L 167 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven.

(Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 28-03-2008

Fremsættelse: 28-03-2008

Fremsættelsestale af lovforslag

20072_l167_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2007)

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død)

(Lovforslag nr. L 167).

Som et led i aftalen om finansloven for 2008 har regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgået aftale med Dansk Folkeparti og Ny Alliance om "Mere ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved død":


"Partierne er enige om at ændre reglerne således, at betingelserne for succession i levende live og ved død bliver mere ensartede. I dag er beskatningen af overdragelser af aktieselskaber mere gunstige ved død end i levende live. Det kan medføre, at en erhvervsmæssig hensigtsmæssig overdragelse udskydes af skattemæssige hensyn.


Initiativet har til formål at mindske likviditetsbelastningen for virksom­heder, når virksomheden overdrages."


For det første er det aftalt at fjerne et krav om, at der skal være tale om hovedaktionæraktier ved overdragelse i levende live af aktier med succession (dvs. erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling).


For det andet er det aftalt at sænke et krav om, at der i levende live skal overdrages mindst 15 pct. af stemmeværdien til den enkelte, hvis der skal kunne succederes. Kravet sænkes til mindst 1 pct. af aktiekapitalen.


Efter forslaget bliver reglerne på disse to punkter ligesom de regler, der gælder i dag ved udlodning af aktier med succession efter et dødsfald.


Herudover ønsker regeringen, at der ændres i andre dele af generationsskiftereglerne, som kan give besynderlige resultater til ugunst for den skattepligtige.


For eksempel giver de gældende regler om en nær medarbejders adgang til succession i såvel aktier som en personligt drevet virksomhed eller en del heraf ikke plads til, at medarbejderen kan uddanne sig som et led i sin forberedelse til at overtage en virksomhed. Derfor foreslås mere rummelige regler på dette område. Det foreslås også, at en nær medarbejder i modsætning til i dag skal kunne succedere, hvis virksomhedsejeren dør.


Efter et generationsskifte kan det på grund af sygdom, død eller lignende være mest hensigtsmæssigt, at virksomheden kommer tilbage til den tidligere ejer. Det foreslås derfor, at der inden for de to første år efter en overdragelse med succession skal kunne ske tilbagesalg med succession til den tidligere ejer.


I dag kan der i mange tilfælde ikke succederes i den erhvervsmæssige del af en blandet benyttet ejendom, fordi det kræves, at den erhvervsmæssige del af en ejendom skal udgøre 50 pct. eller mere. Det foreslås, at der altid skal kunne succederes i den erhvervsmæssige del af en blandet benyttet ejendom.


En person kan i dag succedere i al skattepligtig fast ejendom, som overdrages fra ægtefællen, mens denne lever. Retten hertil mistes imidlertid i samme øjeblik, ægtefællen dør. Dette er urimeligt. For at sidestille en efterlevende ægtefælle med den person, hvis ægtefælle lever, foreslås, at en efterlevende ægtefælle skal kunne succedere i al sin afdøde ægtefælles skattepligtige faste ejendom.


I dag er der klar hjemmel til, at en person kan overtage sin ægtefælles etableringskontoindskud, hvis ægtefællen dør. Hjemlen hertil er tvivlsom, hvis ægtefællen lever. Derfor foreslås, at der skabes klar hjemmel til, at en person kan overtage sin ægtefælles etableringskontoindskud, mens ægtefællen lever. Dette vil være nærliggende, hvis ægtefællen f.eks. bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom.


Det foreslås, at lovforslaget har virkning fra og med 1. januar 2009. Det skønnes, at lovforslaget medfører et varigt provenutab for det offentlige svarende til ca. 50 mio. kr. årligt.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.