Skriftlig fremsættelse (28. marts
2008)
Skatteministeren
(Kristian Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
dødsboskatteloven og forskellige andre love
(Forhøjelse af grænser for skattefritagelse,
ændringer som følge af arveloven og nye
aktieavancebeskatningsregler m.v.)
(Lovforslag nr. L 159).
Lovforslaget er et led i finanslovsaftalen for 2008 mellem
regeringspartierne (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og
Ny Alliance. For at mindske den administrative byrde for de
efterladte slægtninge og pårørende er parterne
enige om at justere kriterierne for, hvornår et dødsbo
er skattepligtigt. Justeringerne forventes at fritage ca. 1.500 af
de nuværende 3.500 skattepligtige dødsboer for
dødsbobeskatning. Justeringen indebærer et provenutab
på ca. 15 mio. kr., men samtidigt administrative besparelser
hos SKAT på ca. 5 mio. kr.
Endvidere er lovforslaget en opfølgning på den
nye arvelov, der trådte i kraft den 1. januar 2008. Endelig
indeholder lovforslaget en række forslag, der tilsammen
udgør den hidtil mest omfattende revision og forenkling af
den gældende dødsboskatteordning fra 1997.
Som led i finanslovsaftalen foreslås grænserne for skattefritagelse af
dødsboer ændret. Efter gældende ret er et
selvstændigt skattepligtigt dødsbo fritaget for
beskatning, hvis boets aktivmasse ligger under 2.509.900 kr.
(2008), og dets nettoformue ligger under 1.882.400 kr. (2008). Det
foreslås, at man fremover udeholder fast ejendom omfattet af
parcelhusreglen fra den beløbsgrænse, der relaterer
til boets aktivmasse. Samtidig foreslås
beløbsgrænsen for nettoformuen forhøjet,
så den svarer til beløbsgrænsen for aktiver.
Formålet hermed er at skattefritage markant flere
dødsboer end hidtil. Derved undgås, at en række
dødsboer, der er uden indtægter af betydning og ikke
skal betale dødsboskat, bliver skattepligtige, alene fordi
de indeholder en ejerbolig.
Lovforslagets andet hovedemne er den nye
arvelov fra 2008. Det foreslås, at
dødsboskattereglerne tilpasses arvelovsreformen. Det
foreslås således at ligestille visse efterladte samlevere med efterladte
ægtefæller i nærmere beskrevne sammenhænge,
først og fremmest med hensyn til bolig. Samtidig
foreslås dødsboskatteloven forsynet med en generel
definition af samlevere, der svarer til arvelovens definition.
Desuden foreslås dødsboskatteloven tilpasset
arvelovsreformens nye regler om formueoversigt i uskiftede boer og
om proklama i alle boer.
For så vidt angår revision og administrative
forenklinger af dødsboskatteordningen i øvrigt
foreslås det
- at forenkle
dødsboskattelovens regler om beskatning af aktieindkomst.
Lovens regler tilnærmes hermed de regler, der er
indført for personer med reformen af aktiebeskatningen fra
2006,
- at ændre
reglerne om opgørelse og anmeldelse af skattekrav for
indkomstår før dødsåret under hensyn til
udviklingen i selvangivelsesreglerne for personer i perioden
1997-2008,
- at ændre
reglerne for genbeskatning af etableringskontomidler, der er i
behold ved dødsfaldet,
- at forenkle
dødsboskattelovens regler om skatteberegning m.v. i
tilfælde, hvor afdøde både efterlader sig et
særbo og et fællesbo, der behandles hver for sig,
- at forlænge
fristen for skattefri virksomhedsomdannelse i dødsboer,
- at indføre
regler, der sikrer, at afdødes forskudsregistrerede
beskæftigelsesfradrag og særlige befordringsfradrag
bevares, og at anvendelse af reglerne om medarbejdende
ægtefælle ikke udløser forøget betaling
af arbejdsmarkedsbidrag. Begge forslag vedrører en
problemstilling, der opstår, fordi afdødes
arbejdsmarkedsbidragsgrundlag bliver endeligt,
- at
overføre den skattemæssige behandling af insolvente
dødsboer fra konkursskatteloven til
dødsboskatteloven,
- at indføre
regler om, at skattekrav ikke medregnes ved beregning af et
dødsbos aktiver og nettoformue. Formålet hermed er at
undgå retsusikkerhed, der kan opstå, fordi
tilstedeværelsen af et skattekrav kan være
afgørende for, om et dødsbo er fritaget for
beskatning eller ej,
- at forlænge
fristen for at indberette acontoudlodning af et aktiv til SKAT,
således at det i alle tilfælde bliver muligt at
vælge og indberette acontoudlodning med virkning fra
dødsfaldet, efter at skifteretten har taget stilling til
boets behandlingsmåde, samt at indføre en
særligt lang frist for at indberette acontoudlodning af fast
ejendom omfattet af parcelhusreglen til en længstlevende
ægtefælle,
- at give en
længstlevende ægtefælle, som er enearving,
mulighed for at fravælge universalsuccession i den
førstafdøde ægtefælles
skattemæssige stilling,
- at genskabe
dødsboskattelovens struktur og gøre denne mere
overskuelig ved at ophæve det særlige kapitel om
beskatning af et uskiftet bo, hvor begge ægtefæller er
afgået ved døden inden for samme indkomstår, og
placere særregler om sådanne dødsboer på
de relevante steder i loven,
Desuden indeholder lovforslaget en række mindre
justeringer og præciseringer i
dødsboskatteloven.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at sikre, at
grænsegængere, der arbejder i Danmark, men har
bopæl i udlandet, ikke mister skattemæssige privilegier
her i landet med tilbagevirkende kraft, hvis deres
ægtefælle afgår ved døden.
Det foreslås, at ændringerne skal gælde,
hvor dødsfald sker den 1. juli 2008 eller senere.
Lovforslaget skønnes at medføre et årligt
provenutab på 15 mio. kr., hvoraf ca. 5 mio. kr.
vedrører kommunerne. For finansåret 2008
skønnes det samlede provenutab at være ca. 5 mio.kr.
Lovforslaget indebærer endvidere årlige administrative
besparelser i SKAT på 5 mio. kr., engangsudgifter til
systemudvikling på ca. 1,2 mio. kr. og engangsudgifter til
kommunikation på ca. 150.000 kr.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til
lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets
velvillige behandling.