Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse og forskellige andre love 1)
(Implementering af
miljøansvarsdirektivet)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 173 af 12. marts 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
fodnote 1 til lovens titel ændres
»(EU-Tidende 2003 nr. L 37, side 24) og« til:
»(EU-Tidende 2003 nr. L 37, side 24),«, og efter
»L 345, side 106)« indsættes: »og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56)«.
2. I
§ 21 udgår
»forårsager eller«.
3. I
§ 64 b, stk. 1,
indsættes efter »under henvisning til«:
»§ 73 e, stk. 2, eller«.
4.§ 71 affattes
således:
Ȥ 71. Den, som er
ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning
til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening
eller overhængende fare for væsentlig forurening straks
underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af
situationen. Dette gælder også i tilfælde af en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 2. Den, som er
ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning
til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening
eller overhængende fare for væsentlig forurening straks
forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. eller
afværge den overhængende fare for
forurening.«
5.
Efter § 73 indsættes:
»Kapitel 9 a
Miljøskade
§ 73
a. En miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7-11 i miljøskadeloven.
§ 73
b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for
driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare
for en skade er sket, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. I sager om
anvendelse til jordbrugsformål af affaldsstoffer og
gødning, herunder husdyrgødning, og om anvendelse af
pesticider eller biocider anses som den ansvarlige for en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade den, der som led i erhvervsmæssige
aktiviteter har brugt disse produkter, medmindre brugeren kan
godtgøre, at brugen var i overensstemmelse med forskrifterne
for brug, og at brugeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd i
forbindelse med brugen.
Stk. 4. Hvis
brugeren ikke kan anses som den ansvarlige i sager omfattet af
stk. 3, anses som den ansvarlige for en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade den, der
erhvervsmæssigt har produceret eller importeret de
affaldsstoffer, den husdyrgødning eller den anden
gødning end husdyrgødning eller de pesticider eller
biocider, der er brugt.
Stk. 5. Stk. 4
finder ikke anvendelse, hvis producenten eller importøren
kan godtgøre, at den skadelige virkning af en forurening som
følge af anvendelse af affaldsstoffer eller
husdyrgødning ikke følger af fejl ved produktet, og
at der ikke er udvist uforsvarlig adfærd ved produktionen
eller importen.
§ 73
c. Den ansvarlige for en overhængende fare for en
miljøskade skal straks iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan
afværge den overhængende fare for en miljøskade.
Den ansvarlige for en miljøskade skal straks
iværksætte ethvert praktisk gennemførligt
tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre
yderligere skade.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden påser, at pligterne opfyldes, selv om der
endnu ikke er truffet afgørelse efter § 73 f.
§ 73
d. Pligten til at begrænse en miljøskades
omfang og forhindre yderligere miljøskade gælder ikke,
hvis den ansvarlige for miljøskaden kan godtgøre, at
den
1) er forvoldt af
tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende
sikkerhedsforanstaltninger var truffet,
2) skyldes
overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en
offentlig myndighed, medmindre forskrifterne følger af
påbud eller instrukser, som skyldes den ansvarliges egne
aktiviteter, eller
3) er forvoldt ved
en emission eller begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt i
medfør af og fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne i
en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at
disse kan sidestilles med en udtrykkelig tilladelse, og som ikke
skyldes den ansvarliges uforsvarlige adfærd.
Stk. 2. Pligten til
at afværge en overhængende fare for en
miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for den
overhængende fare for en miljøskade kan
godtgøre, at faren skyldes forhold som nævnt i
stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for producenten og
importøren som nævnt i § 73 b, stk. 4
og 5.
§ 73
e. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for
driften eller brugeren, producenten eller importøren at give
de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter
miljøskadeloven. Den ansvarlige for driften eller brugeren,
producenten eller importøren kan herunder påbydes for
egen regning at foretage undersøgelser, analyser,
måling af stoffer og lign. med henblik på at
klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden
forurening.
Stk. 2. Påbud
kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften eller brugeren,
producenten eller importøren har rådighed over den
ejendom, hvor der er påvist en forurening. I påbuddet
skal der fastsættes en pligt til retablering af den
forurenede ejendom.
Stk. 3. Hvis den
ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller
importøren ikke har rådighed over ejendommen, kan
tilsynsmyndigheden meddele den, der har rådighed over
ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser
m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften eller
brugeren, producenten eller importøren.
Stk. 4. Påbud
efter stk. 3 er bindende over for den, der til enhver tid har
rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en
forurening.
§ 73
f. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, træffer
tilsynsmyndigheden afgørelse herom.
Stk. 2.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade, kan
ikke træffes, hvis den ansvarlige for miljøskaden kan
godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i
§ 73 d, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3. § 73 d,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Afgørelse om, at der foreligger en overhængende fare
for en miljøskade, kan ikke træffes, hvis den
ansvarlige for den overhængende fare for en miljøskade
kan godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i
§ 73 d, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal forelægge et udkast til
afgørelse med henblik på at indhente en bindende
udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven.
Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om, at
den bindende udtalelse først kan påklages som led i en
klage over en afgørelse efter miljøskadelovens
kapitel 2 eller 3.
§ 73
g. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at
der ikke efter § 73 f kan træffes afgørelse
om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
§ 73
h. Tilsynsmyndigheden sender afgørelsen om, at der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i
vurderingen af sagen, til miljøministeren. Fremsendelse skal
ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden offentliggør afgørelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelsen.
Stk. 4.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller
en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, kan først
påklages som led i en klage over en afgørelse efter
miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagen skal indgives i
overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
§ 73
i. På anmodning fra en klageberettiget efter
§ 98, stk. 1 og 2, og § 100 skal
tilsynsmyndigheden træffe afgørelse efter
§ 73 f eller § 73 g.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare herfor, hvis anmodningen ikke er ledsaget
af oplysninger som nævnt i stk. 2.«
6. I
§ 76, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt., og § 100, stk. 2 og 3, ændres »kapitel 3, 4 og
5« til: »kapitel 3-5 og 9 a«.
7. I
§ 91, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »kapitel 4-6 og 8« to steder til:
»kapitel 4-6, 8 og 9 a«.
8. I
§ 101, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»For afgørelser meddelt efter kapitel 9 a er
fristen dog 12 måneder.«
9. I
§ 110, stk. 1, nr. 7,
ændres »§§ 21, 71« til:
»§ 21, § 71, stk. 1,«.
10. I
§ 110, stk. 1, nr. 15,
ændres »efterkommes, eller« til:
»efterkommes,«.
11. I
§ 110, stk. 1, nr. 16,
ændres »jf. § 9 c.« til: »jf.
§ 9 c,«.
12. I
§ 110, stk. 1,
indsættes som nr. 17 og 18:
»17) undlader
at søge en overhængende fare for forurening
afværget eller hindre yderligere udledning af forurenende
stoffer m.v., jf. § 71, stk. 2, eller
18) undlader at
iværksætte de nødvendige forebyggende
foranstaltninger over for en overhængende fare for en
miljøskade eller ethvert praktisk gennemførligt
tiltag, der kan begrænse en miljøskades omfang og
forhindre yderligere miljøskade, jf. § 73
c.«
§ 2
I lov om forurenet jord, jf.
lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007, som
ændret senest ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1587 af 20.
december 2006, foretages følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel
indsættes efter »L 182, side 1)«: »og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56)«.
2. I
§ 21, stk. 1,
ændres »kapitel 5« til: »lovens kapitel 4 a
eller 5 eller kapitel 3 i miljøskadeloven«.
3.
Efter § 38 indsættes:
»Kapitel 4 a
Miljøskade
§ 38
a. En miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7-11 i miljøskadeloven.
§ 38
b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for
driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare
for en skade er sket, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. I sager om
anvendelse til jordbrugsformål af affaldsstoffer og
gødning, herunder husdyrgødning, og om anvendelse af
pesticider eller biocider anses som den ansvarlige for en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade den, der som led i erhvervsmæssige
aktiviteter har brugt disse produkter, medmindre brugeren kan
godtgøre, at brugen var i overensstemmelse med forskrifterne
for brug, og at brugeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd i
forbindelse med brugen.
Stk. 4. Hvis
brugeren ikke kan anses som den ansvarlige i sager omfattet af
stk. 3, anses som den ansvarlige for en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade den, der
erhvervsmæssigt har produceret eller importeret de
affaldsstoffer, den husdyrgødning eller den anden
gødning end husdyrgødning eller de pesticider eller
biocider, der er brugt.
Stk. 5. Stk. 4
finder ikke anvendelse, hvis producenten eller importøren
kan godtgøre, at den skadelige virkning af en forurening som
følge af anvendelse af affaldsstoffer eller
husdyrgødning ikke følger af fejl ved produktet, og
at der ikke er udvist uforsvarlig adfærd ved produktionen
eller importen.
Stk. 6. Ved
påbudsmyndigheden forstås miljømyndigheden som
fastsat i § 39.
§ 38
c. Den ansvarlige for en overhængende fare for en
miljøskade skal straks iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan
afværge den overhængende fare for en miljøskade.
Den ansvarlige for miljøskaden skal straks
iværksætte ethvert praktisk gennemførligt
tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre
yderligere skade.
Stk. 2.
Påbudsmyndigheden påser, at pligterne opfyldes, selv om
der endnu ikke er truffet afgørelse efter § 38
f.
§ 38
d. Pligten til at begrænse en miljøskades
omfang og forhindre yderlige miljøskade gælder ikke,
hvis den ansvarlige for miljøskaden kan godtgøre, at
den
1) er forvoldt af
tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende
sikkerhedsforanstaltninger var truffet,
2) skyldes
overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en
offentlig myndighed, medmindre forskrifterne følger af
påbud eller instrukser, som skyldes den ansvarliges egne
aktiviteter, eller
3) er forvoldt ved
en emission eller begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt i
medfør af og fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne i
en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at
disse kan sidestilles med en udtrykkelig tilladelse, og som ikke
skyldes den ansvarliges uforsvarlige adfærd.
Stk. 2. Pligten til
at afværge en overhængende fare for en
miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for den
overhængende fare for en miljøskade kan
godtgøre, at faren skyldes forhold som nævnt i
stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for producenten og
importøren som nævnt i § 38 b, stk. 4
og 5.
§ 38
e. Påbudsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige
for driften eller brugeren, producenten eller importøren at
give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter
miljøskadeloven. Den ansvarlige for driften eller brugeren,
producenten eller importøren kan herunder påbydes for
egen regning at foretage undersøgelser, analyser,
måling af stoffer og lign. med henblik på at
klarlægge årsagen til og virkningen af en
jordforurening. Hvis en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade kan
henføres til flere forurenere, finder § 43
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Påbud
kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften eller brugeren,
producenten eller importøren har rådighed over den
ejendom, hvor der er påvist en jordforurening. I
påbuddet skal der fastsættes en pligt til retableringer
af den forurenede ejendom.
Stk. 3. Hvis den
ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller
importøren ikke har rådighed over ejendommen, kan
påbudsmyndigheden meddele den, der har rådighed over
ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser
m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften eller
brugeren, producenten eller importøren.
Stk. 4. Påbud
efter stk. 3 er bindende over for den, der til enhver tid har
rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en
jordforurening.
§ 38
f. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, træffer
påbudsmyndigheden afgørelse herom.
Stk. 2.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade, kan
ikke træffes, hvis den ansvarlige for miljøskaden kan
godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i
§ 38 d, stk. 1, nr. 1-3. § 38 d,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Afgørelse om, at der foreligger en overhængende fare
for en miljøskade, kan ikke træffes, hvis den
ansvarlige for den overhængende fare for en miljøskade
kan godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i
§ 38 d, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal forelægge et
udkast til afgørelse med henblik på at indhente en
bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter
miljøskadeloven. Miljøministeren kan desuden
fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først
kan påklages som led i en klage over en afgørelse
efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
§ 38
g. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer påbudsmyndigheden afgørelse herom,
uanset at der ikke efter § 38 f kan træffes
afgørelse om, hvem der er ansvarlig for
miljøskaden.
§ 38
h. Påbudsmyndigheden sender afgørelsen om, at
der foreligger en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, og det materiale, der er
indgået i vurderingen af sagen, til miljøministeren.
Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den ansvarlige
herfor.
Stk. 2.
Påbudsmyndigheden offentliggør afgørelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelsen.
Stk. 4.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller
en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, kan først
påklages som led i en klage over en afgørelse efter
miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagen skal indgives i
overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
§ 38
i. På anmodning fra en klageberettiget efter
§ 82 og § 83 skal påbudsmyndigheden
træffe afgørelse efter § 38 f eller
§ 38 g.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3.
Påbudsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse
om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen
ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i stk. 2.
§ 38
j. Hvis den ansvarlige ikke kan identificeres eller ikke har
betalingsevne, kan der meddeles påbud efter kapitel
5.«
4.
Overskriften til kapitel 5 affattes
således:
»Kapitel 5
Andre forureninger end
miljøskader
Påbud til forurenere
m.v.«
5. I
§ 54, stk. 1,
ændres »personer og myndigheder, jf.
§ 82« til: »personer, organisationer og
myndigheder, jf. §§ 82 og 83«.
6. I
§ 54, stk. 1,
indsættes som 3. pkt. :
»Afgørelser skal dog alene meddeles de
foreninger og organisationer, der er nævnt i § 83,
stk. 2 og 3, når de har anmodet miljøministeren
om at modtage underretning om afgørelserne, jf.
§ 56 a, stk. 2.«
7.
Efter § 56 indsættes før overskriften »Adgang til ejendomme«:
Ȥ 56
a. Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse
af miljø og natur som hovedformål, kan underrette
kommunalbestyrelsen, regionsrådet og miljøministeren
om, hvilke bestemte typer af afgørelser efter kapitel 4 a
foreningen ønsker underretning om, jf. § 54,
stk. 1, og § 83, stk. 1. Foreningen skal
samtidig fremsende vedtægter, der dokumenterer, at den er
lokalt organiseret, og at dens hovedformål er beskyttelse af
miljøet. Tilsvarende gælder lokale foreninger og
organisationer, der efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, når
afgørelserne berører sådanne interesser.
Stk. 2.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres
vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som
hovedformål, kan underrette miljøministeren om, hvilke
bestemte typer af afgørelser efter kapitel 4 a foreningen
eller organisationen ønsker underretning om, jf.
§ 54, stk. 1, hvorefter miljøministeren inden
14 dage underretter vedkommende kommunalbestyrelse eller
regionsråd. Tilsvarende gælder landsdækkende
foreninger og organisationer, der efter deres vedtægter har
til formål at varetage væsentlige rekreative
interesser, når afgørelserne berører
sådanne interesser.
Stk. 3. Lokale
afdelinger af landsdækkende foreninger og organisationer er
ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1 og 2.«
8. I
§ 75, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »kapitel 5« til: »lovens kapitel 4 a
eller 5 eller kapitel 3 i miljøskadeloven«.
9. I
§ 77, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »afgørelser efter«:
»kapitel 4 a,«.
10.
Efter § 82 indsættes:
Ȥ 83. Lokale foreninger
og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som
hovedformål, kan påklage afgørelser, som
foreningen eller organisationen har ønsket underretning om,
jf. § 56 a, stk. 1. Lokale foreninger og
organisationer, der efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, kan påklage
afgørelser, som foreningen eller organisationen har
ønsket underretning om, jf. § 56 a, stk. 1,
når afgørelsen berører sådanne interesser
og klagen har til formål at varetage natur- og
miljøbeskyttelse.
Stk. 2.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres
vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som
hovedformål, kan påklage afgørelser efter
bestemmelserne i kapitel 4 a.
Stk. 3.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres
vedtægter har til formål at varetage væsentlige
rekreative interesser, kan påklage afgørelse efter
bestemmelserne i kapitel 4 a, når afgørelsen
berører sådanne interesser og klagen har til
formål at varetage natur- og miljøbeskyttelse.
Stk. 4. Lokale
afdelinger af landsdækkende foreninger og organisationer er
ikke omfattet af bestemmelserne i stk. 1-3.
Stk. 5.
Miljøklagenævnet kan til efterprøvelse af
klageberettigelsen forlange, at foreningen eller organisationen
fremsender vedtægterne.«
11. I
§ 88, stk. 1,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) undlader
at træffe foranstaltninger som nævnt i § 38
c.«
Nr. 3-15 bliver herefter nr. 4-16.
12. I
§ 88, stk. 6,
ændres »stk. 1, nr. 2-7« til: »stk. 1, nr.
2-8«.
§ 3
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar 2008, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 173 af 12. marts 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
»(EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7-50) samt« til:
» (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side
7-50),«, og efter »L 255, side 164-167)«
indsættes: »samt dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader, (EU-Tidende 2004 nr. L
143, side 56)«.
2.§ 2, stk. 1, affattes
således:
»Loven omfatter følgende:
1) Danske skibe og
skibe, der befinder sig på dansk søterritorium.
2) Danske
luftfartøjer og luftfartøjer, der befinder sig
på eller over dansk søterritorium.
3) Danske platforme
og platforme, der befinder sig på dansk søterritorium
eller på dansk kontinentalsokkelområde.
4) Danske
rørledninger til transport af kulbrinter og
hjælpestoffer og rørledninger til transport af
kulbrinter og hjælpestoffer på dansk
søterritorium eller på dansk
kontinentalsokkelområde.
5) Udenlandske
skibe, der befinder sig i de eksklusive økonomiske zoner, i
det omfang det er foreneligt med international ret.
6) Udenlandske
skibe, der befinder sig uden for de eksklusive økonomiske
zoner, i det omfang det er foreneligt med international
ret.«
3.
Overskriften til kapitel 11 affattes
således:
»Kapitel 11
Beredskab m.v.«
4.
Efter § 34 indsættes:
Ȥ 34
a. I tilfælde af olie- eller kemikalieforurening af
havet fra platforme eller rørledninger påhviler det
ejeren eller den, der er ansvarlig for driften af platformen eller
rørledningen, straks at påbegynde bekæmpelse af
forureningen, medmindre den ansvarlige for driften er forpligtet
hertil efter § 47 c.
Stk. 2.
Miljøministeren kan meddele påbud om, hvilke
bekæmpelsesforanstaltninger ejeren eller den, der er
ansvarlig for driften af platformen eller rørledningen, skal
iværksætte.
Stk. 3.
Miljøministeren kan meddele påbud eller
fastsætte regler om beredskabet, herunder om, hvilket
mandskab eller materiel ejeren eller den, der er ansvarlig for
driften af platformen eller rørledningen, skal have til
rådighed i tilfælde af uheld på
anlægget.«
5.§ 38 ophæves.
6.§ 39, stk. 1, affattes
således:
»Miljøministeren kan, herunder til
opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte regler om
indberetning og tilvejebringelse af oplysninger fra myndigheder og
fysiske eller juridiske personer til brug for vurdering af forhold,
der reguleres efter denne lov.«
7. I
§ 39, stk. 2,
ændres »skibet eller platformen« til:
»skibet, luftfartøjet, rørledningen eller
platformen«.
8. I
§ 44, stk. 1 og 2, indsættes efter
»skibets«: », luftfartøjets,
rørledningens«.
9. I
§ 44, stk. 1,
indsættes efter »ejere«: », jf. dog
§ 47 f og § 47 g.«
10. I
§ 44, stk. 3,
indsættes efter »et skib«: », et
luftfartøj, en rørledning«.
11.
Efter § 47 indsættes:
»Kapitel 14 a
Miljøskade
§ 47
a. En miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7-11 i miljøskadeloven.
§ 47
b. Ved den ansvarlige for driften forstås den
ansvarlige for driften af et skib, et luftfartøj, en
platform eller en rørledning, i det omfang der er tale om en
erhvervsmæssig aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade som nævnt i § 47 c,
stk. 1-3, forstås den ansvarlige for driften, uanset
hvordan skaden eller den overhængende fare for en skade er
sket.
Stk. 3. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade på beskyttede arter eller
internationale naturbeskyttelsesområder som nævnt i
§ 47 c, stk. 4, forstås den ansvarlige for
driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade
skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den
pågældende.
§ 47
c. Hvis en tilførsel, som stammer fra
udøvelsen af erhvervsmæssige aktiviteter nævnt i
stk. 2, nr. 1-3, til havet eller luften af stoffer, materialer
og mikroorganismer eller støj og vibrationer
forårsager en overhængende fare for en
miljøskade, skal den ansvarlige for driften straks
iværksætte de nødvendige forebyggende
foranstaltninger. Hvis miljøskaden er indtrådt, skal
den ansvarlige for driften straks iværksætte ethvert
praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse
miljøskadens omfang og forhindre yderligere
miljøskade. Det samme gælder, hvis en
tilførsel, som stammer fra udøvelsen af
erhvervsmæssig aktivitet nævnt i stk. 2, nr. 4,
til havet eller luften af farligt eller forurenende gods eller en
tilførsel, som stammer fra udøvelsen af
erhvervsmæssig aktivitet nævnt i stk. 2, nr. 5,
til havet eller luften af farlige stoffer og produkter,
plantebeskyttelsesmidler eller biocidholdige produkter
forårsager en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade. Ved bekæmpelse af olie- og
kemikalieforureninger gælder § 34, for så
vidt angår havet og de kystnære dele af
søterritoriet, og § 35, for så vidt
angår kyststrækninger og havne.
Stk. 2.
Følgende erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af
stk. 1:
1) Dumpning af
optaget havbundsmateriale.
2) Bortskaffelse
eller nyttiggørelse af affald.
3)
Grænseoverskridende transport af affald, som kræver
tilladelse eller er forbudt.
4) Transport ad
indre vandveje, hav eller luft af farligt eller forurenende
gods.
5) Håndtering
af farlige stoffer og produkter, plantebeskyttelsesmidler og
biocidholdige produkter.
Stk. 3. Pligten
efter stk. 1 gælder endvidere, hvis en hvilken som helst
anden tilførsel til havet af stoffer og materialer, som kan
påvirke søterritoriet, forårsager en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 4. Pligten
efter stk. 1 gælder også, hvis andre
erhvervsmæssige aktiviteter end dem, der er omfattet af
stk. 1 og 3, forårsager en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade på
beskyttede arter og internationale naturbeskyttelsesområder
som fastlagt i §§ 7, 10 og 11 i
miljøskadeloven og miljøskaden eller den
overhængende fare for en miljøskade skyldes
uforsvarlig adfærd udvist af den pågældende.
Stk. 5. Pligterne
efter stk. 1, 3 og 4 gælder, selv om der endnu ikke er
truffet afgørelse efter § 47 h.
Stk. 6.
Tilsynsmyndigheden påser, at pligterne efter stk. 1, 3
og 4 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse
efter § 47 h.
§ 47
d. Pligten til at begrænse en miljøskades
omfang og forhindre yderligere miljøskade gælder ikke,
hvis den ansvarlige for driften som nævnt i § 47 b,
stk. 2, kan godtgøre, at miljøskaden
1) er forvoldt af
tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende
sikkerhedsforanstaltninger var truffet,
2) skyldes
overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en
offentlig myndighed, medmindre forskrifterne følger af
påbud eller instrukser, som skyldes den ansvarlige for
driftens egne aktiviteter, eller
3) er forvoldt ved
en tilførsel eller begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt
i medfør af og fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne
i en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at
disse kan sidestilles med en udtrykkelig tilladelse, og som ikke
skyldes egen uforsvarlig adfærd.
Stk. 2. Pligten til
at afværge en overhængende fare for en
miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for
driften som nævnt i § 47 b, stk. 2, kan
godtgøre, at faren skyldes forhold som nævnt i
stk. 1, nr. 1 eller 2.
§ 47
e. Miljøministeren kan påbyde den ansvarlige
for driften at give de oplysninger, der har betydning for
vurderingen af, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller
en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige
for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage
prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer og
lign. med henblik på at klarlægge
hændelsesforløbet og omfanget og virkningerne af en
tilførsel eller anden påvirkning.
§ 47
f. Forsvarsministerens udgifter til
bekæmpelsesforanstaltninger efter § 34, jf.
§ 47 c, skal betales af den ansvarlige for driften af
skibet. Hvis den ansvarlige for driften ikke kan identificeres
eller ikke har betalingsevne, påhviler det skibets ejer at
betale udgifterne efter § 44.
Stk. 2.
Forsvarsministeren skal pålægge den ansvarlige for
driften af skibet at stille sikkerhed over for ministeren for
udgifter nævnt i stk. 1 og kan bestemme, at skibet skal
tilbageholdes, indtil sikkerhed er stillet.
Stk. 3.
Forsvarsministeren kan, indtil den ansvarlige for driften af skibet
har stillet sikkerhed efter stk. 2, pålægge ejeren
af skibet at stille sikkerhed over for ministeren for udgifter
nævnt i stk. 1 og bestemme, at skibet skal
tilbageholdes, indtil sikkerhed er stillet.
§ 47
g. Kommunalbestyrelsens og miljøministerens udgifter
til bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger efter
§ 35, jf. § 47 c, og regler udstedt i
medfør af § 36 skal betales af den ansvarlige for
driften. Hvis den ansvarlige for driften ikke kan identificeres
eller ikke har betalingsevne, påhviler det ejeren at betale
udgifterne efter § 44.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
sikkerhedsstillelse for udgifter nævnt i stk. 1.
§ 47
h. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade forårsaget
af en aktivitet som nævnt i § 47 c, stk. 1, 3
eller 4, som skal behandles efter miljøskadeloven,
træffer miljøministeren afgørelse herom.
Stk. 2.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade
forårsaget af en aktivitet som nævnt i § 47
c, stk. 1 eller 3, kan ikke træffes, hvis den ansvarlige
for driften kan godtgøre, at der foreligger forhold som
nævnt i § 47 d, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 3.
Afgørelse om, at der foreligger en overhængende fare
for en miljøskade forårsaget af en aktivitet som
nævnt i § 47 c, stk. 1 eller 3, kan ikke
træffes, hvis den ansvarlige for driften kan godtgøre,
at der foreligger forhold som nævnt i § 47 d,
stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
Miljøministeren offentliggør afgørelsen.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelsen.
§ 47
i. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer miljøministeren afgørelse herom, uanset
at der ikke efter § 47 h kan træffes
afgørelse om, hvem der er ansvarlig for
miljøskaden.
§ 47
j. Afgørelse om, at der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven,
kan først påklages som led i en klage over en
afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
Klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens
§ 52.
§ 47
k. På anmodning fra en klageberettiget efter
§ 52 skal miljøministeren træffe
afgørelse efter § 47 h eller § 47 i.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3.
Miljøministeren kan afvise at træffe afgørelse
om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen
ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i
stk. 2.«
12. I
§ 49, stk. 3, 1. pkt., og
stk. 4, § 50, stk. 1, nr. 2, og § 52, stk. 1, indsættes
efter »§ 26«: », kapitel 14
a«.
13. I
§ 51, stk. 1,
indsættes som nr. 3:
»3)
Afgørelser efter kapitel 14 a.«
14. I
§ 51, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Dog finder § 105, stk. 2, 2.
pkt., i lov om miljøbeskyttelse tilsvarende anvendelse ved
Miljøklagenævnets behandling af klagesager efter
§ 47 e, § 47 h og § 47 j,
stk. 3.«
15. I
§ 59, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 31, stk. 1 og
2,«: »§ 47 c,«.
16.§ 59, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
17.§ 59, stk. 1, nr. 4, der bliver
nr. 3, affattes således:
»3) undlader
at efterkomme et forbud eller påbud efter § 43,
stk. 1-3, forbud efter § 43 a, stk. 1 og 2,
eller påbud efter § 34 a, stk. 2 og 3, eller
§ 47 e,«
18. I
§ 59, stk. 1, nr. 8, der bliver
nr. 7, indsættes efter »§ 44,
stk. 3«: », eller § 47 f, stk. 2 og
3«.
19. I
§ 61, stk. 1,
ændres », 33,« til: »og 33, § 34 a,
stk. 3, §§«, og efter »og 47,«
indsættes: »§ 47 g, stk. 2,«.
20. I
§ 63 a, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »og § 38, stk. 1-3«.
§ 4
I lov om vandforsyning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1151 af 17. december 2003 og
§ 2 i lov nr. 172 af 12. marts 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
»(EF-Tidende 1998 nr. L330, side 32) samt« til:
»(EF-Tidende 1998 nr. L330, side 32),«, og efter
»L 327, side 1)« indsættes: »samt dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56)«.
2.
Overskriften til kapitel 11 affattes
således:
»Kapitel 11
Tilsyn«
3. I
§ 66, stk. 1,
indsættes efter »forhold«: », medmindre
andet følger af kapitel 11 a«.
4.§ 67, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommunalbestyrelsen og
miljøministeren kan påbyde den ansvarlige for driften
som nævnt i § 68 a, stk. 2 eller 3, at give
alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for
vandforsyningen eller for vurderingen af, om der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade. Den ansvarlige for driften kan herunder
påbydes for egen regning at foretage undersøgelser,
analyser, måling af stoffer og lign. med henblik på at
klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden
påvirkning af vandmiljøet eller naturen.
Hvis påbud efter stk. 1 alene
vedrører oplysninger, som har betydning for vandforsyningen,
eller den ansvarlige for driften ikke kan identificeres, kan
påbuddet rettes til ejeren af et
vandforsyningsanlæg.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
5.
Efter § 67 indsættes:
»Kapitel 11 a
Miljøskade
§ 68.
En miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7-11 i miljøskadeloven.
§ 68
a. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade som følge af en
vandindvinding, bortledning af grundvand eller anden sænkning
af grundvandsstanden som led i en erhvervsmæssig aktivitet
forstås den ansvarlige for driften, uanset hvordan skaden
eller den overhængende fare for en skade er sket.
Stk. 3. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade på beskyttede arter eller
internationale naturbeskyttelsesområder som fastlagt i
§§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven, som ikke er
omfattet af stk. 2, forstås den ansvarlige for driften,
hvis skaden eller den overhængende fare for en skade skyldes
uforsvarlig adfærd udvist af den pågældende.
§ 68
b. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade straks underrette kommunalbestyrelsen om alle
relevante aspekter ved situationen.
Stk. 2. Den
ansvarlige for driften skal straks iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan
afværge en overhængende fare for en miljøskade.
Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er
indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk
gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang
og forhindre yderligere skade.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen påser, at pligterne efter stk. 1 og
2 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse
efter § 68 e.
§ 68
c. Hvis det skal undersøges, om der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, kan påbud efter § 67 meddeles,
uanset om den ansvarlige for driften har rådighed over
ejendommen, hvor der er påvist en påvirkning af
vandmiljøet eller naturen. I påbuddet skal der
fastsættes en pligt til retablering af ejendommen.
Stk. 2. Hvis den
ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen, kan
kommunalbestyrelsen meddele den, der har rådighed over
ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser
gennemføres ved den ansvarlige for driften. Påbuddet
er bindende over for den, der til enhver tid har rådighed
over ejendommen.
§ 68
d. Pligten til at begrænse en miljøskades
omfang og forhindre yderligere miljøskade gælder ikke,
hvis den ansvarlige for driften som nævnt i § 68 a,
stk. 2, kan godtgøre, at miljøskaden
1) er forvoldt af
tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende
sikkerhedsforanstaltninger var truffet,
2) skyldes
overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en
offentlig myndighed, medmindre forskrifterne følger af
påbud eller instrukser, som skyldes den ansvarlige for
driftens egne aktiviteter, eller
3) er forvoldt ved
en begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt i medfør af og
fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne i en tilladelse eller
med regler, der er så detaljerede, at disse kan sidestilles
med en udtrykkelig tilladelse, og som ikke skyldes egen uforsvarlig
adfærd.
Stk. 2. Pligten til
at afværge en overhængende fare for en
miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for
driften som nævnt i § 68 a, stk. 2, kan
godtgøre, at faren skyldes forhold som nævnt i
stk. 1, nr. 1 eller 2.
§ 68
e. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade forårsaget
af en aktivitet som nævnt i § 68 a, stk. 2
eller 3, som skal behandles efter miljøskadeloven,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse herom.
Stk. 2.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade
forårsaget af en aktivitet som nævnt i § 68
a, stk. 2, kan ikke træffes, hvis den ansvarlige for
driften kan godtgøre, at der foreligger forhold som
nævnt i § 68 d, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 3.
Afgørelse efter stk. 1 om, at der foreligger en
overhængende fare for en miljøskade forårsaget
af en aktivitet som nævnt i § 68 a, stk. 2,
kan ikke træffes, hvis den ansvarlige for driften kan
godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i
§ 68 d, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal forelægge et udkast til
afgørelse efter stk. 1 med henblik på at indhente
en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter
miljøskadeloven. Miljøministeren kan desuden
fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først
kan påklages som led i en klage over en afgørelse
efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
§ 68
f. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse herom, uanset at
der ikke efter § 68 e kan træffes afgørelse
om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
§ 68
g. Kommunalbestyrelsen sender afgørelsen om, at der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i
vurderingen af sagen, til miljøministeren. Fremsendelse skal
ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelsen.
Stk. 4.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller
en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, kan først
påklages som led i en klage over en afgørelse efter
miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagefristen
løber i samme tidsrum som klagefristen for afgørelsen
efter miljøskadeloven, og klagen skal indgives i
overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
§ 68
h. På anmodning fra en klageberettiget efter
§ 80 skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse efter § 68 e eller § 68 f.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan afvise at træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen
ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i stk. 2.
Kapitel 11 b
Meddelelse om boringers beliggenhed
m.v.«
6. I
§ 71 b, § 78,
stk. 7, og § 84,
stk. 1, nr. 8, ændres »§ 67,
stk. 2« til: »§ 67, stk. 3«.
7. I
§ 80 indsættes efter
stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4.
Landsdækkende foreninger og organisationer, der efter deres
vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som deres
hovedformål, kan påklage afgørelser efter
§ 67, hvis påbuddet er meddelt med henblik på
kommunalbestyrelsens afgørelse af, om der er tale om en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, samt afgørelser efter § 68 e og
§ 68 h.
Stk. 5.
Miljøklagenævnet kan til efterprøvelse af
klageberettigelsen forlange, at foreningen eller organisationen,
jf. stk. 4, fremsender vedtægterne.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
8. I
§ 84, stk. 1, nr. 5,
indsættes efter »§ 69, stk. 1 og
3,«: »eller at give underretning eller træffe
foranstaltninger som nævnt i § 68 b,«.
§ 5
I lov nr. 1572 af 20. december 2006 om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel
indsættes efter »L 284, side 1)«: »og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56)«.
2.§ 52 affattes
således:
Ȥ 52. Den, som er
ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning
til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening
eller overhængende fare for væsentlig forurening straks
underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af
situationen. Dette gælder også i tilfælde af en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 2. Den, som er
ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning
til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening
eller overhængende fare for væsentlig forurening straks
afværge den overhængende fare for forurening eller
forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer
m.v.«
3.
Efter § 54 indsættes:
»Kapitel 5 a
Miljøskade
§ 54
a. En miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7-11 i miljøskadeloven.
§ 54
b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for
driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare
for en skade er sket, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. I sager om
anvendelse til jordbrugsformål af affaldsstoffer og
husdyrgødning anses som den ansvarlige for en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade den, der som led i erhvervsmæssige
aktiviteter har brugt disse produkter, medmindre brugeren kan
godtgøre, at brugen var i overensstemmelse med forskrifterne
for brug og brugeren ikke har udvist uforsvarlig adfærd i
forbindelse med brugen.
Stk. 4. Hvis
brugeren ikke kan anses som den ansvarlige i sager omfattet af
stk. 3, anses som den ansvarlige for en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade den, der
erhvervsmæssigt har produceret eller importeret de
affaldsstoffer eller den husdyrgødning, der er brugt.
Stk. 5. Stk. 4
finder ikke anvendelse, hvis producenten eller importøren
kan godtgøre, at den skadelige virkning af en forurening som
følge af anvendelse af affaldsstoffer eller
husdyrgødning ikke følger af fejl ved produktet, og
at der ikke er udvist uforsvarlig adfærd ved produktionen
eller importen.
§ 54
c. Den ansvarlige for en overhængende fare for en
miljøskade skal straks iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan
afværge den overhængende fare for miljøskade.
Den ansvarlige for en miljøskade skal straks
iværksætte ethvert praktisk gennemførligt
tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre
yderligere skade.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden påser, at pligterne opfyldes, selv om der
endnu ikke er truffet afgørelse efter § 54 f.
§ 54
d. Pligten til at begrænse en miljøskades
omfang og forhindre yderligere miljøskade gælder ikke,
hvis den ansvarlige for miljøskaden kan godtgøre, at
den
1) er forvoldt af
tredjemand og indtrådt, til trods for at passende
sikkerhedsforanstaltninger var truffet,
2) skyldes
overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en
offentlig myndighed, medmindre forskrifterne følger af
påbud eller instrukser, som skyldes den
pågældendes egne aktiviteter, eller
3) er forvoldt ved
en emission eller begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt i
medfør af og fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne i
en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at de
kan sidestilles med en tilladelse, og som ikke skyldes egen
uforsvarlig adfærd.
Stk. 2. Pligten til
at afværge en overhængende fare for en
miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for den
overhængende fare for en miljøskade kan
godtgøre, at faren skyldes forhold som nævnt i
stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for producenten og
importøren som nævnt i § 54 b, stk. 4
og 5.
§ 54
e. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for
driften eller brugeren, producenten eller importøren at give
de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter
miljøskadeloven. Den ansvarlige for driften eller brugeren,
producenten eller importøren kan herunder påbydes for
egen regning at foretage undersøgelser, analyser,
måling af stoffer og lign. med henblik på at
klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden
forurening.
Stk. 2. Påbud
kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften eller brugeren,
producenten eller importøren har rådighed over den
ejendom, hvor der er påvist en forurening. I påbuddet
skal der fastsættes en pligt til retablering af den
forurenede ejendom.
Stk. 3. Hvis den
ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller
importøren ikke har rådighed over ejendommen, kan
tilsynsmyndigheden meddele den, der har rådighed over
ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser
m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften eller
brugeren, producenten eller importøren.
Stk. 4. Påbud
efter stk. 3 er bindende over for den, der til enhver tid har
rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en
forurening.
§ 54
f. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, træffer
tilsynsmyndigheden afgørelse herom.
Stk. 2.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade, kan
ikke træffes, hvis den ansvarlige for miljøskaden kan
godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i
§ 54 d, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3. § 54 d,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Afgørelse om, at der foreligger en overhængende fare
for en miljøskade, kan ikke træffes, hvis den
ansvarlige for den overhængende fare for en miljøskade
kan godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i
§ 54 d, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
tilsynsmyndigheden skal forelægge et udkast til
afgørelse med henblik på at indhente en bindende
udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven.
Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om, at
den bindende udtalelse først kan påklages som led i en
klage over en afgørelse efter miljøskadelovens
kapitel 2 eller 3.
§ 54
g. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at
der ikke efter § 54 f kan træffes afgørelse
om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
§ 54
h. Tilsynsmyndigheden sender afgørelsen om, at der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i
vurderingen af sagen, til miljøministeren. Fremsendelse skal
ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden offentliggør afgørelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelsen.
Stk. 4.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller
en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, kan først
påklages som led i en klage over en afgørelse efter
miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagen skal indgives i
overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
§ 54
i. På anmodning fra en klageberettiget efter
§ 84, stk. 1 og 2, og §§ 86 og 87
skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse efter
§ 54 f eller § 54 g.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare herfor, hvis anmodningen ikke er ledsaget
af oplysninger som nævnt i stk. 2.«
4. I
§§ 61 og 62, og i § 87,
stk. 1 og 2,
indsættes efter »kapitel 3«: », 4 og 5
a«.
5. I
§ 80, stk. 1, 2 og 3, ændres »§ 39 eller §
42« til: »§§ 39, 42 eller 54 e«.
6. I
§ 85, stk. 1 og 2, indsættes efter »kapitel
3«: »og 4«.
7. I
§ 90, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For afgørelser meddelt efter kapitel
5 a er fristen dog 12 måneder.«
8. I
§ 91, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 52« til:
»§ 52, stk. 1,«.
9. I
§ 91, stk. 1,
indsættes efter nr. 8 som nye numre:
»9) undlader
at søge en overhængende fare for forurening
afværget eller forhindre yderligere udledning af forurenende
stoffer m.v. efter § 52, stk. 2,
10) undlader at
iværksætte de nødvendige forebyggende
foranstaltninger over for en overhængende fare for en
miljøskade eller ethvert praktisk gennemførligt
tiltag, der kan begrænse en miljøskades omfang samt
forhindre yderligere miljøskade, jf. § 54
c,«
Nr. 9-11 bliver herefter nr. 11-13.
§ 6
I lov om miljø og genteknologi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel
indsættes som 2. pkt.:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for
så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader, (EU-Tidende 2004 nr. L 143, side
56).«
2.
Efter § 25 indsættes:
»Kapitel 3 a
Miljøskade
§ 25
a. En miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7-11 i miljøskadeloven.
§ 25
b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for
driften, uanset hvordan skaden eller den overhængende fare
for skade er sket, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. I sager om
anvendelse af en genmodificeret organisme anses som den ansvarlige
for en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade den, der som led i erhvervsmæssige
aktiviteter har brugt disse produkter, medmindre brugeren kan
godtgøre, at brugen var i overensstemmelse med forskrifterne
for brug, og at den pågældende ikke har udvist
uforsvarlig adfærd i forbindelse med brugen.
Stk. 4. Hvis
brugeren ikke kan anses som den ansvarlige i sager omfattet af
stk. 3, anses som den ansvarlige for en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade den, der
erhvervsmæssigt har produceret eller importeret den
genmodificerede organisme, der er brugt.
§ 25
c. Den ansvarlige for en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade skal straks
underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter ved
situationen.
Stk. 2. Den
ansvarlige for en overhængende fare for en miljøskade
skal straks iværksætte de nødvendige
forebyggende foranstaltninger, der kan afværge den
overhængende fare for miljøskade. Den ansvarlige for
en miljøskade skal straks iværksætte ethvert
praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse
skadens omfang og forhindre yderligere skade.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden påser, at pligterne efter stk. 1 og 2
opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter
§ 25 f.
§ 25
d. Pligten til at begrænse en miljøskades
omfang og forhindre yderligere miljøskade gælder ikke,
hvis den ansvarlige for miljøskaden kan godtgøre, at
den
1) er forvoldt af
tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende
sikkerhedsforanstaltninger var truffet,
2) skyldes
overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en
offentlig myndighed, medmindre forskrifterne følger af
påbud eller instrukser, som skyldes den
pågældendes egne aktiviteter, eller
3) er forvoldt ved
en emission eller begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt i
medfør af og fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne i
en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at
disse kan sidestilles med en tilladelse, og som ikke skyldes egen
uforsvarlig adfærd.
Stk. 2. Pligten til
at afværge en overhængende fare for en
miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for den
overhængende fare for en miljøskade kan
godtgøre, at faren skyldes forhold som nævnt i
stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for producenten og
importøren som nævnt i § 25 b,
stk. 4.
§ 25
e. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for
driften eller brugeren, producenten eller importøren at give
de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter
miljøskadeloven. Den ansvarlige for driften eller brugeren,
producenten eller importøren kan herunder påbydes for
egen regning at foretage undersøgelser, analyser,
måling af stoffer og lign. med henblik på at
klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden
påvirkning.
Stk. 2. Påbud
kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften eller brugeren,
producenten eller importøren har rådighed over den
ejendom, hvor der er påvist en påvirkning. I
påbuddet skal der fastsættes en pligt til retablering
af den berørte ejendom.
Stk. 3. Hvis den
ansvarlige for driften eller brugeren, producenten eller
importøren ikke har rådighed over ejendommen, kan
tilsynsmyndigheden meddele den, der har rådighed over
ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser
m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften eller
brugeren, producenten eller importøren.
Stk. 4. Påbud
efter stk. 3 er bindende over for den, der til enhver tid har
rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en
påvirkning.
§ 25
f. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, træffer
tilsynsmyndigheden afgørelse herom.
Stk. 2.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade, kan
ikke træffes, hvis den ansvarlige for miljøskaden kan
godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i
§ 25 d, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3. § 25 d,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Afgørelse om, at der foreligger en overhængende fare
for en miljøskade, kan ikke træffes, hvis den
ansvarlige for den overhængende fare for en miljøskade
kan godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i
§ 25 d, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
Tilsynsmyndigheden offentliggør afgørelsen.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelse.
§ 25
g. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at
der ikke efter § 25 f kan træffes afgørelse
om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
§ 25
h. Afgørelse om, at der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, kan først påklages som led i en
klage over en afgørelse efter miljøskadelovens
kapitel 2 eller 3. Klagen skal indgives i overensstemmelse med
miljøskadelovens § 52.
§ 25
i. På anmodning fra en klageberettiget efter
§ 30, stk. 4, nr. 2-6, skal tilsynsmyndigheden
træffe afgørelse efter § 25 f eller
§ 25 g.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen
ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i
stk. 2.«
3. I
§ 30 indsættes som
stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Afgørelser efter kapitel 3 a kan påklages af
1)
afgørelsens adressat,
2) enhver, der har
en væsentlig, individuel interesse i sagen,
3)
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres
vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som
hovedformål,
4)
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres
vedtægter har til formål at varetage væsentlige
rekreative interesser, når afgørelsen berører
sådanne interesser,
5) lokale
foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og
miljø som hovedformål, og
6) lokale
foreninger og organisationer, som efter deres formål
varetager væsentlige rekreative interesser, når
afgørelsen berører sådanne interesser.
Stk. 5.
Miljøklagenævnet kan kræve, at foreningerne
eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved at
indsende vedtægter eller på anden
måde.«
4. I
§ 31, stk. 3,
indsættes efter »
§ 10«: »og afgørelser efter kapitel 3
a«.
5. I
§ 34, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »efter § 8«: »og
kapitel 3 a«.
6. I
§ 36, stk. 1,
indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) undlader
at give underretning eller iværksætte foranstaltninger
eller tiltag som nævnt i § 25 c,«
Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.
§ 7
I lov om naturbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
»(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36), og« til:
»(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36),«, og efter
»(EU-Tidende 2002 nr. L 284, side 1)« indsættes:
»og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så
vidt angår forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader, (EU-Tidende 2004 nr. L 143, side
56)«.
2. I
§ 74, stk. 1,
indsættes efter »forhold«: », medmindre
andet følger af kapitel 11 a«.
3.
Efter § 76 indsættes:
»Kapitel 11 a
Miljøskade på beskyttede
arter eller internationale naturbeskyttelsesområder
§ 77.
En miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven.
§ 77
a. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for
driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade
skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den
pågældende.
§ 77
b. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade straks underrette tilsynsmyndigheden, jf.
§ 73, stk. 1 og 2, om alle relevante aspekter ved
situationen.
Stk. 2. Den
ansvarlige for driften skal straks iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan
afværge en overhængende fare for en miljøskade.
Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er
indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk
gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang
og forhindre yderligere skade.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden påser, at pligten efter stk. 1 og 2
opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter
§ 77 e.
§ 77
c. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for
driften at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen
af, om der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige
for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage
undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign.
med henblik på at klarlægge årsagen til og
virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller
miljøet.
§ 77
d. Påbud efter § 77 c kan meddeles, uanset
om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom,
hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller
miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt
til retablering af ejendommen.
Stk. 2. Hvis den
ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen, kan
tilsynsmyndigheden meddele den, der har rådighed over
ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser
m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften.
Påbuddet er bindende over for den, der til enhver tid har
rådighed over ejendommen.
§ 77
e. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, træffer
tilsynsmyndigheden afgørelse herom.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal forelægge et udkast til
afgørelse efter stk. 1 med henblik på at indhente
en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter
miljøskadeloven. Miljøministeren kan desuden
fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først
kan påklages som led i en klage over en afgørelse
efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
§ 77
f. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at
der ikke efter § 77 e kan træffes afgørelse
om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
§ 77
g. I sager, hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed,
sender tilsynsmyndigheden afgørelsen om, at der foreligger
en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, og det materiale, der er indgået i
vurderingen af sagen, til miljøministeren. Fremsendelse skal
ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelsen.
Stk. 4.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller
en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, kan først
påklages som led i en klage over en afgørelse efter
miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagefristen
løber i samme tidsrum som klagefristen for afgørelsen
efter miljøskadeloven, og klagen skal indgives i
overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
§ 77
h. På anmodning fra en klageberettiget efter
§ 86, stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, skal
tilsynsmyndigheden træffe afgørelse efter
§ 77 e eller § 77 f.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen
ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i
stk. 2.«
4. I
§ 78, stk. 4,
ændres »og § 65, stk. 1,« til:
»§ 65, stk. 1, og kapitel 11 a«.
5. I
§ 86 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af
1) enhver, som har
en individuel, væsentlig interesse i sagen, og
2) de personer,
organisationer m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2
og 5-7.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
6. I
§ 86, stk. 2, der bliver
stk. 3, indsættes efter »nr. 6 og 7«:
», jf. stk. 2, nr. 2«.
7. I
§ 87 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Klage over afgørelser efter kapitel 11 a har
opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet
beslutter andet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
8. I
§ 89, stk. 1, nr. 6,
ændres »eller § 75, stk. 2,« til:
»§ 75, stk. 2, § 77 c eller
§ 77 d«.
9. I
§ 89, stk. 1,
indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) undlader
at give underretning eller træffe foranstaltninger som
nævnt i § 77 b,«
Nr. 8-10 bliver herefter nr. 9-11.
§ 8
I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr.
793 af 21. juni 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel ændres
»(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36), og« til:
»(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36),«, og efter
»(EU-Tidende 2002 nr. L 284, side 1)« indsættes:
» og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader, (EU-Tidende 2004 nr. L
143, side 56)«.
2.§ 55 affattes
således:
»§ 55. Det påhviler
den til enhver tid værende ejer eller bruger af et
fredskovspligtigt areal at berigtige et ulovligt forhold, medmindre
andet følger af kapitel 8 a.«
3.
Efter § 59 indsættes:
»Kapitel 8 a
Miljøskade på beskyttede
arter eller internationale naturbeskyttelsesområder
§ 59
a. En miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven.
§ 59
b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for
driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade
skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den
pågældende.
§ 59
c. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en
miljøskade eller overhængende fare for en
miljøskade straks underrette miljøministeren om alle
relevante aspekter ved situationen.
Stk. 2. Den
ansvarlige for driften skal straks iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan
afværge en overhængende fare for en miljøskade.
Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er
indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk
gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang
og forhindre yderligere skade.
Stk. 3.
Miljøministeren påser, at pligterne efter stk. 1
og 2 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse
efter § 59 f.
§ 59
d. Miljøministeren kan påbyde den ansvarlige
for driften at give de oplysninger, som har betydning for
vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige
for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage
undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign.
med henblik på at klarlægge årsagen til og
virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller
miljøet.
§ 59
e. Påbud efter § 59 d kan meddeles, uanset
om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom,
hvor der er påvist påvirkning af naturen eller
miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt
til retablering af ejendommen.
Stk. 2. Hvis den
ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen, kan
miljøministeren meddele den, der har rådighed over
ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser
m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften.
Påbuddet er bindende over for den, der til enhver tid har
rådighed over ejendommen.
§ 59
f. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, træffer
miljøministeren afgørelse herom.
Stk. 2.
Miljøministeren offentliggør afgørelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelsen.
§ 59
g. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer miljøministeren afgørelse herom, uanset
at der ikke efter § 59 f kan træffes
afgørelse om, hvem der er ansvarlig for
miljøskaden.
§ 59
h. Afgørelse om, at der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, kan først påklages som led i en
klage over en afgørelse efter miljøskadelovens
kapitel 2 eller 3. Klagefristen løber i samme tidsrum som
klagefristen for afgørelsen efter miljøskadeloven, og
klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens
§ 52.
§ 59
i. På anmodning fra en klageberettiget efter
§ 62, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1 og 2,
skal miljøministeren træffe afgørelse efter
§ 59 f eller § 59 g.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3. Ministeren
kan afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, hvis anmodningen ikke er ledsaget af
oplysninger som nævnt i stk. 2.«
4. I
§ 60, stk. 1,
ændres »38 og 39 og § 51, stk. 2 og
3,« til: »§§ 38 og 39, § 51,
stk. 2 og 3, og kapitel 8 a«.
5. I
§ 62, indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Afgørelser, der er truffet efter denne lovs kapitel 8 a, kan
påklages af
1) de personer
m.v., som er nævnt i stk. 1, og
2) de foreninger og
organisationer, der er nævnt i stk. 2, nr.
2-4.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
6. I
§ 62, stk. 3, der bliver
stk. 4, indsættes efter »stk. 2, nr. 2 og
3,«: »og stk. 3, nr. 2,«.
7. I
§ 63, stk. 4,
ændres »§ 6 eller § 38« til:
»§ 6, § 38 eller kapitel 8 a«.
8. I
§ 65, stk. 1, nr. 7,
ændres »§ 51, stk. 2 eller 3.«
til: »§ 51, stk. 2 eller 3, eller § 59 d
eller«.
9. I
§ 65, stk. 1,
indsættes som nr. 8:
»8) undlader
at give underretning eller træffe foranstaltninger som
nævnt i § 59 c.«
§ 9
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1. Som
fodnote til lovens titel
indsættes:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56).«
2. I
§ 48, stk. 1,
indsættes efter »forhold«: », medmindre
andet følger af kapitel 8 a«.
3.
Efter § 53 indsættes:
»Kapitel 8 a
Miljøskade på beskyttede
arter eller internationale naturbeskyttelsesområder
§ 53
a. En miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven.
§ 53
b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for
driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade
skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den
pågældende.
§ 53
c. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade straks underrette miljøministeren om alle
relevante aspekter ved situationen.
Stk. 2. Den
ansvarlige for driften skal straks iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan
afværge en overhængende fare for en miljøskade.
Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er
indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk
gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang
og forhindre yderligere skade.
Stk. 3.
Miljøministeren påser, at pligterne efter stk. 1
og 2 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse
efter § 53 f.
§ 53
d. Miljøministeren kan påbyde den ansvarlige
for driften at give de oplysninger, som har betydning for
vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige
for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage
undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign.
med henblik på at klarlægge årsagen til og
virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller
miljøet.
§ 53
e. Påbud efter § 53 d kan meddeles, uanset
om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom,
hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller
miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt
til retablering af ejendommen.
Stk. 2. Hvis den
ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen, kan
miljøministeren meddele den, der har rådighed over
ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser
m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften.
Påbuddet er bindende over for den, der til enhver tid har
rådighed over ejendommen.
§ 53
f. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, træffer
miljøministeren afgørelse herom.
Stk. 2.
Miljøministeren offentliggør afgørelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelsen.
§ 53
g. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer miljøministeren afgørelse herom, uanset
at der ikke efter § 53 f kan træffes
afgørelse om, hvem der er ansvarlig for
miljøskaden.
§ 53
h. Afgørelse om, at der foreligger en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, kan først påklages som led i en
klage over en afgørelse efter miljøskadelovens
kapitel 2 eller 3. Klagefristen løber i samme tidsrum som
klagefristen for afgørelsen efter miljøskadeloven, og
klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens
§ 52.
§ 53
i. På anmodning fra en klageberettiget efter
§ 53 k, stk. 1, nr. 2-5, skal miljøministeren
træffe afgørelse efter § 53 f eller
§ 53 g.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3. Ministeren
kan afvise at træffe afgørelse om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, hvis anmodningen ikke er ledsaget af
oplysninger som nævnt i stk. 2.
§ 53
j. Afgørelser efter dette kapitel kan påklages
til Naturklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag,
afgørelsen er meddelt.
Stk. 2. Klagen
indgives skriftligt til miljøministeren. Ministeren
videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den
påklagede afgørelse og det materiale, der er
indgået i sagen.
Stk. 3. Klage har
opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet
beslutter andet.
Stk. 4.
Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne
træffe afgørelse i klage efter loven, når klagen
skønnes ikke at indeholde spørgsmål af
væsentlig interesse i forhold til lovens formål.
Stk. 5.
Naturklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 53
k. Afgørelser efter dette kapitel kan påklages
af
1) adressaten for
afgørelsen,
2) enhver, som har
en væsentlig, individuel interesse i sagen,
3)
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis
hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
4)
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres
formål varetager væsentlige rekreative interesser,
når afgørelsen berører sådanne
interesser, og
5) lokale
foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og
miljø som hovedformål.
Stk. 2. Ved klage
efter stk. 1, nr. 3 og 4, kan Naturklagenævnet
kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer
deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller
på anden måde.«
4. I
§ 54, stk. 1,
udgår »eller« i nr.
7, og i nr. 8 indsættes
efter »ulovligt forhold«: », eller«.
5. I
§ 54, stk. 1,
indsættes som nr. 9:
»9) undlader
at give underretning eller træffe foranstaltninger som
nævnt i § 53 c.«
§ 10
I lov om beskyttelse af de ydre koge i
Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 21.
juni 2007, foretages følgende ændringer:
1. Som
fodnote til lovens titel
indsættes:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56).«
2.
Efter § 37 indsættes:
»Kapitel 9 a
Miljøskade på beskyttede
arter eller internationale naturbeskyttelsesområder
§ 37
a. En miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven.
§ 37
b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for
driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade
skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den
pågældende.
§ 37
c. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en
miljøskade eller overhængende fare for en
miljøskade straks underrette kommunalbestyrelsen om alle
relevante aspekter ved situationen.
Stk. 2. Den
ansvarlige for driften skal straks iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan
afværge en overhængende fare for en miljøskade.
Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er
indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk
gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang
og forhindre yderligere skade.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen påser, at pligterne efter stk. 1 og
2 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse
efter § 37 f.
§ 37
d. Kommunalbestyrelsen kan påbyde den ansvarlige for
driften at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen
af, om der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige
for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage
undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign.
med henblik på at klarlægge årsagen til og
virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller
miljøet.
§ 37
e. Påbud efter § 37 d kan meddeles, uanset
om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom,
hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller
miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt
til retablering af ejendommen.
Stk. 2. Hvis den
ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen, kan
kommunalbestyrelsen meddele den, der har rådighed over
ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser
m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften.
Påbuddet er bindende over for den, der til enhver tid har
rådighed over ejendommen.
§ 37
f. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, træffer
kommunalbestyrelsen afgørelse herom.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal forelægge et udkast til
afgørelse efter stk. 1 med henblik på at indhente
en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter
miljøskadeloven. Miljøministeren kan desuden
fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først
kan påklages som led i en klage over en afgørelse
efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
§ 37
g. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse herom, uanset at
der ikke efter § 37 f kan træffes afgørelse
om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
§ 37
h. Kommunalbestyrelsen sender afgørelsen om, at der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, og det materiale, der er indgået i
vurderingen af sagen, til miljøministeren. Fremsendelse skal
ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelsen.
Stk. 4.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller
en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, kan først
påklages som led i en klage over en afgørelse efter
miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagefristen
løber i samme tidsrum som klagefristen for afgørelsen
efter miljøskadeloven, og klagen skal indgives i
overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
§ 37
i. På anmodning fra en klageberettiget efter
§ 44, stk. 4, nr. 2-5, skal kommunalbestyrelsen
på anmodning fra den klageberettigede træffe
afgørelse efter § 37 f eller § 37 g.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan afvise at træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen
ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i
stk. 2.«
3.§ 41, stk. 1, affattes
således:
»Det påhviler den til enhver tid
værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et
ulovligt forhold, medmindre andet følger af kapitel 9
a.«
4. I
§ 44 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 9 a kan
påklages til Naturklagenævnet af
1) adressaten for
afgørelsen,
2) enhver, som har
en væsentlig, individuel interesse i sagen,
3)
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis
hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
4)
landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres
vedtægter varetager væsentlige rekreative interesser,
når afgørelsen berører sådanne
interesser, og
5) lokale
foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og
miljø som hovedformål.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
5. I
§ 44, stk. 5, der bliver
stk. 6, ændres »jf. stk. 6« til:
»jf. stk. 7«.
6. I
§ 44, stk. 8, der bliver
stk. 9, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2-4«.
7.
Efter § 44 indsættes:
Ȥ 44
a. Naturklagenævnets formand kan på
nævnets vegne træffe afgørelse i klage efter
loven, når klagen skønnes ikke at indeholde
spørgsmål af væsentlig interesse i forhold til
lovens formål.
Stk. 2. Ved klage
efter § 44, stk. 4, nr. 3 og 4, kan
Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller
organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved
indsendelse af vedtægter eller på anden måde.
Stk. 3.
Naturklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.«
8. I
§ 50, stk. 1,
indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) undlader
at give underretning eller træffe foranstaltninger som
nævnt i § 37 c,
3) undlader at
efterkomme påbud efter § 37 d eller § 37
e«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.
9. I
§ 50, stk. 4,
ændres »stk. 1, nr. 1 og 2,« til:
»stk. 1, nr. 1-4,«.
§ 11
I lov om vandløb, jf.
lovbekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1. Som
fodnote til lovens titel
indsættes:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56).«
2.
Efter § 59 indsættes:
Ȥ 59
a. Det påhviler den til enhver tid værende ejer
eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold,
medmindre andet følger af kapitel 11 a.«
3.
Efter § 60 indsættes:
»Kapitel 11 a
Miljøskade
§ 60
a. En miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7-11 i miljøskadeloven.
§ 60
b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, der er forårsaget i
forbindelse med erhvervsmæssig anlæggelse eller drift
af opstemningsanlæg, jf. § 48, forstås den
ansvarlige for driften, uanset hvordan skaden eller den
overhængende fare for en skade er sket.
Stk. 3. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade på beskyttede arter eller
internationale naturbeskyttelsesområder som fastlagt i
§§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven, som ikke er
omfattet af stk. 2, forstås den ansvarlige for driften,
hvis skaden eller den overhængende fare for en skade skyldes
uforsvarlig adfærd udvist af den pågældende.
§ 60
c. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade straks underrette vandløbsmyndigheden om
alle relevante aspekter ved situationen.
Stk. 2. Den
ansvarlige for driften skal straks iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan
afværge en overhængende fare for en miljøskade.
Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er
indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk
gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang
og forhindre yderligere skade.
Stk. 3.
Vandløbsmyndigheden påser, at pligterne efter
stk. 1 og 2 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet
afgørelse efter § 60 g.
§ 60
d. Vandløbsmyndigheden kan påbyde den
ansvarlige for driften at give de oplysninger, som har betydning
for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige
for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage
undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign.
med henblik på at klarlægge årsagen til og
virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller
miljøet.
§ 60
e. Påbud efter § 60 d kan meddeles, uanset
om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom,
hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller
miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt
til retablering af ejendommen.
Stk. 2. Hvis den
ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen, kan
vandløbsmyndigheden meddele den, der har rådighed over
ejendommen, påbud om at tåle, at undersøgelser
m.v. gennemføres ved den ansvarlige for driften.
Påbuddet er bindende over for den, der til enhver tid har
rådighed over ejendommen.
§ 60
f. Pligten til at begrænse en miljøskades
omfang og forhindre yderligere miljøskade gælder ikke,
hvis den ansvarlige for driften som nævnt i § 60 b,
stk. 2, kan godtgøre, at miljøskaden
1) er forvoldt af
tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende
sikkerhedsforanstaltninger var truffet,
2) skyldes
overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en
offentlig myndighed, og ikke skyldes den pågældendes
egne aktiviteter eller
3) er forvoldt ved
en emission eller begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt i
medfør af og fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne i
en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at
disse kan sidestilles med en tilladelse, og som ikke skyldes egen
uforsvarlig adfærd.
Stk. 2. Pligten til
at afværge en overhængende fare for en
miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for
driften som nævnt i § 60 b, stk. 2, kan
godtgøre, at faren skyldes forhold som nævnt i
stk. 1, nr. 1 eller 2.
§ 60
g. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade forårsaget
af en aktivitet som nævnt i § 60 b, stk. 2
eller 3, som skal behandles efter miljøskadeloven,
træffer vandløbsmyndigheden afgørelse
herom.
Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 om, at der foreligger en
miljøskade forårsaget af en aktivitet som nævnt
i § 60 b, stk. 2, kan ikke træffes, hvis den
ansvarlige for driften kan godtgøre, at der foreligger
forhold som nævnt i § 60 f, stk. 1.
Stk. 3.
Afgørelse efter stk. 1 om, at der foreligger en
overhængende fare for en miljøskade forårsaget
af en aktivitet som nævnt i § 60 b, stk. 2,
kan ikke træffes, hvis den ansvarlige for driften kan
godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i
§ 60 f, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
vandløbsmyndigheden skal forelægge et udkast til
afgørelse efter stk. 1 med henblik på at indhente
en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter
miljøskadeloven. Miljøministeren kan desuden
fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først
kan påklages som led i en klage over en afgørelse
efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
§ 60
h. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer vandløbsmyndigheden afgørelse herom,
uanset at der ikke efter § 60 g kan træffes
afgørelse om, hvem der er ansvarlig for
miljøskaden.
§ 60
i. Vandløbsmyndigheden sender afgørelsen om,
at der foreligger en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, og det materiale, der er
indgået i vurderingen af sagen, til miljøministeren.
Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den ansvarlige
herfor.
Stk. 2.
Vandløbsmyndigheden offentliggør
afgørelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelsen.
Stk. 4.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller
en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, kan først
påklages som led i en klage over en afgørelse efter
miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagefristen
løber i samme tidsrum som klagefristen for afgørelsen
efter miljøskadeloven, og klagen skal indgives i
overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
§ 60
j. På anmodning fra en klageberettiget efter
§ 84, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, skal
vandløbsmyndigheden træffe afgørelse efter
§ 60 g eller § 60 h.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3.
Vandløbsmyndigheden kan afvise at træffe
afgørelse om, hvorvidt der foreligger en miljøskade
eller en overhængende fare for en miljøskade, hvis
anmodningen ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i
stk. 2.«
4. I
§ 75, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 84, stk. 2 eller 3« til:
»§ 84, stk. 2-4«.
5. I
§ 80, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. dog stk. 2« til: »jf. dog
§ 80 a«.
6.§ 80, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
7.
Efter § 80 indsættes:
Ȥ 80
a. Afgørelser vedrørende regulativer for
offentlige vandløb, jf. kapitel 5, og afgørelser
efter kapitel 11 a kan påklages til Naturklagenævnet.
§ 80, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Klage har
opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet
beslutter andet.
Stk. 3.
Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne
træffe afgørelse i klage efter loven, når klagen
skønnes ikke at indeholde spørgsmål af
væsentlig interesse i forhold til lovens formål.
Stk. 4.
Naturklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.«
8. I
§ 84, stk. 2,
ændres »kan påklages af« til:
»vedrørende regulativer for offentlige vandløb
kan desuden påklages af«.
9. I
§ 84 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af
1) de personer
m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, og
2) de foreninger og
organisationer, der er nævnt i stk. 2.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
10. I
§ 84, stk. 4, der bliver
stk. 5, indsættes efter »stk. 2, nr. 2 og
3,«: »jf. stk. 3, nr. 2,«.
11. I
§ 85, stk. 1,
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) undlader
at give underretning eller træffe foranstaltninger som
nævnt i § 60 c eller«
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
§ 12
I lov om råstoffer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1. Som
fodnote til lovens titel
indsættes:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56) og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om
håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om
ændring af direktiv 2004/35/EF (EU-Tidende 2006 nr. L 102,
side 15).«
2. I
§ 15 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Afgørelser efter kapitel 7 a kan påklages af de
personer, organisationer m.v., der er nævnt i stk. 1,
nr. 1 og 4-7.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I
§ 15, stk. 2, der bliver
stk. 3, indsættes efter »nr. 5 og 6«:
», jf. stk. 2«.
4. I
§ 26, stk. 1,
indsættes efter »23 og 24«: »og kapitel 7
a«.
5. I
§ 26 a indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Afgørelser efter kapitel 7 a kan påklages af den kreds
af klageberettigede, som er nævnt i stk. 1, nr. 1, 4-6
og 9.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
6. I
§ 26 a, stk. 3, der
bliver stk. 4, indsættes efter »nr. 5 og
6,«: »jf. stk. 3,«.
7. I
§ 33, stk. 1,
indsættes efter »forhold«: », medmindre
andet følger af kapitel 7 a«.
8.
Efter § 33 indsættes:
»Kapitel 7 a
Miljøskade
§ 33
a. En miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7-11 i miljøskadeloven.
§ 33
b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade, der er forårsaget i
forbindelse med håndtering af indvindingsaffald,
forstås den ansvarlige for driften, uanset hvordan skaden
eller den overhængende fare for en skade er sket.
Stk. 3. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade på beskyttede arter eller
internationale naturbeskyttelsesområder som fastlagt i
§§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven, som ikke er
omfattet af stk. 2, forstås den ansvarlige for driften,
hvis skaden eller den overhængende fare for en skade skyldes
uforsvarlig adfærd udvist af den pågældende.
§ 33
c. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade straks underrette tilsynsmyndigheden, jf.
§ 31, stk. 1 og 2, om alle relevante aspekter ved
situationen.
Stk. 2. Den
ansvarlige for driften skal straks iværksætte de
nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan
afværge en overhængende fare for en miljøskade.
Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er
indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk
gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang
og forhindre yderligere skade
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden påser, at pligterne efter stk. 1 og 2
opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter
§ 33 g.
§ 33
d. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for
driften at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen
af, om der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige
for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage
undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lign.
med henblik på at klarlægge årsagen til og
virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller
miljøet.
§ 33
e. Påbud efter § 33 d kan meddeles, uanset
om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom
eller det indvindingsmateriel, hvor der er påvist en
påvirkning af naturen eller miljøet. I påbuddet
skal der fastsættes en pligt til retablering af ejendommen
eller indvindingsmateriellet.
Stk. 2. Hvis den
ansvarlige for driften ikke har rådighed over ejendommen
eller indvindingsmateriellet, kan tilsynsmyndigheden meddele den,
der har rådighed over ejendommen eller
indvindingsmateriellet, påbud om at tåle, at
undersøgelser m.v. gennemføres ved den ansvarlige for
driften. Påbuddet er bindende over for den, der til enhver
tid har rådighed over ejendommen eller
indvindingsmateriellet.
§ 33
f. Pligten til at begrænse en miljøskades
omfang og forhindre yderligere miljøskade gælder ikke,
hvis den ansvarlige for driften som nævnt i § 33 b,
stk. 2, kan godtgøre, at miljøskaden
1) er forvoldt af
tredjemand og er indtrådt, til trods for at passende
sikkerhedsforanstaltninger var truffet,
2) skyldes
overholdelse af ufravigelige forskrifter, der er fastsat af en
offentlig myndighed, medmindre forskrifterne følger af
påbud eller instrukser, som skyldes den
pågældendes egne aktiviteter, eller
3) er forvoldt ved
en emission eller begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt i
medfør af og fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne i
en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at
disse kan sidestilles med en tilladelse, og som ikke skyldes egen
uforsvarlig adfærd.
Stk. 2. Pligten til
at afværge en overhængende fare for en
miljøskade gælder ikke, hvis den ansvarlige for
driften som nævnt i § 33 b, stk. 2, kan
godtgøre, at faren skyldes forhold som nævnt i
stk. 1, nr. 1 eller 2.
§ 33
g. Hvis der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade forårsaget
af aktiviteter som nævnt i § 33 b, stk. 2
eller 3, som skal behandles efter miljøskadeloven,
træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom.
Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 om, at der foreligger en
miljøskade forårsaget af aktiviteter som nævnt i
§ 33 b, stk. 2, kan ikke træffes, hvis den
ansvarlige for driften kan godtgøre, at der foreligger
forhold som nævnt i § 33 f, stk. 1.
Stk. 3.
Afgørelse efter stk. 1 om, at der foreligger en
overhængende fare for en miljøskade forårsaget
af aktiviteter som nævnt i § 33 b, stk. 2, kan
ikke træffes, hvis den ansvarlige for driften kan
godtgøre, at der foreligger forhold som nævnt i
§ 33 f, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen skal forelægge et udkast til
afgørelse efter stk. 1 med henblik på at indhente
en bindende udtalelse fra miljøministeren om, hvorvidt der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, som skal behandles efter
miljøskadeloven. Miljøministeren kan desuden
fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først
kan påklages som led i en klage over en afgørelse
efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3.
§ 33
h. Hvis der foreligger en miljøskade, som
påvirker eller kan påvirke et andet EU-land,
træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at
der ikke efter § 33 g kan træffes afgørelse
om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden.
§ 33
i. I sager, hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed,
sender kommunalbestyrelsen afgørelsen om, at der foreligger
en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, og det materiale, der er indgået i
vurderingen af sagen, til miljøministeren. Fremsendelse skal
ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelsen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
offentliggørelsen.
Stk. 4.
Afgørelse om, at der foreligger en miljøskade eller
en overhængende fare for en miljøskade, som skal
behandles efter miljøskadeloven, kan først
påklages som led i en klage over en afgørelse efter
miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagefristen
løber i samme tidsrum som klagefristen for afgørelsen
efter miljøskadeloven, og klagen skal indgives i
overensstemmelse med miljøskadelovens § 52.
§ 33
j. Hvis en klageberettiget efter § 15,
stk. 2, og § 26 a, stk. 3, har formodning om en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, skal tilsynsmyndigheden på anmodning fra
den klageberettigede træffe afgørelse efter
§ 33 g eller § 33 h.
Stk. 2. Anmodningen
skal være ledsaget af relevante oplysninger om den formodede
miljøskade eller den overhængende fare for en
miljøskade.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden kan afvise at træffe afgørelse om,
hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade, hvis anmodningen
ikke er ledsaget af oplysninger som nævnt i
stk. 2.«
9. I
§ 44, stk. 1,
indsættes som nr. 5:
»5) undlader
at give underretning eller træffe foranstaltninger som
nævnt i § 33 c.«
§ 13
I lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf.
lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006, som
ændret senest ved lov nr. 317 af 31. marts 2007, foretages
følgende ændringer:
1. Som
fodnote til lovens titel
indsættes:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56).«
2.
Efter § 10 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 3 a
Miljøskade på beskyttede
arter eller internationale naturbeskyttelsesområder
§ 10
a. En miljøskade eller en overhængende fare for
en miljøskade forstås i overensstemmelse med
§§ 7, 10 og 11 i miljøskadeloven.
§ 10
b. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der
driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet.
Stk. 2. Ved den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for
driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade
skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den
pågældende.
§ 10
c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
fastsætter regler om forebyggelse og anmeldelse af en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade på beskyttede arter og internationale
naturbeskyttelsesområder i forbindelse med udøvelse af
erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter til gennemførelse
af direktiv om miljøansvar, for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, herunder
om
1) underretnings-
og oplysningspligt for den ansvarlige for driften i tilfælde
af en miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade,
2) meddelelse af
påbud til den ansvarlige for driften om indsendelse af
oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der
foreligger en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, herunder påbud om at foretage
undersøgelser, analyser af stoffer og lign. med henblik
på at klarlægge årsagen til og virkningerne af en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, og
3) klage over
afgørelser, herunder om klageberettigede.«
§ 14
I søloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 538 af 15. juni 2004, som ændret bl.a. ved lov nr. 599 af
24. juni 2005 og senest ved § 45 i lov nr. 523 af 6. juni
2007, foretages følgende ændringer:
1.§ 206, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
2. I
§ 206 indsættes som
stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at stk. 2 ikke finder anvendelse på en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade, der er omfattet af § 47 c i lov om
beskyttelse af havmiljøet.
Stk. 5. Denne lovs
kapitel 9 finder anvendelse på situationer nævnt i
stk. 2-4.«
§ 15
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Samtidig
ophæves lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse
havanlæg.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 3, nr. 5 og 16.
Stk. 4. Regler
fastsat i medfør af § 8, stk. 3, og
§ 9, stk. 5, i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse
havanlæg, for så vidt angår fare for forurening
af havmiljøet forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af lov om
beskyttelse af havmiljøet.
§ 16
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§ 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§ 14 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om
miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader, (EU-Tidende 2004 nr. L
143, side 56), som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om
håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om
ændring af direktiv 2004/35/EF (EU-Tidende 2006 nr. L 102,
side 15).