L 168 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love.
(Implementering af energiaftalen).
Fremsat den 28. marts 2008 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet og forskellige andre love
(Implementering af energiaftalen)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 6, stk. 1,
ændres »51,2 øre« til: »56,3
øre«.
2.§ 6, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1) en
energiafgift på 51,7 øre pr. kWh. I perioden 2008-2014
udgør satserne dog som anført i bilag 2,«
3. I
§ 6, stk. 2,
ændres »57,7 øre« til: »68,2
øre«.
4. I
§ 6, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
»1) en
energiafgift på 63,6 øre pr. kWh. I perioden 2008-2014
udgør satserne dog som anført i bilag 3,«
5. I
§ 11, stk. 9, 1. pkt.,
ændres »52,50 kr.« til: »54,38
kr.«
6.§ 11, stk. 9, sidste
pkt. , affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i
1. pkt. som anført i bilag 4.«
7. I
§ 11, stk. 17, 2. og
3. pkt. ændres »45
kr.« til: »47 kr.«, og »16,2
øre« ændres til: »16,9
øre«.
8.§ 11, stk. 17, sidste
pkt. , affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt
i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5.«
9.Bilag 2-5 affattes således:
»Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6,
stk. 1.
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Elafgift på
helårsboliger | øre/kWh | 53,1 | 54,0 | 51,9 | 52,8 | 53,6 | 54,5 | 55,4 |
- heraf energiafgift | øre/kWh | 48,5 | 49,4 | 47,3 | 48,2 | 49,0 | 49,9 | 50,8 |
|
Bilag 3. Satser for
elafgiftslovens § 6, stk. 2 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Elafgift af andet el | øre/kWh | 59,8 | 60,7 | 62,8 | 63,8 | 64,9 | 66,0 | 67,1 |
- heraf energiafgift | øre/kWh | 55,2 | 56,1 | 58,2 | 59,2 | 60,3 | 61,4 | 62,5 |
|
Bilag 4. Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 9 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ | 48,36 | 49,23 | 49,74 | 50,64 | 51,55 | 52,48 | 53,42 |
|
Bilag 5. Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 17 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | kr./GJ fjernvarme ab værk | 42,00 | 42,76 | 43,03 | 43,80 | 44,59 | 45,40 | 46,21 |
| øre/kWh fjernvarme ab
værk | 15,1 | 15,4 | 15,5 | 15,8 | 16,1 | 16,3 | 16,6 |
« |
§ 2
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 1, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Afgiften udgør for naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal
m3 (Nm3) 215,8 øre pr. Nm3. I perioden 2008-2014 er satsen dog
som anført i bilag 2.«
2. I
§ 1, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »284,2 øre« til: »309,2
øre«.
3.§ 1, stk. 3, 3. pkt.,
affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satsen dog som
anført i bilag 3.«
4. I
§ 3, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt.:
»Registreringen af et decentralt eller
industrielt kraft-varme-værks omfatter endvidere
varmeproduktionsanlæg, der er beliggende inden for samme
lokalitet som kraft-varme-værket, og som fremstiller varme af
brændsler, der er afgiftspligtige efter lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. eller lov om stenkul, brunkul og koks
m.v.«
5. I
§ 8, stk. 4, 2. og 3. pkt., ændres »45 kr.«
til: »47 kr.«
6.§ 8, stk. 4, sidste
pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt
i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4.«
7. I
§ 10, stk. 9,
ændres i 1. pkt. »52,50
kr.« til: »54,38 kr.«, ændres i 2. pkt. »42,00 kr.« til:
»43,51 kr., og i 4. pkt.
ændres »stk. 15« til
»stk. 14«.
8.§ 10, stk. 9, sidste
pkt. , affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt
i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 5.«
9. I
§ 10, stk. 12, 1. og
4. pkt., ændres
»stk. 12« til: »stk. 11«.
10.Bilag 2-5 affattes således:
»Bilag 2. Satser for gasafgiftslovens § 1,
stk. 2
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Sats for naturgas og bygas | øre/Nm3 | 192,4 | 195,9 | 197,4 | 201,0 | 204,6 | 208,3 | 212,0 |
|
Bilag 3. Satser for
gasafgiftslovens § 1, stk. 3 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Sats for gas til
motorbrændstof | øre/Nm3 | 275,6 | 280,5 | 282,8 | 288,0 | 293,1 | 298,4 | 303,7 |
|
Bilag 4. Satser for
gasafgiftslovens § 8, stk. 4 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | kr./GJ fjernvarme ab værk | 42,00 | 42,76 | 43,03 | 43,80 | 44,59 | 45,40 | 46,21 |
|
Bilag 5. Satser for
gasafgiftslovens § 10, stk. 9 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ varme | 48,36 | 49,23 | 49,74 | 50,64 | 51,55 | 52,48 | 53,42 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk | kr./GJ varme | 38,68 | 39,38 | 39,79 | 40,51 | 41,24 | 41,98 | 42,74 |
« |
§ 3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 2, nr. 1,
ændres »51,9 kr.« til: »54,5 kr.«
2. I
§ 1, stk. 2, nr. 2,
ændres »12,9 kr.« til: »14,9 kr.«
3.§ 1, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. Hvis
registrerede virksomheder ikke foretager opgørelse af
varernes faktiske brændværdi for varerne nævnt i
stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt.
Afgiften udgør
1) for varer
omfattet af stk. 1, nr. 1, 1.526,0 kr. pr. ton,
2) for varer
omfattet af stk. 1, nr. 2, 1.798,5 kr. pr. ton,
3) for varer
omfattet af stk. 1, nr. 3, 1.035,5 kr. pr. ton,
4) for varer
omfattet af stk. 1, nr. 4, 2.098,2 kr. pr. ton,
5) for varer
omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a, 1.558,7 kr. pr. ton og
6) for varer
omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b, 2.049,2 kr. pr.
ton.«
4.§ 1, stk. 5 og 6,
affattes således:
»Stk. 5. For
virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde varme,
der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiften
opgøres efter vægten af det affald, der er
medgået til produktion af varme, som nævnt under
stk. 1, nr. 6. Afgiften udgør
1) for
træaffald, 196,1 kr. pr. ton og
2) for andet
affald, 126,9 kr. pr. ton.
Stk. 6. I perioden
2008-2014 er satserne nævnt i stk. 2, 4 og 5 som
anført i bilag 2-4.«
5. I
§ 2, stk. 3,
indsættes efter »bilag 1 til denne lov«: »,
et decentralt eller industrielt kraft-varme værk registreret
efter stk. 4«
6.§ 2, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Decentrale og industrielle kraft-varme-værker samt
mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et
kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov, kan
registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en
betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12
måneder er transporteret til virksomheder registreret efter
stk. 3.«
7.§ 2, stk. 5, 1. pkt.,
affattes således:
»Decentrale og industrielle
kraft-varme-værker samt mellemhandlere, der registreres efter
stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som
transporteres til andre end virksomheder registreret efter
stk. 3.«
8. I
§ 5, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Decentrale og industrielle
kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3,
stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved
opgørelsen fradrage kul, der er indeholdt i varmeleverancen
til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf.
§ 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og
bygas.«
9. I
§ 5, stk. 8,
indsættes efter »bilag 1 til denne lov«: »,
et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk registreret
efter § 2, stk. 4,«.
10. I
§ 5 indsættes efter
stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. For
decentrale og industrielle kraft-varme-værker registreret
efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige
mængde kul for en afgiftsperiode den forbrugte mængde
kul, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter
reglerne i § 7, stk. 1. Ved opgørelsen kan
fradrages kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder
registreret efter § 2, stk. 3.«
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.
11. I
§ 5, stk. 11, der bliver
stk. 12, ændres »stk. 8-10« til:
»stk. 8-11«.
12. I
§ 7, stk. 3, 2. og 3. pkt., ændres »45 kr.«
til: »47 kr.«
13.§ 7, stk. 3, sidste pkt.
, affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne som
anført i bilag 5.«
14. I
§ 8, stk. 8,
ændres i 1. pkt. »52,50
kr.« til: »54,38 kr.«, og i 2. pkt. ændres »42,00 kr.«
til: »43,51 kr.«
15.§ 8, stk. 8, sidste pkt.
, affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt
i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 6.«
16.Bilag 2-6 affattes således:
»Bilag 2. Satser for kulafgiftslovens § 1,
stk. 2
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Satser efter brændværdi af de
i stk. 1, nr. 1-5 nævnte varer | kr./GJ | 48,6 | 49,5 | 49,8 | 50,7 | 51,7 | 52,6 | 53,5 |
Satser efter brændværdi af de
i stk. 1, nr. 6 nævnte varer | kr./GJ | 13,1 | 13,4 | 13,6 | 13,9 | 14,1 | 14,4 | 14,6 |
|
Bilag 3. Satser for
kulafgiftslovens § 1, stk. 4 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 1, nævnte varer | kr./t | 1.360,3 | 1.384,8 | 1.395,8 | 1.420,9 | 1.446,5 | 1.472,5 | 1.499,0 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 2, nævnte varer | kr./t | 1.603,3 | 1.632,1 | 1.645,0 | 1.674,6 | 1.704,8 | 1.735,4 | 1.766,7 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 3, nævnte varer | kr./t | 923,1 | 939,7 | 947,1 | 964,2 | 981,5 | 999,2 | 1.017,2 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 4, nævnte varer | kr./t | 1.870,5 | 1.904,1 | 1.919,2 | 1.953,7 | 1.988,9 | 2.024,7 | 2.061,1 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 5, litra a, nævnte varer, | kr./t | 1.389,5 | 1.414,5 | 1.425,7 | 1.451,3 | 1.477,5 | 1.504,0 | 1.531,1 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 5, litra b, nævnte varer | kr./t | 1.826,7 | 1.859,6 | 1.874,3 | 1.908,0 | 1.942,4 | 1.977,3 | 2.012,9 |
|
Bilag 4. Satser for
kulafgiftslovens § 1, stk. 5 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Sats efter vægt af
træaffald | kr./t | 173,1 | 176,2 | 179,3 | 182,6 | 185,9 | 189,2 | 192,6 |
Sats efter vægt af andet
affald | kr./t | 112,0 | 114,0 | 116,0 | 118,1 | 120,3 | 122,4 | 124,6 |
|
Bilag 5. Satser for
kulafgiftlovens § 7, stk. 3 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig
nedsættelse | kr./GJ | 42,0 | 42,8 | 43,0 | 43,8 | 44,6 | 45,4 | 46,2 |
|
Bilag 6. Satser for
kulafgiftslovens § 8, stk. 8 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ varme | 48,36 | 49,23 | 49,74 | 50,64 | 51,55 | 52,48 | 53,42 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk | kr./GJ varme | 38,68 | 39,38 | 39,79 | 40,51 | 41,24 | 41,98 | 42,74 |
« |
§ 4
I lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august
2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1536 af 19.
december 2007, foretages følgende ændringer:
1.§ 2, stk. 1, affattes
således:
»I perioden 2008-2014 er satserne for de
enkelte år som anført i bilag 2. Fra 2015 udgør
afgiften for
1) gas- og
dieselolie, 45,1 øre pr. liter,
2) fuelolie, 53,9
øre pr. kg,
3)
fyringstjære, 48,5 øre pr. kg,
4) petroleum, 45,1
øre pr. liter,
5) stenkul (inkl.
stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus, 16,1 kr. pr. GJ
eller 452,1 kr. pr. ton,
6) jordoliekoks,
15,6 kr. pr. GJ eller 516,0 kr. pr. ton,
7)
brunkulsbriketter og brunkul, 16,1 kr. pr. GJ eller 306,8 kr. pr.
ton,
8) elektricitet,
6,7 øre pr. kWh,
9) autogas (LPG),
27,4 øre pr. liter,
10) anden flaskegas
(LPG), 50,8 øre pr. kg,
11) gas (bortset
fra LPG), der anvendes ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas), 50,4 øre pr. kg,
12) naturgas og
bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule
(MJ) pr. normal m3 (Nm3), 38,4
øre pr. Nm3,
13) andre varer
henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's
kombinerede nomenklatur,
a) med et
vandindhold på mindst 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ eller 388,8
kr. pr. ton,
b) med et
vandindhold på mindre end 27 pct., 13,6 kr. pr. GJ eller
511,2 kr. pr. ton og
14) benzin, 40,8
øre pr. liter.«
2.§ 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Stk. 2.
Afgiftssatsen ved 15 °C for varer nævnt under
stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 44,8 øre pr. l og for
varer nævnt under stk. 1, nr. 14, 40,4 øre pr. l.
I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. pkt. dog som
anført i bilag 2.«
3. I
§ 7, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »kraft-varme-værker,«:
»som har tilladelse til udledning af CO 2 , jf. § 9 i lov om CO 2 -kvoter, og«.
4. I
§ 7, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »kraft-varme-værker,«:
»som har tilladelse til udledning af CO 2 , jf. § 9 i lov om CO 2 -kvoter, og«, og
»stk. 1 og 4« ændres til: »stk. 1
og 6«.
5. I
§ 7, stk. 5, nr. 1,
indsættes efter 1. pkt.: »Afgiften tilbagebetales dog
ikke for elektricitet produceret på anlæg, som ikke er
omfattet af § 9 i lov om CO 2 -kvoter.«
6. I
§ 7, stk. 7, 2. og 3. pkt., ændres »5 kr.«
til: »9,6 kr.«, og »1,8 øre«
ændres til: »3,5 øre«.
7.§ 7, stk. 7, sidste
pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt
i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4.«
8.§ 9, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, få 57,3 pct. af afgiften efter
denne lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 8, der anvendes som nævnt i
bilag 1 til denne lov. For anvendelser nævnt i nr. 15-37 i
bilag 1 til denne lov kan afgiftspligtig elektricitet anvendt til
ventilation medregnes som en del af anvendelsen omfattet af
bilaget. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer efter
§ 2, stk. 1, nr. 8, direkte til fremstilling af
varme, kan ligeledes få tilbagebetalt 57,3 pct. af afgiften.
For de i nr. 2-37 i bilag 1 nævnte anvendelser ydes
tilbagebetalingen på betingelse af, at forbruget
vedrører en årlig produktion på mindst 10 tons.
I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 3. pkt. som
anført i bilag 4.«
9.§ 9, stk. 4 og 17, ophæves. Stk. 5-16 bliver
stk. 4-15, og stk. 18 bliver stk. 16.
10.§ 9, stk. 9, der bliver
stk. 8, affattes således:
»Stk. 9. For
de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilag 1 til loven, ydes
uanset stk. 2, en tilbagebetaling af afgiften på 57,3
pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til
vækstlys efter betingelserne i enten stk. 9-13 og 15
eller stk. 14 og 15. I perioden 2008-2014 er satsen
nævnt i 1. pkt. for de enkelte år som anført i
bilag 4.«
11. I
§ 9, stk. 14, der bliver
stk. 13, ændres »stk. 10-12« til:
»stk. 9-11«.
12. I
§ 9 a, stk. 4,
ændres »stk. 4-8, 17 og 18« til:
»stk. 4-7 og 17«.
13.
Efter § 9 a indsættes:
Ȥ 9
b. Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt
afgiften efter denne lov af varme, der leveres fra en
produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter til virksomheden, og der anvendes
til procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter
§ 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 10 i lov om afgift af naturgas og bygas og
§ 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Stk. 2. Andelen af
en fjernvarmeleverance, som er leveret fra en produktionsenhed med
tilladelse til udledning af CO2, jf.
§ 9 i lov om CO2-kvoter
til virksomheden, skal fremgå af fakturaen for
fjernvarmeleverancen.
Stk. 3. Der kan
ikke opnås bundfradrag efter § 9 c for varme
omfattet af stk.1.
§ 9
c. Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til
udledning af CO2 efter lov om
CO2-kvoter, som anvender
afgiftspligtige brændsler omfattet af § 2,
stk. 1-7 og 9-13 bortset fra brændsler til fjernvarme i
denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven, kan
opnå et bundfradrag i virksomhedens betaling af afgift af
førnævnte brændsler, der anvendes til
procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter
§ 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
§ 10 i lov om afgift af naturgas og bygas og
§ 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
Såfremt virksomheden ønsker at benytte bundfradrag
efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til told- og
skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan ske.
Stk. 2.
Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Ved driftsleder
forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer en
produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning
til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer i
driftsleder skal meddeles told og skatteforvaltningen.
Stk. 3. Ved
basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til
den 31. december 2007. Hvis en produktionsenhed ikke har
været i drift i alle basisårene, anvendes
driftsperioden inden for basisårene som basisår.
Stk. 4. Uanset
stk. 3 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31.
december 2007 anvendes som basisår.
Stk. 5.
Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens
forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung
procesformål bortset fra fjernvarme efter stk.1 i 2007 ganget
med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov fratrukket
virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i
basisårene eller basisåret vedrørende forbrug af
afgiftspligtige brændsler til tung procesformål efter
stk. 1. I perioden 2009-15 forhøjes bundfradraget
beregnet som ovenfor med 1,8 pct. ved kalenderårets
start.
Stk. 6. Bundfradrag
ydes kun, hvis brændselsforbruget til processer omfattet af
bilag 1 udgør mere end 10 pct. af virksomhedens samlede
energiforbrug. Bundfradraget er knyttet til processer omfattet af
bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af bilag 1,
kan virksomhedens driftsleder ikke længere opnå
bundfradrag.
Stk. 7.
Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen.
Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften. Uudnyttet
bundfradrag i et år udbetales ikke og kan ikke
overføres til andre år.
Stk. 8. De
virksomheder, der er berettigede til bundfradrag efter
stk. 1-4, skal dog i alle tilfælde betale EU's
minimumsafgifter af deres brændselsforbrug til
procesformål, jf. bilag 5.
Stk. 9. Ved
udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden
den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede
forbrug af hvert brændsel. Den samlede afgiftsbetaling i
forhold til det samlede forbrug af hvert enkelt brændsel skal
mindst udgøre minimumssatserne i bilag 5. Er dette ikke
tilfældet, skal dette indberettes til told- og
skatteforvaltningen, og der skal indbetales et beløb,
således at den samlede afgiftsbetaling for hvert
kalenderår mindst udgør minimumssatserne i bilag
5.
Stk. 10.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
indberetning og administration af indbetaling af skyldig
minimumsafgift.«
14. I
§ 10, stk. 2,
ændres »til formål, der er
tilbagebetalingsberettiget efter § 9, stk. 1, og
formål« til: »til formål, der er omfattet
af § 9, stk. 1, og formål«.
15. I
§ 12 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Virksomheder, der får bundfradrag, jf. § 9 c, skal
opbevare dokumentation for basisårene, der ligger til grund
for bundfradraget, så længe bundfradraget
benyttes.«
16. I
§ 13, stk. 3,
ændres »§ 9 eller § 9 a« til:
»§§ 9, 9 a, 9 b eller 9 c«.
17.Bilag 2-6 affattes således:
»Bilag 2. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2,
stk. 1, 2 og 4.
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
1) gas- og dieselolie | øre/l | 39,8 | 40,5 | 41,3 | 42,0 | 42,8 | 43,5 | 44,3 |
2) fuelolie | øre/kg | 47,6 | 48,4 | 49,3 | 50,2 | 51,1 | 52,0 | 52,9 |
3) fyringstjære | øre/kg | 42,8 | 43,6 | 44,4 | 45,2 | 46,0 | 46,8 | 47,6 |
4) petroleum | øre/l | 39,8 | 40,5 | 41,3 | 42,0 | 42,8 | 43,5 | 44,3 |
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter),
koks, cinders og koksgrus | kr./GJ | 14,3 | 14,5 | 14,8 | 15,0 | 15,3 | 15,6 | 15,9 |
6) jordoliekoks | kr./GJ | 13,8 | 14,0 | 14,3 | 14,6 | 14,8 | 15,1 | 15,4 |
7) brunkulsbriketter og brunkul
elektricitet | kr./GJ | 14,3 | 14,5 | 14,8 | 15,0 | 15,3 | 15,6 | 15,9 |
8) elektricitet | øre/kWh | 6,9 | 7,0 | 6,2 | 6,3 | 6,4 | 6,5 | 6,6 |
9) autogas (LPG) | øre/l | 24,2 | 24,7 | 25,1 | 25,6 | 26,0 | 26,5 | 27,0 |
10) anden flaskegas (LPG) | øre/kg | 44,9 | 45,7 | 46,5 | 47,3 | 48,2 | 49,0 | 49,9 |
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes
ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) | øre/kg | 44,5 | 45,3 | 46,1 | 46,9 | 47,7 | 48,6 | 49,5 |
12) naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3) | øre/Nm3 | 33,9 | 34,5 | 35,1 | 35,7 | 36,4 | 37,0 | 37,7 |
13) andre varer henhørende under
position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur | | | | | | | | |
a) med et vandindhold på mindst 27
pct. | kr./t | 12,0 | 12,2 | 12,4 | 12,7 | 12,9 | 13,1 | 13,4 |
b) med et vandindhold på mindre end
27 pct. | kr./t | 12,0 | 12,2 | 12,4 | 12,7 | 12,9 | 13,1 | 13,4 |
14) benzin | øre/l | 36,0 | 36,6 | 37,3 | 37,9 | 38,6 | 39,3 | 40,0 |
Kul efter vægt | | | | | | | | |
stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks,
cinders og koksgrus | kr./t | 399,0 | 406,2 | 413,5 | 420,9 | 428,5 | 436,2 | 444,1 |
jordoliekoks | kr./t | 455,4 | 463,6 | 471,9 | 480,4 | 489,1 | 497,9 | 506,9 |
brunkulsbriketter og brunkul | kr./t | 270,8 | 275,6 | 280,6 | 285,6 | 290,8 | 296,0 | 301,3 |
Varer omfattet af stk. 1, nr. 13,
litra a | kr./t | 343,2 | 349,4 | 355,7 | 362,1 | 368,6 | 375,2 | 382,0 |
Varer omfattet af stk. 1, nr. 13,
litra b | kr./t | 451,2 | 459,3 | 467,6 | 476,0 | 484,6 | 493,3 | 502,2 |
Satser ved
15°C: | | | | | | | | |
for varer nævnt under stk. 1,
nr. 1 og 4 | øre/l | 39,6 | 40,3 | 41,0 | 41,8 | 42,5 | 43,3 | 44,1 |
for varer nævnt under stk. 1,
nr. 14 | øre/l | 35,7 | 36,3 | 37,0 | 37,6 | 38,3 | 39,0 | 39,4 |
|
Bilag 3. Satser for
kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7. |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Grænser vedr. tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | kr./GJ fjernvarme ab værk | 8,5 | 8,6 | 8,8 | 8,9 | 9,1 | 9,3 | 9,4 |
Grænser vedr. tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | øre/kWh fjernvarme ab
værk | 3,1 | 3,1 | 3,2 | 3,2 | 3,3 | 3,3 | 3,4 |
|
Bilag 4. Satser for
kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2 og
9. |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Tilbagebetaling for CO2-afgift for virksomheder på tung
proces | pct. | 63,2 | 63,2 | 57,3 | 57,3 | 57,3 | 57,3 | 57,3 |
|
Bilag 5. EU's
minimumsatser, som skal være opfyldt efter
kuldioxidafgiftslovens § 9 c. |
| Enhed | EU's
minimumssatser |
1) gas- og dieselolie til motorbrug | øre/l | 15,8 |
2) anden gas- og dieselolie | øre/l | 7,5 |
3) fuelolie | øre/kg | 12,5 |
4) fyringstjære | øre/kg | 11,3 |
5) petroleum til motorbrug | øre/l | 15,8 |
6) anden petroleum | øre/l | 0 |
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter),
koks, cinders og koksgrus | kr./GJ | 1,2 |
8) jordoliekoks | kr./GJ | 0 |
9) brunkulsbriketter og brunkul
elektricitet | kr./GJ | 1,2 |
10) elektricitet | øre/kWh | 0,4 |
11) autogas (LPG) | øre/l | 16,5 |
12) anden flaskegas (LPG) | øre/kg | 0 |
13) naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3
(Nm3) | øre/Nm3 | 4,5 |
Kul efter
vægt | | |
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter),
koks, cinders og koksgrus | kr./t | 32 |
9) brunkulsbriketter og brunkul | kr./t | 22 |
Satser ved 15
°C: | | |
for varer nævnt under stk. 1,
nr. 1 og 5 | øre/l | 15,7 |
« |
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,
foretages følgende ændringer:
1.§ 1, stk. 1 affattes
således:
»Der betales afgift af mineralolieprodukter
m.v. her i landet. I perioden 2008-2014 er satserne for de enkelte
år som anført i bilag 2. Fra 2015 udgør
afgiften udgør for
1) Gas- og
dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre
pr. liter ved dagstemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15
?C,
2) Anden gas- og
dieselolie, 195,5 øre pr. liter ved dagstemperatur og 194,3
øre pr. liter ved 15 °C,
3) Let dieselolie
(svovlindhold højst 0,05 pct.), 291,8 øre pr. liter
ved dagstemperatur og 290,1 øre pr. liter ved 15 °C,
4) Svovlfattig
dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.), 271,1 øre
pr. liter ved dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15
°C,
5) Svovlfri
dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.), 271,1 øre
pr. liter ved dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15
°C,
6) Fuelolie, 221,5
øre pr. kg,
7)
Fyringstjære, 199,4 øre pr. kg,
8) Petroleum, der
anvendes som motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved
dagstemperatur og 301,6 øre pr. liter ved 15 °C,
9) Anden petroleum,
195,5 øre pr. liter ved dagstemperatur og 194,3 øre
pr. liter ved 15 °C,
10) Blyholdig
benzin (blyindhold over 0,013 g pr. liter), 499,3 øre pr.
liter ved dagstemperatur og 495,1 øre pr. liter ved 15
°C,
11) Blyfri benzin
(blyindhold højst 0,013 g pr. liter), 424,3 øre pr.
liter ved dagstemperatur og 420,8 øre pr. liter ved 15
°C,
12) Autogas (LPG),
188,7 øre pr. liter,
13) Anden flaskegas
(LPG), der anvendes som motorbrændstof, 347,0 øre pr.
kg,
14) Anden flaskegas
(LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af
mineralsk olie (raffinaderigas), 250,7 øre pr. kg og
15)
Karburatorvæske, 469,4 øre pr. liter ved
dagstemperatur og 465,5 øre pr. kg ved 15 °C.«
2.§ 1, stk. 3, sidste pkt.
, affattes således:
»Af varer, der anvendes til elektricitets- og
varmefremstilling på stationære motorer i
kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der
gælder for tilsvarende fyringsolier.«
3. I
§ 1 indsættes efter
stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4.
Virksomheder registreret efter § 3, stk.1, kan betale
afgift efter energiindholdet i biobrændstoffer, der anvendes
som motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i
motorbrændstof, såfremt energiindholdet opgøres
eller foreligger. Afgiften er 129,2 øre pr. GJ for
benzinækvivalenter og er 75,6 øre pr. GJ for
dieselækvivalenter. I perioden 2008-2014 udgør
satserne, som anført i bilag 2.
Stk. 5. Betales
afgift efter stk. 4, skal virksomheden kunne fremvise
dokumentation for opgørelsen af energiindholdet til told- og
skatteforvaltningen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.
4. I
§ 1, stk. 4, der bliver
stk. 6, ændres »stk. 1, kolonne 1« til:
»stk. 1, 2 og 4,«
5. I
§ 1, stk. 5,
indsættes efter sidste pkt.:
»For biobrændstoffer, hvor afgiften
opgøres efter energiindhold efter stk. 4, der blandes
med andre afgiftspligtige varer efter stk. 1, betales
forholdsmæssig afgift af biobrændstoffer og de
øvrige afgiftspligtige varer.«
6. I
§ 7, stk. 2,
indsættes efter 2. pkt.:
»Decentrale og industrielle
kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3,
stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved
opgørelsen fradrage olie, der er indeholdt i varmeleverancen
til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf.
§ 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og
bygas.«
7. I
§ 9, stk. 4, 2. og 3. pkt. , ændres »45 kr.«
til: »47 kr.«
8.§ 9, stk. 4, sidste
pkt., affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt
i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3.«
9. I
§ 11, stk. 9,
ændres i 1. pkt. »52,50
kr.« til: »54,38 kr.«, og i 2. pkt. ændres »42,00 kr.«
til: »43,51 kr.«
10. I
§ 11, stk. 9, sidste
pkt. , affattes således:
»I perioden 2008-2014 er satserne nævnt
i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 4.«
11. I
§ 15, stk. 1,
ændres »§ 14, stk. 5,« til:
»§ 14, stk. 8,«.
12.Bilag 2-4 affattes således:
»Bilag 2. Satser for mineralolieafgiftslovens § 1,
stk. 1 og stk.4.
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Satser ved dagtemperatur | | | | | | | | |
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 268,6 | 273,5 | 277,4 | 282,5 | 287,6 | 292,7 | 298,0 |
2) Anden gas- og dieselolie | øre/l | 174,3 | 177,4 | 178,8 | 182,0 | 185,3 | 188,6 | 192,0 |
3) Let dieselolie (svovlindhold
højst 0,05 pct.) | øre/l | 258,4 | 263,2 | 266,9 | 271,8 | 276,7 | 281,6 | 286,6 |
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold
højst 0,005 pct.) | øre/l | 240,1 | 244,5 | 247,9 | 252,4 | 257,0 | 261,5 | 266,2 |
5) Svovlfri diesel (svovl-indhold
højst 0,001 pct.): | øre/l | 233,6 | 244,5 | 247,9 | 252,4 | 257,0 | 261,5 | 266,2 |
6) Fuelolie | øre/kg | 197,5 | 201,0 | 202,6 | 206,3 | 210,0 | 213,8 | 217,6 |
7) Fyringstjære | øre/kg | 177,7 | 180,9 | 182,4 | 185,7 | 189,0 | 192,4 | 195,9 |
8) Petroleum, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 268,6 | 273,5 | 277,4 | 282,5 | 287,6 | 292,7 | 298,0 |
9) Anden petroleum | øre/l | 174,3 | 177,4 | 178,8 | 182,0 | 185,3 | 188,6 | 192,0 |
10) Blyholdig benzin (blyindhold over
0,013 g/l) | øre/l | 441,4 | 449,4 | 456,7 | 464,9 | 473,3 | 481,8 | 490,5 |
11) Blyfri benzin (blyindhold højst
0,013 g/l) | øre/l | 375,3 | 382,1 | 388,1 | 395,1 | 402,2 | 409,5 | 416,8 |
12) Autogas (LPG) | øre/l | 168,2 | 171,1 | 172,6 | 175,7 | 178,8 | 182,0 | 185,3 |
13) Anden flaskegas (LPG), der anvendes
som motorbrændstof | øre/kg | 309,5 | 315,0 | 317,4 | 323,1 | 328,9 | 335,0 | 340,9 |
14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset
fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas) | øre/kg | 223,5 | 227,5 | 229,3 | 233,4 | 237,6 | 241,9 | 246,3 |
15) Karburatorvæske | øre/l | 414,3 | 421,8 | 429,2 | 437,1 | 445,0 | 453,0 | 461,1 |
Energiafgift for benzinækvivalenter
efter stk. 4 | øre/GJ | 114,3 | 116,3 | 118,1 | 120,3 | 122,4 | 124,7 | 126,9 |
Energiafgift for dieselækvivalenter
efter stk. 4 | øre/GJ | 65,1 | 68,2 | 69,1 | 70,4 | 71,7 | 72,9 | 74,2 |
Satser ved
15°C | | | | | | | | |
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 267,0 | 271,9 | 275,8 | 280,8 | 285,9 | 291,0 | 296,3 |
2) Anden gas- og dieselolie | øre/l | 173,2 | 176,4 | 177,7 | 180,9 | 184,2 | 187,5 | 190,9 |
3) Let dieselolie (svovlindhold
højst 0,05 pct.) | øre/l | 256,9 | 261,6 | 265,4 | 270,2 | 275,1 | 280,0 | 284,9 |
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold
højst 0,005 pct.) | øre/l | 238,7 | 243,0 | 246,5 | 250,9 | 255,5 | 260,0 | 264,7 |
5) Svovlfri diesel (svovlindhold
højst 0,001 pct.): | øre/l | 232,2 | 243,0 | 246,5 | 250,9 | 255,5 | 260,0 | 264,7 |
8) Petroleum, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 267,0 | 271,9 | 275,8 | 280,8 | 285,9 | 291,0 | 296,3 |
9) Anden petroleum | øre/l | 173,2 | 176,4 | 177,7 | 180,9 | 184,2 | 187,5 | 190,9 |
10) Blyholdig benzin (blyindhold over
0,013 g/l) | øre/l | 437,8 | 445,6 | 452,9 | 461,0 | 469,4 | 477,8 | 486,4 |
11) Blyfri benzin (blyindhold højst
0,013 g/l) | øre/l | 372,2 | 378,9 | 384,9 | 391,8 | 398,8 | 406,1 | 413,3 |
15) Karburatorvæske | øre/l | 410,8 | 418,3 | 425,8 | 433,5 | 441,3 | 449,2 | 457,3 |
Energiafgift for benzinækvivalenter
efter stk. 4 | øre/GJ | | | | | | | |
Energiafgift for dieselækvivalenter
efter stk. 4 | øre/GJ | | | | | | | |
|
Bilag 3. Satser for
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4. |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig
nedsættelse | kr./GJ | 42,00 | 42,76 | 43,03 | 43,80 | 44,59 | 45,40 | 46,21 |
|
Bilag 4. Satser for
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ varme | 48,36 | 49,23 | 49,74 | 50,64 | 51,55 | 52,48 | 53,42 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
produceret på virksomhedens eget kraft-varmeværk | kr./GJ varme | 38,68 | 39,38 | 39,79 | 40,51 | 41,24 | 41,98 | 42,74 |
« |
§ 6
I lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med stort
energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november
1997, som ændret bl.a. ved lov nr. 1107 af 29. december 1999
og senest ved § 7 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,
foretages følgende ændringer:
1.§ 1, stk. 1, affattes
således:
»Der gives statstilskud til delvis
dækning af udgifter til kuldioxidafgift af elektricitet i
virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
og som indgår aftale med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer, hvis
1) virksomhedens
elektricitetsforbrug er optaget på bilag 1 til lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, eller
2) virksomhedens
ikke tilbagebetalte kuldioxidafgift, energiafgift af rumvarme og
varmt vand samt korrigerede svovlafgift efter fradrag af eventuelle
tilskud, jf. nr. 1, samlet udgør over 4 pct. af dens
refusionsgrundlag beregnet ud fra værdien af virksomhedens
salg m.v. med fradrag af værdien af virksomhedens
indkøb m.v. dog mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v.
(promskriteriet).«
2.§§ 1 a og 1 b , affattes således:
Ȥ 1
a. Tilskud omfattet af § 1, stk.1, nr. 1, gives
til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det
elektricitetsforbrug, der er omfattet af § 9,
stk. 2, og den del af elektricitetsforbruget, som er omfattet
af § 9, stk. 9, i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. Tilskuddet udgør 37,6 pct. af afgiften. I
perioden 2008-2014 er denne sats dog som anført i bilag
1.
§ 1
b. Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 2, gives til dækning af udgifter til kuldioxidafgift af
det elektricitetsforbrug, der er omfattet af § 9,
stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, for
det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter
§ 11 i lov om afgift af elektricitet. Tilskuddet
udgør 37,6 pct. af afgiften vedrørende det elforbrug,
der ikke er ydet tilskud til efter § 1 a. I perioden
2008-2014 er denne sats som anført i bilag 1.«
3.Bilag 1 affattes således:
»Bilag 1. Tilskud til el til tung og let proces efter
§§ 1 a og 1 b.
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Tilskud til el til tung proces | pct. | 32,4 | 32,4 | 37,6 | 37,6 | 37,6 | 37,6 | 37,6 |
« |
§ 7
I lov om tilskud til elproduktion, jf.
lovbekendtgørelse 1331 af 30. november 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§§ 1-4 a ophæves,
og i stedet indsættes:
Ȥ 1. Efter reglerne
i denne lov ydes der statstilskud til produktion af elektricitet,
der fremstilles ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion.
Stk. 2.
Statstilskud ydes kun til den del af produktionen, hvoraf der
betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.
§ 2.
Tilskud efter § 1 ydes med 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles
ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion.
Stk. 2. Tilskuddet
udgør dog 10 øre pr. kWh for elektricitet, der
fremstilles på affaldsbaserede kraft-varme-værker med
en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder,
og som enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der
inden denne dato er indsendt projektforslag for omstilling til
kraft-varme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om
varmeforsyning.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse
af tilskuddet efter stk. 1-2.
Stk. 4. Der ydes
ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet, der
fremstilles ved forbrænding af kød- og benmel eller
lignende produkter, hvis produktionen finder sted efter tilladelse
givet i medfør af § 12 a i lov om elforsyning.
Stk. 5. Der ydes
ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet, der
fremstilles ved forbrænding af affald på kraft- og
kraft-varmeanlæg placeret på centrale
kraftværkspladser.
§ 3.
Klima- og energiministeren fastsætter regler om, at tilskud
kun ydes på vilkår om en samlet effektiv
energiudnyttelse.
§ 4.
Administrationen vedrørende udbetalingen af tilskud
varetages af Energinet.dk
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
udbetaling af tilskud.
Stk. 3. Tilskud til
elproducenten ydes i forhold til den producerede mængde
elektricitet med fradrag af det nødvendige egetforbrug til
elproduktion.
Stk. 4. Den
producerede mængde elektricitet med fradrag af det
nødvendige egetforbrug til elproduktion måles af
netvirksomheden.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan pålægge elproducenterne at
udarbejde og meddele ministeren eller Energinet.dk alle
oplysninger, som er nødvendige for udbetaling af tilskud
samt tilsyn og kontrol med udbetalinger af tilskud i medfør
af loven.
Stk. 6. Det i
stk. 5 nævnte materiale skal efter anmodning udleveres
til Energistyrelsen eller Energinet.dk.«
2.§ 5, stk. 1, affattes
således:
»Hvis Energistyrelsen eller Energinet.dk
konstaterer, at der er ydet for stort tilskud til en elproducent,
afkræves denne det skyldige beløb til betaling senest
14 dage efter påkrav.«
3.§ 7 ophæves.
4.§ 8, stk. 6,
ophæves.
§ 8
I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelsen nr. 1115 af 8. november 2006, som
ændret ved § 13 i lov nr. 534 af 6. juni 2007,
§ 3 i lov nr. 548 af 6. juni 2007 og lov nr. 549 af 6.
juni 2007, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§§ 8 a - 9 a« til:
»§§ 8 a - 9 b«.
2.
Efter § 9 a
indsættes:
Ȥ 9 b.
Elproducenter, der ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter, har ret til en kompensation for
CO2-afgift. Kompensationen svarer
til forskellen mellem den CO2-afgift, som skulle være betalt
efter de nuværende satser baseret på energiforbruget i
et basisår, og den afgiftsbetaling, der reelt blev betalt i
det valgte basisår. Basisåret er det år af 2005,
2006 eller 2007 med det højeste energiforbrug.
Stk. 2.
Kompensationen ydes ved nedsættelse af de i stk. 1
nævnte elproducenters betaling til offentlige forpligtelser
efter § 8, stk. 3 og 4. Omkostninger til offentlige
forpligtelser, som ikke dækkes efter 1. pkt., opkræves
efter § 9 a, stk. 4.«
3. I
§ 57 b, stk. 1, 3. pkt.,
udgår »eller § 58 a«.
4.§ 58, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
5. I
§ 58, indsættes efter
stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8.
Decentrale kraft-varmeanlæg med naturgas og biogas eller
biogas som brændsel, som har fået elproduktionstilskud
efter den hidtidige § 2 b i lov om tilskud til
elproduktion, kan endvidere få et fast årligt
grundbeløb, som fastsættes til det højest
udbetalte elproduktionstilskud i 2005, 2006 eller 2007.«
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.
6.§ 58 a ophæves.
7. I
§ 58 b, stk. 1,
ændres »§§ 58 og 58 a« til:
»§ 58«.
8. I
§ 59, stk. 2, nr. 1,
ændres »,57 a og 58 a« til: »og 57
a«.
9. I
§ 59, stk. 4,
ændres »,§ 57, stk. 3 og 4, og
§ 58 a« til: »og § 57, stk. 3
og 4«.
10.§ 59 a, stk. 1, affattes
således:
»Den systemansvarlige virksomhed skal
sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af
§§ 56 a eller 56 b og andre
VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 57 på
Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt
varetage den i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte
balanceringsydelse for elektriciteten.«
§ 9
I lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289
af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 32 i lov
nr. 469 af 9. juni 2004 og senest ved § 9 i lov nr. 1235
af 24. oktober 2007 foretages følgende ændring:
1. I
bilag 1, liste A indsættes som nr. 34:
»34) Lov om afgift af kvælstofoxider.«
§ 10
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunkt for lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 2, 3 og 4.
Stk. 2.
§ 2, nr. 4, 9 og § 3, nr. 5-11 og
§ 4, nr. 14 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra
ikrafttrædelse.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttræden
af lovens §§ 7 og 8 om ændringerne af
elproduktionsloven og elforsyningsloven.
Stk. 4. For
løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden
påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter
dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor
en del af leverancen, som tidsrummet for lovens ikrafttræden
til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den
samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens
tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den
brøkdel af leverancen, hvoraf der skal betales afgift.
Stk. 5.
Træder loven ikke i kraft en 1. januar, nedsættes
bundfradraget jf. § 9 c i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 12,
forholdsmæssigt.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse:
1. | Lovforslagets formål og
baggrund | |
| 1.1. | En omkostningseffektiv
afgiftspolitik | |
| 1.2. | Ændringer af CO2-afgiften og tilknyttet
tilbageføring samt NOx | |
| 1.3. | Forbrugsregistrering af kul | |
2. | Gældende ret | |
| 2.1. | Energiafgifter | |
| 2.2. | CO2-afgift | |
| 2.3. | CO2-kvotesystemet | |
| 2.4. | Forbrugsregistrering | |
3. | Lovforslagets indhold | |
| 3.1. | Forhøjelse af CO2-afgiften | |
| | 3.1.1. | Afskaffelse af lempelser | |
| | 3.1.2. | CO2-afgift
på brændsler til elproduktion | |
| 3.2. | Tilbageføring | |
| | 3.2.1. | Tung proces - bundfradrag | |
| | | 3.2.1.1. | Fritagelse for CO2-afgift for ikke-kvoteomfattede
virksomheder, der aftager kvoteomfattet fjernvarme | |
| | 3.2.2. | Let proces | |
| 3.3. | Ændringer i energilovgivningen | |
| | 3.3.1. | Afskaffelse af elproduktionstilskuddet for
værker med naturgas og biogas som brændsel | |
| | 3.3.2. | Afskaffelse af treledstariffen - overgang
til markedsvilkår for små elproducenter | |
| | 3.3.3. | Kompensation for CO2-afgift på brændsel til
fremstilling af el udenfor kvoterne. | |
| 3.4. | Energiafgiftslovene | |
| | 3.4.1. | Biobenzin og biodiesel | |
| | 3.4.2. | Rumvarme | |
| 3.5. | NOx-afgift | |
| | 3.5.1. | Tilbageføring af provenu fra
NOx-afgiften | |
| 3.6. | Forbrugsregistrering af kul | |
4. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | |
| 4.1. | Afgiftsrationalisering | |
| | 4.1.1. | Energilovgivning | |
| | 4.1.2. | NOx-afgift | |
| 4.2. | Samlede økonomiske konsekvenser af
forslaget fordelt på konti | |
5. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | |
| 5.1. | Engangsomkostninger | |
| 5.2. | Løbende omkostninger | |
6. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | |
| 6.1. | CO2-afgift
på brændsler til proces uden for kvotesektoren | |
| | 6.1.1. | Tung proces | |
| | 6.1.2. | Let proces | |
| 6.2. | CO2-afgift
på brændsler til fremstilling af el uden for den
kvoteomfattede sektor, samt omlægning af tilskud til
elproduktion m.v. så tilskud ikke fremmer brug af
naturgas | |
| | 6.2.1. | Decentrale kraft-varme-værker. | |
| | 6.2.2. | Industrielle
kraft-varme-værker. | |
| 6.3. | Afledte effekter af afgifter på
brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren | |
| 6.4. | Forbrugsregistrering af kul | |
| 6.5. | Samlede økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | |
| 6.6. | Energilovgivning | |
7. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | |
8. | Administrative konsekvenser for
borgere | |
9. | Miljømæssige
konsekvenser | |
10. | Forholdet til EU-retten | |
11. | Høring | |
12. | Sammenfattende skema | |
1. Lovforslagets formål og
baggrund
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgik den
21. februar 2008 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den
danske energipolitik i årene 2008-2011.
Formålet med aftalen er at sikre:
»...udbygning med vedvarende energi, CO2-reduktionsmål og mål for
energieffektivisering samt rammerne for organisering af
energisektoren og for udvikling af energiteknologi....«
I aftalen indgår en afgiftsrationalisering , herunder
forhøjelse af CO2-afgiften og
en ny afgift på NOx.
Af aftaleteksten fremgår følgende:
»Energiafgifter:
- Forhøjelse
af CO2-afgifter: CO2-afgifterne forhøjes fra 3-90 kr.
pr. ton til den forventede CO2-kvotepris, der for 2008-2012 pt.
anslås til 150 kr. pr. ton med virkning fra 2008.
- Ny NOx-afgift: NOx-afgift på 5 kr. pr. kg med
virkning fra 1. januar 2010 til delvis opfyldelse af den danske
NOx-forpligtelse.
-
Tilbageføring af provenu: Provenuet tilbageføres, jf.
det forslag, der har været i høring.
- Overvejelser om
en skattereform, der understøtter de energipolitiske
målsætninger, der indgår i den nedsatte
Skattekommission.«
Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der
vedrører ændringer af afgifterne på energi
(energiafgifterne og CO2-afgiften),
herunder også spørgsmålet om
tilbageføring. Forslaget skal ses i sammenhæng med
forslag til lov om afgift af kvælstofoxider og forslag til
lov om ændring af lov om afgift af affald (fritagelse for
visse typer af affald fra egen cementproduktion), som er fremsat
samtidig med dette forslag.
1.1. En omkostningseffektiv
afgiftspolitik
Med aftalen sættes ambitiøse energipolitiske
mål, og virkemidlerne er omkostningseffektive.
Ud fra et miljøøkonomisk synspunkt er det
omkostningseffektivt, at
- forhøje
CO2-afgiften på
brændsler til et ensartet niveau
- indføre
afgift på udledninger af NOx
ved energianvendelse
-
tilbageføre provenuet ved nedsættelse af de
energiafgifter, hvor der er dobbeltregulering (både kvoter og
afgifter på CO2)
Afgiftsrationaliseringen bidrager således på en
omkostningseffektiv måde til at opfylde energipolitikkens
mål. En del af dobbeltreguleringsproblemet løses ved,
at det sikres, at virksomhederne behandles ens, uanset om de er
omfattet af kvoter eller ej, eller om de producerer elektricitet
eller ej.
1.2. Ændringer af CO2-afgiften og tilknyttet
tilbageføring samt NOx
Godt halvdelen af CO2-udledningerne fra energianvendelse er
omfattet af EU's CO2-kvoteordning.
Her belastes CO2-udledningerne med
kvoteprisen, uanset hvor mange gratis kvoter der måtte
være givet.
Som følge af kvotesystemets opbygning giver det netto
ingen virkning på CO2-udledningerne at forsøge at
påvirke udledningerne yderligere gennem f.eks. afgifter.
CO2-kvoteprisen forventes at blive
ca. 150 kr. pr. tons CO2, men med en
stigende tendens.
Efter indførelsen af Kyoto-aftalen er staten forpligtet
til at sikre, at udledningerne af klimagasser uden for
kvotesektoren ikke oversiger den internationale forpligtelse. I det
omfang det ikke sker ved fald i udledninger fra dansk område,
kan det ske ved, at staten køber udledningsrettigheder fra
andre lande. Prisen på sådanne udledningsrettigheder
kan under visse forudsætninger forventes at blive identisk
med CO2-kvoteprisen.
Det er derfor både rimeligt og omkostningseffektivt, at
dem der udleder CO2 uden for
kvotesektoren kommer til at betale statens omkostninger herved. Det
forslås at ske gennem, at CO2-afgiften på brændsel
forhøjes til den forventede kvotepris på 150 kr. pr.
tons CO2. Samtidig hermed afvikles
særlige lempelser og godtgørelser af CO2-afgiften for brændsel til proces
og fremstilling af elektricitet uden for kvote. Det gælder
også særlige tilskud til produktion af el ved fossile
brændsler.
CO2-afgiftssatsen på
brændsel forhøjes fra det nuværende niveau
på omkring 91,6 kr. pr. ton CO2 (90 kr. pr. ton CO2 i 2007) til 150 kr. pr. ton CO2, svarende til den forventede kvotepris.
CO2-afgiftssatserne bliver samtidig
balanceret mere præcist udfra CO2-udledningerne. De oprindelige satser var
mere afrundede, og der forudsattes en lidt anden CO2-udledning end nu. Samtidig
nedsættes energiafgifterne med ca. 4 kr. pr. GJ. Netto vil
den samlede afgiftssats for energi og CO2 blive den samme som før
afgiftsomlægningen.
For fossile brændsler til rumvarme og almindelig benzin
og diesel til transportformål, hvor der både er
energiafgifter og CO2-afgifter er
omlægningen neutral. Biobenzin og biodiesel falder dog netto
i afgift svarende til stigningen i CO2-afgiften. Samtidig fjernes den
nuværende afgiftsmæssige diskrimination mod
biobrændsler, der fremover vil blive beskattet på samme
niveau som fossil benzin og diesel efter energiindhold i stedet for
som nu pr. liter.
For brændsel til proces og brændsel til
elfremstilling uden for kvotesektoren stiger den effektive
afgiftssats til 150 kr. pr. ton CO2.
Herved bliver incitamentet til at reducere CO2 uden for og inden for kvotesektoren ens.
Forhøjelsen af CO2-afgiften
samtidig med, at fritagelsen fra CO2-afgift for brændsler til
elproduktion ophæves kan sammenlignes med, at de
større elproducenter er blevet pålagt kvoteregulering.
De større elproducenter har dog fået
gratiskvoter.
For at skabe sammenlignelige vilkår foreslås det
derfor, at de mindre elproducenter får en tilsvarende
økonomisk kompensation.
I øjeblikket får mindre decentrale
kraftvarmeværker et elproduktionstilskud på 8
øre pr. kWh dog højst af 8 mio. kWh årligt.
Dette tilskud foreslås omlagt, så det ikke
afhænger af elproduktionen.
Endelig foreslås det, at mindre kraftvarmeværker
med en kapacitet under 5 MW ikke længere skal kunne
afsætte el til garanterede priser (treledstariffen).
Værker, der går fra treledstarif til
markedsvilkår, får i forvejen en kompensation via PSO.
Blandt andet af administrative grunde foreslås det, at
kompensationen for afskaffelse af det produktionsafhængige
elproduktionstilskud samt indførelse af CO2-afgift på brændsel til
fremstilling af el uden for kvotesektoren også udbetales via
PSO. Det vil føre til en stigning i PSO-bidraget, der
beregnes af elforbruget. For at forbrugerne holdes
skadesløse for forhøjelsen af PSO-bidraget,
nedsættes CO2-afgiften
på el med 0,7 øre pr. kWh.
For tung proces indføres der et bundfradrag,
således at afgiftsbetalingen er uændret for
virksomheder, der ikke ændrer adfærd. Hovedparten af
forbruget af brændsel til tung proces er omfattet af CO2-kvoterne. Her er i betydeligt omfang
givet gratiskvoter, svarende til tidligere udledninger. Med henblik
på at give sammenlignelige vilkår for virksomheder
inden for og udenfor kvotesektoren (ofte er store virksomheder
omfattet af kvoterne, mens små inden for samme branche ikke
er omfattet) samme vilkår, indføres der et bundfradrag
beregnet udfra tidligere udledninger.
Provenuet fra forhøjelsen af satsen for let proces
føres tilbage ved en nedsættelse af CO2-afgiften på el med 1,1 øre
pr. kWh. Herved reduceres dobbeltreguleringen.
Virksomheder omfattet af kvoteordningen kan få nye
kvoter ved udvidelse af produktionskapaciteten. For at sikre lige
vilkår for store virksomheder omfattet af kvoter og små
virksomheder, der ikke er omfattet af kvoter foreslås en
ordning med sammenlignelig effekt for
væksthusgartnerier.
I medfør af Lov om statstilskud til energibesparelser
m.v. i erhvervsvirksomheder (LBK nr. 84 af 3. februar 2000) med
tilhørende bekendtgørelse nr. 83 af 3. februar 2000
kan der gives tilskud til energibesparelser. Ordningen har ikke
været effektiv, jf. at bevillingerne til tilskud er faldet
bort. Energistyrelsen administrerer tilskudsordningen, men SKAT
varetager udbetaling af tilskud og kontrollen med rigtigheden af
aftalevirksomhedernes beregning af tilskuddet.
Anvendelsesområdet udvides til at omfatte tilskud til
udvidelser af væksthusareal. Tilskuddet ydes i forbindelse
med den merinvestering, der skal til for at gøre udvidelsen
mere miljø- og energirigtig.
NOx-afgiften vil reducere
NOx-udledningerne og dermed bidrage
til opfyldelse af Danmarks internationale reduktionsforpligtelser.
Færre udledninger af NOx fra
dansk område vil give et bedre miljø regionalt
herunder i Danmark. For større udledere beregnes afgiften
udfra målinger. For mindre udledere fastsættes afgifter
på brændsler beregnet udfra typiske eller
gennemsnitlige udledninger. Provenuet tilbageføres ved
nedsættelse af energiafgifterne med ca. 0,5 kr. pr. GJ,
afgiften på el til opvarmning med 4 øre pr. kWh,
CO2-afgiften for el til let proces
med 1 øre pr. kWh samt via bundfradrag til cementproduktion.
Der foreslås også en fritagelse for affaldsafgift for
visse typer affald i forbindelse med cementproduktion.
1.3. Forbrugsregistrering af kul
Forbrugsregistrering blev indført ved lov nr. 462 af 9.
juni 2004. Loven betød, at store energiforbrugere fik
mulighed for at blive forbrugsregistreret hos SKAT.
Forbrugsregistreringen giver disse store energiforbrugere mulighed
for at modtage el, gas eller varme uden at skulle betale afgift i
modsætning til tidligere, hvor de skulle betale afgift ved
modtagelse, for efterfølgende at skulle søge om
godtgørelse af afgiften. Med lovændringen fra 2004
slipper virksomhederne for først at betale afgiften til el-
og varmeleverandøren for derefter at søge om
godtgørelse. Loven giver i dag kun mulighed for registrering
af varmeproducenter, der bruger naturgas som brændsel.
Lovforslaget giver mulighed for registrering af
varmeproducenter, der bruger kul som brændsel, og som
afsætter varmen til en slutbruger med et årligt forbrug
på mere end 4.000 GJ varme årligt. Der er tale om en
udvidelse af de nuværende muligheder for
forbrugsregistrering.
2. Gældende ret
Afgifter på energi dækker over tre typer afgifter.
Dels energiafgifter på kul, olie, naturgas og el m.v. Dels
CO2-afgift af de produkter, der er
omfattet af energiafgift og endelig svovlafgift på
udledninger af svovl eller svovlindhold i en række
brændsler. Svovlafgiften ændres ikke med dette
forslag.
2.1. Energiafgifter
Energiafgifter på kul, olie og gas er med en beskeden
variation balanceret omkring en afgiftssats på ca. 52,8 kr.
pr. GJ. Frem til 2015 forhøjes satsen årligt med 1,8
pct. For hvert brændsel er der fastsat en afgiftssats opgjort
pr. enhed (liter, kg, Nm3 m.v.),
som afhænger af brændslets energiindhold.
Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort
energiafgifterne til procesformål og ved fremstilling af el,
mens afgift af energi til rumvarme, varmt vand og transport ikke
godtgøres. Dem, der ikke er momsregistrerede f.eks. private
husholdninger samt en række momsregistrerede serviceerhverv
kan ikke få godtgjort energiafgifterne.
2.2.CO2-afgift
CO2-afgiften omfatter de
fossile brændsler, som der også betales energiafgift
af. Afgiften var i 2007 omkring 90 kr. pr. ton CO2. Satsen forhøjes hvert år
frem til 2015. Satsen i 2008 er derfor omkring 91,6 kr. pr. ton
CO2. I praksis er afgiftssatserne af
administrative grunde fastlagt som et beløb pr. handelsenhed
(liter, ton, Nm3).
Satsen for det enkelte brændsel er fastlagt efter det
gennemsnitlige kulstofindhold i det pågældende
brændsel. Sammenhængen er, at et højt indhold af
kulstof resulterer i en stor CO2-udledning, da kulstof omdannes til
CO2 ved forbrænding. Balancen
mellem de forskellige satser er ikke ændret, siden CO2-afgiften blev indført. De
oprindeligt beregnede satser blev afrundet og i visse
tilfælde beregnet udfra lidt andre forudsætninger om
CO2-indholdet i de forskellige
brændsler. Derfor varierer den nuværende CO2-afgift omkring godt 91,6 kr. pr.
tons.
Momsregistrerede virksomheder kan, hvis der er tale om
energiintensive processer (tung proces), delvist få godtgjort
CO2-afgiften til procesformål.
For disse virksomheder er den effektive sats ca. 25,4 kr. pr. ton
CO2.
Momsregistrerede virksomheder kan desuden indgå en
aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering, som betyder,
at der kan opnås en afgiftsrabat på ca. 22,4 kr. pr.
ton CO2.
Det gælder dog under alle omstændigheder, at
CO2-afgift af energi til rumvarme og
varmt vand ikke godtgøres. Ligesom heller ikke husholdninger
kan få godtgjort CO2-afgift.
2.3. CO2-kvotesystemet
Kyoto-aftalen skal sikre, at udledningen af drivhusgasser,
herunder CO2, reduceres. Inden for
EU er Kyoto-forpligtelsen delt mellem EU-landene ved en
såkaldt »byrdefordelingsaftale«. Danmark har
forpligtet sig til at reducere den gennemsnitlige årlige
udledning af drivhusgasser herunder CO2 i perioden 2008-2012 med 21 pct.
sammenlignet med basisåret 1990.
EU-landene har vedtaget et fælles kvotehandelssystem
(ETS) for at nå målene om reduktion af CO2-udledningen. Kvotehandelssystemet
dækker CO2-udledninger fra
visse energitunge erhverv (cement, stål, papir, glas, tegl
m.v.) samt udledninger fra store energiproducerende anlæg
over 20 MW. I Danmark tegner disse virksomheder sig for ca.
halvdelen af den samlede CO2-udledning.
En CO2-kvote er en tilladelse
til at udlede 1 ton CO2. Kvoterne
kan frit omsættes.
Hovedprincippet i kvotesystemet er, at CO2-udledningen er fastlagt. CO2-udledningen svarer til summen af de
udstedte kvoter - hverken mere eller mindre. Spares der CO2 og dermed kvoter et sted i
kvotesystemet, kan der sælges kvoter til brug et andet sted.
Det medfører, at køberen kan udlede mere CO2. Kvoteprisen svinger med udbud og
efterspørgsel. Den forventede CO2-kvotepris er pt. 150 kr. pr. ton CO2 i 2008 men med en stigende tendens frem
mod 2012.
Uden for kvotesystemet er bl.a. udledninger fra
transportsektoren, opvarmning i private husholdninger,
serviceerhverv, ikke-kvoteregulerede erhverv og små
energiproducerende anlæg. Udledninger af CO2 uden for kvotesystemet er også
omfattet af Danmarks Kyoto-forpligtelse. For at reducere CO2-udledningerne uden for kvotesystemet er
der behov for anden regulering. Det kan være i form af
køb af kreditter eller alternativt nationale tiltag som
eksempelvis afgifter på CO2.
2.4. Forbrugsregistrering
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005, blev muligheden for at
nettoafregne energiafgifter udvidet til også at omfatte
slutbrugere af varme fra decentrale og industrielle
kraft-varme-værker. Fordelen ved nettoafregning er, at
virksomhederne slipper for først at betale afgiften til el-
og varmeleverandøren for derefter at søge om
godtgørelse. Disse decentrale og industrielle
kraft-varme-værker fik mulighed for registrering efter
gasafgiftsloven men ikke efter kulafgiftsloven, da det på
tidspunktet for lovens indførelse blev vurderet, at
nettoafregning kun var relevant i forhold til gasafgiftsloven.
Efterfølgende har der dog vist sig et behov for en
tilsvarende bestemmelse i kulafgiftsloven.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Forhøjelse af CO2-afgiften
Den forventede CO2-kvotepris er
pt. 150 kr. pr. ton CO2 i perioden
2008-2012. Med lovforslaget forhøjes afgiften på
udledning af CO2 til den forventede
kvotepris i 2008. Prisen for CO2-kvoter forventes at være stigende.
CO2-afgiftssatsen bliver
forhøjet med 1,8 pct. årligt, som følge af
indeksering.
Det betyder, at betalingen for udledninger af CO2 uden for og inden for kvotesystemet
bliver sammenlignelig . Inden for kvotesektoren bliver der uddelt
gratiskvoter til virksomheder. Det gør der ikke uden for
kvotesystemet. Derfor indføres et bundfradrag for
virksomheder med tung proces uden for kvotesystemet. Dermed sker en
vis ligestilling af virksomheder inden for og uden for
kvotesystemet. Det indebærer, at en virksomhed uden for
kvotesystemet, som ikke ændrer adfærd, vil få den
samme afgiftsbetaling som i dag ved samme
brændselsforbrug.
I følgende tabel 1 er vist de gældende CO2-afgiftssatser og de nye CO2-afgiftssatser.
Tabel 1. Ændring i CO2-afgiftssatser i 2008 |
Vare | Enhed | Nuværende satser ved 91,6 kr. pr.
ton CO2 | Ny satser ved 150 kr. pr. ton CO2 | Forhøjelse af satser |
Naturgas | Øre/Nm3 | 20,2 | 33,9 | +13,7 |
Gas- og dieselolie | Øre/l | 24,7 | 39,8 | +15,1 |
Fuelolie | Øre/kg | 29,3 | 47,6 | +18,3 |
Benzin mineralsk | Øre/l | 22,4 | 36,0 | +13,6 |
Kul | Kr./GJ | 9,0 | 14,3 | +5,3 |
Elektricitet (tilbageføring)* | Øre/kWh | 8,8 | 7,0 | -1,8 |
| | | | |
*Af nedsættelsen på 1,8
øre pr. kWh er 1,1 øre pr. kWh tilbageføring
og 0,7 øre pr. kWh neutralisering af, at PSO-afgiften
på el stiger, når tilbageføringen
vedrørende CO2-afgift
på brændsel til el udenfor kvotesektoren samt
produktionsuafhængig elproduktionstilskud sker via PSO. |
Eksempel
Den ny sats for naturgas fremkommer på følgende
måde:
Ved afbrænding af naturgas udledes 57 kg CO2 pr. GJ. Det ganges med den ny
afgiftssats på 150 kr. pr. tons CO2, hvilket giver en afgiftssats udtrykt
som 8,55 kr. pr. GJ. Energiindholdet i naturgas er 39,6 MJ pr.
Nm3. Dette ganges med
afgiftssatsen udtrykt i kr. pr. GJ divideret med 1.000 (for at
få afgiftssatsen udtrykt i MJ). Afgiftssatsen bliver
således 33,9 øre pr. Nm3. De øvrige satser er beregnet
på tilsvarende måde, hvor der tages højde for
CO2-udledning pr. GJ og
energiindhold i de respektive brændsler.
3.1.1. Afskaffelse af lempelser
Uden for CO2-kvotesektoren
afskaffes de særlige lempelser for CO2-afgift på brændsel. Det
gælder både for tung proces og brændsel til
fremstilling af el. For brændsel til tung proces stiger de
effektive afgiftssatser typisk med mellem ca. 98 pct. og ca. 83
pct. af de nye satser, alt efter om virksomheden har haft aftale
eller ej.
Den såkaldte tung procesliste mister fremover sin
betydning for brændsler og vil alene have betydning for
el.
3.1.2. CO2-afgift på brændsler til
elproduktion
Med forslaget indføres CO2-afgift på fossile brændsler
til elproduktion for ikke-kvoteomfattede elproducenter. For
brændsel til fremstilling af elektricitet uden for
kvotesektoren stiger de effektive afgifter til de fulde nye
afgiftssatser, f.eks. udgør afgiften 33,9 øre pr.
Nm3 naturgas og 14,25 kr. pr. GJ
kul, jf. tabel 1.
I dag er der ikke afgift på brændsler til
elproduktion, men derimod er der afgift på outputtet. Det
gælder også CO2-afgift
af el, som er beregnet på baggrund af det gennemsnitlige
CO2-indhold i de brændsler,
der anvendes til elproduktion. El, der produceres ved vind eller
biomasse, er dermed pålagt samme afgift som el produceret ved
fossile brændsler. Lovforslaget vil isoleret set tilgodese el
produceret ved vedvarende energi.
Med forslaget sikres ens betingelser for elproduktion. Det vil
løse en del af dobbeltreguleringsproblemet.
Forslaget vil isoleret set reducere tilskyndelsen til at
fremstille el, når elpriserne er lave i forhold til
brændselspriserne. I praksis fremstilles stort set al el uden
for kvotesektoren i Danmark ved naturgasbaserede
kraftvarmeværker. Afgiften på brændsel til el vil
belaste omkostningerne ved at fremstille el med omkring 5
øre pr. kWh. Forslaget skal dog ses i sammenhæng med,
at forbrug af brændsel til fremstilling af el inden for
kvoterne belastes af omkostninger til køb af kvoter. Disse
omkostninger bliver i vidt omfang overvæltet i højere
priser på el. Ved en kvotepris på 150 kr. pr. ton
CO2 forventes markedsprisen for el
at stige med ca. 9 øre pr. kWh i gennemsnit. De mindre
elværkers tilskyndelse til at fremstille el bliver derfor
ikke mindre, når virkningerne af afgiftsforslaget og
kvoteordningen ses under ét.
3.2. Tilbageføring
3.2.1. Tung proces - bundfradrag
Virksomheder omfattet af tung proces har hidtil betalt en
særlig lav afgift af deres procesforbrug. Da virksomhederne
samtidig er energiintensive, vil afgiftsbelastningen stige
betydeligt i forhold til virksomhedernes størrelse.
Større energiintensive virksomheder har også
fået en kraftigt stigning i deres omkostninger ved
udledninger af CO2 gennem
kvotesystemet. Her er der i betydeligt omfang givet gratis kvoter.
For tilsvarende at neutralisere virkningen på virksomhedernes
overskud foreslås det at indføre et bundfradrag i
CO2-afgiften til procesformål
for ikke-kvoteomfattede virksomheder med tunge processer efter
bilaget i CO2-afgiftsloven
(proceslisten). Dette er et led i tilbageføringen af
forhøjelsen af CO2-afgiften.
Momsregistrerede virksomheder kan efter gældende regler
om tung proces opnå særlig godtgørelse af
CO2-afgift for brændsler til
proces efter bilaget i CO2-afgiftsloven (proceslisten). Denne
særlige godtgørelse vedrørende brændsler
forslås fjernet som led i forhøjelsen af CO2-afgiften.
Folketinget vedtog med lov nr. 464 af 9. juni 2004, at CO2-afgiften af kvoteomfattede virksomheders
brændselsforbrug til procesformål skal godtgøres
fuldt ud.
Loven er dog ikke trådt i kraft, da den endnu ikke er
godkendt af Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Såfremt Kommissionen godkender lov nr. 464 af 9. juni
2004, vil det gælde, at kvoteomfattede virksomheder ikke
belastes af CO2-afgift af deres
brændselsforbrug, og dermed heller ikke forhøjelsen af
CO2-afgiften til 150 kr. pr. ton
CO2.
Virksomhederne omfattet af kvotesystemet udgør
størstedelen af processerne på proceslisten.
De ikke-kvoteomfattede virksomheder med tung proces vil typisk
være mindre, energiintensive virksomheder inden for
gartnerierhvervet, fremstillingsindustrien og ikke-kvoteomfattet
elproduktion.
Med forslaget får tung proces virksomheder uden kvoter
vilkår, som svarer til de kvoteomfattede virksomheders
vilkår, hvor forbruget belastes af CO2-kvoteomkostninger, men hvor der er givet
gratiskvoter næsten svarende til eller over
udledningerne.
Bundfradraget foreslås at være et fast
beløb, der kan fratrækkes den skyldige afgift
vedrørende procesformål. Bundfradraget er baseret
på historisk energiforbrug og afgiftsbetaling i en
basisperiode. Af administrative årsager indgår
fjernvarme dog ikke i beregningen af bundfradrag. Det er forbundet
med store administrative vanskeligheder at finde frem til
brændselsforbruget bag ved en fjernvarmeleverance. Endvidere
er langt størstedelen af fjernvarme til procesformål
kvoteomfattet og dermed godtgøres denne afgift fuldt ud ved
forslaget.
Da der kan være stor forskel på virksomhedernes
energiforbrug i de forskellige år, vælges en model,
hvor bundfradraget fastsættes ud fra et gennemsnit af
2003-2007 eller alternativt 2007, hvis energiforbruget var
større i 2007. Det svarer i princippet til den ordning for
tildeling af gratiskvoter, som de kvoteomfattede virksomheder fik i
den nationale allokeringsplan. Her var der tale om et gennemsnit af
1998-2004 eller alternativt 2004, hvis CO2-udledningen var større i
2004.
Det er valgfrit for virksomheden, om den ene eller anden
basisperiode benyttes. Baggrunden for valg af basisårene
2003-2007 er de regnskabsmæssige krav om at gemme
dokumentation i 5 år fra regnskabsårets afslutning. Der
indsættes desuden krav om dokumentation for afgiftsbetalingen
i basisårene. Dette betyder, at denne dokumentation skal
gemmes i flere end 5 år.
Bundfradraget beregnes som forskellen mellem 1) bruttoafgift
af brændsler til procesformål før
godtgørelse med de satser der efter forslaget gælder
for 2008 og 2) virksomhedens nettoafgift i basisperioden
vedrørende forbrug af afgiftspligtige brændsler
§ 2, stk. 1-7 og 9-13 anvendt som nævnt i
bilag 1 efter godtgørelse af CO2-afgift og aftalerabat.
Eksempel:
I 2007 udledte en virksomhed f.eks. 1.000
tons CO 2 fra ca. 375.000 liter fyringsolie, der blev
afgiftsbelagt med f.eks. 3 kr. pr. ton, som følge af at
virksomheden havde tung proces og tillige en aftale med
Energistyrelsen om energieffektivisering.
Bundfradraget vil da udgøre
forskellen mellem den nye afgiftssats (150 kr. pr.CO2) og den historiske sats (3 kr. pr.CO2) dvs. 147 kr. pr. tons CO2ganget med den
historiske udledning på 1.000 tons. Bundfradraget bliver dermed 147.000 kr.
Hvis udledningerne i 2008 f.eks. bliver
1.200 tons CO 2 , vil bruttobetalingen udgøre 1.200 tons
ganget med den nye afgiftssats (150 kr. pr. tons
CO 2). Bruttobetalingen
bliver dermed 180.000 kr., men herfra skal trækkes
bundfradraget på 147.000 kr. Netto betales 33.000 kr.
Det beregnede beløb indekseres fra 2009-2015 med 1,8
pct. årligt, dvs. at bundfradraget årligt
forhøjes med 1,8 pct. ligesom CO2-afgiftssatsen.
Bundfradraget gælder for kalenderåret. Der kan
frit disponeres over det inden for kalenderåret.
Virksomhederne bestemmer dermed selv, om de vil gøre brug af
bundfradraget først på året, og først
betale afgift, når bundfradraget er »brugt op«,
om de vil bruge det sidst på året, eller om de f.eks.
vil fordele bundfradraget ud over årets 12 måneder.
Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiftstilsvaret i det
pågældende kalenderår, og bundfradraget kan
heller ikke overføres til et andet kalenderår.
Bundfradraget låses dermed på et fast niveau udfra
historisk energiforbrug, og der gives ikke ekstra bundfradrag i
forbindelse med f.eks. produktionsudvidelser. For nye produktioner,
der sættes i gang efter basisperioden, gives der ikke
yderligere bundfradrag.
Dermed betales der ikke mere i afgift, end der gjorde i
basisåret, hvis virksomheden ikke ændrer adfærd.
Virksomhederne belastes af en CO2-afgift på 150 kr. pr. ton CO2 ved øget brændselsforbrug,
hvorimod omlægningen er neutral ved uændret
adfærd.
Dette sammenlignes med tildeling af gratiskvoter inden for det
kvoteomfattede område. Der opnås dermed en
større ligestilling i de marginale omkostninger ved
energiforbrug mellem virksomheder inden for og uden for
kvotesektoren.
De tidligere godtgørelser til tung proces var knyttet
til bestemte energiintensive processer i virksomhederne.
Bundfradraget er knyttet til den enkelte virksomhed og kan
overdrages i forbindelse med generationsskifte, salg, flytning til
anden matrikel m.v. Ligesom en lejeaftale også vil betyde, at
bundfradraget kan udnyttes. Ejerskabet er således ikke
afgørende for bundfradraget.
Hvis f.eks. en gartner beslutter at bortforpagte sine
drivhuse, kan bundfradraget følge med til forpagteren, som
driver gartnerivirksomhed for egen regning og risiko.
Bundfradraget kan også bruges til procesformål i
andre dele af virksomheden. Køber en gartnerivirksomhed en
anden virksomhed f.eks. en marmeladefabrik, kan uudnyttet
bundfradrag fra gartnerivirksomheden bruges i marmeladefabrikken,
såfremt gartnerivirksomheden forsat opretholdes, og der er
tale om samme ejer.
Det er dog en betingelse for fortsat bundfradrag, at den
proces, som der oprindeligt er givet tung proceslempelse for, og
som ligger til grund for bundfradraget, fortsat foregår i
virksomheden. Bundfradraget kan således ikke omsættes
for sig selv - men alene som et element i virksomheden.
Der indsættes en minimumsgrænse for bundfradraget
af primært administrative grunde. Bundfradrag ydes derfor
kun, såfremt at brændselsforbruget til processer
omfattet af bilag 1 udgør mere end 10 pct. af virksomhedens
samlede energiforbrug.
Af hensyn til EU-retten skal de virksomheder, der berettigede
til bundfradrag dog i alle tilfælde betale EU's
minimumsafgifter af deres brændselsforbrug til
procesformål. Ved udløbet af hvert kalenderår
opgør virksomheden den samlede afgiftsbetaling for hvert
brændsel og det samlede forbrug af hvert enkelt
brændsel. Den samlede afgiftsbetaling i forhold til det
samlede forbrug af hvert enkelt brændsel skal være
mindst lig med eller over EU's minimumssatser.
3.2.1.1. Fritagelse for CO2-afgift for ikke-kvoteomfattede
virksomheder, der aftager kvoteomfattet fjernvarme
Der indføres fritagelse for CO2-afgift for ikke-kvoteomfattede
virksomheder, der aftager fjernvarme fra kvoteomfattede
virksomheder til procesformål Disse virksomheder er de facto
pålagt både kvoter og CO2-afgift, da fjernvarmeværkerne
pålægger disse virksomheder at købe kvoter
svarende til deres CO2-udledning.
Med dette forslag fritages disse virksomheder for CO2-afgift.
3.2.2. Let proces
Mens der er få virksomheder, der bruger brændsel
til tung proces og elfremstilling, er der mange virksomheder, der
bruger brændsel til let proces uden for kvotesektoren. Det
gælder f.eks. i landbrug og i fødevareindustrien. Her
er der tale om en forholdsvis overskuelig ekstra belastning pr.
virksomhed også i forhold til størrelsen, og det vil
være administrativt meget tungt at søge provenuet
ført tilbage helt målrettet. For at kompensere for den
højere afgift sænkes CO2-afgiften på el til let proces i
erhverv med 1,1 øre pr. kWh.
3.3. Ændringer i
energilovgivningen
Det følger af energiaftalen, at de centrale kraft- og
kraft-varme-værker skal have mulighed for at producere el og
varme ved forbrænding af affald, når der bortses fra
husholdningsaffald. Fremstillingen af elektricitet og varme skal
ske, uden at de gældende hvile-i-sig-selv regler for
affaldsforbrænding skal gælde for de centrale kraft- og
kraft-varme-værker. Til gengæld skal de centrale kraft-
og kraft-varme-værker ikke have tilskud til elproduktion
baseret på affald.
Der ydes i dag tilskud til elproduktionen på
øvrige affaldsbaserede kraft-varme-værker. Dette
tilskud ydes fremover uændret.
Udmøntningen af energiaftalen indebærer bl.a., at
der skal ske ændring af lov om elforsyning, der tillader, at
de centrale kraft- og kraft-varme-værker forbrænder
affald. Der skal desuden ske en ændring af lov om tilskud til
elproduktion, som sikrer, at der ikke gives tilskud til de centrale
værker, når de producerer elektricitet baseret på
affald.
De 21. december 2007 godkendte Kommissionen tilskudsordningens
forlængelse i foreløbig 10 år for perioden
2008-17. Efter Kommissionens godkendelse har klima- og
energiministeren kunnet fastsætte nye regler, der
gennemfører de forenklinger af udbetalingen af
elproduktionstilskuddet og administrationen i øvrigt heraf,
som blev mulig med vedtagelsen af lov nr. 550 af 6. juni
2007.
Hovedpunkterne i reglerne gældende fra og med 1. januar
2008 er, at Energinet.dk udbetaler tilskud til elproduktion
fremstillet fra og med den 1. januar 2008 og varetager den daglige
administration af tilskudsordningen. El-netselskaberne, der
tidligere har varetaget udbetalingen af elproduktionstilskuddet,
skal fremover alene måle elproduktionen hos elproducenterne.
Samtidig udtræder told- og skatteforvaltningen helt af
tilskudsordningens administration efter den ordinære
afregning af tilskud til elektricitet fremstillet i 2007. Endvidere
har klima- og energiministeren har udnyttet muligheden for at
bestemme, at de tidsbegrænsede tilskud til elektricitet, der
fremstilles ved industriel naturgasbaseret kraft-varme-produktion,
udbetales som et engangsbeløb. Disse engangsudbetalinger er
afviklede.
Dermed har store dele af den gældende lov om tilskud til
elproduktion mistet sin betydning. Det foreslås derfor med
dette lovforslag, at lov om tilskud til elproduktion tillige
omskrives, således at alle bestemmelser, som ikke
længere har betydning, udgår.
3.3.1. Afskaffelse af
elproduktionstilskuddet for værker med naturgas og biogas som
brændsel
Det foreslås at fjerne det variable elproduktionstilskud
til værker, der bruger naturgas og biogas som brændsel.
I stedet gives et fast tilskud, svarende til det
elproduktionstilskud som de respektive værker modtog i enten
2005, 2006 eller 2007. På denne måde vil
omlægningen ikke have betydning for værkerne, hvis de
fortsætter med uændret adfærd.
Elværker, der mister deres elproduktionstilskud, vil
få en fast tilskud, svarende til det tilskud, de fik i
basisåret.
Eksempel:
Hvis værket i basisåret fik
et tilskud på 8 øre pr. kWh for en produktion på 7 mio.kWh, svarende til 560.000 kr., vil værket
fremover få et tilskud på 560.000 kr. uanset, hvor
meget der bliver produceret.
3.3.2. Afskaffelse af treledstariffen
- overgang til markedsvilkår for små elproducenter
Det foreslås at afskaffe muligheden for at afregne
elproduktionen efter treledstariffen. I stedet skal elektriciteten
afsættes til markedspriserne. Treledstariffen
fastsætter faste afregningspriser for elektricitet produceret
i tre forskellige tidsrum af døgnet. Treledstariffen blev
afskaffet i forbindelse energiaftalen fra 2004 for de store
kraftvarmeværker. Værker med en effekt på mellem
5 og 10 MW kunne afregne efter treledstarif i maksimalt to
år. Denne overgangsordning er nu udløbet. De små
værker med en effekt på op og til med 5 MW kan afregne
efter treledstarif uden tidsbegrænsning. En afskaffelse af
treledstariffen betyder, at alle værker skal afregne på
markedsvilkår.
Treledstariffen betyder normalt højere afregning af el
end til markedspriser.
Der er en betydelig del af de værker, der ikke skal
være på markedsvilkår, der har valgt
markedsvilkår frivilligt. Energinet.dk har oplyst, at der ud
af 629 værker, der ikke skal være på
markedsvilkår, har 81 anlæg frivilligt valgt
markedsvilkår. Ganske få har fortrudt og er vendt
tilbage til treledstarif.
De, der har valgt markedsvilkår er dog større end
gennemsnittet. De, der frivilligt er gået på
markedsvilkår har således 31 pct. af kapaciteten.
Værker vest for Storebælt er oftere på
markedsvilkår end værker øst for
Storebælt. Ligeledes er der en tendens til, at de
industrielle kraft-varme-værker i videre udstrækning er
på markedsvilkår. Endelig er det oplyst, at meget
få af de helt små værker - hvor
elproduktionstilskuddet afhænger af produktionen - er
på markedsvilkår.
Grunden til, at værkerne frivilligt fravælger den
høje treledstarif er, at værkerne får
kompensation fra Energinet.dk, som udgør forskellen mellem
markedsprisen og treledstariffen ved tidligere produktion.
Hvis værket på markedsvilkår ikke
ændrer adfærd, vil værket derfor være
stillet uændret eller få en vis gevinst, da
kompensationen for en del værker i praksis er mere end 100
pct. Hvis værket ændrer adfærd, dvs. undlader at
fremstille el, når det ikke kan betale sig, har værket
mulighed for en gevinst.
Ved afsætning på af f.eks. 10 mio. kWh på
treledstarif fik værket måske i gennemsnit 38
øre pr. kWh eller 3,8 mio. kr. I 2008, hvor elprisen f.eks.
bliver 30 øre pr. kWh i gennemsnit, vil værket
få 0,8 mio. kr. i tilskud uanset, hvor meget værket
producerer og hvilken pris den el, værket producerer, faktisk
afsættes til. Altså helt samme princip, der
gælder for de større decentrale værker, der
allerede er overgået til markedsvilkår. Er værket
i stand til at placere produktionen på de tidspunkter, hvor
prisen er høj, vinder værket og omvendt. Værket
vinder også ved nedgang i produktionen i det omfang,
omkostningerne er højere end den ægte elpris.
En del af de helt små værker har dog valgt ikke at
gå på markedsvilkår, selvom der er klare fordele
herved. Grunden til dette er delvist, at det koster ekstra at
optimere værket til de aktuelle markedsvilkår end blot
at producere på forud fastsatte tidspunkter. I praksis
købes sådan rådgivning af visse
elhandelsselskaber, og der er visse faste omkostninger pr.
værk. Dertil kommer udgifter til ekstra udstyr, som er
nødvendig ved overgang til markedsvilkår. Dette i
kombination med, at de helt små værker får 8
øre pr. kWh af deres marginale produktion i
elproduktionstilskud, som dog også afskaffes ved denne lov,
gør, at det ikke er interessant at styre produktionen efter
markedspriser for de helt små kraftvarmeværker.
Da det ikke er hensigtsmæssigt, at der produceres el ved
fossile brændsler, når prisen på el er lavere end
omkostningerne ved produktionen, foreslås det, at alle skal
afregne til markedspriser.
3.3.3. Kompensation for CO2-afgift på brændsel til
fremstilling af el udenfor kvoterne.
Forhøjelsen af CO2-afgiften samtidig med, at fritagelsen
fra CO2-afgift for brændsler
til elproduktion uden for kvotesektoren belaster indtjeningen fra
produktion af el, kan føre til højere varmepriser.
For større værker inden for kvotesektoren, der
tilsvarende er blevet belastet af kvoteomkostningerne, er der ydet
kompensation herfor ved tildeling af gratiskvoter. Derfor er det
fundet hensigtsmæssigt, at også de mindre værker
kompenseres på samme måde ved forhøjelsen af
omkostningerne til forbrug af brændsel til fremstilling af
el.
Kompensationen gøres til et fast beløb baseret
på elværkernes historiske brændselsforbrug.
Basisåret, som kompensationen beregnes ud fra, er det
højeste energiforbrug i 2005, 2006 eller 2007.
Kompensationen udgør det afgiftstilsvar, som de nye
afgiftssatser ville have medført med det energiforbrug, der
var tilfældet i basisåret, jf. at der ikke hidtil har
været afgift af brændsel til fremstilling af el.
På den måde stilles elproducenterne uændret i
forhold til før afgiftsforhøjelserne og afskaffelsen
af fritagelserne, under forudsætning af at de ikke
ændrer adfærd. Der gives ikke øget kompensation
i tilfælde af f.eks. udvidelse af produktionen.
De små elværker får kompensation for
såvel afskaffelse af treledstariffen, afskaffelse af
elproduktionstilskuddet og afgiften på brændsel til
elfremstilling uden for kvotesektoren. Kompensationen er
tilstrækkelig til, at værker, der ikke ændrer
adfærd, kan have samme varmepris. Alle tre kompensationer
ydes efter samme principper (beregnes af produktion eller
udledninger i et tidligere basisår, således at den
aktuelle elproduktion ikke påvirkes)
Kompensationen vedrørende afskaffelse af
treledstariffen betales i forvejen af Energinet.dk (PSO), men PSO
får også færre omkostninger ved ikke
længere at skulle købe el til en høj garanteret
pris, der herefter skal sælges til lavere
markedspriser.
Energinet.dk udbetaler også i forvejen
elproduktionstilskuddet til de små værker, dog med
refusion fra Energistyrelsen.
Blandt andet af administrative årsager foreslås
det derfor, at Energinet.dk skal udbetale alle tre
kompensationsbeløb. For så vidt angår
kompensationen for bortfald af det nuværende
elproduktionstilskud og for kompensationen for afgift af
brændsel til elproduktion uden for kvotesektoren, vil
Energinet.dk udgifter herved på 230 mio. kr. umiddelbart
blive finansieret ved en stigning i PSO-betalingerne på hen
ved 0,7 øre pr. kWh elforbrug.
Virkningerne herved for elforbrugerne neutraliseres ved, at
CO2-afgiften for såvel erhverv
som husholdninger reduceres med godt 0,7 øre pr. kWh. Da
CO2-afgiften på el
opkræves af forbruget efter nettab, mens PSO-betalingen
opkræves af det lidt større forbrug før nettab,
går det i praksis lige op for elforbrugerne.
CO2-afgiften af el
opkræves ved en sats, der er afrundet til en decimal. CO2-afgiftssatsen indekseres ved
forhøjelse med 1,8 pct. årligt. Ved at reducere den
uafrundede CO2-afgiftssats med det
beløb pr. kWh, der skal til for, at elforbrugerne sparer
lige så meget i CO2-afgift,
som Energinet.dk og dermed elforbrugerne påføres af
ekstra udgifter til kompensationerne, opnås, at det går
lige op set over et gennemsnit af år.
3.4. Energiafgiftslovene
I gennemsnit vil forhøjelsen af CO2-afgiften på brændsel til
rumvarme udgøre 4 kr. pr. GJ.
Som led i den omkostningseffektive afgiftsomlægning
sænkes afgiften på energi med 4 kr. pr. GJ for at
kompensere for stigningen i CO2-afgiften i 2008 fra 91,6 kr. til 150 kr.
pr. ton.
I følgende tabel 2 er de nuværende og nye
energiafgiftssatser for de væsentligste energiarter
vist.
Tabel 2. Aktuelle
energiafgiftssatser og nye satser ved en forhøjet CO2 -afgift i
2008 |
Vare | Enhed | Nuværende satser ved 52,4-52,8
kr./GJ | Nye satser ved ca. 48,6 kr./GJ | Forhøjelse af satser |
Naturgas | Øre/Nm3 | 207,9 | 192,4 | -15,5 |
Gas- og dieselolie | Øre/l | 189,0 | 174,3 | -14,7 |
Dieselolie til transport | Øre/l | 248,7 | 233,6 | -15,1 |
Fuelolie | Øre/kg | 213,0 | 197,5 | -15,5 |
Benzin | Øre/l | 388,9 | 375,3 | -13,6 |
Kul | Kr./GJ | 52,8 | 48,6 | -4,2 |
Elektricitet | Øre/kWh | 58,7 | 59,8 | +1,1 |
Eksempel:
Den ny energiafgiftssats for naturgas fremkommer på
følgende måde:
Den ny afgiftssats er 48,6 kr. pr. GJ. Energiindholdet i en
Nm3 er 39,6 MJ pr. Nm3. Dette ganges med afgiftssatsen
udtrykt i kr. pr. GJ divideret med 1.000 (for at få
afgiftssatsen udtrykt i MJ). Afgiftssatsen bliver således
192,4 øre pr. Nm3. De
øvrige satser for brændsler til varmeformål er
beregnet på tilsvarende måde, hvor der tages
højde for energiindholdet i de respektive
brændsler.
For brændstoffer til vejtransport (benzin og diesel) er
forhøjelsen af CO2-afgiften
direkte modregnet i energiafgiften, således at den samlede
afgift på fossilt brændstof er uændret.
Forhøjelsen af energiafgiften på elektricitet
skal ses i sammenhæng med, at CO2-afgiften på elektricitet
nedsættes. Den samlede afgift for elektricitet, der betales
af husholdninger, rumvarme i erhverv og ikke momsregistrerede
erhverv er uændret.
Energiafgifterne gælder i praksis ikke for
brændsel til proces og brændsel til
elfremstilling.
3.4.1. Biobenzin og biodiesel
Det foreslås at sætte CO2-afgiften op, mens energiafgiften
sættes tilsvarende ned for brændstoffer (benzin og
dieselolie) til vejtransport.
Ændringerne har derfor ikke betydning for almindelig
fossil benzin og dieselolie. For biobenzin og biodieselolie er der
ikke CO2-afgift, men fuld
energiafgift. Afgiften falder derfor for biobenzin og biodieselolie
med nedsættelsen af energiafgiftssatsen. Det gør, at
afgiften på biobenzin falder svarende til ca. 14 øre
pr. liter normal benzin, og biodiesel falder svarende til ca. 15
øre pr. liter normal dieselolie.
I øjeblikket udgør energiafgiften på
biobenzin og biodiesel det samme pr. liter som afgiften pr. liter
fossil benzin og diesel. Det foreslås, at afgiften på
biodiesel og biobenzin fremover kan beregnes, så afgiften
på biobrændstof bliver den samme som for fossil
brændstof omregnet efter energiindhold.
Energiindholdet i en liter biobenzin (bioethanol) udgør
kun ca. 65 pct. af energiindholdet i en liter almindelig benzin.
Energiindholdet i en liter biodiesel er ca. 90 pct. af
energiindholdet i en liter almindelig diesel, for typisk
biodiesel.
Ved en given kørsel skal der derfor bruges langt flere
liter biobenzin end fossil benzin. Med forslaget kompenseres
biobrændstoffer for denne forskel i energiindhold,
således at den reelle energiafgift bliver den samme for
biobrændstof og fossil brændstof.
Elimineringen af energiafgiftsdiskriminationen mod
biobrændstof har større værdi for
biobrændstof end de ovenfor nævnte 14-15 øre pr.
liter normal brændstof. For biobenzin falder afgiften pr.
liter på grund af den mere reelle omregning med godt 130
øre pr. liter biobenzin. Den nye omregning fører til
et fald på 18 øre pr. liter typisk biodiesel.
For en blanding med 5 vol. pct. biobenzin falder afgiften med
omkring 7 øre pr. liter. Ved normale priser på olie er
biobenzin meget langt fra at være konkurrencedygtig. Visse
olieselskaber iblander dog frivilligt mindre mængder
biobenzin m.v. af markedsføringsmæssige grunde. Mindre
mængder biobenzin kan også erstatte visse dyre
tilsætninger til normal 95 oktan benzin. Det forventes, at
ændringerne vedrørende biobrændstoffer vil
føre til, at iblanding af 5 vol. pct. biobenzin i 95 oktan
benzin vil blive standard som følge af dette forslag.
Dermed reduceres CO2-udledninger med ca. 0,12 mio. tons og
anvendelsen af vedvarende energi øges med ca. 1,7 PJ
svarende til hen ved 0,25 procentpoint af Danmarks samlede
energiforbrug.
3.4.2. Rumvarme
Forslaget vil ikke have nogen nævneværdig virkning
på nettopriserne m.v. for de forskellige brændsler, der
bruges til rumvarme. Der vil derfor heller ikke være
nævneværdige effekter på energiforbruget.
Da der er mere CO2 i kul end i
gas, vil nettovirkningen være et vist fald i den samlede
gasafgift og en vis stigning i den samlede kulafgift.
Tabel 3.
Nettoændring samlet CO2 - og energiafgift i
2008 |
Kr./GJ | CO2-afgift
før | CO2-afgift
efter | Stigning i CO2-afgift omregnet til kr. pr. GJ | Energiafgift før | Energiafgift før omregnet til
kr./GJ | Ny energiafgift kr./GJ | Nettoændring energiafgift | Nettoændring CO2- og energiafgift |
Fuelolie | 29,3 øre/kg | 47,6 øre/kg | +4,5 | 213,0 øre/kg | 52,4 | 48,6 | -3,8 | +0,7 |
Gas- og dieselolie | 24,7 øre/l | 39,8 øre/l | +4,2 | 189,0 øre/l | 52,7 | 48,6 | -4,1 | +0,1 |
LPG | 27,5 øre/kg | 44,9 øre/kg | +3,8 | 242,2 øre/kg | 52,6 | 48,6 | -4,0 | -0,2 |
Naturgas | 20,2 kr./Nm3 | 33,9 kr./Nm3 | +3,5 | 207,9 kr./Nm3 | 52,5 | 48,6 | -3,9 | -0,4 |
Kul | 8,87 kr./GJ | 14,25 kr./GJ | +5,4 | 52,8 kr./GJ | 52,8 | 48,6 | -4,2 | +1,2 |
Vægtet gennemsnit | 91,6 kr. pr. tons CO2 | 150 kr. pr. tons CO2 | +4,0 | | 52,6 | 48,6 | -4,0 | 0,0 |
Det ses af tabel 3, at nedsættelsen af energiafgiften
på rumvarme svarende til nettoprovenuet af forhøjelse
af CO2-afgiften på
brændsler til rumvarme fører til en vis stigning i
nettoafgiften for kul, og et mindre fald i nettoafgiften på
gas. Ændringerne for kul svarer til ca. 100 kr. med moms for
et parcelhus opvarmet ved kulkraft-varme, mens varmeregningen for
et gasopvarmet hus falder med ca. 50 kr. med moms netto.
I øjeblikket er energiafgiften på brændsler
til rumvarme ikke helt balanceret efter energiindhold. Ved
vedtagelse af forslaget vil energiafgifterne på
brændsler mere nøje være afbalanceret efter
energiindhold.
Den nye energiafgift vil blive 48,6 kr. pr. GJ mod i dag
52,4-52,8 kr. pr. GJ.
3.5. NOx-afgift
Der indføres en ny afgift på NOx på 5 kr. pr. kg NOx. Der henvises forslag til lov om afgift
af kvælstofoxider.
3.5.1. Tilbageføring af
provenu fra NOx-afgiften
Provenuet fra NOx-afgiften
tilbageføres bl.a. i form af en nedsættelse af
energiafgifterne på brændsler med 0,5 kr. pr. GJ,
nedsættelse med 4 øre pr. kWh af satsen for
elopvarmning af helårsboliger, nedsættelse af CO2-afgiftssatsen på el til let proces
i erhverv med 1 øre pr. kWh og særlige bundfradrag for
dem, der har særligt store udledninger pr. energienhed.
NOx-afgiften får virkning
fra 1. januar 2010.
Tabel 4. Energiafgiftssatser i 2010
før og efter tilbageføring af NOx-afgiften |
Vare | Enhed | Energiafgiftssatser efter CO2-afgiftsændring men før
tilbageføring af NOx-afgift | Ny energiafgiftssatser efter
tilbageføring NOx-afgift | Ændring af energiafgiftssatser som
følge af tilbageføring af NOx-afgift |
Naturgas | Øre/Nm3 | 199,4 | 197,4 | -2,0 |
Gas- og dieselolie | Øre/l | 180,6 | 178,8 | -1,8 |
Dieselolie til vej | Øre/l | 248,8 | 247,9 | -0,9 |
Fuelolie | Øre/kg | 204,7 | 202,6 | -2,1 |
Benzin | Øre/l | 388,9 | 388,1 | -0,8 |
Kul | Kr./GJ | 50,3 | 49,8 | -0,5 |
Elektricitet alm. (både CO2- og energiafgift) | Øre/kWh | 69,07 | 69,0 | 0 |
Elektricitet elvarme (både CO2-og energiafgift) | Øre/kWh | 62,18 | 58,1 | -4,0 |
Elektricitet let proces | Øre/kWh | 7,2 | 6,2 | -1,0 |
Eksempel:
Ved tilbageføringen
nedsættes energiafgifterne på brændsler til
rumvarme med 0,5 kr. pr. GJ i 2010
niveau. For fyringsolie, hvor der
er 0,0359 GJ pr. liter, falder energiafgiften derfor med 1,8
øre pr. liter. For
dieselolie, der af administrative grunde også belastes med
NOx-afgift
på 0,9 øre pr. liter, nedsættes energiafgiften
tilsvarende, således at dieselprisen samlet set ikke
ændres. Det samme
gælder for benzin.
3.6. Forbrugsregistrering af kul
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005, blev mulighederne for
at nettoafregne energiafgifter udvidet til også at omfatte
slutbrugere af varme fra decentrale og industrielle
kraft-varme-værker, og disse decentrale og industrielle
kraft-varme-værker blev i den forbindelse givet mulighed for
registrering efter gasafgiftsloven. Fordelen for virksomhederne ved
at nettoafregne er, at de slipper for først at betale
afgiften til el- og varmeleverandøren og derefter at
søge om godtgørelse.
Baggrunden for, at muligheden for registrering for de
decentrale og industrielle kraft-varme-værker blev til
begrænset gasafgiftsloven var, at oplysningerne på
daværende tidspunkt viste, at kraftværkerne kun brugte
naturgas som brændstof. Da nettoafregningsordningen giver
mere administration for told- og skatteforvaltningen, fandt man
ingen grund til at udvide ordningen mere end højst
nødvendigt.
Efter ikrafttrædelsen af de udvidede
forbrugsregistreringsregler, har det imidlertid vist sig, at der
også findes decentrale og industrielle
kraft-varme-værker, der benytter kul som brændsel, og
med de nuværende regler, har slutaftagere af varme fra disse
kraft-varme-værker ikke mulighed for at nettoafregne.
Med dette lovforslag kan et decentralt eller industrielt
kraft-varme-værk få varmen fra et
varmeproduktionsanlæg omfattet af registreringen, og
samtidigt gives der mulighed for, at varmeproducenter, der fyrer
med kul også får mulighed for registrering, hvormed
også slutbrugere af varme herfra får mulighed for
nettoafregning af energiafgifter.
4. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
4.1. Afgiftsrationalisering
Afgiftsrationaliseringen består af følgende
elementer:
- CO2-afgifterne forhøjes i 2008 fra
3-91,6 kr. pr. ton til CO2-kvoteprisen, der pt. i perioden 2008-12
forventes at være 150 kr. pr. ton
- der
indføres en NOx-afgift
på 5 kr. pr. kg
-
tilbageføring af provenuet
Efter skattestoppet må afgifter ikke sættes op.
Miljøafgifter må dog gerne sættes op, men da
skal hele provenuet føres tilbage i form af
nedsættelse af andre skatter og afgifter.
Virkningerne for staten af ændringerne af CO2-afgiften m.v. er vist i følgende
tabel:
Tabel 5. Virkninger for
statsfinanser af ændrede CO 2-afgifter
m.v. |
| Brutto ved uændret
adfærd | Nettoafgiftsprovenu | Værdi af færre klimagasser
(3) | Netto staten | Værdi danske skatteydere |
Nedsættelse af afgiften på
biobenzin og biodiesel med ca. 14 øre/l og 15 øre/l
samt omregning efter energiindhold | -5 (1) | -25 | +20 | -5 | +5 |
Forhøjelse af CO2-afgift på brændsler til rum
til 150 kr. pr. ton. Nedsættelse af energiafgifterne til
rumvarme til ca. 48,6 kr./GJ (2) | 0 (2) | 0 | 0 | 0 | 0 |
Forhøjelse af CO2-afgift på brændsel til tung
proces uden for kvotesektoren til 150 kr./ton | +100 | +90 | +10 | +100 | -95 |
Bundfradrag til samme | -100 | -100 | 0 | -100 | +100 |
Forhøjelse af CO2-afgift på brændsel til
elfremstilling uden for kvotesektoren til 150 kr./ton (4) | +100 ( | +45 | +65 | +110 | -75 |
Kompensation herfor til samme(5) | -100 | -100 | 0 | -100 | +100 |
Bortfald af nuværende
elproduktionstilskud | +130 | +130 | | +130 | -130 |
Nyt produktionsuafhængigt tilskud
til samme (5) | -130 | -130 | | -130 | +130 |
Forhøjelse af CO2-afgift på brændsel til let
proces uden for kvotesektoren til 150 kr./ton | +160 | +150 | +10 | +160 | -155 |
Nedsættelse af CO2-afgiften på el til let proces med
1,1 øre/kWh | -170 | -160 | 0 | -160 | +200 |
I alt | -15 | -100 | +105 | +5 | +80 |
(1) For ca. 725 mio. kr. afgift på
benzin og diesel omdøbes til CO2-afgift. (2) For ca. 510 mio. kr. energiafgift
vedrørende rumvarme m.v. omdøbes til
CO2-afgift. (3) Ved 150 kr. pr. ton færre CO2
ækvivalenter uden for kvoteområdet sparer staten alt
andet lige denne udgift ved opfyldelse af
klimagasforpligtelse (4) Ved opgørelsen af nettoeffekten
er medregnet adfærdseffekten af provenuneutral
omlægning af elproduktionstilskud og treledstarif, så
støtte er uafhængig af elproduktion (5) Kompensationen udbetales blandt andet
af praktiske grunde af Energinet.dk, den resulterende stigning i
PSO betalingen for elforbrug neutraliseres ved en nedsættelse
af de statslige elafgifter med 230 mio. kr. |
Da de afgifter, der sættes op, har større
adfærdsvirkninger end de afgifter, der sættes ned,
ville en tilbageføring, der var neutral for statens
afgiftsindtægter føre til en nettobelastning af
skatteyderne. Derfor føres også statens gevinster ved
adfærdsændringerne i form af færre statslige
udgifter til køb af CO2-kvoter m.v. tilbage.
Ligeledes fritages udvalgte affaldstyper fra cementproduktion,
der deponeres, for affaldsafgift. Der henvises til forslag til lov
om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, som
er fremsat samtidig med dette forslag.
CO2-afgiften på
brændsler forhøjes fra 3-91,6 kr. pr. ton til
kvoteprisen, der for perioden 2008-12 pt. forventes at være
150 kr. pr. ton. Samtidig nedsættes energiafgifter på
brændsler med ca. 4 kr. pr. GJ. Disse ændringer giver
store bruttobevægelser på de forskellige afgiftskonti,
men nettoændringerne er langt mindre på de forskellige
områder.
Ændringerne i de samlede CO2- og energiafgifter før
tilbageføring og før ændret adfærd
er:
Brændsel til let proces udenfor
kvotesektoren | +160 mio. kr. |
Brændsel til tung proces udenfor
kvotesektoren | +100 mio. kr. |
Brændsel til fremstilling af el
udenfor kvotesektoren | + 100 mio. kr. |
Biobrændstoffer | -5 mio. kr. |
Fossile brændstoffer til
vejtransport | 0 mio. kr. |
Brændsler til rumvarme | 0 mio. kr. |
Hertil kommer ca. 130 mio. kr. i sparede udgifter ved
ophævelse af det nuværende elproduktionstilskud.
Provenuet, der kommer fra højere CO2-afgift på brændsel til let
proces føres tilbage gennem en nedsættelse af CO2-afgiften på el til let proces i
erhverv med 1,1 øre pr. kWh.
Provenuet fra den højere afgift på brændsel
til tung proces og brændsel til fremstilling af el uden for
kvotesektoren føres tilbage gennem særligt
målrettede kompensationsordninger (bundfradrag), der har
samme virkning som forbrugsuafhængige tilskud.
Tilbageføringen af den ekstra afgift på
brændsel til tung proces sker gennem indførelse af
bundfradrag i CO2-afgiftsloven
på 100 mio. kr.
Kompensationen for forhøjelsen af CO2-afgiften for brændsler til
elproduktion og ophævelse det nuværende
elproduktionstilskud på i alt 230 mio. kr. sker via
Energinet.dk, der finansierer kompensationen via en
forhøjelse af PSO-bidraget. Virkningerne for forbrugerne
neutraliseres ved en tilsvarende nedsættelse af CO2-afgiften på el til såvel
husholdninger som erhverv med afrundet 0,7 øre pr.
kWh.
Nettoprovenuet fra NOx-afgiften
føres tilbage via denne lov. Det sker ved en
nedsættelse af energiafgifterne på brændsler med
0,5 kr. pr. GJ, nedsættelse med 4 øre pr. kWh af
satsen for elopvarmning af helårsboliger, nedsættelse
af CO2-afgiftssatsen på el med
1 øre pr. kWh og særlige bundfradrag for dem, der har
særlig store udledninger pr. energienhed.
Virkningerne for staten af ændringerne af CO2-afgiften m.v. er vist i følgende
tabel:
Det ses af tabellen, at afgiftsændringerne
vedrørende CO2 giver et tab
af afgiftsindtægter m.v. på ca. 100 mio. kr.
Ændringerne fører imidlertid til væsentlige fald
i udledningerne af CO2 og andre
klimagasser uden for kvotesektoren. Dermed aflastes staten for
udgifter til opfyldelse af klimaforpligtelser ved køb af
f.eks. CO2-kvoter for ca. 105 mio.
kr.
Virkningerne på nettoafgiftsprovenuet og CO2-udledningerne er hver for sig usikre.
Måtte adfærdseffekterne f.eks. blive større, vil
nettoprovenutabet på afgiftskontiene også blive
større, men det vil blive modsvaret af tilsvarende
større besparelser ved køb af CO2-kvoter.
Skatteyderne vinder mere, end staten taber især
vedrørende nedsættelse af CO2-afgift af el til proces og
vedrørende CO2-afgift
på brændsel til elfremstilling. Skatteyderne kan
undgå afgiftsstigningen på CO2 ved at reducere CO2-udledningerne. Det vil de gøre,
hvis skatteydernes omkostninger ved adfærdsændringerne
er mindre end den sparede afgift. Derfor vinder skatteyderne ved
adfærdsændringerne. Normalt vil staten tabe ved
adfærdsændringer, der består i, at skatteyderne
reducerer skattegrundlagene. Det sker imidlertid ikke i dette
tilfælde, hvor CO2-afgiftssatsen afspejler statens
omkostninger ved CO2-udledninger
uden for kvotesektoren., jf. at mindre CO2 har en værdi for staten.
Ved nedsættelse af afgiften på elektricitet vil
skatteyderne ikke i samme omfang som før forsøge at
undgå skatten ved mindre forbrug. Det vil de gøre,
hvis skatteydernes gevinster herved er større end de
øgede omkostninger ved et større forbrug. Ved
øget elforbrug som følge af lavere afgifter vil
Energinet.dk og eldistributørerne få større
indtægter fra tariffer, der afhænger af forbruget, uden
at udgifterne stiger tilsvarende. Disse større
indtægter vil føre til nedsættelse af tariffer
til gavn for forbrugerne. En vis del af statens umiddelbare tab ved
nedsættelse af elafgiften kommer yderligere tilbage gennem
afgifter af det ekstra forbrug. Da forbrug af elektricitet ikke
længere har nogen virkning på de samlede CO2-udledninger, jf. CO2-kvoterne, belastes statens udgifter ved
opfyldelse af klimamål ikke ved det ekstra elforbrug. Det kan
i øvrigt tilføjes, at ved indførelsen af
CO2-kvoterne er priserne på
elektricitet steget betydeligt.
4.1.1. Energilovgivning
Ændringer i energilovgivningen vil ikke have yderligere
konsekvenser for det offentliges finanser end allerede redegjort
for ovenfor. Kompensationerne for afskaffelsen af treledstariffen
udbetales af Energinet.dk. men det er også Energinet.dk der
sparer omkostninger ved at købe el til en garanteret
mindstepris, der er højere ende den markedspris Energinet.dk
sælger elektriciteten til.
4.1.2. NOx-afgift
Tabel 6. Virkninger for
statsfinanserne af en NO x-afgift på 5 kr. pr. kg |
| Brutto ved uændret
adfærd | Nettoafgiftsprovenu | Værdi af færre
klimagasser | Netto staten | Værdi danske skatteydere |
Indførelse af NOx-afgift på 5 kr. | +290 (1) | +254 (1) | +4 | +258 | -269 |
Nedsættelse af energiafgifter
på brændsel med ca. 0,5 kr./GJ | -63 | -63 (1) | 0 | -63 | +63 |
Nedsættelse af CO2-afgift på el med 1
øre/kWh | -155 | -145 | 0 | -145 | +184 |
Nedsættelse af CO2-afgift på el til opvarmning af
helårsboliger | -50 | -36 | +2 | -34 | +65 |
Bundfradrag til dem med stort
energiforbrug og store udledninger pr. energienhed | -15 | -15 | 0 | -15 | +15 |
I alt | +7 | -5 | +6 | +1 | +58 |
(1) Eksklusive omdøbning af ca. 45
mio. kr. energiafgift af diesel og benzin til vejtransport til
NOx-afgift. |
NOx-afgiften giver brutto 290
mio. kr. i ekstra provenu. Men afgiften fører til et fald i
NOx-udledningerne og
energiforbruget, således at nettoprovenuet alene er ca. 255
mio. kr. i 2010 niveau. Hertil kommer værdi af færre
klimagasser. Før tilbageføring styrkes de offentlige
finanser med 260 mio. kr.
Provenuet fra NOx-afgiften
tilbageføres, således at nettovirkningerne for
statskassen er neutral. Tilbageføringen sker via en
nedsættelse af energiafgifterne med 0,5 kr. pr. GJ, afgiften
på el til opvarmning reduceres med 4 øre pr. kWh og
CO2-afgiften for el nedsættes
med 1 øre pr. kWh samt via bundfradrag til
cementproduktion.
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske
konsekvenser for kommuner og regioner.
4.2. Samlede økonomiske
konsekvenser af forslaget fordelt på konti
Af tabellen herunder fremgår de samlede
provenumæssige konsekvenser af afgiftspakken inklusive
NOx-afgiften men eksklusiv
ændringer i affaldsafgiften fordelt på de enkelte
konti.
Tabel 7.
Økonomiske konsekvenser af afgiftspakken fordelt på
konti |
Konto | CO2-afgiftsændringer | NOx-afgiftsændringer | I alt |
| Mio. kr. |
NOx | 0 | 290 | 290 |
Mineralolie | -870 | -70 | -940 |
Naturgas | -310 | -35 | -345 |
El | 30 | -30 | 0 |
Kul | -90 | -10 | -100 |
CO2 | 1.000 | -150 | 850 |
Elproduktion | 130 | 0 | 130 |
Residual CO2-afgiftstilskud | 10 | 0 | 10 |
CO2-kvotekøb | 105 | 5 | 110 |
| 5 | 0 | 5 |
Virkningen af dette lovforslag uden NOx-afgiften er et samlet provenutab
på 285 mio. kr. Da lovforslagene skal godkendes efter EU's
statsstøtteregler, er ikrafttrædelsestidspunktet
usikkert. Ændringerne i NOx-afgiften samt tilbageføringen
heraf træder dog tidligst i kraft pr. 1. januar 2010.
Forslaget indeholder både reducerede og øgede
skatteudgifter, som virker modsatrettede. Ophævelsen af
proceslisten for brændsler vil reducere skatteudgifterne. Det
modsvares dog af bundfradrag i CO2-afgiften. Ophævelsen af CO2-afgiftsritagelse for brændsler til
elproduktion vil ligeledes betyde mindre skatteudgifter, men til
gengæld vil kompensation via PSO betyde større
udgifter.
5. Administrative konsekvenser for
det offentlige
5.1. Engangsomkostninger
Engangsomkostninger er skønnet til ca. 360.000 kr.,
heraf:
- systemtilretning
på indtil 10.000 kr. til vedligeholdelse af satstabeller
m.v.
- 200.000 kr. til
ændring i erhvervssystemet m.v.
- information
40.000 kr., som både dækker infomøder for
virksomheder og rådgivere, samt udsendelse af nyhedsbrev til
de berørte virksomheder/registrerede virksomheder.
- portoudgifter er
skønnet til 50.000 kr.
-
instruktion/undervisning 60.000 kr. til undervisning af SKAT's
medarbejdere.
Derudover skønnes at medgå et årsværk
til implementering af lovændringerne til vejledning,
sagsbehandling m.v. Det skal bemærkes, at der er tale om et
»engangsforbrug« af ressourcer.
5.2. Løbende omkostninger
Det skønnes, at der skal bruges 1,5 årsværk
til administration m.v. af den bundfradragsordning, som er
nævnt i lovforslagets § 4 (CO2-afgiftslovens § 9 c).
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
6.1. CO2-afgift på brændsler til
proces uden for kvotesektoren
6.1.1. Tung proces
Forbruget af brændsel til proces uden for kvotesektoren
kan med usikkerhed opgøres til godt 10 PJ svarende til ca.
0,75 mio. tons CO2.
Den nuværende CO2-afgift
efter aftalerabat er i gennemsnit omkring 15 kr. pr. tons CO2 for tung proces uden for
kvoteområdet. Afgiften er ned til 3 kr. pr. tons CO2 for naturgas med aftalerabat, ca. 25 kr.
pr. tons CO2 uden aftalerabat og ca.
35 kr. pr. tons CO2 for
fuelolie.
Ændring i CO2-afgiften
(uden NOx) giver en provenugevinst
på ca. 100 mio. kr. før tilbageføring.
De 100 mio. kr. vil fordele sig som følger:
Tabel 8. Fordeling af
umiddelbar provenuvirkning ved forhøjelse af afgift på
brændsel til tung proces før bundfradrag |
| Mio. kr. |
Gartnerier m.v. | 45 |
Fremstillingserhverv | 50 |
- heraf fødevareindustrien
m.v. | 30 |
Handel og service samt andre
erhverv. | 5 |
I alt | 100 |
Anm. Usikker fordeling, da beregnet
residualt. |
Virksomheder, der bruger brændsel til tung proces har
ikke gavn af nedsættelsen af energiafgifterne, jf. at de ikke
netto betaler energiafgift af brændsel.
Ved fuld forhøjelse af afgiften uden bundfradrag vil
den umiddelbare provenuvirkning være ca. 100 mio. kr. Dette
provenu tilbageføres via bundfradrag, hvorfor
provenuvirkningen netto vil være omtrent nul.
Bruttoprovenuet samt fordelingen heraf er usikker, jf. at der
ikke sker en direkte registrering over statens regnskaber af
nettoafgiften fra specielt brændsel til tung proces uden for
kvotesektoren. Da tilbageføringen imidlertid er meget
målrettet, således at virksomhederne ved uændret
adfærd kommer til at betale uændret afgift, hersker der
alene usikkerhed om bruttovirkningerne og ikke om
nettovirkningerne.
Virksomhederne vil kunne vinde ved at reducere CO2-udledningerne, jf. at bundfradraget er
uafhængig af de aktuelle CO2-udledninger. Netto vil virksomhederne
vinde ca. 5 mio. kr.
Afgiftsstigningen vil få forbruget af energi til at
falde med ca. 0,4 PJ og ca. 0,03 mio. tons CO2. Det svarer til omkring 4 pct. Det er
ved en stigning i CO2-afgiften til
150 kr. pr. ton, men ved uændret sammensætning af
energiforbruget. Hertil kommer 0,3 PJ mere vedvarende energi,
svarende til andre 0,02 mio. tons.
6.1.2. Let proces
Forbruget af fossile brændsler uden for kvotesektoren
til let proces kan med nogen usikkerhed opgøres til 35-40
PJ, svarende til omkring 2,7 mio. tons CO2.
Den nuværende afgift er 91,6 kr. pr. tons. Sættes
afgiften op med 58,4 kr. pr. tons CO2 til 150 kr. pr. tons CO2 for brændsel til let proces uden
for kvotesektoren, vil bruttoprovenuvirkningen være på
omkring 160 mio. kr.
En afgiftsstigning på 58,4 kr. pr. tons CO2 svarer til ca. 15 øre pr. liter
gasolie og ca. 14 øre pr. Nm3 naturgas. Afgiftsstigningen svarer til
virkningen af, at prisen på råolie stiger ca. 3 $ pr.
tønde.
Afgiftsstigningen skønnes at fordele sig
således:
Tabel 9. Fordeling af
umiddelbar provenuvirkning ved forhøjelse af afgift på
brændsel til let proces med 58,4 kr. pr. ton CO2 |
Erhverv | Mio. kr. |
Jordbrug | 70 |
- heraf diesel til traktorer
skøn | 55 |
Fremstillingserhverv | 70 |
- heraf fødevareindustrien
m.v. | 35 |
Handel og service samt andre
erhverv. | 20 |
I alt | 160 |
Det ses af tabel 9, at langt hovedparten (65 pct.) af
afgiftsbelastningen vedrører landbruget samt
fødevaresektoren og foderstoffer m.v. Det er især
diesel til landbrugets traktorer, der vil bidrage til provenuet.
Inden for andre erhverv bidrager vaskerier, malerkabiner og
dieseltog til provenuet. Det skal bemærkes, at der
traditionelt er stor usikkerhed ved »opgørelse«
af fordelingen af det samlede oliesalg. Ofte er der tale om en
usikker beregnet opgørelse. Efter visse af
opgørelserne er forbruget noget større i landbruget
end her anført, men modsat mindre i andre erhverv.
Afgiftsændringen skønnes at få
energiforbruget til at falde med ca. 1,5 pct. eller 0,5 PJ svarende
til 0,035 mio. tons CO2. Hertil
kommer en tilsvarende virkning gennem, at der vil blive brugt
mindre fossilt brændsel og mere vedvarende energi. Samlet
falder forbruget af fossil energi med 1 PJ svarende til 0,07 mio.
tons CO2.
Efter ændret adfærd er provenuet ca. 150 mio. kr.
Hertil kommer, at staten vinder ca. 10 mio. kr. ved, at der udledes
mindre CO2 uden for
kvotesektoren.
Provenuet tilbageføres ved, at CO2-afgiften af elektricitet til let proces
nedsættes med 1,1 øre pr. kWh.
Virkningerne heraf er beskrevet i følgende tabel
10.
Tabel 10. Virkningerne
af tilbageførsel af provenu fra forhøjelse af
CO2 -afgift på brændsel til let proces ved at
nedsætte CO2 -afgiften på el til let proces med 1,1
øre/kWh |
| Mio. kr. |
Brutto stat ved uændret
adfærd | -171 |
Ekstra indtægter ved højere
forbrug af el | +11 |
Netto stat | -160 |
Brutto erhverv ved uændret
adfærd | +171 |
Adfærdsændringer gevinster
borger og virksomheder | +31 |
Netto andre end stat | +202 |
Heraf elproducenter | +5 |
Heraf husholdninger m.v. | +11 |
Heraf landbrug | +23 |
Heraf industri | +79 |
Heraf service | +84 |
Stigning forbrug af el | 109 mio. kWh |
Brutto nedsættes erhvervenes afgiftsbelastning med 171
mio. kr. vedrørende forbrug af el. Det fører til et
større forbrug af el. Efter indførslen af CO2-kvoterne fører det ikke til
ekstra CO2-udledninger.
Det ekstra forbrug af el fører dog til større
indtægter for eldistributionsselskaberne uden tilsvarende
stigninger i udgifterne. Der kommer også større
PSO-afgiftsindtægter. Disse gevinster anvender selskaberne i
sidste ende til at nedsætte tarifferne. Netto vinder andre
end staten derfor 202 mio. kr. ved en nedsættelse af CO2-afgiften på el med netto 160 mio.
kr.
6.2. CO2-afgift på brændsler til
fremstilling af el uden for den kvoteomfattede sektor, samt
omlægning af tilskud til elproduktion m.v. så tilskud
ikke fremmer brug af naturgas
6.2.1. Decentrale
kraft-varme-værker.
Decentrale kraft-varme-værker fremstillede i 2004 ca.
6,5 mia. kWh. Heraf blev omkring 5,4 mia. kWh fremstillet ved
fossile brændsler fortrinsvis naturgas. Ud af de 5,4 mia. kWh
blev ca. 1,6 mia. kWh fremstillet på værker, der ikke
er kvoteomfattet. Til de 1,6 mia. kWh el bliver der henregnet ca.
9,2 PJ brændsel til el af et samlet brændselsforbrug
på ca. 15,7 PJ. De 9,2 PJ svarer til ca. 0,53 mio. tons
CO2.
Ved en afgift på 150 kr. pr. tons CO2 vil provenuet være 80 mio. kr.
Elproduktionen fordyres med ca. 5 øre/kWh el. Gives der ikke
kompensation herfor, eller kan afgiften ikke overvæltes, vil
varmen blive fordyret med ca. 3,5 øre pr. kWh varme.
Herudover foreslås, at al el fra decentrale
kraft-varme-værker skal afsættes til markedspriser. I
dag kan el fra værker med kapacitet under 5 MW afsættes
til garanterede priser efter treledstariffen. Tilskuddet, der
finansieres af PSO-bidraget, udgør omkring 5 øre/kWh
el produceret, hvis markedsprisen er omkring 35 øre pr. kWh
og næsten tilsvarende mere ved lavere markedspriser.
Værkerne vil automatisk få kompensation for deres tab
ved, at decentrale værker, der afsætter el til
markedspris, i stedet får en PSO-finansieret støtte,
der er uafhængig af elproduktionen, men som varierer modsat
markedsprisen for el. Det er i princippet neutralt for
PSO-satserne. Der er ca. 1,35 mia. kWh el fra decentrale naturgas
kraft-varme-værker, der afsættes på
treledstarif.
Endelig foreslås elproduktionstilskuddet til
naturgasbaserede kraft-varme-værker på 8 øre pr.
kWh dog højst af 8 mio. kWh pr. værk omlagt, så
det er uafhængigt af elproduktionen. Der er ca. 0,5 mia. kWh,
der kommer fra værker med produktion under 8 mio. kWh. Der er
yderligere mange værker, der få maksimumstøtten
på 640.000 kr. årligt.
Det skønnes, at forslagene vil føre til et fald
i CO2-udledningerne uden for
kvotesektoren på ca. 0,37 mio. tons, heraf ca. 0,25 mio. tons
andre klimagasser end CO2. Forbrug
af fossilt brændsel falder ca. 5 PJ og VE-forbrug stiger 1,4
PJ.
6.2.2. Industrielle
kraft-varme-værker.
De industrielle kraft-varme-værker fremstillede ca. 2,6
mia. kWh el i 2004. Heraf var ca. 1,75 mia. kWh el fra
værker, der brugte fossile brændsler - især
naturgas.
1,35 mia. kWh heraf var fra værker omfattet af
kvoteordningen og 0,4 mia. kWh fra værker, der ligger uden
for kvoteordningen.
Til fremstilling af de 0,4 mia. kWh el henregnes ca. 2,7 PJ ud
af et samlet brændselsforbrug på 5,3 PJ. Brug af 2,7 PJ
fossil brændsel svarer til ca. 0,16 mio. tons CO2.
Med en CO2-afgift på 150
kr. pr ton af dette forbrug vil provenuet være hen ved 25
mio. kr. Over halvdelen vil vedrøre mindre gartnerier. El
fra industrielle værker sælges i forvejen til
markedspriser. Der gives elproduktionstilskud, men kun til nye
anlæg i en overgangsperiode. I forbindelse med forslaget
bliver dette tilskud afskaffet.
I det omfang varmen har været brugt til tung proces, vil
det være naturligt på samme måde at give et
bundfradrag. Nettoprovenuet vil derfor være meget beskedent,
men gradvist stige som nye virksomheder erstatter
eksisterende.
Med betydelig usikkerhed skønnes dette at føre
til 0,09 mio. tons mindre CO2-ækvivalenter, 0,6 PJ ekstra VE og
1,2 mia. PJ mindre fossilt brændsel.
Såvel forslaget om, at der skal betales CO2-afgift af brændsel til
fremstilling af el uden for kvotesektoren, omlægning af
elproduktionstilskud og afvikling af treledstariffen, vil reducere
tilskyndelsen til at fremstille el på de tidspunkter, hvor
elprisen er lav i forhold til brændselsprisen. Den
umiddelbare belastning af værkerne ved forslagene
føres målrettet tilbage, således at
værkerne ikke påvirkes økonomisk ved
uændret adfærd.
Værkerne vil imidlertid vinde ved ændringer i
adfærd. Gevinsten vil bestå i, at værkerne
undlader at fremstille el, når elprisen er lavere end
omkostningerne ved at fremstille el inklusive
klimaomkostningerne.
Gevinsten kan illustreres ved et eksempel, der er forenklet
for at øge gennemskueligheden.
Eksempel
Før var omkostningerne til
brændsel f.eks. 25 øre pr. kWh eksklusive klimaomkostninger og 30 øre
pr. kWh inklusive
klimaomkostninger, og markedsprisen for el 32 øre
pr. kWh hver anden dag og 22
øre pr. kWh hver anden
dag.Men ved salg til faste priser og
inklusive elproduktionstilskud fik værket f.eks. 45
øre pr.kWh.
Værket producerede da 20.000 kWh og
tjente 20 øre pr. kWh (45
øre pr.kWh minus 25 øre
pr. kWh) herved dvs. 4.000
kr.
Efter ændringerne får
værket, uanset om det producerer eller ej, en
produktionsuafhængigt kompensation på 5 øre
pr. kWh af den historiske
produktion eller 1.000 kr. pr. dag vedrørende afgiften
på brændsel, svarende til
klimaomkostningen. Dertil kommer
en kompensation på 18 øre pr. kWh af den historiske produktion dvs. 3.600 kr.,
fordi markedsprisen i gennemsnit er 18 øre
pr. kWh under den tidligere
garanterede pris tillagt elproduktionstilskuddet. Alt i alt får værket 4.600 kr. pr. dag,
uanset om det producerer eller ej.
Producerer værket som før
20.000 kWh, vil det på de dage, hvor elprisen er høj,
vinde to øre pr.kWh (32
øre pr. kWh minus 30
øre pr. kWh) ved
produktionen dvs. 400 kr., men på de dage hvor elprisen er
lav, tabe 8 øre pr.kWh (30
øre pr. kWh minus 22
øre pr. kWh) dvs. 1.600
kr.I gennemsnit vil værket tabe
600 kr. på produktionen, men med den faste kompensation
på 4.600 kr., vil værket fortsat have 4.000 kr. pr. dag
til nedsættelse af varmepriserne.
Værket kan dog også reagere
på markedspriserne og producere de dage, hvor elprisen er
høj, og ikke producere de dage, hvor elprisen er
lav. Da vil værket i
gennemsnit producere 10.000 kWh pr. dag og i gennemsnit vinde 200
kr. pr. dag herved. Denne gevinst
sammen med det produktionsuafhængige tilskud på 4.600
kr. kan bruges til at reducere varmeprisen med 4.800 kr. mod
før 4.000 kr.Værket har
således vundet 800 kr. ved at ændre
adfærd.
Da den ændrede adfærd ikke
påfører staten tab, men snarere gevinster, fordi
værket udleder andre klimagasser end CO2 , har samfundet
og værkets varmekunder vundet.
Tilsvarende vil gøre sig
gældende for de industrielle
kraftvarmeværker.
Netto vinder varmekunderne knyttet til de
små decentrale kraftvarmeværker derfor ca. 20 mio. kr.
ved ændringerne for de små elværker, mens de
industrielle kraftvarmeværker vinder ca. 5 mio.
kr.
6.3. Afledte effekter af afgifter
på brændsel til fremstilling af el uden for
kvotesektoren
Ved en mindre elproduktion hos de decentrale
kraft-varme-værker og de industrielle
kraft-varme-værker stiger prisen på elektricitet. Det
vil medføre, at produktionen af el andet sted stiger, eller
forbruget falder tilsvarende. En del af den ekstra produktion vil
finde sted i Danmark, men fortrinsvis inden for kvotesektoren.
Herunder på sigt gennem flere vindmøller.
Selv om der ved den meget direkte tilbageføring ikke er
tab for de direkte involverede, vil der komme en omfordeling mellem
forbrugerne af el og producenterne af el gennem, at prisen på
el stiger.
I følgende tabel er de afledte effekter
beskrevet.
Tabel 11. Afledte
effekter via højere elpriser på grund af afgift
på brændsel til fremstilling af el uden for
kvotesektoren m.v. |
| Mio. kr. |
Virkning på producentpris for
el | +0,187 øre/kWh |
Forbrugerpris el | +0,125 øre/kWh |
Fald forbrug af el | 19 mio. kWh |
Nettogevinst elværker herunder
vindmøller | +42 mio. kr. |
Tab statskassen ved mindre elforbrug | -4 mio. kr. |
Belastning elforbrugerne | -46 mio. kr. |
Heraf husholdninger m.v. | -21 mio. kr. |
Heraf landbrug | -3 mio. kr. |
Heraf industri | -13 mio. kr. |
Heraf service | -9 mio. kr. |
Dem, der sælger el til markedspriser, vinder ved, at
konkurrenter, der i dag producerer el med tilskud, ved
produktionsuafhængige tilskud, vil producere mindre el,
hvilket vil få elprisen til at stige. Forbrugerne af el taber
ved, at elpriserne stiger ved mindre produktion på
værker uden for kvotesektoren. Elforbrugerne i erhverv
kompenseres dog ved, at en betydelig del af tilbageføringen
af provenuerne fra CO2-afgiftsforhøjelsen og NOx-afgiften bruges til nedsættelse af
CO2-afgiften af el.
6.4. Forbrugsregistrering af kul
Der er tale om en beskeden udvidelse af en allerede
eksisterende ordning om nettoafregning at energiafgifter, som ikke
indebærer nævneværdige økonomiske
konsekvenser.
6.5. Samlede økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Det ses af tabel 12, at fordelingsvirkningerne af CO2-afgiftsændringerne og NOx-afgiftsændringerne ofte er modsat
rettede. Landbrug og fødevareindustrien taber ved CO2-afgiftsændringerne, men vinder ved
NOx-afgiften (hvor
tilbageføringen til erhvervet er større end
afgiften).
Modsat belastes elværkerne af NOx-afgiften, men vinder ved CO2-afgiftsændringerne, herunder
især afgift på brændsel til fremstilling af el
uden for kvotesektoren.
Landbruget taber netto. Tabet er spredt ud på mange
landmænd. Tabet kommer især gennem, at CO2-afgiften på diesel til traktorer
stiger 15,5 øre pr. liter. Offshore taber 31 mio. kr.
før skat ved NOx-afgiften.
Offshore taber blandt andet, fordi de ikke får del i
tilbageføringen, da der i forvejen ikke betales
energiafgifter m.v.
Tabel 12. Virkninger
for borgere og virksomheder |
| Virkningerne af CO2-afgiftsændringerne | Virkningerne af NOx-afgiften m.v. (heraf
tilbageføring) | Samlet virkning fra ved begge
afgifter |
| Mio. kr. |
Elværker | +51 | -37(+8) | +14 |
Offshore | 0 | -31(0) | -31 |
Rumvarme i husholdninger og erhverv samt
affaldsleverandører | +12 | +24(+128) | +36 |
Jordbrug | -46 | +13(+22) | -33 |
Cementfabrik* | 0 | -7(+25) | -7 |
Anden industri | +7 | +35(+75) | +42 |
Heraf nærings- og
nydelsesmidler | -10 | +13 | +3 |
Andre erhverv | +55 | +71(+79) | +126 |
I alt | +79 | +68(+337) | +147 |
* Inklusive virkninger af fritagelse fra
affaldsafgift for udvalgte affaldstyper fra blandt andet
cementproduktion, der deponeres. (tal i parentes er værdi af
tilbageføring af NOx-afgift) |
6.6. Energilovgivning
I tilfælde af uændret adfærd, har forslaget
ingen konsekvenser for erhvervslivet.
Da kompensationerne både for afskaffelse af
elproduktionstilskud og treledstarif gøres
produktionsuafhængig, vil en nedsættelse af
elproduktionen give værkerne mulighed for en gevinst. For
så vidt angår kompensation for forhøjet CO2-afgift, der også ændres til
et fast årligt beløb, vil energieffektiviseringer
også her medføre mulighed for en gevinst.
Omvendt sker der en øget belastning af værkerne i
tilfælde af øget produktion eller øget
energiforbrug.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har været sendt i høring hos
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om
forslaget skal forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Grundet den korte
høringsfrist har det ikke været muligt at estimere de
administrative konsekvenser nærmere, men CKR vurderer dog
samlet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser i
et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt
virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
8. Administrative konsekvenser for
borgere
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Det ses af tabel 13, at afgiftspakken uden NOx-afgift skønnes at få
CO2-udledningerne til at falde med
ca. 0,69 mio. tons, heraf andre klimagasser end CO2 ca. 0,1 mio. tons. Det største
bidrag kommer fra indførelse af CO2-afgift på brændsler til
fremstilling af el uden for kvotesektoren sammen med
omlægning af tilskud, så tilskud ikke længere
fremmer elproduktionen. Ændringerne vil også fremme
forbruget af vedvarende energi (VE) med i alt 4,5 PJ svarende til
ca. 0,5 pct. point af bruttoenergiforbruget. Det fossile
brændselsforbrug falder ca. 7 PJ eller næsten 1 pct.
point, mens det samlede brændselsforbrug falder ca. 2,6 PJ.
Virkningen på bruttoenergiforbruget, der udover forbrug af
brændsel også omfatter nettoimport af el, er stort set
0.
Tabel 13. Sammenfatning
miljøvirkninger af forhøjelse af CO 2-afgift på
brændsler til 150 kr. pr. ton CO 2 |
| CO2 uden
for kvote-sektoren | VE | Fossilt forbrug | Brændsels-forbrug | Brutto-energi-forbrug |
| Mio. tons | PJ | PJ | PJ | PJ |
CO2-afgift
på benzin og dieselolie forhøjes fra 90 kr./ton til
150 kr. pr. ton. Energiafgifter nedsættes tilsvarende | -0,12 | +1,7 | -1,7 | 0 | 0 |
CO2-afgift
for brændsel til rumvarme forhøjes fra 90 til 150
kr./ton. Energiafgifter nedsættes på samme
forbrug | - | - | - | - | - |
CO2-afgift
på brændsel til let proces uden for kvotesektoren
forhøjes fra 90 kr./ton til 150 kr. pr. ton. | -0,07 | 0,5 | -1 | -0,5 | -0,5 |
Tilbageførsel CO2-afgift på el til let proces
reduceres med ca. 1,1 øre/kWh | - | - | +0,3 | +0,3 | +0,6 |
CO2-afgift
på brændsel til tung proces uden for kvotesektoren
forhøjes fra 3-35 kr./ton til 150 kr./ton samt
tilbageførsel ved bundfradrag | -0,05 | 0,3 | -0,7 | -0,4 | -0,4 |
CO2-afgift
på brændsel til fremstilling af el +150 kr./ton samt
omlægning af tilskud samt tilbageførsel ved
bundfradrag m.v. | -0,45 | +2 | -4 | -2 | +0,4 |
I alt CO2-afgiftsændringer | -0,69 | +4,5 | -7,1 | -2,6 | +0,1 |
I følgende tabel er vist de skønnede
miljø- og energimæssige virkninger af den samlede
afgiftspakke.
Tabel 14. Miljø-
og energimæssige virkninger af
afgiftsrationalisering |
| CO2-afgift
med tilbageføring | NOx-afgift
med tilbageføring | I alt |
NOx | - | - 5 mio. kg. (1) | -5 mio. kg. (1) |
CO2 og
andre klimagasser uden for kvotesektoren | -0,69 mio. ton | -0,04 mio. ton | -0,73 mio. ton |
Forbrug af VE | +3,50 PJ | +0,15 PJ | +3,65 PJ |
Fossilt forbrug | -6,25 PJ | -2,60 PJ | -8,85 PJ |
Brændselsforbrug | -2,75 PJ | -2,45 PJ | -5,20 PJ |
Bruttoenergiforbrug | +0,50 PJ | -0,50 PJ | 0 |
(1) Uden NOx-kvoteregulering af større
elværker reducerer afgiften udledningerne med ca. 6 mio. kg.
Heraf ville 1 mio. kg. være kommet med fortsat
kvoteregulering. |
Afgiftsændringerne giver bidrag til realisering af
energimæssige og især miljømæssige
mål.
Udledningerne af NOx falder med
6 mio. kg. som følge af afgiften. Afgiften gør den
nuværende kvoteregulering overflødig, der derfor
afskaffes. Derfor falder NOx-udledningerne alene med 5 mio. kg.
Udledningerne af CO2 og andre
klimagasser uden for kvotesektoren falder med i alt ca. 0,73 mio.
kg. De væsentligste bidrag kommer fra CO2-afgiften på brændsel til
fremstilling af el uden for kvotesektoren samt omlægning af
tilskud her, jf. tabel 12.
Forbruget af fossilt brændsel falder med ca. 1 pct. af
det samlede forbrug. Brændselsforbruget falder med godt 0,5
pct. Bruttoenergiforbruget holdes samlet i ro.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget skal notificeres ifølge
informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34/EF). Lovforslaget
skal ligeledes notificeres efter EU's statsstøtteregler
(Traktaten om den Europæiske Union, artikel 87 og 88) og kan
først træde i kraft, når Kommissionens
godkendelse foreligger. Skatteministeren bemyndiges til at
sætte loven i kraft, når Kommissionens godkendelse
foreligger.
Ændringerne i energiafgiftslovene skal meddeles
EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv
2003/96/EF).
11. Høring
Lovforslaget sendes i høring samtidig med lovforslagets
fremsættelse i Folketinget til følgende myndigheder,
organisationer m.v., jf. følgende høringsliste:
Advokatrådet, Aalborg Portland,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for Decentral
kraftvarme, Byggeriets Arbejdsgivere, Danmarks
Miljøundersøgelser, Danmarks Jordbrugsforskning,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Vindmølleforening, Danisco, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Gasteknisk
Center, Danske Regioner, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk
Fjernevarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk Industri, Dansk
Jordbrugsforskning, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk tekstil og
beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske
Entreprenører, Danske Speditører, Danske
Sælgere, De Danske Landboforeninger, Den Danske
Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det
Økologiske Råd, DK-Teknik og Miljø, DONG,
EC-Power , Elsam, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Frie Funktionærer, Forbundet
Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen Danske
kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for
Danske Biogasanlæg, Foreningen for Slutbrugere af Energi,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Energi- og
Miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter
Risø, Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen,
Greenpeace Danmark, Handel, Transport og Serviceerhvervene,
Håndværksrådet, International Transport Danmark,
Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision,
Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsraadet,
Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,
Miljøstyrelsen, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk
Folkecenter for Vedvarende Energi, NSOC Danmark, Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Plantedirektoratet, RenoSam,
Sammenslutningen af Danske elforbrugere, SDE, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende Energi- og
Miljøkontorer, SID, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT,
Skatterevisorforeningen, Skov- og naturstyrelsen, WWF,
Økologisk Landsforening.
Desuden vil lovforslaget være tilgængeligt
på Skatteministeriets hjemmeside, samt på
Høringsportalen på hjemmesiden borger.dk.
12. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | Den samlede afgiftspakke inkl. NOx-afgift er provenuneutral for staten.
Dette forslag vil dog betyde et provenutab på ca. 285 mio.
kr. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | | Forslaget skønnes at medføre
engangsomkostninger på ca. 360.000 kr. til systemtilretning,
information, porto og undervisning m.v. Dertil kommer 1
årsværk til implementering af lovændringerne.
Dertil kommer løbende omkostninger på ca. 1,5
årsværk til administration af
bundfradragsordningen. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Langt de fleste erhverv vil vinde ved
forslaget. | Samlet set vil forslaget betyde en
større afgiftsbelastning for jordbrug samt nærings- og
nydelsesmiddel-industrien. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | CKR vurderer samlet, at forslaget ikke
indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger,
at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. |
Miljømæssige
konsekvenser | Udledningerne af CO2 og andre klimagasser uden for
kvotesektoren falder med i alt ca. 0,73 mio. kg. Forbruget af
vedvarende energi skønnes at stige med ca. 3,65 PJ mens
forbrug af fossile brændsler vil falde med ca. 8,85 PJ, netto
falder brændselsforbruget med 5,20 PJ. | |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. |
Forholdet til EU-retten | Forslaget vil blive notificeret som udkast
efter direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirektivet) med
senere ændringer. Forslaget skal notificeres for
Kommissionen efter EU's statsstøtteregler (Traktaten om den
Europæiske Union, art. 87 og 88) og kan først
træde i kraft, når Kommissionens godkendelse
foreligger. Skatteministeren bemyndiges til at sætte
lovforslaget i kraft, når Kommissionens godkendelse
foreligger. Ændringerne i energiafgiftslovene
skal meddeles EU-Kommissionen i henhold til
energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF) Forslag om ændringer af
elforsyningsloven og lov om elproduktionstilskud skal notificeres
til Kommissionen efter EU's statsstøtteregler (Traktaten om
den Europæiske Union, art. 87 og 88), og kan derfor
først træde i kraft, når Kommissionens
statsstøttegodkendelse foreligger. Klima- og
Energiministeren sætter loven i kraft, når
Kommissionens godkendelse foreligger. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Som led i afgiftsrationaliseringen, hvor CO2-afgifterne forhøjes, og der
indføres en NOx-afgift, sker
der en tilbageføring af den provenugevinst, de to tiltag
medfører. En del af tilbageføringen sker som
nedsættelser af energiafgifterne således, at den
samlede afgiftsbelastning for de forskellige energiprodukter er
uændret.
Ved denne bestemmelse nedsættes afgiften på
elektricitet til opvarmning, som led i omlægningen af CO2- og energiafgifterne samt
indførslen af NOx-afgiften.
De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og
frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i
bilag.
Til nr. 3
Der sker en nedsættelse af afgiften på
elektricitet til andet forbrug end opvarmning, som følge af
dels forhøjelsen af CO2-afgiften og dels indførslen af
NOx-afgiften.
Der henvises i øvrigt til nr. 1.
Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.
Til nr. 5
Afgiften på overskudsvarme er udformet således, at
afgiften betales via en nedsættelse af den
godtgørelse, som man ville have fået tilbagebetalt for
energiforbrug til proces, hvis denne ikke havde været
forbundet med brug af overskudsvarme, hvor man kan få
godtgjort hele den betalte energiafgift. Godtgørelsen
nedsættes med de gældende regler med 52,5 kr. pr. GJ
nyttiggjort varme. Det foreslås med dette lovforslag, at
energiafgifterne sættes ned, hvilket også betyder, at
der kan opnås en mindre godtgørelse for
brændsler til proces. Dette vil betyde, at afgiften af
overskudsvarme vil falde, hvis nedsættelsen af
godtgørelsen med 52,5 kr. pr. GJ fastholdes.
For at opretholde balancen mellem energiafgiftssatserne og
afgiften på overskudsvarme i energiafgiftslovgivningen
foreslås det, at det beløb, som godtgørelsen
nedsættes med, hvis der sker udnyttelse af overskudsvarme fra
proces, nedsættes fra 52,5 kr. pr. GJ til 48,36 kr. pr. GJ i
2008. Indekseringen betyder, at det beløb, som
godtgørelsen nedsættes med udgør 54,38 kr. pr.
GJ i 2015.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1
Til nr. 7
For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation
til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21. december 2005), skal
grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til
virksomheder med varmeproduktion, der ikke samtidig producerer
elektricitet, men som har kraft-varmekapacitet, sættes ned,
når energiafgiften sættes ned. Grænsen på
45 kr. pr. GJ nedsættes derfor til 42 kr. pr. GJ, og
grænsen på 16,2 øre pr. kWh nedsættes til
15,1 øre pr. kWh. - begge i 2008. Indekseringen betyder, at
grænserne i 2015 er hhv. 47 kr. pr. GJ og 16,9 øre pr.
kWh.
Til nr. 8
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1
Til nr. 9
Når energiafgifterne ændres, er der
nødvendigt at tilpasse bilagene vedrørende
indeksering af energiafgiftssatserne frem mod 2015 til de nye
afgiftssatser.
Til § 2
Til nr. 1
Ved denne bestemmelse sker der en nedsættelse af
afgiften på naturgas og bygas som følge af dels
forhøjelsen af CO2-afgiften
og dels indførslen af NOx-afgiften.
De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og
frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i
bilag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 1.
Til nr. 2-3
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1
Til nr. 4
Med denne bestemmelse foreslås en præcisering af
bestemmelserne vedrørende forbrugsregistrering. Det
præciseres, at varme fra en kraft-varmeproducent, som
også har varmeproduktionsanlæg, der bruger andet
brændsel end gas, kan leveres uden afgift til virksomheder,
der er forbrugsregistreret for varme. Det forudsætter dog, at
varmeproducenten også er registreret efter den
pågældende energiafgiftslov.
Til nr. 5
For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation
til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21. december 2005) skal
grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til
virksomheder med varmeproducenter, der ikke samtidig producerer
elektricitet, men som har kraft-varmekapacitet, justeres, når
energiafgiften sættes ned. Grænsen på 45 kr. pr.
GJ nedsættes derfor til 42 kr. pr. GJ i 2008. Indekseringen
betyder, at grænsen i 2015 er 47 kr.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr.
1.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 7 og 8
Afgiften på overskudsvarme er udformet således, at
afgiften betales via en nedsættelse af den
godtgørelse, som virksomheden ville have fået
tilbagebetalt for energiforbrug til proces, hvis denne ikke havde
været forbundet med brug af overskudsvarme.
Godtgørelsen nedsættes med de gældende regler
med 52,5 kr. pr. GJ nyttiggjort varme for overskudsvarme fra
proces, og 42 kr. pr. GJ for overskudsvarme fra et eget
kraft-varmeanlæg. Det foreslås med dette lovforslag, at
energiafgifterne sættes ned, hvilket også betyder, at
der kan opnås en mindre godtgørelse for
brændsler til proces. Dette vil betyde, at afgiften af
overskudsvarme vil falde, hvis nedsættelsen af
godtgørelsen med 52,5 kr. henholdsvis 42 kr. pr. GJ
fastholdes.
For at opretholde balancen mellem energiafgiftssatserne og
afgiften på overskudsvarme i energiafgiftslovgivningen
foreslås det, at det beløb, som godtgørelsen
nedsættes med, hvis der sker udnyttelse af overskudsvarme fra
proces, nedsættes fra 52,5 kr. pr. GJ til 48,36 kr. pr. GJ og
det beløb godtgørelsen nedsættes med, hvis der
sker udnyttelse af overskudsvarme fra kraft-varmeproduktion,
nedsættes fra 42 kr. pr. GJ til 38,68 kr. pr. GJ. - begge i
2008. Indekseringen betyder, at de beløb,
godtgørelserne nedsættes med i 2015, udgør
henholdsvis 54,38 kr. pr. GJ og 43,51 kr. pr. GJ.
Herudover foretages der en konsekvensrettelse som følge
af en ændring i lov nr. 1536 af 19. december 2007, hvor der
ved en fejl ikke er blevet konsekvensrettet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr.
1.
Til nr. 9
Der foretages en konsekvensrettelse som følge af en
ændring i lov nr. 1536 af 19. december 2007.
Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
10.
Til § 3
Til nr. 1
Der foreslås en nedsættelse af afgiften på
kul som følge af dels forhøjelsen af CO2-afgiften og dels indførslen af
NOx-afgiften.
De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og
frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i
bilag.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 1.
Til nr. 2
Afgiften på affaldsvarme er balanceret efter
energiafgifterne. Derfor foreslås det, at afgiftssatsen for
affaldsvarme indekseres, men ikke ændres i
øvrigt.
Den sats, som er anført, er den varige sats i 2015 og
frem. I perioden 2008-14 er satsen som anført i bilag.
Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1
Til nr. 5
Efter gældende ret kan aftagere af store mængder
varme kun registreres og dermed modtage varme afgiftsfrit, hvis de
modtager varmen fra enten et registreret centralt
kraft-varme-værk eller en registreret mellemhandler. Det
foreslås, at også aftagere af store mængder varme
fra et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk
får mulighed for registrering. Hermed opnår aftagere af
store mængder varme fra decentrale og industrielle
kraft-varme-værker samme lempelse, som hvis varmen kom fra et
almindeligt kraft-varme-værk eller en mellemhandler, hvormed
de således kan modtage varme afgiftsfrit.
Til nr. 6
For at aftagere af store mængder varme fra decentrale og
industrielle kraft-varme-værker kan modtage varmen
afgiftsfrit, skal det pågældende decentrale eller
industrielle kraft-varme-værk være registreret, og der
foreslås hermed, at decentrale og industrielle
kraft-varme-værker kan registreres, hvis de leverer varme til
procesformål. Dog skal mindst 50 pct. af varmen inden for det
seneste år, målt fra ansøgningstidspunktet,
være leveret til en eller flere store varmeaftagere
registreret efter de nye regler i stk. 3, der foreslås
med nr. 5.
Til nr. 7
De decentrale og industrielle kraft-varme-værker
omfattes af kravet til sikkerhedsstillelse for de afgiftspligtige
leveringer på lige fod med varmemellemhandlere.
Til nr. 8
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr.
4.
Til nr. 9
Der er tale om konsekvensrettelse som følge af, at de
decentrale og industrielle kraft-varme-værker får
mulighed for registrering, hvormed der skal stilles krav til deres
opgørelse og betaling af afgift. Den afgiftspligtige
mængde kul er, for decentrale og industrielle
kraft-varme-værker, den mængde kul der ikke er
afgiftsfritaget, fratrukket den mængde kul der er
medgået til produktion af den varme, der er afsat til de
store registrerede slutbrugere.
Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til nr. 6.
Til nr. 11
Konsekvensrettelse som følge af nr. 10.
Til nr. 12 og 13
For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation
til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21. december 2005), skal
grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til
virksomheder med varmeproduktion, der ikke samtidig producerer
elektricitet, men som har kraft-varmekapacitet, sættes ned,
når energiafgiften sættes ned. Grænsen på
45 kr. pr. GJ nedsættes derfor til 42 kr. pr. GJ i 2008.
Indekseringen betyder, at grænsen i 2015 er 47 kr.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr.
1.
Til nr. 14 og 15
Justering af afgiften på overskudsvarme produceret ved
hjælp af kul, som følge af dels forhøjelsen af
CO2-afgiften og dels
indførslen af NOx-afgiften,
for at opretholde balancen i energiafgiftssystemet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
bemærkningerne til nr. 1 samt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 5 og § 2, nr. 7.
Til nr. 16
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
10.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås, at CO2-afgiften forhøjes fra 90 kr. pr.
ton (91,6 kr. pr. ton efter indeksering), således at afgiften
pr. ton bliver lig med den forventede CO2-kvotepris på 150 kr. pr. ton.
Hermed ligestilles virksomheder inden for og uden for det
kvoteomfattede område.
CO2-afgiftssatserne beregnes
udfra den mængde kulstof, der gennemsnitligt er indeholdt i
de forskellige energiprodukter og dermed den mængde CO2, der udledes ved
forbrænding.
CO2-afgiftssatserne for de
forskellige energiprodukter afregnes i kr. pr. enhed
energiprodukt.
De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og
frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i
bilag.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 1.
Det foreslås desuden, at CO2-afgiften for kul og orimulsion som
hovedregel, afregnes i kr./GJ. Dette foreslås for at skabe en
større sammenhæng til kulafgiften, hvor afgiften netop
som hovedregel afregnes i kr. pr. GJ. CO2-afgift af kul m.v. kan dog forsat
afregnes efter vægt. Derfor er satserne for de forskellige
kulafgiftspligtige brændsler anført både pr. GJ
og pr. ton.
Til nr. 2
CO2-afgiftssatserne ved 15 ?C
justeres i forhold til den nye CO2-afgift på 150 kr. pr. ton.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr.
1
Til nr. 3-5
Det foreslås at ophæve afgiftsfriheden for
brændsler til elproduktion for ikke-kvoteomfattede
kraft-varme-værker. Hermed bliver brændsler til
elproduktion udenfor det kvoteomfattede område pålagt
CO2-afgift på 150 kr. pr.
ton.
Dertil foretages der i § 7, stk. 1, nr. 3 en
konsekvensrettelse som følge af tidligere lovgivning.
Til nr. 6-7
For at opretholde balancen i energi- og CO2-afgiftssystemet i relation til
elpatronloven (lov nr. 1417 af 21. december 2005) skal
grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til
virksomheder med varmeproducenter, der ikke samtidig producerer
elektricitet, men som har kraft-varmekapacitet, justeres sammen med
de øvrige CO2- og
energiafgifter. Grænsen på 5 kr. pr. GJ ændres
derfor til 8,5 kr. pr. GJ, og grænsen på 1,8 øre
pr. kWh ændres til 3,1øre pr. kWh. - begge i 2008.
Indekseringen betyder, at grænserne i 2015 er hhv. 9,6 kr.
pr. GJ og 3,5 øre pr. kWh.
I øvrigt henvises til bemærkningerne til nr.
1.
Til nr. 8
Det foreslås at ophæve proceslisten (bilag 1) for
brændsler til procesformål. Proceslisten vil dog have
uændret betydning for CO2-afgift af elektricitet til
procesformål.
De hidtidige bestemmelser om CO2-afgift af el til ventilation i
forbindelse med tung proces og el anvendt direkte til fremstilling
af varme til procesformål, foreslås opretholdt.
Herudover konsekvensrettes satsen for tilbagebetaling af
CO2-afgift af el for de processer,
der stadig er omfattet af proceslisten, som følge af
ændringerne i CO2-afgiftssatserne.
Denne tilbagebetalingsandel for CO2-afgift af el til proces foreslås
endvidere indekseret.
I øvrigt henvises til bemærkningerne til nr.
1.
Til nr. 9
Det foreslås, at bestemmelserne om CO2-afgift af overskudsvarme udgår,
idet omlægningen af CO2- og
energiafgifterne muliggør en forenkling af reglerne for
overskudsvarme og en umiddelbar lettelse af afgiften
herpå.
Hidtil har afgiften på brændsler været
fastsat på tre niveauer.
- Tung proces, hvor
afgiften har været 0 kr. pr. GJ
- Let proces, hvor
satsen har været 5-9 kr. pr. GJ
- Rumvarme, hvor
satsen har været 56-61 kr. pr. GJ
Når varme udvindes af en maskine, hvis primære
formål er at udføre en fremstillingsproces og varmen
bruges til et andet formål, hvor afgiftsniveauet er
højere, betales der overskudsvarmeafgift.
Overskudsvarmeafgiften er fastsat skematisk til 7,5 kr. pr. GJ
vedrørende CO2 og 52,5 kr.
pr. GJ vedrørende energiafgift af den energimængde,
der udvindes af maskinen,
Efter gældende regler betales der ikke afgift af
overskudsvarme udvundet fra tung proces til andet tung proces.
Bruges varmen fra tung proces maskinen til let proces betales alene
CO2-overskudsvarmeafgiften på
7,5 kr. pr. GJ. Bruges overskudsvarmen til rumvarme betales 7,5 +
52,5 i alt 60 kr. pr. GJ i overskudsvarmeafgift.
Anvendes overskudsvarmen fra let proces maskine til tung
proces, kan overskudsvarmesatsen godtgøres. Anvendes
overskudsvarme fra en let proces maskine til rumvarme betales alene
energiafgiften på 52,5 kr. pr. GJ af overskudsvarmen.
Der er lavere satser, når varmen stammer fra
kraftvarmeanlæg. Desuden er der fastsat et procentloft, hvis
varmen afsættes. Også i disse tilfælde
består afgiften af de to elementer nævnt ovenfor.
Ved afgiftsrationaliseringen forhøjes CO2-afgiften af brændsler til 150 kr.
pr. ton CO2 uden for kvotesektoren,
uanset om der er tale om tung eller let proces.
Derfor er der ikke længere behov for den særlige
CO2-afgiftssats for overskudsvarme,
men alene energiafgiftssats for overskudsvarme. Denne sats
reduceres for at kompensere for forhøjelsen af CO2-afgiften.
Da el er belastet af CO2-afgift
og indirekte af CO2-kvotepris, kan
CO2-overskudsvarmeafgiften
også ophæves, hvis energien oprindelig stammer fra
el.
Provenumæssigt og miljømæssigt er der taget
højde herfor. Anvendes f.eks. 100 GJ til tung proces, og der
udvindes 4 GJ til rumvarme, stiger afgiften alene for 96 GJ, men
der gives også kun bundfradrag for de 96 GJ.
For at kunne overholde forudsætningen om neutralitet er
energiafgiften af overskudsvarme ikke reduceret helt så
meget, som de øvrige energiafgifter er reduceret.
Til nr. 10
Som følge af, at alle satser justeres som led i
omlægningen af CO2- og
energiafgifterne, foreslås det, at også
godtgørelsen for el til vækstlys justeres.
I øvrigt henvises til bemærkningerne til nr.
1.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr.
9.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr.
9.
Til nr. 13
Momsregistrerede virksomheder, der modtager procesvarme fra en
kvoteomfattet virksomhed, er indirekte omfattet af kvotesystemet,
idet prisen fra fjernvarmeselskabet inkluderer omkostningen ved
kvotereguleringen. Samtidig er der CO2-afgift på de brændsler, der
er medgået til varmeproduktion, og som overvæltes i
prisen på varmen.
Der er dermed dobbeltregulering for varme, som leveres fra
fjernvarmeværket til ikke-kvoteomfattede virksomheder.
Derfor foreslås det i den nye § 9 b, at
virksomheder, der modtager procesvarme fra en kvoteomfattet
virksomhed, også kan få fuld godtgørelse for
CO2-afgift. Dette er helt parallelt
til de regler, som er vedtaget, men ikke trådt i kraft pga.
udestående af EU-godkendelse vedrørende
brændselsforbrug til procesformål for virksomheder
omfattet af kvotesystemet. Det er dog et krav af hensyn til SKAT's
muligheder for at administrere denne fritagelse, at andelen af
kvoteomfattet varme i en fjernvarmeleverance fremgår af
fakturaen. Endvidere foreslås, at der ikke kan opnås
bundfradrag efter den foreslåede § 9 c af
kvoteomfattet fjernvarme, idet afgiften jo netop godtgøres
fuldt ud.
Det foreslås i den nye § 9 c at indføre
et bundfradrag i CO2-afgiften for
ikke-kvoteomfattede virksomheder med tunge processer.
Bundfradraget er et fast beløb, der kan
fratrækkes den skyldige afgift. Bundfradraget er baseret
på historisk energiforbrug i en basisperiode. Basisperioden
er enten gennemsnittet af 2003-2007 eller 2007.
Fjernvarme indgår ikke i beregningen af
bundfradrag.
Virksomheder, der er berettigede til benytte bundfradrag og
ønsker at benytte denne ret, skal anmelde dette overfor told
og skattemyndighederne, inden udnyttelse af bundfradrag kan
ske.
Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder ligesom
CO2-kvoterne indenfor det
kvoteomfattede system. Ved driftsleder forstås den juridiske
eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver
produktionsenheden for egen regning til formål nævnt i
bilag 1 til loven. Ændringer i driftsleder skal meddeles
told- og skatteforvaltningen. Det er dog et krav for brug af
bundfradrag, at de tunge processer, som bundfradraget er knyttet
til, findes i virksomheden.
Bundfradraget beregnes som:
a) en afgift
beregnet som virksomhedens forbrug af afgiftspligtige
brændsler til tung procesformål bortset fra fjernvarme
efter stk.1 i 2007 ganget med de satser, der gælder for 2008
efter denne lov.fratrukket
b) virksomhedens
gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i basisårene eller
basisåret vedrørende forbrug af afgiftspligtige
brændsler til tung procesformål efter stk. 1.
Det beløb, som fremkommer ved beregningen ovenfor,
indekseres fra 2009-2015 med 1,8 pct. årligt.
Bundfradraget gælder for kalenderåret, og der kan
frit disponeres over det inden for kalenderåret.
Virksomhederne bestemmer dermed selv, om de vil gøre brug af
bundfradraget først på året og først
betale afgift, når bundfradraget er »brugt op«,
om de vil bruge det sidst på året, eller om de f.eks.
vil fordele bundfradraget ud over årets 12 måneder.
Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiftstilsvaret i det
pågældende kalenderår, og bundfradraget kan ikke
overføres til et andet kalenderår.
Bundfradraget låses dermed på et fast niveau udfra
historisk energiforbrug, og der gives ikke ekstra bundfradrag i
forbindelse med f.eks. produktionsudvidelser.
Dermed betales der ikke mere i afgift, end der gjorde i
basisåret, hvis virksomheden ikke ændrer adfærd.
Virksomhederne belastes af en CO2-afgift på 150 kr. pr. ton CO2 ved øget brændselsforbrug,
hvorimod omlægningen er neutral ved uændret
adfærd. Ved mindre energiforbrug opnås en
besparelse.
Det sammenligneligt med tildeling af gratiskvoter inden for
det kvoteomfattede område, og der opnås dermed en
større ligestilling i de marginale omkostninger ved
energiforbrug mellem virksomheder inden for og uden for
kvotesektoren.
I perioden 2009-15 forhøjes dette beløb ved
kalenderårets start med 1,8 pct. Bundfradraget beregnes for
et kalenderår ad gangen. Bundfradraget kan dog ikke overstige
det pligtige afgiftstilsvar. Uudnyttet bundfradrag i et
opgørelsesår udbetales ikke og kan ikke
overføres til andre år.
Afgiftslempelserne for tung proces tilfaldt de tunge
processer, hvorimod bundfradraget foreslås at tilfalde
virksomheden. For at undgå, at en virksomhed, som efter de
gældende regler kan opnå tung proceslempelse for en
ganske beskeden del af virksomhedens processer efter de
foreslåede regler, kan udstrække bundfradraget til hele
virksomhedens procesforbrug, indsættes en
minimumsgrænse for bundfradraget.
Bundfradrag ydes derfor kun, såfremt at
brændselsforbruget til processer omfattet af bilag 1
udgør mere end 10 pct. af virksomhedens samlede
energiforbrug. Bundfradraget kan ikke overdrages alene men kun
sammen med de energitunge processer, som bundfradraget oprindeligt
var knyttet til.
Af hensyn til EU-retten skal de virksomheder, der er
berettigede til bundfradrag efter stk.1-4, dog i alle
tilfælde betale EU's minimumsafgifter af deres
brændselsforbrug til procesformål, jf. bilag 5. Ved
udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden
den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede
forbrug af hvert brændsel. Den samlede afgiftsbetaling i
forhold til det samlede forbrug af hvert enkelt brændsel skal
mindst udgøre minimumssatserne i bilag 5. Er dette ikke
tilfældet, skal dette indberettes til told- og
skatteforvaltningen, og der skal indbetales et beløb,
således at den samlede afgiftsbetaling for hvert
kalenderår mindst udgør minimumssatserne i bilag
5.
Hvis virksomheden øger sin CO2-udledning af den ene eller anden
årsag, er den marginale afgift 150 kr. pr. ton CO2. Den gennemsnitlige afgift kan derfor
godt komme over minimumssatserne. Ligger virksomhedens
afgiftsbetaling over minimumssatserne, tilbagebetales der ikke
afgift.
Skatteministeren kan fastsætte regler for indberetning
og administration af indbetaling af skyldig minimumsafgift.
Til nr. 14
Lovens § 10, stk. 2 henviser til en
tilbagebetalingshjemmel i § 9, stk. 1, der ikke
længere eksisterer. Der foretages derfor en
konsekvensrettelse.
Til nr. 15
Da bundfradraget vedrører energiforbrug og
afgiftsbetaling fra 2003-2007 fastsættes regler om opbevaring
af dokumentation - f.eks. i form af regnskabsmateriale - for
bundfradraget også længere tilbage end de 5 år,
der sædvanligvis gælder for opbevaring af
dokumentation. Virksomhederne skal således gemme
dokumentation for basisårene og beregning af bundfradraget,
så længe virksomhedens driftsleder får
bundfradraget.
Til nr. 16
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
der indsættes nye § 9 b og 9 c.
Til nr. 17
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
10.
Til § 5
Til nr. 1
Der foreslås en nedsættelse af afgifterne på
mineralolieprodukter som følge af dels forhøjelsen af
CO2-afgiften og dels
indførslen af NOx-afgiften.
De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og
frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i
bilag.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 1.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lov
nr. 1417 af 21. december 2005.
Til nr. 3
I biobrændstoffer (f.eks. bioethanol og biodiesel) er
energiindholdet lavere end i fossile brændstoffer. Dette
betyder, at der køres kortere på en liter
biobrændstof end på en liter fossil brændstof.
Hermed belastes biobrændstoffer med en højere afgift
pr. kørt kilometer end fossile brændsler, hvis de er
pålagt den samme afgift pr. enhed.
Derfor foreslås det, registrerede virksomheder
(virksomheder der udvinder eller fremstiller mineralolieprodukter
eller biobrændstoffer) kan afregne afgift efter
energiindholdet i biobrændstoffer. Det er dog et krav, at
energiindholdet opgøres eller foreligger på anden vis,
og at virksomheden kan fremvise dokumentation for opgørelsen
af energiindholdet.
Afgiften på biobrændstoffer m.v. efter
energiindhold er 129,2 øre pr. GJ for
benzinækvivalenter og er 75,6 øre pr. GJ for
dieselækvivalenter. I perioden 2008-2014 indekseres satserne
ligesom de øvrige energiafgifter. Dette er anført i
bilag 2.
Såfremt energiindholdet eller dokumentation for
energiindholdet ikke foreligger, fastsættes energiindholdet
for benzinækvivalenter til 32,9 MJ pr. liter og
energiindholdet for dieselækvivalenter til 35,9 MJ pr. liter,
som anført i mineralolieafgiftslovens § 9, stk.
2.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
der indsættes nye stykker i § 1.
Til nr. 5
Det foreslås, at for biobrændstoffer, hvor
afgiften beregnes efter energiindhold, og som blandes med andre
afgiftspligtige motorbrændstoffer, beregnes afgiften for
blandingen forholdsmæssigt.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningen til § 2, nr.
4.
Til nr. 7 og 8
For at opretholde balancen i energiafgiftssystemet i relation
til elpatronloven (lov nr. 1417 af 21. december 2005), skal
grænsen for, hvornår afgiften tilbagebetales til
virksomheder med varmeproduktion, der ikke samtidig producerer
elektricitet, men som har kraft-varmekapacitet, sættes ned,
når energiafgiften sættes ned.
De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og
frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i
bilag.
Til nr. 9 og 10
Justering af afgiften på overskudsvarme produceret ved
hjælp af mineralolier, som følge af dels
forhøjelsen af CO2-afgiften
og dels indførslen af NOx-afgiften for at opretholde balancen i
energiafgiftssystemet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 2, nr. 8.
Til nr. 11
Der er tale om en forkert henvisning om ledsagedokument, som
foreslås rettet.
Til nr. 12
Der foreslås en nedsættelse af afgiften på
mineralolieprodukter som følge af dels forhøjelsen af
CO2-afgiften og dels
indførslen af NOx-afgiften.
Alle satser rettes som konsekvens.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 10.
Til § 6
Til nr. 1-3
Det foreslås, at virksomhederne fremover alene kan
få aftaletilskud til dækning af CO2-afgift af elektricitet til tung proces
uden for det kvoteomfattede område. De virksomheder, der er
dækket af enten CO2-kvoter
eller bundfradrag, kan ikke opnå aftalerabat for deres
brændselsforbrug til procesformål, idet afgiften her
godtgøres enten fuldt ud (efter lov nr. 464 af 9. juni 2004,
som dog endnu ikke er trådt i kraft, da loven endnu ikke er
godkendt af Kommissionen efter statsstøttereglerne) eller
der alene betales EU's minimumsafgift. Desuden kan de særlige
regler for godtgørelse vedrørende fuelolie og gas- og
diselolie, som skulle sikre, at EU's minimumsafgifter blev
overholdt i alle tilfælde, bortfalde.
Aftaler vedrørende brændsler i let proces
virksomheder (promsaftaler) ophører. Det er fortsat muligt
at få 22 pct. tilskud til CO2-
og energiafgiften vedrørende rumvarme og varmt vand, hvis
rumvarmekriteriet er opfyldt.
De satser, som er anført, er de varige satser i 2015 og
frem. I perioden 2008-14 er satserne som anført i
bilag.
Aftaleordningen vedrørende el opretholdes
uændret.
Til § 7
Til nr. 1.
Det foreslås at fjerne det variable elproduktionstilskud
til værker, der bruger naturgas som brændsel. I stedet
gives et fast tilskud, svarende til det elproduktionstilskud som de
respektive værker modtog i enten 2005, 2006 eller 2007.
På denne måde stilles værkerne uændret,
hvis de ellers fortsætter med uændret
adfærd.
Til § 2: I det foreslåede stk. 5
bestemmes, at der ikke ydes tilskud til produktion af elektricitet,
der fremstilles ved forbrænding af affald på kraft- og
kraft-varme-anlæg placeret på centrale
kraftværkspladser.
Centrale kraft- eller kraft-varmeanlæg er anlæg,
som opføres på nærmere angivne
kraftværkspladser efter regler fastsat i medfør af
§ 10, stk. 6, i lov om elforsyning. Definitionen af
centrale kraft- og kraft-varme-anlæg vil således
være den samme efter lov om elforsyning og lov om tilskud til
elproduktion.
Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med
forslaget til ændring af lov om elforsyning, hvorefter de
centrale kraft-varme og kraft-varme-værker skal have mulighed
for at producere el og varme ved forbrænding af affald, dog
ikke husholdningsaffald, uden at de gældende hvile-i-sig-selv
regler for affaldsforbrænding skal gælde.
Til § 4: Det følger af stk. 1, at
administrationen af udbetalingen af tilskud varetages af
Energinet.dk, som også varetager udbetalingen af
pristillæg til miljøvenlig elproduktion efter
elforsyningsloven.
Energinet.dk er en særlig statslig virksomhed, som er
oprettet ved lov nr. 1384 af 20. december 2004 om
Energinet.dk.
Det følger af stk. 4, at elproduktionen med
fradrag af fornødent eget forbrug til elproduktionen
måles af netvirksomheden. Med netvirksomhed menes en
virksomhed med bevillig efter elforsyningsloven, som driver
distributionsnet. Netvirksomheden skal som led i sine pålagte
opgaver måle den elektricitet, som transporteres gennem
virksomhedens net.
Stk. 5 om oplysningspligt er uddybet. Det tilføjes
som en konsekvens af stk.1, at klima- og energiministeren kan
pålægge elproducenter at meddele fornødne
oplysninger til Energinet.dk. Endvidere præciseres, at der er
pligt til at meddele alle oplysninger, som er nødvendige for
udbetaling af tilskud samt tilsyn og kontrol med udbetalinger af
tilskud i medfør af loven.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring af § 5,
stk. 1 i sammenhæng med, at Energinet.dk ifølge
den foreslåede § 4, stk. 1, jf. ændring
nr. 1, varetager administrationen vedrørende udbetaling af
tilskud.
Til nr. 3
Sanktionsbestemmelsen § 7 i den gældende lov
om tilskud til elproduktion foreslås ophævet. Efter
denne bestemmelse kan Energistyrelsen og tidligere told- og
skatteforvaltningen i sager om overtrædelse, der
medfører bødeansvar, afgøre disse med en
administrativ bøde. Bestemmelsen har aldrig været
taget i anvendelse, og det vurderes derfor ikke nødvendigt
at opretholde den.
Sanktionsbestemmelsen i § 6 den gældende lov
om tilskud til elproduktion, hvorefter der kan idømmes
bøde til den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger om den tilskudsberettigede produktions art og omfang,
foreslås videreført uændret.
Til nr. 4
Den hidtidige § 8, stk. 6, hvorefter klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at dele af
tilskudsordningen administreres af Energinet.dk, ophæves som
en konsekvens af den foreslåede § 4, stk. 1,
jf. ændring nr. 1, hvorefter Energinet.dk varetager
administrationen vedrørende udbetaling af tilskud.
Til § 8
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den nye § 9 b, jf. forslagets nr. 2 nedenfor
Til nr. 2
Det foreslås, at der gives hjemmel til at omkostninger
til at give elproducenter med tung proces kompensation for
forhøjet CO2-afgift kan
opkræves hos forbrugeren som en del af PSO-bidraget.
Forhøjelsen af CO2-afgiften samtidig med, at fritagelsen
fra CO2-afgift for brændsler
til elproduktion ophæves, gør det nødvendigt at
indføre en kompensation til de elværker, der
pålægges afgift.
Kompensationen finansieres via en forhøjelse af
PSO-bidraget. For at forbrugerne holdes skadesløse for
forhøjelsen af PSO-bidraget, nedsættes CO2-afgiften af el ved anden lovgivning
tilsvarende.
Kompensationen gøres til et fast beløb baseret
på elværkernes historiske brændselsforbrug.
Basisåret, som kompensationen beregnes ud fra er det
højeste energiforbrug i 2005, 2006 eller 2007.
Kompensationen udgør forskellen mellem det afgiftstilsvar,
som de nye afgiftssatser ville have medført med det
energiforbrug der var tilfældet i basisåret, og den
afgift der reelt blev betalt i det pågældende
basisår.
På denne måde stilles elproducenterne
uændret i forhold til før afgiftsforhøjelserne
og afskaffelsen af fritagelserne, hvis de vel at mærke ikke
ændrer adfærd. Der gives dog ikke øget
kompensation i tilfælde af f.eks. udvidelse af
produktionen.
Der foreslås hjemmel til, at der kan udbetales
kompensation til elproducenter med tung proces, som følge
af, at der indføres CO2-afgift for brændsel til
ikke-kvoteomfattet elproduktion.
Til nr. 3.
Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af
nr. 6.
Til nr. 4
Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af
nr. 6.
Til nr. 5
Decentrale kraft-varmeanlæg med naturgas eller biogas
som brændsel, der tidligere modtog et variabelt
elproduktionstilskud, tildeles med denne bestemmelse et ekstra fast
grundbeløb som kompensation for det afskaffede
elproduktionstilskud. Grundbeløbet baserer sig på
historiske data.
Se i øvrigt bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 6
Det foreslås at afskaffe muligheden for at afregne
elpriser efter treledstariffen. Værker med en effekt på
mellem 5 og 10 MW kan afregne efter treledstarif i maksimalt 2
år, og små værker med en effekt på op og
til med 5 MW kan afregne efter treledstarif uden
tidsbegrænsning. En afskaffelse af treledstariffen betyder,
at alle værker skal afregne på
markedsvilkår.
Treledstariffen betyder normalt højere afregning end
markedspriser. Ved overgang til markedsvilkår kunne derfor
forventes et fald i samproduktionen.
Dette betyder, at der i stedet fremover modtages et fast
grundbeløb i pristillæg baseret på historiske
data. Således afregnes pristillæg efter § 58
fremover.
Se i øvrigt bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 7
Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af
nr. 5.
Til nr. 8
Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af
nr. 5.
Til nr. 9
Der foreslås en konsekvensrettelse som følge af
nr. 5.
Til nr. 10
Der foreslås en konsekvensrettelse i § 59 a,
stk. 1, som følge af nr. 6. Af redaktionelle hensyn
bestemmelse nyaffattet.
Til § 9
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring af
opkrævningslovens bilag 1 ved indførelsen af en ny
NOx-afgiftslov.
Til § 10
Til stk. 1
Lovens bestemmelser skal statsstøttenotificeres til
EU-kommissionen, og kan derfor først træde i kraft,
når Kommissionen har godkendt loven efter
statsstøttereglerne. På grund af denne notifikation
indsættes der i loven en bemyndigelse til skatteministeren
til at sætte loven i kraft, når
statsstøttegodkendelsen foreligger, jf. dog stk. 2, 3
og 4.
Der vil være sammenfald mellem
ikrafttrædelsestidspunkt og virkningstidspunkt. Indtil loven
træder i kraft, gælder de nuværende regler.
Til stk. 2
Det bemærkes, at en bestemmelse om forbrugsregistrering
samt enkelte konsekvensrettelser i gasafgift- og CO2-afgiftsloven ikke skal godkendes af
EU-Kommissionen. Disse bestemmelser kan derfor træde i kraft
uafhængigt af de øvrige ændringer.
Til stk. 3
Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges
til at fastsætte ikrafttrædelsen af § 7 og 8, som
vedrører ændringer af lovgivningen på Klima- og
Energiministeriets ressortområde, når Kommissionens
godkendelse efter statsstøttereglerne foreligger.
Til stk. 4
Det foreslås, at for løbende leverancer finder
lovens bestemmelser anvendelse på en så stor andel af
leverancerne, der er sket, fra lovens
ikrafttrædelsestidspunkt og indtil
afregningstidspunktet.
Til stk. 5
Hvis loven træder i kraft midt i et år, skal
virksomheder, der med den nye lov får ret til bundfradrag,
ikke have tildelt bundfradrag for et helt år. Bundfradraget
skal i så fald kun udgøre så mange 1/12, som der
er måneder tilbage af året for
ikrafttrædelse.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 6. Af
forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i
helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt
en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som består
af | | 1. I § 6,
stk. 1, ændres »51,2 øre« til: »56,3
øre«. |
1) en energiafgift på 46,6
øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015
med 1,8 pct., jf. bilag 2, 2)-3) - - - | | 2.§ 6, stk.
1, nr. 1, affattes således: »1) en energiafgift på 51,7
øre pr. kWh. I perioden 2008-2014 udgør satserne dog
som anført i bilag 2,« |
Stk. 2. Af
forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7
øre pr. kWh, som består af | | 3. I § 6,
stk. 2, ændres »57,7 øre« til: »68,2
øre«. |
1) en energiafgift på 53,1
øre pr. kWh, som reguleres årligt i perioden 2008-2015
med 1,8 pct., jf. bilag 3, 2)-3) - - - Stk. 3. - -
- | | 4. I § 6,
stk. 2, nr. 1, affattes således: » 1) en energiafgift på 63,6
øre pr. kWh. I perioden 2008-2014 udgør satserne dog
som anført i bilag 3,« |
| | |
§ 11. - -
- Stk. 2-8. - -
- Stk. 9. I det
omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet
af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved
særlige installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks mv., lov om afgift af naturgas og bygas og denne
lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst
32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget
forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling
for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv., sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september.
Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af
eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts,
såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m²
pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter
reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen
sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme,
der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres,
ydes der ikke tilbagebetaling. Den sats, der er nævnt i 1.
pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf.
bilag 4. | | 5. I § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres
»52,50 kr.« til: »54,38 kr.« 6.§ 11,
stk. 9, sidste pkt., affattes således: »I perioden 2008-2014 er satsen
nævnt i 1. pkt. som anført i bilag 4.« |
| | |
Stk. 10-16. - -
- Stk. 17.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober
2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, samt værker
omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til
de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten
vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh ab
værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af
fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter
denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre
pr. kWh ab værk forholdsmæssigt. Hvis virksomheden
producerer både el og varme samtidig, er perioden for
opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved
samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun
anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og
skatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt.,
reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag
5. Stk. 18. - -
- | | 7. I § 11,
stk. 17, 2. og 3. pkt. ændres »45 kr.« til:
»47 kr.«, og »16,2 øre« ændres
til: »16,9 øre«. 8.§ 11,
stk. 17, sidste pkt., affattes således: »I perioden 2008-2014 er satserne
nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag
5.« |
| | |
| | 9. Bilag 2-5 affattes således: |
Se tabel 1 b | | Se tabel 1 a |
| | |
| | § 2 I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 1. Der
betales afgift til statskassen af naturgas og bygas, der forbruges
her i landet. | | 1.§ 1, stk.
2, affattes således: |
Stk. 2.
Afgiften udgør for naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal
m³ (Nm³) 204,2 øre pr. Nm³. Afgiften
reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag
2. | | »Stk. 2.
Afgiften udgør for naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal
m3 (Nm3) 215,8 øre pr. Nm3. I perioden 2008-2014 er satsen dog
som anført i bilag 2.« |
| | |
Stk. 3. For
afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse
som motorbrændstof, udgør afgiften dog 284,2
øre pr. Nm³ gas med en nedre brændværdi
på 39,6 megajoule (MJ). Af gas, der anvendes til
elektricitets- og varmefremstilling på stationære
motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2.
Den sats, der er nævnt i 1. pkt., reguleres årligt i
perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3. Stk. 4-5. - -
- | | 2. I § 1,
stk. 3, 1. pkt., ændres »284,2 øre« til:
»309,2 øre«. 3.§ 1, stk.
3, 3. pkt., affattes således: »I perioden 2008-2014 er satsen dog
som anført i bilag 3.« |
| | |
§ 3. - -
- | | 4. I § 3,
stk. 5, indsættes efter 1. pkt.: |
Stk. 2-4. - -
- Stk. 5.
Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt
mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et
kraftvarmeværk registreret efter stk. 1, kan registreres hos
told- og skatteforvaltningen. Det er dog en betingelse, at mindst
50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret
til virksomheder registreret efter stk. 4. Stk. 6-11. - -
- | | »Registreringen af et decentralt
eller industrielt kraft-varme-værks omfatter endvidere var
meproduktionsanlæg, der er beliggende inden for samme
lokalitet som kraft-varme-værket, og som fremstiller varme af
brændsler, der er afgiftspligtige efter lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. eller lov om stenkul, brunkul og koks
m.v.« |
| | |
§ 8. - -
- Stk. 2-3. - -
- Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober
2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt værker
omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til
de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten
vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige
varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt.
Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er
perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt.
døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne
i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er
godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker
efter reglerne i stk. 3. De satser, der er nævnt i 2. og 3.
pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf.
bilag 4. Stk. 5-7. - -
- | | 5. I § 8,
stk. 4, 2. og 3. pkt., ændres »45 kr.« til:
»47 kr.« 6.§ 8, stk.
4, sidste pkt., affattes således: » I perioden 2008-2014 er satserne
nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag
4.« |
| | |
§ 10. - -
- Stk. 2-8. - -
- Stk. 9. I det
omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes
tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme,
nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af
elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om
energiafgift af mineralolieprodukter mv. og denne lov med 52,50 kr.
pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme
hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget
kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1.
pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst
32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget
forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld
tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse
af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller til
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september.
Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af
eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts,
såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m²
pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter
reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen
sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift
af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del
af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført
et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk.
1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. De satser, der er nævnt i
1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8
pct., jf. bilag 5. Stk. 10-11. - -
- | | 7. I § 10,
stk. 9, ændres i pkt. 1 »52,50 kr.« til:
»54,38 kr.«, ændres i 2. pkt. »42,00
kr.« til: »43,51 kr., og i 4. pkt. ændres stk.
15« til »stk. 14«. 8.§ 10,
stk. 9, sidste pkt., affattes således: »I perioden 2008-2014 er satserne
nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag
5.« |
| | |
Stk. 12.
Energiindholdet i den i stk. 12 omhandlede nyttiggjorte varme luft
kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2
gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften.
Når beregningen sker på sidstnævnte måde,
og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til
opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af
væsker som nyttiggjort varme efter stk. 9. Samtidig modregnes
denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft.
Transporterer de pågældende anlæg også
luft, der ikke er omfattet af stk. 12, kan beregningen baseres
på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som
den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende
anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side
mængden af luft, som er omfattet af stk. 11, og på den
anden side den totale mængde transporteret luft. Stk. 13-14. - -
- | | 9. I § 10,
stk. 12, 1. og 4. pkt., ændres »stk. 12« til:
»stk. 11«. |
| | |
| | 10.Bilag 2-5
affattes således: |
Se tabel 2 b | | Se tabel 2 a |
| | |
| | § 3 I lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober
2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december
2007 foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 1. - -
- Stk. 2.
Afgiften udgør for 1) de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte
varer 51,9 kr. pr. gigajoule (GJ), | | 1. I § 1,
stk. 2, nr. 1, ændres »51,9 kr.« til: »54,5
kr.« |
| | |
2) de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer
12,9 kr. pr. gigajoule (GJ). Stk. 3. - -
- | | 2. I § 1,
stk. 2, nr. 2, ændres »12,9 kr.« til: »14,9
kr.« |
| | |
| | 3.§ 1, stk.
4, affattes således: |
Stk. 4. Såfremt registrerede
virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske
brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5,
betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør | | »Stk. 4. Hvis registrerede
virksomheder ikke foretager opgørelse af varernes faktiske
brændværdi for varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5,
betales afgift af varernes vægt. Afgiften udgør |
1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1
1.449,2 kr. pr. t | | 1) for varer omfattet af stk. 1, nr. 1,
1.526,0 kr. pr. ton, |
2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2
1.707,3 kr. pr. t | | 2) for varer omfattet af stk. 1, nr. 2,
1.798,5 kr. pr. ton, |
3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3
1.047,8 kr. pr. t | | 3) for varer omfattet af stk. 1, nr. 3,
1.035,5 kr. pr. ton, |
4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4
1.990,0 kr. pr. t | | 4) for varer omfattet af stk. 1, nr. 4,
2.098,2 kr. pr. ton, |
5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5,
litra a 1.482,4 kr. pr. t | | 5) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5,
litra a, 1.558,7 kr. pr. ton og |
6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5,
litra b 1.951,1 kr. pr. t. | | 6) for varer omfattet af stk. 1, nr. 5,
litra b, 2.049,2 kr. pr. ton.« |
| | |
| | 4.§ 1, stk.
5 og 6, affattes således: |
Stk. 5. For
virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde varme,
der produceres ved forbrændingen af affald, kan afgiften
opgøres efter vægten af det affald, der er
medgået til produktion af varme som nævnt under stk. 1,
nr. 6. Afgiften udgør | | »Stk. 5.
For virksomheder, der ikke måler den faktiske mængde
varme, der produceres ved forbrændingen af affald, kan
afgiften opgøres efter vægten af det affald, der er
medgået til produktion af varme, som nævnt under stk.
1, nr. 6. Afgiften udgør |
1) for træaffald 170,0 kr. pr.
t | | 1) for træaffald, 196,1 kr. pr. ton
og |
2) for andet affald 110,0 kr. pr. t | | 2) for andet affald, 126,9 kr. pr.
ton. |
Stk. 6. De
satser, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, reguleres årligt
i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 2-4. Stk. 7. - -
- | | Stk. 6. I
perioden 2008-2014 er satserne nævnt i stk. 2, 4 og 5 som
anført i bilag 2-4.« |
| | |
§ 2. - - - Stk. 2. - - - | | |
Stk. 3. Virksomheder med et årligt
forbrug på over 4.000 GJ varme inden for samme lokalitet
direkte leveret fra et registreret kraft-varme-værk omfattet
af bilag 1 til denne lov eller en mellemhandler registreret efter
stk. 4, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 8 i denne lov
og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge
love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. | | 5. I § 2,
stk. 3, indsættes efter »bilag 1 til denne lov«:
», et decentralt eller industrielt kraft-varme værk
registreret efter stk. 4« |
| | |
| | 6.§ 2, stk.
4, affattes således: |
Stk. 4.
Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et
registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne
lov, hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er
transporteret til virksomheder registreret efter stk. 3, kan
registreres hos told- og skatteforvaltningen. | | »Stk. 4.
Decentrale og industrielle kraft-varme-værker samt
mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et
kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne lov, kan
registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en
betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12
måneder er transporteret til virksomheder registreret efter
stk. 3.« |
| | |
Stk. 5.
Mellemhandlere, der registreres efter stk. 4, skal stille sikkerhed
for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter
stk. 3 registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse
fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte nærmere regler for
sikkerhedsstillelsen. Stk. 6-10. - -
- | | 7.§ 2, stk.
5, 1. pkt., affattes således: »Decentrale og industrielle
kraft-varme-værker samt mellemhandlere, der registreres efter
stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som
transporteres til andre end virksomheder registreret efter stk.
3.« |
| | |
§ 5. - -
- | | 8. I § 5,
stk. 2, indsættes som 2. pkt.: |
Stk. 2.
Registrerede virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt
omfang afsætter afgiftspligtige varer, skal opgøre den
afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden
er forbrugt i virksomheden eller fraført denne. Stk. 3-7. - -
- | | »Decentrale og industrielle
kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2.
pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved
opgørelsen fradrage kul, der er indeholdt i varmeleverancen
til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf.
§ 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og
bygas.« |
| | |
Stk. 8. For
virksomheder registreret efter § 2, stk. 3, er den
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode den mængde
afgiftspligtige kul, der er indeholdt i leverancen af varme fra et
registreret kraft-varme-værk omfattet af bilag 1 til denne
lov eller en mellemhandler registreret efter § 2, stk. 4, i
det omfang afgiften indeholdt i varmeleverancen ikke opfylder
betingelserne for tilbagebetaling efter § 8. | | 9. I § 5,
stk. 8, indsættes efter »bilag 1 til denne lov«:
», et decentralt eller industrielt kraft-varme-værk
registreret efter § 2, stk. 4,«. |
| | 10. I § 5
indsættes efter stk. 9 som nyt stykke: |
Stk. 9. - - - Stk. 10. - - - | | »Stk.
10. For decentrale og industrielle kraft-varme-værker
registreret efter § 2, stk. 4, er den afgiftspligtige
mængde kul for en afgiftsperiode den forbrugte mængde
kul, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter
reglerne i § 7, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages
kul, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder
registreret efter § 2, stk. 3.« Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og
12. |
Stk. 11. Told-
og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler for
opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk.
8-10. | | 11. I § 5,
stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 8-10«
til: »stk. 8-11«. |
| | |
§ 7. - -
- Stk. 2. - -
- | | |
Stk. 3.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som den 1. oktober
2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, samt værker
omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til
de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten
vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige
varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt.
Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er
perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt.
døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne
i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er
godkendt af told- og skatteforvaltningen. Tilbagebetaling sker
efter reglerne i stk. 2. De satser, der er nævnt i 2. og 3.
pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf.
bilag 5. Stk. 4-8. - -
- | | 12. I § 7,
stk. 3, 2. og 3. pkt., ændres »45 kr.« til:
»47 kr.« 13.§ 7,
stk. 3, sidste pkt., affattes således: »I perioden 2008-2014 er satserne
som anført i bilag 5.« |
| | |
§ 8. - -
- Stk. 2-7. - -
- | | |
Stk. 8. I det
omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes
tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme,
nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af
elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov
om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr.
gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme
hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget
kraft-varme-anlæg, nedsættes tilbagebetalingen efter 1.
pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst
32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget
forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld
tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse
af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september.
Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af
eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts,
såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m²
pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter
reglerne i stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen
sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift
af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den
del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført
et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk.
1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. De satser, der er nævnt i
1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8
pct., jf. bilag 6. Stk. 9-14. - -
- | | 14. I § 8,
stk. 8, ændres i 1. pkt. »52,50 kr.« til:
»54,38 kr.«, og i 2. pkt. ændres »42,00
kr.« til: »43,51 kr.« 15.§ 8,
stk. 8, sidste pkt., affattes således: »I perioden 2008-2014 er satserne
nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 6.
« |
| | |
| | 16.Bilag 2-6
affattes således: |
Se tabel 3 b | | Se tabel 3 a |
| | |
| | § 4 I lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august
2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december
2007, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.§ 2, stk.
1, affattes således: |
§ 2.
Afgiften udgør for | | »I perioden 2008-2014 er satserne
for de enkelte år som anført i bilag 2. Fra 2015
udgør afgiften for |
1. gas- og dieselolie 24,3 øre pr.
l | | 1) gas- og dieselolie, 45,1 øre pr.
liter, |
2. Fuelolie 28,8 øre pr. kg | | 2) fuelolie, 53,9 øre pr. kg, |
3. fyringstjære 25,2 øre pr.
kg | | 3) fyringstjære, 48,5 øre pr.
kg, |
4. petroleum 24,3 øre pr. l | | 4) petroleum, 45,1 øre pr.
liter, |
5. stenkul (inkl. stenkulsbriketter),
koks, cinders og koksgrus 217,8 kr. pr. t | | 5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter),
koks, cinders og koksgrus, 16,1 kr. pr. GJ eller 452,1 kr. pr.
ton, |
6. jordoliekoks 290,7 kr. pr. t
brunkulsbrikettter og | | 6) jordoliekoks, 15,6 kr. pr. GJ eller
516,0 kr. pr. ton, |
7. brunkul 160,2 kr. pr. t | | 7) brunkulsbriketter og brunkul, 16,1 kr.
pr. GJ eller 306,8 kr. pr. ton, |
8. elektricitet 8,3 øre pr.
kWh | | 8) elektricitet, 6,7 øre pr.
kWh, |
9. autogas (LPG) 14,4 øre pr.
l | | 9) autogas (LPG), 27,4 øre pr.
liter, |
10. anden flaskegas (LPG) 27,0 øre
pr. kg | | 10) anden flaskegas (LPG), 50,8 øre
pr. kg, |
11. gas (bortset fra LPG), der anvendes
ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) 26,1 øre
pr. kg | | 11) gas (bortset fra LPG), der anvendes
ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), 50,4 øre
pr. kg, |
12. naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal
m³ (Nm³ ) 19,8 øre pr. Nm3 | | 12) naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3
(Nm3), 38,4 øre pr. Nm3, |
13. andre varer henhørende under
position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur | | 13) andre varer henhørende under
position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede
nomenklatur, |
a) med et vandindhold på mindst 27
pct. 201,6 kr. pr. l | | a) med et vandindhold på mindst 27
pct., 13,6 kr. pr. GJ eller 388,8 kr. pr. ton, |
b) med et vandindhold på mindre end
27 pct. 279,9 kr. pr. l | | b) med et vandindhold på mindre end
27 pct., 13,6 kr. pr. GJ eller 511,2 kr. pr. ton og |
14. benzin 22 øre pr. l | | 14) benzin, 40,8 øre pr.
liter.« |
| | |
| | 2.§ 2, stk.
2, 1. og 2. pkt., affattes således: |
Stk. 2.
Afgiftssatsen ved 15°C for varer nævnt under stk. 1, nr.
1 og 4, udgør 24,3 øre pr. l og for varer nævnt
under stk. 1, nr. 14, udgør 21,8 øre pr. l. De
satser, der er nævnt i stk. 1 og nærværende
stykke, reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct.,
jf. bilag 2. For gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages
der en forholdsmæssig regulering af afgiften ved en lavere
eller højere brændværdi end 39,6 MJ pr.
Nm³. Stk. 3-5. - -
- | | »Stk. 2.
Afgiftssatsen ved 15 °C for varer nævnt under stk. 1, nr.
1 og 4, udgør 44,8 øre pr. l og for varer nævnt
under stk. 1, nr. 14, 40,4 øre pr. l. I perioden 2008-2014
er satserne nævnt i 1. pkt. dog som anført i bilag
2.« |
| | |
§ 7.
Fritaget for afgift er 1) - - - 2) afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-12, der anvendes til
fremstilling af elektricitet i kraftværker og
kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, efter
bestemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter mv. og § 8, stk. 2, i lov
om afgift af naturgas og bygas, 3) afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 5-7 og 13, der anvendes til fremstilling af
elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der
afsætter elektricitet, eller til dampskibsfart og
jernbanedrift efter bestemmelserne i henholdsvis § 7, stk. 1
og 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.
Bestemmelserne i § 7, stk. 5, i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks mv. finder tilsvarende anvendelse, og 4) - - - | | 3. I § 7,
stk. 1, nr. 2, indsættes efter
»kraft-varme-værker,«: »som har tilladelse
til udledning af CO2, jf. § 9 i
lov om CO2-kvoter, og«. 4. I § 7,
stk. 1, nr. 3, indsættes efter
»kraft-varme-værker,«: »som har tilladelse
til udledning af CO2, jf. § 9 i
lov om CO2-kvoter, og«, og
»stk. 1 og 4« ændres til: »stk. 1 og
6«. |
| | |
Stk. 2-4 - -
- | | |
Stk. 5.
Afgiften tilbagebetales for 1) afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13, der anvendes af en
virksomhed, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
til sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der ikke er
omfattet af stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, eller
anvendes på anden måde end som motorbrændstof
eller brændstof til fremstilling af varme eller anvendes til
fremstilling af elektricitet, som ikke er fritaget for afgift efter
stk. 2. Andelen af afgiftspligtige varer, som er forbrugt til
produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker, der
afsætter elektricitet, opgøres efter reglerne i §
9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
§ 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.
eller § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas.
Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har
fradragsret for indgående merværdiafgift for
varerne, 2)-5) - - - | | 5. I § 7,
stk. 5, nr. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Afgiften
tilbagebetales dog ikke for elektricitet produceret på
anlæg, som ikke er omfattet af § 9 i lov om CO2-kvoter.« |
| | |
Stk. 7.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller som den 1. oktober
2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, samt værker
omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til
de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten
vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh ab
værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af
fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne
lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de
5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh ab værk
forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el
og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften
efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og
varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis
opgørelsesproceduren er godkendt af told- og
skatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt.
reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag
3. Stk. 8. - -
- | | 6. I § 7,
stk. 7, 2. og 3. pkt., ændres »5 kr.« til:
»9,6 kr.«, og »1,8 øre« ændres
til: »3,5 øre«. 7.§ 7, stk.
7, sidste pkt., affattes således: »I perioden 2008-2014 er satserne
nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag
4.« |
| | |
§ 9. - -
- | | 8.§ 9, stk.
2, affattes således: |
Stk. 2. Uanset
stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, få 13/18 af afgiften efter
nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13, der anvendes som
nævnt i nr. 1-14 i bilag 1 til denne lov, og af varer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-13, der anvendes som
nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov. For
afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8,
udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften. For de i nr.
15-37 i bilag 1 til denne lov nævnte anvendelser kan
afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de
omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er
omfattet af bilag 1. Virksomheder, der forbruger afgiftspligtige
varer efter § 2, stk.1, nr. 8, direkte til fremstilling af
varme til anvendelser nævnt i nr. 1-14 i bilag 1 til denne
lov, kan dog få tilbagebetalt 61/86 af afgiften. For de i nr.
2-37 i bilag 1 nævnte anvendelser ydes den forhøjede
tilbagebetaling på betingelse af, at forbruget
vedrører en årlig produktion på mindst 10 t.
Tilbagebetalingen ydes efter fradrag pr. kg fuelolie og pr. l gas
og dieselolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra
olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3,
1. pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Fradraget er 3 øre pr. kg fuelolie. For virksomheder, som
ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer efter § 1, stk. 1, i
lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, er
fradraget dog på 3,175 øre pr. kg fuelolie og 0,7
øre pr. l gas og dieselolie. Stk. 3. - -
- | | »Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, få 57,3 pct. af afgiften efter
denne lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af §
2, stk. 1, nr. 8, der anvendes som nævnt i bilag 1 til denne
lov. For anvendelser nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne
lov kan afgiftspligtig elektricitet anvendt til ventilation
medregnes som en del af anvendelsen omfattet af bilaget.
Virksomheder, der forbruger afgiftspligtige varer efter § 2,
stk. 1, nr. 8, direkte til fremstilling af varme, kan ligeledes
få tilbagebetalt 57,3 pct. af afgiften. For de i nr. 2-37 i
bilag 1 nævnte anvendelser ydes tilbagebetalingen på
betingelse af, at forbruget vedrører en årlig
produktion på mindst 10 tons. I perioden 2008-2014 er
satserne nævnt i 1. og 3. pkt. som anført i bilag
4.« |
| | |
Stk. 4. I det
omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes
tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende
nyttiggøres ved særlige installationer, der er
indrettet til indvinding af varme, nedsættes
tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr GJ (gigajoule) varme. For
nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret
på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes
tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule varme. I
det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen
dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for leverancen.
Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget
forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i
perioden 1. april til 30. september. Såfremt
nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11,
stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme,
der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres,
ydes der ikke tilbagebetaling. De satser, der er nævnt i 1.
og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8
pct. årligt, jf. bilag 4. Stk. 5-8. - -
- | | 9.§ 9, stk.
4 og 17, ophæves. Stk. 5-16 bliver stk. 4-15, og stk. 18
bliver stk. 16. |
| | 10 § 9,
stk. 9, der bliver stk. 8, affattes således: |
Stk. 9. For de
anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilag 1 til loven, ydes
uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 61/86 af
afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys
efter betingelserne i enten stk. 10-14 og 16 eller stk. 15 og
16. Stk. 10-13. - -
- | | »Stk. 9.
For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilag 1 til loven,
ydes uanset stk. 2, en tilbagebetaling af afgiften på 57,3
pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til
vækstlys efter betingelserne i enten stk. 9-13 og 15 eller
stk. 14 og 15. I perioden 2008-2014 er satsen nævnt i 1. pkt.
for de enkelte år som anført i bilag 4.« |
| | |
Stk. 14.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
opgørelsen af elektricitet til vækstlys, regler om
installation af målere, regler for opgørelsen af den
faktiske solbelysning, og for hvilke planter der er omfattet af
reglerne i § 9, stk. 10-12. Stk. 15-18. - -
- | | 11. I § 9,
stk. 14, der bliver stk. 13, ændres »stk. 10-12«
til: »stk. 9-11«. |
| | |
§ 9 a. - -
- Stk. 2-3. - -
- Stk. 4.
Reglerne i § 9, stk. 4-8, 17 og 18, finder tilsvarende
anvendelse for stk. 1-3. Stk. 5.- -
- | | 12. I § 9
a, stk. 4, ændres »stk. 4-8, 17 og 18« til:
»stk. 4-7 og 17«. |
| | |
| | 13. Efter §
9 a indsættes: |
| | Ȥ 9
b. Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt
afgiften efter denne lov af varme, der leveres fra en
produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9
i lov om CO2-kvoter til virksomheden, og der anvendes til
procesformål, som er tilbagebetalingsberettigede efter §
11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i
lov om afgift af naturgas og bygas og § 8 i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v. |
| | Stk. 2.
Andelen af en fjernvarmeleverance, som er leveret fra en
produktionsenhed med tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9
i lov om CO2-kvoter til virksomheden, skal fremgå af
fakturaen for fjernvarmeleverancen. |
| | Stk. 3. Der
kan ikke opnås bundfradrag efter § 9 c for varme
omfattet af stk.1. |
| | § 9 c.
Momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af
CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender afgiftspligtige
brændsler omfattet af § 2, stk. 1-7 og 9-13 bortset fra
brændsler til fjernvarme i denne lov til formål
nævnt i bilag 1 til loven, kan opnå et bundfradrag i
virksomhedens betaling af afgift af førnævnte
brændsler, der anvendes til procesformål, som er
tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter mv., § 10 i lov om afgift af naturgas
og bygas og § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. Såfremt virksomheden ønsker at benytte
bundfradrag efter denne lov, skal virksomheden anmelde dette til
told- og skatteforvaltningen, inden udnyttelse af bundfradrag kan
ske. |
| | Stk. 2.
Bundfradraget ydes til virksomhedens driftsleder. Ved driftsleder
forstås den juridiske eller fysiske person, der ejer en
produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning
til formål nævnt i bilag 1 til loven. Ændringer i
driftsleder skal meddeles told og skatteforvaltningen. |
| | Stk. 3. Ved
basisårene forstås perioden fra den 1. januar 2003 til
den 31. december 2007. Hvis en produktionsenhed ikke har
været i drift i alle basisårene, anvendes
driftsperioden inden for basisårene som basisår. |
| | Stk. 4. Uanset
stk. 2 kan perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december
2007 anvendes som basisår. |
| | Stk. 5.
Bundfradraget beregnes som en afgift beregnet som virksomhedens
forbrug af afgiftspligtige brændsler til tung
procesformål bortset fra fjernvarme efter stk.1 i 2007 ganget
med de satser, der gælder for 2008 efter denne lov fratrukket
virksomhedens gennemsnitlige nettoafgiftsbetaling i
basisårene eller basisåret vedrørende forbrug af
afgiftspligtige brændsler til tung procesformål efter
stk. 1. I perioden 2009-15 forhøjes bundfradraget beregnet
som ovenfor med 1,8 pct. ved kalenderårets start. |
| | Stk. 6.
Bundfradrag ydes kun, hvis brændselsforbruget til processer
omfattet af bilag 1 udgør mere end 10 pct. af virksomhedens
samlede energiforbrug. Bundfradraget er knyttet til processer
omfattet af bilag 1. Bortfalder virksomhedens processer omfattet af
bilag 1, kan virksomhedens driftsleder ikke længere
opnå bundfradrag. |
| | Stk. 7.
Bundfradraget beregnes for et kalenderår ad gangen.
Bundfradraget kan dog ikke overstige afgiften. Uudnyttet
bundfradrag i et år udbetales ikke og kan ikke
overføres til andre år. |
| | Stk. 8. De
virksomheder, der er berettigede til bundfradrag efter stk. 1-4,
skal dog i alle tilfælde betale EU's minimumsafgifter af
deres brændselsforbrug til procesformål, jf. bilag
5. |
| | Stk. 9. Ved
udløbet af hvert kalenderår opgør virksomheden
den samlede afgiftsbetaling for hvert brændsel og det samlede
forbrug af hvert brændsel. Den samlede afgiftsbetaling i
forhold til det samlede forbrug af hvert enkelt brændsel skal
mindst udgøre minimumssatserne i bilag 5. Er dette ikke
tilfældet, skal dette indberettes til told- og
skatteforvaltningen, og der skal indbetales et beløb,
således at den samlede afgiftsbetaling for hvert
kalenderår mindst udgør minimumssatserne i bilag
5. |
| | Stk. 10.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
indberetning og administration af indbetaling af skyldig
minimumsafgift.« |
| | |
§ 12. - -
- Stk. 2. - -
- | | 14. I § 12
indsættes som stk. 3: |
| | »Stk. 3.
Virksomheder, der får bundfradrag, jf. § 9 c, skal
opbevare dokumentation for basisårene, der ligger til grund
for bundfradraget, så længe bundfra draget
benyttes.« |
§ 13. - -
- Stk. 2. - -
- | | |
Stk. 3.
Registrerede virksomheder skal ikke indbetale afgift af den del af
eget forbrug, for hvilken der ydes tilbagebetaling efter § 9
eller § 9 a eller tilskud efter lov om statstilskud til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder
med et stort energiforbrug. | | 15. I § 13,
stk. 3, ændres »§ 9 eller § 9 a« til:
»§§ 9, 9 a, 9 b eller 9 c«. |
| | |
| | 16.Bilag 2-6
affattes således: |
Se tabel 4 b. | | Se tabel 4 a |
| | |
| | § 5 I lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af
3. april 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19.
december 2007, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.§ 1, stk.
1 affattes således: |
§ 1. Der
betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i landet. Afgiften
beregnes efter de satser, der var gældende den 1. oktober
2007 med en årlig regulering i perioden 2008-2015 på
1,8 pct., jf. bilag 2. Stk. 2. - -
- | | »Der betales afgift af
mineralolieprodukter m.v. her i landet. I perioden 2008-2014 er
satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. Fra
2015 udgør afgiften udgør for 1) Gas- og dieselolie, der anvendes som
motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagstemperatur
og 301,6 øre pr. liter ved 15 C, |
| | 2) Anden gas- og dieselolie, 195,5
øre pr. liter ved dagstemperatur og 194,3 øre pr.
liter ved 15 C, |
| | 3) Let dieselolie (svovlindhold
højst 0,05 pct.), 291,8 øre pr. liter ved
dagstemperatur og 290,1 øre pr. liter ved 15 C, |
| | 4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold
højst 0,005 pct.), 271,1 øre pr. liter ved
dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15 C, |
| | 5) Svovlfri dieselolie (svovlindhold
højst 0,001 pct.), 271,1 øre pr. liter ved
dagstemperatur og 269,5 øre pr. liter ved 15 C, |
| | 6) Fuelolie, 221,5 øre pr.
kg, |
| | 7) Fyringstjære, 199,4 øre
pr. kg, |
| | 8) Petroleum, der anvendes som
motorbrændstof, 303,4 øre pr. liter ved dagstemperatur
og 301,6 øre pr. liter ved 15 C, |
| | 9) Anden petroleum, 195,5 øre pr.
liter ved dagstemperatur og 194,3 øre pr. liter ved 15
C, |
| | 10) Blyholdig benzin (blyindhold over
0,013 g pr. liter), 499,3 øre pr. liter ved dagstemperatur
og 495,1 øre pr. liter ved 15 C, |
| | 11) Blyfri benzin (blyindhold højst
0,013 g pr. liter), 424,3 øre pr. liter ved dagstemperatur
og 420,8 øre pr. liter ved 15 C, |
| | 12) Autogas (LPG), 188,7 øre pr.
liter, |
| | 13) Anden flaskegas (LPG), der anvendes
som motorbrændstof, 347,0 øre pr. kg, |
| | 14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset
fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas), 250,7 øre pr. kg og |
| | 15) Karburatorvæske, 469,4
øre pr. liter ved dagstemperatur og 465,5 øre pr. kg
ved 15 C.« |
| | |
| | 2.§ 1, stk.
3, sidste pkt., affattes således: |
Stk. 3. Af
andre kulbrintebrændstoffer, undtagen tørv og
afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om
afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes
til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning, betales
der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende
brændsel til opvarmning. Af andre varer end de
afgiftspligtige varer, der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i § 1 i lov om
afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse, udbydes
til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som
tilsætnings- og fyldstof i motorbrændstof, betales der
afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende
motorbrændstof. Af varer, der anvendes til elektricitets- og
varmefremstilling på stationære motorer i
kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der
gælder for tilsvarende fyringsolier, når der skal
betales afgift efter lov om afgift af elektricitet af hele
elproduktionen. Forgasningsgas og restprodukter herfra, som er
produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget
for afgift, når de nævnte varer anvendes til
elektricitets- eller varmefremstilling på stationære
motorer og kedler. Stk. 4-9. - -
- | | »Af varer, der anvendes til
elektricitets- og varmefremstilling på stationære
motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter den
sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier.« 3. I § 1,
indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4.
Virksomheder registreret efter § 3, stk.1, kan betale afgift
efter energiindholdet i biobrændstoffer, der anvendes som
motorbrændstof eller som tilsætnings- og fyldstof i
motorbrændstof, såfremt energiindholdet opgøres
eller foreligger. Afgiften er 129,2 øre pr. GJ for
benzinækvivalenter og er 75,6 øre pr. GJ for
dieselækvivalenter. I perioden 2008-2014 udgør
satserne, som anført i bilag 2. Stk. 5.
Betales afgift efter stk. 4, skal virksomheden kunne fremvise
dokumentation for opgørelsen af energiindholdet til told- og
skatteforvaltningen.« Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11. 4. I § 1,
stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1, kolonne
1« til: »stk. 1, 2 og 4,«. |
| | |
| | 5. I § 1,
stk. 5, indsættes efter sidste pkt.: |
| | »For biobrændstoffer, hvor
afgiften opgøres efter energiindhold efter stk. 4, der
blandes med andre afgiftspligtige varer efter stk. 1, betales
forholdsmæssig afgift af biobrændstoffer og de
øvrige afgiftspligtige varer.« |
| | |
§ 7. - -
- | | 6. I § 7,
stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: |
Stk. 2.
Registrerede oplagshavere, som ikke eller kun i uvæsentligt
omfang afsætter afgiftspligtige varer, skal opgøre den
afgiftspligtige mængde som den mængde, der i perioden
er tilført virksomhedens godkendte anlæg, med
tillæg af den formindskelse eller fradrag af den
forøgelse, der i perioden er sket i lagerbeholdningerne i
disse anlæg. Stk. 3-12. - -
- | | »Decentrale og industrielle
kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2.
pkt., i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved
opgørelsen fradrage olie, der er indeholdt i varmeleverancen
til virksomheder, der er registreret for forbrug af varme, jf.
§ 3, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og
bygas.« |
| | |
§ 9. - -
- Stk. 2-3. - -
- Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig
produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som
har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober
2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt værker
omfattet af bilag 1 kan få tilbagebetalt en del af afgiften
af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der
overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales.
Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både
afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler
eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme
forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el
og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften
efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af
elektricitet og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis
opgørelsesproceduren er godkendt af told- og
skatteforvaltningen. Tilbagebetalingen sker efter reglerne i stk.
3. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres
årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3. Stk. 5-12. - -
- | | 7. I § 9,
stk. 4, 2. og 3. pkt., ændres »45 kr.« til:
»47 kr.« 8.§ 9, stk.
4, sidste pkt., affattes således: »I perioden 2008-2014 er satserne
nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag
3.« |
| | |
§ 11. - -
- Stk. 2-8. - -
- Stk. 9. I det
omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes
tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme,
nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af
elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om
afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr.
gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme
hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget
kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1.
pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst
32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget
forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld
tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse
af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af
tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september.
Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af
eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts,
såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m²
pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter
reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen
sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift
af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den
del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i
varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført
et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra
varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk.
1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. De satser, der er nævnt i
1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8
pct., jf. bilag 4. Stk. 10-17. - -
- | | 9. I § 11,
stk. 9, ændres i 1. pkt. »52,50 kr.« til:
»54,38 kr.«, og i 2. pkt. ændres »42,00
kr.« til: »43,51 kr.« 10. I § 11,
stk. 9, sidste pkt., affattes således: »I perioden 2008-2014 er satserne
nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag
4.« |
| | |
§ 15.
Virksomheder mv., der leverer varer til eller modtager varer fra
andre EU-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer
mv. med henvisning til det i § 14, stk. 5, nævnte
dokument. Stk. 2. - -
- | | 11. I § 15,
stk. 1, ændres »§ 14, stk. 5,« til:
»§ 14, stk. 8,«. |
| | |
| | 12.Bilag 2-4
affattes således: |
Se tabel 5 b | | Se tabel 5 a |
| | |
| | § 6 I lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomhe der med stort
energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november
1997, som ændret bl.a. ved lov nr. 1107 af 29. december 1999
og senest ved § 7 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. § 1, stk. 1, affattes
således: |
§ 1. Der
kan gives statstilskud til delvis dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, og som indgår aftale med
Energistyrelsen om at gennemføre energieffektiviseringer,
hvis | | »Der gives statstilskud til delvis
dækning af udgifter til kuldioxidafgift af elektricitet i
virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven,
og som indgår aftale med Energistyrelsen om at
gennemføre energieffektiviseringer, hvis |
1) virksomheden udfører en
energiintensiv proces, der er optaget på det til enhver tid
gældende bilag til lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, eller | | 1) virksomhedens elektricitetsforbrug er
optaget på bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, eller |
2) virksomhedens ikke tilbagebetalte
kuldioxidafgift, energiafgift af rumvarme og varmt vand samt
korrigerede svovlafgift efter fradrag af eventuelle tilskud, jf.
nr. 1, samlet udgør over 4 pct. af dens refusionsgrundlag
beregnet ud fra værdien af virksomhedens salg m.v. med
fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v., dog
mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v. (promskriteriet). Stk. 2-4. - -
- | | 2) virksomhedens ikke tilbagebetalte
kuldioxidafgift, energiafgift af rumvarme og varmt vand samt
korrigerede svovlafgift efter fradrag af eventuelle tilskud, jf.
nr. 1, samlet udgør over 4 pct. af dens refusionsgrundlag
beregnet ud fra værdien af virksomhedens salg m.v. med
fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v. dog
mindst 10 pct. af virksomhedens salg m.v.
(promskriteriet).« |
| | |
| | 2.§§ 1
a og 1 b, affattes således: |
§ 1 a.
Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, gives til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug,
der er omfattet af § 9, stk. 2, og den del af energiforbruget,
som er omfattet af § 9, stk. 9, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 11/45 af afgiften.
For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet
11/43 af afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes
til varmefremstilling, udgør tilskuddet henholdsvis 0
øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie
vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1.
pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. De satser,
der er nævnt i 4. pkt., reguleres årligt i perioden
2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 1. | | Ȥ 1
a. Tilskud omfattet af § 1, stk.1, nr. 1, gives til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det
elektricitetsforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 2, og den
del af elektricitetsforbruget, som er omfattet af § 9, stk. 9,
i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet
udgør 37,6 pct. af afgiften. I perioden 2008-2014 er denne
sats dog som anført i bilag 1. |
§ 1 b.
Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til
dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter for det forbrug,
der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 8 i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., § 11 i lov om afgift af
elektricitet og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas.
Tilskuddet udgør 11/45 af afgiften vedrørende det
energiforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § 1 a. For
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af
afgiften. | | § 1 b.
Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det
elektricitetsforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 1, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, for det forbrug, der er
fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i lov om afgift
af elektricitet. Tilskuddet udgør 37,6 pct. af afgiften
vedrørende det elforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter
§ 1 a. I perioden 2008-2014 er denne sats som anført i
bilag 1.« |
| | |
| | 3.Bilag 1
affattes således: |
Se tabel 6 b | | Se tabel 6 a |
| | |
| | § 7 I lov om tilskud til elproduktion, jf.
lovbekendtgørelse 1331 af 30. november 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1.§§
1-4 a ophæves, og i stedet indsættes: |
§ 1. Efter
reglerne i denne lov ydes der statstilskud til produktion af
elektricitet, der fremstilles ved biogas- og naturgasbaseret
decentral kraft-varme-produktion, naturgasbaseret industriel
kraft-varme-produktion eller affaldsbaseret
kraft-varme-produktion. | | Ȥ 1.
Efter reglerne i denne lov ydes der statstilskud til produktion af
elektricitet, der fremstilles ved affaldsbaseret
kraft-varme-produktion. |
Stk. 2.
Statstilskud ydes kun til den del af produktionen, hvoraf der
betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. | | Stk. 2.
Statstilskud ydes kun til den del af produktionen, hvoraf der
betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. |
§ 1 a. Ved
et fjernvarmenet forstås i denne lov et fysisk
selvstændigt kollektivt varmeforsyningsnet. | | § 2.
Tilskud efter § 1 ydes med 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles
ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion. |
Stk. 2. Et
eller flere anlæg til produktion af kraft-varme, der forsyner
et fjernvarmenet, anses efter denne lov som et værk. | | Stk. 2.
Tilskuddet udgør dog 10 øre pr. kWh for elektricitet,
der fremstilles på affaldsbaserede kraft-varme-værker
med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller
derunder, og som enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller
hvor der inden denne dato er indsendt projektforslag for omstilling
til kraft-varme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om
varmeforsyning. |
Stk. 3. Ved et
barmarksværk forstås i denne lov et eller flere
anlæg til produktion af kraft-varme, hvor fjernvarmenettet er
etableret samtidig med produktionsanlægget. | | Stk. 3. Klima-
og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
ydelse af tilskuddet efter stk. 1-2. |
§ 2.
(Ophævet). | | Stk. 4. Der
ydes ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet,
der fremstilles ved forbrænding af kød- og benmel
eller lignende produkter, hvis produktionen finder sted efter
tilladelse givet i medfør af § 12 a i lov om
elforsyning. |
§ 2 a. Der
ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til elproducenter for
den mængde elektricitet, der fremstilles ved naturgasbaseret
industriel kraft-varme-produktion eller ved affaldsbaseret
kraft-varme-produktion. | | Stk. 5. Der
ydes ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet,
der fremstilles ved forbrænding af affald på kraft- og
kraft-varmeanlæg placeret på centrale
kraftværkspladser. |
Stk. 2.
Tilskud til industriel kraft-varme-produktion efter stk. 1 ydes kun
til værker, der er idriftsat inden den 1. januar 2004. | | § 3. Klima-
og energiministeren fastsætter regler om, at tilskud kun ydes
på vilkår om en samlet effektiv energiudnyttelse. |
Stk. 3. Der
ydes et tilskud på 2 øre pr. kWh efter udløbet
af den periode, hvor der efter stk. 1 ydes et tilskud på 7
øre pr. kWh, ved udskiftning af et eksisterende industrielt
kraft-varme-anlæg, hvor dette anlæg er idriftsat inden
den 1. januar 2004. | | § 4.
Administrationen vedrørende udbetalingen af tilskud
varetages af Energinet.dk |
Stk. 4.
Transport- og energiministeren kan bestemme, at tilskud ydet efter
stk. 1 til naturgasbaseret industriel kraft-varme-produktion gives
som et engangsbeløb. Tilskud ydet efter stk. 3 kan
tilsvarende gives som et engangsbeløb. | | Stk. 2. Klima-
og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om
udbetaling af tilskud. |
Stk. 5.
Tilskud efter stk.1 og 3 er betinget af, at produktionsudstyret ved
idriftsættelsen er nyt. | | Stk. 3.
Tilskud til elproducenten ydes i forhold til den producerede
mængde elektricitet med fradrag af det nødvendige
egetforbrug til elproduktion. |
Stk. 6.
Tilskuddet til elproduktion som nævnt i stk. 1 udgør
10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på
decentrale affaldsbaserede kraft-varme-værker med en samlet
kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som
enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden
denne dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme
til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning. | | Stk. 4. Den
producerede mængde elektricitet med fradrag af det
nødvendige egetforbrug til elproduktion måles af
netvirksomheden. |
Stk. 7.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler for ydelse af tilskuddet efter stk. 1, 3, 5 og
6. | | Stk. 5. Klima-
og energiministeren kan pålægge elproducenterne at
udarbejde og meddele ministeren eller Energinet.dk alle
oplysninger, som er nødvendige for udbetaling af tilskud
samt tilsyn og kontrol med udbetalinger af tilskud i medfør
af loven. |
Stk. 8. Der
ydes ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet,
der fremstilles ved forbrænding af kød- og benmel og
lignende produkter, såfremt produktionen finder sted efter
tilladelse givet i medfør af § 12 a, stk. 1, i lov om
elforsyning. | | Stk. 6. Det i
stk. 5 nævnte materiale skal efter anmodning udleveres til
Energistyrelsen eller Energinet.dk.« |
§ 2 b.
Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker med en samlet
kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder får
tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen.
Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det
tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh. | | |
Stk. 2.
Decentrale kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for
elproduktion på 25 MW eller derunder, der forsynes med
både biogas og naturgas, og hvor der af det samlede
brændselsforbrug regnet efter energiindhold for
regnskabsåret 2000-2001 eller 2001 var mindst 10 procent
naturgas, får tilskud på 8 øre pr. kWh.
Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det
tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh fordelt
efter de i stk. 1 angivne maksimumssatser. | | |
Stk. 3.
Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker med en samlet
kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der
omlægger deres forsyning til at kunne anvende både
biogas og naturgas eller kun biogas, får støtte efter
de i stk. 1 angivne kriterier. | | |
Stk. 4.
Elektricitet, der er fremstillet på barmarksværker, er
undtaget fra den årlige tilskudsgrænse i stk. 1. | | |
Stk. 5. Tilskud efter stk. 1-4 gives kun
til værker og barmarksværker, som er idriftsat inden
den 1. juli 2002, eller hvor der inden samme dato er indsendt
projektforslag for omstilling til kraftvarme til
kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning. | | |
Stk. 6.
Værkerne omfattet af stk. 5 kan modtage tilskud til
anlæg, der udskiftes eller etableres på en ny lokalitet
inden for samme fjernvarmenet. | | |
Stk. 7.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter stk.
1-6. | | |
§ 3.
(Ophævet). | | |
§ 3 a. For
elektricitet, der er fremstillet ved industriel
kraftvarmeproduktion, er ydelsen af tilskud efter § 2 a
begrænset til en periode på 6 år regnet fra
idriftsættelsen af det enkelte anlæg, jf. dog stk. 2 og
3. | | |
Stk. 2. Uanset
stk. 1 ydes der tilskud i en periode på 8 år for
elproduktion på industrielle kraftvarmeværker med en
samlet kapacitet for elproduktion på 4 MW eller
derunder. | | |
Stk. 3. For et
industrielt kraft-varme-værk, der leverer varme til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskuddet til den del
af det industrielle kraft-varme-værks elproduktion, der kan
henføres til varmeproduktion til det kollektive
varmeforsyningsanlæg, efter samme kriterier som i § 2 b,
stk. 1-5. | | |
Stk. 4.
Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at der ikke
ydes tilskud for elproduktionen på et anlæg for
naturgasbaseret industriel kraftvarme. Undtagelse fra tilskud kan
kun fastsættes, hvis varmeforbruget, der aftages fra
anlægget, helt eller delvis kan dækkes af en kollektiv
varmeforsyning fra central kraftvarmeproduktion. | | |
§ 3 b.
(Ophævet). | | |
§ 3 c.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om administrationen af § 3 a. | | |
Stk. 2.
Transport- og energiministeren fastsætter regler om, at
tilskud til kraft-varme-baseret elproduktion kun ydes på
vilkår om en effektiv samlet energiudnyttelse. | | |
§ 3 d.
Tilskud til elproducenten ydes til den producerede mængde
elektricitet med fradrag af det nødvendige egetforbrug til
elproduktion. | | |
Stk. 2.
Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud efter stk. 1 foretages i
overensstemmelse med § 4. | | |
§ 4.
Administrationen vedrørende udbetalinger af tilskud efter
§§ 2 a og 2 b varetages af told- og
skatteforvaltningen. | | |
Stk. 2.
Tilskud som nævnt i stk. 1 udbetales af netvirksomheden, som
elektriciteten afregnes med. Netvirksomhederne modregner udbetalt
tilskud i afgiftstilsvaret til told- og skatteforvaltningen i
henhold til lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter og § 34, stk. 4-6, i lov om afgift af
svovl. | | |
Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge
elproducenterne at udarbejde og meddele alle sådanne
oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i
loven nævnte opgaver. | | |
§ 4 a.
Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang hos en af loven omfattet
elproducent eller netvirksomhed med henblik på kontrol af de
oplysninger, som virksomheden er pligtig til at afgive efter loven
eller efter regler udstedt i henhold til loven. | | |
Stk. 2.
Virksomhedens indehaver og de i virksomheden beskæftigede
personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden
vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1
nævnte eftersyn. | | |
Stk. 3. Det i
stk. 1 nævnte materiale skal efter anmodning udleveres til
told- og skatteforvaltningen. | | |
| | |
| | 2.§ 5, stk.
1, affattes således: |
§ 5.
Såfremt told- og skatteforvaltningen eller Energistyrelsen
konstaterer, at der er ydet for stort tilskud til en elproducent,
afkræves denne det skyldige beløb til betaling senest
14 dage efter påkrav. | | »Hvis Energistyrelsen eller
Energinet.dk konstaterer, at der er ydet for stort tilskud til en
elproducent, afkræves denne det skyldige beløb til
betaling senest 14 dage efter påkrav.« |
Stk. 2-3. - -
- | | |
§ 7.
Skønner told- og skatteforvaltningen eller Energistyrelsen,,
at der er begået en overtrædelse, der medfører
bødeansvar, kan det tilkendegives den
pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde. | | 3.§ 7
ophæves. |
Stk. 2. Med
hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
bestemmelserne om tiltalerejsning i tilsvarende anvendelse. | | |
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse
inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning. | | |
Stk. 4.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne
lov sker i overensstemmelse med regler om ransagning i sager, som
efter loven kan medføre frihedsstraf. | | |
| | |
§ 8. - -
- Stk. 2-5. - -
- | | |
Stk. 6.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
dele af administrationen af ordningen, jf. § 3 d, § 4,
stk. 1 og 2, § 4 a, § 5, § 7, stk. 1, og § 9,
stk. 2, varetages af Energinet.dk | | 4.§ 8, stk.
6, ophæves. |
| | |
| | § 8 I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelsen nr. 1115 af 8. november 2006, som
ændret ved 13 i lov nr. 534 af 6. juni 2007, § 3 i lov
nr. 548 af 6. juni 2007 og lov nr. 549 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 1. Enhver
elforbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel
af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige
omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser,
som påhviler dem, jf. stk. 3 og 4. Dette gælder dog
ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a-9
a. Stk. 2-8. - -
- | | 1. I § 8,
stk. 1, 2. pkt., ændres «§§ 8 a - 9 a«
til: «§§ 8 a - 9 b«. |
| | |
§ 9 a. - -
- | | 2. Efter §
9 a indsættes: |
| | Ȥ 9
b. Elproducenter, der ikke er omfattet af lov om CO2-kvoter, har ret til en kompensation for
CO2 -afgift. Kompensationen svarer
til forskellen mellem den CO2-afgift, som skulle være betalt
efter de nuværende satser baseret på energiforbruget i
et basisår, og den afgiftsbetaling, der reelt blev betalt i
det valgte basisår. Basisåret er det år af 2005,
2006 eller 2007 med det højeste energiforbrug. |
| | Stk. 2.
Kompensationen ydes ved nedsættelse af de i stk. 1
nævnte elproducenters betaling til offentlige forpligtelser
efter § 8, stk. 3 og 4. Omkostninger til offentlige
forpligtelser, som ikke dækkes efter 1. pkt., opkræves
efter § 9 a, stk. 4.« |
| | |
§ 57 b.
Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet
produceret ved anvendelse af en eller flere vedvarende
energi-kilder sammen med andre brændsler bortset fra
elektricitet, produceret på anlæg omfattet af § 57
a. Pristillægget ydes fra det tidspunkt, hvor anvendelse af
vedvarende energi-kilder påbegyndes i pågældende
elproduktionsanlæg. Der kan tillige ydes pristillæg til
denne elektricitet efter §§ 58 eller 58 a, hvis
betingelserne herfor er opfyldt. | | 3. I § 57
b, stk. 1, 3. pkt., udgår: »eller § 58
a«. |
| | |
§ 58. Denne
bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret
på decentrale kraft-varme-anlæg og
elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har
modtaget afregningspris fastsat efter om elafregningspriser for
decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen
gælder ikke elektricitet, hvortil der ydes pristillæg
efter § 58 a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke for
elektricitet produceret på VE-elproduktionsanlæg som
nævnt i § 57. Stk. 2-10. - -
- | | 4. § 58,
stk. 1, 2. pkt., ophæves. 5. I § 58,
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke: »Stk. 8.
Decentrale kraft-varmeanlæg med naturgas og biogas eller
biogas som brændsel, som har fået elproduktionstilskud
efter den hidtidige § 2 b i lov om tilskud til elproduktion,
kan endvidere få et fast årligt grundbeløb, som
fastsættes til det højest udbetalte
elproduktionstilskud i 2005, 2006 eller 2007.« Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11. |
| | |
§ 58 a. I
stedet for pristillæg efter § 58 ydes der
pristillæg efter nedenstående bestemmelser til
elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg
og elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som
opfylder betingelserne for at få pristillæg efter
§ 58. | | 6.§ 58 a
ophæves. |
Stk. 2.
Pristillægget fastsættes således, at dette og den
efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen er
lig med afregning efter treledstariffen, jf. stk. 5.
Pristillægget ydes til anlæg med en effekt over 5 MW og
til og med 10 MW i 2 år fra det tidspunkt, hvor
pristillægget efter § 58 kan ydes. Pristillægget
ydes endvidere til anlæg med en effekt til og med 5 MW. | | |
Stk. 3.
Betalingen for elektriciteten efter treledstariffen indeksreguleres
kvartalsvis på samme måde som nævnt i § 58,
stk. 5. | | |
Stk. 4.
Elproducenten kan anmode om at overgå til pristillæg
efter § 58. Ved overgang til pristillæg efter § 58
fradrages den periode, hvori der er modtaget pristillæg efter
ovenstående bestemmelser, fra den periode, hvori der kan
modtages pristillæg efter § 58. | | |
Stk. 5.
Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om
beregningsmetoder for pristillægget efter stk. 2 og 3 og om
frister m.v. for fravalg af pristillæg. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om beregning af treledstariffen
lig med kriterier i om elafregningspriser for decentrale
elproducenter. | | |
| | |
§ 58 b.
Der ydes pristillæg til elektricitet fra andre
kraft-varme-anlæg end de i §§ 58 og 58 a
nævnte, som er bestemt til at levere fjernvarme, og som har
modtaget støtte efter kapitel 7 i om adgang til
elforsyningsnettet. Stk. 2-5. - -
- | | 7. I § 58
b, stk. 1, ændres »§§ 58 og 58 a« til:
»§ 58«. |
| | |
§ 59. - -
- Stk. 2. Den
systemansvarlige virksomhed fastsætter markedsprisen for
elektricitet produceret på de i stk. 1 nævnte
anlæg som følger: | | 8. I § 59,
stk. 2, nr. 1, ændres »,57 a og 58 a« til:
»og 57 a«. |
1) Markedsprisen for elektricitet
produceret på anlæg som nævnt i §§ 56
a-56 c, 56 e, 57, 57 a og 58 a fastsættes på timebasis
som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i
pågældende område. 2)-4) - - - | | |
| | |
Stk. 3. - -
- Stk. 4.
Betaling for elektricitet produceret på anlæg som
nævnt i §§ 56 a og 56 b, § 57, stk. 3 og 4, og
§ 58 a i en time kan ikke overstige de i disse bestemmelser
fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris.
Hvis markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb,
modregner den systemansvarlige virksomhed det overstigende
beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris
og pristillæg. Stk. 5. - -
- | | 9. I § 59,
stk. 4, ændres »,§ 57, stk. 3 og 4, og § 58
a« til: »og § 57, stk. 3 og 4«. |
| | |
| | 10.§ 59 a,
stk. 1, affattes således: |
§ 59 a. Den
systemansvarlige virksomhed skal sælge elproduktion fra
nedennævnte anlæg på Nordpool og udbetale
salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c,
stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for
elektriciteten: 1) - - - 2) Decentrale kraft-varme-anlæg
eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet
af § 58 a. Stk. 2-6. - -
- | | »Den systemansvarlige virksomhed
skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af
§§ 56 a eller 56 b og andre VE-elproduktionsanlæg
omfattet af § 57 på Nordpool og udbetale salgssummen til
anlægsejeren samt varetage den i § 27 c, stk. 8, 2.
pkt., nævnte balanceringsydelse for
elektriciteten.« |
| | |
| | § 9 I lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
ændret bl.a. ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004 og
senest ved § 9 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 foretages
følgende ændring: |
| | |
Se tabel 9 b (bilag 1 Liste A) | | 1. I bilag 1,
liste A indsættes som nr. 34: |
| | »34) Lov om afgift af
kvælstofoxider.« |
Tabel 1 a (til § 1)
»Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6,
stk. 1.
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Elafgift på
helårsboliger | øre/kWh | 53,1 | 54,0 | 51,9 | 52,8 | 53,6 | 54,5 | 55,4 |
- heraf energiafgift | øre/kWh | 48,5 | 49,4 | 47,3 | 48,2 | 49,0 | 49,9 | 50,8 |
|
Bilag 3. Satser for
elafgiftslovens § 6, stk. 2 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Elafgift af andet el | øre/kWh | 59,8 | 60,7 | 62,8 | 63,8 | 64,9 | 66,0 | 67,1 |
- heraf energiafgift | øre/kWh | 55,2 | 56,1 | 58,2 | 59,2 | 60,3 | 61,4 | 62,5 |
|
Bilag 4. Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 9 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ | 48,36 | 49,23 | 49,74 | 50,64 | 51,55 | 52,48 | 53,42 |
|
Bilag 5. Satser for
elafgiftslovens § 11, stk. 17 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | kr./GJ fjernvarme ab værk | 42,00 | 42,76 | 43,03 | 43,80 | 44,59 | 45,40 | 46,21 |
| øre/kWh fjernvarme ab
værk | 15,1 | 15,4 | 15,5 | 15,8 | 16,1 | 16,3 | 16,6 |
« |
Tabel 1 b
Bilag 2
Satser for elafgiftslovens § 6, stk.
1
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Elafgift på
helårsboliger | øre/kWh | 51,2 | 52,0 | 52,9 | 53,8 | 54,6 | 55,5 | 56,5 | 57,4 | 58,3 |
- heraf energiafgift | øre/kWh | 46,6 | 47,4 | 48,3 | 49,2 | 50,0 | 50,9 | 51,9 | 52,8 | 53,7 |
Bilag 3
Satser for elafgiftslovens § 6, stk.
2
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Elafgift af andet el | øre/kWh | 57,7 | 58,7 | 59,6 | 60,6 | 61,6 | 62,7 | 63,7 | 64,8 | 65,8 |
- heraf energiafgift | øre/kWh | 53,1 | 54,1 | 55,0 | 56,0 | 57,0 | 58,1 | 59,1 | 60,2 | 61,2 |
Bilag 4
Satser for elafgiftslovens § 11, stk.
9
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ | 52,50 | 53,45 | 54,41 | 55,39 | 56,38 | 57,40 | 58,43 | 59,48 | 60,55 |
Bilag 5
Satser for elafgiftslovens § 11, stk.
17
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | kr./GJ fjernvarme ab værk | 45,0 | 45,8 | 46,6 | 47,5 | 48,3 | 49,2 | 50,1 | 51,0 | 51,9 |
| øre/kWh fjernvarme ab
værk | 16,2 | 16,5 | 16,8 | 17,1 | 17,4 | 17,7 | 18,0 | 18,4 | 18,7 |
Tabel 2 a (til § 2)
»Bilag 2. Satser for gasafgiftslovens § 1,
stk. 2
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Sats for naturgas og bygas | øre/Nm3 | 192,4 | 195,9 | 197,4 | 201,0 | 204,6 | 208,3 | 212,0 |
|
Bilag 3. Satser for
gasafgiftslovens § 1, stk. 3 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Sats for gas til
motorbrændstof | øre/Nm3 | 275,6 | 280,5 | 282,8 | 288,0 | 293,1 | 298,4 | 303,7 |
|
Bilag 4. Satser for
gasafgiftslovens § 8, stk. 4 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | kr./GJ fjernvarme ab værk | 42,00 | 42,76 | 43,03 | 43,80 | 44,59 | 45,40 | 46,21 |
|
Bilag 5. Satser for
gasafgiftslovens § 10, stk. 9 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ varme | 48,36 | 49,23 | 49,74 | 50,64 | 51,55 | 52,48 | 53,42 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk | kr./GJ varme | 38,68 | 39,38 | 39,79 | 40,51 | 41,24 | 41,98 | 42,74 |
« |
Tabel 2 b
Bilag 2
Satser for gasafgiftslovens § 1, stk.
2
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Sats for naturgas og bygas | øre/Nm³ | 204,2 | 207,9 | 211,6 | 215,4 | 219,3 | 223,3 | 227,3 | 231,4 | 235,5 |
Bilag 3
Satser for gasafgiftslovens § 1, stk.
3
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Sats for gas til
motorbrændstof | øre/Nm³ | 284,2 | 289,3 | 294,5 | 299,8 | 305,2 | 310,7 | 316,3 | 322,0 | 327,8 |
Bilag 4
Satser for gasafgiftslovens § 8, stk.
4
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | kr./GJ fjernvarme ab værk | 45,0 | 45,8 | 46,6 | 47,5 | 48,3 | 49,2 | 50,1 | 51,0 | 51,9 |
Bilag 5
Satser for gasafgiftslovens § 10, stk.
9
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ varme | 52,50 | 53,45 | 54,41 | 55,39 | 56,38 | 57,40 | 58,43 | 59,48 | 60,55 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
produceret på virksomhedens eget kraftvarme-værk | kr./GJ varme | 42,00 | 42,76 | 43,53 | 44,31 | 45,11 | 45,92 | 46,75 | 47,59 | 48,44 |
Tabel 3 a (til § 3)
»Bilag 2. Satser for kulafgiftslovens § 1,
stk. 2
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Satser efter brændværdi af de
i stk. 1, nr. 1-5 nævnte varer | kr./GJ | 48,6 | 49,5 | 49,8 | 50,7 | 51,7 | 52,6 | 53,5 |
Satser efter brændværdi af de
i stk. 1, nr. 6 nævnte varer | kr./GJ | 13,1 | 13,4 | 13,6 | 13,9 | 14,1 | 14,4 | 14,6 |
|
Bilag 3. Satser for
kulafgiftslovens § 1, stk. 4 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 1, nævnte varer | kr./t | 1.360,3 | 1.384,8 | 1.395,8 | 1.420,9 | 1.446,5 | 1.472,5 | 1.499,0 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 2, nævnte varer | kr./t | 1.603,3 | 1.632,1 | 1.645,0 | 1.674,6 | 1.704,8 | 1.735,4 | 1.766,7 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 3, nævnte varer | kr./t | 923,1 | 939,7 | 947,1 | 964,2 | 981,5 | 999,2 | 1.017,2 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 4, nævnte varer | kr./t | 1.870,5 | 1.904,1 | 1.919,2 | 1.953,7 | 1.988,9 | 2.024,7 | 2.061,1 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 5, litra a, nævnte varer, | kr./t | 1.389,5 | 1.414,5 | 1.425,7 | 1.451,3 | 1.477,5 | 1.504,0 | 1.531,1 |
Sats efter vægt af de i stk. 1,
nr. 5, litra b, nævnte varer | kr./t | 1.826,7 | 1.859,6 | 1.874,3 | 1.908,0 | 1.942,4 | 1.977,3 | 2.012,9 |
|
Bilag 4. Satser for
kulafgiftslovens § 1, stk. 5 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Sats efter vægt af
træaffald | kr./t | 173,1 | 176,2 | 179,3 | 182,6 | 185,9 | 189,2 | 192,6 |
Sats efter vægt af andet
affald | kr./t | 112,0 | 114,0 | 116,0 | 118,1 | 120,3 | 122,4 | 124,6 |
|
Bilag 5. Satser for
kulafgiftlovens § 7, stk. 3 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig
nedsættelse | kr./GJ | 42,0 | 42,8 | 43,0 | 43,8 | 44,6 | 45,4 | 46,2 |
|
Bilag 6. Satser for
kulafgiftslovens § 8, stk. 8 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ varme | 48,36 | 49,23 | 49,74 | 50,64 | 51,55 | 52,48 | 53,42 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk | kr./GJ varme | 38,68 | 39,38 | 39,79 | 40,51 | 41,24 | 41,98 | 42,74 |
« |
Tabel 3 b
Bilag 2
Satser for kulafgiftslovens § 1, stk.
2
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Satser efter brændværdi af de
i stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer | kr./GJ | 51,9 | 52,8 | 53,8 | 54,8 | 55,7 | 56,7 | 57,8 | 58,8 | 59,9 |
Satser efter brændværdi af de
i stk. 1, nr. 6, nævnte varer | kr./GJ | 12,9 | 13,1 | 13,4 | 13,6 | 13,9 | 14,1 | 14,4 | 14,6 | 14,9 |
Bilag 3
Satser for kulafgiftslovens § 1, stk.
4
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr.
1, nævnte varer | kr./t | 1.449,2 | 1.475,3 | 1.501,8 | 1.528,9 | 1.556,4 | 1.584,4 | 1.612,9 | 1.642,0 | 1.671,5 |
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr.
2, nævnte varer | kr./t | 1.707,3 | 1.738,0 | 1.769,3 | 1.801,2 | 1.833,6 | 1.866,6 | 1.900,2 | 1.934,4 | 1.969,2 |
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr.
3, nævnte varer | kr./t | 1.047,8 | 1.066,7 | 1.085,9 | 1.105,4 | 1.125,3 | 1.145,6 | 1.166,2 | 1.187,2 | 1.208,5 |
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr.
4, nævnte varer | kr./t | 1.990,0 | 2.025,8 | 2.062,3 | 2.099,4 | 2.137,2 | 2.175,7 | 2.214,8 | 2.254,7 | 2.295,3 |
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr.
5, litra a, nævnte varer | kr./t | 1.482,4 | 1.509,1 | 1.536,2 | 1.563,9 | 1.592,0 | 1.620,7 | 1.649,9 | 1.679,6 | 1.709,8 |
Sats efter vægt af de i stk. 1, nr.
5, litra b, nævnte varer | kr./t | 1.951,1 | 1.986,2 | 2.022,0 | 2.058,4 | 2.095,4 | 2.133,1 | 2.171,5 | 2.210,6 | 2.250,4 |
Bilag 4
Satser for kulafgiftslovens § 1, stk.
5
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Sats efter vægt af
træaffald | kr./t | 170,0 | 173,1 | 176,2 | 179,3 | 182,6 | 185,9 | 189,2 | 192,6 | 196,1 |
Sats efter vægt af andet
affald | kr./t | 110,0 | 112,0 | 114,0 | 116,0 | 118,1 | 120,3 | 122,4 | 124,6 | 126,9 |
Bilag 5
Satser for kulafgiftslovens § 7, stk.
3
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig
nedsættelse | kr./GJ | 45,0 | 45,8 | 46,6 | 47,5 | 48,3 | 49,2 | 50,1 | 51,0 | 51,9 |
Bilag 6
Satser for kulafgiftslovens § 8, stk.
8
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ varme | 52,50 | 53,45 | 54,41 | 55,39 | 56,38 | 57,40 | 58,43 | 59,48 | 60,55 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
produceret på virksomhedens eget kraftvarme-værk | kr./GJ varme | 42,00 | 42,76 | 43,53 | 44,31 | 45,11 | 45,92 | 46,75 | 47,59 | 48,44 |
Tabel 4 a (til § 4)
»Bilag 2. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2,
stk. 1, 2 og 4.
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
1) gas- og dieselolie | øre/l | 39,8 | 40,5 | 41,3 | 42,0 | 42,8 | 43,5 | 44,3 |
2) fuelolie | øre/kg | 47,6 | 48,4 | 49,3 | 50,2 | 51,1 | 52,0 | 52,9 |
3) fyringstjære | øre/kg | 42,8 | 43,6 | 44,4 | 45,2 | 46,0 | 46,8 | 47,6 |
4) petroleum | øre/l | 39,8 | 40,5 | 41,3 | 42,0 | 42,8 | 43,5 | 44,3 |
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter),
koks, cinders og koksgrus | kr./GJ | 14,3 | 14,5 | 14,8 | 15,0 | 15,3 | 15,6 | 15,9 |
6) jordoliekoks | kr./GJ | 13,8 | 14,0 | 14,3 | 14,6 | 14,8 | 15,1 | 15,4 |
7) brunkulsbriketter og brunkul
elektricitet | kr./GJ | 14,3 | 14,5 | 14,8 | 15,0 | 15,3 | 15,6 | 15,9 |
8) elektricitet | øre/kWh | 6,9 | 7,0 | 6,2 | 6,3 | 6,4 | 6,5 | 6,6 |
9) autogas (LPG) | øre/l | 24,2 | 24,7 | 25,1 | 25,6 | 26,0 | 26,5 | 27,0 |
10) anden flaskegas (LPG) | øre/kg | 44,9 | 45,7 | 46,5 | 47,3 | 48,2 | 49,0 | 49,9 |
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes
ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) | øre/kg | 44,5 | 45,3 | 46,1 | 46,9 | 47,7 | 48,6 | 49,5 |
12) naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3 (Nm3) | øre/Nm3 | 33,9 | 34,5 | 35,1 | 35,7 | 36,4 | 37,0 | 37,7 |
13) andre varer henhørende under
position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur | | | | | | | | |
a) med et vandindhold på mindst 27
pct. | kr./t | 12,0 | 12,2 | 12,4 | 12,7 | 12,9 | 13,1 | 13,4 |
b) med et vandindhold på mindre end
27 pct. | kr./t | 12,0 | 12,2 | 12,4 | 12,7 | 12,9 | 13,1 | 13,4 |
14) benzin | øre/l | 36,0 | 36,6 | 37,3 | 37,9 | 38,6 | 39,3 | 40,0 |
Kul efter vægt | | | | | | | | |
stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks,
cinders og koksgrus | kr./t | 399,0 | 406,2 | 413,5 | 420,9 | 428,5 | 436,2 | 444,1 |
jordoliekoks | kr./t | 455,4 | 463,6 | 471,9 | 480,4 | 489,1 | 497,9 | 506,9 |
brunkulsbriketter og brunkul | kr./t | 270,8 | 275,6 | 280,6 | 285,6 | 290,8 | 296,0 | 301,3 |
Varer omfattet af stk. 1, nr. 13,
litra a | kr./t | 343,2 | 349,4 | 355,7 | 362,1 | 368,6 | 375,2 | 382,0 |
Varer omfattet af stk. 1, nr. 13,
litra b | kr./t | 451,2 | 459,3 | 467,6 | 476,0 | 484,6 | 493,3 | 502,2 |
Satser ved
15°C: | | | | | | | | |
for varer nævnt under stk. 1,
nr. 1 og 4 | øre/l | 39,6 | 40,3 | 41,0 | 41,8 | 42,5 | 43,3 | 44,1 |
for varer nævnt under stk. 1,
nr. 14 | øre/l | 35,7 | 36,3 | 37,0 | 37,6 | 38,3 | 39,0 | 39,4 |
|
Bilag 3. Satser for
kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7. |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Grænser vedr. tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | kr./GJ fjernvarme ab værk | 8,5 | 8,6 | 8,8 | 8,9 | 9,1 | 9,3 | 9,4 |
Grænser vedr. tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter | øre/kWh fjernvarme ab
værk | 3,1 | 3,1 | 3,2 | 3,2 | 3,3 | 3,3 | 3,4 |
|
Bilag 4. Satser for
kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2 og
9. |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Tilbagebetaling for CO2-afgift for virksomheder på tung
proces | pct. | 63,2 | 63,2 | 57,3 | 57,3 | 57,3 | 57,3 | 57,3 |
|
Bilag 5. EU's
minimumsatser, som skal være opfyldt efter
kuldioxidafgiftslovens § 9 c. |
| Enhed | EU's
minimumssatser |
1) gas- og dieselolie til motorbrug | øre/l | 15,8 |
2) anden gas- og dieselolie | øre/l | 7,5 |
3) fuelolie | øre/kg | 12,5 |
4) fyringstjære | øre/kg | 11,3 |
5) petroleum til motorbrug | øre/l | 15,8 |
6) anden petroleum | øre/l | 0 |
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter),
koks, cinders og koksgrus | kr./GJ | 1,2 |
8) jordoliekoks | kr./GJ | 0 |
9) brunkulsbriketter og brunkul
elektricitet | kr./GJ | 1,2 |
10) elektricitet | øre/kWh | 0,4 |
11) autogas (LPG) | øre/l | 16,5 |
12) anden flaskegas (LPG) | øre/kg | 0 |
13) naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3
(Nm3) | øre/Nm3 | 4,5 |
Kul efter
vægt | | |
7) stenkul (inkl. stenkulsbriketter),
koks, cinders og koksgrus | kr./t | 32 |
9) brunkulsbriketter og brunkul | kr./t | 22 |
Satser ved 15
°C: | | |
for varer nævnt under stk. 1,
nr. 1 og 5 | øre/l | 15,7 |
« |
Tabel 4 b
Bilag 2
Satser for kuldioxidafgiftslovens § 2,
stk. 1 og 2
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
1) gas- og dieselolie | øre/l | 24,3 | 24,7 | 25,2 | 25,6 | 26,1 | 26,6 | 27,0 | 27,5 | 28,0 |
2) fuelolie | øre/kg | 28,8 | 29,3 | 29,8 | 30,4 | 30,9 | 31,5 | 32,1 | 32,6 | 33,2 |
3) fyringstjære | øre/kg | 25,2 | 25,7 | 26,1 | 26,6 | 27,1 | 27,6 | 28,0 | 28,6 | 29,1 |
4) petroleum | øre/l | 24,3 | 24,7 | 25,2 | 25,6 | 26,1 | 26,6 | 27,0 | 27,5 | 28,0 |
5) stenkul (inkl. stenkulsbriketter),
koks, cinders og koksgrus | kr./t | 217,8 | 221,7 | 225,7 | 229,8 | 233,9 | 238,1 | 242,4 | 246,8 | 251,2 |
6) jordoliekoks | kr./t | 290,7 | 295,9 | 301,3 | 306,7 | 312,2 | 317,8 | 323,5 | 329,4 | 335,3 |
7) brunkulsbriketter og brunkul | kr./t | 160,2 | 163,1 | 166,0 | 169,0 | 172,0 | 175,1 | 178,3 | 181,5 | 184,8 |
8) elektricitet | øre/kWh | 8,6 | 8,8 | 8,9 | 9,1 | 9,2 | 9,4 | 9,6 | 9,7 | 9,9 |
9) autogas (LPG) | øre/l | 14,4 | 14,7 | 14,9 | 15,2 | 15,5 | 15,7 | 16,0 | 16,3 | 16,6 |
10) anden flaskegas (LPG) | øre/kg | 27,0 | 27,5 | 28,0 | 28,5 | 29,0 | 29,5 | 30,1 | 30,6 | 31,1 |
11) gas (bortset fra LPG), der anvendes
ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas) | øre/kg | 26,1 | 26,6 | 27,0 | 27,5 | 28,0 | 28,5 | 29,0 | 29,6 | 30,1 |
12) naturgas og bygas med en nedre
brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal
m³(Nm³) | øre/Nm³ | 19,8 | 20,2 | 20,5 | 20,9 | 21,3 | 21,6 | 22,0 | 22,4 | 22,8 |
13) andre varer henhørende under
position 2713, 2714 eller 2715 i EU's kombinerede nomenklatur | | | | | | | | | | |
a) med et vandindhold på mindst 27
pct. | kr./t | 201,6 | 205,2 | 208,9 | 212,7 | 216,5 | 220,4 | 224,4 | 228,4 | 232,5 |
b) med et vandindhold på mindre end
27 pct. | kr./t | 279,9 | 284,9 | 290,1 | 295,3 | 300,6 | 306,0 | 311,5 | 317,1 | 322,8 |
14) benzin | øre/l | 22,0 | 22,4 | 22,8 | 23,2 | 23,6 | 24,1 | 24,5 | 24,9 | 25,4 |
Satser ved 15° C : | | | | | | | | | | |
for varer nævnt under stk. 1, nr. 1
og 4 | øre/l | 24,3 | 24,6 | 25,1 | 25,4 | 25,9 | 26,4 | 26,8 | 27,3 | 27,8 |
for varer nævnt under stk. 1, nr.
14 | øre/l | 21,8 | 22,2 | 22,6 | 23,0 | 23,4 | 23,9 | 24,3 | 24,7 | 25,2 |
Tabel 5 a (til § 5)
»Bilag 2. Satser for mineralolieafgiftslovens § 1,
stk. 1 og stk.4.
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Satser ved dagtemperatur | | | | | | | | |
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 268,6 | 273,5 | 277,4 | 282,5 | 287,6 | 292,7 | 298,0 |
2) Anden gas- og dieselolie | øre/l | 174,3 | 177,4 | 178,8 | 182,0 | 185,3 | 188,6 | 192,0 |
3) Let dieselolie (svovlindhold
højst 0,05 pct.) | øre/l | 258,4 | 263,2 | 266,9 | 271,8 | 276,7 | 281,6 | 286,6 |
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold
højst 0,005 pct.) | øre/l | 240,1 | 244,5 | 247,9 | 252,4 | 257,0 | 261,5 | 266,2 |
5) Svovlfri diesel (svovl-indhold
højst 0,001 pct.): | øre/l | 233,6 | 244,5 | 247,9 | 252,4 | 257,0 | 261,5 | 266,2 |
6) Fuelolie | øre/kg | 197,5 | 201,0 | 202,6 | 206,3 | 210,0 | 213,8 | 217,6 |
7) Fyringstjære | øre/kg | 177,7 | 180,9 | 182,4 | 185,7 | 189,0 | 192,4 | 195,9 |
8) Petroleum, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 268,6 | 273,5 | 277,4 | 282,5 | 287,6 | 292,7 | 298,0 |
9) Anden petroleum | øre/l | 174,3 | 177,4 | 178,8 | 182,0 | 185,3 | 188,6 | 192,0 |
10) Blyholdig benzin (blyindhold over
0,013 g/l) | øre/l | 441,4 | 449,4 | 456,7 | 464,9 | 473,3 | 481,8 | 490,5 |
11) Blyfri benzin (blyindhold højst
0,013 g/l) | øre/l | 375,3 | 382,1 | 388,1 | 395,1 | 402,2 | 409,5 | 416,8 |
12) Autogas (LPG) | øre/l | 168,2 | 171,1 | 172,6 | 175,7 | 178,8 | 182,0 | 185,3 |
13) Anden flaskegas (LPG), der anvendes
som motorbrændstof | øre/kg | 309,5 | 315,0 | 317,4 | 323,1 | 328,9 | 335,0 | 340,9 |
14) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset
fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas) | øre/kg | 223,5 | 227,5 | 229,3 | 233,4 | 237,6 | 241,9 | 246,3 |
15) Karburatorvæske | øre/l | 414,3 | 421,8 | 429,2 | 437,1 | 445,0 | 453,0 | 461,1 |
Energiafgift for benzinækvivalenter
efter stk. 4 | øre/GJ | 114,3 | 116,3 | 118,1 | 120,3 | 122,4 | 124,7 | 126,9 |
Energiafgift for dieselækvivalenter
efter stk. 4 | øre/GJ | 65,1 | 68,2 | 69,1 | 70,4 | 71,7 | 72,9 | 74,2 |
Satser ved
15°C | | | | | | | | |
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 267,0 | 271,9 | 275,8 | 280,8 | 285,9 | 291,0 | 296,3 |
2) Anden gas- og dieselolie | øre/l | 173,2 | 176,4 | 177,7 | 180,9 | 184,2 | 187,5 | 190,9 |
3) Let dieselolie (svovlindhold
højst 0,05 pct.) | øre/l | 256,9 | 261,6 | 265,4 | 270,2 | 275,1 | 280,0 | 284,9 |
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold
højst 0,005 pct.) | øre/l | 238,7 | 243,0 | 246,5 | 250,9 | 255,5 | 260,0 | 264,7 |
5) Svovlfri diesel (svovlindhold
højst 0,001 pct.): | øre/l | 232,2 | 243,0 | 246,5 | 250,9 | 255,5 | 260,0 | 264,7 |
8) Petroleum, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 267,0 | 271,9 | 275,8 | 280,8 | 285,9 | 291,0 | 296,3 |
9) Anden petroleum | øre/l | 173,2 | 176,4 | 177,7 | 180,9 | 184,2 | 187,5 | 190,9 |
10) Blyholdig benzin (blyindhold over
0,013 g/l) | øre/l | 437,8 | 445,6 | 452,9 | 461,0 | 469,4 | 477,8 | 486,4 |
11) Blyfri benzin (blyindhold højst
0,013 g/l) | øre/l | 372,2 | 378,9 | 384,9 | 391,8 | 398,8 | 406,1 | 413,3 |
15) Karburatorvæske | øre/l | 410,8 | 418,3 | 425,8 | 433,5 | 441,3 | 449,2 | 457,3 |
Energiafgift for benzinækvivalenter
efter stk. 4 | øre/GJ | | | | | | | |
Energiafgift for dieselækvivalenter
efter stk. 4 | øre/GJ | | | | | | | |
|
Bilag 3. Satser for
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4. |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Grænser for tilbagebetaling til
momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig
nedsættelse | kr./GJ | 42,00 | 42,76 | 43,03 | 43,80 | 44,59 | 45,40 | 46,21 |
|
Bilag 4. Satser for
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9 |
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme | kr./GJ varme | 48,36 | 49,23 | 49,74 | 50,64 | 51,55 | 52,48 | 53,42 |
Nedsættelse af tilbagebetaling ved
efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
produceret på virksomhedens eget kraft-varmeværk | kr./GJ varme | 38,68 | 39,38 | 39,79 | 40,51 | 41,24 | 41,98 | 42,74 |
« |
Tabel 5 b
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Satser ved dagtemperatur | | | | | | | | | | |
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 278,7 | 283,7 | 288,8 | 294,0 | 299,3 | 304,7 | 310,2 | 315,8 | 321,5 |
2) Anden gas- og dieselolie | øre/l | 185,7 | 189,0 | 192,4 | 195,9 | 199,4 | 203,0 | 206,7 | 210,4 | 214,2 |
3) Let dieselolie (svovlindhold
højst 0,05 pct.) | øre/l | 268,7 | 273,5 | 278,5 | 283,5 | 288,6 | 293,8 | 299,1 | 304,4 | 309,9 |
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold
højst 0,005 pct.) | øre/l | 250,7 | 255,2 | 259,8 | 264,5 | 269,2 | 274,1 | 279,0 | 284,0 | 289,2 |
5) Svovlfri diesel (svovlindhold
højst 0,001 pct.) | øre/l | 248,7 | 248,7 | 259,8 | 264,5 | 269,2 | 274,1 | 279,0 | 284,0 | 289,2 |
6) Fuelolie | øre/kg | 209,2 | 213,0 | 216,8 | 220,7 | 224,7 | 228,7 | 232,8 | 237,0 | 241,3 |
7) Fyringstjære | øre/kg | 188,8 | 192,2 | 195,7 | 199,2 | 202,8 | 206,4 | 210,1 | 213,9 | 217,8 |
8) Petroleum, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 278,7 | 283,7 | 288,8 | 294,0 | 299,3 | 304,7 | 310,2 | 315,8 | 321,5 |
9) Anden petroleum | øre/l | 185,7 | 189,0 | 192,4 | 195,9 | 199,4 | 203,0 | 206,7 | 210,4 | 214,2 |
10) Blyholdig benzin (blyindhold over
0,013 g/l) | øre/l | 450,0 | 458,1 | 466,3 | 474,7 | 483,3 | 492,0 | 500,8 | 509,9 | 519,0 |
11) Blyfri benzin (blyindhold højst
0,013 g/l) | øre/l | 385,0 | 391,9 | 399,0 | 406,2 | 413,5 | 420,9 | 428,5 | 436,2 | 444,1 |
12) Blyholdig benzin (blyindhold over
0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med
dampretur | øre/l | 447,0 | 455,0 | 463,2 | 471,6 | 480,1 | 488,7 | 497,5 | 506,5 | 515,6 |
13) Blyfri benzin (blyindhold højst
0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med
dampretur | øre/l | 382,0 | 388,9 | 395,9 | 403,0 | 410,3 | 417,6 | 425,2 | 432,8 | 440,6 |
14) Autogas (LPG) | øre/l | 174,6 | 177,7 | 180,9 | 184,2 | 187,5 | 190,9 | 194,3 | 197,8 | 201,4 |
15) Anden flaskegas (LPG), der anvendes
som motorbrændstof | øre/kg | 321,0 | 326,8 | 332,7 | 338,6 | 344,7 | 350,9 | 357,3 | 363,7 | 370,2 |
16) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset
fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas) | øre/kg | 237,9 | 242,2 | 246,5 | 251,0 | 255,5 | 260,1 | 264,8 | 269,5 | 274,4 |
17) Karburatorvæske | øre/l | 407,0 | 414,3 | 421,8 | 429,4 | 437,1 | 445,0 | 453,0 | 461,1 | 469,4 |
Satser ved 15? C | | | | | | | | | | |
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 277,1 | 282,0 | 287,1 | 292,3 | 297,5 | 302,9 | 308,4 | 313,9 | 319,6 |
2) Anden gas- og dieselolie | øre/l | 184,6 | 187,9 | 191,3 | 194,8 | 198,2 | 201,8 | 205,5 | 209,2 | 212,9 |
3) Let dieselolie (svovlindhold
højst 0,05 pct.) | øre/l | 267,1 | 271,9 | 276,8 | 281,8 | 286,9 | 292,1 | 297,3 | 302,6 | 308,1 |
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold
højst 0,005 pct.) | øre/l | 249,2 | 253,7 | 258,3 | 262,9 | 267,6 | 272,5 | 277,4 | 282,3 | 287,5 |
5) Svovlfri diesel (svovlindhold
højst 0,001 pct.) | øre/l | 247,2 | 247,2 | 258,3 | 262,9 | 267,6 | 272,5 | 277,4 | 282,3 | 287,5 |
8) Petroleum, der anvendes som
motorbrændstof | øre/l | 277,1 | 282,0 | 287,1 | 292,3 | 297,5 | 302,9 | 308,4 | 313,9 | 319,6 |
9) Anden petroleum | øre/l | 184,6 | 187,9 | 191,3 | 194,8 | 198,2 | 201,8 | 205,5 | 209,2 | 212,9 |
10) Blyholdig benzin (blyindhold over
0,013 g/l) | øre/l | 446,3 | 454,3 | 462,4 | 470,7 | 479,3 | 487,9 | 496,6 | 505,7 | 514,7 |
11) Blyfri benzin (blyindhold højst
0,013 g/l) | øre/l | 381,9 | 388,6 | 395,7 | 402,8 | 410,1 | 417,4 | 424,9 | 432,6 | 440,4 |
12) Blyholdig benzin (blyindhold over
0,013 g/l) udleveret fra benzin-stationer udstyret med
dampretur | øre/l | 443,7 | 451,2 | 459,3 | 467,7 | 476,1 | 484,6 | 493,4 | 502,3 | 511,3 |
13) Blyfri benzin (blyindhold højst
0,013 g/l) udleveret fra benzinstationer udstyret med
dampretur | øre/l | 378,9 | 385,7 | 392,6 | 399,6 | 406,9 | 414,1 | 421,7 | 429,1 | 436,9 |
17) Karburatorvæske | øre/l | 403,6 | 410,8 | 418,3 | 425,8 | 433,5 | 441,3 | 449,2 | 457,3 | 465,5 |
Tabel 6 a (til § 6)
»Bilag 1. Tilskud til el til tung og let proces efter
§§ 1 a og 1 b.
| | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 |
Tilskud til el til tung proces | pct. | 32,4 | 32,4 | 37,6 | 37,6 | 37,6 | 37,6 | 37,6 |
« |
Tabel 6 b.
Bilag 1
Satser for § 1a i lov om statstilskud
til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse
virksomheder med et stort energiforbrug
| | 1. jan. - 31. dec.
2007 | 1. jan. - 31. dec.
2008 | 1. jan. - 31. dec.
2009 | 1. jan. - 31. dec.
2010 | 1. jan. - 31. dec.
2011 | 1. jan. - 31. dec.
2012 | 1. jan. - 31. dec.
2013 | 1. jan. - 31. dec.
2014 | Fra 1. jan.
2015 |
Tilskud til fuel til tung proces | øre pr. kg | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Tilskud til gasolie til tung proces | øre pr. l | 1,75 | 1,78 | 1,81 | 1,85 | 1,88 | 1,91 | 1,95 | 1,98 | 2,02 |
Tabel 7 b (til § 9)
Bilag 1
Liste A
1) | Lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. |
2) | Lov om afgift af spiritus m.m. |
3) | Lov om tobaksafgifter, dog kun for
så vidt angår afgift efter kapitel 2. |
4) | Lov om afgift af øl, vin og
frugtvin m.m. |
5) | Lov om afgift af hermetisk forseglede
nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-batterier). |
6) | Lov om afgift af
bekæmpelsesmidler. |
7) | Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer
m.m. |
8) | Lov om afgift af visse emballager samt
visse poser af papir eller plast m.v. |
9) | Lov om forskellige forbrugsafgifter. |
10) | Lov om afgift af visse klorerede
opløsningsmidler. |
11) | Lov om afgift af konsum-is. |
12) | Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. |
13) | Lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. |
14) | Lov om afgift af kvælstof indeholdt
i gødninger m.m. |
15) | Lov om visse miljøafgifter. |
16) | Lov om afgift af mineralvand m.v. |
17) | Lov om afgift af svovl. |
18) | Lov om afgift af antibiotika og
vækstfremmere anvendt i foderstoffer. |
19) | Lov om afgift af affald og
råstoffer. |
20) | Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner
og haloner (CFC-afgift). |
21) | Lov om afgift af elektricitet. |
22) | Lov om afgift af visse flyrejser. |
23) | Lov om afgift af naturgas og bygas. |
24) | Lov om afgift af spildevand. |
25) | Lov om afgift af ledningsført
vand. |
26) | Lov om afgift af lønsum m.v. |
27) | Lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. |
28) | Lov om afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v. |
29) | Lov om afgift af
lystfartøjsforsikringer. |
30) | Lov om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder m.v. |
31) | Lov om afgift af polyvinylklorid og
ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler). |
32) | Lov om gevinstgivende
spilleautomater. |
33) | Lov om afgift af mineralsk fosfor i
foderfosfat. |