L 148 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om sygedagpenge. (Udvidelse af arbejdsgiverperioden).
Fremsat den 28. marts 2008 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge
(Udvidelse af arbejdsgiverperioden)
§ 1
I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december 2006,
§ 3 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og § 17 i
lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 6, stk. 1, § 24,
stk. 2, nr. 1 og 2,
§ 30, stk. 1, 1. og 2.
pkt., § 31, § 56, stk. 1, 1. pkt.
og stk. 2, nr. 3, § 59,
stk. 4, og § 61
ændres »15 kalenderdage« til: »21
kalenderdage«.
§ 2
Loven træder i kraft den 2. juni 2008.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Lovforslagets formål og
indhold
Som led i aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny
Alliance om finansloven for 2008 er det besluttet at
fremsætte forslag om ændring af sygedagpengelovens
regel om arbejdsgiverperiodens længde.
Ændringen vil give den enkelte arbejdsgiver en
øget økonomisk tilskyndelse til at føre en
aktiv sygefraværspolitik og dermed i højere grad
forebygge det kortvarige sygefravær.
Arbejdsgiveren afholder i dag udgifterne til løn eller
sygedagpenge i de første 15 kalenderdage af den ansattes
fraværsperiode på grund af sygdom
(arbejdsgiverperioden). Efter de første 15 kalenderdage
modtager arbejdsgiveren normalt sygedagpengerefusion fra kommunen
som hel eller delvis kompensation for udgifter til sygedagpenge
eller løn under sygdom.
Det foreslås, at arbejdsgiverperioden udvides fra 15
kalenderdage til 21 kalenderdage.
Den foreslåede udvidelse af arbejdsgiverperioden vil
blive indarbejdet i de regler, der er fastsat for
sygedagpengeforsikringen for mindre private arbejdsgivere,
således at der også tegnes forsikring for de dage, som
arbejdsgiverperioden bliver forlænget med.
Endvidere vil arbejdsgivere i forhold til ansatte, for hvem
der er indgået en aftale om refusion af sygedagpenge ved
langvarig eller kronisk sygdom, fortsat være friholdt for
sygedagpengeudgifter i hele arbejdsgiverperioden.
2. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget giver anledning til mindreudgifter for staten og
merudgifter for arbejdsgiverne.
Det forudsættes, at det samme antal arbejdsgivere som
forsikrer sig i dag, vil benytte den udvidede forsikringsmulighed
efter reglerne for sygedagpengeforsikringen for mindre private
arbejdsgivere.
Det skønnes, at ca. 240.000 sygefraværssager
årligt har en varighed på mere end 15 kalenderdage,
hvor sygedagpengeforpligtelsen i de første 15 kalenderdage
påhviler en arbejdsgiver.
Udvidelse af arbejdsgiverperioden fra 15 til 21 kalenderdage
skønnes i første omgang at give anledning til
offentlige mindreudgifter til sygedagpenge på ca. 495 mio.
kr.
Offentlige arbejdsgivere skønnes at få
merudgifter på ca. 159 mio. kr. (37 mio. kr. til statslige
arbejdsgivere og 122 mio. kr. til kommunale arbejdsgivere), mens
private arbejdsgivere skønnes at få merudgifter
på ca. 336 mio. kr.
En samtidig udvidelse af sygedagpengeforsikringen for mindre
private arbejdsgivere betyder, at mindreudgiften på 336 mio.
kr. bliver reduceret med 23 mio. kr. - merudgiften til sygedagpenge
for personer ansat i mindre forsikrede virksomheder udgør 77
mio. kr., mens virksomhederne selv betaler 70 pct. heraf svarende
til 54 mio. kr. gennem forsikringsordningen.
Samlet set skønnes forslaget herefter at betyde
offentlige mindreudgifter i størrelsesordenen af ca. 312
mio. kr. årligt fra 2009 og fremefter.
De skønnede økonomiske konsekvenser for
2008-2011 er vist i tabellen nedenfor. Det er forudsat, at
forslaget træder i kraft den 2. juni 2008.
Økonomiske konsekvenser, merudgifter
Mio. kr., 08 p/l | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 |
Stat | - 183,0 | - 312,0 | - 312,0 | - 312,0 |
Kommuner | 0 | 0 | 0 | 0 |
I alt | - 183,0 | -312,0 | -312,0 | - 312,0 |
De økonomiske konsekvenser af forslagene skal
forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget vil betyde en administrativ lettelse for
kommunerne, der skal behandle færre sygedagpengesager.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for regionerne.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Private arbejdsgivere skønnes at få merudgifter
på ca. 312 mio. kr. (heraf ca. 54 mio. kr. for de forsikrede
mindre arbejdsgivere). De 54 mio. kr. udgør 70 pct. af
udgifterne til sygedagpenge og indbetales til forsikringsordningen.
I 2008 skønnes merudgifterne til ca. 183 mio. kr.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der
berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
4. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Hørte myndigheder og
organisationer
Forslaget har været i høring hos følgende:
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Danske Statsforvaltninger, Danske
Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig
Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening.
8. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| | Positive konsekvenser / mindreudgifter | Negative konsekvenser / merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | 183 mio. kr. i 2008 312 mio. kr. i 2009 og frem | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Lovforslaget vurderes alene at have
begrænsede administrative konsekvenser | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | 183 mio. kr. i 2008 312 mio. kr. i 2009 og frem |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslaget vurderes ikke at have
administrative konsekvenser | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til
§ 1
Til nr. 1
Forslaget betyder, at arbejdsgiverperioden på de
første 15 kalenderdage af en medarbejders
sygefraværsperiode udvides til 21 kalenderdage. Der henvises
til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 2. juni
2008. Udvidelsen af arbejdsgiverperioden finder anvendelse på
sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 2. juni 2008
eller senere.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
regler
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | |
| | | I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om
sygedagpenge, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20.
december 2006, § 3 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og
§ 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændring: |
| | | |
§ 6.
Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog
udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved
sygefravær i 15 kalenderdage fra 1. fraværsdag, jf.
§ 30. Stk. 2. -
- - | | 1. I
§ 6, stk. 1, § 24, stk. 2, nr. 1 og
2, § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 31,
§ 56, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, nr. 3,
§ 59, stk. 4, og § 61 ændres
»15 kalenderdage« til: »21
kalenderdage«. |
| | | |
§ 24.
- - - | | |
Stk. 2.
Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes
ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller
løn | | |
1) fra arbejdsgiveren i de første
15 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom, | | |
2) fra kommunen i de første 15
kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i
de første 2 uger af fraværsperioden for
selvstændige erhvervsdrivende eller | | |
3) - - - | | |
| | | |
§ 30.
En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn
under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 15
kalender dage fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden
på 15 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i
perioden forekommer søgnehelligdage, fridage,
arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af
sygedagpenge. Stk. 2. -
- - | | |
| | | |
§ 31.
En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren,
selv om ansættelsesforholdet ophører inden for de
første 15 kalender- dage fra 1. fraværsdag. | | |
| | | |
§ 56.
En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå
ret til fra kommunen at få refusion med et beløb, der
svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til
fra arbejdsgiveren i de første 15 kalenderdage af
sygefraværet. Refusionen kan dog højst ske med det
beløb, som lønmodtageren har ret til efter
§ 50, stk. 2. | | |
Stk. 2. -
- - | | |
3) når arbejdsgiveren under det
bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge
eller løn i 15 kalenderdage for samme lidelse inden for de
seneste 12 måneder før indlæggelsen eller
behandlingen. | | |
| | | |
§ 59.
- - - Stk. 4.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger
efter 1. fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden
for 15 kalenderdage fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion
for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for
fremsættelsen af kravet. | | |
| | | |
§ 61.
Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge i de
første 15 kalenderdage af en fraværsperiode under
sygdom, jf. dog § 62, stk. 1. | | |