L 142 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om ændring af lov om folkeskolen. (Revision af lov om
ændring af lov om folkeskolen (Mere frit skolevalg inden for
og over kommunegrænser))
Fremsat den 28. marts 2008 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af
lov om folkeskolen
(Revision af lov om ændring af lov om
folkeskolen (Mere frit skolevalg inden for og over
kommunegrænser))
§ 1
I lov nr. 335 af 18 maj 2005 om ændring af
lov om folkeskolen (Mere frit skolevalg inden for og over
kommunegrænser), foretages følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 3 , ændres
»2007/08« til: »2011/12«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2008.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Formålet med
lovforslaget
Ved lov nr. 335 af 18. maj 2005 om ændring af
folkeskoleloven (Mere frit skolevalg inden for og over
kommunegrænser) blev der indsat bestemmelser om frit
skolevalg i folkeskoleloven. Efter disse bestemmelser har
forældre i almindelighed krav på, at deres barn optages
i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en
anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole.
Med hensyn til gældende ret henvises til bemærkningerne
til § 1, nr. 1.
Efter § 2, stk. 3, i ovennævnte lov skal
undervisningsministeren fremsætte forslag om revision af
loven senest i folketingsåret 2007/08.
Med nærværende lovforslag foreslås det, at
lovrevisionen udsættes til folketingsåret
2011/12.
2. Evaluering af mere frit
skolevalg
Regeringen og partierne bag folkeskoleloven (Venstre,
Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) indgik i 2004
aftale om at udvide forældrenes ret til at vælge
folkeskole til deres børn. Det blev i tilknytning hertil
aftalt, at den nævnte lovændring om mere frit skolevalg
skal optages til revision i folketingsåret 2007/08 med
henblik på at vurdere lovens samlede virkninger, herunder
særligt med fokus på sammenhængen mellem frit
valg af skole og kommunernes integrationsarbejde samt indsatsen mod
ghettodannelse.
I oktober 2005 nedsatte Undervisningsministeriet et udvalg med
repræsentanter fra KL, Danmarks Skolelederforening,
Lederforeningen og Skole og Samfund samt Ministeriet for
flygtninge, indvandrere og integration. Udvalgets opgave har
været at analysere virkningerne af frit skolevalg. Fokus har
i denne henseende særligt været rettet mod
sammenhængen mellem frit valg og kommunernes
integrationsarbejde samt indsatsen mod ghettodannelse. Til brug for
udvalgets arbejde er der foretaget en evaluering af det frie
skolevalg. Den foretagne evaluering har også inkluderet en
foreløbig vurdering af effekterne i forhold til ændret
elevsammensætning som følge af lov nr. 594 af 24. juni
2005 om styrket undervisning i dansk som andetsprog.
Resultaterne af evalueringen fremgår af rapporten om
Evaluering af mere frit skolevalg
(Rambøll Management, april 2007). Rapporten viser
følgende hovedtendenser:
- At
lovændringen for de fleste kommuner og skoler har haft
begrænset betydning, men dog en svag stigning i brugen af
frit skolevalg.
- At loven har haft
størst betydning for ressourcesvage og tosprogede elever,
der nu har krav på optagelse, hvis der objektivt set er ledig
plads på den valgte skole.
- At der er udbredt
opbakning til det frie skolevalg blandt såvel etnisk danske
som tosprogede forældre.
- At tosprogede
forældre i højere grad end etnisk danske
forældre søger til skoler med lav koncentration af
tosprogede, og at de tillige lægger mere vægt på
karaktergennemsnit end etnisk danske forældre.
- At det vurderes,
at skoleledernes mulighed for afslag af pædagogiske grunde
før lovændringen nogle steder har bidraget til at
opretholde en høj grad af segregering mellem skolerne i
kommunen.
- At afskaffelsen
af skoleledernes mulighed for at give afslag på skoleskift af
pædagogiske hensyn reelt har givet et friere valg af skole,
men også mindsket skolelederens mulighed for at beskytte
sårbare klasser og forhindre nogle elevers gentagne
skoleskift (skolezapning).
- At skolezapning
har vist sig ikke at finde sted i større omfang.
- At skolelederen
stadig har en uformel rolle ved at forsøge at fastholde
elever - eller ved at tale elever fra at vælge skolen.
- At der er en
stærk sammenhæng mellem skolernes andel af tosprogede
elever og skolernes evne til at tiltrække og fastholde
elever.
- At der reelt er
meget få kommuner, der arbejder aktivt på at
påvirke fordelingen af tosprogede elever, og som samtidig
angiver, at de mangler relevante redskaber hertil, herunder
screeningsmaterialer til brug for vurderingen af tosprogede elevers
sproglige behov ved optagelsen i skolen. En del af kommunerne
antages ikke på nuværende tidspunkt til fulde at
anvende de rådighed stående redskaber.
- At nogle kommuner
har nedsat klassekvotienten for ikke at tiltrække elever,
mens andre kommuner har sat klassekvotienten op (hvilket dog ofte
begrundes med tilpasninger som følge af
kommunesammenlægninger).
- At der kun er en
svag stigning af elever, der krydser kommunegrænserne
(hvilket dog kan hænge sammen med
kommunesammenlægningerne).
- At de
mellemkommunale refusioner ikke volder de store problemer.
Før lovændringen om mere frit skolevalg blev frit
skolevalg i mange kommuner primært reguleret ved, at
skolelederen var bemyndiget til at afslå at optage en bestemt
elev fra et andet distrikt eller kommune på skolen af faglige
eller pædagogiske grunde, selvom der var plads på den
ønskede skole. Denne adgang blev brugt til at afvise elever,
hvis der var pædagogiske årsager til, at det ville give
problemer at optage eleven i den pågældende klasse.
Ophævelsen af skolelederens bemyndigelse til at afvise
elever, der søger optagelse via det frie skolevalg, er det
element i lovændringen, der har haft de mest
vidtrækkende virkninger. Evalueringen viser, at det tidligere
især var relativt ressourcesvage elever og tosprogede elever,
der blev afvist af skolelederne, hvorfor det primært er disse
grupper, der har fået mere frit skolevalg med
lovændringen.
Afskaffelsen af skolelederens adgang til at give afslag har
imidlertid også haft to uintenderede negative effekter. For
det første kan skolelederne ikke længere medvirke til
at forebygge fænomenet skolezapning, dvs. elever med flere
skoleskift bag sig. Det fremgår af evalueringen, at
skolezapning ikke er et udbredt problem, men problemet synes dog at
være svagt stigende. For det andet kan skolelederne ikke
længere beskytte særligt sårbare klasser.
Som anført har evalueringen tillige omfattet en
foreløbig vurdering af effekterne i forhold til ændret
elevsammensætning som følge af lov nr. 594 af 24. juni
2005 om ændring af lov om folkeskolen (Styrket undervisning i
dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise
tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen). Som et
særligt initiativ i tilslutning hertil er der indsamlet
erfaringer fra skoler med tosprogede elever, der har gode
resultater, og der er iværksat en indsats for at udbrede
kendskabet til sådanne skoler, og den praksis de
udøver. Som led i regeringens strategi mod ghettoisering
viser en kortlægning i 2007, hvordan skoler bedst integrerer
tosprogede elever. Arbejdet med at udbrede viden om skoler med god
praksis foregår i regi af projektet Dette virker på vores skole.
Formålet med projektet er erfaringsindsamling,
udviklingsarbejde og formidling af gode erfaringer med undervisning
og integration af tosprogede elever i folkeskolen.
De samlede erfaringer fra Dette virker
på vores skole viser, at der fortsat er behov for at
udvikle kvaliteten i undervisningen over for tosprogede elever.
Indsatsen er stadig meget svingende. Nøgleordene er en
tidlig indsats, forankret hos både den kommunale forvaltning
og den enkelte skoleleder. En sådan forankring giver et
vellykket afsæt for at prioritere kompetenceudvikling af
lærere i dansk som andetsprog og sikre, at undervisning i
sprog og fag afvikles i tæt samspil. Denne forankring er
også nødvendig for at modvirke
segregeringstendenserne. Her viser erfaringerne således, at
det er meget vanskeligt at påvirke elevsammensætningen.
Også i forhold til elevsammensætningen er en tidlig -
og prioriteret - indsats nøgleord.
Både Dette virker på vores
skole og evalueringen af det frie skolevalg viser, at der
reelt er meget få kommuner, der arbejder aktivt på at
påvirke fordelingen af tosprogede elever, og som samtidig
angiver, at de mangler de relevante redskaber hertil, herunder
screeningsmateriale til brug for vurderingen af tosprogede elevers
sproglige behov ved optagelsen i skolen. En del af kommunerne
antages ikke på nuværende tidspunkt til fulde at
anvende de til rådighed stående redskaber. Hertil
kommer, at mange kommuner spiller en for tilbagetrukket rolle i
forbindelse med mange tosprogede. Skolerne har brug for øget
støtte fra forvaltningen til større
forandringsprojekter.
Projektet er offentliggjort på internetportalen
www.dettevirker.dk
. Som opfølgning på projektet er planlagt en
række formidlingsaktiviteter. I forbindelse med disse vil der
også være en informationsvirksomhed i forhold til
kommunerne med henblik på at opfordre dem til at anvende de
redskaber, som står til rådighed. Projektets
konklusioner, som blev præsenteret på en
afslutningskonference den 30. oktober 2007, er endvidere blevet
suppleret gennem offentliggørelsen af Danmarks
Evalueringsinstituts evaluering af undervisningen i dansk som
andetsprog, der blev offentliggjort den 31.oktober 2007, samt PISA
København 2008, der blev offentliggjort januar 2008.
Efter alt at dømme virker det frie skolevalg efter
hensigten. Evalueringen peger på, at det frie skolevalg ikke
bruges så meget, og at det primært er til fordel for de
ressourcesvage og de tosprogede. Bekymringer om øgede
ghettodannelser har foreløbig vist sig at være
ubegrundede. Ophævelse af skolelederens bemyndigelse til af
pædagogiske grunde at afvise skoleskift har
besværliggjort skolelederens muligheder for at forhindre
skolezapning og beskytte sårbare klasser.
Evalueringen er imidlertid foretaget på baggrund af
oplysninger, der er indsamlet, efter at loven om mere frit
skolevalg kun har haft mulighed for at virke i ca. halvandet
år. Dertil kommer, at dataindsamlingen er blevet
vanskeliggjort af sammenfaldet med kommunesammenlægningerne.
Det tidspunkt, der er fastsat for lovrevisionen, har således
ført med sig, at der er en vis usikkerhed forbundet med
datagrundlaget for evalueringen. Som følge heraf kan
evalueringen alene give indsigt i effekten af lov om ændring
af lov om folkeskolen (Mere frit skolevalg inden for og over
kommunegrænser) på kort sigt.
På den baggrund er regeringen og partierne bag
folkeskoleloven (Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og Dansk
Folkeparti) enige om at udsætte ovennævnte lovrevision
til folketingsåret 2011/12 med henblik på, at der
iværksættes en ny evaluering af lovens samlede
virkninger, herunder med særligt fokus på skoleskift og
skolelederens adgang til at afvise skoleskift, når loven har
fået mulighed for at virke i yderligere tre skoleår.
Endvidere nedsættes der i lighed med tidligere et udvalg med
repræsentanter for bl.a. de kommunale parter og Ministeriet
for flygtninge, indvandrere og integration. Udvalget vil få
til opgave at afgive udtalelse til undervisningsministeren om
evalueringen og tilrettelæggelsen heraf forud for den
foreslåede revision.
Loven om mere frit skolevalg har endvidere været
undergivet lovovervågning, og Undervisningsministeriet har
derfor udarbejdet et udkast til en
lovovervågningsredegørelse om den foretagne evaluering
af mere frit skolevalg. Redegørelsen er sendt i
høring i forbindelse med fremsættelsen af
nærværende lovforslag.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Forslaget om uændret at videreføre bestemmelserne
om frit skolevalg har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Høring
Lovforslaget er i forbindelse med fremsættelsen sendt
til høring hos følgende organisationer m.v.:
Børne- og Kulturchefforeningen,
Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Dansk
Center for Undervisningsmiljø, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Det Centrale
Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Efterskolernes Lærerforening,
Efterskoleforeningen, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler,
FOA - Fag og Arbejde, Forbundet for pædagoger og klubfolk
(BUPL), Foreningen af Husholdningsskoler og
Håndarbejdsskoler, Frie Grundskolers Fællesråd,
Frie Grundskolers Lærerforening, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere (LVU), Landsforeningen af Opholdssteder,
Boltilskud og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af
Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark, Rådet
for Etniske Minoriteter, Skolelederne, Skole og Samfund,
Ungdomsringen og Ungdomsskolernes Udviklingscenter.
Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på
Høringsportalen (www.hoeringsportalen.dk).
9. Vurdering af konsekvenserne af
lovforslaget
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ændre revisionsbestemmelsen i
§ 2, stk. 3, i lov nr. 335 af 18. maj 2005, hvorved
lovrevisionen udsættes til folketingsåret 2011/12 med
henblik på, at der kan iværksættes en ny
evaluering af lovens samlede virkninger, herunder med særligt
fokus på skoleskift og skolelederens adgang til at afvise
skoleskift, når loven har fået mulighed for at virke i
yderligere tre skoleår. Endvidere nedsættes der i
lighed med tidligere et udvalg med repræsentanter for bl.a.
de kommunale parter og Ministeriet for flygtninge, indvandrere og
integration. Udvalget har til opgave at afgive udtalelse til
undervisningsministeren om evalueringen og tilrettelæggelsen
heraf forud for den foreslåede revision.
Forslaget indebærer, at de gældende bestemmelser
om frit skolevalg i folkeskoleloven foreløbig
videreføres uændret.
Efter de gældende bestemmelser har forældre i
almindelighed krav på, at deres barn optages i en folkeskole
efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune,
hvis der er plads på den ønskede skole. Bestemmelserne
trådte i kraft den 1. august 2005. Efter det før da
gældende regelsæt var det op til kommunalbestyrelsen at
træffe beslutning om, hvorvidt forældrene skulle have
mulighed for frit at vælge mellem distriktsskolen og andre
skoler i kommunen. Det var endvidere en forudsætning for frit
valg, at den ønskede skole erklærede sig villig til at
modtage vedkommende elev. Med ændringerne af folkeskoleloven
i lov nr. 335 af 18. maj 2005 blev bestemmelserne om frit valg af
folkeskole altså obligatoriske for kommunerne, ligesom
forældrenes ret til frit valg af folkeskole blev udvidet til
også at omfatte valg af folkeskole i en anden kommune end
bopælskommunen. Ændringerne indebar desuden, at
adgangen for skolelederen til at give afslag på optagelse
på den ønskede skole ud fra en pædagogisk
vurdering blev ophævet.
Efter den gældende folkeskolelov har forældre som
anført i almindelighed krav på, at deres barn optages
i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en
anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole.
Forældrene har desuden ubetinget ret til at få sit barn
optaget i distriktsskolen og til, at barnet kan forblive i en
bestemt skole ved flytning inden for kommunen eller til en anden
kommune.
For alt skolevalg gælder det fortsat, at elevens
særlige behov, f.eks. for specialundervisning,
sprogstøtte eller optagelse i modtagelsesklasse, kan betinge
det frie valg af skole, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3,
hvorefter frit valg sker "under
forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer,
kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til
§ 40, stk. 2". Undtaget er således, hvis skolen
ikke har et relevant tilbud i forhold til barnets særlige
behov, eller der ikke er plads i tilbudet på skolen. Efter
folkeskolelovens § 21, stk. 2, gælder der dog endvidere
den undtagelse, at hvis et barn er optaget i en skole efter
forældrenes eget valg i en anden kommune end i
bopælskommunen, skal der foreligge tilslutning fra
bopælskommunen til henvisning af barnet til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved
regionsrådets foranstaltning i medfør af lovens §
21, stk. 1. Efter denne bestemmelse træffes beslutninger
herom af skolekommunen.
Med forslaget om at udsætte revisionen sker der
endvidere foreløbig en uændret videreførelse af
bestemmelserne om, at hvis forældrene vælger en anden
folkeskole end distriktsskolen inden for kommunens grænser
eller en folkeskole i en anden kommune, har eleven ret til at blive
optaget i en skolefritidsordning på den valgte skole, hvis
der i tilknytning til skolen er etableret en skolefritidsordning,
og der er ledig kapacitet. Elevens ret til at fortsætte i en
skolefritidsordning i situationer, hvor forældrene har valgt
at lade barnet forblive i en skole efter flytning inden for
kommunen eller til en anden kommune, videreføres
foreløbig også uændret.
Valg af en anden skole end distriktsskolen eller en skole i en
anden kommune, har fortsat den betydning, at hverken
bopælskommunen eller skolekommunen er forpligtede til at yde
fri befordring i henhold til reglerne herom. Kommunalbestyrelsen
kan, bl.a. hvis den ønsker at fremme et frit valg eller et
særligt søgemønster, yde helt eller delvis fri
befordring efter egen beslutning herom.
Den enkelte kommunalbestyrelse skal som hidtil fastsætte
retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, når
der er flere ansøgere end pladser inden for den
skolekapacitet, kommunalbestyrelsen har fastsat for de enkelte
skoler. Sådanne retningslinier skal bygge på objektive
kriterier som f.eks. afstands- eller søskendekriterier m.v.
Ud fra de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier
træffes afgørelse om, i hvilken prioritet eleverne
optages på den ønskede skole. Kommunalbestyrelsens
beslutninger om skolekapacitet og de fastsatte retningslinier for
optagelse skal fremgå af bilaget til kommunens
styrelsesvedtægt for skolevæsenet.
Til § 2
Ændringen af revisionsbestemmelsen foreslås at
træde i kraft den 1. august 2008.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | § 1 I lov nr. 335 af 18 maj 2005 om
ændring af lov om folkeskolen (Mere frit skolevalg inden for
og over kommunegrænser), foretages følgende
ændring: |
§ 2 Stk. 1-2.
--- Stk. 3.
Undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af
loven senest i folketingsåret 2007/08. | | 1. I § 2, stk.
3, ændres »2007/08« til:
»2011/12«. |
| | | § 2 Loven træder i kraft den 1. august
2008. |