L 175 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om tjenestemænd og forskellige andre love.
(Ophævelse af den generelle pligtige afgangsalder på 70
år m.v.).
Fremsat den 1. april 2008 af
finansministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om tjenestemænd
og forskellige andre love
(Ophævelse af den generelle pligtige
afgangsalder på 70 år m.v.)
§ 1
I lov om tjenestemænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 531 af 11. juni 2004, som ændret
ved § 2 i lov nr. 527 af 24. juni 2005 og § 6 i
lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 29 udgår
»fylder 70 år eller«.
2. I
overskriften til kapitel 7 ændres
»retsassessorer m.v.« til: »andre
tjenestemandsansatte jurister ved domstolene«.
3. I
§ 34, stk. 1, ændres
»retsassessor« til: »tjenestemandsansat jurist
ved domstolene«.
4. I
§ 34 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2 .
Dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene
afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70
år.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
5. I
§ 34, stk. 3, der bliver stk.
4, ændres to steder »justitssekretærer og
retsassessorer« til: »andre tjenestemandsansatte
jurister ved domstolene«.
6.
Efter § 43 indsættes:
Ȥ 43
a. Præster, provster og biskopper afskediges fra
udgangen af den måned, hvori de fylder 70
år.«
7. I
§ 52, stk. 2, 3. pkt.,
udgår »fylder 70 år eller i
øvrigt«.
§ 2
I lov om tjenestemandspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts 2004, som
ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 24. juni 2005, lov
nr. 1150 af 7. december 2005 og § 5 i lov nr. 1587 af 20.
december 2006, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 1, ændres »det tidspunkt, hvor den
pågældende skulle have været afskediget fra sin
stilling på grund af alder« til: »udgangen af den
måned, hvori den pågældende fylder 70
år«.
2. I
§ 12, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »den pligtige afgangsalder« til:
»udgangen af den måned, hvori den
pågældende ville være fyldt 70
år«.
§ 3
I lov om pensionering af flyveledere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 674 af 31. juli 1995, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 1 og 2 ,
ændres »den aldersgrænse, der er fastsat som
afgangsalder for tjenestemænd i almindelighed« til:
»udgangen af den måned, hvori den
pågældende fylder 70 år«.
§ 4
I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr.
59 af 19. januar 2007, foretages følgende ændring:
1.§ 29, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves.
§ 5
I lov om mark- og vejfred, jf.
lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2007, foretages
følgende ændring:
1.§ 22, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves.
§ 6
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret
senest ved § 7 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændring:
1.§ 61, stk. 5, 3. pkt .
, ophæves.
§ 7
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1261 af 23. oktober 2007, foretages følgende
ændring:
1.§ 1021, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 8
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 977 af 20. juli 2007, foretages
følgende ændring:
1.§ 3, stk. 3, 3. pkt.,
ophæves.
§ 9
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
Tjenestemandslovens § 29, som ændret ved denne lovs
§ 1, nr. 1, berører ikke ansøgte eller
uansøgte afskedigelser, der er foretaget før lovens
ikrafttræden.
§ 10
Stk. 1. Lovens
§§ 4-8 gælder ikke for Færøerne.
Stk. 2. Loven
gælder ikke for Grønland, men lovens § 6 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Lovforslagets formål,
baggrund og indhold
Lovforslaget har til formål at ophæve den
generelle pligtige afgangsalder på 70 år for
tjenestemænd og visse andre aldersgrænser.
Forslaget skal navnlig ses på baggrund af aftalen af 20.
juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i
fremtiden, hvorefter der generelt ikke bør være
pligtige aldersgrænser for tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet.
Ifølge regeringsgrundlaget, Mulighedernes Samfund, fra
november 2007 vil regeringen ophæve den pligtige
afgangsalder, der gælder i forhold til tjenestemandsloven,
således at tjenestemænd ikke afskediges, fordi de
fylder 70 år.
Lovforslaget indeholder i overensstemmelse hermed forslag om
ophævelse af tjenestemandslovens regler om en generel pligtig
afgangsalder på 70 år samt
konsekvensændringer.
Lovforslaget indeholder endvidere efter aftale med de
berørte ministerier forslag om ophævelse af
aldersgrænserne for synsmænd i lov om hegn,
vurderingsmænd i lov om mark- og vejfred,
bestyrelsesmedlemmer i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
medlemmer af politiklagenævn samt bestyrelsesmedlemmer i
Arbejdsgivernes Elevrefusion.
2. Gældende regler
2.1. Den generelle pligtige
afgangsalder for tjenestemænd
Efter tjenestemandslovens § 29 afskediges
tjenestemænd i staten og folkekirken fra udgangen af den
måned, hvori de fylder 70 år eller opnår den
alder, der efter den øvrige lovgivning er foreskrevet som
aldersgrænse for vedkommende stilling, eller opnår den
alder over 60 år, som er fastsat ved aftale, jf.
tjenestemandslovens § 45.
Den nugældende regel stammer fra tjenestemandsreformen i
1969, men også de tidligere love om statens
tjenestemænd indeholdt bestemmelser om pligtig afgangsalder.
Efter 1919-loven var enhver tjenestemand således forpligtet
til at søge sin afsked fra udgangen af den måned,
hvori vedkommende fyldte 70 år. Denne bestemmelse gjaldt dog
ikke for dommere, for hvem der først i 1933 blev
indført en aldersgrænse, jf. nedenfor pkt. 3.2.
Der er i dag ikke mulighed for, at ansættelsen kan
fortsætte på tjenestemandsvilkår, efter at
tjenestemanden er fyldt 70 år. Selv om både
ansættelsesmyndigheden og tjenestemanden måtte
ønske, at tjenestemanden skal fortsætte, skal den
pågældende således afskediges fra
tjenestemandsstillingen fra udgangen af den måned, hvori
vedkommende fylder 70 år.
Hvis ansættelsesmyndigheden og tjenestemanden
ønsker, at den pågældende skal fortsætte
efter det 70. år, må ansættelsesmyndigheden og
den pågældende inden for rammerne af reglerne om
aflønning af pensionerede indgå en individuel aftale
om ansættelse og om vilkårene for ansættelsen. En
sådan aftale kan ikke indeholde bestemmelser om fortsat
optjening af tjenestemandspension, selv om den
pågældende ikke har opnået den højeste
pensionsalder på 37 år.
2.2. Særligt om dommere, der er
udpeget som dommere i Tjenestemandsretten
Formanden for Tjenestemandsretten og dennes
stedfortræder udpeges af Højesterets præsident
blandt Højesterets dommere. To andre dommere og disses
stedfortrædere udpeges af præsidenten for Østre
Landsret blandt Østre Landsrets dommere.
De dommere, der er udpeget som dommere i Tjenestemandsretten,
er tillige dommere i Den Kommunale og Regionale Tjenestemandsret,
jf. § 1, stk. 2, i lov om en kommunal og regional
tjenestemandsret.
Udpegningen gælder efter tjenestemandslovens
§ 52, stk. 2, 3. pkt., indtil udløbet af den
måned, hvori den pågældende fylder 70 år
eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for
at kunne udpeges.
3. Overvejelser om ændring af
reglerne
3.1. Den generelle pligtige
afgangsalder for tjenestemænd
Der bør som nævnt i velfærdsaftalen fra
2006 generelt ikke være pligtige aldersgrænser for
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hverken i lovgivningen
eller i overenskomster. Hvornår man skal stoppe på
arbejdsmarkedet, skal ikke afgøres af utidssvarende
regler.
De ansatte bør således ikke tvinges ud af
arbejdsmarkedet, fordi de når en bestemt alder, men
bør have mulighed for at fortsætte, så
længe de har lyst og evne til det.
Der er i dag relativt få tjenestemænd, der
forbliver ansat, til de når den pligtige afgangsalder
på 70 år, men bl.a. i lyset af den generelt stigende
levealder bør tjenestemandslovgivningen ikke indeholde
barrierer for, at tjenestemænd kan fortsætte, efter at
de er fyldt 70 år.
Det foreslås derfor at ophæve den generelle
pligtige afgangsalder på 70 år i tjenestemandslovens
§ 29.
Forslaget omfatter som udgangspunkt alle tjenestemænd i
staten og folkekirken, herunder tjenestemænd, der i
forbindelse med opgaveomlægninger eller selskabsdannelser har
opretholdt deres ansættelsesforhold til staten under tjeneste
i forskellige myndigheder, f.eks. kommuner og færøske
myndigheder, eller aktieselskaber m.v. (udlånte
tjenestemænd). Finansministeriet er rede til med de
færøske myndigheder at drøfte eventuelle
konkrete problemer, der måtte opstå som følge
af, at den generelle pligtige afgangsalder på 70 år
ophæves for udlånte tjenestemænd.
Finansministeriet vil i den forbindelse være indstillet
på at acceptere, at de færøske myndigheder, hvis
de måtte ønske det, bringer udlånet til
ophør, når en udlånt tjenestemand fylder 70
år. I givet fald vil de danske myndigheder tilbyde den
pågældende tjenestemand en anden passende stilling, som
vedkommende har pligt til at overtage. Hvis dette ikke er muligt,
vil tjenestemanden blive afskediget med pension efter de
almindelige regler herom.
Forslaget får endvidere direkte betydning bl.a. for
tjenestemænd i »den lukkede gruppe« i folkeskolen
m.v.
For enkelte grupper af tjenestemænd er der dog behov for
særlige overvejelser af spørgsmålet om pligtig
afgangsalder. Det drejer sig om dommere og andre
tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt præster,
provster og biskopper. På den baggrund er disse grupper ikke
omfattet af forslaget om at ophæve den pligtige afgangsalder
på 70 år. Der henvises til pkt. 3.2 om dommere og andre
tjenestemandsansatte jurister ved domstolene og pkt. 3.3 om
tjenestemænd i folkekirken.
For så vidt angår statens tjenestemænd i
Grønland henvises til pkt. 5.
Forslaget vil direkte berøre ca. 43.000
tjenestemænd.
Den foreslåede ophævelse af tjenestemandslovens
pligtige afgangsalder på 70 år vil indebære, at
der kan ske ansættelse på tjenestemandsvilkår,
selv om den, der ansættes, er fyldt 70 år, og at
tjenestemænd kan forblive ansat på
tjenestemandsvilkår, selv om de fylder 70 år. Der skal
således ikke indgås kollektive eller individuelle
aftaler om ophævelse af denne afgangsalder.
En ophævelse af den pligtige afgangsalder på 70
år har ikke betydning for tjenestemændenes ret til at
søge sig afskediget, og de vil i forhold til retten til
pension være stillet på samme måde som hidtil,
hvis de vælger at søge sig afskediget ved det fyldte
70. år. Der er således efter Finansministeriets
opfattelse ikke noget tjenestemandsretligt til hinder for at
ophæve den pligtige afgangsalder på 70 år.
Tjenestemænd, der ansættes eller fortsætter
efter det fyldte 70. år, vil være omfattet af
tjenestemandslovgivningen og herunder optjene pensionsalder, indtil
de opnår den højeste pensionsalder på 37
år.
Ansættelsesforholdet fortsætter, indtil
tjenestemanden afskediges efter ansøgning eller uden
ansøgning. Saglige grunde til uansøgt afsked kan
på samme måde som for tjenestemænd under 70
år f.eks. være sygdom eller uegnethed. Alder vil
derimod ikke længere være en saglig afskedsgrund,
medmindre der i lovgivningen er fastsat en aldersgrænse,
eller der er aftalt en pligtig afgangsalder.
Ophævelsen af den generelle pligtige afgangsalder
på 70 år berører ikke ansøgte eller
uansøgte afskedigelser, der er foretaget før lovens
ikrafttræden. En tjenestemand, der før lovens
ikrafttræden er afskediget ansøgt eller uansøgt
på grund af den nuværende generelle afgangsalder
på 70 år, fratræder således på det
fastsatte fratrædelsestidspunkt, også selv om
tjenestemanden først fylder 70 år efter lovens
ikrafttræden. Der vil dog ikke være noget til hinder
for, at ansættelsesmyndigheden kan trække afskedigelsen
tilbage, hvis ansættelsesmyndigheden og tjenestemanden er
enige om, at ansættelsesforholdet skal fortsætte.
Ansættelsesforholdet fortsætter i givet fald
uændret på tjenestemandsvilkår.
3.2. Dommere og andre
tjenestemandsansatte jurister ved domstolene
Grundlovens § 64 om dommernes uafhængighed har
følgende ordlyd:
Ȥ 64. Dommerne har
i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke
afsættes uden ved dom, ej heller forflyttes mod deres
ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af
domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65.
år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det
tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på
grund af alder.«
Når det i bestemmelsen fastslås, at administrativ
afskedigelse af en dommer, som er fyldt 65 år, skal ske uden
tab af indtægter, skyldes det, at der af hensyn til dommernes
uafhængighed ikke skal være mulighed for fra
administrationens (regeringens) side at lægge
økonomisk pres på en dommer.
Ordene »indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle
være afskediget på grund af alder« blev
indføjet i grundlovens § 64 ved
grundlovsrevisionen i 1953, efter at lovgivningsmagten i 1933 havde
valgt i tjenestemandsloven at indsætte en fast
aldersgrænse på 70 år for dommere. Indtil da
havde der ikke været nogen aldersgrænse for
dommere.
Efter regeringens opfattelse vil bestemmelsen i grundlovens
§ 64, 3. punktum, 2. led, uanset sin ordlyd næppe
være til hinder for, at den afgangsalder på 70 år
for dommere, som i dag er fastsat i tjenestemandsloven,
ophæves, uden at der samtidig fastsættes en anden
aldersgrænse. Det skyldes, at formålet med at
indføre reglen i grundlovens § 64, 3. punktum, 2.
led, næppe kan antages at have været at fastslå
som en bindende forudsætning, at der i lovgivningen skal
være fastsat regler om tvungen afskedigelse af dommere
på grund af alder.
Det bemærkes herved, at baggrunden for, at de
nævnte ord blev indføjet i bestemmelsen ved
grundlovsrevisionen i 1953, synes at have været et
ønske om, at det økonomiske privilegium for dommere,
som afskediges administrativt, ikke i en situation, hvor
lovgivningsmagten havde valgt at indføre en fast
aldersgrænse for dommere, udstrækkes ud over det
tidspunkt, hvor vedkommende under alle omstændigheder skulle
have været afskediget. I denne situation, hvor der i
lovgivningen var blevet indført en fast aldersgrænse,
kan hensynet til at forhindre enhver risiko for at lægge
økonomisk pres på en dommer således ikke
begrunde, at det økonomiske privilegium udstrækkes til
tiden efter, at vedkommende dommer under alle omstændigheder
skulle være fratrådt på grund af alder.
Uanset at en eventuel ophævelse af aldersgrænsen
for dommere ikke ses at rejse spørgsmål i forhold til
grundloven, er det regeringens opfattelse, at en sådan
ophævelse i forhold til dommere og andre tjenestemandsansatte
jurister ved domstolene forudsætter særlige
overvejelser.
I disse overvejelser må indgå, at der med henblik
på at sikre domstolenes uafhængighed gælder
særlige regler for adgangen til at afskedige dommere og andre
tjenestemandsansatte jurister ved domstolene.
Det må også indgå i overvejelserne, at en
ordning, hvor der ikke gælder en fast aldersgrænse for
dommere, i givet fald ville indebære, at en dommer, som
afskediges administrativt på grund af alderssvækkelse,
ville have ret til at oppebære fuld løn resten af sin
levetid, jf. ovenfor om grundlovens § 64.
På den anførte baggrund er dommere og andre
tjenestemandsansatte jurister ved domstolene ikke omfattet af
forslaget om at ophæve den gældende
70-års-grænse. En stillingtagen på dette
område bør således afvente, at Finansministeriet
og Justitsministeriet sammen med domstolene og Domstolsstyrelsen
har overvejet de særlige spørgsmål, som en
eventuel ophævelse af den gældende aldersgrænse
for dommere og andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene
kan give anledning til. Disse overvejelser afsluttes inden udgangen
af april 2008 med henblik på eventuelt at fremsætte
ændringsforslag inden 3. behandlingen.
Det forhold, at lovforslagets ophævelse af
aldersgrænsen på 70 år ikke omfatter dommere,
indebærer, at en person heller ikke kan fortsætte som
f.eks. medlem af et råd eller nævn efter sit fyldte 70.
år i de tilfælde, hvor der i lovgivningen stilles krav
om, at den pågældende skal være dommer eller
opfylde betingelserne herfor.
3.3. Tjenestemænd i
folkekirken
Spørgsmålet om pligtig afgangsalder for
tjenestemandsansatte præster, provster og biskopper
forudsætter særlige overvejelser under hensyntagen til
de særlige forhold for disse stillinger.
I disse overvejelser må bl.a. indgå, at
spørgsmålet om afgangsalder har væsentlig
betydning for udøvelsen af den ret til at vælge
præster og biskopper, der efter lovgivningen tilkommer
folkekirkens demokratiske organer (kaldsretten). Præster
vælges således som alt overvejende hovedregel af
pastoratets menighedsråd, mens biskopper vælges af
stiftets menighedsrådsmedlemmer. Præster ansættes
herefter af kirkeministeren, mens provster og biskopper er
kongeligt udnævnte.
På den anførte baggrund er præster,
provster og biskopper ikke omfattet af forslaget om at ophæve
den gældende 70-års-grænse. En stillingtagen til,
hvordan den pligtige afgangsalder for præster, provster og
biskopper kan ophæves eller ændres, bør
således afvente, at Kirkeministeriet sammen med folkekirkens
interessenter har overvejet de særlige spørgsmål
for disse stillinger. Disse overvejelser vil ske samtidig med
overvejelserne om ansættelse af nyudnævnte biskopper
på længerevarende åremål.
For kirke- og kirkegårdsfunktionærer gør
hensynet til kaldsretten sig derimod ikke gældende. Det vil
derfor være ubetænkeligt at lade den foreslåede
ophævelse af den pligtige afgangsalder på 70 år
gælde umiddelbart for disse grupper.
3.4. Dommere, der er udpeget som
dommere i Tjenestemandsretten
Efter tjenestemandslovens § 52, stk. 2, 3.
pkt., gælder udpegningen af højesteretsdommere og
landsdommere til hvervet som dommer i Tjenestemandsretten indtil
udløbet af den måned, hvori den pågældende
fylder 70 år.
Efter Finansministeriets opfattelse er reglen
overflødig, da det samtidig fremgår af bestemmelsen,
at dommeres udpegning som dommer i Tjenestemandsretten gælder
indtil udløbet af den måned, hvori den
pågældende ikke længere opfylder betingelserne
for at kunne udpeges.
Det foreslås derfor, at denne 70-års-regel
ophæves. Dermed vil udpegningen som dommer i
Tjenestemandsretten som hidtil altid ophøre samtidig med, at
den pågældende ophører med at være
højesteretsdommer henholdsvis landsdommer, uanset
årsagen hertil.
Forslaget vil få tilsvarende virkning for Den Kommunale
og Regionale Tjenestemandsret, da de dommere, der er udpeget som
dommere i Tjenestemandsretten, tillige er dommere i Den Kommunale
og Regionale Tjenestemandsret.
Beskæftigelsesministeriet overvejer at søge den
tilsvarende bestemmelse i § 4, stk. 1, i lov nr. 106 af 26.
februar 2008 om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
ændret.
3.5. Aldersgrænser i den
øvrige lovgivning
Efter aftale med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri foreslås det at ophæve de gældende
70-års-grænser for synsmænd efter hegnsloven og
vurderingsmænd efter mark- og vejfredsloven, jf.
lovforslagets §§ 4 og 5.
Endvidere foreslås det efter aftale med
Beskæftigelsesministeriet at ophæve den gældende
67-års-grænse for udpegning til bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. lovforslagets
§ 6.
Efter aftale med Justitsministeriet foreslås det
endvidere at ophæve den gældende
70-års-grænse for medlemmer af politiklagenævn,
jf. lovforslagets § 7.
Endelig forslås det efter aftale med
Undervisningsministeriet at ophæve den gældende
67-års-grænse for udpegningen til bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovforslagets
§ 8.
I øvrigt vil de berørte ministerier stille
forslag om ophævelse af forskellige andre pligtige
afgangsaldre og aldersgrænser i forbindelse med revision af
lovgivning inden for deres ressortområder.
Det forudsættes, at de berørte ministerier
foretager tilsvarende ændringer i bestemmelser om pligtig
afgangsalder i ansættelsesbekendtgørelser m.v. for
tjenestemandslignende ansatte. Det gælder f.eks.
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1.
februar 2007 om ansættelsesvilkår for
tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og kostafdelinger.
3.6. Aftalte afgangsaldre
Forslaget berører ikke finansministerens og
centralorganisationernes adgang til inden for rammerne af
lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v. at indgå aftaler om pligtig
afgangsalder, herunder ændre og ophæve allerede
indgåede aftaler, jf. tjenestemandslovens
§ 45.
Aftaler om en lavere pligtig afgangsalder end 70 år er
bl.a. indgået for visse tjenestemænd i politiet (63
år), forsvaret (60 år) og kriminalforsorgen (63
år). Det drejer sig om i alt ca. 25.000
tjenestemænd.
Det fremgår af velfærdsaftalen, at regeringen vil
forhandle med de berørte tjenestemandsorganisationer om at
løfte de aftalte pligtige afgangsaldre i bl.a. politiet,
forsvaret og kriminalforsorgen. Finansministeriet har i
overensstemmelse hermed fremsat forslag herom i forbindelse med
aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2008, men der er ikke
opnået enighed.
De igangværende forhandlinger mellem Finansministeriet
og de berørte tjenestemandsorganisationer om at sikre
mulighed for at fravige de aftalte pligtige afgangsaldre i
individuelle tilfælde fortsættes ligeledes som
nævnt i velfærdsaftalen.
4. Konsekvensændringer i
tjenestemandspensionsloven
Den foreslåede ophævelse af den pligtige
afgangsalder på 70 år nødvendiggør en
ændret formulering af tjenestemandspensionslovens
bestemmelser om beregning af kvalificeret svagelighedspension og
ægtefællepension.
En tjenestemand, hvis erhvervsevne er nedsat til en tredjedel
eller derunder, har ved afsked af denne årsag ret til
kvalificeret svagelighedspension. Den kvalificerede
svagelighedspension fastsættes på grundlag af den
pensionsalder, tjenestemanden ville have opnået ved forbliven
i tjeneste indtil »det tidspunkt, hvor den
pågældende skulle have været afskediget fra sin
stilling på grund af alder«, jf.
tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1.
Denne bestemmelse indebærer, at tjenestemandspensionen
beregnes efter den pensionsalder, tjenestemanden ville have
opnået ved fratræden ved udgangen af den måned,
hvori den pågældende fylder 70 år.
Ægtefællepension beregnes efter den af
tjenestemanden optjente pensionsalder, dog mindst efter 15
års pensionsalder. Ægtefællepensionen efter en
tjenestemand, der oppebar kvalificeret svagelighedspension,
beregnes efter den optjente pensionsalder med tillæg af
perioden, hvori afdøde oppebar kvalificeret
svagelighedspension. Ægtefællepensionen kan dog ikke i
noget tilfælde beregnes efter en pensionsalder, der
overstiger den pensionsalder, som tjenestemanden kunne have
opnået ved »den pligtige afgangsalder«, jf.
tjenestemandspensionslovens § 12, stk. 3, 3.
pkt.
Også i denne bestemmelse er der tale om beregning efter
den pensionsalder, som tjenestemanden kunne have opnået ved
fratræden ved udgangen af den måned, hvori den
pågældende ville være fyldt 70 år.
Det foreslås derfor at ændre
tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1, og
§ 12, stk. 3, 3. pkt., således at den
gældende retstilstand opretholdes.
5. Konsekvenser for andre grupper af
ansatte
Forslaget om at ophæve den pligtige afgangsalder
på 70 år for tjenestemænd har direkte betydning
for de lærere m.v., der i forbindelse med overførslen
af folkeskolen og en række undervisningsområder til
kommunerne og amtskommunerne i 1993 blev omfattet af lov om
tjenestemænd i folkeskolen m.v. (»den lukkede
gruppe«), jf. § 2 i lov om tjenestemænd i
folkeskolen m.v. (lovbekendtgørelse nr. 679 af 17. september
1998 med senere ændringer).
Forslaget har endvidere direkte betydning for
tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om
kommunalreformen er overført til visse selvejende
institutioner, jf. § 13 i lov nr. 590 af 24. juni 2005 og
CVU-lovens § 26, stk. 4, som affattet ved
§ 1, nr. 3, i lov nr. 591 af 24. juni 2005.
Det forudsættes, at der foretages ændringer i
bestemmelser om pligtig afgangsalder for kommunale og regionale
tjenestemænd svarende til de ændringer, der ved loven
gennemføres for tjenestemænd i staten.
Finansministeriet har i forbindelse med aftale- og
overenskomstforhandlingerne i 2008 på det statslige
område fremsat forslag om, at aldersgrænsen i de
kollektive overenskomsters dækningsområde
ophæves, og der er opnået enighed herom.
Lovforslaget omfatter ikke statens tjenestemænd i
Grønland. Efter § 29 i lov om statens
tjenestemænd i Grønland afskediges tjenestemænd
i Grønland fra udgangen af den måned, hvori de fylder
65 år eller opnår den alder over 60 år, som er
fastsat ved aftale. En tilsvarende afgangsalder er fastsat i
landstingslovgivningen om Grønlands hjemmestyres og de
grønlandske kommuners tjenestemænd. En stillingtagen
til, om den pligtige afgangsalder for statens tjenestemænd i
Grønland bør ophæves, bør afvente, at
Finansministeriet har drøftet spørgsmålet med
hjemmestyret.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at indebære
økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning
for staten, kommunerne og regionerne.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring m.v.
Lovforslaget har været i høring hos
Domstolsstyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Offentligt Ansattes Organisationer, Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab, Akademikernes Centralorganisation,
Grønlands hjemmestyre, Færøernes landsstyre,
Advokatrådet, KL, Danske Regioner, Kommunernes
Lønningsnævn, Regionernes Lønnings- og
Takstnævn, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte og Sundhedskartellet.
Lovforslaget har i henhold til tjenestemandslovens
§ 48 været forhandlet med tjenestemændenes
centralorganisationer.
Sammenfattende
skema
| Positive konsekvenser/ Mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(lov om tjenestemænd)
Til nr. 1
Efter tjenestemandslovens § 29 afskediges
tjenestemænd fra udgangen af den måned, hvori de fylder
70 år eller opnår den alder, der efter den
øvrige lovgivning er foreskrevet som aldersgrænse for
vedkommende stilling, eller opnår den alder over 60 år,
som er fastsat ved aftale, jf. tjenestemandslovens
§ 45.
Det foreslås at ophæve den generelle pligtige
afgangsalder på 70 år for tjenestemænd. Forslaget
indebærer, at der kan ske ansættelse på
tjenestemandsvilkår, selv om den, der ansættes, er
fyldt 70 år, og at tjenestemænd kan forblive ansat
på tjenestemandsvilkår, selv om de fylder 70 år.
Ansættelsesforholdet fortsætter således, efter at
tjenestemanden er fyldt 70 år, indtil tjenestemanden
afskediges efter ansøgning eller uden ansøgning.
Saglige grunde til uansøgt afsked kan f.eks. være
sygdom eller uegnethed. Alder vil derimod ikke længere
være en saglig afskedsgrund, medmindre der er i lovgivningen
er fastsat en aldersgrænse, eller der er aftalt en pligtig
afgangsalder.
Tjenestemænd, der ansættes eller fortsætter
efter det fyldte 70. år, vil være omfattet af
tjenestemandslovgivningen og herunder optjene pensionsalder, hvis
de ikke har opnået den højeste pensionsalder på
37 år.
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dommere og
andre tjenestemandsansatte jurister ved domstolene samt
præster, provster og biskopper, jf. forslaget til § 1,
nr. 4 og 6 (tjenestemandslovens § 34, stk. 2, og § 43
a).
Til nr. 2
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 3
Efter tjenestemandslovens § 34, stk. 1, kan
ansættelse som dommer og retsassessor kun ske som varig
ansættelse.
Det foreslås, at alle tjenestemandsansatte jurister ved
domstolene omfattes af denne regel. Bestemmelsen vil således
også omfatte ansatte i stillinger som f.eks.
administrationschef ved de overordnede domstole, der normalt har
judicielle opgaver.
Til nr. 4
Den foreslåede bestemmelse, der indsættes i
tjenestemandslovens kapitel 7 om særbestemmelser for dommere
og retsassessorer m.v., opretholder den hidtidige pligtige
afgangsalder på 70 år for dommere og andre
tjenestemandsansatte jurister ved domstolene, jf. pkt. 3.2 i de
almindelige bemærkninger.
Det er ikke fundet nødvendigt at opretholde
henvisningen i tjenestemandslovens § 29 til
aldersgrænser, der er foreskrevet efter den øvrige
lovgivning for vedkommende stilling, idet der ikke er foreskrevet
sådanne aldersgrænser for dommere og andre
tjenestemandsansatte jurister ved domstolene. Det er heller ikke
nødvendigt at opretholde den gældende henvisning til
aftalte afgangsaldre, idet det ikke er aktuelt at indgå
sådanne aftaler for disse grupper.
Til nr. 5
Efter tjenestemandslovens § 34, stk. 3, gælder
en række af tjenestemandslovens bestemmelser ikke eller ikke
fuldt ud for justitssekretærer og retsassessorer. Det drejer
sig om bestemmelserne i § 12, stk. 2 og 3, om
stillingsforandring, §§ 19-25 om suspension,
disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål
samt § 53, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, § 54 og
§ 54 a, stk. 2, om Tjenestemandsrettens kompetence.
Bestemmelserne i §§ 28 og 31 om afsked gælder
kun for justitssekretærer og retsassessorer, når disse
kan afskediges administrativt uden ansøgning.
Det foreslås, at alle tjenestemandsansatte jurister ved
domstolene, bortset fra dommere, omfattes af
undtagelsesbestemmelserne i § 34, stk. 3, der efter
forslaget bliver § 34, stk. 4.
Stillingsbetegnelsen justitssekretær er ved lov nr. 538
af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige
andre love (Politi- og domstolsreform) afskaffet med virkning fra
1. januar 2007.
Personer, der er udnævnt til justitssekretær
før 1. januar 2007, har bevaret denne stillingsbetegnelse,
jf. bemærkningerne til retsplejelovsændringen
(Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 5137), og
tjenestemandslovens § 34, stk. 3, der bliver stk. 4,
finder fortsat anvendelse for disse.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse, der indsættes i
tjenestemandslovens kapitel 9 om særbestemmelser for
folkekirkens tjenestemænd, opretholder den hidtidige pligtige
afgangsalder på 70 år for præster, provster og
biskopper, jf. pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger.
Det er ikke fundet nødvendigt at opretholde
henvisningen i tjenestemandslovens § 29 til
aldersgrænser, der er foreskrevet efter den øvrige
lovgivning for vedkommende stilling, idet der ikke er foreskrevet
sådanne aldersgrænser for præster, provster og
biskopper. Det er heller ikke nødvendigt at opretholde den
gældende henvisning til aftalte afgangsaldre, idet det ikke
er aktuelt at indgå sådanne aftaler for disse
grupper.
Til nr. 7
Det foreslås at ophæve den særlige regel i
tjenestemandslovens § 52, stk. 2, 3. pkt., hvorefter
udpegningen af højesteretsdommere og landsdommere til
hvervet som dommer i Tjenestemandsretten gælder indtil
udløbet af den måned, hvori den pågældende
fylder 70 år.
Efter Finansministeriets opfattelse er bestemmelsen
overflødig, da det samtidig fremgår af bestemmelsen,
at dommeres udpegning som dommer i Tjenestemandsretten gælder
indtil udløbet af den måned, hvori den
pågældende ikke længere opfylder betingelserne
for at kunne udpeges.
Dermed vil udpegningen som dommer i Tjenestemandsretten som
hidtil altid ophøre samtidig med, at den
pågældende ophører med at være
højesteretsdommer henholdsvis landsdommer, uanset
årsagen hertil.
Til § 2
(lov om tjenestemandspension)
Til nr. 1 og 2
De foreslåede bestemmelser indeholder ændringer i
tjenestemandspensionslovens bestemmelser om beregning af
kvalificeret svagelighedspension og ægtefællepension
som konsekvens af den foreslåede ophævelse af den
pligtige afgangsalder på 70 år for
tjenestemænd.
En tjenestemand, hvis erhvervsevne er nedsat til en tredjedel
eller derunder, har ved afsked af denne årsag ret til
kvalificeret svagelighedspension. Den kvalificerede
svagelighedspension fastsættes på grundlag af den
pensionsalder, tjenestemanden ville have opnået ved forbliven
i tjeneste indtil »det tidspunkt, hvor den
pågældende skulle have været afskediget fra sin
stilling på grund af alder«, jf.
tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1.
Denne bestemmelse indebærer, at tjenestemandspensionen
beregnes efter den pensionsalder, tjenestemanden ville have
opnået ved fratræden ved udgangen af den måned,
hvori den pågældende fylder 70 år.
Ægtefællepension beregnes efter den af
tjenestemanden optjente pensionsalder, dog mindst efter 15
års pensionsalder. Ægtefællepensionen efter en
tjenestemand, der oppebar kvalificeret svagelighedspension,
beregnes efter den optjente pensionsalder med tillæg af
perioden, hvori afdøde oppebar kvalificeret
svagelighedspension. Ægtefællepensionen kan dog ikke i
noget tilfælde beregnes efter en pensionsalder, der
overstiger den pensionsalder, som tjenestemanden kunne have
opnået ved »den pligtige afgangsalder«, jf.
tjenestemandspensionslovens § 12, stk. 3, 3.
pkt.
Også i denne bestemmelse er der tale om beregning efter
den pensionsalder, som tjenestemanden kunne have opnået ved
fratræden ved udgangen af den måned, hvori den
pågældende ville være fyldt 70 år.
Det foreslås derfor at ændre
tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 1, og
§ 12, stk. 3, 3. pkt., således at den
gældende retstilstand opretholdes.
Til § 3
(lov om pensionering af
flyveledere)
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse indeholder ændringer i
lov om pensionering af flyveledere som konsekvens af den
foreslåede ophævelse af den pligtige afgangsalder
på 70 år for tjenestemænd.
Efter § 2, stk. 1, i lov om pensionering af
flyveledere forhøjes pensionsalderen med indtil 7 år
for flyveledere, der afskediges som følge af, at de har
nået den for stillingen fastsatte (aftalte)
aldersgrænse, dog højst indtil den pensionsalder, som
tjenestemanden ville have opnået, hvis tjenesten var blevet
fortsat indtil »den aldersgrænse, der er fastsat som
afgangsalder for tjenestemænd i almindelighed«.
Tilsvarende gælder lovens § 2, stk. 2.
Pensionsalderen kan således ikke overstige den
pensionsalder, tjenestemanden ville have opnået, hvis
tjenesten var blevet fortsat indtil udgangen af den måned,
hvori den pågældende fylder 70 år.
Det foreslås derfor at ændre de to bestemmelser,
således at den gældende retstilstand opretholdes.
Til § 4
(lov om hegn)
Til nr. 1
Hegnslovens § 29, stk. 2, 1. pkt., indeholder
en aldersgrænse på 70 år for beskikkelse af
synsmænd. Det foreslås, at der samtidig med
ophævelse af aldersgrænsen på 70 år for
tjenestemænd sker ophævelse af denne bestemmelse.
Til § 5
(lov om mark- og vejfred)
Til nr. 1
Mark- og vejfredslovens § 22, stk. 2, 1. pkt.,
indeholder en aldersgrænse på 70 år for
beskikkelse af vurderingsmænd. Det foreslås, at der
samtidig med ophævelse af aldersgrænsen på 70
år for tjenestemænd sker ophævelse af denne
bestemmelse.
Til § 6
(lov om arbejdsskadesikring)
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve reglen i arbejdsskadelovens
§ 61, stk. 5, 3. pkt., om, at ingen kan udpeges til
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter det
fyldte 67. år.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en
direktør og af en bestyrelse, der består af en formand
og 20 andre medlemmer. De 20 medlemmer af bestyrelsen udpeges af
arbejdsmarkedets parter. Formanden må ikke have tilknytning
til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation.
Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4
år ad gangen, og genvalg kan finde sted.
Til § 7
(retsplejeloven)
Til nr. 1
Det foreslås, at 70-års-aldersgrænsen i
retsplejelovens § 1021, stk. 7, for medlemmer af
politiklagenævn ophæves.
Til § 8
(lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion)
Bestemmelsen i § 3, stk. 3, 3. pkt., i lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion om, at ingen kan udpeges til
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion efter det fyldte 67.
år, foreslås ophævet som følge af
forslaget om ophævelse af den generelle pligtige afgangsalder
på 70 år for tjenestemænd.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
I stk. 2 foreslås det,
at ansøgte eller uansøgte afskedigelser, der er
foretaget før lovens ikrafttræden, ikke berøres
af ophævelsen af den generelle pligtige afgangsalder på
70 år.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en
tjenestemand, der før lovens ikrafttræden er
afskediget ansøgt eller uansøgt på grund af den
nuværende generelle pligtige afgangsalder på 70
år, fratræder på det fastsatte
fratrædelsestidspunkt, også selv om tjenestemanden
først fylder 70 år efter lovens
ikrafttræden.
Der vil dog ikke være noget til hinder for, at
ansættelsesmyndigheden kan trække afskedigelsen
tilbage, hvis ansættelsesmyndigheden og tjenestemanden er
enige om, at ansættelsesforholdet skal fortsætte.
Ansættelsesforholdet fortsætter i givet fald
uændret på tjenestemandsvilkår.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at
lovens §§ 4-8 ikke skal gælde for
Færøerne.
Denne lovtekniske løsning er valgt for at
imødekomme et ønske fra Færøernes
landsstyre om at præcisere lovens territoriale
udstrækning.
Det foreslås i stk. 2, at
loven ikke skal gælde for Grønland, men at lovens
§ 6, der ændrer lov om arbejdsskadesikring, ved
kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med
de ændringer, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | |
| | |
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om tjenestemænd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 531 af 11. juni 2004, som ændret
ved § 2 i lov nr. 527 af 24. juni 2005 og § 6 i
lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende
ændringer: |
| | |
Lov om tjenestemænd | | |
| | |
§ 29.
Tjenestemænd afskediges fra udgangen af den måned,
hvori de fylder 70 år eller opnår den alder, der efter
den øvrige lovgivning er foreskrevet som aldersgrænse
for vedkommende stilling, eller opnår den alder over 60
år, som er fastsat ved aftale, jf. § 45. | | 1. I
§ 29 udgår »fylder 70 år
eller«. |
| | |
Kapitel 7 Særbestemmelse om dommere og
retsassessorer m.v. | | 2. I
overskriften til kapitel 7 ændres »retsassessorer
m.v.« til: »andre tjenestemandsansatte jurister ved
domstolene«. |
| | |
§ 34.
Ansættelse som dommer og retsassessor kan kun ske som varig
ansættelse. Stk. 2.
Bestemmelserne i § 8, §§ 11-13,
§§ 19-25, § 53, stk. 1, nr. 2, og
stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2,
gælder ikke for dommere. Bestemmelserne i
§§ 28 og 31 gælder kun for dommere, når
disse kan afskediges administrativt uden ansøgning. | | 3. I
§ 34, stk. 1, ændres »retsassessor«
til: »tjenestemandsansat jurist ved domstolene«. 4. I
§ 34 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: »Stk. 2. Dommere og andre
tjenestemandsansatte jurister ved domstolene afskediges fra
udgangen af den måned, hvori de fylder 70
år.« Stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 3 og 4. |
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 12, stk. 2 og 3,
§§ 19-25, § 53, stk. 1, nr. 2, og
stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2,
gælder ikke for justitssekretærer og retsassessorer.
Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder kun for
justitssekretærer og retsassessorer, når disse kan
afskediges administrativt uden ansøgning. | | 5. I
§ 34, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres to steder
»justitssekretærer og retsassessorer« til:
»andre tjenestemandsansatte jurister ved
domstolene«. |
| | |
| | 6. Efter
§ 43 indsættes: |
| | Ȥ 43
a. Præster, provster og biskopper afskediges fra
udgangen af den måned, hvori de fylder 70
år.« |
| | |
§ 52.
Tjenestemandsretten, der nedsættes af finansministeren,
består af en formand og en stedfortræder for denne og
10 andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten
knyttes en sekretær. | | 7. I
§ 52, stk. 2, 3. pkt.,
udgår »fylder 70 år eller i
øvrigt«. |
Stk. 2.
Formanden og dennes stedfortræder udpeges af
Højesterets præsident blandt Højesterets
dommere. To dommere og stedfortrædere for disse udpeges af
præsidenten for Østre Landsret blandt rettens dommere.
Udpegningen gælder indtil udløbet af den måned,
hvori den pågældende fylder 70 år eller i
øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at
kunne udpeges. | | |
Stk. 3.
--- | | |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om tjenestemandspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts 2004, som
ændret ved § 3 i lov nr. 527 af 24. juni 2005, lov
nr. 1150 af 7. december 2005 og § 5 i lov nr. 1587 af 20.
december 2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
Lov om tjenestemandspension | | |
| | |
§ 7.
En tjenestemand, der er under 60 år, og hvis erhvervsevne er
nedsat til en tredjedel eller derunder, har ved afsked af denne
årsag ret til en pension, som fastsættes på
grundlag af den pensionsalder, tjenestemanden ville have
opnået ved forbliven i tjeneste indtil det tidspunkt, hvor
den pågældende skulle have været afskediget fra
sin stilling på grund af alder. | | 1. I
§ 7, stk. 1,
ændres »det tidspunkt, hvor den pågældende
skulle have været afskediget fra sin stilling på grund
af alder« til: »udgangen af den måned, hvori den
pågældende fylder 70 år«. |
Stk. 2.
--- | | |
| | |
§ 12. | | |
--- | | |
Stk. 3.
Ægtefællepension beregnes efter den af tjenestemanden
optjente pensionsalder, dog mindst efter 15 års
pensionsalder. Ægtefællepension efter en
egenpensionist, som ved sin død oppebar pension efter
§ 7, beregnes efter den optjente pensionsalder med
tillæg af perioden, hvori afdøde oppebar pension efter
§ 7. Ægtefællepensionen kan dog ikke i noget
tilfælde beregnes efter en pensionsalder, der overstiger den
pensionsalder, som tjenestemanden kunne have opnået ved den
pligtige afgangsalder. | | 2. I
§ 12, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »den pligtige afgangsalder« til:
»udgangen af den måned, hvori den
pågældende ville være fyldt 70
år«. |
Stk. 4.
--- | | |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om pensionering af flyveledere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 674 af 31. juli 1995, foretages
følgende ændring: |
| | |
Lov om pensionering af flyveledere | | |
§ 2.
For flyveledere, der afskediges som følge af, at de har
nået den for stillingen fastsatte aldersgrænse,
forhøjes pensionsalderen efter lov om tjenestemandspension
med indtil 7 år, dog højst indtil den pensionsalder,
som tjenestemanden ville have opnået, hvis tjenesten var
blevet fortsat indtil den aldersgrænse, der er fastsat som
afgangsalder for tjenestemænd i almindelighed. | | 1. I
§ 2, stk. 1 og 2,
ændres »den aldersgrænse, der er fastsat som
afgangsalder for tjenestemænd i almindelighed« til:
»udgangen af den måned, hvori den
pågældende fylder 70 år«. |
Stk. 2.
Pensioner for de før 1. april 1979 ansatte flyveledere, der
afskediges efter at have nået den for deres stilling
fastsatte aldersgrænse, kan dog beregnes på grundlag af
den optjente pensionsalder, forøget med et dertil svarende
antal 30.-dele af forskellen op til den pensionsalder, der ville
blive lagt til grund ved pensionsberegning, såfremt tjenesten
var blevet fortsat indtil den aldersgrænse, der er fastsat
som afgangsalder for tjenestemænd i almindelighed. | | |
| | |
| | § 4 |
| | I lov om hegn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 59 af 19. januar 2007, foretages
følgende ændring: |
| | |
Lov om hegn | | |
§ 29. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Ingen, der har opnået en alder af 70 år, kan beskikkes
til synsmand. Ingen, der har opnået en alder af 60 år,
er forpligtet til at modtage beskikkelse som synsmand. Den, der har
fungeret som synsmand i en periode, er ikke forpligtet til at
modtage beskikkelse før efter udløbet af en ny
periode. Om i øvrigt nogen har gyldig grund til at fordre
sig fritaget for hvervet, afgøres af kommunalbestyrelsen,
hvis afgørelse kan indankes for Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. | | 1.§ 29, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves. |
| | |
| | § 5 |
| | I lov om mark- og vejfred, jf.
lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2007, foretages
følgende ændring: |
| | |
Lov om mark- og vejfred | | |
§ 22. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Ingen, der har opnået en alder af 70 år, kan beskikkes
til vurderingsmand. Ingen, der har opnået en alder af 60
år, er forpligtet til at modtage beskikkelse som
vurderingsmand. Den, der har fungeret som vurderingsmand i en
periode, er ikke forpligtet til at modtage beskikkelse før
efter udløbet af en ny periode. Om i øvrigt nogen har
gyldig grund til at begære sig fritaget for hvervet,
afgøres af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan
indbringes for Landbrugsministeriet. | | 1.§ 22, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves. |
| | |
| | § 6 |
| | I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret
senest ved § 7 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændring: |
| | |
Lov om arbejdsskadesikring | | |
§ 61. | | |
--- | | |
Stk. 5.
Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4
år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges til
bestyrelsen efter det fyldte 67. år. Et medlem af bestyrelsen
kan ikke samtidig være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf.
§ 9. | | 1.§ 61, stk. 5, 3. pkt.,
ophæves. |
Stk. 6.
--- | | |
| | § 7 |
| | I retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007, foretages
følgende ændring: |
| | |
Retsplejeloven | | |
§ 1021. Stk. 1.
Politiklagenævn består af en advokat som formand og to
lægmænd, der udpeges af justitsministeren for et
tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar. Genudpegning kan
finde sted én gang. | | 1.§ 1021, stk. 7, ophæves. Stk. 8 og 9 bliver herefter
stk. 7 og 8. |
--- | | |
Stk. 7.
En person, der inden for det i stk. 1, 1. pkt., nævnte
tidsrum fylder 70 år, kan ikke udpeges som medlem. | | |
Stk. 8.
--- | | |
| | |
Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion | | |
| | |
| | § 8 |
| | I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 977 af 20. juli 2007, foretages
følgende ændring: |
§ 3. | | |
--- | | |
Stk. 3.
Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 3
år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Ingen kan udpeges til
bestyrelsen efter det fyldte 67. år. | | 1. § 3, stk. 3, 3. pkt.,
ophæves. |
Stk. 4.
--- | | |
| | |
| | § 9 |
| | Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende. |
| | Stk. 2.
Tjenestemandslovens § 29, som ændret ved denne lovs
§ 1, nr. 1, berører ikke ansøgte eller
uansøgte afskedigelser, der er foretaget før lovens
ikrafttræden. |
| | |
| | § 10 |
| | Stk. 1. Lovens
§§ 4-8 gælder ikke for Færøerne. |
| | Stk. 2. Loven
gælder ikke for Grønland, men lovens § 6 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger. |