Skriftlig fremsættelse (28. marts
2007)
Skatteministeren
(Kristian Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og
kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning af generationsskifte i
levende live og ved død)
(Lovforslag nr. L 167).
Som et led i aftalen om finansloven for 2008 har
regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti)
indgået aftale med Dansk Folkeparti og Ny Alliance om "Mere
ensartet beskatning af generationsskifte i levende live og ved
død":
"Partierne er enige om at ændre reglerne således,
at betingelserne for succession i levende live og ved død
bliver mere ensartede. I dag er beskatningen af overdragelser af
aktieselskaber mere gunstige ved død end i levende live. Det
kan medføre, at en erhvervsmæssig hensigtsmæssig
overdragelse udskydes af skattemæssige hensyn.
Initiativet har til formål at mindske
likviditetsbelastningen for virksomheder, når
virksomheden overdrages."
For det første er det aftalt at fjerne et krav om, at
der skal være tale om hovedaktionæraktier ved
overdragelse i levende live af aktier med succession (dvs.
erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige
stilling).
For det andet er det aftalt at sænke et krav om, at der
i levende live skal overdrages mindst 15 pct. af
stemmeværdien til den enkelte, hvis der skal kunne
succederes. Kravet sænkes til mindst 1 pct. af
aktiekapitalen.
Efter forslaget bliver reglerne på disse to punkter
ligesom de regler, der gælder i dag ved udlodning af aktier
med succession efter et dødsfald.
Herudover ønsker regeringen, at der ændres i
andre dele af generationsskiftereglerne, som kan give besynderlige
resultater til ugunst for den skattepligtige.
For eksempel giver de gældende regler om en nær
medarbejders adgang til succession i såvel aktier som en
personligt drevet virksomhed eller en del heraf ikke plads til, at
medarbejderen kan uddanne sig som et led i sin forberedelse til at
overtage en virksomhed. Derfor foreslås mere rummelige regler
på dette område. Det foreslås også, at en
nær medarbejder i modsætning til i dag skal kunne
succedere, hvis virksomhedsejeren dør.
Efter et generationsskifte kan det på grund af sygdom,
død eller lignende være mest hensigtsmæssigt, at
virksomheden kommer tilbage til den tidligere ejer. Det
foreslås derfor, at der inden for de to første
år efter en overdragelse med succession skal kunne ske
tilbagesalg med succession til den tidligere ejer.
I dag kan der i mange tilfælde ikke succederes i den
erhvervsmæssige del af en blandet benyttet ejendom, fordi det
kræves, at den erhvervsmæssige del af en ejendom skal
udgøre 50 pct. eller mere. Det foreslås, at der altid
skal kunne succederes i den erhvervsmæssige del af en blandet
benyttet ejendom.
En person kan i dag succedere i al skattepligtig fast ejendom,
som overdrages fra ægtefællen, mens denne lever. Retten
hertil mistes imidlertid i samme øjeblik,
ægtefællen dør. Dette er urimeligt. For at
sidestille en efterlevende ægtefælle med den person,
hvis ægtefælle lever, foreslås, at en
efterlevende ægtefælle skal kunne succedere i al sin
afdøde ægtefælles skattepligtige faste
ejendom.
I dag er der klar hjemmel til, at en person kan overtage sin
ægtefælles etableringskontoindskud, hvis
ægtefællen dør. Hjemlen hertil er tvivlsom, hvis
ægtefællen lever. Derfor foreslås, at der skabes
klar hjemmel til, at en person kan overtage sin
ægtefælles etableringskontoindskud, mens
ægtefællen lever. Dette vil være
nærliggende, hvis ægtefællen f.eks. bliver
uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Det foreslås, at lovforslaget har virkning fra og med 1.
januar 2009. Det skønnes, at lovforslaget medfører et
varigt provenutab for det offentlige svarende til ca. 50 mio. kr.
årligt.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets
bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets
velvillige behandling.