L 167 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og
kildeskatteloven. (Mere ensartet beskatning af generationsskifte i
levende live og ved død).
Fremsat den 28. marts 2008 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og
kildeskatteloven
(Mere ensartet beskatning af
generationsskifte i levende live og ved død)
§ 1
I lov om den skattemæssige behandling af
gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1274 af 31. oktober 2007, foretages følgende
ændringer:
1.§ 34, stk. 1, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.
2. I
§ 34, stk. 1, nr. 3, som
bliver nr. 2, ændres »15 pct. af
stemmeværdien« til: »1 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen«.
3. I
§ 34, stk. 5,
ændres i 1. pkt . »nr.
2-4« til: »nr. 2 og 3«, og i 2. pkt . ændres »nr. 4«
til: »nr. 3«.
4. I
§ 34, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »nr. 4« til: »nr. 3«.
5.§ 35 ophæves og i
stedet indsættes:
»§ 35. § 34,
bortset fra stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved
overdragelse af aktier til en medarbejder, når medarbejderen
inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i
et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i
sammenlagt mindst 3 år i det selskab m.v., der har udstedt
aktierne. Overdragelse af aktier efter § 34, bortset fra
stk. 1, nr. 1, kan også ske, når medarbejderen
inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i
et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i
sammenlagt mindst 3 år i et eller flere selskaber, der er
koncernforbundne, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
med det selskab, der har udstedt aktierne. Ved opgørelsen af
timeantallet efter 2. pkt. kan antallet af timer, hvor
medarbejderen har været beskæftiget i to eller flere
koncernforbundne selskaber, lægges sammen. Det er en
betingelse, at selskaberne er koncernforbundne i såvel den
periode, hvor medarbejderen efter 1. pkt. skal have været
beskæftiget i et antal timer svarende til
fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i
selskabet, som på det tidspunkt, hvor aktierne
overdrages.
Stk. 2. Hvis de
overdragne aktier som nævnt i stk. 1 er modtaget af
overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning,
tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de
seneste 5 år, kan antallet af timer, hvor medarbejderen har
været beskæftiget i det indskydende eller erhvervede
selskab, medregnes ved opgørelsen af timeantallet efter
stk. 1.
Stk. 3. Hvis det
selskab m.v., som har udstedt de overdragne aktier som nævnt
i stk. 1, er etableret ved omdannelse af en personligt ejet
virksomhed inden for de seneste 5 år, kan antallet af timer,
hvor medarbejderen har været beskæftiget i denne
virksomhed, medregnes ved opgørelsen af antal timer svarende
til fuldtidsbeskæftigelse efter stk. 1.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved en nær
medarbejders erhvervelse af aktier fra et dødsbo.
Overdragelse til tidligere
ejere med succession
§ 35
A. § 34, bortset fra stk. 1, nr. 1, finder
tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en tidligere
ejer, når overdragelsen til den tidligere ejer sker inden for
de første 2 år efter, at overdrageren har erhvervet
aktierne. Det er en betingelse, at overdrageren erhvervede aktierne
fra den tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den
tidligere ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1.
og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers
erhvervelse af aktier fra et dødsbo.«
6. I
§ 38, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »efter §§ 34 og 35« til:
»efter §§ 34, 35 og 35 A«.
§ 2
I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
1580 af 20. december 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 540
af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 27, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »dog stk. 2« til: »dog
stk. 2 og 3«.
2. I
§ 27 indsættes efter
stk. 2 som stk. 3:
»Stk. 3 .
Gevinst ved dødsboets salg eller anden form for
afståelse med succession til en nær medarbejder eller
en tidligere ejer efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§§ 35 eller 35 A eller kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 12 eller 13, medregnes ikke ved
opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3.§ 29, stk. 2, 2. og
3. pkt ., ophæves.
4. I
§ 29, stk. 2, 4. pkt.,
der bliver 2. pkt., ændres »anses ikke i denne
forbindelse for erhvervsvirksomhed.« til: »anses ikke
for erhvervsvirksomhed ved anvendelse af stk. 1, 2.
pkt.«
5. I
§ 29, stk. 5,
ændres »Stk. 1, 3 og 4« til:
»Stk. 1-4«.
6. I
§ 37, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »brors eller søsters barn eller
barnebarn«: », nær medarbejder, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 35 og kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 12, eller en tidligere ejer, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 35 A og kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 13«.
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved
§ 5 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, nr. 4, 9.
pkt., ændres »§ 34 og
§ 35« til: »§§ 34, 35 og 35
A«.
2. I
§ 26 A indsættes som
stk. 8 :
»Stk. 8 . En
ægtefælle kan overdrage sine indskud på
etableringskonto til den anden ægtefælle, som herefter
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med
hensyn til disse indskud.«
3. I
§ 33 C, stk. 1, 1. pkt .,
ændres »13« til: »14«.
4.§ 33 C, stk. 1, 3. og
4. pkt ., ophæves.
5. I
§ 33 C, stk. 1, 6. pkt.,
der bliver 4. pkt., udgår »omfattet af 3.
pkt.,«
6. I
§ 33 C, stk. 1, 7. pkt ., der
bliver 5. pkt., ændres »13« til:
»14«.
7. I
§ 33 C, stk. 1, 8. pkt.,
der bliver 6. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 34 og
§ 35« til: »aktieavancebeskatningslovens
§§ 34, 35 og 35 A«.
8.§ 33 C, stk. 12,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 12 .
Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse
til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 5
år har været beskæftiget i et antal timer
svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3
år i virksomheden. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende
anvendelse ved overdragelse af en andel af en virksomhed til en
tidligere medarbejder, hvis overdragelsen sker senest 5 år
efter, at den tidligere medarbejder første gang erhvervede
en andel af virksomheden, og hvis den tidligere medarbejder inden
for de seneste 5 år forud for den første erhvervelse
af en andel af virksomheden var beskæftiget i et antal timer
svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3
år i virksomheden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved en nær medarbejders eller en tidligere
medarbejders erhvervelse af en virksomhed eller en andel heraf fra
et dødsbo.
Stk. 13.
Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse
af en virksomhed eller en andel heraf til en tidligere ejer,
når overdragelsen til den tidligere ejer sker inden for de
første 2 år efter, at overdrageren har erhvervet
virksomheden eller andelen heraf. Det er en betingelse, at
overdrageren erhvervede virksomheden eller andelen heraf fra den
tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den tidligere
ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers erhvervelse af
en virksomhed eller en andel heraf fra et dødsbo.«
Stk. 13 bliver herefter stk. 14.
9. I
§ 33 D, stk. 1, 1. pkt .,
ændres »stk. 1 og 12« til: »stk. 1, 12 og
13« og »§ 34 og § 35« til:
»§§ 34, 35 og 35 A«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2.
§§ 1 og 3 har virkning for overdragelser, der finder
sted den 1. januar 2009 eller senere.
Stk. 3.
§ 2 har virkning for boer vedrørende personer, der
afgår ved døden den 1. januar 2009 eller senere, og
for skifte af uskiftede boer i den efterlevende
ægtefælles levende live, når anmodningen om
skifte indgives den 1. januar 2009 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
1.Formål
Som et led i aftalen om finansloven for 2008 har
regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk
Folkeparti og Ny Alliance indgået aftale om »Mere
ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved
død«:
»Partierne er enige om at ændre reglerne
således, at betingelserne for succession i levende live og
ved død bliver mere ensartede. I dag er beskatningen af
overdragelser af aktieselskaber mere gunstige ved død end i
levende live. Det kan medføre, at en erhvervsmæssig
hensigtsmæssig overdragelse udskydes af skattemæssige
hensyn.
Initiativet har til formål at mindske
likviditetsbelastningen for virksomheder, når virksomheden
overdrages.
Tiltaget medfører udskydelse af skattebetalinger og
dermed et varigt provenutab svarende til ca. 40 mio.
kr.«
For det første er det aftalt at fjerne et krav om, at
der skal være tale om hovedaktionæraktier, hvis
erhververen skal kunne indtræde i overdragerens
skattemæssige stilling ved overdragelse af aktier i levende
live.
For det andet er det aftalt, at et krav om overdragelse af
mindst 15 pct. af stemmeværdien til den enkelte person
sænkes til mindst 1 pct. af aktiekapitalen, hvis erhververen
skal kunne indtræde i overdragerens skattemæssige
stilling i levende live.
Efter forslaget bliver reglerne på disse to punkter
ligesom de regler, der gælder i dag ved udlodninger med
succession efter en aktionærs død.
De gældende regler og lovforslagets indhold om fjernelse
af hovedaktionærkravet og sænkning af kravet om 15 pct.
til 1 pct. i levende live er beskrevet nærmere i
bemærkningernes punkt 2.1 nedenfor.
I tilknytning til finanslovsaftalen ønsker regeringen,
at der ændres i nogle generationsskifteregler, som er
uhensigtsmæssige, fordi de kan give besynderlige resultater
til ugunst for den skattepligtige.
Der er tale om følgende elementer i lovforslaget:
- Mere plads til
uddannelse og udvikling af nær medarbejder før
overdragelse af såvel aktier som en personligt drevet
virksomhed eller en del heraf med succession (dvs.
indtrædelse i overdragerens skattemæssige stilling),
jf. bemærkningernes punkt 2.2 nedenfor.
- Overdragelse af
såvel aktier som en personligt drevet virksomhed eller en del
heraf til en tidligere ejer med succession, jf.
bemærkningernes punkt 2.3.
- Bedre mulighed
for succession i erhvervsmæssig del af ejendom, jf.
bemærkningernes punkt 2.4.
- Bedre
vilkår for efterlevende ægtefælle, jf.
bemærkningernes punkt 2.5.
-
Ægtefælles overtagelse af etableringskontoindskud, jf.
bemærkningernes punkt 2.6.
Det foreslås, at lovforslaget har virkning fra og med 1.
januar 2009.
2.Gældende regler og lovforslagets
indhold
2.1. Fjernelse af
hovedaktionærkrav og sænkning af krav om 15 pct. af
stemmeværdi til 1 pct. af aktiekapital ved overdragelse af
aktier i levende live med succession
2.1.1. Gældende regler
Det er efter de gældende regler en betingelse for
overdragelse af aktier i levende live med succession til et
nært familiemedlem eller en nær medarbejder, at der er
tale om hovedaktionæraktier, og at overdragelsen til den
enkelte person udgør mindst 15 pct. af
stemmeværdien.
Ved udlodning med succession ved død stilles der ikke
krav om, at der skal være tale om hovedaktionæraktier,
og udlodningen til den enkelte arving eller legatar skal kun
udgøre 1 pct. eller mere af aktie- eller
anpartskapitalen.
Succession betyder som nævnt, at erhververen
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Dette
har den konsekvens, at der ikke skal betales aktieavanceskat i
forbindelse med overdragelsen af aktierne, og at der derfor f.eks.
ikke skal tages midler ud af virksomheden til betaling af
aktieavanceskat. Beskatning sker tidligst, når erhververen
til sin tid afstår aktierne.
Den skattemæssige succession omfatter alene
aktieavancebeskatningen og ikke gave- og boafgift. På
overdragelsestidspunktet skal der således betales gave- eller
boafgift.
2.1.2. Lovforslaget
Som det ses i beskrivelsen af de gældende regler
ovenfor, er betingelserne for udlodning af aktier med succession
ved død gunstigere end betingelserne for overdragelse af
aktier med succession i levende live.
Det er for den enkelte virksomhed ikke hensigtsmæssigt
med skatteregler, der tilskynder til at udskyde generationsskifter
i erhvervslivet helt til virksomhedsejernes død.
Skattereglerne bør ikke på denne måde stå
i vejen for virksomhedsejere, der ønsker at styre
generationsskifterne i deres virksomheder, mens de lever.
For det første foreslås det derfor at
ophæve reglen om, at det kun er hovedaktionærer, der
kan overdrage aktier med succession i levende live.
For det andet foreslås, at der skal kunne ske
overdragelse af aktier med succession i levende live, hvis
overdragelsen til den enkelte person udgør mindst 1 pct. af
aktie- eller anpartskapitalen.
En gennemførelse af forslagene vil medføre, at
reglerne om succession i levende live og ved død bliver ens
på disse to punkter. Det vurderes derfor, at der lettere vil
kunne ske overdragelser i levende live i forhold til i dag, og at
der vil ske fremrykninger af generationsskifter, som af
skattemæssige grunde hidtil har været udskudt til
virksomhedsejernes død. Det vil sige, at det vurderes, at en
gennemførelse af forslagene kan forhindre, at
generationsskifter i erhvervslivet fremover af skattemæssige
grunde udskydes til det tidspunkt, hvor virksomhedsejerne
dør.
Dermed er der taget et stort skridt, som kan forbedre
virksomhedsejernes muligheder for at overdrage deres virksomheder
til familiemedlemmer og nære medarbejdere, mens ejerne
lever.
De foreslåede regler giver virksomhedsejerne mulighed
for at planlægge og deltage i generationsskifterne i deres
virksomheder. Det vurderes således, at de lempeligere regler
ved overdragelse af aktier i levende live vil medføre mere
glidende og smidige generationsskifter i erhvervslivet. De
ældre får bedre muligheder for at få de yngre ind
i ejerskabet af virksomhederne på et tidligere tidspunkt end
i dag og dermed vil de kunne støtte de yngre i en
indkøringsfase som ledere af virksomhederne. Dette vil give
de yngre den fordel, at de vil være bedre forberedt,
når de overtager den fulde ledelse af virksomhederne.
2.2. Mere plads til uddannelse og
udvikling af nær medarbejder
2.2.1. Gældende regler
Nær familie kan succedere ved overdragelse af en
virksomhed eller en del heraf og ved overdragelse af aktier i et
selskab. Det drejer sig om ægtefælle, børn,
børnebørn, søskende, søskendes
børn og søskendes børnebørn. Adoptiv-
og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Hvis der kun var mulighed for succession for den nære
familiekreds, ville det i visse tilfælde kunne gøre
det vanskeligt at føre en ellers veldrevet virksomhed
videre. Derfor er der i 2002 skabt mulighed for, at nære
medarbejdere kan succedere på lige fod med nære
familiemedlemmer. Efter reglerne herom er en nær medarbejder
defineret som en medarbejder, som inden for de seneste 4
indkomstår har været fuldtidsbeskæftiget i
sammenlagt mindst 3 år i virksomheden. Medarbejderen skal
også være fuldtidsbeskæftiget på
overdragelsestidspunktet.
Reglerne om succession for en nær medarbejder
gælder ved overdragelser i levende live af såvel aktier
som en personligt drevet virksomhed eller en del heraf. Efter
virksomhedsejerens død kan en nær medarbejder
imidlertid kun succedere som eventuel arving eller legatar.
2.2.2. Lovforslaget
Der har været kritik af, at reglerne om overdragelse med
succession til en nær medarbejder ikke er
tilstrækkeligt rummelige til, at medarbejderen kan få
tid nok til at uddanne sig før overtagelsen af en
virksomhed.
Derfor foreslås det, at kravet om 3 års
fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 4 år lempes,
så der i stedet skal være tale om 3 års
beskæftigelse inden for de seneste 5 år. Desuden
foreslås det, at der ved opgørelsen af
fuldtidsbeskæftigelse tælles timer svarende til 3
års fuldtidsbeskæftigelse i stedet for som efter de
gældende regler, hvor der skal tælles hele dage.
Endelig foreslås det, at kravet om, at en nær
medarbejder skal være fuldtidsbeskæftiget på
overdragelsestidspunktet, ophæves. Efter forslaget
behøver medarbejderne slet ikke at være
beskæftiget i virksomheden på overdragelsestidspunktet.
Dette skal netop ses i forbindelse med ønsket om
større rummelighed i reglerne. På
overdragelsestidspunktet kan medarbejderen sagtens være under
uddannelse eller for den sags skyld beskæftiget i en anden
virksomhed netop som led i at kvalificere sig til at overtage en
virksomhed.
Som nævnt ovenfor kan en nær medarbejder i dag
succedere uden videre, så længe virksomhedsejeren
lever, men skal være arving eller legatar for at kunne
succedere i virksomheden, når ejeren er død. Hvis en
nær medarbejder har arbejdet målbevidst hen imod at
overtage en virksomhed eller en del heraf, kan det være
vanskeligt at forstå, hvorfor dette ikke skulle kunne lade
sig gøre efter successionsreglerne, hvis arbejdsgiveren
pludselig dør. Derfor foreslås det, at en nær
medarbejder uden at være arving eller legatar skal kunne
succedere fuldt ud i såvel aktier som en personligt drevet
virksomhed eller en del heraf ved aktionærens eller
virksomhedsejerens død.
2.3. Overdragelse til tidligere ejere
med succession
2.3.1. Gældende regler
Successionskredsen, dvs. personer, der kan succedere i
overdragerens skattemæssige stilling i levende live, omfatter
ægtefælle, børn, børnebørn,
søskende, søskendes børn og søskendes
børnebørn. Adoptiv- og stedbarnsforhold sidestilles
med naturligt slægtskabsforhold. Ved død er det kun
arvinger eller legatarer, der kan succedere.
Det vil sige, at den nævnte kreds af familiemedlemmer,
som uden videre kan succedere i levende live, skal være
arvinger eller legatarer for at kunne succedere ved en
virksomhedsejers eller en aktionærs død. Det samme
gælder f.eks. forældre, som tidligere har overdraget
aktier eller en virksomhed eller en del heraf til deres
børn. Forældre vil aldrig kunne succedere i levende
live, medmindre de måtte opfylde kriterierne for at
være nære medarbejdere, jf. punkt 2.2 ovenfor.
2.3.2. Lovforslaget
Efter at virksomheder er overdraget til yngre generationer,
kan der umiddelbart efter overdragelserne indtræffe
uforudsete hændelser som sygdom, død eller andre
uheldige omstændigheder, som bevirker, at det er bedst, at
virksomhederne kommer tilbage til de tidligere ejere, som typisk
vil være forældre. Derfor foreslås en regel, som
tager højde for sådanne situationer.
Af forenklingshensyn foreslås en generel regel, hvori
der ikke stilles krav om begrundelse. Reglen foreslås
udformet således, at der generelt gives adgang til
tilbagesalg med succession til en tidligere ejer inden for de
første to år efter en overdragelse. Det stilles dog
som betingelse, at den tidligere ejer overdrog virksomheden med
succession.
2.4. Bedre mulighed for
generationsskifte af erhvervsmæssig del af ejendom
2.4.1. Gældende regler
Der er bl.a. den begrænsning i levende live såvel
som ved død, at der kun kan succederes i ejendomsavancen
vedrørende fast ejendom, hvis mere end 50 pct. af ejendommen
anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende
ægtefælles erhvervsvirksomhed. Denne regel
afskærer succession i den erhvervsmæssige del af
blandet benyttede ejendomme, hvor halvdelen eller mindre anvendes
erhvervsmæssigt.
2.4.2. Lovforslaget
På grund af 50 pct. reglen som beskrevet ovenfor kan der
i mange tilfælde ikke succederes i den erhvervsmæssige
del af en blandet benyttet ejendom. Det foreslås, at der
altid skal kunne succederes i den erhvervsmæssige del ved
overdragelse af en blandet benyttet ejendom. Efter forslaget skal
der således - i levende live såvel som ved død -
kunne succederes i den del af ejendommen, der efter de almindelige
skatteregler anses som anvendt erhvervsmæssigt.
2.5. Bedre vilkår for
efterlevende ægtefælle
2.5.1. Gældende regler
En ægtefælle kan succedere i al skattepligtig fast
ejendom, som overdrages fra den anden ægtefælle, mens
denne lever.
En efterlevende ægtefælle kan imidlertid ikke
succedere i afdøde ægtefælles skattepligtige
faste ejendom, hvis f.eks. den erhvervsmæssigt anvendte del
af ejendommen udgør 50 pct. eller mindre. En efterlevende
ægtefælle kan heller ikke succedere i afdøde
ægtefælles skattepligtige faste ejendom, hvis f.eks.
der er tale om en udlejningsejendom.
2.5.2. Lovforslaget
De gældende regler indebærer, at en person mister
sin ret til succession i ægtefællens skattepligtige
faste ejendom i samme øjeblik, ægtefællen
dør. Dette er urimeligt.
For at sidestille en efterlevende ægtefælle med
den person, hvis ægtefælle lever, foreslås
begrænsningerne for en efterlevende ægtefælles
succession i sin afdøde ægtefælles faste ejendom
ophævet. Forslaget indebærer, at en efterlevende
ægtefælle kan succedere i al fast ejendom, der er
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
2.6. Ægtefælles
overtagelse af etableringskontoindskud
2.6.1. Gældende regler
Der er klar hjemmel til, at en efterlevende
ægtefælle kan overtage sin afdøde
ægtefælles etableringskontoindskud. Det er imidlertid
tvivlsomt, om der er hjemmel til, at en person, hvis
ægtefælle lever, kan overtage ægtefællens
etableringskontoindskud.
2.6.2. Lovforslaget
En person, som har skudt midler ind på en
etableringskonto, kan komme ud for uforudsete hændelser som
uhelbredelig sygdom, trafikuheld eller andre omstændigheder,
som gør, at personen ikke kan få gavn af de indskudte
midler som selvstændigt erhvervsdrivende. I sådanne
tilfælde er det nærliggende at lade
ægtefællen overtage de indskudte midler.
Det foreslås derfor, at der skabes klar hjemmel til, at
en person kan overtage sin ægtefælles
etableringskontoindskud, mens ægtefællen lever. Efter
forslaget kan en ægtefælle overdrage sine indskud
på etableringskonto til den anden ægtefælle, som
herefter indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling med hensyn til disse indskud. Efter forslaget ligestilles
en person, hvis ægtefælle lever, med den person, som
har mistet sin ægtefælle ved død. Af
forenklingshensyn foreslås en generel regel, hvori der ikke
stilles krav om, at overtagelsen af den anden
ægtefælles etableringskontoindskud skal
begrundes.
3.Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Overordnet vil forslagene skabe bedre betingelser for
succession i erhvervslivet. Det betyder typisk en udskydelse af
beskatningstidspunktet og vil dermed indebære umiddelbare
provenutab. Når erhvervsaktiverne senere sælges og
beskattes, vil provenutabet blive modsvaret af et merprovenu,
således at forslagene på langt sigt alene vurderes at
indebære et rentetab.
Forslaget om at ophæve hovedaktionærkravet og
sænke kravet om overdragelse på mindst 15 pct. af
stemmeværdien til mindst 1 pct. af aktiekapitalen vil i en
række tilfælde udskyde beskatningstidspunktet og dermed
medføre et umiddelbart provenutab. Der foreligger ikke
statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for en præcis
opgørelse af successionsomfanget af at ophæve
hovedaktionærkravet og nedsætte kravet om 15 pct. til 1
pct. Det er skønsmæssigt anslået, at forslaget
vil indebære et øget successionsomfang og derved
bevirke et umiddelbart provenutab på ca. 80 mio. kr.
årligt. I dette skøn er der taget højde for, at
øgede gaveafgifter på grund af fremrykning af
generationsskifter i erhvervslivet vil modvirke en del af det
umiddelbare provenutab på aktieavanceskatten. På langt
sigt vil provenutabet som nævnt blive genindvundet, når
de pågældende aktier afstås. Forslaget vil derfor
på langt sigt alene indebære et rentetab som
følge af udskudte skatter. Den varige virkning heraf
skønnes til et provenutab på ca. 40 mio. kr.
årligt.
I finansåret 2009 skønnes provenutabet til ca.
200 mio. kr., da de fremrykkede gaveafgifter vedrørende 2009
først skal indbetales i finansåret 2010, hvorefter de
samlede provenutab i en årrække anslås til ca. 80
mio. kr. For indkomståret 2009 anslås provenutabet til
80 mio. kr. Provenutabet vedrører alene staten, da
både aktieindkomstskat og gaveafgift er statslige.
Forslaget om at fjerne 50 pct. reglen for personligt ejet fast
ejendom vil udskyde beskatningstidspunktet i en række
tilfælde og dermed medføre et umiddelbart provenutab.
Når ejendommene senere sælges, vil det umiddelbare
provenutab derfor på et senere tidspunkt blive modsvaret af
et tilsvarende merprovenu, således at forslaget på
langt sigt alene indebærer et rentetab som følge af
udskudte skatter. Der foreligger heller ikke statistiske
oplysninger, der kan danne grundlag for en præcis
opgørelse af virkningerne af dette forslag. Det er
skønsmæssigt anslået, at forslaget i 2009 vil
indebære et umiddelbart provenutab på ca. 15 mio. kr.,
som herefter årligt falder efterfølgende i takt med,
at den udskudte avancebeskatning kommer til beskatning. Forslaget
skønnes at indebære et varigt provenutab på ca.
5 mio. kr. årligt.
Provenutabet på indkomstår vedrører
både staten og kommunerne, da skatteudskydelsen
vedrører ejendomsavancebeskatningen. Af det skønnede
tab på ca. 15 mio. kr. i indkomståret 2009 vurderes ca.
7 mio. kr. at vedrøre kommunerne. I finansåret 2009
skønnes provenutabet til 15 mio. kr.
Provenutabet ved de øvrige lempelser i
successionsreglerne vurderes at være begrænsede
isoleret set, men samlet set skønnes forslagene at
medføre et umiddelbart provenutab på ca. 15 mio. kr.
årligt og et varigt tab på ca. 5 mio. kr. årligt.
For indkomståret 2009 vil størstedelen af provenutabet
på ca. 15 mio. kr. vedrøre staten. I finansåret
2009 skønnes provenutabet også til 15 mio. kr.
Nedenfor gives en oversigt over de samlede provenuvirkninger
af forslagene.
Provenuvirkninger af
lovforslagets elementer |
Mio. kr. | Finansårs- virkning i 2009 | Indkomstårs- virkning i 2009 | Varig virkning |
Hovedaktionærkrav fjernes ved
overdragelse i levende live, og krav om 15 pct. af
stemmeværdi sænkes til 1 pct. af aktiekapital | -200 | -80 | -40 |
Bedre mulighed for generationsskifte af
erhvervsmæssig del af ejendom | -15 | -15 | -5 |
Samlet virkning af de øvrige
elementer: | -15 | -15 | -5 |
| - | Mere plads til uddannelse og udvikling af
nær medarbejder | | - | Overdragelse til tidligere ejer med
succession | | - | Bedre vilkår for efterlevende
ægtefælle | | - | Ægtefælles overtagelse af
etableringskontoindskud |
| | | |
I alt | -230 | -110 | -50 |
Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for
regionerne.
4.Administrative konsekvenser for det
offentlige
Det vurderes, at lovforslaget vil medføre
engangsomkostninger for staten på 200.000 kr. til
systemtilretning.
5.Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Efter lovforslaget lempes skattereglerne for
generationsskifter i levende live, så reglerne bliver ligesom
for generationsskifter, der finder sted efter virksomhedsejernes
død. Dermed fjernes et skattemæssigt incitament til at
udskyde generationsskifter i erhvervslivet til virksomhedsejernes
død. Det vurderes, at det dermed i højere grad end i
dag vil være erhvervsmæssige hensyn, der bestemmer
tidspunktet for generationsskifter end skattemæssige hensyn,
så generationsskifterne finder sted på de tidspunkter,
hvor det er forretningsmæssigt mest fordelagtigt for
virksomhederne.
Det vurderes også, at forslagene til lempelser i
reglerne for generationsskifter i levende live i sig selv vil
være til økonomisk fordel for virksomheder, som
overdrages til nær familie eller nære medarbejdere,
idet udvidelsen af successionsmulighederne medfører, at der
i mindre grad end i dag skal trækkes midler ud af
virksomhederne til betaling af skat i forbindelse med
generationsskiftet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
6.Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
7.Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
8.Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9.Høring
Lovforslaget sendes i høring hos erhvervsorganisationer
m.v. på fremsættelsesdagen.
10.Samlet vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen. | Samlet set skønnes forslagene at
medføre et varigt tab på ca. 50 mio. kr. årligt
som følge af udskudte skatter. For indkomståret 2009
vurderes provenutabet samlet til ca. 110 mio. kr., hvoraf ca. 7
mio. kr. vedrører kommunerne. I finansåret 2009
skønnes provenutabet samlet til 230 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen. | Engangsomkostninger på 200.000 kr.
til systemtilretning. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Det vil i højere grad være
erhvervsmæssige hensyn end skattemæssige hensyn, der
bestemmer tidspunktet for generationsskifter i erhvervslivet.
Desuden skal der i mindre grad end i dag trækkes midler ud af
virksomheden til betaling af skat i forbindelse med et
generationsskifte i erhvervslivet. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | Ingen. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for skattemæssig
succession ved overdragelse af aktier i levende live, at der er
tale om hovedaktionæraktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 4. Som hovedaktionæraktier anses efter denne
bestemmelse aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der
inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af
aktie- eller anpartskapitalen, eller som i den nævnte periode
har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.
Hertil medregnes aktier eller anparter, der tilhører eller
har tilhørt den skattepligtiges nærmeste
familie.
Ved udlodning af aktier med succession ved død, jf.
dødsboskattelovens § 29, stk. 3, er det ikke
en betingelse, at der skal være tale om
hovedaktionæraktier.
Det foreslås, at kravet om, at der skal være tale
om hovedaktionæraktier i levende live, ophæves.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt
2.1.
Til nr. 2
Efter aktieavancebeskatningslovens § 34,
stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for skattemæssig
succession ved overdragelse af aktier, at den enkelte overdragelse
udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. Det
foreslås, at dette krav ændres til mindst 1 pct. af
aktie- eller anpartskapitalen ligesom ved udlodning af aktier med
succession ved død, jf. dødsboskattelovens
§ 29, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt
2.1.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om redaktionelle konsekvensændringer som
følge af forslaget i nr. 1 ovenfor.
Til nr. 5
Efter aktieavancebeskatningslovens § 35 defineres en
nær medarbejder, der kan succedere ved overdragelse af
aktier, som en medarbejder, der inden for de seneste 4
indkomstår i sammenlagt mindst 3 år har været
fuldtidsbeskæftiget og tillige på
overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget.
Det foreslås, at en nær medarbejder defineres som
en medarbejder, der inden for de seneste 5 år har været
beskæftiget i et antal timer svarende til
fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i det
selskab, der har udstedt aktierne.
Efter den foreslåede ændring af definitionen af en
nær medarbejder kan denne - lige som en nær medarbejder
som defineret i de gældende regler - succedere ved
overdragelse af aktier i levende live. Efter forslaget kan en
nær medarbejder, der ikke er arving eller legatar, imidlertid
også - i modsætning til i dag - succedere ved
erhvervelse af aktier fra et dødsbo. I lovforslagets
§ 2, nr. 6, foreslås successionsmulighederne
desuden udvidet i forhold til i dag for en nær medarbejder,
der er arving eller legatar. Herom henvises til
bemærkningerne til denne bestemmelse.
Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.
Efter forslaget indsættes desuden en ny § 35 A
i aktieavancebeskatningsloven. Efter den foreslåede
bestemmelse gives der adgang til, at overdragelse af aktier med
succession kan ske til en tidligere ejer inden for de første
to år efter, at overdrageren har erhvervet aktierne. Det er
en betingelse, at overdrageren erhvervede aktierne fra den
tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den tidligere
ejers skattemæssige stilling.
Efter forslaget kan en tidligere ejer på de beskrevne
betingelser succedere ved overdragelse af aktier i levende live.
På samme betingelser gives der efter forslaget også
adgang til succession for en tidligere ejer, som ikke er arving
eller legatar, når denne erhverver aktier fra et
dødsbo. I lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås
successionsmulighederne desuden udvidet i forhold til de
gældende regler for en tidligere ejer, der er arving eller
legatar. Herom henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.3.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget i nr. 5 ovenfor.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som
følge af forslaget i nr. 2 nedenfor.
Til nr. 2
Efter dødsboskattelovens § 27 behandles et
dødsbos salg eller andre afståelser efter
skattelovgivningens almindelige regler, dog med undtagelser.
Der foreslås indsat en undtagelse, hvorefter gevinst ved
et dødsbos salg eller anden form for afståelse med
succession til en nær medarbejder eller en tidligere ejer som
foreslået i lovforslagets § 1, nr. 5, og
§ 3, nr. 8, ikke medregnes til bobeskatningsindkomsten.
Gevinsten skal ikke medregnes, fordi køberen indtræder
i dødsboets skattemæssige stilling. Der henvises til
bemærkningerne til disse bestemmelser og til de almindelige
bemærkninger, punkt 2.2 og 2.3.
Til nr. 3
Efter dødsboskattelovens § 29, stk. 2,
2. og 3. pkt., kan der ikke succederes i ejendomsavancer
vedrørende fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast
ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen anvendes i
overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed.
Det foreslås, at undtagelsen i 2. og 3. pkt.
ophæves. Dermed gives der adgang til succession i den
erhvervsmæssigt anvendte del af en blandet benyttet fast
ejendom uanset, hvor stor en andel den erhvervsmæssigt
anvendte del udgør af en fast ejendom.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt
2.4.
Til nr. 4
Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som
følge af forslaget i nr. 3 ovenfor.
Til nr. 5
Det foreslås, at dødsboskattelovens
§ 29, stk. 5, ændres således, at de
gældende begrænsninger for en efterlevende
ægtefælles succession i skattepligtig fast ejendom
efter reglerne i dødsboskattelovens § 29,
stk. 2, ophæves. Dermed kan en efterlevende
ægtefælle succedere i al sin afdøde
ægtefælles skattepligtige faste ejendom, ligesom en
ægtefælle efter de gældende regler kan succedere
i al skattepligtig fast ejendom, som overdrages fra den anden
ægtefælle, mens denne lever, jf. kildeskattelovens
§§ 26 A og B.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt
2.5.
Til nr. 6
Efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1,
kan arveladerens efterlevende ægtefælle, barn,
barnebarn, bror eller søster, brors eller søsters
barn eller barnebarn succedere i den fulde værdi, hvis der
udloddes værdier, der overstiger modtagerens andel i boet.
Adoptiv- og stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Efter de gældende regler kan en nær medarbejder og
en tidligere ejer, der er arvinger eller legatarer, kun succedere i
deres andele af boet. Det foreslås, at en nær
medarbejder og en tidligere ejer som defineret i lovforslagets
§ 1, nr. 5, og § 3, nr. 8, sidestilles med
ovennævnte familiemæssige personkreds med hensyn til
succession i den fulde værdi af udlodninger, der overstiger
andelen af boet.
Nære medarbejdere, som ikke er arvinger eller legatarer,
kan efter lovforslaget succedere ved køb af aktier eller en
virksomhed eller en andel heraf fra et dødsbo efter
henholdsvis aktieavancebeskatningslovens § 35,
stk. 4, som foreslået i lovforslagets § 1, nr.
5, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, som
foreslået i lovforslagets § 3, nr. 8. Tidligere
ejere, som ikke er arvinger eller legatarer, kan efter lovforslaget
succedere ved køb af aktier eller en virksomhed eller en
andel heraf fra et dødsbo efter henholdsvis
aktieavancebeskatningslovens § 35 A som foreslået i
lovforslagets § 1, nr. 5, og kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 13, som foreslået i lovforslagets
§ 3, nr. 8. Der henvises til bemærkningerne til
disse bestemmelser.
Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2 og 2.3.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 5, hvorved der foreslås
indsat en ny § 35 A i aktieavancebeskatningsloven.
Til nr. 2
I kildeskattelovens §§ 26 A og B er der fastsat
regler om skattemæssig succession ved overdragelse af aktiver
mellem ægtefæller i levende live.
I § 26 A foreslås indsat et nyt stk. 8,
hvorefter en ægtefælle kan overdrage sine indskud
på etableringskonto til den anden ægtefælle, som
herefter indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling med hensyn til disse indskud.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt
2.6.
Til nr. 3
Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som
følge af forslaget i nr. 8 nedenfor.
Til nr. 4
Efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 3. og
4. pkt., kan der ikke succederes i ejendomsavancer
vedrørende fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om en fast
ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen anvendes i
overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed.
Det foreslås, at undtagelsen i 3. og 4. pkt.
ophæves. Dermed gives der adgang til succession i den
erhvervsmæssigt anvendte del af en blandet benyttet fast
ejendom uanset, hvor stor en andel den erhvervsmæssigt
anvendte del udgør af en fast ejendom.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt
2.4.
Til nr. 5
Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som
følge af forslaget i nr. 4 ovenfor.
Til nr. 6
Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som
følge af forslaget i nr. 8 nedenfor.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 5, hvorved der foreslås
indsat en ny § 35 A i aktieavancebeskatningsloven.
Til nr. 8
I kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, defineres
en nær medarbejder, der kan succedere ved overdragelsen af en
virksomhed eller en andel heraf i levende live, som en medarbejder,
der inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3
år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige
på overdragelsestidspunktet er
fuldtidsbeskæftiget.
Det foreslås, at en nær medarbejder defineres som
en medarbejder, der inden for de seneste 5 år har været
beskæftiget i et antal timer svarende til
fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år. Desuden
foreslås konsekvensændringer for en
successionsberettiget tidligere medarbejder, der har været
beskæftiget i virksomheden.
Efter den foreslåede ændring af definitionen af en
nær medarbejder kan denne - lige som en nær medarbejder
som defineret i de gældende regler - succedere ved
overdragelse i levende live af en virksomhed eller en andel heraf.
Efter forslaget kan en nær medarbejder, der ikke er arving
eller legatar, imidlertid også - i modsætning til i dag
- succedere ved erhvervelse af en virksomhed eller en andel heraf
fra et dødsbo. I lovforslagets § 2, nr. 6,
foreslås successionsmulighederne desuden udvidet i forhold
til i dag for en nær medarbejder, der er arving eller
legatar. Herom henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.
Der foreslås desuden indsat et nyt stk. 13 i
kildeskattelovens § 33 C. Efter forslaget kan en
tidligere ejer indtræde i overdragerens skattemæssige
stilling ved overdragelse af en virksomhed eller en andel heraf,
hvis overdragelsen sker inden for de første to år
efter, at overdrageren har erhvervet virksomheden eller andelen
heraf. Det er en betingelse, at overdrageren erhvervede
virksomheden eller andelen heraf fra den tidligere ejer, og at
overdrageren indtrådte i den tidligere ejers
skattemæssige stilling ved erhvervelsen.
Efter forslaget kan en tidligere ejer på de beskrevne
betingelser succedere ved overdragelse i levende live af en
virksomhed eller en andel heraf. På samme betingelser gives
der efter forslaget også adgang til succession for en
tidligere ejer, som ikke er arving eller legatar, når denne
erhverver en virksomhed eller en andel heraf fra et dødsbo.
I lovforslagets § 2, nr. 6, foreslås
successionsmulighederne desuden udvidet i forhold til de
gældende regler for en tidligere ejer, der er arving eller
legatar. Herom henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.3.
Til nr. 9
Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som
følge af forslaget i nr. 8 ovenfor og som følge af
lovforslagets § 1, nr. 5.
Til § 4
Efter det foreslåede stk. 1 træder loven i
kraft den 1. januar 2009.
Efter det foreslåede stk. 2 har lovforslagets
§§ 1 og 3 virkning for overdragelser, der finder
sted den 1. januar 2009 eller senere. Bestemmelsen vedrører
overdragelser af aktier, jf. lovforslagets § 1,
overdragelser af en virksomhed eller en andel heraf, jf.
lovforslagets § 3, nr. 1 og 3-9, samt overdragelser af
indskud på etableringskonti i levende live fra en
ægtefælle til den anden ægtefælle, jf.
lovforslagets § 3, nr. 2.
Efter det foreslåede stk. 3 har lovforslagets
§ 2 virkning for boer vedrørende personer, der
afgår ved døden den 1. januar 2009 eller senere, og
for skifte af uskiftede boer i den efterlevende
ægtefælles levende live, når anmodningen om
skifte indgives den 1. januar 2009 eller senere.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om den skattemæssige
behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1274 af 31. oktober 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 34.
Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i
overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis
følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5: 1) - - - | | |
2) Der er tale om
hovedaktionæraktier, jf. § 4. 3) Den enkelte overdragelse af aktier
udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. 4) - - - 5) - - - Stk. 2. -
- - Stk. 3. -
- - Stk. 4. - -
- | | 1.§ 34, stk. 1, nr. 2,
ophæves. Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4. 2. I
§ 34, stk. 1, nr. 3, som bliver nr. 2, ændres
»15 pct. af stemmeværdien« til: »1 pct. af
aktie- eller anpartskapitalen«. |
| | |
Stk. 5.
Betingelserne i stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse ved
overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller
§ 18, stk. 1 eller 4. Betingelsen i stk. 1, nr.
4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab
m.v., som udøver næring ved køb og salg af
værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed. | | 3. I
§ 34, stk. 5, ændres i 1. pkt. »nr.
2-4« til: »nr. 2 og 3«, og i 2. pkt. ændres
»nr. 4« til: »nr. 3«. |
Stk. 6.
Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i
udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter,
værdipapirer el.lign. som nævnt i stk. 1, nr. 4,
såfremt mindst 75 pct. af selskabets indtægter, hvorved
forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning
tillagt summen af øvrige regnskabsførte
indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3
regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis
handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,
værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet
eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår
udgør mindst 75 pct. af handelsværdien af selskabets
samlede aktiver. - - - | | 4. I
§ 34, stk. 6, 1. pkt., ændres »nr.
4« til: »nr. 3«. |
| | |
§ 35.
§ 34, bortset fra stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende
anvendelse ved overdragelse af aktier til en medarbejder, når
medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt
mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og
tillige på overdragelsestidspunktet er
fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har udstedt
aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab,
der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, med det selskab, hvori medarbejderen på
overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når
medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4
indkomstår har været fuldtidsbeskæftiget i et
eller flere koncernforbundne selskaber. Ved opgørelsen af
fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan
deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne
selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at selskaberne
er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen
efter 1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i
sammenlagt 3 år i selskabet, som på det tidspunkt, hvor
der sker overdragelse af aktier. | | 5.§ 35
ophæves og i stedet indsættes: »§ 35. § 34, bortset fra
stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse
af aktier til en medarbejder, når medarbejderen inden for de
seneste 5 år har været beskæftiget i et antal
timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst
3 år i det selskab m.v., der har udstedt aktierne.
Overdragelse af aktier efter § 34, bortset fra
stk. 1, nr. 1, kan også ske, når medarbejderen
inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i
et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i
sammenlagt mindst 3 år i et eller flere selskaber, der er
koncernforbundne, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
med det selskab, der har udstedt aktierne. Ved opgørelsen af
timetallet efter 2. pkt. kan antallet af timer, hvor medarbejderen
har været beskæftiget i to eller flere koncernforbundne
selskaber, lægges sammen. Det er en betingelse, at
selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor
medarbejderen efter 1. pkt. skal have været beskæftiget
i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i
sammenlagt mindst 3 år i selskabet, som på det
tidspunkt, hvor aktierne overdrages. |
Stk. 2.
Er de overdragne aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af
overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning,
tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de
seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det
indskydende eller erhvervede selskab medregnes ved
opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter
stk. 1. | | Stk. 2.
Hvis de overdragne aktier som nævnt i stk. 1 er modtaget
af overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning,
tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de
seneste 5 år, kan antallet af timer, hvor medarbejderen har
været beskæftiget i det indskydende eller erhvervede
selskab, medregnes ved opgørelsen af timetallet efter
stk. 1. |
Stk. 3.
Er det selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som
nævnt i stk. 1, etableret ved omdannelse af en
personligt ejet virksomhed inden for de seneste 4 indkomstår,
kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved
opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter
stk. 1. | | Stk. 3.
Hvis det selskab m.v., som har udstedt de overdragne aktier som
nævnt i stk. 1, er etableret ved omdannelse af en
personligt ejet virksomhed inden for de seneste 5 år, kan
antallet af timer, hvor medarbejderen har været
beskæftiget i denne virksomhed, medregnes ved
opgørelsen af antal timer svarende til
fuldtidsbeskæftigelse efter stk. 1. |
| | Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved en nær
medarbejders erhvervelse af aktier fra et dødsbo. |
| | |
| | Overdragelse til tidligere ejere med
succession |
| | |
| | § 35
A. § 34, bortset fra stk. 1, nr. 1, finder
tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en tidligere
ejer, når overdragelsen til den tidligere ejer sker inden for
de første 2 år efter, at overdrageren har erhvervet
aktierne. Det er en betingelse, at overdrageren erhvervede aktierne
fra den tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den
tidligere ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1.
og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers
erhvervelse af aktier fra et dødsbo.« |
| | |
§ 38.
- - - | | |
Stk. 2. -
- - | | |
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har
været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1
eller § 2 af aktiegevinster og for selskaber m.v., der
har været skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på
i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis
aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle
og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1
gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har
været skattepligtige efter stk. 1, men hvor denne
skattepligt er ophævet efter § 40. Reglerne i
stk. 1 gælder ligeledes for aktionærer, der ved
erhvervelse af aktier efter §§ 34 og 35 er
indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling. | | 6. I
§ 38, stk. 3, 4. pkt., ændres »efter
§§ 34 og 35« til: »efter
§§ 34, 35 og 35 A«. |
Stk. 4-6.
- - - | | |
| | § 2 |
| | I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
1580 af 20. december 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 540
af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 27.
Dødsboets salg og andre afståelser behandles efter
skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 2. For
udlodning gælder §§ 28 og 29. | | 1. I
§ 27, stk. 1, 1. pkt., ændres »dog
stk. 2« til: »dog stk. 2 og 3«. |
Stk. 2. -
- - | | |
Stk. 3. I
tilfælde, hvor gevinst eller tab ved udlodning omfattes af
stk. 1, anses de beløb, hvortil aktiverne er
opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf.
dog boafgiftslovens § 12. | | 2. I
§ 27 indsættes efter stk. 2 som
stk. 3: »Stk. 3. Gevinst ved
dødsboets salg eller anden form for afståelse med
succession til en nær medarbejder eller en tidligere ejer
efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35
eller 35 A eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 12,
eller stk. 13, medregnes ikke ved opgørelsen af
bobeskatningsindkomsten.« |
| | Stk. 3 bliver herefter
stk. 4. |
| | |
§ 29.
- - - | | |
Stk. 2.
Gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af
bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet
§ 27, stk. 2, dog finder anvendelse. 1. pkt.
gælder dog ikke, hvis mere end halvdelen af ejendommen blev
anvendt i afdødes eller en efterlevende
ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af
den erhvervsmæssige andel lægges den
ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og
beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast
ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33,
stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for
erhvervsvirksomhed. | | 3.§ 29, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ophæves. 4. I
§ 29, stk. 2, 4. pkt., der bliver 2. pkt.,
ændres »anses ikke i denne forbindelse for
erhvervsvirksomhed.« til: »anses ikke for
erhvervsvirksomhed ved anvendelse af stk. 1, 2.
pkt.« |
Stk. 3. -
- - | | |
Stk. 4. -
- - | | |
Stk. 5.
Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse ved udlodning til en
efterlevende ægtefælle. | | 5.§ 29, stk. 5, ændres
»Stk. 1, 3 og 4« til:
»Stk. 1-4«. |
| | |
§ 37.
Udloddes der værdier, der overstiger modtagerens andel i
boet, kan udlodning med succession efter § 36,
stk. 1, med hensyn til den fulde værdi kun ske, hvis
modtageren er arveladerens efterlevende ægtefælle,
barn, barnebarn, bror eller søster, brors eller
søsters barn eller barnebarn. - - - Stk. 2. -
- - | | 6. I
§ 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»brors eller søsters barn eller barnebarn«:
», nær medarbejder, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 35 og kildeskattelovens § 33 C, stk. 12,
eller en tidligere ejer, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 35 A og kildeskattelovens § 33 C,
stk. 13«. |
| | |
| | § 3 |
| | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 1534 af 19.
december 2007, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 2.
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere
personer, der ikke er omfattet af § 1, og
dødsboer, der behandles i udlandet, jf.
Dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så
vidt de pågældende personer eller
dødsboer: | | |
1) - 3) - - - | | |
4) Udøver et erhverv med fast
driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Udøvelse af
erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses
for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet,
såfremt udøvelse af det pågældende
erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet.
Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed
med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst
i form af løbende ydelser hidrørende fra en
sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan
virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et
tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter
desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten
omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til
en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier,
omfatter skattepligten kun fortjeneste, tab og udbytte på
aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17
opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af
§ 1. Såfremt den skattepligtige bliver
skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med
ophør af skattepligt efter § 1 eller efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver
hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på
Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat
at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort
efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af
aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme
aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser
gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller
på anden, lignende måde som led i den skattepligtiges
erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende
gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier
efter aktieavancebeskatningslovens § 34 eller
§ 35 samt dødsboskattelovens
§§ 36-38. Bygge-, anlægs- eller
monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra
første dag. | | 1. I
§ 2, stk. 1, nr. 4, 9. pkt., ændres
»§ 34 og § 35« til:
»§§ 34, 35 og 35 A«. |
5) - 29) | | |
Stk. 2 -
9. | | |
| | |
§ 26
A. - - - | | |
Stk. 1-7.
- - - | | |
| | 2. I
§ 26 A indsættes som stk. 8: »Stk. 8. En ægtefælle
kan overdrage sine indskud på etableringskonto til den anden
ægtefælle, som herefter indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling med hensyn til disse
indskud.« |
| | |
§ 33
C. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller en
andel heraf til børn, børnebørn,
søskende, søskendes børn eller
søskendes børnebørn kan parterne i
overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 13.
Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 13 gælder ikke for
beskatning af ejendomsavancer vedrørende fast ejendom
omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale
om en fast ejendom, hvor mere end halvdelen af ejendommen anvendes
i overdragerens eller overdragerens samlevende
ægtefælles erhvervsvirksomhed. Ved opgørelsen af
den erhvervsmæssige andel lægges den
ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og
beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast
ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for
erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom
omfattet af 3. pkt., kan der kun ske indtræden i
overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst
efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker
indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med
hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på
samme ejendom. Stk. 2-11 og 13 gælder heller ikke for
fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven,
medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1,
§ 16 eller § 23. For aktier, anparter og
andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens
§ 34 og § 35, uanset om de indgår i
virksomheden. | | 3. I
§ 33 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »13«
til: »14«. 4.§ 33
C, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves. 5. I
§ 33 C, stk. 1, 6. pkt., der bliver 4. pkt.,
udgår »omfattet af 3. pkt.,« 6. I
§ 33 C, stk. 1, 7. pkt., der bliver 5. pkt., ændres
»13« til: »14«. 7. I
§ 33 C, stk. 1, 8. pkt., der bliver 6. pkt.,
ændres »aktieavancebeskatningslovens § 34 og
§ 35« til: »aktieavancebeskatningslovens
§§ 34, 35 og 35 A«. |
Stk. 12.
Reglerne i stk. 1-11 og 13 finder tilsvarende anvendelse ved
overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for
de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år har
været fuldtidsbeskæftiget og tillige på
overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i
virksomheden. Endvidere finder reglerne i stk. 1-11 og 13
tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en andel af en
virksomhed til en tidligere medarbejder, såfremt
overdragelsen sker senest 5 år efter, at den tidligere
medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden,
og såfremt den tidligere medarbejder i sammenlagt mindst 3
år inden for de 4 seneste indkomstår forud for den
første erhvervelse af en andel af virksomheden var
fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. | | 8.§ 33
C, stk. 12, ophæves og i stedet indsættes: »Stk. 12. Stk. 1-11 og 14
finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder,
når medarbejderen inden for de seneste 5 år har
været beskæftiget i et antal timer svarende til
fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i
virksomheden. Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse
ved overdragelse af en andel af en virksomhed til en tidligere
medarbejder, hvis overdragelsen sker senest 5 år efter, at
den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af
virksomheden, og hvis den tidligere medarbejder inden for de
seneste 5 år forud for den første erhvervelse af en
andel af virksomheden var beskæftiget i et antal timer
svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3
år i virksomheden. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved en nær medarbejders erhvervelse af en
virksomhed eller en andel heraf fra et dødsbo. |
Stk. 13.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
gennemførelse og administration af foranstående
bestemmelser. | | Stk. 13.
Stk. 1-11 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse
af en virksomhed eller en andel heraf til en tidligere ejer,
når overdragelsen til den tidligere ejer sker inden for de
første 2 år efter, at overdrageren har erhvervet
virksomheden eller andelen heraf. Det er en betingelse, at
overdrageren erhvervede virksomheden eller andelen heraf fra den
tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den tidligere
ejers skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere medarbejders
erhvervelse af en virksomhed eller en andel heraf fra et
dødsbo.« Stk. 13 bliver herefter
stk. 14. |
| | |
§ 33
D. Hvis en person efter § 33 C, stk. 1 og 12,
eller aktieavancebeskatningslovens § 34 og § 35
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med
hensyn til aktiver, der er overdraget til den
pågældende som hel eller delvis gave, skal der tages
hensyn hertil ved henholdsvis afgiftsberegningen og
indkomstbeskatningen. I tilfælde, hvor der skal
erlægges gaveafgift, skal der i tilknytning til aktiverne i
gaveopgørelsen optages passivposter til udligning af
eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende disse
aktiver. I tilfælde, hvor gaven skal indkomstbeskattes efter
statsskattelovens § 4, litra c, nedsættes gavens
værdi med et beløb svarende til en passivpost til
udligning af eventuelle fremtidige skattetilsvar vedrørende
disse aktiver. Stk. 2-7.
--- | | 9. I
§ 33 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 1 og
12« til: »stk. 1, 12 og 13« og
»§ 34 og § 35« til:
»§§ 34, 35 og 35 A«. |