Forslag
til
Lov om ændring af lov om fiskeri og
fiskeopdræt 1)
(Implementering af habitatdirektiv,
skærpede bøder ved overtrædelser i forbindelse
med erhverv m.v.)
§ 1
I lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf.
lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006, som
ændret ved § 1 i lov nr. 536 af 24. juni 2005, § 66
i lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 317 af 31. marts 2007, og
som ændres ved § 13 i det af Folketinget den 22. maj
2008 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og forskellige andre love. (Implementering
af miljøansvarsdirektivet), foretages følgende
ændringer:
1. I
lovens titel indsættes efter
»fiskeopdræt«: »(fiskeriloven)«.
2. I
fodnoten til lovens titel
indsættes efter »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004 nr. L 143,
side 56)«: », dele af Rådets direktiv nr.
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side
1), som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF
af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368) og
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet)
(EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368.)«
3. I
§ 3 indsættes som nr. 7 :
»7)
Internationalt naturbeskyttelsesområde og arter, for hvilke
et område er udpeget: Område og dertil knyttede arter,
som skal beskyttes ifølge regler fastsat af
miljøministeren i henhold til Rådets direktiv nr.
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) og Rådets
direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af
vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.)«
4. I
overskriften til kapitel 3 og i § 10, stk. 1 og 4, ændres
»på fiskeriets område« fire steder til:
»inden for fiskeri og fiskeopdræt«.
5. I
§ 10, stk. 3, ændres » fiskeriforhold« til:
»fiskeri- og fiskeopdrætsforhold«.
6.
Efter § 10 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 b
Bevaring og beskyttelse m.v. af visse
naturtyper, vilde dyr og planter
§ 10
d. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter regler vedrørende fiskeri og
fiskeriopdrætsaktiviteter omfattet af denne lov for at
undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arterne i
internationale beskyttelsesområder samt forstyrrelse af de
arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser
har betydelige konsekvenser for målsætningerne i
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter.
Stk. 2. Med henblik
på at varetage de i stk. 1 nævnte hensyn træffer
ministeren for fødevarer landbrug og fiskeri endvidere
passende foranstaltninger over for fiskeri og
fiskeriopdrætsaktiviteter omfattet af denne lov, herunder
udstedelse af vilkår eller meddelelse af forbud eller
påbud.
§ 10
e. Tilladelse til fiskeri og fiskeopdrætsaktiviteter
omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne
lov, der må antages i sig selv eller sammen med andre
aktiviteter at kunne påvirke et internationalt
naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal vurderes for
aktivitetens virkning på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne
(miljøkonsekvensvurdering).
Stk. 2.
Miljøkonsekvensvurderingen kan foretages af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri eller af den, der
ansøger om tilladelse til at gennemføre aktiviteten.
Ministeren kan dog afvise at foretage en vurdering, hvis det
på forhånd vurderes, at den ansøgte aktivitet
vil være uforenelig med bevaringsmålsætningerne
for lokaliteten, eller hvis omfanget af det ansøgte projekt
vurderes at være uproportionalt i forhold til omkostningerne
ved en miljøkonsekvensvurdering. Hvis vurderingen ikke
foretages af ministeren, vil en eventuel vurdering, som måtte
blive tilvejebragt af ansøgeren, indgå i grundlaget
for ministerens beslutning om, hvorvidt der kan gives tilladelse
til den ansøgte aktivitet.
Stk. 3. Hvis ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri finder det
nødvendigt, skal miljøkonsekvensvurderingen
gøres til genstand for høring af offentligheden,
myndigheder og organisationer, før det besluttes, om der kan
meddeles tilladelse.
Stk. 4. Tilladelse til
fiskeri og fiskeopdrætsaktiviteter omfattet af denne lov
eller regler fastsat i medfør af denne lov kan kun meddeles,
hvis
1) aktiviteten ikke
skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet
eller
2) væsentlige
samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art,
gør det bydende nødvendigt at gennemføre
aktiviteten og der ikke findes nogen alternativ løsning, jf.
dog § 10 f.
§ 10
f. Hvis en aktivitet omfattet af § 10 e i sig selv
eller sammen med andre aktiviteter vurderes at kunne skade et
særligt bevaringsområde med en prioriteret naturtype
eller en prioriteret art, kan ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kun meddele tilladelse til aktiviteten,
hvis
1) dette er
nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige
sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige
virkninger på miljøet eller
2) andre
væsentlige samfundsinteresser gør
gennemførelsen bydende nødvendig.
Stk. 2. Tilladelse efter
stk. 1, nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse
fra Europa-Kommissionen.
§ 10
g. Når en tilladelse meddeles efter § 10 e, stk.
4, nr. 2, eller § 10 f, stk. 1, fastsætter ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri vilkår om passende
nødvendige kompensationsforanstaltninger. Ministeren
underretter Europa-Kommissionen om, hvilke
kompensationsforanstaltninger der træffes.
§ 10
h. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om
1) meddelelse og
tilladelse til fiskeri og fiskeopdrætsaktiviteter omfattet af
denne lov, herunder om miljøkonsekvensvurderingens indhold
og omfang,
2) underretning og
høring af den berørte offentlighed og de
berørte myndigheder og organisationer vedrørende
miljøkonsekvensvurderinger foretaget i henhold til § 10
e, stk. 2,
3) vilkår og
kompensationsforanstaltninger, som kan knyttes til en tilladelse,
og
4) meddelelse af
påbud med henblik på at undgå væsentlig
forstyrrelse eller forringelse af et bevaringsområde og de
arter, der er knyttet hertil.
§ 10
i. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte, at der, forinden der træffes
afgørelse i medfør af §§ 10 d-10 f, skal
indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en
styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil,
vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.
§ 10
j. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter de regler eller iværksætter de
foranstaltninger, som på baggrund af miljøministerens
overvågning af bevaringsstatus for vilde dyrearter, der er
nævnt i bilag 2, anses for nødvendige for at sikre, at
indsamling i naturen af de pågældende vilde dyrearter
og udnyttelsen heraf er forenelig med opretholdelsen af en
tilfredsstillende bevaringsstatus for disse arter.
Stk. 2. Ministeren kan
træffe afgørelse med henblik på at gøre
undtagelse fra regler fastsat i medfør af stk.1, for at
1) beskytte vilde
dyr og planter og bevare naturtyperne,
2) forhindre
alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning,
skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,
3) sikre hensyn til
den offentlige sundhed og sikkerhed eller andre bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser,
herunder af social og økonomisk art, og hensyn til
væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
4) fremme forskning
og undervisning og
5) genoprette en
bestand og genudsætte eller opdrætte arter, herunder
kunstigt at opformere planter.
Stk. 3. Undtagelse efter
stk. 2 må ikke hindre opretholdelse af den
pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige
udbredelsesområde.«
7.
Overskriften til kapitel 7, afsnit B,
affattes således:
»B. Fiskeritilladelser
(licenser) og puljefiskeri«
8.
Efter § 36 d indsættes:
Ȥ 36
e. Uanset § 36 a, stk. 2, kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, at
en fartøjsejer med sine fangstrettigheder kan indtræde
i et puljefiskeri efter påbegyndelsen af den
13-måneders-periode, som tilladelsen til puljefiskeriet er
givet for, herunder hvis
1) den
pågældende som førstegangsetableret efter regler
udstedt af ministeren har fået tilladelse til at erhverve
kvoteandele fra andre fartøjer eller til at få tildelt
kvoteandele på lånebasis eller
2) den
pågældende fartøjsejer har overtaget sit
fartøj fra en nuværende eller tidligere deltager i det
pågældende puljefiskeri.
Stk. 2. Tilladelse efter
stk. 1 kan kun meddeles, hvis
1) alle deltagere i
det puljefiskeri, der ansøges om tilladelse til at
indtræde i, giver samtykke til den ansøgte
indtræden og
2) der er foretaget
en opgørelse af fangstrettigheder og forpligtelser pr.
indtrædelsesdatoen i det puljefiskeri, der ansøges om
tilladelse til at indtræde i, som kan godkendes af
ministeren.
Stk. 3. Ministeren kan
fastsætte regler om indsendelse af ansøgning om
indtrædelse i puljefiskeri, herunder om dokumentation for
opfyldelse af betingelserne i stk. 1 og 2.«
9.§ 56 affattes således:
Ȥ 56. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri udsteder lystfiskertegn og
fritidsfiskertegn.
Stk. 2. Lystfiskertegn
kan udstedes med en gyldighedsperiode på 1 dag, 1 uge eller
12 måneder. Fritidsfiskertegn kan udstedes med en
gyldighedsperiode på 12 måneder.
Stk. 3. Prisen for
lystfiskertegnet for 12 måneder er 125 kr., for 1 uge 90 kr.
og for 1 dag 30 kr. Med virkning fra den 1. januar 2009 er prisen
for lystfiskertegnet for 12 måneder 140 kr., for 1 uge 100
kr. og for 1 dag 35 kr.
Stk. 4 . Prisen for
fritidsfiskertegnet er 250 kr. Med virkning fra den 1. januar 2009
er prisen for fritidsfiskertegnet 275 kr.
Stk. 5. Ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan under hensyn til pris- og
lønudviklingen fastsætter regler om ændring af
prisen for lystfiskertegn og fritidsfiskertegn.
Stk. 6 . Ministeren kan
fastsætte regler om betalingen for lystfiskertegn og
fritidsfiskertegn, herunder om krav til bevis for betalingen og om
ordningens administration.«
10.§ 57 ophæves.
11.§ 58 affattes således:
Ȥ 58. Bevis for betaling
for lystfiskertegn, fritidsfiskertegn og legitimation skal
medbringes under fiskeri.
Stk. 2. Lystfiskertegn
og fritidsfiskertegn og bevis for betaling heraf er personlige og
må ikke overdrages til andre.«
12.§ 59 ophæves.
13.§ 60 affattes således:
Ȥ 60. Personer, der
udøver lyst- eller fritidsfiskeri, og som ikke efter
anmodning fra kontrolmyndigheden foreviser bevis for betaling samt
legitimation, skal senest 14 dage efter påkrav betale et
beløb. I 2008 udgør beløbet for lystfiskere
500 kr. I 2008 udgør beløbet for fritidsfiskere 1.000
kr. Fra den 1. januar 2009 udgør beløbet 560 kr. for
lystfiskere og 1.100 kr. for fritidsfiskere.
Stk. 2. Hvis lyst- eller
fritidsfiskertegn var betalt, da fiskeriet fandt sted, og bevis
herfor forevises senest 14 dage efter påkrav, skal der
betales et beløb, som i 2008 for lystfiskere udgør 62
kr. og for fritidsfiskere udgør 125 kr. Fra den 1. januar
2009 udgør beløbet 70 kr. for lystfiskere og 137 kr.
for fritidsfiskere.«
14. I
§ 109 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at en
fartøjsfører under erhvervsmæssigt fiskeri er
forpligtet til at medtage en observatør om bord med henblik
på indsamling af data til videnskabeligt brug.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
15.
Efter § 117 a indsættes:
Ȥ 117
b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at en person i forbindelse med
erhvervelse af fisketegn skal oplyse sit cpr-nummer.«
16.
Som bilag 2 til loven indsættes
bilag 1 til denne lov.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
Bilag 1
»Bilag 2
Dyrearter af fællesskabsbetydning, hvis
indsamling i naturen og udnyttelse vil kunne blive genstand for
forvaltningsforanstaltninger
Kun arter relevante i forhold til
loven er medtaget
De arter, der er anført i dette bilag, er angivet enten
ved
1) den
pågældende arts eller underarts navn eller
2) samtlige arter
tilhørende en højere systematisk enhed (taxon) eller
en nærmere angivet del af denne.
PETROMYZONIFORMES
Petromyzonidae
Lampetra fluviatilis
ACIPENSERIFORMES
Acipenseridae
- Alle arter, der ikke er opført i bilag IV i
EF-habitatdirektivet
SALMONIFORMES
Salmonidae
Thymallus thymallus
Salmo salar (kun i ferskvand)
Cyprinidae
Barbus spp. (Forkortelsen »spp.« henviser til
samtlige arter tilhørende denne familie eller
slægt.)
CLUPEIFORMES
Clupeidae
Alosa spp.
ARTHROPODA
CRUSTACEA - DECAPODA
Astacidae
Astacus astacus«
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde
fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103,
side 1), som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side
368) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som
ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20.
november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).