Forslag
til
Lov om ændring af lov om byfornyelse og
udvikling af byer
(Indførelse af
påbudsbestemmelse om afhjælpning af kondemnable forhold
m.v.)
§ 1
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1083 af 3. november 2006, som
ændret ved § 35 i lov nr. 523 af 6. juni 2007,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »udgiftsramme,«: »herunder
om fordeling af udgiftsrammen til løsning af problemer i
mindre byer,«.
2. I
§ 18, stk. 1, ændres i
2. pkt. »forbedres« til:
»forøges«, og i 4.
pkt. ændres »Tilbagebetalingskravet« til:
»Tilbagebetalingspligten«.
3.§ 22, stk. 1, affattes
således:
»Støtte kan ydes til følgende
foranstaltninger:
1)
Istandsættelse af bygningens klimaskærm.
2) Nedrivning,
når denne er begrundet i bygningens fysiske tilstand.
3)
Afhjælpning af kondemnable forhold.«
4. I
§ 22, stk. 3, ændres
»stk. 1« til: »stk. 1, nr. 1«.
5. I
§ 29, 1. pkt. ,
indsættes efter »ejendommen«: »skifter
status eller«.
6.
Efter § 75 indsættes før overskriften
»Kondemnering«:
»Påbud
§ 75
a. Skønnes en bygnings
benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf.
§ 75, stk. 1-5, og vil det ud fra en samlet
økonomisk og bebyggelses-, brand- og sundhedsmæssig
vurdering være rimeligt, at der gennemføres
foranstaltninger, som afhjælper faren, kan
kommunalbestyrelsen meddele ejeren påbud herom.
Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for
foranstaltningernes gennemførelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i
stk. 1 gælder ikke for ejendomme, for hvilke
kommunalbestyrelsen kan meddele påbud efter § 165,
stk. 1, i lov om almene boliger m.v. og § 89, stk. 2, i
lov om friplejeboliger.
Stk. 3. Påbud
efter stk. 1 skal
1) skriftligt
meddeles ejeren og de lejere, hvis lejemål omfattes af
påbuddet, og
2) indeholde
oplysning om mulighederne for at søge offentlig
støtte efter kapitel 3 eller 4 til at gennemføre
påbuddet.
Stk. 4. Efterkommes et
påbud efter stk. 1 ikke inden for den fastsatte frist, kan
kommunalbestyrelsen
1) lade
foranstaltningerne udføre for ejerens regning,
2) forlange, at
ejendommen med henblik på afhjælpning af de kondemnable
forhold helt eller delvis skal afstås mod erstatning, jf.
§ 75 b, stk. 6, eller
3) ændre
påbuddet til et forbud efter § 76.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan lade påbuddet tinglyse på
ejendommen.
§ 75
b. Hvis foranstaltninger, der er udført i henhold til
påbud efter § 75 a, stk. 1, undtagelsesvis ikke vil
medføre en forøgelse af ejendommens værdi, der
svarer til de godkendte udgifter til foranstaltningerne, yder
kommunalbestyrelsen ejeren erstatning for tabet.
Stk. 2. Udgifter til
gennemførelse af de påbudte foranstaltninger, som er
godkendt af kommunalbestyrelsen, opdeles i
værdiforøgende udgifter og tabsgivende udgifter.
Stk. 3. For
udlejningsejendomme udgør de værdiforøgende
udgifter den del af de godkendte udgifter til de påbudte
foranstaltninger, der kan danne grundlag for en
forbedringsforhøjelse, jf. § 58 i lov om leje. De
tabsgivende udgifter udgør de resterende godkendte udgifter
til de påbudte foranstaltninger.
Stk. 4. For
øvrige ejendomme udgør de værdiforøgende
udgifter den del af de godkendte udgifter til de påbudte
foranstaltninger, der medfører en forøgelse af
ejendommens handelsværdi. De tabsgivende udgifter
udgør de resterende godkendte udgifter til de påbudte
foranstaltninger.
Stk. 5.
§§ 18 og 29 finder tilsvarende anvendelse på
erstatning efter stk. 1-4.
Stk. 6.
Erstatningsfastsættelse efter stk. 1 og § 75 a,
stk. 4, nr. 2, kan af ejeren indbringes for de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i lov om offentlige veje,
inden 6 uger efter at afgørelsen er meddelt ejeren. Ved
sagens behandling for taksationsmyndighederne finder reglerne i lov
om offentlige veje § 51, stk. 2, §§ 53-55
og § 66 tilsvarende anvendelse.«
7. I
§ 76, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Forbud kan omfatte beboede og ubeboede
bygninger.«
8.§ 78, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5 .
Tilhører den kondemnerede bolig en andelsboligforening, som
er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber, opgøres tilskuddet for de
andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig kondemneres, som
forskellen mellem handelsværdien før og efter
kondemneringen, dog maksimalt andelens pris fastsat efter
§ 5 i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber samt beregningsreglerne i
andelsboligforeningens vedtægter. For de andelshavere, hvor
den til andelen knyttede bolig ikke kondemneres, opgøres
tilskuddet som forskellen mellem andelens handelsværdi
før og efter kondemneringen, dog maksimalt værdien
fastsat efter beregningsreglerne i § 5 i lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber samt i
andelsboligforeningens vedtægter. Vedrører
kondemneringen udlejede boliger, har andelsboligforeningen ikke ret
til et tilskud, medmindre boligen er udlejet tidsbegrænset.
Tilskuddet udbetales til foreningen. Andelshavere, der er omfattet
af 1. pkt., har dog ret til at få deres andel af tilskuddet
udbetalt af andelsboligforeningen.«
9.§ 78, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7-14 bliver herefter stk. 6-13.
10. I
§ 78, stk. 8, ændres
»Stk. 5-7« til: »Stk. 5 og 6«.
11. I
§ 82, stk. 1, indsættes
efter »erstatning«: », indgreb i
bygningskonstruktioner«.
12. I
§ 83, stk. 1, indsættes
efter »Kommunalbestyrelsens«: »eller
boligkommissionens«.
13. I
§ 83,stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»kommunalbestyrelsens«: »eller
boligkommissionens«.
14. I
§ 100 ændres
»investeringsrammen« til:
»udgiftsrammen«.
15. I
§ 105 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan foretage nødvendige indgreb i
bygningens konstruktioner med henblik på at afgøre, om
der er sundheds- eller brandfare, jf. § 75, stk. 1-5.
Kommunalbestyrelsen foretager nødvendig retablering som
følge af indgreb efter 1. pkt.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
16. I
§ 107, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter »i medfør af«:
»§ 75 a, stk. 1,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.