L 108 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om
varmeforsyning og lov om Energinet.dk. (Kommunale
hjemmelsbestemmelser, udnyttelse af energi på havet
m.v.).
Fremsat den 12. marts 2008 af
klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om elforsyning, lov
om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om
Energinet.dk
(Kommunale hjemmelsbestemmelser, udnyttelse
af energi på havet m.v.)
§ 1
I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006 og
senest ved § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 4 affattes således:
Ȥ 4. En kommune kan
varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede
forbrugere og produktion af elektricitet ved afbrænding af
affald. En kommune kan deltage i selskaber med begrænset
ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk.
1.
Stk. 2. En kommune kan
deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en
virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager
eller deltager i. Tilsvarende gælder for Energinet.dk.
Stk. 3. Virksomhed
omfattet af stk. 2 skal udøves på kommercielle
vilkår i selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler vedrørende
virksomhed omfattet af stk. 2, herunder om de aktiviteter, der kan
udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige
forhold.
Stk. 5. De bestemmelser
i loven, som gælder for netvirksomheder og
elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes
opgaver, der er en del af netvirksomhed eller
elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1. pkt.«
2.§§ 13-16 affattes
således:
Ȥ 13.
Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og
efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter
tilladelse fra klima- og energiministeren.
Stk. 2. Tilladelse til
forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af
ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af
ansøgning.
Stk. 3. Tilladelse til
forundersøgelse gives til områder, hvor klima- og
energiministeren finder, at udnyttelse af energi kan være
relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere
angivet område og tidsrum.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen,
herunder om de forhold, som skal undersøges, om
rapportering, om forundersøgelsernes forløb og
resultater, om ministerens adgang til at benytte
forundersøgelsens resultater, jf. § 15, stk. 4, samt om
overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lignende.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan træffe afgørelse om tilladelser
efter stk. 2-4.
Stk. 6. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af
stk. 4.
§ 14.
Ved udbud gives tilladelsen efter § 13til den, som vinder
udbuddet. Klima- og energiministeren kan angive særlige
forhold eller vilkår, der lægges vægt på
ved stillingtagen til de indkomne bud.
Stk. 2. Vilkår
efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske forhold, herunder
støtte til produktionen, udformningen og tekniske forhold
vedrørende produktionsanlægget eller den
infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det
sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles krav om,
at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne
deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis
vinderen af buddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller
fra aftalte betingelser, herunder tidsfrister.
Stk. 3. Ved
ansøgning uden for udbud gives tilladelse til
forundersøgelser efter § 13 til ansøgere, der
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne, jf.
dog § 13, stk. 3. Søger flere tilladelse for samme
område, gives tilladelse til den, som først fremsender
en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne
herfor.
Stk. 4. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af
stk. 2.
§ 15.
Når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en
forundersøgelsesrapporttil klima- og energiministeren, som
tager stilling til, om forundersøgelsesrapporten kan
godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse
af den godkendte forundersøgelsesrapport efter
bestemmelserne i stk. 2-4.
Stk. 2. Inden 3
måneder efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten
skal ansøgeren meddele, om denne ønsker at
opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Med
klima- og energiministerens tilladelse kan retten til at udnytte en
forundersøgelsestilladelse inden for samme frist overdrages
til en anden.
Stk. 3. Modtager klima-
og energiministeren et tilsagn, som angivet i stk. 2,
fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om
etableringstilladelse efter § 16. Der kan endvidere stilles
krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af
projektet.
Stk. 4. Modtager klima-
og energiministeren ikke rettidigt et tilsagn omfattet af stk. 2
eller overholdes en frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren uden
vederlag til ansøgeren stille
forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre.
§ 16.
Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind,
med tilhørende interne ledningsanlæg på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
samt væsentlige ændringer i bestående anlæg
kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima- og
energiministeren.
Stk. 2. Tilladelserne
meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en
forundersøgelsestilladelse efter § 15, stk. 1, 2 eller
4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af
vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning,
installationer, opstilling, drift, nedtagning og
sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt
økonomiske, tekniske, sikkerheds- og
miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og
drift, herunder ophold og beboelse.
Stk. 4.
Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast
forankret på samme sted på søterritoriet m.v.,
anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom.
Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker
efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2.
pkt.«
3.§ 18 affattes således:
»§ 18. Anlæg
nævnt i § 16, stk. 1, må først tages i
drift med henblik på udnyttelse af energi, når
tilladelse hertil er givet af klima- og energiministeren.
Tilladelsen gives for 25 år og kan efter ansøgning
forlænges.
Stk. 2. Tilladelse kan
gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår
stillet efter §§ 13-17 b og i en eventuel udbudskontrakt
er opfyldt.
Stk. 3. Der kan i
tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og
økonomiske forhold vedrørende drift af
anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af
vilkår stillet i tilladelser efter §§ 13-17 b, om
dennes tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og
stillede vilkår og om pligt til indrapportering
vedrørende de nævnte forhold.
Stk. 4. Tilladelser
givet efter bestemmelserne i §§ 13-16 og 18 kan med
klima- og energiministerens tilladelse overdrages til
andre.«
4.§ 37, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1,
når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de
virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige
omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse
hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes
forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består
efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog
betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af
stk. 1.«
5. I
§ 37 b indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan endvidere fastsætte regler om
påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter som
nævnt i § 37 a, stk. 1, herunder om at der skal
indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en
statsautoriseret revisor.«
6. I
§ 51 a, nr. 2, ændres
»§ 13, stk. 2,« til: »§ 13, stk.
1,«.
7.§ 87, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes
således:
»1) driver
produktions-, net-, transmissions- og forsyningspligtig virksomhed
efter §§ 10, 19 og 33 uden bevilling,
2) etablerer og
driver net eller anlæg efter §§ 11, 13, 15, 16, 18,
21, 22 a og 23 uden tilladelse,«
§ 2
I lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 549 af 6. juni 2007,
foretages følgende ændringer:
1.§ 5 affattes således:
Ȥ 5. Kommuner kan
deltage i virksomhed omfattet af § 2.
Stk. 2.
Distributionsvirksomhed kan udøves i kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse,
eller i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Anden virksomhed omfattet § 2 skal udøves i
selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Klima- og
energiministeren kan tillade, at en kommune varetager
distributionsvirksomhed, eller at distributionsvirksomheden
udøves i anden organisationsform.
Stk. 3. En kommune kan
deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en
virksomhed omfattet af § 2, som kommunen varetager eller
deltager i, eller som er begrundet i særlige forhold
vedrørende udbredelsen af naturgas. Tilsvarende gælder
for Energinet.dk.
Stk. 4. Virksomhed
omfattet af stk. 3 skal udøves på kommercielle
vilkår i selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler vedrørende
virksomhed omfattet af stk. 3, herunder om de aktiviteter, der kan
udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige
forhold.
Stk. 6. Klima- og
energiministeren kan godkende et samarbejde mellem to eller flere
kommunale fællesskaber, som udøver
naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1, om en fælles og
samtidig afvikling af den gæld, som ved lovens
ikrafttræden påhvilede fællesskaberne, herunder
at de kommunale fællesskaber bidrager til hinandens
gældsafvikling.«
2. I
§ 28 a udgår i stk. 1 »med de i § 5, stk. 1 og 2,
nævnte undtagelser«, og stk.
2 ophæves.
3. I
35, stk. 9, 1. pkt., indsættes
efter »§ 2«: »eller § 5, stk.
3«.
4. I
§ 49, stk. 1, indsættes
efter nr. 3 som nye numre:
»4) undlader
at foretage underretning som angivet i § 34,
5) undlader at
foretage eller indsende opgørelse, ophøre med
ejerskab eller fremsende dokumentation som angivet i §
35,«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 6-8.
§ 3
I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret
ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 548
af 6. juni 2007 og § 3 i lov nr. 549 af 6. juni 2007,
foretages følgende ændringer:
1.§ 21, stk. 1, affattes
således:
»Tariffer, omkostningsfordeling og andre
betingelser for ydelser omfattet af § 20 og § 20 b skal
anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima- og energiministeren
(Energitilsynet), med angivelse af grundlaget herfor, efter regler
fastsat af tilsynet. Energitilsynet kan fastsætte regler om,
at anmeldelse skal ledsages af erklæring afgivet af en
registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens
revisor. Energitilsynet kan give pålæg om
anmeldelse.«
2.§ 23 l, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1,
når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de
virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige
omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse
hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes
forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består
efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog
betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af
stk. 1.«
3. I
§ 23 n indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan endvidere fastsætte regler om
påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter som
nævnt i § 23 m, stk. 1, herunder om at der skal
indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en
statsautoriseret revisor.«
4. I
§ 33, stk. 1, indsættes
efter »§ 21, stk.«: »1,«.
5.§ 34, stk. 1, affattes
således:
Ȥ 34. Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der
1) etablerer nye
kollektive varmeforsyningsanlæg eller udfører
større ændringer i eksisterende anlæg efter
§ 4 uden tilladelse,
2)
tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven,
3) undlader at
efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder
påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
4) undlader at
udskille driften efter § 23 g,
5) undlader at
afgive erklæring, foretage registrering, indberetning eller
afhændelse som angivet i §§ 23 l og 23 m,
6) anvender midler
i strid med § 23 m, stk. 3, eller
7) meddeler klima-
og energiministeren, Energitilsynet, Energiklagenævnet eller
kommunalbestyrelsen urigtige eller vildledende oplysninger eller
efter anmodning undlader at afgive oplysninger.«
§ 4
I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om
Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af
7. juni 2006 og § 6 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel
indsættes efter »gennemfører«: »dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18.
januar 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 33, side 22),«.
2. I
§ 2, stk. 2, ændres
»og gaslagervirksomhed« til: », gaslager- og
gasopstrømsrørledningsvirksomhed«.
3. I
§ 2, stk. 4, ændres
»eller« til: »,« og efter »lov om
naturgasforsyning« indsættes: »eller lov om
tilskud til elproduktion«.
4.Overskriften til kapitel 2 affattes
således:
»Udbygning af
transmissionsnet m.m.«
5. I
§ 4 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-4
finder tilsvarende anvendelse på etablering af nye
gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige
ændringer i bestående
gasopstrømsrørledningsnet.«
6. I
§ 12, stk. 1, nr. 1, ændres
»og lagervirksomhed« til: », lager- og
gasopstrømsrørledningsvirksomhed«.
7. I
§ 12, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »lagerfaciliteter«: »og
gasopstrømsrørledningsnet«.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 15. juni 2008.
Stk. 2. § 1, nr. 1,
har virkning fra den 12. marts 2008.
Stk. 3. Kommuner kan
deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed
efter lov om elforsyning, som er påbegyndt inden den 12.
marts 2008 i henhold til § 4, stk. 2, i lov om elforsyning, og
som ikke er omfattet af § 1, nr. 1.
Stk. 4. Kommuner kan
deltage i CDM- og JI-projekter efter § 21 a i lov om CO2-kvoter, som er påbegyndt inden den
1. januar 2008.
Stk. 5. Kommuner skal
senest den 31. december 2008 oplyse klima- og energiministeren om,
hvilken anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter
lov om elforsyning, kommunen den 12. marts 2008 deltog i med
hjemmel i § 4, stk. 2, i lov om elforsyning.
Stk. 6.
Bekendtgørelse nr. 976 af 29. november 2002 om
bevillingspligtige naturgasselskabers sideordnede aktiviteter
ophæves.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
| | |
| Indholdsfortegnelse: | |
1. | Indledende bemærkninger | |
2. | Lovforslagets hovedindhold | |
2.1. | De kommunale hjemmelsbestemmelser | |
2.2. | Udnyttelse af energi på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske
zone | |
2.2.1. | Etablering efter udbud | |
2.2.2. | Ansøgning modtaget uden for
budrunde | |
2.2.3. | Godkendelse af forundersøgelsen
m.v. | |
2.3. | Naturgasselskabers selskabsretlige
organisering | |
2.4. | Energinet.dk´s varetagelse af
gasopstrømsrørledningsvirksomhed | |
2.5. | Justering af reglerne om modregning i
kommunale bloktilskud ved kommunal afståelse af
energiforsyningsvirksomhed m.v. | |
2.6. | Forskellige ændringer af mere
detaljeret eller teknisk karakter | |
3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for staten, regioner og kommuner | |
4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | |
5. | Miljømæssige
konsekvenser | |
6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | |
7. | Forholdet til EU-retten | |
8. | Høring | |
1. Indledende bemærkninger
Lovforslaget vedrører el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene samt lov om Energinet.dk og indeholder en
række forslag, som vedrører, hvilke aktiviteter
kommuner og Energinet.dk kan udøve i tilknytning til el- og
naturgasforsyningslovene.
Herudover foreslås en forenkling og modernisering af
betingelserne for udnyttelse af energi på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, en
ændring af naturgasdistributionsvirksomheders mulighed for at
organisere sig selskabsretligt, etablering af hjemmel til at
Energinet.dk kan varetage
gasopstrømsrørledningsvirksomhed
samt justeringer af reglerne om modregning i bloktilskuddet til
kommuner.
Endvidere har der vist sig behov for en række mere
teknisk prægede ændringer i lovene, herunder en
parallelisering af straffebestemmelser.
2. Lovforslagets hovedindhold
I det følgende behandles de enkelte elementer i
lovforslaget. Under hensyn til, at lovforslaget indeholder en
række selvstændige delelementer, behandles baggrunden
for de enkelte elementer og hovedindholdet af de foreslåede
ændringer samlet for hvert af disse elementer.
2.1. De kommunale
hjemmelsbestemmelser
Både el- og naturgasforsyningslovene indeholder regler
om, at kommuner kan deltage i visse aktiviteter, som har
tilknytning til loven. Reglerne i elforsyningsloven findes i §
4, stk. 2, og reglerne i naturgasforsyningsloven fremgår
forudsætningsvist af bemærkningerne til § 5, stk.
3. Ved lov nr. 549 af 6. juni 2007 fik Energinet.dk ligeledes
mulighed for at deltage i aktiviteter med tilknytning til
elforsyningsloven, jf. elforsyningslovens § 4, stk. 5. Med
dette forslag lægges op til, at Energinet.dk også
får mulighed for at deltage i aktiviteter med tilknytning til
naturgasforsyningsloven. Energinet.dk vil således blive
ligestillet med kommuner for så vidt angår hjemlen til
at deltage i tilknyttede aktiviteter. Forslaget vil herudover
præcisere hjemmelsgrundlaget for tilknyttede aktiviteter
efter el- og naturgasforsyningslovene.
Den gældende bestemmelse i elforsyningsloven, som blev
indsat ved lov nr. 375 af 2. juni 1999, er ikke tilstrækkelig
klar. Det har derfor vist sig vanskeligt præcist at definere,
hvilke aktiviteter kommuner kan udøve i tilknytning til
virksomhed efter elforsyningsloven. Herudover har bestemmelsen en
sammenhæng med modregningsreglerne i elforsyningslovens
§§ 37 og 37 a. Denne sammenhæng betyder, at en
kommune kan anvende midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af
elforsyningsloven, på aktiviteter omfattet af § 4, stk.
2, uden at der skal ske modregning i det kommunale bloktilskud. Er
aktiviteten derimod ikke hjemlet i el-, varme- eller
naturgasforsyningsloven, vil kommunen som udgangspunkt ikke kunne
anvende midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af
elforsyningsloven, uden modregning i kommunens bloktilskud.
Bestemmelsen om tilknytning foreslås derfor
præciseret i overensstemmelse med de principper, som er
anvendt ved fortolkningen af den gældende § 4, stk. 2, i
forhold til bredbåndsaktiviteter. Det betyder, at en kommune
vil kunne deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning
til en hovedvirksomhed omfattet af elforsyningsloven, som kommunen
varetager eller deltager i. Bestemmelsen om tilknyttet virksomhed
foreslås fortsat udmøntet i en bekendtgørelse.
Herved sikres den fornødne fleksibilitet i forhold til
eventuelle nye tilknyttede aktiviteter f.eks. som følge af
den teknologiske udvikling. Der henvises til bemærkningerne
til det foreslåede § 4, stk. 4, for en nærmere
gennemgang af eksempler på tilknyttede aktiviteter.
For så vidt angår tilknyttede aktiviteter til
naturgasvirksomhed foreslås reglerne i et vist omfang
paralleliseret med bestemmelserne i elforsyningsloven gennem en
ændring af naturgasforsyningslovens § 5. Dette betyder,
at en kommune også vil kunne deltage i anden virksomhed, som
har nær tilknytning til en hovedvirksomhed omfattet af
naturgasforsyningsloven, som kommunen varetager eller deltager i.
Herudover vil kommuner kunne deltage i aktiviteter, som er
begrundet i særlige forhold vedrørende udbredelsen af
naturgas som energiforsyningsform i Danmark. Det skal endvidere
bemærkes, at der, uanset at de overordnede principper
således i et vist omfang paralleliseres, kan være
særlige konkrete såvel som generelle forhold og
omstændigheder, som gør sig gældende inden for
de to forsyningsarter. Dette fører til, at der ikke
nødvendigvis vil kunne drages parallelle slutninger
vedrørende de enkelte tilknyttede aktiviteter mellem de to
forsyningsområder.
2.2. Udnyttelse af energi på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
De gældende bestemmelser om elproduktionsanlæg
på havet er affattet inden opførelsen af de
første store havvindmølleparker. Der foreligger nu
praksis fra godkendelse af tre store havvindmølleparker og
en række mindre parker kystnært og til havs. Der har
desuden været ansøgninger om opførelse af
bølgekraftanlæg.
Det er vigtigt at sikre, at administrationen af bestemmelserne
i ellovgivningen er så effektiv og enkel som muligt. På
baggrund af de hidtidige erfaringer er der behov for at tilpasse og
modernisere bestemmelserne.
Efter lovforslaget vil der fremover blive skelnet klart mellem
de situationer, hvor staten ønsker en udbygning
gennemført, og hvor denne opgave derfor sendes i udbud, og
den situation hvor en privat investor selv tager initiativ til at
opføre et anlæg.
Hvor udbygningen gennemføres via et udbud,
gennemføres konkurrence om en række betingelser for
opførelse af anlægget, herunder de økonomiske
vilkår herfor. Staten er her ordregiver og udbudet
medfører pligter og rettigheder for såvel staten som
den der deltager i og den der vinder udbuddet. Udbuddet skal derfor
ske i overensstemmelse med EU's udbudsregler.
Hvor opførelse af anlægget sker efter investors
eget initiativ, sker opførelsen efter de betingelser for
økonomisk støtte, nettilslutning osv., som
udtrykkeligt er angivet i elforsyningsloven. Tilladelser til en
potentiel investor skal alene udnyttes i overensstemmelse med
disses indhold og de betingelser, som fremgår af
elforsyningsloven.
Med lovforslaget gennemføres endvidere en klar opdeling
mellem de tre typer godkendelser: tilladelse til
forundersøgelser, tilladelse til opførelsen af
anlæg og tilladelse til udnyttelse af energien.
Interessen for udnyttelse af energien til havs er stigende
såvel i Danmark som internationalt. Investeringerne hertil er
allerede i dag store, og det må konstateres, at der er stor
interesse fra såvel danske som udenlandske firmaer for at
sikre sig rettigheder til at udnytte energien på det danske
søterritorium og i den eksklusive økonomiske zone.
Den danske stat har samtidig en interesse i at sikre, at
potentialerne bliver kortlagt og udnyttet så effektivt som
muligt.
Hovedreglen vil efter alt at dømme også i
fremtiden være, at de større anlæg på
havet iværksættes efter et udbud, hvor konkurrencen
sikrer, at det nødvendige støttebeløb bliver
mindst muligt.
Det kan imidlertid konstateres, at der også uden for
udbudsrunder er interesse fra investorer for at opføre
vindmøller og bølgekraftanlæg. Disse
anlæg modtager i dag et støttebeløb, som er
fastsat direkte i elforsyningsloven,og det er derfor vigtigt at
sikre, at lovgivningen indrettes på en sådan
måde, at disse investorer sikres en række centrale
rettigheder. Det drejer sig om friere adgang til at få
tilladelse til forundersøgelse af relevante områder og
om ret til udnyttelse af resultater fra forundersøgelser
samt ret til at overdrage disse til andre.
Efter lovforslaget vil proceduren for godkendelser fremover
være som beskrevet nedenfor i afsnit 2.2.1.-2.2.3.
2.2.1. Etablering efter udbud
Inden udbuddet iværksættes, fastsættes de
forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge
særlig vægt på ved vurdering af buddene. Hidtil
har det nødvendige økonomiske tilskud været en
afgørende paramenter, men forhold som udformning,
sammenhængen med det øvrige elsystem m.v. har
også haft betydning i de gennemførte budrunder.
Udbuddet sker i overensstemmelse med EU's udbudsregler. Efter
modtagelse af buddene afholdes forhandlinger med de relevante
tilbudsgivere med henblik på afklaring af buddet.
Når en vinder af en budrunde er fundet, fastlægges
betingelserne for opnåelse af tilladelse til etablering af
anlægget og udnyttelse af energi detaljeret i en
udbudskontrakt. I de hidtil gennemførte udbud er en
række forhold blevet fastlagt meget præcist i
udbudskontrakten såsom det præcise indhold af
forundersøgelserne, herunder
miljøundersøgelser og VVM, det aftalte
støttebeløb, tidsplan og vilkår for etablering
af anlægget, ansvars- og erstatningsforhold m.v. Reguleringen
sker således i vidt omfang som en kontraktsretlig regulering
mellem staten og den vindende part.
Dette hovedprincip har vist sig hensigtsmæssigt og
opretholdes derfor. En række af lovforslagets administrative
ændringer har derfor især betydning for ansøgere
uden for budrunder, men i forbindelse med udbudsrunder
foreslås især følgende ændringer:
- Mulighed for
fastsættelse af bod, såfremt vinderen af en budrunde
opgiver projektet.I forbindelse med udbuddet af Rødsand II
projektet trak den største deltager i det vindende
konsortium sig fra projektet på et meget sent tidspunkt. Med
lovforslaget vil det blive muligt at fastsætte krav om
betaling af en større bod med henblik på at
undgå en sådan situation.
- Krav om at
forundersøgelsesrapporten kan stilles vederlagsfrit til
rådighed for andre, hvis ansøgeren ikke inden for den
fastsatte frist giver tilsagn om opførelse af
produktionsanlæg. Hvis vinderen af en budrunde ikke
ønsker at udnytte muligheden for at opføre et
anlæg på baggrund af en godkendt
forundersøgelsesrapport eller overdrage denne mulighed til
andre, bør rapporten kunne anvendes af andre
interesserede.
2.2.2. Ansøgning modtaget uden
for budrunde
De gældende regler forpligter ministeren til at
offentliggøre en modtaget ansøgning og opfordre andre
til at afgive tilbud. Denne procedure med opfordring til andre om
at give tilbud indebærer, at der er uklarhed om, hvorvidt
ministeren i så fald starter en budrunde. Men lovforslaget
slås det fast, at dette fremover ikke er tilfældet,
idet ministeren blot behandler en indkommen ansøgning.
Princippet er efter forslaget, at en tilladelse til en
forundersøgelse gives som eneret for en fastsat periode til
personer eller virksomheder, der skønnes at have den
fornødne finansielle og tekniske kapacitet til at
gennemføre forundersøgelsen. Arealet for
undersøgelserne skal dog efter ministerens vurdering
være relevant, og der gives således ikke tilladelse,
hvis etablering af produktionsanlæg på forhånd
må anses for udelukket, f.eks. pga. af hensyn til
miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v. Der forlanges som
udgangspunkt et gebyr for behandling af ansøgningen.
2.2.3. Godkendelse af
forundersøgelsen m.v.
Når forundersøgelsen er afsluttet, tages stilling
til om rapporten herfra kan godkendes. Er dette tilfældet,
har ansøgeren tre måneder til at afgøre, om
denne ønsker at opføre et produktionsanlæg
eller evt. overdrage muligheden herfor til en anden. Sker dette
ikke, kan ministeren stille forundersøgelsesrapporten til
rådighed for andre, og eneretten til forundersøgelser
er således bortfaldet.
Proceduren sikrer på den ene side, at mulighederne for
en investor uden for budrunder forbedres, idet denne sikres en
række centrale rettigheder i forhold til det, som
gælder i dag. Dette må skønnes at stimulere en
undersøgelse af mulighederne for udbygning og udnyttelse af
energien til havs til gavn for miljø, forsyningssikkerhed og
økonomi.
På den anden side sikrer forslagets frister og
betingelser, at kun seriøse investorer vil søge, da
der ikke kan reserveres arealer for længere perioder.
Betingelserne for at få en forundersøgelsestilladelse
er således, at undersøgelserne afsluttes inden for en
frist, og at der herefter inden for en ny frist tages forpligtende
stilling til, om området ønskes udnyttet. Man kan
således ikke reservere et areal og dermed blokere for
udbygning fra andre.
2.3. Naturgasselskabers
selskabsretlige organisering
Der vurderes at være behov for en revision af
bestemmelsen i naturgasforsyningslovens § 5, således at
denne på en række punkter præciseres og justeres.
Dette har dels baggrund i, at naturgasforsyningsselskaberne har
undergået en strukturudvikling siden den gældende
bestemmelse blev gennemført og dels i, at der i den
mellemliggende periode er foretaget ændringer af andre
bestemmelser i naturgasforsyningsloven, som har relation til den
omhandlede bestemmelse.
Bestemmelsen foreslås omstruktureret, således at
reguleringen af henholdsvis hjemmelsforhold, krav til organisation
og forhold vedrørende gældsafvikling klart adskilles.
Med hensyn til ændringerne vedrørende hjemmelsforhold
henvises der til bemærkningerne ovenfor under afsnit 2.1.
Derudover lægges der for så vidt angår krav til
organisation op til enkelte ændringer, herunder at kravet om
tilladelse fra klima- og energiministeren til udøvelse af
naturgasdistributionsvirksomhed i et selskab med begrænset
ansvar bortfalder, og at tilknyttede aktiviteter ikke længere
vil kunne undtages fra kravet om selskabsmæssig adskillelse i
forhold til distributionsselskaet.
Der foreslås endvidere to ændringer
vedrørende § 28 a om naturgasselskabers
selskabsmæssige adskillelse af naturgasaktiviteterne. Den ene
ændring er en konsekvens af den foreslåede
ændring af § 5. Derudover foreslås det, at §
28 a, stk. 2, ophæves på baggrund af gasdirektivets
krav om selskabsmæssig adskillelse.
2.4. Energinet.dk's varetagelse af
gasopstrømsrørledningsvirksomhed
Energinet.dk har bl.a. som formål at sikre en effektiv
drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på
gasområdet. Den overordnede infrastruktur består af
gasopstrømsrørledningsnet, gastransmissionsnet og
gaslagre.
Ved vedtagelsen af lov om Energinet.dk i 2004 fik Energinet.dk
hjemmel til at varetage gastransmissionsvirksomhed. Det hang sammen
med, at regeringen og partierne bag aftalen af 29. marts 2004 om
fremtidssikring af energiinfrastrukturen havde opnået enighed
om at overdrage Gastra A/S til Energinet.dk. Gastra A/S var indtil
1. januar 2004 den del af DONG-koncernen, som varetog
gastransmission. Da Energinet.dk ikke skulle varetage
opstrømsrørledningsvirksomhed eller lagervirksomhed,
blev der ikke etableret hjemmel hertil. I forbindelse med
Energinet.dk's køb af det ene af DONG Energy A/S' to
naturgaslagre i 2006 blev der etableret hjemmel til, at
Energinet.dk kan varetage gaslagervirksomhed.
Den foreslåede ændring af lov om Energinet.dk har
til formål at etablere hjemmel til, at Energinet.dk kan
varetage gasopstrømsrørledningsvirksomhed. Baggrunden
er, at Energinet.dk sammen med det norske statsejede selskab Gassco
og en række andre selskaber er gået ind i
»Skanled-projektet«. Skanled-projektet vedrører
et forprojekt for etablering af en offshore gasledning fra Norge
til Danmark og Sverige, som formentlig har karakter af en
opstrømsrørledning. Det foreslås også, at
der skal gælde samme regler for udbygning af
opstrømsrørledningsnet, som der gælder for
udbygning af transmissionsnet. Dette skal sikre, at der kun
etableres nye net, hvis der er et tilstrækkeligt behov for
udbygningen, herunder med sigte på øget
forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn og skabelse af
velfungerende konkurrencemarkeder.
2.5. Justering af reglerne om
modregning i kommunale bloktilskud ved kommunal afståelse af
energiforsyningsvirksomhed m.v.
Forslaget indeholder tre mindre ændringer af reglerne om
modregning i kommunale bloktilskud i el-, varme- og
naturgasforsyningslovene.
Den første ændring vedrører kommuners
mulighed for at foretage visse selskabsmæssige
omstruktureringer, uden at det fører til modregning i det
kommunale bloktilskud. Ved beskrivelsen af de selskabsmæssige
omstruktureringer, som kan finde sted, uden at det udløser
registreringspligt, henvises i elforsyningslovens § 37, stk.
2, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, til visse
skatteretlige regler. Da henvisningerne tidligere har givet
anledning til tvivl, og den nye tilsvarende bestemmelse i
naturgasforsyningslovens § 35, stk. 2, ikke indeholder en
tilsvarende henvisning, foreslås det, at henvisningerne
fjernes, og at ordlyden paralleliseres med naturgasforsyningsloven.
Der sker ingen realitetsændring af bestemmelserne.
Den anden ændring vedrører
spørgsmålet om, hvornår en påbegyndt ny
aktivitet anses for væsentlig. Det følger af
elforsyningslovens § 37 a, stk. 1, og varmeforsyningslovens
§ 23 m, stk. 1, at en kommune skal ansøge ministeren om
tilladelse til bevarelse af ejerandele, hvis der i de omfattede
virksomheder påbegyndes væsentlige nye aktiviteter, som
ikke er omfattet af el-, varme- eller naturgasforsyningsloven eller
er forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov
om vandforsyning eller er forbundet med aktiviteter forbundet med
spildevandsanlæg eller affaldshåndtering i
medfør af lov om miljøbeskyttelse. Formålet med
bestemmelserne er at undgå, at der i helt eller delvist
kommunalt ejede virksomheder opsamles kapital, der stammer fra el-
eller varmeforsyningsvirksomhed, som herefter anvendes til andre
aktiviteter, uden at der sker reduktion i kommunens
bloktilskud.
Der har i forbindelse med administrationen af bestemmelsen
vist sig et behov for at få mulighed for bl.a. at
præcisere, hvad der forstås ved væsentlige nye
aktiviteter. Der foreslås derfor indsat en
bemyndigelsesbestemmelse, således at det bliver muligt at
fastsætte faste økonomiske grænser for,
hvornår en aktivitet kan anses for væsentlig.
Den tredje ændring er en konsekvens af ændringen
af naturgasforsyningslovens § 5. Det vil herefter følge
af § 35, stk. 9, i naturgasforsyningsloven, at der i en
kommunalt ejet naturgaskoncern (herunder delvist ejede selskaber)
også kan påbegyndes aktiviteter, som har tilknytning
til virksomhed omfattet af naturgasforsyningsloven, uden at det
kræver tilladelse fra ministeren til bevarelse af
ejerskabet.
2.6. Forskellige ændringer af
mere detaljeret eller teknisk karakter
Ud over de ovennævnte ændringer foreslås
enkelte ændringer af mere deltaljeret eller teknisk
karakter.
Der lægges således op til en harmonisering af
bestemmelserne om bødestraf i el-, varme- og
naturgasforsyningslovene. Det foreslås desuden, at
Energitilsynet får udvidet sin mulighed for at udstede
administrative tvangsbøder efter varmeforsyningsloven.
Endelig foreslås enkelte konsekvensrettelser på grund
af ændringer af andre lovbestemmelser. Der foreslås
bl.a. en ændring af formålsbestemmelsen i lov om
Energinet.dk, idet det er forudsat i lov om tilskud til
elproduktion, at dele af ordningen vil kunne varetages af Energinet
dk.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
Præciseringen af bestemmelserne om tilknyttede
aktiviteter har til formål at fastlægge, hvilke
aktiviteter kommuner kan deltage i efter el- og
naturgasforsyningslovene. Det vil hermed blive klart til hvilke
aktiviteter, der kan anvendes midler, som stammer fra aktiviteter
omfattet af el-, varme- eller naturgasforsyningsloven, uden
modregning i bloktilskuddet. Da der således alene er tale om
en præcisering, har ændringerne ikke økonomiske
konsekvenser for staten, kommuner og regioner.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Moderniseringen af bestemmelserne om udnyttelse af energi
på havet forbedrer mulighederne for investorer, som
ønsker at opføre anlæg hertil. Da sådanne
anlæg udnytter vedvarende energi, vil dette alt andet lige
have positive miljømæssige konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Lovforslaget ligger inden for rammerne af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om
fælles regler for det indre marked for elektricitet og om
ophævelse af direktiv 96/92/EF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv nr. 2003/55/EF af 26. juni 2003 om
fælles regler for det indre marked for naturgas og om
ophævelse af direktiv nr. 98/30/EF.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har tilkendegivet, at
forslaget til § 1, nr. 2, om tilladelser til
forundersøgelser og udnyttelse af energi uden for
udbudsrunder må anses for ansøgninger om
koncessionskontrakter om tjenesteydelser som nævnt i EU's
udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 (udbudsdirektivet),
jf. artikel 1, nr. 4, og EU's forsyningsvirksomhedsdirektiv nr.
2004/17/EF, jf. artikel 1, stk. 3, litra b. Koncessionskontrakterne
anses af Økonomi- og Erhvervsministereriet hverken som
omfattet af udbudsdirektivet, jf. direktivets artikel 17, eller af
forsyningsvirksomhedsdirektivet, jf. direktivets artikel 18.
8. Høring
Lovforslaget er den 18. januar 2008 sendt i høring
til:
A/S Dansk Shell, Advokatrådet - Advokatsamfundet,
Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på
Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Erhvervsgartnerforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk
Standard, Danske Regioner, Datatilsynet, DONG Energy A/S, Dong
E&P, Elsparefonden, Energiklagenævnet, Energitilsynet,
Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for
Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Forskningscenter
Risø, Frie Elforbrugere, Fællessekretariatet for
Hovedstadsregionens Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord I/S,
Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess ApS,
Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk
Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Branchen,
ITEK, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL
(Kommunernes Landsforening), Landbrugsraadet, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, NSOC-D
(North Sea Operators Committee - Denmark), Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende
Energi, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere,
Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Statoil A/S,
Telekommunikationsindustrien, Vattenfall A/S,
Vindmølleindustrien og WWF Verdensnaturfonden.
Forslag til ændring i § 2, nr. 2, og § 4, nr.
1-7, er sendt i høring den 4. marts 2008.
Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget
ledsaget af de kommentarer, som høringssvarene måtte
give anledning til.
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
| Positive konsekvenser /
mindreudgifter | Negative konsekvenser / merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Moderniseringen af bestemmelserne om
udnyttelse af energi på havet ventes at have positive
miljømæssige konsekvenser. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. Lovforslaget ligger inden for rammerne af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni
2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet
og om ophævelse af direktiv 96/92/EF samt Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv nr. 2003/55/EF af 26. juni 2003 om
fælles regler for det indre marked for naturgas og om
ophævelse af direktiv nr. 98/30/EF. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
(§ 4)
Elforsyningslovens § 4 omhandler hvilke aktiviteter,
kommuner og til dels Energinet.dk kan udøve med hjemmel i
elforsyningsloven. Ved forslaget vil strukturen af bestemmelsen
blive videreført i vidt omfang.
Bestemmelsen foreslås struktureret således, at
stk. 1 omhandler aktiviteter, der er omfattet af lovens § 2,
stk. 1 (dvs. produktion, transport, handel og levering af
elektricitet). Det gældende stk. 2 foreslås opdelt
således, at det nye stk. 2 fastsætter hjemlen til
deltagelse i tilknyttede aktiviteter for kommuner og Energinet.dk,
mens det nye stk. 3 fastsætter de organisatoriske rammer for
deltagelse i tilknyttede aktiviteter. Stk. 4 indeholder en
bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om
tilknyttede aktiviteter, og stk. 5 afgrænser lovens
anvendelsesområde i forhold til aktiviteter omfattet af stk.
1, som kommunen varetager. Det bemærkes, at der ved
"varetage" i det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fortsat
forstås, at kommunerne har mulighed for at drive de
nævnte aktiviteter i kommunen.
De foreslåede ændringer af stk. 1 er redaktionelle. Den primære
ændring af bestemmelsen findes i forslaget til nyt stk. 2. Det bemærkes, at det, at stk. 2
også kommer til at omhandle Energinet.dk, er en
videreførelse af det gældende stk. 5.
Stk. 2er en hjemmelsbestemmelse, som giver kommuner mulighed
for at deltage i visse andre aktiviteter ud over de aktiviteter,
som er direkte omfattet af elforsyningsloven. Den gældende
bestemmelse, som blev indsat ved lov nr. 375 af 2. juni 1999, er
imidlertid ikke klar, hvilket har skabt tvivl om, hvorvidt visse
aktiviteter kan anses for omfattet af bestemmelsen.
Årsagen hertil er primært, at stk. 2 er forudsat
udmøntet med udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 874 af
20. november 1995 om overskud, sideordnet virksomhed og
energirådgivning i elforsyningsvirksomheder, som blev
ophævet den 29. december 1999. Det er kun i et vist omfang
muligt at finde vejledning i denne bekendtgørelse i dag.
Dette skyldes bl.a., at bekendtgørelsen er udarbejdet
før liberaliseringen af elforsyningssektoren, og at den
primært havde til formål at sikre, at de sideordnede
aktiviteter ikke måtte belaste elforsyningsaktiviteten
økonomisk. Dette understreges også af, at den
vedrørte alle elforsyningsvirksomheder (og ikke kun
kommunalt ejede virksomheder), og at det var Elprisudvalget, som
administrerede bestemmelsen. Elprisudvalget blev nedlagt i 1999 i
forbindelse med oprettelsen af Energitilsynet.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at der er uklarhed om
bestemmelsen, fordi kommuner kun kan deltage i aktiviteter, som de
har hjemmel til, og fordi bestemmelsen har sammenhæng med de
økonomiske regler om modregning i kommunernes bloktilskud,
jf. §§ 37 og 37 a. Det følger af sidstnævnte
bestemmelser, at en kommunalt ejet virksomhed kan anvende midler,
som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, på
aktiviteter omfattet af stk. 2, uden at der skal ske modregning i
kommunens bloktilskud.
Det skal bemærkes, at det forhold, at en aktivitet ikke
er hjemlet i elforsyningsloven, ikke nødvendigvis er
ensbetydende med, at kommunen ikke vil kunne udøve
aktiviteten. Den pågældende aktivitet kan være
hjemlet i anden lovgivning, herunder almindelige kommunalretlige
grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse - de
såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Dette gælder f.eks.
etablering af bredbåndsnet til kommunikation mellem
offentlige institutioner, som kommuner har hjemmel til i
medfør af kommunalfuldmagtsreglerne.
Ved præciseringen af bestemmelsen videreføres de
principper, som er anvendt ved fortolkningen af det gældende
stk. 2 i forhold til bredbåndsaktiviteter. Disse principper
sikrer, at elforsyningsloven fortsat er en sektorlov og skaber
retssikkerhed ved administrationen af bestemmelsen.
Det foreslås således, at det kommer til at
fremgå af ordlyden af det nye stk. 2, at en aktivitet eller
virksomhed skal opfylde to krav for at kunne blive anset for
tilknyttet og dermed hjemlet i elforsyningsloven.
Det første krav er, at den anden virksomhed skal have
"nær tilknytning" til virksomhed omfattet af lovens § 2,
stk. 1, (dvs. produktion, transport, handel og levering af
elektricitet). Ved "nær tilknytning" forstås en
naturlig og snæver sammenhæng mellem
elforsyningsaktiviteten og den tilknyttede aktivitet. Den
tilknyttede aktivitet skal således udspringe af en aktivitet
omfattet af loven. Der vil blive foretaget en konkret vurdering af
den anden aktivitet og dens sammenhæng med
elforsyningsaktiviteten. I denne vurdering vil primært
indgå en række parametre om aktivitetens karakter,
hensynet til at undgå værdispild, lovgivningskrav m.v.
Der kan dog også indgå andre parametre, såsom
særlig ekspertise og det forhold, at et projekt har modtaget
støtte efter f.eks. lov om et Energiteknologisk Udviklings-
og Demonstrationsprogram (EUDP-loven). Det bemærkes i den
forbindelse, at EUDP-loven ikke giver hjemmel til de aktiviteter,
som der gives støtte til. Kommuner skal således have
hjemmel til at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteten
på andet grundlag, f.eks. i elforsyningsloven. Der vil blive
foretaget en samlet vurdering af parametrene, og udgangspunktet vil
være, at flere parametre skal være opfyldt for, at en
aktivitet kan anses for nært tilknyttet. Projektstøtte
og særlig ekspertise kan således f.eks. ikke i sig selv
begrunde en nær tilknytning. Som eksempler på
aktiviteter, som kan have en "nær tilknytning" kan
nævnes udleje af overskydende kapacitet i
bredbåndskabler nedlagt med et primært
elforsyningsmæssigt formål, salg af bi- eller
overskudsprodukter skabt i forbindelse med elproduktionsvirksomhed
eller udnyttelse af elforsyningsanlæg til andre formål
end elforsyning, herunder visse forsknings- og
udviklingsaktiviteter. Der henvises til en gennemgang af eksempler
under bemærkningerne til stk. 4.
Det andet krav er, at den virksomhed, som den tilknyttede
virksomhed udspringer af, skal være en virksomhed omfattet af
§ 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Det
følger endvidere heraf, at virksomheden omfattet af §
2, stk. 1, skal være en primær virksomhed eller en
"hovedvirksomhed" i forhold til den tilknyttede aktivitet. I det
følgende vil begrebet "hovedvirksomhed" anvendes om den
primære virksomhed, som den tilknyttede virksomhed skal ses i
forhold til. Kravet om hovedvirksomhed betyder, at virksomheden
omfattet af elforsyningsloven skal være reel og ikke en
aktivitet, som blot udøves for at kunne udøve den
tilknyttede aktivitet. Det bemærkes, at hvis en kommune kun
ejer en andel af den virksomhed, som udøver aktiviteter
omfattet af § 2, stk. 1, vil virksomheden alene kunne
udgøre en hovedvirksomhed for en tilknyttet aktivitet, hvis
den tilknyttede aktivitet udøves i et selskab med samme
ejerskabsforhold som hovedvirksomheden.
Ved hovedvirksomhed forstås den del af
elforsyningsvirksomheden, som den tilknyttede virksomhed
lægger sig til. Det kan enten være net-, produktions-
eller handelsvirksomheden som helhed eller en del af denne, f.eks.
en driftsaktivitet. Hvis der er tale om tilknyttet virksomhed i
form af tjenesteydelser, vil det således være den
tilsvarende aktivitet i f.eks. netvirksomheden, som udgør
hovedvirksomheden. Dette betyder, at hovedvirksomheden for en
tilknyttet virksomhed i form af f.eks. driftsaktiviteter for andre
netvirksomheder vil være den tilsvarende driftsaktivitet i
den kommunalt ejede netvirksomhed. Hvis netvirksomheden måtte
have udskilt servicefunktionerne i et separat serviceselskab, vil
det være den tilsvarende driftsaktivitet i serviceselskabet,
som udgør hovedvirksomheden.
Herudover skal den tilknyttede virksomhed have et
væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk
omfang end den hovedvirksomhed, den knytter sig til. Der vil skulle
foretages en konkret vurdering af, om den tilknyttede aktivitet har
et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk
omfang end hovedvirksomheden. Der kan i den forbindelse indgå
forskellige økonomiske parametre. Som udgangspunkt skal
omsætningen for de tilknyttede aktiviteter være mindre
end halvdelen af omsætningen for hovedvirksomheden, hvis der
skal være tale om tilknyttet virksomhed.
Deltager en kommune i flere tilknyttede aktiviteter i forhold
til den samme hovedvirksomhed, vil den samlede tilknyttede
virksomhed også skulle have et væsentligt mindre
arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end
hovedvirksomheden, beregnet ud fra samme parametre.
Hvis en tilknyttet virksomhed bliver af en sådan
størrelsesorden, at den ikke længere måtte have
et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk
omfang end hovedvirksomheden, vil kommunen ikke længere have
hjemmel til aktiviteten efter stk. 2. Kommunen vil herefter alene
kunne fortsætte aktiviteten, såfremt den har hjemmel i
anden lovgivning. Når aktiviteten udøves i en
virksomhed omfattet af §§ 37 og 37 a, vil aktiviteten
herudover fra det øjeblik, den ikke længere kan anses
for tilknyttet, være omfattet af § 37 a, stk. 1,
hvorefter der kræves tilladelse til bevarelse af ejerandele,
hvis der påbegyndes væsentlige nye aktiviteter.
Forslaget til stk. 3 er en delvis
videreførelse af 2. pkt. i det gældende stk. 2.
Tilknyttet virksomhed skal således fortsat udøves
på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset
ansvar, men kravet om, at det skal ske i et selvstændigt
selskab i forhold til hovedvirksomheden, udgår.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 47, stk. 4
og 5. Det følger af § 47, stk. 4, at hvis en kollektiv
elforsyningsvirksomhed ønsker at drive andre aktiviteter end
dem, som ligger inden for bevillingen, skal det ske i
selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Bestemmelsen om selvstændigt selskab med begrænset
ansvar gælder alene i forhold til kollektive
elforsyningsvirksomheder, og den gælder i henhold til stk. 5
ikke for kommuner, der varetager virksomhed i henhold til § 4,
stk. 1, 1. pkt., det vil sige netvirksomhed som en del af kommunen.
Derfor er der fortsat behov for at fastslå, at tilknyttede
aktiviteter ikke kan varetages i kommunen.
Fjernelsen af kravet om, at den tilknyttede virksomhed skal
udøves i et selvstændigt selskab i forhold til
hovedvirksomheden, betyder, at den tilknyttede aktivitet også
kan varetages af virksomheder med begrænset ansvar, som
udøver elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. De
tilknyttede aktiviteter vil i så fald blive betragtet som
ikkeelekticitetsrelaterede i forhold til § 85 om
elproduktions- og elhandelsvirksomheders regnskabsføring.
Det vil indebære, at virksomhederne skal føre
konsoliderede regnskaber for aktiviteterne, som virksomhederne
ville skulle gøre, såfremt de pågældende
aktiviteter blev udført af selvstændige
selskaber.
Tilknyttet virksomhed vil fortsat ikke kunne udøves i
samme selskab som en kollektiv elforsyningsvirksomhed, jf. §
47, stk. 4. Dette gælder også i forhold til
Energinet.dk, jf. § 2, stk. 4, i lov om Energinet.dk.
Ministeren kan dog i medfør af § 47, stk. 6,
fastsætte regler om, at mindre omfattende aktiviteter kan
undtages fra kravet om selskabsmæssig adskillelse, når
der er tale om netvirksomheder, der har mindre end 100.000
tilsluttede forbrugere. Aktiviteterne skal i så fald holdes
regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige
aktiviteter.
Det bemærkes, at en elforsyningsvirksomheds udnyttelse
af overskydende kapacitet, der ikke er permanent, ikke anses for en
tilknyttet aktivitet. En sådan virksomhed anses for omfattet
af elforsyningsloven, og vil derfor ikke skulle udskilles i et
selvstændigt selskab, ligesom indtægter, som
opnås i forbindelse med udnyttelse af den overskydende
kapacitet, skal indgå i beregningen af priser på
elektricitet. Det er forudsat, at omkostningerne forbundet med
aktiviteten også bæres af den bevillingspligtige
aktivitet.
Overskydende kapacitet efter elforsyningslovens regler
omhandler anlæg eller servicefunktioner, som er
nødvendige for den bevillingspligtige aktivitet, og som er
dimensioneret optimalt i forhold til den bevillingspligtige
aktivitet, men hvor der alligevel er en ekstra kapacitet til
rådighed, der kan udnyttes for at sikre optimal udnyttelse af
ressourcerne.
Overskydende kapacitet herudover skal afhændes, i det
omfang kommunen ikke kan bevare kapaciteten på andet
grundlag. Man må således ikke etablere en overskydende
kapacitet med henblik på udlejning eller samproduktion med
andre aktiviteter, der ikke er omfattet af bevillingspligten.
Udnyttelsen af den overskydende kapacitet skal endvidere ske
på markedsbestemte vilkår, jf. elforsyningslovens
§ 46. Denne fortolkning er i overensstemmelse med den praksis,
som de kommunale tilsynsmyndigheder har anlagt ved kommuners
udnyttelse af overskydende kapacitet generelt.
Kravet i det foreslåede stk. 3 om, at virksomheden skal
udøves på kommercielle vilkår indebærer
fortsat, at den tilknyttede virksomhed ikke er omfattet af
prisreguleringen i elforsyningsloven.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at der
kan være andre krav efter anden lovgivning, som skal
overholdes ved påbegyndelse og drift af tilknyttede
aktiviteter. Dette gælder f.eks. EU's regler om
statsstøtte, som også gælder for kommuner.
Statsstøttereglerne kræver, at investering i
aktiviteterne og den efterfølgende drift sker på
kommercielle vilkår. Vurderingen heraf sker på baggrund
af det såkaldte markedsøkonomiske investorprincip. Det
markedsøkonomiske investorprincip betyder, at der ikke er
tale om statsstøtte, hvis kommunen handler som en normal
markedsinvestor, der søger et normalt udbytte. En måde
at afklare, om kommunen har handlet eller handler som en privat
markedsinvestor, er, om private virksomheder også har
investeret i den pågældende virksomhed på
lignende vilkår. Det kan også påvises ved, at
kommunen beregner sig et normalt udbytte eller en rente, der svarer
til markedsrenten. Den faktiske rente må i så fald
udregnes i hvert enkelt tilfælde og sammenlignes med den
aktuelle markedsrente for en lignende finansiering. Man skal
imidlertid være opmærksom på, at alle forhold i
den konkrete sag indgår i EF-Domstolens og Kommissionens
vurdering af, om kommunen har handlet som en normal
markedsinvestor.
Det markedsøkonomiske investorprincip anvendes
også til at afgrænse krydssubsidiering over for
almindelige økonomiske dispositioner. Krydssubsidiering kan
ske i form af overførsel af økonomiske midler eller i
form af ydelser, der letter de byrder, der normalt belaster en
virksomheds budget. Som eksempel herpå kan nævnes
udveksling af personel, finansiel eller teknisk bistand mellem de
involverede aktiviteter samt ved køb og salg af ydelser
eller aktiver på gunstige vilkår. Følges det
markedsøkonomiske investorprincip, vil der ikke være
tale om krydssubsidiering.
Forsknings- og udviklingsaktiviteter bør vurderes
på grundlag af Fællesskabets rammebestemmelser for
statsstøtte til forskning og udvikling og innovation, for
så vidt der er tale om statsstøtte.
Reglerne om statsstøtte kræver endvidere, at der
er klare retningslinjer i forholdet mellem kommunen og
udøvelsen af den kommercielle aktivitet. Reglerne om blandt
andet regnskabsmæssig adskillelse i transparensdirektivet
(Kommissionens direktiv 2006/111/EC af 16. november 2006) skal
overholdes. Det er kommunernes eget ansvar, at anden lovgivning
overholdes, herunder reglerne om statsstøtte.
Stk. 4 svarer til det
gældende stk. 3, som bemyndiger klima- og energiministeren
til at fastsætte regler om, hvilke aktiviteter der kan anses
for tilknyttede. Baggrunden for bestemmelsen er, at der er behov
for en vis fleksibilitet i forhold til udviklingen i sektoren. Det
er derfor ikke hensigtsmæssigt at opremse i loven, hvilke
aktiviteter der må anses for omfattet af bestemmelsen. Den
konkrete udmøntning af bestemmelsen forventes at ske ved
bekendtgørelse efter vedtagelsen af lovforslaget.
I bekendtgørelsen vil der blive taget stilling til,
hvilke typer af aktiviteter, der vil kunne anses for tilknyttede
efter stk. 2. Det findes imidlertid hensigtsmæssigt allerede
på nuværende tidspunkt at give eksempler på,
hvilke aktiviteter der kan falde ind under bestemmelsen om
tilknyttet virksomhed, samt eksempler på aktiviteter, der vil
falde uden for. Da lovændringen er en præcisering af
den gældende bestemmelse, vil eksemplerne i vidt omfang
også være udtryk for gældende ret. Ved
gennemgangen af eksemplerne vil det primært være kravet
om "nær tilknytning", som vurderes, idet kravet om
hovedvirksomhed som udgangspunkt forudsættes opfyldt.
Eksemplerne vil blive gennemgået ud fra den
elforsyningsvirksomhed, som aktiviteterne vedrører. Dog vil
afgrænsningen vedrørende forskning, udvikling og
demonstration samt aktiviteter i udlandet blive gennemgået
til sidst.
Eksempler til afgrænsning af aktiviteter med nær
tilknytning til net- og transmissionsvirksomhed
Der er en række aktiviteter, som efter en konkret
vurdering kan have nær tilknytning til net- og
transmissionsvirksomhed.
Som anført ovenfor vil praksis vedrørende
bredbåndsaktiviteter blive videreført. Dette betyder,
at det bl.a. vil kunne anses for tilknyttet virksomhed at udleje
overskydende kapacitet i et bredbåndskabel, der er nedlagt
eller ophængt med et primært elforsyningsmæssigt
formål, samt at der i forbindelse med nedgravning af elkabler
kan nedlægges bredbåndskabler eller tomrør med
henblik på udlejning eller videresalg af disse eller med
henblik på fremtidig udnyttelse af kapaciteten til
elforsyningsmæssige formål. Der henvises til
Energistyrelsens udtalelse af 22. marts 2005 om Energi Viborg A/S'
plan om bredbåndsvirksomhed samt bemærkningerne til den
gældende § 4, stk. 5, om Energinet.dk, jf. lovforslag
nr. L 125, fremsat den 1. februar 2007.
Det vil derimod ikke kunne anses for tilknyttet virksomhed, at
bredbåndskabler lægges ned uafhængigt af
elforsyningsnettet, uanset hvilket formål nedlægningen
måtte have, og uanset om det måtte være inden for
netvirksomhedens forsyningsområde. En kommune vil
således f.eks. ikke med hjemmel i elforsyningsloven kunne
deltage i et selskab, som nedlægger bredbånd med
henblik på anvendelse til fællesantennevirksomhed eller
med henblik på at forbinde kommunale institutioner.
For så vidt angår vejbelysningsaktiviteter vil
ejerskab, etablering og drift af disse inden for netvirksomhedens
forsyningsområde kunne anses for en tilknyttet aktivitet.
Kommunen vil dog alene kunne eje vejbelysningsaktiviteterne med
hjemmel i stk. 2, såfremt kommunen også etablerer og
driver vejbelysningsaktiviteter med hjemmel heri. Den nære
tilknytning til elforsyningsvirksomhed består i, at
vejbelysning er en særlig elektricitetsbaseret aktivitet, som
tilsluttes det elforsyningsnet, som kommunen eller det kommunalt
ejede selskab i forvejen ejer og driver. Herudover er
netvirksomheden forpligtet til at vedligeholde, om- og udbygge
forsyningsnettet i forsyningsområdet, ligesom netvirksomheden
skal sørge for, at købere af elektricitet bliver
tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Herudover kan
vejbelysningsaktiviteter, som ligger uden for
forsyningsområdet men inden for kommunegrænsen, under
samme betingelser blive anset for en tilknyttet aktivitet, selv om
der ikke umiddelbart kan siges at eksistere samme nære
tilknytning til en primær aktivitet. Der er tale om en
fravigelse af den generelle afgrænsning af
tilknytningsbegrebet, hvorfor der ikke kan drages paralleller fra
denne afgrænsning til andre dele af lovforslaget.
Der vil ikke kunne udøves vejbelysningsaktiviteter uden
for kommunegrænsen, medmindre det ligger inden for
netvirksomhedens forsyningsområde.
Det kan endvidere blive anset som en tilknyttet aktivitet, at
der etableres, vedligeholdes og administreres stikledninger i
netvirksomhedernes forsyningsområde, i det omfang
stikledningerne ikke er en del af det kollektive elforsyningsnet.
Stikledninger kan afhængigt af aftalerne mellem
netvirksomhederne og deres kunder være omfattet af det
kollektive net. Der er derfor en nær og snæver
sammenhæng med netaktiviteterne i forsyningsområdet.
Det samme må antages at gælde for etablering, drift og
vedligeholdelse af elforsyningsnet for institutioner og
erhvervsvirksomheder, som ligger inden for netvirksomhedens
forsyningsområde, men som ikke er omfattet af det kollektive
elforsyningsnet. Den nære tilknytning vil alene være
til stede inden for forsyningsområdet, fordi
hovedvirksomheden, som er netvirksomheden, alene vil kunne
udøves der.
Stk. 2 kan også give hjemmel til, at kommuner deltager i
net- eller transmissionsvirksomheder, som udfører
serviceopgaver vedrørende aktiviteter, som er omfattet af
elforsyningsloven, for andre net- eller transmissionsvirksomheder.
Kravet om nær tilknytning anses for opfyldt ved, at der er
tale om aktiviteter, som net- og transmissionsvirksomhederne har
pligt til at sikre udført i medfør af
elforsyningsloven. Aktiviteter omfattet af elforsyningsloven
omfatter ikke tilknyttede aktiviteter, idet virksomhederne dels
ikke har pligt til at sikre disse udført, dels fordi
tilknyttede aktiviteter ikke kan være hovedvirksomhed for en
anden tilknyttet virksomhed. Det bemærkes, at den
hovedvirksomhed, som den tilknyttede aktivitet i dette
tilfælde lægger sig til, vil være de tilsvarende
serviceopgaver, som den kommunalt ejede net- eller
transmissionsvirksomhed udfører for sig selv. Det kan derfor
være begrænset, hvilke serviceaktiviteter der kan
udføres for andre net- eller transmissionsvirksomheder.
Bestemmelsen sikrer imidlertid hjemmel til, at et kommunalt ejet
netselskab kan udføre serviceopgaver for mindre
transformerforeninger.
Kommuner vil endvidere med hjemmel i stk. 2 kunne deltage i
net- eller transmissionsvirksomheder, som etablerer et fælles
serviceselskab med andre net- eller transmissionsvirksomheder med
henblik på at udføre serviceopgaver for de
pågældende net- og transmissionsvirksomheder
vedrørende aktiviteter inden for elforsyningsloven. Det er
forudsat, at net- eller transmissionsvirksomhederne ejer andele i
serviceselskabet beregnet ud fra ejernes brug af selskabets
serviceydelser eller ud fra net- eller transmissionsvirksomhedens
indbyrdes størrelse (netvolumen). Den naturlige og
nære sammenhæng med netaktiviteter beror på, at
der er tale om et arbejdsfællesskab, som udfører
aktiviteter, som net- eller transmissionsvirksomhederne selv ville
kunne udføre. Det, at ejerskabet skal være fordelt
efter forbrug eller netvolumen, skal være med til atsikre, at
en kommune ikke i væsentligt omfang kommer til at
udføre serviceopgaver for de andre ejervirksomheder med
hjemmel i stk. 2.
Det fælles serviceselskab vil endvidere kunne
udføre serviceopgaver vedrørende aktiviteter inden
for elforsyningsloven for andre net- og transmissionsvirksomheder
end ejerne. Aktiviteterne skal dog have et væsentligt mindre
arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end
hovedaktiviteten. Hovedaktiviteten vil i dette tilfælde
være de tilsvarende serviceopgaver, som er omfattet af loven,
og som selskabet udøver for de net- eller
transmissionsvirksomheder, der direkte ejer det fælles
serviceselskab.
For så vidt angår energibesparelser skal
bemærkes, at det med lov nr. 520 af 7. juni 2006 blev gjort
til en del af en netvirksomheds opgave at sikre realiseringen af
energibesparelser. Kommuner vil derfor allerede med hjemmel i
§ 22 kunne deltage i tjenesteydelser vedrørende
realisering af energibesparelser. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 15 i lovforslag nr. L 156, fremsat den
9. februar 2006 for den nærmere afgrænsning
heraf.
Eksempler til afgrænsning af aktiviteter med nær
tilknytning til produktionsvirksomhed
I forhold til elproduktionsvirksomhed kan der være flere
aktiviteter, som kan opfylde kravene til at være tilknyttede.
Det drejer sig særligt om udnyttelse af overskuds- og
biprodukter, som udspringer af elproduktion. Det kan f.eks.
være salg af en varmeproduktion, som ikke måtte
være prisreguleret i varmeforsyningsloven, oplagring og salg
af ilt, som opstår i forbindelse med
brændselsanlæg bestående af brintdrevne
brændselsceller, eller salg af afgasset biomasse. Ved
udnyttelse forstås primært salg af overskuds- eller
biprodukter. Hvis der skal ske en væsentlig bearbejdning af
overskuds- eller biproduktet, for at dette bliver anvendeligt eller
salgbart, vil udnyttelsen miste sin karakter af at være en
tilknyttet aktivitet, og der vil ikke være hjemmel i
elforsyningsloven hertil. Herudover vil det kunne anses som en
tilknyttet aktivitet, at elproducerende anlæg anvendes til
demonstrationsformål, under forudsætning af at
hovedformålet er elproduktion. Det vil modsat f.eks. ikke
blive anset for en tilknyttet aktivitet, at en kommune deltager i
produktion af biobrændsler til transportsektoren.
Afbrænding af forurenet jord og slam anses ikke for en
tilknyttet aktivitet. Hvis forurenet jord og slam indgår som
en integreret del af det affald, som anvendes i et elproducerende
affaldsforbrændingsanlæg, må det mest naturligt
anses for omfattet af elforsyningslovens § 4, stk. 1, om
produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Hvis
afbrænding af forurenet jord og slam derimod afbrændes
særskilt med en negativ brændværdi, vil det ikke
kunne anses for omfattet af elforsyningsloven.
Eksempler til afgrænsning af aktiviteter med nær
tilknytning til elhandel
Kravet om "nær tilknytning" betyder i forhold til
elhandel, at det vil være meget begrænset, hvilke
aktiviteter der vil kunne anses for tilknyttede.
Handel med andre typer brændsler, f.eks. olie, vil ikke
opfylde kravet om tilknytning. Handel med værdipapirer
generelt og etablering af almindeligforsikrings- og
børsvirksomhed har heller ikke den fornødne
tilknytning til elhandelsvirksomhed.
Det samme gælder handel med CO2-kvoter og CDM- og JI-kreditter generelt.
En kommune kan dog som ejer af en elproduktionsvirksomhed have
hjemmel i lov om CO2-kvoter til, at
elproduktionsvirksomheden sælger overskydende CO2-kvoter henholdsvis køber
manglende CO2-kvoter eller
køber CDM- og JI-kreditter til opfyldelse af
kvoteforpligtelser. Uanset at hjemlen hertil er i lov om CO2-kvoter, kan handlen være en
nødvendig del af det at drive elproduktionsvirksomhed. En
kommunalt ejet elhandelsvirksomhed vil derfor, som en tilknyttet
aktivitet, kunne sælge overskydende CO2-kvoter henholdsvis købe manglende
CO2-kvoter eller CDM- og
JI-kreditter for en elproduktionsvirksomhed, som den
pågældende kommune måtte eje. Handelen med CDM-
og JI-kreditter kan dog kun udføres i det omfang, at lov om
CO2-kvoter tillader anvendelse af
CDM- og JI-kreditter. Det bemærkes, at der ikke herved er
skabt hjemmel i elforsyningsloven til, at kommuner kan deltage i
JI- og CDM-projekter. Der henvises for tiden indtil 2008 til
overgangsreglen i forslagets § 5, stk. 4.
Der er tale om, at handelsvirksomheden udfører
serviceopgaver for elproduktionsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden
vil også kunne udføre andre serviceopgaver for
elproduktionsvirksomheden, som f.eks. salg af elproducentens
elektricitet på Nord Pool.
Stk. 2 kan også give hjemmel til, at kommuner deltager i
elhandelsvirksomheder, som udfører serviceopgaver for
elproduktionsvirksomheder, som kommunerne ikke ejer. Kravet om
nær tilknytning anses for opfyldt ved, at der er tale om
aktiviteter, som elproduktionsvirksomheden har pligt til at sikre
udført efter elforsyningsloven, eller der er tale om salg af
overskydende CO2-kvoter henholdsvis
køb af manglende CO2-kvoter
eller CDM- og JI-kreditterfor elproduktionsvirksomheden.
En kommune vil også kunne deltage i en
elhandelsvirksomhed, som ejes i fællesskab med andre kommuner
eller forsyningskoncerner, og som udfører serviceopgaver for
ejernes elproduktionsvirksomheder og andre
elproduktionsvirksomheder.
Den hovedvirksomhed, som serviceopgaverne for
produktionsvirksomhederne lægger sig til, vil i dette
tilfælde være selve elhandelsvirksomheden og ikke en
tilsvarende serviceaktivitet for en ejervirksomhed
(produktionsvirksomhed). Der er tale om en fravigelse af den
generelle afgrænsning i forhold til definitionen af den
hovedaktivitet, som den tilknyttede aktivitet lægger sig til,
hvorfor der ikke kan drages paralleller fra denne afgrænsning
til andre dele af lovforslaget. 5 år efter lovforslagets
ikrafttræden vil det blive revurderet, hvorvidt kommuner skal
kunne deltage i de aktiviteter, som ligger uden for den generelle
afgrænsning i lovforslaget. Kommunernes fortsatte deltagelse
i aktiviteterne vil afhænge af en vurdering af
størrelsen af markedet for de pågældende ydelser
og dermed en vurdering af hensigtsmæssigheden af, at kommuner
deltager i de pågældende aktiviteter.
Risikoafdækning må i et vist omfang anses for en
naturlig del af det at handle med elektricitet. Den
risikoafdækning, som er nødvendig for at
elhandelsvirksomheden kan sikre sig mod tab på prisen
på den elektricitet, som elhandelsvirksomheden
købereller indgår aftale om at købe med henblik
på salg til kunder, må antages at være hjemlet
direkte i loven. Nødvendig risikoafdækning i forhold
til prisen på el, som elhandelsvirksomheden købereller
indgår aftale om at købe fra en elproducent, herunder
i forhold til elproducentens brændselsforbrug, kan anses for
en tilknyttet aktivitet. Det må forudsættes, at der er
en helt snæver sammenhæng mellem de dispositioner, der
afdækker risikoen, og de dispositioner, som ønskes
risikoafdækket. Risikoafdækning herudover f.eks. i
forhold til en kundes indkøb af brændsler, kan derimod
ikke antages at have den fornødne tilknytning til
elhandelsvirksomhed.
Kommuner har i øvrigt hjemmel til handel med naturgas i
§ 5 i naturgasforsyningsloven, jf. § 2, nr. 1, i dette
lovforslag.
Forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter
Aktiviteter inden for forskning, udvikling og demonstration
kan enten være hjemlet direkte i elforsyningsloven,
være hjemlet som en tilknyttet aktivitet eller falde uden for
lovens rammer.
Elforsyningslovens §§ 13, 16, 22, stk. 6, 28, stk.
2, nr. 1, og 29, stk. 1, hjemler således visse forsknings-,
udviklings- og demonstrationsaktiviteter.
§ 22, stk. 6, vedrører netvirksomheders forskning
og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse.
Bestemmelsen er nærmere reguleret ved bekendtgørelse
nr. 856 af 1. oktober 2001 om netvirksomheders forsknings- og
udviklingsaktiviteter vedrørende effektiv energianvendelse
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1121 af 19. november
2004.
§ 28, stk. 2, nr. 1, vedrører forsknings- og
udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig
miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution
af elektricitet.
§ 29, stk. 1, vedrører forsknings-, udviklings- og
demonstrationsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af
miljøvenlige elproduktionsteknologier, herunder udvikling af
et miljøvenligt og sikkert elsystem. Bestemmelsen er
nærmere reguleret ved bekendtgørelse nr. 1463 af 19.
december 2005 om systemsansvarlig virksomhed og anvendelse af
eltransmissionsnettet m.v.
Aktiviteter, som ligger inden for rammerne af ovennævnte
bestemmelser, men som ikke er godkendte efter de ordninger, som
administreres på grundlag af bestemmelserne, vil kunne
betragtes som tilknyttede, forudsat at aktiviteterne har
tilknytning til en reel hovedvirksomhed efter loven, og at
aktiviteterne har et væsentligt mindre arbejdsmæssigt
og økonomisk omfang end hovedvirksomheden.
Tilsvarende vil gælde for forsknings-, udviklings- og
demonstrationsaktiviteter vedrørende elproducerende
anlæg på land baseret på vedvarende energi, som
modsat aktiviteter vedrørende elproduktionsanlæg
på havet (§§ 13 og 16) ikke kan være hjemlet
i elforsyningsloven.
Såfremt et forsknings-, udviklings- eller
demonstrationsprojekt, som er hjemlet i elforsyningsloven, herunder
bestemmelsen om tilknytning, fører til resultater, som kan
udnyttes kommercielt, vil udnyttelsen heraf i et vist omfang kunne
betragtes som en tilknyttet aktivitet. En kommune vil således
med hjemmel i bestemmelsen om tilknyttede aktiviteter kunne
sælge eller licensere rettigheder, som er opnået som
resultat af aktiviteterne, hvis dette i øvrigt måtte
være muligt. Kommunen vil ikke kunne udnytte resultatet ved
at deltage i en fremstillingsvirksomhed. Det bemærkes, at
hvis udnyttelsen af resultatet måtte få et sådant
økonomisk omfang, at aktiviteten ikke længere vil
kunne anses for tilknyttet hovedvirksomheden, vil kommunen skulle
have hjemmel andetsteds for at kunne fortsætte aktiviteten.
Ved hovedvirksomhed forstås enten det i loven hjemlede
forsknings-, udviklings- eller demonstrationsprojekt eller den
hovedvirksomhed, som ligger til grund for det tilknyttede
forsknings-, udviklings- eller demonstrationsprojekt.
Det bemærkes, at kommuner bør være
opmærksomme på, at alle forsknings- og
udviklingsaktiviteter bør vurderes på grundlag af
Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til
forskning og udvikling og innovation, for så vidt der er tale
om statsstøtte.
Aktiviteter i udlandet
Elforsyningsloven gælder i henhold til § 2, stk. 2,
på land- og søterritoriet og i den eksklusive
økonomiske zone. Som udgangspunkt kan loven alene give
kommuner hjemmel til at udøve aktiviteter inden for dette
område. Det har imidlertid på baggrund af
bemærkninger til lov nr. 409 af 14. juni 1995 samt
bekendtgørelse nr. 874 af 20. november 1995 været
accepteret, at visse aktiviteter i udlandet også kunne anses
for tilknyttet virksomhed. De dagældende bestemmelser skal
bl.a. ses i lyset af et ønske om, at
elforsyningsvirksomhederne kunne eksportere energiteknologi og
know-how med henblik på at kunne bidrage til at reducere
miljømæssige problemer.
Der findes ikke at være grundlag for at opretholde en
vidtgående bestemmelse om aktiviteter i udlandet, idet
aktiviteterne har en begrænset tilknytning til primære
aktiviteter, som udøves her i landet. Dette skyldes bl.a.,
at ejerstrukturen i branchen har ændret sig, således at
der fremover ikke længere vil eksistere et kommunalt
delejerskab til de større elproduktionsvirksomheder
(tidligere: Elsam og Energi E2).
Enkelte kommunalt ejede elforsyningskoncerner kan dog fortsat
have en interesse i at eksportere know-how i form af
energirådgivning til udlandet, f.eks. til Østeuropa.
Det foreslås derfor, at energirådgivning i udlandet kan
anses for tilknyttet virksomhed. Ved energirådgivning
forstås rådgivning om aktiviteter, som er omfattet af
elforsyningsloven. Rådgivning om tilknyttede aktiviteter
betragtes ikke som energirådgivning. Et kommunalt ejet
netselskab vil således f.eks. kunne rådgive om
energispareaktiviteter, og en kommunalt ejet
elproduktionsvirksomhed vil f.eks. kunne rådgive om
erfaringerne med den teknologi, elproduktionsvirksomheden har
anvendt. Det bemærkes, at hovedvirksomheden i forhold til
rådgivningen i udlandet vil være en tilsvarende
aktivitet i f.eks. den danske net- eller
produktionsvirksomhed.
Hvis der måtte opstå en nødsituation i
udlandet, f.eks. som følge af voldsomme storme i nabolande,
vil en kommunalt ejet netvirksomhed kunne være med til at
afhjælpe situationen. Dette kræver dog ikke
selvstændig hjemmel i stk. 2, idet
virksomhedenforudsættes at udnytte overskydende kapacitet i
en kortere periode.
Stk. 5 er en videreførelse
af det gældende stk. 4.
Til nr. 2
(§§ 13-16)
Med lovforslaget gennemføres en klarere opdeling mellem
de tre typer godkendelser, som kræves: tilladelse til
forundersøgelser, tilladelse til etablering af anlæg
og tilladelse til udnyttelse af energien. Der skelnes endvidere
klarere mellem den situation, hvor staten ønsker en
udbygning gennemført og derfor iværksætter et
udbud gennem offentlig indkaldelse af tilbud, og den situation,
hvor staten ikke tager noget initiativ, men uopfordret modtager en
ansøgning om forundersøgelser og udnyttelse af
energi.
Til § 13
§ 13 vedrører efter forslaget nu kun
forundersøgelser, idet spørgsmålet om
tilladelse til udnyttelse af energi fremover foreslås
placeret i § 18.
Bestemmelsen i stk. 1 er af samme
indhold som stk. 1 og 2 i den gældende § 13.
Med det foreslåede stk. 2
præciseres, at tilladelse til forundersøgelser kan
opnås enten på baggrund af et statsligt udbud eller
på baggrund af en ansøgning, som indsendes
uopfordret.
De gældende regler, jf. § 14, stk. 1, forpligter
ministeren til at offentliggøre en ansøgning, som
modtages uden for udbud, og opfordre andre til at afgive tilbud.
Denne procedure indebærer, at der er uklarhed om, hvorvidt
ministeren i så fald starter en budrunde, hvor udbudsreglerne
skal følges. Bestemmelsen er endvidere administrativ og
ressourcemæssig uhensigtsmæssig, idet enhver ved at
sende en ansøgning principielt kan igangsætte denne
særlige procedure med offentliggørelse af
ansøgning, opfordring til indsendelsen af bud, vurdering
heraf osv.
Forslaget indebærer, at der uden for udbudsrunder frit
kan ansøges om tilladelse til at foretage
forundersøgelser, uden at dette indebærer pligt til at
orientere andre. Tilladelse til en forundersøgelse gives som
eneret for en fastsat periode til personer eller virksomheder, der
skønnes at have den fornødne finansielle og tekniske
kapacitet til at gennemføre forundersøgelsen, jf.
forslaget til § 14, stk. 3.
Tilladelser til en ansøger forpligter ikke denne til at
gennemføre undersøgelserne eller til at opføre
anlægget. Sker dette ikke, bortfalder tilladelserne. Hvis
tilladelserne udnyttes, skal dette ske i overensstemmelse med
disses indhold og de betingelser, som fremgår af
elforsyningsloven. Da betingelserne for at modtage og udnytte
tilladelserne fremgår direkte af elforsyningsloven, er der
tale om en gennemskuelig proces, som er åben for alle, der
opfylder lovens betingelser herfor.
Der er således ikke tale om, at staten optræder
som ordregiver eller i øvrigt om et gensidigt forpligtende
forhold mellem staten og ansøgeren.
For at sikre gennemskuelighed og kendskab til muligheden for
at opnå tilladelse til at placere elproduktionsanlæg
på havet uden for budrunder, vil proceduren og
elforsyningslovens regler herom blive grundigt beskrevet og lagt ud
på Energistyrelsens hjemmeside
www.ens.dk
på såvel dansk som engelsk.
Af det foreslåede stk. 3
fremgår det, at arealet for undersøgelserne efter
ministerens vurdering skal være relevant, og der gives
således ikke tilladelse, hvis etablering af
produktionsanlæg på forhånd må anses for
udelukket, f.eks. pga. af hensyn til miljø, sikkerhed,
skibsfart, fiskeri m.v. Ansøgning kan således
afslås, såfremt ministeren efter en konkret vurdering
finder, at betingelsen om relevans ikke er opfyldt.
Tilladelsen gives som eneret, hvilket indebærer, at der
ikke gives tilladelse til andre til forundersøgelser for
området i den periode, hvor eneretten består. Den
konkrete længde af perioden for eneretten vil som
udgangspunkt være 1 år, men vil afhænge af en
konkret vurdering af projektets størrelse og karakter og af
årstider, da visse undersøgelser ikke kan foretages i
dårligt vejr.
Stk. 4 svarer til indholdet i den
gældende bestemmelse i § 13, stk. 4, bortset fra, at
bestemmelsen nu alene vedrører forundersøgelser.
Desuden er der henvisning til ministerens adgang til anvendelse af
forundersøgelsesrapporter, jf. hertil bemærkningerne
til § 15, stk. 4.
De foreslåede stk. 5 og 6
svarer til den gældende bestemmelse i § 13, stk. 5, idet
adgangen til at opkræve gebyr dog udgår, da hjemlen
hertil nu findes i § 51 a, nr. 2. Det er imidlertid fundet
hensigtsmæssigt at præcisere ministerens adgang til at
fastsætte regler ved bekendtgørelse. Som det
fremgår af det foreslåede stk. 6, præciseres det
derfor, at ministeren alene kan fastsætte regler om forhold
omfatte af § 13, stk. 4.
Til § 14
Bestemmelserne i de foreslåede stk.
1 og 2 vedrører den situation, hvor tilladelse til
forundersøgelse tildeles på baggrund af et
udbud.
De økonomiske vilkår for opførelse af
havvindmøller efter udbud og efter ansøgning er
forskellige. Ved udbuddet fastsættes det økonomiske
tilskud i gennem budrunden. Ved ansøgning kan
ansøgeren modtage det tilskud, som allerede er fastsat i
elforsyningslovens kapitel 9. Desuden har der hidtil været
særligt favorable vilkår for nettilslutning af
havvindmøller opført efter udbud.
Inden udbudsrunden igangsættes, fastsættes de
forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge
vægt på ved vurdering af buddene, jf. det
foreslåede stk. 1.
Som det fremgår af forslaget til stk. 2, kan der her være tale om
økonomiske forhold så som størrelsen af det
nødvendige økonomiske tilskud til produktionen,
herunder om det tidsrum eller for den mængde elproduktion,
for hvilken ansøgeren betinger sig tilskuddet. Herudover kan
forhold som anlæggets udformning, sammenhængen med det
øvrige elsystem m.v. have betydning.
I forhold til de gældende bestemmelser om betingelser
fastsat for udbud, jf. § 15, stk. 2, indeholder forslaget til
bestemmelsen en mulighed for fastsættelse af bod,
såfremt vinderen af en budrunde opgiver projektet. Det kan
således fastsættes, at vinderen af budrunden skal
betale en bod, hvis denne ikke opfylder udbudskontrakten eller ikke
længere vil vedstå sit bud.
Såfremt ministeren vil benytte denne mulighed for bod,
skal dette fremgå udtrykkeligt af udbudsbetingelserne. Der
skal endvidere angives under hvilke betingelser denne
udløses, ligesom størrelsen af en eventuel bod
må angives.
I forbindelse med udbuddet af Rødsand II projektet trak
det vindende konsortium sig fra projektet på et meget sent
tidspunkt. En sådan situation er uheldig både i forhold
til de øvrige tilbudsgivere og med henblik på at
få realiseret udbygningen med vedvarende energi. Med
lovforslaget vil det blive muligt at fastsætte krav om
betaling af en større bod med henblik på at
undgå en sådan situation. Boden vil efter
omstændighederne nu udgøre et betydeligt
millionbeløb. En økonomisk forpligtelse til at
vedstå bud og udbudskontrakt vil alt andet lige kunne sikre
stor seriøsitet i budene. Man skal dog være
opmærksom på, at udsigten til at risikere en eventuel
bod kan tænkes at forhøje de økonomiske krav
til tilskud i de afgivne bud.
Udbuddet sker i øvrigt i overensstemmelse med EU's
udbudsregler.
Efter modtagelse af buddene afholdes forhandlinger med de
relevante tilbudsgivere med henblik på afklaring af buddet.
Efter denne afklaring sammenholdes budene med de vilkår, der
efter udbudsmaterialet lægges vægt på med henblik
på at finde vinderen af udbuddet.
Når en vinder af en budrunde er fundet, fastlægges
en række betingelser for forundersøgelsestilladelsen,
opnåelse af tilladelse til etablering af anlægget og
udnyttelse af energi detaljeret i en udbudskontrakt. I de hidtil
gennemførte udbud, er der i udbudskontrakten foretaget en
meget præcis fastlæggelse af en række forhold,
såsom det præcise indhold af forundersøgelserne,
herunder miljøundersøgelser og VVM, det aftalte
støttebeløb, tidsplan og vilkår for etablering
af anlægget, ansvars- og erstatningsforhold m.v. Reguleringen
sker således i vidt omfang som en kontraktsretlig regulering
mellem staten og den vindende part inden for de rammebetingelser,
som opstilles af elforsyningslovens regler på
området.
Dette hovedprincip for realisering af udbygning ved udbud har
vist sig hensigtsmæssigt og foreslås derfor
opretholdt.
Det forventes, at der i de kommende år vil være
grundlag for at foretage yderligere udbud. Det er derfor fundet
rigtigst at give ministeren adgang til at fastsætte visse
generelle forhold omkring disse udbud i bekendtgørelse, jf.
forslaget til § 14, stk. 4, hvorefter ministeren kan
fastsætte regler om forhold omfattet af § 14, stk.
2.
Bestemmelsen i stk. 3 angiver
betingelserne for tildeling forundersøgelsestilladelse til
ansøgere uden for udbud.
Kravet om teknisk og finansiel kapacitet indebærer, at
ansøgeren skal kunne sandsynliggøre, at denne vil
kunne leve op til de krav, som stilles til gennemførelse af
en forundersøgelse. Forundersøgelser på havet
efter de gældende regler kan være ret kostbare, og
udgifter på op til 25 mio. kr. hertil er ikke
usædvanligt. Desuden kræves faglig indsigt, eller at
ansøgeren kan dokumentere at have rådighed over en
sådan viden.
Tilladelse gives som en eneret for en begrænset periode
til den, der først dokumenterer at opfylde betingelserne for
at modtage tilladelsen, der tildeles denne. Betingelserne er de,
som fremgår af stk. 2 og 3, eller som er fastsat efter stk.
5.
Til § 15
Bestemmelsen i § 15 indeholder forslag om en ny procedure
for behandling af resultatet af forundersøgelser.
Bestemmelserne gælder for såvel behandling af
forundersøgelser efter udbud som efter
ansøgning.
Efter forslaget til stk. 1 skal
der, når forundersøgelsen er afsluttet, tages stilling
til om rapporten herfra kan godkendes. I praksis vil der ske det,
at Energistyrelsen som VVM-myndighed vil sende rapporten i
høring hos en række myndigheder m.v. og herefter tage
stilling til de indkomne høringssvar. Godkendelsen
består således i en sikring af, at
undersøgelserne opfylder de stillede krav, og at resultatet
heraf ikke gør en udbygning med energianlæg
betænkelig ud fra miljømæssige eller andre
planlægningsmæssige forhold. Hvis
forundersøgelsen peger på alvorlige
betænkeligheder ved en udbygning, kan der således
træffes afgørelse om, at
forundersøgelsesrapporten ikke kan godkendes med henblik
på etablering af anlæg på den
pågældende lokalitet.
Godkendes forundersøgelsesrapporten derimod, har
ansøgeren efter forslaget til stk.
2 tre måneder til at afgøre, om denne
ønsker at opføre et produktionsanlæg eller evt.
overdrage muligheden herfor til en anden. Hensigten hermed er dels
at sikre, at der sker en samlet stillingtagen til
forundersøgelsen, dels at det herefter hurtigt afklares, om
ansøgeren enten selv vil opføre et
produktionsanlæg - eller evt. vil overdrage muligheden herfor
til en anden. Overdragelsen skal godkendes af ministeren, som
herved sikrer, at overdragelsen sker til en virksomhed m.v., som
ville kunne opnå etablerings- og produktionstilladelse efter
bestemmelserne i §§ 16 og 18. Ved de foreslåede
frister undgås, at egnede områder ligger ubenyttede hen
i længere perioder.
Som det fremgår af stk. 3,
fastsætter ministeren en frist for indsendelse af
ansøgning om etableringstilladelse i forlængelse af
godkendelse af forundersøgelsen. Herved opretholdes et
rimeligt tempo i udbygningen, og de tekniske dele af projektet
afklares inden for en rimelig tid. Der kan endvidere stilles krav
om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet.
Ønsker den, der har udført
forundersøgelsen, ikke at udnytte en godkendt
forundersøgelse eller at overdrage muligheden for at
opføre et anlæg til andre, fremgår det af stk. 4, at ministeren uden vederlag kan
stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for
andre, og eneretten til forundersøgelser er dermed
bortfaldet. Det er ikke en eneret eller nogen form for rettighed,
som herved overdrages. Der er tale om at gøre
forundersøgelsesrapporten alment tilgængelig.
Ministeren skal naturligvis sikre en gennemsigtig, lige og ikke
diskriminerende procedure i forbindelse hermed, således at
det sikres, at alle, der begærer indsigt i rapporten
får mulighed for at gøre sig bekendt hermed.
Den foreslåede fremgangsmåde sikrer, at
undersøgelsesresultater og data om områderne i videst
muligt omfang bliver nyttiggjort, samtidigt med at det sikres, at
de samme undersøgelser ikke skal foretages flere gange af
forskellige virksomheder. Muligheden for at stille rapporten til
rådighed for andre foreligger først, hvis
ansøgeren inden 3 måneder efter godkendelse af
rapporten ikke har tilkendegivet, at han selv eller en af ham
udpeget ønsker at anvende den godkendte
forundersøgelsestilladelse.
Bestemmelserne giver som nævnt mulighed for, at
havvindmølleprojektet byggemodnes med henblik på
eventuelt videresalg. Herved er der mulighed for en udvikling, hvor
mindre virksomheder kan stå for forundersøgelser og
herefter overdrage retten til at opføre anlæg til
andre virksomheder. Der er med de gældende regler ikke samme
mulighed herfor.
Proceduren sikrer på den ene side, at vilkårene
for en investor uden for budrunder forbedres, idet denne sikres en
række centrale rettigheder i forhold til det, som
gælder i dag. Dette må skønnes at stimulere en
undersøgelse af mulighederne for udbygning og udnyttelse af
energien til havs til gavn for miljø, forsyningssikkerhed og
økonomi.
På den anden side sikrer forslagets frister og
betingelser, at kun seriøse investorer vil ansøge, da
der ikke kan reserveres arealer for længere perioder.
Betingelserne for at få en forundersøgelsestilladelse
er således, at undersøgelserne afsluttes inden for en
frist, og at der herefter inden for en ny frist tages forpligtende
stilling til, om området ønskes udnyttet. Man kan
således ikke reservere et areal og dermed blokere for
udbygning fra andre.
Til § 16
I forslaget til ny affattelse af § 16 om
etableringstilladelse er der kun foretaget få
ændringer.
Stk. 1 og 2 svarer til den
nuværende bestemmelse i § 16, stk. 1, bortset fra, at
det nu som konsekvens af godkendelsesordningen i § 15
gøres til et krav for modtagelse af etableringstilladelse,
at ansøgeren er berettiget til at udnytte en godkendt
forundersøgelsestilladelse.
I forslaget til stk. 3 er der
foretaget en tilføjelse om krav til ophold og beboelse
på havvindmøller. Baggrunden herfor er den, at der i
praksis etableres opholds- og beboelsesfaciliteter ved de store
havvindmølleparker, hvilket ikke har været forudset.
Der kan derfor være grund til at præcisere hjemmelen
for Energistyrelsen til at stille krav til
beboelsesplatforme.
Energistyrelsen har i etableringstilladelsen til Horns Rev 2
stillet vilkår vedrørende etablering af
beboelsesplatform. Beboelsesanlægget skal som udgangspunkt
opfylde kravene i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om
offshoresikkerhed m.v. (Offshoresikkerhedsloven) med
tilhørende relevante dele af "Retningslinjer for design af
faste offshoreanlæg, 2006". Væsentlige afvigelser fra
kravene skal godkendes af tilsynsmyndigheden. For så vidt
angår design og fabrikation er Energistyrelsen
tilsynsmyndighed.
Det fremgår endvidere af tilladelsen, at Arbejdstilsynet
fører tilsyn med arbejdsmiljøet før, under og
efter etableringen af havvindmølleparken, herunder
beboelsesplatformen.
Forslaget til stk. 4 om
tinglysningsmæssige forhold er identisk med den
gældende bestemmelse i § 16, stk. 3. Bestemmelsen
afklarer kravene til tinglysning og giver dermed baggrund for, at
der kan skaffes finansiering til havvindmøller m.v. gennem
optagelse af lån med pant i anlægget.
Til nr. 3
(§ 18)
For overskuelighedens skyld er det fundet
hensigtsmæssigt at behandle spørgsmålet om
tilladelse til udnyttelse af energi fra søterritoriet m.v. i
en særlig bestemmelse dvs. i § 18.
Udnyttelsestilladelse reguleres efter den gældende lov
gennem § 13, som nu alene foreslås at handle om
forundersøgelsestilladelsen.
Som i den gældende bestemmelse fastslås det i
stk. 1, at udnyttelse af energi fra
anlæg på søterritoriet m.v. kun må ske
efter tilladelse fra klima- og energiministeren. Tilladelse hertil
gives for 25 år, og perioden kan forlænges.
Behandlingen af en ansøgning om tilladelse til at
idriftsætte et anlæg med henblik på at udnytte
energi har navnlig til formål at sikre, at alle vilkår
i forundersøgelses- og etableringstilladelser stillet med
hjemmel i lovens bestemmelser er opfyldt. Det skal endvidere
sikres, at vilkår og betingelser i en evt. udbudskontrakt er
overholdt, jf. forslaget til stk.
2.
Det er endvidere vigtigt, at det med udnyttelsestilladelsen
sikres, at en række fremadrettede vilkår opfyldes. Det
drejer sig i første række om at sikre, at
tilladelsernes vilkår også fremover overholdes
nøje. Det er derfor hensigtsmæssigt at stille krav i
tilladelsen om, at anlægsejeren fremover har pligt til at
føre tilsyn med overholdelse af vilkårene, jf.
forslaget til stk. 3, og pligt til at
indrapportere vedrørende disse forhold.
Tilladelser til forundersøgelser, etablering og
udnyttelse af energi kan kun overdrages til andre efter tilladelse
fra ministeren. Kravet skal bl.a. sikre, at de til enhver tid
værende ejere har teknisk og finansiel kapacitet til at drive
og bortskaffe anlæggene efter brug. Hertil kommer, at der kan
være behov for at stille krav til nye ejere eller selskaber
om sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg, jf.
bestemmelsen i § 16, stk. 3.
Den gældende § 18 har mistet sin betydning, da den
vedrører vindmøller, som nu er opført og
ophæves med dette lovforslag.
Som det fremgår af stk. 4
kan tilladelser givet efter §§ 13-16 overdrages, hvis
ministeren godkender dette.
Til nr. 4
(§ 37, stk. 2)
Bestemmelsen foreslås omformuleret, således at
henvisningen til de skatteretlige regler udgår.
Formålet med stk. 2 er at give kommuner mulighed for at
foretage selskabsmæssige omstruktureringer, uden at det
udløser registreringspligt efter stk. 1, når kommunen
ikke oppebærer nogen form for vederlag som følge af
omstruktureringen, men blot udskifter sine ejerandele i den
eksisterende virksomhed med samme forholdsmæssige ejerandel i
den eller de omstrukturerede virksomheder, der også er
omfattet af stk. 1. Da henvisningerne til reglerne i
fusionsskatteloven og aktieavancebeskatningslovens § 36
tidligere har givet anledning til tvivl, fjernes de nu. Herved sker
imidlertid ingen realitetsændring af bestemmelsen, idet den
gældende bestemmelse også må fortolkes på
baggrund af formålet, som er at give kommunerne mulighed for
at deltage i rene omstruktureringer, uden at der opstår
risiko for, at der i den forbindelse sker uddelinger til kommunerne
uden modregning i bloktilskuddet. Dette betyder, at
selskabsmæssige omstruktureringer som f.eks. omdannelse til
et P/S også vil kunne anses for omfattet af stk. 2,
såfremt formålet med bestemmelsen er opfyldt. Med den
foreslåede ændring vil ordlyden af bestemmelsen blive
parallel med den tilsvarende bestemmelse i naturgasforsyningslovens
§ 35, stk. 2.
Til nr. 5
(§ 37 b)
Med forslaget indsættes en bemyndigelse til ministeren
til at fastsætte, hvad der forstås ved
påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter i § 37
a, stk. 1. Herved bliver det bl.a. muligt ved bekendtgørelse
at fastsætte faste økonomiske grænser for,
hvornår en ny aktivitet eller en aktivitetsudvidelse anses
for væsentlig. Når der foretages en vurdering af, om en
aktivitet er væsentlig, må omfanget af aktiviteten
bl.a. vurderes i forhold til de aktiviteter, som virksomheden eller
virksomhederne i øvrigt udøver. Der vil dog
være en øvre grænse for, hvor langt dette
kriterium kan strækkes. Dette betyder, at alle nye
aktiviteter, hvortil der er anvendt eller skal anvendes midler af
en vis størrelse, vil blive betragtet som væsentlige,
uanset størrelsesforholdet til virksomhedens eller
virksomhedernes øvrige aktiviteter. Under henvisning til at
bestemmelsens formål er at undgå, at der i helt eller
delvist kommunalt ejede virksomheder opsamles kapital, der stammer
fra elforsyningsvirksomhed, som herefter anvendes til andre
aktiviteter, uden at der sker reduktion i tilskud efter lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, vil den
øvre grænse være lav.
Med hjemlen skabes også mulighed for, at der som led i
tilsynet med bestemmelsen kan indhentes
revisorerklæringer.
Til nr. 6
(§ 51 a, nr. 2)
Der er tale om en redaktionel konsekvensrettelse som
følge af forslag til ændring af § 13.
Til nr. 7
(§ 87, stk. 1, nr. 1 og 2)
Bestemmelsen i § 87, stk. 1, nr. 1 og 2, foreslås
ændret, således at det bliver strafbart at drive
produktions-, net-, transmissions- og forsyningspligtig virksomhed
uden bevilling samt etablere og drive de omhandlede net eller
anlæg uden tilladelse. Ændringen foreslås, fordi
de gældende bestemmelser i princippet også gør
det strafbart ikke at indhente bevilling eller tilladelse, selv om
man ikke driver bevillingspligtig virksomhed. Ved ændringen
sikres parallelitet med de tilsvarende bestemmelser i
naturgasforsyningsloven.
For så vidt angår forslag til ændring af
§ 87, stk. 1, nr. 2, er der herudover tale om en redaktionel
ændring som følge af, at bestemmelserne om
energianlæg på havet foreslås revideret. Herved
opstår behov for konsekvensrettelse af henvisningerne i
straffebestemmelsen.
Til § 2
Til nr. 1
(§ 5)
Bestemmelsen i § 5 stammer oprindeligt fra lovens
gennemførelse i maj 2000. I den efterfølgende
årrække frem til i dag har sektoren undergået en
udvikling, som har medført, at der nu vurderes at være
behov for en revision af bestemmelsen, således at denne
på en række punkter præciseres og justeres.
Blandt andet er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre
marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF
(gasdirektivet) i mellemtiden blevet gennemført i loven.
Derudover er naturgasforsyningslovens § 35 om modregning i det
kommunale bloktilskud ved en kommunes modtagelse af provenu m.v.
fra en naturgasforsyningsvirksomhed blevet revideret ved lov nr.
549 af 6. juni 2007. Endelig har naturgasforsyningsselskaberne
generelt undergået en strukturudvikling, herunder som
følge af lovkrav om adskillelse af forskellige
aktivitetsområder.
Med den nye affattelse af § 5 lægges der i
øvrigt op til, at bestemmelsen omstruktureres, således
af reguleringen af henholdsvis hjemmelsforhold, krav til
organisation og forhold vedrørende gældsafvikling
klart adskilles.
Med forslaget til stk. 1
lægges der op til at videreføre og præcisere den
eksisterende bestemmelse i stk. 1, for så vidt angår
indholdet af hjemmelsmæssig karakter. Efter den
gældende bestemmelse kan kommuner deltage i virksomhed
omfattet af § 2, stk. 1, herunder distributionsvirksomhed. Med
henvisningen til § 2 i den nyaffattede bestemmelse i stk. 1
præciseres det, at kommuner også vil kunne deltage i
naturgasforsyningsvirksomhed i det omfang, der i henhold til §
2, stk. 2, injiceres og transporteres biogas, gas fra biomasse og
andre typer gas gennem naturgassystemet. Bestemmelsen i § 2,
stk. 2, blev indført ved lov nr. 494 af 9. juni 2004 og
havde til formål at implementere gasdirektivets artikel 1,
stk. 2. Der injiceres i dag ikke andre typer af gas i det danske
naturgassystem.
Det bemærkes, at henvisningen til § 2, stk. 2, ikke
udvider de typer af aktiviteter, der er defineret som
naturgasforsyningsvirksomhed i § 2, stk. 1, men alene
indebærer, at kommunerne også vil kunne deltage i de
pågældende aktiviteter, såfremt der måtte
blive tale om at anvende de i § 2, stk. 2, nævnte typer
af gas.
For så vidt angår de dele af det eksisterende stk.
1, som vedrører krav til organisatoriske forhold, henvises
der til bemærkningerne til stk. 2 nedenfor.
Forslaget til stk. 2
indebærer en delvis videreførelse af de gældende
bestemmelser i stk. 1 og 2, for så vidt angår de dele
af bestemmelserne, som vedrører den organisatoriske
placering af distributionsaktiviteterne.
I forhold til de eksisterende bestemmelser i stk. 1 og 2 er
indholdet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 lempet, idet
der herefter ikke længere kræves tilladelse, for at
distributionsaktiviteten kan udøves i selvstændigt
selskab med begrænset ansvar. Derudover vil
distributionsaktiviteten fortsat kunne varetages i et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Baggrunden for lempelsen er, at de hensyn, som varetages af den
eksisterende bestemmelse, nu er varetaget gennem
naturgasforsyningslovens § 35, som blev ændret ved lov
nr. 549 af 6. juni 2007. Det fremgår således af
bemærkningerne til den eksisterende bestemmelse, at denne
skal ses i lyset af det betydelige samfundsmæssige
engagement, som staten har i de regionale naturgasselskaber, og at
formålet med bestemmelsen er at sikre, at det ikke uden
videre vil være muligt for kommunerne at kanalisere det
samfundsøkonomiske engagement over i eller på anden
måde lade det komme andre kommunale aktiviteter til gode. Som
anført varetages disse hensyn nu af § 35, hvortil der
henvises.
Derimod vil det ifølge bestemmelsens sidste punktum
fortsat kræve tilladelse fra klima- og energiministeren, hvis
en kommune selv skal kunne varetage distributionsvirksomheden,
eller hvis den skal kunne udøves i anden organisationsform
end angivet i 1. punktum.
Det bemærkes i øvrigt, at det under alle
omstændigheder vil kræve godkendelse af
bevillingsoverdragelse efter naturgasforsyningslovens § 32,
hvis en distributionsvirksomhed overdrages fra en juridisk enhed
til en anden, og at det i den forbindelse vil være
nødvendigt, at kravene i naturgasforsyningslovens § 28
iagttages.
I bestemmelsens 2. punktum præciseres det, at ud over
distributionsvirksomhed skal al anden virksomhed omfattet af §
2 udøves i selvstændige selskaber med begrænset
ansvar.
Af den eksisterende bestemmelse i stk. 1 fremgår det, at
deltagelsen i et kommunalt fællesskab kan ske direkte eller indirekte. Denne del af
bestemmelsen er ikke videreført. Baggrunden for
ændringen er, at en deltagelse i et kommunalt
fællesskab altid vil være direkte.
Med hensyn til bestemmelsen i det gældende stk. 2,
sidste punktum, hvorefter der kræves tilladelse til, at et
kommunalt fællesskab direkte eller
indirekte udøver anden virksomhed end
distributionsvirksomhed, foreslås det ligeledes, at denne
ikke videreføres. Dette indebærer, at der ikke
længere kan gives tilladelse til, at der direkte udøves andre aktiviteter end
distributionsvirksomhed i et bevillingshavende kommunalt
fællesskab.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
naturgasforsyningslovens § 28 a, hvoraf det følger, at
et selskab med bevilling til distributionsvirksomhed kun kan
udøve de aktiviteter, der ligger inden for bevillingen, og
at andre aktiviteter, som ligger uden for den
pågældende bevilling, herunder andre bevillingspligtige
aktiviteter, skal udøves i selvstændige selskaber med
begrænset ansvar. Dog er der i den gældende bestemmelse
i § 28 a som en undtagelse til dette udgangspunkt netop
henvist til § 5, hvorefter ministeren kan give tilladelse til,
at et kommunalt fællesskab med distributionsbevilling direkte
udøver anden virksomhed.
Baggrunden for, at den eksisterende mulighed for tilladelse
til udøvelse af andre aktiviteter i distributionsselskabet
foreslås ophævet, er, at det følger af
gasdirektivets artikel 13, at andre aktiviteter end
distributionsaktiviteten som udgangspunkt skal holdes
selskabsmæssig adskilt fra denne. Det vurderes endvidere ikke
hensigtsmæssigt med ejerstrukturen på
naturgasområdet at udnytte muligheden i direktivet for at
undtage distributionsselskaber med færre end 100.000
tilsluttede forbrugere fra dette krav. Der kan i øvrigt
henvises til lovforslagets § 5, stk. 6, hvor
bekendtgørelse nr. 976 af 29. november 2002 om
bevillingspligtige naturgasselskabers sideordnede aktiviteter
foreslås ophævet.
Som en konsekvens heraf foreslås
naturgasforsyningslovens § 28 a, stk. 1, tilsvarende
ændret, således at henvisningen til muligheden for
tilladelse efter § 5 udgår. Udgangspunktet i § 28 a
vil herefter være gældende generelt for alle typer af
bevillingspligtige aktiviteter. Der henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 2.
Det bemærkes, at ophævelsen af den eksisterende
bestemmelse i stk. 2, 2. punktum, samtidig betyder, at der på
den anden side ikke længere er noget krav om tilladelse til,
at et kommunalt fællesskab indirekte deltager i andre aktiviteter end
distribution. Bestemmelsen i § 28 a er således ikke til
hinder for indirekte deltagelse i andre aktiviteter.
Imidlertid begrænses et kommunalt fællesskabs
mulighed for indirekte at deltage i andre aktiviteter af
naturgasforsyningslovens § 35, stk. 9. Ifølge denne
bestemmelse må en kommune ikke uden tilladelse fra klima- og
energiministeren bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er
omfattet af loven, hvis sådanne aktiviteter påbegyndes
i et selskab, hvori et kommunalt fællesskab med
distributionsaktiviteter direkte eller indirekte ejer andele.
Derimod er der ikke bestemmelser i loven, der er til hinder for, at
aktiviteter, som er omfattet af loven, såsom handels- og
forsyningspligtig virksomhed, placeres i datterselskaber til et
kommunalt fællesskab med distributionsbevilling. Bestemmelsen
i § 35, stk. 9, foreslås i øvrigt med dette
lovforslag ændret, således at der uden tilladelse
tillige kan påbegyndes aktiviteter omfattet af § 5, stk.
3, jf. bemærkningerne nedenfor samt lovforslagets § 2,
nr. 3, hvortil der henvises.
Med forslaget til stk. 3,
lægges der op til, at det i selve lovteksten
præciseres, at der i et vist omfang vil være mulighed
for, at kommuner og dermed de fælleskommunale regionale
naturgasselskaber vil kunne deltage i andre aktiviteter. Det drejer
sig om aktiviteter, som ikke direkte er omfattet af
naturgasforsyningslovens § 2, men som har en sådan
nær tilknytning til f.eks. en forsynings- eller
distributionsvirksomhed, at det alligevel findes
hensigtsmæssigt også at udstrække hjemlen til
sådanne aktiviteter samt aktiviteter, som er begrundet i
særlige forhold vedrørende udbredelsen af
naturgas.
Dette ligger allerede som en forudsætning i den
gældende bestemmelse, idet det fremgår af de
tilhørende bemærkninger til naturgasforsyningslovens
§ 5, stk. 3, at de dengang fire fælleskommunale
regionale naturgasselskaber ville kunne fortsætte deres
eksisterende aktiviteter, herunder aktiviteter som ikke i sig selv
kunne anses som naturgasforsyningsaktiviteter. Som eksempler
på sådanne aktiviteter blev anført projektering
af naturgasinstallationer i forbindelse med omstilling til naturgas
samt anskaffelse og udskiftning af gasforbrugende installationer,
finansiering af kundernes udgifter i forbindelse med omstilling til
naturgas eller anskaffelse af nye naturgasforbrugende
installationer og udførelse af service på kundernes
installationer. Derudover blev der som yderligere eksempler
på aktiviteter nævnt salg af kortdatabaser, salg af
administrative ydelser til kraftværker og systemeksport. Det
blev i den forbindelse anført, at der ville blive udstedt
tilladelse til disse sidstnævnte aktiviteter i medfør
af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, sidste
punktum. Imidlertid er der i den mellemliggende periode hverken
ansøgt om eller udstedt tilladelser efter
bestemmelsen.
Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt, at
retstilstanden nu afklares, således at det nærmere
præciseres, hvilke aktiviteter, der omfattes af dette
selvstændige hjemmelsgrundlag. Det følger af
forslaget, at for at en aktivitet kan falde ind under stk. 3,
kræves enten, at der foreligger en nær tilknytning til
en hovedaktivitet omfattet af naturgasforsyningslovens § 2,
som kommunen varetager eller deltager i, eller at aktiviteten er
begrundet i særlige forhold vedrørende udbredelsen af
naturgas. Første led af den foreslåede bestemmelse
svarer således til den tilsvarende bestemmelse i
elforsyningslovens § 4, stk. 2, mens andet led er
særegen for naturgas. Andet led indeholder en særlig
hjemmel til visse aktiviteter, som ikke kan anses for tilknyttet
virksomhed efter første led. Denne selvstændige
hjemmel vedrører aktiviteter, som er begrundet i
særlige forhold vedrørende udbredelsen af naturgas som
energiforsyningsform i Danmark og er dermed historisk betinget.
Eksempler på sådanne aktiviteter kan være
projektering af naturgasinstallationer i forbindelse med omstilling
til naturgas samt anskaffelse og udskiftning af gasforbrugende
installationer. Derudover vil flere af de aktiviteter, som ligger i
Dansk Gasteknisk Center, falde ind under denne hjemmel, som skal
ses i lyset af det store kommunale engagement i naturgasforsyningen
gennem de fælleskommunale distributionsselskaber (HNG,
Naturgas Midt-Nord, Naturgas Fyn), samt den samfundsmæssige
interesse, der har været i udbredelsen af
naturgasanvendelsen.
Ved vurderingen af hvornår en aktivitet kan anses for at
have den fornødne grad af tilknytning til en hovedaktivitet
efter naturgasforsyningsloven, jf. stk. 3, 1. led, vil der skulle
anvendes samme overordnede principper som efter elforsyningslovens
§ 4, stk. 2.
Det må således kræves, at der eksisterer en
naturlig og nær sammenhæng mellem
naturgasforsyningsaktiviteten og den tilknyttede aktivitet. Den
tilknyttede aktivitet skal således udspringe af en aktivitet
omfattet af loven. Der vil ligesom på
elforsyningsområdet blive fortaget en konkret vurdering af
den anden aktivitet og dens sammenhæng med
naturgasforsyningsaktiviteten. I denne vurdering vil primært
indgå en række parametre om aktivitetens karakter,
hensynet til at undgå værdispild m.v. Der kan dog
også indgå andre parametre. Der vil ikke
nødvendigvis skulle indgå samme parametre på
naturgasområdet som på elområdet, fordi der kan
være særlige forhold, som gør sig gældende
for el henholdsvis naturgas.
Derudover må det kræves, at den virksomhed, som
den tilknyttede virksomhed udspringer af, er en virksomhed omfattet
af § 2, stk. 1, som en kommune eller et kommunalt
fællesskab varetager eller deltager i. Det følger
endvidere heraf, at virksomheden omfattet af § 2 skal
være en primær virksomhed eller en hovedvirksomhed i
forhold til den tilknyttede aktivitet. Heri ligger som efter
elforsyningsloven både et krav om, at virksomheden omfattet
af naturgasforsyningsloven skal være reel og ikke en
aktivitet, som blot udøves for at kunne udøve den
tilknyttede aktivitet, og et krav om, at den tilknyttede virksomhed
skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og
økonomisk omfang end den hovedvirksomhed, den knyttet sig
til. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1,
vedrørende den parallelle bestemmelse i elforsyningslovens
§ 4, stk. 2.
Det skal dog særligt bemærkes, at hvis en
tilknyttet virksomhed bliver af en sådan
størrelsesorden, at den ikke længere måtte have
et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk
omfang end hovedvirksomheden, vil kommunen eller det kommunale
fællesskab ikke længere have hjemmel til aktiviteten
efter stk. 3. Kommunen eller det kommunale fællesskab vil
herefter alene kunne fortsætte aktiviteten, såfremt den
har hjemmel i anden lovgivning eller de kommunalretlige regler.
Når aktiviteten udøves i en virksomhed omfattet af
naturgasforsyningslovens § 35, vil aktiviteten herudover fra
det øjeblik, den ikke længere kan anses for
tilknyttet, være omfattet af § 35, stk. 9, hvorefter der
kræves tilladelse til bevarelse af ejerandele, hvis der
påbegyndes nye aktiviteter.
For at en aktivitet kan anses for begrundet i særlige
forhold vedrørende udbredelsen af naturgas
forudsættes, at kommunen varetager eller deltager i
gasdistributionsvirksomhed, som har en interesse i udbredelsen af
naturgas. Der vil endvidere ligesom det gælder for
tilknyttede aktiviteter efter stk. 3, 1. led, skulle foretages en
vurdering af aktivitetens omfang i forhold til
hovedaktiviteten.
Det bemærkes slutteligt, at der i sidste punktum
lægges op til, at muligheden for deltagelse i tilknyttet
virksomhed skal gælde tilsvarende for Energinet.dk.
Også i denne henseende er bestemmelsen parallel til den
tilsvarende bestemmelse i elforsyningslovens § 4, stk.
2.
Det følger af forslaget til stk.
4, at aktiviteter, som udøves efter stk. 3, skal
udøves på kommercielle vilkår i selskaber med
begrænset ansvar. Bestemmelsen svarer til forslaget til
elforsyningslovens § 4, stk. 3, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i
naturgasforsyningslovens § 28 a, stk. 1. Det følger af
§ 28 a, stk. 1, at hvis et selskab, som driver transmissions-,
distributions-, lager-, LNG- eller forsyningspligtig virksomhed,
ønsker at drive andre aktiviteter end de aktiviteter, som
ligger inden for bevillingen, skal det ske i selvstændige
selskaber med begrænset ansvar. Tilsvarende krav gælder
for Energinet.dk i forhold til selskabets hovedaktiviteter, jf.
§ 2, stk. 4, i lov om Energinet.dk. Bestemmelsen om
selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder
således ikke i forhold til naturgashandel, og den
gælder ikke i forhold til distributionsaktiviteter, som en
kommune måtte varetage i kommunen. Sidstnævnte kan der
gives tilladelse til i henhold til stk. 2. Derfor er der behov for
at fastslå, at tilknyttede aktiviteter og aktiviteter
begrundet i særlige forhold vedrørende udbredelse af
naturgas skal ske i selvstændige selskaber og ikke kan
varetages i kommunen.
Tilknyttede aktiviteter vil herefter kunne udøves i et
selskab med begrænset ansvar, som også udøver
naturgashandelsvirksomhed. Det følger af
naturgasforsyningslovens § 47, stk. 2, at der skal
føres konsoliderede regnskaber for aktiviteterne, som
virksomhederne ville skulle gøre, såfremt de
pågældende aktiviteter blev udført af
selvstændige selskaber.
Kravet om, at tilknyttet virksomhed og andre aktiviteter
begrundet i særlige forhold vedrørende udbredelse af
naturgas skal udøves på kommercielle vilkår i
selskaber med begrænset ansvar, indebærer, at
virksomheden ikke er omfattet af prisreguleringen i
naturgasforsyningsloven. Dette indebærer samtidigt, at
aktiviteterne skal holdes økonomisk adskilt fra
naturgasforsyningsvirksomhed, som er undergivet økonomisk
regulering, såsom distributions- og forsyningspligtig
virksomhed. Dette er i øvrigt også i overensstemmelse
med princippet om selskabsmæssig adskillelse af andre
aktiviteter fra distributionsvirksomhed i § 28 a og
gasdirektivets artikel 13. I det omfang enkelte af de
pågældende aktiviteter tidligere har været anset
for omfattet af eksempelvis distributionsvirksomhed og er
medgået i beregningerne, der danner grundlag for den
økonomiske regulering heraf, vil der skulle foretages en
adskillelse af de tilknyttede aktiviteter fra
distributionsaktiviteten, herunder således at aktiver og
passiver, der henhører til de tilknyttede aktiviteter, skal
udspaltes fra distributionsselskabet. Akkumulerede overskud eller
underskud fra den tilknyttede aktivitet, der ligger forud for
tidspunktet for udspaltningen, kan ikke trækkes ud af
distributionsselskabet.
Det bemærkes, at en naturgasforsyningsvirksomheds
udnyttelse af overskydende kapacitet, der ikke er permanent, ikke
anses for en tilknyttet aktivitet, men anses for omfattet af
naturgasforsyningsloven. En sådan virksomhed vil derfor ikke
skulle udskilles i et selvstændigt selskab, ligesom
indtægter, som opnås i forbindelse med udnyttelse af
den overskydende kapacitet, skal indgå i beregningen af
priser på naturgas. Det er forudsat, at omkostningerne
forbundet med aktiviteten også bæres af den
bevillingspligtige aktivitet.
Overskydende kapacitet efter naturgasforsyningslovens regler
omhandler anlæg eller servicefunktioner, som er
nødvendige for den bevillingspligtige aktivitet, og som er
dimensioneret optimalt i forhold til den bevillingspligtige
aktivitet, men hvor der alligevel er en ekstra kapacitet til
rådighed, der kan udnyttes for at sikre optimal udnyttelse af
ressourcerne.
Overskydende kapacitet herudover skal afhændes, i det
omfang kommunen eller det kommunale fællesskab ikke kan
bevare kapaciteten på andet grundlag. Man må
således ikke etablere en overskydende kapacitet med henblik
på udlejning eller samproduktion med andre aktiviteter, der
ikke er omfattet af bevillingspligten. Udnyttelsen af den
overskydende kapacitet skal endvidere ske på markedsbestemte
vilkår, jf. naturgasforsyningslovens § 28 c, stk. 1.
Denne fortolkning er i overensstemmelse med den praksis, som de
kommunale tilsynsmyndigheder har anlagt ved kommuners udnyttelse af
overskydende kapacitet generelt.
Kommunerne skal herudover være opmærksomme
på, at der kan være andre krav efter anden lovgivning,
som skal overholdes ved påbegyndelse og drift af tilknyttede
aktiviteter, herunder EU's regler om statsstøtte, som
også gælder for kommuner. Der henvises til
bemærkningerne til den parallelle bestemmelse i
elforsyningslovens § 4, stk. 3, som affattet ved § 1, nr.
1, i dette lovforslag.
Det følger af forslaget til stk.
5, at klima- og energiministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler vedrørende virksomhed
omfattet af stk. 3, herunder om de aktiviteter, der kan
udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige
forhold. Baggrunden for bestemmelsen er, at der er behov for en vis
fleksibilitet i forhold til udviklingen i sektoren. Det er derfor
ikke hensigtsmæssigt at opremse i loven, hvilke aktiviteter
der må anses for omfattet af bestemmelsen. Den konkrete
udmøntning af bestemmelsen forventes at ske ved
bekendtgørelse efter vedtagelsen af lovforslaget.
I bekendtgørelsen vil der blive taget stilling til,
hvilke typer af aktiviteter der vil kunne anses for tilknyttede
eller være begrundet i særlige forhold
vedrørende udbredelse af naturgas i Danmark efter stk.
3.
Afgrænsningen vil tage udgangspunkt i de principper, som
fremgår af bemærkninger til stk. 3 vedrørende
dels tilknyttede aktiviteter og aktiviteter begrundet i
særlige forhold vedrørende udbredelse af naturgas i
Danmark. For så vidt angår tilknyttede aktiviteter, vil
der i et vist omfang kunne sluttes parallelt i forhold til hvilke
aktiviteter, der vil kunne anses for omfattet af den tilsvarende
bestemmelse i elforsyningslovens § 4, stk. 2. Imidlertid vil
der også kunne være forskelle i rækkevidden af de
to bestemmelser begrundet i særlige forhold og
omstændigheder, som gør sig gældende inden for
de to forsyningsarter.
Det skal særligt bemærkes om den konkrete
afgrænsning for så vidt angår muligheder for
aktiviteter i udlandet, at eksport af know-how i form af
energirådgivning (i bemærkningerne til den
gældende naturgasforsyningslovs § 5 benævnt
systemeksport) fortsat vil blive anset for tilknyttet virksomhed,
forudsat de øvrige betingelser er opfyldt. Der henvises til
bemærkningerne vedrørende udlandsaktiviteter under
lovforslagets § 1, nr. 1.
En særlig problemstilling består i forhold til
aktiviteter inden for forskning og udvikling på
naturgasområdet. Aktiviteter inden for forskning, udvikling
og demonstration kan enten være hjemlet direkte i
naturgasforsyningsloven, være hjemlet som en aktivitet
omfattet af § 5, stk. 3, eller falde uden for lovens
rammer.
Det følger af § 11, stk. 3, at ministeren kan
beslutte, at transmissions- og distributionsselskaber i samarbejde
skal iværksætte forskning og udvikling med henblik
på effektiv energianvendelse, miljøforbedringer og
sikkerhed ved naturgasanvendelse. Denne bemyndigelse er imidlertid
ikke udnyttet, hvilket blandt andet skal ses på baggrund af,
at der i Dansk Gasteknisk Center (DGC), som er ejet af blandt andre
flere af de fælleskommunale regionale distributionsselskaber
og Energinet.dk, foregår en række forsknings- og
udviklingsaktiviteter, som ligger inden for de områder, der
fremgår af bestemmelsen i § 11, stk. 3. Som eksempel
herpå kan nævnes forsøg med
røgrensningsudstyr med henblik på at reducere
miljøbelastningen fra anvendelse af naturgas i
kraftvarmesektoren.
Da bemyndigelsen til at fastsætte regler efter
bestemmelsen i § 11, stk. 3, og herunder regler om godkendelse
af sådanne aktiviteter ikke er udnyttet, vil aktiviteter, som
falder ind under ordlyden af bestemmelsen uden videre være
direkte omfattet af naturgasforsyningsloven, jf. § 2. Det
følger dog forudsætningsvis af bestemmelsen, at der
kun vil være mulighed for at indgå i de omfattede
forsknings- og udviklingsaktiviteter, hvis der samtidig
udøves enten distributions- eller transmissionsvirksomhed
efter loven.
En kommune vil dermed ikke med hjemmel i det foreslåede
§ 5, stk. 1, jf. naturgasforsyningslovens § 2, kunne
deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter omfattet af §
11, stk. 3, medmindre dette sker gennem et distributionsselskab,
hvori kommunen deltager.
For så vidt angår forsknings- og
udviklingsaktiviteter, som falder uden for bestemmelsen i §
11, stk. 3, vil det bero på en konkret vurdering, hvorvidt
disse aktiviteter vil kunne falde ind under bestemmelsen i §
5, stk. 3.
Som noget særligt på naturgasområdet er der
hjemmel til aktiviteter, som er begrundet i særlige forhold
vedrørende udbredelsen af naturgas. Som eksempel på
sådanne aktiviteter kan udover det tidligere nævnte
eksempel vedrørende projektering nævnes finansiering
af kundernes udgifter i forbindelse med omstilling til naturgas
eller anskaffelse af nye naturgasforbrugende installationer samt
emissionsmålinger for kraftvarmeværker og industri med
henblik på at minimere miljøbelastningen ved
naturgasanvendelse.
Etableringen af DGC er i sig selv delvist begrundet i
ønsket om at udbrede naturgas. Der er tale om et
videnscenter for naturgas, hvorfor det også er
nødvendigt for centret at kunne deltage i projekter, som
alene er tilknyttede naturgasdistribution eller begrundet i
særlige forhold. Det er derfor muligt for
distributionsselskaberne at samarbejde om aktiviteter i DGC, selv
om aktiviteterne må anses for tilknyttede eller begrundet i
særlige forhold. Det er dog forudsat, at de fælles
aktiviteter har en relation til naturgas som energiform.
Distributionsselskaberne kan således ikke oprette andre
fælles selskaber, hvori indgår tilknyttede aktiviteter
eller aktiviteter begrundet i særlige forhold, som f.eks.
tilbyder finansiering af kundernes udgifter i forbindelse med
omstilling til naturgas eller anskaffelse af nye
naturgasforbrugende installationer. Der henvises til
bemærkningerne til forslag til § 4, stk. 4, i
elforsyningsloven vedrørende fælles serviceselskaber,
hvorefter disse kun kan udføre serviceopgaver
vedrørende aktiviteter inden for loven og ikke
serviceopgaver for tilknyttet virksomhed.
I sammenhæng med forslaget til bestemmelsen i § 5,
stk. 3 lægges der samtidig op til en ændring af
bestemmelsen i naturgasforsyningslovens § 35, stk. 9,
således at en kommune på samme måde som for
så vidt angår aktiviteter omfattet af
naturgasforsyningslovens § 2 vil kunne bevare et direkte eller
indirekte ejerskab til aktiviteter omfattet af bestemmelsen i
§ 5, stk. 3, uden at dette kræver tilladelse fra klima-
og energiministeren. Der henvises til lovforslagets § 2, nr.
3.
Bestemmelsen i stk. 6 er en
videreførelse af den gældende bestemmelse i stk. 3.
Der er ikke tilsigtet ændringer i indholdet af bestemmelsen,
som vedrører samarbejde om gældsafvikling mellem to
kommunale fællesskaber, som udøver
naturgasdistributionsvirksomhed. Der henvises til
lovbemærkningerne til det gældende stk. 3
vedrørende gældsafvikling.
Til nr. 2
(§ 28 a)
Den foreslåede ændring af naturgasforsyningslovens
§ 28 a, stk. 1, indebærer, at henvisningen til
bestemmelsen i naturgasforsyningslovens § 5, stk. 1 og 2,
udgår. Dette er en konsekvens af, at muligheden for
tilladelse efter den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2,
til, at et kommunalt fællesskab direkte kan udøve
anden virksomhed end distributionsvirksomhed, ikke foreslås
videreført. Det bemærkes, at bestemmelsen retter sig
mod selskaber og dermed ikke finder anvendelse for kommuner, som
selv måtte varetage bevillingspligtige aktiviteter i kommunen
efter tilladelse fra ministeren.
§ 28 a, stk. 2, foreslås ophævet på
baggrund af gasdirektivets krav om selskabsmæssig
adskillelse. § 28 a, stk. 2, bemyndiger klima- og
energiministeren til at tillade, at transmissionsvirksomhed,
lagervirksomhed og drift af opstrømsrørledningsnet
kan udøves i samme selskab. Der er ikke givet tilladelse i
henhold til stk. 2.
Til nr. 3
(§ 35, stk. 9)
Den foreslåede ændring af naturgasforsyningslovens
§ 35, stk. 9, skal ses i sammenhæng med ændringen
af bestemmelsen i naturgasforsyningslovens § 5, herunder
særligt forslaget til § 5, stk. 3, om tilknyttet
virksomhed. Der henvises til bemærkningerne ovenfor under
§ 2, nr. 1, vedrørende denne bestemmelse.
Til nr. 4
(§ 49, stk. 1)
Såfremt virksomheder undlader at foretage underretning
til ministeren som angivet i § 34, foreslås det, at de
kan ifalde bøde efter naturgasforsyningslovens almindelige
straffebestemmelse i § 49. Der er tale om en parallelisering
med den tilsvarende straffebestemmelse i elforsyningslovens §
87.
Det foreslås endvidere, at en kommune kan blive
pålagt bødestraf, hvis kommunen ikke overholder §
35. § 35 blev ændret ved lov nr. 549 af 6. juni 2007,
hvor den i vidt omfang blev gjort parallel med elforsyningslovens
§ 37 og varmeforsyningslovens § 23 l. Ved dette forslag
paralleliseres også straffebestemmelserne.
Til § 3
Til nr. 1
(§ 21, stk. l)
Efter forslaget får Energitilsynet hjemmel til at
fastsætte regler om, at anmeldelse til tilsynet af tariffer,
omkostningsfordeling og andre betingelser for ydelser omfattet af
§§ 20 og 20 b skal ledsages af en erklæring afgivet
af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller kommunens
revisor. Der foreslås endvidere indsat en bestemmelse, hvoraf
fremgår, at tilsynet kan give pålæg om anmeldelse
af de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets arbejde.
Dette forslag skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ændring af lovens § 33, stk. 1, hvorefter det bliver
muligt for Energitilsynet at udstede administrative
tvangsbøder ved manglende overholdelse af pålæg,
som tilsynet har udstedt i medfør af den foreslåede
§ 21, stk. 1.
Til nr. 2
(§ 23 l, stk. 2)
Bestemmelsen foreslås omformuleret, således at
henvisningen til de skatteretlige regler udgår.
Formålet med stk. 2 er at give kommuner mulighed for at
foretage selskabsmæssige omstruktureringer, uden at det
udløser registreringspligt efter stk. 1, når kommunen
ikke oppebærer nogen form for vederlag som følge af
omstruktureringen, men blot udskifter sine ejerandele i den
eksisterende virksomhed med samme forholdsmæssige ejerandel i
den eller de omstrukturerede virksomheder, der også er
omfattet af stk. 1. Da henvisningerne til reglerne i
fusionsskatteloven og aktieavancebeskatningslovens § 36
tidligere har givet anledning til tvivl, fjernes de nu. Herved sker
imidlertid ingen realitetsændring af bestemmelsen, idet den
gældende bestemmelse også må fortolkes på
baggrund af formålet, som er at give kommunerne mulighed for
at deltage i rene omstruktureringer, uden at der opstår
risiko for, at der i den forbindelse sker uddelinger til kommunerne
uden modregning i bloktilskuddet. Dette betyder, at
selskabsmæssige omstruktureringer som f.eks. omdannelse til
et P/S også vil kunne anses for omfattet af stk. 2,
såfremt formålet med bestemmelsen er opfyldt. Med den
foreslåede ændring vil ordlyden af bestemmelsen blive
parallel med den tilsvarende bestemmelse i naturgasforsyningslovens
§ 35, stk. 2.
Til nr. 3
(§ 23 n)
Med forslaget indsættes en bemyndigelse til ministeren
til at fastsætte, hvad der forstås ved
påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter i § 23
m, stk. 1. Herved bliver det bl.a. muligt ved bekendtgørelse
at fastsætte faste økonomiske grænser for,
hvornår en ny aktivitet eller en aktivitetsudvidelse anses
for væsentlig. Når der foretages en vurdering af, om en
aktivitet er væsentlig, må omfanget af aktiviteten
bl.a. vurderes i forhold til de aktiviteter, som virksomheden eller
virksomhederne i øvrigt udøver. Der vil dog
være en øvre grænse for, hvor langt dette
kriterium kan strækkes. Dette betyder, at alle nye
aktiviteter, hvortil der er anvendt eller skal anvendes midler af
en vis størrelse, vil blive betragtet som væsentlige,
uanset størrelsesforholdet til virksomhedens eller
virksomhedernes øvrige aktiviteter. Under henvisning til at
bestemmelsens formål er at undgå, at der i helt eller
delvist kommunalt ejede virksomheder opsamles kapital, der stammer
fra varmeforsyningsvirksomhed, som herefter anvendes til andre
aktiviteter, uden at der sker reduktion i tilskud efter lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, vil den
øvre grænse være lav.
Med hjemlen skabes også mulighed for, at der som led i
tilsynet med bestemmelsen kan indhentes
revisorerklæringer.
Til nr. 4
(§ 33, stk. 1)
Med forslaget bliver det muligt for Energitilsynet at udstede
administrative tvangsbøder ved manglende overholdelse af
pålæg udstedt i medfør af den foreslåede
§ 21, stk. 1, om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordeling
og andre betingelser for ydelser omfattet af §§ 20 og 20
b.
Efter forslaget kan tvangsbøder først
pålægges efter påbud, og det forudsættes,
at virksomheden klart har fået formuleret, hvilke handlinger,
virksomheden skal foretage. Administrative tvangsbøder
bør alene anvendes i tilfælde, hvor
overtrædelsen er let konstaterbar. Såfremt det i et
konkret tilfælde måtte vise sig vanskeligt at
afgøre, om en virksomhed på tilstrækkelig vis
har efterkommet et påbud meddelt af tilsynet,
forudsættes det således, at Energitilsynet ikke
anvender tvangsbøder i et sådant tilfælde.
Med lov nr. 520 af 7. juni 2006 blev den dagældende
§ 33 ændret, således at der ikke længere kan
pålægges tvangsbøder for manglende overholdelse
af de bestemmelser, som administreres af ministeren henholdsvis
Energiklagenævnet og til dels Energitilsynet. Det var
vurderingen, at det ved overtrædelse af disse bestemmelser
ikke var nødvendigt at kunne anvende tvangsbøder.
Endvidere havde tvangsbødebestemmelserne ikke været
bragt i anvendelse i de senere år. Det har imidlertid
efterfølgende vist sig, at Energitilsynet har manglet
mulighed for at kunne anvende tvangsbøder for at kunne
håndhæve oplysningspligten, som påhviler
anlæg omfattet af loven, hvilket er en afgørende
forudsætning for en effektiv kontrol og
håndhævelse på området. Tilsynet har
således oplevet væsentlige problemer med at få
nogle værker til at indberette de regnskabsmæssige
oplysninger, jf. § 21, stk. 1, som er nødvendige for,
at tilsynet kan udføre en kontrol med værkernes priser
og leveringsbetingelser. For at imødekomme dette behov og
for at muliggøre en effektiv sagsbehandling og dermed sikre,
at sagerne ikke trækkes i langdrag, foreslås det, at
Energitilsynet kan udstede tvangsbøder ved manglende
overholdelse af pålæg om anmeldelse efter den
foreslåede § 21, stk. 1.
Styrkelse af håndhævelsesbeføjelserne i
relation til oplysningspligten er desuden af væsentlig
betydning i arbejdet med at sikre øget gennemsigtighed og et
bedre grundlag for et mere fremadrettet og aktivt tilsyn.
Til nr. 5
(§ 34, stk. 1)
Efter forslaget bliver det muligt i medfør af
varmeforsyningslovens § 34 at straffe den, der efter anmodning
undlader at afgive oplysninger om forhold omfattet af
varmeforsyningsloven. Det bliver eksempelvis muligt at straffe en
kommune, som ejer et varmefremføringsanlæg, og som
afgiver urigtige oplysninger m.v. om forhold omfattet af
varmeforsyningslovens §§ 23 l og m. Det bliver endvidere
muligt at straffe et kollektivt varmeforsyningsanlæg, som
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til en
kommunalbestyrelse, der forestår udarbejdelsen af et projekt
for et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Til § 4
Til nr. 1
Ved ændringen af fodnoten til loven tilføjes, at
loven indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/89/EF af 18.
januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed
og infrastrukturinvesteringer (»SOS-direktivet«).
Til nr. 2
(§ 2, stk. 2)
Den foreslåede ændring har til formål at
etablere hjemmel til, at Energinet.dk kan varetage
opstrømsrørledningsvirksomhed.
Energinet.dk's formål er at sikre en effektiv drift og
udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og
gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle
brugere af nettene, jf. § 2, stk. 1, i lov om Energinet.dk. I
den gældende lovs § 2, stk. 2, beskrives Energinet.dk's
hovedaktiviteter, som er at drive systemansvarlig virksomhed og
transmission for el og gas efter reglerne i lov om Energinet.dk og
de respektive sektorlove, nemlig elforsyningsloven og
naturgasforsyningsloven. Det fremgår også af stk. 2, at
Energinet.dk kan varetage gasdistributions- og
gaslagervirksomhed.
Den overordnede infrastruktur på gasområdet
består af opstrømsrørledninger,
transmissionsledninger og naturgaslagre. Både
opstrømsrørledninger og transmissionsledninger
benyttes til transport af naturgas. Det særlige ved
opstrømsrørledninger er, at de er anlagt som en del
af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at
lede naturgas fra et eller flere af sådanne anlæg til
en endelig kystlandingsterminal. EU's gasdirektiv sondrer mellem de
to typer ledninger, fordi der gælder forskellige regler for
tredjepartsadgang. Naturgasforsyningsloven, som gennemfører
store dele af gasdirektivet, sondrer også mellem de to typer
ledninger, som er defineret i lovens § 6, nr. 17 og 23.
Ved vedtagelsen af lov om Energinet.dk i 2004 blev der
etableret hjemmel til, at Energinet.dk kan varetage
gastransmissionsvirksomhed og gasdistributionsvirksomhed. Da
Energinet.dk ikke skulle varetage
gasopstrømsrørledningsvirksomhed eller
gaslagervirksomhed på tidspunktet for lovens vedtagelse i
2004, blev der ikke etableret hjemmel hertil. Hjemmel til at
varetage gaslagervirksomhed blev etableret i 2006 i forbindelse med
Energinet.dk's køb af det ene af DONG's to
naturgaslagre.
Energinet.dk er sammen med det norske statsejede selskab
Gassco og en række andre selskaber gået ind i
»Skanled-projektet«. Skanled-projektet vedrører
et forprojekt for etablering af en offshore gasledning fra Norge
til Danmark og Sverige. Det er baggrunden for forslaget om at
etablere hjemmel til, at Energinet.dk kan varetage
opstrømsrørledningsvirksomhed.
Til nr. 3
(§ 2, stk. 4)
Det foreslås, at det udtrykkeligt fremgår, at
Energinet.dk kan udføre opgaver i medfør af lov om
tilskud til elproduktion. Der er tale om en konsekvensændring
som følge af lov nr. 550 af 6. juni 2007 om ændring af
tilskud til elproduktion, hvor der i § 8, stk. 6, blev indsat
en hjemmel til, at ministeren kan bestemme, at dele af ordningen
kan varetages af Energinet.dk.
Til nr. 4
Den ændrede kapiteloverskrift er en konsekvens af, at
kapitel 2 også kommer til at omhandle udbygning af
opstrømsrørledningsnet.
Til nr. 5
(§ 4, stk. 8)
Det foreslås, at § 4, stk. 1-4, om udbygning af
transmissionsnet skal finde tilsvarende anvendelse på
udbygning af opstrømsrørledningsnet. Forslaget
hænger sammen med den foreslåede ændring af
§ 2, stk. 2.
Det følger af § 4, stk. 1, at etablering af nye
transmissionsnet og væsentlige ændringer i
bestående net kun kan ske, hvis der er et
tilstrækkeligt behov for udbygningen. På
gasområdet skal udbygningen enten ske med sigte på
øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn
eller skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder. Det vil sige,
at Energinet.dk kun kan engagere sig i
gasopstrømsrørledningsvirksomhed,
såfremt det tjener til at sikre et eller flere af de
nævnte hensyn. Udbygningen skal belyses i en plan, som bl.a.
skitserer det fremtidige behov for transmissionskapacitet, og som
skal indsendes til klima- og energiministeren, jf. § 4, stk.
2. Ministeren kan bestemme, at udbygningen kræver
godkendelse, og ministeren kan fastsætte vilkår for
udbygningen i forbindelse med godkendelsen, jf. § 4, stk. 3 og
4.
Det bemærkes, at nedlæggelse af
rørledninger på dansk kontinentalsokkelområde
kræver klima- og energiministerens tilladelse efter § 4
i lov om kontinentalsoklen. Tilladelse gives på grundlag af
en teknisk, sikkerhedsmæssig og miljømæssig
vurdering.
Til nr. 6
(§ 12, stk. 1, nr. 1)
Den foreslåede ændring har til formål at
præcisere, at der skal føres separate regnskaber for
gasopstrømsrørledningsvirksomhed som for de
øvrige dele af Energinet.dk's elektricitets- og
naturgasaktiviteter. Bestemmelsen er udformet på baggrund af
kravene til regnskabsføring i gasdirektivets artikel
19.
Til nr. 7
(§ 12, stk. 1, nr. 2)
Ændringen har til formål at præcisere, at
indtægter fra ejerskab til
opstrømsrørledningsnet skal specificeres på
samme måde, som i dag gælder for Energinet.dk's
ejerskab af transmissions- og distributionsnet samt
lagerfaciliteter.
Til § 5
Det fremgår af stk. 1, at
tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes til den
15. juni 2008.
Hovedreglen for loves ikrafttræden er, at
ikrafttræden først kan ske efter vedtagelse,
stadfæstelse og kundgørelse, således at love
ikke gives »tilbagevirkende kraft«. I
nærværende lovforslag er det dog afgørende, at
kommuner ikke i perioden mellem lovforslagets fremsættelse og
lovens ikrafttræden igangsætter
gråzone-aktiviteter, som ikke er hjemlet fremover, og hvortil
der kan anvendes midler, der stammer fra elforsyningsloven, uden at
det skal føre til registrering med henblik på
modregning i det kommunale bloktilskud. Det foreslås derfor i
stk. 2, at præciseringen af
elforsyningslovens § 4 får virkning fra datoen for
lovforslagets fremsættelse.
Reglerne om tilknyttet virksomhed i naturgasforsyningslovens
§ 5, stk. 3, får derimod først virkning fra
lovforslagets ikrafttræden. Dette skyldes, at de
gældende regler i naturgasforsyningsloven er anderledes end
reglerne i elforsyningsloven, og at der i dag kræves
tilladelse til, at kommunale fællesskaber direkte eller
indirekte udøver anden virksomhed end
distributionsvirksomhed. Det findes ej heller nødvendigt at
indsætte overgangsregler på
naturgasområdet.
I stk.3 foreslås, at kommuner kan
videreføre aktiviteter, som kommunen måtte have
påbegyndt med hjemmel i den gældende elforsyningslovs
§ 4, stk. 2, inden fremsættelsen af lovforslaget; men
som der ikke måtte være hjemmel til fremover. En
aktivitet anses for påbegyndt, når der er foretaget
bindende dispositioner om aktiviteten. Da aktiviteterne skal
være påbegyndt, vil der ikke være hjemmel til, at
kommunen kan udvide aktiviteterne.
Da der har været tvivl om fortolkningen af den
gældende § 4, stk. 2, vil den i stk. 3 foreslåede
hjemmel også gælde for aktiviteter, hvor der har
været begrundet tvivl om hjemmelsgrundlaget. Det betyder
f.eks., at vejbelysningsaktiviteter, som en kommune i dag
måtte udøve uden for forsyningsområdet og uden
for kommunegrænsen, vil blive anset for omfattet af hjemlen i
stk. 3.
Derimod vil aktiviteter, hvor det er åbenbart, at der
ikke er hjemmel i det gældende § 4, stk. 2, ikke blive
omfattet af stk. 3. Det drejer sig f.eks. om handel med olie,
produktion af biobrændsler til transportsektoren,
entreprenøropgaver for tredjemand i bred forstand,
erhvervsudvikling samt bredbåndsvirksomhed uden for den
praksis, som er beskrevet i bemærkningerne til forslaget til
§ 2, stk. 4, i dette lovforslags § 1, nr. 1. En kommune
vil således allerede efter gældende ret ikke kunne
udøve disse aktiviteter med hjemmel i
elforsyningsloven.
Hvis en aktivitet er hjemlet i stk. 3, vil den blive anset for
hjemlet i elforsyningsloven i forhold til elforsyningslovens §
37 a, stk. 2. Der vil således kunne være anvendt
midler, som stammer fra el-, varme- og naturgasforsyningslovene
på aktiviteterne, uden at det skal føre til
registrering med henblik på modregning i bloktilskuddet,
forudsat at aktiviteterne udføres i en koncernstruktur
omfattet af elforsyningslovens §§ 37 og 37 a eller
varmeforsyningslovens §§ 23 l og m.
Hjemlen giver alene mulighed for at fortsætte med
eksisterende aktiviteter. Der vil ikke være hjemmel til at
udvide aktiviteter, som der ikke længere er hjemmel til i
elforsyningslovens § 4, stk. 2. En udvidelse af aktiviteterne
vil derfor være en ny aktivitet i forhold til
elforsyningslovens § 37 a og varmeforsyningslovens § 23
m. Kommunen vil derfor skulle ansøge om tilladelse til at
bevare ejerandele i de omfattede virksomheder, såfremt
udvidelsen af aktiviteten er væsentlig. En sådan
tilladelse vil som udgangspunkt blive givet med vilkår om
afståelse og eventuel modregning, idet der ikke kan antages
at foreligge særlige omstændigheder, når der er
tale om aktiviteter, der ikke er hjemmel til i den foreslåede
§ 4, stk. 2, i elforsyningsloven.
Det foreslås i stk. 4, at
der også gives hjemmel til kommuner til at kunne deltage i
CDM- og JI-projekter, som er påbegyndt inden 1. januar 2008.
Der er ikke hjemmel i den gældende elforsyningslov til, at
kommuner kan deltage i CDM- og JI-projekter. Det, at projektet skal
være påbegyndt, skal forstås på samme
måde som i stk. 3. Der skal således være
foretaget bindende dispositioner i forhold til projektet eller
projekterne inden 1. januar 2008, og der vil ikke kunne investeres
yderligere i projekterne.
The Danish Carbon Fund anses i denne forbindelse som et
projekt, selv om det er fonden, som investerer i CO2 reducerende projekter. Dette betyder, at
fonden fortsat vil kunne investere for det beløb, som er
indskudt i fonden; men at kommunerne ikke vil kunne investere
yderligere beløb i fonden.
I stk. 5 foreslås, at
kommunerne inden den 31. december 2008 oplyser klima- og
energiministeren om, hvilke aktiviteter de mener, de udøver
med hjemmel i den gældende elforsyningslovs § 4, stk. 2.
Oplysningerne skal bruges som led i tilsynet med overholdelsen af
elforsyningslovens § 4, stk. 2, i forhold til
elforsyningslovens § 37 a, stk. 1.
I stk. 6 foreslås
bekendtgørelsen om bevillingspligtige naturgasselskabers
sideordnede aktiviteter (5 pct. bekendtgørelsen)
ophævet. Baggrunden herfor er, at tilknyttede aktiviteter i
henhold til gasdirektivet som udgangspunkt skal holdes
selskabsmæssigt adskilt fra distributionsaktiviteter. Det
vurderes endvidere ikke hensigtsmæssigt med ejerstrukturen
på naturgasområdet at udnytte muligheden i
gasdirektivet for at undtage distributionsselskaber med færre
end 100.000 tilsluttede forbrugere fra dette krav. Endelig findes
det ikke hensigtsmæssigt at opretholde muligheden for at
kunne udøve tilknyttede aktiviteter i selskaber med
bevilling til lager- og forsyningspligtig virksomhed.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
love
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006 og
senest ved § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1.§ 4
affattes således: |
§ 4.
Kommuner kan varetage netvirksomhed med færre end 100.000
tilsluttede forbrugere og produktion af elektricitet ved
afbrænding af affald. Kommuner kan deltage i al øvrig
virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, når
virksomheden varetages af et selskab med begrænset
ansvar. | | Ȥ 4. En kommune kan varetage
netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og
produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. En
kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som
varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk, 1. |
Stk. 2.
Kommuner kan deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til
virksomhed efter loven, jf. § 2, stk. 1. Virksomheden skal
udøves på kommercielle vilkår i
selvstændige selskaber med begrænset ansvar. | | Stk. 2. En
kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær
tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som
kommunen varetager eller deltager i. Tilsvarende gælder for
Energinet.dk. | |
Stk. 3. Klima-
og energiministeren kan fastsætte regler om den i stk. 2
nævnte virksomhed, herunder om de aktiviteter, der kan
udøves efter stk. 2, og om regnskabs- og
forretningsmæssige forhold. | | Stk. 3.
Virksomhed omfattet af stk. 2 skal udøves på
kommercielle vilkår i selskaber med begrænset
ansvar. |
Stk. 4. De
bestemmelser i loven, som gælder for netvirksomheder og
elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes
opgaver, der er en del af netvirksomhed eller
elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1 pkt. | | Stk. 4. Klima-
og energiministeren kan fastsætte regler vedrørende
virksomhed omfattet af stk. 2, herunder om de aktiviteter, der kan
udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige
forhold. |
Stk. 5. Stk. 2
finder tilsvarende anvendelse på Energinet.dk. | | Stk. 5. De
bestemmelser i loven, som gælder for netvirksomheder og
elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes
opgaver, der er en del af netvirksomhed eller
elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1. pkt.« |
| | |
| | 2.§§
13-16 affattes således: |
§ 13.
Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
tilkommer alene den danske stat. | | Ȥ
13. Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og
efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter
tilladelse fra klima- og energiministeren. |
Stk. 2.
Forundersøgelser og udnyttelse af energi omfattet af stk. 1
kan kun finde sted efter tilladelse fra klima- og
energiministeren. | | Stk. 2.
Tilladelse til forundersøgelser gives enten efter
indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter
modtagelse af ansøgning. |
Stk. 3.
Tilladelse gives for et nærmere angivet område og kan
meddeles særskilt for henholdsvis forundersøgelser og
udnyttelse af energi. | | Stk. 3.
Tilladelse til forundersøgelse gives til områder, hvor
klima- og energiministeren finder, at udnyttelse af energi kan
være relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et
nærmere angivet område og tidsrum. |
Stk. 4. Klima-
og energiministeren kan fastsætte vilkår for
tilladelsen, herunder om rapportering om forundersøgelsernes
forløb og resultater samt om overholdelse af sikkerhedskrav
og lign. | | Stk. 4. Klima-
og energiministeren kan fastsætte vilkår for
tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om
rapportering, om forundersøgelsernes forløb og
resultater, om ministerens adgang til at benytte
forundersøgelsens resultater, jf. § 15, stk. 4, samt om
overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lignende. |
Stk. 5. Klima-
og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe
afgørelse om tilladelser efter denne bestemmelse, herunder
om betaling for behandling af ansøgninger og om
tidsbegrænsning af tilladelser. | | Stk. 5. Klima-
og energiministeren kan træffe afgørelse om
tilladelser efter stk. 2-4. |
| | Stk. 6. Klima-
og energiministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet
af stk. 4. |
| | |
§ 14.
Tilladelsen efter § 13 meddeles efter klima- og
energiministerens bestemmelse enten efter offentlig indkaldelse af
ansøgninger i forbindelse med udbud eller efter
offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre
interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning.
Klima- og energiministeren kan fastsætte regler herom. | | § 14.
Ved udbud gives tilladelsen efter § 13til den, som vinder
udbuddet. Klima- og energiministeren kan angive særlige
forhold eller vilkår, der lægges vægt på
ved stillingtagen til de indkomne bud. |
Stk. 2. Udbud eller
offentliggørelse som nævnt i stk. 1 kan undlades ved
tilladelser til anlæg, der etableres af hensyn til forskning,
udvikling og demonstration vedrørende elproduktion på
havet. | | Stk. 2.
Vilkår efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske
forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og
tekniske forhold vedrørende produktionsanlægget eller
den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det
sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles krav om,
at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne
deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis
vinderen af buddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller
fra aftalte betingelser, herunder tidsfrister. |
| | Stk. 3. Ved
ansøgning uden for udbud gives tilladelse til
forundersøgelser efter § 13 til ansøgere, der
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne, jf.
dog § 13, stk. 3. Søger flere tilladelse for samme
område, gives tilladelse til den, som først fremsender
en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne
herfor. |
| | Stk. 4. Klima-
og energiministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet
af stk. 2. |
| | |
§ 15. I
forbindelse med udbud og offentliggørelse af en modtaget
ansøgning efter § 14 kan klima- og energiministeren
angive særlige forhold eller vilkår, som ministeren vil
lægge vægt på ved stillingtagen til de indkomne
tilbud, samt fastsætte regler herom. | | § 15.
Når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en
forundersøgelsesrapporttil klima- og energiministeren, som
tager stilling til, om forundersøgelsesrapporten kan
godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse
af den godkendte forundersøgelsesrapport efter
bestemmelserne i stk. 2-4. |
Stk. 2.
Vilkår som nævnt i stk. 1 kan vedrøre
produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal
forbinde anlægget med det sammenhængende
elforsyningssystem, eller krav om, at forbrugere eller andre sammen
med ansøgeren skal kunne deltage som parter i
projektet. | | Stk. 2. Inden
3 måneder efter godkendelse af
forundersøgelsesrapporten skal ansøgeren meddele, om
denne ønsker at opføre et produktionsanlæg
på lokaliteten. Med klima- og energiministerens tilladelse
kan retten til at udnytte en forundersøgelsestilladelse
inden for samme frist overdrages til en anden. |
| | Stk. 3.
Modtager klima- og energiministeren et tilsagn, som angivet i stk.
2, fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om
etableringstilladelse efter § 16. Der kan endvidere stilles
krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af
projektet. |
| | Stk. 4.
Modtager klima- og energiministeren ikke rettidigt et tilsagn
omfattet af stk. 2 eller overholdes en frist efter stk. 3 ikke, kan
ministeren uden vederlag til ansøgeren stille
forundersøgelsesrapporten til rådighed for
andre. |
| | |
§ 16.
Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind,
med tilhørende interne ledningsanlæg på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
samt væsentlige ændringer i bestående anlæg
kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima- og
energiministeren. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet. | | § 16.
Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind,
med tilhørende interne ledningsanlæg på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone
samt væsentlige ændringer i bestående anlæg
kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima- og
energiministeren. |
Stk. 2. Klima-
og energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg
af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning,
installationer, opstilling, drift, nedtagning og
sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt
økonomiske, tekniske, sikkerheds- og
miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og
drift. | | Stk. 2.
Tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at
udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 15, stk.
1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne
tekniske og finansielle kapacitet. |
Stk. 3.
Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast
forankret på samme sted på søterritoriet m.v.,
anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom.
Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker
efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., ved
retten i Århus. | | Stk. 3. Klima-
og energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg
af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning,
installationer, opstilling, drift, nedtagning og
sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt
økonomiske, tekniske, sikkerheds- og
miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og
drift, herunder ophold og beboelse. |
| | Stk. 4.
Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast
forankret på samme sted på søterritoriet m.v.,
anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom.
Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker
efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2.
pkt.« |
| | |
| | 3.§ 18
affattes således: |
§
18.Anlæg, der etableres efter påbud meddelt
efter § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov, og
anlæg, hvortil der er meddelt foreløbig eller endelig
tilladelse efter den hidtil gældende elforsyningslov, er
undtaget fra bestemmelser om udbud efter §§ 14 og
15. | | »§ 18. Anlæg nævnt
i § 16, stk. 1, må først tages i drift med
henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil
er givet af klima- og energiministeren. Tilladelsen gives for 25
år og kan efter ansøgning forlænges. |
| | Stk. 2.
Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at
vilkår stillet efter §§ 13-17 b og i en eventuel
udbudskontrakt er opfyldt. |
| | Stk. 3. Der
kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og
økonomiske forhold vedrørende drift af
anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af
vilkår stillet i tilladelser efter §§ 13-17 b, om
dennes tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og
stillede vilkår og om pligt til indrapportering
vedrørende de nævnte forhold. |
| | Stk. 4.
Tilladelser givet efter bestemmelserne i §§ 13-16 og 18
kan med klima- og energiministerens tilladelse overdrages til
andre.« |
| | |
§ 37.
. | | 4.§ 37,
stk. 2, affattes således: |
Stk. 2.Selskabsmæssige omstruktureringer i
form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver
omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af
aktieombytninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36
anses ikke for afståelse af ejerandele i henhold til stk. 1,
i det omfang kommunens vederlag består i ejerandele i en
eller flere virksomheder omfattet af stk. 1. | | »Stk. 2.
Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1,
når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de
virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige
omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse
hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes
forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består
efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog
betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af
stk. 1.« |
| | |
§ 37 b.
. | | 5. I § 37 b
indsættes som stk 2: |
| | »Stk. 2.
Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om
påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter som
nævnt i § 37 a, stk. 1, herunder om at der skal
indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en
statsautoriseret revisor.« |
| | |
§ 51 a.
. | | |
2) behandling af ansøgning om
tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i §
11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 13, stk. 2, § 16, stk.
1, § 21, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 23, stk. 1, og
§ 37 a, stk. 1, | | 6. I § 51
a, nr. 2, ændres »§ 13, stk. 2,« til:
»§ 13, stk. 1,«. |
| | |
§ 87.
. | | 7.§ 87,
stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således: |
1) undlader at indhente bevilling til
produktions-, net-, transmissions- og forsyningspligtig virksomhed
efter §§ 10, 19, og 33, | | »1) driver produktions-, net-,
transmissions- og forsyningspligtig virksomhed efter §§
10, 19 og 33 uden bevilling, |
2) undlader at indhente tilladelse til
etablering og drift af net eller anlæg efter §§ 11,
13, 16, 21, 22 a og 23, | | 2) etablerer og driver net eller
anlæg efter §§ 11, 13, 15, 16, 18, 21, 22 a og 23
uden tilladelse,«. |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 549 af 6. juni 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. § 5
affattes således: |
§ 5.
Kommuner kan direkte eller indirekte deltage i et eller flere
kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, som udelukkende udøver distributionsvirksomhed.
Kommuner kan deltage i anden virksomhed, som er omfattet af §
2, stk. 1, når virksomheden udøves i et selskab med
begrænset ansvar. | | »§ 5. Kommuner kan deltage i
virksomhed omfattet af § 2. |
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren kan tillade, at en kommune
selv udøver den i stk. 1, 1. pkt., nævnte virksomhed,
eller at en eller flere kommuner direkte eller indirekte deltager i
udøvelsen af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte virksomhed
i en anden organisationsform end i et kommunalt fællesskab.
Ministeren kan endvidere tillade, at de i stk. 1, 1. pkt.,
nævnte fællesskaber direkte eller indirekte
udøver anden virksomhed end distributionsvirksomhed. | | Stk. 2.
Distributionsvirksomhed kan udøves i kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse,
eller i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
Anden virksomhed omfattet § 2 skal udøves i
selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Klima- og
energiministeren kan tillade, at en kommune varetager
distributionsvirksomhed, eller at distributionsvirksomheden
udøves i anden organisationsform. |
Stk. 3.
Økonomi- og erhvervsministeren kan godkende et samarbejde
mellem to eller flere kommunale fællesskaber, som
udøver naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1, om en
fælles og samtidig afvikling af den gæld, som ved
lovens ikrafttræden påhvilede fællesskaberne,
herunder at de kommunale fællesskaber bidrager til hinandens
gældsafvikling. | | Stk. 3. En
kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær
tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, som kommunen
varetager eller deltager i, eller som er begrundet i særlige
forhold vedrørende udbredelsen af naturgas. Tilsvarende
gælder for Energinet.dk. |
| | Stk. 4.
Virksomhed omfattet af stk. 3 skal udøves på
kommercielle vilkår i selskaber med begrænset
ansvar. |
| | Stk. 5. Klima-
og energiministeren kan fastsætte regler vedrørende
virksomhed omfattet af stk. 3, herunder om de aktiviteter, der kan
udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige
forhold. |
| | Stk. 6. Klima-
og energiministeren kan godkende et samarbejde mellem to eller
flere kommunale fællesskaber, som udøver
naturgasforsyningsvirksomhed efter stk. 1, om en fælles og
samtidig afvikling af den gæld, som ved lovens
ikrafttræden påhvilede fællesskaberne, herunder
at de kommunale fællesskaber bidrager til hinandens
gældsafvikling.« |
| | |
§ 28 a. Et
selskab med bevilling til henholdsvis transmissionsvirksomhed,
distributionsvirksomhed, lagervirksomhed, LNG-virksomhed og
forsyningspligtig virksomhed kan alene udøve de aktiviteter,
som ligger inden for bevillingen. Andre aktiviteter, som ligger
uden for den pågældende bevilling, herunder andre
bevillingspligtige aktiviteter, skal med de i § 5, stk. 1 og
2, nævnte undtagelser udøves i selvstændige
selskaber med begrænset ansvar. | | 2. I § 28 a udgår i stk. 1 »med de i § 5, stk. 1 og 2,
nævnte undtagelser«, og stk.
2 ophæves. |
Stk. 2.
Transport- og energiministeren kan give tilladelse til, at
transmissionsvirksomhed, lagervirksomhed og drift af
opstrømsrørledningsnet kan
udøves i samme selskab. | | |
| | |
§ 35.
. | | |
Stk. 9. En
kommune må ikke uden tilladelse fra klima- og
energiministeren bevare ejerskabet til aktiviteter, som ikke er
omfattet af § 2, når aktiviteterne påbegyndes i
selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber, som disse direkte
eller indirekte ejer andele i. Klima- og energiministeren kan
stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om, at
midler anvendt til sådanne aktiviteter skal betragtes som
uddelinger efter stk. 1. Hvis der måtte være
påbegyndt aktiviteter, som klima- og energiministeren ikke
kan give tilladelse til, skal kommunens ejerskab til aktiviteterne
ophøre snarest muligt. Hvis det selskab, hvori aktiviteten
udøves, ikke ønsker at ophøre med aktiviteten,
skal kommunen snarest muligt bringe ejerskabet af selskabet til
ophør. Et eventuelt tab forårsaget af den
pågældende aktivitet betragtes som en uddeling efter
stk. 1 med rådighedsdato fra den 1. juli i det år, hvor
aktiviteten er påbegyndt. Kommunen fremsender dokumentation
til Energitilsynet for aktiviteternes økonomiske virkning
for kommunen. Dokumentationen skal være bilagt en
opgørelse, jf. stk. 1 og 3, hvis der måtte være
lidt et tab. | | 3. I 35, stk. 9,
1. pkt.,indsættes efter »§ 2«: »eller
§ 5, stk. 3«. |
| | |
§ 49.
. | | 4. I § 49,
stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nye numre: |
4) undlader at efterkomme påbud
eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold, | | »4) undlader at foretage
underretning som angivet i § 34, |
5) overtræder § 46, stk. 1
eller 3, eller | | 5) undlader at foretage eller indsende
opgørelse, ophøre med ejerskab eller fremsende
dokumentation som angivet i § 35,«. |
6) meddeler økonomi- og
erhvervsministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet
urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning
undlader at afgive oplysninger. | | Nr. 4-6 bliver herefter nr. 6-8. |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret
ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 5 i lov nr. 548
af 6. juni 2007 og § 3 i lov nr. 549 af 6. juni 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.§ 21,
stk. 1, affattes således: |
§ 21.
Tariffer, omkostningsfordeling og andre betingelser for de af
§ 20 og § 20 b omfattede ydelser skal med angivelse af
grundlaget herfor anmeldes til et af t ransport- og
energiministeren nedsat tilsyn (Energitilsynet) efter regler
fastsat af tilsynet. | | »Tariffer, omkostningsfordeling og
andre betingelser for ydelser omfattet af § 20 og § 20 b
skal anmeldes til et tilsyn, der er nedsat af klima- og
energiministeren (Energitilsynet), med angivelse af grundlaget
herfor, efter regler fastsat af tilsynet. Energitilsynet kan
fastsætte regler om, at anmeldelse skal ledsages af
erklæring afgivet af en registreret revisor, statsautoriseret
revisor eller kommunens revisor. Energitilsynet kan give
pålæg om anmeldelse.« |
| | |
§ 23 l.
. | | 2.§ 23 l,
stk. 2, affattes således: |
Stk. 2.
Selskabsmæssige omstruktureringer i form af fusioner,
spaltninger eller tilførsler af aktiver omfattet af
fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36 anses ikke for
afståelse af ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang
kommunens vederlag består i ejerandele i en eller flere
virksomheder omfattet af stk. 1. | | »Stk. 2.
Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1,
når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de
virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige
omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse
hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes
forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består
efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog
betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af
stk. 1.« |
| | |
§ 23 n.
. | | 3. I § 23 n
indsættes som stk. 2: |
| | »Stk. 2.
Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om
påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter som
nævnt i § 23 m, stk. 1, herunder om at der skal
indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en
statsautoriseret revisor.« |
| | |
§ 33.
Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af
Energitilsynet i medfør af § 21, stk. 4 eller 5, kan
Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de
pågældende daglige eller ugentlige bøder. | | 4. I § 33,
stk. 1, indsættes efter »§ 21, stk.«:
»1,« |
| | |
| | 5.§ 34,
stk. 1,affattes således: |
§ 34. Med
bøde straffes den, der | | »§
34. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der |
1) undlader at indhente tilladelse efter
§ 4, | | 1) etablerer nye kollektive
varmeforsyningsanlæg eller udfører større
ændringer i eksisterende anlæg efter § 4 uden
tilladelse, |
2) tilsidesætter vilkår for en
tilladelse efter loven, | | 2) tilsidesætter vilkår for en
tilladelse efter loven, |
3) undlader at efterkomme påbud
eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold, | | 3) undlader at efterkomme påbud
eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold, |
4) undlader at udskille driften efter
§ 23 g, | | 4) undlader at udskille driften efter
§ 23 g, |
5) undlader at afgive erklæring,
foretage registrering, indberetning eller afhændelse som
angivet i §§ 23 l og 23 m, | | 5) undlader at afgive erklæring,
foretage registrering, indberetning eller afhændelse som
angivet i §§ 23 l og 23 m, |
6) anvender midler i strid med § 23
m, stk. 3, eller | | 6) anvender midler i strid med § 23
m, stk. 3, eller |
7) afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger, jf. § 4, stk. 3, § 21, stk. 1, § 22,
stk. 1, § 23 b, stk. 5, § 23 d, stk. 1 og 2 og § 27,
stk. 3. | | 7) meddeler klima- og energiministeren,
Energitilsynet, Energiklagenævnet eller kommunalbestyrelsen
urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning
undlader at afgive oplysninger.« |
| | |
| | § 4 |
| | I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om
Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af
7. juni 2006 og § 6 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2003/54/EF af 26. juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 37),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2003/55/EF af 26.
juni 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 176, side 57), dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende
1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003
af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), og dele
af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979,
(EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som ændret senest ved
Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003,
(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36). | | 1. I fodnoten til lovens titel indsættes
efter »gennemfører«: »dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18.
januar 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 33, side 22),«. |
| | |
§ 2.
. Stk. 2.
Energinet Danmark varetager efter reglerne i denne lov samt efter
reglerne i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning og med
baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret
planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissions- og
gastransmissionsvirksomhed. Energinet Danmark kan endvidere
varetage gasdistributions- og gaslagervirksomhed. | | 2. I § 2, stk. 2, ændres »og
gaslagervirksomhed« til: », gaslager- og
gasopstrømsrørledningsvirksomhed«. |
| | |
Stk. 4.
Aktiviteter, som ligger uden for de i stk. 2 angivne, og som
Energinet Danmark varetager i medfør af denne lov, lov om
elforsyning eller lov om naturgasforsyning, skal udøves i
selvstændige selskaber med begrænset ansvar. | | 3. I § 2, stk. 4, ændres
»eller« til: »,« og efter »lov om
naturgasforsyning« indsættes: »eller lov om
tilskud til elproduktion«. |
| | |
| | 4.Overskriften til kapitel 2 affattes
således: |
Udbygning af transmissionsnet | | »Udbygning af transmissionsnet
m.m.« |
| | |
§ 4.
. | | 5. I § 4 indsættes som stk. 8: »Stk. 8.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på etablering af nye
gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige
ændringer i bestående
gasopstrømsrørledningsnet.« |
| | |
§ 12.
. 1) føre separate regnskaber for
hver af deres elektricitetsrelaterede og naturgasrelaterede
aktiviteter, herunder drift af systemansvarlig virksomhed,
transmissions-, distributions- og lagervirksomhed, og | | 6. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres
»og lagervirksomhed« til: », lager- og
gasopstrømsrørledningsvirksomhed«. |
2) specificere indtægter fra
ejerskab af transmissions- og distributionsnet samt
lagerfaciliteter. | | 7. I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes
efter »lagerfaciliteter«: »og
gasopstrømsrørledningsnet«. |
| | |
| | § 5 |
| | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 15. juni 2008. |
| | Stk. 2. §
1, nr. 1, har virkning fra den 12. marts 2008. |
| | Stk. 3.
Kommuner kan deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til
virksomhed efter lov om elforsyning, som er påbegyndt inden
den 12. marts 2008 i henhold til § 4, stk. 2, i lov om
elforsyning, og som ikke er omfattet af § 1, nr. 1. |
| | Stk. 4.
Kommuner kan deltage i CDM- og JI-projekter efter § 21 a i lov
om CO2-kvoter, som er
påbegyndt inden den 1. januar 2008. |
| | Stk. 5.
Kommuner skal senest den 31. december 2008 oplyse klima- og
energiministeren om, hvilken anden virksomhed, som har tilknytning
til virksomhed efter lov om elforsyning, kommunen den 12. marts
2008 deltog i med hjemmel i § 4, stk. 2, i lov om
elforsyning. |
| | Stk. 6.
Bekendtgørelse nr. 976 af 29. november 2002 om
bevillingspligtige naturgasselskabers sideordnede aktiviteter
ophæves. |