L 147 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Begrænsning af retten til nedsatte dagpenge m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 03-06-2008

Optrykt: 03-06-2008

Lovforslag efter 2. behandling

20072_l147_efter_2behandling (html)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Begrænsning af retten til nedsatte dagpenge m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 108 af 26. februar 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 60, stk. 1, affattes således:

»Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge, jf. § 59, stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.«

2. I § 62 a, stk. 2, 3. pkt . , ændres »uddannelsesstøtte for voksne« til: »støtte«.

3.§ 73, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge, jf. stk. 1, i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge. Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. stk. 1, inden for 12 måneder. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der fastsættes tilsvarende regler.«

4. I § 75 h, stk. 2, nr. 2, ændres »voksenuddannelsesstøtte i« til: »støtte i«, og i § 75 h, stk. 5, ændres »voksenuddannelsesstøtte efter« til: »støt­te efter«.

5. I § 75 h, stk. 3, nr. 1, ændres »2. maj« til: »1. maj«.

6. I § 75 h, stk. 3, nr. 3, ændres »1. maj« til: »30. april«.

7. I § 75 h, stk. 7, ændres »voksenuddannelsesstøtten« til: »støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte«.

8. I § 86, stk. 10, ændres »inddrivelse« til: »opkrævning«.

9. I § 86 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.


10. I § 86 a, stk. 3, 2. pkt . , der bliver stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »afgørelse truffet af«: » en kasse,«.

11. I § 86 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

12. I § 87 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.«

13. I § 87 a, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »direktørens tidligere afgørelse« til: »den første administrative afgørelse i den tidligere sag«.

14. I § 87 a, stk. 2, ændres »direktøren for Arbejdsdirektoratet« til: »kassen«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den første mandag efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, har virkning fra den 14. april 2008, jf. dog stk. 3 og § 3.

Stk. 3. For medlemmer, som inden for de sidste 70 uger forud for den 14. april 2008 har modtaget nedsatte dagpenge efter de hidtil gældende regler efter § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, 1. pkt., og som ikke har opbrugt retten til nedsatte dagpenge, har § 1, nr. 1 og 3, dog virkning fra lovens ikrafttræden. Medlemmerne har fra lovens ikrafttræden inden for den nye referenceperiode på 104 uger ret til nedsatte dagpenge i det antal uger, som de ikke har opbrugt efter de hidtil gældende regler om 52 ugers ydelsesperiode.

§ 3

Stk. 1. Medlemmer, som inden lovens ikrafttræden har opbrugt retten til nedsatte dagpenge efter de hidtil gældende regler i § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, 1. pkt., skal for på ny at kunne modtage nedsatte dagpenge genoptjene ret hertil efter § 60, stk. 1, 2. pkt., og § 73, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Fuldtidsforsikrede medlemmer, som har opbrugt retten til nedsatte dagpenge efter den hidtil gældende regel i § 60, stk. 1, men som herefter og inden lovens ikrafttræden har haft arbejde i ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel, bevarer frem til lovens ikrafttræden ret til nedsatte dagpenge efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Fuldtidsforsikrede medlemmer, som har opbrugt retten til nedsatte dagpenge efter den hidtil gældende regel i § 60, stk. 1, men som herefter og inden den 14. april 2008 har modtaget nedsatte dagpenge uden tidsbegrænsning i forbindelse med arbejde i ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel, har dog med virkning fra den 14. april 2008 ret til nedsatte dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for den nye referenceperiode på 104 uger.