L 143 (som fremsat): Forslag til lov om
pædagogikum i de gymnasiale uddannelser.
Fremsat den 28. marts 2008 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser
Kapitel 1
Uddannelsens formål og
struktur
§ 1.
Pædagogikum er en pædagogisk uddannelse for nyansatte
lærere (pædagogikumkandidater) ved de gymnasiale
uddannelser.
Stk. 2. Ved de
gymnasiale uddannelser forstås i denne lov uddannelsen til
studentereksamen (stx), uddannelsen til højere
forberedelseseksamen (hf), uddannelsen til højere
handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk
eksamen (htx).
Stk. 3. Uddannelsen er
en teoretisk og praktisk uddannelse, hvor
pædagogikumkandidaterne tilegner sig basale kompetencer til
at arbejde som lærere i en gymnasial uddannelse.
§ 2.
Formålet med pædagogikum er, at
pædagogikumkandidaterne opnår pædagogisk
kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser.
Kandidaterne skal opnå undervisningsfærdighed, viden om
de gymnasiale uddannelsers skoleformer og skolen som organisation,
viden om teoretisk pædagogik samt indsigt i uddannelsernes
samspil med det omgivende samfund.
Kapitel 2
Uddannelsens indhold
§ 3.
Pædagogikum består af teoretisk og praktisk
pædagogikum samt undervisning i egne klasser.
Stk. 2. Teoretisk og
praktisk pædagogikum udgør hver 20 ECTS-point.
Stk. 3.
Pædagogikum skal gennemføres inden for det
første år efter ansættelsen. Pædagogikum
kan dog i særlige tilfælde gennemføres på
et senere tidspunkt.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om senere
gennemførelse af pædagogikum, jf. stk. 3.
§ 4.
Undervisningsministeren godkender universiteter til udbud af
teoretisk pædagogikum. Universiteterne kan indgå
aftaler med andre universiteter og i særlige tilfælde
med professionshøjskoler om gennemførelse af dele af
teoretisk pædagogikum. Godkendelse meddeles
tidsbegrænset.
§ 5.
Universiteter, der er godkendt til at udbyde teoretisk
pædagogikum, jf. § 4, skal nedsætte et
rådgivende udvalg med repræsentanter for den gymnasiale
sektor, som medvirker til udvikling, kvalitetssikring og evaluering
af teoretisk pædagogikum.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om det
rådgivende udvalg, herunder om udpegning af medlemmer,
sammensætning og opgaver.
§ 6 .
Teoretisk pædagogikum afsluttes med en prøve, der
udformes af det pågældende universitet. Prøven
skal inddrage elementer fra praktisk pædagogikum.
Stk. 2. Det konkrete
indhold i teoretisk pædagogikum og regler om
gennemførelse af den afsluttende prøve
fastsættes af universitetet i en studieordning.
Studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om teoretisk
pædagogikum, herunder om mål, rammer,
tilrettelæggelse, studieordning, indhold, prøve og
censur.
§ 7.
Praktisk pædagogikum består i gennemførelse af
undervisning i pædagogikumkandidatens gymnasierelevante fag
under vejledning af en eller flere praktikvejledere i hvert
fag.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om praktisk
pædagogikum, herunder om mål, indhold, struktur,
tilrettelæggelse og udarbejdelse af en uddannelsesplan.
§ 8.
Lederen af den skole, hvor pædagogikumkandidaten er ansat,
har ansvaret for tilrettelæggelsen af den enkelte kandidats
forløb i praktisk pædagogikum.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om skolens leders
ansvar og opgaver, herunder om udpegning af en kursusleder og en
eller flere praktikvejledere samt om disses opgaver.
§ 9.
Undervisningsministeriet beskikker en tilsynsførende og
eventuelt en bi-tilsynsførende, der fører tilsyn med
hele uddannelsesforløbet.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om den
tilsynsførendes og bi-tilsynsførendes ansvar og
opgaver.
§ 10.
Praktisk pædagogikum afsluttes med, at kursusleder og
tilsynsførende samt den eventuelle bi-tilsynsførende
overværer pædagogikumkandidatens undervisning. Herefter
afgør kursusleder og tilsynsførende samt den
eventuelle bi-tilsynsførende, om kandidaten har
bestået praktisk pædagogikum.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
afgørelsen efter stk. 1.
§ 11.
Kursuslederen og den tilsynsførende samt den eventuelle
bi-tilsynsførende udarbejder en pædagogikumudtalelse
om kandidatens opfyldelse af målene for pædagogikum,
jf. § 2.
Kapitel 3
Ansættelse
§ 12.
Lærere uden pædagogikum ansættes i faste
stillinger efter behov. Når en lærer uden
pædagogikum ansættes i en fast stilling, skal
ansættelsen være betinget af, at læreren
består pædagogikum.
Stk. 2 . Skolen kan i
særlige tilfælde ansætte lærere uden
pædagogikum i midlertidige stillinger.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
ansættelsen af lærere uden pædagogikum i
midlertidige stillinger, herunder i hvilke særlige
tilfælde der kan ske midlertidig ansættelse og
ansættelsens længde.
§ 13.
Undervisningsministeren kan pålægge skoler, der udbyder
gymnasiale uddannelser og er omfattet af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder
gymnasiale uddannelser, at oprette og besætte en stilling til
en lærer, der skal gennemgå pædagogikum.
Kapitel 4
Merit
§ 14.
Skolens leder kan efter ansøgning give en
pædagogikumkandidat merit for hele eller dele af
pædagogikum, hvis lederen vurderer, at kandidaten har
erhvervet pædagogiske kvalifikationer, der indebærer,
at kandidaten helt eller delvist har nået de faglige
mål, som er fastsat for hele eller dele af uddannelsen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om merit, herunder
om efter hvilke kriterier der kan gives merit,
ansøgningsproceduren mv.
§ 15.
Pædagogikumkandidaten kan indbringe skolens leders
afgørelse om merit, jf. § 14, for
Kvalifikationsnævnet, jf. kapitel 3 a i lov om vurdering af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Kapitel 5
Undervisningskompetence
§ 16.
Pædagogikumkandidaten har undervisningskompetence i et fag i
alle de gymnasiale uddannelser, når kandidaten har faglig
kompetence og har bestået prøverne i praktisk og
teoretisk pædagogikum, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Skolens leder
udsteder et bevis til kandidaten for undervisningskompetence i de
enkelte fag.
Stk. 3. CIRIUS kan
tildele undervisningskompetence til kandidater fra medlemsstater i
Den Europæiske Union og fra lande, der er omfattet af aftalen
om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
hvis kandidaterne har undervisningskompetence på tilsvarende
niveau i det pågældende land.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om, på hvilke
betingelser personer, der ikke har pædagogisk kompetence i et
fag, kan opnå undervisningskompetence i faget.
Kapitel 6
Tilskud og dispensation
§ 17.
Undervisningsministeren yder tilskud til kursusforløb som
led i teoretisk pædagogikum til universiteter, der er
godkendt til udbud, jf. § 4, på grundlag af antal
årspædagogikumkandidater. Takster pr.
årspædagogikumkandidat fastsættes på de
årlige finanslove for en eller flere grupper af
uddannelsesforløb. Tilskud kan udbetales forskudsvis.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter
stk. 1, herunder om opgørelsen af aktiviteten,
aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud samt om
tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
§ 18.
Undervisningsministeren kan dispensere fra kravene til
pædagogikumkandidater efter denne lov, hvor helt
særlige forhold gør sig gældende.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
§ 19.
Loven træder i kraft den 1. august 2009.
Stk. 2. Loven har
virkning for lærere uden pædagogikum, der
ansættes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Pædagogikumkandidater, der er blevet ansat i en
uddannelsesstilling på de almengymnasiale institutioner, og
lærere, der er blevet ansat på prøve på de
erhvervsgymnasiale institutioner, i perioden fra den 1. august 2006
til den 31. juli 2009, kan til og med sommeren 2011
færdiggøre pædagogikum efter de hidtil
gældende bestemmelser i kapitel 6 i lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven), kapitel 6 i lov om
uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), og
kapitel 6 i lov om uddannelsen til højere handelseksamen
(hhx) og højere teknisk eksamen (htx) og regler udstedt i
medfør heraf.
Stk. 4. Der kan efter
retningslinjer fastsat på de årlige finanslove ydes
tilskud til aktivitet omfattet af stk. 3, efter § 30, stk. 8,
i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., som affattet ved denne lovs § 23, nr.
2, og § 18 b i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, som affattet ved denne lovs § 24, nr. 1.
§ 20.
I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 31 affattes således:
»§ 31. Lærere, der
underviser i henhold til denne lov, skal have
undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i
et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser.«
2.§ 32, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»Faglig kompetence er betinget af en
kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere
fag i de gymnasiale uddannelser.«
3.§ 32, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Rektor
tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens
ansættelse på skolen.«
4. I
§ 32 indsættes som stk. 4 :
»Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om,
på hvilke betingelser personer, der ikke har faglig
kompetence, kan opnå undervisningskompetence efter denne
lov.«
5.§ 33 affattes således:
»§ 33. En lærer
opnår pædagogisk kompetence ved at gennemføre
pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser.«
6.§ 34 ophæves.
§ 21.
I lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007,
foretages følgende ændringer:
1.§ 27 affattes således:
»§ 27. Lærere, der
underviser i henhold til denne lov, skal have
undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i
et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser«
2.§ 28, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»Faglig kompetence er betinget af en
kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere
fag i de gymnasiale uddannelser.«
3.§ 28, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Kursets
leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens
ansættelse på skolen.«
4. I
§ 28 indsættes som stk. 4 :
»Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om,
på hvilke betingelser personer, der ikke har den i stk. 1,
nævnte faglige kompetence, kan opnå
undervisningskompetence efter denne lov.«
5.§ 29 affattes således:
»§ 29. En lærer
opnår pædagogisk kompetence ved at gennemføre
pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser.«
6.§ 30 ophæves.
§ 22.
I lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse
nr. 446 af 8. maj 2007, foretages følgende
ændringer:
1.§ 29 affattes således:
»§ 29. Lærere, der
underviser i henhold til denne lov, skal have
undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i
et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser«
2.§ 30, stk. 1, affattes
således:
Ȥ 30. Skolens leder
tildeler faglig kompetence i forbindelse med lærerens
ansættelse på skolen. Faglig kompetence er betinget af
et fagligt niveau svarende til en kandidateksamen bestået ved
et universitet.«
3. I
§ 30 indsættes som stk. 5 :
»Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om,
på hvilke betingelser personer, der ikke har den i stk. 1,
nævnte faglige kompetence, kan opnå
undervisningskompetence i henhold til denne lov.«
4.§ 31 affattes således:
»§ 31. En lærer
opnår pædagogisk kompetence ved at gennemføre
pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser.«
5.§ 32 ophæves.
§ 23.
I lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som ændret ved
§ 2 i lov nr. 556 af 6. juni 2007, § 14 i lov nr. 561 af
6. juni 2007 og § 74 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 19, stk. 4, ophæves.
2.§ 30, stk. 8 og 9, affattes
således:
»Stk. 8.
Undervisningsministeren yder tilskud til pædagogikum, jf. lov
om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, på grundlag
af den enkelte institutions antal
årspædagogikumkandidater. Takster pr.
årspædagogikumkandidat fastsættes på de
årlige finanslove for en eller flere grupper af
uddannelsesforløb.
Stk. 9.
Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter
stk. 1-8, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af
tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-5 eller
årspædagogikumkandidater efter stk. 8, samt om
tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.«
3. I
§ 39, 1. pkt., ændres
»§ 30, stk. 1-7,« til: »§ 30, stk.
1-8,«.
§ 24.
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret
ved § 2 i lov nr. 576 af 9. juni 2006, § 18 i lov nr. 578
af 9. juni 2006, § 12 i lov nr. 561 af 6. juni 2007, og §
69 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 18 a indsættes:
Ȥ 18
b. Undervisningsministeren yder tilskud til
pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser, på grundlag af den enkelte institutions antal
årspædagogikumkandidater. Takster pr.
årspædagogikumkandidat fastsættes på de
årlige finanslove for en eller flere grupper af
uddannelsesforløb.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter
stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger og om opgørelse
af årspædagogikumkandidater.«
§ 25.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Stk. 2. §§
1-22 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes
i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Lovforslagets formål og
baggrund
Med lovforslaget skabes en fælles
pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale
uddannelser. Der er i dag to forskellige
pædagogikumuddannelser; de almengymnasiale uddannelser har
deres egen pædagogikumordning, mens de erhvervsgymnasiale
uddannelser har pædagogikum sammen med de øvrige
lærere ved erhvervsskolernes voksen- og ungdomsuddannelser.
Fælles for de to uddannelser er, at de begge er
vekseluddannelser bestående af et praktisk og et teoretisk
pædagogikum, hvilket også vil være
hovedprincippet i den nye fælles
pædagogikumuddannelse.
Det overordnede formål med pædagogikum er at give
nyansatte lærere en solid pædagogisk baggrund for at
kunne undervise i de gymnasiale uddannelser. Samtidig skal
pædagogikum bidrage til, at læreren aktivt kan
indgå i udviklingen af de gymnasiale skoleformer og disses
samspil med det omgivende samfund.
Hovedmålene for pædagogikum er, at læreren
opnår:
-
Undervisningsfærdighed
- Viden om de
gymnasiale uddannelsers skoleformer
- Viden om
teoretisk pædagogik (almenpædagogik og fagdidaktik)
- Indsigt i
uddannelsernes samspil med det omgivende samfund
Gymnasiereformen i 2005 konstituerede de gymnasiale
uddannelser som et fælles uddannelsesområde, hvor de
enkelte uddannelser nok har deres egen profil, men hvor der
på tværs af uddannelserne også er en fælles
grundlæggende profil. Etablering af et fælles
pædagogikum for lærere i den gymnasiale sektor vil
kunne styrke samarbejde og vidensdeling mellem de gymnasiale
uddannelser og bidrage til en generel udvikling af den gymnasiale
sektor.
Herudover betyder universitetsreformen, jf. lov nr. 403 af 28.
maj 2003 om universiteter (universitetsloven), at det på
kandidatuddannelserne nu vil være muligt at vælge
mellem forskellige sammensætninger af uddannelsen og dermed
mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige jobs,
herunder en karriere som gymnasielærer. Ifølge
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vil de nye
kandidatuddannelser, der retter sig mod forskellige faglige
kompetencer, herunder mod faglig kompetence til at undervise i to
fag på de gymnasiale uddannelser,
overflødiggøre behovet for sidefagssupplering.
På det erhvervsgymnasiale område har Danmarks
Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) hidtil
gennemført kurser i teoretisk pædagogikum for
lærere på erhvervsskolerne, herunder htx og hhx. DEL's
sammenlægning med CVU Øresund i en
professionshøjskole med virkning fra 1. januar 2008 giver
anledning til nytænkning i forhold til pædagogikum for
lærere på htx og hhx, idet også DEL skal
nytænke sit kursusudbud i den nye
institutionssammenhæng.
Endelig nødvendiggør kommunalreformen og dermed
amternes nedlæggelse, at der skal udtænkes en ny
ordning for styringen af dimensioneringen og finansieringen
på stx og hf, idet amterne - inden for en af
Undervisningsministeriet udmeldt ramme - havde ansvaret for
oprettelsen af uddannelsesstillinger og for dele af finansieringen.
Fra 1. januar 2007 er alle skoler med gymnasial uddannelse
selvejende og taxameterstyrede. De selvejende institutioner
bør selv være ansvarlige for planlægning af
generationsskifte samt ansættelse og uddannelse af personale.
Amternes hidtidige opgaver på området er ikke overtaget
af regionerne, og det indgår således ikke i de nye
regionsråds portefølje, at de skal oprette
uddannelsesstillinger, styre og finansiere pædagogikum.
Sikring af rekrutteringen af fremtidens lærere til de
gymnasiale uddannelser er en vigtig og omfattende opgave i de
kommende år. En stor del af de lærere, der i dag
arbejder inden for de gymnasiale uddannelser, går på
pension. Det er derfor vigtigt, at gymnasiet bliver opfattet som en
attraktiv arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. For
nyuddannede kandidater er det herudover vigtigt, at det
obligatoriske pædagogikumforløb er (og bliver opfattet
som) et interessant og veltilrettelagt uddannelsesforløb,
som giver pædagogikumkandidaterne et godt afsæt for
deres videre arbejde i de gymnasiale uddannelser og bliver et
incitament til videreudvikling for den enkelte lærer.
2. Nuværende
pædagogikumuddannelse
2.1. Uddannelsen til studentereksamen
(stx) og uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf)
Pædagogikum for lærere ved stx og hf er en
toårig vekseluddannelse, som består af
sidefagssupplering, kurser i almenpædagogik og fagdidaktik
samt praktik på skolerne. Kandidater, der har
gennemført en bachelor- og kandidatuddannelse omfattende to
gymnasierelevante fag, hvor fagene efter studieordningerne
tilsammen er normeret til henholdsvis 210 ECTS-points og 90
ECTS-points, skal gennemføre sidefagssupplering. For
pædagogikumkandidater, som ikke skal have sidefagssupplering,
tilrettelægges uddannelsen over et år. Kandidaterne
ansættes i to- eller etårige midlertidige
uddannelsesstillinger.
Rektor udpeger en kursusleder og vejledere.
Undervisningsministeriet beskikker til hver kandidat en
tilsynsførende og eventuelt en bi-tilsynsførende -
det sidste for at sikre faglig dækning af kandidatens
fagkombination. Den/de tilsynsførende fører tilsyn
med hele uddannelsesforløbet for den enkelte kandidat.
En betingelse for, at kandidaten kan fortsætte i
uddannelsesstillingens andet år, er, at første
år af praktisk pædagogikum er bestået. Grundlaget
for afgørelsen er kursusleders og tilsynsførendes
vurdering af kandidatens standpunkt i praktisk undervisning ved
tilsynsførendes besøg i andet semester. Endvidere
skal kandidaten normalt have bestået
sidefagssupplering.
Teoretisk pædagogikum afsluttes med en skriftlig
prøve med en centralt stillet opgave ved slutningen af
tredje semester. Undervisningsministeriet stiller opgaven til
prøven. Prøven, der har varighed af en uge,
indeholder almenpædagogiske og fagdidaktiske emner. Der gives
karakter.
Kandidaten udarbejder i fjerde semester et afsluttende
projekt, hvis tema vælges af kandidaten. Projektet skal tage
udgangspunkt i kandidatens konkrete undervisning. Projektet
vurderes af tilsynsførende og kursusleder, og vurderingen
indgår i den endelige pædagogikumudtalelse om praktisk
undervisningsfærdighed, som udfærdiges af
tilsynsførende og kursusleder.
Rektor udsteder det endelige bevis for kandidatens
undervisningskompetence. Efter gennemført pædagogikum
kan kandidaterne søge fast stilling i
gymnasiesektoren.
Den almengymnasiale ordning, som senest blev reformeret i
2002, har central dimensionering og styring. Amterne havde ansvaret
for at oprette et antal uddannelsesstillinger inden for en af
Undervisningsministeriet udmeldt ramme.
2.2. Uddannelsen til højere
handelseksamen (hhx) og uddannelsen til højere teknisk
eksamen (htx)
Pædagogikum for lærere ved hhx og htx, der er
fælles for alle lærere i ungdoms- og
voksenuddannelserne ved erhvervsskolerne, er knyttet til den
enkelte skoles ansættelsesbehov. Der er ikke central
dimensionering af antallet af nye kandidater.
Nye lærere ansættes på prøve i to
år, og skolen skal påse, at de gennemfører
pædagogikum inden for de første to års
ansættelse. Pædagogikum omfatter for deltageren i alt
666 arbejdstimer. Den resterende arbejdstid for nyansatte
lærere tilrettelægges efter skolens bestemmelse og
omfatter almindelige læreropgaver, herunder undervisning i
egne klasser og øvrig efteruddannelse efter behov.
Pædagogikum er som i stx og hf en vekseluddannelse, som
består af en teoretisk del og praktik. Den praktiske del
består af undervisnings- og observationspraktik med
tilhørende metodisk og didaktisk vejledning samt
prøve i praktisk undervisningsfærdighed. Den
teoretiske del består af kurser, selvstudier,
afslutningsprojekt og prøve. Den teoretiske del
gennemføres af Danmarks Erhvervspædagogiske
Læreruddannelse (DEL), som udarbejder en studieordning, der
fastsætter de nærmere regler for forløbet.
Skolerne tilrettelægger praktikdelen, og udpeger en eller
flere praktikvejledere i samråd med kandidaten.
Pædagogikum afsluttes med to prøver:
Den praktiske del afsluttes med en prøve i praktisk
undervisningsfærdighed. Skolen udpeger én af
kandidatens vejledere som eksaminator, og DEL udpeger censor.
Ministeriet kan som et led i tilsynet med uddannelsen udpege
særlige censorer, som træder i stedet for censorer
udpeget af DEL. Bedømmelsen er bestået eller
ikke-bestået.
Den teoretiske del afsluttes med en individuel mundtlig
prøve, der tager udgangspunkt i en skriftlig rapport, som
kandidaten har udarbejdet som et led i den teoretiske del. DEL
udpeger såvel eksaminator som censor til at bedømme
prøven. Ministeriet kan som et led i tilsynet med
uddannelsen udpege særlige censorer, som træder i
stedet for censorer udpeget af DEL.
DEL udsteder bevis for bestået pædagogikum,
når læreren har bestået begge prøver.
På eksamensbeviset anføres karakteren for den
teoretiske prøve og bedømmelsen i den praktiske
prøve.
3. Lovforslagets indhold
3.1. "Lærer" og
"pædagogikumkandidat"
I lovforslaget bruges både betegnelserne "lærer"
og "pædagogikumkandidat" om de personer, der ansættes
på skolerne og tager pædagogikum. "Lærer"
anvendes om de pågældende personer i forbindelse med
deres ansættelse i faste stillinger, mens
"pædagogikumkandidat" bruges i lovforslaget som en betegnelse
for lærere, der er under uddannelse i
pædagogikum.
3.2. Pædagogikum
Pædagogikum er en grundlæggende teoretisk og
praktisk uddannelse, der giver pædagogikumkandidaten basale
kompetencer til at arbejde som lærer i en gymnasial
uddannelse. Pædagogikum skal som udgangspunkt
gennemføres inden for ansættelsens første
år, men kan i særlige tilfælde gennemføres
på et senere tidspunkt.
Pædagogikum består af praktisk pædagogikum
og teoretisk pædagogikum, der hver udgør 20
ECTS-point, og undervisning i kandidatens egne klasser. Praktisk
pædagogikum foregår som udgangspunkt på
kandidatens egen skole. Teoretisk pædagogikum
gennemføres ved et universitet eller i særlige
tilfælde ved en professionshøjskole.
Undervisningsministeriet godkender efter offentligt udbud
universiteter til at udbyde teoretisk pædagogikum.
Universiteterne er ansvarlige for, at undervisningen i teoretisk
pædagogikum foregår i overensstemmelse med reglerne i
denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
Kandidaten har undervisningskompetence, når
pædagogikum er bestået.
Udgifterne til pædagogikum finansieres dels via et
særligt pædagogikumtilskud til skolerne på
grundlag af antallet af årspædagogikumkandidater og
dels gennem en forhøjelse af den almindelige
taxameterbevilling. Endelig ydes et tilskud direkte til udbyderne
af teoretisk pædagogikum.
3.3. Skolens leders, kursuslederens,
praktikvejlederens og tilsynsførendes opgaver og ansvar
Forslaget placerer det overordnede ansvar for
tilrettelæggelsen af praktisk pædagogikum for den
enkelte pædagogikumkandidat hos skolens leder. Skolens leder
har ansvaret for at udpege en eventuel kursusleder, der skal sikre
planlægningen og koordineringen af
pædagogikumkandidatens samlede
uddannelsesforløb.
Skolens leder skal desuden udpege praktikvejledere i hvert af
kandidatens gymnasierelevante fag. Vejlederne skal yde kandidaten
faglig og pædagogisk vejledning.
Undervisningsministeriet beskikker tilsynsførende til
den enkelte kandidat. Tilsynsførende overværer sammen
med kursuslederen og praktikvejlederne kandidatens undervisning ved
et antal besøg på skolen. Tilsynsførende
udarbejder desuden en pædagogikumudtalelse sammen med
kursuslederen.
3.4. Ansættelse
Med forslaget afløses den hidtidige centrale
dimensionering på det almene gymnasium af en decentral
efterspørgselsmodel med udgangspunkt i den enkelte skoles
behov. Lærerne ansættes i faste stillinger.
Ansættelsen skal dog være betinget af, at
pædagogikum bestås - normalt inden for et
år.Ordningen betyder, at der bliver en nøje
sammenhæng mellem antallet af nyansættelser og antallet
af pædagogikumkandidater.
3.5. Tilsyn
Undervisningsministeren fører tilsyn med praktisk
pædagogikum gennem de tilsynsførende, der er beskikket
af ministeriet. Ministeren fører endvidere tilsyn med, at
teoretisk pædagogikum lever op til reglerne i denne
lov.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget indebærer en mindreudgift for staten på
ca. 28,5 mio. kr. ved fuld indfasning. Mindreudgiften kan
henføres til, at behovet for sidefagssupplering med
universitetsreformens nye kandidatuddannelser bortfalder.
Mindreudgiften forventes at dække en forhøjet
pædagogikumaktivitet i indfasningsperioden.
Under forudsætning af et årligt antal
ansættelser på 690 pædagogikumkandidater,
svarende til en udvidelse på 150 kandidater i forhold til
2007 og en udvidelse på 50 kandidater i forhold til 2008, vil
udgifterne være på 182 mio. kr. årligt, når
tilskudsordningen er i ligevægt. Det er forudsat, at
finansieringen er sammensat af bevillingen til taxametertilskud til
pædagogikumuddannelser på stx- og hf-uddannelserne
på finanslovens § 20.42.02.30. og bevillingen til
kursusudgifter i forbindelse med pædagogikumuddannelse for
gymnasielærere på finanslovens § 20.76.07.
Herudover består finansieringen af andelen til
pædagogikum for hhx- og htx-uddannelserne indeholdt i de
ordinære undervisningstaxametre, en andel af bevillingen til
Danmarks Pædagogiske Læreruddannelse samt en andel af
bevillingen til taxametertilskud og statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) i forbindelse med
voksenunderviseruddannelsen grundet aktivitetsnedgang.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for
kommuner og regioner.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner.
5. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. De administrative konsekvenser for
borgere
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgere.
7. De miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Danske Erhvervsskoler, Dansk Industri (DI), Dansk Magisterforening,
Dansk Teknisk Lærerforbund, Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning (DGS), Danske Regioner, Danske Studerendes
Fællesråd, Danske Underviserorganisationers
Samråd (DUS), Danske Universiteter, Danmarks
Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Danmarks Jurist-
og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Vejlederforening,
Erhvervsskolernes Elevorganisation, Foreningen af
studenterkursusrektorer, Færøernes Landsstyre,
Grønlands Landsstyre, Gymnasiernes Bestyrelsesforening
(GBF), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL),
Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes
Lærerforening (HL), Ingeniørforeningen i Danmark
(IDA), Inspektorforeningen, Københavns Kommune,
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere (LVU), Landsorganisationen af
Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Kursusstuderende
(LAK), Lederforeningen for VUC, Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling, Private Gymnasier og Studenterkurser,
Professionshøjskolernes Rektorkollegium,
Pædagogikumforeningen, Rådet for de Gymnasiale
Uddannelser og VUC Bestyrelsesforening
10. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Mindreudgifter på 28,5 mio. kr. ved
fuld indfasning. | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgere | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1 og 2
Med lovforslaget etableres et fælles pædagogikum
for lærere på de almengymnasiale uddannelser (stx og
hf) samt de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx). Det
præciseres i bestemmelsen, at uddannelsen er for nyansatte
lærere. Lærere, der følger
pædagogikumuddannelsen, kaldes pædagogikumkandidater,
jf. pkt. 3.1. i de almindelige bemærkninger.
Gymnasiereformen i 2005 konstituerede de gymnasiale
uddannelser som et fælles uddannelsesområde, hvor de
enkelte uddannelser nok har deres egen profil, men hvor der
på tværs af uddannelserne også er en fælles
grundlæggende profil. Etablering af et fælles
pædagogikum for lærere i den gymnasiale sektor vil
derfor understøtte intentionerne i gymnasiereformen.
Til stk. 3
Pædagogikum er en vekseluddannelse, hvor
pædagogikumkandidaten skiftevis lærer på
teoretiske kurser og på ansættelsesstedet. Uddannelsen
skal tilrettelægges, så kandidaten oplever en reel
sammenhæng mellem den praktiske og teoretiske undervisning.
Der skal være en progression i forløbet, der sikrer,
at kandidaten opnår en professionel viden, kompetence og
identitet som lærer.
Til § 2
Bestemmelsen fastlægger det overordnede formål med
pædagogikumuddannelsen. Målene er fælles for alle
pædagogikumkandidater, uanset hvilken gymnasial institution
de er ansat på. Det overordnede formål med
pædagogikum er at give nyansatte lærere en solid
pædagogisk baggrund for at kunne leve op til de krav, der
stilles til lærerne i de gymnasiale uddannelser.
Samtidig skal pædagogikum bidrage til, at læreren
reflekteret kan forholde sig til værdigrundlaget,
dannelsesforestillingerne, målsætningerne og de
kompetencekrav, der ligger til grund for de gymnasiale uddannelser,
og således aktivt kan indgå i udviklingen af de
gymnasiale skoleformer og disses samspil med det omgivende
samfund.
Hovedmålene for pædagogikum er, at læreren
opnår:
-
Undervisningsfærdighed
- Viden om de
gymnasiale uddannelsers skoleformer
- Viden om
teoretisk pædagogik (almenpædagogik og fagdidaktik)
- Indsigt i
uddannelsernes samspil med det omgivende samfund
Til § 3
Til stk. 1
Pædagogikum består af et forløb i praktisk
og i teoretisk pædagogikum samt af undervisning i egne
klasser. Dele af egenundervisningen kan blive gjort til genstand
for supervision. Det er afgørende, at kandidaten oplever en
reel sammenhæng mellem praktisk og teoretisk
pædagogikum og mellem de enkelte dele i teoretisk
pædagogikum. Pædagogikum er et samlet
uddannelsesforløb, hvor de forskellige aktører skal
bidrage til at sikre, at kandidaten oplever denne
sammenhæng.
Til stk. 2
Teoretisk og praktisk pædagogikum har hver et omfang
på 20 ECTS-point. ECTS-point (European Credit Transfer
System) er en fælles europæisk model for kvantitative
opgørelser over studieforløb på
videregående uddannelser. Pædagogikum bygger oven
på en kandidatuddannelse og kan derfor på samme
måde som for de videregående uddannelser angives i
ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års
heltidsstudier.
Til stk. 3
For nyuddannede kandidater og nyansatte lærere i
øvrigt er det vigtigt, at de allerede i ansættelsens
første år bliver introduceret til
almenpædagogiske og fagdidaktiske problemstillinger og
får vejledning i forbindelse med den konkrete undervisning.
Pædagogikumkandidaten skal derfor påbegynde
pædagogikum umiddelbart efter ansættelsen og
gennemføre denne del inden for ansættelsens
første år.
Kandidaten kan i særlige tilfælde
gennemføre pædagogikum på et senere tidspunkt.
Særlige tilfælde kan være væsentlige
personalemæssige eller organisatoriske vanskeligheder, der
forhindrer skolen i at lade kandidaten gennemføre
pædagogikum på et år. Herudover kan et lavt
timetal i enkelte fag betinge, at det på små skoler vil
være nødvendigt at tilrettelægge
pædagogikum over mere end et år. Desuden kan
særlige forhold hos kandidaten, som f.eks. sygdom, barsel,
orlov eller jobskifte, begrunde, at pædagogikum
udstrækkes over en længere periode end det
første år. Pædagogikum skal dog også i
disse særlige tilfælde søges gennemført i
umiddelbar tilknytning til ansættelsen.
Til stk. 4
Der fastsættes regler om, i hvilke særlige
tilfælde pædagogikum kan gennemføres senere end
inden for det første år af ansættelsen, jf.
bemærkningerne til stk. 3.
Til § 4
Ifølge universitetslovens § 7 kan et universitet
efter godkendelse af en anden minister [end ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling] udbyde uddannelser efter regler
fastsat af denne.
Det foreslås således, at den teoretiske del af
pædagogikum efter udbudsgodkendelse af
undervisningsministeren i henhold til § 7 i universitetsloven
(lov om universiteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 21.
marts 2006), gennemføres ved et eller flere universitet(er),
og at enkelte dele i særlige tilfælde kan foregå
ved professionshøjskoler for videregående
uddannelser.
Ministeriet vil -ved godkendelsen af et eller flere
universitet(er) til udbud af teoretisk pædagogikum-
lægge vægt på, at universitetet/universiteterne
har et stærkt fagdidaktisk forskningsmiljø i centrale
gymnasiale fag og et stærkt almenpædagogisk
forskningsmiljø i undervisning på gymnasialt niveau.
Desuden vil der blive lagt vægt på, at
universitetets/universiteternes eventuelle aftalepartnere
(universitet og/eller professionshøjskole) tillige har et
stærkt fagdidaktisk miljø. Endelig vil der blive lagt
vægt på, at aftalepartnerne kan supplere det eller de
universitet(er), der søger om udbudsgodkendelse, på
områder, hvor det eller de udbudssøgende
universitet(er) ikke er fagdidaktisk stærke.
Der er på flere universiteter etableret forskning i
gymnasiepædagogik, herunder almenpædagogik og
fagdidaktik, mens der endnu ikke er etableret egentlig forskning i
lærerprofessionalisering i forhold til pædagogikum.
Undervisningen af pædagogikumkandidater kan bidrage til at
initiere denne forskning. Det anses for afgørende, at den
nyeste forskning indgår i undervisningen i teoretisk
pædagogikum, hvilket kan tilgodeses på
universiteterne.
Indholdet i teoretisk pædagogikum varierer i et vist
omfang for kandidaterne på de forskellige gymnasiale
uddannelser på baggrund af de særlige mål, rammer
og vilkår, der gælder for lærerarbejdet i de
enkelte gymnasiale uddannelser, jf. bemærkningerne til §
6, stk. 3.
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse har
hidtil stået for de teoretiske kurser i forbindelse med
pædagogikum for lærere ved erhvervsskolerne og har
derfor ekspertisen i forhold til de specielle krav, der stilles til
lærere ved erhvervsskolerne. DEL sammenlægges med CVU
Øresund i en professionshøjskole fra 1. januar
2008.
Med bestemmelsen skabes der mulighed for, at det eller de
udbudsgodkendte universitet(er) kan indgå aftale med
professionshøjskoler, såsom CVU Øresund eller
andre om, at professionshøjskolen varetager undervisningen i
de mere profilrettede elementer af teoretisk pædagogikum for
kandidaterne fra hhx og htx.
Undervisningsministerens godkendelse til at udbyde teoretisk
pædagogikum gives efter den foreslåede bestemmelse
tidsbegrænset. Det vil fremgå af udbudsgodkendelsen,
hvilken periode godkendelsen er givet for.
Til § 5
Til stk. 1
Med forslaget pålægges det eller de
udbudsgodkendte universitetet(er), jf. § 4, at nedsætte
et rådgivende udvalg med repræsentanter for den
gymnasiale sektor. Udvalget skal understøtte
erfaringsudvekslingen mellem tilrettelæggerne af teoretisk
pædagogikum og underviserne i den gymnasiale sektor samt
medvirke til udviklingen og kvalitetssikringen af teoretisk
pædagogikum. Det er vigtigt, at den enkelte
pædagogikumkandidat oplever en sammenhæng mellem
teoretisk og praktisk pædagogikum. Udvalget skal bidrage til
at sikre og understøtte denne sammenhæng. Endelig skal
udvalget bidrage til, at der mindst hvert andet år udarbejdes
en evalueringsrapport, der efterfølgende
offentliggøres på Undervisningsministeriets
hjemmeside.
Til stk. 2
Repræsentanterne i det rådgivende udvalg for den
gymnasiale sektor skal repræsentere sektoren bredt. De
øvrige repræsentanter vil komme fra
universitetssektoren. Det vil være naturligt, at en af
repræsentanterne fra den gymnasiale sektor bliver formand for
udvalget.
Der vil blive fastsat regler for udpegning af medlemmer,
sammensætningen af det rådgivende udvalg og udvalgets
opgaver.
Til § 6
Til stk. 1
Teoretisk pædagogikum afsluttes med en prøve.
Prøven udformes af det eller de universitet(er), der er
godkendt til at udbyde teoretisk pædagogikum. Prøven
skal kombinere teori og praksis, således at den indeholder
almenpædagogiske og fagdidaktiske elementer samtidig med, at
den relaterer til gymnasiesektorens praksisindsigt. Prøven
afholdes én gang årligt, dog med mulighed for syge- og
omprøve. Der vil blive fastsat regler om prøven i
medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3.
Til stk. 2
Universitetet/universiteterne fastsætter
tilrettelæggelsen af og det konkrete indhold i teoretisk
pædagogikum i en studieordning, som godkendes af
Undervisningsministeriet. Den afsluttende prøve indgår
som en del af denne studieordning. Universitetet/universiteterne
skal sikre, at teoretisk pædagogikum tilrettelægges,
så kurserne placeres i blokke, hvorved
pædagogikumkandidaten får længerevarende ubrudte
ophold på praktikskolen og derved gives mulighed for at
gennemføre sammenhængende
undervisningsforløb
Studieordningen skal sikre, at målene for teoretisk
pædagogikum opfyldes, og at de gymnasiale uddannelsers
forskellige profiler tilgodeses i undervisningen, herunder
skolernes forskellige identitet. Der vil blive fastsat regler om
studieordningen i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i stk.
3.
Selve den praktiske gennemførelse af undervisningen i
teoretisk pædagogikum varetages af det eller de godkendte
universitet(er) og eventuelle andre universiteter eller
professionshøjskoler, som det eller de godkendte
universitet(er) har indgået aftale om at samarbejde med.
Planlægningen og gennemførelsen af fagdidaktiske
kurser skal foregå i samarbejde med ministeriets
fagkonsulenter.
Til stk. 3
Der fastsættes regler om, hvilke overordnede kompetencer
og viden kandidaten skal opnå i forbindelse med
undervisningen i teoretisk pædagogikum. Overordnet skal
teoretisk pædagogikum give kandidaten en solid teoretisk
baggrund for at kunne undervise i de gymnasiale uddannelser og
bidrage til, at kandidaten aktivt kan indgå i udviklingen af
de gymnasiale skoleformer og disses samspil med det omgivende
samfund
De gymnasiale uddannelser har trods deres fælles
grundlæggende karakteristika og formål samtidig hver
deres forskelligartede individuelle profil og særlige
formål. Der vil derfor blive fastsat regler om, at indholdet
i teoretisk pædagogikum varierer for kandidaterne på de
forskellige gymnasiale uddannelser på baggrund af de
særlige mål, rammer og vilkår, der gælder
for lærerarbejdet i de enkelte gymnasiale uddannelser. Det
forudsættes, at teoretisk pædagogikum
tilrettelægges i et antal moduler, som vil have fokus
på forskellige elementer. Modulopbygningen giver mulighed for
at afspejle uddannelsernes forskellige profiler, de forskellige fag
samt skolernes forskellige identitet. En stor del af modulerne vil
være fælles for alle kandidaterne, men enkelte moduler
eller delmoduler vil være forskellige afhængig af,
hvilken gymnasial uddannelse kandidaten er ansat ved.
Der fastsættes regler for prøven i teoretisk
pædagogikum, blandt andet om at udbyderen/udbyderne af
teoretisk pædagogikum skal nedsætte en opgavekommission
med repræsentanter for den gymnasiale sektor, som udarbejder
opgaver til prøven i teoretisk pædagogikum. Herved
sikres en tæt relation mellem den universitære
teoretiske undervisning og den konkrete undervisningssituation i de
gymnasiale uddannelser. Samtidig giver det mulighed for, at
uddannelsespolitiske fokuspunkter i relation til
gymnasieuddannelsen vil kunne indgå i opgaverne og dermed i
den bagvedliggende undervisning.
Hidtil har der på stx og hf ikke været stillet
krav om, at prøven i teoretisk pædagogikum skulle
bestås. Det har således været muligt at få
undervisningskompetence, selvom teoretisk pædagogikum ikke
var bestået. Denne praksis vurderes at være
uhensigtsmæssig. Der vil derfor blive fastsat regler om, at
prøven i teoretisk pædagogikum skal bestås,
således at det samlede pædagogikum alene er
bestået, hvis både praktisk og teoretisk
pædagogikum er bestået.
Censur, karaktergivning, mulighederne for syge- og
omprøve og klageregler vil blive reguleret i en
bekendtgørelse.
Til § 7
Til stk. 1
Praktisk pædagogikum består i, at
pædagogikumkandidaten gennemfører undervisning under
vejledning i praktikvejledernes klasser.
Pædagogikumkandidatens gymnasierelevante fag indgår i
pædagogikumforløbet, således at kandidaten
erhverver undervisningskompetence i alle sine gymnasierelevante
fag. Det normale vil være, at kandidaten har flere
praktikvejledere, også selvom kandidaten eventuelt kun har
ét gymnasierelevant fag. Dele af praktikvejlederens
vejledning kan foregå som supervision i kandidatens egne
klasser, men det vil kun dreje sig om få af
vejledningstimerne og vil typisk finde sted i sidste del af
praktisk pædagogikum.
Kandidaten gennemfører normalt undervisningen i
forbindelse med praktisk pædagogikum på
ansættelsesskolen, men i fag med et lavt timetal og på
små skoler kan det blive nødvendigt, at dele af denne
undervisning placeres på en anden skole.
Til stk. 2
Der fastsættes regler om, hvilke overordnede kompetencer
og viden kandidaten skal opnå i forbindelse med praktisk
pædagogikum, regler for den overordnede
tilrettelæggelse og organisering på skolerne, herunder
krav om udarbejdelse af en uddannelsesplan, krav om progression i
forløbet og krav om sammenhæng mellem praktisk og
teoretisk pædagogikum, samt rammer for
undervisningsforpligtigelsen.
Til § 8
Til stk. 1
Med forslaget placeres ansvaret for tilrettelæggelsen af
den enkelte pædagogikumkandidats forløb i praktisk
pædagogikum hos skolens leder. Denne får dermed pligt
til at sikre sig, at nyansatte kandidater får mulighed for at
gennemføre praktisk pædagogikum i overensstemmelse med
reglerne. Skolens leder er således bl.a. ansvarlig for, at
der bliver udarbejdet en plan for kandidatens forløb, som
sikrer kandidaten gode arbejdsbetingelser og ro til at udvikle egen
undervisningspraksis. Skolens leder bør desuden
tilstræbe, at kandidaten får længere ubrudte
undervisningsperioder på mindst 6-8 ugers varighed i
løbet af pædagogikumforløbet, at der er
progression i forløbet, og at der er en klar
sammenhæng mellem teori og praksis.
Undervisningen på skolen skal så vidt muligt
fordeles ligeligt mellem kandidatens forskellige fag.
Forløbet skal tilrettelægges på en sådan
måde, at der sikres mulighed for et samspil mellem den
praktiske og teoretiske del af pædagogikum.
Til stk. 2
Der fastsættes regler om skolens leders opgaver,
herunder, at skolens leder kan udpege en kursusleder, der har til
opgave at planlægge og koordinere kandidatens samlede
uddannelsesforløb. Skolens leder har dog stadig ansvaret for
tilrettelæggelsen af kandidatens forløb i praktisk
pædagogikum, jf. stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Skolens leder har desuden til opgave at udpege en eller flere
praktikvejledere i hvert af kandidatens gymnasierelevante fag.
Kursuslederen og praktikvejlederne skal have
undervisningskompetence.
Der fastsættes desuden regler om kursuslederens og
praktikvejledernes ansvar og opgaver.
Kursuslederen har blandt andet til opgave at medvirke ved
bedømmelsen af kandidaten under det afsluttende
besøg, jf. § 10 og bemærkningerne hertil, samt at
udarbejde en pædagogikumudtalelse i samarbejde med de(n)
tilsynsførende, jf. § 11 og bemærkningerne
hertil.
Praktikvejlederne skal yde kandidaten faglig og
pædagogisk vejledning og medvirke til, at kandidaten
når målene for pædagogikum. Kandidaten skal
undervise i nogle af vejledernes klasser, mens andre vejledere skal
fungere som supervisorer, der i perioder følger kandidatens
undervisning i egne klasser. Praktikvejlederne deltager ikke i den
afsluttende bedømmelse af kandidaten, men det vil være
naturligt, at de overværer undervisningen ved det afsluttende
besøg, jf. § 10 og bemærkningerne hertil
Til § 9
Til stk. 1
Ifølge § 50, stk. 1, i lov nr. 575 af 9. juli 2006
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og § 29, stk. 1, i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136
af 1. marts 2006, fører Undervisningsministeriet tilsyn med
institutionerne.
Som led i varetagelsen af ministeriets tilsynsforpligtelse,
foreslås det, at Undervisningsministeriet beskikker
tilsynsførende til de enkelte pædagogikumkandidater.
Det tilstræbes, at den tilsynsførende har enten samme
fagkombination som kandidaten eller ét fag fælles med
kandidaten, mens det andet fag vil være et beslægtet
fag. Der vil normalt blive beskikket én
tilsynsførende pr. kandidat men ved mere usædvanlige
fagkombinationer, f.eks. hvor kandidatens fag kommer fra to
forskellige hovedområder og derfor repræsenterer
væsensforskellige didaktiske tilgange til undervisningen i
fagene, kan det være nødvendigt at beskikke en
bi-tilsynsførende.
Undervejs i det praktiske pædagogikumforløb
besøger de(n) tilsynsførende kandidatens skole et
antal gange og overværer sammen med kursuslederen og
vejlederne kandidatens undervisning i hvert fag. Antallet af
besøg vil blive fastsat i en bekendtgørelse udstedt i
medfør af stk. 2. Kandidatens undervisning drøftes
på efterfølgende konferencer.
Til stk. 2
Der fastsættes blandt andet regler om
antallet af de(n) tilsynsførendes besøg, og at de(n)
tilsynsførende ud over at overvære kandidatens
undervisning og deltage i konferencer også skal godkende
pædagogikumkandidatens overordnede uddannelsesplan. De(n)
tilsynsførende har desuden ansvar for den afsluttende
evaluering, jf. § 11 og bemærkningerne hertil.
Til § 10
Forslaget er en videreførelse af den hidtidige
pædagogikumordning på stx og hf, hvor praktisk
pædagogikum afsluttes med, at de(n) tilsynsførende og
kursuslederen overværer undervisningen i hvert af
pædagogikumkandidatens fag. Det vil være naturligt, at
også kandidatens praktikvejledere overværer
undervisningen i forbindelse med afsluttende besøg.
Det foreslås, at alene de(n) tilsynsførende og
kursuslederen deltager i den efterfølgende konference, hvor
de drøfter de konkrete undervisningstimer og det samlede
pædagogikumforløb. I den nuværende ordning
på stx og hf deltager kandidaten også. Årsagen
hertil er, at kandidaten har udarbejdet et afsluttende projekt, der
drøftes med kandidaten på konferencen, og som
efterfølgende indgår i den endelige vurdering. Et
sådant projekt indgår ikke i den nye
pædagogikumordning. Kandidaten og vejlederne skal derfor ikke
deltage i den afsluttende konference. Det er vigtigt at holde fast
i, at vejlederne ikke er bedømmere, men alene
vejledere.
Efter konferencen afgør de(n) tilsynsførende og
kursusleder, om kandidaten har bestået praktisk
pædagogikum.
Kandidaten kan - som i dag - ikke klage over
afgørelsen. Den manglende klageadgang er begrundet i, at
afgørelsen træffes ud fra en vurdering af kandidatens
samlede standpunkt i praktisk undervisning gennem hele
pædagogikumforløbet, jf. stk. 2. Kandidater, der ikke
har udsigt til at bestå praktisk pædagogikum, vil i
langt de fleste tilfælde være orienteret herom
undervejs i forløbet og vil derfor sjældent
fortsætte forløbet frem til det afsluttende
besøg.
Til stk. 2
Der fastsættes regler om afgørelsen af, om
praktisk pædagogikum er bestået, herunder om
proceduren. Afgørelsen af, om kandidaten har bestået
praktisk pædagogikum, bygger på kandidatens samlede
standpunkt i praktisk undervisning og på kandidatens
undervisning ved tilsynsførendes sidste besøg. Der
indgår mange elementer i praktisk pædagogikum. Det vil
således ikke være muligt for kandidaten at demonstrere
beherskelse af alle elementer og kompetencer ved det afsluttende
besøg. Kandidatens forløb i praktisk
pædagogikum vil derfor også indgå i vurderingen,
så kursusleder og tilsynsførende derved kan vurdere,
om kandidaten ved afslutningen af pædagogikumforløbet
lever op til de opstillede mål for praktisk
pædagogikum.
De(n) tilsynsførende er beskikket af ministeriet og er
med til at sikre, at der sker en ensartet bedømmelse af
kandidaterne. Derfor foreslås det, at såfremt der er
uenighed om bedømmelsen mellem kursuslederen og de(n)
tilsynsførende, så vil de(n) tilsynsførende
have den afgørende indflydelse. Den bi-tilsynsførende
er en ekstra tilsynsførende, der er knyttet til kandidaten
jf. bemærkningerne til § 9, stk. 1. I tilfælde af
uenighed mellem de tilsynsførende, vil kursuslederens
indstilling indgå i den endelige afgørelse.
Til § 11
Kursuslederen udfærdiger inden sidste besøg et
udkast til udtalelse. I forbindelse med det afsluttende
besøg udarbejder tilsynsførende - på baggrund
af kursuslederens udkast - den endelige pædagogikumudtalelse,
der omfatter samtlige pædagogikumkandidatens fag.
Pædagogikumudtalelsen skal beskrive kandidatens
standpunkt i forhold til de opstillede mål for praktisk
pædagogikum og evnen til at kombinere praktisk og teoretisk
pædagogikum, samt beskrive de elementer, kandidaten har
gennemført i undervisningen.
Til § 12
Til stk. 1
Med forslaget indføres en model for ansættelse,
hvorefter lærere uden pædagogikum ansættes i en
fast stilling efter behov. Der vil således ikke længere
være en central dimensionering af antallet af lærere i
pædagogikum på stx og hf. Det indebærer, at det
kun er de lærere, som skolerne rent faktisk ansætter,
der får mulighed for at tage pædagogikum. Denne ordning
har været anvendt i en årrække på det
erhvervsgymnasiale område.
Fastansættelsen for nyansatte lærere uden
pædagogikum skal være betinget af, at læreren
består pædagogikum. De nærmere vilkår for
lærerens ansættelse og afskedigelse reguleres
overenskomstmæssigt.
Til stk. 2
Det foreslås, at skolerne i særlige
tilfældekan foretage tidsbegrænset ansættelse af
en lærer uden undervisningskompetence, hvis det hverken efter
stillingsopslag eller på anden måde er muligt at
få undervisningen varetaget af en lærer med
undervisningskompetence. Ansættelsen kan højst ske for
et undervisningsår. Forlængelse af tidsbegrænset
ansættelse af en lærer uden undervisningskompetence kan
ske, under forudsætning af at det fortsat ikke er muligt at
få undervisningen varetaget af en lærer med
undervisningskompetence.
Til stk. 3
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler
om de særlige tilfælde, hvor skolen kan ansætte
lærere uden pædagogikum i midlertidige stillinger.
Reglerne skal beskrive de særlige tilfælde, hvor der
kan ske ansættelse i midlertidige stillinger,
ansættelsens længde, muligheder for genansættelse
og betingelser for ansættelsen, jf. bemærkningerne til
stk. 1.
Til § 13
Af den eksisterende lovgivning på det almengymnasiale
område fremgår af § 19, stk. 4, i lov nr. 575 af
9. juli 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren har
mulighed for at pålægge en almengymnasial institutions
bestyrelse at oprette og besætte en uddannelsesstilling. En
tilsvarende hjemmel eksisterer ikke for de erhvervsgymnasiale
institutioner.
Det vil indgå i ministeriets generelle og overordnede
overvågning af uddannelsesområdet, at der på
landsplan ansættes og uddannes et antal
pædagogikumkandidater, der står i rimeligt forhold til
den konstaterede efterspørgsel. Med forslaget
indføres en bestemmelse svarende til den ovenfor
nævnte § 19, stk. 4, i lov nr. 575 af 9. juli 2006,
således at både de almen- og erhvervsgymnasiale skoler
bliver omfattet af ministerens
overvågningsbeføjelse.
De private gymnasieskoler er ikke omfattet af
bestemmelsen.
Med bestemmelsen gives ministeren desuden mulighed for at
sikre sig, at der oprettes og besættes et
tilstrækkeligt antal stillinger for
pædagogikumkandidater i de små fag, som f.eks.
græsk, latin, astronomi, statistik, filosofi,
markedskommunikation, finansiering og materialeteknologi.
Skoler, der måtte ønske at ansætte
kandidater i et af de små fag, vil ofte ikke have det
nødvendige timetal i faget til, at kandidaten kan
gennemføre et forløb i praktisk pædagogikum i
faget, ligesom der på skolen ikke vil være en vejleder
i faget. Bestemmelsen tænkes derfor anvendt i de
tilfælde, hvor en skole, der udbyder undervisning og dermed
har ansat lærere i et af de små fag, må
pålægges at oprette og besætte en stilling til en
lærer, der ikke har pædagogikum, for at sikre behovet
for lærere med pædagogikum i særlige fag i en
region og i regionerne som helhed.
Til § 14
Til stk. 1
Forslaget viderefører de nuværende regler for stx
og hf i § 24, stk. 1, i
pædagogikumbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.
1743 af 13. december 2006 om undervisningskompetence i de
gymnasiale uddannelser), hvorefter skolens leder efter
ansøgning kan give en pædagogikumkandidat merit. Med
forslaget præciseres det, at skolens leder kan give merit for
pædagogiske kvalifikationer, hvis lederen skønner, at
ansøgerens kvalifikationer, for hvilke der søges
merit, ligeværdigt kan erstatte et tilsvarende forløb
i uddannelsen. Disse kvalifikationer kan til eksempel være
opnået i forbindelse med universitetsuddannelsen. Ved
tildeling af merit fritages kandidaten for hele eller dele af
pædagogikum. Kandidaten skal dokumentere de meritgivende
kvalifikationer.
I forbindelse med behandling af en ansøgning om merit
for hele eller dele af teoretisk pædagogikum indhenter
skolens leder en udtalelse fra det universitet, der udbyder
teoretisk pædagogikum, om ansøgerens meritgivende
kvalifikationer. Der fastsættes regler herom i medfør
af stk. 2.
Konsekvensen af merit er, at kandidaten får øget
sin egenundervisning i forhold til omfanget af de forløb,
der gives merit for i pædagogikumuddannelsen.
Til stk. 2
Der fastsættes regler om kriterierne for at give merit,
konsekvenserne af at få merit, ansøgningsproceduren,
krav om dokumentation, og om fremgangsmåden ved indhentelse
af en udtalelse fra det universitet, der udbyder teoretisk
pædagogikum, jf. bemærkningerne til stk. 1.
Til § 15
Ifølge § 5 a, stk. 3, i lov om vurdering af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007, kan personer
med danske uddannelseskvalifikationer, der har søgt
optagelse på, er optaget på, eller er indskrevet ved en
uddannelse, der udbydes efter regler fastsat af
undervisningsministeren, indbringe en institutions afgørelse
af, om kvalifikationerne kan erstatte dele af den
pågældende uddannelse for
Kvalifikationsnævnet.
Kvalifikationsnævnets kompetence er behandling af klager
over indholdet af en institutions afgørelse
vedrørende merit. Klager over retlige spørgsmål
kan ikke indbringes for nævnet.
Klage over en uddannelsesinstitutions afgørelse om
merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet inden 4 uger
efter afgørelsens meddelelse. Klagen skal indgives via den
institution, der har truffet afgørelsen, jf. § 5a, stk.
5 og 7, i lov om vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v.
Til § 16
Til stk. 1
I dag har pædagogikumkandidater på de gymnasiale
uddannelser (stx, hf, hhx og htx) undervisningskompetence i et fag,
når de har opnået faglig og pædagogisk kompetence
i faget. Med forslaget fortsættes denne praksis.
Faglig kompetence er reguleret i uddannelseslovene (§ 32
i lov om uddannelsen til studentereksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2007, § 28 i lov om
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007, og § 30 i lov
om uddannelserne til højere handelseksamen og højere
teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. maj
2007).
Pædagogikumkandidaten har undervisningskompetence i et
fag, når kandidaten har faglig kompetence og har
bestået prøverne i teoretisk og praktisk
pædagogikum.
Lærere, der har undervisningskompetence fra de
erhvervsgymnasiale uddannelser, kan i dag få
undervisningskompetence i de almengymnasiale uddannelser, hvis de
har faglig kompetence og har gennemført kurser i
fagdidaktik, i de fag, hvor det er påkrævet.
Med forslaget indføres en fælles
pædagogikumordning for lærere på de almen- og
erhvervsgymnasiale uddannelser. Det foreslås derfor, at
lærere, der har undervisningskompetence i et eller flere fag
i henhold til denne lov uden yderligere krav tillige har
undervisningskompetence i de pågældende fag i de
øvrige gymnasiale uddannelser.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse viderefører de
hidtidige bestemmelser uændret.
Til stk. 3
Bestemmelsen præciserer, at CIRIUS har kompetencen til
at tildele undervisningskompetence til kandidater fra EU og
EØS og viderefører uændret de gældende
bestemmelser i uddannelseslovene.
Til stk. 4
Der skal blandt andet fastsættes regler om, hvordan en
lærer opnår pædagogikum i efterfølgende
erhvervede tilvalgsfag, og om hvordan lærere, der har
undervisningskompetence i de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og
htx) efter den nuværende ordning, får
undervisningskompetence ved ansættelse i de almengymnasiale
uddannelser (stx og hf).
Bestemmelsen erstatter delvis de nuværende
bemyndigelsesbestemmelser for undervisningsministeren til at
fastsætte regler om undervisningskompetence til personer, der
ikke har faglig og pædagogisk kompetence.
Med bestemmelsen videreføres ministerens bemyndigelse
til at fastsætte regler om undervisningskompetence til
personer, der ikke har pædagogisk kompetence, mens
bemyndigelsen til at fastsætte regler om personer, der ikke
har faglig kompetence, fortsat findes i uddannelseslovene.
Til § 17
Det foreslås, at der til de kursusforløb, der
gennemføres som led i teoretisk pædagogikum, ydes
taxametertilskud til det eller de universiteter, der udbyder
teoretisk pædagogikum, jf. den foreslåede §
4.
Hvis udbyderen er et universitet under Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling vil tilskuddene efter den
foreslåede bestemmelse være omfattet af § 20, stk.
1, i lov om universiteter.
Undervisningsministeren vil efter forslaget skulle
fastsætte nærmere regler om tilskuddene til udbyderen
af teoretisk pædagogikum, herunder om opgørelsen af
aktiviteten, aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud samt
og tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
Til § 18
Bestemmelsen tænkes udelukkende anvendt til at
dispensere fra loven for en enkelt pædagogikumkandidat i helt
særlige tilfælde, som ved lovens tilblivelse har
været vanskelige at forudse. Eksempelvis kan der opstå
uforudsete situationer, hvor det kan være nødvendigt
at dispensere fra loven. Endvidere kan der være behov for at
dispensere fra loven, i de tilfælde hvor en kandidat har
påbegyndt pædagogikum inden ikrafttrædelsen af
denne lov, men ikke har afsluttet pædagogikum i
overensstemmelse med overgangsreglen i lovens § 19, stk.
3.
Til § 19
Til stk. 1 og 2
Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes til den 1.
august 2009 og får virkning for de lærere uden
pædagogikum, der ansættes pr. 1. august 2009 eller
senere.
Til stk. 3 og 4
Med bestemmelsen sikres, at de personer, der er blevet ansat i
perioden fra den 1. august 2006 til lovens ikrafttræden den
1. august 2009, kan gennemføre pædagogikum efter de
gældende regler indtil sommeren 2011. Det er i den
forbindelse forudsat, at de pågældende personer
gennemfører pædagogikum på et til to år
tillagt et ekstra år i tilfælde af sygdom, barsel,
orlov mv.
De gældende bestemmelser om lærere i kapitel 6 i
uddannelseslovene for stx, hf, hhx og htx, samt i
bekendtgørelse nr. 1743 af 13. december 2006 om
undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser
(pædagogikumbekendtgørelsen) og bekendtgørelse
nr. 1011 af 24. oktober 2005 om undervisningskompetence til
højere handelseksamen (hhx) og til højere teknisk
eksamen (htx) (kompetencebekendtgørelsen), finder
således fortsat anvendelse for disse personer.
Der kan ifølge stk. 4, ydes tilskud til
færdiggørelse af pædagogikum efter de hidtil
gældende bestemmelser efter retningslinjer fastsat på
de årlige finanslove i henhold til § 30, stk. 8, i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., som affattet ved denne lovs § 23, nr.
2, og § 18 b i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, som affattet ved denne lovs 24, nr. 1. Sådanne
tilskud omfattes af de regler, der fastsættes om tilskud til
pædagogikumaktiviteter i øvrigt, og ydes på
samme vilkår, herunder med hensyn til momskompensation.
Lærere, der har fået pædagogisk kompetence
efter de hidtil gældende bestemmelser, bevarer denne.
Til § 20
Til nr. 1
Ændringerne er en konsekvens af lovforslagets § 16,
hvorefter lærere, der har erhvervet undervisningskompetence i
et fag i de gymnasiale uddannelser, tillige har
undervisningskompetence i faget i de øvrige gymnasiale
uddannelser, samt en konsekvens af, at stx-lovens § 34
ophæves, jf. nr. 6 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
stx-lovens § 34 ophæves, jf. nr. 6 og
bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Med ændringen slettes "uddannelsesstilling" fra
bestemmelsen. Ændringen er en konsekvens af, at der med
forslaget indføres en ordning, hvorefter lærere uden
pædagogikum fremover ansættes i faste stillinger.
Til nr. 4
Med ændringen flyttes ministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om undervisningskompetence til personer uden
faglig kompetence fra stx-lovens § 34, stk. 3, til en
selvstændig ny bemyndigelsesbestemmelse i stx-lovens §
32, stk. 4.
Til nr. 5
Med lovforslaget gennemføres en ny lov om
pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Ændringen er
en konsekvens af, at der med lovforslaget fastsættes nye
regler for pædagogikum, og af at sidefagssuppleringen
på universiteterne er bortfaldet.
Til nr. 6
Ophævelsen af stx-lovens § 34 er en konsekvens af,
at bestemmelserne flyttes til lovforslaget. Stx-lovens § 34,
stk. 1, videreføres i forslagets § 16, stk. 2,
stx-lovens § 34, stk. 2, videreføres i forslagets
§ 16, stk. 3, og stx-lovens § 34, stk. 3,
videreføres delvist i forslagets § 16, stk. 4.
Til § 21
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 16,
hvorefter lærere, der har erhvervet undervisningskompetence i
et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser, tillige har
undervisningskompetence i det eller de pågældende fag i
de øvrige gymnasiale uddannelser.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
hf-lovens § 30 ophæves, jf. nr. 6 og
bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Med ændringen slettes "uddannelsesstilling" fra
bestemmelsen. Ændringen er en konsekvens af, at der med
forslaget indføres en ordning, hvorefter lærere uden
pædagogikum fremover ansættes i faste stillinger.
Til nr. 4
Med ændringen flyttes ministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om undervisningskompetence til personer uden
faglig kompetence fra hf-lovens § 30, stk. 3, til en
selvstændig ny bemyndigelsesbestemmelse i hf-lovens §
28, stk. 4.
Til nr. 5
Med lovforslaget gennemføres en ny lov om
pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Ændringen er
en konsekvens af, at der med lovforslaget fastsættes nye
regler for pædagogikum, og af at sidefagssuppleringen
på universiteterne er bortfaldet.
Til nr. 6
Ophævelsen af hf-lovens § 30 er en konsekvens af,
at bestemmelserne flyttes til lovforslaget. Hf-lovens § 30,
stk. 1, videreføres i forslagets § 16, stk. 2,
hf-lovens § 30, stk. 2, videreføres i forslagets §
16, stk. 3, og hf-lovens § 30, stk. 3, videreføres
delvist i forslagets § 16, stk. 4.
Til § 22
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 16,
hvorefter lærere, der har erhvervet undervisningskompetence i
et eller flere fag i de gymnasiale uddannelser, tillige har
undervisningskompetence i det eller de pågældende fag i
de øvrige gymnasiale uddannelser.
Til nr. 2
Med den foreslåede ændring indføres en
bestemmelse om, at skolens leder tildeler læreren faglig
kompetence ved ansættelsen. Bestemmelsen svarer til de
gældende bestemmelser i stx-lovens § 32, stk. 2, og
hf-lovens § 28, stk. 2. Der tilsigtes ikke en ændring af
praksis på de erhvervsgymnasiale skoler, hvor faglig
kompetence også i dag tildeles af skolens leder i forbindelse
med ansættelsen. Hensigten er alene at indføre
ensartede regler for de gymnasiale uddannelser.
Til nr. 3
Med ændringen flyttes ministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om undervisningskompetence til personer uden
faglig kompetence fra hhtx-lovens § 32, stk. 3, til en
selvstændig ny bemyndigelsesbestemmelse i hhtx-lovens §
30, stk. 5.
Til nr. 4
Med lovforslaget gennemføres en ny lov om
pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Ændringen er
en konsekvens af, at der med lovforslaget fastsættes nye
fælles regler for pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser.
Til nr. 5
Ophævelsen af hhtx-lovens § 32 er en konsekvens af,
at bestemmelserne flyttes til lovforslaget. Hhtx-lovens § 32,
stk. 1, videreføres i forslagets § 16, stk. 2,
hhtx-lovens § 32, stk. 2, videreføres i forslagets
§ 16, stk. 3, og hhtx-lovens § 32, stk. 3,
videreføres delvist i forslagets § 16, stk. 4.
Til § 23
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af, at der i lovforslagets
§ 13 skabes hjemmel for undervisningsministeren til at
pålægge såvel almengymnasiale som
erhvervsgymnasiale skoler at oprette og besætte en
pædagogikumstilling. Den eksisterende hjemmel i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. ophæves dermed.
Til nr. 2
Det foreslås, at finansieringsmodellen for
pædagogikumkandidater omlægges. Hidtil er tilskuddet
til dækning af nettoudgifterne ved uddannelse af kandidater i
det almene gymnasium og på hf blevet ydet på grundlag
af hvert halvårs faktiske antal
årspædagogikumkandidater efter de på finansloven
fastsatte takster i medfør af nugældende § 30,
stk. 9, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. og tekstanmærkning nr. 185
på finansloven for 2008. Tilskudsmodellen er knyttet til en
fast dimensionering af antallet af kandidater.
Fremover vil der ikke være en fast dimensionering af
antallet af kandidater, idet antallet vil blive reguleret i forhold
til institutionernes konkrete ansættelsesbehov. I den
foreslåede finansieringsmodel vil en del af tilskuddet til
dækning af uddannelsen af pædagogikumkandidater blive
indregnet i institutionernes generelle undervisningstaxametre, mens
en anden del af tilskuddet vil blive ydet som et særskilt
pædagogikumtaxameter efter den foreslåede § 30,
stk. 8. Kombinationen af de generelle taxametre og et
pædagogikumtaxameter giver institutionerne en vis
fleksibilitet samtidig med, at den indeholder et incitament for
institutionerne til at uddanne kandidater.
Taksterne fastsættes på de årlige
finanslove, og der vil kunne fastsættes forskellige takster
for forskellige forløb, herunder for forløb, der
gennemføres over flere år i stedet for et år,
jf. forslagets § 3, stk. 3.
Den foreslåede § 30, stk. 9, er en
videreførelse af § 30, stk. 8, i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der
bemyndiger undervisningsministeren til at fastsætte regler om
de statslige tilskud, der ydes i medfør af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. til stx, hf, almen voksenuddannelse,
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne. Forslaget indebærer, at tilskud til
pædagogikumkandidater også omfattes af
bemyndigelsen.
Der kan fastsættes regler om aktivitetsindberetninger,
udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever eller
årspædagogikumkandidater, om tilbagebetaling og kontrol
af udbetalte tilskud til de nævnte uddannelser.
Til § 24
Med ændringen omlægges finansieringsmodellen for
dækning af udgifter til lærere i pædagogikum
på hhx og htx. Hidtil har Undervisningsministeriet fastsat en
taxameterbevilling, der dækker kursusudgifter i forbindelse
med uddannelsens teoretiske del, hvorefter skolerne har afholdt de
øvrige følgeudgifter via skolernes generelle
uddannelsestaxameter. Der har ikke været nogen fast
dimensionering af antallet af pædagogikumkandidater, idet
erhvervelse af pædagogikum har været betinget af og et
krav i forbindelse med en fastansættelse.
I den foreslåede finansieringsmodel vil en del af
tilskuddet til dækning af uddannelsen af
pædagogikumkandidater i pædagogikum blive indregnet i
institutionernes generelle taxametre, mens en anden del af
tilskuddet vil blive ydet som et særskilt
pædagogikumtaxameter efter den foreslåede § 18 b,
stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Kombinationen af de generelle taxametre og et
pædagogikumtaxameter giver institutionerne en vis
fleksibilitet samtidig med, at den indeholder et incitament for
institutionerne til at uddanne pædagogikumkandidater.
Takster fastsættes på de årlige finanslove,
og der vil kunne fastsættes forskellige takster for
forskellige forløb, herunder for forløb, der
gennemføres over flere år i stedet for et år,
jf. forslagets § 4, stk. 3.
Den foreslåede § 18 b, stk. 2, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse giver ministeren adgang
til at fastsatte regler om tilskuddene til pædagogikum
på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, herunder om
aktivitetsindberetninger til Undervisningsministeriet og om
opgørelse af årspædagogikumkandidater.
Til § 25
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Grønland og Færøerne, men at dele af loven ved
kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med
de nødvendige afvigelser.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov |
Gældende
formulering | Lovforslaget |
| | § 20.
I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2007, foretages
følgende ændringer: |
§ 31.
Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have
undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i
et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf's fagrække,
jf. dog § 34, stk. 2 og 3. | 1. § 31, affattes således: »§
31. Lærere, der underviser i henhold til denne lov,
skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk
kompetence) i et eller flere fag i de gymnasiale
uddannelser«. |
§ 32.
Faglig kompetence er betinget af en ved et universitet
bestået kandidateksamen inklusive speciale i et eller flere
fag i gymnasiets eller hf's fagrække, jf. dog § 34, stk.
3. Ved sideordnede fag i en to-fags kombinationsuddannelse skal
begge fag være inden for gymnasiets eller hf's
fagrække. Det er endvidere en betingelse, at kandidatens
uddannelse i sine enkeltdele og samlet har en sådan faglig og
metodisk bredde og dybde, at kandidaten kan undervise fagligt
forsvarligt i relation til målene for uddannelsen til
studentereksamen. | 2. § 32,
stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Faglig kompetence er betinget af en
kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere
fag i de gymnasiale uddannelser.« |
Stk. 2. Rektor
tildeler faglig kompetence i forbindelse med kandidatens
ansættelse i en uddannelsesstilling på skolen. | 3. § 32, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Rektor tildeler faglig
kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse
på skolen.« |
| | 4. I § 32 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om, på hvilke
betingelser personer, der ikke har den i stk. 1, nævnte
faglige kompetence, kan opnå undervisningskompetence i
henhold til denne lov.« |
§ 33.
Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre
pædagogikum. Stk. 2.
Undervisningsministeren har ansvaret for kurser og prøver i
forbindelse med pædagogikum, bortset fra den faglige
supplering på universiteterne, som er knyttet til det af
kandidatens fag, der er normeret til 90 ECTS-point. Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
pædagogikum. | 5. § 33 affattes således: »§ 33. En lærer
opnår pædagogisk kompetence ved at gennemføre
pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser.« |
§ 34.
Rektor på den skole, hvor kandidaten har gennemført en
uddannelsesstilling, udsteder bevis for undervisningskompetence,
jf. dog stk. 2. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan tildele undervisningskompetence til
kandidater fra medlemsstater i Den Europæiske Union og fra
lande, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, hvis kandidaten har
undervisningskompetence på tilsvarende niveau i det
pågældende land. Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om,
under hvilke forudsætninger og på hvilke betingelser
personer, der ikke har den i §§ 32 og 33 nævnte
faglige eller pædagogiske kompetence, eller som ikke har
gennemført en uddannelsesstilling, kan opnå
undervisningskompetence og undervise i henhold til denne lov. | 6. § 34 ophæves. |
| | § 21.
I lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007,
foretages følgende ændringer: |
§ 27.
Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have
undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i
et eller flere fag inden for hf's eller gymnasiets
fagrække. | 1. § 27
affattes således: »§
27. Lærere, der underviser i henhold til denne lov,
skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk
kompetence) i et eller flere fag i de gymnasiale
uddannelser«. |
§ 28.
Faglig kompetence er betinget af en ved et universitet
bestået kandidateksamen inklusive speciale i et eller flere
fag i hf's eller gymnasiets fagrække, jf. dog § 30, stk.
3. Ved sideordnede fag i en tofagskombinationsuddannelse skal begge
fag være inden for hf's eller gymnasiets fagrække. Det
er endvidere en betingelse, at uddannelsen i sine enkeltdele og
samlet har en sådan faglig og metodisk bredde og dybde, at
kandidaten kan undervise fagligt forsvarligt i relation til
målene for uddannelsen. | 2. § 28, stk. 1, 1. pkt., affattes
således: »Faglig kompetence er betinget af en
kandidateksamen bestået ved et universitet i et eller flere
fag i de gymnasiale uddannelser.« |
Stk. 2.
Kursets leder tildeler faglig kompetence i forbindelse med
kandidatens ansættelse i en uddannelsesstilling på
kurset. | 3. § 28, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Kursets leder tildeler
faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse
på skolen.« |
| | 4. I § 28 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om,
på hvilke betingelser personer, der ikke har den i stk. 1,
nævnte faglige kompetence, kan opnå
undervisningskompetence i henhold til denne lov.« |
§ 29.
Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre
pædagogikum. Stk. 2.
Undervisningsministeren har ansvaret for kurser og prøver i
forbindelse med pædagogikum, bortset fra sidefagssupplering
på universiteterne. Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
pædagogikum. | 5. § 29 affattes således: »§ 29. En lærer
opnår pædagogisk kompetence ved at gennemføre
pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser.« |
§ 30.
Kursets leder på det kursus, hvor kandidaten har
gennemført en uddannelsesstilling, udsteder bevis for
undervisningskompetence, jf. dog stk. 2. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan tildele undervisningskompetence til
kandidater fra medlemsstater i Den Europæiske Union og fra
lande, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, hvis kandidaten har
undervisningskompetence på tilsvarende niveau i det
pågældende land. Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om,
under hvilke forudsætninger og på hvilke betingelser
personer, der ikke har den i §§ 28 og 29 nævnte
faglige eller pædagogiske kompetence, eller som ikke har
gennemført en uddannelsesstilling, kan opnå
undervisningskompetence og undervise i henhold til denne lov. | 6. § 30 ophæves. |
| | § 22.
I lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og
højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse
nr. 446 af 8. maj 2007, foretages følgende
ændringer: |
§ 29.
Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal have
undervisningskompetence (faglig og pædagogisk kompetence) i
et eller flere fag inden for hhx' og htx' fagrække. | 1. § 29 affattes således: »§
29. Lærere, der underviser i henhold til denne lov,
skal have undervisningskompetence (faglig og pædagogisk
kompetence) i et eller flere fag i de gymnasiale
uddannelser«. |
§ 30.
Faglig kompetence er betinget af et fagligt niveau svarende til en
ved et universitet bestået kandidateksamen. | 2. § 30, stk. 1, affattes
således: »§ 30. Skolens leder tildeler
faglig kompetence i forbindelse med lærerens ansættelse
på skolen. Faglig kompetence er betinget af et fagligt niveau
svarende til en kandidateksamen bestået ved et
universitet.« |
| | 3. I § 30 indsættes som stk. 5: »Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om,
på hvilke betingelser personer, der ikke har den i stk. 1,
nævnte faglige kompetence, kan opnå
undervisningskompetence i henhold til denne lov.« |
§ 31.
Pædagogisk kompetence opnås ved at gennemføre en
pædagogisk uddannelse, der mindst svarer til
pædagogikum ved erhvervsskolerne. Den skal være
gennemført senest 2 år efter ansættelsen. | 4. § 31 affattes således: »§ 31. En lærer
opnår pædagogisk kompetence ved at gennemføre
pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser.« |
§ 32.
Skolen udsteder bevis for undervisningskompetence til lærerne
i de enkelte fag. Stk. 2.
Undervisningsministeren tildeler undervisningskompetence til
kandidater fra medlemsstater i Den Europæiske Union og fra
lande, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, hvis kandidaten har
undervisningskompetence på tilsvarende niveau i det
pågældende land. Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om,
under hvilke forudsætninger og på hvilke betingelser
personer, der ikke har den i §§ 30 og 31 nævnte
faglige eller pædagogiske kompetence, kan opnå
undervisningskompetence og undervise i henhold til denne lov. | 5. § 32 ophæves. |
| | § 23.
I lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som ændret ved
§ 2 i lov nr. 556 af 6. juni 2007, § 14 i lov nr. 561 af
6. juni 2007, og § 74 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan pålægge en institutions
bestyrelse at oprette og besætte en
uddannelsesstilling. | 1. § 19, stk. 4, ophæves. |
Stk. 8.
Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter
stk. 1-7, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af
tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-5, samt
om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud. Stk. 9.
Undervisningsministeren yder tilskud til dækning af
nettoudgifterne ved uddannelse af pædagogikumkandidater inden
for en af ministeren fastsat ramme. Tilskuddet ydes pr.
gennemført forløb pr. år. Taksterne
fastsættes på de årlige finanslove for de enkelte
pædagogikumuddannelser. | 2. § 30, stk. 8
og 9, affattes således: »Stk. 8.
Undervisningsministeriet yder tilskud til pædagogikum, jf.
lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, på
grundlag af den enkelte institutions antal
pædagogikumkandidater. Takster pr. pædagogikumkandidat
fastsættes på de årlige finanslove for en eller
flere grupper af uddannelsesforløb.« »Stk. 9.
Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter
stk. 1-8, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af
tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-5, samt
om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.« |
§ 39. Undervisningsministeren kan
efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om
tilskud til de statslige selvejende institutioners virksomhed efter
§ 30, stk. 1-7, om institutionernes budget- og
bevillingsmæssige forhold og om udbetaling af tilskud til
institutionerne. | 3. I § 39, 1.
pkt., ændres »§ 30, stk. 1-7,« til
»§ 30, stk. 1-8,« |
| | § 24.
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret
ved § 2 i lov nr. 576 af 9. juni 2006, § 18 i lov nr. 578
af 9. juni 2006, § 12 i lov nr. 561 af 6. juni 2007, og §
69 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | 1. Efter §
18 a indsættes: »§ 18
b. Undervisningsministeren yder tilskud til
pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale
uddannelser, på grundlag af den enkelte institutions antal
pædagogikumkandidater. Takster pr. pædagogikumkandidat
fastsættes på de årlige finanslove for en eller
flere grupper af uddannelsesforløb. Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter
stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger.« |