Fremsat den 12. marts 2008 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov ændring af forskellige skattelove
(Modernisering af
skatteadministrationen)
§ 1
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 405 af 5. maj 2006,
§ 1 i lov nr. 1581 af 20. december 2006, § 1 i
lov nr. 345 af 18. april 2007 og senest ved § 37 i lov
nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Skatterådet kan i en sag, der forelægges for
rådet til afgørelse, tillade, at der afholdes syn og
skøn efter reglerne i § 47.«
2. I
§ 5 indsættes som
stk. 4 og 5:
»Stk. 4. En
klage over en årsopgørelse indgives til told- og
skatteforvaltningen. Dette gælder dog ikke, hvis klageren
tidligere har modtaget særskilt underretning om
ansættelsen, og klagen omfatter forhold heri. Kan told- og
skatteforvaltningen ikke give fuldt medhold i klagen, og fastholdes
klagen, videresender forvaltningen klagen til
skatteankenævnet eller Landsskatteretten, jf. stk. 2,
sammen med en udtalelse om sagen. § 36, stk. 2, 2.-
4. pkt., og § 42, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse på klager, der indgives efter 1. pkt., og
klageinstansen træffer afgørelse i forhold til disse
bestemmelser.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
klageadgangen efter stk. 4.«
3. § 11, stk. 1, nr. 3, affattes
således:
»3)
Skatteankenævnenes afgørelser, bortset fra
afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i
§ 5, stk. 1, nr. 1.«
4. § 11, stk. 1, nr. 5, affattes
således:
»5)
Motorankenævnenes afgørelser.«
5.
Efter § 15 indsættes:
»Digital indhentelse af
sagsoplysninger
§ 15
A. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter et
ankenævn og Landsskatteretten kan få elektronisk adgang
til oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er
registreret hos told- og skatteforvaltningen, hvis oplysningerne er
nødvendige for behandlingen af en klage.«
6. § 22 affattes således:.
»§ 22. I følgende
tilfælde gives bindende svar om ansættelse af indkomst-
eller ejendomsværdiskat kun i det omfang, flere anmoder om
svaret:
1) Ved anmodning om
et bindende svar om opgørelsen af en afståelsessum
eller fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45,
stk. 1 og 2, eller ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 4 og 5, skal hver af parterne i
købsaftalen anmode om svaret.
2) Ved anmodning om
et bindende svar om ansættelsen af afgift af en gave skal
såvel gavegiver som gavemodtager anmode om svaret.
3) Ved anmodning om
et bindende svar om ansættelsen af indkomst- eller
ejendomsværdiskat af en kontrolleret transaktion som
beskrevet i ligningslovens § 2 eller om en transaktion
mellem en hovedaktionær og det af denne beherskede selskab
skal hver af parterne i transaktionen anmode om svaret. Ved
afgørelsen af, om der er tale om en hovedaktionær,
finder definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4
anvendelse.«
7. § 23 affattes således:
Ȥ 23. Samtidig med
indgivelse af en anmodning om et bindende svar skal der betales et
gebyr på 150 kr. (i 1987-niveau). Gebyret reguleres efter
§ 20 i personskatteloven. Gebyret betales tilbage, hvis
anmodningen afvises eller tilbagekaldes.«
8. § 25, stk. 1, affattes
således:
Ȥ 25. Et bindende svar
er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren
eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved
behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra
spørgerens modtagelse af svaret. Angår svaret
afgifter, regnes de 5 år fra starten af den afgiftsperiode,
hvori spørgeren modtager svaret. Det kan dog i svaret
bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere
periode. Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke,
når der i et bindende svar om en disposition er taget
stilling til den skattemæssige virkning af
efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt
i dispositionen.«
9. I
§ 27, stk. 1, nr. 7, 1.
pkt., og i § 32, stk. 1,
nr. 1, 1. pkt., ændres »eller skatteministerens
beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en
praksisændring er« til: »eller ved en
praksisændring«.
10. I
§ 30, stk. 1,
ændres »i de« til: »valg af«.
11. § 42, stk. 4 og 5,
ophæves.
12.
Efter § 42 indsættes:
Ȥ 42
A. Ved fremsendelse af en klage betales et beløb
på 400 kr. (i 1987-niveau). Beløbet reguleres efter
personskattelovens § 20. Der skal dog ikke betales for
klage over følgende afgørelser:
1)
Afgørelser, der efter landsskatteretspræsidentens
bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal
træffes uden medvirken af læge retsmedlemmer.
2)
Afgørelser truffet af motorankenævn.
Stk. 2. Hvis
beløbet ikke indbetales samtidig med klagen eller ikke
indbetales inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter,
betragtes klagen som bortfaldet.
Stk. 3. Det
indbetalte beløb tilbagebetales til klageren i
følgende tilfælde:
1) Hvis klagen
afvises af Landsskatteretten.
2) Hvis klageren
får helt eller delvis medhold i klagen af Landsskatteretten
eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af
Landsskatterettens afgørelse.
3) Hvis en
genoptagelsesanmodning imødekommes af told- og
skatteforvaltningen som følge af, at hidtidig praksis er
endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretsafgørelse
eller ved en praksisændring, der er offentliggjort af
Skatteministeriet.
Stk. 4.
Beløbet tilbagebetales ikke i følgende
tilfælde:
1) Hvis klagen
indbringes for domstolene efter § 48, stk. 2.
2) Hvis klagen
tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med,
at den myndighed, der har truffet den påklagede
afgørelse, genoptager sagen.
§ 42
B. Landsskatteretten kan, forinden den afgør en klage
af følgende typer, anmode told- og skatteforvaltningen om at
udarbejde en sagsfremstilling under anvendelse af § 19,
stk. 2, ligesom retten kan anmode told- og skatteforvaltningen
om at sende sagsfremstillingen til udtalelse hos klager efter
§ 19, stk. 3, 1. pkt.:
1) Klager som
nævnt i § 5, stk. 2.
2) Klager, der
efter bestemmelse af landsskatteretspræsidenten efter
§ 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden
deltagelse af læge retsmedlemmer.
3) Klager over
bindende svar, jf. § 21, stk. 1-3.«
13. § 43, stk. 1 og 2, affattes således:
»Klageren har adgang
til at udtale sig ved et møde.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har truffet den
påklagede afgørelse, om at være
repræsenteret ved mødet.«
14. I
§ 44, stk. 3,
udgår »åbenbart«.
15. I
§ 46, stk. 3,
ændres »§ 42, stk. 4,« til:
»§ 42 A«.
16. § 47 ophæves.
17. I
overskriften til kapitel 17 indsættes efter
»Domstolsprøvelse«: »m.v.«
18.
Efter § 46 indsættes i kapitel 17:
Ȥ 47. Retsplejelovens
§ 343 om adgang til at kræve syn og skøn
udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder
tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for
skatteankenævnet eller Landsskatteretten, eller når
Skatterådet efter § 4, stk. 3, har tilladt, at
der afholdes syn og skøn i en sag, der forelægges for
rådet til afgørelse. Det gælder dog ikke i sager
vedrørende efterprøvelse af passivposter efter
boafgiftslovens § 13 a, sager vedrørende vurdering
af fast ejendom og sager vedrørende vurdering af
køretøjer efter registreringsafgiftsloven.
Stk. 2.
Skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Skatterådet
kan fastsætte en frist, inden for hvilken sagens part eller
parter og den myndighed, hvis afgørelse sagen
vedrører, skal tage stilling til, om der begæres syn
og skøn i sagen.
Stk. 3. Hvis en
part begærer syn og skøn, udsætter
skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Skatterådet
behandlingen af sagen, indtil klageren efter modtagelsen af
skønserklæringen meddeler vedkommende myndighed,
hvorvidt sagen opretholdes. I samme periode er
6-månedersfristen efter § 48, stk. 2,
suspenderet.
Stk. 4.
Begæres syn og skøn udmeldt, indtræder told- og
skatteforvaltningen som part i sagen.«
19. § 49, 2. pkt., ophæves.
20. § 52, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Skatterådet
kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn
og skøn efter § 47 i en sag for myndigheden, skal
godtgøres fuldt ud. Afgørelse af, om sådanne
udgifter skal godtgøres fuldt ud, kan træffes af:
1)
retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i
Landsskatteretten, eller
2) told- og
skatteforvaltningen som sekretariat for Skatterådet eller
skatteankenævnet.«
21. § 63 ophæves.
§ 2
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 405 af 8. maj 2006,
§ 3 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr.
1582 af 20. december 2006 og senest ved § 9 i lov nr.
1534 af 19. december 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1 indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Uanset stk. 5 modtager selvangivelsespligtige, som er
samlevende med en ægtefælle, som modtager en
selvangivelse, jf. kildeskattelovens § 4, ud over et
eventuelt oplysningskort alene oplysninger om indberettede tal til
brug for årsopgørelsen. Årsopgørelsen
dannes, når begge ægtefæller har
selvangivet.«
2. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) Personer,
der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 3, 6, 8, eller stk. 2, sidstnævnte
under forudsætning af, at den pågældende alene
beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af
søfolk.«
3. § 4, stk. 1, affattes
således:
»Fysiske personer,
herunder selvangivelsespligtige, som er samlevende med en
ægtefælle, som modtager en selvangivelse, jf.
kildeskattelovens § 4, skal selvangive senest den 1. juli
i året efter indkomstårets udløb. Fysiske
personer, der alene modtager en årsopgørelse eller en
årsopgørelse sammen med et oplysningskort, jf.
§ 1, stk. 5, skal dog selvangive senest den 1. maj,
medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Den
selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt som nævnt
i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10 eller
12.
2) Den
selvangivelsespligtige i året efter indkomståret, men
senest den 1. maj, skriftligt meddeler told- og
skatteforvaltningen, at den pågældende det år
ikke ønsker at være omfattet af ordningen i
§ 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende
selvangivelsesfristen den 1. juli.«
4. § 4, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Selvangivelsespligtige, som alene modtager en
årsopgørelse eller en årsopgørelse
samtidig med et oplysningskort, jf. § 1, stk. 5, eller
alene modtager oplysninger om indberettede tal til brug for
årsopgørelsen eventuelt sammen med et oplysningskort,
jf. § 1, stk. 6, kan undlade at selvangive, hvis de
anvendte oplysninger i årsopgørelsen eller
indberettede tal til brug for årsopgørelsen er
korrekte og fyldestgørende, jf. § 1.«
5. § 5 stk. 1, nr. 1, affattes
således:
»1) For
fysiske personer, der kun har fået tilsendt en
årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen
med et oplysningskort, og som ikke efter § 4,
stk. 1, nr. 2, har fravalgt selvangivelsesfristen den 1. maj i
året efter indkomståret, beregnes ikke noget
skattetillæg. Tilsvarende gælder personer, som alene
har fået tilsendt oplysninger om indberettede tal til brug
for årsopgørelsen.«
6. I
§ 9 A indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Har
den indberetningspligtige efter §§ 7 F, 7 G, 7 K, 8
A, 8 B, 8 E, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 8 T, 8 U, 8 V, 8 Æ, 9 B, 10,
10 A eller 10 B forsøgt indberetning, og har told- og
skatteforvaltningen meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af
fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige foretage
genindberetning inden en frist, som meddeles af told- og
skatteforvaltningen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
7. § 9 A, stk. 3, som bliver
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed,
der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1,
eller fastsat efter stk. 3, at underrette den, som de
indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden
for en nærmere angiven frist. Tilsvarende gælder, hvis
en virksomhed indberetter oplysninger vedrørende et
kalenderår efter §§ 7, 7 A, 7 B, 7 C, 7 D
eller 7 J til indkomstregisteret efter den frist, der er angivet
for indberetninger omfattet af stk. 1 for det
pågældende kalenderår, herunder ved
genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et
indkomstregister efter denne frist.«
8.
Efter § 11 F indsættes:
Ȥ 11
G. En virksomhed, som forestår udlejning af en
skattepligtigs fritidsbolig en del af året, kan efter aftale
med den skattepligtige, som ønsker beskatning af
lejeindtægten efter ligningslovens § 15 O,
stk. 1, til told- og skatteforvaltningen indberette de
lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået ved
udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det
foregående kalenderår. Indberetningen skal ske inden
udløbet af fristen i § 9 A, stk. 1, og skal
indeholde oplysninger til identifikation af den skattepligtige og
virksomheden.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningen efter stk. 1, herunder vilkårene for, at
en virksomhed kan få adgang til at indberette.«
9. I
§ 14 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Med
bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
undlader at foretage genindberetning inden for den frist, som told-
og skatteforvaltningen har meddelt efter § 9 A,
stk. 3.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
10. § 18 affattes således:
Ȥ 18. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for at undlade at foretage rettidig indberetning efter
§§ 7 F, 7 G, 7 K, 8 A, 8 B, 8 E, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q,
8 T, 8 U, 8 V, 8 Æ, 9 B, 10, 10 A eller 10 B for
overtrædelse af § 9 A, stk. 3, § 11
A, stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1 eller 6,
§ 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf.
§ 13 A, samt for overtrædelse af § 13,
§ 13 B, § 13 C eller § 16 efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 3
I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et
indkomstregister, som ændret ved § 4 i lov nr. 1534
af 19. december 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 4, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Hvis fristen efter 1.
eller 2. pkt. udløber en lørdag, søndag eller
helligdag, skal indberetning ske senest den følgende
hverdag.«
2. I
§ 4 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Har
den indberetningspligtige forsøgt indberetning, og har told-
og skatteforvaltningen meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af
fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige foretage
genindberetning inden en frist, som meddeles af told- og
skatteforvaltningen.«
Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 4 - 6.
3. I
§ 11 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Den,
som forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage
genindberetning inden for den frist, som told- og
skatteforvaltningen har meddelt efter § 4, stk. 3,
straffes med bøde.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 4
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved
§ 5 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 69 indsættes:
Ȥ 69
A. Hvis en indeholdelsespligtig udbetaler rejse- eller
befordringsgodtgørelser efter reglerne i ligningslovens
§ 9A eller § 9 B, og det efterfølgende
konstateres, at betingelserne for skattefrihed i disse bestemmelser
ikke er opfyldt, kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning
fra den indeholdelsespligtige tillade, at den indeholdelsespligtige
betaler et beløb svarende til 63 pct. af de
pågældende godtgørelser. Anmodningen skal
være begrundet og indeholde en opgørelse af de
pågældende godtgørelser, oplysninger om
identiteten af modtagerne samt om størrelsen af de
godtgørelser, de enkelte modtagere har modtaget.
Stk. 2. Told- og
skatteforvaltningen træffer efter anmodning afgørelse
om, hvorvidt udbetalte godtgørelser som nævnt i
stk. 1 er skattepligtige.
Stk. 3. Betaling
efter stk. 1 skal ske inden for fristen for betaling af
indeholdt A-skat for den måned, der følger efter den
måned, hvori tilladelsen efter stk. 1 er givet. Sker
betaling ikke rettidigt, eller betales alene en del af det samlede
beløb, der er givet tilladelse til betaling af, bortfalder
tilladelsen.
Stk. 4. Uanset
skatteforvaltningslovens § 17 kan told- og
skatteforvaltningen oplyse den indeholdelsespligtige om
godtgørelser som omhandlet i stk. 1 udbetalt af den
pågældende indeholdelsespligtige, som told- og
skatteforvaltningen anser for skattepligtige, herunder om
modtagerne af sådanne godtgørelser, og om der er
udsendt agterskrivelser eller årsopgørelser til
modtagerne, hvori godtgørelserne er medregnet.«
2. § 84 ophæves.
§ 5
I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 1534 af 19.
december 2007, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 8 indsættes som
stk. 8:
»Stk. 8.
Godtgørelser, som ikke medregnes til
indkomstopgørelsen efter ligningslovens § 7
Æ, medregnes ikke i bidragsgrundlaget.«
2. § 11, stk. 1, 3. pkt., og
stk. 6, 2. pkt.,
ophæves.
3. I
§ 11 indsættes som
stk. 11:
»Stk. 11.
Told- og skatteforvaltningen kan med virkning for fremtiden
bestemme, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, eller
at indeholdelsen skal ske med en lavere procentsats end efter
§ 3, når det er åbenbart, at den
bidragspligtige som følge af lempelse eller af anden
årsag ikke skal svare arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal
svare arbejdsmarkedsbidrag med et lavere beløb.
Afgørelsen kan begrænses til at angå et bestemt
bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som opgøres for en
bestemt periode eller indtil et bestemt maksimalbeløb.
Når sådan afgørelse er truffet, udarbejder told-
og skatteforvaltningen en erklæring om fritagelse for at
indeholde arbejdsmarkedsbidrag.«
§ 6
I lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
ændret senest ved § 9 i lov nr. 1235 af 24. oktober
2007, foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6. For
indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og lov om
arbejdsmarkedsbidrag, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til
indgivne angivelser, foretagne indberetninger til
indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf.
§ 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing eller A-skat i en forudgående
12-måneders-periode regnet fra og med oktober 2 år
før kalenderåret til og med september i året
før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1
mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i
kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den
måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet
for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere
virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab,
og som har fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder
dog ikke, hvis den indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke
overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste
rettidige angivelses- og betalingsdag er forfaldsdagen.«
§ 7
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af
aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1286 af 8. november 2007, foretages følgende
ændringer:
1. § 6, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 1-5.
2. § 6, stk. 4, der bliver
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 indsendes til told-
og skatteforvaltningen senest 1 måned efter den dag, hvor
fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Indsendelsen
af de nævnte oplysninger er en betingelse for, at lovens
regler kan finde anvendelse.«
3. I
§ 6, stk. 5, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1 og 2«, og ordene »dokumenter
og« udgår.
4. I
§ 6, stk. 6, der bliver
stk. 5, ændres »stk. 4 og 5« til:
»stk. 3 og 4«.
5. I
§ 15 a, stk. 1, 3. pkt.,
og § 15 c, stk. 1, 3.
pkt., indsættes efter »tilladelsen«:
»og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter,
der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i
§ 6, stk. 3, eller § 6,
stk. 4.«.
6. I
§ 15 b, stk. 1, 1. pkt.,
§ 15 b, stk. 2, 1. pkt., § 15 d,
stk. 2, 1. pkt., og § 15
d, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 6,
stk. 1, 3, 4 og 6« til: »§ 6,
stk. 2, 3 og 5«.
§ 8
I lov om påligning af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af
24. oktober 2006, som ændret senest ved § 7 i lov
nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 7 Z indsættes:
Ȥ 7
Æ. I tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige
efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen yder betaling
efter kildeskattelovens § 69 A, medregnes de rejse- og
befordringsgodtgørelser, der indgår i beregningen af
den indeholdelsespligtiges betaling, samt den
indeholdelsespligtiges betaling efter kildeskattelovens
§ 69 A ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst hos modtageren af godtgørelserne.
Stk. 2. Betalinger
efter kildeskattelovens § 69 A kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den indeholdelsespligtiges skattepligtige
indkomst.
Stk. 3. Modtagere
af godtgørelser, der er skattefri efter stk. 1, kan
ikke foretage befordringsfradrag for befordring, der har dannet
grundlag for godtgørelserne, eller for rejseudgifter m.v.
efter § 9 A, stk. 7, 1. eller 3. pkt., der er
godtgjort med de pågældende
godtgørelser.«
§ 9
Stk. 1.
§ 1, nr. 9, 10 og 19, § 2, nr. 1 - 5,
§ 5, nr. 3, samt § 10 træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 - 8, 11 - 18, 20 - 21, § 3, nr. 1,
samt § 7 træder i kraft den 1. juli 2008.
Stk. 3.
§ 2, nr. 6, 7, 9 og 10, § 3, nr. 2 og 3,
§ 4, nr. 2, § 5, nr. 2, samt § 6
træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 2, nr. 8, § 4, nr.
1, § 5, nr. 1, og § 8.
§ 10
Told- og skatteforvaltningen
kan efter anmodning tilbagebetale overskydende
arbejdsmarkedsbidrag, hvis det er åbenbart, at årets
indeholdte eller indbetalte foreløbige arbejdsmarkedsbidrag
af udenlandsk personlig indkomst vil overstige det
arbejdsmarkedsbidrag, som skal betales for 2008. Der ydes ingen
rente ved tilbagebetalingen.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | |
1. | Lovforslagets hovedindhold | |
2. | Lovforslagets baggrund | |
2.1. | Kortere sagsbehandlingstider i
Landsskatteretten | |
2.2. | Fremrykket ligning | |
2.3. | Forenklingsinitiativer | |
2.4. | Justeringer af skattelovgivningen | |
| | |
3. | Beskrivelse af
lovforslagets enkelte elementer | |
| | |
3.1. | Kortere sagsbehandlingstider i
Landsskatteretten | |
| | |
3.1.1. | Remonstration ved
klage over årsopgørelsen - § 1, nr.
2 | |
3.1.1.1. | Gældende ret | |
3.1.1.2. | Forslagets baggrund | |
3.1.1.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.1.1.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.1.2. | Klage over afslag
på fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og
skønssager - § 1, nr. 3 | |
3.1.2.1. | Gældende ret | |
3.1.2.2. | Forslagets baggrund | |
3.1.2.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.1.2.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.1.3. | Motorankenævnenes afgørelser -
§ 1, nr. 4 | |
3.1.3.1. | Gældende ret | |
3.1.3.2. | Forslagets baggrund | |
3.1.3.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.1.3.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.1.4. | Digital
indhentelse af sagsoplysninger - § 1, nr. 5 | |
3.1.4.1. | Gældende ret | |
3.1.4.2. | Forslagets baggrund | |
3.1.4.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.1.4.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.1.5. | Tilbagebetaling af
klageafgift ved afvisning af klagen, præcisering af
tilfælde, hvor klageafgiften tilbagebetales, samt alternativ
høring af borgeren over en sagsfremstilling - § 1,
nr. 11, 12 og 15 | |
3.1.5.1. | Gældende ret | |
3.1.5.2. | Forslagets baggrund | |
3.1.5.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.1.5.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.1.6. | Ændring af
udtrykket »forhandling« til »møde«-
§ 1, nr. 13 | |
3.1.6.1. | Gældende ret | |
3.1.6.2. | Forslagets baggrund | |
3.1.6.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.1.6.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.1.7. | Afskæring af
overflødige retsmøder - § 1, nr.
14 | |
3.1.7.1. | Gældende ret | |
3.1.7.2. | Forslagets baggrund | |
3.1.7.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.1.7.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.1.8. | Afgørelse
om fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og skønssager
meddelt af sekretariatet m.v. - § 1, nr. 20 | |
3.1.8.1. | Gældende ret | |
3.1.8.2. | Forslagets baggrund | |
3.1.8.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.1.8.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.1.9. | Omformulering af
skatteforvaltningslovens regler om syn og skøn -
§ 1, nr. 1, 16 -18 samt § 1, nr.
20 | |
3.1.9.1. | Gældende ret | |
3.1.9.2. | Forslagets baggrund | |
3.1.9.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.1.9.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.2. | Fremrykket
ligning | |
| | |
3.2.1. | Frivillig
arbejdsgiverbetaling for skat m.v. af rejse- og
befordringsgodtgørelser § 4, nr. 1, § 5,
nr. 1 og § 8 | |
3.2.1.1. | Gældende ret | |
3.2.1.2. | Forslagets baggrund | |
3.2.1.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.2.1.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.2.2. | Underretning af
skatteyderen ved for sen indberetning til SKAT - § 2, nr.
7 | |
3.2.2.1. | Gældende ret | |
3.2.2.2. | Forslagets baggrund | |
3.2.2.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.2.2.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.2.3. | Genindberetning og
bødestraf for manglende genindberetning af oplysninger til
SKAT m.v. - § 2, nr. 6, 9 og 10 samt § 3, nr. 2
og 3 | |
3.2.3.1. | Gældende ret | |
3.2.3.2. | Forslagets baggrund | |
3.2.3.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.2.3.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.2.4. | Afskaffelse af
indsendelsesfristen for anmodning om bindende svar - § 1,
nr. 6 | |
3.2.4.1. | Gældende ret | |
3.2.4.2. | Forslagets baggrund | |
3.2.4.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.2.4.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.2.5. | Indførelsen
af enhedsgebyr om bindende svar samt tilbagebetaling af gebyr ved
afvisning og tilbagekaldelse - § 1, nr. 7 | |
3.2.5.1. | Gældende ret | |
3.2.5.2. | Forslagets baggrund | |
3.2.5.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.2.5.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.2.6. | Forenkling af
bestemmelserne om et bindende svars bindende virkning i 5 år
samt afskaffelse af begrænsningen af den bindende virkning
på 5 år i visse bindende svar - § 1, nr.
8 | |
3.2.6.1. | Gældende ret | |
3.2.6.2. | Forslagets baggrund | |
3.2.6.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.2.6.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.2.7. | Frivillig
indberetning af lejeindtægter fra sommerhusudlejning -
§ 2, nr. 8 | |
3.2.7.1. | Gældende ret | |
3.2.7.2. | Forslagets baggrund | |
3.2.7.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.2.7.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.3. | Forenklingsinitiativer | |
| | |
3.3.1. | Ophævelse af
underretningspligten vedrørende indeholdelse af A-skat mv -
§ 4, nr. 2, og § 5, nr. 2 | |
3.3.1.1. | Gældende ret | |
3.3.1.2. | Forslagets baggrund | |
3.3.1.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.3.1.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.3.2. | Afregning af
A-skat m.v. ved flere virksomheder - § 6 | |
3.3.2.1. | Gældende ret | |
3.3.2.2. | Forslagets baggrund | |
3.3.2.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.3.2.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.3.3. | Ophævelse af
§ 6, stk. 1, i fusionsskatteloven -
§ 7 | |
3.3.3.1. | Gældende ret | |
3.3.3.2. | Forslagets baggrund | |
3.3.3.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.3.3.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.4. | Justeringer af
skattelovgivningen | |
| | |
3.4.1. | Ophævelse af
ekstraordinær adgang til genoptagelse af kendelse fra
Landsskatteretten - § 1, nr. 9 og 19 | |
3.4.1.1. | Gældende ret | |
3.4.1.2. | Forslagets baggrund | |
3.4.1.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.4.1.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.4.2. | Ophævelse af
revisionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 63 om
omkostningsgodtgørelsesreglerne - § 1, nr.
21 | |
3.4.2.1 | Gældende ret | |
3.4.2.2. | Forslagets baggrund | |
3.4.2.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.4.2.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.4.3. | Justering af
reglerne om en enklere selvangivelsesprocedure m.v. | |
| | |
3.4.3.1. | Servicemeddelelse
til ægtefæller § 2, nr. 1 og nr. 3 -
5 | |
3.4.3.1.1. | Gældende ret | |
3.4.3.1.2. | Forslagets baggrund | |
3.4.3.1.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.4.3.1.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.4.3.2. | Sproglig justering
af skatteforvaltningslovens § 30 om omgørelse -
§ 1, nr. 10 | |
3.4.3.2.1. | Gældende ret | |
3.4.3.2.2. | Forslagets baggrund | |
3.4.3.2.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.4.3.2.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.4.4. | Justering af
skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 2 -
§ 2, nr. 2 | |
3.4.4.1. | Gældende ret | |
3.4.4.2. | Forslagets baggrund | |
3.4.4.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.4.4.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.4.5. | Justering af lov
om et indkomstregister - § 3, nr. 1 | |
3.4.5.1. | Gældende ret | |
3.4.5.2. | Forslagets baggrund | |
3.4.5.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.4.5.4. | Forslagets indhold | |
| | |
3.4.6. | Justering af
opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag - § 5, nr. 3,
og § 10 | |
3.4.6.1. | Gældende ret | |
3.4.6.2. | Forslagets baggrund | |
3.4.6.3. | Skatteministeriets overvejelser | |
3.4.6.4. | Forslagets indhold | |
| | |
4. | Lovovervågning | |
| | |
5. | Kommunikationsplan | |
| | |
6. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | |
| | |
7. | Administrative konsekvenser for det
offentlige | |
| | |
8. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | |
| | |
9. | Administrative konsekvenser for
borgerne | |
| | |
10. | Miljømæssige
konsekvenser | |
| | |
11. | Forholdet til EU-retten | |
| | |
12. | Høring | |
| | |
13. | Sammenfattende skema | |
| | |
Bemærkninger
til de enkelte bestemmelser | |
| | |
Bilag:
Paralleltekster | |
1. Lovforslagets hovedindhold
Forslaget - som er omtalt i regeringsgrundlaget
»Mulighedernes samfund« under afsnit 3 om et effektivt
og trygt skattesystem - har for det første til formål
at skabe smidigere sagsgange i skatteadministrationen,
således at borgerne hurtigere kan få afklaret deres
skat og hurtigere kan få afsluttet en skattesag. Det sker ved
de forslag, som er beskrevet under afsnittene om henholdsvis
kortere sagsbehandlingstider i Landsskatteretten og fremrykket
ligning.
For det andet har forslaget til formål at forenkle en
række bestemmelser i skattelovgivningen, hvilket kan lette
erhvervslivets administrative byrder.
For det tredje har forslaget til formål at
gennemføre en række justeringer af
skattelovgivningen.
Den del af lovforslaget, som har til formål at nedbringe
klagebehandlingstiden ved Landsskatteretten m.v., går
nærmere ud på
- at indføre
en remonstrationsordning ved klage over
årsopgørelsen,
- at gøre
det muligt for Landsskatteretten at behandle klager over afslag
på fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og
skønssager,
- at gøre
det muligt for et ankenævn og Landsskatteretten at få
elektronisk adgang til sagsakter i SKAT, som er nødvendige
for klagebehandlingen,
- at gøre
det muligt for en klager, hvis klage er blevet afvist af
Landsskatteretten, at få tilbagebetalt klageafgiften,
- at
præcisere i lovteksten alle de situationer, hvori
klageafgiften tilbagebetales,
- at give
Landsskatteretten mulighed for at vælge mellem at lade SKAT
eller retten selv foretage høring over en
sagsfremstilling,
- at foretage en
sproglig justering, således at Landsskatterettens møde
med klageren benævnes »møde« i stedet for
»mundtlig forhandling«, da førstnævnte
udtryk er mere retvisende,
- at gøre
det muligt for Landsskatteretten at afskære
overflødige retsmøder,
- at gøre
det muligt for retspræsidenten, en retsformand eller en
kontorchef i Landsskatteretten eller SKAT som sekretariat for
Skatterådet eller skatteankenævnene at træffe
afgørelse om fuld omkostningsgodtgørelse i sager om
syn og skøn samt
- at omformulere
skatteforvaltningslovens regler om syn og skøn.
Den del af lovforslaget, som angår en fremrykket
ligning, går nærmere ud på
- at indføre
en frivillig ordning, hvorefter arbejdsgivere, som har udbetalt
skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser uden
indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, får mulighed
for efter anmodning at betale et beløb til dækning af
den ansattes skat og arbejdsmarkedsbidrag af
godtgørelserne,
- at
pålægge en indberetningspligtig at genindberette
mangelfulde oplysninger under strafansvar,
- at SKAT får
adgang til også at pålægge den
indberetningspligtige en pligt til at underrette skatteyderen om de
genindberettede oplysninger,
- at afskaffe
indsendelsesfristen for anmodninger om bindende svar,
- at indføre
et enhedsgebyr for anmodninger om bindende svar,
- at gøre
det muligt at få tilbagebetalt gebyret ved afvisning eller
tilbagekaldelse af en anmodning om bindende svar,
- at forenkle
bestemmelserne om et bindende svars bindende virkning i 5 år
og afskaffe begrænsningen af den bindende virkning til 5
år af visse bindende svar samt
- at indføre
en frivillig ordning med indberetning af lejeindtægter fra
sommerhusudlejning.
Den del af lovforslaget, som går ud på at
gennemføre lettelser af virksomhedernes administrative
byrder, går nærmere ud på
- at ophæve
underretningspligten for indeholdelsespligtige til ansatte om
indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidag og SP-bidrag,
- at visse
indeholdelsespligtige med flere virksomheder kan vente med at
afregne til den 10. i måneden efter afregningsperioden
samt
- at ophæve
§ 6, stk. 1, i fusionsskatteloven, således at
indberetning af de samme selskabsretlige dokumenter ikke både
sker til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til SKAT.
Den del af forslaget, som går ud på at
gennemføre justeringer af skattelovgivningen, går
nærmere ud på
- at ophæve
den ekstraordinære adgang til genoptagelse af en kendelse fra
Landsskatteretten,
- at ophæve
revisionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 63 om
omkostningsgodtgørelsesreglerne,
- at
gennemføre sproglige præciseringer af gældende
regler om en enklere selvangivelsesprocedure i skattelovgivningen
m.v.,
- at
gennemføre en justering af skattekontrollovens
§ 2, stk. 1, nr. 2, om fritagelse for
selvangivelsespligten for visse personer,
- at
præcisere fristen for indberetning til indkomstregistret for
mindre virksomheder samt
- at hindre
opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag, hvor beløbet
på grund af nedslag og lempelser ikke skal betales.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Kortere sagsbehandlingstider i
Landsskatteretten
Skatteministeriet har som mission at sikre en retfærdig
og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor, herunder
at styrke borgernes retssikkerhed, yde en høj service til
borgerne og løse opgaverne effektivt. Med fusionen mellem de
statslige og kommunale skattemyndigheder med virkning fra 1.
november 2005 er der skabt et nyt grundlag for forbedringer og et
bedre samspil mellem de enheder, som løser
skatteopgaven.
Lovforslaget på dette punkt har først og fremmest
til formål at nedbringe Landsskatterettens
sagsbehandlingstider. Imidlertid giver samspillet mellem enhederne
på skatteområdet mulighed for også at
indføre smidigere processer ved skatteankenævnene, som
kan betyde, at en klagesag hurtigere kan finde sin korrekte
løsning.
Forslaget skal ses som opfølgning på
Rigsrevisionens kritik i statsrevisorernes beretning 11/05 fra 2006
om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn, herunder i
Landsskatteretten. For så vidt angår Landsskatteretten
anføres det i beretningen, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i undersøgelsesperioden 2001-2004 var
stigende, og at den i 2004 var på 13,7 måneder, hvilket
efter Rigsrevisionens opfattelse ikke er tilfredsstillende.
Landsskatteretten har i efteråret 2006 gennemført
et internt LEAN-projekt med henblik på at forenkle og
forbedre interne sagsgange til nedbringelse af
sagsbehandlingstiden. De forslag, som projektet peger på, er
allerede implementeret i Landsskatteretten eller er ved at blive
det. Det drejer sig navnlig om en afkortning af liggetider for
sager, et bedre sags-flow, mulighed for yderligere
sagsspecialisering, standardisering, kapacitetsudjævning og
større fleksibilitet. Sigtet er, at Landsskatterettens
gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2008 nedbringes til 8
måneder. Projektets undersøgelser er mundet ud i en
rapport, som kan læses på Landsskatterettens hjemmeside
(www.lsr.dk).
Sideløbende hermed har der været nedsat et
koncernprojekt i Skatteministeriet, hvor en række andre
initiativer til nedbringelse af Landsskatterettens
sagsbehandlingstider har været overvejet, herunder forslag,
som kræver lovgivning. Lovforslaget udmønter de fleste
af disse initiativer. Koncernprojektets rapport »Kortere
sagsbehandlingstider i Landsskatteretten« fra juni 2007 kan
læses på Skatteministeriets hjemmeside (www.skm.dk). Der henvises endvidere til
Skatteministeriets brev af 10. juli 2007 til Folketingets
Skatteudvalg (alm del - bilag 197, Folketinget 2006-07), hvormed
Skatteudvalget modtog rapporten til orientering.
Endelig skal denne del af lovforslaget ses som
opfølgning på en undersøgelse, som Folketingets
Ombudsmand tilendebragte i juni 2007 af 40 klagesager i
Landsskatteretten. Redegørelsen, som har fokus på
Landsskatterettens anvendelse af forvaltningsprocessuelle regler,
kan læses på Ombudsmandens hjemmeside (www.ombudsmanden.dk) under
»særlige undersøgelser - egen drift
projekter«.
2.2. Fremrykket ligning
Forslaget på dette punkt skal ses som led i
realiseringen af visionen om det selvangivelsesløse samfund.
Visionen har nærmere som mål
- at afskaffe eller
i hvert fald stærkt reducere borgernes arbejde med
skatteopgaven, herunder selvangivelsesarbejdet,
- at mindske
antallet af skattedokumenter, som borgerne skal forholde sig
til,
- at sikre, at
flest mulige borgere kan modtage en årsopgørelse i
starten af året efter indkomstårets udløb og
dermed kan få deres mellemværende med myndighederne
klaret hurtigere,
- at
tilstræbe, at der ikke kommer efterfølgende
ændringer fra ligningsprocessen, som kan resultere i
skattetvister, og
- at kunne afkorte
eller på sigt helt ophæve ligningsfristen for
gennemgang af borgernes skatteforhold.
I det omfang visionen søges gennemført ved
indberetninger fra tredjemand eksempelvis om fradragsberettigede
beløb, betyder det for borgerne, at de ikke risikerer at
glemme fradrag, som de var berettiget til, og borgerne får
nemmere ved at opfylde deres selvangivelsespligt, idet de kan
nøjes med at kontrollere, at oplysningerne i
årsopgørelsen er korrekte.
For SKAT betyder visionen navnlig:
- at øgede
ressourcer må sættes ind på en forudgående
sikring af kvaliteten af de indberettede data (fremrykket
ligning),
- at der i den
forbindelse bør ske en afklaring af
tvivlsspørgsmål, før de udvikler sig til
tvister,
- at de sager, som
vil blive rejst, i langt højere grad vil angå
principielle tvivlsspørgsmål, hvor det er den
indberetningspligtige, som optræder som part,
- at der må
sikres borgerne nemme TastSelv-faciliteter, således at de
ikke opfatter initiativet som en serviceforringelse i forhold til i
dag og
- at borgerne
informeres om nye tiltag, således at de føler sig
trygge ved ikke i samme omfang som tidligere at skulle spille en
aktiv rolle ved løsning af skatteopgaven.
Første led i opfyldelse af visionen er
gennemført ved reglerne om bindende ligningssvar i 2003 (L
160, Folketinget 2002-03 og L 170, Folketinget 2003-04). Ordningen
er ved gennemførelsen af skatteforvaltningsloven i 2005 (L
110, Folketinget 2004-05, 2. samling) blevet videreført og
udvidet under betegnelsen »bindende svar«. Ordningen
gør det muligt for en skatteyder at få SKATs bindende
holdning til den skattemæssige behandling af en
påtænkt eller foretagen disposition. Formålet med
ordningen har været at give skatteyderne mulighed for at
skaffe sig klarhed over de skattemæssige konsekvenser af
deres dispositioner, således at en efterfølgende
ligningsmæssig behandling og/eller klagebehandling så
vidt muligt undgås.
Andet skridt til opfyldelse af visionen om det
selvangivelsesløse samfund blev taget i forbindelse med
gennemførelsen af lov nr. 405 af 8. maj 2006 om en enklere
forskuds- og selvangivelsesprocedure m.v. (L 121, Folketinget
2005-06). Efter de nye regler på området vil borgerne
fra og med 2008 ikke længere modtage en
forskudsopgørelse i papir-udgave, medmindre de anmoder SKAT
herom. Forskudsopgørelsen vil alene kunne ses i borgerens
skattemappe på SKATs hjemmeside. Endvidere vil de borgere,
som hidtil har modtaget en fortrykt selvangivelse, fra og med
foråret 2008 alene modtage en årsopgørelse. Har
de ikke hidtil samtidig modtaget en årsopgørelse, er
det, fordi SKAT har formodet, at de har haft indkomster eller
fradrag, som SKAT ikke har haft kendskab til. Disse skatteydere vil
fremover modtage et oplysningskort, som kan anvendes til at
selvangive på.
Tredje skridt har været at indføre en
obligatorisk indberetningsordning for almenvelgørende
foreninger m.v., jf. lov nr. 1582 af 20. december 2006 (L 85,
Folketinget 2006-07). Lovgivningen på dette punkt betyder, at
de almenvelgørende foreninger m.v. fra og med januar 2009
skal indberette bidrag, som en skatteyder har indbetalt til en
forening m.v. i 2008 og senere, og som skatteyderen ønsker
fradrag for. Herved kan sådanne fradragsberettigede
beløb fremover indgå i bidragsyderens
årsopgørelse.
Som det fremgår ovenfor, betyder realiseringen af
visionen om det selvangivelsesløse samfund, at man kan
effektivisere ligningen og lette skatteyderens behov for at
kommunikere med SKAT. I dag gennemføres ligningen af de
skattepligtige som hovedregel efterfølgende, dvs. efter
selvangivelsesfristens udløb. Sigtet er - som nævnt -
at der i videst muligt omfang sker en fremrykning af ligningen, og
at den sker, inden årsopgørelsen udsendes til
skatteyderen.
Hovedopgaven med at fremrykke ligningen bliver at sikre, at de
indberettede oplysninger, som danner grundlag for
årsopgørelsen, er korrekte, således at
skatteyderen kan modtage en endelig årsopgørelse. Det
betyder, at fokus flyttes fra skatteyderen - ved en
efterfølgende ligning - til indberetteren af oplysninger til
skatteyderens årsopgørelse - ved en fremrykket
ligning.
Dette kræver en omlægning af
arbejdsgiverkontrollen og en styrkelse af indberetningskontrollen.
En omlægning af arbejdsgiverkontrollen giver mulighed for at
frigøre ressourcer fra ligningen. Dette vil kunne ske
løbende i takt med, at resultaterne af de informations- og
vejledningsinitiativer, der ligger i indsatsstrategien hos SKAT,
slår igennem. En konvertering af de frigivne ressourcer
(skønsmæssigt anslået til ca. 20
årsværk) vil kunne anvendes til styrkelse af
informations- og vejledningsfunktionen i overensstemmelse med
intentionerne i indsatsstrategien. Det vil igen forbedre
regelefterlevelsen, hvorved flere lønmodtagere vil kunne
få en korrekt årsopgørelse ved første
udskrivning.
2.3. Forenklingsinitiativer
Forslaget skal også ses som et led i regeringens
målsætning om at reducere de administrative byrder for
erhvervslivet. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra 2001,
at de administrative byrder for erhvervslivet skal reduceres med op
til 25 pct. i 2010.
Med administrative byrder forstås de omkostninger, som
virksomhederne har for at overholde lovgivningens krav om
information. Det kan for eksempel være indberetningspligter
eller pligt til at opbevare bestemte oplysninger.
Formålet med at reducere virksomhedernes administrative
byrder er at nedbringe den tid, som virksomhederne bruger på
administrativt arbejde, og frigøre den til produktion. For
den enkelte virksomhed vil det betyde et bedre resultat på
bundlinien og dermed større konkurrencedygtighed.
Samfundsøkonomisk betyder det øget vækst og
beskæftigelse.
Regeringen har løbende fremsat lovforslag om
forenklinger på skatterettens område. En lang
række skatte- og afgiftslove er således blevet
forenklet og moderniseret i perioden 2002-2006.
I 2005 blev arbejdet med regelforenkling gjort mere
strømlinet, idet forenklingsarbejdet nu sker ved en
systematisk gennemgang af reglerne på erhvervsområdet.
Arbejdet tager udgangspunkt i de såkaldte
AMVAB-målinger (Aktivitetsbaseret Måling af
Virksomhedernes Administrative Byrder), som er en metode til at
opgøre de administrative byrder for erhvervslivet. Med AMVAB
måles virksomhedernes administrative byrder på de
omkostninger, som virksomhederne har med hensyn til at opfylde de
informationsforpligtelser og tilhørende oplysningskrav, som
lovgivningen foreskriver. Målingerne af byrderne på
Skatteministeriets område blev gennemført i 2004 og
2005 af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Dele af dette lovforslag er en fortsættelse af
regeringens arbejde med at forenkle skattelovene.
2.4. Justeringer af
skattelovgivningen
2.4.1. Ophævelse af
ekstraordinær adgang til genoptagelse af kendelse fra
Landsskatteretten
Efter skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., kan
skatteministeren beslutte, at en sag, som Landsskatteretten har
afgjort, skal genoptages, hvis Skatteministeriet ikke kan forventes
at få medhold i sagen, dersom den indbringes for domstolene
af den, der har tabt sagen ved Landsskatteretten. Siden
bestemmelsens indførelse i 2003 har hverken den
daværende eller den nuværende skatteminister gjort brug
af bestemmelsen. En henstilling fra Folketingets Ombudsmand fra
juni 2007 om, at Landsskatteretten i sin klagevejledning til
borgeren henviser til denne prøvelsesadgang, har ført
til overvejelser om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at
opretholde denne bestemmelse.
2.4.2. Revision af reglerne om
omkostningsgodtgørelse
Med gennemførelsen af lov nr. 388 af 6. juni 2002 (L
54, Folketinget 2001-02) om fuld omkostningsgodtgørelse i
skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt ud eller i
overvejende grad, eller som videreføres af
skattemyndighederne, blev der i skattestyrelseslovens kapitel 3 A
om omkostningsgodtgørelse indsat en bestemmelse i
§ 33 K, hvorefter bestemmelserne i det nævnte
kapitel skulle tages op til revision senest i folketingsåret
2006-07.
Bestemmelsen er nu videreført uændret i
skatteforvaltningslovens § 63.
Et udkast til en bestemmelse om ophævelse af den
nævnte revisionsbestemmelse var medtaget i et udkast til et
samlet lovforslag om bl.a. omkostningsgodtgørelse ved syn og
skøn ved skatteankenævnene og Landsskatterettens og
Skatteministeriets kompetence i visse sager m.v., jf. alm. del
bilag 204 (Folketinget 2005-06). Imidlertid udgik bestemmelsen ved
en fejl i forbindelse med delingen af lovudkastet og var
således hverken med i den senere fremsættelse af de
endelige lovforslag - henholdsvis L 84 om forslag til lov om
ændring af skatteforvaltningsloven (syn og skøn under
skatteankenævnsbehandling m.v.) eller med i L 143 om forslag
til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige
andre love (Landsskatterettens og Skatteministeriets kompetence i
visse sager m.v.)
2.4.3. Justering af reglerne om en
enklere selvangivelsesprocedure m.v.
Med lov nr. 405 af 8. maj 2006 (L 121, Folketinget 2005-06)
blev der gennemført regler om en enklere
selvangivelsesprocedure m.v.
De nye selvangivelsesprocedurer får virkning
første gang i foråret 2008 og indebærer, at de
skatteydere, som hidtil har modtaget en fortrykt selvangivelse, for
første gang kun modtager en årsopgørelse - evt.
med et oplysningskort, hvis der er en formodning for, at disse
skatteydere har noget at selvangive.
Lovforslaget indeholder på enkelte punkter en justering
af disse regler.
2.4.4. Justering af
opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag ved visse
udlandsforhold.
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt
at undlade indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag i situationer, hvor
det er åbenbart, at der ikke skal betales
arbejdsmarkedsbidrag. Herved undgås administrativt
besvær for indeholdelsespligtige og SKAT. Videre
foreslås det som en overgangsregel at give adgang til at
søge for meget betalt arbejdsmarkedsbidrag tilbage for 2008.
Herved opnås der bedre overensstemmelse mellem
opkrævede skattebeløb og den endelige skat.
3. Beskrivelse af lovforslagets
enkelte elementer
3.1. Kortere
sagsbehandlingstider i Landsskatteretten
3.1.1. Remonstration
ved klage over en årsopgørelse - § 1, nr.
2
3.1.1.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1,
afgør skatteankenævnene bl.a. klager over SKATs
afgørelser om ansættelse af indkomstskat og af
ejendomsværdiskat. Efter § 5, stk. 2, kan
sådanne afgørelser i stedet påklages til
Landsskatteretten efter klagerens valg.
En årsopgørelse indeholder en ansættelse af
indkomstskat og af ejendomsværdiskat.
Hidtil har en meget stor del af de skatteydere, som har enkle
skatteforhold, modtaget en fortrykt selvangivelse, og mange af
disse skatteydere har samtidig modtaget en
årsopgørelse. Er skatteyderen ikke enig i tallene
på selvangivelsen - eller årsopgørelsen -
korrigerer vedkommende tallene, og på baggrund heraf vil
skatteyderen - hvis SKAT kan acceptere de selvangivne tal -
herefter modtage en (ny) årsopgørelse, som indeholder
en ny ansættelse af indkomstskat og af
ejendomsværdiskat. Hertil vil der være knyttet en
vejledning om, at skatteyderen kan klage over ansættelsen,
hvis borgeren fortsat ikke er tilfreds med sin
skatteopgørelse.
Med en enklere selvangivelsesprocedure, som træder i
kraft for indkomståret 2007, jf. afsnit 2.2, vil de
skatteydere, som hidtil har modtaget en fortrykt selvangivelse,
modtage en årsopgørelse evt. sammen med et
oplysningskort, hvis SKAT formoder, at skatteyderne har noget at
selvangive. I øvrigt er der ikke sket ændringer i
selvangivelsesproceduren.
Efter skatteforvaltningslovens § 20 skal SKAT - hvis
SKAT vil træffe en afgørelse om ansættelse af
indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag
end det, der er selvangivet - underrette den selvangivelsespligtige
om den påtænkte afgørelse. Det sker ved en
såkaldt agterskrivelse. Efter bestemmelsens stk. 2 skal
den selvangivelsespligtige samtidig underrettes om, at
afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den
pågældende over for SKAT fremkommer med en begrundet
skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for
en nærmere angivet frist. Har den selvangivelsespligtige ikke
udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen
træffes som varslet uden yderligere underretning. I
sidstnævnte situation vil skatteyderen modtage en
årsopgørelse med klagevejledning.
Har skatteyderen udtalt sig inden fristens udløb, vil
skatteyderen modtage særskilt underretning om
ansættelsen med vejledning om, at eventuel klage over
ansættelsen skal ske inden 3 måneder regnet fra
modtagelsen af ansættelsen. Det kan ske til såvel
skatteankenævnet som Landsskatteretten, idet
skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2, som
nævnt giver mulighed for, at afgørelsen efter
klagerens eget valg kan påklages til enten
skatteankenævnet eller Landsskatteretten. I forbindelse med
fremsendelsen af den særskilte underretning om
ansættelsen vil skatteyderen samtidig blive informeret om, at
en ny årsopgørelse vil blive dannet på baggrund
af ansættelsen. Det vil fremgå af
årsopgørelsen, at skatteyderen selvstændigt vil
kunne påklage årsopgørelsens skatteberegning og
beregning af procenttillæg og renter til
skatteankenævnet eller Landsskatteretten inden for 3
måneder.
3.1.1.2. Forslagets baggrund
Det er Landsskatterettens - og skatteankenævnenes -
erfaring, at de klager over årsopgørelser, som
Landsskatteretten og skatteankenævnene modtager, i stigende
omfang skyldes, at borgerne ikke forstår tallene i
opgørelserne. Borgerne følger
årsopgørelsens klagevejledning og klager til
skatteankenævnet eller Landsskatteretten, selv om en
henvendelse til SKAT i mange tilfælde var tilstrækkelig
til at løse skatteyderens informationsbehov. Det skaber
overflødige klager og lægger unødigt beslag
på klagemyndighedernes ressourcer.
Blandt årsagerne til, at en borger påklager sin
årsopgørelse, kan nævnes:
-
Årsopgørelsen er ikke i overensstemmelse med det
grundlag, som borgeren på modtagelsestidspunktet for
årsopgørelsen finder korrekt. Det svarer i realiteten
til en anmodning om genoptagelse.
-
Årsopgørelsen er udarbejdet på baggrund af en
agterskrivelse, som borgeren er uenig i, men som borgeren ikke har
reageret på i forbindelse med høringen.
- Borgeren er uenig
i skatteberegningen på årsopgørelsen.
- Borgeren er uenig
i det skattetillæg eller de procenttillæg og renter,
der indgår i beregningen af skattetilsvaret på
årsopgørelsen. Her kan der være tale om en
anmodning om eftergivelse af skatte- eller procenttillæg.
En del af disse sager er udtryk for, at SKATs information og
dialog med borgeren i forbindelse med selvangivelse,
opkrævning af skat og restancer eller selve ligningsarbejdet
enten ikke har ført til en korrekt skatteopkrævning
eller har efterladt borgeren med et udækket informationsbehov
vedrørende den pågældende
ansættelse.
Når skatteankenævn og Landsskatteretten behandler
klager over årsopgørelser, kan det have såvel
administrativt som retssikkerhedsmæssigt negative
konsekvenser. Skatteankenævnene eller Landsskatteretten
kommer således til at løse informations- eller
ligningsmæssige opgaver, som langt hurtigere og mere
hensigtsmæssigt kunne løses af SKAT. Borgerne mister
samtidig én eller flere administrative klagemuligheder i
forhold til den afgørelse, der træffes af enten
skatteankenævn eller Landsskatteretten.
I rapporten »Kortere sagsbehandlingstider i
Landsskatteretten« foreslås det derfor, at der
indføres en remonstrationsordning ved klage over
årsopgørelser for derved at aflaste klageinstanserne
for sådanne klager.
Med »remonstration« forstås, at en klage til
en klageinstans indsendes til den myndighed, som har truffet den
afgørelse, som der klages over, med henblik på
eventuel ændring. Det vil sige, at myndigheden selv kan
ændre sin egen afgørelse.
3.1.1.3. Skatteministeriets
overvejelser
Indførelsen af en remonstrationsordning for klager over
årsopgørelsen, hvor klagen til skatteankenævnet
eller Landsskatteretten indgives til SKAT, betyder, at SKAT kan
gennemføre en frasortering af de klager, der bygger på
misforståelser af årsopgørelsens elementer og
beregninger. Endvidere vil SKAT kunne genoptage ansættelsen,
hvis SKAT finder anledning hertil. Det vil ikke alene kunne aflaste
skatteankenævnet og Landsskatteretten for overflødige
klager, men vil desuden betyde, at klager hurtigere vil kunne
få sin skattemæssige situation afklaret.
På en række andre områder inden for
Skatteministeriets ressort er der indført
remonstrationsordninger. Det gælder på
inddrivelsesområdet, vurderingsområdet og
registreringsafgiftsområdet. Erfaringen fra disse
områder er, at der kan opnås administrative lettelser
ved, at myndigheden kan gå i dialog med klager og rette
eventuelle misforståelser.
Det bemærkes, at der i Skatteministeriet er planer om at
nedsætte en koncernarbejdsgruppe, der skal se på, om
det er muligt at forbedre selve informationen i klagevejledningen
til årsopgørelsen, således at antallet af
årsopgørelser, der påklages, fremover kan
reduceres yderligere. Det skønnes dog, at selv en forbedret
information ikke vil kunne løse problemet i alle
tilfælde.
3.1.1.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at indføre
remonstration ved klage over en årsopgørelse. Det
betyder, at en klage til et skatteankenævn eller
Landsskatteretten over en årsopgørelse skal indsendes
til SKAT.
Det gælder dog ikke, hvis klageren tidligere har
modtaget særskilt underretning, og klagen omfatter forhold
heri. I denne situation skal klagen indgives direkte til
skatteankenævnet eller Landsskatteretten.
Med »særskilt underretning« forstås
som nævnt ovenfor under 3.1.1.1, at klageren har fået
særskilt meddelelse om ansættelsen, fordi skatteyderen
har udtalt sig over agterskrivelsen, jf. skatteforvaltningslovens
§ 20, stk. 2. Hvis klageren tidligere har modtaget
særskilt underretning om ansættelsen, kan skatteyderen
klage over det resultat, som afgørelsen giver sig udtryk i i
årsopgørelsen vedrørende skatteberegning,
procenttillæg og renter.
Klagen skal efter skatteforvaltningslovens § 36,
stk. 2, eller § 42, stk. 1, være modtaget
senest 3 måneder efter modtagelsen af
årsopgørelsen.
Er fristen overskredet, træffer klageinstansen
afgørelse om afvisning. Klageinstansen kan i den forbindelse
bortse fra en overskridelse af fristen, hvis særlige
omstændigheder taler derfor. Ved at lade klageinstanserne
selv træffe afgørelse om, hvorvidt en klage skal
afvises som følge af overskridelse af klagefristen, sikres
en ensartet praksis. Det forudsættes, at SKAT straks ved
modtagelsen af en klage, der er indgivet efter fristens
udløb, forelægger klageinstansen sagen med henblik
på klageinstansens afgørelse af
afvisningsspørgsmålet. Endvidere forudsættes
det, at klageinstansen meget hurtigt træffer afgørelse
om afvisningsspørgsmålet, således at det i givet
fald er muligt for SKAT at behandle sagen inden for de givne
tidsrammer, som er beskrevet nedenfor.
SKAT vil kunne genoptage ansættelsen, hvis der er
anledning hertil efter de almindelige frist- og
forældelsesregler. Hvis SKAT ikke kan give klageren fuldt
medhold i klagen, og klagen fastholdes, videresender SKAT klagen
til skatteankenævnet eller Landsskatteretten sammen med en
udtalelse om sagen.
Endelig kan skatteministeren efter forslaget fastsætte
nærmere regler for klageadgangen.
Bemyndigelsen tænkes udnyttet således, at SKAT
får 14 dage efter, at sagen er fuldt oplyst, til at
træffe og meddele klager remonstrationsafgørelsen.
Fastholdes afgørelsen, videresender SKAT klagen til
skatteankenævnet eller Landsskatteretten senest 14 dage
efter, at den er fuldt oplyst for SKAT.
Kan SKAT efter en fornyet vurdering af sagen give klager
delvist medhold, skal SKAT samtidig oplyse klager om, at klagen kan
fastholdes, hvis SKAT får besked herom inden en måned
efter, at klageren har fået meddelelse om SKATs
afgørelse i sagen.
Klagen videresendes sammen med en udtalelse om sagen, den
påklagede afgørelse og dokumenter, som klager
ønsker at anvende som bevis. SKAT skal fremsende alt
relevant materiale til skatteankenævnet eller
Landsskatteretten. Derudover kan der kommenteres på klagen
eller dele af den.
Ud over udtalelsen fra SKAT kan Landsskatteretten have behov
for at anmode SKAT om at udarbejde en sagsfremstilling i sager, der
angår klager over en årsopgørelse. Denne
mulighed vil med henvisningen til § 5, stk. 2, i den
nye bestemmelse i § 42 B, nr. 1, være til stede.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til denne
bestemmelse under afsnit 3.1.5.
Forslaget om remonstration ved klage over
årsopgørelser vil styrke borgerens retsstilling.
Klageren vil i modsætning til i dag ikke miste adgangen til
en reel administrativ klageadgang. I tilfælde, hvor f.eks.
Landsskatteretten i dag træffer afgørelse i en klage
over en årsopgørelse, vil en klage over en sådan
afgørelse alene kunne indbringes for domstolene. Endvidere
vil en skatteyder hurtigere kunne opnå afklaring af sin
skattemæssige situation, ligesom denne undgår at skulle
betale klageafgift til Landsskatteretten, hvis en klage til
Landsskatteretten afgøres af SKAT til gunst for
borgeren.
En remonstrationsordning har generelt den svaghed, at borgere
ofte har vanskeligt ved at forstå og acceptere, at de skal
sende deres klage til den myndighed, der klages over, og ikke til
den myndighed, der klages til. Imidlertid vil klagere i den
situation, som forslaget angår, normalt ikke have været
i en længevarende dialog med SKAT forud for klagen. For de
fleste borgere, som klager over en årsopgørelse, vil
ordningen derfor næppe forekomme stødende ud fra denne
betragtning.
3.1.2. Klage over
afslag på fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og
skønssager - § 1, nr. 3
3.1.2.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1,
nr. 3, afgør Landsskatteretten klager over
»Skatteankenævnenes afgørelser efter
§ 5, stk. 1, nr. 2-9.«
Henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 2 - 9,
indebærer, at Landsskatteretten kan behandle alle klagesager
fra skatteankenævnene, hvor SKAT har truffet afgørelse
i 1. instans. Dog kan Landsskatteretten som følge af den
manglende henvisning til § 5, stk. 1, nr. 1 - som
angår forskudsregistrering af indkomst - ikke klagebehandle
skatteankenævnenes afgørelser om
forskudsregistrering.
3.1.2.2. Forslagets baggrund
Ved lov nr. 1581 af 20. december 2006 blev der givet mulighed
for, at skatteankenævnet kan bestemme, at udgifter, der er
eller vil blive afholdt til syn og skøn i en sag for
myndigheden, skal godtgøres fuldt ud efter
skatteforvaltningslovens regler om omkostningsgodtgørelse,
jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.
Således vil skatteankenævnet have mulighed for at
give forhåndstilsagn om, at udgifter til syn og skøn
vil blive dækket fuldt ud. Omvendt vil skatteankenævnet
også kunne afslå en anmodning om at give et
sådant tilsagn. Det kan eksempelvis ske, hvis
skatteankenævnet mener, at de stillede spørgsmål
i et syns- og skønstema er af retlig karakter.
Efter skatteforvaltningslovens § 11 er der ikke
hjemmel for Landsskatteretten til at realitetsbehandle en klage
over et skatteankenævns afslag på en anmodning om fuld
omkostningsgodtgørelse i syns- og skønssager, da der
er tale om en afgørelse, som er truffet af ankenævnet
som 1. instans. Dette indebærer, at Landsskatteretten
må afvise en sådan klage.
3.1.2.3. Skatteministeriets
overvejelser
Sigtet med formuleringen af den gældende § 11,
stk. 1, nr. 3, har været at afskære muligheden
for, at skatteankenævnenes afgørelser over
forskudsregistreringen skulle kunne påklages til
Landsskatteretten. Henvisningen i bestemmelsen til de specifikke
afgørelsestyper udelukker imidlertid behandlingen af en
skatteankenævnsafgørelse om afslag på fuld
omkostningsgodtgørelse i syns- og skønssager.
Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at
Landsskatteretten ikke kan realitetsbehandle klager over et afslag
på anmodning om fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og
skønssager.
Det bemærkes, at efter skatteforvaltningslovens
§ 11, stk. 1, nr. 2, afgør Landsskatteretten
klager over »Skatterådetsafgørelser«. Syn
og skøn kan begæres ved Skatterådet ligesom ved
skatteankenævnet og Landsskatteretten, og rådet har
på samme måde som de nævnte myndigheder adgang
til at give tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til
udgifter i sager om syn og skøn, jf.
skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3. Afslår
Skatterådet en anmodning herom, vil Landsskatteretten efter
§ 11, stk. 1, nr. 2, kunne realitetsbehandle en
klage over rådets afslag. Også dette taler for, at
Landsskatteretten får kompetence til at afgøre klager
over afslag på en anmodning om fuld
omkostningsgodtgørelse i syns- og skønssager ved
skatteankenævnene.
3.1.2.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at ændre affattelsen af
§ 11, stk. 1, nr. 3, således at
Landsskatteretten afgør klager over
»skatteankenævnenes afgørelser, bortset fra
afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i
§ 5, stk. 1, nr. 1.«
I og med, at Landsskatteretten får mulighed for at
realitetsbehandle afslag fra et skatteankenævn på fuld
omkostningsgodtgørelse i syns- og skønssager, sikres
der borgerne en bedre retsposition i forhold til i dag.
3.1.3. Motorankenævnenes afgørelser -
§ 1, nr. 4
3.1.3.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1,
nr. 5, afgør Landsskatteretten klager over
motorankenævnenes afgørelser efter lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
3.1.3.2. Forslagets baggrund
Motorankenævnenes kompetence fremgår
udtømmende af § 11 i registreringsafgiftsloven.
Som følge af den forenkling af affattelsen af
§ 11, stk. 1, nr. 3, som fremgår af
lovforslagets § 1, nr. 3, kunne en tilsvarende forenkling
gennemføres for så vidt angår bestemmelsen i
§ 11, stk. 1, nr. 5.
3.1.3.3. Skatteministeriets
overvejelser
Der er alene tale om en redaktionel ændring, der
gennemføres for at opnå en ensartet afgrænsning
af hvilke afgørelser, som Landsskatteretten kan
påkende ifølge § 11, stk. 1. Endvidere
fremtidssikres bestemmelsen for det tilfælde, at det senere
skulle blive aktuelt at tilføre motorankenævnene andre
opgaver.
3.1.3.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at forenkle bestemmelsen i
§ 11, stk. 1, nr. 5, således at det på
samme måde som i forslaget under § 1, nr. 3, blot
fremgår, at Landsskatteretten kan afgøre klager over
motoranke-nævnenes afgørelser.
3.1.4. Digital
indhentelse af sagsoplysninger - § 1, nr. 5
3.1.4.1. Gældende ret
Efter § 10 i bekendtgørelse nr. 607 af 14.
juni 2006 af forretningsorden for skatteankenævn sender
ankenævnssekretariatet - når det har modtaget en klage
- klagen til udtalelse hos SKAT med en svarfrist på 14 dage.
SKAT skal vedlægge sin udtalelse over klagen og det
materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen.
Efter § 4 i bekendtgørelse nr. 974 af 17.
oktober 2005 af forretningsorden for Landsskatterettenunderretter
Landsskatteretten ved modtagelsen af en klage den myndighed, der
har truffet den påklagede afgørelse, om klagen og
anmoder myndigheden om at indsende det materiale, der har dannet
grundlag for afgørelsen.
Det nævnte materiale, som SKAT i forbindelse med en
klagesag videregiver til henholdsvis skatteankenævnet og
Landsskatteretten, er akterne fra SKATs sag i papirudgave.
3.1.4.2. Forslagets baggrund
Skattecentrene er i færd med at overgå til fuld
elektronisk sagsbehandling. I fremtiden vil alt materiale som
udgangspunkt være tilgængeligt i elektronisk form,
medmindre det konkret vurderes, at det ikke er egnet til
indscanning. Historisk materiale på papir vil blive
overført til elektronisk form i takt med, at et sådant
materiale bliver efterspurgt i en sådan form.
SKAT vil herved kunne give on-line adgang til indscannet
materiale med henblik på, at klageinstansen kan foretage dels
udsøgning, dels elektronisk indhentelse af materiale, der
har dannet grundlag for SKATs afgørelse.
Det materiale - som klageinstansen vil opnå adgang til
at kunne hente - vil være afgørelser, som er
påklaget, samt materiale, der har dannet grundlag for
afgørelserne, f.eks. selvangivelser, regnskaber og
årsopgørelser.
Skatteankenævnene og Landsskatteretten vil ved digital
indhentelse af sagsoplysninger fra SKAT have mulighed for at
effektivisere klagesagsbehandlingen ved hurtigere at kunne indhente
relevant materiale til brug herfor. Tilsvarende mulighed vil
vurderingsankenævnene og motorankenævnene have. Det vil
igen gøre det muligt at nedbringe den samlede
sagsbehandlingstid ved klageinstanserne.
I rapporten »Kortere sagsbehandlingstider i
Landsskatteretten« foreslås det derfor, at der
indføres en adgang for klagemyndighederne til at hente
sagsoplysningerne hos SKAT i elektronisk form.
3.1.4.3. Skatteministeriets
overvejelser
En bestemmelse om on-line adgang til SKATs sagsmateriale
tænkes i første omgang fulgt op af et pilotprojekt,
hvor skatteankenævnene får adgang til SKATs
elektroniske arkiver, dvs. i første omgang KMD SKAT Ligning
samt rekvisitionssystemet hos arkiverne.
Ordningen indebærer, at klageinstansen kan få
relevant systemopkobling og -understøttelse til SKAT. Det
betyder kontrollerede grænseflader, hvor klageinstansernes
it-systemer med legal autorisation får adgang til de data og
funktioner, de har brug for. Opkoblingen tilpasses
systemudviklingsintegrationen i koncernen og kan derfor godt
være til enkelte systemer, så længe fuld
integration ikke er tilvejebragt.
Erfaringerne fra ankenævnenes brug af denne
løsning vil efterfølgende kunne indgå i
beslutningsgrundlaget for, hvorvidt også Landsskatteretten
skal overgå til elektronisk indhentelse af SKATs sagsakter.
Afgørende i den forbindelse er, at der er sikkerhed for, at
sagsbehandlingen kan baseres på et fuldstændigt
grundlag, og at det elektroniske sagsmateriale kan struktureres og
sorteres på en sådan måde, at de relevante
sagsoplysninger er overskuelige og tilgængelige.
3.1.4.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at skatteministeren får adgang til
at fastsætte regler, hvorefter skatteankenævnene,
vurderingsankenævnene, motorankenævnene og
Landsskatteretten kan få elektronisk adgang til oplysninger
om fysiske og juridiske personer, der er registret hos told- og
skatteforvaltningen, hvis oplysningerne er nødvendige for
behandlingen af en klage.
Hovedformålet med bemyndigelsen er som nævnt at
forenkle proceduren for indhentning af materiale hos SKAT. Der er
tale om en bemyndigelse, der skal sikre, at en sådan
procedure sættes i værk i takt med, at den enkelte
myndighed er parat hertil. Bemyndigelsen forventes som nævnt
i første omgang udnyttet i forhold til
skatteankenævnene.
Ordningen vil indebære en elektronisk behandling af
personoplysninger, og denne vil således være omfattet
af persondataloven, jf. denne lovs § 1, stk. 1. Det
betyder bl.a. at den dataansvarlige på begæring skal
give en borger eller virksomhed meddelelse om, hvorvidt der
behandles oplysninger om vedkommende, jf. persondatalovens
§ 31. Behandles sådanne oplysninger, skal der
på en let forståelig måde gives den registrerede
meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles, behandlingens
formål, kategorierne af modtagere af oplysningerne og
tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger
stammer. Den dataansvarlige skal snarest besvare begæringen.
Er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter modtagelsen,
skal den dataansvarlige underrette den pågældende om
grunden hertil, samt om, hvornår afgørelsen kan
forventes at foreligge.
I forbindelse med fastsættelsen af de nærmere
regler for ordningen vil det blive sikret, at persondatalovens
regler overholdes.
Der vil således blive fastsat bestemmelser i
overensstemmelse med sikkerhedsbekendtgørelsens regler om
autorisation og adgangskontrol, og den pågældende
klagemyndighed vil skulle fastsætte uddybende
sikkerhedsregler for bl.a. at sikre, at kun autoriserede brugere
kan få adgang, og at disse kun kan få adgang til de
personoplysninger og anvendelser, som de er autoriserede til. Der
skal bl.a. fastsættes regler om sikkerhed ved modtagelse
og videregivelse, opbevaring og sletning af oplysninger.
Datatilsynet vil i overensstemmelse med persondatalovens
§ 57 blive hørt over de regler om behandling af
personoplysninger, som skatteministeren efter forslaget
fastsætter.
Ved at klageinstansen kan indhente sagsoplysninger fra SKAT
elektronisk, gør forslaget det muligt for klageinstansen at
behandle en klagesag hurtigere. Klageren vil hermed kunne få
sin skattemæssige situation afklaret hurtigere. Da det
ifølge forslaget er et krav, at persondatalovens
beskyttelsesregler er opfyldt, sikrer det borgerne, at kun
nødvendige oplysninger indhentes til brug for
sagsbehandlingen.
3.1.5. Tilbagebetaling
af klageafgift ved afvisning af klager, præcisering af
tilfælde, hvor klageafgiften tilbagebetales, samt alternativ
høring af borgeren over en sagsfremstilling - § 1,
nr. 11, 12 og 15
3.1.5.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1,
skal en klage være modtaget i Landsskatteretten senest 3
måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages
over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af
fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
Efter skatteforvaltningslovens § 42, stk. 3,
kan Landsskatteretten - hvis en klage er udformet eller begrundet
på en sådan måde, at den ikke kan tjene som
grundlag for sagens videre behandling - give klageren en frist til
at udbedre manglen. Det samme gælder, hvis den
påklagede afgørelse og en udarbejdet sagsfremstilling
ikke følger med klageskrivelsen. Hvis klageren ikke udbedrer
manglen inden fristens udløb, afvises klagen.
Efter skatteforvaltningsloven § 42, stk. 4, er
det udgangspunktet, at der ved fremsendelse af en klage til
Landsskatteretten skal betales en klageafgift. Beløbet
udgør 800 kr. i 2008.
Hvis beløbet ikke følger med klagen og heller
ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten
fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet.
Klageafgiften tilbagebetales til klageren, hvis denne
får helt eller delvis medhold i klagen af Landsskatteretten
eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af
Landsskatterettens afgørelse.
I § 3, stk. 3, nr. 3, i Landsskatterettens
forretningsorden er det præciseret, at klageafgiften
også tilbagebetales, hvis en genoptagelsesanmodning
imødekommes af SKAT som følge af, at hidtidig praksis
er endeligt underkendt ved en dom, en
landsskatteretsafgørelse, skatteministerens beslutning efter
skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., eller en
praksisændring, der er offentliggjort af
Skatteministeriet.
Klageafgiften tilbagebetales derimod ikke, hvis klagen
afvises, hvis klagen indbringes for domstolene efter
skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, eller hvis
klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse
med, at den myndighed, der har truffet den påklagede
afgørelse, genoptager sagen.
Efter § 42, stk. 5, kan Landsskatteretten,
forinden den afgør en klage i nedenfor angivne sagstyper,
anmode SKAT om at udarbejde en sagsfremstilling. Det skal
ifølge bestemmelsen ske under anvendelse af § 19,
stk. 2, der angår kravene til indholdet af en
sagsfremstilling, og § 19, stk. 3, 1. pkt., der
foreskriver, at sagsfremstillingen skal sendes til høring
hos skatteyderen. Landsskatteretten kan anmode SKAT om en
sagsfremstilling i sager, som kunne være påklaget til
skatteankenævnet, i sager, som efter
landsskatteretspræsidentens bestemmelse skal afgøres
uden deltagelse af læge retsmedlemmer, samt i klager over
bindende svar.
3.1.5.2. Forslagets baggrund
Forslaget skal for det første ses på baggrund af
den egen drift undersøgelse, som Folketingets Ombudsmand har
gennemført i 2007 af 40 klagesager i
Landsskatteretten.
I en enkelt af de undersøgte sager udløb den
ordinære frist på 3 måneder for at klage til
Landsskatteretten efter den frist, som Landsskatteretten havde
givet klageren til at udbedre en mangelfuld klage. Ombudsmanden
fandt, at Landsskatteretten ved den oprindelige klages afvisning
burde have oplyst klageren om muligheden for at indgive en ny klage
inden for den ordinære 3-månedersfrist.
Landsskatteretten har i overensstemmelse med Ombudsmandens
opfattelse justeret sin praksis på dette punkt.
Landsskatteretten har imidlertid ikke ment, at retten har hjemmel
til at undlade at kræve et nyt klagegebyr i forbindelse med,
at klageren indgiver en ny, udbedret klage, eftersom den klage, som
ikke blev udbedret inden den frist, Landsskatteretten havde fastsat
for udbedring, var udløbet, og klagen derfor afvist.
Skatteministeriet har over for Folketingets Ombudsmand
tilkendegivet, at man er indstillet på at søge
lovgivningen ændret, så det undgås, at der
opkræves dobbelt klageafgift i de situationer, hvor klageren
- efter en tidligere afvisning - indgiver en ny, rettidig klage.
Ombudsmanden har taget dette tilsagn til efterretning.
Forslaget skal for det andet ses på baggrund af, at det
er almindeligt, at klagenævn tilbagebetaler en klageafgift,
hvis klagen afvises. Dette sker således i
Naturklagenævnet samt i en række ankenævn inden
for forbrugerområdet, eksempelvis Ankenævnet for
forsikring, Rejse-Ankenævnet, Teleklagenævnet og
Ankenævnet for huseftersyn. Gennemføres der
tilsvarende regler på skatteforvaltningslovens område,
vil klageafgiftsspørgsmålet i de
afvisningssituationer, som er omtalt ovenfor, være
løst.
For det tredje skal forslaget til ændrede bestemmelser
på dette punkt ses i lyset af, at Landsskatteretten har peget
på, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis det i
lovteksten blev præciseret, at der også skal ske
tilbagebetaling af klageafgiften i tilfælde, hvor en praksis
på skatte- og afgiftsområdet bliver underkendt, ligesom
det kunne være hensigtsmæssigt, at det blev overladt
til Landsskatteretten i hver enkelt tilfælde at vurdere, om
SKAT eller retten selv skulle gennemføre en høring
over en sagsfremstilling. I praksis forekommer en høring,
som SKAT foretager over en sagsfremstilling, som Landsskatteretten
har anmodet om, ikke altid hensigtsmæssig. Ofte fører
det til en unødig forlængelse af sagsbehandlingstiden,
fordi Landsskatteretten alligevel efterfølgende skal
høre klageren over den endelige sagsfremstilling, som SKAT
indsender til retten, og dermed bliver SKATs høring af
klageren i en række tilfælde reelt overflødig.
Ved forslaget gives der Landsskatteretten mulighed for selv at
høre klageren over sagsfremstillingen, hvorved klageren
undgår at skulle forholde sig til samme materiale to
gange.
3.1.5.3. Skatteministeriets
overvejelser
Efter Skatteministeriets opfattelse bør der ikke
opkræves klageafgift af en fornyet klage, der indgives inden
for 3-månedersfristen, bortset fra tilfælde, hvor der
mangler indbetaling af klagen i forbindelse med den oprindelige
klage. Som nævnt er denne holdning også tilkendegivet
over for Folketingets Ombudsmand.
Endvidere forekommer det rimeligt, at retstilstanden
vedrørende tilbagebetaling af klageafgift kommer til at
ligge på linje med andre klagenævn. Når et
klagegebyr i alle afvisningssituationer tilbagebetales, vil det
også ske, hvis klagen er mangelfuld. Det vil være
lettere at administrere en sådan tilbagebetalingsordning for
Landsskatteretten, end hvis Landsskatteretten ved modtagelsen af en
klage skal finde ud af, om den evt. tidligere har været
indgivet som mangelfuld. Ordningen vil også være til
fordel for klageren, som får sin klageafgift tilbagebetalt og
derved kan råde over sit beløb, indtil vedkommende ser
sig i stand til at udbedre manglen.
Skatteministeriet kan tilslutte sig det hensigtsmæssige
i Landsskatterettens forslag på de øvrige
punkter.
3.1.5.4. Forslagets indhold
Forslagene i § 1, nr. 11, 12 og 15, går for
det første ud på at omredigere bestemmelsen i
skatteforvaltningslovens § 42, således at
bestemmelsen om henholdsvis klageafgift i § 42,
stk. 4, og bestemmelsen i § 42, stk. 5, om
indhentelse af en udtalelse fra SKAT, udskilles til to
selvstændige paragraffer. Herved bliver reglerne mere
overskuelige. Endvidere er bestemmelsen om klageafgift gjort mere
struktureret og dermed nemmere at læse.
For det andet går forslaget ud på at undgå,
at en klager, som udbedrer en mangelfuld klage efter den frist, som
Landsskatteretten har sat efter § 42, stk. 3, men
inden udløbet af klagefristen til Landsskatteretten på
3 måneder, skal betale klageafgift for klagen på ny.
Det sker derved, at det betalte klageafgiftsbeløb
tilbagebetales klageren samtidig med, at Landsskatteretten afviser
en klage. Såfremt klageren udbedrer klagen, skal der samtidig
med indsendelsen betales et klagegebyr på ny.
For det tredje indeholder bestemmelsen i den nye
§ 42 A, stk. 3, en præcisering i nr. 3 af, at
klageafgiften også tilbagebetales, hvis en
genoptagelsesanmodning imødekommes af SKAT som følge
af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en
landsskatteretsafgørelse, eller ved en praksisændring,
der er offentliggjort af Skatteministeriet. Hermed er der i
lovteksten gjort udtømmende op med
tilbagebetalingssituationerne.
For det fjerde indeholder den nye bestemmelse i § 42
B, stk. 1, en mulighed for Landsskatteretten til at
vælge mellem at lade SKAT udarbejde en sagsfremstilling og
lade SKAT indhente klagerens bemærkninger hertil eller selv
at høre klageren over sagsfremstillingen.
Det forhold, at en klager efter gældende regler skal
betale et nyt klagegebyr til Landsskatteretten for at få en
udbedret klage realitetsbehandlet, kan afholde en klager fra at
udbedre klagen. Forslaget fjerner en sådan økonomisk
hindring og forbedrer derfor skatteydernes retsposition. Også
det forhold, at der i alle tilfælde, hvor Landsskatteretten
afviser en klage, sker samtidig tilbagebetaling af klageafgiften,
stiller klagerne økonomisk bedre. Endelig vil en klager i
nogle sager kunne undgå at skulle forholde sig til samme
sagsfremstilling to gange, hvis Landsskatteretten vælger selv
at høre klageren over SKATs sagsfremstilling.
3.1.6. Ændring af
udtrykket »forhandling« til »møde« -
§ 1, nr. 13
3.1.6.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 43, stk. 1,
har klageren adgang til at udtale sig ved en »mundtlig
forhandling«. Efter bestemmelsens stk. 2 kan
Landsskatteretten anmode den myndighed, der har truffet den
påklagede afgørelse, om at være
repræsenteret ved den »mundtlige
forhandling«.
3.1.6.2. Forslagets baggrund
I rapporten fra Skatteministeriets koncernprojekt om
»Kortere sagsbehandlingstider i Landsskatteretten«
foreslås det, at udtrykket »mundtlig forhandling«
erstattes af »møde«. Det skyldes, at udtrykket
»mundtlig forhandling« er misvisende, idet
kontorforhandlinger er en lovbestemt adgang til at udtale sig, som
supplerer bestemmelsen om partshøring i forvaltningslovens
§ 19.
Der afholdes altid møde med sagsbehandleren på
Landsskatterettens kontor, hvis klager har anmodet herom. Der er
også mulighed for telefoniske forhandlinger, herunder
telefonmøder med flere deltagere, samt for stedlige
forhandlinger på et skattecenter i provinsen.
Det er Landsskatterettens erfaring, at udtrykket
»mundtlig forhandling« giver mange klagere det indtryk,
at Landsskatterettens sagsbehandlere er bemyndiget til at forhandle
klagepunkterne i klagerens sag. Det er imidlertid ikke
tilfældet. Der er alene tale om et møde, som tjener
til sagsoplysning. Ved mødet kan Landsskatterettens
sagsbehandler søge skatteyderens klagepunkter og sagens
faktum afklaret, notere klagerens synspunkter ned, modtage
eventuelle nye bilag og lade disse indgå i den samlede
vurdering af sagen.
Herved kan klageren skuffes i sine forventninger til
mødet. Dette kan i sig selv give anledning til, at
Landsskatteretten skal bruge tid på at forklare klageren,
hvad der ligger i udtrykket »mundtlig
forhandling«.
3.1.6.3. Skatteministeriets
overvejelser
Da udtrykket »mundtlig forhandling« kan give
anledning til misforståelser hos klageren, bør
udtrykket ændres til det mere neutrale udtryk
»møde«.
3.1.6.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at ændre udtrykket
»mundtlig forhandling« i skatteforvaltningslovens
§ 42 til »møde«.
Med ændringen gives der klageren et mere retvisende
billede af, hvordan et personligt fremmøde eller telefonisk
kontakt med Landsskatterettens kontor vil forløbe. Klageren
vil ikke skuffes i sine forventninger til mødet med
Landsskatterettens sagsbehandler, men vil være klar over, at
det alene tjener til sagens oplysning. Dette skaber større
klarhed hos klageren.
3.1.7. Afskæring
af overflødige retsmøder - § 1, nr.
14
3.1.7.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 44 kan en klager
anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for
retten under et retsmøde. Klageren kan dog ikke anmode om
retsmøde i sager, som efter skatteforvaltningslovens
§ 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden
deltagelse af læge retsmedlemmer. Klageren kan på et
hvilket som helst tidspunkt frafalde en anmodning om
retsmøde.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan SKAT i den enkelte sag
anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for
retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til dette
retsmøde.
Endelig kan Landsskatteretten efter bestemmelsens stk. 3
undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af
retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene
må anses for åbenbart overflødig.
3.1.7.2. Forslagets baggrund
I rapporten fra Skatteministeriets koncernprojekt om
»Kortere sagsbehandlingstider i Landsskatteretten«
peges der på, at ca. 11 pct. af Landsskatterettens
nævnssager i 2006 blev afsluttet ved afholdelse af et
retsmøde. Det svarer til 440 retsmøder. Der har i en
årrække generelt været en stærkt stigende
tendens i antallet af retsmøder, men antallet af afholdte
retsmøder synes dog efterhånden at have stabiliseret
sig omkring 435 - 455 sager årligt i de seneste
år.
Andelen af nævnssager, hvor der ved klagens indgivelse
eller senere begæres retsmøde, antages dog at ligge
højere end 11 pct. Antallet af begæringer har -
på samme måde som antallet af afholdte retsmøder
- været stigende.
I en lang række af sagerne fører begæring
om retsmøde ikke til afholdelse af et retsmøde. I en
række sager frafalder klageren eller repræsentanten
begæringen, efter at de har fået indsigt i kontorets
indstilling til sagen. Det må antages, at en del af
begæringerne om retsmøde ikke er udtryk for et
ønske om at deltage i et retsmøde, men alene er
udtryk for, at klageren eller repræsentanten ønsker
kontorets indstilling tilsendt forud for afgørelsen.
Herudover vil sager, hvori kontoret har indstillet fuldt
medhold, som hovedregel blive fremmet til skriftlig votering, dvs.
blive afgjort uden afholdelse af retsmøde. Såfremt
Landsskatterettens medlemmer ikke kan tilslutte sig kontorets
indstilling, vil sagen dog blive tilbagesendt til kontoret med
henblik på berammelse af retsmøde.
Endelig afskærer Landsskatteretten adgangen til
retsmøde i en mindre del af sagerne, hvor det forekommer at
være åbenbart overflødigt at afholde
retsmøde, jf. skatteforvaltningslovens § 44,
stk. 3.
Landsskatteretten fører ikke statistik over antallet af
retsmøder, som afskæres. Der er dog foretaget en
undersøgelse for 2005, hvoraf det fremgår, at
muligheden for at afskære retsmøde i det
pågældende år blev anvendt i 160 af de afgjorte
sager. Bestemmelsen anvendes således kun i begrænset
omfang. I mange tilfælde vil retten imødekomme
begæring om retsmøde fra en klager, selv om
betingelserne for at afskære er opfyldte. Om afholdelsen af
et retsmøde må anses for åbenbart
overflødigt, afgøres efter en konkret
vurdering.
Begæring og afholdelse af retsmøder i sagerne
belaster Landsskatterettens sagsbehandlingstid og ressourceforbrug
på sagerne væsentligt. En samlet belastning af
sagsbehandlingstiden ved afholdelse af retsmøde ligger
ifølge Landsskatteretten typisk på mellem 4 og 9
måneder.
I den forbindelse kan det til sammenligning oplyses, at den
samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid for skriftligt voterede
sager i 2005 var på 12,4 måneder, mens den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for retsmødesager samme
år var på 22,5 måneder.
Det bemærkes, at der på baggrund af den
undersøgelse, som er nævnt i afsnit 2.1., er
gennemført en opstramning af Landsskatterettens procedure
ved berammelse i retsmødesager. Således har retten
taget initiativ til, at afbudspolitikken praktiseres mere
restriktivt. Der skal således nu gives en begrundelse til
retsformanden for afbud til et berammet retsmøde, og hvis
klageren eller dennes repræsentant gentagne gange melder
afbud til et retsmøde, bortfalder retsmødet
helt.
I rapporten »Kortere sagsbehandlingstider i
Landsskatteretten« foreslås det at udvide adgangen til
at afskære retsmøde i skatteforvaltningslovens
§ 44, stk. 3, således at Landsskatteretten i
videre omfang vil kunne afskære et retsmøde.
3.1.7.3. Skatteministeriets
overvejelser
Retsmøder lægger stort beslag på
Landsskatterettens ressourcer, og i de senere år har antallet
af retsmøder været stigende. Et forslag om at
gøre det muligt at afskære overflødige
retsmøder vil alt andet lige gøre det muligt at
nedsætte Landsskatterettens sagsbehandlingstid.
Kravet i dag om, at et retsmøde skal være
»åbenbart overflødig« i
skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, overlader et
meget snævert anvendelsesområde til Landsskatteretten,
hvilket også kommer til udtryk i de relativt få sager,
hvori retsmøde er blevet afskåret.
Ulempen ved en ændring af bestemmelsen er, at
ændringen umiddelbart vil blive opfattet som en
svækkelse af retssikkerheden hos rettens brugere. Heroverfor
står, at en sådant forslag vil give et mere sikkert
grundlag for at afskære sager, hvor der ikke synes at
være grund til at afholde et retsmøde, herunder sager
hvor sagens tvist omhandler en stillingtagen til en lang
række enkeltbilag m.v.
Skatteministeriet finder på den baggrund, at forslaget
om at afskære overflødige retsmøder bør
fremmes.
3.1.7.4. Forslagets indhold
Efter forslaget ændres formuleringen af
skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, således
at Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning
om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde
efter forholdene må anses for overflødig.
Ændringen af stk. 3 vil betyde, at
Landsskatteretten i videre omfang har mulighed for at afskære
retsmøder, som retten anser for at være
overflødige.
Forslaget vil give et mere sikkert grundlag for at
afskære de sager, der ikke egner sig til retsmøde,
herunder sager, hvor sagens tvist omhandler en stillingtagen til en
lang række enkeltbilag m.v. Forslaget vil dermed medvirke til
at nedsætte Landsskatterettens gennemsnitlige
sagsbehandlingstid, hvilket generelt kommer klagerne til
gode.
3.1.8. Afgørelse
om fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og skønssager
meddelt af retspræsidenten, en retsformand eller en
kontorchef i Landsskatteretten og af SKAT som sekretariat for
Skatterådet eller skatteankenævnet - § 1, nr.
20
3.1.8.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3,
kan Skatterådet, skatteankenævnet eller
Landsskatteretten bestemme, at udgifter, der er eller vil blive
afholdt til syn og skøn i en sag for myndigheden, skal
godtgøres fuldt ud. Bestemmelsen henviser i den forbindelse
til henholdsvis skatteforvaltningslovens § 4,
stk. 3, og § 47.
Efter skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3, kan
Skatterådet i en sag, der forelægges for rådet
til afgørelse, tillade, at der afholdes syn og skøn
efter regler, der svarer til § 47 om syn og skøn i
landsskatteretssager.
Efter skatteforvaltningslovens § 47 finder reglen i
retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og
skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning
tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for
Landsskatteretten eller skatteankenævnet. Det gælder
dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af
passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, sager
vedrørende vurdering af fast ejendom og sager
vedrørende vurdering af køretøjer efter
registreringsafgiftsloven.
3.1.8.2. Forslagets baggrund
I den undersøgelse, som Folketingets Ombudsmand har
gennemført af 40 klagesager ved Landsskatteretten, jf.
ovenfor afsnit 2.1., har ombudsmanden bedt Landsskatteretten om at
se nærmere på placeringen i Landsskatteretten af
kompetencen til at bestemme, at udgifter, der er eller vil blive
afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, skal
godtgøres fuldt ud.
Kompetencen til at træffe sådanne
afgørelser ligger hos retten som kollegialt organ, men
Landsskatteretten har den praksis, at det kontor, som har den
pågældende sag under behandling, kan give
forhåndstilsagn om, at omkostningerne vil blive dækket
fuldt ud.
Landsskatteretten oplyser i undersøgelsen, at det
pågældende kontor forudskikker retsmedlemmernes
stillingtagen til spørgsmålet om
omkostningsgodtgørelse, og retsmedlemmerne har altid i
forbindelse med voteringen af en sag tilsluttet sig kontorets
vurdering af behovet for et syn og skøn.
Hvis kontoret ikke finder grundlag for at give et sådant
tilsagn, meddeles det klageren eller dennes repræsentant. Det
meddeles samtidig, at der vil blive truffet afgørelse om
spørgsmålet i forbindelse med sagens afslutning - dvs.
når der afsiges kendelse i sagen. I dette tilfælde
fremgår rettens afgørelse vedrørende
omkostningsgodtgørelse direkte af kendelsen.
Ombudsmanden konstaterer, at sådan som kontorets tilsagn
om fuld omkostningsgodtgørelse er formuleret i to konkrete
sager, fremtræder forhåndstilsagnet som en
afgørelse truffet af sekretariatet. Efter Ombudsmandens
opfattelse ville det være mere korrekt, hvis det kom til
udtryk i sagsbehandlingen, herunder i Landsskatterettens
korrespondance med klagerne, at der ikke er tale om en
afgørelse.
Ombudsmanden påpeger endelig på grundlag af
Landsskatterettens beskrivelse af praksis samt sin gennemgang af de
to sager, at nævnets behandling af spørgsmålet
om fuld omkostningsgodtgørelse synes at være en
formalitet. På den baggrund er det Ombudsmandens opfattelse,
at der kunne være grundlag for at overveje en
kompetenceoverførsel, hvorefter kompetencen mere
hensigtsmæssigt lå hos sekretariatet.
3.1.8.3. Skatteministeriets
overvejelser
Skatteministeriet finder, at det vil bringe klarhed om det
omhandlede kompetencespørgsmål, at det bliver
lovfæstet, at retspræsidenten, en retsformand eller en
kontorchef i Landsskatteretten kan give forhåndstilsagn om
fuldt omkostningsgodtgørelse i sager om syn og skøn.
Da tilsvarende kompetencespørgsmål også kan
opstå i forbindelse med Skatterådets og
skatteankenævnenes behandling af anmodninger om
forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse i syns-
og skønssager, bør det udtrykkeligt fastsættes,
at sekretariatet for Skatterådet og skatteankenævnene
også har denne adgang til at kunne tage stilling til
spørgsmålet om, hvorvidt der skal afgives et
forhåndstilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse i sager
om syn og skøn.
En lovfastsættelse vil i øvrigt ligge på
linje med, at det udtrykkeligt er fastsat i
skatteforvaltningslovens § 56, at den medholdsvurdering,
som den administrative klageinstans skal afgive sammen med
afgørelsen i sagen, kan afgives af SKAT som sekretariat for
Skatterådet eller skatteankenævnet eller af en
kontorchef i Landsskatteretten.
3.1.8.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at give SKAT som sekretariat
for Skatterådet eller skatteankenævnet og tilsvarende
retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef i
Landsskatteretten adgang til at træffe beslutning om,
hvorvidt udgifter i en sag om syn og skøn skal
godtgøres fuldt ud.
Det beror herefter på medlemmerne af Skatterådet,
skatteankenævnene og Landsskatteretten, hvorvidt der skal ske
delegation af kompetencen til at træffe afgørelse om,
hvorvidt udgifterne til syn og skøn skal godtgøres
fuldt ud.
Det bemærkes, at forslaget for Landsskatterettens
vedkommende ikke vil have karakter af delegation til rettens
sekretariat, men derimod er udtryk for delegation til den
førstvoterende i sagen.
Forslaget indebærer, at SKATs afslag på at give
tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og
skønssager ved et skatteankenævn eller
Skatterådet kan påklages til Landsskatteretten. Et
tilsvarende afslag fra Landsskatteretten kan efter de almindelige
regler i skatteforvaltningslovens § 48 prøves af
domstolene, såfremt domstolene finder, at der er tale om en
afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Forslaget bringer klarhed med hensyn til kompetenceadgangen i
sådanne sager. Skatteyderen vil efter forslaget kunne
få prøvet et afslag med det samme og vil således
hurtigere kunne opnå en endelig afklaring på
godtgørelsesspørgsmålet. Derved opnår
skatteyderen en bedre retsstilling i forhold til i dag.
3.1.9. Omformulering af
skatteforvaltningslovens regler om syn og skøn -
§ 1, nr. 1, 16 -18 samt § 1, nr. 20
3.1.9.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 47 kan der udmeldes
syn og skøn efter retsplejelovens § 343 i en sag,
der er under behandling ved Landsskatteretten eller ved et
skatteankenævn. Der er for Landsskatterettens vedkommende
tale om videreførelse af skattestyrelseslovens
§ 30. Den oprindelige hjemmel er indført ved lov
nr. 824 af 19. december 1989. Den parallelle regel om, at syn og
skøn tillige kan gennemføres under
skatteankenævnsbehandling, er indført ved lov nr. 1581
af 20. december 2006.
3.1.9.2. Forslagets baggrund
Da syn og skøn under skatteankenævnsbehandling
blev indført ved lov nr. 1581 af 20. december 2006, skete
dette lovteknisk ved, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens
§ 47 om syn og skøn under
landsskatteretsbehandling blev udvidet til også at omfatte
syn og skøn under skatteankenævnsbehandling.
Landsskatteretten har over for Skatteministeriet gjort
opmærksom på, at bestemmelsen om syn og skøn
under skatteankenævnsbehandling er fejlplaceret i
skatteforvaltningslovens § 47 under hensyn til lovens
struktur. Bestemmelsen i § 47 er således placeret i
lovens kapitel 16, der har overskriften »Klage m.v. til
Landsskatteretten«.
Landsskatteretten har foreslået, at bestemmelsen i
skatteforvaltningslovens § 47 bringes tilbage til den
oprindelige ordlyd, og at der i lovens kapitel 14 om klage til
skatteankenævnet indsættes en ny bestemmelse, der
på nær referencer til den myndighed, for hvilken sagen
verserer, er ganske parallel med skatteforvaltningslovens
§ 47.
3.1.9.3. Skatteministeriets
overvejelser
Skatteministeriet er enig med Landsskatteretten i, at
bestemmelsen om afholdelse af syn og skøn under
skatteankenævnsbehandling er strukturelt fejlplaceret i
skatteforvaltningslovens kapitel 16.
Skatteministeriet finder det imidlertid
uhensigtsmæssigt, at lovens tekst udvides med en bestemmelse,
der på nær en detalje er identisk med
skatteforvaltningslovens § 47.
Grundlaget for syn og skøn er reglerne i
retsplejelovens § 343, uanset om sagen verserer for et
skatteankenævn, Landsskatteretten eller Skatterådet.
På nær angivelsen af skattemyndigheden er reglerne
ganske parallelle, jf. herved referencen i skatteforvaltningslovens
§ 4, stk. 3, om Skatterådet:
»…efter regler, der svarer til § 47 om syn
og skøn i landsskatteretssager.«
Skatteministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at
bestemmelserne om syn og skøn fortsat skal findes i
én bestemmelse. Bestemmelsen bør placeres i
tilknytning til lovens kapitel 17, der har overskriften
»Domstolsprøvelse«.
3.1.9.4. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 47
flyttes fra lovens kapitel 16 om klage m.v. til Landsskatteretten
til lovens kapitel 17 om domstolsprøvelse, og at kapitel 17
samtidig ændrer overskrift til »Domstolsprøvelse
m.v.«
Det foreslås, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens
§ 47 omformuleres, således at det fremgår
direkte af ordlyden, at bestemmelsen også gælder,
når Skatterådet har tilladt syn og skøn, jf. den
nuværende bestemmelse i skatteforvaltningslovens
§ 4, stk. 3.
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens § 4,
stk. 3, bevares, idet Skatterådet i modsætning til
Landsskatteretten og skatteankenævnet skal give tilladelse
til syn og skøn som forudsætning for, at dette kan
afholdes. Bestemmelsen foreslås dog omformuleret under hensyn
til, at det fremover fremgår af lovteksten i
skatteforvaltningslovens § 47, at bestemmelsen finder
anvendelse, når Skatterådet har tilladt syn og
skøn.
Endelig foreslås skatteforvaltningslovens
§ 52, stk. 3, om omkostningsgodtgørelse
omformuleret under hensyn til, at det fremover fremgår af
lovteksten i skatteforvaltningslovens § 47, at
bestemmelsen finder anvendelse, når Skatterådet har
tilladt syn og skøn.
3.2. Fremrykket
ligning
3.2.1. Frivillig
arbejdsgiverbetaling af skatter m.v. af skattepligtige rejse- og
befordringsgodtgørelser - § 4, nr. 1,
§ 5, nr. 1 og § 8
3.2.1.1. Gældende ret
Under visse nærmere betingelser kan arbejdsgivere
udbetale rejse- og befordringsgodtgørelser skattefrit til de
ansatte.
De godtgørelser, der kan udbetales skattefrit er:
Skattefri
rejsegodtgørelser
Reglerne om skattefri rejsegodtgørelser fremgår
af ligningslovens § 9 A.
Disse regler giver mulighed for, at en arbejdsgiver skattefrit
kan godtgøre medarbejdernes rejseudgifter efter
standardsatser.
Det er en betingelse for at få udbetalt skattefri
rejsegodtgørelse, at rejsen har varet mindst 24 timer, og at
medarbejderen på grund af afstanden mellem den
sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke
har mulighed for at overnatte på den sædvanlige
bopæl.
For 2008 udgør standardsatserne for kost og
småfornødenheder 440 kr. pr. døgn og for logi
189 kr. pr. døgn.
Skattefri
befordringsgodtgørelser
Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelser findes i
ligningslovens § 9 B. Disse skattefri godtgørelser
kan udbetales i forbindelse med erhvervsmæssig befordring.
Erhvervsmæssig befordring er:
- Befordring mellem
arbejdspladser.
- Befordring inden
for samme arbejdsplads.
- Befordring mellem
sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage
inden for de forudgående 24 måneder.
Udbetalingen kan ske efter følgende satser (i 2008).
Satserne fastsættes af Skatterådet:
- Kørsel til
og med 20.000 km. årligt: 3,47 kr. pr. km.
- Kørsel ud
over 20.000 km. årligt: 1,83 kr. pr. km.
- Ved benyttelse af
egen cykel, knallert eller EU-knallert: 0,40 kr. pr. km.
Fælles regler
Udbetaling af skattefri godtgørelser må ikke
overstige satserne.
Der er et modregningsforbud. Der kan således ikke
udbetales godtgørelser skattefrit, hvis godtgørelsen
fragår i lønmodtagerens bruttoløn.
Endelig skal arbejdsgiveren føre kontrol med, om alle
betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er
opfyldt. De nærmere regler herom findes i
bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og
befordringsgodtgørelse.
Rejse- og
befordringsgodtgørelser, som ikke opfylder betingelserne for
at være skattefri
Rejse- og befordringsgodtgørelser, som ikke er
skattefri, skal beskattes hos den ansatte. Desuden skal
arbejdsgiveren indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af
godtgørelserne.
I en række tilfælde har det været
konstateret, at arbejdsgivere har udbetalt rejse- eller
befordringsgodtgørelser uden indeholdelse af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag i den tro, at godtgørelserne var
skattefri. Efterfølgende har det vist sig, at dette ikke var
tilfældet.
Der kan ske efterbeskatning på flere måder:
- SKAT kan efter
kildeskattelovens § 69, stk. 1, rejse krav mod
arbejdsgiveren om indbetaling af A-skat, som skulle være
indeholdt. Arbejdsgiveren er ansvarlig for betaling af det
manglende beløb, hvis arbejdsgiveren har udvist
forsømmelighed. Tilsvarende gælder i relation til
arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 15, stk. 2. Denne mulighed benyttes som
udgangspunkt, hvis forholdet konstateres i det år, hvor
udbetalingen er sket. Arbejdsgiveren vil i disse tilfælde som
udgangspunkt have et krav på refusion fra den ansatte af den
A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, arbejdsgiveren indbetaler.
- Alternativt kan
SKAT rette kravet om indbetaling af den A-skat og det
arbejdsmarkedsbidrag, som skulle have været indeholdt, mod
den ansatte efter kildeskattelovens § 68 og
arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 1.
- SKAT rejser ikke
krav om indbetaling af de beløb, som skulle være
indeholdt, men i stedet tages forholdet op i forbindelsen med den
ansattes skatteansættelse og
arbejdsmarkedsbidragsopgørelse. Dette kan ske inden for
fristerne for genoptagelse af skatteansættelsen i
skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 samt
bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort
frist for skatteansættelse af personer med enkle
økonomiske forhold. Det er dermed den ansatte, der som
følge af en ændring af skatteansættelsen og
opgørelsen af arbejdsmarkedsbidrag skal betale skatten og
arbejdsmarkedsbidraget af godtgørelserne. Denne mulighed
benyttes, når forholdet konstateres efter udløbet af
det år, hvor udbetalingen er sket.
I visse situationer kan den ansatte fradrage de udgifter, der
er godtgjort, når godtgørelserne ikke opfylder
betingelserne for at være skattefri. Dette gælder
f.eks., når den manglende skattefrihed skyldes mangel
på kontrol hos arbejdsgiveren, men den ansatte kan
dokumentere at have foretaget den pågældende rejse
eller befordring, og de øvrige betingelser for fradrag for
befordringen eller rejseudgifterne er opfyldt.
Arbejdsgiveren kan dække skatten og
arbejdsmarkedsbidraget af rejse- eller
befordringsgodtgørelserne i flere situationer. Dels
når kravet om betaling af den ikke indeholdte A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag rettes mod arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren
ikke gør et krav om refusion gældende overfor den
ansatte. Dels hvor arbejdsgiveren betaler de skatter og
arbejdsmarkedsbidrag, den ansatte har været forpligtet til at
betale. Dette er enten sket frivilligt eller på grund af, at
arbejdsgiveren har været forpligtet hertil på andet
grundlag end de skatteretlige regler.
I disse tilfælde har den ansatte ikke blot fået
rejse- og befordringsgodtgørelserne, men også et
yderligere beløb, nemlig den skat og det
arbejdsmarkedsbidrag, arbejdsgiveren har indbetalt. Såvel
godtgørelserne som den skat og det arbejdsmarkedsbidrag
heraf, som arbejdsgiveren betaler, medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst og bidragsgrundlaget.
Hvis den ansatte skal have samme beløb til
rådighed efter skat og arbejdsmarkedsbidrag, som hvis
godtgørelserne havde været skatte- og bidragsfri, skal
arbejdsgiveren derfor ikke blot betale skatten og
arbejdsmarkedsbidraget af godtgørelserne, men også
skatten og arbejdsmarkedsbidraget af den yderligere betaling.
3.2.1.2. Forslagets baggrund
I praksis er der forekommet en række situationer, hvor
arbejdsgivere har udbetalt rejse- og
befordringsgodtgørelser, som om de var skattefri. Det vil
sige uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Efterfølgende har det vist sig, at godtgørelserne
ikke har opfyldt betingelserne for at være skattefri.
Nogle arbejdsgivere har i forbindelse med disse sager ytret
ønske om, at de kan betale den yderligere skat, de ansatte
bliver pålignet som følge af, at forudsætningen
om skattefrihed ikke holder. Dette skal ses i sammenhæng med,
at den manglende skattefrihed i nogle situationer skyldes
arbejdsgiverens forhold. Den kan således f.eks. skyldes, at
arbejdsgiverens kontrol har været mangelfuld/slet ikke
ført, eller at arbejdsgiveren har misforstået
betingelserne for, at godtgørelserne er skattefri.
Arbejdsgiven kan endda i visse situationer efter de arbejdsretlige
regler være forpligtet til at holde den ansatte
skadesløs, når det konstateres, at den ansatte mod
dennes og arbejdsgiverens forventning er skatte- og bidragspligtig
af godtgørelserne.
3.2.1.3. Skatteministeriets
overvejelser
Ofte skyldes sagerne om skattepligtige rejse- og
befordringsgodtgørelser systematiske fejl hos
arbejdsgiveren. Sagerne vedrører dermed ofte en
større gruppe ansatte i samme virksomhed, som har fået
udbetalt skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligtige
godtgørelser, som ved udbetalingen har været anset for
skatte- og bidragsfri. Sagerne munder ud i, at
skatteansættelserne og opgørelserne af
arbejdsmarkedsbidrag for alle de berørte ansatte skal
forhøjes. Dette medfører, at hver enkelt ansat skal
ulejliges med en sag. Dette gælder, uanset at den manglende
skattefrihed skyldes arbejdsgiverens forhold.
Hvis arbejdsgiveren får mulighed for at påtage sig
at betale skatten og arbejdsmarkedsbidraget, vil de ansatte ikke
skulle ulejliges med en skattesag. Desuden vil der kunne
undgås en del administration hos SKAT. Sagen vil
således kunne klares mellem SKAT og arbejdsgiveren uden
ændring af hver enkelt ansats skatteansættelse. En
sådan ordning vil dermed medføre en effektivisering af
opkrævningen af skat og arbejdsmarkedsbidrag af
godtgørelserne. De samlede skattepligtige
godtgørelser, som den pågældende arbejdsgiver
har betalt, skal blot opgøres, og arbejdsgiveren indbetaler
herefter det samlede skattebeløb.
Ordningen bør dog være frivillig for
arbejdsgiveren. Det må således være op til
arbejdsgiveren at vurdere, om vedkommende ønsker at
dække de ansattes skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis f.eks.
sagen skyldes, at den ansatte har givet forkerte oplysninger til
arbejdsgiveren, bør arbejdsgiveren således ikke
være forpligtet til at betale den ansattes skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren bør herunder have
mulighed for at dække skat og arbejdsmarkedsbidrag af nogle
godtgørelser, men ikke af andre.
Beregningen af skatten og arbejdsmarkedsbidraget bør
endvidere standardiseres, så beregningen er uafhængig
af de enkelte ansattes indkomstforhold. Dette er en
forudsætning for at opnå en simpel ordning, hvor der
ved beregningen ikke skal foretages en opgørelse af den
merskat og det merbidrag, hver enkelt ansatte skulle betale, hvis
vedkommendes skatteansættelse og bidragsopgørelse
skulle ændres.
Det bør desuden være en forudsætning for
brug af ordningen, at der ikke er tale om et misbrug af ordningen,
men derimod tale om fejl i håndteringen af reglerne om
skattefri godtgørelser eller misforståelser af
reglerne. Dette vil alene kunne afgøres efter en konkret
vurdering, og anvendelse af ordningen bør derfor være
betinget af en tilladelse fra SKAT.
Hvis arbejdsgiverne i alle tilfælde havde ret til at
benytte ordningen, ville ordningen kunne misbruges. Løn
ville således kunne konverteres til »skattefri«
rejse- og befordringsgodtgørelser, uden at betingelserne for
skattefrihed er opfyldt. Hvis f.eks. en arbejdsgiver udbetaler
10.000 kr. i løn til en ansat med en trækprocent
på 46 pct., vil den ansatte efter skat og
arbejdsmarkedsbidrag have 4.968 kr. til rådighed.
Arbejdsgiveren og den ansatte aftaler, at denne betaling
konverteres til en godtgørelse, som arbejdsgiveren behandler
som skattefri, uden at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.
Arbejdsgiveren kan så nøjes med at udbetale 4.968 kr.
Den ansatte vil fortsat få samme beløb til
rådighed. Hvis SKAT ikke opdager dette, vil arbejdsgiveren
således have sparet 5.032 kr. Hvis SKAT opdager det, og
arbejdsgiveren kan vælge at betale skatten og
arbejdsmarkedsbidraget af godtgørelsen med en standardiseret
sats på 63 pct., vil arbejdsgiveren skulle indbetale 3.130
kr. Sammenlagt vil arbejdsgiveren dermed have betalt 8.098 kr. og
sparet 1.902 kr. i forhold til udbetalingen af en løn
på 10.000 kr.
Indregnes det, at arbejdsgiveren har fradragsret for
løn og godtgørelserne, men efter forslaget ikke vil
have fradragsret for betalingen af den ansattes skat og
arbejdsmarkedsbidrag, udgør den samlede omkostning i
eksemplet 6.856 kr. ved anvendelse af den foreslåede ordning
og 7.500 kr. ved udbetaling af en løn på 10.000 kr.
Der spares dermed 644 kr. Der er her taget udgangspunkt i, at
arbejdsgiveren er et selskab (skattesats på 25 pct.).
Ved en lavere trækprocent vil besparelsen være
mindre. Der kan således også forekomme tilfælde,
hvor anvendelsen af den foreslåede ordning vil føre
til en merudgift for arbejdsgiveren i forhold til udbetaling med
indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Ved en højere trækprocent vil besparelsen ved
anvendelse af den foreslåede ordning blive
større.
Hvis forholdet konstateres efter årets udløb, er
alternativet til, at arbejdsgiverne betaler skatten og
arbejdsmarkedsbidraget af godtgørelserne, at de ansattes
skatteansættelser og bidragsopgørelser ændres.
Arbejdsgivernes betaling af de ansattes skat og
arbejdsmarkedsbidrag af godtgørelserne bør være
frivillig. Derfor er det først, når skatten og
arbejdsmarkedsbidraget er indbetalt, at det kan konstateres, om de
ansattes skatteansættelser og bidragsopgørelser skal
genoptages.
Hvis arbejdsgiveren kunne opnå tilladelse til at benytte
ordningen med en betalingsfrist, der ligger efter udløbet af
fristen for genoptagelse af de ansattes skatteansættelser og
bidragsopgørelser, ville SKAT være nødt til at
sende agterskrivelser ud til de berørte ansatte, medmindre
arbejdsgiveren betalte før tiden. Udsendelse af
agterskrivelser ville føre til, at de ansatte ikke ville
blive friholdt for besværet ved, at der rejses en skattesag
mod dem, og en del af formålet med den foreslåede
ordning ville dermed gå tabt. Hvis SKAT derimod ikke udsendte
agterskrivelserne, ville arbejdsgiveren kunne spekulere i
før udløbet af genoptagelsesfristen at opnå
tilladelse til at betale skatten og arbejdsmarkedsbidraget for
så efter udløbet af genoptagelsesfristen at undlade at
betale.
Betalingsfristen bør derfor ligge i så god tid
inden udløbet af genoptagelsesfristen, at SKAT har mulighed
for udsende agterskrivelser til de ansatte, hvis arbejdsgiveren
ikke betaler. Det betyder, at SKAT bør kunne afvise en
anmodning, hvis anmodningen er indgivet, eller sagen først
er fuldt oplyst så sent, at SKAT ikke vil kunne nå at
træffe afgørelse med en betalingsfrist, der tilgodeser
dette hensyn.
Endelig bør SKAT kunne afvise en anmodning, hvis SKAT
inden indgivelse af anmodningen har udsendt agterskrivelser
og/eller årsopgørelser, hvor godtgørelserne er
medregnet, til en større del af de berørte ansatte i
den pågældende virksomhed. I disse tilfælde kan
SKAT dog tillade, at arbejdsgiveren betaler skatten og
arbejdsmarkedsbidraget af godtgørelser modtaget af andre end
de ansatte, der er udsendt
agterskrivelser/årsopgørelser til.
3.2.1.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at der gives mulighed for, at
arbejdsgiveren kan indbetale skatten og arbejdsmarkedsbidraget af
skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligtige rejse- og
befordringsgodtgørelser, når vedkommende ikke har
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag heraf.
Ordningen foreslås at være frivillig. Den enkelte
arbejdsgiver kan så selv vurdere, om vedkommende vil betale
eller ej.
Endvidere foreslås det, at arbejdsgivere, som
ønsker at anvende ordningen, skal anmode SKAT om tilladelse
hertil.
Det er tanken, at tilladelsen skal kunne gives, hvis SKAT
vurderer, at der ikke er tale om misbrug af ordningen gennem
konvertering af skattepligtige betalinger til skattefri
godtgørelser. Det er ikke en forudsætning for afslag,
at SKAT kan påvise, at der er indgået en aftale mellem
arbejdsgiveren og de ansatte om konvertering af løn til
skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser. Vurderingen af,
hvorvidt der er tale om misbrug, kan baseres på sagens
samlede omstændigheder, herunder omfanget af de omhandlede
ydelser, hvor klart det er, at betingelserne for skattefrihed ikke
er opfyldt, og hvor mangelfuld arbejdsgiverens kontrol har
været. Tilladelse gives således ved mere undskyldelige
fejl i håndteringen af rejse- og
befordringsgodtgørelser.
Endvidere er det tanken, at det i forbindelse med meddelelse
af tilladelser påses, at arbejdsgiverens betalingsfrist
ligger i så god tid inden udløbet af
genoptagelsesfristen, at SKAT har mulighed for at udsende
agterskrivelser til de ansatte, hvis arbejdsgiveren ikke betaler.
Det betyder, at SKAT kan afvise en anmodning, hvis anmodningen er
indgivet, eller sagen først er fuldt oplyst så sent,
at SKAT ikke vil kunne nå at træffe afgørelse
med en betalingsfrist, der tilgodeser dette hensyn.
Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte en
præcis frist for, hvornår anmodninger skal være
indgivet og sagen fuldt oplyst. I en sag, der er opstået i
forbindelse med arbejdsgiverkontrollen, vil SKAT have godt kendskab
til sagen, inden anmodningen om at benytte ordningen modtages.
Derfor må det antages, at SKAT skal have kortere tid til
sagsbehandlingen end i andre tilfælde. Dermed kunne en fast
frist, der skal sikre SKAT tid til i alle tilfælde at
træffe afgørelse i rette tid, afskære nogle
virksomheder fra at få tilladelse, selv om SKAT i den
konkrete sag på ganske kort tid ville kunne behandle
sagen.
SKAT kan fastsætte frister for indgivelse af
anmodninger, hvis SKAT er bekendt med de pågældende
godtgørelser inden anmodningen indgives (f.eks. hvis SKAT
har opdaget problemstillingen under en arbejdsgiverkontrol).
Tilsvarende kan SKAT fastsætte frister for indgivelse af
supplerende oplysninger. Dermed kan arbejdsgiverne få klarhed
over fristerne. Hvis fristerne overskrides, kan SKAT afvise
anmodningen om at bruge ordningen.
Endelig er det tanken, at SKAT skal kunne afvise en anmodning,
hvis SKAT inden indgivelse af anmodningen har udsendt
agterskrivelser og/eller årsopgørelser, hvor
godtgørelserne er medregnet, til en større del af de
berørte ansatte i den pågældende virksomhed. Dog
kan SKAT i disse tilfælde tillade, at arbejdsgiveren betaler
skat og arbejdsmarkedsbidrag for de ansatte, der endnu ikke er
udsendt agterskrivelser og/eller årsopgørelser til. I
tilfælde, hvor der alene er udsendt sådanne
agterskrivelser og/eller årsopgørelser til en mindre
del af de ansatte, vil arbejdsgiveren - hvis de øvrige
betingelser for at opnå tilladelse er opfyldt - også
kunne benytte ordningen i forhold til de ansatte, der har
fået udsendt agterskrivelser og/eller
årsopgørelser. Agterskrivelserne vil da skulle
trækkes tilbage eller årsopgørelserne
ændres, hvis arbejdsgiveren får tilladelse til at
benytte ordningen og betaler rettidigt.
Afslag på anmodninger om anvendelse af ordningen kan
påklages til Landsskatteretten. Dette følger af
skatteforvaltningslovens § 11.
Det foreslås endvidere, at i tilfælde, hvor SKAT
og arbejdsgiveren er uenige om, hvorvidt godtgørelserne er
skattepligtige, skal SKAT efter anmodning fra arbejdsgiveren
træffe afgørelse om, hvorvidt godtgørelserne er
skattepligtige. Hvis SKAT finder, at godtgørelserne er
skattepligtige, kan afgørelsen påklages til
Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 11.
Arbejdsgiveren kan sideløbende hermed anmode om tilladelse
til at benytte ordningen og betale, hvis vedkommende får
tilladelse. Får arbejdsgiveren efterfølgende medhold i
klagesagen, tilbagebetales det beløb, arbejdsgiveren har
betalt.
Når forholdet konstateres efter udløbet af det
pågældende år, er alternativet til anvendelse af
ordningen genoptagelse af skatteansættelserne og
opgørelserne af arbejdsmarkedsbidrag hos de ansatte. Hvis
arbejdsgiveren vælger at benytte ordningen, vil der dermed
ikke uden den foreslåede regel kunne træffes nogen
afgørelse om skattepligten. Der vil dermed ikke være
mulighed for at påklage en sådan afgørelse. Det
ville kunne reducere anvendelsen af ordningen i tilfælde,
hvor der er uenighed mellem arbejdsgiveren og SKAT om, hvorvidt
godtgørelserne er skattepligtige.
Det er en forudsætning for at anvende ordningen, at SKAT
kan orientere arbejdsgiveren, hvis SKAT er i færd med at
rejse sager over for en eller flere ansatte. Det foreslås
derfor, at de tavshedspligtsregler, der efter
skatteforvaltningslovens § 17 gælder for
medarbejdere i SKAT, ikke skal hindre, at SKAT oplyser
arbejdsgiveren om ansatte hos den pågældende
arbejdsgiver, som SKAT finder har modtaget godtgørelser, som
ikke opfylder betingelserne for skattefritagelse. Den
foreslåede regel sikrer, at SKAT kan oplyse arbejdsgiveren om
forhold vedrørende godtgørelserne, som kan
føre til en skattesag mod den eller de ansatte, der har
fået udbetalt godtgørelserne. Oplysninger kan gives
til arbejdsgiveren med henblik på, at denne kan tage stilling
til, om vedkommende ønsker at anmode om at betale de
ansattes skat og arbejdsmarkedsbidrag af godtgørelserne.
Endvidere forslås det, at SKAT skal kunne oplyse
arbejdsgiveren om, at der er udsendt agterskrivelser eller
årsopgørelser til modtagerne, hvori
godtgørelserne er medregnet. Da dette er et af de hensyn,
der foreslås at have betydning for, om tilladelse til at
anvende den foreslåede ordning kan gives, er det
hensigtsmæssigt, at SKAT kan oplyse arbejdsgiveren
herom.
Hvis arbejdsgiveren får tilladelse til at benytte
ordningen, foreslås det, at vedkommende skal betale 63 pct.
af de pågældende rejse- og
befordringsgodtgørelser. Heri ligger, at for at gøre
ordningen så enkel som muligt, bør skatten beregnes
med én sats, der er uafhængig af de ansattes
øvrige indtægtsforhold. Hvis de pågældende
ydelser skulle medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst
og bidragsgrundlag, skulle der have været betalt et
arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. Herudover skulle der
være betalt skat af godtgørelserne. Hvis en ansat i
forvejen betaler topskat, udgør skatteprocenten af en
yderligere indkomst i en gennemsnitskommune 59,7 pct. Den samlede
sats for skat og arbejdsmarkedsbidrag udgør herefter for en
topskatteyder 8 pct. + 59,7 pct. af 92 pct. = 62,924 pct. Denne
sats er herefter afrundet til nærmeste hele procent.
Satsen er således fastsat på grundlag af den
samlede sats for skat og arbejdsmarkedsbidrag for personer, som i
forvejen betaler topskat.
Det bemærkes i denne forbindelse, at hvis arbejdsgiveren
efter de nuværende regler vælger at betale den ansattes
skat og arbejdsmarkedsbidrag, skal den ansatte også beskattes
og betale bidrag af denne betaling. Hvis arbejdsgiveren med en
sådan ordning skal betale så meget, så den
ansatte friholdes såvel for skat og bidrag af
godtgørelserne som skat og bidrag af den yderligere betaling
fra arbejdsgiveren, skal arbejdsgiveren betale mellem 78 og 170
pct. af de pågældende ydelser (beregnet på
grundlag af en ansat, som er bosat i en gennemsnitskommune, og som
henholdsvis hverken betaler mellem- og topskat, eller betaler
såvel mellem- som topskat).
Hvis arbejdsgiveren får tilladelse til at betale efter
de foreslåede regler, foreslås det, at betaling skal
ske inden for fristerne for betaling af A-skat for måneden
efter den måned, hvor tilladelsen er givet. For små
virksomheder vil det som udgangspunkt sige den 10. i den anden
måned efter at tilladelsen er givet. For store virksomheder
vil det sige den sidste hverdag i måneden efter, at
tilladelsen er givet. Sker betaling ikke, eller betales alene en
del af beløbet, bortfalder tilladelsen. Sagen vil herefter
blive behandlet efter de almindelige regler. Har arbejdsgiveren
foretaget delvis betaling, vil det betalte beløb da skulle
returneres til arbejdsgiveren.
Har arbejdsgiveren fået tilladelse til betaling efter de
foreslåede regler, og betaler vedkommende det fulde
beløb rettidigt, foreslås det, at den ansatte hverken
beskattes af de pågældende godtgørelser eller af
arbejdsgiverens betaling. Tilsvarende foreslås det, at den
ansatte ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag af de
pågældende godtgørelser og betalingerne fra
arbejdsgiveren. Dette indebærer, at der ikke er grundlag for
at rejse sager mod de ansatte om forhøjelse af
skatteansættelserne og
arbejdsmarkedsbidragsopgørelserne. De ansatte slipper dermed
for besværet med sådanne sager og for de
økonomiske konsekvenser af sagerne.
Da godtgørelserne og arbejdsgiverens betaling efter
forslaget ikke indgår i arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget,
indgår de ikke i beregningen af beskæftigelsesfradraget
for den ansatte.
Den betaling, som arbejdsgivere kan yde efter forslaget, har
desuden ikke karakter af en indeholdt A-skat. Som led i
indførelsen af indkomstregisteret er der vedtaget regler om,
at lønindeholdelse skal ske via skattekortet. Uanset at der
efter disse regler er indarbejdet en lønindeholdelsesprocent
i den ansattes skattekort, vil ingen del af arbejdsgiverens
betaling kunne anses for lønindeholdte beløb.
Skatte- og bidragsfriheden indtræder først,
når arbejdsgiveren har fået tilladelse til at benytte
den foreslåede ordning og har betalt beløbet
rettidigt. Uanset at arbejdsgiveren efterfølgende efter
anmodning eventuelt kan opnå en tilladelse til at benytte
ordningen, vil godtgørelserne være skatte- og
bidragspligtige, når de udbetales, og der vil være
pligt for arbejdsgiveren til at foretage indeholdelse ved
udbetalingen.
Arbejdsgiveren kan dermed ikke undlade at indeholde A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag under henvisning til den foreslåede
ordning. Herunder vil arbejdsgiveren kunne ifalde strafansvar for
manglende indeholdelse, hvis dette kan tilregnes arbejdsgiveren som
forsætligt eller groft uagtsomt. Hvis arbejdsgiveren
efterfølgende får tilladelse til at benytte den
foreslåede ordning og betaler det fulde beløb,
bortfalder skatte- og bidragspligten af de pågældende
godtgørelser og dermed indeholdelsespligten. Arbejdsgiveren
skal dermed ikke tillige betale det beløb, der skulle have
været indeholdt, og dette beløb kan ikke
opkræves hos modtageren af godtgørelserne.
Hvis den ansatte selv skulle betale skatten af
godtgørelserne, ville skatten ikke være
fradragsberettiget. Hvis den ansatte selv skulle betale
arbejdsmarkedsbidraget, ville der være fradragsret for dette.
Værdien af denne fradragsret er dog indregnet i forbindelse
med fastsættelsen af satsen på 63 pct. Hvis
arbejdsgiveren skulle kunne fradrage betalingen efter den
foreslåede ordning ved sin egen indkomstopgørelse,
ville ordningen medføre et tab af skatteindtægter. Det
foreslås derfor, at arbejdsgiveren ikke har fradragsret for
betalinger, som foretages efter den foreslåede ordning.
Efter de gældende regler kan modtagerne af skattefri
befordringsgodtgørelser ikke foretage fradrag for
befordring, der har dannet grundlag for godtgørelserne.
Tilsvarende kan modtagerne ikke fradrage rejseudgifter, der er
godtgjort efter reglerne om skattefri rejsegodtgørelser. Det
foreslås, at tilsvarende skal gælde, i det omfang der
er tale om godtgørelser, som er skattefri for modtageren
efter den foreslåede ordning. Modtagerne af
godtgørelsen betaler ikke skatten og arbejdsmarkedsbidraget
af godtgørelserne og stilles dermed økonomisk, som om
godtgørelserne opfyldte betingelserne for skattefrihed.
Dermed bør de ansatte ikke kunne fradrage de godtgjorte
udgifter. Et sådant fradrag ville stille de ansatte bedre,
end hvis godtgørelserne var udbetalt i overensstemmelse med
reglerne for skattefri godtgørelser.
Det må antages, at den foreslåede ordning
hovedsageligt vil blive brugt i sager, som skyldes fejl fra
arbejdsgiverens side, og hvor de ansatte ikke har haft anledning
til at stille spørgsmålstegn ved, om
godtgørelserne er skattefri. Forslaget sikrer arbejdsgiverne
en mulighed for at friholde de ansatte for såvel de
økonomiske konsekvenser som det praktiske besvær i
sådanne sager.
3.2.2. Underretning af
skatteyderen ved for sen indberetning til SKAT - § 2, nr.
7
3.2.2.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 9 A skal indberetning
til SKAT af indberetningspligtige oplysninger normalt foretages af
virksomhederne m.v. senest den 20. januar i året efter
udløbet af det kalenderår, som indberetningen
vedrører.
SKAT kan efter stk. 3 i § 9 A
pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist,
at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører,
om det indberettede inden for en nærmere angiven frist. SKAT
pålægger normalt i kvitteringen for indberetningen den
indberetningspligtige at underrette den pågældende
ansatte m.v., som oplysningen angår, om indberetningen.
Indberetning af oplysninger efter § 3 i
eIndkomstloven - lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister
- skal foretages senest den 10. i måneden efter
udløbet af den kalendermåned, oplysningerne
vedrører, hvis der er tale om en mindre virksomhed. I januar
måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar,
jf. lovens § 4. Større virksomheder skal
indberette senest den sidste hverdag i den måned, som
oplysningerne vedrører.
De oplysninger, som er omfattet af § 3 i lov om et
indkomstregister, er bl.a. oplysninger om løn, gratiale,
provision efter skattekontrollovens § 7, honorar,
provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller
tjenesteydelse efter skattekontrollovens § 7 A,
uddelinger fra fonde og foreninger efter skattekontrollovens
§ 7 B, vederlag og udlodninger efter skattekontrollovens
§ 7 C, tilbagebetalinger af kontanthjælp og
introduktionsydelse m.v. efter skattekontrollovens § 7 D
samt oplysninger om arbejdssted, ansættelsesperiode og
løntimer efter skattekontrollovens § 7 J.
Efter § 20 i bekendtgørelse nr. 1524 af 14.
december 2006 om arbejdsmarkedsbidrag skal indeholdelsespligtige af
arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag foretage indberetning til
indkomstregistret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et
indkomstregister, om indeholdte bidrag efter § 11,
stk. 1-2 og stk. 6, i lov om en arbejdsmarkedsfond for
hver enkelt bidragspligtig.
Efter bekendtgørelsens § 21 skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionskasser m.v. senest
den 1. september i året efter kalenderåret give den
enkelte bidragspligtige efter arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 7, stk. 1, oplysninger om indeholdte bidrag af
indbetalinger som nævnt i lovens § 8, stk. 1,
litra c og f. Efter bestemmelsens stk. 2 afgiver
arbejdsgiveren de nødvendige oplysninger til brug for
underretningen efter stk. 1.
3.2.2.2. Forslagets baggrund
Forslaget har sin baggrund i overvejelserne om at fremrykke
ligningen, jf. afsnit 2.2.
3.2.2.3. Skatteministeriets
overvejelser
Det er målet at mindske behovet for ligning, hvilket
bl.a. kan ske ved at sikre, at så mange indberetninger til
SKAT som muligt er korrekte, når de foretages.
I de senere år har antallet af rettelser om
arbejdsgiverrelaterede forhold udgjort ca. 500.000. På sigt
forventes en stor del af disse rettelser at falde bort via den
løbende månedlige indberetning til eIndkomst, som er
blevet gjort obligatorisk for arbejdsgiverne fra 1. januar 2008.
Forventningen er således, at datakvaliteten på
udskrivningstidspunktet for årsopgørelserne vil blive
forbedret i forhold til i dag.
For andre forhold end de arbejdsgiverrelaterede, f.eks.
indberetninger fra den finansielle sektor, ligger det årlige
antal erfaringsmæssigt på ca. 1,3 mio. rettelser. Dette
område berøres ikke af eIndkomst.
Forventningen er, at intensiveringen af
indberetningskontrollen vil reducere antallet af rettelser på
dette område.
Som led i sikringen af, at indberettede oplysninger er
så rigtige som muligt, findes det hensigtsmæssigt at
udvide anvendelsesområdet for bestemmelsen om, at SKAT kan
pålægge den indberetningspligtige at underrette den
skatteyder, som indberetningen vedrører, hvis indberetningen
indsendes til SKAT efter indberetningsfristens udløb. Det
gælder tilsvarende, hvis der sker genindberetning af
indberettede oplysninger til SKAT, jf. afsnit 3.2.3.
3.2.2.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at udvide bestemmelsen om, at
SKAT kan pålægge den indberetningspligtige at
underrette den, som en indberetning vedrører, hvis
indberetningen indsendes til SKAT efter udløbet af fristen i
skattekontrollovens § 9 A, den 20. januar.
Underretning kan herved ske såvel i tilfælde, hvor
den indberetningspligtige først foretager indberetningen
efter den 20. januar, som i tilfælde, hvor den
indberetningspligtige efter denne frist foretager korrektion af
tidligere indsendte, fejlbehæftede data, evt. som
følge af en meddelelse fra SKAT om genindberetning, jf.
afsnit 3.2.3.
En ændring af bekendtgørelsen om
arbejdsmarkedsbidrag (bekendtgørelse nr. 1524 af 14.
december 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr. 827
af 4. juli 2007) vil sikre, at en tilsvarende adgang til at
underrette kan pålægges indeholdelsespligtige af
arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne om indberetning m.v. for så
vidt angår arbejdsmarkedsbidrag finder tilsvarende anvendelse
i relation til SP-bidrag. Det følger af § 17 f,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. En
indførelse af en adgang for SKAT til at pålægge
underretningspligt i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag
vil dermed også finde anvendelse i forhold til SP-bidrag. Det
bemærkes dog, at SP-bidraget er suspenderet i 2008.
Uanset at oplysninger, som skal indberettes til eIndkomst,
skal indberettes hver måned, foreslås det, at SKATs
alene har adgang til at pålægge den
indberetningspligtige at underrette den ansatte m.v. ved
indsendelse af data eller korrektion af tidligere indsendte data
efter den 20. januar i året efter det år, oplysningerne
vedrører. En underretningspligt kan f.eks. ikke
pålægges, hvis indberetningen for oktober korrigeres i
december i samme år, men først hvis den korrigeres
efter den 20. januar i året efter.
3.2.3. Genindberetning
og bødestraf for manglende genindberetning af oplysninger
til SKAT - § 2, nr. 6, 9 og 10, samt § 3, nr. 2
og 3
3.2.3.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 14, stk. 1,
straffes med samme straf som i skattekontrollovens § 13
den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med
skatteligningen og skatteberegningen.
Efter § 14, stk. 2, straffes den med
bøde, som - uden at forholdet omfattes af stk. 1 -
undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i
medfør af en række af skattekontrollovens
indberetningsbestemmelser, herunder § 9 A.
Endvidere kan der efter § 18 pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for
overtrædelse af § 11 A, stk. 1, 6 eller 8,
§ 11 B, stk. 1 eller 6, § 11 C,
stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf. § 13 A,
samt for overtrædelse af § 13, § 13 B,
§ 13 C eller § 16 efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
3.2.3.2. Forslagets baggrund
I en situation, hvor en indberetningspligtig har indberettet
til SKAT, men indberetningen er mangelfuld, og den
indberetningspligtige ikke reparerer de mangelfulde oplysninger ved
en tilfredsstillende genindberetning, er der efter gældende
regler ingen muligheder for at sanktionere en sådan
passivitet. Bestemmelsen i skattekontrollovens § 14,
stk. 2, giver således ikke hjemmel til at
pålægge bøde i en sådan situation.
3.2.3.3. Skatteministeriets
overvejelser
Efter Skatteministeriets opfattelse er der behov for en
bestemmelse, som fastslår pligt for en indberetningspligtig
til at foretage genindberetning til SKAT ved tidligere mangelfuld
indberetning. Indførelsen af en sådan bestemmelse samt
indførelsen af bødestraf for manglende
genindberetning vil efter Skatteministeriets opfattelse give den
indberetningspligtige et større incitament til at være
mere omhyggelig med indberetningen og dermed styrke kvaliteten af
de indberettede oplysninger. Det forudsætter naturligvis, at
den indberetningspligtige er bekendt med, at det er forbundet med
strafansvar ikke at genindberette oplysninger, som har vist sig at
være mangelfulde.
3.2.3.4. Forslagets indhold
Forslaget i § 2, nr. 6, går ud på at
indføre et nyt stk. 3 i skattekontrollovens
§ 9 A, hvorefter en indberetningspligtig har pligt til at
genindberette oplysninger, som viser sig at være mangelfulde,
eller som på anden lignende måde ikke er egnede til at
blive lagt til grund for dannelsen af en årsopgørelse
m.v. Genindberetningen skal foretages inden en frist, som SKAT
meddeler.
Undlader den indberetningspligtige at følge dette
pålæg, kan vedkommende efter forslaget i § 2,
nr. 9, pålægges straf i form af bøde, hvis det
sker forsætligt eller groft uagtsomt.
For så vidt angår selskaber m.v. (juridiske
personer) foreslås det i § 2, nr. 10, at
bestemmelsen udbygges således, at der også kan
pålægges disse strafansvar for at undlade at foretage
rettidig indberetning samt for overtrædelse af § 9
A, stk. 3.
Tilsvarende foreslås en genindberetningsbestemmelse samt
straffebestemmelse i eIndkomstloven (lov om et indkomstregister),
jf. forslagets § 3, nr. 2 og 3.
SKAT vil i sin anmodning til den indberetningspligtige om
genindberetning henlede den indberetningspligtiges
opmærksomhed på, at det kan være forbundet med
strafansvar ikke at foretage genindberetning inden for den meddelte
frist.
Udtrykket »genindberetning« dækker
også over den situation, hvor SKAT har anmodet den
indberetningspligtige om »omlevering«, dvs. hvor alle
oplysningerne vedrørende de konkrete skatteydere m.v. fra en
indberetter efter en helhedsvurdering af leveringen ikke findes
tilfredsstillende. Fejlprocenten i en levering kan være
så stor, at en omlevering vil være mere rentabel, end
at indberetningerne går ind i systemet med fejlretninger m.v.
til følge. Det kan også tænkes, at
indberetningerne er indberettet til et forkert system. Også i
den situation vil man anmode den indberetningspligtige om at
omlevere.
Forslaget indebærer, at der opnås større
sikkerhed for, at den årsopgørelse, som borgeren
modtager, er endelig, idet indberetter skønnes at ville
være mere påpasselig med indberetningen. Dette vil igen
medvirke til, at borgeren opnår en hurtigere afklaring af sin
skattemæssige situation.
3.2.4. Afskaffelse af
indsendelsesfristen for anmodning om bindende svar - § 1,
nr. 6
3.2.4.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 22, stk. 1,
skal en anmodning om et bindende svar, der har betydning for en
ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for et
indkomstår, indgives senest 1 måned efter
udløbet af det pågældende indkomstår. Er
spørgerens regnskabsår ikke sammenfaldende med
kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af
regnskabsåret. Anmodninger, der vedrører
dødsboer, skal indgives senest 1 måned efter
skæringsdatoen.
Efter skatteforvaltningslovens § 22, stk. 2,
gives der i en række nærmere angivne tilfælde kun
bindende svar, i det omfang flere anmoder om svaret, og fristen
regnes i disse tilfælde fra udløbet af det tidligste
indkomstår.
Efter skatteforvaltningslovens § 22, stk. 3,
kan der anmodes om bindende svar om afgifter, bortset fra
gaveafgift og afgift efter pensionsbeskatningsloven, for en periode
på op til 12 måneder forud for starten af den
afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen modtager
anmodningen.
Endvidere foreskriver bestemmelsen, at det bindende svar ikke
kan strække sig længere ud i fremtiden end 5 år
fra starten af den afgiftsperiode, hvor told- og
skatteforvaltningen modtager anmodningen. Gennemføres en
påtænkt disposition, inden svaret gives, kan
spørgeren ifølge det sidste pkt. i bestemmelsen
få tilladelse til, at svarets bindende virkning
indtræder ved starten af den afgiftsperiode, hvor
dispositionen er foretaget.
3.2.4.2. Forslagets baggrund
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har i 2007 over for
Skatteministeriet peget på, at den angivne frist stiller sig
hindrende i vejen for opnåelse af bindende svar i
tilfælde, hvor den begivenhed, der begrunder det stillede
spørgsmål, først indtræder efter, at
fristen er overskredet.
Foreningen giver følgende eksempel:
En aktieombytning, der på baggrund af en tilladelse med
anmeldelsesvilkår er gennemført som skattefri i 2006,
vil som følge af et påtænkt aktiesalg i marts
2007 blive skattepligtig. 1-månedsfristen vil her - uden
rimelig grund - afskære muligheden for bindende svar om
avanceopgørelsen for de pågældende aktier.
Situationen i det beskrevne eksempel er altså, at et
salg i marts 2007 - som følge af tilladelsesbetingelsen om
ejerskab i 3 år - bevirker, at aktierne skal anses for
afstået i 2006, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 36.
I den pågældende situation er der behov for at
få et bindende svar om fastsættelsen af
afståelsessummen for aktierne.
3.2.4.3. Skatteministeriets
overvejelser
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer giver et eksempel
vedrørende aktieombytning. I teorien vil indsendelsesfristen
imidlertid også ramme situationer, hvor der sker en
avancebeskatning vedrørende overdragelse af et aktiv i et
givent indkomstår, og hvor der efterfølgende
konstateres bristede eller urigtige forudsætninger i forhold
til det, man tidligere har lagt til grund for
avancebeskatningen.
Der vil således også kunne tænkes andre
grupper af sager, hvor en disposition i året efter
indkomstårets udløb får konsekvenser for
indkomståret.
I forarbejderne til indførelsen af indsendelsesfristen
(L 160, Folketinget 2002-03) blev der navnlig lagt vægt
på, at ordningen med bindende svar var en nyskabelse, og at
der måtte tages et vist hensyn til kommunernes mulighed for
at planlægge deres ligningsarbejde. Endelig blev det tillagt
vægt, at der var usikkerhed om, hvorledes ordningen med
bindende svar ville komme til at fungere i praksis, herunder
usikkerhed om, hvor mange anmodninger om bindende ligningssvar, der
ville blive sendt til kommunerne, og derved hvor belastende
ordningen ville være for kommunerne i den
pågældende periode.
Det er nu 5 år siden, at ordningen blev
gennemført, og henvisningen til, at der er tale om en
nyskabelse, kan derfor ikke tillægges betydning.
Desuden er det Skatteministeriets opfattelse, at
indsendelsesfristen harmonerer dårligt med
bestræbelserne på at fremrykke ligningen.
Endvidere taler SKATs nye servicestrategi for en
ophævelse af indsendelsesfristen. I den forbindelse erindres,
at en virksomhed eller borger på et hvilket som helst
tidspunkt af året har ret til at få et svar fra SKAT
på en forespørgsel - blot afgives svaret ikke med
bindende virkning.
En ophævelse af indsendelsesfristen har som konsekvens,
at der også kan spørges om gennemførte
dispositioner for år, der ligger længere tilbage end
det seneste indkomstår eller 12 måneder forud for
starten af den afgiftsperiode, hvor en anmodning om bindende svar
modtages - på samme måde som det også kan ske i
dag. Et svar på en forespørgsel herpå vil dog i
dag være uden bindende virkning for SKAT.
Et bindende svar kan give anledning til, at en skatteyder
anmoder om genoptagelse af sin skatteansættelse. Sker det i
overensstemmelse med det bindende svar, vil der alene være
behov for at tilsende skatteyderen en korrigeret
årsopgørelse.
Derimod bør en anmodning om bindende svar, som
fremsættes kort før selvangivelsesfristens
udløb, og som vedrører forhold for det senest
afsluttede indkomstår, ikke føre til, at der gives
henstand med indsendelse af skatteyderens selvangivelse.
3.2.4.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at indsendelsesfristerne for anmodning om
bindende svar i skatteforvaltningslovens § 22,
stk. 1 og 3, ophæves, samt at det gældende
stk. 2 justeres, således at indsendelsesfristen
ophæves i de tilfælde, hvor flere skal anmode om et
bindende svar.
§ 22, stk. 3, indeholder - ud over
fristbestemmelsen for anmodninger om bindende svar
vedrørende afgifter - en bestemmelse om, at det bindende
svar ikke kan strække sig længere ud i fremtiden end 5
år fra starten af den afgiftsperiode, hvor told- og
skatteforvaltningen modtager anmodningen. Desuden indeholder
stk. 3 en bestemmelse om, at en spørger, som har
anmodet om bindende svar om en påtænkt disposition, og
som gennemfører dispositionen, inden svaret gives, kan
få tilladelse til, at svarets bindende virkning
indtræder ved starten af den afgiftsperiode, hvor
dispositionen er foretaget. Om ophævelsen af denne del af
bestemmelsen henvises der til den foreslåede forenkling af
bestemmelsen om den 5-årige bindingsperiode under
§ 1, nr. 8.
Forslaget betyder, at borgerne og virksomhederne ikke
behøver at iagttage en frist for indsendelse af en anmodning
om bindende svar, og at disse dermed hurtigere kan opnå en
afklaring på et skattemæssigt
spørgsmål.
3.2.5. Indførelsen af enhedsgebyr om bindende svar
samt tilbagebetaling af gebyr ved afvisning og tilbagekaldelse -
§ 1, nr. 7
3.2.5.1. Gældende ret
For at få et bindende svar skal der efter
skatteforvaltningslovens § 23 betales et gebyr.
For anmodninger om »egne forhold« er gebyret i
2008 på 300 kr. pr. disposition, der ønskes vurderet.
For anmodninger om svar om »andres forhold« er gebyret
i 2008 på 9.800 kr. pr. disposition. Gebyret reguleres efter
§ 20 i personskatteloven.
I tilfælde, hvor dispositionen vedrører flere
parter, dækker gebyret alle parterne. Tilsammen skal de
således kun betale ét gebyr. Det er op til parterne at
afgøre, hvem der skal betale gebyret, herunder hvorledes
udgiften skal fordeles mellem dem.
Ved at lade gebyrbetalingen følge antallet af
dispositioner sikres det, at skatteyderen kan få svar
på samtlige spørgsmål vedrørende samme
skatte- eller afgiftsforhold mod betaling af ét gebyr. Der
kan i princippet stilles flere spørgsmål
vedrørende samme forhold, uden at der af den grund skal
betales yderligere gebyr. Dog vil der kunne ske afvisning, hvis
flere spørgsmål er udtryk for et ønske om
rådgivning.
Gebyret skal være betalt, før den egentlige
behandling af anmodningen påbegyndes. Gebyret tilbagebetales,
hvis der træffes afgørelse om afvisning
af anmodningen efter skatteforvaltningslovens § 24,
stk. 1 eller 2. Det sker således i tilfælde, hvor
anmodningen ikke er tilstrækkeligt oplyst, og
spørgeren på opfordring fra SKAT ikke tilvejebringer
de nødvendige oplysninger inden for en frist. Der sker
også afvisning i særlige tilfælde, hvis
spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke
kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn
taler afgørende imod en besvarelse.
I praksis tilbagebetales gebyret imidlertid også, hvis
spørgsmålet falder uden for reglerne om bindende svar,
eller hvis kravet i § 22, stk. 2, om, at alle
involverede parter skal indgive anmodning, ikke er opfyldt.
Ligeledes tilbagebetales gebyret i praksis også, hvis
anmodningen tilbagekaldes, medmindre en egentlig sagsbehandling er
påbegyndt.
SKAT kontrollerer, om gebyret er indbetalt. Desuden
kontrollerer SKAT, om betingelserne for at få et
bindende svar er opfyldt. Herefter kvitterer SKAT for
modtagelse af anmodningen om bindende svar og for betalingen af
gebyret. Hvis gebyret ikke er indsendt sammen med anmodningen,
giver SKAT en kort frist for eftersendelse af gebyret.
Anmodningen behandles først, når gebyret er
modtaget.
Klage over SKATs afgørelse af
gebyrspørgsmålet følger samme klagevej som
klager over selve besvarelsen af det bindende svar, dvs. der kan
klages enten til skatteankenævnet eller Landsskatteretten,
jf. skatteforvaltningslovens § 5 og § 11.
3.2.5.2. Forslagets baggrund
Erfaringerne med ordningen med bindende svar viser, at SKAT i
dag bruger meget tid på at vurdere, om en anmodning
indeholder spørgsmål om flere dispositioner, end der i
forhold til det indbetalte gebyr er lagt op til fra
spørgerens side. Endvidere bruges der tid på at
vurdere, om den, der anmoder om et bindende svar, også er
den, som er retligt interesseret i svaret, eller om der i
realiteten spørges på vegne af en anden.
Angående spørgsmålet om tilbagebetaling af
gebyret har Skatterevisorforeningen i sit høringssvar over
udkastet til lovforslaget foreslået, at det af lovteksten
kommer til at fremgå, at der sker tilbagebetaling af gebyret
i alle tilfælde af afvisning og tilbagekaldelse af en
anmodning om bindende svar.
3.2.5.3. Skatteministeriets
overvejelser
Gebyret i ordningen blev oprindelig fastsat af hensyn til, at
man kunne skelne mellem bindende svar og øvrige svar fra
skattemyndighederne på spørgsmål, hvor der ikke
betales et gebyr, jf. L 160, Folketinget 2002-03.
Gebyrbelæggelse kan endvidere forebygge unødige
henvendelser og misbrug af ordningen, herunder hindre bagatelagtige
spørgsmål.
Grundgebyret for bindende svar vedrørende de
skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en
påtænkt disposition er ifølge forarbejderne til
skatteforvaltningsloven (L 110, Folketinget 2004- 05, 2. samling)
fastsat i lyset af honorarerne for privat
skatterådgivning.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at der bør
gennemføres en forenkling af gebyrordningen, således
at behandlingen af sager om bindende svar kan smidiggøres.
Det erindres i den forbindelse, at ved en stillingtagen til en
anmodning om bindende svar om skattemæssige forhold
gennemføres en fremrykning af den ligning, som SKAT i modsat
fald skulle gennemføre efter selvangivelsesfristens
udløb.
Endvidere finder Skatteministeriet det hensigtsmæssigt,
at det af lovteksten kommer til at fremgå, at der i alle
tilfælde af afvisning og tilbagekaldelse af en anmodning om
bindende svar sker tilbagebetaling af gebyret.
3.2.5.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at forenkle bestemmelsen i
§ 23, idet der indføres et enhedsgebyr på
150 kr. (i 1987-niveau) pr. anmodning. Herved bliver hverken
antallet af dispositioner eller spørgerens forhold til de
stillede spørgsmål afgørende for gebyrets
størrelse.
Endvidere går forslaget ud på at gøre det
muligt at få gebyret tilbagebetalt i alle tilfælde,
hvor der sker afvisning eller tilbagekaldelse af en anmodning om
bindende svar.
Endelig indeholder forslaget en sproglig forenkling af
bestemmelsen om regulering af gebyrets størrelse.
Forslaget indebærer en forenkling af gebyrreglerne i
ordningen med bindende svar, hvilket kommer borgerne og
virksomhederne til gode. Dels reduceres spørgernes udgifter
til ordningen, dels smidiggøres reglerne, hvorved
behandlingen af anmodninger om bindende svar kan ske
hurtigere.
3.2.6. Forenkling af
bestemmelserne om et bindende svars bindende virkning i 5 år
samt afskaffelse af begrænsningen af den bindende virkning
på 5 år i visse bindende svar - § 1, nr.
8
3.2.6.1. Gældende ret
Skatteforvaltningslovens § 22, stk. 3,
indeholder særlige bestemmelser om bindende svar om
afgiftsspørgsmål. Det følger af bestemmelsens
2. og 3. pkt., at et bindende svar ikke kan strække sig
længere ud i fremtiden end 5 år fra starten af den
afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen modtager
anmodningen, og gennemføres en påtænkt
disposition, inden svaret gives, kan spørgeren få
tilladelse til, at svarets bindende virkning indtræder ved
starten af den afgiftsperiode, hvor dispositionen er
foretaget.
Efter skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, er
et bindende svar bindende for skattemyndighederne i forhold til
spørgeren eller andre som nævnt i § 21,
stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5
år. Det kan dog i svaret bestemmes, at svaret kun skal
være bindende i en kortere periode.
I praksis regnes starttidspunktet for bindingsperioden efter
§ 25, stk. 1, fra tidspunktet for spørgerens
modtagelse af det bindende svar.
3.2.6.2. Forslagets baggrund
For det første har forslaget sin baggrund i, at
Skatterevisorforeningen i sit høringssvar over udkastet til
lovforslaget har foreslået, at reglerne om den 5-årige
bindingsperiode forenkles, således at der ikke opereres med
to starttidspunkter for henholdsvis bindende svar vedrørende
afgifter og bindende svar om andre spørgsmål.
For det andet har forslaget sin baggrund i, at den
5-årige bindingsperiode har vist sig at give problemer, hvis
der anmodes om et bindende svar om de skattemæssige
virkninger af overdragelse af et aktiv, hvor overdragelsessummen
efterfølgende skal reguleres på nærmere aftalte
vilkår.
Hvis det således i forbindelse med en overdragelse er
aftalt, at der efter mere end 5 års forløb skal ske
efterfølgende reguleringer i overdragelsessummen, vil SKAT
på det faktiske reguleringstidspunkt kunne ændre
svaret, fordi den 5-årige bindingsperiode er
udløbet.
I praksis er det jævnligt forekommende, at
efterfølgende regulering skal ske mere end 5 år efter
overdragelsen. Indtil ophævelsen af reglerne om bindende
forhåndsbesked var der ikke noget problem, fordi
bindingsperioden ikke var begrænset til 5 år.
Spørgernes retsstilling er altså i disse situationer
blevet forringet med gennemførelsen af
skatteforvaltningsloven.
3.2.6.3. Skatteministeriets
overvejelser
Det forekommer rigtigt at forenkle bestemmelserne om den
5-årige bindingsperiode for bindende svar, ligesom det
forekommer rigtigt at ændre loven, således at
bindingsperioden i den situation, hvor et bindende svar
vedrører en disposition, hvor der er taget stilling til den
skattemæssige virkning af efterfølgende
omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen,
ikke omfattes af den 5-årige begrænsning.
3.2.6.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at præcisere, at den
5-årige bindingsperiode starter ved spørgerens
modtagelse af det bindende svar. Endvidere foreslås det, at
starttidspunktet for bindingsperioden for et bindende svar om
afgifter på tilsvarende måde begynder fra starten af
den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Hermed
harmoniseres i videst mulige omfang starttidspunktet for den
5-årige bindingsperiode.
Desuden foreslås det, at begrænsningen af
bindingsperioden ikke gælder, når der i et bindende
svar om en disposition er taget stilling til den
skattemæssige virkning af efterfølgende
omstændigheder, der er endeligt fastlagt i
dispositionen.
Som følge af, at den 5-årige bindingsperiode i
sager om bindende svar vedrørende afgifter efter forslaget
starter ved modtagelsen af det bindende svar og ikke som i dag fra
den afgiftsperiode, hvori SKAT modtager anmodningen om et bindende
svar, vil forslaget betyde, at virksomhederne alt andet lige
opnår en længere bindingsperiode, hvilket styrker
virksomhedernes retsposition. Forslaget om, at begrænsningen
af bindingsperioden ikke gælder, når der i et bindende
svar om en disposition er taget stilling til den
skattemæssige virkning af efterfølgende
omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen,
betyder endvidere, at visse bindende svar ikke - som i dag - bliver
værdiløse for skatteyderne efter 5 år. Forslaget
forbedrer derved retsstillingen for de pågældende
skatteydere.
3.2.7. Frivillig
indberetning af lejeindtægter fra sommerhusudlejning -
§ 2, nr. 8
3.2.7.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, har en
ejer af en fritidsbolig mulighed for at beregne et bundfradrag
på 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig,
der udlejes en del af året. Bundfradraget kan ikke overstige
bruttolejeindtægten. Fradraget kan ikke foretages, hvis der
benyttes regnskabsmæssig opgørelse. Indkomsten kan
enten opgøres med et standardfradrag på 40 pct. eller
som en regnskabsmæssig opgørelse.
40 pct.-fradraget kan efter ligningslovens § 15 O,
stk. 1, anvendes af ejere af fritidsboliger, som i
løbet af indkomståret også benyttes af ejeren.
Det er herefter kun den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger bundfradraget, der medregnes ved beregningen af 40
pct.-fradraget.
I dag er der samlet ca. 50.000 borgere, som selvangiver
indtægter fra sommerhusudlejning. Antallet af borgere, som
kun mangler denne ene oplysning, er ca. 10.000. Det er ikke muligt
præcist at sige, hvor stor en del af udlejerne, som anvender
standardfradraget. Imidlertid skønnes det, at langt de
fleste udlejere anvender standardfradraget, da det er den
økonomisk mest gunstige ordning.
3.2.7.2. Forslagets baggrund
Der henvises til afsnit 2.2. ovenfor.
3.2.7.3. Skatteministeriets
overvejelser
Skatteministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der
gives udlejere af sommerhuse mulighed for at få fortrykt
deres indtægter fra udlejningen på
årsopgørelsen igennem et udlejningsbureaus
indberetning til SKAT. Herved bliver selvangivelsesopgaven for
borgerne nemmere, ligesom det vil kunne medvirke til at
effektivisere ligningsprocessen. Samtidig betyder forslaget, at
udlejningsbureauerne får mulighed for at tilbyde deres kunder
denne servicefacilitet, hvorved kunderne kan opnå disse
lettelser.
3.2.7.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at gøre det muligt at
etablere en frivillig indberetningsordning vedrørende
udlejning af sommerhuse, således at indtægter fra
sommerhusudlejning automatisk kan indgå i udlejers
årsopgørelse.
Der er tale om en indberetningsordning på frivillig
basis, og indberetningen vil bero på en aftale mellem
udlejningsbureau og udlejer af sommerhuset.
Ordningen omfatter kun sommerhusudlejere, som på
forhånd har meddelt udlejningsbureauet, at man ønsker
at anvende 40 pct.´s-fradraget (standardfradraget).
Således må de udlejere, som ønsker fradrag for
faktiske udgifter, fortsat selvangive nettolejeindtægten evt.
ved tidlig indberetning til SKAT, dvs. inden 20. februar i
året efter indkomståret, således at deres
selvangivne oplysninger på dette punkt kan indgå i
årsopgørelsen. Dette kan evt. ske via TastSelv.
Efter den foreslåede indberetningsordning er det blot
bruttobeløbet, som udlejningsbureauet i givet fald skal
indberette. SKAT beregner selv de skattepligtige
nettoindtægter, som påføres skatteyderens
årsopgørelse. Der etableres således i SKATs
it-systemer et beregningsmodul, som fratrækker de 7.000 kr.
pr. fritidsbolig af det indberettede bruttobeløb og de 40
pct. af den reducerede lejeindtægt efter ligningslovens
§ 15 O, stk. 1. Beregningen af standardfradraget kan
specificeres i skatteyderens skattemappe. Derved kan skatteyderen
se sammenhængen mellem det tal, bureauet har indberettet, og
det tal, der står på årsopgørelsen.
Efter forslaget fastsætter skatteministeren de
nærmere regler for ordningen, herunder vilkårene for,
at en virksomhed kan få adgang til at indberette.
Bemyndigelsen tænkes udnyttet således, at der i en
bekendtgørelse udstedt af skatteministeren fastsættes
regler om, at udlejningsbureauer på forhånd skal lade
sig registrere hos SKAT som værende virksomheder, som
forestår formidling af ferieboliger, og dermed kan få
tilladelse til at indberette til et bestemt selvangivelsefelt efter
en konkret sommerhusudlejers samtykke. Samtidig skal
udlejningsbureauet - som en betingelse for at få adgang til
at indberette efter den frivillige indberetningsordning - acceptere
senest samtidig med indberetningen at underrette udlejeren om de
indberettede data samt give SKAT adgang til at kontrollere
grundlaget for de oplysninger, som indberettes.
Herudover tænkes bemyndigelsen udnyttet således,
at det enkelte udlejningsbureau i sin indberetning til SKAT skal
oplyse:
1) Virksomhedens
CVR.nr. eller SE-nr.
2) Skatteyderens
cpr.nr. eller CVR.nr./SE-nr., hvis det er en virksomhed, som
udlejer.
3)
Lejeindtægtens størrelse - brutto.
4) I hvilket
år lejeindtægten er oppebåret.
Etableres en aftale mellem skatteyderen og udlejningsbureauet
om indberetning af lejeindtægten, skal udlejningsbureauet
overholde bestemmelserne i persondataloven om opbevaring af cpr.
nr. Der vil i de administrativt fastsatte retningslinjer for
ordningen være en henvisning til persondatalovens regler,
således at der er fokus på disse regler ved etablering
af en frivillig aftale mellem skatteyderen og
udlejningsbureauet.
Feriehusudlejernes Brancheforening vil i øvrigt blive
inddraget ved den nærmere udformning af ordningen.
Forslaget sikrer, at der i større omfang sker en
korrekt beskatning af lejeindtægter fra sommerhusudlejning,
idet indtægtsførelse og fradrag af lejeindtægter
sikres af udlejningsbureauet og af SKAT. For de borgere, som
udlejer sommerhuse gennem et bureau, der indberetter til SKAT,
bliver det således nemmere at klare
selvangivelsesopgaven.
3.3. Forenklingsinitiativer
3.3.1. Ophævelse
af underretningspligten vedrørende indeholdelse af A-skat
m.v. - § 4, nr. 2 og § 5, nr. 2
3.3.1.1. Gældende ret
I dag skal virksomhederne i forbindelse med udbetaling af
løn underrette den ansatte om, hvad der er indeholdt i
A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Oplysningerne om de
indeholdte beløb skal virksomhederne også indberette
til SKAT.
Efter kildeskatteloven skal indeholdelsespligtige holde
modtageren af A-indkomst underrettet om indeholdelserne. Hvis den
indeholdelsespligtige ikke vil give underretningen, kan modtageren
af A-indkomst bede SKAT hjælpe sig med at få
underretningen. SKAT kan fremtvinge underretningen ved at
pålægge den indeholdelsespligtige
tvangsbøder.
3.3.1.2. Forslagets baggrund
Som led i regeringens forenklingsarbejde gennemgås
skattelovgivningen for unødvendige underretningspligter. I
forbindelse med systemmoderniseringen i SKAT er der vedtaget en lov
om et indkomstregister. Indkomstregisteret indeholder
lønoplysninger til brug for flere myndigheder. Registeret
danner baggrund for, at en lang række lønoplysninger,
der i dag gives på lønsedlen, kan stilles til
rådighed for den skattepligtige, der herved får indsigt
i egne skatteoplysninger. Dette sker i skattemappen. Skattemappen
danner baggrund for løbende at vise, hvad der er indeholdt i
A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag m.m.
3.3.1.3. Skatteministeriets
overvejelser
Alle skatteydere har i dag en elektronisk skattemappe på
SKATs hjemmeside. I skattemappen vises en lang række
oplysninger, som SKAT har registreret om skatteyderen. Mappen er
altid åben for den skattepligtige. I mappen er der
oplysninger om indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.
Det bemærkes, at SP-bidrag er suspenderet til og med
indkomståret 2008. Oplysningerne i skattemappen kommer fra
indkomstregistret. Indkomstregistret har været frivilligt i
2007, men er fra den 1. januar 2008 blevet obligatorisk for
alle.
Skattemappen danner baggrund for, at SKAT kan løse
opgaven med at underrette ansatte og andre beløbsmodtagere
om indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Med denne
nye mulighed er kravet om, at indeholdelsespligtige skal holde
beløbsmodtagere underrettet om indeholdelse af A-skat,
arbejdsmarkedsbidag og SP-bidrag, blevet overflødigt.
På den baggrund foreslås det at ophæve
underretningspligten vedrørende de indeholdte
beløb.
3.3.1.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at afskaffe kravet til
arbejdsgivere etc. om at holde modtagere af A-indkomst underrettet
om indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag i
forbindelse med en udbetaling. I stedet vil SKAT stille
oplysningerne til rådighed for skatteyderne i deres
individuelle skattemapper på SKATs hjemmeside. Skatteydere,
som ikke har adgang til Internettet, kan ikke se deres skattemappe.
De kan ved henvendelse til SKAT eller et af de kommunale
borgerservicecentre få tilsendt eller udleveret oplysningerne
på papir.
Det foreslås at ophæve bestemmelserne om
underretning til beløbsmodtager om indeholdelse af A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.
Bestemmelsen om, at modtagere af A-indkomst skal have
underretning om indeholdte beløb, hænger sammen med
reglerne om hæftelse for kildeskatten. Hvis der ikke er sket
indeholdelse af A-skat, eller der er indeholdt for lidt, skal
modtageren af A-indkomsten straks indbetale det manglende
beløb. Hvis den indeholdelsespligtige har udvist
forsømmelighed i forbindelse med den manglende eller for
lave indeholdelse, hæfter den pågældende
også for beløbet. Indeholdte beløb, som ikke
indbetales til SKAT, hæfter den indeholdelsespligtige for
alene.
Resultatet af denne ordning er, at en lønmodtager ved
fremvisning af en lønseddel, hvoraf det fremgår, at
der er indeholdt A-skat m.m., kan få det indeholdte
beløb godskrevet ved sin endelige skatte- og
bidragsberegning. Lønmodtageren er med andre ord frigjort
for betalingen af A-skatten m.m., når det kan dokumenteres,
at arbejdsgiveren har indeholdt A-skatten og
arbejdsmarkedsbidraget. Det gælder også, selv om
arbejdsgiveren ikke har indbetalt det indeholdte beløb til
SKAT.
For arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag fremgår de
tilsvarende regler af lov om arbejdsmarkedsbidrag.
I dag er der mulighed for, at digitale løsninger kan
løse informationsarbejdet på en nemmere måde.
Alle skatteydere har i dag en elektronisk skattemappe på
SKATs hjemmeside. I skattemappen vises en lang række
oplysninger, som myndigheden har registreret om skatteyderen.
Mappen er altid åben for den skattepligtige. I mappen vil der
komme oplysninger om indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
SP-bidrag.
Efter loven om et indkomstregister skal oplysninger om
løn, indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidragsgrundlag,
SP-bidrag, indeholdt arbejdsmarkedsbidrag osv. indberettes
månedligt. SKAT har derfor oplysningerne om indeholdt A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag i registret. Med baggrund i
oplysningerne i indkomstregistret kan SKAT stille oplysningerne om
indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag til
rådighed for modtagerne af A-indkomst og bidragspligtige
beløb. På den måde kan en lønmodtager
få oplysning om, hvad arbejdsgiveren har indeholdt i A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.
Oplysningen i indkomstregistret kan ligeledes tjene som
dokumentation for, at der er indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag
og SP-bidrag af udbetalingen. Hermed er modtageren af A-indkomsten
sikret, at det indeholdte beløb godskrives ved
skatteberegningen. Hvis en arbejdsgiver har indeholdt A-skat m.v.,
men ikke har indberettet og indbetalt beløbet, så kan
den ansatte bruge en bankudskrift sammenholdt med oplysninger om
den aftalte aflønning til at dokumentere over for SKAT, at
der er indeholdt A-skat m.v. Den manglende A-skat opkræver
SKAT hos arbejdsgiveren, og det indeholdte beløb godskrives
den ansatte ved skatteberegningen.
Nogle skatteydere har ikke adgang til Internettet. De kan
derfor ikke se, hvad der står i deres elektroniske
skattemappe. Disse skatteydere kan få oplyst, hvad der
står i skattemappen ved henvendelse til SKAT eller det
kommunale borgerservicekontor. Ved henvendelse kan skatteyderen
få de ønskede udskrifter fra skattemappen på
papir. Ved den personlige betjening kan skatteyderen nemt
vælge, hvilke oplysninger der ønskes - eksempelvis om
der er behov for en eller flere tidligere måneder eller blot
den aktuelle måned. Skatteydere uden internetadgang kan
benytte sig af disse muligheder til at få oplysningerne fra
skattemappen. Derved sikres det, at borgernes retsstilling ikke
bliver svækket.
3.3.2. Afregning af
A-skat m.v. ved flere virksomheder - § 6
3.3.2.1. Gældende ret
Efter opkrævningslovens § 2, stk. 6, er
udgangspunktet, at indeholdelsespligtige skal afregne den 10. i
måneden efter afregningsperioden. For store virksomheder
gælder, at de skal afregne allerede den sidste bankdag i
måneden. Store virksomheder er defineret som virksomheder,
hvor tilsvaret af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag/ SP-bidrag
årligt overstiger henholdsvis 1 mio. kr. og 250.000 kr.
Virksomheder, som har valgt at opdele deres virksomhed i flere
virksomheder, skal også afregne allerede den sidste bankdag i
måneden. Det gælder, selv om summen af tilsvaret i
virksomhederne ikke overstiger henholdsvis 1 mio. kr. og 250.000
kr.
3.3.2.2. Forslagets baggrund
Forslaget skal ses som led i Skatteministeriets
bestræbelser på at reducere de administrative byrder
for erhvervslivet, jf. afsnit 2.3. ovenfor.
3.3.2.3. Skatteministeriets
overvejelser
Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt
i opkrævningslovens § 2, stk. 6, gælder
også for indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for
hvilke der føres særskilt regnskab, og som har
fået tildelt flere SE-numre. Dette gælder - som
nævnt - selv om det samlede afregning ligger under
grænsen for, hvornår virksomhederne skal betale A-skat
m.v. månedligt.
For indeholdelsespligtige med flere virksomheder er det en
gene at skulle afregne A-skat m.v. inden månedens udgang,
blot fordi de har opdelt deres virksomhed i flere
virksomheder.
På momsområdet er der i det lovforslag om
ændring af momsloven og forskellige andre love (Flymoms, salg
til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser
til energibeskatningsdirektivet m.v.), som er genfremsat som L 32 i
Folketingsåret 2007-08, 2. samling, en bestemmelse, som giver
momspligtige med flere virksomheder mulighed for at afregne moms
således, at det er uden betydning for virksomheden, at der er
foretaget delregistrering.
En tilsvarende bestemmelse, som justerer reglerne i
opkrævningslovens § 2, stk. 6, er derfor
nærliggende.
3.3.2.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at bestemmelsen i opkrævningslovens
§ 2, stk. 6, justeres således, at
indeholdelsespligtige med flere virksomheder, hvor det samlede
tilsvar ikke overstiger henholdsvis 1 mio. kr. og 250.000 kr.
årligt, kan vente med at afregne til den 10. i måneden
efter afregningsperioden. Herved kommer det ikke virksomheden til
skade, at aktiviteten drives i flere separate virksomheder.
3.3.3. Ophævelse
af § 6, stk. 1, i fusionsskatteloven -
§ 7
3.3.3.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i fusionsskattelovens
§ 6, stk. 1, er det en betingelse for en skattefri
fusion, at det modtagende selskab indsender en genpart af de
dokumenter, der i selskabslovgivningen eller ved den konkrete
tilladelse er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen,
til SKAT. Betingelsen finder tilsvarende anvendelse ved skattefri
spaltning og ved skattefri tilførsel af aktiver, idet
bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 1
og 2, og i § 15 d, stk. 2 og 3, henviser til
§ 6, stk. 1.
Bestemmelsen blev indført i 1975 som en del af
hovedloven (lov nr. 647 af 19. december 1975). Formålet med
bestemmelsen er ifølge forarbejderne at sikre, at
ligningsmyndigheden får en fuldt tilstrækkelig
information om de væsentlige omstændigheder i
forbindelse med en skattefri fusion og dermed får mulighed
for at kontrollere, dels om de grundlæggende betingelser for
skattefriheden er opfyldt i det konkrete tilfælde, dels om
der i tiden forud for fusionen er foretaget sådanne
dispositioner, som efter de hidtil gældende regler i
fusionsskattelovens § 3 og § 4 ville
indebære, at fusionen krævede tilladelse.
Selskaber og koncerner, der deltager i en skattefri fusion, en
skattefri spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver,
skal således indsende de dokumenter, der efter
selskabslovgivningen skal udarbejdes i forbindelse med den
pågældende omstrukturering, til både Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og til SKAT.
3.3.3.2. Forslagets baggrund
Der henvises til afsnit 2.3.
3.3.3.3. Skatteministeriets
overvejelser
Det vil være ønskeligt, om man kunne lette de
administrative byrder for selskaber og koncerner, der deltager i en
skattefri fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver. De
gældende regler indebærer, at de samme selskabsretlige
dokumenter skal sendes både til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og til SKAT.
De administrative byrder for ovennævnte selskaber og
koncerner kunne lettes, hvis kravet om, at de selskabsretlige
dokumenter skal indsendes til SKAT, blev ophævet. Hvis SKAT i
et konkret tilfælde efterfølgende vil kontrollere, om
en fusion, en spaltning eller en tilførsel af aktiver
opfylder betingelserne for skattefrihed efter fusionsskatteloven,
må SKAT rekvirere de selskabsretlige dokumenter hos Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
Baggrunden for forslaget er endvidere, at bestemmelsen delvist
har mistet sin relevans efter ophævelsen af bestemmelserne i
fusionsskattelovens §§ 3 og 4 ved lov nr. 343 af 18.
april 2007. Det giver således ikke længere mening at
lade SKAT kunne betinge en tilladelse til skattefri fusion af, at
der udarbejdes øvrige, specifikke dokumenter - dvs.
dokumenter, der ikke allerede skal udarbejdes i medfør af
selskabslovgivningen - når der ikke længere i noget
tilfælde kræves tilladelse til skattefri fusion.
3.3.3.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at bestemmelsen i fusionsskatteloven
§ 6, stk. 1, ophæves, og at henvisningerne i
§ 15 b, stk. 1 og 2, og i § 15 d,
stk. 2 og 3, rettes til i overensstemmelse hermed. Det vil som
følge heraf ikke længere være en betingelse for
skattefriheden, at en genpart af de selskabsretlige dokumenter
indsendes til SKAT senest 1 måned efter vedtagelsen af
fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver.
Efter en ophævelse af bestemmelsen i § 6,
stk. 1, skal selskaberne alene indsende de selskabsretlige
dokumenter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det indebærer,
at SKAT må rekvirere dokumenterne herfra, hvis der efter
gennemførelsen af en skattefri omstrukturering ønskes
foretaget en kontrol af, om den pågældende fusion,
spaltning eller tilførsel af aktiver opfylder betingelserne
i fusionsskatteloven.
Da skattefri spaltning og skattefri tilførsel af
aktiver fortsat - i modsætning til skattefri fusion - kan
gennemføres efter indhentet tilladelse fra SKAT, skal
sådanne tilladelser fortsat kunne betinges af, at der
udarbejdes og indsendes øvrige, specifikke dokumenter.
Hjemmelen til dette fremgår nu direkte af spaltnings- og
tilførselsbestemmelserne, jf. affattelsen af § 15
a, stk. 1, 3. pkt., og § 15 c, stk. 1, 3.
pkt.
3.4. Justeringer af
skattelovgivningen
3.4.1. Ophævelse
af ekstraordinær adgang til genoptagelse af kendelse fra
Landsskatteretten - § 1, nr. 9 og 19
3.4.1.1. Gældende ret
Skatteforvaltningslovens § 48 indeholder hjemmel
til, at en borger, der har tabt en sag ved Landsskatteretten, kan
indbringe sagen for domstolene. Efter lovens § 49, 1.
pkt., kan også skatteministeren indbringe Landsskatterettens
afgørelser for domstolene. Efter lovens § 49, 2.
pkt., kan skatteministeren desuden beslutte, at en sag, som
Landsskatteretten har afgjort, skal genoptages, hvis
Skatteministeriet ikke kan forventes at få medhold i sagen,
dersom den indbringes for domstolene af den, der har tabt sagen ved
Landsskatteretten.
3.4.1.2. Forslagets baggrund
Princippet om, at både borgere og ministerium kan
indbringe landsskatteretsafgørelser for domstolene, er lige
så gammelt som Landsskatteretten, mens den
ekstraordinære genoptagelsesadgang er indført ved lov
nr. 410 af 2. juni 2003. Bestemmelsens formål var
procesbesparende. Efter de regler, der gjaldt indtil 2003,
måtte en borger, der ønskede en
landsskatteretsafgørelse ændret, indbringe den for
domstolene. I tilfælde, hvor Landsskatteretten havde truffet
en åbenbart urigtig afgørelse, kunne
Skatteministeriet, på baggrund af en indstilling fra
Kammeradvokaten, indgå forlig i sagen (tage bekræftende
til genmæle over for sagsøgerens påstand)
på et tidligt tidspunkt under forberedelsen af retssagen.
Hertil krævedes imidlertid, at borgeren havde anlagt en
retssag. Reglen i skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt.,
giver nu Skatteministeriet en tilsvarende mulighed for at afslutte
en sådan sag forligsmæssigt, allerede inden borgeren
har anlagt retssag.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen,
lovforslag L 175, Folketingsåret 2002-3, § 1, nr.
1, at bestemmelsen kun var tænkt anvendt rent undtagelsesvis,
nemlig i tilfælde, hvor Landsskatteretten havde truffet en
åbenbart urigtig afgørelse. Der var således ikke
tale om, at borgerne fik en ekstra klagemulighed. En henvendelse
fra en borger til ministeren ville som udgangspunkt blive betragtet
som et partsindlæg. Det fremgår endvidere, at det var
tanken, at ministeren ville henlægge kompetencen til at
træffe beslutning efter bestemmelsen til Skatteministeriets
departement. I de forudsætningsvis ganske fåtallige
tilfælde, hvor ministeriet overvejede at anvende
bestemmelsen, var det endvidere tanken, at der forinden skulle
indhentes en indstilling fra Kammeradvokaten som grundlag for
beslutningen.
Siden 2003 har hverken den daværende eller den
nuværende skatteminister gjort brug af bestemmelsen. Eftersom
bestemmelsen ikke kan anskues som en klagemulighed, har
Landsskatteretten fra bestemmelsens indførelse ikke givet
oplysning herom i sine klagevejledninger.
Som nævnt i afsnit 2.1. har Folketingets Ombudsmand
gennemført en undersøgelse af 40 klagesager fra
Landsskatteretten. Ombudsmanden omtaler bl.a. ministerens
beføjelse efter skatteforvaltningslovens § 49, 2.
pkt. Ombudsmanden tilkendegiver, at han er enig i, at ordningen
ikke er en egentlig klagemulighed, og karakteriserer i stedet
ordningen som »en ekstraordinær mulighed for
administrativ prøvelse«.
Efter Ombudsmandens opfattelse følger det af god
forvaltningsskik, at borgerne bør oplyses om ordningens
eksistens i forbindelse med, at Landsskatteretten giver
klagevejledning. Ombudsmanden udtaler videre, at
»Skatteministeriets indvending [gående på, at
bestemmelsen kun er tænkt anvendt i enkeltstående
tilfælde] med fordel [vil] kunne imødekommes ved, at
det i klagevejledningen nævnes, at reglen kun er tænkt
anvendt i enkeltstående tilfælde således, at
borgerne ikke får en opfattelse af, at der er tale om en
egentlig genoptagelsesadgang.«.
Landsskatteretten har tilkendegivet, at man agter at efterleve
Ombudsmandens anbefalinger.
3.4.1.3. Skatteministeriets
overvejelser
Skatteministeriet vurderer, at bestemmelsen vil miste sin
procesbesparende effekt, hvis den fremover omtales i
Landsskatterettens klagevejledning. Bestemmelsen vil nok i
ekstraordinære tilfælde kunne spare en borger for et
sagsanlæg. Men mange borgere vil komme til at anvende
ressourcer på overvejelser om, hvorvidt man skal
anlægge retssag eller anmode skatteministeren om
ekstraordinær genoptagelse. Uanset at Folketingets Ombudsmand
har udtalt, at der er tale om en »ekstraordinær
mulighed for administrativ prøvelse« og ikke om en
klagemulighed, vil der set ud fra en borgers synsvinkel være
tale om et alternativ til et sagsanlæg. Der forudses derfor
en betydeligt forøget tilgang af sager til
Skatteministeriet. De garantier til Folketinget, som den
daværende skatteminister i 2003 gav om, at bestemmelsen kun
ville blive anvendt i undtagelsestilfælde, at
afgørelserne - i det omfang de måtte blive truffet -
ville blive truffet ud fra rent juridiske kriterier, og at de i
øvrigt kun rent undtagelsesvis ville blive forelagt for
ministeren personligt, vil blive svækket herved.
Ud fra en samlet afvejning findes det derfor at være
mest betryggende og hensigtsmæssigt, at skatteministerens
adgang til at træffe bestemmelse om ekstraordinær
genoptagelse afskaffes.
Herved fremstår det administrative klagesystem mere
tydeligt og énstrenget med Landsskatteretten som
øverste administrative klageinstans for afgørelser
på ministerområdet.
3.4.1.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i
skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt. Forslaget under
§ 1, nr. 9 er konsekvensændringer heraf.
Forslaget medfører større gennemskuelig i
klagesystemet, hvilket er en fordel for borgerne.
3.4.2. Ophævelse
af revisionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 63
om omkostningsgodtgørelsesreglerne - § 1, nr.
21
3.4.2.1. Gældende ret
Efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 63
tages bestemmelserne om omkostningsgodtgørelse i kapitel 19
op til revision senest i folketingsåret 2006-07.
3.4.2.2. Forslagets baggrund
Revisionsbestemmelsen blev indsat ved et ændringsforslag
af den daværende skatteminister til 2. behandlingen af
lovforslaget L 54 (Folketinget 2001-02), og bestemmelsen skal ses i
lyset af de tiltag, som er nævnt i bemærkningerne til
ændringsforslaget, til sikring af, at den nye ordning med 100
pct.´s omkostningsgodtgørelse ikke blev
misbrugt.
Det fremgår af bemærkningerne til
ændringsforslaget, at revisionen sker efter, at
skatteministeren inden udgangen af 2005 har afgivet en
særlig, uddybende redegørelse for anvendelsen af
ordningen for årene 2002-2004 til Folketinget.
Den særlige, uddybende redegørelse blev afgivet
til Folketingets Skatteudvalg i december 2005 (Alm.del - bilag 63,
Folketinget 2005-06).
Af redegørelsens afsnit 3.4. fremgår det, at SKAT
for sager afgjort i henholdsvis 2003 og 2004 har gennemført
to stikprøveundersøgelser til afdækning af et
eventuelt misbrug af omkostningsgodtgørelsesordningen. Ved
hver undersøgelse er to regionale skattemyndigheder udvalgt,
og hvert område har tilfældigt udtaget 10 pct. af
sagsproduktionen til kritisk gennemgang. SKAT har på baggrund
af stikprøveundersøgelserne ikke kunnet konstatere
noget misbrug af ordningen.
Redegørelsen konkluderer i afsnit 5.1., at forbedringen
af omkostningsgodtgørelsesordningen i 2002 havde som sit
væsentligste formål at sikre og styrke skatteydernes
retssikkerhed, at dette er sket, og at ordningen synes at have
fundet et fornuftigt leje i både økonomisk og
administrativ henseende. På den baggrund findes der ikke at
være behov for justeringer af ordningen. I
redegørelsen anføres det til slut, at ordningen
naturligvis fortsat vil blive holdt under intens overvågning,
ligesom udviklingen løbende vil blive vurderet og behandlet
gennem de årlige redegørelser til Folketingets
Skatteudvalg, jf. skatteforvaltningslovens § 59. Det
fremgår af denne bestemmelse, at skatteministeren
årligt afgiver en redegørelse til Folketinget om den
udgiftsmæssige udvikling m.v. i de sager, hvortil der kan
ydes omkostningsgodtgørelse. Senest har Folketingets
Skatteudvalg i juni 2007 modtaget Skatteministeriets
redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse for
2006 (Alm.del - bilag 182, Folketinget 2006-07).
3.4.2.3. Skatteministeriets
overvejelser
Som nævnt skal indførelsen af
revisionsbestemmelsen ses i lyset af ønsket om at sikre, at
ordningen med 100 pct.´s omkostningsgodtgørelse ikke
blev misbrugt.
Af den særlige, uddybende redegørelse, som blev
afgivet til Folketingets Skatteudvalg i december 2005, og som er
omtalt nærmere ovenfor, fremgår det, at SKAT på
baggrund af gennemførte stikprøveundersøgelser
af sager afgjort i 2003 og 2004 ikke har kunnet konstatere noget
misbrug af ordningen.
Redegørelsen konkluderer, at der ikke findes at
være behov for justeringer af ordningen, men at ordningen
fortsat vil blive holdt under intens overvågning, ligesom
udviklingen løbende vil blive vurderet og behandlet gennem
de årlige redegørelser til Folketingets Skatteudvalg,
jf. skatteforvaltningslovens § 59.
På den baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at
der ikke længere er behov for en revisionsbestemmelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2., hvoraf det
fremgår, at forslaget om ophævelse af
revisionsbestemmelsen ved en fejl ikke blev fremsat i
Folketingsåret 2006-07.
3.4.2.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens
§ 63 ophæves uden at blive erstattet af en ny
revisionsbestemmelse.
3.4.3. Justering af
reglerne om en enklere selvangivelsesprocedure m.v.
3.4.3.1. Servicemeddelelse til ægtefæller -
§ 2, nr. 1, og nr. 3 - 5
3.4.3.1.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager
selvangivelsespligtige, som for det seneste indkomstår i
overensstemmelse med bestemmelsen i § 4, stk. 5, har
undladt at selvangive, eller som ikke har ændret deres
forskudsopgørelse for det pågældende
indkomstår, en årsopgørelse uden oplysningskort.
Dette gælder dog ikke, såfremt den
selvangivelsespligtige inden 1. februar i året efter
indkomstårets udløb har anmodet told- og
skatteforvaltningen om at modtage et oplysningskort. Andre
selvangivelsespligtige, som ikke modtager en selvangivelse,
modtager en årsopgørelse sammen med et
oplysningskort.
3.4.3.1.2. Forslagets baggrund
Efter de nye regler - som vil få virkning første
gang i foråret 2008 - modtager alle skatteydere med enkle
beskatningsforhold - dvs. personer, som hidtil har modtaget en
printselvangivelse - enten en årsopgørelse med eller
uden et oplysningskort. Det sker i marts måned. Det er
imidlertid ikke muligt at danne en årsopgørelse for de
ca. 210.000 ægtefæller med enkle beskatningsforhold,
som er gift med en ægtefælle, som skal udfylde en
egentlig selvangivelse med frist 1. juli.
Årsopgørelsen kan på grund af
skatteberegningsreglerne for ægtefæller først
dannes, når begge ægtefæller har
selvangivet.
3.4.3.1.3. Skatteministeriets
overvejelser
Der er i lovgivningen behov for at præcisere, at
ægtefæller i ovennævnte situation ikke
umiddelbart kan modtage en årsopgørelse, men at dette
først kan ske, når den af ægtefællerne,
som skal udfylde en egentlig selvangivelse, har indgivet sin
selvangivelse senest 1. juli.
3.4.3.1.4. Forslagets indhold
Lovforslaget under § 2, nr. 1, går ud
på, at de nævnte ægtefæller alene modtager
en servicemeddelelse, hvor de indberettede oplysninger
fremgår, og hvoraf det fremgår, at
årsopgørelsen først vil blive dannet, når
den selvangivelsespligtige ægtefælle har indgivet sin
selvangivelse - ligesom i dag. Endvidere vil der blive sendt et
oplysningskort til de ægtefæller, som skønnes at
have brug herfor.
Forslagene under § 2, nr. 3 - 5, indeholder alene
redaktionelle konsekvensændringer af dette forslag.
Forslaget betyder, at ægtefæller opnår
klarhed om indberettede tal samt bliver oplyst om, at
årsopgørelse for ægtefællerne først
kan dannes, når begge ægtefæller har
selvangivet.
3.4.3.2. Sproglig
justering af skatteforvaltningslovens § 30 om
omgørelse - § 1, nr. 10
3.4.3.2.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1,
kan SKAT tillade, at en skattepligtig ændrer et valg, som
denne har gjort i forbindelse med selvangivelsesarbejdet, i det
omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af
indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for
valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede
skattemæssige konsekvenser.
3.4.3.2.2. Forslagets baggrund
Med gennemførelse af lov nr. 405 af 8. maj 2006 om en
enklere selvangivelsesprocedure er bestemmelsen blevet
ændret, således at der herved er taget højde
for, at også skatteydere, som ikke modtager en fysisk
selvangivelse, kan omfattes af bestemmelsen.
Bestemmelsen fremgår af lovens § 4, nr. 1, og
bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2007, jf.
§ 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1237 af 23.
oktober 2007 om ikrafttrædelse af visse bestemmelser i lov om
ændring af forskellige skattelove (Enklere forskuds- og
selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af gaver
m.v.)
3.4.3.2.3. Skatteministeriets
overvejelser
Den nye affattelse af skatteforvaltningslovens § 30
er ikke tilfredsstillende. Dels medtager ændringen ikke
»et valg«, hvilket gør den gældende
bestemmelse meningsforstyrrende. Dels markeres valgmuligheden ikke
i første led i bestemmelsen, men forudsættes blot at
bestå ifølge den øvrige del af
bestemmelsen.
3.4.3.2.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at der rettes op på de mangler, der
er nævnt i foranstående afsnit.
3.4.4. Justering af
skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 2, -
§ 2, nr. 2.
3.4.4.1. Gældende ret
Ifølge § 2, stk. 1, nr. 2, i den seneste
lovbekendtgørelse af skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, omfatter
selvangivelsespligten ikke personer, der alene er skattepligtige
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, 6 eller
8, sidstnævnte under forudsætning af, at den
pågældende alene beskattes efter § 9,
stk. 1, i lov om beskatning af søfolk.
3.4.4.2. Forslagets baggrund
Ved en fejl er der i bestemmelsen i skattekontrollovens
§ 2, stk. 1, nr. 2, ikke indsat en henvisning til
kildeskattelovens § 2, stk. 2, om begrænset
skattepligtige søfolk, så det fremgår af
bestemmelsen, at begrænset skattepligtige søfolk, der
alene beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om
beskatning af søfolk, er fritaget for at indgive
selvangivelse. For sådanne søfolk er
indkomstskattepligten endeligt opfyldt ved den indeholdte skat.
Dermed er der ikke behov for, at de indgiver selvangivelse.
3.4.4.3. Skatteministeriets
overvejelser
Skatteministeriet finder, at der er behov for en ændring
af bestemmelsen, således at der rettes op på denne
manglende henvisning til kildeskattelovens § 2,
stk. 2.
3.4.4.4. Forslagets indhold
Efter forslaget omfatter selvangivelsespligten ikke personer,
der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 3, 6, 8, eller stk. 2, sidstnævnte
under forudsætning af, at den pågældende alene
beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af
søfolk.
Forslaget er alene en redaktionel ændring og
indebærer ingen ændring af retstilstanden.
3.4.5. Justering af lov
om et indkomstregister - § 3, nr. 1
3.4.5.1. Gældende ret
Efter § 4 i lov om et indkomstregister er fristen
for mindre virksomheder til at indberette til eIndkomst den 10. i
måneden efter den måned, indberetningerne
vedrører. I januar skal indberetningen dog senest ske den
17. januar. Mindre virksomheder er virksomheder, hvor det
årlige tilsvar af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag
er maksimalt 250.000 kr., og det årlige tilsvar af indeholdt
A-skat er maksimalt 1 mio. kr.
3.4.5.2. Forslagets baggrund
Ovennævnte regler blev indført ved lov nr. 403 af
8. maj 2006. I bemærkningerne til bestemmelsen (L 119,
folketingsåret 2005/06, specielle bemærkninger til
§ 4, stk. 1 og 2) gennemgås reglerne for
angivelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Herunder fremgår
det, at hvis den 10. i måneden henholdsvis den 17. januar
falder på en lørdag, søndag eller helligdag,
udskydes angivelsesfristen for mindre virksomheder til den
nærmeste efterfølgende hverdag. Det anføres
herefter, at reglerne i § 4, stk. 1, i lov om et
indkomstregister svarer til disse regler.
Imidlertid indeholder § 4, stk. 1, i lov om et
indkomstregister ingen udtrykkelig regel for de tilfælde,
hvor den 10. i måneden henholdsvis den 17. januar falder
på en lørdag, søndag eller helligdag. Reglen om
udskydelse af fristen for indberetning fremgår således
alene af bemærkningerne til bestemmelsen.
3.4.5.3. Skatteministeriets
overvejelser
For at give virksomhederne bedre mulighed for at sætte
sig ind i indberetningsfristerne, bør disse fremgå
direkte af loven.
3.4.5.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i
§ 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, hvoraf det
fremgår, at hvis den 10. i måneden eller den 17. januar
falder på en lørdag søndag eller helligdag,
udskydes indberetningsfristen for mindre virksomheder til den
efterfølgende hverdag.
Forslaget indeholder således i § 3, nr. 1,
blot en præcisering - uden konsekvenser for den
gældende retstilstand.
3.4.6. Justering af
opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag - § 5, nr. 3,
og § 10.
3.4.6.1. Gældende ret
Efter kildeskattelovens § 48, stk. 6, er der
hjemmel til, at SKAT kan fritage for indeholdelse af A-skat,
når det er åbenbart, at den skattepligtiges indkomst
ikke bliver så stor, at skatteyderen skal betale alle de
skatter, der opkræves efter kildeskatteloven. SKAT kan helt
fritage for indeholdelse, eller fritagelsen kan begrænses til
en bestemt A-indkomst, A-indkomst, som udbetales i en bestemt
periode, eller A-indkomst op til et bestemt
maksimalbeløb.
Der findes ikke en tilsvarende regel for
arbejdsmarkedsbidrag.
3.4.6.2. Forslagets baggrund
Med vedtagelsen af lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 har
arbejdsmarkedsbidraget mistet sin karakter af socialt bidrag. I
stedet for er arbejdsmarkedsbidraget blevet en skat. Det har
betydning for beskatningen af skatteydere med tilknytning til
udlandet.
For det første har det betydning for, om Danmark i
forhold til andre lande kan kræve arbejdsmarkedsbidraget
efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Kun hvis Danmark efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til
indkomsten, kan Danmark også beskatte bidragsgrundlaget. Det
skyldes, at arbejdsmarkedsbidraget er blevet en skat i stedet for
et socialt bidrag. Har Danmark efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke beskatningsretten til en
bestemt indkomst, så kan der heller ikke kræves
arbejdsmarkedsbidrag af den pågældende indkomst.
En anden konsekvens af, at arbejdsmarkedsbidraget er blevet en
skat, viser sig i forhold til, hvordan der skal lempes for
dobbeltbeskatning. Ved nedslagsberegningen efter credit-metoden
skal Danmark nedsætte sin skat med skat betalt i udlandet -
dog højst den danske skat, som falder på den
udenlandske indkomst. Dette loft over nedsættelsen bliver
højere, når arbejdsmarkedsbidraget er en skat og
derfor skal medregnes som en dansk skat.
Disse konsekvenser kan i visse situationer føre til, at
der slet ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, eller at der skal
betales mindre i arbejdsmarkedsbidrag.
3.4.6.3. Skatteministeriets
overvejelser
Det forekommer uhensigtsmæssigt at indeholde
arbejdsmarkedsbidrag i en situation, hvor det er klart, at
skatteyderen ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag eksempelvis
på grund af, at Danmark ikke har beskatningsretten til
indkomsten, eller at nedslagsreglerne medfører, at
skatteyderen ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag.
Situationen, hvor der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag uanset,
at skatteyderen ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag, er en
følge af omlægningen af arbejdsmarkedsbidraget fra at
være et socialt bidrag til at være en skat. Dette blev
vedtaget med lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 om lavere skat
på arbejde. Det er derfor naturligt at følge forslaget
om lavere skat på arbejde op med en hjemmel for SKAT til at
fritage for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag.
Pligten til at indeholde tjener i disse situationer ikke noget
fornuftigt formål og er kun medvirkende til at skabe
besvær for virksomhederne og SKAT.
Også den skattepligtige er generet af den manglende
hjemmel til at fritage for indeholdelse. Det skyldes, at den
skattepligtige udsættes for et unødvendigt
likviditetstab, ved at der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, der
blot skal tilbagebetales, når skatten er gjort endeligt
op.
Men også i situationer, hvor den skattepligtige
dør i indkomståret, opstår der
uhensigtsmæssigheder. Efter lov om arbejdsmarkedsbidrag
så bliver indeholdte bidrag endelige for afdøde for
det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Det
betyder, at afdøde ikke opnår den samme lempelse eller
fritagelse for at betale arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde i
udlandet, som andre skatteydere opnår. Der skal med andre ord
betales arbejdsmarkedsbidrag, alene fordi der ikke er fritaget for
indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag. Dette er en utilsigtet
virkning af den manglende hjemmel til at fritage for indeholdelse
af arbejdsmarkedsbidrag efter omlægningen af bidraget fra at
være et socialt bidrag til at være en skat.
I dag kan SKAT fritage for indeholdelse af A-skatten, men der
er ikke hjemmel til at fritage for indeholdelse af
arbejdsmarkedsbidraget. Det betyder, at arbejdsgiveren bliver
nødt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag, uanset, at det
er klart, at skatteyderen ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag
eller kun skal betale arbejdsmarkedsbidrag med et lavere
beløb.
3.4.6.4. Forslagets indhold
Det foreslås, at SKAT skal kunne fritage for
indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, når det er
åbenlyst, at den skattepligtige ikke skal betale
arbejdsmarkedsbidrag, eller arbejdsmarkedsbidrag kun skal betales
med et lavere beløb. Det foreslås, at beslutningen om
at fritage for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag kan
begrænses til en bestemt type indkomst eller bidrag, som
opgøres for en bestemt periode, eller bidrag op til et
bestemt maksimalbeløb. Det foreslås også, at
SKAT skal kunne nedsætte den sats, hvormed
arbejdsmarkedsbidraget indeholdes.
Med fritagelse bliver det muligt at lade eksempelvis
arbejdsgivere slippe for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag,
når skatteyderen ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag.
Herved slipper arbejdsgiveren for besværet med at indeholde
beløbet, og SKAT slipper for at håndtere betalingen
fra arbejdsgiveren. For skatteyderen betyder forslaget en bedre
likviditet, idet skatteyderen slipper for at få indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag, som alligevel vil blive tilbagebetalt
året efter, når skatten er gjort endeligt op.
Fritagelsen for at indeholde vil særligt have betydning
for danske skatteydere, der arbejder i udlandet, når der skal
lempes for dobbeltbeskatningen efter exemptionsmetoden. Her skal
der slet ikke betales dansk skat af lønnen. Efter at
arbejdsmarkedsbidraget er blevet en skat, skal der nemlig
også lempes for arbejdsmarkedsbidraget efter
exemptionsmetoden.
Også i forbindelse med dødsfald forbedrer
forslaget forholdene for borgerne. Med muligheden for at fritage
for indeholdelse vil borgere, som dør opnå samme
mulighed for lempelse for arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde i
udlandet. Det giver borgerne en mere retfærdig
opgørelse af arbejdsmarkedsbidraget, hvor borgeren har
arbejdet i udlandet i dødsåret.
Efter kildeskattelovens § 55 kan skatteydere
søge for meget betalt kildeskat tilbage, når det
må antages, at den foreløbigt betalte skat
væsentligt vil overstige den endelige skat, og det vil virke
åbenbart urimeligt at afvente tidspunktet for tilbagebetaling
af overskydende skat. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i
lov om arbejdsmarkedsbidrag. Det foreslås at indsætte
en overgangsregel, som gør det muligt for SKAT at
tilbagebetale for meget indeholdt eller opkrævet
arbejdsmarkedsbidrag for 2008, jf. forslagets § 10.
Herved kompenseres de bidragspligtige for, at forskudssystemet
først er tilrettet i løbet af foråret 2008, og
at hjemlen til at give trækfritagelse for
arbejdsmarkedsbidrag først kan forventes at være
vedtaget kort før sommerferien.
4. Lovovervågning
Som et led i bestræbelserne på at øge
kvaliteten i lovgivningen har regeringen udtaget lovforslagets
bestemmelse om en ordning med remonstration ved klage over
årsopgørelser til lovovervågning i en
2-årig periode, dvs. fra den 1. juli 2008 - 1. juli 2010.
Skatteministeren sender derfor i 2. halvår 2010 en
redegørelse for den pågældende bestemmelse til
Folketingets Skatteudvalg. Redegørelsen skal indeholde en
belysning af, om intentionerne med lovforslaget er opfyldt.
5. Kommunikationsplan
Der er ikke udarbejdet en specifik kommunikationsplan for
nærværende lovforslag. Det skyldes, at lovforslaget
består af mange forskellige elementer, der emnemæssigt
er dækket af eksisterende pjecer, vejledninger, nyhedsbreve
på hjemmesiden, årlige informationer i forbindelse med
årsopgørelsen og arbejdsgivernes pligter i relation
til A-skat etc. Dette eksisterende materiale vil naturligvis blive
opdateret med de ændringer, der følger af
nærværende lovforslag.
Da der alene er tale om opdatering af eksisterende materiale,
der allerede opdateres jævnligt, er der ikke behov for at
afsætte særskilte beløb til udsendelser m.v.,
jf. dog pkt. 7.2.4.
Vedrørende forslaget om justering af opkrævningen
af arbejdsmarkedsbidraget vil SKAT udsøge skatteydere, som
er registreret i forskudssystemet med udenlandsk personlig
indkomst, med henblik på at oplyse dem om muligheden for at
få eventuelt for meget betalt arbejdsmarkedsbidrag
tilbagebetalt allerede i 2008. Oplysningen vil blive udsendt til
skatteydere, som betaler arbejdsmarkedsbidrag via indbetalingskort,
allerede når systemændringerne vedrørende lov
nr. 1235 af 24. oktober 2007 er gennemført. På dette
tidspunkt vil disse skatteydere få en ny
forskudsopgørelse for 2008 og nye indbetalingskort for
resten af indkomståret samt oplysning om muligheden for
tilbagebetaling, når loven er vedtaget. For skatteydere med
udenlandsk indkomst, som får indeholdt arbejdsmarkedsbidrag
vil SKAT, når nærværende lovforslag er vedtaget,
udsende en ny forskudsopgørelse for 2008. Den vil indeholde
oplysning om muligheden for at få for meget betalt
arbejdsmarkedsbidrag tilbage, når loven er vedtaget.
6. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
6.1. Frivillig arbejdsgiverbetaling
for skat m.v. af rejse- og befordringsgodtgørelser -
§ 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 8
Forslaget om frivillig arbejdsgiverbetaling af skat m.v. af
rejse- og befordringsgodtgørelser kan indebære en
lempelse af beskatningen i forhold til gældende regler,
når arbejdsgiveren vælger at betale den ansattes skat
og arbejdsmarkedsbidrag af fejlagtigt udbetalte rejse- og
befordringsgodtgørelser. Forslaget skønnes dog i
lyset af kravene for at benytte de foreslåede regler kun at
medføre et relativt begrænset provenutab. Der
foreligger ikke oplysninger, der muliggør en nærmere
kvantificering heraf.
6.2. Afregning af A-skat m.v. ved
flere virksomheder - § 6
Det skønnes, at forslaget vil medføre udskydelse
af afregningen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på i alt op
mod 200 mio. kr. på årsbasis. Forslaget vil
således medføre et ikke nævneværdigt
årligt rentetab fra og med 2009. Endvidere vil lovforslaget
medføre et engangstab på lidt over 15 mio. kr. i 2009
som følge af forskydninger af indbetalinger til 2010.
6.3. Justering af opkrævningen
af arbejdsmarkedsbidrag - § 5, nr. 3, og
§ 10
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske
konsekvenser for staten, idet der blot er tale om at give afkald
på et utilsigtet merprovenu. For regioner og kommuner har
forslaget ingen økonomiske konsekvenser.
7. Administrative
konsekvenser for det offentlige
7.1. Administrative konsekvenser for
Landsskatteretten:
7.1.1. Remonstration ved klage over
årsopgørelsen - § 1, nr. 2
I det omfang behandlingen af en klage gennem
remonstrationsordningen afsluttes, før den kommer frem til
Landsskatteretten, vil sagen slet ikke medgå i
Landsskatterettens statistik. I de øvrige sager må det
forventes, at sagsbehandlingstiden kan reduceres på grund af
sagens bedre belysning, når den fremsendes til
Landsskatteretten, og at der ikke vil være behov for
selvstændigt at høre SKAT over klagen, da SKATs
udtalelse vil følge med klagen allerede ved fremsendelsen
til Landsskatteretten. Det skønnes, at
remonstrationsordningen kan reducere antallet af klager over
årsopgørelsen med ca. 50 på årsbasis. Der
vil typisk være tale om mindre komplicerede sager, og den
administrative besparelse i Landsskatteretten er derfor
begrænset - i størrelsesordenen ½
årsværk.
7.1.2. Landsskatteretten kan behandle
skatteankenævnenes afslag på fuld
omkostningsgodtgørelse - § 1, nr. 3
Forslaget indebærer, at Landsskatteretten får
kompetence til at realitetsbehandle en klage fra et
skatteankenævn om afslag på fuld
omkostningsgodtgørelse i en syns- og skønssag,
hvilket i begrænset omfang vil øge antallet af sager,
som Landsskatteretten skal påkende i realiteten.
Forslaget skønnes kun i mindre omfang at give
Landsskatteretten merarbejde.
7.1.3. Indhentelse af digitale
sagsoplysninger hos SKAT - § 1, nr. 5
Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at
skønne over de besparelser, som Landsskatteretten vil kunne
opnå ved at indhente sagsoplysninger fra SKATs elektroniske
systemer. Det vil bero på systemets nærmere udformning,
som i første omgang testes i et pilotprojekt af
skatteankenævnene.
7.1.4. Tilbagebetaling af klageafgift
ved afvisning m.v. - § 1, nr. 11, 12 og 15
Klageafgiften i de sager, som afvises af Landsskatteretten, er
i dag i størrelsesordenen 80.000 kr. årligt. Forslaget
indebærer således, at staten opnår en mindre
indtægt fra klageafgiften i denne
størrelsesorden.
Forslaget skønnes kun i mindre grad at
påføre Landsskatteretten merarbejde til administration
af klageafgiftsordningen.
7.1.5. »Mundtlig
forhandling« ændres til »møde« -
§ 1, nr. 13
Forslaget skønnes kun at give Landsskatteretten
begrænsede besparelser. Det er ikke muligt at skønne
over deres størrelse.
7.1.6. Afskæring af
overflødige retsmøder - § 1, nr. 14
Forslaget vil reducere sagsbehandlingstiden i de
pågældende sager, men har i øvrigt ikke
nævneværdige administrative konsekvenser for
Landsskatteretten.
7.1.7. Retspræsidenten, en
retsformand eller en kontorchef kan træffe afgørelse
om fuld omkostningsgodtgørelse i syns- og skønssager
- § 1, nr. 20
Da lovforslaget blot lovfastsætter gældende
praksis i Landsskatteretten, har forslaget ingen økonomiske
eller administrative konsekvenser for Landsskatteretten.
7.2. Administrative konsekvenser for
skatteankenævnene/SKAT
7.2.1.Remonstration ved klage over
årsopgørelsen - § 1, nr. 2
Administrativt vil den omtalte remonstrationsmodel aflaste
sagsbehandlingen og ressourceforbruget i
ankenævnssekretariaterne. Modsat vil det alt andet lige
indebære en administrativ merbelastning af sagsbehandlingen i
SKAT. Ordningen vil imidlertid øge SKATs incitament til
endeligt at færdiggøre sagsbehandlingen - herunder
løfte informationsopgaven - i forbindelse med den
primære behandling for i videst muligt omfang at undgå
at skulle genoptage sagsbehandlingen i forbindelse med klagen over
årsopgørelserne.
I de øvrige sager må det forventes, at
sagsbehandlingstiden kan reduceres på grund af sagens bedre
belysning, når den fremsendes til
Landsskatteretten/skatteankenævnet, og at der ikke vil
være behov for selvstændigt at høre SKAT over
klagen, da SKATs udtalelse vil følge med klagen allerede ved
fremsendelsen til skatteankenævnet.
Det skønnes, at remonstrationsordningen vil kunne
reducere antallet af klager over årsopgørelser til
skatteankenævnene med ca. 100. Der vil typisk være tale
om mindre komplicerede sager, og den administrative besparelse i
ankenævnssekretariaterne er derfor begrænset - i
størrelsesorden ½ årsværk.
Omvendt vil forslaget give SKAT et merarbejde, som
skønnes at have samme størrelsesorden som
ankenævnssekretariaternes besparelse (ca. ½
årsværk).
Ændringer af nye tekster vedrørende
klagevejledning på årsopgørelserne m.v.
skønnes at beløbe sig til ca. 800.000 kr.
7.2.2. Indhentelse af digitale
sagsoplysninger hos SKAT - § 1, nr. 5
SKAT vil på længere sigt kunne opnå
besparelser, når skatteankenævnene/Landsskatteretten
selv indhenter nødvendige sagsoplysninger digitalt hos SKAT.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive det
præcise omfang af denne besparelse, da det ud over
elimineringen af det nuværende ressourceforbrug med manuel
fremfindelse af de nødvendige oplysninger beror på den
nærmere udformning af systemet.
I dag behandler skatteankenævnene årligt ca. 5.500
sager (et antal, der med den nuværende udvikling i
sagsmængden forventes at være faldende). I stort set
alle ca. 5.500 sager rekvirerer ankenævnssekretariaterne
materiale fra SKAT, som skal printes eller kopieres og derefter
postes. For en stor dels vedkommende er der her tale om
oplysninger, som skatteankenævnssekretariaterne fremover vil
kunne trække direkte ud af SKATs sagsbehandlingssystemer. Det
arbejde, SKAT hidtil har haft med at fremfinde disse oplysninger,
vil altså falde bort med forslaget.
Alt SKATs arbejde med fremskaffelse af oplysninger til
skatteankenævnssekretariaterne vil dog ikke forsvinde med det
samme, idet en del materiale (for eksempel indsendt
regnskabsmateriale m.v.) ikke i dag forefindes i elektronisk form
hos SKAT. Dette materiale vil fremover skulle indscannes for at
kunne blive stillet til rådighed for
skatteankenævnssekretariaterne i elektronisk form.
Forslaget vil ikke medføre nævneværdige
udgifter til IT-tilretning eller forøgede driftsudgifter, da
der primært er tale om at åbne for adgang til
eksisterende systemer.
7.2.3. Afskaffelse af
indsendelsesfristen for anmodninger om bindende svar samt
forenkling af bestemmelsen om den 5-årige bindingsperiode -
§ 1, nr. 6 samt nr. 8
Forslaget skønnes ikke at give anledning til
nævneværdige administrative konsekvenser for
SKAT.
7.2.4. Indførelsen af et
enhedsgebyr om bindende svar samt tilbagebetaling af gebyr ved
afvisning og tilbagekaldelser - § 1, nr. 7
Forslaget om et enhedsgebyr indebærer et gebyrtab, som
skønsmæssigt anslås til ca. 1, 5 mio. kr.
årligt ved en uændret sagstilgang i forhold til 2007.
Forslaget skønnes at kunne frigøre ressourcer i SKAT
opgjort til ca. ¾ - 1 årsværk ved visitering i
forbindelse med indførelse af enhedsgebyret i sager om
bindende svar.
Forslaget om, at der også sker tilbagebetaling af gebyr
ved tilbagekaldelse af anmodninger om bindende svar, skønnes
at give et gebyrtab på årligt ca. 68.000 kr. beregnet
på grundlag af gældende regler om gebyrets
størrelse. Gebyrtabet ved den foreslåede udvidelse af
tilbagebetalingssituationerne ved afvisning skønnes ikke at
være af nævneværdig størrelse.
Forslaget indebærer udgifter til revision af pjecen om
bindende svar, som sammen med revision af pjecen om rejse- og
befordringsgodtgørelse vil beløbe sig til ca. 120.000
kr.
7.2.5. Sekretariat kan træffe
afgørelse om, hvorvidt udgifterne til en sag om syn og
skøn ved Skatterådet eller ved skatteankenævnet
skal godtgøres fuldt ud - § 1, nr. 20
Det er ikke muligt at skønne over et merarbejde i SKAT,
eftersom dette beror på, i hvilken udstrækning
henholdsvis Skatterådet og skatteankenævnene udnytter
muligheden for at overlade afgørelseskompentencen på
dette område til SKAT.
7.2.6. Servicemeddelelse til
ægtefælle - § 2, nr. 1 og nr. 3-5
Udgifterne til etablering af denne ordning med udsendelse af
en servicemeddelelse til visse ægtefæller afholdes i
forbindelse med implementeringen af L 121 om en enklere
selvangivelsesprocedure, og forslaget medfører således
ikke nye udgifter for SKAT.
7.2.7. Genindberetning samt sanktion
for manglende genindberetning - § 2, nr. 6, 9 og 10, samt
§ 3, nr. 2 og 3
Forslaget skønnes at indebære udgifter til
ændring af it-systemer på ca. 6,8 mio. kr., heraf ca. 5
mio. kr. til indførelsen af elektroniske rutiner i
eIndkomst. Skønnet er behæftet med betydelig grad af
usikkerhed. De årlige driftsudgifter skønnes at
være på ca. 1,5 mio. kr., heraf ca. 1,2 mio. kr. i
porto og kuvertering mv. i forbindelse med rykkerbreve til
virksomhederne om genindberetning.
Indførelsen af en strafsanktioneret
genindberetningsordning skønnes at ville medføre et
vist mindre arbejde for SKAT. Det er ikke muligt på
nuværende tidspunkt at opgøre dette mindre arbejde
nærmere.
7.2.8. - Frivillig indberetning af
indtægter fra sommerhusudlejning - § 2, nr. 8
Forslaget skønnes at kunne frigøre op til 5
årsværk i SKAT - forudsat at alle udlejere, der
anvender standardfradraget, får deres udlejningsbureau til at
indberette lejeindtægterne. Omkostningerne til
systemændringer skønnes at udgøre ca. 9 mio.
kr. med en efterfølgende årlig driftsudgift på
ca. 1,2 mio. kr.
7.2.9. Frivillig arbejdsgiverbetaling
for skat m.v. af rejse- og befordringsgodtgørelser -
§ 4, nr. 1, § 5, nr. 1, og § 8
Forslaget vil effektivisere opkrævningen af skat og
arbejdsmarkedsbidrag af godtgørelser, der omfattes af
ordningen, og skønnes at medføre en
årsværksfrigørelse i SKAT på ½ - 1
årsværk. Skønnet bygger på en antagelse om
en begrænset anvendelse af ordningen på op til
godtgørelser til 1.000 lønmodtagere om
året.
Om SKATs udgifter til en ny udgave af pjecen om rejse- og
befordringsgodtgørelse henvises til pkt. 7.2.4.
7.2.10.- Ophævelse af
underretningspligten vedrørende indeholdelse af A-skat m.v.
- § 4, nr. 2, og § 5, nr. 2
Forslaget vil medføre administrative udgifter for det
offentlige i form af tilretning af it-systemer og løbende
udgifter til porto, når borgerne rekvirerer udskrifter af
skattemappen. Der skønnes at være engangsudgifter til
ændring af indkomstregisteret på 600.000 kr. og 350.000
kr. til ændring af skattemappen. Dertil kommer 300.000 kr.
årligt i portoudgifter i forbindelse med udskrifter fra
skattemappen.
7.2.11. Afregning af A-skat m.v. for
indeholdelsespligtige med flere virksomheder - § 6
Forslaget nødvendiggør udgifter til både
en særlig omregistreringskørsel samt generel rettelse
til programmet for den maskinelle omregistreringskørsel. Det
vurderes, at ændringerne i programmet vedrørende den
årlige maskinelle omregistrering kan dækkes af det
budgetskøn, der er afgivet i forbindelse med L 32
(Folketinget 2007-08, 2. samling), nemlig ca. 1,6 mio. kr.
7.2.12. Ophævelse af
§ 6, stk. 1, i fusionsskatteloven -
§ 7
SKAT vil indgå aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
om, at SKAT ikke skal betale for de selskabsretlige dokumenter, som
styrelsen stiller til rådighed for SKATs indsats.
7.2.13. Justering af
opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget - § 5, nr. 3
og § 10
Forslaget vurderes at medføre engangsomkostninger til
systemtilretninger og udskrivning og udsendelse af nye
forskudsopgørelser for 2008 på 875.000 kr. Heraf skal
langt den største del af beløbet henføres til
systemtilretninger.
Løbende vurderes forslaget om trækfritagelse at
være administrativt neutralt, da omkostninger ved behandling
af anmodninger om fritagelse for indeholdelse af bidrag
skønnes at blive opvejet af den besparelse, der kan
opnås ved at slippe for håndteringen af tilbagebetaling
af for meget indeholdt bidrag.
8. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget indeholder mindre
administrative lettelser, men dog ikke i et omfang, der berettiger,
at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget
bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
8.1. Afskaffelsen af
indsendelsesfristen for anmodning om bindende svar - § 1,
nr. 6
Forslaget gør det lettere for erhvervslivet at anmode
om bindende svar.
8.2. Indførelsen af et
enhedsgebyr om bindende svar samt tilbagebetaling af gebyr ved
afvisning og tilbagekaldelser - § 1, nr. 7
Forslaget indebærer en forenkling af reglerne om gebyr
ved bindende svar, som gør det nemmere for en spørger
at beregne gebyret, idet det ikke længere skal vurderes, hvor
mange dispositioner forespørgslen indeholder. Herudover
reducerer forslaget de erhvervsdrivendes udgifter til bindende
svar, herunder til anmodninger, som afvises, eller som den
erhvervsdrivende tilbagekalder.
8.3. Underretning af skatteyderen om
for sent indberettede data til SKAT samt genindberetning af
oplysninger, som har været ufuldstændige -
§ 2, nr. 6 og 7, samt § 3, nr. 2
Forslaget om, at indberetningspligtige virksomheder, der
indberetter for sent eller korrigerer tidligere fejlbehæftede
data til SKAT, kan pålægges at underrette vedkommende
skatteydere om de oplysninger, som indsendes til SKAT efter
indberetningsfristens udløb, jf. § 2, nr. 7, har
ikke byrdemæssige konsekvenser for erhvervslivet, eftersom
der ikke er tale om en pligt, som vil blive aktuel for en normal
virksomhed, der følger lovgivningen, herunder overholder
indberetningsfristen i skattekontrollovens § 9A.
Det samme gælder forslaget under § 2, nr. 6,
og § 3, nr. 2, om genindberetning af oplysninger, som har
været ufuldstændige.
8.4. Frivillig indberetning af
indtægter fra sommerhusudlejning - § 2, nr. 8
Forslaget om indførelsen af en frivillig
indberetningsordning for lejeindtægter fra sommerhusudlejning
har kun økonomiske og administrative konsekvenser for de
virksomheder (sommerhusudlejningsbureauer), som vælger at
tilbyde deres kunder en sådan løsning.
For udlejere af sommerhuse, som efter forslaget lader et
udlejningsbureau forestå indberetning af
lejeindtægterne til SKAT, vil forslaget betyde en
administrativ lettelse med selvangivelsesarbejdet.
8.5. Ophævelse af
underretningspligten vedrørende indeholdelse af A-skat m.v.
- § 4, nr. 2, og § 5, nr. 2
I dag udsender virksomhederne lønsedler til deres
ansatte med angivelse af, hvad der er indeholdt i A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Ophævelsen af kravet om at
holde de ansatte underrettet om indeholdt A-skat,
arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag har indflydelse på, hvor
meget det er nødvendigt at skrive på lønsedlen.
Det er imidlertid ikke sikkert, at ophævelsen af kravet vil
gøre lønsedlerne overflødige. I det omfang
andre regler og aftaler stiller krav om, at arbejdsgiveren skal
oplyse den ansatte om størrelsen og sammensætningen af
bruttolønnen, så skal der fortsat laves
lønsedler. Disse regler og aftaler ligger uden for
Skatteministeriets område. Det kan derfor fortsat være
nødvendigt for virksomhederne at lave lønsedler til
deres ansatte. På den baggrund er det usikkert, om forslaget
i praksis vil få administrative eller økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
8.6. Afregning af A-skat m.v. for
indeholdelsespligtige med flere virksomheder - § 6
Forslaget forventes at medføre mindre positive
erhvervsøkonomiske konsekvenser, da virksomhederne
opnår en mindre likviditetsfordel. Endvidere medfører
forslaget kun en mindre AMVAB-lettelse. Til gengæld fjernes
en irritationsbyrde, idet virksomhederne får bedre tid til
deres opgørelse og afregning.
8.7. Ophævelse af
§ 6, stk. 1, i fusionsskatteloven -
§ 7
Forslaget skønnes at indebære administrative
lettelser for de omfattede virksomheder. Den administrative byrde
er tidligere blevet målt i AMVAB-regi til at koste 646.088
kr. årligt på samfundsniveau, og idet hele kravet
fjernes, vil lettelsen således være tilsvarende.
8.8. Justering af opkrævningen
af arbejdsmarkedsbidraget - § 5, nr. 3 og
§ 10
For arbejdsgivere med ansatte, der arbejder i udlandet, kan
forslaget betyde en lettelse. Lettelsen består i, at der
fremover ikke skal trækkes arbejdsmarkedsbidrag ved
lønudbetalinger, når den ansatte opfylder
betingelserne for ikke at skulle betale arbejdsmarkedsbidrag.
Lettelsen vil også betyde, at arbejdsgiveren slipper for at
indberette og indbetale arbejdsmarkedsbidrag, når der ikke
længere skal indeholdes.
9. Administrative
konsekvenser for borgerne
9.1. Remonstration ved klage over
årsopgørelsen - § 1, nr. 2
Forslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for
borgeren, bortset fra, at det vil kunne lette en
klagebehandling.
9.2. Indhentelse af digitale
sagsoplysninger hos SKAT - § 1, nr. 5
I forhold til borgerne vil en udmøntning af forslaget
betyde, at bestemmelserne i skatteforvaltningsloven om, at borgeren
med sin klage skal fremsende den afgørelse, som der klages
over, samt en eventuel sagsfremstilling til Landsskatteretten,
på sigt vil kunne ophæves.
9.3. Ophævelse af
indsendelsesfristen for anmodninger om bindende svar -
§ 1, nr. 6
Forslaget betyder, at borgerne ikke behøver at iagttage
nogen frist for anmodninger om bindende svar, hvilket giver
borgerne en lettelse.
9.4. Indførelsen af et
enhedsgebyr om bindende svar samt tilbagebetaling af gebyr ved
afvisning og tilbagekaldelser - § 1, nr. 7
Forslaget indebærer en forenkling af reglerne om gebyr
ved bindende svar, som gør det nemmere for en spørger
at beregne gebyret, idet det ikke længere skal vurderes, hvor
mange dispositioner, forespørgslen indeholder.
9.6. Frivillig indberetning af
indtægter fra sommerhusudlejning - § 2, nr. 8
I dag er der samlet set ca. 50.000 borgere, der selvangiver
indtægter fra sommerhusudlejning. Antallet af borgere, som
kun mangler denne ene oplysning, er ca. 10.000. Etableres en
frivillig indberetningsordning på dette område, vil den
- i det omfang udlejningsbureauerne anvender ordningen - kunne
komme en del af disse borgere til gode.
9.7. Ophævelse af
underretningspligten vedrørende indeholdelse af A-skat m.v.
- § 4, nr. 2 og § 5, nr. 2
Nogle skatteyderen har ikke adgang til Internettet. De kan
derfor ikke se, hvad der står i deres elektroniske
skattemappe. Disse skatteyderen kan få oplyst, hvad der
står i skattemappen, ved henvendelse til SKAT eller det
kommunale borgerservicekontor. Ved henvendelse kan skatteyderen
få de ønskede udskrifter fra skattemappen på
papir. Ved den personlige betjening kan skatteyderen nemt
vælge, hvilke oplysninger der ønskes - eksempelvis om
der er behov for en eller flere tidligere måneder eller blot
den aktuelle måned. Skatteydere uden internetadgang kan
benytte sig af disse muligheder til at få oplysningerne fra
skattemappen. Derved sikres det, at borgernes retsstilling ikke
bliver svækket.
9.8. Justering af opkrævningen
af arbejdsmarkedsbidrag - § 5, nr. 3, og
§ 10
Forslaget vurderes ikke at ville have administrative
konsekvenser for borgerne. Men forslaget vil være til fordel
for borgere, som arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver.
Fordelen vil bestå i, at der fremover kan gives
trækfritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, når det er
klart, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag eksempelvis
på grund af dobbeltbeskatningsaftaler eller nedslagsregler
for skat betalt i udlandet. Med forslaget slipper borgerne for
først at få trukket arbejdsmarkedsbidraget i
forbindelse med lønudbetalingen for senere at få
beløbet tilbagebetalt via NemKontoen. Det vil give borgerne
en bedre likviditet. Efter forslaget vil SKAT i stedet kunne give
trækfritagelse, således at lønnen kan udbetales
uden indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag.
I dag kan en borger, som arbejder i udlandet for en dansk
arbejdsgiver, få ændret sit skattekort, så der
gives trækfritagelse i A-indkomst, når det er klart, at
der eksempelvis på grund af dobbeltbeskatningsaftaler eller
nedslag for skat betalt i udlandet ikke skal betales skat i
Danmark. Borgeren skal blot dokumentere overfor SKAT, at
betingelserne for trækfritagelse er tilstede. Muligheden
gælder ikke for arbejdsmarkedsbidrag. Det foreslås, at
der fremover også skal kunne gives trækfritagelse for
arbejdsmarkedsbidrag, når det overfor SKAT dokumenteres, at
betingelserne for trækfritagelse er tilstede. Dokumentationen
til brug for trækfritagelsen for A-indkomsten kan genbruges
som dokumentation for trækfritagelsen for
arbejdsmarkedsbidrag. Herved indebærer forslaget ikke en
forøgelse af det administrative arbejde for borgerne i
forbindelse med at opnå trækfritagelse for
arbejdsmarkedsbidrag.
10. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
11. Forholdet til
EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
12. Høring
Følgende organisationer og myndigheder har været
hørt over udkastet til lovforslaget:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Børsmæglerforeningen,
CFU-Centralorganisationernes Fællesudvalg, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen
(CKR), Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Industri, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Dansk
Landbrugsrådgivning Landscentret, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Regioner,
Datatilsynet, De Danske Landboforeninger, Ejendomsforeningen
Danmark, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet,
Feriehusudlejernes Brancheforening, Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, FTF,
Grundejernes Landsorganisation, HK-Kommunal, HTS - Handel,
Transport og Serviceerhvervene, HTS-A Arbejdsgiverforeningen,
Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,
ISOBRO (Indsamlerorganisationernes Brancheorganisation),
it-Branchen, KL, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i
Danmark, Landsskatteretten, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Motorankenævnene, Realkreditrådet,
Retssikkerhedschefen, Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgivere
(SALA), SKAT, Skatterevisorforeningen og
Vurderingsankenævnsforeningen.
Høringssvarene samt høringskommentarerne,
hvortil henvises, er sendt til Folketingets Skatteudvalg den 29.
januar, den 6. februar samt den 27. februar d.å. jf. Alm. del
bilag 67, 83 og 102 (Folketinget 2007-08, 2. samling).
Den del af lovforslaget, som vedrører justering af
opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget, blev udarbejdet
efterfølgende og har derfor været sendt separat i
høring. De hørte er:
Advokatsamfundet, AE-rådet, ATP, Centralorganisationen
Søfart, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk
Landbrug, Dansk Transport og Logistik, Den danske
Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen Registrerede Revisorer,
Håndværksrådet, HTS - Handel, Transport og
Serviceerhvervene, It-Branchen, Landbrugsrådet,
Landsorganisationen i Danmark, Rederiforeningen af 1895,
Rederiforeningen for Mindre Skibe, Retssikkerhedschefen, SKAT og
Skatterevisorforeningen.
13. Sammenfattende
skema
| Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Forslaget om delregistrerede virksomheder
skønnes at give et engangstab i 2009 på ca. 15 mio.
kr. samt et ikke nævneværdigt årligt rentetab.
Forslaget om frivillig arbejdsgiverbetaling skønnes at give
et beskedent provenutab. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Forslaget skønnes at frigøre
ressourcer på op til 7½ årsværk. Forslaget om indhentelse af digitale
sagsoplysninger vil på sigt medføre besparelser, men
det er p.t. ikke muligt at skønne over besparelsen. | Forslaget skønnes at medføre
udgifter til systemændringer på ca. 18,5 mio. kr. samt
løbende driftsudgifter på ca. 3 mio. kr. Forslaget om
bindende svar skønnes at medføre et årligt
gebyrtab på ca. 1,6 mio. kr. Forslaget vil i øvrigt
give anledning til ændring af pjecer. Udgiften hertil er ikke
nævneværdig. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om delregistrerede virksomheder
giver virksomhederne en mindre likviditetsfordel. Forslaget om
ophævelse af fusionsskattelovens § 6, stk. 1,
giver virksomhederne en årlig lettelse på 646.088
kr. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om delregistrerede virksomheder
fjerner en irritationsbyrde. Forslaget om trækfri
arbejdsmarkedsbidrag vil give arbejdsgivere med ansatte, der
arbejder i udlandet, en lettelse. | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Forslaget skønnes at give borgerne
visse administrative lettelser. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget har sammenhæng med forslaget under
§ 1, nr. 16 - 18, hvori der foreslås en ny
formulering af skatteforvaltningslovens § 47.
Efter gældende regler kan Skatterådet tillade, at
der i en sag, der forelægges for rådet til
afgørelse, afholdes syn og skøn efter regler, der
svarer til § 47 om syn og skøn under
landsskatteretssager.
Forslaget går ud på, at bestemmelsen omformuleres,
så det alene fremgår, at Skatterådet i en sag,
der forelægges for rådet til afgørelse, kan
tillade, at der afholdes syn og skøn efter reglerne i
§ 47. Omformuleringen skyldes, at det fremover vil
fremgå direkte af ordlyden af skatteforvaltningslovens
§ 47, at denne finder anvendelse, når
Skatterådet har tilladt afholdelse af syn og skøn i en
sag, der forelægges for rådet til
afgørelse.
Der henvises til bemærkningerne i afsnit 3.1.9.
Til nr. 2
Efter gældende regler kan en skatteansættelse
eller ansættelse af ejendomsværdiskat, herunder en
årsopgørelse, påklages til
skatteankenævnet eller Landsskatteretten.
Forslaget går ud på at indføre en
remonstrationsordning for klage over årsopgørelse.
Klagen skal indgives til SKAT senest 3 måneder efter
modtagelsen af opgørelsen. Er fristen overskredet,
træffer klageinstansen afgørelse om afvisning.
Klageinstansen kan bortse fra en overskridelse af fristen, hvis
særlige omstændigheder taler derfor.
Hvis SKAT finder anledning dertil, kan forvaltningen genoptage
ansættelsen. Kan SKAT ikke give fuldt medhold i klagen, og
klagen fastholdes, videresender SKAT klagen til
skatteankenævnet eller Landsskatteretten, hvis klageren
ønsker at klage hertil. Det skal ske sammen med en udtalelse
om sagen.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
klageadgangen efter denne ordning. Der henvises i den forbindelse
til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.1., hvori de
regler, som påtænkes fastsat af skatteministeren, er
beskrevet.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i
skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 3,
afgør Landsskatteretten klager over skatteankenævnenes
afgørelser efter § 5, stk. 1, nr. 2-9.
Forslaget går ud på at gøre det muligt for
Landsskatteretten at klagebehandle skatteankenævnenes afslag
på, at der kan ydes fuld omkostningsgodtgørelse i
syns- og skønssager. Der sker ved en ændret affattelse
af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 3.
Herefter vil Landsskatteretten være kompetent til at behandle
klager over alle skatteankenævnenes afgørelser,
bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som
nævnt i lovens § 5, stk. 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.1.2.
Til nr. 4
Efter § 5, stk. 1, nr. 5, afgør
Landsskatteretten klager over motorankenævnenes
afgørelser efter lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v.
Forslaget går ud på at forenkle bestemmelsen,
således at det - på samme måde som i forslaget
under § 1, nr. 3, - blot fremgår, at
Landsskatteretten afgør klager over motorankenævnenes
afgørelser.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.1.3.
Til nr. 5
I dag indhenter skatteankenævnene og Landsskatteretten
til brug for klagebehandlingen SKATs sagsakter i papirudgave.
Forslaget går ud på at gøre det muligt, at
sagsakterne kan indhentes digitalt efter regler fastsat af
skatteministeren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.1.4.
Til nr. 6
Efter skatteforvaltningslovens § 22, stk. 1,
skal en anmodning om et bindende svar, der har betydning for en
ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for et
indkomstår, indgives senest 1 måned efter
udløbet af det pågældende
indkomstår.
Er spørgerens regnskabsår ikke sammenfaldende med
kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af
regnskabsåret. Anmodninger, der vedrører
dødsboer, skal indgives senest 1 måned efter
skæringsdatoen.
Efter skatteforvaltningslovens § 22, stk. 2,
gives der i en række nærmere angivne tilfælde kun
bindende svar, i det omfang flere anmoder om svaret, og fristen
regnes i disse tilfælde fra udløbet af det tidligste
indkomstår.
Efter skatteforvaltningslovens § 22, stk. 3,
kan der anmodes om bindende svar om afgifter, bortset fra
gaveafgift og afgift efter pensionsbeskatningsloven, for en periode
på op til 12 måneder forud for starten af den
afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen modtager
anmodningen.
Endvidere foreskriver bestemmelsen, at det bindende svar ikke
kan strække sig længere ud i fremtiden end 5 år
fra starten af den afgiftsperiode, hvor told- og
skatteforvaltningen modtager anmodningen. Gennemføres en
påtænkt disposition, inden svaret gives, kan
spørgeren ifølge det sidste pkt. i bestemmelsen
få tilladelse til, at svarets bindende virkning
indtræder ved starten af den afgiftsperiode, hvor
dispositionen er foretaget.
Det foreslås, at indsendelsesfristerne for anmodning om
bindende svar i skatteforvaltningslovens § 22,
stk. 1 og 3, ophæves, samt at det gældende
stk. 2 justeres, således at indsendelsesfristen
ophæves i de tilfælde, hvor flere skal anmode om et
bindende svar.
§ 22, stk. 3, indeholder - ud over
fristbestemmelsen for anmodninger om bindende svar
vedrørende afgifter - en bestemmelse om, at det bindende
svar ikke kan strække sig længere ud i fremtiden end 5
år fra starten af den afgiftsperiode, hvor told- og
skatteforvaltningen modtager anmodningen. Desuden indeholder
stk. 3 en bestemmelse om, at en spørger, som har
anmodet om bindende svar om en påtænkt disposition, og
som gennemfører dispositionen, inden svaret gives, kan
få tilladelse til, at svarets bindende virkning
indtræder ved starten af den afgiftsperiode, hvor
dispositionen er foretaget. Om ophævelsen af denne del af
bestemmelsen henvises der til den foreslåede forenkling af
bestemmelsen om den 5-årige bindingsperiode under
§ 1, nr. 8.
Der henvises nærmere til bemærkningerne under
afsnit 3.2.4. og afsnit 3.2.6.
Til nr. 7
Efter skatteforvaltningslovens § 23 skal der
samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende svar betales
et gebyr. Angår spørgsmålet de
skattemæssige virkninger for spørgeren, er gebyret
på 150 kr. pr. disposition, der ønskes vurderet i
svaret. Angår spørgsmålet de skattemæssige
virkninger for andre end spørgeren af en påtænkt
disposition, er gebyret på 5.500 kr. pr. disposition. Det
fremgår af bestemmelsens stk. 3, at gebyrernes
størrelse, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter
§ 20 i personskatteloven. Endelig fremgår det af
bestemmelsens stk. 4, at gebyret betales tilbage, hvis
anmodningen afvises efter § 24, stk. 1 eller
2.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 24,
stk. 1, skal en anmodning om et bindende svar være
skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret,
som står til rådighed for spørgeren.
Skønner told- og skatteforvaltningen respektive
Skatterådet, at spørgsmålet ikke er
tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om
yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen
ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet
afvises eller svaret begrænses til de forhold, der
skønnes tilstrækkeligt oplyst.
Efter § 24, stk. 2, kan told- og
skatteforvaltningen respektive Skatterådet i øvrigt i
særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis
spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke
kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn
taler afgørende imod en besvarelse.
Forslaget går for det første ud på at
forenkle bestemmelsen i § 23, således at der
indføres et enhedsgebyr på 150 kr. (i 1987-niveau) pr.
anmodning.
For det andet foreslås det, at det bliver muligt at
tilbagebetale gebyret i alle tilfælde af afvisning og
tilbagekaldelse af en anmodning om bindende svar.
Endelig indeholder forslaget en sproglig forenkling af
bestemmelsen om regulering af gebyrets størrelse.
Der henvises nærmere til bemærkningerne under
afsnit 3.2.5.
Til nr. 8
Efter skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1, er
et bindende svar bindende for skattemyndighederne i forhold til
spørgeren eller andre som nævnt i § 21,
stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5
år. Det kan dog i svaret bestemmes, at svaret kun skal
være bindende i en kortere periode.
Forslaget går for det første ud på at
gennemføre en forenkling og tilnærmelsesvis
harmonisering af starttidspunktet for den 5-årige
bindingsperiode for så vidt angår bindende svar om
afgifter og andre spørgsmål.
For det andet foreslås det, at begrænsningen af
bindingsperioden ikke gælder, når der i et bindende
svar om en disposition er taget stilling til den
skattemæssige virkning af efterfølgende
omstændigheder, der er endeligt fastlagt i
dispositionen.
Der henvises til bemærkningerne under afsnit
3.2.6.
Til nr. 9
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og
§ 32, stk. 1, kan henholdsvis en
skatteansættelse og en ansættelse af afgiftstilsvar
eller godtgørelse af afgift ændres efter
udløbet af de almindelige frister for ændringer, hvis
hidtidig praksis bliver underkendt. Hidtidig praksis kan bl.a.
underkendes ved, at skatteministeren træffer en beslutning
efter skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., om, at en
sag, som Landsskatteretten har afgjort, skal genoptages.
Det foreslås, at referencerne til
skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., fjernes. Det
skyldes forslaget under § 1, nr. 19, om at ophæve
§ 49, 2. pkt.
Der henvises til afsnit 3.4.1.
Til nr. 10
Efter skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1,
kan SKAT tillade, at en skattepligtig ændrer et valg, som
denne har gjort i forbindelse med selvangivelsesarbejdet, i det
omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af
indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for
valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede
skattemæssige konsekvenser.
Det foreslås, at der rettes op på de mangler i
bestemmelsen, der er omtalt i afsnit 3.4.3.2.
Til nr. 11, 12 og 15
Efter skatteforvaltningslovens § 42, stk. 4,
gælder udgangspunktet, at klageren ved fremsendelsen af
klagen skal betale en klageafgift. Hvis beløbet ikke
følger med klagen og heller ikke indbetales inden en frist,
som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som
bortfaldet.
Det indbetalte beløb tilbagebetales til klageren, hvis
denne får helt eller delvis medhold i sagen, men
tilbagebetales ikke, hvis f.eks. klagen afvises.
Hvis en klage er udformet eller begrundet på en
sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for
sagens videre behandling, kan Landsskatteretten efter
§ 42, stk. 3, give klageren en frist til at udbedre
manglen. Det samme gælder, hvis den påklagede
afgørelse og en udarbejdet sagsfremstilling ikke
følger med klageskrivelsen. Hvis klageren ikke udbedrer
manglen inden fristens udløb, afvises klagen.
Forslaget går for det første ud på at
omredigere bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 42,
således at bestemmelserne om henholdsvis klageafgift i
§ 42, stk. 4, og om indhentelse af en udtalelse fra
SKAT, i § 42, stk. 5, udskilles til to
selvstændige bestemmelser.
For det andet går forslaget ud på, at
Landsskatteretten i alle sager, som retten afviser, tilbagebetaler
klageafgiften. Det betyder, at der i den ny bestemmelse i
§ 42 A, stk. 3, er skabt hjemmel til, at en klager,
som udbedrer en mangelfuld klage efter den frist, som
Landsskatteretten har sat efter § 42, stk. 3, men
inden udløbet af klagefristen til Landsskatteretten på
3 måneder, ikke skal betale klageafgift for klagen på
ny. Det samme gælder, hvis klageafgiftsbeløbet
først betales efter den frist, som Landsskatteretten har
sat, men inden udløbet af 3-månedersfristen.
For det tredje indeholder bestemmelsen i den nye
§ 42 A, stk. 3, en præcisering i nr. 3 af, at
klageafgiften også tilbagebetales, hvis en
genoptagelsesanmodning imødekommes af SKAT som følge
af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en
landsskatteretsafgørelse, eller ved en praksisændring,
der er offentliggjort af Skatteministeriet.
For det fjerde indeholder den nye bestemmelse i § 42
B, stk. 1, en mulighed for Landsskatteretten til at
vælge mellem at lade SKAT udarbejde en sagsfremstilling og
lade SKAT indhente klagerens bemærkninger hertil, eller selv
at høre klageren over sagsfremstillingen.
Endelig går forslaget i § 1, nr. 15, ud
på at foretage en ændring af paragrafhenvisningen i
§ 46, stk. 3, i konsekvens af forslaget under
§ 1, nr. 11 og 12.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.1.5.
Til nr. 13
Efter § 43 har klageren adgang til at udtale sig ved
en mundtlig forhandling. Efter bestemmelsens stk. 2 kan
Landsskatteretten anmode den myndighed, der har truffet den
påklagede afgørelse, om at være
repræsenteret ved den mundtlige forhandling.
Forslaget går ud på at ændre »mundtlig
forhandling« i bestemmelsen til »møde«.
Hermed gives der skatteyderne et mere retvisende indtryk af
mødets karakter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.1.6.
Til nr. 14
Efter skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3,
kan Landsskatteretten undlade at imødekomme en anmodning om
afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter
forholdene må anses for åbenbart
overflødig.
Forslaget går ud på at gøre det muligt for
Landsskatteretten at afskære retsmøder, som er
overflødige, derved at der ikke længere stilles som
krav, at afholdelse af retsmødet må anses for
»åbenbart« overflødigt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.1.7.
Til nr. 16 - 18
Efter gældende regler indeholder
skatteforvaltningslovens kapitel 16 om klage m.v. til
Landsskatteretten afslutningsvis en bestemmelse, § 47, om
afholdelse af syn og skøn under sager, der er under
behandling ved Landsskatteretten eller ved et skatteankenævn.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, når
Skatterådet har tilladt afholdelse af syn og skøn i en
sag, der forelægges rådet til afgørelse, jf.
skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3.
Det foreslås, at bestemmelsen flyttes til
skatteforvaltningslovens kapitel 17 om domstolsprøvelse, og
at dette kapitel samtidig ændrer overskrift til
»Domstolsprøvelse m.v.«.
Samtidig foreslås ordlyden af skatteforvaltningslovens
§ 47 ændret, således at det direkte
fremgår af bestemmelsen, at den finder anvendelse, når
Skatterådet har tilladt afholdelse af syn og skøn i en
sag, der forelægges for rådet til
afgørelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under
3.1.9.
Til nr. 19
Efter skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., kan
skatteministeren beslutte, at en sag, som Landsskatteretten har
afgjort, skal genoptages, hvis Skatteministeriet ikke kan forventes
at få medhold i sagen, dersom den indbringes for domstolene
af den, der har tabt sagen ved Landsskatteretten.
Det foreslås at afskaffe skatteministerens
ekstraordinære genoptagelsesadgang for landsskatteretssager.
Lovbestemmelsen herom foreslås derfor ophævet.
Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.4.1.
Til nr. 20
Forslaget har sammenhæng med forslaget under
§ 1, nr. 16-18, hvori der foreslås en ny
formulering af skatteforvaltningslovens § 47.
Efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3,
kan Skatterådet, skatteankenævnet eller
Landsskatteretten bestemme, at udgifter, der er eller vil blive
afholdt til syn og skøn i en sag for myndigheden, skal
godtgøres fuldt ud. Bestemmelsen indeholder referencer til
skatteforvaltningslovens § 4, stk. 3, og
§ 47.
Forslaget går for det første ud på, at
bestemmelsen omformuleres, så den alene indeholder en
reference til skatteforvaltningslovens § 47.
Omformuleringen skyldes, at det fremover vil fremgå direkte
af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 47, at den
finder anvendelse, når Skatterådet har tilladt
afholdelse af syn og skøn i en sag, der forelægges for
rådet til afgørelse.
Der henvises til bemærkningerne i afsnit 3.1.9.
Forslaget går for det andet ud på at gøre
det muligt for SKAT som sekretariat for Skatterådet eller
skatteankenævnet at træffe afgørelse om,
hvorvidt der skal ydes fuld omkostningsgodtgørelse i sager
om syn og skøn ved henholdsvis Skatterådet og
skatteankenævnene. Tilsvarende gøres det efter
forslaget muligt, at retspræsidenten, en retsformand eller en
kontorchef i Landsskatteretten kan træffe afgørelse om
et sådant spørgsmål.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
3.1.8.
Til nr. 21
Efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 63
tages bestemmelserne i kapitel 19 op til revision senest i
folketingsåret 2006-07.
Det foreslås, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens
§ 63 ophæves uden at blive erstattet af en ny
revisionsbestemmelse.
Der henvises til bemærkningerne under afsnit
3.4.2.
Til § 2
Til nr. 1 og 3 - 5
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager
selvangivelsespligtige, som for det seneste indkomstår i
overensstemmelse med bestemmelsen i § 4, stk. 5, har
undladt at selvangive, eller som ikke har ændret deres
forskudsopgørelse for det pågældende
indkomstår, en årsopgørelse uden oplysningskort.
Dette gælder dog ikke, såfremt den
selvangivelsespligtige inden 1. februar i året efter
indkomstårets udløb har anmodet told- og
skatteforvaltningen om at modtage et oplysningskort. Andre
selvangivelsespligtige, som ikke modtager en selvangivelse,
modtager en årsopgørelse sammen med et
oplysningskort.
Det foreslås i et nyt stk. 6, at det bliver
præciseret, at uanset stk. 5 så modtager
selvangivelsespligtige, som er samlevende med en
ægtefælle, som modtager en selvangivelse, jf.
kildeskattelovens § 4, ud over et eventuelt
oplysningskort alene oplysninger om indberettede tal til brug for
årsopgørelsen. Årsopgørelsen dannes for
ægtefællerne efter udløbet af fristen, når
begge ægtefæller har selvangivet.
Forslagene under § 2, nr. 3 - 5, indeholder
redaktionelle ændringer som følge af dette
forslag.
Der henvises til bemærkningerne under afsnit
3.4.3.1.
Til nr. 2
Der rettes op på en fejl i formuleringen af
skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 2, idet der
indsættes en henvisning til kildeskattelovens § 2,
stk. 2, i bestemmelsen. Der henvises til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.4.4.
Til nr. 6
Efter skattekontrollovens § 9 A skal indberetning
til SKAT af indberetningspligtige oplysninger normalt foretages af
virksomhederne m.v. senest den 20. januar.
Indberetningerne er undertiden fejlbehæftede, og selv om
SKAT anmoder den indberetningspligtige om at genindberette,
forekommer det, at dette ikke sker.
Det foreslås, at den indberetningspligtige får
pligt til at genindberette data som følge af fejl eller
lignende inden en frist, som SKAT meddeler.
Forslaget kommer til at gælde for følgende
indberetninger/ indberetningspligtige:
- § 7 F.
Kommuner, der på vegne af bidragsberettigede opkræver
underholdsbidrag efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, skal
indberette dette.
- § 7 G.
Kuratorer i konkursboer skal indberette identiteten på
anmeldte fordringshavere, der har fået udloddet dividende
m.v.
- § 7 K.
Kulturinstitutioner, der modtager gaver, der opfylder betingelserne
efter ligningslovens § 8 S for fradragsret for gavegiver,
skal oplyse SKAT om gavens værdi m.v.
- § 8 A.
Beskæftigelsesministeriet skal indberette oplysninger om
modtagne fleksydelsesbidrag efter lov om fleksydelse.
- § 8 B.
Forsikringsselskaber skal indberette oplysninger, bl.a. om
forsikringspræmier og indskud m.v. Pensionskasser,
pensionsfonde og andre, der udbetaler pensioner, er undergivet
samme oplysningspligt. Det samme gælder Arbejdsmarkedets
Tillægspension for så vidt angår supplerende
arbejdsmarkedspensioner.
- § 8 E.
Arbejdsgivere skal indberette oplysninger om pensionsordninger
etableret efter afsnit I i lov om beskatning af pensionsordninger
m.v.
- § 8 F.
Banker og sparekasser m.v., der forvalter visse pensionsordninger,
skal give oplysninger om pensionsordningen.
- § 8 H.
Banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere,
advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, skal give
oplysning om størrelsen af ydede eller godskrevne renter
eller andet afkast.
- § 8 P.
Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån
mod forrentning, skal foretage indberetninger til SKAT herom.
- § 8 Q.
Banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber,
vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som led i deres
erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til
forvaltning, skal indberette til SKAT.
- § 8 T.
Faglige foreninger skal indberette faglig kontingent.
- § 8 U.
Arbejdsløshedskasser, der er godkendt af
beskæftigelsesministeren, skal indberette om indbetalinger
fra medlemmer.
- § 8 V.
Finansstyrelsen skal indberette om indbetalinger af visse
beløb som nævnt i lov om arbejderboliger på
landet og bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om
statshusmandsbrug m.m. og jordrente.
- § 8
Æ. Almenvelgørende foreninger m.v.
- § 9 B.
Indberetning om udbytter fra depotfører (børsnoterede
aktier) eller fra det udloddende selskab (unoterede aktier).
- § 10.
Depotførere skal indberette om deponerede
børsnoterede aktier m.v., foretaget for en person, og
fondshandlere skal indberette om salg af børsnoterede
aktier.
- § 10 A.
Offentlige kasser, realkreditinstitutter,
værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser,
andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som
indløser rentekuponer eller tilskriver renter
vedrørende obligationer, skal indberette om renter og om
beholdninger ultimo året. Endvidere skal der indberettes om
udbytter m.v. og beholdning ultimo året for så vidt
angår investeringsforeningsbeviser.
Endelig skal der efter § 10 B ske indberetning om
overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder gives
oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden
pålydende rente eller med en pålydende rente under
mindsterenten m.v. Endvidere omhandler bestemmelsen indberetning om
overdragelse af investeringsforeningsbeviser.
Forslaget omfatter med andre ord de indberetninger, som efter
skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, skal indberettes
senest den 20. januar eller den følgende mandag, hvis denne
dag er en lørdag eller søndag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
afsnit 3.2.3.
Til nr. 7
Efter gældende regler i skattekontrollovens
§ 9 A, stk. 3, kan SKAT pålægge en
virksomhed, der indberetter efter indberetningsfristen, at
underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om
det indberettede inden for en nærmere angiven frist. I
praksis bliver virksomhederne pålagt at foretage en
sådan underretning.
Det foreslås, at SKAT også kan pålægge
den indberetningspligtige at underrette skatteyderen om
oplysninger, som er indberettet til indkomstregistret.
Tilsvarende gælder, hvis der efter indberetningsfristen
sker genindberetning af oplysninger, som har været
fejlbehæftede eller lignende.
Forslaget kommer til at gælde for
indberetninger/indberetningspligtige, hvor fristen for indberetning
efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, er den 20.
januar eller den følgende mandag, hvis denne dag er en
lørdag eller søndag, jf. listen over disse
indberetninger og indberetningspligtige i de specielle
bemærkninger til § 2, nr. 6.
Forslaget kommer desuden til at gælde for
indberetninger/ indberetningspligtige, som foretager indberetning
til eIndkomst efter følgende bestemmelser i
skattekontrolloven:
- § 7.
Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget
udbetaling af A-indkomst og visse skattefri
godtgørelser.
- § 7 A.
Alle, der i den foregående kalendermåned i deres
virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af
beløb, som ikke er A-indkomst, såsom f.eks. honorarer,
provisioner og andet vederlag for personlig arbejds- eller
tjenesteydelse og visse personalegoder.
- § 7 B.
Bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal
indberette oplysninger om størrelsen af den samlede
uddeling.
- § 7 C.
Alle, der i den forudgående kalendermåned som led i
deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet
en bil til rådighed for privat benyttelse, eller i form af,
at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en
helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er
ydet til en direktør eller anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform,
foretage indberetning herom.
- § 7 D.
Kommunerne skal indberette modtagne tilbagebetalinger af
kontanthjælp og introduktionsydelse.
- § 7 J.
Enhver, der som led i sin virksomhed har ydet vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold, skal indberette adressen
på den ansattes arbejdsplads og den periode, den
pågældende har været ansat, samt om
løntimer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget under
§ 2, nr. 6.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.2.2.
Til nr. 8
Forslaget går ud på at etablere en frivillig
indberetningsordning for indtægter fra sommerhusudlejning.
Efter forslaget kan skatteministeren fastsætte nærmere
regler om indberetningen, herunder vilkårene for, at en
virksomhed kan få adgang til at indberette.
Der henvises til afsnit 3.2.7., hvori det også er
beskrevet, hvorledes bemyndigelsen til skatteministeren
tænkes udnyttet.
Til nr. 9
Efter skattekontrollovens § 14, stk. 1,
straffes med samme straf som i skattekontrollovens § 13
den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med
skatteligningen og skatteberegningen.
Efter § 14, stk. 2, straffes den med
bøde, som - uden at forholdet omfattes af stk. 1 -
undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i
medfør af en række af skattekontrollovens
indberetningsbestemmelser, herunder § 9 A.
Forslaget går ud på at sanktionere en
tilsidesættelse af et pålæg om genindberetning
inden en frist, som SKAT har meddelt, jf. forslaget i
§ 2, nr. 6. Undlader den indberetningspligtige at
følge et sådant pålæg, kan vedkommende
efter forslaget således pålægges straf i form af
bøde, hvis det sker forsætligt eller groft
uagtsomt.
Der henvises til bemærkningerne til afsnit 3.2.3.
Til nr. 10
Efter skattekontrollovens § 18 kan der
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for overtrædelse af § 11 A,
stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1 eller 6,
§ 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf.
§ 13 A, samt for overtrædelse af § 13,
§ 13 B, § 13 C eller § 16 efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Forslaget går ud på at udbygge bestemmelsen
således, at der også kan pålægges disse
juridiske personer strafansvar for at undlade at foretage rettidig
indberetning samt for overtrædelse af § 9 A,
stk. 3.
Om kredsen af indberetningspligtige, der omfattes af
forslaget, henvises til de specielle bemærkninger til
§ 2, nr. 6.
Der henvises i øvrig til bemærkningerne i afsnit
3.2.3.
Til § 3
Til nr. 1
For mindre virksomheder er fristen for indberetning til
eIndkomst den 10. i måneden efter den måned,
indberetningerne vedrører. I januar skal indberetningen dog
senest ske den 17. Mindre virksomheder er virksomheder, hvor det
årlige tilsvar af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag
er maksimalt 250.000 kr., og det årlige tilsvar af indeholdt
A-skat er maksimalt 1 mio. kr.
Forslaget præciserer, at i de tilfælde, hvor den
10. i måneden henholdsvis den 17. januar falder på en
lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen for
indberetning for mindre virksomheder til den efterfølgende
hverdag.
Der henvises til afsnit 3.4.5.
Til nr. 2
Efter § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister
skal indberetning af oplysninger efter § 3 foretages
senest den 10. i måneden efter udløbet af den
måned, oplysningerne vedrører. I januar måned
skal indberetning dog ske senest den 17. januar. For
indberetningspligtige, som er omfattet af opkrævningslovens
§ 2, stk. 6, skal indberetning dog foretages senest
den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne
vedrører.
Efter § 4 stk. 2, kan skatteministeren
fastsætter regler for fristen for indberetning for de
indeholdelsespligtige, som er nævnt i kildeskattelovens
§ 56 og arbejdsmarkedsfondslovens § 13,
stk. 9, for hvem der er fastsat regler om fremrykket afregning
af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven og indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag.
Forslaget går ud på at indsætte et nyt
stk. 3, som går ud på, at har den
indberetningspligtige forsøgt indberetning, og har SKAT
meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes
genindberettet som følge af fejl eller lignende, skal den
indberetningspligtige foretage genindberetning inden en frist, som
SKAT meddeler.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i
§ 2, nr. 6, 9 og 10, og med forslaget i § 3,
nr. 3. Der henvises endvidere til bemærkningerne i afsnit
3.2.3.
Til nr. 3
Efter § 11 i lov om et indkomstregister skal
indberetningspligtige, der, uden at forholdet omfattes af
straffebestemmelser i anden lovgivning, forsætligt eller af
grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der
påhviler den pågældende i medfør af
§ 3 eller § 4, stk. 1 eller 2, straffes
med bøde.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan der pålægges
juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Forslaget går ud på at indsætte et nyt
stk. 2 i § 11, hvorefter den, som forsætligt
eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning inden den
frist, som SKAT meddeler efter § 4, stk. 3, straffes
med bøde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i
§ 2, nr. 6 og 9, og med forslaget i § 3, nr. 2.
Der henvises endvidere til bemærkningerne i afsnit
3.2.3.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås, at arbejdsgivere får mulighed for
frivilligt at betale et beløb til dækning af skat og
arbejdsmarkedsbidrag af skattepligtige rejse- og
befordringsgodtgørelser, der er udbetalt efter reglerne for
skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, uden at
betingelserne for skattefrihed er opfyldt.
Det foreslås således, at arbejdsgiveren kan anmode
SKAT om tilladelse til at betale 63 pct. af de
pågældende godtgørelser til SKAT.
Tilladelse vil blive givet, hvis følgende betingelser
er opfyldt:
- Der har ikke
været tale om misbrug af reglerne om skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser.
- Anmodningen er
indgivet, og sagen er fuldt ud oplyst så tidligt, at SKAT vil
kunne nå at træffe afgørelse med en
betalingsfrist, der giver SKAT mulighed for at udsende
agterskrivelser til de ansatte inden udløbet af fristen for
genoptagelse af de ansattes skatteansættelser og
arbejdsmarkedsbidragsopgørelser, hvis arbejdsgiveren ikke
betaler.
- Der er på
tidspunktet for indgivelsen af anmodningen ikke udsendt
agterskrivelser/årsopgørelser til en større del
af de berørte ansatte i den pågældende
virksomhed. Hvis dette er tilfælde kan der dog gives
tilladelse for så vidt angår de ansatte, der ikke er
udsendt årsopgørelser/agterskrivelser til.
Anmodningen skal efter forslaget være begrundet og
indeholde en opgørelse af godtgørelserne samt
oplysning om identiteten af modtagerne og om størrelsen af
de godtgørelser omfattet af anmodningen, de enkelte
modtagere har modtaget. SKAT vil i nogle situationer allerede
være i besiddelse af oplysningerne eller nogle af disse.
Arbejdsgiveren kan da nøjes med at henvise til disse
oplysninger og afgive eventuelle supplerende oplysninger.
Desuden foreslås det, at SKAT efter anmodning fra
arbejdsgiveren skal træffe afgørelse om, hvorvidt
udbetalte godtgørelser, som arbejdsgiveren efter ordningen
kan betale de ansattes skat og arbejdsmarkedsbidrag af, er
skattepligtige.
Hvis arbejdsgiveren har fået tilladelse til at betale
beløbet svarende til 63 pct. af godtgørelserne,
foreslås det, at betaling skal ske inden for fristerne for
indbetaling af indeholdt A-skat for måneden efter, at
tilladelsen er givet.
Hvis betaling ikke sker rettidigt, eller arbejdsgiveren alene
betaler en del af beløbet, foreslås det, at
tilladelsen bortfalder. Dette betyder, at skat og
arbejdsmarkedsbidrag af de pågældende ydelser
opgøres og opkræves efter de almindelige regler.
Tilsvarende vil skatten og arbejdsmarkedsbidraget af de
pågældende godtgørelser skulle opgøres og
opkræves efter de almindelige regler, hvis arbejdsgiveren
ikke anmoder om eller ikke får tilladelse til den
særlige betaling.
Får arbejdsgiveren tilladelse til betaling efter de
foreslåede regler, og betaler vedkommende det fulde
beløb rettidigt, vil de godtgørelser, der er
dækket af betalingen, være skattefri og
arbejdsmarkedsbidragsfri for modtageren. Der henvises i denne
forbindelse til dette forslags § 5, nr. 1, og
§ 8, nr. 1, som omhandler denne skatte- og
arbejdsmarkedsbidragsfrihed.
Den særlige ordning bevirker dog ikke, at arbejdsgiveren
på udbetalingstidspunktet i forventning om at kunne bruge
ordningen kan undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
På udbetalingstidspunktet er godtgørelserne skatte- og
bidragspligtige, og de indgår i A-indkomsten og
bidragsgrundlaget.
Er forholdene omkring den manglende indeholdelse endvidere af
en sådan karakter, at den indeholdelsespligtige har handlet
forsætligt eller groft uagtsomt, hindrer bestemmelsen heller
ikke strafansvar efter kildeskattelovens § 74 eller
arbejdsmarkedsbidragslovens § 18.
Det foreslås endvidere, at SKAT - uanset
tavshedspligtsreglerne i skatteforvaltningslovens § 17 -
skal have mulighed for at orientere arbejdsgiveren om
godtgørelser, der er udbetalt som skattefri, men som SKAT
anser for skattepligtige, herunder om modtagerne af sådanne
godtgørelser. Arbejdsgiveren sikres dermed mulighed for at
tage stilling til, om vedkommende ønsker at anmode om at
betale den eller de ansattes skat og arbejdsmarkedsbidrag af de
pågældende godtgørelser. Endvidere forslås
det, at SKAT skal kunne oplyse arbejdsgiveren, om at der er udsendt
agterskrivelser eller årsopgørelser til modtagerne,
hvori godtgørelserne er medregnet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det foreslås at ophæve kravet i kildeskattelovens
§ 84, stk. 1, om, at indeholdelsespligtige skal
holde modtagere af A-indkomst underrettet om indeholdelserne.
Kravet bliver overflødigt i forbindelse med, at oplysninger
om indeholdt A-skat vil fremgå af A-indkomstmodtagerens
skattemappe.
Skattemappen opdateres månedligt med oplysning fra
indkomstregistret om indeholdt A-skat m.m., når
indberetningerne kommer ind fra arbejdsgiver m.fl. Den sidste
rettidige indberetningsdato til indkomstregistret er den 10. i
måneden efter optjeningsperioden. Fra dette tidspunkt kan
modtageren af A-indkomst se, hvad den indeholdelsespligtige har
indberettet for den forløbne måned.
For skatteydere, som er ugelønnede eller 14-dage
lønnede, betyder den nye ordning, at de vil få
oplysningen om indeholdte beløb månedligt i stedet for
ugentligt henholdsvis hver 14. dag. Det skyldes, at oplysningerne i
skattemappen kommer fra indberetningerne til indkomstregistret,
hvortil der indberettes månedligt.
Efter kildeskattelovens § 84, stk. 2, har SKAT
hjemmel til at pålægge tvangsbøder, hvis en
indeholdelsespligtig vægrer sig ved at give underretning til
modtageren af A-indkomst om den indeholdte A-skat. Med
ophævelsen af kravet om underretning bliver bestemmelsen
overflødig. Det foreslås derfor at ophæve
bestemmelsen i kildeskattelovens § 84, stk. 2.
Efter lov om et indkomstregister § 5 har SKAT
hjemmel til at pålægge tvangsbøde, hvis en
indberetningspligtig vægrer sig ved at opfylde sin pligt til
at indberette til registret. Herved kan det sikres, at der
indberettes til registret. Hvis en skatteyder ved gennemsyn af sin
skattemappe eller efter at have modtaget en udskrift fra
skattemappen opdager, at der ikke er indberettet om en
indeholdelse, kan vedkommende rette henvendelse til SKAT, som
så kan tage sagen op.
Kildeskattelovens § 84, stk. 3, indeholder en
bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte regler
om, hvor lang tid de indeholdelsespligtige skal opbevare de bilag
etc., der ligger til grund for underretningen. Med ophævelsen
af underretningspligten bliver bestemmelsen overflødig. Det
foreslås derfor at ophæve bestemmelsen i
kildeskattelovens § 84, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1.
Til § 5
Til nr. 1
Det foreslås, at rejse- og
befordringsgodtgørelser, som arbejdsgiveren har betalt et
beløb til dækning af skatten og arbejdsmarkedsbidraget
af efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 69 A (se herom i bemærkningerne til dette
lovforslags § 4, nr. 1), ikke indgår i
bidragsgrundlaget hos modtageren. Det foreslås samtidig, at
det beløb, arbejdsgiveren betaler til dækning af
skatten og bidraget, ikke indgår i bidragsgrundlaget.
Bestemmelsen omhandler rejse- og
befordringsgodtgørelser, som er skattepligtige og
bidragspligtige, men hvor arbejdsgiveren har undladt at foretage
indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis arbejdsgiveren
efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 69 A har fået tilladelse til at betale et
beløb til dækning af skatten og arbejdsmarkedsbidraget
af disse godtgørelser og betaler beløbet rettidigt,
bortfalder arbejdsmarkedsbidragspligten for modtageren, for
så vidt angår de pågældende
godtgørelser fra og med det tidspunkt, hvor betalingen
sker.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. i de
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
§ 4, nr. 1.
Til nr. 2
I arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 1 og
6, findes bestemmelser svarende til underretningsforpligtelsen i
kildeskattelovens § 84. Efter arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 11, stk. 1, 3. pkt., og § 11,
stk. 6, 2. pkt., skal den udbetalende virksomhed eller
lignende give den bidragspligtige oplysning om bidragets
størrelse.
Efter lov om et indkomstregister skal oplysning om bidrag
efter arbejdsmarkedsbidragsloven indberettes månedligt.
Indberetningerne til indkomstregistret vil blive gemt i de enkelte
bidragspligtiges skattemapper. Her kan den bidragspligtige se, hvad
der er indberettet om den pågældende.
Hermed er det ikke længere nødvendigt for den
udbetalende virksomhed at oplyse den bidragspligtige om, hvad der
er indeholdt i arbejdsmarkedsbidrag. Oplysningerne er nemlig til
rådighed for den bidragspligtige i dennes skattemappe.
Det foreslås derfor at ophæve bestemmelsen om den
udbetalende virksomheds underretningspligt i
arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 1, 3. pkt.,
og §11, stk. 6, 2. pkt.
Efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 17 f administreres bidrag til særlig
pensionsopsparing (SP-bidraget) efter reglerne i
arbejdsmarkedsbidragsloven. For SP-bidrag gælder derfor, at
den udbetalende virksomhed også skal oplyse
beløbsmodtageren om indeholdt SP-bidrag. Betaling af
SP-bidrag er midlertidigt sat i bero frem til 2009. En
ophævelse af bestemmelsen om den udbetalende virksomheds
oplysningspligt i arbejdsmarkedsbidragsloven får derfor
betydning for pligten til at oplyse om bidrag til særlig
pensionsopsparing efter 2009.
Efter lov om et indkomstregister skal oplysning om indeholdt
særlig pensionsopsparing indberettes til indkomstregisteret.
Indberetninger til indkomstregistret vil blive gemt, og
oplysningerne vil blive vist i de enkelte bidragspligtiges
skattemapper. Her kan den bidragspligtige se, hvad der er
indberettet om den pågældende. Fra 2009, hvor
SP-bidraget igen skal betales, vil det derfor heller ikke
være nødvendigt for den udbetalende virksomhed at
oplyse den bidragspligtige om, hvad der er indeholdt i SP-bidrag.
Det står nemlig i vedkommendes skattemappe.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.1.
Til nr. 3.
Det foreslås, at SKAT skal kunne fritage for
indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, når det er
åbenbart, at den skattepligtige ikke skal betale
arbejdsmarkedsbidrag eller på grund af nedslagsreglerne skal
betale mindre i arbejdsmarkedsbidrag.
Det foreslås, at beslutningen om helt eller delvist at
fritage for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag kan
begrænses til en bestemt type indkomst eller bidragsgrundlag,
som opgøres for en bestemt periode, eller bidragsgrundlag op
til et bestemt beløb.
For en dansk arbejdsgiver med ansatte, som arbejder i
udlandet, kan bestemmelsen om at fritage for at indeholde
arbejdsmarkedsbidrag i lønnen blive aktuel, hvis
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, hvori den ansatte
arbejder, tillægger arbejdslandet retten til at beskatte
lønnen. Skal den ansatte udelukkende arbejde i udlandet hele
året, kan det i en sådan situation være aktuelt
helt at fritage arbejdsgiveren for at indeholde
arbejdsmarkedsbidrag. Det skyldes, at den ansatte ikke skal betale
arbejdsmarkedsbidrag til Danmark. Efter at arbejdsmarkedsbidraget
er overgået fra at være et socialt bidrag til at blive
en skat, er det nemlig ikke nok, at den ansatte er socialt sikret i
Danmark. Danmark skal også have retten til at beskatte
indkomsten. Er beskatningsretten tillagt udlandet i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, så kan Danmark ikke
kræve arbejdsmarkedsbidrag af lønnen, fordi
arbejdsmarkedsbidraget nu er en skat.
Skal den ansatte kun arbejde i udlandet i en bestemt periode,
kan fritagelsen afgrænses til kun at gælde for denne
periode. Tilsvarende kan fritagelsen udstedes som en delvis
fritagelse for at indeholde i den pågældende periode.
SKAT kan eksempelvis bestemme, at der skal indeholdes
arbejdsmarkedsbidrag med en lavere sats i den
pågældende periode, hvis lempelsesreglerne bevirker, at
arbejdsmarkedsbidraget skal reduceres.
Er der tale om, at den ansatte både skal arbejde i
udlandet og i Danmark, kan fritagelsen afgrænses til kun at
gælde den indkomst, som tjenes i udlandet.
Mange udenlandske studerende, som læser i Danmark, er
omfattet af en regel om, at de skattefrit kan tjene, hvad der er
nødvendigt for deres underhold. For indkomståret 2008
er beløbet fastsat til 69.000 kr. Reglen findes i visse
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Beløbet er fastsat
på årsbasis og nedsættes i forholdet mellem
studieopholdets længde i Danmark og hele kalenderåret.
I disse situationer vil arbejdsmarkedsbidraget også
være omfattet af fritagelsen, efter at arbejdsmarkedsbidraget
er blevet en skat. For disse gæstestuderende vil SKAT kunne
fritage for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag af indkomst op til
beløbet på 69.000 kr.
Når der er truffet beslutning om at yde hel eller delvis
fritagelse for indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, udsteder SKAT
en erklæring om fritagelse, som kan vises til
arbejdsgiveren.
Til § 6
Til nr. 1
Efter opkrævningslovens § 2, stk. 6, er
udgangspunktet, at indeholdelsespligtige skal afregne den 10. i
måneden efter afregningsperioden. For store virksomheder
gælder, at de skal afregne allerede den sidste bankdag i
måneden. Store virksomheder er defineret som virksomheder,
hvor tilsvaret af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag årligt
overstiger henholdsvis 1 mio. kr. og 250.000 kr. Virksomheder, som
har valgt at opdele deres virksomhed i flere virksomheder, skal
også afregne allerede den sidste bankdag i måneden. Det
gælder, selv om summen af tilsvaret i virksomhederne ikke
overstiger beløbsgrænserne.
Forslaget går ud på at justere bestemmelsen i
opkrævningslovens § 2, stk. 6, således
at indeholdelsespligtige med flere virksomheder, hvor det samlede
tilsvar ikke overstiger henholdsvis 1 mio. kr. og 250.000 kr., kan
vente med at afregne til den 10. i måneden efter
afregningsperioden. Herved kommer det ikke virksomheden til skade,
at aktiviteten drives i flere separate virksomheder.
Der henvises til bemærkningerne under afsnit
3.3.2.
Til § 7
Til nr. 1 - 6
Selskaber og koncerner, der deltager i en skattefri fusion, en
skattefri spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver,
skal indsende de dokumenter, der efter selskabslovgivningen skal
udarbejdes i forbindelse med den pågældende
omstrukturering, til både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
SKAT.
For at lette de administrative byrder for sådanne
selskaber og koncerner foreslås det at ophæve kravet
om, at de selskabsretlige dokumenter skal indsendes til SKAT. Hvis
SKAT i et konkret tilfælde efterfølgende vil
kontrollere, om en fusion, en spaltning eller en tilførsel
af aktiver opfylder betingelserne for skattefrihed efter
fusionsskatteloven, må SKAT rekvirere de selskabsretlige
dokumenter hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit
3.3.3.
Til § 8
Til nr. 1
Det foreslås, at rejse- og
befordringsgodtgørelser, som arbejdsgiveren har betalt et
beløb til dækning af skatten og arbejdsmarkedsbidraget
af efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 69 A (se herom i bemærkningerne til dette
lovforslags § 4, nr. 1), ikke indgår i den
skattepligtige indkomst hos modtageren. Det foreslås
samtidig, at det beløb, arbejdsgiveren betaler til
dækning af skatten og bidraget, ikke indgår i den
skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen omhandler rejse- og
befordringsgodtgørelser, som er skattepligtige og
bidragspligtige, men hvor arbejdsgiveren har undladt at foretage
indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis arbejdsgiveren
efter den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 69 A har fået tilladelse til at betale et
beløb til dækning af skatten og arbejdsmarkedsbidraget
af disse godtgørelser og betaler beløbet rettidigt,
bortfalder skattepligten for modtageren for så vidt
angår de pågældende godtgørelser fra og
med det tidspunkt, hvor betalingen sker.
Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren ikke har
fradragsret for betalingen til dækning af den ansattes skat
og arbejdsmarkedsbidrag .
Endelig foreslås det, at hvis arbejdsgiveren efter
tilladelse betaler den ansattes skat og arbejdsmarkedsbidrag af
godtgørelserne, kan modtageren af godtgørelserne ikke
foretage fradrag for befordring, der har dannet grundlag for de
pågældende befordringsgodtgørelser, eller for
rejseudgifter, der er godtgjort med de pågældende
godtgørelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1. i de
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
§ 4, nr. 1.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1,
at § 1, nr. 9, 10 og 19, § 2, nr. 1 - 5,
§ 5, nr. 3, samt § 10 træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
For så vidt angår bestemmelserne i § 1,
nr. 9 og 19, om ophævelsen af adgangen til
ekstraordinært at genoptage en kendelse fra
Landsskatteretten, vil ophævelse af denne adgang have
virkning for afgørelser fra Landsskatteretten, som
træffes dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende
eller senere. Baggrunden herfor er, at det anses for vigtigt, at
der tilvejebringes ensartethed og tydelighed i klagesystemet
på det tidligst mulige tidspunkt.
Angående § 1, nr. 10, som indeholder en
justering af skatteforvaltningslovens § 30, samt
§ 2 nr. 1, om en servicemeddelelse vedrørende
tallene på årsopgørelsen til visse
ægtefæller samt konsekvensændringerne i
§ 2, nr. 3 - 5, vil disse bestemmelser have virkning fra
og med indkomståret 2007. Det samme gælder
præciseringen i § 2, nr. 2, af skattekontrollovens
§ 2, stk. 1, nr. 2.
I forhold til § 5, nr. 3, om justering af
opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag, vil SKAT dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende kunne begynde at udstede
erklæringer om trækfritagelse for arbejdsmarkedsbidrag.
Tilsvarende vil SKAT dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende kunne begynde at tilbagebetale for meget betalt
arbejdsmarkedsbidrag efter overgangsreglen i § 10.
Det foreslås i stk. 2,
at en række bestemmelser i §§ 1, 3 og 7
træder i kraft den 1. juli 2008.
Det drejer sig om følgende bestemmelser, som har
virkning fra og med den 1. juli 2008:
- § 1,
nr. 1, og 16-18, om omformulering af reglerne om syn og
skøn,
- § 1,
nr. 3, om, at Landsskatteretten bliver kompetent til at
realitetsbehandle samtlige skatteankenævnenes
afgørelser, bortset fra afgørelser om
forskudsregistrering,
- § 1,
nr. 4, om motorankenævnenes afgørelser,
- § 1,
nr. 6, om afskaffelse af indsendelsesfristen for anmodninger om
bindende svar,
- § 1,
nr. 7, om indførelsen af et enhedsgebyr om bindende svar
samt tilbagebetaling af gebyr ved afvisning og tilbagekaldelse,
- § 1,
nr. 8 om forenkling af bestemmelserne om et bindende svars bindende
virkning i 5 år samt afskaffelse af begrænsningen af
den bindende virkning på 5 år for visse bindende
svar,
- § 1,
nr. 11, 12 og 15, om tilbagebetaling af klageafgift i alle sager,
som Landsskatteretten afviser, herunder afskaffelse af dobbelt
klageafgift ved klagers udbedring af en klage inden klagefristens
udløb. Tilsvarende gælder Landsskatterettens mulighed
for at lade SKAT eller retten selv foretage høring over en
sagsfremstilling, som retten anmoder SKAT om at udarbejde efter den
nye bestemmelse i § 42 B,
- § 1,
nr. 13, om at »mundtlig forhandling« ved
Landsskatteretten erstattes af udtrykket
»møde«,
- § 1 nr.
21, om ophævelsen af revisionsbestemmelsen om
omkostningsgodtgørelse samt
- § 3,
nr. 1, om mindre virksomheders indberetningsfrist.
For så vidt angår forslagets § 1, nr. 2,
om remonstration ved klage over årsopgørelsen
får forslaget virkning for årsopgørelser, som
påklages den 1. juli 2008 eller senere. Forslaget
forudsætter udstedelsen af en bekendtgørelse, hvori de
nærmere regler om remonstrationsordningen er fastsat.
Endvidere vil forslaget i § 1, nr. 5, om indhentelse
af digitale sagsoplysninger hos SKAT have virkning fra den 1. juli
2008. Da forslaget på dette punkt forudsætter
fastsættelse af sikkerhedsforskrifter i henhold til
persondatalovgivningen, vil pilotprojektet for
skatteankenævnene først kunne iværksættes
efter dette tidspunkt, jf. bemærkningerne herom under afsnit
3.1.4.
Forslagene under § 1, nr. 14 og 20, om henholdsvis
afskæring af overflødige retsmøder og mulighed
for, at SKAT som sekretariat for Skatterådet og
skatteankenævnene kan afgøre, at udgifter i sager om
syn og skøn skal godtgøres fuldt ud, samt at
tilsvarende mulighed gives retspræsidenten, en retsformand
eller kontorchef i Landsskatteretten i sager om syn og skøn,
har virkning for klager, som indgives den 1. juli 2008 eller
senere.
Forslaget i § 7 om ophævelsen af kravet om
indsendelse til told- og skatteforvaltningen af selskabsretlige
dokumenter tillægges virkning for fusion, spaltning eller
tilførsel af aktiver med fusionsdato, spaltningsdato eller
tilførselsdato den 1. juli 2008 eller senere.
Det foreslås i stk. 3,
at bestemmelserne i § 2, nr. 6, 7, 9 og 10, samt
§ 3, nr. 2 og 3, om genindberetning af oplysninger fra
den indberetningspligtige, underretning af skatteyderen om
indberettede oplysninger, som afgives for sent, samt sanktionering
af manglende genindberetning, træder i kraft den 1. januar
2009. De pågældende indberetninger vil angå
oplysninger vedrørende indkomståret 2008 og senere
indkomstår.
Ophævelsen af kravet om underretning af
indkomstmodtageren om indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og
SP-bidrag, jf. § 4, nr. 2, og § 5, nr. 2,
foreslås også at træde i kraft med virkning fra
1. januar 2009. Herved bliver der god tid til at informere om, at
oplysningerne fremover kan ses i skattemappen eller indhentes
på papir fra SKAT eller det lokale borgerservicecenter.
Desuden foreslås forslaget i § 6 om afregning
af A-skat m.v. for indeholdelsespligtige med flere virksomheder at
træde i kraft den 1. januar 2009. Hermed vil ændringen
træde i kraft samtidig med den tilsvarende ordning på
momsområdet, som er foreslået i forslag til lov om
ændring af momsloven og forskellige andre love (Flymoms, salg
til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser
til energibeskatningsdirektivet m.v.) (L 32, Folketinget 2007-08,
2. samling), og den årlige maskinelle omregistrering kan
således falde på samme tidspunkt i relation til de to
regelsæt, dvs. i november 2008.
Endelig foreslås det i stk. 4, at skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
følgende forslag:
Forslaget under § 2, nr. 8, om etablering af en
frivillige indberetningsordning for indtægter ved
sommerhusudlejning. Det skønnes, at en frivillig
indberetningsordning kan etableres for indkomståret 2009. Den
nærmere etablering af ordningen beror i øvrigt
på skatteministerens fastsættelse af
indberetningsregler m.v.
Forslagene under § 4,
nr. 1, § 5, nr. 1, og § 8 om indførelse
af frivillige arbejdsgiverbetalinger af skat og
arbejdsmarkedsbidrag af rejse- og befordringsudgifter. Det
skønnes, at ordningen vil kunne etableres senest fra 1.
januar 2009.
Til § 10
Som det fremgår at lovforslagets § 9,
stk. 1, så foreslås det, at bestemmelsen i
§ 5, nr. 3, skal træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Herefter kan SKAT begynde at
udstede erklæringer om trækfritagelse for
arbejdsmarkedsbidrag.
Der er foreslået en overgangsregel for justeringen af
opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag. Baggrunden herfor er,
at lovforslaget først forventes vedtaget engang i
foråret 2008. Det betyder, at nogle skatteydere med
udenlandsk optjent personlig indkomst har fået indeholdt
arbejdsmarkedsbidrag, som senere må forventes at skulle
tilbagebetales. Disse skatteydere kan få tilbagebetalt
allerede betalt arbejdsmarkedsbidrag efter den foreslåede
overgangsregel.
Også skatteydere, der har betalt arbejdsmarkedsbidrag
via indbetalingskort, kan have betalt for meget i
arbejdsmarkedsbidrag i starten af 2008. Det skyldes, at det
først i foråret 2008 har været muligt at
få forskudssystemet rettet til som følge af lov nr.
1235 af 24. oktober 2007 om lavere skat på arbejde. Dermed er
der udsendt opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag via
indbetalingskort, hvor lempelsen kan være
utilstrækkelig. Disse skatteydere kan også få for
meget betalt arbejdsmarkedsbidrag tilbage.
Overgangsreglen gælder kun for indkomståret 2008
og er begrundet i, at lovgivningen henholdsvis
systemudviklingen ikke har været helt
på plads fra starten af januar 2008.
Efter overgangsreglen får SKAT adgang til at
tilbagebetale allerede indeholdte arbejdsmarkedsbidrag og
arbejdsmarkedsbidrag indbetalt via indbetalingskort, når det
er klart, at der har været betalt for meget på grund af
den manglende hjemmel til at fritage for at indeholde henholdsvis
for store beløb på indbetalingskortene for januar til
marts. Det bemærkes, at forskudssystemet for skatteydere, som
betaler arbejdsmarkedsbidrag, forventes at være tilrettet i
marts 2008. Herefter vil der blive udsendt ny
forskudsopgørelse og eventuelle nye indbetalingskort for
resten af året.
Overgangsreglen kan blandt andet bruges til at sikre, at
bidragspligtige, som dør i løbet af
indkomståret, på trods af endelighedsbestemmelsen i
§ 13, stk. 8, i lov om arbejdsmarkedsbidrag kan
opnå samme lempelse eller fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag
ved arbejde i udlandet som levende.
Overgangsreglen vil blive administreret sådan, at SKAT
vil udsøge skatteydere, der er registreret i
forskudssystemet med udenlandsk personlig indkomst. På
baggrund af udsøgningen vil SKAT sende en ny
forskudsopgørelse til disse skatteydere og orientere om
muligheden for at få tilbagebetalt for meget indeholdt
henholdsvis opkrævet arbejdsmarkedsbidrag inden
udløbet af 2008.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 405 af 5. maj 2006,
§ 1 i lov nr. 1581 af 20. december 2006, § 1 i
lov nr. 345 af 18. april 2007 og senest ved § 37 i lov
nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 4. | | 1.§ 4, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 1 -
2…. | | |
Stk. 3.
Skatterådet kan i en sag, der forelægges for
rådet til afgørelse, tillade, at der afholdes syn og
skøn efter regler, der svarer til § 47 om syn og
skøn i landsskatteretssager. | | »Stk. 3. Skatterådet kan i
en sag, der forelægges for rådet til afgørelse,
tillade, at der afholdes syn og skøn efter reglerne i
§ 47.« |
Stk. 4.
... | | |
| | |
§ 5.
Skatteankenævnene afgør klager over told- og
skatteforvaltningens afgørelser vedrørende fysiske
personer og dødsboer om: | | |
1)….9) | | |
Stk. 2.
Afgørelser, som kan påklages til
skatteankenævnet efter stk. 1, nr. 2-9, kan efter
klagerens valg i stedet påklages til Landsskatteretten efter
§ 11, stk. 1, nr. 1. | | |
Stk. 3.
Afgørelser, som er påklaget til skatteankenævnet
efter stk. 1, nr. 2-9, kan efter klagerens valg påklages
til Landsskatteretten efter § 11, stk. 1, nr. 1,
hvis nævnet ikke har truffet afgørelse i sagen senest
3 måneder efter, at klagen er modtaget. | | |
| | |
| | 2. I § 5 indsættes som stk. 4 og 5: |
| | »Stk. 4. En klage over en
årsopgørelse indgives til told- og
skatteforvaltningen. Dette gælder dog ikke, hvis klageren
tidligere har modtaget særskilt underretning om
ansættelsen, og klagen omfatter forhold heri. Kan told- og
skatteforvaltningen ikke give fuldt medhold i klagen, og fastholdes
klagen, videresender forvaltningen klagen til
skatteankenævnet eller Landsskatteretten, jf. stk. 2,
sammen med en udtalelse om sagen. § 36, stk. 2, 2.-
4. pkt., og § 42, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse på klager, der indgives efter 1. pkt., og
klageinstansen træffer afgørelse i forhold til disse
bestemmelser. |
| | Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
klageadgangen efter stk. 4.« |
| | |
§ 11.
Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af
skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager
over: | | |
1) Told- og skatteforvaltningens
afgørelser, bortset fra afgørelser om
forskudsregistrering som nævnt i § 5, stk. 1,
nr. 1. | | |
2) Skatterådets
afgørelser. | | |
3) Skatteankenævnenes
afgørelser efter § 5, stk. 1, nr. 2-9. | | 3.§ 11, stk. 1, nr. 3, affattes
således: »3) Skatteankenævnenes
afgørelser, bortset fra afgørelser om
forskudsregistrering som nævnt i § 5, stk. 1,
nr. 1.« |
4) Vurderingsankenævnenes
afgørelser. | | |
5) Motorankenævnenes
afgørelser efter lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. | | 4.§ 11, stk. 1, nr. 5, affattes
således: »5) Motorankenævnenes
afgørelser.« |
| | |
| | 5. Efter
§ 15 indsættes: |
| | »Digital indhentelse af
sagsoplysninger |
| | |
| | § 15
A. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter et
ankenævn og Landsskatteretten kan få elektronisk adgang
til oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er
registreret hos told- og skatteforvaltningen, hvis oplysningerne er
nødvendige for behandlingen af en klage.« |
| | |
| | 6.§ 22 affattes således:. |
§ 22.
En anmodning om et bindende svar, der har betydning for en
ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for et
indkomstår, skal indgives senest 1 måned efter
udløbet af det pågældende indkomstår. Er
spørgerens regnskabsår ikke sammenfaldende med
kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af
regnskabsåret. Anmodninger, der vedrører
dødsboer, skal indgives senest 1 måned efter
skæringsdatoen. | | »§ 22. I følgende
tilfælde gives bindende svar om ansættelse af indkomst-
eller ejendomsværdiskat kun i det omfang, flere anmoder om
svaret: |
Stk. 2. I
følgende tilfælde gives bindende svar om
ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kun, i
det omfang flere anmoder om svaret, og fristen regnes i disse
tilfælde fra udløbet af det tidligste
indkomstår: | | |
1) Ved anmodning om et bindende svar om
opgørelsen af en afståelsessum eller fordelingen heraf
efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5,
skal hver af parterne i købsaftalen anmode om svaret. | | 1) Ved anmodning om et bindende svar om
opgørelsen af en afståelsessum eller fordelingen heraf
efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5,
skal hver af parterne i købsaftalen anmode om svaret. |
2) Ved anmodning om et bindende svar om
ansættelsen af afgift af en gave skal såvel gavegiver
som gavemodtager anmode om svaret. | | 2) Ved anmodning om et bindende svar om
ansættelsen af afgift af en gave skal såvel gavegiver
som gavemodtager anmode om svaret. |
3) Ved anmodning om et bindende svar om
ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat af en
kontrolleret transaktion som beskrevet i ligningslovens
§ 2 eller om en transaktion mellem en hovedaktionær
og det af denne beherskede selskab skal hver af parterne i
transaktionen anmode om svaret. Ved afgørelsen af, om der er
tale om en hovedaktionær, finder definitionen i
aktieavancebeskatningslovens § 4, anvendelse. | | 3) Ved anmodning om et bindende svar om
ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat af en
kontrolleret transaktion som beskrevet i ligningslovens
§ 2 eller om en transaktion mellem en hovedaktionær
og det af denne beherskede selskab skal hver af parterne i
transaktionen anmode om svaret. Ved afgørelsen af, om der er
tale om en hovedaktionær, finder definitionen i
aktieavancebeskatningslovens § 4 anvendelse.« |
Stk. 3.
Der kan anmodes om bindende svar om afgifter, bortset fra
gaveafgift og afgift efter pensionsbeskatningsloven, for en periode
på op til 12 måneder forud for starten af den
afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen modtager
anmodningen. Det bindende svar kan ikke strække sig
længere ud i fremtiden end 5 år fra starten af den
afgiftsperiode, hvor told- og skatteforvaltningen modtager
anmodningen. Gennemføres en påtænkt disposition,
inden svaret gives, kan spørgeren få tilladelse til,
at svarets bindende virkning indtræder ved starten af den
afgiftsperiode, hvor dispositionen er foretaget. | | |
| | |
| | 7.§ 23 affattes således: |
§ 23.
Samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende svar skal
der betales et gebyr. | | Ȥ 23. Samtidig med indgivelse
af en anmodning om et bindende svar skal der betales et gebyr |
Stk. 2.
Angår spørgsmålet de skattemæssige
virkninger for spørgeren, jf. § 21, stk. 1,
er gebyret på 150 kr. pr. disposition, der ønskes
vurderet i svaret. Angår spørgsmålet de
skattemæssige virkninger for andre end spørgeren af en
påtænkt disposition, jf. § 21, stk. 2,
er gebyret på 5.500 kr. pr. disposition. | | |
Stk. 3.
Gebyrernes størrelse, der er angivet i 1987-niveau,
reguleres efter § 20 i personskatteloven. | | |
Stk. 4.
Gebyret betales tilbage, hvis anmodningen afvises efter
§ 24, stk. 1 eller 2. | | |
| | |
| | 8.§ 25, stk. 1, affattes
således: |
§ 25.
Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til
spørgeren eller andre som nævnt i § 21,
stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5
år. Det kan dog i svaret bestemmes, at svaret kun skal
være bindende i en kortere periode. Stk. 2 -
4. …………. | | »§ 25. Et bindende svar er
bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren
eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved
behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra
spørgerens modtagelse af svaret. Angår svaret
afgifter, regnes de 5 år fra starten af den afgiftsperiode,
hvori spørgeren modtager svaret. Det kan dog i svaret
bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere
periode. Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke,
når der i et bindende svar om en disposition er taget
stilling til den skattemæssige virkning af
efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt
i dispositionen.« |
| | |
§ 27.
Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af
indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller
ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter
told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: | | 9. I § 27, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,
og i § 32, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt., ændres »eller skatteministerens beslutning
efter § 49, 2. pkt., eller en praksisændring
er« til: »eller ved en
praksisændring«. |
1) -
6)…………… | | |
7) Hidtidig praksis er endeligt underkendt
ved en dom, en landsskatteretskendelse eller skatteministerens
beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en
praksisændring er offentliggjort af Skatteministeriet. I
disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den
skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været
til prøvelse i den første sag, der resulterede i en
underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår,
der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år
forud for underkendelsen af praksis. | | |
8) ……. | | |
| | |
§ 32.
Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en
godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres
efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den
godtgørelsesberettigede eller efter told- og
skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: | | |
1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt
ved en dom, en landsskatteretskendelse eller skatteministerens
beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en
praksisændring er offentliggjort af Skatteministeriet. I
disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den
afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller
delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til
prøvelse i den første sag, der resulterede i
underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er
påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud
for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til
gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende
godtgørelse af afgift, der kunne være gjort
gældende fra og med det tidspunkt, der var til
prøvelse i den første sag, der resulterede i
underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen
af praksis. | | |
2- 4) ………. | | |
| | |
§ 30.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig
ændrer et i de selvangivne oplysninger, i det omfang
skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst-
eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og
valget som følge heraf har fået utilsigtede
skattemæssige konsekvenser. | | 10. I § 30, stk. 1, ændres
»i de« til: » valg af«. |
| | |
§ 42.
Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3
måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages
over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af
fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler
derfor. | | |
Stk. 2.
Klage til Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den
afgørelse, der påklages, skal følge med
klageskrivelsen i original eller kopi. Er der udarbejdet en
sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal også
sagsfremstillingen følge med klageskrivelsen i original
eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke punkter
afgørelsen anses for urigtig, og begrundelsen herfor.
Dokumenter, som ønskes anvendt som bevis, skal følge
med klageskrivelsen i original eller kopi. | | |
Stk. 3.
Hvis en klage er udformet eller begrundet på en sådan
måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre
behandling, kan Landsskatteretten give klageren en frist til at
udbedre mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede
afgørelse og en udarbejdet sagsfremstilling ikke
følger med klageskrivelsen. Hvis klageren ikke udbedrer
mangelen inden fristens udløb, afvises klagen. | | |
Stk. 4.
Ved fremsendelsen af klagen betales et beløb på 400
kr. (i 1987-niveau). Beløbet reguleres efter
personskattelovens § 20. Der skal dog ikke betales for
klage over afgørelser, der efter
landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13,
stk. 3, 1. pkt., skal træffes uden medvirken af
læge retsmedlemmer, eller ved klage over afgørelser
truffet af motorankenævn. Hvis beløbet ikke
følger med klagen og heller ikke indbetales inden en frist,
som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som
bortfaldet. Det indbetalte beløb tilbagebetales til
klageren, hvis denne får helt eller delvis medhold i klagen
af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende
domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse.
Beløbet tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis
klagen indbringes for domstolene efter § 48, stk. 2,
eller hvis klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i
forbindelse med, at den myndighed, der har truffet den
påklagede afgørelse, genoptager sagen. | | 11.§ 42, stk. 4 og 5, ophæves. |
Stk. 5.
Landsskatteretten kan, forinden den afgør en klage af
følgende typer, anmode told- og skatteforvaltningen om at
udarbejde en sagsfremstilling under anvendelse af § 19,
stk. 2, og stk. 3, 1. pkt.: | | |
1) Klager som nævnt i § 5,
stk. 2. | | |
2) Klager, der efter bestemmelse af
landsskatteretspræsidenten efter § 13, stk. 3,
1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge
retsmedlemmer. | | |
3) Klager over bindende svar, jf.
§ 21, stk. 1-3. | | |
| | |
| | 12. Efter
§ 42 indsættes: |
| | Ȥ 42
A. Ved fremsendelse af en klage betales et beløb
på 400 kr. (i 1987-niveau). Beløbet reguleres efter
personskattelovens § 20. Der skal dog ikke betales for
klage over følgende afgørelser: |
| | 1) Afgørelser, der efter
landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13,
stk. 3, 1. pkt., skal træffes uden medvirken af
læge retsmedlemmer. |
| | 2) Afgørelser truffet af
motorankenævn. |
| | Stk. 2.
Hvis beløbet ikke indbetales samtidig med klagen eller ikke
indbetales inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter,
betragtes klagen som bortfaldet. |
| | Stk. 3.
Det indbetalte beløb tilbagebetales til klageren i
følgende tilfælde: |
| | 1) Hvis klagen afvises af
Landsskatteretten. |
| | 2) Hvis klageren får helt eller
delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller ved en
efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens
afgørelse. |
| | 3) Hvis en genoptagelsesanmodning
imødekommes af told- og skatteforvaltningen som følge
af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en
landsskatteretsafgørelse eller ved en praksisændring,
der er offentliggjort af Skatteministeriet. |
| | Stk. 4.
Beløbet tilbagebetales ikke i følgende
tilfælde: |
| | 1) Hvis klagen indbringes for domstolene
efter § 48, stk. 2. |
| | 2) Hvis klagen tilbagekaldes, medmindre
tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den myndighed, der har
truffet den påklagede afgørelse, genoptager
sagen. |
| | |
| | § 42
B. Landsskatteretten kan, forinden den afgør en klage
af følgende typer, anmode told- og skatteforvaltningen om at
udarbejde en sagsfremstilling under anvendelse af § 19,
stk. 2, ligesom retten kan anmode told- og skatteforvaltningen
om at sende sagsfremstillingen til udtalelse hos klager efter
§ 19, stk. 3, 1. pkt.: |
| | 1) Klager som nævnt i § 5,
stk. 2. |
| | 2) Klager, der efter bestemmelse af
landsskatteretspræsidenten efter § 13, stk. 3,
1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge
retsmedlemmer. |
| | 3) Klager over bindende svar, jf.
§ 21, stk. 1-3.« |
| | |
| | 13.§ 43, stk. 1 og 2, affattes således: |
§ 43.
Klageren har adgang til at udtale sig ved en mundtlig
forhandling. | | »Klageren har adgang til at udtale
sig ved et møde. |
Stk. 2.
Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har truffet den
påklagede afgørelse, om at være
repræsenteret ved den mundtlige forhandling. | | Stk. 2.
Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har truffet den
påklagede afgørelse, om at være
repræsenteret ved mødet.« |
Stk. 3.
Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved
afgørelsen af en klage over en vurdering af fast
ejendom. | | |
| | |
§ 44.
Klageren kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig
mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan dog
ikke anmode om retsmøde i sager, som efter § 13,
stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af
læge retsmedlemmer. Klageren kan på et hvilket som
helst tidspunkt frafalde en anmodning om retsmøde. | | |
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan i den enkelte sag anmode om at
få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et
retsmøde. Klageren tilsiges til dette retsmøde. | | |
Stk. 3.
Landsskatteretten kan undlade at imødekomme en anmodning om
afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter
forholdene må anses for åbenbart
overflødig. | | 14. I § 44, stk. 3, udgår
»åbenbart«. |
| | |
§ 46.
Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en
sag, der er afgjort eller afvist af Landsskatteretten, når
der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har
været fremme under sagen, uden at dette kan lægges
klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger
kunne have medført et væsentligt andet udfald af
afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. | | |
Stk. 2.
Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om
genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt,
hvis retten skønner, at ganske særlige
omstændigheder taler derfor. | | |
Stk. 3.
Reglerne om betaling i § 42, stk. 4, anvendes
tilsvarende i disse sager. | | 15. I § 46, stk. 3, ændres
»§ 42, stk. 4,« til:
»§ 42 A« |
| | |
| | 16. § 47 ophæves. |
Kapitel 17 | | |
Domstolsprøvelse | | 17. I overskriften til kapitel 17 indsættes
efter »Domstolsprøvelse«:
»m.v.« |
| | |
| | 18. Efter
§ 46 indsættes i kapitel 17: |
§ 47.
Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at
kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles
foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er
indbragt for skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Det
gælder dog ikke i sager vedrørende
efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens
§ 13 a, sager vedrørende vurdering af fast ejendom
og sager vedrørende vurdering af køretøjer
efter registreringsafgiftsloven. | | Ȥ 47. Retsplejelovens
§ 343 om adgang til at kræve syn og skøn
udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder
tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for
skatteankenævnet eller Landsskatteretten, eller når
Skatterådet efter § 4, stk. 3, har tilladt, at
der afholdes syn og skøn i en sag, der forelægges for
rådet til afgørelse. Det gælder dog ikke i sager
vedrørende efterprøvelse af passivposter efter
boafgiftslovens § 13 a, sager vedrørende vurdering
af fast ejendom og sager vedrørende vurdering af
køretøjer efter registreringsafgiftsloven. |
Stk. 2.
Skatteankenævnet eller Landsskatteretten kan fastsætte
en frist, inden for hvilken klageren og den myndighed, hvis
afgørelse klagen vedrører, skal tage stilling til, om
der begæres syn og skøn i sagen. | | Stk. 2.
Skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Skatterådet
kan fastsætte en frist, inden for hvilken sagens part eller
parter og den myndighed, hvis afgørelse sagen
vedrører, skal tage stilling til, om der begæres syn
og skøn i sagen. |
Stk. 3.
Hvis en part begærer syn og skøn, udsætter
skatteankenævnet eller Landsskatteretten behandlingen af
sagen, indtil klageren efter modtagelsen af
skønserklæringen meddeler Landsskatteretten, hvorvidt
klagen opretholdes. I samme periode er 6 - månedersfristen i
§ 48, stk. 2, suspenderet. | | Stk. 3.
Hvis en part begærer syn og skøn, udsætter
skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Skatterådet
behandlingen af sagen, indtil klageren efter modtagelsen af
skønserklæringen meddeler vedkommende myndighed,
hvorvidt sagen opretholdes. I samme periode er 6 -
månedersfristen i § 48, stk. 2, suspenderet. |
Stk. 4.
Begæres syn og skøn udmeldt, indtræder
told | | Stk. 4.
Begæres syn og skøn udmeldt, indtræder
told |
| | |
§ 49.
Spørgsmål, som er afgjort af Landsskatteretten, kan
skatteministeren indbringe for domstolene senest 3 måneder
efter, at Landsskatteretten har truffet afgørelse.
Skatteministeren kan ligeledes vedrørende et
spørgsmål, der er afgjort af Landsskatteretten,
træffe beslutning om, at sagen genoptages med henblik
på ændring af afgørelsen til fordel for den, der
ville være Skatteministeriets modpart under en eventuel
retssag, såfremt Skatteministeriet ikke kan forventes at
opnå medhold i sagen, hvis den indbringes for
domstolene. | | 19.§ 49, 2. pkt., ophæves. |
| | |
§ 52.
Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som
en person omfattet af § 53 ifølge regning skal
betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt
i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55.
Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den
pågældende person i sagen har fået fuldt medhold
eller medhold i overvejende grad. | | |
Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af de
godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne
ifølge regning skal betales eller er betalt i anledning af,
at told- og skatteforvaltningen forelægger en
afgørelse truffet af et skatteankenævn for
Skatterådet til ændring, jf. § 2,
stk. 3, eller skatteministeren indbringer en
skatterådsafgørelse for Landsskatteretten, jf.
§ 40, stk. 2, eller Skatteministeriet indbringer en
landsskatteretsafgørelse for domstolene eller
Skatteministeriet anker en dom til højere instans.
Godtgørelsen efter 1. pkt. ydes kun til dækning af de
godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes til sagens
behandling ved henholdsvis Skatterådet, Landsskatteretten og
den pågældende domstolsinstans. | | |
Stk. 3.
Skatterådet, skatteankenævnet eller Landsskatteretten
kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn
og skøn i en sag for myndigheden, skal godtgøres
fuldt ud, jf. § 4, stk. 3, eller
§ 47. Stk. 4
-5)…. | | 20.§ 52, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3. Skatteankenævnet,
Landsskatteretten eller Skatterådet kan bestemme, at
udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn
efter § 47 i en sag for myndigheden, skal
godtgøres fuldt ud. Afgørelse af, om sådanne
udgifter skal godtgøres fuldt ud, kan træffes
af: |
| | 1) retspræsidenten, en retsformand
eller en kontorchef i Landsskatteretten, eller |
| | 2) told- og skatteforvaltningen som
sekretariat for Skatterådet eller
skatteankenævnet.« |
| | |
§ 63.
Bestemmelserne i kapitel 19 tages op til revision senest i
folketingsåret 2006-07. | | 21.§ 63 ophæves. |
| | |
| | § 2 |
| | I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 405 af 8. maj 2006,
§ 3 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr.
1582 af 20. december 2006 og senest ved § 9 i lov nr.
1534 af 19. december 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 1.
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og
skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst, hvad
enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. De arter
af formue, der omfattes af § 8 B, § 8 F,
§ 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10,
§ 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om
formueværdien af fast ejendom beliggende i udlandet skal
selvangives, medmindre oplysningen er omfattet af en af de
nævnte indberetningspligter. Den skattepligtige skal desuden
selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig
indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet
vedrører. | | |
Stk. 2 -
4……….. | | |
Stk. 5.
Selvangivelsespligtige, som for det seneste indkomstår i
overensstemmelse med bestemmelsen i § 4, stk. 5, har
undladt at selvangive, eller som ikke har ændret deres
forskudsopgørelse for det pågældende
indkomstår, modtager en årsopgørelse uden
oplysningskort. Dette gælder dog ikke, såfremt den
selvangivelsespligtige inden 1. februar i året efter
indkomstårets udløb har anmodet told- og
skatteforvaltningen om at modtage et oplysningskort. Andre
selvangivelsespligtige, som ikke modtager en selvangivelse,
modtager en årsopgørelse sammen med et
oplysningskort. | | |
| | |
| | 1. I § 1 indsættes som stk. 6: |
| | »Stk. 6. Uanset stk. 5
modtager selvangivelsespligtige, som er samlevende med en
ægtefælle, som modtager en selvangivelse, jf.
kildeskattelovens § 4, ud over et eventuelt
oplysningskort alene oplysninger om indberettede tal til brug for
årsopgørelsen. Årsopgørelsen dannes,
når begge ægtefæller har
selvangivet.« |
| | |
§ 2.
Selvangivelsespligten omfatter ikke: | | |
1) ……… | | 2.§ 2, stk. 1, nr. 2, affattes
således: |
2) Personer, der alene er skattepligtige
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, 6 eller
8, sidstnævnte under forudsætning af, at den
pågældende alene beskattes efter § 9,
stk. 1, i lov om beskatning af søfolk. | | »2) Personer, der alene er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 3, 6, 8, eller stk. 2, sidstnævnte under
forudsætning af, at den pågældende alene
beskattes efter § 9, stk. 1, i lov om beskatning af
søfolk.« |
3) - 8)…….. | | |
| | 3.§ 4, stk. 1, affattes
således: |
§ 4.
Fysiske personer skal selvangive senest den 1. juli i året
efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der alene
modtager en årsopgørelse eller en
årsopgørelse sammen med et oplysningskort, jf.
§ 1, stk. 5, skal dog selvangive senest den 1. maj,
medmindre en af følgende betingelser er opfyldt: | | »Fysiske personer, herunder
selvangivelsespligtige, som er samlevende med en
ægtefælle, som modtager en selvangivelse, jf.
kildeskattelovens § 4, skal selvangive senest den 1. juli
i året efter indkomstårets udløb. Fysiske
personer, der alene modtager en årsopgørelse eller en
årsopgørelse sammen med et oplysningskort, jf.
§ 1, stk. 5, skal dog selvangive senest den 1. maj,
medmindre en af følgende betingelser er opfyldt: |
1) At der er tale om samlevende
ægtefæller som nævnt i § 4 i
kildeskatteloven og den ene ægtefælle har
selvangivelsesfrist den 1. juli, i hvilket tilfælde begge
ægtefæller har selvangivelsesfrist den 1. juli. | | 1) Den selvangivelsespligtige deltager i
et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 10 eller 12. |
2) At den selvangivelsespligtige deltager
i et anpartsprojekt som nævnt i personskattelovens
§ 4, stk. 1, nr. 10 eller 12. | | 2) Den selvangivelsespligtige i året
efter indkomståret, men senest den 1. maj, skriftligt
meddeler told- og skatteforvaltningen, at den
pågældende det år ikke ønsker at
være omfattet af ordningen i § 1, stk. 5, og
dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1.
juli.« |
3) At den selvangivelsespligtige i
året efter indkomståret, men senest den 1. maj meddeler
told- og skatteforvaltningen, at den pågældende det
år ikke ønsker at være omfattet af ordningen i
§ 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende
selvangivelsesfristen den 1. juli.« | | |
Stk. 2.
Juridiske personer skal selvangive senest 6 måneder efter
indkomstårets udløb. Udløber indkomståret
i perioden 1. januar til 31. marts, skal der selvangives senest den
1. august samme år. | | |
Stk. 3.
Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller lørdag,
kan selvangivelse rettidigt foretages den følgende
søndag. | | |
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning give henstand med
selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder
taler herfor. | | |
Stk. 5.
Selvangivelsespligtige, som alene modtager en
årsopgørelse eller en årsopgørelse
samtidig med et oplysningskort, kan undlade at selvangive, hvis de
anvendte oplysninger i årsopgørelsen er korrekte og
fyldestgørende, jf. § 1. | | 4.§ 4, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5. Selvangivelsespligtige,
som alene modtager en årsopgørelse eller en
årsopgørelse samtidig med et oplysningskort, jf.
§ 1, stk. 5, eller alene modtager oplysninger om
indberettede tal til brug for årsopgørelsen eventuelt
sammen med et oplysningskort, jf. § 1, stk. 6, kan
undlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger i
årsopgørelsen eller indberettede tal til brug for
årsopgørelsen er korrekte og fyldestgørende,
jf. § 1.« |
| | |
§ 5.
Har den selvangivelsespligtige ikke selvangivet rettidigt, betales
et skattetillæg på 200 kr., for hver dag
selvangivelsesfristen overskrides, dog højst på 5.000
kr. i alt. Fra skattetillægget efter 1. pkt. gøres der
følgende undtagelser: | | 5.§ 5 stk. 1, nr. 1, affattes
således: |
1) For fysiske personer, der kun har
fået tilsendt en årsopgørelse eller en
årsopgørelse sammen med et oplysningskort, og som ikke
efter § 4, stk. 1, nr. 3, har fravalgt
selvangivelsesfristen den 1. maj i året efter
indkomståret, beregnes ikke noget
skattetillæg.« 2) For fysiske personer, hvis
skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten
efter § 6 a i personskatteloven, udgør
skattetillægget 100 kr., for hver dag fristen overskrides,
dog højst 2.500 kr. i alt. 3) For fonde og foreninger, der efter
§ 15 i fondsbeskatningsloven kan opfylde
selvangivelsespligten ved afgivelse af en særlig
erklæring, betales et skattetillæg på 500 kr. for
ikke at selvangive rettidigt. | | »1) For fysiske personer, der kun
har fået tilsendt en årsopgørelse eller en
årsopgørelse sammen med et oplysningskort, og som ikke
efter § 4, stk. 1, nr. 2, har fravalgt
selvangivelsesfristen den 1. maj i året efter
indkomståret, beregnes ikke noget skattetillæg.
Tilsvarende gælder personer, som alene har fået
tilsendt oplysninger om indberettede tal til brug for
årsopgørelsen. « |
Skattetillægget tilfalder staten.
Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning fritage
helt eller delvis for skattetillægget, hvis særlige
omstændigheder taler herfor. | | |
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan told- og
skatteforvaltningen fremtvinge en selvangivelse ved
pålæg af daglige bøder. Der er udpantningsret
for bøden, og bøden kan inddrives ved indeholdelse i
løn m.v. efter reglerne herom i kildeskatteloven.
Bøden tilfalder staten. | | |
Stk. 3.
Foreligger en selvangivelse ikke på
ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages
skønsmæssigt. | | |
| | |
§ 9 A.
Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter § 7,
§ 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D,
§ 7 F, § 7 G, § 7 J, § 7 K,
§ 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F,
§ 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T,
§ 8 U, § 8 V, § 8 Æ,
§ 9 B, § 10, § 10 A eller
§ 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag. | | |
Stk. 2.
Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt.,
skal uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1.
august eller, hvis denne dag er en lørdag eller
søndag, senest den følgende mandag. | | |
| | |
| | 6. I § 9 A indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke: |
| | »Stk. 3. Har den
indberetningspligtige efter §§ 7 F, 7 G, 7 K, 8 A, 8
B, 8 E, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 8 T, 8 U, 8 V, 8 Æ, 9 B, 10, 10 A
eller 10 B forsøgt indberetning, og har told- og
skatteforvaltningen meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af
fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige foretage
genindberetning inden en frist, som meddeles af told- og
skatteforvaltningen.« |
| | Stk. 3 bliver herefter
stk. 4. |
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed,
der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1, at
underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om
det indberettede inden for en nærmere angiven frist. | | 7. § 9 A, stk. 3, som bliver
stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der
indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1 eller
fastsat efter stk. 3, at underrette den, som de indberettede
oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en
nærmere angiven frist. Tilsvarende gælder, hvis en
virksomhed indberetter oplysninger vedrørende et
kalenderår efter §§ 7, 7 A, 7 B, 7 C, 7 D
eller 7 J til indkomstregisteret efter den frist, der er angivet
for indberetninger omfattet af stk. 1 for det
pågældende kalenderår, herunder ved
genindberetning efter § 4, stk. 3, i lov om et
indkomstregister efter denne frist.« |
| | |
| | 8. Efter
§ 11 F indsættes: |
| | Ȥ 11
G. En virksomhed, som forestår udlejning af en
skattepligtigs fritidsbolig en del af året, kan efter aftale
med den skattepligtige, som ønsker beskatning af
lejeindtægten efter ligningslovens § 15 O,
stk. 1, til told- og skatteforvaltningen indberette de
lejeindtægter, som den skattepligtige har opnået ved
udlejning af fritidsboligen gennem virksomheden det
foregående kalenderår. Indberetningen skal ske inden
udløbet af fristen i § 9 A, stk 1, og skal
indeholde oplysninger til identifikation af den skattepligtige og
virksomheden. |
| | Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningen efter stk. 1, herunder vilkårene for, at
en virksomhed kan få adgang til at indberette.« |
| | |
§ 14.
Med samme straf som anført i § 13 straffes den,
der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med
skatteligningen og skatteberegningen. | | |
Stk. 2.
Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at
opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af
§ 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3,
§ 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A,
§ 7 B, § 7 C, § 7 E, § 7 G,
§ 7 H, § 7 J, §§ 8 A-8 H,
stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L,
§ 8 P, stk. 1, 2, 4 og 5, § 8 Q,
stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S,
§ 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og
3, § 9 A, § 9 B, §§ 10, 10 A,
stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11
straffes med bøde. | | |
| | |
| | 9. I § 14 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Med bøde straffes
den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage
genindberetning inden for den frist, som told- og
skatteforvaltningen har meddelt efter § 9 A,
stk. 3.« |
Stk. 3.
Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse af
§ 7 E udmåles en skærpet bøde. | | Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5 |
Stk. 4.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller af grov
uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om
opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B,
stk. 6. | | |
| | |
| | 10.§ 18 affattes således: |
§ 18.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for overtrædelse af § 11 A,
stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1 eller 6,
§ 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf.
§ 13 A, samt for overtrædelse af § 13,
§ 13 B, § 13 C eller § 16 efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel. | | Ȥ 18. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar for at undlade at foretage rettidig indberetning efter
§§ 7 F, 7 G, 7 K, 8 A, 8 B, 8 E, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q,
8 T, 8 U, 8 V, 8 Æ, 9 B, 10, 10 A eller 10 B, for
overtrædelse af § 9 A, stk. 3, § 11
A, stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1 eller 6,
§ 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf.
§ 13 A, samt for overtrædelse af § 13,
§ 13 B, § 13 C eller § 16 efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.« |
| | |
| | § 3 |
| | I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et
indkomstregister, som ændret ved § 4 i lov nr. 1534
af 19. december 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1. I § 4, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt.: |
§ 4.
Indberetning af oplysninger efter § 3 skal foretages
senest den 10. i måneden efter udløbet af den
kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar
måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar.
For indberetningspligtige, som er omfattet af
opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal
indberetning dog foretages senest den sidste hverdag (bankdag) i
den måned, oplysningerne vedrører. | | »Hvis fristen efter 1. eller 2. pkt.
udløber en lørdag, søndag eller helligdag,
skal indberetning ske senest den følgende
hverdag.« |
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter regler for fristen for
indberetning for de i kildeskattelovens § 56 og
arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 9, nævnte
indeholdelsespligtige, for hvem der er fastsat regler om fremrykket
afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven og
indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. | | |
| | 2. I § 4 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke: |
| | »Stk. 3. Har den
indberetningspligtige forsøgt indberetning, og har told- og
skatteforvaltningen meddelt den indberetningspligtige, at
indberetningen ønskes genindberettet som følge af
fejl eller lignende, skal den indberetningspligtige foretage
genindberetning inden en frist, som meddeles af told- og
skatteforvaltningen.« |
Stk. 3.
Den, indberetningen vedrører, skal give den
indberetningspligtige oplysning om cpr-nr. og cvr-nr. eller SE-nr.
samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til
identifikation af indkomstmodtageren. Hvis den, indberetningen
vedrører, nægter at give disse oplysninger, kan told-
og skatteforvaltningen meddele den indberetningspligtige
oplysningerne. | | Stk. 3 - 5 bliver herefter
stk. 4 - 6. |
Stk. 4.
De i § 7, stk. 1, nævnte myndigheder m.v. er
forpligtede til at meddele indkomstregisteret de indberetninger
eller ændringer af indberetninger, der ikke sker til
indkomstregisteret. Myndighederne m.v. skal foretage indberetning
efter 1. pkt. efter nærmere anvisning fra told- og
skatteforvaltningen. | | |
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter regler for indberetning af
oplysninger efter § 3 og nærværende
bestemmelse, herunder regler om | | |
1) lempelse af indberetningspligten efter
stk. 1 og 2 og §§ 2 og 3, | | |
2) registrering af indberetningspligten i
erhvervssystemet, | | |
3) det elektroniske indberetningsformat,
idet fastsættelse af regler herom sker efter aftale med
videnskabsministeren, | | |
4) papirindberetningsformatet og | | |
5) tast selv-løsninger til
virksomhederne. | | |
| | |
§ 11.
Indberetningspligtige efter § 2, der, uden at forholdet
omfattes af straffebestemmelser i anden lovgivning,
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at
opfylde en pligt, der påhviler den pågældende i
medfør af § 3 eller § 4, stk. 1
eller 2, straffes med bøde. | | |
| | 3. I § 11 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: |
| | »Stk. 2. Den, som forsætligt
eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning inden for
den frist, som told- og skatteforvaltningen har meddelt efter
§ 4, stk. 3, straffes med bøde.« |
Stk. 2.
Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel. | | Stk. 2 bliver herefter
stk. 3. |
| | |
| | § 4 |
| | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 1534 af 19.
december 2007, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 69.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller
som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det
offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende
beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist
forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af
bestemmelserne i denne lov. | | |
Stk. 2.
Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for
det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. | | |
| | |
| | 1. Efter
§ 69 indsættes: |
| | Ȥ 69
A. Hvis en indeholdelsespligtig udbetaler rejse- eller
befordringsgodtgørelser efter reglerne i ligningslovens
§ 9A eller § 9 B, og det efterfølgende
konstateres, at betingelserne for skattefrihed i disse bestemmelser
ikke er opfyldt, kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning
fra den indeholdelsespligtige tillade, at den indeholdelsespligtige
betaler et beløb svarende til 63 pct. af de
pågældende godtgørelser. Anmodningen skal
være begrundet og indeholde en opgørelse af de
pågældende godtgørelser, oplysninger om
identiteten af modtagerne samt om størrelsen af de
godtgørelser, de enkelte modtagere har modtaget. |
| | Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen træffer efter anmodning
afgørelse om, hvorvidt udbetalte godtgørelser som
nævnt i stk. 1 er skattepligtige. |
| | Stk. 3.
Betaling efter stk. 1 skal ske inden for fristen for betaling
af indeholdt A-skat for den måned, der følger efter
den måned, hvori tilladelsen efter stk. 1 er givet. Sker
betaling ikke rettidigt, eller betales alene en del af det samlede
beløb, der er givet tilladelse til betaling af, bortfalder
tilladelsen. |
| | Stk. 4.
Uanset skatteforvaltningslovens § 17 kan told- og
skatteforvaltningen oplyse den indeholdelsespligtige om
godtgørelser som omhandlet i stk. 1 udbetalt af den
pågældende indeholdelsespligtige, som told- og
skatteforvaltningen anser for skattepligtige, herunder om
modtagerne af sådanne godtgørelser, og om der er
udsendt agterskrivelser eller årsopgørelser til
modtagerne, hvori godtgørelserne er medregnet.« |
| | |
§ 84.
Den indeholdelsespligtige skal skriftligt eller ved andet
læsbart medie holde modtageren af A-indkomst underrettet om
indeholdelserne efter regler, der fastsættes af
skatteministeren. | | 2.§ 84 ophæves. |
Stk. 2.
Vægrer den indeholdelsespligtige sig ved at give den i
stk. 1 nævnte underretning til modtageren af A-indkomst,
kan denne ved henvendelse til told- og skatteforvaltningen
begære, at underretningen søges tilvejebragt ved told-
og skatteforvaltningens mellemkomst. Underretningen kan fremtvinges
ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes
af told- og skatteforvaltningen. | | |
Stk. 3.
Skatteministeren bestemmer, hvor lang tid de indeholdelsespligtige
skal opbevare de for underretningen fornødne bilag
m.v. | | |
| | |
| | § 5 |
| | I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 1534 af 19.
december 2007, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 8.
For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf.
§ 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget: | | |
a) - j) … | | |
Stk. 2. -
7… | | 1. I § 8 indsættes som stk. 8: |
| | »Stk. 8. Godtgørelser, som
ikke medregnes til indkomstopgørelsen efter ligningslovens
§ 7 Æ, medregnes ikke i
bidragsgrundlaget.« |
| | |
§ 11.
For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8,
stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang, indkomsterne
er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens
§ 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver
udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v.
bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog
stk. 2-4 og 8. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens
§ 43, stk. 1, og fri bil indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i
grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte
meddelelse om bidragets størrelse. | | 2.§ 11, stk. 1, 3. pkt., og
stk. 6, 2. pkt.,
ophæves. |
Stk. 2 -
5 ………. | | |
Stk. 6.
For personer omfattet af § 8, stk. 1, litra d,
opgør den virksomhed eller lignende, der foretager
udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse. Den udbetalende virksomhed eller lignende giver
den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse. | | |
Stk. 7 -
8…… | | 3. I § 11 indsættes som stk. 11: |
| | »Stk. 11. Told- og
skatteforvaltningen kan med virkning for fremtiden bestemme, at der
ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, eller at indeholdelsen
skal ske med en lavere procentsats end efter § 3,
når det er åbenbart, at den bidragspligtige som
følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare
arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag med
et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til
at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som
opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt
maksimalbeløb. Når sådan afgørelse er
truffet, udarbejder told- og skatteforvaltningen en erklæring
om fritagelse for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag.« |
| | |
| | § 6 |
| | I lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april
2003, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1235 af
24. oktober 2007, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 2.
For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift m.v. skal
der indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af
reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Afregningsperioden er
kalendermåneden. Hvor der i anden lovgivning er henvist til
afgiftsperioden, svarer dette til afregningsperioden. | | |
Stk. 2. -
5… | | |
| | 1.§ 2, stk. 6, affattes
således: |
Stk. 6.
For indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven og lov om en
arbejdsmarkedsfond, hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til
indgivne angivelser eller foreløbige fastsættelser,
jf. § 4, af enten arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing eller A-skat i en forudgående
12-måneders-periode regnet fra og med oktober 2 år
før kalenderåret til og med september i året
før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1
mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i
kalenderåret til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den
måned, som indkomsten vedrører. Forfaldstidspunktet
for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere
virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab,
og som har fået tildelt flere SE-numre. Sidste rettidige
angivelses- og betalingsdag er forfaldsdagen. Stk. 7 -
8…. | | »Stk. 6. For indeholdelsespligtige
efter kildeskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag, hvor det
sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne
indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige
fastsættelser, jf. § 4, af enten
arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing eller A-skat
i en forudgående 12-måneders-periode regnet fra og med
oktober 2 år før kalenderåret til og med
september i året før kalenderåret overstiger
250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den sidste
hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten
vedrører. Forfaldstidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som
nævnt i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
indeholdelsespligtige med flere virksomheder, for hvilke der
føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt
flere SE-numre. Dette gælder dog ikke, hvis den
indeholdelsespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr.
henholdsvis 1 mio. kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og
betalingsdag er forfaldsdagen.« |
| | |
| | § 7 |
| | I lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 6.
Det modtagende selskab er pligtigt at indsende til told- og
skatteforvaltningen genpart af de dokumenter, der i
selskabslovgivningen eller ved den konkrete tilladelse er
foreskrevet udarbejdet i forbindelse med fusionen. | | 1.§ 6, stk. 1,
ophæves. |
Stk. 2. I
tilfælde, hvor fusionen sker ved et moderselskabs overtagelse
af et datterselskabs aktiver og gæld som helhed,
fastsætter skatteministeren nærmere regler for, hvilke
oplysninger der skal meddeles om fusionen. | | Stk. 2-6 bliver herefter
stk. 1-5. |
Stk. 3.
Skatteministeren er i øvrigt bemyndiget til efter
indstilling fra Skatterådet at fastsætte regler om,
hvilke yderligere oplysninger der i tilfælde af fusion skal
tilvejebringes af det modtagende selskab til brug for told- og
skatteforvaltningen. | | |
Stk. 4.
De i stk. 1-3 nævnte dokumenter og oplysninger indsendes
til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter den
dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber.
Indsendelsen af de nævnte dokumenter og oplysninger er en
betingelse for, at lovens regler kan finde anvendelse. | | 2.§ 6, stk. 4, der bliver
stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Oplysninger som
nævnt i stk. 1 og 2 indsendes til told- og
skatteforvaltningen senest 1 måned efter den dag, hvor
fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Indsendelsen
af de nævnte oplysninger er en betingelse for, at lovens
regler kan finde anvendelse.« |
| | |
Stk. 5.
Ved fusion af banker, sparekasser, andelskasser og sammenslutninger
af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel
virksomhed indsendes de i stk. 1-3 nævnte dokumenter og
oplysninger til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned
efter datoen for økonomiministerens godkendelse af fusion i
henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed. | | 3. I § 6, stk. 5, der bliver
stk. 4, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1 og 2«, og ordene «dokumenter
og« udgår. |
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af
fristen på en måned i stk. 4 og 5. | | 4. I § 6, stk. 6, der bliver
stk. 5, ændres »stk. 4 og 5« til:
»stk. 3 og 4«. |
| | |
§ 15
a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2,
når såvel det indskydende selskab som det modtagende
selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i
landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for
anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. Ved
spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt.
adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b,
stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra
told- og skatteforvaltningen, hvis selskabsdeltagerne i det
indskydende selskab ved indkomstopgørelsen benytter reglerne
i § 15 b, stk. 7, og udlodning af udbytte m.v. fra
det eller de modtagende selskaber m.v. sker i overensstemmelse med
§ 15 b, stk. 8. § 15 b, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse ved spaltninger, der er sket uden
told- og skatteforvaltningens tilladelse. 4. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én
selskabsdeltager og en eller flere af disse har været
selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet
over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen
bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de
tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder
heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3,
hvis en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte af
aktierne i det indskydende selskab, og som helt eller delvis vil
være skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven ved salg
af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller
de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse,
hvis en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet,
har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab. | | 5. I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., og
§ 15 c, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter «tilladelsen«: «og kan
foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal
indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6,
stk. 3, eller § 6, stk. 4.«. |
Stk. 2 -
6……… | | |
| | |
§ 15
b. Spaltes et selskab hjemmehørende i udlandet,
finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6,
§ 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1,
og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis det
udenlandske selskab ophører ved spaltningen. Ophører
det udenlandske selskab ikke ved spaltningen, indgår
fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs
aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet
til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i
udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted
eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs
skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4, finder dog
alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til
et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i
udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted
eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene
overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige
afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der
vedrører de overtagne aktiver.
Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i
selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som
udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte
forsikringer og den samlede forsikringsbestand på
spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede
investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de
dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres til
et eller flere af de modtagende selskaber. Ophører det
indskydende selskab, beskattes fortjeneste og tab på andre
aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens
§ 7. De af det indskydende selskabs aktiver og passiver,
der bliver tilknyttet det modtagende selskabs faste driftssted i
udlandet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning,
anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i
selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, og
§ 8 B angivne anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter. | | 6. I § 15 b, stk. 1, 1. pkt.,
§ 15 b, stk. 2, 1. pkt., § 15 d,
stk. 2, 1. pkt., og § 15
d, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 6,
stk. 1, 3, 4 og 6« til: »§ 6,
stk. 2, 3 og 5«. |
Stk. 2. Spaltes et selskab
hjemmehørende her i landet, finder § 5,
§ 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 8 tilsvarende
anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder
endvidere tilsvarende anvendelse, hvis selskabet ophører ved
spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen,
indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende
selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen
er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller
et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste
driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende
selskabs skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4,
finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs
aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er
knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab
eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs
faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende
selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs
skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og
henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver.
Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i
selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som
udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte
forsikringer og den samlede forsikringsbestand på
spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede
investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de
dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres til
et eller flere af de modtagende selskaber. Ophører det
indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på andre
aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens
§ 5. | | |
Stk. 3
-9………… | | |
| | |
§ 15
c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang
til beskatning efter reglerne i § 15 d, når
såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i landet
anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for
anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. Ved
tilførsel af aktiver har selskaberne som nævnt i 1.
pkt. adgang til beskatning efter § 15 d, uden at der er
opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen,
hvis udlodning af udbytte fra det modtagende selskab sker i
overensstemmelse med § 15 d, stk. 8, og
anskaffelsestidspunktet for aktier, som det indskydende selskab
på tidspunktet for tilførslen ejede i det modtagende
selskab, fastsættes i overensstemmelse med § 15 d,
stk. 4, 4. pkt. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det
indskydende selskab er hjemmehørende i udlandet og har fast
driftssted i Danmark og samtidig har bestemmende indflydelse i det
modtagende selskab. | | |
Stk. 2 -
5……… | | |
| | |
§ 15
d. Ved tilførsel af aktiver indgår fortjeneste
eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og
passiver, der som følge af tilførslen er knyttet til
et her hjemmehørende modtagende selskab eller til et i
udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted
eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs
skattepligtige indkomst. | | |
Stk. 2.
Ved tilførsel af aktiver fra et her hjemmehørende
selskab finder § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og
6, og § 8 tilsvarende anvendelse. § 8,
stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge
af tilførslen er knyttet til et her hjemmehørende
modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende
modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i
landet. Det modtagende selskab kan alene overtage den del af det
indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger,
nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører den eller
de tilførte virksomhedsgrene.
Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i
selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som
udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte
forsikringer og den samlede forsikringsbestand på
tilførselstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede
investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i
pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et
modtagende selskab. Overføres kun en del af
henlæggelserne, anses de først foretagne
henlæggelser for overført til det eller de modtagende
selskaber. | | |
Stk. 3.
Ved tilførsel af aktiver fra et i udlandet
hjemmehørende selskab finder § 5, § 6,
stk. 1, 3, 4 og 6, og § 8 tilsvarende anvendelse.
§ 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på
de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som
følge af tilførslen er knyttet til et her
hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet
hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller
faste ejendom her i landet. Det modtagende selskab kan alene
overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige
afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der
vedrører den eller de tilførte virksomhedsgrene.
Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i
selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som
udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte
forsikringer og den samlede forsikringsbestand på
tilførselstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede
investeringsfondshenlæggelser og de dertil knyttede indskud i
pengeinstitutter kan overføres helt eller delvis til et
modtagende selskab. Overføres kun en del af
henlæggelserne, anses de først foretagne
henlæggelser for overført til det eller de modtagende
selskaber. De af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der
bliver tilknyttet det modtagende selskabs faste driftssted i
udlandet, og som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning,
anses ved opgørelsen af det modtagende selskabs
skattepligtige indkomst her i landet for anskaffet til de i
selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1 og 2, og
§ 8 B angivne anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter. | | |
Stk. 4 -8
………. | | |
| | |
| | § 8 |
| | I lov om påligning af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061
af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 7 i
lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende
ændring: |
| | |
| | 1. Efter
§ 7 Z indsættes: |
| | Ȥ 7
Æ. I tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige
efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen yder betaling
efter kildeskattelovens § 69 A, medregnes de rejse- og
befordringsgodtgørelser, der indgår i beregningen af
den indeholdelsespligtiges betaling, samt den
indeholdelsespligtiges betaling efter kildeskattelovens
§ 69 A ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst hos modtageren af godtgørelserne. |
| | Stk. 2.
Betalinger efter kildeskattelovens § 69 A kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den indeholdelsespligtiges
skattepligtige indkomst. |
| | Stk. 3.
Modtagere af godtgørelser, der er skattefri efter
stk. 1, kan ikke foretage befordringsfradrag for befordring,
der har dannet grundlag for godtgørelserne, eller for
rejseudgifter m.v. efter § 9 A, stk. 7, 1. eller 3.
pkt., der er godtgjort med de pågældende
godtgørelser.« |
| | |
| | § 9 |
| | Stk. 1.
§ 1, nr. 9, 10 og 19, § 2, nr. 1 - 5,
§ 5, nr. 3, samt § 10 træder i kraft
dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. |
| | Stk. 2.
§ 1, nr. 1 - 8, 11 - 18, 20 - 21, § 3, nr. 1,
samt § 7 træder i kraft den 1. juli 2008. |
| | Stk. 3.
§ 2, nr. 6, 7, 9 og 10, § 3, nr. 2 og 3,
§ 4, nr. 2, § 5, nr. 2, samt § 6
træder i kraft den 1. januar 2009. |
| | |
| | § 10 |
| | Told- og skatteforvaltningen kan efter
anmodning tilbagebetale overskydende arbejdsmarkedsbidrag, hvis det
er åbenbart, at årets indeholdte eller indbetalte
foreløbige arbejdsmarkedsbidrag af udenlandsk personlig
indkomst vil overstige det arbejdsmarkedsbidrag, som skal betales
for 2008. Der ydes ingen rente ved tilbagebetalingen. |