L 123 (som fremsat): Forslag til lov om en
terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet.
Fremsat den 27. marts 2008 af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)
Forslag
til
Lov om en terrorforsikringsordning på
skadesforsikringsområdet
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Der etableres en terrorforsikringsordning.
§ 2.
Loven finder anvendelse på alle direkte tegnende
skadesforsikringsselskaber, der har fået tilladelse af
Finanstilsynet til at drive forsikringsvirksomhed, og som tegner
forsikringer for de risici, der nævnes i § 3.
Stk. 2. Filialer
beliggende i Danmark af skadesforsikringsselskaber med hjemsted i
andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, og som er anmeldt
til at tegne forsikringer i Danmark for de risici, der nævnes
i § 3, kan tilslutte sig terrorforsikringsordningen.
Stk. 3.
Skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, og som er anmeldt til at tegne
forsikringer i Danmark for de risici, der nævnes i § 3,
kan tilslutte sig terrorforsikringsordningen.
§ 3.
Terrorforsikringsordningen omfatter forsikringer, der dækker
nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive (kaldet NBCR)
terrorrisici på bygninger og løsøre, herunder
driftstab, samt på jernbanekøretøjer
(jernbanekasko), motorkøretøjer (motorkasko) og
på skibe (søkasko) i Danmark.
Kapitel 2
Medlemskab, bidragspligt og
terrorforsikringsråd
§ 4.
De forsikringsselskaber, der nævnes i § 2, stk. 1, er
forpligtede til at være medlemmer af
terrorforsikringsordningen og skal betale en årlig
risikopræmie til den danske stat for at få stillet
genforsikringsgarantien til rådighed.
Stk. 2. De
udenlandske skadesforsikringsselskaber, der nævnes i §
2, stk. 2 og 3, og som har tilsluttet sig ordningen, skal ligeledes
betale en årlig risikopræmie til den danske stat for at
få stillet genforsikringsgarantien til rådighed.
§ 5.
Grænsen for, hvornår genforsikringsgarantien
træder i kraft, fastsættes årligt af
økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra
Terrorforsikringsrådet, jf. § 7.
Stk. 2.
Størrelsen af den årlige risikopræmie til den
danske stat, jf. § 4, stk. 1 og 2, udgør ved
ordningens ikrafttræden 0,15 pct. af
genforsikringsgarantien.
Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan ændre
størrelsen af den årlige risikopræmie til den
danske stat, hvis EU-Kommissionen vurderer, at der skal
lægges en anden risikopræmie til grund.
§ 6.
De skadesforsikringsselskaber, som er medlemmer af
terrorforsikringsordningen, jf. § 4, stk. 1 og 2,
skal etablere en fælles juridisk enhed. Den juridiske enhed
skal administrere præmiebetaling til den danske stat,
skadesudbetalinger til medlemmerne samt tilbagebetaling til den
danske stat, jf. kapitel 4. Til brug for sin virksomhed kan den
juridiske enhed kræve alle relevante oplysninger af
medlemmerne af ordningen.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler for den juridiske enheds administration,
aflæggelse af regnskab og revision af
præmiebetalingerne til staten og den statslige
forsikringsgaranti.
Stk. 3. Den
juridiske enhed kan organisere sig i en skadesfordelingspool, hvor
udgifterne til de dækningsberettigede skader, som det enkelte
selskab rammes af, fordeles på alle deltagende selskaber, der
dækker de risici, der nævnes i § 3.
§ 7.
Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter
Terrorforsikringsrådet, som består af
repræsentanter fra Finansministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Finanstilsynet samt den juridiske enhed, jf.
§ 6, stk. 1.
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler for Terrorforsikringsrådets
sammensætning, arbejde og udnævnelsen af medlemmer.
Kapitel 3
Dækningsomfang for den
statslige genforsikringsgaranti og anmeldelse af krav
§ 8.
Når erstatningskravene mod de selskaber, der er omfattet af
terrorforsikringsordningen, overstiger den årligt fastsatte
grænse, jf. § 5, stk. 1, træder den statslige
genforsikringsgaranti i kraft.
Stk. 2.
Genforsikringsgarantien udgør 15 mia. kr. årligt.
§ 9.
Erstatningskrav, der overstiger den grænse, der
fastsættes efter § 5, stk. 1, anmeldes til
økonomi- og erhvervsministeren af den juridiske enhed, jf.
§ 6, stk. 1.
Stk. 2. Udbetaling
fra den statslige genforsikringsgaranti sker til den juridiske
enhed.
Kapitel 4
Tilbagebetaling
§ 10.
Tilbagebetaling til den danske stat af beløb udbetalt fra
den statslige genforsikringsgaranti sker i overensstemmelse med
§ 11.
Stk. 2. Det
beløb, der skal tilbagebetales til staten, fradrages summen
af de årlige risikopræmier, som den juridiske enhed,
jf. § 6, stk. 1, har betalt til den danske stat, tillagt
den gennemsnitlige statsrente. Renten tilskrives ved hvert
kalenderårs udløb.
Stk. 3.
Tilbagebetalingen sker med en forrentning svarende til den
gennemsnitlige statsrente. Renten tilskrives ved hvert
kalenderårs udløb.
§ 11.
Forsikringstagere, som har forsikringer, der dækker
bygninger, løsøre, herunder driftstab, jernbanekasko,
motorkasko eller søkasko i Danmark, skal medvirke til
tilbagebetaling af udbetalte beløb fra den statslige
genforsikringsgaranti.
Stk. 2. Denne
tilbagebetaling sker ved en årlig opkrævning på
policen, der udgør 5 pct. af forsikringspræmiens
størrelse.
Kapitel 5
Ikrafttrædelsesbestemmelser
m.v.
§ 12.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden.
§ 13.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Stk. 2. Loven kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at oprette en ordning, som
kan understøtte markedet for forsikring mod terror,
således at virksomheder og borgere beskyttes bedre mod
økonomiske tab, som vil kunne opstå på baggrund
af visse terrorhandlinger. Det foreslås at lave en ordning,
som kan give dækning for en del af den risiko, som
forsikringsbranchen påtager sig ved at forsikre mod skader,
der kan opstå ved terrorangreb, hvor der anvendes nukleare,
biologiske, kemiske eller radioaktive våben
(NBCR-våben).
En arbejdsgruppe nedsat af regeringen udsendte i februar 2008
Rapport om Terrorforsikring i Danmark. Det fremgår af
rapporten, at mulighederne for at købe genforsikring
på markedsvilkår for terrorangreb, hvor der anvendes
NBCR-våben, er yderst begrænsede. Det betyder, at et
forsikringsselskab selv må bære hele risikoen ved et
sådant angreb, hvis der tegnes forsikringer med sådanne
dækninger. De begrænsede muligheder for at købe
genforsikring vil sammenholdt med de terrorscenarier, der beskrives
i rapporten kunne medføre en trussel mod
forsikringsbranchens overlevelse. Derfor er der et behov for en
terrorforsikringsordning, så forsikringsbranchen beskyttes
mod solvensproblemer som følge af terrorangreb, hvor der
anvendes NBCR-våben. Det foreslås, at ordningen skal
bidrage til at dække skader på bygninger og
løsøre, herunder driftstab, samt på
jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og
skibe.
I en række OECD-lande er der etableret forskellige
former for ordninger, hvor staten i samarbejde med
forsikringsselskaberne sikrer dækning af skader som
følge af terror i varierende grad. Det er sket i bl.a.
Frankrig, Tyskland, Holland, Spanien, Storbritannien og USA.
I Rapport om Terrorforsikring i Danmark anbefales endvidere,
at der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på at
skabe klarhed om terrordækningen på området for
arbejdsskadeforsikring. Regeringen har på den baggrund
besluttet at nedsætte en sådan arbejdsgruppe.
2. Lovforslagets indhold
Det foreslås at oprette en terrorforsikringsordning
på skadesforsikringsområdet, som dækker
NBCR-terrorskader. Skader defineres ifølge ordningen som
skader på bygninger og løsøre samt herunder et
dertil knyttet driftstab. Endvidere dækker ordningen
kaskoskader på jernbanekøretøjer,
motorkøretøjer og kaskoskader på skibe som
følge af NBCR-terror.
Ordningen er inddelt i to lag. Første lag er et
selvbehold (selvrisiko) for branchen, nemlig en grænse for
hvornår genforsikringsgarantien træder i kraft.
Grænsen vurderes på nuværende tidspunkt til at
være på mindst 5 mia. kr. Selvbeholdet fastlægges
årligt og er baseret på selskabernes solvenssituation
samt det genforsikringsbeløb, det vil være muligt for
branchen at opnå på det internationale
genforsikringsmarked.
Andet lag er en statslig garanti, som udløses
såfremt skaden overstiger branchens selvbehold (en slags
statslig genforsikringsgaranti) på op til 15 mia. kr. De to
lag dækker således samlet skader op til mindst 20 mia.
kr. årligt, vurderet på nuværende
tidspunkt.
Størrelsen af selvbeholdet revurderes og
fastlægges årligt. Selvbeholdet fastsættes af
økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra
Terrorforsikringsrådet, som nedsættes efter loven.
Rådet vil bestå af repræsentanter fra
Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Finanstilsynet og den juridiske enhed, der etableres af medlemmerne
af terrorforsikringsordningen. Ved den årlige vurdering af
beløbsgrænsen skal inddrages den aktuelle
størrelse af det internationale genforsikringsmarked for
NBCR-terrorrisici omfattet af ordningen, og andre
markedsmæssige muligheder for afdækning af
sådanne NBCR-terrorrisici.
Desuden skal grænsen vurderes på baggrund af
branchens samlede solvenssituation. Det betyder i praksis, at der
skal foretages en vurdering af, hvor store terrorskader branchen
selv kan bære, før der opstår solvensproblemer
for branchen. Med solvensproblemer lægges til grund, at et
selskabs basiskapital ikke opfylder det lovmæssige
solvenskrav, svarende til en solvensgrad mindre end
én.
Det skal samtidig lægges til grund, at mindst 25-30 pct.
af de i § 2, stk. 1, nævnte
forsikringsselskaber, der deltager i ordningen, skal have
solvensproblemer, før ordningen træder til.
De deltagende skadesforsikringsselskaber skal årligt
betale en risikopræmie til staten for at få stillet
genforsikringsgarantien til rådighed. Risikopræmien
fastsættes til 0,15 pct. ved ordningens ikrafttrædelse,
hvilket for en genforsikringsgaranti på 15 mia. kr. svarer
til 22,5 mio. kr. årligt.
Ordningen indebærer, at staten foretager udbetaling til
skadesforsikringsselskaberne i tilfælde af NBCR-terrorskader,
der overstiger selvbeholdet. Ved terrorskader på f.eks. 12
mia. kr., vil staten således skulle tilføre
selskaberne midler for højst 7 mia. kr., hvis der er et
selvbehold på mindst 5 mia. kr. Selskaberne vil stadig skulle
udbetale erstatninger for alle 12 mia. kr. til
forsikringstagerne.
Ordningen indebærer endvidere, at staten højst
kan blive forpligtet til at foretage udbetalinger for 15 mia. kr.
som følge af genforsikringsgarantien inden for det enkelte
år.
Der foreslås obligatorisk deltagelse i ordningen for
alle direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har
fået tilladelse af Finanstilsynet, og som dækker
NBCR-terrorrisici på bygninger mv. i Danmark. Det har den
fordel i modsætning til en frivillig ordning, at flest mulige
forsikringstagere sikres dækning i tilfælde af et
terrorangreb, der forårsager skader, som er omfattet af
ordningen.
I tilfælde af, at der udbetales midler fra staten i
henhold til ordningen, skal der efterfølgende ske
tilbagebetaling. Forsikringstagere (både virksomheder og
private), der har forsikret deres bygninger mv. beliggende i
Danmark, vil over en årrække skulle foretage en
tilbagebetaling af statens udgifter til udbetaling af garantien.
Ordningen finansieres således først efter eventuelle
udbetalinger, hvilket er med til at minimere de administrative
omkostninger i fravær af NBCR-terrorangreb.
Tilbagebetalingen sker ved en årlig opkrævning
på den enkelte forsikringspolice med 5 pct. af
forsikringspræmien. Forsikringstagere med de største
forsikringspræmier bidrager således absolut set med
mest. Det er vurderingen, at en udbetaling fra staten på 15
mia. kr. højst vil tage ca. 15 år at
tilbagebetale.
Tilbagebetalingen sker med en forrentning svarende til den
gennemsnitlige statsrente, som tilskrives ved hvert
kalenderårs udløb. Det beløb, som
forsikringsbranchen (og i sidste ende forsikringstagerne) allerede
har betalt i garantipræmie og tillagt rente (den
gennemsnitlige statsrente, som ligeledes tilskrives ved hvert
kalenderårs udløb) fradrages i
tilbagebetalingen.
Skader, der overstiger summen af selvbeholdet og garantien,
vil fortsat skulle dækkes af skadesforsikringsselskaberne,
ligesom den foreslåede ordning ikke indebærer en
begrænsning af forsikringstagernes mulighed for at
gøre krav på erstatning gældende overfor
selskaberne.
Det foreslås, at de skadesforsikringsselskaber, der er
omfattet af ordningen, skal etablere en juridisk enhed til
varetagelse af bl.a. selvbehold, præmiebetaling til staten,
police- og skadeadministration samt tilbagebetaling af statens
skadeudgifter. Den juridiske enhed kan etableres som en
skadesfordelingspool, hvor udgiften til de
dækningsberettigede skader, som det enkelte selskab rammes
af, fordeles på alle deltagende selskaber. Den juridiske
enhed og staten kan i øvrigt aftale voldgift til
løsning af eventuelle uoverensstemmelser i henhold til Lov
om voldgift § 7 i det omfang, der er behov for en hurtig
løsning.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Staten vil årligt oppebære en risikopræmie.
I udgangspunktet vil denne præmie udgøre 22,5 mio. kr.
Hvis der ikke sker en terrorbegivenhed, som udløser
genforsikringsgarantien, vil risikopræmien være en
indtægt for staten. I modsat fald vil den oppebårne
præmie medgå til at dække skaderne.
Genforsikringsgarantien vil, hvis den bliver aktuel, blive
tilbagebetalt over en periode, som vurderes til ikke at overstige
15 år.
Der vil blive en øget arbejdsmængde i forbindelse
med Terrorforsikringsrådet, der anslås til at
udgøre ca. 250 timer om året. Desuden vil der
være omkostninger i forbindelse med den årlige
vurdering af muligheden for at opnå markedsbaseret
genforsikring for NBCR-terrorrisici. Der vil til grund for
vurderingen blive indhentet oplysninger om markedet fra en
international genforsikringsmægler. Finanstilsynet vil i den
forbindelse kontakte 3-4 store genforsikringsselskaber for at
få underbygget oplysningerne. Omkostningerne i forbindelse
hermed anslås til 500.000 kr. årligt og
nødvendige i al den tid ordningen eksisterer. Midlerne er
driftsmidler.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes at medføre direkte negative
konsekvenser for de omfattede skadesforsikringsselskaber på
ca. 22,5 mio. kr. årligt, hvilket skyldes, at virksomhederne
skal betale en årlig risikopræmie på 0,15 procent
til staten for at få stillet genforsikringsgarantien til
rådighed.
Kravet om oprettelse af en juridisk enhed vil medføre
administrative omstillingsomkostninger for de omfattede
skadesforsikringsselskaber. Endvidere vurderes forslaget at
medføre løbende byrder, idet den juridiske enhed skal
varetage selvbehold, præmiebetaling til staten og
policeadministration. De samlede løbende administrative
byrder vil ikke overstige 10.000 timer. Det er dog ikke muligt at
opgøre de løbende byrder nærmere på
nuværende tidspunkt.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Forholdet til EU- retten
Den foreslåede ordning vurderes at indeholde
statsstøtte omfattet af EF-traktaten artikel 87, stk. 1,
idet det må antages, at skadesforsikringsselskaberne
opnår en fordel ved at få stillet den statslige
genforsikringsgaranti til rådighed. Ordningen skal
således anmeldes til Kommissionen med henblik på
godkendelse, jf. EF-traktatens artikel 88, stk. 3.
8. Høring
Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i
høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), Beskæftigelsesministeriet,
Børs-mæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik,
Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Autoriseret Markedsplads A/S, Danske Andelsselskaber, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI),
Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans
& Leasing, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen,
Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen
af Forretningsførere for udenlandske Forsikringsselskaber,
Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring &
Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,
Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forsvarsministeriet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for
indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden i Grønland, HTS Arbejdsgiverforeningen,
Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,
Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen,
Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Københavns
Fondsbørs A/S, Landbrugsraadet, Landsforeningen af
beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Ministeriets for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Pengeinstitutternes Betalingssystemer
A/S, PostDanmark, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, REVIFORA,
Revisionschefkredsen, Revisorkommissionen, Revisortilsynet,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske
Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statens
Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet,
Søfartsstyrelsen, Transport- og Energiministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet,
Velfærdsministeriet, Værdipapircentralen A/S,
Økonomistyrelsen.
9. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser / mindre udgifter
/(hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser / merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Staten vil årligt oppebære en
risikopræmie. I udgangspunktet vil denne præmie
udgøre 22,5 mio. kr. Hvis der ikke sker en terrorbegivenhed,
som udløser genforsikringsgarantien, vil risikopræmien
være en indtægt for staten. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Øget arbejdsmængde i
forbindelse med Terrorforsikringsrådet, der anslås til
at udgøre ca. 250 timer om året. Omkostninger i
forbindelse med den årlige vurdering af muligheden for at
opnå markedsbaseret genforsikring for NBCR-terrorrisici.
Omkostningerne i forbindelse hermed
anslås til 500.000 kr. årligt og nødvendige i al
den tid ordningen eksisterer. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | De omfattede skadesforsikringsselskaber
vil skulle betale en årlig præmie. Ved ordningens
ikrafttræden vil præmien sandsynligvis udgøre
22,5 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen. | De løbende administrative byrder i
forbindelse med oprettelse af en juridisk enhed, varetagelse af
selvbehold, præmiebetaling til staten og policeadministration
vil være på mindre end 10.000 timer. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. |
Forholdet til EU-retten | Den foreslåede ordning vurderes at
indeholde statsstøtte omfattet af EF-traktatens art. 87,
stk. 1, idet det må antages, at
skadesforsikringsselskaberne opnår en fordel ved at få
stillet den statslige genforsikringsgaranti til rådighed.
Ordningen skal således anmeldes til Kommissionen med henblik
på godkendelse, jf. EF-traktatens art. 88, stk. 3. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelse fastslår lovens formål. Formålet
er at etablere en terrorforsikringsordning, der er en statslig
genforsikringsgaranti.
Til § 2
Stk. 1 fastlægger,
hvilke forsikringsselskaber der er omfattet af ordningen. Ordningen
skal dække direkte tegnende (modsat genforsikring)
skadesforsikringsselskaber, som har fået Finanstilsynets
tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Dette omfatter
selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet og
filialer her i landet af udenlandske skadesforsikringsselskaber fra
såkaldte tredjelande, dvs. udenfor EU- og
EØS-området.
Det er endvidere en betingelse, at selskabet rent faktisk
tegner forsikringer, som dækker NBCR-terrorrisici, jf.
§ 3 og bemærkninger hertil.
Stk. 2 fastslår, at
filialer i Danmark af skadesforsikringsselskaber fra andre
EU-/EØS-lande, som er anmeldt til at tegne forsikringer, som
dækker NBCR-terrorrisici, jf. § 3 og
bemærkninger hertil, vil kunne vælge frivilligt at
tilslutte sig ordningen.
Stk. 3 fastslår, at
skadesforsikringsselskaber fra andre EU-/EØS-lande, som er
anmeldt i Danmark som grænseoverskridende tjenesteydere til
at tegne forsikringer, som dækker NBCR-terrorrisici, jf.
§ 3 og bemærkninger hertil, vil kunne vælge
frivilligt at tilslutte sig ordningen.
Til § 3
Bestemmelsen fastslår, hvilke typer forsikringer og
risici, der er omfattet af ordningen.
Ordningen dækker i de tilfælde, hvor der sker
skader som følge af NBCR-terror, dvs. terror udøvet
ved brug af nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive
midler.
Ordningen dækker skader på bygninger og
løsøre (forsikringsklasse 8 og 9), herunder driftstab
(forsikringsklasse 16), samt kaskoskader på
jernbanekøretøjer (forsikringsklasse 4),
motorkøretøjer (forsikringsklasse 3) og skibe
(forsikringsklasse 6) som følge af brugen af
NBCR-våben.
Ordningen dækker alle typer kunder, dvs. både
privat- og erhvervskunder, der har tegnet de nævnte typer
forsikringer.
Det fastslås også, at den forsikrede genstand
eller interesse skal befinde sig i Danmark, når skaden sker,
idet ordningen kun dækker risici beliggende her i landet.
Dette giver sig selv ved bygninger, men løsøre, biler
og skibe skal også befinde sig i Danmark, når skaden
sker, for at være dækket.
Til § 4
Stk. 1 fastslår, at de
omfattede direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, jf.
§ 1, stk. 1, og bemærkninger hertil, har pligt
til at være medlem af ordningen. Den obligatoriske deltagelse
i terrorforsikringsordningen for de pågældende
selskaber er fastsat ud fra et ønske om, at flest mulige
forsikringstagere har en ekstra sikkerhed for at kunne få
udbetalt erstatning i tilfælde af NBCR-terrorskader, forudsat
deres policer dækker de pågældende risici.
Stk. 2 fastslår, at de
udenlandske skadesforsikringsselskaber, som frivilligt har
tilsluttet sig terrorforsikringsordningen, jf. § 2,
stk. 2 og 3, og bemærkninger hertil, ligeledes skal
være med til at betale den pågældende
risikopræmie til staten for at få stillet
genforsikringsgarantien til rådighed.
Til § 5
Det fastslås i stk. 1,
at størrelsen af beløbsgrænsen skal
fastsættes årligt af økonomi- og
erhvervsministeren efter indstilling fra
Terrorforsikringsrådet. Grænsen skal være
nået inden for et kalenderår.
Størrelsen af branchens selvbehold skal revurderes og
fastlægges årligt - første gang umiddelbart
inden ordningen træder i kraft. Ved revurderingen skal der
tages udgangspunkt i muligheden for genforsikring på det
aktuelle genforsikringsmarked for NBCR-terrorrisici og den aktuelle
solvenssituation i branchen. Der vil til grund for vurderingen
blive indhentet oplysninger om markedet fra en international
genforsikringsmægler. Finanstilsynet vil i den forbindelse
kontakte 3-4 store genforsikringsselskaber for at få
underbygget oplysningerne.
Ved fastlæggelsen af den aktuelle solvenssituation i
branchen skal der foretages en vurdering af, hvor store
terrorskader branchen selv kan bære, før der
opstår solvensproblemer for branchen. Ved solvensproblemer
forstås, at et selskabs basiskapital ikke opfylder det
lovmæssige solvenskrav. Ved fastsættelsen af
selvbeholdet skal det lægges til grund, at mindst 25-30 pct.
af skadesforsikringsselskaberne skal have solvensproblemer.
Finanstilsynet har sat nye solvensregler i kraft pr. 1. juli
2007 med virkning første gang for 2007-regnskabet - de
såkaldte Solvens-1½-regler. De nye regler er et skridt
på vej mod de nye Solvens-2-regler i EU-regi, der forventes
at træde i kraft i 2012. Målet med de nye regler er at
afspejle skadesforsikringsselskabernes individuelle risici på
en mere rigtig og nuanceret måde, end det hidtil er sket
under Solvens-1-reglerne. De nye Solvens-2-regler vil
medføre væsentligt forøgede krav til
selskabernes risikostyring.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt
beregninger baseret på Solvens-1½-reglerne, idet
selskaberne først vil skulle indberette oplysningerne til
Finanstilsynet. Disse vil foreligge efter maj 2008.
Indberetningerne vil kunne anvendes som grundlag ved en
fastsættelse af branchens selvbehold, umiddelbart før
ordningen træder i kraft.
Skadesforsikringsselskabernes egne prøveberegninger for
Solvens-2, som er indberettet til Finanstilsynet, tyder på,
at selskaber med en markedsandel på ca. 25-30 pct. vil have
solvensproblemer ved erstatninger for NBCR-terrorskader på
netto 2-2½ mia. kr. Omvendt tyder beregninger baseret
på de hidtidige Solvens-1-regler på, at der
først ved erstatninger på netto 10 mia. kr. eller mere
vil være en tilsvarende andel med solvensproblemer. Det er
formodningen, at tærsklen, for hvornår mindst 25-30
pct. af selskaberne vil få solvensproblemer, vil ligge et
sted mellem 2½ og ca. 10 mia. kr. i nettoerstatninger.
Det oplyses i Rapport om Terrorforsikring i Danmark, at det er
arbejdsgruppens vurdering, at der p.t. kan købes
genforsikring for NBCR-terrordækning på bygninger mv.
for op til 3 mia. kr. på almindelige markedsvilkår,
hvis skadeforsikringsbranchen går sammen om
købet.
På denne baggrund er det formodningen, at et selvbehold
vil være på mindst 5-5½ mia. kr. ved etablering
af ordningen, idet der både er taget højde for, hvor
meget branchen selv som minimum kan bære under
ovennævnte kriterier samt den aktuelle størrelse af
genforsikringsmarkedet for NBCR-terrordækning på
bygninger mv.
Det foreslås i stk. 2
at skadesforsikringsselskaberne skal betale en årlig
risikopræmie til staten for at få stillet
genforsikringsgarantien til rådighed. Risikopræmien
foreslås, ved ordningens ikrafttræden, fastsat til 0,15
pct. af genforsikringsgarantien. Det svarer til et provenu på
22,5 mio. kr. årligt, der som udgangspunkt tilfalder
statskassen. Risikopræmien på 0,15 pct. er som
udgangspunkt fast og kan kun, jf. stk. 3, ændres af økonomi-
og erhvervsministeren i tilfælde af, at EU-kommissionen i
forbindelse med en vurdering af ordningens overensstemmelse med
statsstøttereglerne konkluderer, at der skal ligge en anden
risikopræmie til grund.
Til § 6
Stk. 1 fastslår, at
skadesforsikringsselskaberne skal organisere sig i en juridisk
enhed, som skal virke som et administrationsselskab, der blandt
andet varetager selvbehold, præmiebetaling til staten,
almindelig police- og skadeadministration, skadesudbetalinger til
medlemmerne samt tilbagebetaling af staten. Bestemmelsen
fastslår endvidere, at den juridiske enhed til brug for sit
arbejde kan kræve alle relevante oplysninger af
medlemsselskaberne, for at den juridiske enhed kan opfylde sit
formål. Dette kan være oplysning om antallet af og
præmier for policer, der har NBCR-dækning, de
tilsvarende oplysninger om de policer, der skal være omfattet
af tilbagebetalingspligten samt skadesramte policer.
Stk. 2 bestemmer, at de
nærmere regler om den juridiske enheds administration,
aflæggelse af regnskab m.v. fastsættes af
økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 3 giver muligheden for
at den juridiske enhed kan organisere sig som en
skadesfordelingspool, hvor udgiften til de
dækningsberettigede skader, som det enkelte selskab rammes
af, fordeles på alle de deltagende selskaber efter fastsatte
regler. Fordelingsnøglen er typisk
markedsandele/præmieindtægter.
Til § 7
Stk. 1 fastlægger, at
medlemmerne af Terrorforsikringsrådet består af
repræsentanter fra Finansministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og den juridiske enhed.
Det bestemmes i stk. 2, at de
nærmere regler for Terrorforsikringsrådets arbejde
fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren, herunder
regler om udpegning af medlemmer, disses antal, valg af formand,
mulighed for genudnævnelse samt tidsfrist for indstilling af
størrelse af beløbsgrænse og den til grund
herfor foreliggende dokumentation.
Til § 8
Stk. 1 fastslår, i
hvilke tilfælde den statslige genforsikringsgaranti vil blive
effektueret. Dette sker først, når de opståede
erstatningskrav som følge af NBCR-terrorskader overstiger
den beløbsgrænse, som fastsættes årligt.
Beløbsgrænsen kan også nås, hvis der er
flere terrorangreb, således at skaderne samlet overstiger
grænsen. Grænsen skal være nået inden for
et kalenderår. Om den årlige vurdering af
beløbsgrænsen henvises til bemærkninger til
§ 5.
Stk. 2 fastslår, at den
statslige genforsikringsgaranti maksimalt kan beløbe sig til
15 mia. kr. årligt, hvorved forstås
kalenderåret.
Til § 9
Stk. 1 fastslår, at
erstatningskrav, der er større end
beløbsgrænsen, skal anmeldes til økonomi- og
erhvervsministeren af den i henhold til § 6 etablerede
juridiske enhed. Stk. 2
fastslår, at udbetalinger fra statsgarantien sker til den
førnævnte juridiske enhed. Udbetalinger vil
først kunne ske, når de enkelte selskaber har opgjort
deres erstatningsforpligtelser. Sådanne
erstatningsforpligtelser vil altid være behæftet med en
vis usikkerhed, hvorfor der ved skadernes endelige opgørelse
vil finde en regulering sted.
Til § 10
Bestemmelsen i stk. 1
fastslår, at udbetalte beløb fra den statslige
genforsikringsgaranti skal tilbagebetales til staten, og at dette
skal ske efter reglerne i § 11.
Stk. 2 fastslår, at
summen af de risikopræmier, der er betalt frem til en
terrorbegivenhed, der udløser den statslige garanti,
indtræder, tillagt den gennemsnitlige statsrente,
fratrækkes i det beløb, der skal tilbagebetales til
staten. Rentetilskrivning sker ved hvert kalenderårs
udløb.
Stk. 3 fastslår, at
staten ligeledes får sit tilgodehavende forrentet med den
gennemsnitlige statsrente og på tilsvarende måde som i
stk. 2 sker rentetilskrivningen
ved hvert kalenderårs udløb. Herved sikres
parallelitet i rentefod og tilskrivningsperiode.
Til § 11
Der vil udelukkende være tale om forpligtelser mellem
forsikringstagerne og staten. Hvis forpligtelserne var
skadesforsikringsselskabernes, skulle de indgå i regnskaberne
og ville således belaste selskabernes solvens og derfor ikke
løse det problem, at branchen er truet som følge af
terrorangrebet.
Stk. 1 fastslår, at
alle forsikringstagere, der har forsikret bygninger,
løsøre, herunder driftstab,
jernbanekøretøjer, motorkøretøjer og
skibe mod kaskoskader i løbet af en årrække
kollektivt vil skulle foretage en tilbagebetaling til staten for
dennes udgifter, uanset om de er eller har været dækket
af terrorforsikringsordningen.
Stk. 2 fastslår, at
tilbagebetaling sker ved en årlig opkrævning på
policen. Beløbet opkræves via en aftale på
forsikringspolicerne opgjort som en fast procentsats af
forsikringspræmien.
Til § 12
Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter, hvornår loven skal træde i kraft,
således at lovens ikrafttræden vil kunne koordineres
med etableringen af den juridiske enhed.
Til § 13
Loven skal ikke gælde for Færøerne, da
forsikringsområdet er et færøsk
særanliggende.
Loven kan sættes i kraft for Grønland ved
kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.