L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2007-08 (2. samling)

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-03-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l169_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 169 (som fremsat): Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om afgift af kvælstofoxider

Kapitel 1

Afgiftspligtigt område og afgiftens størrelse

§ 1. Der betales afgift ved udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Pligten til at betale afgift omfatter udledning af NO2-ækvivalenter fra følgende områder:

1) Danmark, herunder søterritoriet og dansk kontinentalsokkelområde.

2) Fremmed stat hvis aktiviteten, der medfører udledningerne, helt eller delvis er undergivet dansk højhedsret efter aftale med denne stat.

Stk. 2. I følgende tilfælde er der pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. NO2-ækvivalenterne opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse med disse målinger:

1) Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i samlet indfyret nominel termisk effekt. For hver kedel, motor eller turbine med en indfyret effekt større end 30 MW, skal der uafhængigt af brændselstype foretages AMS-måling (Automatisk Målende System) af udledning af NOX, regnet som NO2-ækvivalenter. I tilfælde, hvor der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver er mindre end de 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er der ikke krav om måling.

4) Industrianlæg, hvor den årlige udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 tons NOX, regnet som NO2-ækvivalenter, er der pligt til at foretage AMS-måling på alle virksomhedens industrielle afkast.

Stk. 3. Hvor der i andre tilfælde sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i overensstemmelse med stk. 2, opgøres NO2-ækvivalenterne som ved stk. 2.

Stk. 4. Hvor der ikke sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, opgøres den udledte mængde af NO2-ækvivalenter til luften i overensstemmelse med den leverede, udleverede og forbrugte mængde varer.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende målere og regler for måling m.v. til opgørelsen af den i stk. 1. nævnte udledning til luften.

§ 2. Afgiften udgør pr. kg NO2-ækvivalenter udledt til luften ved forbrænding for perioden 2010 til 2015 og fremefter følgende:

1)	Fra 1. januar til 31. december 2010	5,0 kr. /kg NOx.
2)	Fra 1. januar til 31. december 2011	5,1 kr. /kg NOx.
3)	Fra 1. januar til 31. december 2012	5,2 kr. /kg NOx.
4)	Fra 1. januar til 31. december 2013	5,3 kr. /kg NOx.
5)	Fra 1. januar til 31. december 2014	5,4 kr. /kg NOx.
6)	Fra 1. januar 2015	5,5 kr. /kg NOx.

Stk. 2. Hvor der ikke sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i overensstemmelse med § 1, stk. 2, betales der afgift ved levering, udlevering og forbrug af varer, som angivet i bilag 1 til denne lov.

Kapitel 2

Registrerede virksomheder

§ 3. Virksomheder, der i medfør af § 1, stk. 2, har pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Virksomheder, der i medfør af § 1, stk. 3, foretager måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer omfattet af bilag 1, nr. 1-16, og virksomheder, der forbrænder varer omfattet af bilag 1, nr. 17-19, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbrænder varer omfattet af bilag 1, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 ton eller 1000 m3 til opbevaring af varer, bortset fra virksomheder, der oplagrer varer omfattet af bilag 1, nr. 17-19.

Stk. 5. Virksomheder, der opfylder betingelserne for bundfradrag efter § 10, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 6. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til fra udlandet at modtage og fra andre registrerede virksomheder at få tilført varer som nævnt i bilag 1, uden at afgiften er berigtiget.

Kapitel 3

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 5. Afgiftsperioden er måneden.

§ 6. For registrerede virksomheder, der opgør den udledte mængde af NO2-ækvivalenter i overensstemmelse med § 1, stk. 2 eller 3, opgøres den afgiftspligtige mængde som mængden af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding fra virksomheden registreret på virksomhedens målere i afgiftsperioden.

Stk. 2. For registrerede virksomheder, der opgør den udledte mængde af NO2-ækvivalenter til luften i overensstemmelse med § 1, stk. 4, opgøres den afgiftspligtige mængde som mængden af varer omfattet af bilag 1, der er udleveret fra virksomheden, jf. dog § 7. I opgørelsen skal endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af varer, jf. dog § 8, stk. 4.

Stk. 3. Registrerede virksomheder, der udover opgørelsen efter stk. 1, opgør anden udledt mængde af NO2-ækvivalenter til luften efter § 1, stk. 4, opgør den afgiftspligtige mængde af den del af virksomhedens udledning, der er omfattet af § 1, stk. 4, efter stk. 2.

Stk. 4. I andre tilfælde opgøres den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med stk. 2.

Stk. 5. Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter regler om administration af afgiftspligten efter stk. 1.

§ 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages varer, der

1) tilføres en anden registreret virksomhed efter § 4,

2) leveres til udlandet,

3) fritages for afgift efter § 8,

4) hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden som følge af varernes art, lækage eller lignende er gået tabt, eller

5) returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.

Kapitel 4

Afgiftsfritagelse, afgiftsgodtgørelse og bundfradrag

§ 8. Fritaget for afgift er varer, der leveres fra en registreret virksomhed, eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 9, stk. 3, til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede personer.

Stk. 2. Fritaget for afgift er registrerede virksomheders leverancer af varer omfattet af bilag 1

1) til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt,

2) til brug om bord på skibe i udenrigsfart, dog ikke lystfartøjer, og

3) til brug om bord på fiskefartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog ikke lystfartøjer.

Stk. 3. Fritaget for afgift er olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale standardtank eller reservedunk, jf. dog § 15, stk. 3.

Stk. 4. Fritaget for afgift er et energiprodukt omfattet af bilag 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.

§ 9. Godtgørelse af afgift sker til registrerede virksomheder, der betaler afgift i medfør af bilag 1, for de i denne bestemmelse nævnte varer og begrænser udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag, der reducerer udledning af NO2-ækvivalenter. Godtgørelsen svarer til den mængde NO2-ækvivalenter, der i afgiftsperioden bortrenses eller ved tekniske tiltag mindsker udslippet. Godtgørelsen må ikke overstige afgiftsbetalingen.

Stk. 2. Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den bortrensede eller mindre udledte mængde NO2-ækvivalenter for hvert brændsel på hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til energimængden af hvert af de indfyrede brændsler i hvert ovn- elle kedelanlæg.

Stk. 3. Virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, kan af de statslige told- og skattemyndigheder meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang som nævnt i § 7, nr. 1-4. Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte elle indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 stk. 2, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person. En meddelt bevilling bortfalder, hvis det i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.

Stk. 4. Afgiften godtgøres af varer, der anvendes til færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 8, stk. 2, nr. 2-3, nævnte, bortset fra lystfartøjer. Varerne kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr. Godtgørelsen må ikke overstige afgiftsbetalingen.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og regler om dokumentation for afgiftsfritagelse og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1.

§ 10. For virksomheder, hvis samlede udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding oversteg 0,5 kg NOX /GJ brændselsforbrug i 2006, og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5 PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra 1. januar 2010 til 31. december 2010 alene afgift af den del af udledningen, der ligger højere end 0,18 kg NOX/GJ.

Stk. 2. For virksomheder, hvis samlede udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding oversteg 0,5 kg NOX /GJ brændselsforbrug i 2006, og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5 PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra og med 1. januar 2011 alene afgift af den del af udledningen, der ligger højere end 0,15 kg NOX/GJ.

Stk. 3. Bundfradragene i stk. 1 og 2 finder endvidere anvendelse på varer, der er modtaget afgiftsfrit og forbrugt i virksomheden. Bundfradragene efter stk. 1 og 2 kan ikke overføres til andre afgiftsperioder.

Stk. 4. Virksomheder, der opgør afgiften efter § 6, stk. 1, kan beregne et fælles fradrag for alle de benyttede brændsler og for alle de benyttede ovn- eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske sted.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler, der nærmere angiver retningslinjerne for administrationen af bundfradragene i stk. 1 og 2.

Kapitel 5

Regnskabsbestemmelser

§ 11. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af varer nævnt i bilag 1.

Stk. 2. Virksomhederne m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, ledsagedokument, opgørelser m.v. i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse efter stk. 1.

Kapitel 6

Afregning af afgiften

§ 12. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7 og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Stk. 2. Bestemmelsen om skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret i § 5, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af, at størrelsen af det afgiftsbeløb, der påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens målere.

Stk. 3. For afgiftspligtige, der ikke er omfattet af stk. 1, sker angivelsen og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. dog § 15, stk. 2.

§ 13. Hvis virksomheden ikke efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.

Kapitel 7

Afgift af varer, der modtages fra udlandet

§ 14. Der betales afgift af varer omfattet af bilag 1, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter § 8. Afgiften fastsættes i medfør af bilag 1, og afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder § 15 tilsvarende anvendelse.

§ 15. I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 4. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2. Erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgifter heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter §,§ 2, 3, 5-7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 3. Der betales ikke afgift af brændsel i erhvervskøretøjers og specialcontainers standardtanke. Ved standardtanke forstås den definition, som findes i artikel 24 i Rådets direktiv om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. Afgiftsfritagelsen omfatter dog hele brændstofindholdet i de nævnte tanke, hvor dette følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.

Stk. 4. For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 6. Virksomheder omfattet af stk. 1 eller af § 14 skal føre regnskab over tilgangen af afgiftspligtige varer. § 11, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Kontrolbestemmelser

§ 16. Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. for at tilvejebringe nødvendige oplysninger, jf. dog § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Stk. 2 . Virksomhedernes indehavere og de beskæftigede personer i virksomhederne skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de eftersyn i stk. 1.

Stk. 3. Materiale i stk. 1, skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.

Stk. 4. Erhvervsdrivende skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb og salg af varer omfattet af bilag 1.

Stk. 5. Leverandører af afgiftspligtige varer skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysning om deres leverancer til erhvervsdrivende.

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder for at tilvejebringe nødvendige oplysninger, jf. dog § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. i de virksomheder, der er omhandlet af stk. 4-6 for at tilvejebringe nødvendige oplysninger, jf. dog § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Stk. 8. I det omfang oplysninger, som nævnt i stk. 1 og 7 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 9. Offentlige myndigheder skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 10. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelsen af kontrol efter stk. 1, 6 og 7. Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 9

Andre bestemmelser

§ 17. Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., hæfter de varemodtagere, der er nævnt i § 15, og den der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter denne lov.

§ 18. Hvis varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andre formål end det, hvortil de er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen inddrage vedkommende virksomheds adgang til at indkøbe afgiftsfri varer. Virksomheden afkræves afgiften af de nævnte varer senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Hvis varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter § 8, stk. 2, og § 9, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige afgiftsbeløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber eller målere, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet.

Stk. 3. §§ 6 og 7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 19. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til lovforslagets bestemmelser Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

§ 20. Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 21. Med bøde straffes den, der uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 3, stk. 1-3, § 11, stk. 1, § 15 stk. 1, 2. pkt., § 16, stk. 2-5.

3) undlader at efterkomme et efter § 15, stk. 5 1. pkt. meddelt pålæg,

4) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 13 og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.

Stk. 2. Den, der forsætligt begår en af de nævnte overtrædelser i stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 22. §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 23. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 10.

§ 24. Loven finder anvendelse på NO2-ækvivalenter, der fra og med den 1. januar 2010 udledes til luften ved forbrænding fra virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2. Loven finder endvidere anvendelse på varer nævnt i bilag 1, der fra og med 1. januar 2010 leveres, udleveres eller forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk. 2. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden 1. januar 2010 og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag 1:Satser for NOX-afgiftslovens § 2, stk. 2

		1. jan.- 31. dec. 2010	1. jan.- 31. dec. 2011	1. jan.- 31. dec. 2012	1. jan.- 31. dec. 2013	1. jan.- 31. dec. 2014	Fra 1.jan. 2015
Satser ved dagtemperatur
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrænd-stof	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
2. Anden gas- og dieselolie	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
3. Svovlfri dieselolie	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
4. Fuelolie	øre/kg	2,8	2,9	2,9	3,0	3,1	3,1
5. Fyringstjære	øre/kg	2,6	2,6	2,7	2,7	2,8	2,8
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
7. Anden petroleum	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
8. Autogas	øre/l	1,7	1,8	1,8	1,8	1,9	1,9
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie og anvendes som motorbrændstof	øre/kg	3,2	3,3	3,3	3,4	3,5	3,5
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie	øre/kg	0,9	0,9	1,0	1,0	1,0	1,0
11. Naturgas, dog ikke til motorer	øre/Nm3	0,8	0,8	0,8	0,8	0,9	0,9
12. Naturgas til motor (inklusive stationære)	øre/Nm3	2,8	2,8	2,9	2,9	3,0	3,0
13. Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks	kr./GJ	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)	øre/l	0,8	0,8	0,9	0,9	0,9	0,9
15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l)	øre/l	0,8	0,8	0,9	0,9	0,9	0,9
16. Kul koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks.	kr./t	16,0	16,3	16,6	16,9	17,2	17,5
17. Biogas og andet flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr./GJ	1,3	1,3	1,3	1,3	1,3	1,4
18 Biogas og andet flydende VE til andet end motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr./GJ	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3
19. Halm og træ i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr/t	6,8	6,9	7,0	7,1	7,2	7,4
Satser ved 15 C
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrænd-stof	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
2. Anden gas- og dieselolie	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
3. Svovlfri dieselolie	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
4. Fuelolie	øre/kg
5. Fyringstjære	øre/kg
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
7. Anden petroleum	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
8. Autogas	øre/l
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie og anvendes som motorbrændstof	øre/kg
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie	øre/kg
11. Naturgas, dog ikke til motorer	øre/Nm3
12. Naturgas til motor (inklusive stationære)	øre/Nm3
13. Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks	kr./GJ
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,03 g/l)	øre/l	0,8	0,8	0,8	0,9	0,9	0,9
15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,03 g/l)	øre/l	0,8	0,8	0,8	0,9	0,9	0,9
16. Kul m.v.	kr./t
17. Biogas og andet flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr./GJ
18. Biogas og andet flydende VE til andet end motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr./GJ
19. Halm og træ i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr./t

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Som et led i aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene 2008-2011 blev det fastslået, at der skal ske en række afgiftsmæssige tilpasninger på energiområdet, herunder bl.a. indførelsen af en afgift på kvælstofoxider (NOX).

Afgiften på NOX er et delelement i den samlede afgiftspakke i forbindelse med aftalen om dansk energipolitik 2008-2011. Udover dette lovforslag består pakken af forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion) og forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftale).

Afgiftsrationaliseringen består af følgende elementer:

- CO2-afgifterne forhøjes fra 3-90 kr. pr. ton til den forventede CO2-kvotepris, der i perioden 2008-12 ventes at være 150 kr./ton. Ændringen vil få virkning fra 2008.

- Der indføres en NOX-afgift på 5 kr./kg med virkning fra 1. januar 2010

- Merprovenuet føres tilbage.

I forbindelse med energiaftalen fritages udvalgte affaldstyper fra cementproduktion for deponeringsafgiften i affaldsafgiftsloven. Herudover introduceres der en særordning for virksomheder, der på grund af store udledninger belastes særligt hårdt af NOX-afgiften.

Med dette lovforslag foreslås derfor en afgift på kvælstofoxider. Det foreslås, at afgiften som udgangspunkt udgør 5 kr./kg NO2-ækvivalenter, som udledes til luften ved forbrænding. Afgiften har til formål at reducere udledning af kvælstofoxider og opfylder delvis den danske EU-forpligtelse til at reducere udledning af NOX.

1.1. Kvælstofoxider

NOX er et samlet udtryk for kvælstofoxider. Disse kan i miljøet optræde med forskellige værdier af x (NO, NO2). Såvel ilt (O) som kvælstof (N) er en naturlig del af den atmosfæriske luft. Kvælstofoxider dannes ved forbrænding i iltholdig atmosfære, hvor luftens ilt og kvælstof reagerer med hinanden.

Under afsnittet miljømæssige konsekvenser er der redegjort for den samlede miljøgevinst ved reduktion af udledning af NOX som følge af pålæggelse af afgift på udledningen.

1.2. Udledninger af kvælstofoxider

Der er forskellige kilder til emissioner af NOX. Den samlede udledning af NOX fordelt på aktiviteter fremgår af nedenstående tabel.

Udslip til luft af kvælstofoxider efter tid og kildetype (Enhed: 1000 ton)

	1990	1995	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Tons
Kvælstof (NOX)
I alt	274	266	205	203	199	208	193	184	185
Energisektoren	91	83	43	43	45	56	44	39	43
Industri og produktion	39	43	48	48	47	45	43	43	43
Transport	124	117	93	90	86	86	84	80	79
Affaldsbehandling	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Landbrug	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Andet	20	23	21	22	21	23	22	22	21
Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken, Miljø og Energi, LUFT5

For NOX-emissionen fra Danmark er det imidlertid kun en del, der resulterer i nedfald i Danmark, eftersom en stor del via luften transporteres (eksporteres) til andre lande eller havområder. Omvendt importerer Danmark også luftforurening fra andre lande. I 2002 var nettoeksport på 159.754 tons NOX, fordelt med en import på 31.120 tons og en eksport på 190.874 tons. Det er altså kun godt 5 pct. af den udledte NOX i Danmark, der bliver i landet. Opgørelsen, der er fra StE miljøregnskab, er forbundet med betydelige usikkerheder.

1.3. Danske forpligtelser i forhold til kvælstofoxider

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet) er fastsat lofter for de nationale emissioner af de fire stoffer SO2, NO2, VOC og ammoniak (NH3), som medlemslandene skal overholde fra og med 2010.

I direktivet er emissionslofterne for Danmark 55.000 tons for SO2, 127.000 tons for NOX, 85.000 tons for VOC og 69.000 tons for NH3. De samme emissionslofter med samme tidshorisont er indeholdt i Gøteborg-protokollen under UNECE's Genevekonvention om grænseoverskridende luftforurening, som Danmark ratificerede i juni 2002.

Ifølge Miljøstyrelsens indberetning til Kommissionen om nationale udledningslofter (udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF) pr. 31. december 2006 forventes Danmark at udlede ca. 8,7 mio. kg. mere end loftet på 127.000 tons i 2010, med mindre der gennemføres nye initiativer. Lovforslaget om indførelsen af en NOX-afgift bidrager til delvis opfyldelse af Danmarks emissionsloft.

1.4. Lovforslagets ikrafttræden

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2010.

2. Gældende ret

Den del af afgiftspakken, der vedrører indførelse af NOX-afgift, fremstår som en hovedlov, idet udledninger af kvælstofoxider ikke tidligere er blevet afgiftsbelagt.

Den gældende lovgivning om energiafgifter, elafgifter og kuldioxidafgifter af visse energiprodukter angiver de afgiftssatser, som skal nedsættes i forbindelse med tilbageførelsen af provenuet fra NOX afgiften.

3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det at indføre en afgift på udledning af kvælstofoxider.

Miljøbelastningen ved NOX begrænses mest omkostningseffektivt ved, at udledningen pålægges samme belastning. Der hersker usikkerhed om miljøomkostningerne ved NOX udledninger. Visse kilder (Transport- og Energiministeriet) opgør omkostningerne til ca. 35 kr./kg., mens andre (Miljøministeriet) opgør omkostningerne til hen ved 90 kr./kg. DMU, der er kilde til Miljøministeriets vurdering, forventes snart at offentliggøre omkostningsgodtgørelser, der overstiger 100 kr./kg.

Udfra et nationalt synspunkt bør belastningen svare til danskernes miljøomkostninger ved danske udledninger dog mindst det, der er nødvendigt for at overholde internationale forpligtelser. Om omkostningerne for danskerne ved danske udledninger hersker der endnu større usikkerhed, allerede fordi dette spørgsmål ikke direkte er søgt besvaret. Men det er givet, at omkostningerne for danskerne er langt mindre end de anført 35-100 kr./kg og sandsynligvis ikke er meget over 10 kr./kg, bortset fra ved DMU's opgørelser.

Det foreslås, at udgangspunktet for en afgift på kvælstofoxider er 5 kr. /kg udledt NO2-ækvivalenter. Afgiftsgrundlaget er den samlede danske udledning af kvælstofoxider bortset fra udledninger i transportsektoren, fiskefartøjer og erhvervsmæssig luftfart. Afgiften skal opkræves af målte udledninger af NOX. For ikke at forskelsbehandle større anlæg og knap så store anlæg, vil der for dem der ikke måler, blive opkrævet en afgift af brændselsforbruget udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger pr. energienhed.

Afgiften omfatter som udgangspunkt NOX udledninger fra stationære anlæg. Af afgiftstekniske grunde vil dieselolie til biler m.v. også blive belagt med en NOX afgift. Med den samtidige nedsættelse af energiafgifterne på brændsler vil den samlede afgiftsbelastning imidlertid forblive den samme som før indførelsen af NOX afgiften.

Der kommer store udledninger af NOX fra produktionen af olie og gas i Nordsøen. Det foreslås at lade disse udledninger være omfattet af afgiften.

Endvidere foreslås afgiftsfritagelse for afgiftspligtigt brændsel til skibe og luftfartøjer efter samme princip som i de øvrige energiafgiftslove i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet, direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003.

Der udledes tillige NOX ved brug af biomasse. Disse udledninger er med under afgiften, i det omfang de måles eller kommer fra anlæg over en indfyret effekt på over 1000 kW. Fritaget vil således være almindelige brændeovne m.v. i husholdningerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Provenuet fra NOX-afgiften føres tilbage gennem en nedsættelse af energiafgifterne på brændsler med 0,5 kr./GJ, nedsættelse med 4 øre/kWh af satsen for elopvarmning af helårsboliger, nedsættelse af CO2-afgiftssatsen på el til let proces i erhverv med 1 øre/kWh og særlige bundfradrag for dem, der har særlig store udledninger pr. energienhed.

Tabel 1. Virkninger for statsfinanser af en NOX-afgift på 5 kr. pr. kg.

	Brutto ved uændret adfærd	Netto- afgifts- provenu	Værdi af færre klima- gasser (3)	Netto staten	Værdi danske skatte- ydere.
Indførelse af NOX afgift på 5 kr.	+290 (1)	+254 (1)	+4	+258	-269
Nedsættelse af energiafgifter på brændsel med ca. 0,5 kr./GJ	-63	-63 (1)	0	-63	+63
Nedsættelse af CO2 afgift på el til let proces i erhverv med 1 øre/kwh	-155	-145	0	-145	+184
Nedsættelse af CO2 afgift på el til opvarmning af helårsboliger	-50	-36	+2	-34	+65
Bundfradrag til dem med stort energiforbrug og store udledninger pr. energienhed	-15	-15	0	-15	+15
I alt	+7	-5	+6	+1	+58
(1) Eksklusive omdøbning af ca. 25 mio. kr. afgift af diesel til vej til NOX-afgift.

Provenuet fra NOX-afgiften tilbageføres, således at nettovirkningerne for statskassen er neutral.

Tabel 2. Samlede virkninger af afgift på NOX med tilbageføring og adfærd

		Centrale elværker	El- kunder	Off-shore virksomhed	Målte affald, industri	Decentral kraftvarme, fjernvarme m.v.	Slutbrugere af brændsel	Tilbageførsel*	I alt
Afgift ved uændret adfærd		99	0	38	62	51	40	-283	+7
Afgift ved ændret adfærd		87	-4	29	57	47	38	-259	-5
Belastning med adfærdsændringer danske producenter og forbrugere.		-93	+3	-31	-60	-49	-39	+327	+60
Elværker		-76	+31			0	0	+8	-37
Off-shore virksomhed			-	-31		0	0	0	-31
Husholdninger + rumvarme		-16	-13		-13	-37	-17	+128	+32
Affald			-		-8	0	0	0	-8
Landbrug		-1	-2			-1	-5	+22	+13
Industri bortset fra Cementindustrien			-8		-6	-11	-15	+75	+35
Cementindustrien		0	-0		-32	0	0	+15	-17
Andet*		0	-5		-1	0	-2	+79	+71
NOX mio. kg		-2,2	-	-1,8	-1,0	-0,8	-0,2	+0,0	-6,0
*	Tilbageføring i form af en nedsættelse af energiafgift vedrørende rumvarme på 0,5 kr. pr. GJ brændsel 4 øre/kWh elvarme, ca. 1 øre/kWh el let proces erhverv. Cementindustrien har yderligere fået et bundfradrag af værdi 15 mio. kr.

I tabellen herover er virkningerne af NOX-afgiften med tilbageføring sammenfattet. Samlet set vil der blive opkrævet ca. 290 mio. kr. brutto i NOX-afgift, mens tilbageførelsen er brutto 283 mio. kr. Det er før ændret adfærd og eksklusive ca. 25 mio. kr. i provenuneutral omdøbning af dele af dieselafgiften.

Efter adfærdsændringer er nettoprovenuet fra NOX-afgiften ca. 255 mio. kr., idet afgiften fører til et fald i NOX-udledningerne med ca. 6 mio. kg. Tilbageføringen er tilsvarende ca. 260 mio. kr. Der er hverken regnet med adfærdsvirkning vedrørende forbrug af varme på grund af NOX-afgiften og tilbageførslen, der har modsat rettede effekter.

Tilbageførslen aflaster skatteyderne for ca. 325 mio. kr., mens danske skatteydere belastes med ca. 270 mio. kr. af NOX-afgiften. Skatteyderne vinder således netto ca. 55 mio. kr. samtidig med, at NOX-udledningerne falder med ca. 6 mio. kg.

For staten er der tale om et mindre fald i afgiftsindtægter på 5 mio. kr. og et vist fald i CO2-udledningerne udenfor kvotesektoren af værdi ca. 7 mio. kr. Samfundet vinder således netto ved NOX-afgiften og tilbageførslen. Er skadesomkostningerne/sparet udgifter andet sted 5 kr./kg NOX er den samfundsøkonomiske gevinst på ca. 90 mio. kr. i faktorpriser.

Faldet i CO2-udledningerne uden for kvotesektoren er på ca. 0,04 mio. tons. Heraf skyldes ca. 0,015 mio. tons et større forbrug af el (på grund af tilbageføringen, hvorved fortrænges olie) og resten at el-produktionen på decentrale og industrielle kraftvarmeværker falder, hvorved udledningerne af andre klimagasser reduceres.

Elværkerne taber netto ca. 37 mio. kr., mens off-shore virksomheder i Nordsøen taber ca. 31 mio. kr.

Elværkerne taber ca. 76 mio. kr. ved NOX afgiften før overvæltning på aftagerne af elværkernes produktion. Elværkerne overvælter ca. 31 mio. kr. i højere elpriser og vinder yderligere ca. 8 mio. kr. ved at nedsættelsen af elafgiften trækker forbruget og dermed elprisen op. El-værkernes overvæltning er særlig høj, jf. at NOX-afgiften også medfører et vist fald i den konkurrerende produktion fra decentrale kraftvarmeværker. Der er brugt en antagelse om overvæltning, der svarer til 30 pct., som muligvis er for høj.

Husholdningerne samt erhvervenes rumvarme aflastes med ca. 32 mio. kr. Erhvervene vinder netto. Landbrug ca. 13 mio. kr., industri bortset fra cementindustrien ca. 35 mio. kr. (heraf fødevaresektoren ca. 13 mio. kr.) og serviceerhverv ca.78 mio. kr.

Rumvarme bliver netto billigere ved individuel opvarmning og ved varme fra de fleste centrale værker, men stiger netto for de fleste decentrale gasfyrede kraftvarmeværker.

Opdeling af virkningerne af tilbageførsel er vist i følgende tabel:

Tabel 3. Virkningerne af tilbageførsel af provenu fra NOX afgiften.

		Elvarmesats nedsættes 4 øre/kWh	CO2 afgift på el til let proces i erhverv nedsættes 1 øre/kWh	Energiafgift nedsættes ca. 0,5 kr./GJ	Bundfradrag til Cementindustrien	I alt
Staten
Umiddelbar virkning		-50	-155	-63	-15	-283
Adfærdsvirkning		+14	+10	*	0	+24
Netto stat		-36	-145	-63	-15	-259
Borgerne m.v.
Umiddelbar virkning		+50	+155	+63	+15	+283
Adfærdsændringer til gavn for brogere		+15	+29	*	-	+44
I alt borgerne		+65	+184	+63	+15	+327
*	Der er ikke regnet med adfærdsændringer vedrørende forbrug af rumvarme , hverken ved NOX afgiften og tilbageførslen.

4.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

4.2.1 Engangsomkostninger

4.2.1.1 Systemtilretning

På grund af usikkerhederne i forbindelse med EKKO's overtagelse af punktafgiftsadministrationen fra Økonomisystemet SAP38 pr. 1. januar 2010, skønner SKAT, at omkostningerne til systemtilretning ligger på indtil 20.000 kr. til SAP38 og 300.000 kr. til Erhvervssystemet m.v. Det bemærkes, at udgifterne til systemtilretning i "ˆn skattekonto" vil udgøre ca. 50.000 kr.

Det forudsættes, at eventuelle udgifter i forbindelse med udarbejdelse af retningslinjer for godtgørelse af NOX-afgiften m.v. beløber sig til ca. 200.000 kr.

4.2.1.2 Information og porto

Der skal afsættes penge til udsendelse af et nyhedsbrev til de berørte virksomheder, ligesom der vil være udgifter til annoncering. SKAT skønner, at udgifterne til annoncering vil være ca. 75.000 kr., og at der skal afsættes ca. 20.000 kr. til porto.

4.2.1.3 Detaljeret beskrivelse af engangsomkostninger

Det nye afgiftsområde skal oprettes i SAP38s afgiftsstruktur, og der skal ske nyoprettelse af den nye angivelsesspecifikation. Der skal ændres i Erhvervssystemets værdisæt og blanketdato. Der skal etableres 2 nye giroindbetalingskort (oplags- og varemodtager)

Der skal etableres adgang til indberetning via TastSelv. Det er forudsat, at udgiften skal afholdes i 2009, eventuelt senere. Det er også forudsat, at der for så vidt angår TastSelv, kun skal ændres i det nye TastSelv.

4.2.2 Løbende omkostninger herunder årsværk i alt

Det skønnede antal årsværk til løbende drift i alt ligger på ½ årsværk. Hertil kommer udgifter til teknisk ekspert vedr. udstyr til "binding" på i alt 50.000 kr. årligt. Endvidere skønnes det, at der skal bruges 1½ årsværk til vejledning og kontrol i forbindelse med loven.

Hertil kommer 1 årsværk til implementeringen af loven, dvs. alene i år 1, bestående af udarbejdelse af retningslinjer for godtgørelse m.v. Der vil blive tale om øget volumenhåndtering af punktafgiftsområder, men merressourceforbruget til håndtering af angivelser på dette område skønnes uvæsentligt.

Det forudsættes, at registreringen af virksomheder for afgift af kvælstofoxider foretages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der udvikler en ny registreringsblanket.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5.1 Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

I 2004, der er udgangspunktet for provenuberegningerne, var det samlede bruttoenergiforbrug på ca. 835 PJ. Heraf fritages dog i sagens natur vindkraft, ligesom der er set bort fra benzin, flypetroleum samt olieprodukter til teknisk brug. Det giver et forbrug på brutto ca. 691 PJ brændsel, der omfattes af NOX-afgiften. Yderligere fritages brændsel til skibe samt biomasse vedrørende mindre anlæg. NOX-afgiften vil således omfatte følgende brændselsmængder jf. tabel 4.

Tabel 4. Brændsler, hvor NOX-udledninger ved forbrug omfattes af NOX afgift.

Brændsler, hvis forbrug kan give anledning til NOX-afgift		Brutto- forbrug	Fritagelse vedrørende skibsfart og mindre anlæg	Netto- forbrug	Heraf affaldsforbrænding, centrale anlæg samt raffinaderier, cementindustrien og off-shore virksomhed i Nordsøen, hvor måling forudsættes	Heraf hvor det beregningsmæssigt forudsættes, at afgiften opkræves af forbrug(1)
		PJ	PJ	PJ	PJ	PJ
Fuelolie		25,2	1,7	23,5	15,1	8,4
Gasolie og petroleum		160,8	11,5	149,3	0,3	149 (57,3)(2)
Flaskegas og raffinaderigas		19,2	0,0	19,1	13,9	5,2 (4,6)(2)
Naturgas og bygas (land)		168,5	0,6	167,9	33,2	134,7
Naturgas Off-shore virksomhed		27,2	0	27,2	27,2	0
Kul, koks, petroleumskoks		192,3	0	192,3	183,4	8,9
Affald		37,0	0	37,0	37,0	0
Halm		17,9	4,8	13,1	6,2	6,9
Træ og flis m.v.		38,9	18,1	20,8	7,7	13,1
Biogas, fiskeolie m.v.		4,4	0	4,4	0	4,4
I alt		691,3	36,8	654,5	324,0	330,5 (238,2)(2)
(1)	En del måler allerede, og flere vil. Da der ikke er oplysninger om de faktiske udledninger, er grundlaget for NOX-afgiften beregnet udfra brændselsforbruget og emissionsfaktorer
(2)	eksklusive brændsel til vejtransport

NOX-afgiften vil brutto blive opkrævet i forbindelse med forbrug af ca. 655 PJ brændsel. Heraf vil ca. 324 PJ brændsel blive brugt i anlæg, hvor der forudsættes måling (centrale kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg, raffinaderier, cementindustrien samt off-shore virksomhed i Nordsøen), mens ca. 331 PJ bruges i anvendelser, hvor der hovedsagligt ikke er krav om måling i dag.

Af de 331 PJ vedrører dog ca. 92,3 PJ diesel og autogas, der godt nok vil blive belastet med afgiften, men hvor energiafgiften sænkes tilsvarende. Ses der bort fra dieselolie m.v., vil grundlaget for den skematisk opgjorte afgift være ca. 238,8 PJ. En vis del heraf vil dog blive omfattet af målinger, når kravet til anlæg, hvor der måles, sænkes til 30 MW eller mindst 200 tons. Ligeledes er der også visse anlæg, hvor der allerede måles. Beregningsteknisk er det forudsat, at afgiften for disse anlæg opkræves udfra brændselsforbruget, jf. at der ikke er oplysninger om de faktiske målte udledninger fra hovedparten af disse anlæg.

5.1.1 Afgift vedrørende dem, der forudsættes at måle

5.1.1.1 Centrale værker

Ved uændret NOX-udledning som i 2004 vil afgiften udgøre ca. 160 mio. kr. ved en sats på 5 kr./kg. Heraf vil ca. 29 mio. kr. (17,9 pct. af 160 mio. kr.) vedrøre varme, mens resten ca. 131 mio. kr., vil vedrøre el. Det svarer til ca. 0,57 øre/kWh el ab værk, mens de 29 mio. kr. svarer til ca. 0,5 kr. pr. GJ ab værk.

5.1.1.2 Affaldsforbrændingsanlæg

Ved en afgift på 5 kr. pr. vil afgiften ved uændret adfærd udgøre ca. 22 mio. kr.

Afgiftsbelastningen vil skulle deles mellem dem, der leverer affald, og dem der aftager varme fra værket.

Fordelingen vil blandt andet afhænge af, hvordan alternativ varme vil blive belastet med afgift.

Med en vis usikkerhed skønnes ca. 14 mio. kr. at vedrøre varme (godt 1 kr./GJ), mens resten - 8 mio. kr. vil belaste affaldsleverandørerne m.v. Ved samme udledning for Kommunekemi er afgiften der ca. 1 mio. kr.

5.1.1.3 Industrielle udledere

Cementindustrien vil umiddelbart blive hårdt ramt af NOX-afgiften. Der indføres derfor et bundfradrag på 0,18 kg. NOX/GJ i 2010 og 0,15 kg. NOX/GJ i 2011 brændsel anvendt til cementfremstilling. Det vil give et nettoafgiftsgrundlag på ca. 5,3 mio. tons. Afgiften heraf vil være ca. 27 mio. kr. ved uændret adfærd.

Raffinaderierne bruger også ca. 15 PJ brændsel og udleder ca. 1,4 mio. kg NOX.

Afgiften vil belaste raffinaderierne med ca. 7 mio. kr. ved uændret adfærd.

5.1.1.4 Andre industrivirksomheder

Der er visse andre industrivirksomheder, der måler. Flere vil sandsynligvis blive omfattet af afgift efter måling.

5.1.1.5 Off-shore virksomhed i Nordsøen

Ved en afgiftssats på 5 kr. pr. kg NOX vil indtægterne fra off-shore virksomhed i Nordsøen udgøre ca. 35 mio. kr. ved nuværende forbrug og 57 mio. kr. ved 2010 forbruget ved uændret adfærd.

5.1.2 Udledninger beregnet efter standard

Grundlaget for den skematisk beregnede NOX-afgift er ca. 238,2 PJ. Heraf vedrører ca. 88,8 PJ decentral kraftvarme, decentral fjernvarme og industriel kraftvarme, mens 149,3 PJ vedrører slutforbrug af energi.

5.1.2.1 Fjernvarme m.v.

For decentral kraftvarme, fjernvarme samt industriel kraftvarme inklusive industriel fjernvarme (men eksklusive affaldsvarme) kan forbruget fordeles således:

Tabel 5. Forbrug af brændsel til decentral kraftvarme, fjernvarme samt industriel kraftvarme

TJ		Decentral kraftvarme	Fjernvarme	Industriel kraftvarme	Sats motor og turbine	Sats andet end motor og turbine
		TJ	TJ	TJ	Kr./GJ	Kr./GJ
Fuelolie		31	571	804	0,7*	0,7
Gasolie		120	1106	49	0,25*	0,25
LPG og raf gas		0	0	1967	0,7	0,2
Naturgas (1)		47010	2896	13147	0,7	0,2
Kul		1177	24	122	0,5	0,5
Halm		3459	3416	0	0,45	0,45
Træ		3171	5974	302	0,45	0,45
Biogas og fiskeolie m.v.		1318	751	1365	1,25	0,25
I alt		56.286	14.738	17.756
Provenu		Mio. kr.	Mio. kr.	Mio. kr.
Fuelolie		0,0	0,4	0,6
Gasolie		0,0	0,3	0
LPG og raffinaderi- gas		0	0	1,4
Naturgas		29,6	0,6	8,3
Kul		0,6	0	0,1
Halm		1,6	1,5	0
Træ		1,4	2,7	0,1
Biogas og fiskeolie m.v.		1,6	0,2	1,7
I alt		34,8	5,7	12,2
Heraf husholdnin-ger og rumvarme		34,8	5,7	0,7
Heraf proces varme		0	0	11,5
Heraf gartnere				X
*	For olie bruges samme sats uanset om til motor eller ej. (1) Omkring 20 pct. udleder 50 pct. af norm.

Samlet set vil de knap 90 PJ til fjernvarme, decentral kraftvarme og industriel kraftvarme blive belastet med 50-55 mio. kr. i NOX-afgift ved uændret adfærd, hvis alle betaler efter brændselsforbrug (jf. at det dog er antaget, at der for 20 pct. af gasforbruget sker måling, og hvor udledningerne her er omkring det halve af normen). Heraf vil 41 mio. kr. vedrøre fjernvarmekunder og ca. 12 mio. kr. proces, hovedsagelig i industrien.

5.1.2.2 Slutbrugere af brændsel

Endelig vil godt 149 PJ brændsel, der bruges af de endelige forbrugere, blive belagt med NOX-afgift.

Forbrug og afgiftssatser ses i følgende tabel 6.

Tabel 6. Beregnet grundlag for NOX afgift og provenu ved slutforbrug af brændsel

TJ	Rumvarme herunder husholdninger	Landbrug	Industri	Andet proces andre erhverv	Sats andet end motor og turbine
	TJ	TJ	TJ	TJ	Kr./GJ
Fuelolie	170	720	6103	16	0,7
Gasolie	31.981	11.737	5.783	6.535	0,25
LPG og raffinaderi- gas	867	1.380	1.414	188	0,2
Naturgas	43.336	2170	24.294	1.872	0,2
Kul	287	1.031	6.254	0	0,5
Halm	0	0	0	0	0,45
Træ	0	128	3.531	0	0,45
Biogas og fiskeolie m.v.	528	268	133	0	0,25
I alt	77.169	17.166	45.512	8.611
Provenu	Mio. kr.	Mio. kr.	Mio. kr.
Fuelolie	0,1	0,5	4,3	0
Gasolie	8,0	2,9	1,4	1,6
LPG og raffinaderi- gas	0,2	0,3	0,3	0,0
Naturgas	8,7	1,0	4,9	0,4
Kul	0,1	0,5	3,1	0
Halm	0,0	0,0	0
Træ	0	0,1	1,6	0
Biogas og fiskeolie m.v.	0,1	0,1	0,0	0
I alt	17,2	5,4	15,6	2,0

Det ses af tabellen, at slutbrugerne af brændsel vil blive belastet med ca. 40 mio. kr. i NOX-afgift. Heraf vedrører ca. 17 mio. kr. rumvarme fortrinsvis i husholdningerne, ca. 16 mio. kr. industrien, ca. 5 mio. kr. landbruget og ca. 2 mio. kr. andet (fortrinsvis byggeri, visse vaskerier og f.eks. dieseltog).

5.1.3 Sammenfatning virkninger uændret adfærd

Ovenfor er provenuvirkningerne af NOX-afgiften på 5 kr./kg beregnet under forudsætning af 2004 energiforbruget samt ved uændret adfærd.

Beregningerne kan sammenfattes således:

Tabel 7. Samlede fordelingsvirkninger af NOX-afgift ved uændret adfærd (2004 udledninger)

	Centrale elværker	Målte affald, industri og Off-shore virksomhed	Decentral kraftvarme, fjernvarme m.v.	Slutbrugere af brændsel	I alt før tilbageføring og ved uændret adfærd
Elværker	-131		0	0	-131
Off-shore virksomhed		-23	0	0	-23
Husholdninger rumvarme	-28	-14	-41	-17	-100
Affald		-8	0	0	-8
Landbrug	-1		-1	-5	-7
Industri bortset fra Cementindustrien		-7	-10	-16	-33
Cementindustrien	0	-40	0	0	-40
Andet*	0	-1	0	-2	-3
I alt	-160	-93	-52	-40	-345

Det ses af tabel 7, at der i 2004 ville have været opkrævet NOX-afgift af et beregnet grundlag på knap 70 mio. kg. Heraf vil godt 51 mio. kg. være udledninger, der måles i dag, mens knap 19 mio. kg vil være beregnet eller frivilligt målt/udledninger, der omfattes af nye krav til måling.

Der vil blive opkrævet brutto ca. 345 mio. kr. i NOX-afgift ved uændret adfærd.

Det kan bemærkes, at cementindustrien står for større udledninger end resten af industrien. Cementindustriens udledninger er på størrelse med udledningerne fra slutbrugere af brændsel.

Beregningerne ovenfor er foretaget ved det forbrug og de udledninger, der var gældende i 2004 og under forudsætning af uændret adfærd.

Da NOX-afgiften vil kunne have betydelige adfærdsvirkninger og delvist kan væltes over i højere priser, giver de umiddelbare virkninger ikke et retvisende billede af effekterne. Yderligere forventes der et betydeligt fald i NOX-udledningerne inden 2010 blandt andet som følge af krav til bedre rensning på ældre kraftværker. Oplysningerne i tabel 7 må således ikke forveksles med de egentlige virkninger.

5.1.4 Afledte effekter

Beregningerne i tabel 7 viser resultatet ved 2004 forbruget og ved uændret adfærd. Frem til 2010 forventes udledningerne af NOX dog at ændre sig. Ligeledes forventes det, at NOX-afgiften vil medføre ændringer i adfærd.

I forhold til 2004 vil de største ændringer finde stede for centrale kraftvarmeværker og for off-shore virksomhed i Nordsøen.

5.1.4.1 Centrale kraftværker

For 2004 var de absolutte udledninger fra de centrale kraftværker på ca. 32,1 mio. kg. Det svarede til i gennemsnit til 0,14 kg NOX/GJ.

I gennemsnit forventes de centrale værker at have reduceret NOX-udledningerne fra ca. 137 g/GJ til ca. 86 g pr. GJ i 2010 og frem som følge af nye katalysatoranlæg. Men som nævnt er der betydelig spredning.

5.1.4.2 Virkninger på omkostninger for centrale anlæg

En afgift på elværkernes udledninger af NOX vil belaste omkostningerne ved produktion af elektricitet og kraftvarme.

Er afgiften 5 kr./kg NOX, og kommer der 100 g NOX/GJ, vil afgiften belaste brændselsomkostningerne med 0,5 kr./GJ. Det svarer til 3-4 pct. af brændselsomkostningerne ved brug af kul, når der ses bort fra CO2-kvoteomkostninger og 1-2 pct. når CO2-kvoteomkostninger (forventet 150 kr./t CO2) medregnes.

Virkningerne på omkostningerne ved at producere el er vist i følgende tabel for forskellige typer elværker:

Tabel 8. Virkningerne for omkostninger ved at producere el ved forskellig NOX udledning pr. GJ brændsel og forskellig virkningsgrad for el.

		70 g NOX/GJ	100 g NOX/GJ	160 g NOX/GJ	200 g NOX/GJ
Virkningsgrad		Øre/kWh el	Øre/kWh el	Øre/kWh el	Øre/kWh el
36 pct.		0,35	0,5	0,8	1,0
40 pct.		0,31	0,45	0,72	0,9
42,5 pct.		0,30	0,42	0,68	0,85
45,0 pct.		0,28	0,4	0,64	0,80
47,5 pct.		0,27	0,38	0,61	0,76
50,0 pct.		0,25	0,36	0,58	0,72
75,0 pct. *		0,17	0,24	0,38	0,48
*	Omtrentlig virkningsgrad for el, når elproduktionen er begrundet i, at der skal laves kraftvarme.

Det ses af tabel 8, at omkostningerne ved elproduktion vil stige mellem ca. 0,17 og 1 øre/kWh for typiske anlæg.

Efter udvidelse af antal anlæg, hvor der sker katalytisk rensning for NOX, vil omkostningerne ved fremstilling af el stige med i gennemsnit godt 0,35 øre/kWh el for et værk med en virkningsgrad på 42,5 pct. For anlæg med rensning stiger omkostningerne ca. 0,3 øre/kWh og for anlæg uden rensning med i gennemsnit ca. 0,7 øre/kWh dog op til 1,8 øre/kWh for visse anlæg. Det er klart målelige stigninger i omkostningerne, men ikke stigninger der vil være afgørende for danske elværkers konkurrenceevne.

5.1.4.3 Hvordan reagerer værkerne på afgiften

NOX afgiften vil få de centrale anlæg til at ændre adfærd. Adfærdsændringerne vil være i form af:

- Bedre NOX rensningsudstyr

- NOX reducerede driftsændringer

- Mindre produktion.

Værkerne kan forbedre NOX-rensningsudstyret dels ved, at det installeres katalysator på flere anlæg end før, dels ved at de anlæg, der allerede er, forbedres.

Effekten kan med betydelige usikkerhed skønnes at være 2,5 pct. svarende til ca. 0,9 mio. kg. udover de 12 mio. tons, der følger af allerede planlagt nye katalysatoranlæg.

Værkerne kan også ændre på driften. NOX-udledningerne er ikke proportionale med brændselsforbruget, men afhænger også af, hvordan kedler og anlæg drives. Ved en mindre nedgang i virkningsgraden, kan man reducere NOX-udledningerne betydeligt.

Det er derfor her forsigtigt anslået, at afgiften vil medføre et fald i NOX-udledningerne med ca. 2,2 mio. kg eller godt 10 pct. i gennemsnit.

For anlæg uden NOX rensning falder udledningerne med ca. 20 pct. idet udledningerne reduceres fra ca. 135 g pr. GJ til ca. 110 g/GJ.

For anlæg med svovlrensning falder udledningerne med ca. 10 pct. idet den gennemsnitlige emissionsfaktor reduceres fra ca. 60 g til ca. 55 gram.

Reduktionerne på såvel anlæg med som uden rensning følger af, at man i den løbende drift vil forsøge at tage hensyn til NOX-udledningerne.

Endelig er der virkningen på produktionen af elektricitet. Før adfærdsændringer blev de centrale værker belastet med ca. 197 mio. kr. i afgift. Efter etablering af flere rensningsanlæg og omlægning i driften er afgiftsbelastningen ca. 157 mio. kr., men driftsomkostningerne er øget med ca. 20 mio. kr. Afgiften belaster således værkerne med ca. 175 mio. kr. ved uændret produktion.

Ved uændret pris på el, vil det føre til et fald i produktionen med ca. 0,78 mia. kWh el. Men elprisen vil samtidig stige med ca. 0,156 øre, hvilket trækker produktionen op med ca. 0,19 mia. kWh på centrale værker. Produktionen falder derfor alene med ca. 0,5 mia. kWh el. Det vil især være for de anlæg, hvor der ikke er NOX rensning, at produktionen vil falde. NOX-udledningerne falder derfor med ca. 0,45 mio. kg. til ca. 15,3 mio. kg.

Afgiften omfatter dog også decentrale værker. Da de decentrale værker også i et vist omfang vil begrænse produktion og dermed bidrage til en lidt øget elpris, er produktionsfaldet m.v. for de centrale værker lidt mindre end angivet i tabellen nedenfor.

Det skal bemærkes, at beregningerne er foretaget under bestemte forudsætninger om størrelsen af elproduktion, eksport af el m.v. Disse forudsætninger er meget usikre. Under andre forudsætninger vil udledningerne kunne være væsentlig større eller mindre. Ligeledes vil produktionen på de centrale anlæg også blive påvirket, af hvordan afgiften virker for de mindre anlæg.

De kvantitative virkninger er søgt sammenfattet i følgende tabel 9:

Tabel 9. Adfærdsvirkninger m.v. af NOX-afgift på centrale anlæg.

	Enhed	Udgangspunkt	Efter bedre rensnings- udstyr	Efter bedre drift uændret produktion	Efter mindre produktion
Brændsel forbrug anlæg med NOX rensning	PJ	175	175	175,1	173,6
NOX emissionsfaktor	g/GJ	70	65	62,5	62,5
NOX emission værker med rensning	Mio. kg.	12,25	11,38	10,94	10,85
Brændselforbrug anlæg uden NOX rensning	PJ	55	55	55,2	53,9
NOX emissionsfaktor	G/GJ	135	135	122,5	122,5
NOX emsiison anlæg uden rensning	Mio. kg	7,43	7,43	6,76	6,60
I alt emission	Mio. kg	19,68	18,81	17,7	17,45
Elproduktion	Mia. kWh	22,5	22,5	22,5	22,25

Det ses af tabel 9, at den samlede virkning af NOX afgiften er, at NOX-udledningerne falder med ca. 2,2 mio. kg for de centrale værker fra ca. 19,7 mio. kg til ca. 17,2 mio. kg. Mens emissionerne før var i gennemsnit ca. 86 g NOX /GJ brændsel falder de til efter at udgøre ca. 76 g NOX/GJ

5.1.4.4 Økonomiske virkninger for de centrale kraftvarmeværker m.v.

Den mindre udledning af NOX i forhold til i dag reducerer virkningerne af NOX-afgiften for elværkerne meget betydeligt. I tabel 10 er virkningerne søgt sammenfattet. Det bemærkes at beregningerne er partielle.

Tabel 10. Økonomiske virkninger af NOX afgiften for centrale elværker.

	NOX udledning	Elværkerne	Staten	Varmekunder
	Mio. kg	Mio. kr.	Mio. kr.	Mio. kr.
Ved uændret adfærd	19,7	-81	+99	-18
Afgiftsbesparelse ved bedre rensning og drift	-2,00	+8	-10	+2
Udgifter for at nå afgiftsbesparelse		-4		-1
I alt ved uændret produktion	17,7	-77	+89	-17
Afgiftsbesparelse ved mindre produktion	-0,2	+1	-1	0
Udgifter for at nå besparelse		-1		0
Resultat ved uændrede priser	17,5	-77	+88	-17
Gevinst centrale elværker ved højere priser på markedsel		+18
I alt	-2,2	-59	+88	-17

Hvis afgiften alene omfattede de centrale kraftvarmeværker, ville virkningen være, at staten ville få en provenugevinst på ca. 90 mio. kr., varmekunderne ved de centrale værker ville tabe ca. 15 mio. kr., elværkerne ville tabe ca. 60 mio. kr. mens elforbrugerne tabte ca. 20 mio. kr. NOX-udledningerne ville falde med ca. 2,2 mio. kg. Ved en værdi af NOX for danskerne på 5 kr./kg vil samfundet netto vinde ca. 5 mio. kr. Alle virkningerne er før tilbageføring.

Ved uændret adfærd vil afgiften belaste elværker og centrale varmekunder med ca. 100 mio. kr. i 2010. Heraf vedrører ca. 80 mio. kr. elværkerne. Afgiftsbelastningen vil falde med ca. 11 mio. kr. ved bedre rensning m.v., men det koster værkerne ca.6 mio. kr. at spare de 11 mio. kr. i afgift.

Produktionen vil falde. Det muliggør en lidt højere pris på el. Derfor belastes elværkerne alene med ca. 60 mio. kr. Det er lidt over det halve af belastningen ved 2004 udledningerne.

Som nævnt er beregningerne vedrørende virkningerne på elproduktionen partielle. Nedenfor er der redegjort for virkningerne for elforbrugerne, samt andet elproduktion end central kraftvarme.

5.1.4.5 Off-shore virksomhed i Nordsøen

Omkring 2004/2005 var udledningerne fra off-shore virksomhed Nordsøen på ca. 6,9 mio. kg svarende til omkring 250 g NOX pr. GJ brændsel.

I 2010 forventes 11,3 mio. kg NOX . Udledningerne kan falde ved installering af katalysatorer på de større anlæg samt at der i driften tages hensyn til NOX.

Effekten skønnes til:

Tabel 11. Virkningerne af NOX-afgift på off-shore virksomhed i Nordsøen

	NOX udledning	Staten	Olieproducenter
	Mio. kg	Mio. kr.	Mio. kr.
Ved uændret adfærd fuld afgift på det hele	11,3	+57	-57
Ved 2/3 grundlag og uændret adfærd	7,5	+38	-38
NOx besparende tiltag	-1,8	-9	+9
Udgifter ved NOx besparende tiltag			-2
Netto (bortset fra skat af udledning)	5,7	+29	-31

Den meget kraftige reduktion i udledningerne skal ses i lyset af, at udledningerne i dag er ca. dobbelt så store pr. brændselsenhed på off-shore virksomhed i Nordsøen som for gasturbineanlæg i land og 3 gange så store pr. brændselsenhed som for centrale elværker, efter afgiften har fået lov til at virke. Der er derfor teknisk basis for en reduktion af udledningerne til omtrent en fjerdedel. Her regnes alene med at udledningerne falder hen ved 25 pct. Det skal ses i lyset af, at det er dyrere at foretage investeringer i rensningsanlæg på off-shore virksomhed i Nordsøen. Men mulighederne for driftsoptimeringer, der reducerer NOX-udledningerne er modsat gode, jf. at udledningerne i forvejen er noget over normalen.

5.1.4.6 Decentrale kraftvarmeværker og industrielle kraftvarmeanlæg

For de decentrale kraftvarmeværker er det i beregningerne hidtil forudsat, at alene 80 pct. af naturgasmængderne vedrører udledninger, hvor der frivilligt vil blive målt. Det er flere af de største anlæg, der allerede måler. Der er også en forventning om, at der vil være flere værker, der frivilligt vil måle ved nuværende målegrænser. Det forventes ligeledes, at visse værker vil installere katalysatorer eller andet samt tage hensyn til NOX i driften.

For decentrale kraftvarmeværker, fjernvarmeværker og industrielle kraftvarmeværker kan virkningerne sammenfattes:

Tabel 12. Virkninger NOX afgift for decentrale kraftvarmeværker, fjernvarme og industriel kraftvarme.

	Decentrale værker	Fjernvarme	Industriel kraftvarme
Afgiftsgrundlag uændret adfærd uændrede normer	7,41 mio. kg	1,15mio. kg	2,22 mio. kg
Fald på grund af skærpelse af norm for motoranlæg til 140 g/GJ	-0,45 mio. kg	-	-0,13 mio. kg
Grundlag før ændret adfærd	6,96 mio. kg	1,15 mio. kg	2,09 mio. kg
Heraf omfattet af måling	2,06 mio. kg	-	0,68 mio. kg
Heraf ikke omfattet af måling	4,9 mio. kg	1,15 mio. kg	1,41 mio. kg
Reduktion for dem, der måler ved bedre drift og katalysator	-0,49 mio. kg		-0,17 mio. kg
Reduktion i elproduktion derved uændret elpris	40 mio. kWh		20 mio. kWh
Reduktion i elproduktion på grund af højere omkostninger ved elproduktion og uændret elpris	105 mio. kWh		45 mio. kWh
Reduktion i NOX udledning derved	-0,1 mio. kg	-	-0,05 mio. kg
Afgiftsgrundlag efter ændret adfærd	6,37 mio. kg	1,15 mio. kg	1,87 mio. kg
Afgifter efter ændret adfærd	32 mio. kr.	6 mio. kr.	9 mio. kr.
Tab ved ændret adfærd	2 mio. kr.	-	0 mio. kr.
Belastning NOX afgift	34 mio. kr.	6 mio. kr.	9 mio. kr.

Det ses af tabel 12, at NOX-afgiften forventes at reducere NOX-udledningerne fra decentral kraftvarme, fjernvarme og industriel kraftvarme med omkring 0,8 mio. kg. Det skal bemærkes, at beregningerne er delvist partielle, jf. at der er forudsat uændrede elpriser.

5.1.4.7 Sammenfatning vedrørende elpriser m.v.

Ændrede produktionsforhold vedrørende central elproduktion påvirker decentral produktion og omvendt gennem ændrede elpriser. Når man skal beregne virkninger, må man derfor samtidig foretage beregninger, hvor begge produktioner påvirkes.

Forsøg herpå er gjort i følgende tabel.

Tabel 13. Virkninger på elpriser m.v. af NOX afgift.

		Enhed	Decentral og industriel produktion ej affald	Central produktion med katalysator	Central produktion uden katalysator	I alt
Produktion i udgangspunkt omfattede værker		Mia. kWh	7	17,5	5,0	29,5
Stigning i variabel udgift		Mio. kr.	35	48	29	112
Stigning i variabel omkostning ved elproduktion		Øre/kWh	0,5	0,27	0,58	0,43
Virkning på produktion ved uændrede elpriser		Mia. kWh	-0,21*	-0,25	-0,15	-0,61
Afledt effekt på markedprisen af, at elproduktion falder		Øre/kWh	0,12	0,12	0,12	0,12
Virkning på produktion af højere pris på el		Mia. kWh	0,04	0,11	0,03	0,18
Netto elproduktion		Mia. kWh	-0,17	-0,14	-0,12	-0,43
Brændselsforbrug på grund af ændret elproduktion.		PJ	-0,7	-1,2	-1,0	-2,9
NOX udledning		Mio. kg.	-0,15	-0,08	-0,13	-0,36
Indtægter fra højere priser på el decentral og central produktion		Mio. kr.	+4 *	+21	+6	+31
*	både for dem der måler og dem, der ikke måler * (andre end centrale værker f.eks. også visse vindmøller)

Elprisen ab producent stiger ca. 0,12 øre pr. kWh. Ved en produktion på godt 38 mia. kWh giver det brutto ekstra indtægter på 46 mio. kr. heraf vedrører dog ca. 13 mia. kWh el, der får støtte, der falder, når elprisen stiger. Det svarer til ca. 15 mio. kr. Værkerne vinder derfor netto ca. 31 mio. kr.

Heraf vedrører ca. 28 mio. kr. danske forbrugere og ca. 3 mio. kr. udenlandske forbrugere.

For danske forbrugere stiger elprisen umiddelbart med ca. 0,13 øre/kWh eller ca. 43 mio. kr. før modregning i PSO tilskud og 28 mio. kr. efter modregning. Før tilpasningsomkostninger stiger elprisen netto med henved 0,1 øre/kWh for danske forbrugere. Ved et lavere elforbrug på 10-15 mio. kWh falder afgiftsindtægterne med ca. 4 mio. kr., og forbrugerne belastes yderligere med ca. 5 mio. kr., fordi tariffer stiger, da der er et mindre forbrug at opkræve de faste udgifter af.

Der knytter sig en særlig interesse til virkningerne på CO2 udledningerne udenfor kvotesektoren. De mindre decentrale og industrielle anlæg er ikke omfattet af CO2 kvoterne. Ligeledes omfatter CO2 kvoterne alene CO2 og ikke andre klimagasser. Der kommer forholdsvis mange andre klimagasser fra decentrale anlæg.

Efter beregningerne ovenfor falder elproduktionen med 0,33 mio. kWh og brændselsforbruget med 1,5 PJ.

Virkningerne kan mere detaljeret beskrives således:

	Fald i kraftvarme- produktion	Ændring i sammen- sætning af el og varme kraftvarme- værker	Stigning i fjernvarme- produktion fossil brændsel	Stigning i fjernvarme produktion biobrændsel	Netto
Ændring elproduktion	-0,11 mia. KWh.	-0,06 mia. KWh.	0	0	-0,17mia. KWh.
Ændring elproduktion	-0,39 PJ	-0,22 PJ	0	0	-0,61PJ
Ændring i varmeproduktion	-0,5 PJ	0	+0,38 PJ	+0,12PJ	0
Ændring i brændselsforbrug	-1,0 PJ	-0,25 PJ	+0,39 PJ	+0,15 PJ	-0,7
CO2 ækvivalenter pr. GJ	68 kg	68 kg	58 kg	0
Ændring i CO2 udledning	-0,068 mio. t	-0,017 mio. t	+0,023 mio. t	0	-0,062 mio. t.
Heraf andre klimagasser end CO2	-0,011 mio. t	-0,003 mio. t	+0,000 mio. t		-0,014 mio. t

Det ses af beregningen, at CO2 udledningerne falder med ca. 0,062 mio. kg. fra decentrale og industrielle kraftvarmeværker. Heraf vedrører ca. 0,014 mio. kg andre klimagasser end CO2. og ca. 0,01 mio. kg (ca. 20 pct.) små værker.

I alt falder CO2 udledningerne uden for kvotesektoren med ca. 0,025 mio. tons.

Fra de centrale værker falder brændselsforbruget med ca. 2,8 PJ på grund af mindre elproduktion, men stiger ved ændret drift med ca. 0,3 PJ. Netto falder brændselsforbruget for de centrale således med ca. 2,5 PJ. Det vil give et fald i udledningerne på ca. 0,22 mio. tons CO2. Samlet falder CO2 udledningerne med ca. 0,3 mio. tons, heraf godt 10 pct. = 0,025 mio. tons uden for kvotesektoren. (ca. 0,014 mio. tons andre klimagasser end CO2 og ca. 0,011 mio. tons CO2 fra decentrale uden for kvotesektoren.

5.1.4.8 Hvordan reagerer affaldsforbrændingsanlæg på NOX-afgiften

Efter det oplyste skal affaldsforbrændingsanlæg måle NOX udledningerne. NOX udledningerne i 2004 blev beregnet til 4,3 mio. tons NOX. På meget usikkert grundlag skønnes det, at værkerne vil kunne ændre driften svarende til en reduktion af udledningerne med 0,3 mio tons til 4,0 mio. tons.

5.1.4.9 Cementindusterien

Cementindustrien brugte i 2004 ca. 14 mio. GJ brændsel og udledte 8,1 mio. kg NOX. Det giver omkring 575 g NOX pr. GJ. For 2006 var udledningerne ca. 8,2 mio. kg, men brændselsforbruget ca. 15 PJ.

Med betydelige forbehold især vedrørende omfanget af produktionen kan virkningen for cementindustrien beregnes således:

Tabel 14. Virkninger for cementindustrien af NOX afgift

	NOX	Staten	Cementindustrien
	Mio. kg	Mio. kr	Mio. kr.
Ved uændret adfærd uden bundfradrag som i dag.	8,2	+41	-41
Forventede reduktioner som følge af skærpede miljøkrav	-1,5	-7,5	+7,5
Udgangspunkt ved uændret produktion	6,7	+33,5	-33,5
Bundfradrag		-15	+15
Ændring adfærd	-0,56	-2,8	+2,8
Omkostninger ved ændret adfærd			-1,4
Netto ændring	-0,56	+15,7	17,1

Det er forsigtigt lagt til grund, at cementindustrien ved omlægning af drift/installering af bedre rensningsudstyr kan reducere NOX-udledningerne med ca. 1/12 tons i forhold til det forventede niveau efter den seneste skærpelse af miljønormerne. Det er et usikkert skøn og sandsynligvis forsigtigt. Inklusive bundfradrag og tilpasningsomkostninger vil cementindustrien blive belastet med ca. 17 mio. kr.

Bundfradraget er en skatteudgift.

5.1.4.10 Andre industrielle udledere m.v. end kraftvarmeværker

Raffinaderierne er næst efter cementproduktion det erhverv, der udleder næst mest NOX. Raffinaderierne vil være omfattet af målinger. Det samme gælder visse andre industrier. Raffinaderierne udleder 1,4 mio. kg NOX i 2004, men i mankoopgørelsen er der regnet med 1,9 mio. tons. De 1,4 mio. tons fastholdes.

Andre industrier end cement og raffinaderier og dem med kraftvarmeanlæg og fjernvarmeleverancer vil, hvis de alle betaler afgift af brændselsforbruget skulle betale 18 mio. kr. i afgift. Det svarer til omkring 3,6 mio. kg. NOX. Med stor usikkerhed er det skønnet, at omkring 1 mio. kg heraf kommer fra anlæg, der vil måle.

Med stor usikkerhed er det ligeledes skønnet, at udledningerne vil falde med 10-15 pct. for raffinaderierne og de andre, der vil måle.

De foreslåede initiativer er forbundet med en række fordelingsmæssige virkninger. Som følge heraf foreslås det at tilbageføre det fulde nettoafgiftsprovenu.

5.1.5 Sammenfatning: økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

I følgende tabel 15 er vist virkningerne for skatteyderne.

Tabel 15. Virkninger for borgere og virksomheder

		Virkningerne af CO2 afgifts- ændringerne	Virkningerne af NOX afgiften m.v. (heraf tilbageføring)	Samlet virkning fra ved begge afgifter
Elværker		+51	-37(+8)	+14
Off-shore virksomhed		0	-31(0)	-31
Rumvarme i husholdninger og erhverv samt affalds		+12	+24(+128)	+36
Jordbrug		-46	+13(+22)	-33
Cementfabrik*		0	-7(+25)	-7
Anden industri		+7	+35(+75)	+42
Heraf nærings- og nydelsesmidler		-10	+13	+3
Andre erhverv		+55	+71(+79)	+126
I alt		+79	+68(+337)	+147
*	Inklusive virkninger af fritagelse fra affaldsafgift for udvalgte affaldstyper fra blandt andet cementproduktion, der deponeres. (tal i parentes er værdi af tilbageføring af NOX afgift).

Det ses af tabel 15, at fordelingsvirkningerne af CO2-afgiftsændringerne og NOX-afgiftsændringerne ofte er modsat rettede. Landbrug og fødevareindustrien taber ved CO2 afgiftsændringerne, men vinder ved NOX-afgiften (hvor tilbageføringen til erhvervet er større end afgiften).

Modsat belastes elværkerne af NOX-afgiften, men vinder ved CO2-afgiftsændringerne herunder især afgift på brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren.

Landbruget taber netto. Tabet er spredt ud på mange landmænd. Tabet kommer især gennem, at CO2-afgiften på diesel til traktorer stiger 15,5 øre/l. Off-shore virksomhed i Nordsøen taber 31 mio. kr. før skat. Off-shore virksomhed i Nordsøen taber blandt andet fordi man ikke får del i tilbageføringen, da der i forvejen ikke betales energiafgifter m.v.

5.2 Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Grundet den korte høringsfrist har det ikke været muligt at estimere de administrative konsekvenser nærmere, men CKR vurderer dog samlet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

I atmosfæren oxideres NO til NO2, der igen kan omdannes til HNO3 (salpetersyre). Dette sker bl.a. ved reaktion med ozon (O3) eller carbonhydrider (CH-forbindelser).

Der er tale om forbindelser, der giver anledning til regional og lokal luftforurening. NOX'er er helbredsskadelige og medvirker til forsuringen af klimaet. For mennesker medfører NOX øget risiko for åndedrætssygdomme, ligesom risikoen for irritation af øjne, næse og hals forøges. Symptomerne kan være forringet lungefunktion, hoste, brystsmerter, åndedrætsbesvær, hovedpine og irritation af øjnene. Miljøet påvirkes gennem sur nedbør, der medfører smog, forsuring, eutrofiering (overgødskning) og korrosion på land og i vand.

Kvælstof virker desuden gødende og bidrager til eutrofiering, hvilket belaster følsomme naturområder. For naturområder, der har tilpasset sig et næringsfattigt miljø, er forureningen med kvælstofforbindelser en belastning, der kan medføre ændringer i artssammensætningen og reduktion i antallet af arter. Kvælstoftilførsel via luften til indre danske farvande er ligeledes en medvirkende årsag til iltsvind og fiskedød

I følgende tabel er vist de miljø- og energimæssige virkninger af afgiftsrationalisering.

Tabel 16. Miljø- og energimæssige virkninger af afgiftsrationalisering.

		CO2 afgift med tilbageføring	NOX afgift med tilbageføring	I alt
NOX		-	- 5 mio. kg. (1)	-5 mio. kg. (1)
CO2 og andre klimagasser uden for kvotesektoren		-0,69 mio. ton	-0,04 mio. ton	-0,73 mio. ton
Forbrug af VE		+3,50 PJ	+0,15 PJ	+3,65 PJ
Fossilt forbrug		-6,25 PJ	-2,60 PJ	-8,85 PJ
Brændselsforbrug		-2,75 PJ	-2,45 PJ	-5,20 PJ
Bruttoenergiforbrug		+0,50 PJ	-0,50 PJ	0
(1)	Uden NOX kvoteregulering af større elværker reducerer afgiften udledningerne med ca. 6 mio. kg. Heraf ville 1 mio. kg. være kommet med fortsat kvoteregulering.

Afgiftsændringerne giver bidrag til realisering af energimæssige og især miljømæssige mål.

Udledningerne af NOX falder med ca. 6 mio. kg. som følge af afgiften. Afgiften gør den nuværende kvoteregulering overflødig, der afskaffes. Derfor falder NOX-udledningerne alene med 5 mio. kg.

Udledningerne af CO2 og andre klimagasser uden for kvotesektoren falder med i alt ca. 0,73 mio. kg. De væsentligste bidrag kommer fra CO2-afgiften på brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren samt omlægning af tilskud her.

Forbruget af fossilt brændsel falder med ca. 1 pct. af det samlede forbrug. Brændselsforbruget med godt 0,5 pct. Bruttoenergiforbruget holdes samlet i ro.

8. Forholdet til EU-retten

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (NEC-direktivet) er fastsat emissionslofter for gradvis reduktion af de nationale emissioner af de fire stoffer SO2, NO2, VOC og ammoniak (NH3) med henblik på, at medlemslandene skal overholde de vedtagne lofter inden udgangen af 2010.

Med lovforslaget bidrages der delvis til opfyldelse af Danmarks emissionsloft.

Forslaget om bundfradrag for NOX-afgiften skal statsstøttenotificeres for Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Skatteministeren bemyndiges til at sætte ændringerne i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Forslaget skal endvidere notificeres ifølge informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34/EF).

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget sendes i høring samtidig med lovforslagets fremsættelse i Folketinget marts 2008, jf. nedenstående høringsliste:

Advokatrådet, Aalborg Portland, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Byggeriets arbejdsgivere, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Danisco, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gasteknisk Center, Danske Regioner, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fjernevarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk Industri, Dansk Jordbrugsforskning, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk tekstil og beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske Entreprenører, Danske Speditører, Danske Sælgere, De Danske Landboforeninger, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DK-Teknik og Miljø, DONG, EC-Power, Elsam, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Frie Funktionærer, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Energi- og Miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen, Greenpeace Danmark, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Miljøstyrelsen, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, NSOC Danmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Plantedirektoratet, RenoSam, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere, SDE, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SID, Sikkerhedsstyrelsen, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Skov- og naturstyrelsen, SKAT, WWF, Økologisk Landsforening.

10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser.

	Positive konsekvenser/ mindre udgifter	Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	245 mio. kr. efter tilbageførsel af afgiften.	Ingen.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen.	Engangsudgifterne ved lovens indførelse skønnes til 665.000 kr. Det skønnede antal årsværk til løbende drift i alt ligger på ½ årsværk. Hertil kommer udgifter til teknisk ekspert vedr. udstyr til "binding" på i alt 50.000 kr. årligt. Endvidere 2½ årsværk til vejledning, kontrol og implementering.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Samlet virkning inkl. tilbageførsel 68 mio. kr.	Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	CKR vurderer samlet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet.
Miljømæssige konsekvenser	Udledningerne af NOX falder med ca. 6 mio. Afgiften gør den nuværende kvoteregulering overflødig, der afskaffes. Derfor falder udledningerne alene med 5 mio. kg.	Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen.
Forholdet til EU-retten	Med lovforslaget bidrages der delvis til opfyldelse af Danmarks emissionsloft efter EU's regler herom (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001). Forslaget om bundfradrag for afgiften skal notificeres til Kommissionen efter EU's statsstøtteregler (Traktaten om den Europæiske Union, art. 87 og 88). Forslaget vil blive notificeret som udkast efter direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirektivet) med senere ændringer.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

§ 1 omhandler det afgiftspligtige område. Det foreslås, at der skal svares afgift af udledning af kvælstofoxider ved forbrænding til luften.

Kvælstofoxider kan i miljøet optræde med forskellige værdier af x (NO, NO2). Såvel ilt (O) som kvælstof (N) er en naturlig del af den atmosfæriske luft. Kvælstofoxider dannes ved forbrænding i iltholdig atmosfære, hvor luftens ilt og kvælstof reagerer med hinanden.

NOX'er udledes fortrinsvis fra kraftværkerne, fra trafikken og fra industrien. Udledningen kan begrænses både ved at styre forbrændingsprocessen, fx via katalysator eller ved at foretage en efterfølgende rensning, fx gennem røgrensning. Udviklingen af NOX sker ved alle typer af forbrænding, når luftens kvælstof reagerer med ilt under forbrændingen. Det er derfor principielt ikke afgørende for processen, om forbrændingsstofferne i sig selv indeholder kvælstof. Indeholder forbrændingsstofferne på den anden side selv kvælstof, vil udledningen af NOX blive forøget. Dannelsen af NOX sker dels ved termisk oxidation af luftens kvælstof og dels ved forbrænding af kvælstoffet i brændslet.

Det foreslås endvidere at afgrænse den territoriale definition af det område, hvor pligten til at betale afgift efter loven finder sted. Hermed omfattes bl.a. offshore-virksomhed, der falder ind under lovens territoriale afgrænsning, af afgiftspligten.

Det foreslås dernæst, at der for en række nærmere angivne enheder fastsættes en pligt til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Pligten til at betale afgift omfatter som udgangspunkt stationære enheder, der er forpligtet til at foretage måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Den registrerede mængde i overensstemmelse med disse målinger lægges herefter til grund for beregningen af den afgiftspligtige mængde. Kriterierne for pligten til at foretage måling er fastsat af Miljøstyrelsen. Det drejer sig om følgende enheder:

1) Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i samlet indfyret nominel termisk effekt. For hver kedel, motor, turbine med en indfyret effekt større end 30 MW, skal der uafhængigt af brændselstype foretages AMS-måling af emissionen af NOX regnet som NO2-ækvivalenter. I tilfælde, hvor der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver er mindre end de 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er der ikke krav om måling.

2) Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW elle r derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.Et energianlæg defineres i denne sammenhæng som »en teknisk indretning, hvori brændsel oxideres med henblik på anvendelse af den frembragte varme til kraft eller varmeproduktion«.

3) Affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald.Et affaldsforbrændingsanlæg defineres i denne sammenhæng som »en teknisk indretning, hvori affald oxideres med henblik på at hygiejnisere affaldet og reducere affaldets vægt og volumen«.

4) Industrianlæg, hvor den årlige af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 tons NOX - regnet som NO2-ækvivalenter, er der pligt til at foretage AMS-måling på alle virksomhedens industrielle afkast.Et industrianlæg defineres i denne sammenhæng som en virksomhed, der ud fra andre processer end processer på energianlæg emitterer luftforurening.

AMS er en forkortelse af »Automatisk Målende System« og er fast installeret måleudstyr til automatisk måling og registrering af emissioner.

Udover ovennævnte tilfælde, hvor der pligt til at måle, omfatter bestemmelsen også tilfælde, hvor der frivilligt sker måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Her opgøres udledningen i overensstemmelse med de tilfælde, hvor der er pligt til at måle. Derved ligestilles virksomheder, der efter loven har en pligt til at måle deres udledninger med virksomheder, der frivilligt måler deres udledninger.

Da der stilles krav om måling for større anlæg, vil der, for ikke at forskelsbehandle større anlæg og knap så store anlæg, blive opkrævet en afgift af brændselsforbruget udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger pr. energienhed for dem, der ikke er forpligtet til at foretage måling af udledningen af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding.

Det foreslås i lighed med svovlafgiftsloven, at der også i denne lov indsættes en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte bestemmelser vedrørende målere og regler for måling af udledningen af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding. Her kan der bl.a. være tale om at fastsætte krav til opbevaring af måleresultater.

Til § 2

Afgiftspligten udgør som udgangspunkt 5 kr. /kg NO2-ækvivalenter, som udledes. Der sker en årlig regulering af afgiftssatsen i perioden fra 2010 og frem til 2015 på 1,8 pct. Afgiftsgrundlaget er den samlede danske udledning af kvælstofoxider bortset fra udledninger i transportsektoren, fiskefartøjer og erhvervsmæssig luftfart.

Afgiften vil som udgangspunkt blive opkrævet af målte udledninger af NOX. Den registrerede mængde i overensstemmelse med disse målinger lægges herefter til grund for beregningen af den afgiftspligtige mængde. Forslaget angiver de enheder, som er forpligtet til at måle. Herudover kommer dem, der frivilligt måler.

For ikke at forskelsbehandle større anlæg og knap så store anlæg, forslås det, at der for dem, der ikke måler, bliver opkrævet en afgift af brændselsforbruget udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger pr. energienhed. For de almindelige brændsler giver det satser svarende til mellem 0,2 kr./GJ og 1,25 kr./GJ i typiske anvendelser. Dette muliggør, at mindre anlæg, der installerer særligt udstyr, kan få en afgiftsrabat efter standardiserede opgørelser. Afgiftssatserne i disse tilfælde fremgår af bilag 1 til loven.

Der er stor spredning i udledningerne for dem, der måler. Ved nuværende udledninger vil en NOX afgift belaste mellem ca. 0,25 kr./GJ og ca. 5,5 kr./GJ. Til sammenligning kan oplyses, at de samlede CO2, og energiafgifter for rumvarme, er henved 60 kr./GJ, mens erhvervenes forbrug af brændsel til let proces svarer til godt 6 kr./GJ ved 90 kr./ton.

Til § 3

Det foreslås, at registreringspligten skal omfatte de virksomheder, der i medfør af lovforslagets § 1 er underlagt en pligt til at foretage måling af udledningen af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding

Det foreslås endvidere, at registreringspligten skal omfatte de virksomheder, der, uanset at de ikke er forpligtet hertil, foretager måling i samme omfang, som virksomhederne, der har pligt til at foretage måling af udledningen af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding.

Virksomheder, der fremstiller eller udvinder varer, omfattet af bilag 1, bortset fra biogas og andet flydende VE, halm og træ i store anlæg med en indfyret effekt på mere end 1000 kW, skal lade sig registrere som oplagshavere hos told- og skatteforvaltningen. Virksomheder, der forbrænder biogas og andet flydende VE, halm og træ i store anlæg med en indfyret effekt på mere end 1.000 kW, skal ligeledes lade sig registrere som oplagshavere. Afgrænsningen af registreringspligten ved forbrænding af biobrændsler og affald svarer til afgrænsningen i svovlafgiftsloven for samme type varer.

Virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbrænder varer omfattet af bilag 1 bortset fra virksomheder, der oplagrer biogas og andet flydende VE, halm og træ i store anlæg med en indfyret effekt på mere end 1.000 kW, kan ligeledes lade sig registrere som oplagshavere hos told- og skatteforvaltningen, hvis virksomheden enten råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 tons eller 1.000 m3 til opbevaring af de afgiftspligtige varer. Afgrænsningen svarer til afgrænsningen i kul- mineralolie- og svovlafgiftslovene.

Told- og skatteforvaltningen udsteder et bevis for registreringen.

Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshavere efter § 3, skal registreres som varemodtagere, jf. §§ 14 og 15.

Til § 4

Registrerede virksomheder skal først betale afgift, når varerne, det vil sige afgiftspligtige brændsler omfattet af lovforslagets § 2, stk. 2, udleveres fra virksomheden eller ved forbrug af varer. Dette betyder, at registrerede virksomheder kan have varer liggende på lager i uberigtiget stand, og de kan modtage varer fra andre registrerede virksomheder eller fra udlandet, uden at der skal betales afgift ved modtagelsen.

Til § 5

Afgiftspligten er måneden, hvilket svarer til afgiftsperioden i de fleste andre afgiftslove, herunder energiafgifterne.

Til § 6

Registrerede virksomheder, der opgør den udledte mængde af NO2-ækvivalenter i overensstemmelse med lovforslagets § 1, stk. 2, opgør den afgiftspligtige mængde som mængden af udledte NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding fra virksomheden registreret på virksomhedens målere.

I de tilfælde hvor registrerede virksomheder opgør den udledte mængde af NO2-ækvivalenter til luften udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger pr. energienhed opgøres den afgiftspligtige mængde, som den mængde af varer omfattet af lovforslagets bilag 1, der er udleveret fra virksomheden i tillæg til virksomhedens eget eventuelle forbrug af varer. I denne opgørelse kan der foretages en række fradrag, jf. lovforslagets § 7.

Registrerede virksomheder, der udover at opgøre den afgiftspligtige mængde som mængden af udledte NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding fra virksomheden, registreret på virksomhedens målere, også opgør anden udledt mængde af NO2-ækvivalenter til luften udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger pr. energienhed, opgør den sidstnævnte del af virksomhedens udledning i overensstemmelse med den mængde af varer omfattet af lovforslagets bilag 1, der er udleveret fra virksomheden i tillæg til virksomhedens eget eventuelle forbrug af varer.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren fastsætter bestemmelser, der nærmere angiver retningslinjerne for administrationen af afgiftspligten efter stk. 1.

Til § 7

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter lovforslaget § 7 kan der foretages visse fradrag.

I den afgiftspligtige mængde kan fradrages varer, der tilføres en anden registreret virksomhed, leveres til udlandet, fritages for afgift efter lovforslagets § 8, som hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art, lækage (force-majeure-tilfælde) eller lignende, eller returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres varens pris indbefattet af afgiften.

Bestemmelsen følger de almindelige principper i afgiftslovene.

Til § 8

Det foreslås, at diplomatiske repræsentationer m.v. fritages for afgift svarende til, hvad der gælder for alle andre punktafgifter.

Endvidere foreslås afgiftsfritagelse for afgiftspligtigt brændsel til skibe og luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, efter samme princip som i de øvrige afgiftslove i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.

Det foreslås endelig at fritage et energiprodukt omfattet af bilag 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt for afgift. Dette gælder dog ikke energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.

Til § 9

Det foreslås, at der sker godtgørelse af afgiften til registrerede virksomheder, der betaler afgift efter lovforslagets bilag 1 og begrænser udledningen af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag, der reducerer udledningen af NO2-ækvivalenter. Godtgørelsen svarer til den mængde NO2-ækvivalenter, der i afgiftsperioden bortrenses eller ved tekniske tiltag mindsker udslippet. En begrænsning af udledningen kan f.eks. dokumenteres ved fremvisning af en miljøgodkendelse, ved fremlæggelse af deklaration om den forventede udledning af NO2-ækvivalenter fra anlægget eller ved fremlæggelse af dokumentation for montering af NOX-reducerende udstyr. Stikprøvemålinger skal kontrollere, at udledningen ikke er højere end det udmeldte niveau.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag der kan begrunde godtgørelse af afgiften, herunder bl.a. hvilke teknologier, der i den forbindelse skal findes anvendelse og videre hvilken form for kontrol, der finder anvendelse, for at sikre at den reduktion i NOX emissionen, der medfører godtgørelsen, reelt forekommer.

Der kan meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for betalt afgift til virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, hvis anvendelsen af varerne er omfattet af § 7, stk. 1-4, dvs. ved levering til en registreret virksomhed, ved levering til udlandet, ved anvendelser afgiftsfritaget efter § 8 og varer som hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden som følge af varernes art, lækage eller lignende er gået tabt.

Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret oplagshaver, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelse af ejerkredsen for en og samme person. En bevilling bortfalder, hvis der efterfølgende kommer til at foreligge en situation med indbyrdes forbundne virksomheder.

Bestemmelserne vedrørende godtgørelse til forbundne virksomheder svarer til bestemmelserne i andre afgiftslove, og skal hindre spekulation i betalingstidspunktet for afgiften og momsen og godtgørelsestidspunktet.

Virksomheder, der anvendes varer til færgedrift og til anden erhvervsmæssig sejlads, f.eks. fiskefartøjer under BT/BRT, bortset fra lystfartøjer, kan få afgiften godtgjort eller eventuelt få tilladelse til, at varerne leveres uden afgift.

Afgiftsfritagelserne i forslaget for færgedrift og for anden erhvervsmæssig sejlads, jf. også forslagets § 8, svarer til bestemmelserne i øvrige afgiftslove.

Det forslås endvidere, at told- og skatteforvaltningen, når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr., kan meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgørelse af den betalte afgift.

Endvidere foreslås det, at give skatteministeren en hjemmel til at fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og bestemmelser om dokumentation for afgiftsfritagelse og - godtgørelse m.v. samt reglerne for opgørelse. Dette kan bl.a. være krav om udstedelse af fakturaer ved salg uden afgift. Det foreslås tillige at give skatteministeren en bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig foreslås det, at give skatteministeren mulighed for at fastsætte de nærmere regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter bestemmelsen.

Til § 10

For virksomheder, der fra stationære anlæg har særlige store udledninger pr. energienhed er der en risiko for, at de med indførelsen af en NOX-afgift bliver særligt hårdt ramt i forhold til omsætning eller størrelse af virksomhedens energiforbrug.

Det foreslås derfor, samtidig med indførelsen af NOX-afgiften, at der for 2010 for virksomheder, hvis samlede udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding oversteg 0,5 kg NOX /GJ brændselsforbrug i 2006, og som havde et årligt brændselsforbrug fra stationære anlæg på over 5 PJ i 2006, alene betales afgift af den del af udledningen, der ligger højere end 0,18 kg NOX/GJ.

Da indførelsen af NOX-afgiften må forventes at reducere virksomhedernes udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding foreslås det derfor yderligere, at bundfradraget aftrappes, således, at der for 2011 for virksomheder, hvis samlede udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding oversteg 0,5 kg NOX /GJ brændselsforbrug i 2006, og som havde et årligt brændselsforbrug fra stationære anlæg på over 5 PJ i 2006 alene betales afgift af den del af udledningen, der ligger højere end 0,15 kg NOX/GJ.

Det vil sige:

Brændselsforbrug	6 PJ
Udledning	0,6 kg NOX /GJ
Bundfradrag	0,18 kg NOX /GJ
Der betales således afgift af	0,42 NOX /GJ
Afgiften bliver herefter	0,42 NOX /GJ x 5 kr./kg NOX x 6.000.000 GJ = 12,6 mio. kr.

Ved de angivne bundfradrag er det vurderingen, at virksomheder med særligt store udledninger fortsat vil have incitament til at udlede mindre NOX. Der er herunder henset til, at bundfradragene ikke bør være højere, end at de berørte virksomheder fortsat rammes hårdere af afgiften efter objektive kriterier end dem, der udleder mindre, men ikke får bundfradrag.

Forslaget om bundfradrag for NOX-afgiften skal statsstøttenotificeres for Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Skatteministeren bemyndiges til at sætte reglerne om bundfradrag i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætter regler, der nærmere angiver retningslinjerne for administrationen af bundfradragene.

Til § 11

Registrerede virksomheder skal føre regnskab over deres tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af varer omfattet af afgiftspligt efter forslagets § 2, stk. 2, jf. forslagets bilag 1.

Endvidere foreslås det, at told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse i overensstemmelse med reglens stk. 1. Det forudsættes her, at told- og skatteforvaltningen fastsætter et centralt regelsæt, der omfatter samtlige virksomheder, der efter reglen er omfattet af pligten til at føre regnskab

Til § 12

Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver afgiftsperiode angive den afgiftspligtige mængde varer og indbetale den forfaldne afgift til told- og skatteforvaltningen.

Angivelsen og betalingen for registrerede virksomheder sker efter reglerne i §§ 2-8 i opkrævningsloven.

Bestemmelserne i opkrævningsloven fastsætter bl.a., at afregnings- og angivelsesfristen er den 15. i den første måned efter afgiftsperioden. Modtager skattemyndighederne ikke angivelse, kan der ske en foreløbig skønsmæssig fastsættelse. Endvidere fastsætter bestemmelserne i opkrævningsloven også reglerne ved udsendelse af rykkergebyrer og renter ved manglende betaling eller henstand.

Bestemmelserne svarer til afregningsbestemmelserne i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 13

Det forslås, at der gives mulighed for at inddrage registreringen af virksomheden ved gentagne manglende angivelser. Herved sikres det, at virksomhederne ikke kan have et lager af afgiftspligtige varer i ubeskattet tilstand.

Til § 14

Bestemmelsen indeholder regler om angivelse og afregning af afgift for varemodtagere, der ikke er registreret efter loven, og som modtager varer omfattet af bilag 1 fra tredjelande.

Det foreslås, at virksomheder, der importerer varer fra tredjelande, og som er importørregistreret efter toldlovens § 29, skal afregne på samme måde som ikke-registrerede erhvervsdrivende varemodtagere, jf. § 15. Andre, der importerer varer fra tredjelande, skal afregne efter toldlovens kapitel 4.

Til § 15

Efter forslaget skal ikke-registrerede erhvervsdrivende, der modtager afgiftspligtige varer omfattet af bilag 1 fra andre EU-lande, inden varernes afsendelse anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen.

Mængden af afgiftspligtige varer skal angives for hver afgiftsperiode og indbetales. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i opkrævningslovens §§ 2-3, §§ 5-7, og § 8, nr. 2 og 3, jf. bemærkningerne til § 11.

Ikke-erhvervsdrivende varemodtagere, som modtager afgiftspligtige varer, skal ligeledes svare afgift. Dette skal ske efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningsloven, som henviser til bestemmelserne for erindringsgebyrer og renter, jf. bemærkninger til § 12.

Virksomhederne skal føre regnskab over tilgangen af uberigtigede varer samt forbrug af afgiftspligtige varer.

I lighed med lov om mineralolieprodukter m.v. betales der ikke afgift af brændstof i erhvervskøretøjers og specialcontainers normale tanke.

Til § 16

Den foreslåede bestemmelse hjemler told- og skatteforvaltningen adgang til alle virksomheder, der er omfattet af loven, og er begrænset til virksomhedernes forretningslokaler eller andre lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksomhed.

En effektiv kontrol med lovforslagets overholdelse kan alene ske, hvis der er adgang for told- og skatteforvaltningen til selv at foretage gennemsyn i virksomhederne af varebeholdninger og forretningsbøger m.v. Det vil således ikke være tilstrækkeligt med en almindelig bestemmelse om oplysningspligt for de virksomheder, der er omfattet af loven. Det er derimod ikke nødvendigt at lade hjemlen omfatte adgang til lokaler, som anvendes privat. Forslaget indebærer således, at der kun er adgang til lokaler, som alene anvendes til privat brug, hvis der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra boligens indehaver.

Ved gennemførelsen af eftersyn i en virksomhed er virksomhedens personale forpligtet til at yde skattemyndighederne den fornødne vejledning og hjælp og udlevere eller indsende materiale til skattemyndighederne.

Stk. 4, 5 og 6 forpligter erhvervsdrivende til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden, forpligter leverandører af afgiftspligtige varer til at give told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres leverancer af afgiftspligtige varer til erhvervsdrivende og giver told- og skatteforvaltningen hjemmel til at foretage eftersyn af varer, når disse erhvervsmæssigt transporteres enten fra udlandet eller til andre end registrerede virksomheder, herunder postordresalg.

Disse bestemmelser er nødvendige for at sikre en tilstrækkelig kontrol med overholdelse af lovforslagets bestemmelser.

En effektiv kontrol af loven kan kun ske, hvis der kan foretages kontrol af oplysninger om hvilke mængder, der er købt, solgt og overført af afgiftspligtige varer fra udlandet, danske erhvervsdrivende imellem og fra erhvervsdrivende til ikke-registrerede virksomheder.

Bestemmelsen i stk. 7 hjemler endvidere adgang for told- og skatteforvaltningen til eftersyn i virksomheder, der har købt eller leveret afgiftspligtige varer. Den nævnte hjemmel er et nødvendigt redskab for at kunne sikre en effektiv kontrol med bevægelserne af afgiftspligtige varer.

Ved begrundet mistanke om et strafbart forhold overgives sagen til politiet, og retsplejelovens bestemmelser vil finde anvendelse.

Politiet yder bistand, hvis den erhvervsdrivende vægrer sig mod at give skattemyndighederne adgang til virksomheden.

Bestemmelserne svarer til kontrolbestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 17

Paragraffen, der omhandler hæftelsesforhold, svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 18

Paragraffen omhandler bl.a. forholdene, hvis varer, som er fritaget for afgift efter § 8, anvendes til andre formål, end hvortil de er bestemt. En virksomhed kan få inddraget sin tilladelse til afgiftsfrit at indkøbe varer, hvis der sker afgiftspligtig anvendelse, og der vil ske opkrævning af afgiften.

Endvidere gives der mulighed for, at told- og skatteforvaltningen kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis størrelsen af det skyldige beløb ikke kan opgøres på baggrund af regnskab eller målere.

Til § 19

Bestemmelsen sidestiller Færøerne, Grønland samt Københavns Frihavn med steder uden for EU. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 20

Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på afgifter, renter og gebyrer og administrative bøder. § 15 i opkrævningsloven angiver under hvilke betingelser, der kan ske eftergivelse eller henstand.

Til §§ 21-22

Paragrafferne omhandler bødestraf f.eks. for at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller undlade at lade sig registrere eller afgive angivelse.

Der straffes for forsætlige eller groft uagtsomme forhold. Straffen er bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder.

Reglerne i §§ 18-19 i opkrævningsloven er ligeledes gældende. Disse paragraffer omhandler bl.a. hvorledes straffesager kan afgøres med et administrativt bødeforlæg.

Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 23

I overensstemmelse med aftalen om den danske energipolitik i årene 2008-11 skal NOX-afgiften have virkning fra den 1. januar 2010 til delvis opfyldelse af den danske NOX- forpligtelse. Loven foreslås derfor at træde i kraft den 1. januar 2010.

Virksomheder, der skal registreres ved lovens ikrafttræden, jf. forslagets § 3, skal anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen senest den 15. december 2009. Baggrunden herfor er, at told- og skatteforvaltningen herved opnår mulighed for at få registreret de virksomheder, der efter loven skal registreres ved lovens ikrafttræden, samt at de omfattede virksomheder i god tid kan forberede sig på lovens ikrafttræden.

Forslaget om bundfradrag for NOX-afgiften skal statsstøttenotificeres for Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Skatteministeren bemyndiges til at sætte bestemmelserne om bundfradrag i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Til § 24

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven skal omfatte NO2-ækvivalenter, der fra og med den 1. januar 2010 udledes til luften ved forbrænding fra virksomheder, omfattet af forslagets § 3, stk. 1 og 2. Herudover foreslås det, at loven skal finde anvendelse på varer nævnt i bilag 1, der fra og med 1. januar 2010 leveres, udleveres eller forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Der foreslås endvidere indsat en overgangsbestemmelse for løbende leverancer, hvor afregningsperioden påbegyndes inden 1. januar 2010 og afsluttes efter dette tidspunkt. Bestemmelsen vil specielt være aktuel for naturgas.

Til § 25

Det forslås, at loven ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Lovforslag som fremsat