L 160 Forslag til lov om skattenedslag for seniorer.

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2007-08 (2. samling)

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-03-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l160_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 160 (som fremsat): Forslag til lov om skattenedslag for seniorer.

Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

lov om skattenedslag for seniorer

Kapitel 1

Kredsen af nedslagsberettigede personer

§ 1. En person, der i perioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år, kan for de indkomstår, hvori personen fylder 64 år og 65 år, få et nedslag i indkomstskatten i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Nedslagsberettigede er personer, der

1) erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold,

2) erhverver indkomst i form af vederlag m.v. for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, eller

3) er selvstændigt erhvervsdrivende.

Stk. 3. Hvis en person i et indkomstår i perioden fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, ud over at være omfattet af stk. 2, nr. 1, også er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller nr. 3, anses personen dog for omfattet af stk. 2, nr. 1, i det pågældende indkomstår, hvis mindst 75 pct. af personens samlede vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, i det pågældende indkomstår er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43.

Stk. 4. Personen skal for få et nedslag

1) overholde en indkomstgrænse i de indkomstår, hvor den pågældende fylder 57 år, 58 år og 59 år efter kapitel 2,

2) opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse i form af et indkomst- og arbejdstidskrav efter kapitel 3 og

3) være skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 7, eller stk. 2, i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år.

Kapitel 2

Indkomstgrænse i indkomstår, hvor personen fylder 57, 58 og 59 år

§ 2. I de indkomstår, hvor personen fylder 57 år, 58 år og 59 år, må vederlaget m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven som et gennemsnit for de tre indkomstår ikke overstige grænsen opgjort efter stk. 2.

Stk. 2. Grænsen udgør det gennemsnitlige beløb af et reguleret grundbeløb (i 1987-niveau) på 311.000 kr. for hvert af de tre indkomstår, hvor personen fylder 57 år, 58 år og 59 år. Det beregnede gennemsnitsbeløb efter 1. pkt. oprundes til det nærmest hele kronebeløb, der kan deles med 1.000.

Stk. 3. Har en person erhvervet indkomst i udlandet i en periode i et eller flere af de indkomstår, hvor personen fylder 57, 58 og 59 år, medregnes den dokumenterede udenlandske løn-, honorar- eller arbejdsindkomst for hvert af indkomstårene i grundlaget efter stk. 1 og 2. Den dokumenterede udenlandske indkomst i udenlandsk valuta omregnes til dansk mønt med den af Danmarks Nationalbanks offentliggjorte gennemsnitlige valutakurs for det kalenderår, som indkomsten vedrører.

Kapitel 3

Fuldtidsbeskæftigelse

§ 3. En person anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen hvert indkomstår fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, optjener et vederlag som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, der mindst svarer til 1 års ydelser på 80 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forhøjet med satsen for arbejdsmarkedsbidraget, jf. § 3 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Udbetalte dagpenge i et beskæftigelsesforhold, jf. lov om sygedagpenge, medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Vederlag fra beskæftigelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder fleksjob, og servicejob efter lov om servicejob, medregnes ikke i opgørelsen efter 1. pkt.

§ 4. For en person omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, er det endvidere en betingelse for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget, at vedkommende hvert indkomstår fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, opfylder et arbejdstidskrav som nævnt i stk. 3 og 4 om betaling af ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem. Har en person efter 1. pkt. et forskudt indkomstår, skal arbejdstidskravet dog ikke opfyldes.

Stk. 2. Beskæftigelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder fleksjob, og servicejob efter lov om servicejob medregnes ikke til opfyldelse af arbejdstidskravet.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension træffer afgørelse om, hvorvidt en person omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, er fuldtidsbeskæftiget. Arbejdsmarkedets Tillægspension anser en person for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen i de indkomstår i perioden nævnt i stk. 1, hvor vedkommende er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1,

1) har været bidragspligtig efter lov om arbejdsmarkedets tillægspension § 2 og § 2 a, stk. 2, 1. pkt., og der er indbetalt årsbidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 15 som fuldtidsbeskæftiget medlem, eller

2) over for Arbejdsmarkedets Tillægspension har dokumenteret, at vedkommende i hele indkomståret har haft en arbejdstid, der samlet opfylder timegrænsen i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Stk. 4. Uanset stk. 1 anses en person for fuldtidsbeskæftiget, hvis personen i de indkomstår i perioden nævnt i stk. 1, hvor vedkommende er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, indbetaler ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 15, der samlet svarer til mindst 90 pct. af fuldt årsbidrag i de indkomstår, hvor personen er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1. Perioder med beskæftigelse, der er dokumenteret efter stk. 3, nr. 2, hvorved arbejdstidskravet er opfyldt, medregnes som om, der er indbetalt ATP-bidrag for disse perioder.

§ 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension opretter og fører et register over de personer, der omfattes af § 4. Registret kan indeholde oplysninger om:

1) ATP-bidrag indbetalt af arbejdsgiveren, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2, eller kommunen, hvor ATP-bidraget hidrører fra indbetalinger efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 2, 1. pkt.

2) Data fra FerieKontos register over indbetalte feriepenge for fratrådte funktionærer.

3) Øvrige oplysninger fra andre offentlige registre, som indeholder data, der er nødvendige for at opgøre, om arbejdstidskravet er opfyldt i de situationer, hvor det indbetalte ATP-bidrag ikke er retvisende, jf. § 4, stk. 3, nr. 2.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension udsender årligt en meddelelse til alle registrerede, jf. stk. 1, om den enkelte registrerede anses for fuldtidsbeskæftiget i det forudgående indkomstår. Den registrerede kan gøre indsigelse over for Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for 3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension sender efter indkomstårets udløb meddelelse til told- og skatteforvaltningen om afgørelsen efter § 4, stk. 3. Meddelelsen sendes så betids, at afgørelsen kan indgå i årsopgørelsen fra told- og skatteforvaltningen, jf. § 10. Samtidig hermed sender Arbejdsmarkedets Tillægspension afgørelsen efter § 4, stk. 3, til den person, afgørelsen vedrører. Den pågældende person kan gøre indsigelse over for Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen om, hvorvidt kravet om fuldtidsbeskæftigelse i perioden anses for opfyldt.

§ 6. Har en person erhvervet indkomst i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland og bortset fra det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år, ikke været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 7, eller stk. 2, i dele af den periode, som er nævnt i § 3, indgår størrelsen af en dokumenteret løn-, honorar- eller arbejdsindkomst i udlandet for hvert af indkomstårene i vurderingen af, hvorvidt personen har været fuldtidsbeskæftiget i denne periode. Den dokumenterede udenlandske indkomst angivet i udenlandsk valuta omregnes til dansk mønt med den af Danmarks Nationalbanks offentliggjorte gennemsnitlige valutakurs for det kalenderår, som indkomsten vedrører.

Stk. 2. For en person omfattet af stk. 1, er der for de indkomstår, hvor personen erhverver indkomst i udlandet, ikke krav om, at vedkommende opfylder betingelserne i § 4.

Stk. 3. Har en person i den periode, der er nævnt i § 3, erhvervet indkomst i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland og været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, eller 7, eller stk. 2, medregnes den udenlandske indkomst i vurderingen af, hvorvidt personen har været fuldtidsbeskæftiget i denne periode.

Stk. 4. En person omfattet af stk. 3, anses tillige for omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, hvis mindst 75 pct. af personens samlede danske og udenlandske indkomst, som udgør det vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven og eventuel udenlandsk indkomst efter stk. 1, er dansk A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Tilsvarende gælder, hvis en person omfattet af stk. 3, udover at være omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, også er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 eller nr. 3.

Kapitel 4

Opgørelsen af nedslaget

§ 7. Nedslaget udgør hvert enkelt indkomstårs betalte arbejdsmarkedsbidrag af det vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som den fuldtidsbeskæftigede person optjener i hvert enkelt indkomstår i perioden fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år.

Stk. 2. For en person, der fylder 64 år i indkomstårene 2010 eller 2011, kan nedslag dog først optjenes fra og med indkomståret 2008, ligesom kravet om fuldtidsbeskæftigelse efter kapitel 3 først gælder fra dette tidspunkt.

Stk. 3. Nedslaget kan højst udgøre et grundbeløb (i 1987-niveau) på 11.300 kr. pr. indkomstår, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan nedslaget højst udgøre det mindste beløb af

1) summen af nedslag for hvert enkelt indkomstår som nævnt i stk. 1 eller

2) 40 pct. af det vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som personen optjener i det indkomstår, hvor denne fylder 64 år, jf. § 8.

Stk. 5. Før nedslag for hvert enkelt indkomstår efter stk. 1 sammenlægges til en sum efter stk. 4, nr. 1, reguleres de årlige nedslag til aktuelt indkomstår. Hvert års opgjorte nedslag reguleres svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret fra det indkomstår, for hvilket nedslag er beregnet, til det indkomstår, hvor personen fylder 64 år. Procenten beregnes med én decimal.

§ 8. For perioden fra det tidspunkt i indkomståret, hvor personen fylder 64 år, frem til indkomstårets udløb, udgør beregningsgrundlaget for nedslaget en forholdsmæssig del af det vederlag som nævnt i § 7, stk. 4, nr. 2, som vedkommende optjener i hele det pågældende indkomstår svarende til det antal hele måneder, personen er fyldt 64 år med tillæg af den måned, hvor personen fylder 64 år. Nedslaget for denne periode kan dog højst udgøre en forholdsmæssig del af den samlede sum efter § 7, stk. 4, nr. 1, svarende til det antal hele måneder, personen er fyldt 64 år i den pågældende periode, med tillæg af den måned, hvor personen fylder 64 år.

Stk. 2. For det indkomstår, hvor personen fylder 65 år, udgør beregningsgrundlaget for nedslaget det vederlag nævnt i § 7, stk. 4, nr. 2, som vedkommende optjener i hele det pågældende indkomstår. Nedslaget i dette indkomstår kan dog højst udgøre en forholdsmæssig del af den samlede sum efter § 7, stk. 4, nr. 1, svarende til det antal hele måneder, personen er 64 år i den pågældende periode. Måneden, hvor personen er fyldt 65 år, medregnes ikke. Den andel af nedslaget, der opgøres efter 2. pkt., reguleres fra det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, til det indkomstår, hvor personen fylder 65 år, med den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret.

Stk. 3. Den forholdsmæssige fordeling efter antal måneder, jf. stk. 1 og 2, beregnes i procent, som afrundes til nærmeste hele procent.

Kapitel 5

Opgørelse af nedslag ved dødsfald

§ 9. Afgår en person ved døden før det indkomstår, hvor personen ville fylde 64 år, opnås der ikke ret til nedslag efter denne lov.

Stk. 2. Afgår en person ved døden i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år, opgøres nedslaget efter reglerne i stk. 3-5.

Stk. 3. Nedslaget for indkomståret nævnt i stk. 2 udgør indkomstårets faktisk betalte arbejdsmarkedsbidrag af det vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som en person omfattet af stk. 2 har optjent i det pågældende indkomstår. Nedslaget kan dog højst udgøre det grundbeløb, der er nævnt i § 7, stk. 2. For nedslag i indkomstårene forud for det nævnte indkomstår i stk. 2, finder § 7, stk. 1-3, anvendelse.

Stk. 4. Uanset stk. 3, kan nedslaget højst udgøre det mindste beløb af

1) summen af nedslag for hvert enkelt indkomstår, jf. stk. 3, eller

2) 40 pct. af det vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som en person omfattet af stk. 2, faktisk har optjent i det pågældende indkomstår.

Stk. 5. Betingelserne for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget i §§ 3 og 4 finder ikke anvendelse i det indkomstår, hvor en person afgår ved døden og er fyldt eller ville fylde 64 år.

Stk. 6. Afgår en person ved døden i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 65 år, og sluttes boet efter personen ved boudlæg efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, finder stk. 3 og 4 tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af nedslaget.

Kapitel 6

Opgørelse og udbetaling af nedslaget

§ 10. Afgørelsen af, i hvilket omfang personen er berettiget til nedslag, fremgår af personens årsopgørelse for det indkomstår, hvori denne fylder 64 henholdsvis 65 år. Dette gælder dog ikke, hvis personen kan være omfattet af § 6 og ikke har fået en afgørelse efter § 13 eller et bindende svar herom, eller ikke over for Arbejdsmarkedets Tillægspension har fremlagt dokumentation efter § 4, stk. 3, nr. 2. I disse tilfælde kan personen anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse af ansættelsen efter eventuelt at have fremlagt dokumentation over for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 11. Det opgjorte nedslag efter §§ 7 og 8 eller § 9 medregnes ved opgørelsen af slutskatten efter kildeskattelovens § 60 for det indkomstår, hvor personen fylder 64 henholdsvis 65 år.

Stk. 2. Hvis en nedslagsberettiget person er afgået ved døden i det indkomstår, hvor vedkommende er fyldt eller ville fylde 64 år eller 65 år, og har optjent nedslag efter §§ 7 og 8 eller § 9, gælder følgende:

1) Hvis den nedslagsberettigede persons dødsbo er omfattet af dødsboskattelovens afsnit II, og dødsboet efter dødsboskattelovens § 6 er fritaget for beskatning, udbetales nedslaget til dødsboet. Hvis dødsboet skal betale et beløb efter dødsboskattelovens § 15, stk. 4, modregnes nedslaget dog i dette beløb. I det omfang modregning efter 2. pkt. ikke kan ske, udbetales nedslaget til dødsboet.

2) Hvis den nedslagsberettigede persons dødsbo er omfattet af dødsboskattelovens afsnit II, og dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, modregnes nedslaget i det beløb, der skyldes efter dødsboskattelovens § 30 A, stk. 1, efter at der er foretaget eventuel modregning efter § 30 A, stk. 2-4. I det omfang modregning ikke kan ske, udbetales nedslaget til dødsboet.

3) Hvis boet efter den nedslagsberettigede person overtages af en længstlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens afsnit III, modregnes nedslaget i den længstlevende ægtefælles samlede skattetilsvar efter dødsboskattelovens § 63, stk. 1, sidste pkt. I det omfang modregning ikke kan ske, udbetales nedslaget til den længstlevende ægtefælle.

4) Hvis boet efter den nedslagsberettigede person sluttes ved boudlæg efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, bortfalder nedslaget. Hvis afdøde ved dødsfaldet var gift, ikke separeret og samlevende med den længstlevende ægtefælle, udbetales nedslaget dog til den længstlevende ægtefælle uden om boet.

Stk. 3. Hvis en nedslagsberettiget person er afgået ved døden i indkomståret efter et indkomstår, hvori vedkommende har været berettiget til nedslag, og boet efter den nedslagsberettigede person sluttes ved boudlæg efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, finder stk. 2, nr. 4, tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7

Reguleringsbestemmelser

§ 12. Grundbeløbene i § 2, stk. 2, og § 7, stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20. Beløbet i § 2, stk. 2, oprundes efter reguleringen til nærmeste hele 1.000 kr.

Kapitel 8

Administrative bestemmelser

§ 13. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning træffe afgørelse om, hvorvidt en person indtil videre og til og med det seneste indkomstår opfylder betingelserne i loven. Det gælder dog ikke kravet om fuldtidsbeskæftigelse efter § 4. Har personen arbejdet i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland forudsættes det, at personen fremlægger dokumentation for sin beskæftigelse i de pågældende lande, jf. § 6.

§ 14. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har taget stilling til indsigelser efter § 5, stk. 2, eller 5, stk. 3, kan Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse påklages til Arbejdsmarkedets Tillægspensions Ankenævn inden 4 uger efter den dag, hvor afgørelsen er meddelt.

§ 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne lov indhente oplysninger, herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder, herunder kommunerne og regionerne, Arbejdsmarkedets Tillægspension, FerieKonto og Indkomstregistret om

1) arbejdsgiveres bidragsindbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

2) kommuners bidragsindbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere ved udbetaling af sygedagpenge i beskæftigelsesforhold, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 2, 1. pkt.,

3) CPR nr.,

4) CVR nr.,

5) fratrådte funktionærers CPR nr. og perioder, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse og

6) hvorvidt personer, der fra og med 2010 til og med 2016 fylder 64 år, er eller har været beskæftiget med løntilskud i perioden, jf. § 3 og § 4, stk. 2.

Stk. 2. Offentlige myndigheder og kredsen af nedslagsberettigede personer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Tillægspensions Ankenævn enhver oplysning, som har betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnets afgørelser i henhold til denne lov.

Stk. 3. Stk. 1 og 2, omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for opgørelse af en persons beskæftigelsesgrad inden for perioden fra og med det indkomstår, hvor personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, hvor personen fylder 64 år. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at sikre, at beskæftigelsesgraden er korrekt opgjort.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan videregive ovennævnte oplysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspensions Ankenævn med henblik på ankenævnets behandling af klager over Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser, jf. § 14. Oplysningerne kan videregives i elektronisk form.

§ 16. Arbejdsmarkedets Tillægspension yder administrativ bistand i forbindelse med administrationen af denne lov.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance indgik den 28. februar 2008 en aftale om en jobplan, som skal skaffe mere arbejdskraft i Danmark.

Dette lovforslag udmønter den del af jobplanen, der vedrører et særligt skattenedslag til 64-årige i arbejde på op til 100.000 kr., jf. følgende indhold af aftaleteksten:

"Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er i starten af 60'erne. Næsten otte ud af ti er på arbejdsmarkedet som 59-årige. Blandt 64-årige er det mindre end hver fjerde.

For at øge beskæftigelsen blandt seniorer er der enighed om, at der indføres et særligt skattenedslag på op til 100.000 kr. for 64-årige i arbejde, der har arbejdet fuld tid, siden de var 60 år. Hensigten er at give den enkelte større økonomisk tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet. Skattenedslaget retter sig mod dem, der overvejer at forlade arbejdsmarkedet, før de bliver 65 år.

Skattenedslaget gives til 64-årige i arbejde, der som udgangspunkt har været fuldtidsbeskæftigede, siden de var 60 år - dog med mulighed for korterevarende ledighed. Skattenedslaget beregnes af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget. Skattenedslaget kan højest udgøre 100.000 kr.

Med henblik på at sikre, at skattenedslaget udbetales til 64-årige i beskæftigelse gælder særlige krav til indkomsten i de to år, hvor vedkommende fylder 64 og 65 år. Disse indkomstkrav skal ses i lyset af, at arbejdsindkomst som 64-årig typisk fordeler sig på to indkomstår afhængig af bl.a. fødselsdatoen.

Der er i forvejen en del personer, som fortsætter med at arbejde fuld tid indtil 64-årsalderen. Det er typisk personer, som har relativt høje lønindkomster. Med henblik på at målrette ordningen er skattenedslaget derfor forbeholdt personer med en gennemsnitlig årlig arbejdsindkomst på under 550.000 kr. fra 57 til 59 års alderen.

Der er endvidere enighed om, at ordningen er midlertidig. Skattenedslaget gælder for personer, der fylder 64 år i perioden 2010-2016. Det betyder, at personer, der er fyldt 60 år efter 1. januar 2006 eller senere, har mulighed for at blive berettiget til skattenedslaget. Personer, der fylder 60 år i 2012, er sidste årgang, der er omfattet af ordningen.

Der er enighed om, at ordningen vurderes af aftaleparterne i 2010 bl.a. i forhold til presset på arbejdsmarkedet til den tid. Eventuelle ændringer i ordningen som aftaleparterne i den forbindelse bliver enige om, vil ikke påvirke vilkårene for de personer der fylder 60 år i perioden 2006 til 2010.

Det skønnes med usikkerhed, at skattenedslaget vil øge arbejdsudbuddet med godt 4.000 helårspersoner med en stigende profil fra 2008. Skønnet er behæftet med væsentlig usikkerhed. Med en udbudseffekt i den størrelsesorden vurderes skattenedslaget at være omtrent selvfinansierende."

2. Gældende ret

Der er i dag ingen særlige skattenedslagsordninger for seniorer, der vælger at blive på arbejdsmarkedet.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Regler for berettigelse til skattenedslag

Lovforslaget indeholder regler for, at der til 64-årige, der har været fuldtidsbeskæftigede de seneste fem år, gives et skattenedslag på op til 100.000 kr. (2008-niveau) i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag.

Ordningen gælder for personer med et gennemsnitligt årligt grundlag for arbejdsmarkedsbidraget på under 550.000 kr. (2008-niveau) i de tre indkomstår, hvor personen fylder henholdsvis 57 år, 58 år og 59 år. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget opgøres inkl. indskud på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

For hvert af indkomstårene fra det 60. år til og med det år, hvor personen fylder 64 år, kan indgå op til 20.000 kr. af det betalte arbejdsmarkedsbidrag i det samlede nedslag.

Ordningen har virkning for omfattede personer, der fylder 64 år i perioden 2010-2016. Det betyder, at personer, der er fyldt 60 år den 1. januar 2006 eller senere og har haft et gennemsnitligt årligt grundlag for arbejdsmarkedsbidraget på under 550.000 kr. (2008-niveau) i de tre indkomstår, hvor personen fyldte henholdsvis 57 år, 58 år og 59 år, har mulighed for skattenedslag. Personer, der fylder 60 år i 2012, er sidste årgang, der er omfattet af ordningen.

I skema 1 er angivet hvilke årgange, der vil blive omfattet af skattenedslaget. Det fremgår, at det drejer sig om de syv personårgangene, der er født i 1946 til 1952. De første, der omfattes, er årgangene 1946 til 1948, der fylder henholdsvis 62 år, 61 år og 60 år i 2008.

Selvstændigt erhvervsdrivende med bagudforskudt indkomstår samt deres eventuelle ægtefæller kan blive omfattet af ordningen, selv om de fylder hhv. 62 år, 61 år og 60 år i 2007. Det gælder eksempelvis for en selvstændigt erhvervsdrivende, der fylder 62 år i oktober 2007 og anvender bagudforskudt indkomstår, således at vedkommendes indkomstår 2008 starter 1. september 2007.

Hvis personer, der fylder 62 år i indkomståret 2008, opfylder betingelserne for skattenedslag, vil de i 2011 som den første årgang få tilbagebetalt en del af deres betalte arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udsendelsen af deres årsopgørelse for indkomståret 2010.

I skemaet er endvidere for hver årgang, ordningen omfatter, angivet de tre indkomstår, hvor den gennemsnitlige indkomst ikke må overstige en indkomst på 550.000 kr. (2008-niveau), for at der kan opnås nedslag.

Skema 1. Omfattede aldersgrupper1) og nedslagsår
Indkomstår:	2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016
Fødselsår:	- - - - - Personens alder - - - - -
1946	57	58	59			62	63	64
1947		57	58	59		61	62	63	64
1948			57	58	59	60	61	62	63	64
1949				57	58	59	60	61	62	63	64
1950					57	58	59	60	61	62	63	64
1951						57	58	59	60	61	62	63	64
1952							57	58	59	60	61	62	63	64

	Aldersgruppe, der kan optjene maks. 60.000 kr.
	Aldersgruppe, der kan optjene maks. 80.000 kr.
	Aldersgrupper, der kan optjene maks. 100.000 kr.
	Tre år, hvor indkomsten i gennemsnit ikke må overstige berettigelsesindkomstgrænsen

1) Selvstændigt erhvervsdrivende samt deres evt. ægtefæller, der anvender bagudforskudt indkomstår, kan i specielle situationer blive omfattet af ordningen, hvis de fylder 62 år, 61 år eller 60 år før 1. januar 2008, jf. tekstafsnittet før skemaet.

Under forudsætning af, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse opfyldes i alle årene fra det 60. år til og med det 64. år, gives det opgjorte skattenedslag i to portioner i forbindelse med årsopgørelserne for de indkomstår, hvor en omfattet person fylder 64 år og 65 år. Udbetalingen sker efter særlige regler, jf. afsnit 3.3. om reglerne for berettigelse til udbetaling af skattenedslaget.

Personer, der fylder 64 i 2010 eller 2011, og i de tre indkomstår, hvor personen fyldte henholdsvis 57, 58 og 59 år, har haft et gennemsnitligt årligt grundlag for arbejdsmarkedsbidraget på under 550.000 kr. (2008-niveau), kan opfylde kravet ved at have været i fuldtidsbeskæftigelse fra og med 2008. Det maksimale skattenedslag udgør for disse to årgange 60.000 kr., henholdsvis 80.000 kr. (2008-niveau).

Kravet om fuldtidsbeskæftigelse opfyldes dels ved et lønkrav (arbejdsmarkedsbidragsgrundlag), dels ved et timekrav (baseret på ATP). Timekravet gælder alene for lønmodtagere, idet der ikke foreligger oplysninger om beskæftigelsesomfanget for selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere (beskæftigede uden fast arbejdsgiver):

-Lønkrav: For at anses som fuldtidsbeskæftiget, skal personen fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, hvert indkomstår have et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag svarende til et lønniveau (efter arbejdsmarkedsbidrag) på 80 pct. af den maksimale dagpengesats på årsniveau (dvs. et lønniveau på ca. 159.000 kr. i 2008). Udbetalte sygedagpenge i et beskæftigelsesforhold medregnes i indkomstgrundlaget. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse måles på den del af overskuddet, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag.

-Timekrav: For at anses som fuldtidsbeskæftiget skal personen fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, indbetale ATP-bidrag med fuldtidssats i minimum 90 pct. af perioden i de indkomstår, hvor personen anses for at være lønmodtager. Anvendelsen af fuldtidssats for ATP-bidrag til at afgrænse fuldtidsbeskæftigede indebærer, at personer, der arbejder mindst 27 timer om ugen, som udgangspunkt kategoriseres som fuldtidsbeskæftigede. Perioder på sygedagpenge i et beskæftigelsesforhold medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsesomfanget. Med et krav til beskæftigelsesomfang på 90 pct. af fuldtidsbeskæftigelse vil ledighedsperioder på samlet op til et halvt år fra 60 til og med 64 års alderen ikke medføre, at retten til tilbagebetalingen mistes.

Baggrunden for at indkomstkravet baseres på arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget er, at indkomstgrundlag er det bedste udtryk for, om en person er i beskæftigelse. En opgørelse på grundlag af eksempelvis personlig indkomst ville ikke på samme måde som arbejdsmarkedsgrundlaget altid være en direkte afspejling af personens beskæftigelsesomfang, idet der også heri indgår bl.a. overførselsindkomster.

Indkomstkravets størrelse - ca. 159.000 kr. i 2008 niveau - er fastsat ud fra hensynet om, at også fuldtidsbeskæftigede med en beskeden aflønning kan opfylde indkomstkravet.

Det halve år, en omfattet person i femårsperioden kan være uden for beskæftigelse, kan bestå af ledighedsperioder eller sygeperioder uden for et ansættelsesforhold. Perioder, hvor en person eventuelt beskattes efter de særlige regler under DIS-ordningen, medregnes heller ikke ved opgørelsen af beskæftigelsesomfanget.

Uanset hvornår i femårsperioden fraværet fra beskæftigelse forekommer, vil det, hvis der samlet er tale om mere end et halvt års fravær, medføre, at kravene til fuldtidsbeskæftigelse ikke er opfyldt, og retten til skattenedslaget vil dermed bortfalde. Omvendt er der ikke noget krav om, at man på en given dato skal være i beskæftigelse - eksempelvis på sin 65 års fødselsdag.

3.2. Regler for berettigelse til udbetaling af skattenedslaget

For at få udbetalt det opgjorte skattenedslag på op til 100.000 kr. (2008-niveau) for de fem år, skal en omfattet person opfylde særlige krav til indkomstoptjeningen i de to år, hvor vedkommende fylder 64 år og 65 år.

Den opgjorte sum på op til 100.000 kr. (2008-niveau) fordeles forholdsmæssigt mellem de to indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år og 65 år, efter tidspunktet for den pågældendes fødselsmåned.

For det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, tilbagebetales et beløb svarende til 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget reguleret forholdsmæssigt efter, hvor stor en del af året personen er 64 år. Beløbet kan dog højst udgøre den del af den opgjorte sum, der vedrører dette indkomstår.

For det indkomstår, hvor personen fylder 65 år, udgør det beløb, der tilbagebetales, 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for hele året. Beløbet kan dog højst udgøre den del af den opgjorte sum, der vedrører dette indkomstår.

Eksempel:

For en person, der fylder 64 år den 7. april, vil op til 75 pct. (9 mdr./12 mdr.) af den opgjorte sum kunne udbetales i forbindelse med årsopgørelsen for dette indkomstår, mens op til 25 pct. (3 mdr./ 12 mdr.) af den opgjorte sum vil kunne udbetales i forbindelse med årsopgørelsen for det år, hvor personen fylder 65 år.

Udbetalingen af skattenedslaget stiller krav til indkomstoptjeningen i de to år, hvor vedkommende fylder 64 år og 65 år.

I det år, hvor personen fylder 64 år, vil det beløb, der udbetales i forbindelse med årsopgørelsen udgøre 75 pct. af den opgjorte sum fra de fem år, dog maks. 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget nedskaleret til 75 pct. af indkomståret.

I det år, hvor personen fylder 65 år, vil det beløb, der udbetales i forbindelse med årsopgørelsen, udgøre 25 pct. af den opgjorte sum fra de fem år, dog maks. 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i indkomståret.

Kravet til fuldtidsbeskæftigelse gælder alene for de indkomstår, hvor personen fylder 60-64 år. I det indkomstår, hvor personen fylder 65 år, er der intet krav om fuldtidsbeskæftigelse. I dette år er det alene op til personen selv at sikre tilstrækkelig arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst til at kunne få udbetalt den forholdsmæssige del af skattenedslaget.

I bilag 1 bagest i lovforslaget er vist en række eksempler, der udførligt belyser de foreslåede regler.

3.3. Afgrænsning af lønmodtagere, der skal opfylde timekravet

I indkomstår, hvor 75 pct. af den samlede personlige indkomst eller mere består af arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst plus udbetalte sygedagpenge i et beskæftigelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, anses personen for at være lønmodtager og skal derfor ud over indkomstkravet tillige opfylde timekravet som fuldtidsbeskæftiget.

I indkomstår, hvor anden personlig indkomst, der ikke er A-indkomst eller sygedagpenge i et beskæftigelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, overstiger 25 pct. af den samlede personlige indkomst (inkl. evt. arbejdsindkomst i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland), skal vedkommende alene opfylde indkomstkravet for være berettiget til skattenedslaget.

Eksempler på anden personlig indkomst, der ikke er A-indkomst fra ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, er overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, der medregnes til den personlige indkomst, indkomst som medarbejdende ægtefælle, vederlag og honorarer, der er B-indkomst, udenlandsk personlig indkomst og dokumenteret indkomst ved beskæftigelse for en arbejdsgiver i et andet EU/EØS-land m.v.

Udgør "anden personlig indkomst" mere end 25 pct. af personens samlede personlige indkomst (inkl. arbejdsindkomst i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland) i et givet indkomstår, skal timekravet til fuldtidsbeskæftigelse ikke være opfyldt for dette indkomstår.

3.4. Særligt vedrørende skattenedslag i forbindelse med dødsfald

Hvis en person dør før indkomståret, hvor vedkommende fylder 64 år, bortfalder retten til skattenedslag, og der udbetales ikke noget til boet.

I tilfælde af dødsfald i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år, eller i det indkomstår, personen ville fylde 65 år, kompenseres boet med et beløb svarende til, hvad afdøde kunne have opnået frem til dødstidspunktet.

I forhold til personer i live gælder der dog visse lempeligere krav til beskæftigelsesomfang og indkomst i indkomståret, hvor afdøde ville være fyldt eller er fyldt 64 år.

- Der ses bort fra beskæftigelses- og indkomstkrav i dette indkomstår (men ikke for de fire tidligere år).

- Det betalte arbejdsmarkedsbidrag i dette år, dog maks. 20.000 kr.(2008-niveau) medregnes til skattenedslagsbeløbet.

- Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst i det 64. år - uden forholdsmæssig regulering - danner grundlag for beregningen af det beløb, der kan udbetales (til boet). Er der ikke optjent arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, udbetales der ikke noget.

3.5. Personer, der har arbejdet i udlandet (EU/EØS-lande, på Færøerne eller i Grønland)

Personer kan også opfylde indkomstkravet til fuldtidsbeskæftigelse ved at arbejde i andre EU/EØS-lande. Der stilles krav til dokumentation for indkomsterhvervelsen i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland.

Det er kun i det omfang, personen har været skattepligtig af arbejdsindkomst i Danmark i et eller flere af de omfattede indkomstår, og der er betalt arbejdsmarkedsbidrag i disse år, at der kan blive noget at tilbagebetale. Det er endvidere en betingelse for udbetaling af skattenedslaget, at der optjenes arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i det 64. år henholdsvis 65. år.

Indkomsten i fremmed valuta, der medregnes til indkomstkravet, omregnes til danske kroner med den officielle gennemsnitlige valutakurs for kalenderåret.

3.6. Personer, der ikke omfattes af ordningen

Personer i beskæftigelse med løntilskud/støttet beskæftigelse efter Beskæftigelsesministeriets og Velfærdsministeriets lovgivning, herunder fleksjob og servicejob, omfattes ikke af ordningen for så vidt angår de perioder, de er i støttet beskæftigelse.

Personer, der beskattes efter reglerne under DIS-ordningen, betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag af deres DIS-indkomst. Perioder, hvori personer beskattes efter DIS-reglerne og indkomsten herved, omfattes derfor ikke af ordningen.

3.7. Regulering af beløbs- og indkomstgrænser

Alle nævnte beløbsgrænser er angivet i 2008-niveau. I lovteksten angives beløbsgrænserne i lighed med beløbsgrænserne i personskatteloven som grundbeløb i 1987-niveau, og de reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20, dvs. i takt med den generelle lønudvikling.

I henhold til personskattelovens § 20 oprundes beløbene efter reguleringen til nærmeste hele 100 kr. Det foreslås dog, at indkomstloftet oprundes til nærmeste hele 1.000 kr.

3.8. Ikrafttrædelse og midlertidig virkning

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2008. Loven omfatter personer, der fylder 64 år i perioden 2010-2016.

3.9. Tilknyttet lovgivning

Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag fremsættes et forslag, der indeholder konsekvenser af forslaget for andre dele af skattelovgivningen, jf. forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af lov om skattenedslag for seniorer). Dette følgelovforslag indeholder bestemmelser om opgørelsen af nedslaget i slutskatten samt bestemmelser om påklage af afgørelser og bindende svar om skattenedslag.

3.10.Kommunikationsplan

Det foreslås, at der i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelser til borgerne for 2008-2016 gives en generel orientering om de nye regler om ordningen for skattenedslaget til 64 årige i arbejde. Orienteringen offentliggøres som elektronisk nyhedsbrev på skat.dk, inden forslaget træder i kraft. Endvidere udsendes en pressemeddelelse.

Bl.a. orienteres der om, at hvis SKAT har oplysninger, der viser, at personen opfylder lovens betingelser, vil skattenedslaget automatisk fremgå af skatteberegningen for de indkomstår, hvori personen fylder henholdsvis 64 og 65 år.

Hvis personen har haft arbejde i et andet EU/EØS-land i dele af den periode, som har betydning for beregningen af nedslagets størrelse, jf. § 6 vil SKAT ikke umiddelbart have mulighed for at tage stilling til, hvorvidt personen indtil videre opfylder lovens betingelser. Det foreslås derfor, at det af loven fremgår, at har personen arbejdet i et andet EU/EØS-land forudsættes det, at personen fremlægger dokumentation for sin beskæftigelse i de pågældende EU/EØS-lande.

Endelig vil det af informationen fremgå, at er en person i tvivl om, hvorvidt betingelserne hidtil er opfyldt for at kunne opnå tilbagebetaling, kan personen enten anmode SKAT om en afgørelse herom eller anmode SKAT om et bindende svar for 300 kr.

Herudover vil SKAT opdatere og trykke pjecen "Bindende svar til borgere" i 2008, og desuden vil reglerne indgå i "Forskudsskatten 2011" og i "Skatten 2011", som vil blive opdateret og offentliggjort på skat.dk.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Samlede provenuvirkninger

Lovforslaget skønnes samlet set ikke at belaste statens finanser, når der tages hensyn til de afledte effekter i form af højere arbejdsudbud.

Lovforslaget skønnes at medføre et umiddelbart provenutab (ved uændret adfærd) i størrelsesordenen 0,3 mia. kr. vedrørende indkomståret 2010, ca. 0,6 mia. kr. for indkomståret 2011 og ca. 0,8 mia. kr. årligt herefter frem til 2016. (2008-niveau). Hele provenutabet vedrører staten. Provenuskønnene er forbundet med usikkerhed, da beregningerne tager udgangspunkt i 64-årige i 2005 med indkomster m.v. i 2005-niveau. Forslaget vedrører personer, der fylder 64 år i 2010-2016.

Provenutabet afspejler, at omkring 11 pct. af en årgang af 64-årige skønnes at opfylde kriterierne for at få tilbagebetalt en del af deres arbejdsmarkedsbidrag, svarende til omkring 8.500 personer i 2010.

Forslaget styrker arbejdsudbuddet allerede i 2008 og 2009, mens det umiddelbare provenutab først optræder fra 2010. Det skønnes (med væsentlig usikkerhed) at lovforslaget vil øge arbejdsudbuddet med godt 4.000 helårspersoner med stigende profil fra 2008. Med en udbudseffekt i den størrelsesorden vurderes ordningen at være omtrent selvfinansierende.

Det foreslåede skattenedslag til 64 årige i arbejde vil være at betragte som en skatteudgift.

4.2. Effekten på arbejdsudbuddet

Det skønnes, at ordningen vil medføre en stigning i arbejdsudbuddet på godt 4.000 helårspersoner. Det skal understreges, at skønnet er forbundet med stor usikkerhed, idet der ikke foreligger et erfaringsgrundlag for vurderingen af udbudseffekterne af den foreslåede ordning. Erfaringerne med ændringer af efterlønsordningen tyder imidlertid på, at der er relativt stor følsomhed over for ændringer i de økonomiske betingelser i denne aldersgruppe.

Ordningen vil have gavnlige virkninger i den udstrækning, at den medfører, at flere 60-64-årige vælger at arbejde frem for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det vil indebære større beskæftigelse, forøgede skatte- og afgiftsindtægter samt lavere udgifter til efterløn og andre typer af overførselsindkomster.

Der er tale om en persongruppe, der, indtil de fylder 60 år, er en integreret del af arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen for de 59-årige var således i 2006 med knap 80 pct. kun marginalt lavere end erhvervsfrekvensen for den samlede befolkning i de erhvervsaktive aldersklasser på omkring 80 pct. For 60-årige falder erhvervsfrekvensen imidlertid til omkring 55 pct. og for 64-årige til under 25 pct.

I fravær af efterlønnen måtte man forvente et betydeligt mere jævnt tilbagetrækningsmønster frem mod pensionsalderen. Tilbagetrækningsmønsteret for efterlønsmodtagere viser således, at tilbagetrækningsbeslutningen påvirkes af de økonomiske betingelser for tilbagetrækning. Alt i alt må det således forventes, at potentialet for øget deltagelse på arbejdsmarkedet blandt de 60-64-årige er betydeligt.

Det er vurderingen, at den primære effekt på arbejdsudbuddet vil komme fra, at de, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet forholdsvis tæt på 64-års alderen, vil vælge at fortsætte i beskæftigelse frem til de fylder 65 år. Den største udbudseffekt forventes dog at komme fra den relativt store gruppe af potentielle efterlønsmodtagere, der i dag trækker sig tilbage som 62-årige som følge af reglerne om forhøjet efterløn.

Ud over effekten på arbejdsudbudet af, at flere 60-64-årige vil vælge at blive på arbejdsmarkedet (deltagelseseffekten), hvis forskelsbeløbet ved at være inden for henholdsvis uden for arbejdsmarkedet øges, vil muligheden for at få tilbagebetalt en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag som 64 årig også påvirke de allerede beskæftigede, således de ikke vælger deltidsbeskæftigelse. Denne arbejdsudbudseffekt er ikke medregnet i skønnet på 4.000 helårspersoner.

Muligheden for at få tilbagebetalt op til 100.000 kr. (2008-niveau), når man fylder 64 år, vil øge tilskyndelsen for de beskæftigede til at arbejde flere timer, indtil de opnår det fulde tilbagebetalingsbeløb. Desuden vil nogle af de beskæftigede, som er i underkanten af men tæt på at opfylde kravet til beskæftigelsesomfang, øge deres arbejdstid for at opnå tilbagebetalingen. Modsat vil nogle af dem, der under alle omstændigheder vil arbejde til de fylder 65 år, dog kunne nedsætte deres arbejdsindsats finansieret af det tilbagebetalte beløb.

Indkomstloftet, der begrænser adgangen til tilbagebetaling af en del af arbejdsmarkedsbidraget for personer med høje indkomster, indebærer, at ordningens betydning for arbejdsudbuddet alt andet lige reduceres. Det afspejler dels, at de højtlønnede personer, der i gennemsnit fra 57 til 59 års alderen har en arbejdsindkomst over 550.000 kr. (2008-niveau), ikke vil tilskyndes til at fortsætte på arbejdsmarkedet for at optjene tilbagebetalingsbeløbet. På den anden side vælger mange i denne gruppe allerede i dag at være i beskæftigelse op til omkring pensionsalderen. Endvidere gælder for denne gruppe, at indkomstnedgangen ved tidlig tilbagetrækning i forvejen er høj, og at gruppen typisk anvender efterlønsordningen i mindre omfang end andre. Den samlede effekt på arbejdsudbuddet af indkomstloftet er derfor usikker.

Ved at udelukke personer med forholdsvis høj indkomst er ordningen imidlertid i højere grad målrettet mellemindkomstgrupper, der typisk er mere tilbøjelige til at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Det sikrer samtidig den fordelingsmæssige balance, idet færre højtlønnede vil blive berettiget til at få tilbagebetalt en del af deres arbejdsmarkedsbidrag.

4.3. Fordelingsmæssige konsekvenser

I tabel 1 er vist eksempler på de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 64 årige på forskellige indkomsttrin. Alle tal og beløbsgrænser er i eksemplerne angivet i 2008-niveau.

Tabel 1. Virkningerne af lovforslaget for 64 årige i beskæftigelse på forskellige indkomsttrin. 2008-niveau.

Type

Et års

indkomst

Et års

skat og

AM-

bidrag

Samlet maksimalt skattenedslag

Skattenedslag i pct. af 5 års:		Skattenedslag i pct. af det sidste års:
indkomst	skat + AM-bidrag	indkomst	skat + AM-bidrag

Kr.

Pct.

Lavtlønnet

158.9391)

45.746

63.576

8,0

27,8

40,0

139,0

Ufaglært arbejder

200.000

61.999

80.000

8,0

25,8

40,0

129,0

Faglært arbejder

250.000

79.868

100.000

8,0

25,0

40,0

125,2

Faglært arbejder

300.000

99.412

100.000

6,7

20,1

33,3

100,6

Faglært arbejder

350.000

119.550

100.000

5,7

16,6

28,6

83,6

Funktionær

400.000

146.478

100.000

5,0

13,6

25,0

68,3

Højtlønnet

550.000

251.919

100.000

3,6

7,9

18,2

39,7

Minimumsindkomsten for opfyldelse af indkomstkravet. 80 pct. af maks. dagpenge før AM-bidrag (80% af 182.780 kr./(1-0,08))= 158.939 kr.

Eksemplerne viser den umiddelbare virkning for stiliserede persontyper, der har opfyldt kravene til skattenedslag og har haft indkomst under gennemsnitligt 550.000 kr. i de tre år, hvor personen fyldte 57 år, 58 år og 59 år.

For en lavtlønnet, der i femårsperioden lige opfylder indkomstkravet svarende til en lønindkomst på 158.939 kr., vil skattenedslaget udgøre 63.576 kr. Set i forhold til den samlede betalte skat og arbejdsmarkedsbidrag i femårsperioden svarer nedslaget til en skattereduktion på 27,8 pct., jf. første række i tabellen. Det fremgår også, at den lavtlønnede får et nedslag, der overstiger den samlede skat og arbejdsmarkedsbidrag i det 64. år, jf. at beløbet udgør 139 pct. af sidste års skat og arbejdsmarkedsbidrag.

De beregnede procenter for effekten af skattenedslaget er faldende med stigende indkomster. Således vil der for en faglært arbejder med en indkomst på 300.000 kr. blive tale om et nedslag på 100.000 kr. svarende til ca. 20 pct. af den betalte skat og arbejdsmarkedsbidrag over femårsperioden, og i udbetalingsåret bliver der reelt tale om et skattefrit år.

Overordnet viser eksemplerne, at den foreslåede ordning på individniveau er til relativt størst fordel for lav og mellemindkomsterne blandt de beskæftigede.

I tabel 2 og 3 er vist repræsentative beregninger for de fordelingsmæssige konsekvenser af lovforslaget. Fordelingsberegningerne viser alene konsekvenserne for den gruppe af erhvervsaktive seniorer, der befinder sig som "fuldtidsbeskæftigede" på arbejdsmarkedet og opfylder betingelserne for skattenedslaget. Beregningerne inkluderer ikke den gruppe, der ved ændret adfærd forventes at øge det samlede arbejdsudbud blandt de omfattede aldersgrupper. Det skønnes imidlertid, at denne gruppe tilnærmelsesvis har samme karakteristika og fordeler sig på samme måde som personerne, der i forvejen er i "fuldtidsbeskæftigelse" og indgår i fordelingsberegningerne.

De fordelingsmæssige konsekvenser er analyseret med udgangspunkt i lovmodelberegninger på basis af en flerårig stikprøve på 33,3 pct. med udgangspunkt i de personer, der var 64 år i 2005. Der er blandt denne population af 64-årige udsøgt de personer, der dels opfylder indkomstkravet og dels for lønmodtagere tillige kravet om fuldtidsbeskæftigelse i årene 2001 - 2005. Herudover ligger deres indkomst i årene 1998-2000 i gennemsnit under indkomstloftet. Afslutningsvis er der foretaget en generel opregning til 2010-niveau for antallet af 64-årige, der ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose vil vokse med næsten 40 pct. frem til 2010.

I 2010 forventes antallet af 64-årige at udgøre ca. 75.000. Heraf skønnes ca. 8.500 erhvervsaktive eller 11 pct. at have opfyldt betingelserne for skattenedslag. I gennemsnit skønnes nedslaget for de omfattede personer at udgøre ca. 97.500 kr. ved et fuldt indfaset skattenedslag (nedslaget er i 2010 begrænset til 60.000 kr. (2008-niveau)).

I tabel 2 er vist, hvordan de 64-årige er fordelt efter socioøkonomisk status. Ca. ¾ af de 64-årige er uden for arbejdsmarkedet. Personer, der opfylder betingelserne for skattenedslag, skal i sagens natur findes blandt de resterende ca. 25 pct. erhvervsaktive.

Blandt de erhvervsaktive 64 årige skønnes omkring halvdelen at blive omfattet af ordningen. De højeste andele ligger i grupperne af lønmodtagere på grund- og mellemniveau med ca. to tredjedele og for lønmodtagere på højt niveau med næsten halvdelen. Blandt selvstændige vil ca. hver fjerde blive omfattet. Den største gruppe med skattenedslag er "lønmodtagere på grundniveau", der udgør godt halvdelen af de omfattede 64-årige.

Blandt lønmodtagergrupperne ligger det gennemsnitlige nedslag meget tæt på det maksimale beløb på 100.000 kr. (2008-nivau).

Tabel 2. 64-årige fordelt efter socioøkonomisk status. 2008-niveau.

Socioøkonomisk

gruppe

Alle 64 årige		heraf med skattenedslag
Antal	Pct.	Antal	Pct.	Andel af socioøkonomisk gruppe. Pct.	Gns. skattenedslag Kr.

Selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller

3.900

1.000

93.300

Topledere

700

200

99.500

Lønmodtagere på højeste niveau

2.500

1.100

99.600

Lønmodtager på mellemniveau

2.000

1.300

99.500

Lønmodtager på grundniveau

8.600

4.800

97.400

Andre ude af erhverv / uoplyst

57.600

100

89.900

I alt

75.300

100

8.500

100

97.500

Anm.:

Lovmodelberegninger på basis af en flerårig stikprøve på ca. 33,3 pct. af befolkningen med udgangspunkt i 2005.

Det bemærkes, at fordelingen på socioøkonomiske grupper viser personernes tilhørsforhold i det år, de fylder 64 år. En væsentlig del af personerne i de forskellige kategorier skifter socioøkonomisk gruppe en eller flere gange fra det 60. år til det 64. år.

De 64-årige har relativt lave indkomster set i forhold til den erhvervsaktive befolkning som helhed, jf. tabel 3. Dette afspejler, at der bl.a. er mange efterlønsmodtagere og førtidspensionister i denne årgang.

De 64-årige, der opfylder betingelserne for at blive omfattet af ordningen, har til gengæld højere indkomster sammenlignet med de 64-årige i befolkningen som helhed og ligger på niveau med erhvervsaktive i andre aldersgrupper.

Ca. 83 pct. af personerne, der omfattes af ordningen, har indkomster mellem 200.000 kr. og 400.000 kr. mod 25 pct. af de 64-årige som helhed. Andelen af 64-årige med skattenedslag vokser med indkomsten indtil 400.000 kr., hvorefter andelen falder kraftigt som følge af indkomstloftet på 550.000 kr.

Tabel 3. 64-årige fordelt efter personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. 2008-niveau.

Personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag

Kr.

Alle 64 årige		heraf med skattenedslag
Antal	Pct.	Antal	Pct.	Andel af indkomst- gruppen Pct.	Gns. skatte- nedslag Kr.

under 100.000

9.500

100.000 - 200.000

42.700

600

84.500

200.000 - 300.000

13.800

4.100

97.500

300.000 - 400.000

5.500

2.900

99.500

400.000 - 500.000

1.900

700

99.200

Over 500.000

1.900

200

99.600

I alt

75.300

100

8.500

100

97.500

Anm.:

Lovmodelberegninger på basis af en flerårig stikprøve på ca. 33,3 pct. af befolkningen med udgangspunkt i 2005.

Personer i de nederste indkomstintervaller, der vil få nedslag, har arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst over indkomstkravet. Den lave personlige indkomst skyldes eksempelvis modregning af underskud fra tidligere år eller underskud i skattepligtig indkomst.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

En implementering af forslaget skønnes at medføre følgende administrative konsekvenser:

5.1. Omkostninger for SKAT

Engangsudgifter

Den nødvendige systemunderstøttelse af seniornedslaget vil betyde éngangsudgifter på 27 mio. kr. for SKAT i forbindelse med tilretninger af personskattesystemerne. Desuden vil omkostningerne til genoptryk af "Bindende svar til borgere" i 2008, hvilket indebærer ikke nævneværdige udgifter i 2008.

Systemudviklingsomkostningerne på 27 mio. kr. skønnes at fordele sig således over årene 2008 til 2012:

	2008	2009	2010	2011	2012
	Mio. kr. i 2008-niveau
Udvikling	3	10	10	3	1

Drift

Det årlige ressourceforbrug for SKAT i forbindelse med den løbende understøttelse af seniornedslaget, herunder til ekspedition af henvendelser, sagsbehandling af bindende svar, behandling af klager til SKAT og skatteankenævn, skønnes til 8 årsværk fra 2009 og frem. Skønnet er forbundet med usikkerhed.

5.2. Omkostninger for Arbejdsmarkedets Tillægspension

ATP får som følge af lovforslaget til opgave at føre et register om de omfattede personers beskæftigelsesgrad. I den forbindelse påføres ATP udgifter til oprettelse, vedligeholdelse og drift af det pågældende register. ATP får endvidere til opgave at træffe afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager omfattet af loven opfylder arbejdstidskravet. I den forbindelse skal ATP foretage en maskinel og i visse tilfælde tillige en manuel sags- og databehandling.

Udgifter i ATP vil således omfatte udvikling og vedligeholdelse af et register, baseret på indhentede informationer fra forskellige kilder, herunder ATP og FerieKontos registre, KMD og enkelte kommuner. I dette register vil der løbende ske registrering af beskæftigelsesgraden for den omfattede personkreds. Hvert år fra 2009 skal der udsendes en meddelelse til denne gruppe om den registrerede beskæftigelsesgrad i året forud og akkumuleret. Det skal i den forbindelse være muligt at kontakte en kundeservice, hvis den enkelte person har indsigelse over for den udsendte opgørelse, eller har spørgsmål hertil. Fra 2011 skal der endvidere leveres et udtræk til SKAT med de personer, der er registreret, med angivelse af bl.a. CPR. nr., periode og beskæftigelsesgrad i procent.

Omkostningerne hertil skønnes at udgøre ca. 21 mio. kr. til udvikling og 7-9 mio. kr. årligt til løbende drift (2008-niveau). ATP's skøn over fordelingen af omkostningerne for årene 2008 til 2012 fremgår af oversigten:

	2008	2009	2010	2011	2012
	Mio. kr. i 2008-niveau
Udvikling	5	10	5	1	0
Drift	0	7	8	9	9

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ingen direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det øgede arbejdsudbud blandt seniorer, der følger af forslaget, vil dog have generelle positive samfundsøkonomiske konsekvenser og indebære lettere rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft til gunst for bl.a. erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet, og det bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Skattenedslaget på op til 100.000 kr. (2008-niveau) til 64-årige, der har været fuldtidsbeskæftigede siden det 60. år, gives i form af tilbagebetaling af en del af det betalte arbejdsmarkedsbidrag i det 60.-64. år, idet personen for at få tilbagebetalt den opgjorte sum for de fem år skal opfylde særlige krav til indkomstoptjeningen i de to år, hvor vedkommende fylder 64 år og 65 år.

For hvert af indkomstårene fra det 60. år til og med det år, hvor personen fylder 64 år, kan indgå op til 20.000 kr. af det betalte arbejdsmarkedsbidrag i det samlede tilbagebetalingsbeløb.

For det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, tilbagebetales et beløb svarende til 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i dette indkomstår reguleret forholdsmæssigt efter, hvor stor en del af året personen er 64 år. Beløbet kan dog højst udgøre den del af den opgjorte sum, der vedrører dette indkomstår.

Personer, der har opfyldt kravet om fuldtidsbeskæftigelse fra det 60.-64. år ved at arbejde i andre EU/EØS-lande kan også få et nedslag i skatten.

Retten til tilbagebetaling opnås således uafhængig af nationalitet, idet det dog er en forudsætning, at der er indbetalt arbejdsmarkedsbidrag at tilbagebetale. Det er endvidere en forudsætning, at kravene i det 64. og 65. år for at gøre sig berettiget til nedslaget opfyldes, dvs. at der for disse år er et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag at beregne nedslagsbeløbet på.

Lovforslagets betingelser for tilbagebetaling og beregning af beløbet støttes på objektive hensyn og opfylder proportionalitetsprincippet, således at der ikke er noget element af diskrimination.

Arbejdsmarkedsbidraget er i sin nuværende udformning en skat i EU-rettens forstand. Bidraget er efter vedtagelsen af lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 (L 2, 2007-08, 1. sml.) ikke længere et socialt bidrag omfattet af EF-forordning 1408/71 om social sikring. Med L 2 blev arbejdsmarkedsfonden og dermed øremærkningen af bidraget afskaffet, samtidig med at bidragssatsen blev fastsat uafhængigt af de udgifter, bidraget hidtil havde skullet dække. Det er fortsat en forudsætning for bidragspligt, at den pågældende er undergivet dansk social sikringslovgivning, men dette er nu et skattepligtskriterium.

Arbejdsmarkedsbidrag indgår nu som andre indkomstskatter på det almindelige statsbudget. Arbejdsmarkedsbidraget behandles endvidere som en skat ved anvendelse af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster og ved anvendelse af de interne danske lempelsesregler. Bidraget opkræves således kun, når Danmark har beskatningsretten til den pågældende lønindkomst, ligesom der nu kan gives lempelse for arbejdsmarkedsbidrag ved anvendelsen af lempelsesreglerne i ligningslovens § 33 A (exemption ved ophold uden for riget i mindst 6 måneder). Sociale bidrag er i modsætning hertil hverken omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller af lempelsesreglerne.

Skattenedslaget for de 64-årige i arbejde har således karakter af tilbagebetaling af en skat, der tidligere er betalt til Danmark i forbindelse med beskæftigelse her i landet. Der er ikke tale om udbetaling af en social ydelse eller andet, der vil kunne eksporteres til en anden EU-medlemsstat i medfør af socialforordningen. En 64-årig, som tidligere har arbejdet i Danmark, og som nu arbejder i en anden EU/EØS-medlemsstat, vil således ikke kunne opnå tilbagebetaling, da der ikke vil være nogen dansk arbejdsindkomst og dermed heller ikke nogen dansk skat at give nedslag i.

Sammenfattende vurderes det, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten.

11. Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos Advokatrådet, Aerådet, Akademikernes Centralorganisation, ATP, ATP's Ankenævn c/o Beskæftigelsesministeriet, Centralorganisationens Fællesudvalg, Center for Politiske Studier, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Told & Skatteforbund, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, De Danske Landboforeninger, Den Danske Dommerforening v/Jørgen Lougart, Den Danske Skatteborgerforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansrådet, Forbundet af Offentligt Ansatte, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, HK-Kommunal, HTS-A Arbejdsgiverforeningen, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Tjenestemænd, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Retssikkerhedschef Margrethe Noergaard, Retssikkerhedssekretariatet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Skatterevisorforeningen att.: Jesper Kiholm og Ældresagen.

12. Sammenfattende skema

Sammenfatning af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige		Lovforslaget skønnes samlet set ikke at belaste statens finanser, når der tages hensyn til de afledte effekter i form af højere arbejdsudbud. Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart provenutab (ved uændret adfærd) i størrelsesordenen 0,3 mia. kr. vedrørende indkomståret 2010, ca. 0,6 mia. kr. for indkomståret 2011 og ca. 0,8 mia. kr. årligt herefter frem til 2016. (2008-niveau). Hele provenutabet vedrører staten. Det skønnes (med væsentlig usikkerhed), at forslaget vil øge arbejdsudbuddet med godt 4.000 helårspersoner med stigende profil fra 2008. Med en udbudseffekt i den størrelsesorden vurderes ordningen at være omtrent selvfinansierende.
Administrative konsekvenser for det offentlige		Implementeringen af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for SKAT på ca. 27 mio. kr. og for ATP på ca. 21 mio. kr. Engangsudgifterne vil fordele sig over en kortere årrække. Hertil kommer årlige driftsudgifter fra 2009, der for SKAT vurderes at ville udgøre i størrelsesordenen 4 mio. kr. (8 årsværk) og for ATP 7-9 mio. kr. (Alle skøn er i 2008-niveau).
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Forslaget medfører positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af det øgede arbejdsudbud.	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen nævneværdige.
Forholdet til EU-retten	Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I den foreslåede § 1 fastsættes regler for kredsen af personer, der er berettigede til skattenedslag.

Det foreslås i stk. 1, at personkredsen for så vidt angår alder afgrænses til personer, som fylder 64 år i perioden fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016. Det betyder, at personer, der er fyldt 60 år efter den 1. januar 2006 (født 1946) eller senere, har mulighed for at blive berettiget til skattenedslaget. Personer, der fylder 60 år i 2012 (født 1952), er sidste årgang, der er omfattet af ordningen. Selvstændigt erhvervsdrivende samt deres evt. ægtefæller, der anvender bagudforskudt indkomstår, kan dog i specielle situationer blive omfattet af ordningen, hvis de er fyldt 60 år før 1. januar 2006.

Skattenedslaget udgør efter de foreslåede regler en tilbagebetaling af det betalte arbejdsmarkedsbidrag, og udbetales i de indkomstår, hvor personen fylder 64 og 65 år.

De personer, der er berettiget til skattenedslag, skal tilhøre én af følgende tre grupper, der er defineret i stk. 2:

1) Lønmodtagere, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold. Indkomsten for lønmodtagere er såkaldt A-indkomst efter kildeskattelovens § 43.

2) Honorarmodtagere og lignende, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold. Der er typisk tale om personer uden fast arbejdsgiver.

3) Selvstændigt erhvervsdrivende, der erhverver indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Forslaget indebærer, at personer, der ikke er på arbejdsmarkedet, og personer, der kun har aktieindkomst, samt personer, der kun modtager overførselsindkomster, ikke er omfattet af ordningen.

Hvis en person i et indkomstår i perioden fra og med det indkomstår, hvor personen fylder 60 år til og med det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, har indkomst både som lønmodtager og honorarmodtager og/eller selvstændigt erhvervsdrivende, foreslås det i stk. 3, at personen anses for at være lønmodtager, hvis mindst 75 pct. af personens samlede arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger, er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43. Det er nødvendigt at tage stilling til, om en person er lønmodtager, fordi der gælder et arbejdstidskrav for lønmodtagere for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget og dermed berettiget til at få nedslag. Der gælder derimod ikke et arbejdstidskrav for honorarmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende, se nærmere herom under bemærkningerne til § 4.

I stk. 4 oplistes endvidere de betingelser, som en person skal opfylde for at være berettiget til et nedslag:

1) Personen må ikke have en gennemsnitlig indkomst over 550.000 kr. (2008-niveau) i de indkomstår, hvor personen fylder 57, 58 og 59 år, se nærmere herom under bemærkninger til kapitel 2.

2) Personen skal være fuldtidsbeskæftiget. For at blive anset for fuldtidsbeskæftiget skal personen hvert indkomstår i en 5-årig periode (fra det 60. til det 64. år):

	-	Have en indkomst af en vis størrelse
	-	Opfylde et arbejdstidskrav baseret på ATP-lovens bestemmelser om betaling af ATP-bidrag som fuldtidsbeskæftiget.Timekravet gælder dog kun for lønmodtagere, da selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere som udgangspunkt ikke betaler ATP-bidrag. Se nærmere herom under bemærkningerne til kapitel 3.

3) Endvidere skal personen i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år være fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7, eller stk. 2. De nævnte bestemmelser i kildeskatteloven omfatter bl.a. vederlag for personligt arbejde her i landet, vederlag for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg o. lign., fast driftssted her i landet, vederlag fra en virksomhed som rådgiver, konsulent eller lignende og vederlag for arbejde udført på skib eller fly med hjemsted her i landet.

Til § 2

Til stk. 1 og 2

Der er i den politiske aftale om et skattenedslag til 64-årige i arbejde fastsat et indkomstloft på 550.000 kr., hvor kun personer med indkomst herunder i de tre indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvor personen fylder 60 år, er berettiget til nedslag.

Det ligger i aftalen, at det er den gennemsnitlige arbejdsindkomst i 57-59 års alderen, der ikke må overstige 550.000 kr. Det vil sige, at der ikke er noget til hinder for, at arbejdsindkomsten i et af årene, eksempelvis det år, hvor personen fylder 57 år, væsentligt overstiger 550.000 kr., når blot den samlede arbejdsindkomst opgjort for de tre år under ét, holder sig under 550.000 kr.

Det foreslås i stk. 1, at indkomstgrundlaget fastsættes som den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst inkl. indskud på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. I indkomstgrundlaget indgår således ikke sygedagpenge, idet der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af sygedagpenge.

Indkomstgrænsen på 550.000 kr. er i 2008-niveau, og der er med aftalen enighed om at (tilbage)regulere beløbsgrænsen med udviklingen i reguleringstallet (svarende til reguleringen af grænserne i lovgivningen vedrørende indkomstbeskatningen).

Det betyder f.eks. at personer, der fylder 62 år i 2008, for at være berettiget til nedslag som 64-årige, ikke i årene 2003 til 2005 i gennemsnit må have haft indkomst over en tredjedel af 484.000 kr. plus 499.000 kr. plus 510.000 kr., (dvs. opgjort som et gennemsnit for de tre år), jf. skema 1.

For at undgå en omregning af personens indkomster i de tre år til indkomster i samme pris- og lønniveau, er det valgt i stedet at udforme lovbestemmelsen således, at det simple gennemsnit af personens indkomster uden reguleringer i de tre år, ikke må overstige et beregnet gennemsnit af indkomstgrænsen for de tre år. Den beregnede grænse opgøres som gennemsnittet af de forrige tre års indkomstgrænser oprundet til nærmeste hele 1.000 kr. og er ligeledes angivet i skema 1.

For at personer, der eksempelvis fylder 62 år i 2008, kan være berettiget til nedslag som 64-årige, må gennemsnittet af deres arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst inkl. indskud på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning i årene 2003 til 2005 således ikke have oversteget 498.000 kr. Disse personer skal opfylde et indkomstloft ligesom alle andre, uanset at indkomstloftet i dette tilfælde skal opfyldes for indkomstår, der er afsluttede.

For at personer, der eksempelvis fylder 60 år i 2008, kan være berettiget til nedslag som 64-årige, må deres indkomst i årene 2005 til 2007 i gennemsnit ikke have oversteget 523.000 kr.

Skema 1. Beløbsgrænse for nedslagsberettigelse
Indkomstår:		2003	2004	2005	2006	2007	2008	2009	2010	2011	2012
		Regulering i henhold til personskattelovens § 20:
Reguleringsprocent		3,5	3,2	2,2	2,3	2,7	2,6	4,1*	4,1*	4,1*
Reguleringstal		155,4	160,4	163,9	167,7	172,2	176,7	183,9	191,4	199,2
		Beløbsgrænse i 1.000 kr.
Indkomstgrænse		484	499	510	522	536	550	572	596	620
Nedslagsberettigelsesgrænse, gennemsnit af tre foregående år					498	511	523	536	553	573	596
*	Illustrative skøn. Tal for årene til højre for den lodrette streg er vist for at illustrere virkningen af bestemmelsen om indkomstloftet frem til 2012. Tallene er baseret på en uændret fremskrivning af det seneste skøn for reguleringen i 2009, jf. Økonomisk Redegørelse, februar 2008.

Det seneste reguleringstal i personskattelovens § 20, der kendes på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget, er for 2008. De angivne tal i skema 1 for årene 2009 og frem har alene et illustrativt formål.

Disse skøn viser, at for, at den sidste årgang, der kan opnå ret til skattenedslag - personer, der fylder 60 år i 2012 - kan blive berettiget til nedslag, når de i 2016 fylder 64 år, må deres gennemsnitlige indkomst i årene 2009-2011 ikke overstige et skønnet indkomstniveau på 596.000 kr.

Til stk. 3

Der foreslås fastsat en bestemmelse, der tager højde for, at en person kan have boet og arbejdet i udlandet i de indkomstår, hvor vedkommende fylder 57, 58 og 59 år.

Det foreslås således, at hvis en person har haft udenlandsk indkomst i perioder i de indkomstår, hvor vedkommende fylder 57, 58 og 59 år, medregnes den udenlandske indkomst i de pågældende indkomstår ved afgørelsen af, om personen har haft en gennemsnitlig indkomst for de tre indkomstår, der ligger over eller under indkomstloftet på 550.000 kr.

Det er personen selv, der over for SKAT skal kunne dokumentere størrelsen af den udenlandske indkomst.

Det foreslås, at den udenlandske indkomst omregnes til danske kroner med den gennemsnitlige valutakurs for det relevante indkomstår. Det er Danmarks Nationalbanks offentliggjorte gennemsnitlige valutakurs for indkomståret, der anvendes.

Til § 3

I den foreslåede § 3 fastsættes regler for, hvornår en person anses for fuldtidsbeskæftiget efter reglerne i denne lov.

Efter de foreslåede regler er det en betingelse, at fuldtidsbeskæftigelsen strækker sig over en 5-årig periode - fra og med indkomståret, hvor personen fylder 60 år til og med indkomståret, hvor personen fylder 64 år (herefter kaldet den 5-årige periode).

Det gælder dog ikke personer, der er fyldt 64 år i 2010 eller 2011. For disse personer foreslås betingelserne for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget først at skulle gælde fra og med indkomståret 2008, se nærmere herom under bemærkningerne til § 7, stk. 2.

For at blive anset for fuldtidsbeskæftiget efter den foreslåede § 3, er det en betingelse, at personen i hele den 5-årige periode har et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag, jf. § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, der i hvert af årene mindst svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring opregnet med en faktor 100/(100-8) - svarende til korrektion for arbejdsmarkedsbidragssatsen på 8 pct. Højeste dagpenge på årsbasis er i 2008 182.780 kr. Det betyder, at en person skal have et grundlag for arbejdsmarkedsbidrag i indkomståret 2008 på mindst 158.939 kr. (80 pct. af 182.780 kr. ganget med 100/(100-8)) for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget i indkomståret 2008.

Udbetalte sygedagpenge i et beskæftigelsesforhold medregnes i opgørelsen af indkomsten, uanset at der ikke er betalt arbejdsmarkedsbidrag heraf.

Det foreslås endvidere, at vederlag fra beskæftigelse med løntilskud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, herunder arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende under fleksjobordningen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt arbejde i servicejob efter lov om servicejob ikke skal medgå i opgørelsen af arbejdsmarkedsgrundlaget til opfyldelse af indkomstkravet. Se nærmere herom i bemærkningerne til § 4, stk. 2.

For lønmodtagere og honorarmodtagere og lignende er beregningsgrundlaget for nedslaget det vederlag m.v., som er omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag § 8, stk. 1. Vederlaget udgør blandt andet lønindkomst, værdien af personalegoder, fratrædelsesgodtgørelser, vederlag uden for ansættelsesforhold og præmier og bidrag til pensionsordninger m.v.

For selvstændigt erhvervsdrivende er beregningsgrundlaget for nedslaget defineret i lov om arbejdsmarkedsbidrag § 10. Beregningsgrundlaget udgør virksomhedsoverskud, som overføres til den selvstændige, inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger.

Baggrunden for, at beregningsgrundlaget foreslås at være inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v., er hensynet til neutralitet mellem arbejdsgiveradministrerede og private pensionsordninger og at undgå reduktion i pensionsopsparingen i det 64. år og 65. år.

Til § 4

Til stk. 1

I den foreslåede § 4 fastsættes regler for arbejdstidskravet.

En lønmodtager, dvs. en person omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, skal udover indkomstkravet i den foreslåede § 3 også opfylde et arbejdstidskrav efter ATP-loven for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget.

Betingelserne for at opfylde arbejdstidskravet beskrives nærmere i bemærkningerne til stk. 3 og 4.

Arbejdstidskravet gælder dog ikke for lønmodtagere med et forskudt indkomstår. Forskudt indkomstår betyder, at indkomståret ikke er sammenfaldende med kalenderåret. Selvstændigt erhvervsdrivende har under særlige omstændigheder mulighed for at anvende et andet indkomstår end kalenderåret. En lønmodtager, der er gift med en selvstændigt erhvervsdrivende med forskudt indkomstår, vil også selv have et forskudt indkomstår. Da ATP-loven og arbejdstidskravet forudsætter, at indkomståret for lønmodtagerne er sammenfaldende med kalenderåret, findes det hensigtsmæssigt, at arbejdstidskravet ikke gælder for lønmodtagere med forskudt indkomstår.

Til stk. 2

Det foreslås, at beskæftigelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende under fleksjobordningen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt arbejde i servicejob efter lov om servicejob ikke skal medgå i opgørelsen af beskæftigelsen til opfyldelse af kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Det skyldes, at der er tale om støttet beskæftigelse. Det er derfor ikke velbegrundet at præmiere arbejdet med yderligere offentlige tilskud. Jobtræning betragtes i andre relationer som ledighed, og fleksjob er støttet beskæftigelse for personer med nedsat erhvervsevne, hvor personen som hovedregel har løn eller indkomst som fuldtidsbeskæftiget, uanset at arbejdstiden eller arbejdstempoet er kraftigt reduceret. Det kommunale tilskud til lønnen i fleksjob er halvdelen eller to tredjedele af lønnen afhængigt af graden af personens nedsatte arbejdsevne.

Til stk. 3

Det foreslås, at ATP træffer afgørelse om, hvorvidt en person opfylder arbejdstidskravet for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget.

Til nr. 1

Det foreslås, at timekravet kan opfyldes, hvis lønmodtageren hvert indkomstår i den 5-årige periode er bidragspligtig efter ATP-lovens § 2 og betaler årsbidrag efter ATP-lovens § 15 som fuldtidsbeskæftiget medlem. Efter ATP-loven betales fuldt årsbidrag, når lønmodtageren har arbejdet mindst 117 timer for månedslønnede, 54 timer for fjortendagslønnede og 27 timer for ugelønnede. Personer, der arbejder færre timer, betaler et gradvist lavere årsbidrag.

Perioder med sygedagpenge i beskæftigelsesforhold medregnes i opgørelsen af arbejdstidskravet, jf. at også ATP-bidrag af sygedagpenge, der indbetales i medfør af ATP-lovens § 2 a, stk. 2, 1. pkt. medtages i opgørelsen.

Til nr. 2

Visse arbejdssituationer vil imidlertid ikke figurere som fuldtidsbeskæftigelse i ATP's systemer, selvom arbejdstidskravene, der er beskrevet ovenfor, faktisk er opfyldt. Har en ugelønnet lønmodtager eksempelvis flere arbejdsgivere, men ikke 27 timers ugentlig arbejdstid hos nogen af arbejdsgiverne, vil personen ikke betale bidrag som fuldtidsbeskæftiget medlem, selvom personen faktisk arbejder min. 27 timer alt i alt, når arbejdstiden hos alle arbejdsgivere sammenlægges. Tilsvarende gør sig gældende, hvor en ugelønnet lønmodtagers ugentlige arbejdstid hos hver arbejdsgiver er under 9 timer. I disse situationer betales der slet ikke ATP-bidrag, selvom vedkommende alt i alt måske arbejder mindst 27 timer ugentligt.

For at tage højde for disse situationer foreslås der fastsat en bestemmelse, hvorefter kravet om fuldtidsbeskæftigelse også kan opfyldes ved dokumentation af fuldtidsbeskæftigelse over for ATP, jf. § 4, stk. 3, nr. 2. En lønmodtager får således mulighed for at dokumentere over for ATP, at vedkommende har en arbejdstid, der svarer til arbejdstidskravene i ATP-lovgivningen for at blive anset som fuldtidsbeskæftiget medlem.

Til stk. 4

Der foreslås en undtagelse for arbejdstidskravet til lønmodtagere, der skal tage højde for perioder med sygdom, ledighed, kortere perioder med deltidsbeskæftigelse eller andet, som indebærer, at den pågældende lønmodtager ikke opfylder kravet om at have betalt årsbidrag efter ATP-loven som fuldtidsbeskæftiget medlem i de indkomstår, hvor personen anses for at være lønmodtager. Det foreslås således, at en lønmodtager også anses for fuldtidsbeskæftiget, hvis vedkommende indbetaler ATP-bidrag, der sammenlagt svarer til 90 pct. af fuldt årsbidrag for den periode, hvor vedkommende anses for lønmodtager, jf. § 1, stk. 2, nr. 1. Det foreslås også, at perioder med fuldtidsbeskæftigelse, der er dokumenteret over for ATP, medregnes som om, der er indbetalt ATP for dem.

Hvis en person således er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, og dermed er lønmodtager i hele den 5-årige periode, vil personen kunne have perioder med op til et halvt år med ledighed, deltidsansættelse, sygdom uden for ansættelsesforhold eller lignende uden at falde ud af ordningen.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at ATP opretter og varetager driften af et register over beskæftigelsesgrad for de lønmodtagere, der kan komme i betragtning til skattenedslaget efter loven. Registret kan indeholde oplysning om det ATP-bidrag, som er indbetalt af arbejdsgiveren for lønmodtageren.

Derudover kan registret indeholde data fra FerieKontos register over indbetalte feriepenge for fratrådte funktionærer, idet funktionærer, der skifter job, ikke får udbetalt løn i ferieperioden i det efterfølgende ferieår, hvorfor der heller ikke indbetales ATP-bidrag i disse perioder, uanset at lønmodtageren er fuldtidsbeskæftiget. Det er derfor nødvendigt at få adgang til de pågældende data.

Endelig kan registret indeholde oplysninger fra andre offentlige registre, som indeholder data, der er nødvendige for at opgøre beskæftigelsesgraden, i de situationer, hvor det indbetalte ATP-bidrag ikke er retvisende. Det er samtidig nødvendigt, at ATP kan indhente og modtage oplysninger, der dokumenterer, om beskæftigelsen hidrører fra et løntilskudsjob, jf. § 4, stk. 2, hvorefter beskæftigelse i løntilskudsjob ikke medregnes i opgørelsen af arbejdstidskravet.

Til stk. 2

Det forslås, at ATP årligt udsender meddelelse om, hvorvidt en person anses for fuldtidsbeskæftiget, til alle, der er registrerede i ATP's register.

Opgørelsen over beskæftigelsesgrad udsendes primo hvert år efter det fyldte 60. år og indtil året efter det indkomstår, hvor lønmodtageren fylder 64 år. Det foreslås, at lønmodtageren på baggrund af opgørelsen inden for en frist på 3 måneder kan gøre indsigelse over for ATP, hvis lønmodtageren ikke mener opgørelsen er korrekt. Hvis lønmodtageren kan påvise overfor ATP, f.eks. med lønsedler fra udenlandske arbejdsgivere, lønsedler for ansættelser under 9 timer eller anden dokumentation, at den pågældende har været beskæftiget på arbejdsmarkedet således at fuldtidskravet - på trods af den manglende registrering i ATP's register, der oprettes i medfør af § 5, stk. 1 - kan ATP ændre registreringen i registret, således at de dokumenterede oplysninger indgår i fastsættelsen af beskæftigelsesgraden for det pågældende indkomstår.

Til stk. 3

Det foreslås, at ATP hvert år umiddelbart efter indkomstårets udløb sender besked til told- og skatteforvaltningen om, hvorvidt en lønmodtager, der er fyldt 64 år i det forudgående indkomstår opfylder timekravet for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget. ATP sender oplysningerne så betids, at de kan indgå i årsopgørelsen. Afgørelsen sendes samtidig hermed til den person, som afgørelsen vedrører. Personen kan gøre indsigelse overfor ATP i 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen. Dermed følges samme ordning, som den der foreslås i forbindelse med indsigelser over den årlige opgørelse, der udsendes efter § 5, stk. 2.

Arbejdsgiverne indberetter oplysninger vedrørende december måned til e-indkomstregistret den 19. januar i det efterfølgende indkomstår. ATP har til brug for opgørelsen af beskæftigelsesgraden også brug for, at oplysninger vedrørende december måned medtages i den samlede opgørelse, inden der træffes endelig afgørelse efter § 4, stk. 3. Meddelelsen om afgørelsen kan derfor først fremsendes efter dette tidspunkt. Omvendt er det af hensyn til de omfattede lønmodtagere og afslutningen af årsopgørelsen vigtigt, at SKAT har ATP's afgørelse inden slutsystemfristen.

Hvis en lønmodtagers indsigelse over for ATP om opgørelsen af beskæftigelsesgraden giver anledning til efterfølgende korrektioner, der tager højde for perioder med fuldtidsbeskæftigelse, der er dokumenteret over for ATP, sendes disse også til SKAT. Det samme gælder, hvis ATP selv, ATP´s ankenævn eller domstolene ændrer en tidligere afgørelse om fuldtidsbeskæftigelse.

Til § 6

Til stk. 1 og 2

I de foreslåede § 6, stk. 1 og 2, fastsættes regler for, hvordan kravet om fuldtidsbeskæftigelse opfyldes, hvis der er tale om en person, der i en del af den 5-årige periode, er beskæftiget i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland, og ikke er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, eller 7, eller stk. 2.

For at blive anset for fuldtidsbeskæftiget er der efter de foreslåede bestemmelser i § 3 og § 4 krav om, at de omfattede personer har indtægt af en vis størrelse og opfylder et timekrav. Arbejdstidskravet gælder dog kun for lønmodtagere.

Indkomstkravet

For en person, der i en del af den 5-årige periode, hvor nedslaget kan optjenes, er beskæftiget i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland, og i den periode ikke er skattepligtig til Danmark, foreslås det, at SKAT foretager en vurdering af størrelsen af dokumenteret løn-, honorar- eller arbejdsindkomst med henblik på at afgøre, om personen har opfyldt indkomstkravet i den foreslåede § 3.

Efter de foreslåede regler i § 3 er det et krav for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget, at personen i hvert indkomstår i den 5-årige periode optjener et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag, inkl. bidrag og præmier til pension og sygedagpenge, der mindst svarer til 80 pct. af højeste dagpenge forhøjet med arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct. I 2008 svarer det til en indkomst på ca. 159.000 kr. pr. år.

Det betyder, at en person, der eksempelvis i et af indkomstårene i den 5-årige periode ikke er skattepligtig til Danmark, men er beskæftiget i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland, skal have en årlig udenlandsk indkomst, der svarer til ca. 159.000 danske kroner, for at opfylde lønkravet i den foreslåede § 3, stk. 1-3. Den udenlandske indkomst omregnes således til danske kroner for at vurdere, om kravet er opfyldt.

Er beskæftigelsen i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland af kortere varighed end et indkomstår, indgår både den udenlandske indkomst, der omregnes til danske kroner, og den eventuelle danske arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst i vurderingen af, om indkomstkravet for indkomståret er opfyldt.

Hvis ikke SKAT har truffet afgørelse om spørgsmålet efter § 13 eller taget stilling til spørgsmålet ved et bindende svar, er det en forudsætning for skattenedslaget, at personen anmoder SKAT om genoptagelse af sin årsopgørelse for det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år henholdsvis 65 år.

Timekravet

Som nævnt oven for skal lønmodtagere for at blive anset for fuldtidsbeskæftigede ud over indkomstkravet også opfylde et arbejdstidskrav, jf. forslaget i § 4.

Er der tale om en lønmodtager, der i dele af den 5-årige periode ikke er skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, eller 7, eller stk. 2, foreslås det dog, at arbejdstidskravet ikke skal opfyldes for de indkomstår, hvor den pågældende ikke har været skattepligtig til Danmark i hele eller i en del af et indkomstår.

Den pågældende person skal dog stadig opfylde indkomstkravet for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget, jf. ovenfor.

Er en lønmodtager eksempelvis i beskæftigelse i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland i 2 ½ år i den 5-årige periode og ikke skattepligtig til Danmark i denne periode, skal personen ikke opfylde arbejdstidskravet i de 3 indkomstår, hvor vedkommende ikke er skattepligtig til Danmark i hele indkomståret. Lønmodtageren skal derimod opfylde arbejdstidskravet for de resterende 2 indkomstår.

Lønmodtageren skal i øvrigt altid opfylde arbejdstidskravet i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år, i og med nedslaget efter de foreslåede regler er afhængig af, at den pågældende i dette indkomstår er skattepligtig til Danmark, jf. den foreslåede § 1, stk. 4, nr. 3.

Det skal bemærkes, at selvom personen efter de ovenstående regler kvalificerer sig til at være fuldtidsbeskæftiget i hele den 5-årige periode, er nedslagets størrelse dog afhængig af, hvor meget arbejdsmarkedsbidrag personen har betalt i de enkelte indkomstår.

Hvis eksemplet ovenfor videreføres, vil personen ikke optjene ret til nedslag for de 2 indkomstår, hvor vedkommende ikke er skattepligtig til Danmark. Der betales ikke noget arbejdsmarkedsbidrag i denne periode, og personen kan kun få tilbagebetalt arbejdsmarkedsbidrag for de indkomstår, hvor vedkommende faktisk har betalt arbejdsmarkedsbidrag.

De resterende 3 år, hvor personen er skattepligtig til Danmark, kan personen optjene nedslag. Nedslagets størrelse afhænger af størrelsen af det betalte arbejdsmarkedsbidrag i de 3 indkomstår og størrelsen af personens arbejdsmarkedsbidragspligtige grundlag i de indkomstår, hvor personen fylder 64 og 65 år, se nærmere herom i bemærkningerne til den foreslåede § 7 og § 8.

Til stk. 3 og 4

I den foreslåede § 6, stk. 3 og 4, fastsættes regler for, hvordan fuldtidsbeskæftigelseskravet opfyldes, hvis der er tale om en person, der er skattepligtig til Danmark og ud over sin danske indkomst har indkomst fra et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland.

Indkomstkravet

Med hensyn til kravet om en årlig indkomst af en vis størrelse, jf. de foreslåede bestemmelser i § 3, stk. 1-3, foreslås det, at den udenlandske indkomst fra et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland medregnes i vurderingen af, om personen opfylder indkomstkravet i den foreslåede § 3, stk. 1-3. Har en person både dansk og udenlandsk indkomst, omregnes den udenlandske indkomst til danske kroner og sammenlægges med den danske arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst for at vurdere om, om personen opfylder indkomstkravet på ca. 159.000 kr. om året (2008).

Den udenlandske indkomst medregnes uanset, om det ifølge den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst er Danmark, der har beskatningsretten til indkomsten, og uanset om der gives credit eller exemption i en eventuel udenlandsk skat af den pågældende indkomst.

Timekravet

Som nævnt ovenfor skal lønmodtagere for at blive anset for fuldtidsbeskæftigede ud over indkomstkravet også opfylde et timekrav, jf. den foreslåede § 4.

Det foreslåede arbejdstidskrav gælder kun for lønmodtagere. Er der tale om en lønmodtager, der er skattepligtig til Danmark, men som også har indkomst fra et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland, foreslås det, at arbejdstidskravet kun skal opfyldes under visse betingelser. Det samme gælder, hvis lønmodtageren ud over både at have dansk og udenlandsk indkomst også har dansk og udenlandsk honorarindkomst eller indkomst fra selvstændig virksomhed.

Det foreslås således, at hvis en lønmodtager, der er skattepligtig til Danmark, også har indkomst fra udlandet, anses personen for lønmodtager og dermed omfattet af timekravet, hvis mindst 75 pct. af personens samlede danske og udenlandske indkomst er dansk A-indkomst efter kildeskattelovens § 43.

Der indbetales som udgangspunkt ikke ATP-bidrag af indkomst, der optjenes i et andet EU-/EØS-land end Danmark, eller på Færøerne eller i Grønland. Det vil derfor ikke være rimeligt at kræve, at en person med en forholdsvis lille dansk lønindkomst og en stor udenlandsk indkomst, skal opfylde timekravet. Forslaget sikrer, at hvis under 75 pct. af den samlede danske og udenlandske indkomst er dansk A-indkomst (dvs. 75 pct. eller mere er udenlandsk indkomst), skal timekravet ikke opfyldes.

En lignende situation er den, hvor en lønmodtager, der er skattepligtig til Danmark, og ud over sin danske lønmodtagerindkomst også har udenlandsk indkomst og dansk eller udenlandsk honorarindkomst og dansk eller udenlandsk indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. I denne situation foreslås det også, at lønmodtageren kun anses for lønmodtager og dermed omfattes af timekravet, hvis 75 pct. af personens samlede danske og udenlandske indkomst, er dansk A-indkomst efter kildeskattelovens § 43.

Til § 7

Til stk. 1-3

I den foreslåede § 7 fastsættes regler for beregning af nedslaget.

I bilaget bagest i lovforslaget er vist en række eksempler, der udførligt belyser de foreslåede regler.

Det foreslås, at nedslag kan optjenes for hvert indkomstår i den 5-årige periode (fra og med det indkomstår, hvor en person fylder 60 år og til og med det indkomstår, hvor personen fylder 64 år). Nedslaget udbetales dog først efter den 5-årige periode, se nærmere herom i bemærkningerne til den foreslåede § 10.

Det foreslås, at nedslaget udgør det betalte arbejdsmarkedsbidrag af det arbejdsmarkedsbidragspligtige grundlag i hvert enkelt indkomstår i den pågældende 5-årige periode.

Nedslag kan kun opnås for de indkomstår, hvor personen faktisk har betalt arbejdsmarkedsbidrag. Det foreslås, at nedslaget højst kan udgøre 20.000 kr. pr. indkomstår (2008-niveau). Det betyder, at nedslaget for den 5-årige periode højst kan udgøre i alt 100.000 kr. (2008-niveau).

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for nedslaget udgør det arbejdsmarkedsbidragsgrundlag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, som en person er bidragspligtig af i hvert enkelt indkomstår fra og med det indkomstår, personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år.

For lønmodtagere og honorarmodtagere og lignende er beregningsgrundlaget for nedslaget det vederlag m.v., som er omfattet af lov om arbejdsmarkedsbidrag § 8, stk. 1. For selvstændigt erhvervsdrivende er beregningsgrundlaget for nedslaget defineret i lov om arbejdsmarkedsbidrag § 10. Baggrunden for, at beregningsgrundlaget foreslås at være inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v., er hensynet til neutralitet mellem arbejdsgiveradministrerede og private pensionsordninger og at undgå et incitament til reduktion i pensionsopsparingen i det 64. år og 65. år.

For personer, der fylder 64 år i henholdsvis 2010 og 2011, kan det maksimale nedslag dog højst udgøre henholdsvis 60.000 kr. og 80.000 kr. (2008-niveau), i og med det foreslås, at nedslag først kan optjenes fra og med indkomståret 2008.

Til stk. 4

For at få tilbagebetalt den opgjorte sum af nedslag på op til 100.000 kr. for de 5 år skal personen opfylde særlige krav til indkomstoptjeningen i de to år, hvor vedkommende fylder 64 år og 65 år.

Nedslaget foreslås nemlig højst at kunne udgøre det mindste beløb af enten:

1) summen af de fem års beregnede nedslag, dog højst 100.000 kr.

2) 40 pct. af en kombination af en del af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i indkomståret, hvor personen fylder 64.

Til stk. 5

En persons optjente nedslagbeløb fra det 60. år til det 64. år er opgjort i årets indkomstniveau og skal fremregnes til et fælles indkomstniveau for det år, hvor vedkommende fylder 64 år. Det foreslås, at denne fremregning sker med samme procent, som anvendes til regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen, jf. personskattelovens § 20.

Hvert års opgjorte nedslagsbeløb reguleres således svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret fra det indkomstår, for hvilket nedslagsbeløbet er beregnet, til det indkomstår, hvor personen fylder 64 år. Procenten beregnes med én decimal.

Beregningsmetoden er vist i eksempel 1. Hvis det antages, at reguleringsprocenten i personskattelovens § 20 bliver 4,1 pct. i årene fra 2009 til 2012, udgør det maksimale nedslagsbeløb 20.000 kr. i 2008 og stiger til 23.500 kr. i 2012.

Herefter er vist et konkret eksempel for en nedslagsberettiget lønmodtager, der fylder 64 år i 2012. Vedkommende har optjent nedslag i 2008 til 2012, og fremregningen af samtlige nedslagsbeløb til 2012-niveau sker for hvert år svarende til stigningen i reguleringstallet fra det pågældende indkomstår til 2012.

I eksempel 1 udgør de fremregnede nedslagsbeløb herefter i alt 107.560 kr. i 2012-niveau.

Eksempel 1. Eksempel på fremregning af optjeningsbeløb og opgørelse af skattenedslaget
En lønmodtager, der opfylder alle betingelserne for at få skattenedslag, når vedkommende fylder 64 år i 2012, har i årene 2008, 2010 og 2012 optjent maksimalt nedslagsbeløb, og i 2009 og 2011 et mindre beløb end det maksimale. Det samlede beløb, der maksimalt kan udbetales i indkomstårene, hvor lønmodtageren fylder 64 år og 65 år, udgør summen af de årlige beløb fremregnet svarende til udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20.
Indkomstår:		2008	2009	2010	2011	2012
Reguleringsprocent efter PSL § 20, pct.		2,6	4,1*	4,1*	4,1*	4,1*
Reguleringstal efter PSL § 20		176,7	183,9	191,4	199,2	207,4
Årets maksimale nedslagsbeløb, (grundbeløb i 1987-niveau 11.300 kr.), kr.		20.000	20.800	21.700	22.600	23.500
Lønmodtagerens betalte AM-bidrag, der medregnes til tilbagebetalingsbeløbet, årets niveau, kr.		20.000	18.550	21.700	15.430	23.500
Akkumuleret reguleringsprocent til brug for fremregning af årets nedslagsbeløb til 2012-niveau, pct.		17,4	12,8	8,4	4,1	-
Reguleret tilbagebetalingsbeløb i 2012-niveau, kr.		23.480	20.994	23.523	16.063	23.500
Samlet maksimalt skattenedslag i indkomstårene 2012 og 2013, kr.						107.560
*	Illustrative skøn. Tallene er baseret på en uændret fremskrivning af det seneste skøn for reguleringen i 2009, jf. Økonomisk Redegørelse, februar 2008.

Til § 8

Til stk. 1 og 2

Den opgjorte sum på op til 100.000 kr. (2008-niveau) fordeles forholdsmæssigt mellem de to indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år og 65 år efter tidspunktet for den pågældendes fødselsmåned. Har personen eksempelvis fødselsdag i juni måned fordeles summen med 7/12 til det 64. år og 5/12 til det 65. år. Det vil sige, at den måned, hvor personen fylder 64 år, tælles med.

For det indkomstår, hvor personen fylder 65 år, udgør det beløb, der tilbagebetales, et beløb svarende til 40 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for hele året. Beløbet kan dog højst udgøre den del af den opgjorte sum, der vedrører dette indkomstår.

I det indkomstår, hvor personen fylder 65 år, er der intet timekrav eller indkomstkrav om fuldtidsbeskæftigelse. I dette år er det alene op til personen selv at sikre tilstrækkelig arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst til at kunne få udbetalt den forholdsmæssige andel af skattenedslaget.

Beregning af nedslag efter den foreslåede § 7, stk. 4, nr. 2, sker efter de foreslåede regler på følgende måde:

Den opgjorte sum af nedslag på op til 100.000 kr. (2008-niveau) efter § 7, stk. 4, nr. 1, fordeles forholdsmæssigt på de to indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år henholdsvis og 65 år, efter tidspunktet for den pågældendes fødselsdato. Det betyder, at for en person, der fylder 64 år den 1. april, vil op til 75 pct. (9 mdr./12 mdr.) af den opgjorte sum efter nr. 1 udgøre det maksimale nedslag for det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år. De resterende 25 pct. (3 mdr./12 mdr.) af den opgjorte sum efter nr. 1 udgør det maksimale nedslag i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 65 år.

Til stk. 3

Det foreslås i stk. 3, at disse fordelingstal opgøres i procent, der afrundes til nærmeste hele procent.

I bilaget bagest i lovforslaget er vist en række eksempler, der udførligt belyser de foreslåede regler.

Det foreslås også, at der sker regulering af skattenedslaget i udbetalingsårene. Bestemmelsen er belyst ved eksempel 2 nedenfor. Eksemplet bygger videre på tallene i eksempel 1 under bemærkninger til § 7, stk. 5, hvor en lønmodtager fik opgjort det maksimale tilbagebetalingsbeløb i 2012-niveau til 107.560 kr.

Eksempel 2. Udbetalingsoptjening og opgørelse skattenedslaget
En lønmodtager der fylder 60 år i 2008 med en årsindkomst på ca. 300.000 kr. Personen er fuldtidsbeskæftiget og opfylder indkomstkravet i alle fem år. Personen går på pension ved udgangen af marts 2013. Personen vil få tilbagebetalt 89.275 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2012 i foråret 2013 og 19.035 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2013 i foråret 2014.
Indkomstår	2012	2013
Personen fylder år den 12. marts	64 år	65 år
Opgjort maksimalt skattenedslag i 2012 niveau, jf. eksempel 1 ovenfor, kr.	107.560
AM-bidragspligtig årsindkomst, kr.	300.000	78.000
Forholdsmæssig andel af nedslaget der kan udbetales i indkomstårene, hvor personen fylder 64 år og 65 år, (fordeling efter fødselsmåneden, her 10/12 hhv. 2/12), pct.	83	17
Fordeling af det maksimale skattenedslag på de to år, 2012-niveau, kr.	89.275	(18.285)
Maksimalt skattenedslag fremregnet med reguleringsprocenten til 2013, kr.	-	19.035
AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct. (opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr.	250.000	78.000
40 pct. af AM-grundlag, kr.	100.000	31.200
Beløb der udbetales ved årsopgørelsen for indkomstårene 2012 og 2013 (det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr.	89.275	19.035

Til § 9

Det foreslås i § 1, at en person, der opfylder betingelserne i lovforslaget for at modtage nedslag, først opnår ret til nedslaget for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

Hvis en person dør før indkomståret, hvor vedkommende fylder 64 år, bortfalder retten til skattenedslag, og der udbetales ikke noget til boet.

I tilfælde af dødsfald i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år, foreslås der fastsat særlige regler for beregning af nedslaget, som tager højde for denne situation og kompenserer de efterladte med et beløb svarende til, hvad afdøde kunne have opnået frem til dødstidspunktet.

Ifølge arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 8, anses betalingen af indeholdte og foreløbige arbejdsmarkedsbidrag for endelige i det indkomstår, hvor en person dør. Denne endelighedsbestemmelse indebærer, at hvis en person dør i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år, opgøres der ikke noget bidragsgrundlag efter arbejdsmarkedsbidragsloven for dette indkomstår. Da nedslaget i lovforslaget baseres på arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, er det derfor nødvendigt at fastsætte et bidragsgrundlag i denne situation.

Det foreslås derfor, at hvis en person dør i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år, udgør nedslaget det faktisk betalte arbejdsmarkedsbidrag af det vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som personen har optjent i indkomståret. Forskellen fra de almindelige regler i den foreslåede § 7, stk. 1-3, er blot, at det er det faktisk betalte arbejdsmarkedsbidrag, der lægges til grund.

Nedslaget kan dog ligesom efter de almindelige regler om nedslag i den foreslåede § 7 højst udgøre 20.000 kr. pr. indkomstår (2008-niveau).

For de op til 4 forudgående indkomstår forud for dødsåret beregnes nedslaget efter de almindelige regler i den foreslåede § 7.

Det endelige nedslag kan dog ligesom de foreslåede regler i § 7 højst udgøre det mindste beløb af enten:

1) Summen af nedslag for de op til 4 forudgående indkomstår og det faktisk betalte arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret - det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år, eller

2) 40 pct. af det vederlag m.v. som vederlag m.v. nævnt i § 8, stk. 1, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsbidrag inklusiv bidrag og præmier til pensionsordninger mv. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, som personen faktisk har optjent i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år.

Den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst i det 64. år - uden forholdsmæssig regulering - danner grundlag for beregningen af det beløb, der kan udbetales (til boet). Er der ikke optjent arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, udbetales der ikke noget.

Hvis en person afgår ved døden i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 65 år, gælder de almindelige regler for beregning af nedslag i de foreslåede §§ 7 og 8; bortset fra de tilfælde, hvor dødsboet efter personen sluttes ved boudlæg efter § 18 i lov om skifte af dødsboer.

For dødsboer, der sluttes ved boudlæg efter § 18 i lov omskifte af dødsboer, finder endelighedsbestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 8, anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvor dødsfaldet har fundet sted. For en person, der dør i det indkomstår, hvor vedkommende ville fylde eller er fyldt 65 år, og hvis dødsbo sluttes ved boudlæg efter § 18 i lov om skifte af dødsboer, betyder dette, at der ikke opgøres noget bidragsgrundlag for det indkomstår, hvor personen fyldte 64 år. Det foreslås derfor, at de foreslåede regler i § 9, stk. 3 og 4, finder anvendelse. De foreslåede regler i § 9, stk. 3 og 4, tager netop tager højde for, at der ikke opgøres noget arbejdsmarkedsbidragsgrundlag i det indkomstår, hvor personen ville fylde eller er fyldt 64 år.

En person, der dør i det indkomstår, hvor vedkommende ville fylde eller er fyldt 64 år, kan have svært ved at opfylde de foreslåede indkomst- og beskæftigelseskrav i lovforslagets §§ 3 og 4 i dette indkomstår alt efter, om personen dør først eller sidst i indkomståret. Det foreslås derfor, at beskæftigelses- og indkomstkravene ikke gælder for dette indkomstår.

En person, der dør i det indkomstår, hvor vedkommende ville fylde eller er fyldt 65 år, er i modsætning til ovenstående situation i live i indkomståret, hvor vedkommende fylder 64 år, og vil derfor have mulighed for at opfylde kravene til fuldtidsbeskæftigelse. Det foreslås derfor, at de foreslåede indkomst- og beskæftigelseskrav i lovforslagets §§ 3 og 4 finder anvendelse for personer i denne situation.

Til § 10

Det foreslås, at afgørelsen om nedslag fremgår af personens årsopgørelse for de indkomstår, hvori personen fylder henholdsvis 64 og 65 år.

Der henvises til det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af lov om skattenedslag for seniorer), hvoraf det fremgår, at nedslaget modregnes i slutskatten.

Årsopgørelsen for det indkomstår, hvor en person fylder henholdsvis 64 og 65 år, dannes navnlig på baggrund af indberetninger fra tredjemand efter udløbet af det pågældende indkomstår. Om indberetningen fra ATP efter forslagets § 5, stk. 3, henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Årsopgørelsen for det indkomstår, hvori personen fylder 64 år, vil komme til at indeholde dels oplysninger om ATP's afgørelse efter § 4, dels SKATs afgørelse af, hvorvidt indkomstkravet i § 3 samt de øvrige betingelser i lovforslaget er opfyldt. Skatteyderen må formodes i forvejen at have kendskab til de oplysninger, som SKAT lægger til grund for sin afgørelse af, om arbejdstidskravet er opfyldt, idet ATP's afgørelse sendes til skatteyderen, ligesom de indberettede oplysninger fra ATP herom vil blive lagt ind på skatteyderens skattemappe på SKATs hjemmeside.

På årsopgørelsen vil der være oplysninger om optjent vederlag, en redegørelse for nedslagsbetingelserne samt en beregning af nedslagets størrelse. Endelig vil det fremgå, hvorledes nedslaget indgår i slutskatten.

Det vil af klagevejledningen til årsopgørelsen fremgå, at hvis skatteyderen ikke er enig i ATP's afgørelse om opfyldelse af arbejdstidskravet, vil skatteyderen efter reglerne i § 14 kunne påklage ATP's afgørelse til ATP's ankenævn. Hvis skatteyderen af ATP's ankenævn får medhold i sin klage, vil skatteyderen kunne anmode SKAT om genoptagelse af afgørelsen om skattenedslaget.

Af klagevejledningen vil det endvidere fremgå, at hvis det er SKATs afgørelse vedrørende indkomstkravet m.v., som skatteyderen er uenig i, vil afgørelsen om nedslaget (årsopgørelsen) kunne påklages til skatteankenævnet eller Landsskatteretten efter reglerne om klage over en skatteansættelse i skatteforvaltningslovens §§ 5 og 11.

Skatteministeren har den 12. marts 2008 fremsat et forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Modernisering af skatteadministrationen) (L 116), hvori det foreslås, at der gennemføres en remonstrationsordning vedrørende klager over årsopgørelser. Det betyder, at ved klage over en årsopgørelse til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, f.eks. over skatteberegningen eller rente- og procenttillægsberegningen, indgives klagen til SKAT. Herved får SKAT mulighed for at tage sin tidligere afgørelse (årsopgørelsen) op til fornyet behandling. Finder SKAT ikke grundlag for at ændre årsopgørelsen, videresendes klagen til den klageinstans, som skatteyderen ønsker skal behandle klagen. Der henvises til det nævnte lovforslags § 1, nr. 2.

En klage over et manglende nedslag eller størrelsen heraf i årsopgørelsen vil være omfattet af den foreslåede remonstrationsordning. Klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten vil således skulle indgives til SKAT, som derved får mulighed for at tage stilling til klagen over det manglende nedslag eller nedslagets størrelse.

Endvidere foreslås det, at i det omfang personen har haft arbejde i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland, jf. § 6, og ikke har fået SKAT til at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt fuld beskæftigelse foreligger for denne periode, eller personen ikke over for ATP har fremlagt dokumentation efter § 4, stk. 3, nr. 2, vil årsopgørelsen ikke indeholde SKATs stillingtagen til, hvorvidt personen er berettiget til skattenedslag for denne periode. I et sådant tilfælde opfordres personen i vejledningen til årsopgørelsen til at anmode SKAT om genoptagelse af ansættelsen - i sidstnævnte situation - når personen har fået ATP til at forholde sig til den nødvendige dokumentation.

De almindelige regler om genoptagelse af en skatteansættelse i skatteforvaltningsloven finder i den forbindelse anvendelse.

Til § 11

Til stk. 1

Det foreslås, at afgørelsen om nedslag fremgår af personens årsopgørelse for de indkomstår, hvori personen fylder henholdsvis 64 og 65 år.

Der henvises i øvrigt til § 1 i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om skattenedslag for seniorer).

Til stk. 2 og 3

Det foreslåede stk. 2 indeholder regler om, hvordan der forholdes med det beregnede nedslag i tilfælde, hvor en person er død i et indkomstår, hvor vedkommende er berettiget til nedslag. Om beregningen af nedslaget henvises til de foreslåede regler i §§ 7-9. Behandlingen af det beregnede nedslag afhænger af, på hvilken måde dødsboet efter den berettigede person behandles.

Efter gældende ret reguleres de skattemæssige retsvirkninger af et dødsfald i dødsboskatteloven. Der er efter dødsboskattelovens systematik tre skattemæssigt relevante afslutningsmetoder: Dødsboet kan behandles som et selvstændigt skattesubjekt (skiftet dødsbo) - dødsboskattelovens afsnit II, boet kan overtages af en efterlevende ægtefælle (uskiftet bo m.v.) - dødsboskattelovens afsnit III, eller boet kan sluttes ved boudlæg efter dødsboskiftelovens § 18 - dødsboskattelovens afsnit IV.

Hvis dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, afhænger den skattemæssige behandling af størrelsen af boets aktiver og nettoformue. Er aktivmassen mindre end 2.509.900 kr. og nettoformuen mindre end 1.882.400 kr. (2008-niveau), er boet fritaget for beskatning. Der er samtidigt med dette lovforslag fremsat et forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.). Ved dette lovforslag foreslås beløbsgrænsen for nettoformuen forhøjet til samme beløb som aktivmassen, og samtidig foreslås det, at fast ejendom, der kan sælges skattefrit efter parcelhusreglen, ikke skal medregnes til boets aktivmasse. Antallet af dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning, forventes herefter at være under 2.000 på årsbasis.

Er dødsboet fritaget for beskatning - hvilket er den praktiske hovedregel - er det endvidere hovedreglen, at der ikke laves nogen afsluttende skatteansættelse af perioden fra indkomstårets begyndelse og frem til dødsfaldet; i dødsboskatteloven kaldes denne periode mellemperioden. Der kan dog laves afsluttende skatteansættelse, hvis enten dødsboet eller SKAT anmoder om det, og der skal laves afsluttende skatteansættelse, hvis visse objektive betingelser er opfyldt. En afsluttende skatteansættelse kan enten resultere i, at boet skylder et beløb, som skal indbetales, eller i, at der kommer et beløb til udbetaling til boet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at det beregnede nedslag i disse dødsboer som hovedregel skal udbetales kontant til boet. Laves der en afsluttende skatteansættelse, og resulterer denne i, at boet skal indbetale et beløb, skal dette beløb dog modregnes i nedslaget, således at kun et eventuelt overskydende nedslag kommer til udbetaling til boet.

I de dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning, beskattes indtægterne under ét for hele perioden fra begyndelsen af dødsåret til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Indkomstansættelsen af dødsboet kan enten resultere i en dødsboskat til indbetaling, eller beregningen kan udvise et underskud, som resulterer i en kontant udbetaling til dødsboet efter reglerne i dødsboskattelovens § 31.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, om ikke skattefritagne dødsboer, at hvis boet skal indbetale et beløb i dødsboskat, skal dette beløb modregnes i nedslaget. I det omfang der ikke sker modregning, skal nedslaget udbetales til boet. Udbetaling sker således både i tilfælde, hvor der ikke er noget dødsboskattebeløb at modregne med, og i tilfælde, hvor dødsboskattebeløbet er mindre end nedslaget. Er dødsboskattebeløbet større end nedslaget, nedsætter nedslaget det skyldige beløb.

Hvis boet efter en afdød gift person overtages af den længstlevende ægtefælle, og beskatning sker efter dødsboskattelovens afsnit III, skal der efter dødsboskattelovens § 63, stk. 1, laves to skatteansættelser i dødsåret: én for længstlevende og én for den del af dødsåret, hvor afdøde har været i live (delårsopgørelse). Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de to ansættelser, og længstlevende svarer skat for dødsåret med summen af de beregnede skattebeløb.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at i disse tilfælde skal nedslaget modregnes i den længstlevende ægtefælles samlede beregnede skattetilsvar. Hvis der herefter er overskydende nedslag, skal det overskydende beløb udbetales kontant til længstlevende.

En person, der var gift ved dødsfaldet, efterlader sig to boer, hvis der var en blandet formueordning i ægteskabet, bestående af dels fælleseje og/eller skilsmissesæreje, dels fuldstændigt særeje. Det forekommer, at de to boer også skattemæssigt behandles adskilt, eksempelvis hvis fællesejet indgår i et uskiftet bo, mens særboet skiftes, eller hvis begge boer skiftes, og kredsen af arvinger ikke er sammenfaldende. Dette lovforslag indeholder ikke regler om fordeling af nedslaget i disse tilfælde, idet nedslaget vil skulle følge afdødes indtægt. Ved blandede formueordninger vil løbende indtægter blive fælleseje, efterhånden som de optjenes, medmindre de er gjort til særeje ved ægtepagt, enten direkte eller ved, at eksempelvis en personligt drevet erhvervsvirksomhed er gjort til særeje. Var afdødes indkomst undtagelsesvis særeje, vil nedslaget skulle tilfalde særboet, jf. herved også § 28, stk. 3, i lov om ægteskabets retsvirkninger: "En aftale efter stk. 1 [en særejeægtepagt] omfatter, hvad der træder i stedet for de ejendele, aftalen vedrører, og indtægter af disse ejendele, medmindre andet er bestemt i aftalen." I alle andre tilfælde vil nedslaget skulle tilfalde fællesboet, ved uskiftet bo den længstlevende ægtefælle.

Hvis boet efter en afdød person sluttes ved boudlæg efter dødsboskiftelovens § 18, er der ingen, der hæfter for afdødes gæld. Boudlæg besluttes af skifteretten og anvendes for tiden, når boets aktivmasse skønnes at udgøre under 34.000 kr. Skattemæssigt skelnes der i disse tilfælde mellem, om afdøde var enlig eller gift. Var afdøde enlig, er der efter dødsfaldet intet behov for en skatteansættelse, hverken for mellemperioden eller for året forud for dødsfaldet, i det omfang den ikke er gennemført endnu. Var afdøde gift, ikke separeret og samlevende med ægtefællen ved dødsfaldet, skal skatteansættelsen for indkomståret forud for dødsfaldet gennemføres af hensyn til mulige afledede effekter på den længstlevende ægtefælles skatteansættelse. Afsluttende skatteansættelse af mellemperioden kan kun kræves af ægtefællen og kan kun resultere i en udbetaling til ægtefællen; er resultatet af skatteberegningen i det offentliges favør, hæfter ægtefællen ikke. Udbetaling sker til ægtefællen uden om boet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at nedslaget i disse tilfælde skal bortfalde, hvis afdøde var enlig, og udbetales til den længstlevende ægtefælle uden om boet, hvis afdøde var gift. Det bemærkes herved, at det forventes at være sjældent forekommende, at et dødsbo efter en person, der var i beskæftigelse i et omfang, der berettiger til nedslag efter denne lov, kan sluttes ved boudlæg. Henset til formålet med nedslaget findes det endvidere ubetænkeligt at lade nedslaget bortfalde, da hverken afdøde eller en efterladt ægtefælle i disse tilfælde har mulighed for at nyde godt af nedslaget. Endelig vil bortfaldet tjene et praktisk skiftemæssigt formål, idet muligheden for at slutte boet ved boudlæg bevares, selv om dødsfaldet er sket i det år, hvor afdøde har optjent ret til nedslaget, og det oplyses for skifteretten, at afdøde var i beskæftigelse. Skulle nedslaget i disse tilfælde udbetales til boet, måtte boafslutningen afvente en udredning af, hvorvidt afdøde var berettiget til nedslag, samt størrelsen heraf; og beløbsstørrelsen kunne efter omstændighederne være afgørende for, om et boudlæg kunne gennemføres, eller boet måtte gennemgå en skiftebehandling. Sidstnævnte betragtninger gør sig også gældende, når der er en efterladt ægtefælle, og fører her til forslaget om, at udbetaling skal ske til ægtefællen uden om boet. Efter gældende ret udbetales afdødes eventuelle overskydende skat til ægtefællen uden om boet ud fra tilsvarende betragtninger.

Stk. 3 indeholder en særregel om tilfælde, hvor den nedslagsberettigede er afgået ved døden i det indkomstår, der følger efter optjeningsåret, og hvor boet er afsluttet ved boudlæg. Baggrunden for reglen er arbejdsmarkedsbidragslovens § 13, stk. 8, 2. pkt., som betyder, at der, når et bo slutter ved boudlæg, ikke skal gennemføres nogen beregning af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget i indkomståret før dødsfaldet. Situationen er således parallel med situationen, hvor dødsfaldet er sket inden for optjeningsåret. Det foreslås, at også udbetalingsreglerne skal være parallelle. Nedslaget skal herefter bortfalde, når afdøde var enlig, og udbetales til den længstlevende ægtefælle uden om boet, når der efterlades en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra og var samlevende med ved dødsfaldet.

Til § 12

Der er i den politiske aftale om et skattenedslag til 64 årige i arbejde fastsat et indkomstloft på 550.000 kr. og et maksimalt nedslag pr. år på 20.000 kr. De aftalte beløbsgrænser er i 2008-niveau, og der er med aftalen enighed om at regulere beløbsgrænsen med udviklingen i reguleringstallet svarende til reguleringen af grænserne i lovgivningen vedrørende indkomstbeskatningen.

På denne baggrund er beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, og i § 7, stk. 2, i lighed med beløbsgrænserne i personskatteloven fastsat som grundbeløb i 1987-niveau på henholdsvis 311.000 kr. og 11.300 kr. Efter regulering af grundbeløbene i henhold til personskattelovens § 20, udgør beløbene i 2008 henholdsvis 550.000 kr. og 20.000 kr.

I henhold til personskattelovens § 20 oprundes beløbene efter reguleringen til nærmeste hele 100 kr. Denne generelle oprundingsregel anvendes ved reguleringen af det maksimale nedslagsbeløb, mens det foreslås, at indkomstloftet oprundes til nærmeste hele 1.000 kr.

Til § 13

En person, som er fyldt 60 år, og som overvejer at fortsætte på arbejdsmarkedet til efter det fyldte 64. år, kan have interesse i at vide, om vedkommende indtil videre opfylder lovens betingelser for nedslag.

Ønsker en person at få SKAT til at tage stilling til dette spørgsmål, vil SKATs svar alene være vejledende, og da der ikke er tale om en afgørelse, kan SKATs svar ikke påklages.

Med henblik på at gøre det muligt for skatteyderen at kunne påklage SKATs svar foreslås det, at det af loven fremgår, at SKAT efter anmodning kan træffe afgørelse om, hvorvidt personen indtil videre og til og med det seneste indkomstår opfylder betingelserne i loven.

Hvis personen har haft arbejde i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland i dele af den periode, som har betydning for beregningen af nedslagets størrelse, jf. § 6, vil SKAT ikke umiddelbart have mulighed for at tage stilling til, hvorvidt personen indtil videre opfylder lovens betingelser. Det foreslås derfor, at det af loven fremgår, at har personen arbejdet i et andet EU-/EØS-land end Danmark, på Færøerne eller i Grønland, forudsættes det, at personen fremlægger dokumentation for sin beskæftigelse i disse lande.

Det foreslås desuden, at det af loven kommer til at fremgå, at SKAT ikke vil kunne tage stilling til kravet om fuldtidsbeskæftigelse efter § 4, idet dette spørgsmål hører under ATP.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at SKATs afgørelse vil kunne påklages til Landsskatteretten. Efter denne bestemmelse afgør Landsskatteretten klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering.

Ifølge § 2, nr. 2, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af lov om skattenedslag for seniorer), foreslås det, at SKATs afgørelse alternativt skal kunne påklages til skatteankenævnet. I overensstemmelse med den gældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2, vil personen herefter have valget mellem at påklage afgørelsen til skatteankenævnet og Landsskatteretten. Der henvises nærmere til bemærkningerne til dette lovforslags § 2.

Med forslaget vil rammerne for en afgørelse af, hvorvidt personen indtil videre opfylder nedslagsbetingelserne være givet. Forslaget indebærer, at borgeren har mulighed for at få et negativt svar prøvet i klagesystemet, hvorved borgerens retsposition styrkes.

Til § 14

Det foreslås, at der kan klages til ATP's ankenævn over ATP's stillingtagen til en lønmodtagers indsigelser om:

1) ATP's årlige meddelelse om beskæftigelsesgrad, jf. § 5, stk. 2, og

2) den endelige opgørelse, om hvorvidt arbejdstidskravet for hele perioden er opfyldt, der sendes til den pågældende person efter det indkomstår, hvor den pågældende fylder 64 år, jf. § 4, stk. 3 og § 5, stk. 3.

Klager over ATP's afgørelser efter lønmodtagerens indsigelse skal indgives til ATP's ankenævn inden 4 uger efter afgørelsen er meddelt. Hermed følges samme fristregel som i ATP lovens § 28 om ATP's ankenævn.

Til § 15

Til stk. 1

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal til administrationen af de opgaver, som ATP tillægges ved denne lov, kunne indhente og gøre brug af oplysninger, der er nødvendige for at kunne opgøre, om arbejdstidskravet, der er en del af kravet om fuldtidsbeskæftigelse, er opfyldt for den enkelte person, der omfattes af lovforslaget, dvs. personer, der i perioden fra 2010 til 2016 fylder 64 år.

De oplysninger, ATP skal bruge til opgørelse af beskæftigelsesgraden, findes bl.a. i følgende registre og systemer:

1) Indkomstregisteret, jf. lov om et Indkomstregister § 7, hvortil bl.a. arbejdsgiveres ATP indbetalinger indberettes på månedsbasis,

2) CPR-registret, jf. lov om lov om Det Centrale Personregister, med henblik på identifikation af den berettigede personkreds,

3) CVR-registret, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister med henblik på identifikation af hvor den pågældende beskæftigelse har været,

4) FerieKonto, jf. lov om Ferie § 28, jf. at der er brug for oplysninger om fratrådte funktionærers CPR nr. og perioder, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspensions eget system, jf. at der sker en databehandling i ATP's eget system af de oplysninger ATP modtager fra indkomstregisteret,

6) Kommuner og regioners systemer om oplysninger om fratrådte funktionærers CPR nr. og perioder, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse, og

7) Kommuner og regioners systemer om oplysninger om personer, der er eller har været beskæftiget med løntilskud.

ATP's behandling af de indhentede oplysninger skal ske indenfor rammerne af lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen).

Det skal derfor i forbindelse med udformningen af den tekniske løsning overvejes, hvorledes det teknisk sikres, at der kun bliver adgang til at indhente oplysninger, når det er nødvendigt for løsning af ATP's opgaver efter denne lov. Det skal i den forbindelse navnlig overvejes, om det er nødvendigt at give teknisk adgang til at indhente oplysninger om alle personer i de i lovforslaget omtalte registre, eller om adgangen teknisk kan begrænses til at angå personer, som opfylder fx. de aldersmæssige krav i lovforslaget.

Til stk. 2

Med henblik på at sikre, at ATP har det fornødne datagrundlag til at træffe afgørelser om de omfattede personers beskæftigelsesgrad, foreslås det, at offentlige myndigheder, arbejdsgivere og kredsen af nedslagsberettigede personer på begæring skal overlade ATP og ATP's Ankenævn enhver oplysning, som har betydning for ATP og ankenævnets afgørelser i henhold til denne lov.

Til stk. 3

Det understreges i bestemmelsen, at adgangen til at indhente oplysninger for ATP omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for opgørelse af en persons beskæftigelsesgrad inden for perioden fra og med det indkomstår, hvor personen fylder 60 år, til og med det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

Det foreslås videre, at der til brug for ATP's sagsbehandling kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at beskæftigelsesgraden er korrekt opgjort.

Det bemærkes i den forbindelse, at Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter endvidere, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. §§ 43-44 i persondataloven, samt at tilsynets udtalelse indhentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4, i persondataloven.

Til stk. 4

Da ATP's ankenævn bliver klageinstans for ATP's afgørelser efter denne lov, jf. § 14, foreslås det, at ATP kan videregive oplysninger, der er indhentet i medfør af § 15 til administrationen af loven, til ankenævnet. Det foreslås, at oplysningerne kan videregives i elektronisk form. Der kan videregives oplysninger, der vedrører opgørelsen af kravet om fuldtidsbeskæftigelse med henblik på at sikre, at ankenævnet træffer afgørelse på fuldt oplyst grundlag. Der kan alene videregives oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med den konkrete myndighedsudøvelse. Ankenævnet får ikke selvstændig adgang til de i § 15, stk. 1, nævnte registre.

Til § 16

Skattenedslagsordningen administreres af Skatteministeriet med teknisk administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP's bistand ydes efter gældende principper for ATP's bistand til andre lovbundne ordninger. ATP's afgørelser i henhold til lovens § 4, stk. 3 og § 5, stk. 2, kan indbringes for ATP's ankenævn, jf. lovens § 14.

ATP er dataansvarlig for de opgaver, der knytter sig til opgørelsen af de eventuelt nedslagsberettigedes arbejdstid, herunder bl.a. førelsen af det i § 5 nævnte register og indhentning af oplysninger som beskrevet i den foreslåede § 15.

SKAT er dataansvarlig for alle øvrige opgaver, der knytter sig til dette lovforslag, herunder de opgaver, der knytter sig til afgrænsningen af de nedslagsberettigede, opgørelsen af den nedslagsberettigedes indkomst samt beregning og udbetaling af nedslag.

Til § 17

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2008. Personer, der fylder 64 år i perioden fra og med indkomståret 2010 og til og med indkomståret 2016, kan opnå nedslaget, hvis de opfylder betingelserne i lovforslaget.

Ordningen er midlertidig i og med, at det er foreslået, at ordningen gælder for personer, der fra og med indkomståret 2010 til og med indkomståret 2016 fylder 64 år. Den sidste årgang, der omfattes af ordningen, fylder 60 år i indkomståret 2012.

Af aftalegrundlaget fremgår det, at loven skal evalueres i 2010 med henblik på at vurdere ordningens effekt på arbejdsudbuddet for de 60-64-årige, og om ordningen i givet fald skal forlænges.

Til § 18

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

I dette bilag er vist en række konkrete eksempler på lovforslagets regler. Det fremgår dels, hvorledes personerne optjener ret til tilbagebetalingsbeløbet fra det 60. år til det 64. år, dels hvorledes der optjenes ret til udbetaling af beløbet i det 64. år og 65. år.

Af illustrative årsager er alle tal i eksemplerne angivet i 2008-niveau.

Eksempel 1. Lønmodtager der opnår maksimalt skattenedslag. (Alle tal er i 2008-niveau).

Forudsætninger: Lønmodtageren fylder 60 år i 2008 og har en årsindkomst på 300.000 kr. Personen har i 2005-2007 i gennemsnit haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst under 550.000 kr. Personen opfylder indkomstkravet i alle fem år fra 2008-2012 og er fuldtidsbeskæftiget bortset fra 1 mdr. ledighed i 2010 og i 2011. Personen går på pension ultimo februar 2013.

Resultat: Personen vil få udbetalt 83.000 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2012 i foråret 2013 og 17.000 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2013 i foråret 2014.

Indkomstår

- - - Optjeningsperiode - - -						I alt 2008- 2012
				Udbetalings- periode
2008	2009	2010	2011	2012	2013

Personen fylder år den 1. marts

60 år

61 år

62 år

63 år

64 år

65 år

60-64 år

AM-bidragspligtig indkomst, kr.

300.000

275.000

300.000

50.000

Indbetalt fuldtids-ATP

i andel af året, pct.

100

AM-bidrag til skattenedslag, (betalt AM-bidrag, dog maks. 20.000 kr.)

20.000

100.000

Andel af AM-bidrag der kan udbetales over to år,

(forholdsmæssig fordeling efter fødselsmåneden) (10/12 og 2/12), pct.

Fordeling af skattenedslag der maksimalt udbetales på de to år, kr.

83.000

17.000

AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct.

(opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr.

249.000

50.000

40 pct. af årets AM-grundlag, kr.

99.600

20.000

Beløb der udbetales ved årsopgørelsen

(det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr.

83.000

17.000

Eksempel 2. Lønmodtager med sygedagpenge i et beskæftigelsesforhold i det 64. år. (Alle tal er i 2008-niveau).

Forudsætninger: Lønmodtageren fylder 60 år i 2008 og har en årsindkomst på 300.000 kr. Personen har i 2005-2007 i gennemsnit haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst under 550.000 kr. Personen er ledig i 1 måned i 2010 og 1måned i 2011. Personen bliver syg og modtager sygedagpenge i halvdelen af 2012, men bevarer sit job. Da sygeperioder i ansættelsesforhold tælles med til beskæftigelsesomfanget og til indkomstkravet, opfylder vedkommende også kravet om fuldtidsbeskæftigelse i alle fem år fra 2008-2012. Personen er forsat syg i 2013 og går på pension ved udgangen af juli 2013.

Resultat: Af det samlede skattenedslag for de fem år på 92.000 kr. vil personen få udbetalt 30.000 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2012 i foråret 2013. Der vil ikke blive udbetalt beløb for indkomståret, hvor personen fylder 65 år, da sygedagpenge ikke indgår i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

Indkomstår

- - - Optjeningsperiode - - -						I alt 2008- 2012
				Udbetalings- periode
2008	2009	2010	2011	2012	2013

Personen fylder år den 22. juli

60 år

61 år

62 år

63 år

64 år

65 år

60-64 år

AM-bidragspligtig indkomst, kr.

Sygedagpenge, kr.

300.000

275.000

150.000

90.000

Indbetalt fuldtids-ATP

i andel af året, pct.

100

AM-bidrag til skattenedslag, (betalt AM-bidrag, dog maks. 20.000 kr.)

20.000

12.000

92.000

Andel af AM-bidrag der kan udbetales over to år,

(forholdsmæssig fordeling efter fødselsmåneden) (6/12 og 6/12), pct.

Fordeling af skattenedslag der maksimalt udbetales på de to år, kr.

46.000

AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct.

(opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr.

75.000

40 pct. af årets AM-grundlag, kr.

30.000

Beløb der udbetales ved årsopgørelsen

(det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr.

30.000

Eksempel 3. Lønmodtager med 5 måneders ledighed. (Alle tal er i 2008-niveau).

Forudsætninger: Lønmodtageren fylder 60 år i 2011 og har en årsindkomst på 240.000 kr. Personen har i 2008-2010 i gennemsnit haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst under 550.000 kr. Personen opfylder indkomstkravet i alle fem år fra 2011-2015 og er fuldtidsbeskæftiget bortset fra 4 måneders ledighed i 2012 og 1 måned i 2013. Personen går på pension ultimo september 2016, men fortsætter med at arbejde på nedsat arbejdstid året ud.

Resultat: Personen vil få udbetalt 29.040 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2015 i foråret 2016 og 58.960 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2016 i foråret 2017.

Indkomstår

- - - Optjeningsperiode - - -						I alt 2011-2015
				Udbetalings- periode
2011	2012	2013	2014	2015	2016

Personen fylder år den 24. september

60 år

61 år

62 år

63 år

64 år

65 år

60-64 år

AM-bidragspligtig indkomst, kr.

240.000

160.000

220.000

240.000

200.000

Indbetalt fuldtids-ATP

i andel af året, pct.

100

91,8

AM-bidrag til skattenedslag, (betalt AM-bidrag, dog maks. 20.000 kr.)

19.200

12.800

17.600

19.200

88.000

Andel af AM-bidrag der kan udbetales over to år,

(forholdsmæssig fordeling efter fødselsmåneden) (4/12 og 8/12), pct.

Fordeling af skattenedslag der maksimalt udbetales på de to år, kr.

29.040

58.960

AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct.

(opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr.

79.200

200.000

40 pct. af årets AM-grundlag, kr.

31.680

80.000

Beløb der udbetales ved årsopgørelsen

(det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr.

29.040

58.960

Eksempel 4. Selvstændigt erhvervsdrivende der fylder 62 år i 2008. Det maksimalt opnåelige skattenedslag udgør 60.000 kr. (Alle tal er i 2008-niveau).

Forudsætninger: Selvstændigt erhvervsdrivende der fyldte 60 år i 2006 med svingende årsindkomst. Den selvstændige har i 2005-2007 i gennemsnit haft en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst under 550.000 kr. Personen opfylder indkomstkravet i årene 2008 til 2010.

Resultat: Personen vil få udbetalt 31.552 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2010 i foråret 2011 og 22.848 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for indkomståret 2011 i foråret 2012.

Indkomstår

- - - Optjeningsperiode - - -						I alt 2008- 2010
				Udbetalings- periode
2006	2007	2008	2009	2010	2011

Personen fylder år den 15. juni

60 år

61 år

62 år

63 år

64 år

65 år

62-64 år

AM-bidragspligtig indkomst, kr.

180.000

500.000

300.000

Indbetalt fuldtids-ATP

i andel af året, pct.

AM-bidrag til skattenedslag, (betalt AM-bidrag, dog maks. 20.000 kr.)

14.400

20.000

54.400

Andel af AM-bidrag der kan udbetales over to år,

(forholdsmæssig fordeling efter fødselsmåneden) (7/12 og 5/12), pct.

Fordeling af skattenedslag der maksimalt udbetales på de to år, kr.

31.552

22.848

AM-grundlag hvoraf der beregnes 40 pct.

(opgøres forholdsmæssigt i det 64. år efter fødselsmåneden), kr.

174.000

300.000

40 pct. af årets AM-grundlag, kr.

69.600

120.000

Beløb der udbetales ved årsopgørelsen

(det mindste af beløbet fra optjeningsperioden og 40 pct. af årets AM-grundlag), kr.

31.552

22.848

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 160 Forslag til lov om skattenedslag for seniorer.

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-03-2008