L 114 (som fremsat): Forslag til lov om
indgåelse af dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og
Georgien.
Fremsat den 12. marts 2008 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Georgien
§ 1.
Aftale af 10. oktober 2007 mellem Kongeriget Danmarks regering og
Georgiens regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne.
Aftalen med tilhørende protokol er optaget som bilag 1 til
denne lov.
Stk. 2. Aftalen
træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter
bestemmelserne i aftalens artikel 29.
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
indhold
Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til
at tiltræde en ny dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og
Georgien og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark,
når aftalens betingelser herfor er opfyldt.
Dobbeltbeskatningsaftalen har som hovedformål at
undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at
både Danmark og Georgien beskatter en person eller et selskab
af den samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller
et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager
indkomst fra den anden stat.
Både Danmark og Georgien beskatter efter
globalindkomstprincippet. En person, som er hjemmehørende i
Danmark (hhv. Georgien), er fuldt skattepligtig til Danmark (hhv.
Georgien), d.v.s. skattepligtig af samtlige sine indkomster, uanset
hvorfra i verden, de måtte hidrøre.
Samtidig har begge lande regler om begrænset
skattepligt. Hvis eksempelvis en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i Georgien, modtager indkomster fra kilder i
Danmark, vil Danmark efter reglerne om begrænset skattepligt
i kildeskatteloven eller selskabsskatteloven beskatte denne
indkomst. Imidlertid vil modtageren også være
skattepligtig af den pågældende indkomst i Georgien
(globalindkomstprincippet), og der vil hermed foreligge et
tilfælde af dobbeltbeskatning. Det samme gælder med
modsat fortegn, hvis indkomsten hidrører fra Georgien og
modtages i Danmark.
Den foreliggende dobbeltbeskatningsaftale indeholder regler
for, hvornår Danmark hhv. Georgien kan beskatte indkomst, som
en person, der er hjemmehørende i den ene stat
(bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten).
For kildestatens vedkommende er der tale om, at denne stat
indskrænker eller helt frafalder sin begrænsede
skattepligt på indkomster, der tilflyder en modtager i den
anden stat. For bopælsstaten kan der ligeledes være
tale om begrænsninger i beskatningsretten, ligesom
bopælsstaten skal anvende den metode for lempelse af
dobbeltbeskatning, som aftalen foreskriver, jf. nedenfor
Det bemærkes, at aftalen ikke i sig selv
medfører, at Danmark beskatter en given indkomst. Hvis
Danmark skal beskatte en indkomst, som flyder til eller fra
Georgien, skal der være hjemmel til dette såvel i den
interne danske skattelovgivning som i dobbeltbeskatningsaftalen.
Dobbeltbeskatningsaftalen kan således godt tillægge
Danmark beskatningsretten til en bestemt type indkomst, men Danmark
kan kun udnytte denne beskatningsret i det omfang, at der i den
danske skattelovgivning er hjemmel til at opkræve den
pågældende skat.
Udover regler om fordeling af beskatningsretten indeholder
aftalen bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning lempes, den
såkaldte metodebestemmelse (aftalens artikel 23).
Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi
dobbeltbeskatningsaftalen ikke i sig selv forhindrer
bopælsstaten i at medregne den udenlandske indkomst i sit
beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves først
»efterfølgende«.
Lempelsesmetoden er ordinær
credit. For Danmarks vedkommende indebærer dette, at
hvis en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark
modtager indkomst fra en kilde i Georgien, og Georgien efter
aftalen har ret til at beskatte denne indkomst, vil Danmark skulle
nedsætte sin skat af indkomsten med den skat, der er betalt i
Georgien. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat
af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode
anvendes i de interne danske lempelsesregler, jf. ligningslovens
§ 33.
Endvidere indeholder dobbeltbeskatningsaftalen bestemmelser om
administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger (artikel
26). Efter bestemmelserne i denne artikel skal de danske
skattemyndigheder indhente oplysninger hos personer eller selskaber
m.v. her i landet til brug for de georgiske skattemyndigheder.
Indhentning af oplysninger sker efter reglerne i
skattekontrolloven. Tilsvarende skal skattemyndighederne i Georgien
indhente oplysninger til de danske myndigheder, som så kan
anvende disse oplysninger ved skatteligningen her i landet.
Endelig indeholder aftalen bestemmelser om
ikke-diskriminering, bestemmelser om løsning af
tvivlsspørgsmål, bestemmelser om diplomater samt
bestemmelser om ikrafttrædelse og opsigelse af aftalen.
Der er desuden vedhæftet en protokol til
dobbeltbeskatningsaftalen. Protokollen præciserer en
dansk-georgisk fælles forståelse af forskellige
problemer i relation til aftalens anvendelse.
Dobbeltbeskatningsaftalen følger i vidt omfang den
model, som er udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som
også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg.
OECD-modellen er dog på ingen måde bindende for
kontraherende stater. I praksis ses mange afvigelser fra modellen,
og en dobbeltbeskatningsaftale må nødvendigvis
være et kompromis mellem to landes synspunkter.
2. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
3. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Formålet med dobbeltbeskatningsaftalen er at fjerne de
hindringer, som dobbeltbeskatning kan medføre for udvikling
af økonomiske relationer mellem Georgien og Danmark. Herved
opnår virksomheder og personer i det ene land bedre
skattemæssige betingelser for investering, etablering eller
arbejde i det andet land som følge af, at dobbeltbeskatning
undgås og større klarhed om de skattemæssige
dispositioner.
De danske investeringer i Georgien og de georgiske
investeringer i Danmark er endnu af meget begrænset
størrelse. De provenumæssige konsekvenser af
lovforslaget skønnes at være meget
begrænsede.
4. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
5. Lovforslagets administrative
konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser.
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Meget begrænsede konsekvenser | Meget begrænsede konsekvenser |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Ingen EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at
tiltræde dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og
Georgien. Aftalen er optaget som bilag til lovforslaget, og dens
bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens
vedtagelse kunne gennemføre aftalens bestemmelser i Danmark,
når dens betingelser herfor er opfyldt.
Disse betingelser er, at de to staters regeringer skal
underrette hinanden, når de forfatningsmæssige
betingelser for aftalens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil
for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt
vedtaget. Aftalen træder med en frist på højst
tre måneder i kraft, når begge lande har givet
underretning, og den finder anvendelse fra og med det
næstfølgende indkomstår, jf. aftalens artikel
29. Dobbeltbeskatningsaftalen vil herefter være en del af de
to landes skattelovgivning.
De enkelte artikler i den nye dansk-georgiske
dobbeltbeskatningsaftale har følgende bestemmelser:
Artikel 1. Personer omfattet af
aftalen.
Aftalen omfatter fysiske eller juridiske personer, der er
hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller begge
stater. Typisk vil situationen være den, at en person er
fuldt skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og
begrænset skattepligtig til den anden stat af indkomster fra
denne (kildestaten).
Artikel 2. Skatter omfattet af
aftalen.
Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af aftalen. Alle
danske indkomstskatter er omfattet, uanset om skatterne
pålignes af staten eller kommunerne.
Aftalen omfatter desuden alle skatter af samme eller
væsentligt samme art, der efter aftalens underskrivelse
pålignes som tillæg til eller i stedet for de
gældende skatter. Denne bestemmelse er en særdeles
praktisk foranstaltning, idet en dobbeltbeskatningsaftale typisk
vil være gældende i ganske mange år. Nogle lande
ønsker at opregne de skatter, der er gældende på
tidspunktet for aftalens indgåelse, og en sådan liste
vil hurtigt kunne være forældet.
Artikel 3. Almindelige
definitioner.
Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle
begreber, der anvendes i aftalen, og som overalt i aftalen har den
anførte betydning. Færøerne og Grønland
er specifikt udelukket fra definitionen af Danmark, da
skatteområdet er et hjemmestyreanliggende for disse dele af
riget.
Udtrykket person omfatter en
fysisk person og et selskab samt enhver anden sammenslutning af
personer, mens udtrykket selskab
omfatter enhver sammenslutning af personer, der i
skattemæssig henseende behandles som en juridisk person.
Artiklen definerer endvidere udtrykkene foretagende i en kontraherende stat, international
trafik, kompetent myndighed og statsborger.
Endvidere fastsættes i stk. 2, at medmindre andet
følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er
defineret i aftalen, have den betydning, som de har i
skattelovgivningen i den stat, der skal anvende aftalen.
Artikel 4. Skattemæssigt
hjemsted.
Artiklen fastsætter, hvornår en person i
skattemæssig henseende anses for at være
hjemmehørende i en af de to stater. Udtrykket en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, betyder efter stk. 1 en person, der
er (fuldt) skattepligtig til den pågældende stat
på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller
ethvert andet lignede kriterium.
Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i
begge stater efter disses interne lovgivning ("dobbeltdomicil"), og
stk. 2 og stk. 3 opstiller en række kriterier for
løsning af dette problem. Det er nødvendigt at
fastslå, i hvilken stat den pågældende person
i aftalens forstand i en sådan
situation er hjemmehørende, den såkaldte
bopælsstat, idet dette er afgørende for
beskatningsrettens fordeling mellem de to stater
(bopælsstaten og kildestaten). En person kan i aftalens
forstand aldrig være hjemmehørende i mere end
én stat.
For fysiske personer afgøres spørgsmålet i
henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) - d). Kriterierne
anvendes i den rækkefølge, de står anført
i aftalen. For selskaber anvendes bestemmelsen i stk. 3. Et
selskab, som er fuldt skattepligtigt i begge stater, skal anses for
at være hjemmehørende i den stat, hvor den virkelige
ledelse har sit sæde.
Det er i en protokolbestemmelse fastsat, at danske
pensionskasser er hjemmehørende i Danmark. Dette er for at
undgå eventuelle fremtidige diskussioner om hvorvidt
sådanne institutioner, som ikke er (selskabs)skattepligtige,
er "personer" i dobbeltbeskatningsaftalens forstand og dermed
berettigede til de skattenedsættelser og fritagelser, som
aftalen giver mulighed for.
Artikel 5. Fast driftssted.
Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed,
som et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat,
er af en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at
udgøre et fast driftssted. Er
der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne beskatte den
fortjeneste, som foretagendet opnår gennem det faste
driftssted. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste oppebåret
af et foretagende ved erhvervsvirksomhed i den anden stat kun kan
beskattes i bopælsstaten, jf. artikel 7.
Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter
stk. 2 især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en
filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie-
eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster
udvindes.
Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør
efter stk. 3 dog kun et fast driftssted, hvis arbejdet
strækker sig over mere end 6 måneder. Efter de interne
danske regler udgør et bygge- og anlægsarbejde et fast
driftssted allerede fra første dag. 6-månedersfristen
(som i OECD-modellen er en 12-månedersfrist) er et gensidigt
afkald på beskatning i kildestaten af indkomst ved bygge- og
anlægsarbejder af en begrænset varighed. Sådan
indkomst kan herefter kun beskattes i bopælsstaten.
Som ovenfor nævnt vil en mine, en olie- eller gaskilde
eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes, altid
udgøre et fast driftssted. Efter artikel 5, stk. 4,
gælder dog, at boreplatforme, anlæg eller skibe, der
anvendes ved efterforskning efter naturforekomster - men ikke ved
den efterfølgende udvinding af sådanne - kun
udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig
over mere end 6 måneder. Det er ikke muligt for forbundne
foretagender at omgå dette ved at arrangere sig sådan,
at det ene foretagende foretager efterforskning i f. eks. fire
måneder, hvorefter det andet foretagende fortsætter
arbejdet de følgende fire måneder. I sådanne
tilfælde lægges perioderne sammen. OECD-modellen
indeholder ikke bestemmelser om en sådan
6-månedersfrist efterforskning efter naturforekomster.
Artikel 5, stk. 5, fastslår, at opretholdelse af
forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et
fast driftssted, mens stk. 6 og stk. 7 omhandler
spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem en
agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet
gennem en uafhængig repræsentant ikke udgør et
fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis
repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i
foretagendets navn. Der vil dog ikke foreligge fast driftssted,
hvis repræsentantens virksomhed er begrænset til
indkøb af varer for foretagendet.
Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en
repræsentant, som ikke er ansat som lønmodtager hos
fuldmagtsgiveren, men som har fuldmagt til at forpligte denne,
medfører efter de danske skatteregler ikke, at
fuldmagtsgiveren får fast driftssted i Danmark. En
sådan sælger i Danmark vil efter aftalen udgøre
et fast driftssted for en georgisk fuldmagtsgiver, men Danmark
udnytter efter sin interne lovgivning ikke denne
beskatningsret.
Endelig fastslås i stk. 8, at det forhold, at et
moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke
i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses for et
fast driftssted af det andet.
Artikel 6. Indkomst af fast
ejendom.
Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan
beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
Artikel 7. Fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed.
Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten,
medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i
kildestaten. Er dette tilfældet, kan kildestaten beskatte den
fortjeneste, der kan henføres til det faste
driftssted.
Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af
den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 7
fastslår, hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er
særskilt omhandlet i andre artikler, skal de
pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i
disse artikler.
Artikel 8. Skibs- og luftfart.
Fortjeneste opnået ved drift af skibe eller fly i
international trafik kan efter stk. 1 kun beskattes i den
stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er
hjemmehørende. Efter stk. 2 gælder det
foregående også, når rederier eller
luftfartsselskaber deltager i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
Det er i en protokolbestemmelse præciseret, at
fortjeneste ved udlejning af skibe og fly uden besætning
(udlejning på bareboat-vilkår) samt fortjeneste ved
brug eller udleje af containere er omfattet af bestemmelserne,
når sådan fortjeneste har nær tilknytning til
anden fortjeneste ved drift af skibe og fly i international
trafik.
I protokollen er der endvidere indsat en særlig
bestemmelse om beskatningen af SAS. Efter protokollen finder
artiklens bestemmelser anvendelse på den del af SAS's
indkomst, der svarer til den danske partners andel i SAS, nemlig
2/7. Resten beskattes i Norge og Sverige med hhv. 2/7 og 3/7.
Artikel 9. Forbundne
foretagender.
Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's
length»-princip for transaktioner mellem forbundne
foretagender. Herved forstås, at hvis forbundne foretagender
som f.eks. et moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den
anden handler med hinanden på andre vilkår end de, der
ville gælde i et frit marked, kan de to stater foretage en
regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget,
således at indkomsten fastsættes, som den ville have
været, hvis selskaberne havde handlet på almindelige
markedsmæssige vilkår.
Artikel 10. Udbytte.
Udbytter kan efter bestemmelserne i stk. 1 beskattes i
modtagerens bopælsstat. Udbytterne kan efter stk. 2
også beskattes i kildestaten, men hvis den retmæssige
ejer af udbytterne er hjemmehørende i den anden stat,
gælder følgende begrænsninger på
kildestatens beskatningsret:
Kildestaten kan ikke beskatte udbytter betalt af et
datterselskab til et moderselskab, hvis moderselskabet ejer mindst
50 pct. af kapitalen i datterselskabet og har investeret mere end
to mio. ? i selskabet. Kildestaten kan heller ikke beskatte
udbyttet, hvis den retmæssige ejer er nationalbanken eller en
offentlig myndighed i den anden stat.
Kildestaten kan højst beskatte udbytter med 5 pct.,
hvis den retmæssige ejer er et selskab, ejer mindst 10 pct.
af kapitalen i datterselskabet og har investeret mere end 100.000 ?
i dette, og med højst 10 pct. i alle andre
tilfælde.
Udtrykket »udbytte« er defineret i stk. 3.
Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast driftssted (eller
fast "sted") i kildestaten, og den aktiebesiddelse, der ligger til
grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste
driftssted (eller faste "sted"), skal sådanne udbytter efter
stk. 4 beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig
virksomhed efter bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14.
En stat kan efter bestemmelserne i stk. 5 ikke beskatte
et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet
fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er
indtjent i den førstnævnte stat. Dog kan en
aktionær bosiddende i den førstnævnte stat
naturligvis beskattes af sin del af udbyttet.
Artikel 11. Renter.
Renter kan ikke beskattes i kildestaten, hvis den
retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den
anden stat. (Efter OECD-modellen kan kildestaten beskatte renter
med 10 pct.)
Danmark har kun i særlige tilfælde intern hjemmel
til at beskatte renter, der betales til en udenlandsk bank.
Baggrunden herfor er en formodning om, at en udenlandsk
långiver under alle omstændigheder vil beregne sig en
rente på et vist niveau. Pålægger kildestaten en
renteskat, vil långiveren indkalkulere denne i den rente, han
vil forlange af låntageren, og nettoresultatet vil være
et forhøjet renteniveau for kildestatens erhvervsliv.
Begrebet »renter« defineres i stk. 2, mens
stk. 3 gentager princippet fra artikel 10, stk. 4,
således at renter af fordringer, der har direkte forbindelse
med et fast (drifts)sted, beskattes som erhvervsindkomst efter
artikel 7 eller artikel 14.
Stk. 4 gentager det »arm's length»-princip,
der er omhandlet i artikel 9.
Artikel 12. Royalties.
Royalties kan ikke beskattes i kildestaten, hvis den
retmæssige ejer af royaltybeløbet er
hjemmehørende i den anden stat. Dette følger
OECD-modellen.
Begrebet »royalties« er defineret i stk. 2.
Stk. 3 indeholder en bestemmelse, som er parallel med
bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, og artikel 11,
stk. 3, mens stk. 4 gentager det »arm's
length»-princip, der er omhandlet i artikel 9.
Artikel 13. Kapitalgevinster.
Efter stk. 1 og 2 kan fortjeneste ved afhændelse af
fast ejendom eller af rørlig formue, som udgør en del
af erhvervsformuen i et fast driftssted - eller af det faste
driftssted som sådant - beskattes i den stat, hvor ejendommen
eller det faste driftssted er beliggende.
Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der anvendes
i international trafik, eller af rørlig formue, som er
knyttet til driften af sådanne skibe eller fly - herunder
containere - kan efter stk. 3 kun beskattes i den stat, hvor
rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende. Efter
stk. 4 kan andre kapitalgevinster kun beskattes i
bopælsstaten.
Efter en protokolbestemmelse om fortjeneste ved
afhændelse af fly finder bestemmelserne for SAS's vedkommende
kun anvendelse for den del af fortjenesten, der svarer til den
andel af konsortiet, som ejes af den danske partner i
konsortiet.
Artikel 14. Frit erhverv.
Frit erhverv kan kun beskattes i bopælsstaten, medmindre
hvervet udøves gennem et såkaldt "fast sted"
beliggende i den anden stat. Det er en parallel til bestemmelserne
om fast driftssted i artikel 7. Artiklen om frit erhverv findes
ikke længere i OECD-modellen, men visse lande ønsker
stadig at få den med - herunder således Georgien.
Artikel 15. Personligt arbejde i
ansættelsesforhold.
Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst.
Udfører en person, der er hjemmehørende i den ene
stat, lønarbejde i den anden stat, kan denne anden stat
(kildestaten) beskatte denne lønindkomst, medmindre lønmodtageren ikke opholder
sig i kildestaten i mere end 183 dage i en
12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det
pågældende kalenderår, og lønnen betales
af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i
bopælsstaten, og lønnen
ikke påhviler et fast driftssted, som en arbejdsgiver i
bopælsstaten har i kildestaten, jf. stk. 1 og
stk. 2. Alle tre betingelser skal være opfyldt.
En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som
af en dansk arbejdsgiver udsendes til arbejde i Georgien i op til
183 dage i en 12-månedersperiode, vil således kun blive
beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i Georgien,
når denne er betalt af den danske arbejdsgiver. Udbetales
lønnen af et fast driftssted, som den danske arbejdsgiver
har i Georgien, kan lønindkomsten også beskattes i
Georgien.
Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord
på skibe og fly i international trafik beskattes i den stat,
hvor rederiet eller luftfartsselskabet er
hjemmehørende.
Artikel 16. Bestyrelseshonorarer.
Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.
Artikel 17. Kunstnere og
sportsfolk.
Kunstnere og sportsfolk kan efter stk. 1 beskattes i den
stat, hvor de udøver deres virksomhed. Dette gælder
også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren
eller sportsudøveren selv, jf. stk. 2. Dette vil typisk
være et selskab.
Disse bestemmelser gælder dog ikke, hvis indkomsten er
erhvervet i forbindelse med et besøg i den anden stat,
når besøget væsentligt er støttet af
offentlige midler fra kunstnerens eller sportsudøverens
bopælsstat.
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte georgiske
kunstnere på optræden i Danmark, med mindre opholdet
eller arbejdet er af en sådan karakter, at der bliver tale om
skattepligt efter de almindelige regler.
Artikel 18. Pensioner, sociale
ydelser og lignende betalinger.
Sociale ydelser, f.eks. sociale pensioner, kan efter
stk. 1 beskattes i kildestaten. Det samme gælder andre
offentlige ydelser.
Private pensioner og lignende vederlag kan efter stk. 2
som udgangspunkt kun beskattes i bopælsstaten. Dette
gælder, hvad enten de pågældende pensioner eller
vederlag har forbindelse med tidligere ansættelsesforhold
eller ej. Dog gælder, at sådanne pensioner og vederlag
også kan beskattes i kildestaten, hvis kildestaten i
opsparingsfasen har givet fradrag for indbetalinger til
pensionsordningen eller givet bortseelsesret for arbejdsgivers
indbetaling af pensionsbidrag.
Det fastsættes i stk. 3, hvornår en
pensionsbetaling skal anses for at hidrøre fra en af de to
stater.
Artikel 19. Offentligt hverv.
Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stk. 1
som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten), men i den
anden stat (bopælsstaten) hvis arbejdet er udført
dér og modtageren enten er statsborger i denne stat eller
ikke er blevet hjemmehørende i bopælsstaten alene for
at påtage sig det pågældende hverv. Bestemmelsen
har alene betydning for ambassadepersonale o.l.
Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i
kildestaten, jf. stk. 2. Dog kan de kun beskattes i
bopælsstaten, hvis modtageren er hjemmehørende i og
statsborger i denne stat.
Er der tale om vederlag i forbindelse med udøvelse af
erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artiklerne 15-18, jf.
stk. 3.
Artikel 20. Professorer, lærere
og videnskabelige forskere.
En professor, lærer eller forsker, som er
hjemmehørende i den ene stat, og som i en periode på
højst seks måneder besøger den anden stat for
at drive undervisning eller forskning, skal ikke beskattes i
besøgslandet af løn for undervisningen eller
forskningen under forudsætning af, at lønnen beskattes
i hjemlandet. Reglen kan kun anvendes én gang pr. person, og
den gælder ikke for personer, der er statsborgere i
besøgslandet. Den gælder heller ikke, når
forskningen foregår i privat regi.
Artikel 21. Studerende.
Stipendier o.l. til studerende og erhvervspraktikanter fra den
anden kontraherende stat beskattes ikke i opholdsstaten, forudsat
at sådanne stipendier o.l. hidrører fra kilder uden
for opholdsstaten.
Artikel 22. Anden indkomst.
Indkomster, der ikke er specifikt omhandlet andre steder i
aftalen, kan kun beskattes i bopælsstaten, undtagen når
indkomsten oppebæres af et fast driftssted i den anden stat.
Bestemmelsen gælder ikke for gevinster ved spil og
lotterier.
Artikel 23. Ophævelse af
dobbeltbeskatning.
Artikel 23 indeholder den såkaldte metodebestemmelse,
d.v.s. den fremgangsmåde der skal anvendes, når der
konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning.
Danmark anvender credit-metoden
som lempelsesmetode, jf. stk. 1, litra a) og b). Hvis en
person eller et selskab m.v., som er hjemmehørende i
Danmark, modtager en indkomst fra en georgisk kilde, og Georgien
også kan beskatte denne indkomst, skal Danmark give nedslag
med det mindste af to beløb, nemlig enten den skat, der er
betalt i Georgien, eller den del af den danske skat, der falder
på den georgiske indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i
de interne danske regler, jf. ligningslovens § 33.
Hvis en person i Danmark modtager indkomst, som efter aftalen
kun kan beskattes i Georgien, anvendes exemption med progressionsforbehold, jf.
stk. 1, litra c). Dette betyder, at den danske skat
nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt
falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er
således uafhængig af størrelsen af den georgiske
skat. Imidlertid indgår indkomsten i det danske
beskatningsgrundlag og får således progressionsvirkning
for beskatningen som helhed - heraf udtrykket
»progressionsforbehold«. Samme lempelsesmetode anvendes
ved lempelse for udenlandsk lønindkomst efter ligningslovens
§ 33A.
For Georgiens vedkommende anvendes samme metode.
Artikel 24. Ikke-diskriminering.
Efter artiklens bestemmelser må de to stater ikke
diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende.
Dette gælder både for fysiske og for juridiske
personer. Reglen gælder også for personer, der ikke er
hjemmehørende i en af de to stater. En stat er dog ikke
forpligtet til at give personer, som er hjemmehørende i den
anden stat, de samme personlige skattemæssige fordele som
følge af forsørgerpligt el. lign., som måtte
blive indrømmet til en person, der er hjemmehørende i
den pågældende stat.
Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder ikke alene i
forhold til de skatter, der er omfattet af aftalen, men i forhold
til skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 25. Fremgangsmåden ved
indgåelse af gensidige aftaler.
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal
anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de to
stater, mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med
aftalen. Det er herunder fastsat, at de kompetente myndigheder i de
to stater ved gensidig aftale skal søge at løse de
vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte
opstå med hensyn til anvendelsen af aftalen.
Aftalen pålægger imidlertid ikke de to staters
kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den
indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis når
myndighederne dog i de fleste tilfælde frem til en
løsning, som er acceptabel for alle parter, men aftalen
rummer ingen garanti for, at alle dobbeltbeskatningskonflikter vil
kunne løses.
Artikel 26. Udveksling af
oplysninger.
Artiklen pålægger generelt de to staters
kompetente myndigheder at udveksle oplysninger, som kan forudses at
være af betydning for, at aftalens bestemmelser eller de to
staters interne skattelovgivning kan føres ud i livet,
d.v.s. at skatteligningen kan foretages korrekt. Pligten til at
udveksle oplysninger gælder for skatter af enhver art, som
pålignes af de to stater eller deres politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt som
beskatningen ikke vil være i strid med aftalen. Der skal
således udveksles oplysninger til brug ved påligningen
af såvel statslige som kommunale skatter i Danmark og
tilsvarende ved påligningen af de statslige, regionale og
lokale skatter, der eksisterer i Georgien.
Det er ikke nogen betingelse for udvekslingen af oplysninger,
at de pågældende skatter er omfattet af
dobbeltbeskatningsaftalen. Pligten til at udveksle oplysninger
gælder som nævnt for skatter "af enhver art". For
Danmarks vedkommende er samtlige indkomstskatter omfattet af
aftalen, men også ejendomsværdiskatten er omfattet af
pligten til udveksling af oplysninger. Skulle Georgien have
indkomst- eller formueskatter, som ikke er omfattet af aftalen,
omfatter pligten til udveksling af oplysninger ligeledes
oplysninger til brug ved Georgiens påligning af disse
skatter.
Betegnelsen "skatter af enhver art" omfatter dog ikke alene
direkte skatter. Indirekte skatter (moms, punktafgifter m.v.) er
også omfattet af bestemmelsen. Danmark og Georgien kan
således på dette grundlag også udveksle
oplysninger til brug ved eksempelvis momsopkrævningen.
Det er heller ikke nogen betingelse for udvekslingen af
oplysninger, at den pågældende person er
hjemmehørende i Danmark eller Georgien. Hvis Danmark fra et
tredjeland modtager oplysninger, som kunne være af betydning
for Georgien, kan Danmark således videregive de
pågældende oplysninger, selv om vedkommende person evt.
hverken er hjemmehørende i Danmark eller i Georgien.
Tilsvarende kan Georgien videregive oplysninger til Danmark.
En stat er dog ikke forpligtet til at meddele oplysninger
eller udføre forvaltningsakter, som strider mod denne stats
lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil røbe
forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser.
Imidlertid kan en stat ikke afslå at indhente og
udveksle oplysninger med den begrundelse, at denne stat ikke selv
har brug for oplysningerne. Man kan heller ikke afslå at
indhente oplysninger alene med den begrundelse, at oplysningerne
skal indhentes i en bank - dvs. bestemmelsen respekterer ikke nogen
form for bankhemmelighed.
Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige på
samme måde som de oplysninger, som en skattemyndighed
indhenter til sit eget brug.
Artikel 27. Diplomater m.v.
Aftalen berører ikke skattemæssige begunstigelser
for diplomater. Artiklen begrænses i sit indhold af
folkeretten på dette område.
Artikel 28. Protokol og
ændringer.
Det bestemmes, at den tilknyttede protokol skal udgøre
en integrerende del af aftalen.
Artikel 29. Ikrafttræden.
De to staters regeringer skal underrette hinanden, når
de forfatningsmæssige betingelser for aftalens
ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende
sige, at lovforslag er endeligt vedtaget. Aftalen træder i
kraft senest tre måneder efter, at begge lande har givet
underretning, og den finder anvendelse fra og med det
næstfølgende indkomstår.
Dobbeltbeskatningsaftalen vil herefter være en del af de to
landes skattelovgivning.
Artikel 30. Opsigelse.
Aftalen har virkning på ubestemt tid, men den kan efter
fem år opsiges med et varsel på seks måneder til
udgangen af et kalenderår.
Protokollen.
Pkt. 1. Det fastslås, at
de dele, der er affattet i overensstemmelse med OECD-modellen, skal
fortolkes på samme måde som i kommentarerne til
modellen.
Pkt. 2. Det noteres, at
Georgien opkræver ejendomsskatter.
Pkt. 3. Præciserer
definitionen af "selskab".
Pkt. 4. Fastslår af
danske pensionskasser er hjemmehørende i Danmark.
Pkt. 5. Udvider
anvendelsesområdet for bestemmelserne om international trafik
til også at omfatte baraboat udleje af skibe og brug og
udleje af containere, når sådan virksomhed sker i
tilknytning til drift af skibe eller fly i international
trafik.
Pkt. 6. Handler om de
særlige forhold vedr. SAS.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2008.
Til § 3
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, da straffeområdet hører under
hjemmestyreordningerne for disse dele af riget.
Bilag 1
Oversættelse
AFTALE
MELLEM
KONGERIGET
DANMARKS REGERING OG
GEORGIENS
REGERING
TIL
UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF
SKATTEUNDDRAGELSE
FOR SÅ VIDT
ANGÅR INDKOMSTSKATTER
Kongeriget Danmarks regering og Georgiens regering,
der ønsker at fremme og styrke de økonomiske,
kulturelle og videnskabelige forbindelser ved at indgå en
aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Personer omfattet af aftalen
Denne aftale skal finde anvendelse på personer, der er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Artikel 2
Skatter omfattet af aftalen
1. Denne aftale skal finde anvendelse på skatter
på indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende
stat eller af dens politisk-administrative underafdelinger eller
lokale myndigheder uden hensyn til, hvordan de
opkræves.
2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter, der
pålægges hele indkomsten eller dele af indkomsten,
herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af
rørlig eller fast ejendom, såvel som skatter på
formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke aftalen skal
finde anvendelse, er:
a) I Danmark:
i) indkomstskatten
til staten
ii) den kommunale
indkomstskat
(herefter omtalt som "dansk skat").
b) I Georgien:
i) skatten på
fortjeneste;
ii)
indkomstskatten;
(herefter omtalt som »georgisk skat«).
4. Denne aftale skal også finde anvendelse på
skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter datoen
for aftalens undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i
stedet for de gældende skatter. De kontraherende staters
kompetente myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige
ændringer, som er foretaget i deres skattelovgivning.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne aftale den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykkene
»en kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyder Danmark eller Georgien, alt efter
sammenhængen;
b) udtrykket
»Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i
overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk lovgivning
er eller senere måtte blive betegnet som et område,
inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens
undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden
virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk
udnyttelse af området. Udtrykket omfatter ikke
Færøerne og Grønland;
c) udtrykket
»Georgien« betyder området inden for Georgiens
statsgrænser, herunder landområde, indre farvande og
territorialfarvand samt luftrummet herover, inden for hvilket
område Georgien udøver suverænitet, såvel
som den tilstødende zone, den eksklusive økonomiske
zone og kontinentalsoklen, som grænser op til
territorialfarvandet, inden for hvilke Georgien kan udøve
suverænitetsrettigheder i overensstemmelse med
folkeretten;
d) udtrykket
»person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket
»selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
enhed, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene
»foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder
henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende,
som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
g) udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med
skib eller fly, der anvendes af et foretagende i en kontraherende
stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller flyet
udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende
stat;
h) udtrykket
»kompetent myndighed« betyder:
Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
Finansministeriet eller dettes befuldmægtigede
stedfortræder;
i) udtrykket
»statsborger« betyder:
i) enhver fysisk
person, der har indfødsret i en kontraherende stat;
ii) enhver juridisk
person eller sammenslutning, der består i kraft af den
gældende lovgivning i en kontraherende stat;
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af aftalen til hver
en tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre
andet følger af sammenhængen tillægges den
betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats
lovgivning vedrørende de skatter, som aftalen finder
anvendelse på, idet enhver betydning i de skattelove, der
anvendes i denne stat, skal gå forud for den betydning, dette
udtryk måtte være tillagt andre steder i denne stats
lovgivning.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne aftale betyder udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person,
som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der
på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller
ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter
også denne stat og enhver dertil hørende
politisk-administrativ underafdeling eller lokal myndighed. Dette
udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne
stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.
2. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i
denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende
stater, skal hans status bestemmes efter følgende
regler:
a) han skal anses
for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har
en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig
til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at
være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de
stærkeste personlige og økonomiske forbindelser
(midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke
kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han
sædvanligvis har ophold;
c) hvis han
sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke
har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er
statsborger;
d) hvis han er
statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i
nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder
afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. Hvis en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1
i denne artikel er hjemmehørende i begge kontraherende
stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i
den stat, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne aftale betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et
foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
især:
a) et sted, hvorfra
et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et
værksted; og
f) en mine, en
olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor
naturforekomster udvindes.
3. En byggeplads eller et anlægs- eller
monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det
varer mere end 6 måneder.
4. En installation, en borerig eller et skib, der anvendes ved
efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast
driftssted, hvis virksomheden varer ved i mere end 6 måneder.
Virksomhed, som udøves af et foretagende, som er forbundet
med et andet foretagende, anses for udøvet af det
foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den
pågældende virksomhed:
a) i det
væsentlige er den samme som den, der udøves af det
sidstnævnte foretagende, og
b) er
beskæftiget med det samme projekt eller den samme
operation,
medmindre de pågældende aktiviteter udøves
samtidig. Ved anvendelsen af dette stykke skal foretagender anses
for at være forbundne, når de samme personer direkte
eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen over eller
kapitalen i foretagenderne.
5. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« ikke anses for at
omfatte:
a) anvendelsen af
indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen
af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med
henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
e) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at
udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
afhjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen
af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver
kombination af de i litra a) - e) nævnte former for
virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede
virksomhed som resultat af denne kombination er af forberedende
eller afhjælpende karakter.
6. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig
repræsentant som omhandlet i stykke 7 i denne artikel,
handler på et foretagendes vegne, og denne person i en
kontraherende stat har og sædvanligvis udøver en
fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal
dette foretagende uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne
artikel anses for at have et fast driftssted i denne stat med
hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig
for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er
begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i
stykke 5 i denne artikel, og som, hvis den var udøvet gennem
et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste
forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne
i dette stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver
erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler,
kommissionær eller enhver anden uafhængig
repræsentant, forudsat at sådanne personer handler
inden for rammerne af deres sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
8. Den omstændighed at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller
kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne
anden stat (hvad enten det sker gennem et fast driftssted eller
på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at
det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver af fast ejendom (herunder indkomst af
land- eller skovbrug), som er beliggende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat,
hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket
skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast
ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og
skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten
om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og
retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster,
kilder og andre naturforekomster. Skibe og fly skal ikke anses for
fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal finde
anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug,
udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 i denne artikel skal
også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der
tilhører et foretagende, og på indkomst af fast
ejendom, som anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som erhverves af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre
foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet
driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets
fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som
kan henføres til dette faste driftssted.
2. Hvis et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted, skal der, medmindre bestemmelserne i
stykke 3 i denne artikel medfører andet, i hver
kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den
fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde
været et frit og uafhængigt foretagende, der var
beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på
de samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det
foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste
skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er
afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger
afholdt til ledelse og administration, hvad enten omkostningerne er
afholdt i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller
andre steder.
4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende
stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til
et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af
foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
afdelinger, skal intet i stykke 2 i denne artikel forhindre denne
kontraherende stat i at ansætte den skattepligtige
fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode
skal dog være sådan, at resultatet bliver i
overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne
artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker i denne
artikel skal den fortjeneste, der henføres til det faste
driftssted, ansættes efter samme metode år for
år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til
at anvende en anden fremgangsmåde.
7. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet
særskilt i andre artikler i denne aftale, skal bestemmelserne
i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en
kontraherende stat ved drift af skibe eller fly i international
trafik, kan kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal også
finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international
driftsorganisation.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. Hvis
a) et foretagende i
en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen
af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) de samme
personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende
stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende
deres forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der
afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt
mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som,
hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være
tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse
vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette
foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse
hermed.
2. Hvis en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste
i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -
fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er
blevet beskattet af i denne anden stat, og den således
medregnede for tjeneste er fortjeneste, som ville være
tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis
vilkårene, der er af talt mellem de to foretagender, havde
været de samme, som ville have været aftalt mellem
uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en
passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der
af fortjenesten. Ved fastsættelsen af sådan regulering
skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i
denne aftale, og de kontraherende staters kompetente myndigheder
skal om nødvendigt rådføre sig med
hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat,
men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålignede skat ikke overstige:
a) 0 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
et selskab, som direkte eller indirekte ejer mindst 50 pct. af
kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, og har investeret
mere end to millioner Euro, eller tilsvarende i dansk eller
georgisk valuta, i kapitalen i det selskab, der udbetaler
udbyttet;
b) 0 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
den anden kontraherende stat eller denne stats centralbank eller
nogen offentlig myndighed eller anden offentlig institution
(herunder en finansiel institution), som ejes eller kontrolleres af
regeringen i denne anden stat;
c) 5 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er
et selskab, som direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af
kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, og har investeret
mere end 100.000 Euro, eller tilsvarende i dansk eller georgisk
valuta, i kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;
d) 10 pct. af
bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte
selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« som anvendt i denne artikel
betyder indkomst af aktier, mineaktier, stifterandele eller andre
rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret
til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre
selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den
stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er
hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel finder ikke
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et
dér beliggende fast driftssted, eller driver frit erhverv
gennem et dér beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse,
som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I
så fald finder bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 og
artikel 14 anvendelse.
5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver fortjeneste eller indkomst fra den
anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke
påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af
selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er
hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet,
har direkte forbindelse med et fast driftssted, der er beliggende i
denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede
fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste,
selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste
helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der
hidrører fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan, hvis den pågældende er
renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden
stat.
2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er
sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de
indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller
ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst
af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger.
3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke finde
anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et
dér beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til
grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14 i denne aftale finde
anvendelse.
4. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler
renter, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en
tredje person har bevirket, at renterne set i forhold til den
gældsfordring, for hvilken de er betalt, overstiger det
beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren
og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde
anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så
fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater
under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
aftale.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat,
og hvis retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til et
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder
spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller
for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer.
3. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal ikke finde
anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører, gennem et dér
beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne
anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den rettighed
eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i
artikel 7 eller artikel 14 i denne aftale finde anvendelse.
4. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler
royalties, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en
tredje person har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold
til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet
aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en
sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne
i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb
kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne aftale.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast
ejendom som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom,
der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted,
som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden
kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig
ejendom, der tilhører et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til
rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden
kontraherende stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af et
sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en
kontraherende stat ved afhændelse af skibe og fly, som
anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom,
som er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly, kan
kun beskattes i denne stat.
4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder
end dem, der er nævnt i stykke 1, 2 og 3 i denne artikel kan
kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er
hjemmehørende.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af
selvstændig karakter erhvervet af en person, som er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i
denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed
står til rådighed for ham i den anden kontraherende
stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Hvis
han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den
anden stat, men kun i det omfang at den kan henføres til
dette faste sted.
2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær og kunstnerisk
virksomhed og uddannelses- og undervisningsvirksomhed samt
selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i ansættelsesforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 i denne
aftale medfører andet, kan gage, løn og andre
lignende vederlag, som erhverves af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt
arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er
udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet
udført der, kan det vederlag, som erhverves herfor,
beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel kan
vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den
anden kontraherende stat, kun beskattes i den
førstnævnte stat, hvis:
a) modtageren
opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der
tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders periode,
der begynder eller slutter i det pågældende
skatteår, og
b) vederlaget
betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i
den førstnævnte stat, og
c) vederlaget ikke
påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i den
anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan
vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord
på et skib eller et fly, der anvendes i international trafik
af et foretagende i en kontraherende stat, beskattes i den
stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som erhverves
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
i hans egenskab af medlem af bestyrelse for et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes
i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 i denne
aftale kan indkomst, som erhverves af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende
kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsudøver, ved
personligt udøvet virksomhed som sådan i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i
egenskab af optrædende kunstner eller sportsudøver,
ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en
anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne
7, 14 og 15 i denne aftale beskattes i den kontraherende stat, hvor
kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed
udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal ikke
finde anvendelse på indkomst, der erhverves ved virksomhed,
som udøves i en kontraherende stat af kunstnere eller
sportsudøvere, hvis besøget i denne stat er
finansieret af offentlige midler fra den ene eller begge
kontraherende stater eller politisk-administrative underafdelinger
eller lokale myndigheder. I sådanne tilfælde kan
indkomsten kun beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstneren
eller sportsudøveren er hjemmehørende.
Artikel 18
Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger
1. Betalinger, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager efter den
sociale sikringslovgivning i den anden kontraherende stat eller
efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden
stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller
lokal myndighed, kan beskattes i denne anden stat.
2. Medmindre bestemmelserne stykke 1 i denne artikel og
artikel 19, stykke 2, i denne aftale medfører andet, kan
pensioner og andre lignende vederlag, der hidrører fra en
kontraherende stat og udbetales til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvad enten
dette sker for tidligere tjenesteydelser eller ikke, kun beskattes
i denne anden stat. Pensioner og andre lignende vederlag kan dog
beskattes i den førstnævnte kontraherende stat
hvis:
a) bidrag indbetalt
af modtageren til pensionsordningen blev fratrukket i modtagerens
skattepligtige indkomst i den førstnævnte
kontraherende stat efter lovgivningen i denne stat; eller
b) bidrag indbetalt
af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for modtageren i
den førstnævnte stat efter lovgivningen i denne
stat.
3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller
anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som
fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at sikre
sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller
anden tilsvarende institution er oprettet, skattemæssigt
anerkendt og kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i
denne stat.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. | a) | Gage, løn og andre lignende
vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende
stat, eller en dertil hørende politisk-administrativ
underafdeling eller lokal myndighed til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller
myndighed, kan kun beskattes i denne stat. |
| b) | Sådan gage, løn eller andre
lignende vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende
stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den
pågældende er en i denne stat hjemmehørende
person, som: |
| | (i) | er statsborger i denne stat; eller |
| | (ii) | ikke blev hjemmehørende i denne
stat alene med det formål at udføre hvervet. |
2. | a) | Enhver pension, som udbetales af en
kontraherende stat eller en dertil hørende
politisk-administrativ underafdeling eller lokal myndighed, eller
fra midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller
myndighed, kan kun beskattes i denne stat. |
| b) | En sådan pension kan dog kun
beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er
hjemmehørende i og statsborger i denne stat. |
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17, og 18 skal finde
anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og
på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i
forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende
stat, eller en dertil hørende politisk-administrativ
underafdeling eller lokal myndighed.
Artikel 20
Professorer, lærere og videnskabelige forskere
1. En professor, lærer eller videnskabelig forsker, som
i et tidsrum, som ikke overstiger 6 måneder, besøger
en kontraherende stat med det formål at undervise eller drive
forskning ved et universitet eller anden tilsvarende institution i
denne stat, og som umiddelbart før dette besøg var
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, beskattes ikke
i den førstnævnte stat af vederlag for sådan
undervisning eller forskning, forudsat at sådant vederlag
beskattes i den anden kontraherende stat. Dette stykke finder kun
anvendelse i et tidsrum, som ikke overstiger 6 måneder fra
datoen for personens første besøg i en kontraherende
stat med sådant formål og gælder ikke for
personer, som er statsborgere i denne stat.
2. Bestemmelserne i denne artikel finder kun anvendelse
på indkomst ved forskning, når personen udfører
forskning i offentlighedens interesse og ikke hovedsageligt til
fordel for private interesser.
Artikel 21
Studerende
Beløb, som en studerende eller lærling, der er,
eller som umiddelbart før han besøger en
kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som opholder sig i den
førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit
underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne
stat under forudsætning af, at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 22
Anden indkomst
1. Indkomster, som erhverves af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er
behandlet i de forudgående artikler i denne aftale, kan,
uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne
stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel finder ikke
anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom
som defineret i artikel 6, stykke 2, i denne aftale, hvis den i en
kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan
indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat
gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver
frit erhverv fra et dér beliggende fast sted, og den
rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den
udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant
fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14 i denne aftale finde
anvendelse.
3. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse
på skatter af gevinster, som fysiske personer modtager fra
spil og lotterier.
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås på følgende
måde:
1. I Danmark:
Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark,
erhverver indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne aftale
kan beskattes i Georgien, skal Danmark - medmindre bestemmelserne i
litra c) i dette stykke medfører andet - nedsætte den
pågældende persons skat på indkomsten med et
beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i
Georgien.
Dette fradrag skal dog ikke overstige den del af
indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der kan
henføres til den indkomst, som kan beskattes i
Georgien.
Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark,
erhverver indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne aftale
kun kan beskattes i Georgien, kan Danmark medregne denne indkomst i
beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte indkomstskatten med
den del, som kan henføres til den indkomst, der
hidrører fra Georgien.
2. I Georgien:
a) Når en
person, der er hjemmehørende i Georgien, erhverver indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i
Danmark, skal Georgien nedsætte den pågældende
persons skat på indkomsten med et beløb svarende til
den indkomstskat, som er betalt i Danmark. Dette fradrag skal dog
ikke overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden
fradraget er givet, der kan henføres til den indkomst, som
kan beskattes i Danmark.
b) Når en
person, der er hjemmehørende i Georgien, erhverver indkomst,
som ifølge bestemmelserne i denne aftale er fritaget for
beskatning i Georgien, må Georgien alligevel tage den
fritagne indkomst i betragtning ved beregningen af skatten på
personens øvrige indkomst.
Artikel 24
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden
kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den
beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden
stat under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er
eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel
1 i denne aftale skal denne bestemmelse også finde anvendelse
på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller
begge de kontraherende stater.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater
kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som
er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat
under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er
eller måtte blive undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end
beskatningen af foretagender i denne anden stat ved udøvelse
af samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes
som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme
personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser
og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for
familie indrømmer personer, der er hjemmehørende
inden for dens eget område.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11,
stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, i denne aftale finder
anvendelse, skal renter, royalties og andre udbetalinger, der
betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved
ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige
fortjeneste være fradragsberettigede under samme betingelser,
som hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt
eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af
en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat
kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som
er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den
førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 i denne aftale skal
bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af
enhver art og betegnelse.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af en af
eller begge de kontraherende stater for ham medfører eller
vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne aftale, kan han, uanset hvilke
retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed
i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller,
hvis hans sag er omfattet af artikel 24, stykke 1, for den
kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er
statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag,
hvor der er givet ham den første underretning om den
foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer
den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse
sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden
kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning,
der ikke er i overensstemmelse med denne aftale. Enhver
indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til,
hvilke tidsfrister der er fastsat i de kontraherende staters
interne lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med
hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale. De kan
også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i aftalen.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden, herunder gennem en
fælles kommission bestående af dem selv eller deres
repræsentanter, med henblik på indgåelse af en
aftale i overensstemmelse med de foregående stykker.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som må forventes at
være af betydning for gennemførelsen af bestemmelserne
i denne overenskomst eller for administrationen eller
håndhævelsen af de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter af enhver art eller
betegnelse, som pålægges på vegne af de
kontraherende stater eller deres politisk-administrative
underafdelinger eller lokale myndigheder, for så vidt som
denne beskatning ikke strider mod aftalen. Udvekslingen af
oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2 i denne
aftale.
2. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat
efter stykke 1 i denne artikel, skal behandles som hemmelige
på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i
henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles
til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse, håndhævelse eller
retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser
i forbindelse med de skatter, der er omhandlet i stykke 1 i denne
artikel, eller ved tilsynsopgaver i forbindelse hermed.
Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte
oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i
retsafgørelser.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel kan i intet
tilfælde fortolkes således, at der pålægges
en kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden
kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
b) at meddele
oplysninger, som ikke kan indhentes i henhold til denne eller den
andens kontraherende stats lovgivning eller almindelige
forvaltningspraksis,
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel,
kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode,
eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod
almene interesser (ordre public).
4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i
overensstemmelse med denne artikel, skal den anden kontraherende
stat iværksætte forholdsregler for at indhente de
ønskede oplysninger, selv om denne anden stat ikke
måtte have behov for disse oplysninger til egne
skattemæssige formål. Forpligtelsen i det
foregående punktum er med forbehold for begrænsningerne
i stykke 3 i denne artikel, men i intet tilfælde gør
sådanne begrænsninger det muligt for en kontraherende
stat at undlade at levere oplysninger alene med den begrundelse, at
denne stat ikke selv har nogen skattemæssig interesse i
sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 i
denne artikel fortolkes således, at de gør det muligt
for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger,
blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden
finansiel institution, repræsentant eller person, som
optræder som bemyndiget eller som formynder, eller fordi
oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.
Artikel 27
Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne aftale skal berøre de skattemæssige
begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i
henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige
aftaler.
Artikel 28
Protokol og ændringer
1. Den tilknyttede protokol skal udgøre en integrerende
del af denne aftale.
2. Ændringer og tilføjelser til denne aftale kan
foretages i form af protokoller, som skal udgøre en
integrerende del af denne aftale. Sådanne protokoller skal
træde i kraft på samme betingelser, som gælder
efter artikel 29 i denne aftale.
Artikel 29
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal ad diplomatisk vej
give hinanden underretning om, at de betingelser, der foreskrives i
deres lovgivning for denne aftales ikrafttræden, er
opfyldt.
2. Denne aftale træder i kraft den første dag i
den tredje måned, som følger efter den måned, i
hvilken den sidste underretning fra de kontraherende stater om
opfyldelsen af de juridiske procedurer, som er nødvendige
for aftalens ikrafttræden, er modtaget. Denne aftale skal
have virkning for så vidt angår skatter for ethvert
finansår, som begynder den 1. januar eller senere i det
kalenderår, der følger det år, hvor aftalen
træder i kraft.
Artikel 30
Opsigelse
Denne aftale skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en
kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige
aftalen efter udløbet af et tidsrum på fem år
fra datoen for aftalens ikrafttræden ved ad diplomatisk vej
at give den anden kontraherende stat skriftlig underretning om
opsigelsen mindst seks måneder før udløbet af
et kalenderår. I så fald skal denne aftale
ophøre med at have virkning for så vidt angår
skatter for ethvert finansår, som begynder den 1. januar
eller senere i det kalenderår, der følger det
år, hvor underretning om opsigelse er givet.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
aftale.
Udfærdiget i to eksemplarer i København den 10.
oktober 2007 på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
Kristian Jensen
For Georgiens regering
Gela Bezhuashvili
PROTOKOL
til
AFTALE
MELLEM
KONGERIGET
DANMARKS REGERING OG
GEORGIENS
REGERING
TIL
UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF
SKATTEUNDDRAGELSE
FOR SÅ VIDT
ANGÅR INDKOMSTSKATTER
Ved undertegnelsen af Aftale mellem Kongeriget Danmarks
Regering og Georgiens Regering til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter, er de undertegnede enige om, at
følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del
af aftalen:
1. Fortolkning af aftalen
Det er en fælles forståelse, at de bestemmelser i
aftalen, som er udformet i overensstemmelse med de tilsvarende
bestemmelser o OECD's model for dobbeltbeskatningsaftaleer for
så vidt angår skatter på indkomst og formue,
generelt skal tillægges den betydning, som kommer til udtryk
i OECD's kommentarer til modellen. Denne fælles
forståelse finder ikke anvendelse med hensyn til
a) de kontraherende
staters forbehold eller observationer i forhold til OECD-modellen
eller kommentarerne hertil,
b) afvigende
fortolkning, som de kompetente myndigheder måtte blive enige
om, efter at aftalen er trådt i kraft.
OECD-kommentarerne - som disse måtte blive ændret
fra tid til anden - udgør et fortolkningsbidrag som
omhandlet i Wiener-konventionen af 23. maj 1969 om
traktatretten.
2. Angående artikel 2, stykke 3, litra
b)
Man noterer sig, at der efter bestemmelserne i georgisk
skattelovgivning skal betales formueskat i Georgien.
3. Angående artikel 3, stykke 1, litra
e)
Det er en fælles forståelse, at udtrykket
"selskab" bør fortolkes sådan, at udtrykket betyder
enhver juridisk person eller enhver enhed, der i skattemæssig
henseende behandles som en juridisk person, når en
sådan juridisk person eller anden enhed udøver
økonomisk virksomhed.
4. Angående artikel 4
Det er fælles forståelse, at en juridisk person,
som er etableret i Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark med
det formål at stille pensioner og andre lignende ydelser til
rådighed for fysiske personer, og som generelt er fritaget
for beskatning i Danmark, anses for at være
hjemmehørende i Danmark ved anvendelse af denne
aftale.
5. Angående artikel 8
Det er en fælles forståelse, at fortjeneste ved
drift af skibe og fly i international trafik omfatter fortjeneste
ved udlejning på bareboat-vilkår af skibe eller fly,
eller fortjeneste ved brug eller udlejning af containere (herunder
anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af
containere), hvis sådan fortjeneste har nær tilknytning
til anden fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international
trafik.
6. Angående artikel 8 og artikel
13
Det er en fælles forståelse angående
fortjeneste og kapitalgevinster, som erhverves af det danske,
norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), at bestemmelserne i artikel 8 og artikel 13 kun skal finde
anvendelse på den del af fortjenesten eller
kapitalgevinsterne, der svarer til den andel i konsortiet, der ejes
af den danske partner.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne
protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i København den 10.
oktober 2007 på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering
Kristian Jensen
For Georgiens regering
Gela Bezhuashvili