L 14 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Kroatien.

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2007-08 (2. samling)

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-11-2007

Lovforslag som fremsat

20072_l14_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Kroatien

§ 1. Overenskomst af 14. september 2007 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Kroatien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag 1 til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 27, stk. 1.

Stk. 3. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 27, stk. 2, skal overenskomsten af 19. marts 1981 mellem Kongeriget Danmark og Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, jf. bekendtgørelse nr. 70 af 30. juni 1982, ophøre med at have virkning i forholdet mellem Danmark og Kroatien.

§ 2. En person, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i Kroatien, og som den 31. januar 2008 modtog pension, der efter den i § 1, stk. 3, nævnte overenskomst kun kunne beskattes i Kroatien, fritages for beskatning af denne pension, så længe vedkommende forbliver hjemmehørende i Kroatien. Skattefritagelsen efter 1. pkt. gælder også for andre pensioner, som vedkommende senere modtager, og som efter den nævnte overenskomst kun kunne beskattes i Kroatien.

Stk. 2. Hvis et ægtepar den 28. november 2007 var hjemmehørende i Kroatien, og kun den ene ægtefælle er omfattet af stk. 1, fritages den anden ægtefælle for beskatning af pension, som vedkommende senere modtager, og som efter den i § 1, stk. 3, nævnte overenskomst kun kunne beskattes i Kroatien, så længe ægteparret forbliver hjemmehørende i Kroatien.

§ 3. Loven træder i kraft den 1. marts 2008.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er, at Folketinget skal bemyndige regeringen til at tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Kroatien. Ved lovforslaget gennemføres den nye overenskomsts bestemmelser i Danmark, når betingelserne herfor er opfyldt.

Danmark og Kroatien er i dag omfattet af den dansk-jugoslaviske dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1981. Når den nye overenskomst træder i kraft, ophæves overenskomsten fra 1981, for så vidt angår forholdet mellem Danmark og Kroatien.

Den nye overenskomst er indgået, fordi den gældende overenskomst må anses som utidssvarende.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande har som hovedformål at ophæve international dobbeltbeskatning i forholdet mellem disse lande. Overenskomsten medvirker derved til at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning kan medføre for udviklingen af de økonomiske relationer mellem landene.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst giver således selskaber og personer fra det ene land bedre skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i det andet land - både som følge af at dobbeltbeskatning undgås, og som følge af at der er større klarhed over de skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner.

Den nye overenskomst mellem Danmark og Kroatien medfører den ændring, at udbetalinger fra en privat pensionsordning i fremtiden kan beskattes i den stat, hvorfra de udbetales, når denne stat tidligere har givet skattebegunstigelse vedrørende indbetalinger til ordningen. Efter den gældende overenskomst kan private pensioner kun beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende.

For at undgå usikkerhed for pensionister, som allerede bor i Kroatien, foreslås en overgangsordning, så disse personer forbliver fritaget for dansk beskatning af privat pension i samme omfang som hidtil.

Overgangsreglens skæringsdag er principielt fremsættelsen af dette lovforslag for at begrænse virkningerne til de personer, som på grundlag af de gældende regler er flyttet til Kroatien. Det er en betingelse, at de pågældende er begyndt at modtage privat pension senest den 31. januar 2008.

2. Baggrunden for dobbeltbeskatningsoverenskomsten og dens indhold

En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande har som hovedformål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at begge lande beskatter en person eller et selskab af den samme indkomst. Det sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i det ene land, modtager indkomst fra det andet land.

Både Danmark og Kroatien beskatter som hovedregel efter globalindkomstprincippet. Det betyder, at en person eller et selskab, som er hjemmehørende i Danmark (henholdsvis Kroatien), er fuldt skattepligtig til Danmark (henholdsvis Kroatien), dvs. skattepligtig af samtlige sine indkomster, uanset hvorfra i verden de hidrører.

Samtidig har begge lande regler om begrænset skattepligt for personer og selskaber, der ikke er fuldt skattepligtige i det pågældende land, men modtager indkomst fra kilder i dette land.

Hvis eksempelvis en person eller et selskab, som er hjemmehørende i Kroatien, modtager indkomst fra kilder i Danmark, vil Danmark beskatte denne indkomst, såfremt de danske regler om begrænset skattepligt er opfyldt. Imidlertid vil modtageren også være skattepligtig af den pågældende indkomst i Kroatien (globalindkomstprincippet), og der vil hermed foreligge et tilfælde af dobbeltbeskatning. Tilsvarende gælder, hvis indkomsten hidrører fra Kroatien og modtages i Danmark.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kroatien skal hindre denne dobbeltbeskatning, og det formål kan kun opnås ved, at den ene eller den anden stat eller begge stater nedsætter den beskatning, som skulle ske efter den interne skattelovgivning, hvis der ikke var en overenskomst.

Overenskomsten har derfor en række regler (artikel 6 - 21) vedrørende forskellige typer indkomster, som angiver, hvornår Danmark henholdsvis Kroatien kan beskatte indkomst, som en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten). For kildestaten er der tale om, at denne stat indskrænker eller helt frafalder sin begrænsede skattepligt på indkomst, som oppebæres af en modtager i den anden stat. For bopælsstaten kan der ligeledes være tale om begrænsninger i denne stats ret til at beskatte en person eller et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, af indkomst fra den anden stat, ligesom bopælsstaten skal anvende den metode for lempelse af dobbeltbeskatning, som overenskomsten foreskriver, jf. nedenfor.

Det bemærkes, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv medfører, at der sker dansk beskatning. Hvis Danmark skal beskatte en indkomst, som betales til eller modtages fra Kroatien, skal der være hjemmel til dette såvel i den interne danske skattelovgivning som i overenskomsten. Selv om Danmark efter overenskomsten har beskatningsretten til en bestemt type indkomst, sker der kun dansk beskatning af den pågældende indkomst, i det omfang der er hjemmel i de danske skatteregler til at beskatte indkomsten.

Udover bestemmelser om fordeling af beskatningsretten har overenskomsten en bestemmelse om, hvordan de to stater skal lempe for dobbeltbeskatning (artikel 22). Den såkaldte metodebestemmelse angiver, hvordan en stat skal lempe for dobbeltbeskatning, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i denne stat (bopælsstat), modtager indkomst fra den anden stat (kildestaten), og kildestaten kan beskatte indkomsten efter de andre artikler i overenskomsten. Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi overenskomsten ikke hindrer bopælsstaten i at medregne den udenlandske indkomst i sit beskatningsgrundlag, selv om kildestaten har ret til at beskatte denne indkomst.

Lempelsesmetoden for Danmarks vedkommende er credit-metoden. Denne metode medfører for en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark med indkomst fra Kroatien, at hvis dette land efter overenskomsten kan beskatte indkomsten, skal Danmark nedsætte sin skat af indkomsten med den betalte kroatiske skat. Nedsættelsen kan dog ikke være større end den danske skat af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske lempelsesregler, jf. ligningslovens § 33.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har en bestemmelse om proceduren for indgåelse af gensidige aftaler (artikel 24). For det første angår bestemmelsen konkrete tilfælde, hvor en person eller et selskab mener, at pågældende er udsat for beskatning i strid med overenskomsten. Det kan f.eks. skyldes, at de to staters skattemyndigheder har en forskellig fortolkning af overenskomsten. Bestemmelsen giver således de danske myndigheder hjemmel til at anvende en forståelse af udtryk i overenskomsten, der afviger fra forståelsen af udtrykket i intern skatteret, med henblik på at undgå dobbeltbeskatning i den konkrete sag. For det andet giver bestemmelsen hjemmel til indgåelse af gensidige aftaler til løsning af generelle spørgsmål.

Endvidere har overenskomsten en bestemmelse om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger (artikel 25). Efter bestemmelsen skal de danske skattemyndigheder sende oplysninger til de kroatiske skattemyndigheder til brug ved kroatisk beskatning. Om nødvendigt skal de danske myndigheder forinden indhente oplysninger hos personer eller selskaber mv. her i landet, hvilket sker efter skattekontrollovens regler. Tilsvarende skal skattemyndighederne i Kroatien sende (og eventuelt forinden indhente) oplysninger til de danske myndigheder, som så kan anvende disse oplysninger ved skatteligningen her i landet.

Endelig indeholder overenskomsten bestemmelser om ikke-diskriminering (artikel 23), bestemmelser om diplomater (artikel 26), og bestemmelser om ikrafttræden og om opsigelse af overenskomsten (artikel 27 og 28).

Den dansk-kroatiske dobbeltbeskatningsoverenskomst følger i vidt omfang den model til dobbeltbeskatningsoverenskomster, som er udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg. OECD-modellen er dog ikke bindende for de stater, der er medlem af OECD. I praksis ses mange afvigelser fra modellen i de overenskomster, som de forskellige stater har indgået.

3. Ændringer i forhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst

Den vigtigste ændring vedrører beskatningsretten til privat pension (overenskomstens artikel 18).

Efter den gældende overenskomst kan social pension (og andre sociale ydelser) samt tjenestemandspension beskattes i den stat, hvorfra den udbetales. Andre pensioner mv., herunder udbetalinger fra private pensionsordninger, kan kun beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende.

Den ny overenskomst medfører som udgangspunkt, at alle pensioner kan beskattes i den stat, hvorfra de udbetales. Der sker i princippet ingen ændringer for social pension (og andre sociale ydelser) samt tjenestemandspensioner. Andre pensioner mv. - dvs. i praksis især privat pension - kan i fremtiden beskattes i den stat, hvorfra de betales (kildestaten), når indbetalinger til pensionsordningen tidligere har været fradragsberettigede (eller på anden måde skattebegunstigede) i denne stat.

Baggrunden for ændringen er, at det er dansk forhandlingspolitik at opnå så stor grad af kildestatsbeskatning for pensioner som muligt.

For de private pensionsordningers vedkommende er begrundelsen, at Danmark gennem hele opsparingsfasen har båret et skattefradrag for indbetalingerne. Det bør modsvares af dansk beskatning af udbetalingerne, uanset om modtagerne er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet.

De danske sociale pensioner mv. er fastsat på et sådant niveau, at de kan rumme almindelig dansk beskatning (»bruttoficering«). Hvis den anden stat har lav beskatning af sociale pensioner, og der ikke sker dansk beskatning, vil resultatet blive, at danske pensionister i denne stat opnår en nettopension over det tilsigtede.

Lovforslagets § 2 har dog en overgangsordning, så pensionister, som allerede på tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse var hjemmehørende i Kroatien, fortsat ikke skal beskattes i Danmark af deres pension.

Overgangsordningen har til formål at undgå, at den nye overenskomst får for store økonomiske virkninger for disse pensionister, idet de pågældende på grund af alder mv. kan have svært ved at flytte, hvis de vil undgå virkningerne af de ændrede regler.

Den nye overenskomst medfører også en ændring af en stats ret til at beskatte udbytte, som udloddes af et selskab i denne stat (kildestaten) (artikel 10). Efter den gældende overenskomst kan kildestaten beskatte udbyttet, men skatten må højst være 15 pct. af udbyttets bruttobeløb, dog højst 5 pct. af bruttobeløbet, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 25 pct. af stemmerne i det udloddende selskab. Efter den nye overenskomst kan kildestaten fortsat beskatte udbyttet, men skatten må højst være 10 pct. af udbyttets bruttobeløb, dog højst 5 pct., hvis den retmæssige ejer er et selskab, der ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udloddende selskab, eller hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse mv.

Den gældende overenskomst medfører, at renter kun kan beskattes i den stat, hvor modtageren af renterne er hjemmehørende (bopælsstaten). Efter den ny overenskomst kan renter også beskattes i den stat, hvorfra de betales (kildestaten), men skatten må højst udgøre 5 pct. af renternes bruttobeløb (artikel 11). Bopælsstaten kan fortsat beskatte renterne, men i så fald skal bopælsstatens skat af renterne nedsættes med kildestatens skat.

Den nye overenskomst omfatter alene indkomstskatter, mens den gældende overenskomst omfatter indkomst- og formueskatter. Ændringen har ikke nogen særlig praktisk betydning, idet hverken Danmark eller Kroatien har generel formueskat.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

De væsentligste ændringer ved overenskomsten, hvad angår dansk beskatning, vedrører beskatningen af pensionsudbetalinger, udbytter og renter.

Med den nye overenskomst skal personer, der fremover bosætter sig i Kroatien, betale dansk skat af udbetalinger fra private pensionsordninger i Danmark, hvis betingelserne i artikel 18 er opfyldt. Nuværende danske pensionister i Kroatien får dog ikke ændret beskatningen af deres pensioner.

Den ny overenskomst medfører desuden, at kildestaten må beskatte udbytter, der er udloddet i denne stat, med højst 10 pct. af udbyttets bruttobeløb, dog højst 5 pct., hvis den retmæssige ejer er et selskab, der ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udloddende selskab, eller hvis den retmæssige ejer er en pensionskasse mv. Tidligere kunne udbyttet beskattes med 15 pct. i kildestaten.

Herudover medfører den ny overenskomst, at renter kan beskattes i kildestaten med højst 5 pct. af renternes bruttobeløb. Efter den gældende overenskomst kan renter kun beskattes i bopælsstaten.

Omfanget af udbytte- og rentebetalinger mellem Danmark og Kroatien er af meget begrænset omfang, ligesom der er få danske pensionister i Kroatien. Samlet set skønnes ændringerne i den ny overenskomst derfor ikke at have provenuvirkning af betydning for stat og kommuner. Der vil ikke være provenuvirkning for regionerne.

5. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser af betydning for erhvervslivet, og det har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Lovforslaget har ikke været sendt i høring.

11. Sammenfattende skema

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen af betydning	Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen af betydning	Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter lovforslagets § 1, stk. 1, bemyndiges regeringen til at tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kroatien. Overenskomsten er optaget som bilag til den foreslåede lov, og dens bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de to staters regeringer skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Det vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er vedtaget.

§ 1, stk. 2, medfører, at overenskomsten træder i kraft 30 dage efter, at begge lande har modtaget underretning om, at de nationale juridiske betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt, og den finder anvendelse fra og med det følgende indkomstår, jf. overenskomstens artikel 27.

§ 1, stk. 3, medfører, at fra samme dato vil den hidtil gældende dansk-jugoslaviske overenskomst ophøre med at have virkning i forholdet mellem Danmark og Kroatien.

De enkelte artikler i den dansk-kroatiske dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser:

Artikel 1. Personer omfattet af overenskomsten

Overenskomsten omfatter fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende (dvs. fuldt skattepligtige) i en eller begge stater.

Artikel 2. Skatter omfattet af overenskomsten

Overenskomsten skal anvendes på skatter på indkomst, der udskrives af en af de to stater eller dens lokale myndigheder. Artiklen har en definition af de omfattede skatter og opregner typiske eksempler på disse skatter.

Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om skatterne pålignes af staten eller kommunerne. Sociale bidrag anses ikke som en skat.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster gælder typisk i mange år, så en overenskomsts lister over omfattede skatter kan være forældet.

Artikel 2 bestemmer derfor også, at overenskomsten omfatter alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der senere pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter ved underskrivelsen.

Artikel 3. Almindelige definitioner

Artiklen definerer en række generelle begreber, der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten har den anførte betydning.

Der er en definition af de kontraherende stater. Færøerne og Grønland er specifikt udelukket fra definitionen af Danmark, da skatteområdet er et hjemmestyreanliggende for disse dele af riget.

Det er vigtigt at bemærke, at ved anvendelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst kan udtrykket person både omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted

Artiklen fastsætter, hvornår en person anses for at være (skattemæssigt) hjemmehørende i en af de to stater. Udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, betyder en person, der er (fuldt) skattepligtig til denne stat på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignede kriterium.

Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i begge stater efter disses interne lovgivning (»dobbeltdomicil«) , f.eks. hvis den pågældende ejer bolig i de to stater. Stk. 2 og stk. 3 opstiller en række kriterier for løsning af dette problem. Det er nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den pågældende person i en sådan situation er hjemmehørende i overenskomstens forstand, den såkaldte bopælsstat. Dette er nemlig afgørende for beskatningsrettens fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og kildestaten). En person kan i overenskomstens forstand aldrig være hjemmehørende i mere end én stat.

Artikel 5. Fast driftssted

Artiklen fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat, er af et sådant omfang, at den skal anses for at udgøre et fast driftssted.

Baggrunden er artikel 7, som bestemmer, at et foretagendes fortjeneste kun kan beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende (bopælsstaten). Men hvis foretagendet udøver virksomhed gennem et fast driftssted i den anden stat (kildestaten), kan denne stat beskatte foretagendet af den fortjeneste, som det har opnået gennem driftsstedet.

»Fast driftssted« betyder et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves. Det omfatter især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Bygge- eller anlægsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 12 måneder. Intern dansk skatteret medfører, at hvis et udenlandsk foretagende har et bygge- og anlægsarbejde her i landet, er der et fast driftssted allerede fra første dag, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Overenskomstens 12-månedersfrist er et gensidigt afkald på beskatning i kildestaten af indkomst ved bygge- og anlægsarbejder af en begrænset varighed. Sådan indkomst kan kun beskattes i bopælsstaten.

Som ovenfor nævnt vil en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes, altid udgøre et fast driftssted. Efter artikel 5, stk. 4, gælder, at boreplatforme, anlæg eller skibe, der anvendes ved efterforskning af naturforekomster - men ikke ved den efterfølgende udvinding af sådanne - kun udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 12 måneder. Det er ikke muligt for forbundne foretagender at omgå dette ved at arrangere sig sådan, at det ene foretagende foretager efterforskning i f.eks. ni måneder, hvorefter det andet foretagende fortsætter arbejdet de følgende ni måneder. I sådanne tilfælde lægges perioderne sammen. OECD-modellen indeholder ikke bestemmelser om en sådan 12-månedersfrist for efterforskning efter naturforekomster.

Artikel 5, stk. 5, fastslår, at opretholdelse af forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens stk. 6 og 7 omhandler spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem en agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en uafhængig repræsentant ikke udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn. Der vil dog ikke foreligge fast driftssted, hvis repræsentantens virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant, som ikke er ansat som lønmodtager hos fuldmagtsgiveren, men som har fuldmagt til at forpligte denne, medfører efter de danske skatteregler ikke, at fuldmagtsgiveren får fast driftssted i Danmark. En sådan sælger i Danmark vil efter overenskomsten udgøre et fast driftssted for en kroatisk fuldmagtsgiver, men efter intern lovgivning udnytter Danmark ikke denne beskatningsret.

Endelig fastslås i stk. 8, at det forhold, at et moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom

Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Stk. 1 fastslår den hovedregel, at et foretagendes fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende (bopælsstaten), medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i den anden stat (kildestaten). Er dette tilfældet, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.

Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 7 fastslår, at hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse artikler.

Artikel 8. Fortjeneste ved international trafik

Et rederis eller luftfartsselskabs fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik kan kun beskattes i den stat, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse.

Det samme gælder for fortjeneste ved udlejning af skibe og fly med besætning og, såfremt visse betingelser er opfyldt, fortjeneste ved udlejning af skibe og fly uden besætning.

På samme måde kan et foretagendes fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere, der anvendes til transport af varer i international trafik, kun beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Artikel 9. Indbyrdes forbundne foretagender

Artiklen knæsætter det såkaldte »arms længde princip» for transaktioner mellem forbundne foretagender, f.eks. hvis et moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den anden stat handler med hinanden på andre vilkår end de, der gælder i et frit marked. I så fald kan de to stater foretage en regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, så indkomsten fastsættes, som den ville have været, hvis selskaberne havde handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.

Artikel 10. Udbytte

Udbytter kan beskattes i modtagerens bopælsstat. Udbytterne kan også beskattes i den stat, hvor det udbytteudloddende selskab er hjemmehørende (kildestaten). Men der gælder følgende begrænsninger på kildestatens beskatningsret, hvis den retmæssige ejer af udbytterne er hjemmehørende i den anden stat, jf. stk. 2.

Kildestaten kan beskatte udbyttet med højst 10 pct. af dets bruttobeløb. Kildestatens beskatning kan dog højst være 5 pct., hvis ejeren er et selskab, som ejer mindst 25 pct. af det selskab, der har udloddet udbyttet. Desuden kan kildestatens beskatning højst være 5 pct., hvis ejeren er en pensionskasse eller lignende institution, som er skattemæssigt godkendt i den anden stat.

Begrænsningerne i kildestatens beskatningsret gælder dog ikke for udbytte, som indgår i indkomsten i et fast driftssted eller et fast sted i denne stat, når den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller det faste sted. I så fald skal udbyttet beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv, jf. artikel 10, stk. 4. Fast driftssted er defineret i artikel 5, mens fast sted er omtalt i bemærkningerne til artikel 14 nedenfor.

En stat kan ikke beskatte et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i den førstnævnte stat, jf. stk. 5. Dog kan en aktionær bosiddende i den førstnævnte stat naturligvis beskattes af sin del af udbyttet.

Artikel 11. Renter

Renter kan både beskattes i den retmæssige ejers bopælsstat, jf. stk. 1, og i den stat, hvorfra de hidrører, men kildestatens skat må højst være på 5 pct. af renternes bruttobeløb, jf. stk. 2.

Begrænsningerne i kildestatens beskatningsret gælder dog ikke for renter af fordringer, der har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted i denne stat. De beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv efter artikel 14, jf. artikel 11, stk. 4.

Artikel 12. Royalties

Royalties kan både beskattes i den retmæssige ejers bopælsstat, jf. stk. 1, og i den stat, hvorfra beløbet hidrører, men kildestatens skat må højst være på 10 pct. af royaltyens bruttobeløb, jf. stk. 2.

Begrænsningerne i kildestatens beskatningsret gælder dog ikke for royalties af rettigheder, der har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted i denne stat. De beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 eller som indkomst ved frit erhverv efter artikel 14, jf. artikel 12, stk. 4.

Artikel 13. Kapitalgevinster

Fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom kan beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende. På samme måde kan fortjeneste ved afståelse af rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted eller et fast sted - eller af det faste driftssted eller faste sted som sådant - beskattes i den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der er anvendt i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan kun beskattes i den stat, hvor det pågældende rederi eller luftfartsselskab er hjemmehørende. Tilsvarende gælder ved salg af containere.

Fortjeneste ved afhændelse af aktier kan kun beskattes i den stat, hvor afhænderen er hjemmehørende. Der er dog en regel om, at hvis værdien af aktier i et selskab for mindst 50 pct.'s vedkommende hidrører fra fast ejendom, som er beliggende i en stat, kan fortjeneste ved afhændelse af disse aktier beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Reglen skal hindre, at beskatning af fortjeneste på fast ejendom omgås ved, at fast ejendom ejes gennem et selskab i stedet for at være ejet direkte.

Artikel 14. Frit erhverv

Artiklen omfatter fortjeneste ved udøvelse af frit (liberalt) erhverv af selvstændig karakter som f.eks. virksomhed som læge, tandlæge, advokat, revisor, arkitekt eller ingeniør.

Indkomst, som en fysisk person opnår ved udøvelse af frit erhverv, kan som hovedregel kun beskattes i personens bopælsstat.

Sådan indkomst kan imidlertid også beskattes i den anden stat (kildestaten), hvis personen har et fast sted i den anden stat, som til stadighed står til rådighed for udøvelse af denne virksomhed. I så fald kan kildestaten beskatte personen af så stor en del af indkomsten, der kan henføres til det faste sted.

Begrebet fast sted er ikke defineret i overenskomsten (i modsætning til fast driftssted). Normalt vil et fast sted forudsætte, at der er en lokalitet, hvor kunder kan henvende sig, f.eks. en klinik, tegnestue eller lignende.

Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold

Hvis en person, der er hjemmehørende i den ene stat, udfører lønarbejde i den anden stat, kan denne anden stat (kildestaten) beskatte indkomsten for arbejdet, som er udført i denne stat. Kildestaten kan dog ikke beskatte denne indkomst, hvis lønmodtageren opholder sig i kildestaten i højst 183 dage i en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår, og lønnen betales af eller for en arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i kildestaten, og lønnen ikke påhviler et fast driftssted eller fast sted, som arbejdsgiveren har i kildestaten, jf. stk. 1 og 2. Alle tre betingelser skal være opfyldt.

Det er således kun Danmark, der kan beskatte en lønmodtager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af sin dansk arbejdsgiver udsendes til arbejde i Kroatien i op til 183 dage i en 12-månedersperiode, af lønindkomsten for dette arbejde, når denne er betalt af den danske arbejdsgiver. Men hvis lønnen vedrører arbejdsgiverens faste driftssted eller faste sted i Kroatien, kan denne stat dog også beskatte lønindkomsten.

Lønindkomst ved arbejde om bord på skibe og fly i international trafik kan beskattes i den stat, hvor det pågældende rederi eller luftfartsselskab er hjemmehørende, jf. artikel 15, stk. 3.

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk

Kunstnere og sportsfolk kan beskattes i den stat, hvor de udøver deres virksomhed. Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, typisk et selskab.

Hvis kunstnere eller sportsfolk, der er hjemmehørende i den ene stat, optræder i den anden stat under et besøg, som i væsentlig grad er støttet af offentlige midler fra en af de to stater, kan indkomsten kun beskattes i kunstnerens eller sportsudøverens bopælsstat.

Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte udenlandske kunstnere på optræden i Danmark, med mindre opholdet eller arbejdet er af en sådan karakter, at der bliver tale om skattepligt efter de almindelige regler, jf. bemærkningerne til artikel 15.

Artikel 18. Pensioner

Sociale ydelser, dvs. især sociale pensioner, og andre offentlige ydelser kan beskattes i den stat, hvorfra de udbetales (kildestaten), jf. stk. 1.

Private pensioner og lignende vederlag kan som udgangspunkt kun beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende. Private pensioner mv. kan dog også beskattes i den stat, hvorfra de udbetales, hvis denne kildestat i opsparingsfasen har givet fradrag for indbetalingerne til pensionsordningen eller ikke har beskattet en lønmodtager af arbejdsgivers indbetalinger til ordningen.

Artikel 19. Offentlige hverv

Vederlag til offentligt ansatte beskattes som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten), men i den anden stat (bopælsstaten), hvis arbejdet er udført dér og modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke er blevet hjemmehørende i bopælsstaten alene for at påtage sig det pågældende hverv. Artiklen har alene betydning for ambassadepersonale og lignende.

Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i kildestaten. Dog kan de kun beskattes i bopælsstaten, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat.

Artikel 19 gælder dog ikke vederlag eller pension i forbindelse med staters udøvelse af erhvervsvirksomhed, jf. stk. 3. I så fald anvendes bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18.

Artikel 20. Studerende

Stipendier og lignende til studerende og erhvervspraktikanter kan kun beskattes i kildestaten.

Artikel 21. Andre indkomster

Indkomster, der ikke er omhandlet andre steder i overenskomsten, kan kun beskattes i bopælsstaten, undtagen når indkomsten oppebæres gennem et fast driftssted eller fast sted i den anden stat.

Artikel 22. Metoder til forhindring af dobbeltbeskatning

Den såkaldte metodebestemmelse angiver den fremgangsmåde, som en stat skal anvende, når en person, der er hjemmehørende i denne stat, modtager indkomst fra den anden stat, og den anden stat kan beskatte indkomsten efter de andre artikler.

Danmark skal anvende den såkaldte credit-metode som lempelsesmetode, jf. stk. 1. Hvis en person, som er hjemmehørende i Danmark, modtager indkomst fra Kroatien, som efter overenskomstens artikel 6-21 kan beskattes i Kroatien, kan Danmark medregne indkomsten i personens skattepligtige indkomst, men den danske skat skal nedsættes med det mindste af to beløb, nemlig

- den skat, der er betalt i Kroatien, eller

- den del af den danske skat, der falder på indkomsten fra Kroatien.

Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler, jf. ligningslovens § 33.

Hvis en person i Danmark modtager kroatisk indkomst, som efter overenskomsten kun kan beskattes i Kroatien, anvendes metoden eksemption med progressionsforbehold. Det betyder, at den danske skat nedsættes med den del, der forholdsmæssigt falder på den kroatiske indkomst, uanset størrelsen af den kroatiske skat. Den kroatiske indkomst indgår altså i det danske beskatningsgrundlag og får således progressionsvirkning for beskatningen som helhed - heraf udtrykket »progressionsforbehold«.

Samme lempelsesmetode anvendes ved lempelse for udenlandsk lønindkomst, jf. ligningslovens § 33A.

Når Kroatien er bopælsstat, skal credit-metoden også anvendes som lempelsesmetode, jf. stk. 2.

Artikel 23. Ikke-diskriminering

De to stater må ikke diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette gælder både for fysiske og juridiske personer. Reglen gælder også, selv om den pågældende ikke er hjemmehørende i en af de to stater. En stat er dog ikke forpligtet til at give personer, som er hjemmehørende i den anden stat, de samme personlige skattemæssige fordele, som den under hensyn til forsørgerpligt eller lignende indrømmer til personer, der er hjemmehørende i staten, jf. stk. 3.

Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder ikke alene i forhold til de skatter, der er omfattet af overenskomsten, men i forhold til skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 24. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de to stater, mener sig udsat for en beskatning i strid med overenskomsten. De to staters kompetente myndigheder skal søge at løse vanskeligheder ved anvendelsen af overenskomsten.

Overenskomsten pålægger imidlertid ikke de to staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis finder myndighederne dog i de fleste tilfælde frem til en løsning, som er acceptabel for alle parter.

Overenskomstens artikel 24 og vedtagelsen af dette lovforslag giver hjemmel til, at de danske kompetente myndigheder kan indgå aftaler med de kroatiske kompetente myndigheder til løsning af problemer i konkrete sager, jf. omtalen i de almindelige bemærkninger.

Artikel 25. Udveksling af oplysninger

Artiklen pålægger generelt de to staters kompetente myndigheder at udveksle oplysninger, som er nødvendige for, at overenskomstens bestemmelser eller de to staters interne skattelovgivning kan føres ud i livet, dvs. at skatteligningen kan foretages korrekt. Pligten til informationsudveksling gælder for skatter af enhver art, som pålignes af de to stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt beskatningen ikke vil være i strid med overenskomsten. Der skal således udveksles oplysninger til brug ved påligningen af såvel statslige som kommunale skatter i Danmark og tilsvarende ved påligningen af de statslige, regionale og lokale skatter, der eksisterer i Kroatien.

Betegnelsen »skatter af enhver art« omfatter ikke alene direkte skatter, men også indirekte skatter (moms, punktafgifter mv.). På dette grundlag kan Danmark og Kroatien således også udveksle oplysninger til brug ved f.eks. momsopkrævning.

Det er ikke nogen betingelse for udvekslingen af oplysninger, at den pågældende person er hjemmehørende i Danmark eller Kroatien. De to stater kan f.eks. udveksle oplysninger til brug for dansk beskatning af en person, som er hjemmehørende i et tredjeland, men som har et fast driftssted her i landet.

Oplysninger kan udveksles på flere forskellige måder. For det første kan oplysninger udveksles efter anmodning. Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Kroatien i en given situation har grund til at formode, at skattemyndighederne i den anden stat kan fremskaffe oplysninger, som er nødvendige for skatteligningen, kan myndighederne i den ene stat anmode myndighederne i den anden om at fremskaffe oplysninger til brug for den konkrete sag. Myndighederne i den anden stat har pligt til om muligt at fremskaffe de pågældende oplysninger. Det er dog en forudsætning, at myndighederne i den anmodende stat selv har gjort, hvad de kunne for at fremskaffe oplysningerne.

En anden måde er spontan udveksling af oplysninger. Hvis skattemyndighederne i Danmark eller Kroatien kommer i besiddelse af oplysninger, som de skønner kan være nødvendige for skattemyndighederne i den anden stat, kan disse oplysninger videresendes til myndighederne i den anden stat, selv om de ikke har anmodet om dem.

En tredje mulighed er, at skattemyndighederne i en stat systematisk sender oplysninger til den anden stats myndigheder om f.eks. betalinger af rentebeløb til personer, som er hjemmehørende i den anden stat.

Der er ikke i artiklen regler for, om udvekslingen af oplysninger skal foregå på den ene eller den anden måde eller i en kombination af flere måder. Der er heller intet til hinder for, at de to staters skattemyndigheder kan foranstalte fælles undersøgelser i konkrete sager, undersøgelser målrettet mod særlige erhvervsgrene mv.

En stat har dog ikke pligt til at give oplysninger eller udføre forvaltningsakter i strid med dens lovgivning eller praksis, eller give oplysninger, som røber forretningshemmeligheder eller strider mod almene interesser.

En stat skal behandle oplysninger, som den har modtaget fra den anden stat, som fortrolige.

Artikel 26. Diplomater m.fl.

Overenskomsten berører ikke skattemæssige begunstigelser for diplomater m.fl.

Artikel 27. Ikrafttræden

De to staters regeringer skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Overenskomsten træder i kraft 30 dage efter, at begge lande har modtaget underretning herom, og den finder anvendelse fra og med det næstfølgende indkomstår.

Den dansk-jugoslaviske dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1981, som hidtil har været gældende mellem Danmark og Kroatien, ophører med at have virkning for forholdet mellem de to stater fra og med det tidspunkt, hvor den nye overenskomst træder i kraft.

Artikel 28. Opsigelse

Overenskomsten har virkning på ubestemt tid, men den kan efter fem år opsiges med et varsel på seks måneder til udgangen af et kalenderår.

Til § 2

Det foreslås, at personer, som på datoen for fremsættelsen af lovforslaget var hjemmehørende i Kroatien, og som den 31. januar 2008 modtog dansk privat pension, som efter den gældende overenskomst kun kunne beskattes i Kroatien, fortsat fritages for dansk beskatning af denne indtægt.

Skæringsdatoen for betingelsen om at modtage pension er sat til 31. januar 2008. Baggrunden er, at personer, som ved lovforslagets fremsættelse var hjemmehørende i Kroatien, kan være forhindret i at begynde at modtage pension på dette tidspunkt, fordi de har indbetalt til den pågældende ordning i 2007. Pensionsbeskatningsloven tillader nemlig ikke udbetalinger fra visse pensionsordninger i et år, hvis der er sket indbetaling til ordningen i samme år.

Overgangsreglen omfatter altså ikke efterløn, sociale pensioner og ydelser samt tjenestemandspension, som udbetales her fra landet, idet Danmark allerede i dag beskatter personer, hjemmehørende i Kroatien af disse indtægter i overensstemmelse med den gældende overenskomst.

Såfremt en person er omfattet af overgangsreglen, skal vedkommende person også fritages for dansk beskatning af anden privat pension, som først påbegyndes udbetalt senere.

Skattefritagelsen gælder, så længe pensionisten forbliver hjemmehørende i Kroatien. Ved flytning til Danmark eller et andet land bortfalder skattefritagelsen med virkning for fremtidige pensionsudbetalinger.

Der kan være tilfælde, hvor et ægtepar var hjemmehørende i Kroatien ved lovforslagets fremsættelse og kun den ene ægtefælle modtog dansk privat pension den 31. januar 2008 og dermed omfattet af overgangsreglen. Stk. 2 medfører, at i så fald vil den anden ægtefælle også blive fritaget for beskatning under samme betingelser som nævnt i stk. 1, når denne begynder at modtage sin pension. Fritagelsen gælder, så længe ægteparret forbliver hjemmehørende i Kroatien.

Til § 3

Efter lovforslagets § 3 træder loven i kraft den 1. marts 2008.

Til § 4

Efter lovforslagets § 4 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Skattespørgsmål hører under det færøske landsstyres og det grønlandske hjemmestyres kompetence, jf. § 2 i lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Landsstyre, og § 4 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre.

Den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst vil således ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet.

Bilag 1

OverenskomstmellemKongeriget DanmarkogRepublikken Kroatientil undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindringaf skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Kongeriget Danmark og Republikken Kroatien,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Personer omfattet af overenskomsten

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

Skatter omfattet af overenskomsten

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter på indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende stat eller dens lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter, der pålægges hele indkomsten eller dele af indkomst, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom, skatter på den samlede lønsum, som betales af foretagender, samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

a)	I Danmark:
	(i)	indkomstskatten til staten;
	(ii)	den kommunale indkomstskat;
	(iii)	den amtskommunale indkomstskat;
(herefter omtalt som »dansk skat«).

b)	I Kroatien:
	(i)	skatten på fortjeneste;
	(ii)	indkomstskatten;
	(iii)	den lokale indkomstskat og ethvert andet tillæg opkrævet af en af disse skatter;
(herefter omtalt som »kroatisk skat«).