L 135 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. (Provision
af lån til statsinstitutioner og statslige selskaber
m.v.).
Fremsat den 27. marts 2008 af
finansministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om bemyndigelse til
optagelse af statslån
(Provision af lån til
statsinstitutioner og statslige selskaber m.v.)
§ 1
I lov nr. 1079 af 22. december 1993 om
bemyndigelse til optagelse af statslån, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1042 af 17. december 2002, § 21 i
lov nr. 418 af 10. juni 2003 og § 14 i lov nr. 1203 af
27. december 2003, foretages følgende ændringer:
1.§ 2, stk. 1, affattes
således:
»Finansministeren kan yde lån til
statsinstitutioner og statslige selskaber m.v.«
2. I
§ 2 indsættes som
stk. 3-5:
»Stk. 3. For
de i stk. 1 nævnte lån betales en provision til
statskassen på 0,15 pct. p.a. Finansministeren kan bestemme,
at der betales en provision, der er større eller mindre end
0,15 pct. p.a.
Stk. 4. Provisionen
betales en gang om året i hele låneperioden med
virkning fra valørdagen. Provisionen opgøres for
hvert år pr. 31. december.
Stk. 5.
Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om
statens adgang til at yde de i stk. 1 nævnte lån
og om vilkårene herfor, herunder bl.a. vedrørende
betaling af provision.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at fastsætte en
hjemmel for finansministeren til at opkræve en variabel
provision af genudlån. Endvidere foreslås adgangen til
genudlån udvidet til også at omfatte statsinstitutioner
og statslige selskaber m.v., for hvis låntagning der ikke
ydes statsgaranti.
2. Lovforslagets baggrund
Staten kan yde genudlån - det vil sige lån, der
optages af finansministeren, og som derefter genudlånes til
andre statsinstitutioner og statslige selskaber m.v. - med hjemmel
i lov nr. 1079 af 22. december 1993 om bemyndigelse til optagelse
af statslån med senere ændringer (herefter
statslånsloven) og med hjemmel i særlovgivningen
vedrørende de enkelte statsinstitutioner og statslige
selskaber m.v.
Ifølge statslånslovens § 2,
stk. 1, kan finansministeren i det omfang, det anses for
hensigtsmæssigt, yde lån til statsinstitutioner og
statslige selskaber m.v., for hvis låntagning der i henhold
til gældende lovgivning ydes statsgaranti. Ifølge
statslånslovens § 2, stk. 2, må de i
stk. 1 nævnte udlån ikke ydes på bedre
vilkår, end staten selv kan opnå som låntager.
Det er generelt en forudsætning for at yde lån, at
lånevilkårene ikke strider mod EF-traktatens artikler
87-89 om statsstøtte.
Med hensyn til særlovgivningen vedrørende de
enkelte statsinstitutioner og statslige selskaber m.v. kan der
bl.a. henvises til § 14 i lov nr. 1384 af 20. december
2004 om Energinet.dk med senere ændringer, der giver hjemmel
til at yde genudlån til Energinet.dk, § 3 i lov nr.
587 af 24. juni 2005 om en offentlig fond til varetagelse af
statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til
administration af fonden, der giver hjemmel til at yde
genudlån til Nordsøfonden, § 10 i lov nr.
588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S, der giver
hjemmel til at yde genudlån til Holdingaktieselskabet Sund og
Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindelsen og A/S
Øresundsforbindelsen, og §§ 13 og 21 i lov
nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og
Arealudviklingsselskabet I/S, der giver hjemmel til at yde
genudlån til henholdsvis Metroselskabet I/S og
Arealudviklingsselskabet I/S.
Når staten har ydet genudlån til de enkelte
statsinstitutioner og statslige selskaber m.v., har staten og de
enkelte statsinstitutioner og statslige selskaber m.v.
indgået en aftale herom, der har fastlagt vilkårene
herfor.
På den baggrund har staten som hovedregel som et
vilkår betinget sig, at de enkelte statsinstitutioner og
statslige selskaber m.v. - i tillæg til renter m.v. - betaler
en fast årlig (ikke-variabel) provision på 0,15 pct. af
det pågældende låns restgæld pr. 31.
december året før. Det nævnte vilkår har i
hovedsagen tjent to formål: Dels har det nævnte
vilkår haft til formål at lade statskassen få del
i den fordel, der for de enkelte statsinstitutioner og statslige
selskaber m.v. er forbundet med at optage genudlån. Dels har
det nævnte vilkår haft til formål at undgå,
at der kan opstå konflikt med EF-traktatens artikler 87-89 om
statsstøtte.
Finansministeriet finder, at der bør gives
særskilt hjemmel til at opkræve en variabel provision
af genudlån. Der kan herom henvises til bemærkningerne
til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Finansministeriet finder endvidere, at det, med henblik
på at bringe loven i overensstemmelse med de regler for
genudlån, der gælder i henhold til ovennævnte
særlovgivning vedrørende enkelte statsinstitutioner og
statslige selskaber m.v., er hensigtsmæssigt at udvide
adgangen til genudlån til også at omfatte
statsinstitutioner og statslige selskaber m.v., for hvis
låntagning der i henhold til gældende lovgivning ikke
ydes statsgaranti. Der stilles ikke efter særlovgivningen
krav om, at genudlån kræver statsgaranti.
3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der i statslånslovens
§ 2 indsættes bestemmelser, der giver hjemmel til
at opkræve en variabel provision af genudlån. Endvidere
foreslås adgangen til genudlån udvidet til også
at omfatte statsinstitutioner og statslige selskaber m.v., for hvis
låntagning der ikke ydes statsgaranti. De foreslåede
regler omfatter ikke statsgarantier og eksisterende
genudlån.
Med hensyn til lovforslaget henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget - sammenlignet med de nugældende
vilkår for genudlån - vurderes ikke at have
økonomiske og administrative konsekvenser for staten.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for regioner og kommuner.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med
EF-traktatens artikler 87-89 om statsstøtte. Det er ved
lovforslaget forudsat, at provisionssatsen fastsættes
således, at der ikke kan opstå konflikt med
EF-traktatens artikler 87-89 om statsstøtte. Der kan herom
henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
I øvrigt indeholder lovforslaget ingen EU-retlige
aspekter.
9. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos
Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Nationalbank,
Forsvarsministeriet, Færøernes Landsstyre,
Grønlands Hjemmestyre, Justitsministeriet, Kirkeministeriet,
Klima- og Energiministeriet, Kulturministeriet,
Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling, Rigsrevisionen, Skatteministeriet,
Statsministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet,
Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet og
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
10. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser /
mindreudgifter | Negative konsekvenser / merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget skal bl.a. ses i
sammenhæng med EF-traktatens artikler 87-89 om
statsstøtte. Det er ved lovforslaget forudsat, at
provisionssatsen fastsættes således, at der ikke kan
opstå konflikt med EF-traktatens artikler 87-89 om
statsstøtte. I øvrigt indeholder lovforslaget
ingen EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Adgangen til at yde genudlån foreslås udvidet til
også at omfatte statsinstitutioner og statslige selskaber
m.v., for hvis låntagning der ikke i henhold til
gældende lovgivning ydes statsgaranti. Herved vil loven blive
bragt i overensstemmelse med de regler om genudlån, der
finder anvendelse i henhold til særlovgivningen om enkelte
statsinstitutioner og statslige selskaber m.v. (Energinet.dk m.v.,
se ovenfor under de almindelige bemærkninger). Der stilles
således ikke efter særlovgivningen krav om, at
genudlån kræver statsgaranti.
Den foreslåede ændring vurderes ikke p.t. at ville
have nogen praktisk virkning på antallet af genudlån.
På længere sigt vil ændringen have den
konsekvens, at der fremover vil kunne ydes genudlån til nye
institutioner eller selskaber efter de generelle regler i lov om
bemyndigelse til optagelse af statslån, frem for at der i
enkelttilfælde opstår behov for at indsætte
regler i særlovgivningen herom.
I en periode med kraftigt faldende statsgæld kan der ud
fra en statsgældspolitisk synsvinkel være behov for at
øge statslige selskabers incitament til at optage
statslån frem for lån på de finansielle markeder,
idet selskabernes låneoptagelse kan bidrage til opretholdelse
af tilstrækkelig likviditet i de statslige
obligationsudstedelser. Dog vil der kun undtagelsesvis blive givet
mulighed for statslån til statslige virksomheder, der driver
konkurrenceudsat virksomhed, og hvor hensynet til ligestilling
mellem statslige og private virksomheder er væsentligt, og i
givet fald kun således at der ikke opstår konflikt med
EF-traktatens artikler 87-89 om statsstøtte.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i statslånslovens
§ 2 indsættes bestemmelser, der giver hjemmel til
at opkræve en variabel provision af genudlån.
I stk. 3, 1. pkt.,
foreslås det, at der for genudlån - i tillæg til
renter m.v. - betales en provision på 0,15 pct. p.a. I stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at
finansministeren kan bestemme, at der betales en provision, der er
større eller mindre end 0,15 pct. p.a. Bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt., finder anvendelse
både ved etableringen af lånearrangementet og senere i
låneperioden. Bestemmelsen skal bl.a. ses i sammenhæng
med EF-traktatens artikler 87-89 om statsstøtte. Med
bestemmelsen vil det være muligt, at provisionssatsen
fastsættes således, at der ikke kan opstå
konflikt med EF-traktatens artikler 87-89.
Provisionen kan således eksempelvis fastsættes
højere end 0,15 pct. med henblik på at sikre, at et
lån ikke ydes i strid med reglerne om statsstøtte,
eller hvor det i øvrigt vurderes hensigtsmæssigt
på baggrund af en konkret vurdering. Det kunne f.eks.
være i tilfælde, hvor der knytter sig særlige
udgifter til et givent genudlån, eller hvor der vurderes at
være behov for et risikotillæg.
En lavere provision kan eksempelvis, så længe det
ikke skaber konflikt med forbuddet mod statsstøtte,
vælges i tilfælde, hvor særlige institutionelle
forhold taler herfor (kulturinstitutioner, fælles
dansk-udenlandske anlægsprojekter inklusive rent danske
følgeinvesteringer m.v., hvor det følger af
aftalegrundlaget, at der ikke skal opkræves provision), hvor
renten direkte fastsættes på markedsmæssige
vilkår og fjerner behovet for en særskilt provision,
eller hvor en lavere provision i øvrigt fremmer incitamentet
til optagelse af statslån frem for lån optaget på
de finansielle markeder, hvilket kan være relevant i
tilfælde, hvor en statsinstitutions eller et statsligt
selskabs virksomhed ikke er konkurrenceudsat.
I alle sådanne tilfælde må provisionssatsen
fastsættes på baggrund af en konkret vurdering i lyset
af begrundelsen for reguleringen.
Bestemmelsen supplerer dermed de muligheder for at undgå
konflikt med EF-traktatens artikler 87-89 om statsstøtte,
som loven allerede giver mulighed for. Alternativt til en
højere provision kan der således eksempelvis
fastsættes en højere rentesats, ligesom
lånevilkårene i øvrigt kan tilpasses
afhængigt af de konkrete omstændigheder. Stk. 2, hvorefter der ikke må ydes
lån på bedre vilkår, end staten selv kan
opnå som låntager, anses således ikke til hinder
for eksempelvis at fastsætte en højere rente for
lån ydet af staten til statsinstitutioner og statslige
selskaber.
I stk. 4, 1. pkt.,
foreslås det, at provisionen betales en gang om året i
hele låneperioden med virkning fra valørdagen, det vil
sige den dag, hvor beløbet står til modtagerens
disposition. I stk. 4, 2. pkt.,
foreslås det, at provisionen opgøres for hvert
år pr. 31. december. Bestemmelsen vil - for de typiske
tilfælde, hvor låneperioden omfatter minimum to
kalenderår - have den virkning, at der for det første
kalenderår i låneperioden skal betales provision med
virkning fra valørdagen til og med den 31. december, mens
der for det sidste kalenderår i låneperioden skal
betales provision med virkning fra den 1. januar til og med den
sidste dag i låneperioden. For eventuelle mellemliggende hele
kalenderår skal der betales provision med virkning for hele
året.
I stk. 5 foreslås det,
at finansministeren kan fastsætte nærmere regler om
statens adgang til at yde de i stk. 1 nævnte lån
og om vilkårene herfor, herunder bl.a. vedrørende
betaling af provision. Bestemmelsen kan f.eks. anvendes til
fastsættelse af nærmere regler om betaling af renter og
adgang til anvendelse af finansielle instrumenter (swaps,
terminskontrakter m.v.).
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2008, og loven vil dermed alene have virkning for lån, der
ydes efter lovens ikrafttræden. Loven vil således ikke
have virkning for eksisterende lån, der er ydet inden lovens
ikrafttræden.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | 1.§ 2,
stk. 1, affattes således: |
§ 2.
Finansministeren kan i det omfang, det anses for
hensigtsmæssigt, yde lån til statsinstitutioner og
statslige selskaber m.v., for hvis låntagning der i henhold
til gældende lovgivning ydes statsgaranti. | | § 2.
Finansministeren kan yde lån til statsinstitutioner og
statslige selskaber m.v. |
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte udlån må ikke ydes
på bedre vilkår, end staten selv kan opnå som
låntager. | | |
| | | 2. I
§ 2 indsættes som stk. 3-5: |
| | | Stk. 3.
For de i stk. 1 nævnte lån betales en provision
til statskassen på 0,15 pct. p.a. Finansministeren kan
bestemme, at der betales en provision, der er større eller
mindre end 0,15 pct. p.a. |
| | | Stk. 4.
Provisionen betales en gang om året i hele låneperioden
med virkning fra valørdagen. Provisionen opgøres for
hvert år pr. 31. december. |
| | | Stk. 5.
Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om
statens adgang til at yde de i stk. 1 nævnte lån
og om vilkårene herfor, herunder bl.a. vedrørende
betaling af provision. |