L 127 Forslag til lov om kommunal fjernkøling.

Af: Klima- og energiminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 28-03-2008

Fremsat: 28-03-2008

Lovforslag som fremsat

20072_l127_som_fremsat (html)

L 127 (som fremsat): Forslag til lov om kommunal fjernkøling. (Etablering og drift m.v.).

Fremsat den 28. marts 2008 af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

lov om kommunal fjernkøling

Etablering og drift m.v.

 § 1. Kommuner, der helt eller delvist ejer fjernvarmeselskaber, kan etablere og drive fjernkølingsanlæg med henblik på at fremme energieffektiv køling af bygninger.

 § 2. Ved kommunalt fjernkølingsanlæg forstås i denne lov hel eller delvis kommunal virksomhed, der har til formål at levere køling til bygninger, og hvor produktionen af kølet vand primært sker ved brug af fjernvarme og frikøling.

 § 3. Kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling.

 § 4. Kommuner må ikke yde tilskud til eller stille lånegaranti for kommunale fjernkølingsanlæg.

Projektgodkendelse

§ 5. Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kommunale fjernkølingsanlæg eller for udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. Kommunalbestyrelsen kan alene godkende et fjernkølingsprojekt, som fremmer en energieffektiv køling af bygninger.

 § 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter § 5.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om forudsætninger, som kommunalbestyrelsen skal lægge til grund for sin godkendelse af projektforslag for kommunale fjernkølingsanlæg.

Klageadgang m.v.

§ 7. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter § 5 eller efter regler udstedt i henhold til § 6.

Stk. 2. Klage til Energiklagenævnet skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 3. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

§ 8. Ved behandling af klager over afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes Dansk Industri og Landbrugsraadets repræsentanter i Energiklagenævnet af to medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for fjernkølingsvirksomhed. Disse udpeges af klima- og energiministeren.

Stk. 2. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at indhente godkendelse efter § 5.

Stk. 2. I regler, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning



Lovforslaget er en udmøntning af en del af den aftale om den danske energipolitik i årene 2008-2011, som et flertal af Folketingets partier (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance) indgik den 21. februar 2008.


Med forslaget gennemføres således den del af aftalen, som vedrører kommunernes adgang til at etablere og drive fjernkølingsanlæg. Det skal samtidig bemærkes, at regeringen har modtaget henvendelser vedrørende etablering af hjemmel til kommunalt ejede fjernkølingsanlæg. Kommunalt ejede varmeværker har anført, at de har en meget stor ekspertise inden for fjernvarmeområdet, og at dette på mange måder minder om fjernkølingsområdet. Kommunerne har på den baggrund udtrykt ønske om en hjemmel til etablering af fjernkøling.


Aktørerne på markedet forventer, at behovet for køling øges. Et stigende behov for køling hænger blandt andet sammen med, at der anvendes flere elforbrugende apparater (computere m.m.), som afgiver varme. Øget varmetilskud i erhvervsbygninger kan have negative konsekvenser for arbejdsmiljøet, og derfor installeres i stigende omfang kølesystemer. De almindelige kølesystemer (aircondition) er eldrevne og kan installeres uden krav om en energimæssig vurdering af behov og udformning.


Energistyrelsen har i juni 2007 udsendt rapporten "Fjernkøling i Danmark. Potentiale og regulering", der viser, at der kan være fordele ved fjernkøling. Rapporten viser videre, at private kan agere på fjernkølingsområdet. Hvis kommunerne også skal have mulighed for at agere på markedet, skal der etableres et hjemmelsgrundlag herfor. Rapporten viser endvidere, at fjernkøling kan være relevant i større byer og erhvervsparker afhængigt af lokale forhold. Det fremgår desuden af rapporten, at fjernvarmebranchen generelt er positivt indstillet i forhold til at producere fjernkøling.


Europa-Kommissionen har den 23. januar 2008 fremlagt et direktivforslag til fremme af vedvarende energi. Direktivforslaget indeholder blandt andet forslag om, at Danmarks andel af vedvarende energi i forhold til det samlede energiforbrug i 2020 skal udgøre 30 pct. I det omfang fjernkøling baseres på brændsel, der er baseret på vedvarende energi, vil fjernkøling medvirke til Danmarks opfyldelse af direktivet.


 

2. Lovforslagets hovedindhold



Lovforslagets hovedformål er at give kommuner, der helt eller delvist ejer fjernvarmeselskaber, hjemmel til at etablere og drive fjernkølingsanlæg. Efter forslaget skal disse fjernkølingsaktiviteter ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, som skal være økonomisk adskilt fra fjernvarmeaktiviteterne, således at fjernvarmeforbrugerne sikres mod en økonomisk risiko. Private aktører på markedet, f.eks. varmeforsyningsvirksomheder har allerede nu mulighed for at iværksætte fjernkølingsaktiviteter i selvstændige selskaber på kommercielle vilkår.


I lovforslaget er det alene kommunal fjernkølingsvirksomhed, der reguleres. Privat fjernkølingsvirksomhed, hvor en kommune ikke er medejer, reguleres således ikke af dette lovforslag.


Formålet er endvidere at fremme energieffektiv køling af bygninger.


I det omfang fjernkøling giver mulighed for at nyttiggøre energi, som ellers ville gå tabt, kan der være brændselsbesparelser. Fjernkøling giver således ikke anledning til et brændselsforbrug, når der er varme til rådighed fra kollektive varmeforsyningsanlæg, som ikke ville blive nyttiggjort uden absorptionskøleanlægget. Ligeledes vil der ikke være tale om et brændselsforbrug, når fjernkølingen (i perioder) baseres på lokale ressourcer eks. fra havet, havne m.m., når temperaturen i vandet er tilpas lav (dvs. i vinterperioden). Dette betegnes ofte som frikøling og forbedrer energiregnskabet.


Udover absorptionskøling og udnyttelse af frikøling fra eksempelvis havvand, kan en del af kølebehovet i et fjernkølingssystem blive produceret af en stor kompressorenhed, der kan have højere virkningsgrad end mindre enheder hos de enkelte kunder. Den højere virkningsgrad giver da anledning til en elbesparelse, såfremt den øgede effektivitet er højere end tabet ved distributionen. I absorptionsanlæg bruges der i almindelighed elbaserede kompressorer til at varetage spidsbelastningsbehov.


I tillæg til den mulige ressourcebesparelse ved fjernkøling, som er beskrevet ovenfor, vil behovet for køling typisk være størst i de perioder, hvor behovet for opvarmning er mindst. Derfor kan kølebehovet som altovervejende hovedregel dækkes af den eksisterende kapacitet i energisystemet. Dette gælder både for kapaciteten til distribution såvel som produktion af fjernvarme. Eksempelvis kan et kraft-varme-anlæg i dag typisk ikke udnyttes fuldt ud i sommermånederne, hvor varmebehovet er lavt. Da det omvendt er i sommermånederne, at kølebehovet er størst, kan den ledige kapacitet potentielt udnyttes til køling.


I det omfang der opnås en brændselsbesparelse ved fjernkøling, vil CO2-udslippet ligeledes reduceres (forholdet kan ændres som følge af skift mellem brændsler med forskelligt CO2-indhold). CO2-besparelsen vil altovervejende ligge inden for kvoteordningen, da det er elektricitet, der fortrænges med fjernvarme.


Endelig kan der være yderligere miljøfordele, da der vil ske en reduktion af de kølemidler, der anvendes i traditionelle køleanlæg.


Kommunalbestyrelsen skal godkende projekter for etablering af de af loven omfattede anlæg, hvorved det sikres, at energieffektiv køling af bygninger fremmes.


Fjernkøling er ikke en traditionel forsyningsvirksomhed. Markedet forventes at blive præget af relativt få store erhvervskunder og få leverandører. Det skønnes endvidere umiddelbart, at omkostningerne ved leverandørskift - i dette tilfælde overgang fra fjernkøling til individuel elbaseret køling - antagelig vil være relativt begrænsede. Da de kommunale fjernkølingsvirksomheder endvidere skal drives på kommercielle vilkår, vurderes der derfor ikke at være behov for et særligt sektortilsyn. Energitilsynet skal således ikke føre tilsyn med prissætningen for kommunale fjernkølingsvirksomheder. Energitilsynet skal alene i medfør af el- og varmeforsyningslovene føre tilsyn med el- og varmeforsyningsvirksomheder, og dermed at disse ikke krydssubsidierer andre virksomheder, herunder fjernkølingsvirksomheder. Da kommunal fjernkølingsvirksomhed vil være organiseret i selvstændige selskaber, vil disse være omfattet af de almindelige konkurrenceretlige regler, der administreres af Konkurrencestyrelsen.


Efter forslaget skal kommunal fjernkølingsvirksomhed fungere på kommercielle vilkår, da kommercielle fjernkølingsvirksomheder herved ikke vil blive udsat for unfair konkurrence. Det skal i den forbindelse bemærkes, at i varmeforsyningsloven er det gældende princip - hvile-i-sig-selv princippet - ens for både kommunale og private selskaber. Ligeledes er det i elforsyningsloven gældende princip om markedsbaserede priser for elproduktion også ens for både kommunale og private virksomheder. Det er på den baggrund vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt også at lade kommunale og private fjernkølingsanlæg blive reguleret efter ens økonomiske principper.


Kommuner, der stiller kapital til rådighed for fjernkølingsvirksomhed, skal gøre dette på vilkår svarende til vilkår som en privat markedsinvestor ville have stillet. Det indebærer f.eks., at der skal beregnes en rente, der afspejler den risiko, der er forbundet med aktiviteten. Det indebærer også, at kommunen ikke må krydssubsidiere midler eller fordele til fjernkølingsvirksomhed fra anden kommunal virksomhed, da der dermed vil være tale om konkurrenceforvridende støtte.


 

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige



Kommunerne vil skulle foretage godkendelse af de kommunale fjernkølingsprojekter. Det er imidlertid op til den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt der skal etableres fjernkølingsanlæg. Lovforslaget medfører derfor ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne. Kommunal fjernkølingsvirksomhed vil være organiseret i selvstændige selskaber, der vil være omfattet af de almindelige konkurrenceretlige regler, der administreres af Konkurrencestyrelsen. Da det forventes, at der kun vil blive etableret et begrænset antal kommunale fjernkølingsanlæg, skønnes det, at Konkurrencestyrelsens og Energitilsynets ressourceforbrug forbundet med disse anlæg vil være meget begrænset. Det skønnes endvidere, at der vil være tale om et meget begrænset ressourceforbrug for Energiklagenævnet, idet der må forventes ingen eller kun ganske få klager over kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende fjernkølingsprojekter.


Lovforslaget medfører ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for regionerne.


 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.



Lovforslaget ændrer ikke ved erhvervslivets muligheder for at etablere fjernkøling, hvorfor der ikke vil være økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.


 

5. Miljømæssige konsekvenser



Lovforslaget indeholder en mulighed for brændselsbesparelse ved fjernkøling hvorved CO2-udslippet reduceres. CO2-besparelsen vil altovervejende ligge inden for kvoteordningen, da det er elektricitet, der fortrænges med fjernvarme. Eventuelle besparelser vil dog være afhængig af de konkrete lokale forhold, herunder muligheder for integration med det eksisterende fjernvarmesystem samt adgang til frikøling. Endelig kan der være yderligere miljøfordele, da der vil ske en reduktion af de kølemidler, der anvendes i traditionelle køleanlæg.


 

6. Administrative konsekvenser for borgerne



Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


 

7. Forholdet til EU-retten



Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


 

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.



Lovforslaget er [den 18. marts] 2008 sendt i høring hos:


Advokatrådet, Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGG), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Danske Regioner, DONG Energy A/S, Dong E&P, Ejendomsforeningen Danmark, Elsparefonden, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Forskningscenter Risø, Frie Elforbrugere, Fællessekretariatet for Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNGN) og Naturgas Midt-Nord (MN), Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Jydske Grundejerforeninger, KL (Kommunernes Landsforening), Landbrugsraadet, Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft.


Høringen er ved lovforslagets fremsættelse ikke afsluttet.


 

9. Sammenfattende skema



Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser


 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Meget begrænsede udgifter for Konkurrencestyrelsen, Energitilsynet og Energiklagenævnet.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen administrative konsekvenser for kommunerne. Meget begrænsede administrative konsekvenser for Konkurrencestyrelsen, Energitilsynet og Energiklagenævnet.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervslivet får mulighed for at samarbejde med kommunerne om etablering af fjernkølingsanlæg.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder en mulighed for brændselsbesparelse ved fjernkøling hvorved CO2-udslippet reduceres. CO2-besparelsen vil altovervejende ligge indenfor kvoteordningen, da det er elektricitet, der fortrænges med fjernvarme.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1


Lovforslagets hovedformål er at give kommuner, der helt eller delvist ejer et fjernvarmeselskab, hjemmel til at etablere fjernkølingsaktiviteter i selskaber, der skal være økonomisk adskilt fra kommunernes fjernvarmeaktiviteter, således at fjernvarmeforbrugerne sikres mod en økonomisk risiko.


Formålet er endvidere at fremme energieffektiv køling af bygninger. Dette formål sikres opfyldt ved, at kommunalbestyrelsen godkender projektforslaget.


Til § 2

Fjernkøling kan som udgangspunkt ske på to forskellige måder:


1) Ved central produktion af koldt vand og distribution af dette gennem et net som særligt er etableret til formål

2) Ved decentral produktion af det kolde vand, ved hjælp af fjernvarmen, hos den enkelte aftager.



Lovforslaget omfatter situation 1). Hvad angår situation 2), er den omfattet af lovforslaget, såfremt det ikke er den enkelte aftager, der står for drift og vedligehold af anlægget, der producerer det kolde vand, idet dette betragtes som fjernkøling på samme måde, som hvis der sker en central produktion og derpå følgende distribution af det kolde vand.


Såfremt den enkelte aftager i situation 2) selv står for driften og vedligeholdet af anlægget, der producerer det kolde vand, betragtes dette alene som et mersalg af varme fra fjernvarmeværket, og altså ikke som fjernkøling. Det betyder, at denne situation som udgangspunkt ikke er omfattet af lovforslaget.


Efter forslaget forstås ved kommunalt fjernkølingsanlæg i loven hel eller delvis kommunal virksomhed, dvs. at kommunen helt eller delvist kan eje andele i et fjernkølingsselskab, som er omfattet af lovforslaget. Det betyder, at kommuner kan indgå partnerskaber med private om etablering af fjernkøling, hvilket kan bidrage til, at kommunens økonomiske engagement og deraf følgende risiko for tab minimeres. Det bidrager endvidere til at sikre, at kommuner investerer efter et markedsøkonomisk investorprincip.


Til § 3

Efter den foreslåede § 3 skal fjernkølingsaktiviteter udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling, og hvor fjernkølingsaktiviteterne således er økonomisk adskilt fra forsyningsaktiviteterne. Aftaler om levering af ydelser fra fjernvarmeselskabet til fjernkølingsvirksomheden skal ske på kommercielle vilkår.


Endvidere vil fjernkølingsaktiviteter som udgangspunkt ikke kunne udøves i en koncernstruktur, hvori også udøves el- og naturgasforsyningsvirksomhed eller varmefremføringsvirksomhed. Dette skyldes, at kommuner efter varme- og elforsyningslovene ikke uden tilladelse fra klima- og energiministeren må bevare ejerandele i varmefremførings- eller elforsyningsvirksomheder eller koncernstrukturer, hvori indgår eller har indgået varmefremføringsvirksomheder eller elforsyningsvirksomheder, hvis der i de pågældende virksomheder eller koncerner, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Dette indebærer også, at såfremt en kommune ønsker at anvende eksempelvis elmidler til brug for etablering af fjernkølingsanlæg, vil der forinden skulle foretages modregning efter elforsyningslovens modregningsbestemmelser.


Til § 4

Efter den foreslåede § 4 må kommuner ikke yde tilskud eller stille lånegarantier til fjernkølingsanlæg omfattet af § 2. Fjernkølingsvirksomheden finansieres af ansvarlig indskudskapital og ved fremmedkapital. Kommunen har ikke låneadgang til den ansvarlige indskudskapital, men det forudsættes, at selskabet vil kunne optage lån uden konsekvenser for den kommunale låneramme. Selskabets låntagning er således ikke reguleret af de kommunale låneregler.


Til § 5

Kommunalbestyrelsen skal godkende projekter for etablering af kommunale fjernkølingsanlæg.


Kommunalbestyrelsen kan alene godkende fjernkølingsprojektet, såfremt projektet indeholder en energieffektiv køling. Til brug herfor skal der udarbejdes beregninger om energiforbrug, og dokumentationen for beregningerne skal være indeholdt i fjernkølingsprojektet.


Kommunalbestyrelsen skal sikre, at projektforslaget indeholder en energieffektivitetsvurdering af fjernkølingsprojektet, der sammenholder dette med energieffektiviteten for traditionelle individuelle kølingsanlæg. En sådan energieffektivitetsvurdering forudsætter kendskab til energiforbruget i det eller de køleanlæg, som fjernkølingsanlægget skal erstatte. Vurderingen kan eksempelvis foretages ved at sammenholde forbruget af den mængde energi, der bruges af de anlæg som fjernkølingen skal erstatte, med den mængde energi, der skal produceres for, at fjernkølingsanlægget kan levere en tilsvarende mængde køling. I det omfang fjernkøling giver mulighed for at nyttiggøre energi, som ellers ville gå tabt, og hvor der således ikke vil ske et øget brændselsforbrug, kan der ske fradrag for den mængde energi, der ikke giver anledning til et øget brændselsforbrug, eksempelvis frikøling i form af havvand. Ved projektforslag for etablering af fjernkølingsanlæg til nybyggeri skal kommunalbestyrelsen sikre, at projektforslaget indeholder en effektivitetsvurdering af fjernkølingsprojektet, der sammenholder dette med energieffektiviteten for de traditionelle individuelle kølingsanlæg, som skal anvendes, såfremt fjernkølingsanlægget ikke etableres.


Ovennævnte principper finder tilsvarende anvendelse ved større ændringer i eksisterende anlæg.


Det er på indeværende tidspunkt vurderet, at der ikke er behov for at fastsætte præcise regler om, hvorledes kommunalbestyrelsens behandling af projekter for fjernkølingsanlæg skal foretages. Der er efter § 6 mulighed for at fastsætte regler.


Til § 6

Klima- og energiministeren kan efter forslagets stk. 1 fastsætte nærmere regler om proceduren for godkendelse af projektforslaget.


Såfremt der måtte vise sig behov for nærmere regulering af de krav, der skal stilles til et fjernkølingsanlægs energieffektivitet, kan klima- og energiministeren efter forslagets stk. 2 fastsætte nærmere regler på området.


Til § 7

Forslaget angiver Energiklagenævnets funktion. Endvidere omhandler bestemmelsen formelle regler for klagens indgivelse, afskæring af administrativ rekurs, herunder til ministeren, samt frist for indbringelser for domstolene af afgørelser truffet af Energiklagenævnet.


Forslaget svarer til principperne i den gældende varmeforsyningslovs § 26.


Til § 8

Forslagets stk. 1, hvorefter Dansk Industri og Landbrugsraadets repræsentanter i Energiklagenævnet, ved behandling af klager over afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven, erstattes af to medlemmer med særlig sagkundskab inden for fjernkølingsvirksomhed, udpeget af klima- og energiministeren, svarer til den gældende elforsyningslovs § 91.


Forslagets stk. 2, giver Energiklagenævnets formand mulighed for efter aftale med de øvrige nævnsmedlemmer selv at træffe afgørelse i nogle sager eller typer af sager. Bestemmelsen svarer til den gældende elforsyningslovs § 89, stk. 4.


Til § 9

Efter forslaget bliver det muligt med bøde at straffe den, der undlader at indhente godkendelse til etablering af et fjernkølingsanlæg.


Der kan desuden fastsættes straf af bøde efter regler, der udfærdiges i medfør af loven.


Endeligt kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.


Til § 10

Efter forslaget træder loven i kraft den 1. juli 2008.


Til § 11

Efter forslaget gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.