L 163 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af retsplejeloven. (Justering af dommernormeringen ved byretterne
m.v.).
Fremsat den 28. marts 2008 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Justering af dommernormeringen ved
byretterne m.v.)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1261 af 23. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 67 af
11. februar 2008 og § 1 i lov nr. 168 af 12. marts 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 9, stk. 2,
ændres »38« til: »39«.
2.§ 9, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5-13 bliver herefter stk. 4-12.
3. I
§ 9, stk. 6, der bliver
stk. 5, indsættes efter »Aalborg«: »og
retten på Frederiksberg«.
4.§ 9, stk. 12, der bliver
stk. 11, affattes således:
»Stk. 11.
Retten på Bornholm består af en præsident og
mindst 1 anden dommer.«
5. I
§ 9, stk. 13, 1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 2-12« til: »stk. 2-11«.
6.§ 9, stk. 13, 2. pkt.,
der bliver stk. 12, 2. pkt., affattes således:
»Der kan højst udnævnes
yderligere 5 dommere ved Københavns Byret, yderligere 4
dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3-5,
yderligere 3 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i
stk. 6-8, yderligere 2 dommere ved hver af de retter, der er
nævnt i stk. 9 og 10, og yderligere 1 dommer ved retten
på Bornholm.«
7. I
§ 10, stk. 1, 1. pkt.,
§ 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1,
§ 19, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4,
1. pkt., § 33 a, stk. 1, 1 . og 2. pkt., § 53, § 58,
stk. 2, 1. pkt., § 79, stk. 1, § 273,
nr. 1 , og § 357,
stk. 4, 1. pkt ., udgår »(på Bornholm
dommeren)«.
8. I
§ 10, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »(dommeren)«.
9. I
§ 12, stk. 7, 2. pkt.,
og stk. 8, 2. pkt. , ændres
»dommeren« til: »rettens formand«.
10. I
§ 19, stk. 3, 2. pkt.,
udgår »(dommerens)«.
11. I
§ 44 a, stk. 4,
udgår »og dommeren ved retten på
Bornholms«.
12.§ 45, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
13. I
§ 47 a, stk. 3,
udgår »(for så vidt angår retten på
Bornholm af præsidenten for Østre
Landsret)«.
14. I
§ 47 b, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »(for så vidt angår retten på
Bornholm præsidenten for Østre Landsret)«.
15. I
§ 47 c, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »(for så vidt angår retten på
Bornholm til præsidenten for Østre
Landsret)«.
16. I
§ 48, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »dommeren ved retten på Bornholm
og«.
17. I
§ 57, stk. 1, 1. pkt.,
§ 334, stk. 1, 1. pkt., og § 735, stk. 1, 1. pkt .,
udgår »(på Bornholm af dommeren)«.
18.§ 135, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
19. I
§ 791 a, stk. 3, nr. 3,
ændres », 281, 289« til: »eller
281«.
20. I
§ 791 b, stk. 1, nr. 3,
ændres », en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af
§ 289« til: »eller en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13«.
§ 2
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er i lyset af erfaringerne
siden politi- og domstolsreformens ikrafttræden at justere
fordelingen af dommerstillinger mellem enkelte byretter,
således at det mindste antal dommere, der ifølge
retsplejeloven skal udnævnes, nedsættes med 2 dommere
ved retten på Frederiksberg og samtidig forhøjes med 1
dommer ved Københavns Byret og ved retten på Bornholm.
Det samlede antal byretsdommerstillinger på landsplan
ændres ikke.
Den foreslåede justering af dommernormeringen
indebærer, at der skal udnævnes en yderligere dommer
ved retten på Bornholm, således at der ved retten
på Bornholm fremover vil være mindst 2 dommere, hvor
der i dag er én. Det foreslås på denne baggrund,
at embedschefen for retten på Bornholm fremover skal have
titel af præsident på samme måde som
embedscheferne for de øvrige byretter.
Endvidere foreslås der justeringer med hensyn til, hvor
mange dommere fra den landsdækkende normering der kan
udnævnes ved de enkelte byretter.
2. Gældende ret
Antallet af byretsdommere fremgår af retsplejelovens
§ 9, der for hver af landets 24 byretter fastsætter
et mindste antal dommere, der skal udnævnes ved den enkelte
ret.
Ud over de dommerstillinger, der på denne måde er
fordelt mellem de enkelte byretter (i alt 227 dommerstillinger),
skal der efter retsplejelovens § 9 udnævnes
yderligere 25 byretsdommere på landsplan, således at
det samlede antal byretsdommere er 252. Overgangsbestemmelser som
led i politi- og domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006)
gør dog, at 12 af disse stillinger endnu ikke er
besat.
Placeringen af de 25 dommerstillinger fra den
landsdækkende normering fastsættes for hver stillings
vedkommende af Domstolsstyrelsen i forbindelse med indfasningen af
politi- og domstolsreformen og herefter ved ledighed i en
dommerstilling ved en byret, hvor der er udnævnt en eller
flere yderligere dommere ud over retsplejelovens minimumstal for
den pågældende byret. Den enkelte dommer er
således fast udnævnt ved én byret, og en
dommerstilling kan kun flyttes fra en byret til en anden ved
stillingsledighed.
Retsplejeloven fastsætter, hvor mange dommere fra den
landsdækkende normering der højst kan udnævnes
ved hver enkelt byret. Det maksimale antal yderligere dommere (ud
over minimumstallet) afhænger af byrettens størrelse
og udgør for Københavns Byret 4 dommere, for retten i
Glostrup og retten på Frederiksberg 3 dommere og for de
øvrige byretter 2 dommere, dog således at der ikke kan
udnævnes yderligere dommere ved retten på
Bornholm.
Embedscheferne ved byretterne bortset fra retten på
Bornholm har titel af præsident.
3. Lovforslagets udformning
3.1. Retsplejelovens regler om
antallet af dommere ved byretterne blev i forbindelse med politi-
og domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af
8. juni 2006 og trådte i kraft den 1. januar 2007, fastsat
med udgangspunkt i en beregning fra Domstolsstyrelsen, der byggede
på det vægtede antal civile sager og straffesager ved
de hidtidige byretter. For så vidt angår de hidtidige
retskredse, der blev delt i forbindelse med reformen, blev det
vægtede antal sager i de enkelte dele af retskredsen opgjort
på grundlag af indbyggertallet i disse dele, idet
Domstolsstyrelsen ikke var i besiddelse af statistiske oplysninger,
der nærmere kunne belyse, fra hvilke dele af de hidtidige
retskredse de enkelte sager kom.
Efter domstolsreformens ikrafttræden har det vist sig,
at antallet af sager i de enkelte retskredse ikke er helt
forholdsmæssigt fordelt i forhold til indbyggertallet. For
så vidt angår den ændring af
retskredsgrænsen mellem Københavns Byret og retten
på Frederiksberg, der skete ved politi- og domstolsreformen,
har det således vist sig, at retten på Frederiksberg i
2007 har modtaget færre sager, end det var forudsat i de
oprindelige beregninger, mens Københavns Byret har modtaget
flere sager end forudsat. Det har desuden vist sig, at den
administrative byrde for dommeren på Bornholm er
større end antaget forud for reformen.
Domstolsstyrelsen har derfor foreslået, at
Københavns Byret kommer til at bestå af en
præsident og mindst 39 andre dommere (mod nu en
præsident og mindst 38 andre dommere), og at retten på
Frederiksberg kommer til at bestå af en præsident og
mindst 10 andre dommere (mod nu en præsident og mindst 12
andre dommere).
Da den administrative byrde for dommeren på Bornholm som
nævnt har vist sig at være større end antaget
forud for reformen, har Domstolsstyrelsen endvidere
foreslået, at retten på Bornholm kommer til at
bestå af en præsident og mindst én anden dommer
(mod nu én dommer).
Med henblik på at sikre den fleksibilitet og robusthed,
der var hensigten med etableringen af ordningen med et mindste
dommerantal ved den enkelte byret suppleret med en
landsdækkende normering, har Domstolsstyrelsen endelig med
hensyn til den landsdækkende normering foreslået, at
der ved Københavns Byret kan udnævnes højst
yderligere 5 dommere (mod nu 4), at der ved de retter, der
består af en præsident og mindst 10-14 andre dommere
(retterne i Glostrup, Århus, Odense og Aalborg og retten
på Frederiksberg), kan udnævnes højst yderligere
4 dommere (mod nu 3 eller 2), at der ved de retter, der
består af en præsident og mindst 7-9 andre dommere
(retterne i Roskilde, Kolding, Sønderborg, Randers,
Næstved, Hillerød og Lyngby), kan udnævnes
højst yderligere 3 dommere (mod nu 2), og at der ved retten
på Bornholm kan udnævnes højst yderligere
én dommer (mod nu ingen).
3.2. Justitsministeriet er enig
med Domstolsstyrelsen i, at der i lyset af erfaringerne siden
politi- og domstolsreformens ikrafttræden bør ske en
justering af retsplejelovens regler om antallet af dommere ved
retten på Frederiksberg, Københavns Byret og retten
på Bornholm.
I overensstemmelse med Domstolsstyrelsens anbefaling
foreslås det således, at det mindste antal dommere, der
ifølge retsplejeloven skal udnævnes, nedsættes
med 2 ved retten på Frederiksberg og forhøjes med 1
ved Københavns Byret og ved retten på Bornholm.
Endvidere foreslås i overensstemmelse med Domstolsstyrelsens
anbefaling justeringer med hensyn til, hvor mange dommere fra den
landsdækkende normering der kan udnævnes ved de enkelte
byretter.
Som følge af, at retten på Bornholm efter
forslaget fremover skal bestå af mindst 2 dommere (mod i dag
én dommer), foreslås det, at embedschefen ved retten
på Bornholm får titel af præsident ligesom
embedscheferne ved de øvrige byretter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-6 (forslag
til ændring af retsplejelovens § 9), og
bemærkningerne hertil.
3.3. Lovforslaget indebærer
en ændring af det mindste antal dommere, der efter
retsplejeloven skal udnævnes ved retten på
Frederiksberg, Københavns Byret og retten på
Bornholm.
Lovforslaget indebærer ikke i sig selv nogen umiddelbar
ændring af det samlede antal dommere ved retten på
Frederiksberg eller Københavns Byret.
Fra lovens ikrafttræden vil 2 af de nuværende 13
dommerstillinger (inkl. præsidenten) ved retten på
Frederiksberg imidlertid være yderligere stillinger fra den
landsdækkende normering, således at Domstolsstyrelsen
ved stillingsledighed bestemmer, ved hvilken byret stillingen skal
være placeret. Loven giver således mulighed for i
tilfælde af stillingsledighed at nedsætte det samlede
antal dommere ved retten på Frederiksberg.
For så vidt angår Københavns Byret vil
én af de yderligere 4 dommerstillinger fra den
landsdækkende normering, der i øjeblikket er placeret
ved Københavns Byret, fra lovens ikrafttræden
være en del af det mindste antal dommere, der ifølge
retsplejeloven skal udnævnes ved Københavns
Byret.
Da der i dag kun er udnævnt én dommer ved retten
på Bornholm, indebærer lovforslaget, at der skal
udnævnes en yderligere dommer ved retten på Bornholm.
Af bevillingsmæssige grunde foreslås det derfor, at
justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Det er hensigten, at loven skal sættes i
kraft den 1. januar 2009 eller på det tidligere tidspunkt,
hvor der måtte opstå ledighed i en stilling ved en
byret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere
fra den landsdækkende normering, eller ved retten på
Frederiksberg, hvor lovforslaget som nævnt indebærer,
at to dommerstillinger bliver stillinger fra den
landsdækkende normering.
Hvis loven sættes i kraft før den 1. januar 2009,
finansieres den yderligere dommerstilling ved retten på
Bornholm ved, at den ledige stilling ved en anden byret ikke
genbesættes. Hvis loven sættes i kraft den 1. januar
2009, finansieres den yderligere dommerstilling ved retten på
Bornholm af den pulje af endnu ubesatte dommerstillinger, der
indgår i politi- og domstolsreformen.
Ved lovens ikrafttræden bliver den nuværende
dommer ved retten på Bornholm præsident for retten
på Bornholm. Stillingen som præsident for retten
på Bornholm skal således ikke slås op (medmindre
der inden lovens ikrafttræden måtte opstå
ledighed i stillingen som dommer ved retten på
Bornholm).
Der henvises til lovforslagets § 2 og
bemærkningerne hertil.
4. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser mv.
Lovforslaget indebærer en justering af fordelingen af
dommerstillinger ved enkelte byretter, således at det mindste
antal dommere, der ifølge retsplejeloven skal
udnævnes, nedsættes med 2 ved retten på
Frederiksberg og forhøjes med 1 ved Københavns Byret
og ved retten på Bornholm. Det samlede antal
byretsdommerstillinger på landsplan ændres ikke.
Lovforslaget indebærer, at der skal udnævnes
én yderligere dommer ved retten på Bornholm, men dette
vil først ske ved ledighed i en dommerstilling ved en anden
byret, som ikke genbesættes, eller den 1. januar 2009, hvor
stillingen i givet fald vil blive taget fra den pulje af endnu
ubesatte dommerstillinger, der ingår i politi- og
domstolsreformen.
Lovforslaget har på denne baggrund ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for staten.
Lovforslaget har heller ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for regioner og kommuner.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
og indeholder ikke EU-retlige aspekter.
5. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt til
høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Bibeskæftigelsesnævnet,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks
Domstole, Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede
Advokater.
6. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de gældende regler.
Til § 1
Til nr. 1 (§ 9, stk. 2)
Det foreslås at forhøje det antal dommere, der
mindst skal udnævnes ved Københavns Byret, fra en
præsident og mindst 38 dommere til en præsident og 39
andre dommere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 og 3 (§ 9, stk. 4 og 6)
Det foreslås at nedsætte det antal dommere, der
mindst skal udnævnes ved retten på Frederiksberg, fra
en præsident og mindst 12 andre dommere til en
præsident og mindst 10 andre dommere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 9, stk. 12)
Det foreslås, at retten på Bornholm skal
bestå af en præsident og mindst én anden dommer
(mod i dag én dommer).
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 9, stk. 13, 1. pkt.)
Der er tale om en redaktionel ændring som følge
af den foreslåede ophævelse af § 9,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 6 (§ 9, stk. 13, 2. pkt.)
Det foreslås, at der ved Københavns Byret skal
kunne udnævnes højst yderligere 5 dommere (mod nu 4)
fra den landsdækkende normering, at der ved de retter, der
består af en præsident og mindst 10-14 andre dommere
(retterne i Glostrup, Århus og Odense og Aalborg og retten
på Frederiksberg), skal kunne udnævnes højst
yderligere 4 dommere (mod nu 3 eller 2), at der ved de retter, der
består en præsident og mindst 7-9 andre dommere
(retterne i Roskilde, Kolding, Sønderborg, Randers,
Næstved, Hillerød og Lyngby), skal kunne
udnævnes højst yderligere 3 dommere (mod nu 2), og at
der ved retten på Bornholm skal kunne udnævnes
højst yderligere én dommer (mod nu ingen). Ved de
øvrige byretter (retterne i Hjørring, Esbjerg,
Nykøbing Falster, Helsingør, Viborg, Holstebro,
Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk) kan der uændret
udnævnes højst yderligere 2 dommere fra den
landsdækkende normering.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7, 8, 10, 17 og 18 (§ 10, stk. 1,
§ 12, stk. 2, § 13, stk. 1,
§ 19, stk. 1 og 3, § 32, stk. 4,
§ 33 a, stk. 1, § 53, § 57,
stk. 1, § 58, stk. 2, § 79,
stk. 1, § 135, stk. 2, § 273, nr. 1,
§ 334, stk. 1, § 357, stk. 4, og
§ 735, stk. 1)
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge
af, at embedschefen ved retten på Bornholm får titel af
præsident, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Forslagene
indebærer, at henvisninger til »på Bornholm
dommeren« eller lignende ved siden af henvisninger til
byrettens præsident udgår.
Til nr. 9 (§ 12, stk. 7 og 8)
Der er tale om en ændring som følge af, at
embedschefen ved retten på Bornholm får titel af
præsident, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Det
foreslås præciseret, at beslutning om deltagelse af
suppleanter for dommeren eller lægdommerne i en straffesag
eller om behandling af en straffesag om økonomisk
kriminalitet med 2 dommere og 3 domsmænd også ved
retten på Bornholm skal træffes efter indstilling fra
rettens formand (mod i dag efter indstilling fra
»dommeren«). Der foreslås ingen ændringer
i, at en sådan beslutning for så vidt angår
retten på Bornholm skal træffes af præsidenten
for Østre Landsret.
Til nr. 11 (§ 44 a, stk. 4)
Der er tale om en ændring som følge af forslaget
om, at retten på Bornholm fremover skal bestå af flere
dommere under ledelse af en præsident, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4. Det foreslås, at samtykke til uden for
sygdomstilfælde at holde en dommerstilling midlertidigt besat
i mere end 1 år også for retten på Bornholm skal
gives af rettens præsident. For så vidt angår
embedschefen ved retten på Bornholm, der fremover får
titel af præsident, vil samtykke ligesom i dag i givet fald
skulle gives af præsidenten for Østre Landsret.
Til nr. 12 (§ 45, stk. 3)
Der er tale om en ændring som følge af forslaget
om, at retten på Bornholm fremover skal bestå af flere
dommere under ledelse af en præsident, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4. Den særlige regel om, at det i
tilfælde af midlertidig beskikkelse af en yderligere dommer
ved retten på Bornholm i medfør af retsplejelovens
§ 45 er præsidenten for Østre Landsret, der
bestemmer, hvilke forretninger der skal varetages af den
midlertidige dommer, foreslås ophævet. På samme
måde som ved de øvrige byretter vil bestemmelse herom
fremover skulle træffes af præsidenten for retten
på Bornholm, jf. den almindelige regel om sagernes fordeling
mellem dommerne ved en byret i retsplejelovens § 12, stk
1, 2. pkt. (der ikke foreslås ændret).
Til nr. 13-15 (§ 47 a, stk. 3, § 47 b,
stk. 3, og § 47 c, stk. 3)
Der er tale om ændringer som følge af forslaget
om, at retten på Bornholm fremover skal bestå af flere
dommere under ledelse af en præsident, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4. Det foreslås, at der skal gælde
samme regler om tilsyn med dommeres bibeskæftigelse ved
retten på Bornholm som ved de andre byretter.
Det indebærer, at udpegning af en dommer ved retten
på Bornholm som medlem af et offenligt eller et privat
råd eller nævn, som medlem af en voldgiftsret eller til
anden tvistløsning uden for domstolene skal foretages af
præsidenten for retten på Bornholm eller af en anden
dommer, som præsidenten for retten på Bornholm har
bemyndiget hertil (§ 47 a, stk. 3).
Det indebærer endvidere, at præsidenten for retten
på Bornholm får de samme beføjelser i relation
til indtægtsbegrænsningen (§ 47 b),
indberetning af indtægtsgivende hverv (§ 47 c) og
pålæg vedrørende bibeskæftigelse
(§ 47 d) som præsidenterne for de andre
byretter.
Det bemærkes i øvrigt, at præsidenten for
retten på Bornholm fremover sammen med de øvrige
byretspræsidenter deltager i valget af en retspræsident
til Bibeskæftigelsesnævnet (§ 47 e).
Til nr. 16 (§ 48, stk. 2)
Der er tale om en ændring som følge af forslaget
om, at retten på Bornholm fremover skal bestå af flere
dommere under ledelse af en præsident, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4. Forslaget indebærer, at
præsidenten ved retten på Bornholm får samme
disciplinærmyndighed over for rettens dommere som de andre
byretspræsidenter.
Hvad angår embedschefen ved retten på Bornholm,
der fremover får titel af præsident, vil denne ligesom
i dag i givet fald være underlagt præsidenten for
Østre Landsrets disciplinærmyndighed.
Til nr. 19 og 20 (§§ 791 a og 791 b)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forhøjelsen af strafferammen i straffelovens § 289
til fængsel indtil 8 år, jf. lov nr. 366 af 24. maj
2005. Straffelovens § 289 opfylder herefter det
almindelige strafferammekrav (fængsel i 6 år eller
derover) i retsplejelovens § 791 a, stk. 3, nr. 3,
og § 791 b, stk. 1, nr. 3 (om observation af
personer, der befinder sig i en bolig, ved hjælp af
fjernbetjent apparat mv. og dataaflæsning). De specifikke
henvisninger i disse bestemmelser til straffelovens § 289
foreslås derfor ophævet.
Til § 2
Bestemmelsen angår lovens ikrafttræden. Det
foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden. Det forudsættes, at loven
sættes i kraft den 1. januar 2009 eller på det
tidligere tidspunkt, hvor der måtte opstå ledighed i en
stilling ved en byret, hvor der er udnævnt en eller flere
yderligere dommere fra den landsdækkende normering, eller ved
retten på Frederiksberg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 3
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering
| | Lovforslaget
|
|---|
| | | § 1 I retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007, som
ændret ved lov nr. 67 af 11. februar 2008 og § 1 i
lov nr. 168 af 12. marts 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
§ 9.
Landet inddeles i 24 retskredse. Justitsministeren kan foretage
forandringer i retskredsenes område, medmindre forandringen
indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en
retskreds. | | |
Stk. 2.
Københavns Byret består af en præsident og
mindst 38 andre dommere. Stk. 3.
Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 14
andre dommere. | | 1. I § 9, stk. 2, ændres
»38« til: »39«. |
Stk. 4.
Retten på Frederiksberg består af en præsident og
mindst 12 andre dommere. Stk. 5.
Retterne i Århus og Odense består af en præsident
og mindst 11 andre dommere. | | 2.§ 9, stk. 4,
ophæves. Stk. 5-13 bliver herefter
stk. 4-12. |
Stk. 6.
Retten i Aalborg består af en præsident og mindst 10
andre dommere. Stk. 7.
Retten i Roskilde består af en præsident og mindst 9
andre dommere. Stk. 8.
Retterne i Kolding og Sønderborg består af en
præsident og mindst 8 andre dommere. Stk. 9.
Retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby
består af en præsident og mindst 7 andre dommere. Stk. 10.
Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og
Helsingør består af en præsident og mindst 6
andre dommere. Stk. 11.
Retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og
Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre
dommere. | | 3. I § 9, stk. 6, der bliver stk. 5, indsættes efter
»Aalborg«: »og retten på
Frederiksberg«. |
Stk. 12.
Retten på Bornholm består af 1 dommer. | | 4.§ 9, stk. 12, der bliver stk. 11, affattes således: »Stk. 11. Retten på Bornholm
består af en præsident og mindst 1 anden
dommer.« |
Stk. 13.
Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-12,
udnævnes yderligere 25 dommere ved byretterne. Der kan
højst udnævnes yderligere 4 dommere ved
Københavns Byret, yderligere 3 dommere ved hver af de
retter, der er nævnt i stk. 3 og 4, og yderligere 2
dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 5-11.
Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er
udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer
Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres. | | 5. I § 9, stk. 13, 1. pkt., der
bliver stk. 12, 1. pkt.,
ændres »stk. 2-12« til:
»stk. 2-11«. 6.§ 9, stk. 13, 2. pkt., der
bliver stk. 12, 2. pkt., affattes
således: »Der kan højst udnævnes
yderligere 5 dommere ved Københavns Byret, yderligere 4
dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3-5,
yderligere 3 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i
stk. 6-8, yderligere 2 dommere ved hver af de retter, der er
nævnt i stk. 9 og 10, og yderligere 1 dommer ved retten
på Bornholm.« |
| | | |
§ 10.
Byrettens præsident (på Bornholm dommeren) er ansvarlig
for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative
forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten (dommeren)
skal herunder sørge for en forsvarlig og
hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de
fornødne initiativer til sikring heraf. | | 7. I § 10, stk. 1, 1. pkt.,
§ 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1,
§ 19, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4,
1. pkt., § 33 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
§ 53, § 58, stk. 2, 1. pkt.,
§ 79, stk. 1, § 273, nr. 1, og
§ 357, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »(på Bornholm dommeren)«. 8. I § 10, stk. 1, 2. pkt.,
udgår »(dommeren)«. |
Stk. 2.
--- | | |
| | | |
§ 12.
I afgørelsen af sager ved byretterne deltager, medmindre
andet er bestemt, 1 dommer. Præsidenten træffer efter
forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om
sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes administrative
behandling. | | |
Stk. 2.
Hvis flere deltager i afgørelsen af sagen, beklædes
formandspladsen af den af rettens dommere, som præsidenten
(på Bornholm dommeren) har beskikket dertil. I
fornødent fald træder den efter embedsalder
ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens
sted. Uden for hovedforhandlingen kan en enkelt dommer handle
på rettens vegne. Stk. 3-6.
--- | | 7. I § 10, stk. 1, 1. pkt.,
§ 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1,
§ 19, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt.,
§ 32, stk. 4, 1. pkt., § 33 a,
stk. 1, 1. og 2. pkt.,
§ 53, § 58, stk. 2, 1. pkt.,
§ 79, stk. 1, § 273, nr. 1, og
§ 357, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »(på Bornholm dommeren)«. |
Stk. 7.
Hvis hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag
antages at ville blive af længere varighed, kan rettens
præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at
suppleanter for dommeren eller dommerne og nævningerne eller
domsmændene skal overvære hovedforhandlingen. For
så vidt angår retten på Bornholm, træffes
bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter
indstilling fra dommeren. Suppleanterne deltager ikke i rettens
rådslagninger og afstemninger, men kan efter retsformandens
bestemmelse overvære disse. I øvrigt finder reglerne
om nævninger og domsmænd tilsvarende anvendelse
på suppleanter for disse. En suppleant tiltræder
retten, hvis en af dommerne, nævningerne eller
domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens
behandling og pådømmelse. | | 9. I § 12, stk. 7, 2. pkt., og
stk. 8, 2. pkt., ændres
»dommeren« til: »rettens formand«. |
Stk. 8. I
domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der forventes at
have en længere varighed, kan rettens præsident efter
indstilling fra rettens formand bestemme, at retten
sammensættes af 2 dommere og 3 domsmænd. For så
vidt angår retten på Bornholm, træffes
bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter
indstilling fra dommeren. Stk. 7 finder ikke anvendelse. | | 9. I § 12, stk. 7, 2. pkt., og
stk. 8, 2. pkt., ændres
»dommeren« til: »rettens formand«. |
| | | |
§ 13.
Domstolsstyrelsen fastsætter efter forhandling med den
enkelte byretspræsident (på Bornholm dommeren)
tingstederne for byretterne. | | 7. I § 10, stk. 1, 1. pkt.,
§ 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1,
§ 19, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4,
1. pkt., § 33 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
§ 53, § 58, stk. 2, 1. pkt.,
§ 79, stk. 1, § 273, nr. 1, og
§ 357, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »(på Bornholm dommeren)«. |
Stk. 2-4.
--- | | |
| | | |
§ 19.
Fuldmægtige ved byretterne, Sø- og Handelsretten og
Tinglysningsretten kan behandle sager, der hører under
vedkommende ret, i det omfang rettens præsident (på
Bornholm dommeren) bestemmer det. | | 7. I § 10, stk. 1, 1. pkt.,
§ 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1,
§ 19, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4,
1. pkt., § 33 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 53, § 58,
stk. 2, 1. pkt., § 79, stk. 1, § 273,
nr. 1, og § 357, stk. 4,
1. pkt., udgår »(på Bornholm
dommeren)«. |
Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Ved byretterne og Sø- og Handelsretten kan rettens
præsident (på Bornholm dommeren) meddele andre personer
bemyndigelse til at træffe afgørelser efter
§ 350, stk. 2, og § 477 d,
stk. 2, og at udføre foged-, skifte- og
notarialforretninger samt faderskabssager, hvis der ikke skal
træffes afgørelse i tvistigheder. Personer, der er
bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog efter
præsidentens (dommerens) nærmere bestemmelse
træffe afgørelser efter § 490,
§ 494, stk. 2 og 3, og § 525. Stk. 4.
Ved Tinglysningsretten kan præsidenten meddele andre personer
bemyndigelse til at udføre tinglysningsforretninger. | | 7. I § 10, stk. 1, 1. pkt.,
§ 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1,
§ 19, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4,
1. pkt., § 33 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 53, § 58,
stk. 2, 1. pkt., § 79, stk. 1, § 273,
nr. 1, og § 357, stk. 4,
1. pkt., udgår »(på Bornholm
dommeren)«. 10. I § 19, stk. 3, 2. pkt.,
udgår »(dommerens)«. |
| | | |
§ 32.
Det er forbudt under retsmøder at optage eller transmittere
billeder og lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette.
Det er endvidere forbudt under retsmøder at transmittere
tekst, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette.
Offentliggørelse af billeder og lyd, der er optaget i strid
hermed, er forbudt. Retten kan i øvrigt på ethvert
tidspunkt under sagen forbyde offentlig gengivelse af billeder og
lyd, der er optaget under et retsmøde. Rettens
afgørelse efter 1. og 4. pkt. træffes ved
kendelse. Stk. 2-3.
--- | | |
Stk. 4.
Billedoptagelse i rettens bygninger er forbudt, medmindre rettens
præsident (på Bornholm dommeren) giver tilladelse
dertil. Stk. 1, 3.-5. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. | | 7. I § 10, stk. 1, 1. pkt.,
§ 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1,
§ 19, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4,
1. pkt., § 33 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 53, § 58,
stk. 2, 1. pkt., § 79, stk. 1, § 273,
nr. 1, og § 357, stk. 4,
1. pkt., udgår »(på Bornholm
dommeren)«. |
Stk. 5.
--- | | |
| | | |
§ 33
a. Domstolsstyrelsen kan efter forhandling med
præsidenten (på Bornholm dommeren) bestemme, at der ved
en byret gennemføres forsøg med lydoptagelse af
forklaringer under hovedforhandlingen i straffesager, jf.
stk. 2-6, eller af rettens gengivelse af sådanne
forklaringer, jf. stk. 7. Præsidenten (på Bornholm
dommeren) kan efter drøftelse med Domstolsstyrelsen
fastlægge nærmere retningslinjer for
forsøget. Stk. 2-7.
--- | | 7. I § 10, stk. 1, 1. pkt.,
§ 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1,
§ 19, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4,
1. pkt., § 33 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 53, § 58,
stk. 2, 1. pkt., § 79, stk. 1, § 273,
nr. 1, og § 357, stk. 4,
1. pkt., udgår »(på Bornholm
dommeren)«. |
| | | |
§ 44
a. Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse,
når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller
ved en fast dommers forfald. Stk. 2.
Når det af de grunde, der er nævnt i stk. 1,
skønnes nødvendigt, er enhver byretsdommer forpligtet
til at modtage beskikkelse til foruden sit eget embede midlertidigt
at beklæde et andet embede som byretsdommer. Stk. 3.
Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom kan
en stilling ikke holdes midlertidigt besat i mere end ét
år. | | |
Stk. 4.
Etårsfristen kan dog forlænges i op til et år ad
gangen, hvis ganske særlige grunde taler for det, og hvis
samtykke gives af præsidenten for vedkommende ret eller for
retspræsidenters og dommeren ved retten på Bornholms
vedkommende af præsidenten for den nærmeste overordnede
ret. Stk. 5.
Forlængelser af etårsfristen kan dog højst ske
for en samlet periode på 3 år. Stk. 6.
Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1 bortfalder,
når den ledige stilling besættes eller forfaldsgrunden
ophører at bestå. Domstolsstyrelsen kan dog efter
indstilling fra vedkommende landsretspræsident tilbagekalde
beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt. | | 11. I § 44 a, stk. 4, udgår
»og dommeren ved retten på Bornholms«. |
| | | |
§ 45.
Landsrettens præsident kan meddele midlertidig beskikkelse
som yderligere dommer ved en byret, når byrettens forhold
tilsiger det. Stk. 2.
Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun
meddeles dommere eller fuldmægtige i en tilstødende
retskreds inden for landsretskredsen. Beskikkelse som yderligere
dommer ved retten på Bornholm kan uden ansøgning
meddeles dommere og fuldmægtige ved Københavns Byret
efter drøftelse med rettens præsident. Beskikkelse kan
uden ansøgning kun meddeles for et tidsrum af højst 3
måneder for den enkelte dommer eller fuldmægtig.
Beskikkelse af en dommer eller fuldmægtig for et tidsrum ud
over 1 måned kan kun ske efter drøftelse med
Domstolsstyrelsen. Beskikkelse til tjeneste ved en bestemt byret
kan i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 2
år. | | |
Stk. 3.
Sker beskikkelsen ved retten på Bornholm, træffer
Østre Landsrets præsident efter forhandling med
dommerne bestemmelse om, hvilke forretninger der skal varetages af
den midlertidigt beskikkede dommer. Stk. 4.
Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af
landsretspræsidenten. | | 12.§ 45, stk. 3,
ophæves. Stk. 4 bliver herefter
stk. 3. |
| | | |
§ 47
a. En dommer må kun have fast indtægtsgivende
bibeskæftigelse, hvis det ved lov er bestemt, at det
pågældende hverv skal varetages af en dommer, eller
hvis dommerens varetagelse af hvervet tillades af
Bibeskæftigelsesnævnet. Stk. 2.
Hverv som medlem af et offentligt eller privat råd eller
nævn må kun varetages af højesteretsdommere,
landsdommere og præsidenten og vicepræsidenterne for
Sø- og Handelsretten, hvis det er bestemt ved lov eller
godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet, at hvervet skal
varetages af en sådan dommer. Nævnets godkendelse kan
begrænses til at gælde for en bestemt dommer eller for
et bestemt tidsrum. | | |
Stk. 3.
Udpegning af en dommer som medlem af et offentligt eller et privat
råd eller nævn, som medlem af en voldgiftsret eller til
anden tvistløsning uden for domstolene skal foretages af
vedkommende retspræsident (for så vidt angår
retten på Bornholm af præsidenten for Østre
Landsret) eller af en anden dommer, som en retspræsident har
bemyndiget hertil. Stk. 4.
Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør årligt
en oversigt over de tilladelser, som nævnet har givet i
medfør af stk. 1, og de hverv, som nævnet i
medfør af stk. 2 har bestemt kan varetages af
højesteretsdommere, landsdommere eller præsidenten
eller en vicepræsident i Sø- og Handelsretten. | | 13. I § 47 a, stk. 3, udgår
»(for så vidt angår retten på Bornholm af
præsidenten for Østre Landsret)«. |
| | | |
§ 47
b. En dommers indtægter ved bibeskæftigelse
må i gennemsnit ikke overstige 50 pct. af dommerens
løn i hovedstillingen og må maksimalt udgøre 50
pct. af en højesteretsdommers løn i hovedstillingen,
jf. dog stk. 2. Indtægtsopgørelsen sker i faste
perioder på 3 kalenderår. Stk. 2.
Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter ikke
indtægter ved forfattervirksomhed og hverv i særlige
domstole. Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter
endvidere i 3 år fra tiltrædelsen af hvervet ikke
indtægter ved varetagelse af hverv, hvor det ved lov er
bestemt, at hvervet skal varetages af en dommer. | | |
Stk. 3.
Vedkommende retspræsident (for så vidt angår
retten på Bornholm præsidenten for Østre
Landsret) påser, at en dommers indtægter ikke
overskrider indtægtsbegrænsningen i stk. 1.
Overstiger en dommers indtægter i en opgørelsesperiode
det tilladte, forelægger retspræsidenten sagen for
Bibeskæftigelsesnævnet. Nævnet kan herefter 1) fastsætte en lavere
indtægtsgrænse for den pågældende dommer i
den kommende opgørelsesperiode og 2) bestemme, at dommeren fremover skal
omfattes af den konkrete indberetnings- og tilladelsesordning i
§ 47 d. Stk. 4.
Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør efter hver
opgørelsesperiode en oversigt over de afgørelser, der
er truffet i medfør af stk. 3. | | 14. I § 47 b, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »(for så vidt angår retten på
Bornholm præsidenten for Østre Landsret)«. |
| | | |
§ 47
c. En dommer skal hvert år inden den 1. februar afgive
indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den
pågældende det forudgående kalenderår har
varetaget ved siden af hovedstillingen. Indberetning om
voldgiftssager afgives for sager, hvori der er oppebåret
vederlag i det foregående kalenderår, og for andre
sager, der er verserende, og hvori der er udført
vederlagsgivende arbejde. Stk. 2.
Indberetningerne skal indeholde oplysninger om hvervets art og
hvervgiveren. I indberetninger om voldgiftssager skal parternes
navne ikke angives, men derimod navnene på de advokater eller
andre, som har repræsenteret parterne, samt hvorledes
dommeren er udpeget. Dommeren skal endvidere afgive indberetning om
indtægten ved de enkelte hverv. | | |
Stk. 3.
Indberetningerne indgives til rettens præsident (for så
vidt angår retten på Bornholm til præsidenten for
Østre Landsret). Præsidenterne for byretterne indgiver
indberetning til vedkommende landsretspræsident.
Præsidenterne for landsretterne samt præsidenten for
Sø- og Handelsretten indgiver indberetning til
Højesterets præsident. Stk. 4.
Oplysninger om antal og karakter af de enkelte dommeres bierhverv,
jf. stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., videregives af
vedkommende retspræsident til
Bibeskæftigelsesnævnet. Har en dommer overskredet
indtægtsbegrænsningen i § 47 b, stk. 1,
videregives tillige efter nævnets nærmere bestemmelse
indtægtsoplysninger, jf. stk. 2, 3. pkt., med henblik
på nævnets stillingtagen hertil efter § 47 b,
stk. 3, 3. pkt. Nævnet offentliggør de
oplysninger, der er nævnt i 1. pkt. Stk. 5.
Indberetninger i henhold til stk. 1 og stk. 2, 1. og 2.
pkt., er undergivet aktindsigt. | | 15. I § 47 c, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »(for så vidt angår retten på
Bornholm til præsidenten for Østre
Landsret)«. |
| | | |
§ 48.
Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse eller
skødesløshed i embedsførelsen, der dog ikke er
af en sådan karakter, at den efter lovgivningen
medfører straf, eller udviser dommeren i øvrigt
utilbørligt eller usømmeligt forhold, kan der
meddeles den pågældende en advarsel. | | |
Stk. 2.
Sager efter stk. 1 behandles af rettens præsident. For
så vidt angår dommeren ved retten på Bornholm og
præsidenterne for byretterne, landsretterne, Sø- og
Handelsretten og Tinglysningsretten, behandles sager efter
stk. 1 dog af præsidenten for den nærmeste
overordnede ret. Stk. 3.
Sager efter stk. 1 kan rejses ved klage eller af
retspræsidenterne af egen drift. Klage skal indgives inden 4
uger efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, som
giver anledning til klagen. Såfremt klagen efter sin
beskaffenhed findes uegnet til afgørelse efter stk. 1,
kan den henvises til Den Særlige Klageret. | | 16. I § 48, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »dommeren ved retten på Bornholm
og«. |
| | | |
§ 53.
Når en fuldmægtig på grund af inhabilitet er
udelukket fra at virke i en sag, bestemmer vedkommende
præsident (på Bornholm dommeren), hvem der i stedet
skal fungere i sagen. | | 7. I
§ 10, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 2,
1. pkt., § 13, stk. 1, § 19, stk. 1
og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4, 1. pkt.,
§ 33 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 53,
§ 58, stk. 2, 1. pkt., § 79, stk. 1,
§ 273, nr. 1, og § 357, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »(på Bornholm dommeren)«. |
| | | |
§ 57.
I hver retskreds samt ved landsretterne og Sø- og
Handelsretten beskikkes det fornødne antal
stævningsmænd af vedkommende præsident (på
Bornholm af dommeren). Fortegnelse over de beskikkede
stævningsmænd opslås på tingstederne samt
henholdsvis i landsretternes, Sø- og Handelsrettens og
Københavns Byrets lokaler. Stk. 2-4.
--- | | 17. I
§ 57, stk. 1, 1. pkt., § 334, stk. 1,
1. pkt., og § 735, stk. 1, 1. pkt., udgår
»(på Bornholm af dommeren)«. |
| | | |
§ 58.
Justitsministeren udfærdiger en instruks for
stævningsmænd. | | |
Stk. 2.
Enhver stævningsmand afgiver til vedkommende
retspræsident (på Bornholm dommeren) en
højtidelig erklæring om, at han med troskab og
samvittighedsfuldhed vil opfylde de pligter, der påhviler ham
efter nærværende lov og den ham meddelte instruks.
Formen for denne erklæring fastsættes af
Domstolsstyrelsen. Dommeren i retskredsen har at vejlede
stævningsmændene med hensyn til deres pligter. | | 7. I
§ 10, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 2,
1. pkt., § 13, stk. 1, § 19, stk. 1
og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4, 1. pkt.,
§ 33 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 53,
§ 58, stk. 2, 1. pkt., § 79, stk. 1,
§ 273, nr. 1, og § 357, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »(på Bornholm dommeren)«. |
| | | |
§ 79.
Når behandling skal finde sted af en sag, i hvilken
nævninger skal medvirke, udtager ved landsretten
retsformanden og ved byretterne præsidenten (på
Bornholm dommeren) det fornødne antal nævninger og
suppleanter af de øverst på nævninge- og
domsmandslisten opførte personer, der ikke tidligere i det
tidsrum, for hvilket listen gælder, har gjort tjeneste som
nævninger eller domsmænd eller som suppleanter. Stk. 2-3.
--- | | 7. I
§ 10, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 2,
1. pkt., § 13, stk. 1, § 19, stk. 1
og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4, 1. pkt.,
§ 33 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 53,
§ 58, stk. 2, 1. pkt., § 79, stk. 1,
§ 273, nr. 1, og § 357, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »(på Bornholm dommeren)«. |
| | | |
§ 135.
Enhver advokat kan have en eller to autoriserede fuldmægtige,
der skal have bestået dansk juridisk bachelor- og
kandidateksamen, jf. dog § 135 a, stk. 1. | | |
Stk. 2.
Autorisationen meddeles af præsidenten i den byretskreds,
hvor vedkommende advokat har kontor. På Bornholm meddeles
autorisationen af dommeren. Bestemmelsen i § 121
gælder tilsvarende. | | 18.§ 135, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves. |
| | | |
§ 273.
Som retsmægler kan udpeges 1) en dommer eller fuldmægtig ved
det pågældende embede, som af vedkommende
retspræsident (på Bornholm dommeren) er udpeget til at
fungere som retsmægler, eller 2) en advokat, som er antaget af
Domstolsstyrelsen til at fungere som retsmægler i den
pågældende landsretskreds. | | 7. I § 10, stk. 1, 1. pkt.,
§ 12, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1,
§ 19, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4,
1. pkt., § 33 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
§ 53, § 58, stk. 2, 1. pkt.,
§ 79, stk. 1, § 273, nr. 1, og
§ 357, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »(på Bornholm dommeren)«. |
| | | |
§ 334.
Beskikkelse af advokat meddeles af rettens præsident
(på Bornholm af dommeren). Beskikkelsen omfatter også
retshandlinger ved anden ret. Stk. 2-6.
--- | | 17. I
§ 57, stk. 1, 1. pkt., § 334, stk. 1,
1. pkt., og § 735, stk. 1, 1. pkt., udgår
»(på Bornholm af dommeren)«. |
| | | |
§ 357.
--- Stk. 2.
--- Stk. 3. I
sager, der behandles med flere dommere eller under medvirken af
sagkyndige, tilsender parterne senest 1 uge inden
hovedforhandlingen retten kopier af de udvekslede processkrifter og
af de dokumenter eller dele af dokumenter, der agtes
påberåbt under sagen. Afgøres sagen i
medfør af § 366 uden mundtlig hovedforhandling,
skal kopier som nævnt i 1. pkt. indleveres til retten
senest ved afslutningen af parternes udveksling af skriftlige
procedureindlæg. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler
om kopier. | | |
Stk. 4.
Rettens præsident (på Bornholm dommeren) kan bestemme,
at de i stk. 3 nævnte kopier skal samles i en ekstrakt.
Landsretspræsidenterne og præsidenten for Sø- og
Handelsretten kan endvidere efter forhandling med
Advokatrådet fastsætte regler om udformning af
ekstrakter. | | 7. I
§ 10, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 2,
1. pkt., § 13, stk. 1, § 19, stk. 1
og stk. 3, 1. pkt., § 32, stk. 4, 1. pkt.,
§ 33 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 53,
§ 58, stk. 2, 1. pkt., § 79, stk. 1,
§ 273, nr. 1, og § 357, stk. 4, 1. pkt.,
udgår »(på Bornholm dommeren)«. |
| | | |
§ 735.
Forsvareren beskikkes af rettens præsident (på Bornholm
af dommeren). Sagerne bør så vidt muligt fordeles
mellem de antagne forsvarere efter omgang; ønsker sigtede en
bestemt person beskikket og oplyser, at denne er villig, bør
han i reglen beskikkes uden hensyn til den regelmæssige
omgang, forudsat at ingen lovlig hindring er for
hånden. Stk. 2.
--- | | 17. I
§ 57, stk. 1, 1. pkt., § 334, stk. 1,
1. pkt., og § 735, stk. 1, 1. pkt., udgår
»(på Bornholm af dommeren)«. |
| | | |
§ 791
a. Politiet kan foretage fotografering eller iagttagelse ved
hjælp af kikkert eller andet apparat af personer, der
befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted
(observation), såfremt 1) indgrebet må antages at
være af væsentlig betydning for efterforskningen,
og 2) efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængselsstraf. Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Observation af personer, der befinder sig i en bolig eller andre
husrum, ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende
tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat eller ved
hjælp af apparat, der anvendes i boligen eller husrummet,
må dog kun foretages, såfremt 1) der er bestemte grunde til at antage,
at bevis i sagen kan opnås ved indgrebet, 2) indgrebet må antages at
være af afgørende betydning for
efterforskningen, | | |
3) efterforskningen angår en
lovovertrædelse, der efter loven kan straffes med
fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en
overtrædelse af straffelovens §§ 124,
stk. 2, 125, 127, stk. 1, 193, stk. 1, 266, 281, 289
eller en overtrædelse af udlændingelovens
§ 59, stk. 7, nr. 1-5, og 4) efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, som har medført eller som kan
medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller
for betydelige samfundsværdier. Stk. 4-8.
--- | | 19. I § 791 a, stk. 3, nr. 3,
ændres », 281, 289« til: »eller
281«. |
| | | |
§ 791
b. Aflæsning af ikke offentligt tilgængelige
oplysninger i et informationssystem ved hjælp af programmer
eller andet udstyr (dataaflæsning) kan foretages,
såfremt 1) der er bestemte grunde til at antage,
at informationssystemet anvendes af en mistænkt i forbindelse
med planlagt eller begået kriminalitet som nævnt i nr.
3, 2) indgrebet må antages at
være af afgørende betydning for efterforskningen,
og | | |
3) efterforskningen angår en
lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med
fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en
overtrædelse af § 289. Stk. 2-4.
--- | | 20. I § 791 b, stk. 1, nr. 3,
ændres », en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af
§ 289« til: »eller en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller
13«. |