Skatteministeren (Kristian Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
afgift af elektricitet og forskellige andre love (implementering af
energistrategiaftalen)
(Lovforslag nr. L 168).
Forslag til lov om afgift af
kvælstofoxider
(Lovforslag nr. L 169).
Forslag til lov om ændring af
(Fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen
cementproduktion).
(Lovforslag nr. L 170).
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgik den
21. februar 2008 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den
danske energipolitik i årene 2008-2011.
Formålet med aftalen er at sikre:
"...udbygning med vedvarende energi, CO2-reduktionsmål og mål for
energieffektivisering samt rammerne for organisering af
energisektoren og for udvikling af energiteknologi...."
Som led i aftalen indgår ændring af
energiafgifterne, herunder CO2-afgift og en ny afgift på NOx. Af aftaleteksten fremgår
følgende:
"Energiafgifter:
- Forhøjelse
af CO2-afgifter: CO2-afgifterne forhøjes fra 3-90 kr.
pr. ton til den forventede CO2-kvotepris, der for 2008-2012 pt.
anslås til 150 kr. pr. ton med virkning fra 2008.
- Ny NOx-afgift: NOx-afgift på 5 kr. pr. kg med
virkning fra 1. januar 2010 til delvis opfyldelse af den danske
NOx-forpligtelse.
-
Tilbageføring af provenu: Provenuet tilbageføres.
- Overvejelser om
en skattereform, der understøtter de energipolitiske
målsætninger, der indgår i den nedsatte
Skattekommission."
Afgiftsrationaliseringen består af tre lovforslag: et
forslag der vedrører ændringer af energiafgifterne,
herunder også spørgsmålet om
tilbageføring, et forslag om afgift af kvælstofoxider
(NOx) og et forslag om ændring
af affaldsafgiften, hvorved visse affaldstyper fra cementproduktion
fritages for deponeringsafgift.
Aftalen tilstræber at sætte ambitiøse
energipolitiske mål samtidig med, at virkemidlerne er
omkostningseffektive. Afgiftsrationaliseringen bidrager til
opfyldelse af de energipolitiske mål. En del af
dobbeltreguleringsproblemet løses ved, at det sikres, at
virksomhederne behandles ens, uanset om de er omfattet af kvoter
eller ej, eller om de producerer el eller ej.
Ud fra et miljøøkonomisk synspunkt vil det
være omkostningseffektivt, at
- forhøje
CO2-afgiften på
brændsler til et ensartet niveau
- indføre
afgift på udledninger af NOx
ved energianvendelse
-
tilbageføre provenuet ved nedsættelse af de
energiafgifter, hvor der er dobbeltregulering (både kvoter og
afgifter på CO2)
Ændringerne i energilovgivningen
CO2-afgiftssatsen på
brændsel forhøjes fra 91,6 kr. pr. ton CO2 (90 kr. pr. ton CO2 i 2007) til 150 kr. pr. ton CO2, svarende til den forventede kvotepris.
Samtidig nedsættes energiafgifterne med ca. 4 kr. pr. GJ.
Netto vil den samlede energiafgiftssats inklusive CO2-afgift blive den samme som før
afgiftsomlægningen.
For brændsler til rumvarme og almindelig benzin og
diesel til transportformål, hvor der både er
energiafgifter og CO2-afgifter, er
omlægningen neutral. Biobenzin og biodiesel falder dog
netto.
For brændsel til proces og brændsel til
elfremstilling uden for kvotesektoren stiger den effektive
afgiftssats til 150 kr. pr. ton. Herved bliver incitamentet til at
reducere CO2 uden for og inden for
kvotesektoren ens. Forhøjelsen af CO2-afgiften samtidig med, at fritagelsen
fra CO2-afgift for brændsler
til elproduktion ophæves, gør det nødvendigt at
indføre en kompensation til de elværker, der
pålægges afgift. Kompensationen finansieres via en
forhøjelse af PSO-bidraget. For at forbrugerne holdes
skadesløse for forhøjelsen af PSO-bidraget,
nedsættes CO2-afgiften
på el med 0,7 øre pr. kWh.
For ikke-kvoteomfattet tung proces og brændsel til el
indføres der et bundfradrag, således at
afgiftsbetalingen er uændret for virksomheder, der ikke
ændrer adfærd. Provenuet fra forhøjelsen af
satsen for let proces føres tilbage ved en nedsættelse
af CO2-afgiften på el til let
proces med 1,1 øre pr. kWh. Herved reduceres
dobbeltreguleringen.
For mindre elproducenter afkobles tilskud til elproduktion
på samme måde som for større elproducenter, og
der indføres CO2-afgift
på brændsler til ikke-kvoteomfattet elproduktion.
NOx-afgiften
NOx-afgiften vil reducere
NOx-udledningerne og dermed bidrage
til opfyldelse af internationale reduktionsforpligtelser. For
større udledere beregnes afgiften udfra målinger med
en sats på 5 kr. pr. kg NOx.
For mindre udledere beregnes afgifter på brændsler
fastsat udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger. Provenuet
tilbageføres ved nedsættelse af energiafgifterne med
ca. 0,5 kr. pr. GJ, afgiften på el til opvarmning med 4
øre pr. kWh, CO2-afgiften for
el til let proces med 1 øre pr. kWh samt via bundfradrag til
virksomheder, der belastes særlig hårdt af
afgiften.
Ændringer til lov om afgift af affald og
råstoffer
Som led i energiaftalen vedrørende tilbageføring
af provenuet fritages visse affaldsfraktioner fra egen
cementproduktion for affaldsafgift, hvis det deponeres på
egen grund.
Med forslaget bliver råmel, uforbrændte klinker,
filterstøv, kasseret cement og kasserede klinker samt
ovnudhugning fra cementproduktion, der deponeres på egen
grund fritaget for affaldsafgiften. De nævnte
affaldsfraktioner fra cementproduktion er ikke klassificeret som
farligt affald.
Provenuer
Den samlede afgiftspakke inkl. NOx-afgift og tilbageførsel er
provenuneutral for staten.
Ikrafttræden
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden i forslagene vedrørende
energiafgiftslovene og affalds- og råstofafgiftslovgivningen,
idet sidstnævnte dog tidligst kan træde i kraft den 1.
januar 2010. Lovforslaget om NOx-afgift foreslås at træde i
kraft den 1. januar 2010.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til
Folketingets velvillige behandling.