L 102 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love.
(Direktionens og bestyrelsesmedlemmers egnethed og
hæderlighed, gennemførelse af direktiv om
ligestilling, m.v.).
Fremsat den 12. marts 2008 af
økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed og forskellige andre love 1)
(Direktionens og bestyrelsesmedlemmers
egnethed og hæderlighed, gennemførelse af direktiv om
ligestilling, m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1413 af 10. december 2007, foretages
følgende ændringer:
1.Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets første direktiv
73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv),
(EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3), Rådets direktiv
76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1.
skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1976 nr. L 189, s. 13) dele
af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978
(4. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11), dele af
Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983
(7. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s.1), dele af
Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984
(8. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20),
Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984
(ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1985
nr. L 339, s. 21), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF
af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), (EF-Tidende 1986 nr. L
375, s. 3), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december
1986 (bankregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1987 nr. L 372, s. 1),
Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2.
skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1988 nr. L 172, s. 1),
Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989
(offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for
filialer fra ikke-medlemslande), (EF-Tidende 1989 nr. L 44, s. 40),
dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990
(ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende
1990 nr. L 330, s. 44), Rådets direktiv 91/674/EØF af
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), (EF-Tidende
1991 nr. L 374, s. 7), Rådets direktiv 92/49/EØF af
18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1992 nr. L
228, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995, (BCCI-direktivet), (EF-Tidende 1995 nr. L 168, s.
7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22.
juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), (EF-Tidende
1998 nr. L 204, s. 13), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s.
29), Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, (EF-tidende
1998 nr. L 209, s. 46), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
(forsikringsgruppedirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1),
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af
16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
(EF-Tidende 2000 nr. L 181, s. 65), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 (e-penge),
(EF-Tidende 2000 nr. L 275, s. 39), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af
oplysninger), (EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19.
marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), (EF-Tidende
2001 nr. L 110, s. 28), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for
kreditinstitutter), (EF-Tidende 2001 nr. L 125, s. 15),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21.
januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 41, s.
20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5.
marts 2002 (solvens 1-direktivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 77, s.
17) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er
sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet),
(EF-Tidende 2002 nr. L 345, s. 1), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9.
december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), (EF-Tidende 2003
nr. L 9, s. 3), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle
instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af
Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet),
(EU-Tidende 2004 nr. L 145, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EU-Tidende 2005
nr. L 149, s. 14), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om
genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets
direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv
98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), (EU-Tidende 2005
nr. L 323, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv
2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så
vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet),
(EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)
(kreditinstitutdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1), og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af
14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og
kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)
(kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s.
201).«
2. I
§ 1, stk. 15, 1. pkt.,
og § 226, stk. 5, 1.
pkt., ændres »§ 224,
stk. 5,« til: »§ 224,
stk. 6,«.
3. I
§ 7, stk. 2,
ændres »nr. 1 og 4,« til: »nr. 1, 2, 4 og
8,«.
4.§ 8, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter § 9,
stk. 1, til at udøve de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 1, for så vidt angår
realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer og heraf afledte
instrumenter.«
5. I
§ 21, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt.:
»Hvis grundlaget for beregning af
forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og
fripoliceydelser indeholder muligheden for at opdele den indbetalte
forsikringspræmie i en del, for hvilken der optjenes en
garanteret pension og en del, som tilgår enten det kollektive
bonuspotentiale eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, er
det dog tilstrækkeligt, at grundlaget som helhed er baseret
på betryggende forudsætninger.«
6. I
§ 21 indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Er
en forsikring omfattet af stk. 4, 2. pkt., skal andelen af
kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på
fripoliceydelser medgå fuldt ud ved beregning af
tilbagekøbsværdien og ved overførsel fra et
selskab til et andet, jf. § 20, stk. 1, nr.
7.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
7. I
§ 64, stk. 2, nr. 1,
ændres »pålægges« til: »er
pålagt«.
8.§ 64, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2) den
pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet
begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering,
er i betalingsstandsning, under konkursbehandling,
gældssanering eller tvangsakkord,«
9. I
§ 64 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for
generalagenter, jf. § 35.«
10. I
§ 108, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§ 21, stk. 1-5,« til:
»§ 21, stk. 1-6,«.
11. I
§ 125, stk. 6,
ændres »nr. 2 og 4,« til: »nr. 3 og
6,«.
12.§ 139, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3) Det
beløb, der svarer til summen af kapitalandele og
efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og
finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2 eller
stk. 2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen, jf.
§ 128, stk. 1, uden de i nr. 1 og 2 samt
§ 131, stk. 2, nr. 2-5, nævnte fradrag, jf.
dog stk. 7 og 8.«
13. I
§ 152 a, stk. 2, 1.
pkt., ændres »lånegrænsen
herfor,« til: »de lånegrænser, der var
gældende på det tidspunkt, hvor lånet er
ydet,«.
14. I
§ 152 d, stk. 1,
ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2-4«.
15. I
§ 152 d indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Lånegrænsen for de ejendomme, der er nævnt i
§ 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. gælder ikke for lån sikret
ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af
særligt dækkede obligationer. Lånegrænsen
er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi.
Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70
pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10
pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af
ejendommens værdi.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
16. I
§ 152 d, stk. 3, 1.
pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2
og 3,« til: »§ 5, stk. 3, nr.
2-4,«.
17.§ 183, stk. 1, affattes
således:
»Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der
består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og
et årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis, og oversigt over bevægelserne i
egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret,
indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.«
18.§ 183, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis
værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet eller i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, kan
uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er
nævnt i stk. 3, på deres årsrapport.
Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet eller i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, kan
uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er
nævnt i stk. 3, på de dele af deres
årsrapport, der ikke omfattes af den nævnte forordnings
artikel 4.«
19.§ 184, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar
for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan
revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i
tide.«
20. I
§ 185, stk. 1, nr. 2,
ændres »årsrapporten« til:
Ȍrsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab«.
21. I
§ 185, stk. 1, nr. 3,
ændres »gennemgang af« til:
»redegørelse for«.
22. I
§ 185, stk. 2, og § 190, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »et retvisende billede« til: »en
retvisende redegørelse«.
23.§ 186, stk. 1, affattes
således:
ȁrsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende
redegørelse for de forhold, som beretningen
omhandler.«
24. I
§ 186, stk. 2,
ændres »årsrapporten« til:
Ȍrsregnskabet, henholdsvis
koncernregnskabet«.
25. I
§ 186, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1,«: »1.
pkt.,«.
26.§ 187, stk. 1, affattes
således:
»For at årsregnskabet og
koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at
ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse,
jf. § 186, skal kravene i stk. 2 og 3
opfyldes.«
27.§ 193, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen
og de supplerende beretninger, som indgår i
årsrapporten, jf. § 190. Revisor skal dog afgive en
udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.«
28. I
§ 204 indsættes efter
stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren
senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis
ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse
meddeles senest 2 måneder efter, at ansøgeren har
fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at
træffe afgørelsen. Der skal under alle
omstændigheder træffes en afgørelse senest 6
måneder efter ansøgningens modtagelse. Fristerne
forlænges med 3 måneder, når afgørelsen
skal afvente meddelelse om indsigelser, jf. stk. 5 og 6.
Stk. 3. Tilladelse
efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis
sammenlægningen strider mod væsentlige
samfundshensyn.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9.
29. I
§ 204, stk. 4, 1. pkt.,
som bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 3« til: »stk. 5«.
30.§ 224, stk. 5 og 6, affattes således:
»Stk. 5. Har
et forsikringsselskab ikke inden for de frister, som Finanstilsynet
har fastsat, gennemført de foranstaltninger, som er angivet
i de genoprettelsesplaner, der nævnes i § 248,
stk. 1 og 2, kan tilladelsen som forsikringsselskab
inddrages.
Stk. 6. Har en
operatør af et reguleret marked tilladelse til at drive
multilaterale handelsfaciliteter i medfør af § 9,
stk. 9, kan tilladelsen hertil inddrages, hvis betingelserne i
stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, eller kapitalkravene i
§ 9, stk. 9, og § 125, stk. 1 og 4-6,
ikke er opfyldt.«
31.
Efter § 333 indsættes før kapitel 19 a:
»Afsnit IX a
Penge- og Pensionspanelet«
32.§ 351 affattes
således:
Ȥ 351. Finanstilsynet
kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en
direktør i den finansielle virksomhed inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64,
stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en
finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64,
stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at
afsætte en direktør, når der er rejst tiltale
mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen
er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2,
nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i
1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel
virksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden
af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af
§ 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af
påbuddet.
Stk. 5. Påbud
meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af den finansielle
virksomhed og af den person, som påbuddet vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt
den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende direktør eller det
pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet
indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges
i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og
stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en
ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år
fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2
år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har den
finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden for den
fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens
tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet
kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke
efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2
og 3.«
33. I
§ 360, stk. 2,
ændres »nr. 21« til: »nr. 22«.
34.§ 361, stk. 1, nr. 12,
affattes således:
»12)
Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, og hvis markedsværdi af de handlede
værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved
udgangen af året, betaler 40.000 kr. årligt. Hvis
markedsværdien af de handlede værdipapirer er på
250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ved udgangen af
året, betales 20.000 kr. årligt, og hvis
markedsværdien af de handlede værdipapirer er på
under 250 mio. kr. ved udgangen af året betales 10.000 kr.
årligt. Afdelinger af investeringsforeninger og
specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr.
årligt.«
35.§ 361, stk. 1, nr. 14,
affattes således:
»14) Fysiske
eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets
godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 6 i lov om
værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr. i afgift pr.
anmodning.«
36. I
§ 361, stk. 1,
indsættes som nr. 23:
»23)
Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette
transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et
reguleret marked til Finanstilsynet efter § 33,
stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler
årligt:
a) 2.000 kr. for op
til 10.000 transaktioner,
b) 10.000 kr. for
mellem 10.000 og 100.000 transaktioner,
c) 65.000 kr. for
mellem 100.000 og 1 mio. transaktioner, og
d) 275.000 kr. for
over 1 mio. transaktioner.«
37.§ 373, stk. 1-3,
affattes således:
»Overtrædelse af § 7,
stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9,
stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4,
§ 11, stk. 1-4, § 16 a, stk. 2,
§ 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2.
pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28,
§ 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1,
§§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3, 4 og 6,
§§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2,
§§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8,
§ 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3,
jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67,
§ 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78,
§ 92, § 101, stk. 1, 2 og 4,
§ 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og
117, § 118, stk. 3, § 119,
§ 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
§ 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125,
stk. 1-3, 5 og 7, § 126, stk. 1, 2 og 8,
§ 129, stk. 4, § 134, nr. 7,
§ 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og
stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1,
§ 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3,
§§ 150-152, § 153, stk. 1,
§§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og
2, § 194, § 195, stk. 1-3,
§§ 200-203, § 204, stk. 1,
§ 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
§ 226, stk. 1, 2 og 5, § 227,
§ 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310,
§ 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt.,
§ 320, stk. 1, § 321, § 322,
stk. 2, §§ 329 og 331, § 334,
§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3,
§ 343 j, §§ 377, 379 og 381 og
§ 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2.
Overtrædelse af § 16 c, § 16 d,
stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 50,
stk. 1, § 54, stk. 2, § 57,
stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 70,
§ 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2 og
stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, § 77, § 80, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108,
stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122
og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c,
stk. 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g,
stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4,
§§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1.
pkt., § 183, stk. 5, § 184, stk. 1,
§ 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt.,
§§ 186 og 187, § 188, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
§§ 189-191, § 192, 1. pkt.,
§ 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, og
§ 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
straffes med bøde. På samme måde straffes
overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a,
stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3. Med
bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er
givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt.,
eller § 350, stk. 1, samt overtrædelser af
aktieselskabslovens § 52, stk. 1. Med bøde
straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er
givet i medfør af § 351, stk. 2 og
stk. 3, 2. pkt.«
38. I
§ 374 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Undlader en finansiel virksomhed at efterkomme et påbud
meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og 3, 1.
pkt., kan virksomheden pålægges daglige eller ugentlige
tvangsbøder.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
39. To
steder i § 374, stk. 5, 1.
pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., og ét sted i
§ 374, stk. 6, som
bliver stk. 7, ændres »pålæg«
til: »påbud«.
40. I
§ 374, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »pålægget« til:
»påbuddet«.
41.§ 402 affattes
således:
Ȥ 402. Regler fastsat i
medfør af lovens § 72, stk. 5, om
fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers placering af
kunders midler på en særlig kundekonto finder
tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er modtaget
før 1. juni 2000.
Stk. 2.
Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende
anvendelse på kunders midler, der i medfør af
stk. 1 overføres til en særlig
kundekonto.«
42.Bilag 4, AFSNIT A, nr. 1, affattes
således:
»1)
Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer
vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte
instrumenter.«
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1077 af 4. september 2007, som
ændret ved §§ 1 og 2 i lov nr. 108 af 7.
februar 2007, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 9, stk. 2, nr. 1,
ændres »pålægges« til: »er
pålagt«.
2.§ 9, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2) har
anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om
tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord, eller«
3.
Efter § 12 d indsættes:
Ȥ 12
e. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, at afsætte en direktør i
selskabet omfattet af § 7, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9,
stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge
sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne
efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, at afsætte en direktør,
når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, lov om værdipapirhandel
m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 9, stk. 2, nr.
1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i
1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab
omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit
hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet.
Stk. 4. Varigheden
af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af
§ 9, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af
påbuddet.
Stk. 5. Påbud
meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af selskabet omfattet af
§ 7, stk. 1, og af den person, som påbuddet
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at
påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen
har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten
kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem
under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin
stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for
domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og
stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en
ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er
tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra
datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år
efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har
selskabet omfattet af § 7, stk. 1, ikke afsat
direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1,
nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens
tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4, hvis et
bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i
medfør af stk. 2 og 3.«
4.§ 12 f ophæves.
5. I
§ 16, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.:
»Operatører af regulerede markeder er
ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på det
regulerede marked klart fremgår, hvilke regler der er knyttet
til de værdipapirer, som er optaget til handel på det
pågældende regulerede marked.«
6. I
§ 27, stk. 11, nr. 2,
ændres: »offentlige« til:
»offentligretlige«.
7. I
§ 28 a, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Ledende medarbejdere i selskaber, der
udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, eller for hvilke
der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et
sådant marked, skal give det udstedende selskab meddelelse om
transaktioner, som de udfører for egen regning, og som
vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer,
som er knyttet til sådanne aktier.«
8.§ 29, stk. 1, affattes
således:
»Enhver, der besidder aktier i selskaber,
hvor disse aktier er optaget til handel på et reguleret
marked her i landet eller i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
eller er optaget til handel på en alternativ markedsplads,
skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst muligt
give meddelelse til selskabet om besiddelser af aktier i dette.
Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den
pågældende indsende oplysningerne om besiddelserne til
Finanstilsynet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet
hurtigst muligt offentliggøre indholdet af
meddelelsen.«
9. I
§ 31, stk. 1,
indsættes efter »alternativ markedsplads,«:
»til en erhverver eller til personer, der handler i
forståelse med denne,«.
10. I
§ 32, stk. 2,
ændres »notering eller handel på en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende
reguleret marked« til: »handel på et reguleret
marked«.
11. I
§ 37, stk. 1,
ændres »notering eller handel på en
fondsbørs eller en autoriseret markedsplads« til:
»handel på et reguleret marked«.
12. I
§ 37, stk. 5,
ændres »den enkelte fondsbørs eller autoriserede
markedsplads« til: »det regulerede marked«.
13. I
§ 42 d, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Selskaber, der driver alternative
markedspladser, er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis
det på den alternative markedsplads klart fremgår,
hvilke regler der er knyttet til værdipapirer, der er optaget
til handel på den pågældende alternative
markedsplads.«
14. I
§ 57 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »direktiv 93/22/EØF« til:
»direktiv 2004/39/EØF«.
15. I
§ 57 a, stk. 3, § 84
b, stk. 3, § 84 c, stk. 6, og § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
ændres »pålæg« til:
»påbud«.
16. I
§ 58 b, stk. 1, nr. 3, litra
b, ændres »direktiv 93/22/EØS« til:
»direktiv 2004/39/EØS«.
17. I
§ 62, stk. 1, nr. 6,
ændres »og« til: »,«.
18. I
§ 62, stk. 1, nr. 7,
ændres »institut.« til: »institut,
og«.
19. I
§ 62, stk. 1, nr. 8,
ændres »Investeringsselskaber« til:
»investeringsselskaber«.
20.§ 83 affattes
således:
Ȥ 83. Finanstilsynet
påser overholdelsen af denne lov og regler, der er udstedt i
medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og
2.
Stk. 2.
Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om
finansiel virksomhed, i §§ 55-56 i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt.
Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i
medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed,
§ 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og
årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet
kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den
forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i
henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed,
§ 69 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og de
beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til
§ 159 a i årsregnskabsloven. Finanstilsynet og
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for
Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den
forbindelse.
Stk. 3. Kontrollen
efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for
finansiel information i års- og delårsrapporter fra
udstedere fra lande uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, som disse regler er fastlagt i den
regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er
omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udførelsen
af kontrollen kan Fondsrådet
1) yde
vejledning,
2) påtale
overtrædelser,
3) påbyde, at
fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til
ophør, og
4) give påbud
om ændring af et forhold, herunder påbud om
offentliggørelse af ændrede eller supplerende
oplysninger.
Stk. 4. Hvis det
skønnes hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv
offentliggøre de pågældende oplysninger,
offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette
de berørte værdipapirer fra handel på et
reguleret marked.
Stk. 5. Ved
Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel
information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold
til stk. 2-4 har Fondsrådet de beføjelser, der er
tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1-3 og 6, jf.
dog § 83 b, stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed
bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde
anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol
efter stk. 2-4.
Stk. 7.
§ 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets
tilsyn efter denne lov.
Stk. 8.
Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede
markeder til opfyldelse af artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet).
Stk. 9.
Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen
årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport
over status for udstedelse af regler om god
værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes
anvendelse, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 10. Regler
udstedt i medfør af § 18, stk. 2, nr. 4,
§ 19, stk. 1, § 21, stk. 1,
§ 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2
og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54,
stk. 4, og § 71, stk. 1, samt ændringer
heri skal anmeldes til Finanstilsynet.«
21.§ 93, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
22. I
§ 93 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Med
bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud efter
§ 3, stk. 1 og 2. Med bøde straffes et
bestyrelsesmedlem i en virksomhed omfattet af § 7,
stk. 1, der ikke efterkommer et påbud, som er givet
efter § 12, stk. 2 og stk. 3, 2.
pkt.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 3
I lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1412
af 10. december 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 33 c, stk. 1,
indsættes efter »§§ 3-5«: »,
jf. dog stk. 2-4«.
2. I
§ 33 c indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Lånegrænsen for de i § 5, stk. 1, nr. 7,
nævnte ejendomme gælder ikke for lån sikret ved
tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af
særligt dækkede obligationer eller særligt
dækkede realkreditobligationer. Lånegrænsen er
for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi.
Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70
pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10
pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af
ejendommens værdi.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
3. I
§ 33 c, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 5,
stk. 3, nr. 2 og 3,« til: »§ 5,
stk. 3, nr. 2-4,«.
4. I
§ 33 d, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »lånegrænserne herfor,« til:
»de lånegrænser, der var gældende på
det tidspunkt, hvor lånet er ydet,«.
§ 4
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 23 a, stk. 3, nr. 1,
ændres »idømt« til:
»pålagt«.
2.§ 23 a, stk. 3, nr. 2,
affattes således:
»2) den
pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet
begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering,
er i betalingsstandsning, under konkursbehandling,
gældssanering eller tvangsakkord, eller«
3.§ 37, stk. 1, affattes
således:
»Firmapensionskasser skal udarbejde en
årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et
årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis, samt oversigt over bevægelserne i
egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret,
indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.«
4.§ 38, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar
for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan
revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i
tide.«
5. I
§ 39, stk. 1, nr. 2,
ændres »årsrapporten« til:
Ȍrsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab«.
6. I
§ 39, stk. 1, nr. 3,
ændres »gennemgang af« til:
»redegørelse for«.
7. I
§ 39, stk. 2, og § 44, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »et retvisende billede« til: »en
retvisende redegørelse«.
8.§ 40, stk. 1, affattes
således:
ȁrsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende
redegørelse for de forhold, som beretningen
omhandler.«
9. I
§ 40, stk. 2,
ændres »årsrapporten« til:
Ȍrsregnskabet, henholdsvis
koncernregnskabet«.
10. I
§ 40, stk. 3,
indsættes efter »stk. 1,«: »1.
pkt.,«.
11.§ 41, stk. 1, affattes
således:
»For at årsregnskabet og
koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at
ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse,
jf. § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3
opfyldes.«
12.§ 44 c, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen
og de supplerende beretninger, som indgår i
årsrapporten, jf. § 44. Revisor skal dog afgive en
udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.«
13.§ 46 f, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse
på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og
foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis
aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at
foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d,
stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation
til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2
samt § 46 e, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver
omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3.«
14.§ 65 b affattes
således:
Ȥ 65
b. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at
afsætte en direktør i firmapensionskassen, inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23
a, stk. 3, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en
firmapensionskasse at nedlægge sit hverv, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a,
stk. 3, ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at
afsætte en direktør, når der er rejst tiltale
mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven,
lov om tilsyn med firmapensionskasser eller anden finansiel
lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en
domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 23 a, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt.,
påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at
nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist
for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden
af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af
§ 23 a, stk. 3, nr. 2 eller 3, skal fremgå af
påbuddet.
Stk. 5. Påbud
meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af firmapensionskassen og
af den person, som påbuddet vedrører, forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet,
men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem
under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin
stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for
domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og
stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en
ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år
fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2
år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom.«
15.§ 71, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Med
bøde straffes en firmapensionskasse, der ikke efterkommer et
påbud efter § 6 a, stk. 1, 2. pkt., eller
§ 61. Med bøde straffes endvidere et
bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud efter
§ 65 b, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.«
16. I
§ 72 indsættes efter
»direktion,«: »en pensionskasse som
sådan,«.
§ 5
I lov om forsikringsformidling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 2, nr. 1,
ændres »pålægges« til: »er
pålagt«.
2.§ 8, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2) den
pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet
begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering
eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling,
gældssanering eller tvangsakkord, eller«
3.§ 22, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
»4) et medlem
af forsikringsmæglervirksomhedens bestyrelse, direktion eller
den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke
længere kan bestride sit hverv eller sin stilling, jf.
§ 8, stk. 2,«
4. I
§ 22, stk. 1,
indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5)
virksomheden ikke længere har ansat mindst en person med
Finanstilsynets tilladelse til at udøve
forsikringsmægling i overensstemmelse med virksomhedens
tilladelse.«
Nr. 5 og 6 bliver herefteter nr. 6 og 7.
5. I
§ 22, stk. 2, nr. 3,
ændres »opfylder betingelserne i« til: »kan
bestride sin stilling, jf.«.
6.
Efter § 22
indsættes:
Ȥ 22
a. Finanstilsynet kan påbyde en
forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en
direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne
efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en
forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter
§ 8, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde en
forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en
direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person, når der er rejst tiltale mod den
pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, lov om forsikringsformidling eller anden finansiel
lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en
domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 8, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt.,
påbyde et medlem af bestyrelsen i en
forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet.
Stk. 4. Varigheden
af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af
§ 8, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af
påbuddet.
Stk. 5. Påbud
meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af
forsikringsmæglervirksomheden og af den person, som
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger
efter, at påbuddet er meddelt den pågældende.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet,
men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
direktør, det pågældende bestyrelsesmedlem eller
den for forsikringsformidlingen ansvarlige person under sagens
behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling.
Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen
anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 2
og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en
ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år
fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2
år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom.
Stk. 7.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på en
forsikringsmægler, der er meddelt tilladelse af
Finanstilsynet til at udøve forsikringsmægling i en
enkeltmandsvirksomhed eller som ansat i en
forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 6 og
§ 7.
Stk. 8. Har
forsikringsmæglervirksomheden ikke afsat direktøren
eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage
virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4.
Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 22, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke
efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2
og 3.«
7. I
§ 54, stk. 1,
indsættes som nr. 1:
»1) den, som
ikke efterkommer et påbud efter § 22 a, stk. 1
og 2,«
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
§ 6
I lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2007,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 21 indsættes:
Ȥ 21
a. Aktieselskabslovens § 65 a om afholdelse af
elektronisk generalforsamling finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse på investeringsforeninger
og specialforeninger.«
2. I
§ 23 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Vedtagelse af beslutning om, at generalforsamlingen alene afholdes
elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, er kun gyldig,
hvis medlemmer, som repræsenterer 25 pct. af foreningens
samlede stemmeberettigede kapital, ikke stemmer imod
beslutningen.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I
§ 31, stk. 2, nr. 1,
ændres »pålægges« til: »er
pålagt«.
4.§ 31, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2) den
pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller
indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller
gældssanering, er i betalingsstandsning, under
konkursbehandling, gældssanering eller
tvangsakkord,«
5. I
§ 34, stk. 6,
ændres »den finansielle virksomhed« til:
»foreningen« og »den finansielle
virksomheds« ændres til: »foreningens«.
6.§ 55, stk. 1, affattes
således:
»Foreninger skal udarbejde en
årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et
årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er
revideret, indgår
revisionspåtegningen i
årsrapporten.«
7.§ 56, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar
for, at årsregnskabet kan revideres i tide og for, at
årsrapporten kan godkendes i tide.«
8.§ 57, stk. 1, affattes
således:
»Alle medlemmerne af bestyrelsen og
direktionen skal underskrive årsrapporten, når den er
udarbejdet og datere underskriften. De skal give deres underskrift
i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt
medlems navn og funktion i forhold til foreningen er tydeligt
angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1)
årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens
krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2)
årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens og
afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet, og
3)
ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for
udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og
økonomiske forhold samt en beskrivelse af de
væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen
henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af.«
9. I
§ 57, stk. 2, og § 62, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »et retvisende billede« til: »en
retvisende redegørelse«.
10.§ 58, stk. 1, affattes
således:
ȁrsregnskabet skal give et retvisende
billede af foreningens og de enkelte afdelingers aktiver og
passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen
skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som
beretningen omhandler.«
11. I
§ 58, stk. 2,
ændres »årsrapporten« til:
»årsregnskabet«.
12. I
§ 58, stk. 3,
indsættes efter »stk. 1,«: »1.
pkt.,«.
13.§ 59, stk. 1, affattes
således:
»For at årsregnskabet kan give et
retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en
retvisende redegørelse, jf. § 58, skal reglerne i
stk. 2 og 3 opfyldes.«
14.§ 65, 2. pkt., ophæves,
og i stedet indsættes:
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen
og de supplerende beretninger, som indgår i
årsrapporten, jf. § 62. Revisor skal dog afgive en
udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet.«
15. I
§ 113 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3. En
fåmandsforening, der ønsker at ændre status til
en professionel forening, skal på en generalforsamling
træffe beslutning om at ændre fåmandsforeningens
vedtægter, således at vedtægterne opfylder
kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade
sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i
kapitel 15 a.«
16.§ 121 affattes
således:
Ȥ 121. Finanstilsynet
kan påbyde en forening at afsætte en direktør i
foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne
efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride
stillingen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en
forening at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke
kan bestride hvervet.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en
direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil
indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 31, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan,
under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af
bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet.
Stk. 4. Varigheden
af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af
§ 31, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af
påbuddet.
Stk. 5. Påbud
meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af foreningen og af den
person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden
4 uger efter, at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende direktør eller det
pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet
indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges
i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og
stk. 3, 2. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om
tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet
inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år
fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2
år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom.
Stk. 7. Har
foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte
frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 81, stk. 2, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2,
nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud
meddelt i medfør af stk. 2 og 3.«
17.§ 132, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Med
bøde straffes bestyrelsens medlemmer i en forening, der ikke
efterkommer et påbud, der er givet i medfør af
§ 120, stk. 2, 1. pkt. Med bøde straffes
endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et
påbud, der er givet i medfør af § 121,
stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.«
18. I
§ 133, stk. 1,
indsættes efter »revisor,«:
»forening,«.
19. To
steder i § 133, stk. 2, 1.
pkt., og ét sted i § 133, stk. 3, ændres
»pålæg« til: »påbud«.
20. I
§ 133, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »pålægget« til:
»påbuddet«.
§ 7
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret
bl.a. ved § 8 i lov nr. 108 af 7. februar 2007,
§ 6 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, og senest ved lov nr.
109 af 26. februar 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 23 a, stk. 2, nr. 1,
ændres »pålægges« til: »er
pålagt«.
2.§ 23 a, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2) den
pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet
begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering,
er i betalingsstandsning, under konkursbehandling,
gældssanering eller tvangsakkord,«
3.§ 25 a, stk. 1, affattes
således:
»For hvert regnskabsår udarbejder og
aflægger bestyrelsen og direktøren en
årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et
årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er
revideret, indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.«
4.§ 25 b, 2. pkt., affattes
således:
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar
for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan
revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i
tide.«
5.§ 25 c, stk. 1, affattes
således:
»Når årsrapporten er udarbejdet,
skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den
og datere underskriften. De skal give deres underskrift i
tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt
medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets
Tillægspension er tydeligt angivet, og hvori de
erklærer, hvorvidt
1)
årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens
krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2)
årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions henholdsvis koncernens aktiver og passiver,
finansielle stilling samt resultatet, og
3)
ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for
udviklingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis
koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en
beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernen kan
påvirkes af.«
6. I
§ 25 c, stk. 2, og § 25 h, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »et retvisende billede« til: »en
retvisende redegørelse«.
7.§ 25 d, stk. 1, affattes
således:
ȁrsregnskabet skal give et retvisende
billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende
redegørelse for de forhold, som beretningen
omhandler.«
8. I
§ 25 d, stk. 2,
ændres »årsrapporten« til:
Ȍrsregnskabet, henholdsvis
koncernregnskabet«.
9. I
§ 25 d, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1,«: »1.
pkt.,«.
10.§ 25 e, stk. 1, affattes
således:
»For at årsregnskabet og
koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at
ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse,
jf. § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3
opfyldes.«
11.§ 25 k, 2. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes:
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen
og de supplerende beretninger, som indgår i
årsrapporten, jf. § 25 h. Revisor skal dog afgive
en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.«
12.§ 27, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 4.
Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afsætte direktøren inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23
a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afsætte direktøren, når
der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller den finansielle lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil
indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i
§ 23 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 6. Påbud
meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af Arbejdsmarkedets
Tillægspension og af direktøren forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden
4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke
opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved
kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan
opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger
sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse,
kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger
efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning
om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes,
såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er
forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af
påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets
afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Finder
Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i
§ 23 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet
beskæftigelsesministeren herom.
Beskæftigelsesministeren træffer herefter
afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan
bestride sit hverv.
Stk. 9. Samtidig
med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller
indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 7 underrettes
beskæftigelsesministeren herom.«
13. I
§ 32 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 27, stk. 3 og 4« til:
»§ 27, stk. 3, 4 og 5«.
§ 8
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 4 a, stk. 2, nr. 1,
ændres »pålægges« til: »er
pålagt«.
2.§ 4 a, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2) den
pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet
begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering
eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling,
gældssanering eller tvangsakkord,«
3.§ 8, stk. 1, affattes
således:
»For hvert regnskabsår udarbejder og
aflægger bestyrelsen og direktøren en
årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et
årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er
revideret, indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.«
4.§ 8 a, 2. pkt., affattes
således:
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar
for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan
revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i
tide.«
5.§ 8 b, stk. 1, affattes
således:
»Når årsrapporten er udarbejdet,
skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den
og datere underskriften. De skal give deres underskrift i
tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt
medlems navn og funktion i forhold til Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er tydeligt angivet, og hvori de erklærer,
hvorvidt
1)
årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens
krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2)
årsregnskabet giver et retvisende billede af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiver og
passiver, finansielle stilling samt resultatet, og
3)
ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for
udviklingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis
koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en
beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer,
som Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernen kan
påvirkes af.«
6. I
§ 8 b, stk. 2, og § 8 g, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »et retvisende billede« til: »en
retvisende redegørelse«.
7.§ 8 c, stk. 1, affattes
således:
ȁrsregnskabet skal give et retvisende
billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens
aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse
for de forhold, som beretningen omhandler.«
8. I
§ 8 c, stk. 2,
ændres »årsrapporten« til:
Ȍrsregnskabet, henholdsvis
koncernregnskabet«.
9. I
§ 8 c, stk. 3,
indsættes efter »stk. 1,«: »1.
pkt.,«.
10.§ 8 d, stk. 1, affattes
således:
»For at årsregnskabet og
koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at
ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse,
jf. § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3
opfyldes.«
11.§ 8 j, 2. pkt., ophæves
og i stedet indsættes:
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen
og de supplerende beretninger, som indgår i
årsrapporten, jf. § 8 g. Revisor skal dog afgive en
udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.«
12.§ 10, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 4.
Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond
at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, hvis denne efter § 4 a, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan endvidere påbyde Lønmodtagernes
Dyrtidsfond at afsætte direktøren, når der er
rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den
finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en
domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 6. Påbud
meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af direktøren forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet,
men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under
sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet
indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges
i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse,
kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger
efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning
om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes,
såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er
forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af
påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets
afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Finder
Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i
§ 4 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet
beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren
afhængig af, hvem det pågældende
bestyrelsesmedlem er udpeget af. Beskæftigelsesministeren
henholdsvis finansministeren træffer herefter
afgørelse om, hvorvidt det pågældende
bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv.
Stk. 9. Samtidig
med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller
indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes
beskæftigelsesministeren.«
13. I
§ 14 a, stk. 1, 3. pkt.,
udgår »og 4«.
14. I
§ 14 a, stk. 1,
indsættes som 4. pkt.:
»Med bøde straffes endvidere den, som
ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af
§ 10, stk. 4 og 5.«
§ 9
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som senest
ændret ved § 7 i lov nr. 577 af 6. juni 2007,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 62, stk. 2, nr. 1,
ændres »pålægges« til: »er
pålagt«.
2.§ 62, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2) den
pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet
begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering
eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling,
gældssanering eller tvangsakkord,«
3.§ 64, stk. 1, affattes
således:
»For hvert regnskabsår udarbejder og
aflægger bestyrelsen og direktøren en
årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et
årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er
revideret, indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.«
4.§ 65, 2. pkt., affattes
således:
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar
for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan
revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i
tide.«
5.§ 65 a, stk. 1, affattes
således:
»Når årsrapporten er udarbejdet,
skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den
og datere underskriften. De skal give deres underskrift i
tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt
medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring er tydeligt angivet, og hvori de
erklærer, hvorvidt
1)
årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens
krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2)
årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiver og passiver,
finansielle stilling samt resultatet,
3)
ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for
udviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis
koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en
beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer,
som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernen
kan påvirkes af.«
6. I
§ 65 a, stk. 2, og § 65 f, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »et retvisende billede« til: »en
retvisende redegørelse«.
7.§ 65 b, stk. 1, affattes
således:
ȁrsregnskabet skal give et retvisende
billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende
redegørelse for de forhold, som beretningen
omhandler.«
8. I
§ 65 b, stk. 2,
ændres »årsrapporten« til:
Ȍrsregnskabet, henholdsvis
koncernregnskabet«.
9. I
§ 65 b, stk. 3,
indsættes efter »stk. 1,«: »1.
pkt.,«.
10.§ 65 c, stk. 1, affattes
således:
»For at årsregnskabet og
koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at
ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse,
jf. § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3
opfyldes.«
11.§ 65 i, 2. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes:
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen
og de supplerende beretninger, som indgår i
årsrapporten, jf. § 65 f. Revisor skal dog afgive
en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.«
12.§ 71, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 4.
Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren inden for
en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter
§ 62, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren,
når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring
eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort,
hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke
opfylder kravene i § 62, stk. 2, nr. 1.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet.
Stk. 6. Påbud
meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og af direktøren forlanges indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet
inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt direktøren.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet,
men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under
sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet
indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges
i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 4
og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om
tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet
inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år
fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2
år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Finder
Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i
§ 62, stk. 2, underretter Finanstilsynet den
organisation, der har udpeget medlemmet, herom. Organisationen
træffer herefter afgørelse om, hvorvidt
pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit
hverv. Samtidig hermed orienterer Finanstilsynet
beskæftigelsesministeren om underretningen.
Stk. 9. Samtidig
med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller
indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes
de organisationer, der her udpeget bestyrelsesmedlemmerne. Samtidig
orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om
underretningen.
Stk. 10. Med
bøde straffes den, som ikke efterkommer et påbud, der
er givet i medfør af § 71, stk. 4 og
5.«
§ 10
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 442 af 11. maj 2007, foretages
følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel
indsættes efter »(EU-tidende 2005, L 309, s.
15)«: » og Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1.
august 2006 om fastsættelse af
gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60 for så vidt angår
definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske
kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation
og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet
udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset
omfang, (EU-tidende 2006, L 214, s. 29)«
2. I
§ 1, stk. 1, nr. 9,
indsættes efter »nr. 1-8«: », 11 og
12«.
3. I
§ 1, stk. 1, nr. 10,
ændres »innovationsforeninger« til:
»professionelle foreninger«.
4.§ 3, stk. 1, nr. 6,
affattes således:
»6) Politisk
udsatte personer: Personer, som har eller har haft et
højerestående offentligt hverv, sådanne
personers umiddelbare familiemedlemmer, eller personer, der er
kendt som deres nære samarbejdspartnere.«
5. I
§ 3 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvad
der skal forstås ved politisk udsatte personer i stk. 1,
nr. 6.«
6.§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal
klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres,
jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2.«
7.§ 15 affattes
således:
Ȥ 15. En virksomhed
eller person omfattet af denne lov skal fastslå, om den, de
har kontakt med, handler på egne vegne eller handler på
vegne af en anden persons eller virksomhed. Hvis vedkommende
handler på en anden person eller virksomheds vegne, skal den
reelle kundes identitet m.v. tillige kræves oplyst i
overensstemmelse med § 12.«
8. I
§ 16, stk. 1,
ændres »Rådets forordning om oplysninger om
indbetaler ved pengeoverførsler,« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler,«.
9. I
§ 17, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »ansvarlig for at opfylde kravene i
§ 12, stk. 1-4«: », og træffe
rimelige foranstaltninger for at sikre sig, at de i 1. pkt.
nævnte lande har gennemført kravene i 3.
hvidvaskdirektiv«.
10. I
§ 18 indsættes som 3.
pkt.:
»Den modtagende virksomhed eller person er
ansvarlig for, at de relevante identifikations- og
kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation på
anmodning kan indhentes hurtigt.«
11. I
§ 19, stk. 3, nr. 3,
ændres »og« til: »,«.
12. I
§ 19, stk. 3, nr. 4,
ændres ».« til: », og«.
13. I
§ 19, stk. 3,
indsættes som nr. 5:
»5)
dokumentere fastlæggelsen af ansvarsfordelingen mellem
instituttet og korrespondentbanken.«
14. I
§ 19 indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. For
kundeforhold med en politisk udsat person bosiddende i et andet
land, skal den øverste daglige ledelse godkende
fortsættelse af kundeforhold, som er etableret før den
1. januar 2007.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
15. I
§ 21, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »har midler på en notars eller
advokats«: »fælles«.
16. I
§ 25 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. De
af § 1 omfattede virksomheder og personer skal
sørge for, at den i stk. 2 udpegede ledelsesperson har
adgang til kundeoplysninger og andre relevante oplysninger for at
sikre, at virksomheder og personer overholder pligterne efter denne
lov.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
17. I
§ 27, stk. 3,
ændres »bogboldere« til:
»bogholdere«.
18. I
§ 32, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1 og 3, som
bliver stk. 5, samt § 36
ændres »forordning om oplysninger om indbetaler ved
pengeoverførsler« til: »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler«.
19. I
§ 34, stk. 2,
indsættes efter »hos Finanstilsynet«: »for
at kunne udøve denne virksomhed.«
20. I
§ 34 indsættes efter
stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Finanstilsynet skal nægte at registrere de i stk. 2
nævnte personer og virksomheder, hvis de nævnte
personer eller medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af
virksomheden er dømt for et strafbart forhold, og det
udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen eller hvervet. Straffelovens § 78,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4.
Finanstilsynet skal afregistrere de i stk. 2 nævnte
personer og virksomheder, hvis en registreret person eller et
medlem af ledelsen eller reelle ejere af en registreret virksomhed
er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
21.
Efter § 34 indsættes før overskriften
»Tilbagemelding«:
»Kapitel 9«
22. I
§ 35, stk. 1,
ændres »Statsadvokaten for særlig
økonomisk kriminalitet« til: »Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk Kriminalitet«.
23.§ 37, stk. 1, affattes
således:
»Forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af § 2, § 6, stk. 2, 2.
pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og
stk. 4, 1. pkt., § 11, § 12,
stk. 1-6, § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt.,
stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., §§ 14 og 15,
§ 16, stk. 1, § 19, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5, § 23, stk. 1,
1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 24,
§ 25, stk. 1-4, § 27, stk. 1,
§ 30, 2. pkt., § 31, stk. 1,
§ 32, stk. 3, og § 34, stk. 2 og 5,
straffes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af § 35, stk. 2, straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens regler.«
24. I
§ 37, stk. 4,
ændres »§ 34, stk. 3« til:
»§ 34, stk. 5«.
25. I
§ 37, stk. 5,
ændres »§ 34, stk. 5« til:
»§ 34, stk. 7«.
26. I
§ 37, stk. 6,
ændres »artikel 13, stk. 4,« til:
»artikel 13, stk. 3-5,« og »Rådets
forordning om oplysninger om indbetaler ved
pengeoverførsler« ændres til:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler«.
§ 11
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder
inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, som
ændret ved § 43 i lov nr. 523 af 6. juni 2007,
foretages følgende ændringer:
1.Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli
1986, EF-Tidende 1986 L 225, s. 40 (gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), som ændret
ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996,
EF-Tidende 1997 L 46, s. 20 (ændring af direktiv
86/378/EØF om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5.
juli 2006, EU-Tidende 2006 L 204, s. 23 (gennemførelse af
princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd
og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(omarbejdning)).«
2. I
§ 1, stk. 1,
indsættes efter »mænd og kvinder i«:
»den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder
selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdstagere, der
midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet
og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og
personer, der søger arbejde, på pensionerede og
invalide arbejdstagere samt disse arbejdstageres ydelsesberettigede
pårørende, i forbindelse med«.
3. I
§ 1, stk. 4,
indsættes efter »graviditet,«:
»barsel,«.
4. I
§ 2 ændres
»§ 11, stk. 3.« til:
»§ 11, stk. 4.«
5.
Efter § 3 indsættes i kapitel 1:
Ȥ 3
a. Forskelsbehandling omfatter:
1) Chikane og
sexchikane samt dårligere behandling baseret på en
persons afvisning eller accept af en sådan adfærd.
2) Instruktion om
forskelsbehandling af en person på grund af køn.
3) Enhver form for
dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med
graviditet og under fravær i 14 ugers barselsorlov efter
fødslen.
Stk. 2. Der
foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på
grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver,
er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende
situation.
Stk. 3. Der
foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse,
et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil
stille personer af det ene køn ringere end personer af det
andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse,
betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt
formål, og midlerne til at opfylde det er
hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 4. Der
foreligger chikane, når der udvises uønsket
adfærd i relation til en persons køn med det
formål eller den virkning at krænke denne persons
værdighed og skabe et truende, fjendtligt,
nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Stk. 5. Der
foreligger sexchikane, når der udvises uønsket verbal,
ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med
det formål eller den virkning at krænke en persons
værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt,
nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.«
6. I
§ 7, stk. 1,
ændres »gøres direkte eller indirekte forskel
mellem mænd og kvinder vedrørende« til:
»ske forskelsbehandling på grund af køn, hverken
direkte eller indirekte, især for så vidt
angår«
7.§ 7, stk. 2,
ophæves.
8.§ 9, stk. 1, affattes
således:
»Bestemmelser i individuelle eller kollektive
kontrakter eller overenskomster, virksomhedens interne reglementer
og vedtægter for selvstændige erhverv og fag samt for
arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, eller andre ordninger
m.v., som er i strid med §§ 3, 7, 8 og 10-12, er
ugyldige. Dette gælder også vedtagelser, samordnet
adfærd og praksis i strid med §§ 3, 7, 8 og
10-12.«
9.§ 11 affattes
således:
Ȥ 11. Personer, hvis
rettigheder er krænkede ved overtrædelse af
§§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en
godtgørelse.
Stk. 2. En
lønmodtager, herunder lønmodtagerrepræsentant,
der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig
behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om
ligebehandling efter §§ 7, 8, 9 eller 10, skal
tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren.
Stk. 3.
Godtgørelse efter stk. 2 fastsættes under hensyn
til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til
ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor
der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang
til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimelig
begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold.
Kravet behandles ad fagretlig vej.«
10. I
§ 15, stk. 1,
ændres »§§ 237-241 i lov om
forsikringsvirksomhed« til: »§§ 344-356
i lov om finansiel virksomhed«
11. I
§ 18, stk. 3,
ændres »§ 240 c i lov om
forsikringsvirksomhed« til: »§ 354 i lov om
finansiel virksomhed«
12.
Efter § 18 indsættes i kapitel 4:
Ȥ 18
a. Offentlige myndigheder skal inden for deres område
arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al
planlægning og forvaltning på de områder, som
denne lov omhandler.«
§ 12
I lov nr. 576 af 6. juni 2007 om ændring af
lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 14, stk. 2,
ændres »§§ 1-4« til:
»§§ 1-5«.
§ 13
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 11 træder i kraft den 15. august 2008.
Stk. 3.
§ 1, nr. 17 og 20-30, § 4, nr. 3-12,
§ 6, nr. 6-14, § 7, nr. 3-11, § 8,
nr. 3-11, og § 9, nr. 3-11, har virkning for
regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere.
Stk. 4.
§ 10, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 5.
§ 10, nr. 6, finder ikke anvendelse på kundeforhold
etableret før den 1. januar 2009.
§ 14
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, 2, 6 og 10 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§§ 3-5 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. | Indledning |
2. | Indhold |
| 2.1. | Fit & proper (egnethed og
hæderlighed) |
| 2.2. | Ny metode til optjening af pension for
livsforsikringsselskaber |
| 2.3. | Indførelse af tidsfrist for,
hvornår økonomi- og erhvervsministeren skal
træffe afgørelse i sager om sammenlægning af
finansielle virksomheder |
| 2.4. | Overtagelsestilbud |
| 2.5. | Ændring i navnepligt for regulerede
markeder og alternative markedspladser |
| 2.6. | Hvidvask |
| 2.7. | Ligebehandling |
| 2.8. | Elektronisk generalforsamling i
investeringsforeninger m.v. |
| 2.9. | Indførelse af en enkelt procedure,
når en fåmandsforening ændrer status til en
professionel forening |
| 2.10. | Regelforenkling |
| 2.11. | Øvrige ændringer |
3. | Ligestillingsmæssige
konsekvenser |
4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner |
5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
6. | Miljømæssige
konsekvenser |
7. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
8. | Forholdet til EU-retten |
9. | Høring |
10. | Sammenfattende skema |
1. Indledning
Lovforslaget ændrer i flere love på det
finansielle område. Forslaget indeholder blandt andet en
modernisering af reglerne for egnetheds- og
hæderlighedsvurderingen af direktører og
bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder med det
formål at gøre reglerne mere effektive og
tidssvarende. De foreslåede ændringer
gennemføres i samtlige finansielle love, hvori der stilles
krav til ledelsens egnethed og hæderlighed. Endvidere vil
reglerne danne grundlag for udformningen af fremtidige bestemmelser
af samme type inden for den finansielle lovgivning.
Formålet er endvidere at leve op til en række
internationale anbefalinger om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og terrorfinansiering.
Endvidere indeholder lovforslaget elementer, der har til
hensigt at lette de administrative byrder for de finansielle
virksomheder. I lov om finansiel virksomhed foreslås en
ændring, der medfører, at det ikke længere skal
kræve værdipapirhandlertilladelse at formidle kontakt
mellem kunder og andre værdipapirhandlere. Dette vil komme de
mindre pengeinstitutter til gode, idet der ikke længere
kræves værdipapirhandlertilladelse med de dermed
forbundne byrder, i de tilfælde hvor det mindre pengeinstitut
blot henviser kunden til et større pengeinstitut. Endvidere
foreslås det at undtage ledelsesberetningen fra
revisionspligten. Ændringerne skal lette de administrative
byrder, som de finansielle virksomheder er pålagt. Dette sker
som led i regeringens målsætning om at reducere de
administrative byrder for erhvervslivet med op til 25 pct. inden
udgangen af 2010.
Det foreslås endvidere at give livsforsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser mulighed for at anvende
samme beregningsmetode for optjening af pension, som foreslås
at gælde for ATP, jf. forslag til ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forventes fremsat af
beskæftigelsesministeren. Der er alene tale om en
valgmulighed for selskaberne, der fortsat vil kunne benytte den
hidtidigt anvendte metode.
Der foreslås samtidig en tidsmæssig grænse
for, hvornår en finansiel virksomhed, der ansøger om
tilladelse til sammenlægning - herunder en
grænseoverskridende sammenlægning - med en anden
finansiel virksomhed eller dele af en anden finansiel virksomhed,
senest vil få svar på sin ansøgning. Forslaget
giver såvel ansøger som økonomi- og
erhvervsministeren bedre mulighed for at tilrettelægge
processen i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om
sammenlægning. Samtidig præciseres forhold, som kan
indgå i ministerens overvejelser i forbindelse med
behandlingen af en ansøgning.
I lov om værdipapirhandel m.v. foreslås
ændringer i reglerne om overtagelsestilbud med henblik
på at øge investorbeskyttelsen. Formålet med
ændringerne er at præcisere, hvornår erhvervelse
af en kontrollerende indflydelse i et selskab, der har en eller
flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked
eller en alternativ markedsplads, udløser pligt for
erhververen til at fremsætte et tilbud til de øvrige
aktionærer om overtagelse af deres aktier i selskabet.
Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af reglerne
om, at operatører af et reguleret marked eller en alternativ
markedsplads skal benytte betegnelsen »reguleret
marked« eller »alternativ markedsplads« i navnet
på den markedsplads, som de driver. Med lovforslaget
indføres et alternativ til denne navnepligt. En
operatør af et reguleret marked eller en alternativ
markedsplads kan i stedet vælge klart og
fyldestgørende at angive, hvilke forpligtelser markedets
aktører er underlagt, når de handler på
markedspladsen. Herudover skal betegnelsen for markedet
fremgå af operatørens/markedspladsens
hjemmeside.
På baggrund af Den Internationale Valutafonds rapport
»Detailed assessment report: anti-money laundering and
combating the financing of terrorism« (»Evaluering af
Danmark på området for hvidvask og
terrorfinansiering«), herefter IMF's evalueringsrapport, er
der udarbejdet en række anbefalinger, som er vedtaget af
Financial Action Task Force (FATF). FATF er et mellemstatsligt
samarbejde om hvidvask og terrorfinansiering, som Danmark er medlem
af. På baggrund af disse anbefalinger foreslås en
række ændringer i lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Lovforslaget
har til formål at imødekomme en række af de
kritikpunkter, som er indeholdt i IMF's evalueringsrapport. FATF
følger op på rapporten i 2008.
Der foreslås endvidere ændringer i lov om
ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sikringsordninger. Ændringerne
gennemfører en række bestemmelser for
erhvervstilknyttede sikringsordninger, som er fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli
2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for
og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv (omarbejdning). Det omarbejdede
ligebehandlingsdirektiv samler de vigtigste direktivbestemmelser
fra de gældende regler om ligebehandling og ligestilling af
mænd og kvinder, såvel i forbindelse med de
erhvervstilknyttede sikringsordninger, løn,
beskæftigelse og barselsorlov mv. Der er indført en
række EU-regler på tværs af disse områder,
og samtidig tager direktivet højde for de nye elementer, der
er en følge af EF-Domstolens retspraksis. Direktivets
bestemmelser er dog hovedsageligt en videreførelse af de
gældende direktivbestemmelser.
Direktivet, der er optrykt som bilag 3, skal være
gennemført i dansk ret senest den 15. august 2008.
Gennemførelsen af direktivet i dansk ret vil ikke
medføre forringelser i det eksisterende beskyttelsesniveau,
da der er tale om et minimumsdirektiv.
I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v. foreslås det, at
det bliver muligt at afholde elektroniske generalforsamlinger.
Herved tilpasses loven den teknologiske udvikling. Derudover
udspringer forslaget af regeringens ønske om at give
investeringsforeninger mulighed for at styrke medlemsdeltagelsen -
det aktive ejerskab - navnlig i investeringsforeninger med en
større ejerkreds. Ændringen vil samtidig bidrage til
at lette de administrative byrder hos foreningerne.
Det foreslås endvidere at indsætte et stk. 3 i
§ 113 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Formålet er
at lette de administrative byrder for fåmandsforeninger i
forbindelse med deres omdannelse til professionelle foreninger og
registrering som sådan i Finanstilsynet. Dette gøres
ved at indføre en mere enkel procedure for en
fåmandsforening, når den ønsker at ændre
status til en professionel forening.
Det foreslås yderligere at give Finanstilsynet hjemmel
til at pålægge værdipapirhandlere, der er
forpligtede til at indberette transaktioner med værdipapirer
optaget til handel på et reguleret marked, en afgift.
Lovforslaget gennemfører i øvrigt en række
mindre præciseringer, konsekvensrettelser og ændringer
af redaktionel karakter i de finansielle love.
2. Indhold
2.1. Fit & proper (egnethed og
hæderlighed)
Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og
standarder forpligtet til løbende at påse, at
medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse
lever op til krav om egnethed og hæderlighed. De forpligtende
internationale standarder for tilsynsvirksomhed forudsætter,
at tilsynsmyndigheder har indgrebsbeføjelser, der kan sikre
hurtige og effektive indgrebsmuligheder over for ledelsesmedlemmer,
som ikke kan anses for at være fit & proper. Der er ikke
opstillet konkrete retningslinjer for, hvordan dette skal sikres,
men Finanstilsynets nuværende indgrebsmuligheder vurderes
ikke tilstrækkelige til at sikre opfyldelse af standardernes
krav om hurtighed og effektivitet.
De foreslåede ændringer af reglerne om egnetheds-
og hæderlighedsvurderingen (fit & proper) af
direktører og bestyrelsesmedlemmer har til formål at
modernisere disse, så de gøres mere effektive og
tidssvarende. De foreslåede regler vil fastsætte
principperne for egnetheds- og hæderlighedsvurderingen i den
finansielle lovgivning, ligesom de vil komme til at danne grundlag
for udformningen af fremtidige bestemmelser af samme type inden for
den finansielle lovgivning.
Efter de gældende regler kan Finanstilsynet kræve,
at den finansielle virksomhed afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene
til egnethed og hæderlighed. Efterkommer den finansielle
virksomhed ikke Finanstilsynets påbud om at afsætte
direktøren, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at
inddrage den pågældende finansielle virksomheds
tilladelse til at drive virksomhed. Opfylder et bestyrelsesmedlem ikke kravene til egnethed
og hæderlighed, og nedlægger vedkommende ikke af egen
drift sit hverv, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed
ligeledes at inddrage den pågældende finansielle
virksomheds tilladelse til at drive virksomhed.
Med lovforslaget vil Finanstilsynet fortsat have mulighed for
at påbyde en virksomhed at afsætte en direktør,
som ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed. Efterkommer virksomheden ikke påbuddet,
indføres der mulighed for at pålægge
virksomheden tvangsbøder, som er et mere effektivt og
hurtigt tvangsmiddel til at sikre, at virksomheden efterlever
påbuddet, end blot muligheden for at inddrage virksomhedens
tilladelse.
Finanstilsynet får endvidere som noget nyt mulighed for
at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i finansielle
virksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at
nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende
over for virksomheden og dens fortsatte drift end at inddrage
virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et
påbud udstedt af Finanstilsynet, straffes vedkommende med
bøde.
Endvidere beholdes muligheden for at inddrage en virksomheds
tilladelse, hvis den på trods af et påbud fra
Finanstilsynet, fortsætter sin drift med en direktør
eller et bestyrelsesmedlem, der ikke opfylder kravene til egnethed
og hæderlighed.
Samtidig foreslås der indført en ny procedure for
prøvelse af Finanstilsynets indgreb i sager om egnethed og
hæderlighed. Den ny procedure skal sikre en effektiv og
hurtig domstolsprøvelse af Finanstilsynets afgørelser
i disse sager. Som et alternativ til en prøvelse ved
Erhvervsankenævnet vil den finansielle virksomhed og det
ledelsesmedlem, som påbuddet vedrører, kunne forlange,
at Finanstilsynet indbringer påbuddet for domstolene. Det
samme gælder Finanstilsynets afslag på en
ansøgning om at omgøre et allerede udstedt
påbud.
Det gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring - til forskel fra finansielle virksomheder -
at bestyrelsen består af medlemmer, der er udpeget enten af
en minister, efter indstilling fra organisationer, eller direkte af
arbejdsmarkedets organisationer. Der foreslås derfor en
anderledes procedure for disse bestyrelsesmedlemmer, således
at det bliver den minister eller organisation, som har udpeget et
bestyrelsesmedlem, der afgør, om det pågældende
bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv.
Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at
afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i
forvaltningsloven foretages en partshøring af den
finansielle virksomhed og af den person, som påbuddet retter
sig mod. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i
sagen, forelægges spørgsmålet for Det
Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet, som
træffer afgørelse i tilsynssager af principiel
karakter.
Det er forventningen, at den finansielle virksomhed selv
griber ind over for den direktør, der ikke længere
viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride sin
stilling, og at det bestyrelsesmedlem, der er i samme situation, af
egen drift nedlægger sit hverv. Finanstilsynets
indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske
særlige tilfælde, hvor den finansielle virksomhed mod
forventning ikke selv har afsat den pågældende
direktør, eller bestyrelsesmedlemmet ikke selv har nedlagt
sit hverv.
2.2. Ny metode til optjening af
pension for livsforsikringsselskaber
Det foreslås at give livsforsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser mulighed for at anvende samme
beregningsmetode for optjening af pension, som foreslås at
gælde for ATP, jf. forslag til lov ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP, som forventes fremsat
af beskæftigelsesministeren.
Den nye metode består i at opdele
præmieindbetalingen i en del, for hvilken der garanteres
pension, og en anden del, som tilgår det kollektive
bonuspotentiale eller det individuelle bonuspotentiale på
fripoliceydelser direkte. Da disse forsikringer fortsat skal tegnes
med forsigtigt fastsatte forudsætninger til bl.a.
gennemsnitlige levetider og investeringsafkast, vil et
pensionsselskab typisk opbygge buffere med det kollektive eller
individuelle bonuspotentiale til at have midler til at stå
imod med, hvis forudsætningerne alligevel ikke viser sig at
være forsigtige, fx fordi de gennemsnitlige levetider
ændres eller at investeringsafkastet bliver mindre end
forventet. Hvis et pensionsselskabs forudsætninger derimod
holder vil den del, som tilgår det kollektive bonuspotentiale
eller det individuelle bonuspotentiale på fripoliceydelser
direkte, skulle bruges til bonus af den pågældende
forsikringsaftale. Det er herefter muligt at garantere pension for
en del af præmien på et grundlag, hvor
beregningselementerne (rentesatser, omkostningssatser, statistiske
forudsætninger om levetid m.v.) er fastsat med udgangspunkt i
realistiske og aktuelle forhold.
Det er et krav for anvendelsen af den foreslåede metode,
at det anmeldte grundlag er betryggende. Det foreslås
samtidig, at for en forsikring efter den foreslåede metode
skal forsikringens andel af det kollektive bonuspotentiale fuldt ud
medgå ved beregningen af
tilbagekøbsværdien.
2.3. Indførelse af tidsfrist
for, hvornår økonomi- og erhvervsministeren senest
skal træffe afgørelse i sager om sammenlægning
af finansielle virksomheder
Det følger af lov om finansiel virksomhed, at en
finansiel virksomhed ikke kan sammenlægges med en anden
finansiel virksomhed eller en del af en finansiel virksomhed uden
økonomi- og erhvervsministerens forudgående samtykke.
Det samme gælder, når den fortsættende virksomhed
er en udenlandsk virksomhed.
Kompetencen til at træffe afgørelse er overgivet
til Finanstilsynet, medmindre der er tale om sammenlægning af
to eller flere større kreditinstitutter (pengeinstitutter og
realkreditinstitutter).
Der er ikke i dag en udtrykkelig frist for, hvornår
økonomi- og erhvervsministerens afgørelse skal
foreligge. Med forslaget indføres en frist på to
måneder fra det tidspunkt, hvor økonomi- og
erhvervsministeren har modtaget en formel ansøgning med alle
relevante oplysninger. Hvis ansøgningen er mangelfuld,
løber fristen først fra det tidspunkt, hvor der
foreligger en fuldstændig ansøgning. Derudover
indføres en absolut frist på 6 måneder, inden
for hvilken økonomi- og erhvervsministeren skal træffe
afgørelse, enten i form af et afslag eller i form af en
tilladelse. Der foreslås en længere frist ved
sammenlægninger, der indebærer overdragelse af
forsikringsbestande, da afgørelse om tilladelse skal afvente
udløbet af 3 måneders fristen for indsigelser fra
forsikringstagerne. Har økonomi- og erhvervsministeren ikke
på dette tidspunkt modtaget alle oplysninger, der er
nødvendige, skal der alligevel træffes
afgørelse. Ved afgørelsen må der da tages
hensyn til, at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor ministeren
i disse tilfælde typisk vil meddele et afslag.
Fristen på 2 måneder er valgt for at opnå
konformitet med SE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af
15. juni 2006 om det Europæiske Selskab. Efter denne
bestemmelse kan økonomi- og erhvervsministeren gøre
indsigelse mod stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, når
der er tale om virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. En
sådan indsigelse skal økonomi- og erhvervsministeren
gøre inden for 2 måneder efter offentliggørelse
af en fusionsplan.
Det præciseres samtidig, at væsentlige
samfundshensyn kan lægges til grund ved økonomi- og
erhvervsministerens vurdering af, om tilladelse skal gives.
Forslaget har til formål at præcisere, at også
væsentlige samfundshensyn, herunder eksempelvis hensynet til
forbrugerbeskyttelse, kreditorbeskyttelse og opretholdelse af
tilliden til finanssektoren, kan lægges til grund ved
økonomi- og erhvervsministerens afgørelse.
Såfremt tilladelsen indebærer, at et dansk selskab
omdannes til en udenlandsk filial, kan det indgå i
ministerens overvejelser, hvilke muligheder Finanstilsynet har for
at indgå i et samarbejde med tilsynsmyndighederne i det land,
hvor det udenlandske selskabs hjemsted er beliggende.
2.4. Overtagelsestilbud
Det grundlæggende formål med reglerne om
overtagelsestilbud i lov om værdipapirhandel m.v. er
beskyttelse af minoritetsaktionærerne, idet der ofte sker
markante ændringer af vilkår og udsigter i et selskab,
hvor overdragelsen af aktier medfører ændringer i
indflydelsen på selskabet.
Ændringen i reglerne om overtagelsestilbud
medfører, at erhvervelse af kontrol i et selskab i
forbindelse med aktieemissioner udløser pligt til at
fremsætte tilbud til de øvrige aktionærer,
medmindre erhververen opnår dispensation fra tilbudspligten.
Ændringen har til hensigt at øge investorbeskyttelsen.
Med ændringen skabes en mere ensartet regulering på
området, idet erhvervelse af kontrol gennem for eksempel
køb af aktier som udgangspunkt udløser tilbudspligt,
medmindre erhververen opnår dispensation.
Der vil dog være visse situationer, hvor f.eks.
emissionsbanker i en meget kort periode vil have en kontrollerende
aktiepost, men hvor det ikke er meningen at udnytte denne.
Finanstilsynet har mulighed for at fastsætte
nærmere bestemmelser om tilbudspligten. Denne
bemyndigelsesbestemmelse vil Finanstilsynet benytte til at undtage
visse særlige emissionstilfælde fra tilbudspligten.
Fastsættelse af nærmere regler herom vil ske på
baggrund af drøftelser med branchen.
Den foreslåede ændring bringer reglerne om
overtagelsestilbud i overensstemmelse med praksis i flere
europæiske lande, herunder Sverige, Norge, Finland, England
og Tyskland.
2.5. Ændring i navnepligt for
regulerede markeder og alternative markedspladser
Lov om værdipapirhandel m.v. stiller krav om, at
operatører af et reguleret marked eller selskaber, der
driver en alternativ markedsplads, skal benytte betegnelsen
»reguleret marked« eller »alternativ
markedsplads« i navnet på den markedsplads, som de
driver.
Med lovforslaget indføres et alternativ til denne
navnepligt. En operatør af et reguleret marked eller et
selskab, der driver en alternativ markedsplads, kan i stedet
vælge klart og fyldestgørende at angive, hvilke
forpligtelser markedets aktører er underlagt, når de
handler på markedspladsen. Herudover skal den
ovennævnte betegnelse fremgå af operatørens
eller markedspladsens hjemmeside.
Ændringen giver operatørerne af de regulerede
markeder og selskaberne, der driver en alternativ markedsplads,
større valgfrihed med hensyn til, hvorledes de bedst muligt
sikrer, at investorerne har kendskab til de retsvirkninger, der
knytter sig til omsætning af værdipapirer på den
pågældende markedsplads.
2.6. Hvidvask
Det foreslås at gennemføre de anbefalinger, der
er anført i Den Internationale Valutafonds (IMF's)
evalueringsrapport fra august 2006. IMF's evalueringsrapport er
udarbejdet efter en gennemgang af, om Danmark opfylder de
reviderede anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask af penge
og finansiering af terrorisme, som Financial Action Task Force
(FATF) har vedtaget. IMF's evalueringsrapport er vedtaget af FATF.
Formålet er at udvikle og fremskynde tiltag mod hvidvask af
penge og terrorfinansiering. Rapporten er tilgængelig
på FATF's hjemmeside: www.fatf-gafi.org
<http://www.fatf-gafi.org>
De foreslåede ændringer følger FATF's
anbefalinger. FATF er også kommet med anbefalinger på
området for underretningspligten for mistænkelige
transaktioner. Der vil på et senere tidspunkt blive forholdt
sig til disse øvrige anbefalinger.
Det foreslås endvidere at indføre en forpligtelse
for de virksomheder og personer, der er omfattet af loven, til at
verificere identiteten af den reelle ejer af en virksomhed, som er
kunde hos den pågældende. Det foreslås herudover,
at ved etablering af kundeforhold, skal virksomheder eller personer
omfattet af loven fastslå, om en kunde handler på vegne
af en anden, f.eks. i henhold til fuldmagt. Disse forslag har
baggrund i IMF's evalueringsrapport.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet får
hjemmel til at gennemføre artikel 2 i direktiv 2006/70/EF om
fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for
så vidt angår definitionen af en »politisk udsat
person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med
hensyn til kundelegitimation samt for undtagelse i tilfælde,
hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et
meget begrænset omfang
(gennemførelsesdirektivet).
2.7. Ligebehandling
De foreslåede ændringer i lov om ligebehandling af
mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede
sikringsordninger har til formål at gennemføre det
omarbejdede ligebehandlingsdirektiv på dette område.
Direktivet er vedlagt som bilag 3.
EF-Domstolen har fastslået, at princippet om
ligebehandling kun kan være effektivt, hvis den
godtgørelse, der tildeles den forskelsbehandlede person, er
tilstrækkelig i forhold til det tab, som den
pågældende har lidt. På denne baggrund
foreslås maksimumgrænsen for tilkendelse af
godtgørelse ophævet. De gældende kriterier for
udmåling af godtgørelse foreslås
videreført uændret.
I overensstemmelse med direktivet foreslås en udvidet
beskyttelse mod forskelsbehandling. Forbuddet gælder ikke
alene ved afskedigelse, men ved enhver ufordelagtig behandling
eller følge (repressalie). Det foreslås samtidig at
tilføje definitioner på forskelsbehandling og andre
relevante begreber i loven samt at præcisere lovens
anvendelsesområde, både med hensyn til den relevante
personkreds og således, at det fremgår, at loven ikke
er til hinder for bestemmelser om beskyttelse af kvinder i
forbindelse med barsel.
Ud over regulering af forbuddet mod forskelsbehandling og
godtgørelse for overtrædelser foreslås det at
gennemføre det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs princip
om mainstreaming. Princippet indebærer, at ligestilling skal
indgå i alle offentlige myndigheders arbejde på lovens
område.
2.8. Elektronisk generalforsamling i
investeringsforeninger m.v.
De foreslåede bestemmelser om elektronisk
generalforsamling m.v. har til formål at tilpasse lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. til den teknologiske udvikling og skabe
bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Med lovforslaget kan
foreninger selv, inden for lovens rammer, fastlægge om og i
hvilket omfang de vil anvende informationsteknologi i forbindelse
med generalforsamlinger. Forslaget udspringer af regeringens
ønske om at give investeringsforeninger mulighed for at
styrke medlemsdeltagelsen (det aktive ejerskab) - navnlig i
investeringsforeninger med en større ejerkreds. Den styrkede
medlemsdeltagelse forventes at forekomme ved, at det bliver lettere
at deltage i generalforsamlingen, idet der ved elektronisk
generalforsamling ikke bliver behov for fysisk
fremmøde.
De regler, som foreslås indført, svarer til
reglerne for aktieselskaber, idet der er tale om en henvisning til
aktieselskabslovens regler om afholdelse af elektronisk
generalforsamling.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en henvisning til
aktieselskabsloven, der giver hjemmel til, at generalforsamling -
foruden den traditionelle fysiske generalforsamling - kan afholdes
som en delvis eller fuldstændig elektronisk
generalforsamling.
Det er en forudsætning for afholdelse af delvis eller
fuldstændig elektronisk generalforsamling, at foreningens
bestyrelse drager omsorg for, at betingelserne for at afvikle
generalforsamlingen på betryggende vis er på plads. Det
anvendte system skal være indrettet på en sådan
måde, at medlemmerne uhindret kan udøve deres
forvaltningsmæssige beføjelser på
generalforsamlingen. Som eksempler på
forvaltningsmæssige beføjelser kan nævnes at
ytre sig på og stemme til generalforsamlingen. Endvidere skal
det anvendte system på pålidelig måde kunne
fastslå, hvilke medlemmer som deltager i generalforsamlingen,
hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samt
resultatet af afstemningerne. Der gælder således de
samme retsgarantier ved en elektronisk generalforsamling som ved en
traditionel fysisk generalforsamling.
2.9. Indførelse af en mere
enkelt procedure, når en fåmandsforening ændrer
status til en professionel forening
Det foreslås at indsætte et stk. 3 i § 113 i
lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v.
Forslaget medfører, at fåmandsforeninger kan
følge en enkel procedure, når de ønsker at
ændre deres status til professionelle foreninger. Fremover
skal en fåmandsforening på en generalforsamling
træffe beslutning om at ændre fåmandsforeningens
vedtægter, således at vedtægterne opfylder
kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade
sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i
lovens kapitel 15 a i Finanstilsynet og senere i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
2.10. Regelforenkling
Som led i regeringens målsætning om at reducere
erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010,
besluttede økonomi- og erhvervsministeren i 2004 at
nedsætte en byrdekomité på det finansielle
område.
Med dette lovforslag bidrager økonomi- og
erhvervsministerens til at skabe administrative lettelser for
erhvervslivet inden for det finansielle område med henblik
på at nå målsætningen om at reducere
erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010.
Arbejdet med at skabe administrative lettelser for erhvervslivet
fortsætter i øvrigt sideløbende med dette
lovforslag.
Det foreslås at ophæve kravet om, at formidling af
kontakt mellem en investor og et pengeinstitut, en
fondsmægler eller en værdipapirhandler kræver
tilladelse som værdipapirhandler. Der er ingen grund til at
kræve en tilladelse som værdipapirhandler i de
tilfælde, hvor et mindre pengeinstitut på grund af
manglende ressourcer og/eller kapacitet blot henviser en kunde til
et større pengeinstitut. Det gældende krav om
tilladelse indebærer bl.a., at værdipapirhandleren
pålægges en lang række pligter, herunder pligten
til at etablere en egentlig compliance-afdeling. Det vil sige en
afdeling, der skal holde øje med, at den del af
organisationen, der vedrører værdipapiraktiviteter,
overholder lovgivningen. Der er tale om meget byrdefulde pligter,
og det er på den baggrund vurderingen, at fx mindre
institutter skal kunne fravælge tilladelsen som
værdipapirhandler og dermed undgå en række af de
byrdefulde pligter.
Det foreslås endvidere at lette de administrative byrder
ved at undtage ledelsesberetningen fra revisionspligten. Dermed
fastsættes også ens regler for revisors pligter i
forhold til årsrapporter fra finansielle virksomheder og
årsrapporter fra virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven. Forslaget stammer fra den såkaldte
byrdekomité på regnskabsområdet, der blev nedsat
af regeringen i begyndelsen af 2006. Det foreslås derfor
på det finansielle område at ændre kravene til
revisors pligter i forbindelse med årsrapportens
ledelsesberetning i overensstemmelse med forslag til lov om
ændring af årsregnskabsloven, L 100, som fremsat 12.
marts 2008.
De gældende bestemmelser om revision i lov om finansiel
virksomhed svarer til de gældende regler i
årsregnskabsloven. Efter disse regler skal revisionen omfatte
hele årsrapporten, bortset fra eventuelle supplerende
beretninger. Efter de gældende regler omfatter revisionen
således også ledelsesberetningen. Byrdekomitéen
foreslog blandt andet en ændring af revisors pligter i
forbindelse med revision af ledelsesberetningen, således at
ledelsesberetningen ikke længere skal revideres. Samtidig
blev det foreslået, at revisor i forbindelse med revisionen
skal afgive en udtalelse om, at ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab. Dette forslag fra byrdekomitéen er
indeholdt i forslag til lov om ændring af
årsregnskabsloven, L 100, som fremsat 12. marts 2008.
Det er fundet hensigtsmæssigt, at reglerne for revision
på dette område er ensartede for finansielle
virksomheder og ikke-finansielle virksomheder. Det foreslås
derfor, at en tilsvarende ændring foretages i lov om
finansiel virksomhed.
Revisor vil efter forslaget fortsat skulle gennemlæse
ledelsesberetningen med henblik på at sikre, at der er
sammenhæng med de reviderede elementer i årsrapporten.
Gennemlæsningen vil også omfatte sammenhæng
mellem ledelsesberetningens oplysninger og forhold, som revisor i
forvejen er blevet opmærksom på i forbindelse med sin
revision af årsregnskabet. Kravene til indholdet og
kvaliteten af ledelsesberetningen ændres således
ikke.
Ændringen medfører ingen reel ændring i
ledelsens ansvar for ledelsesberetningen. Kvalitetskravene til
ledelsesberetningen er således fortsat de samme.
Kvalitetskravene medfører blandt andet, at alle relevante
forhold skal beskrives, og at de afgivne oplysninger skal
være relevante, pålidelige og leve op til kravet om
neutralitet.
Ledelsen skal fortsat erklære, via sin
ledelsespåtegning, at hele årsrapporten opfylder lovens
krav. Dermed erklærer ledelsen samtidig, at
ledelsesberetningen opfylder kravene om, at beretningen indeholder
en retvisende redegørelse.
På den baggrund er det vurderingen, at der ikke er behov
for et krav om, at ledelsesberetningen skal være omfattet af
den lovpligtige revision.
Med forslaget bringes kravene om revision i overensstemmelse
med 4. selskabsdirektivs mindstekrav. I henhold hertil er det alene
et krav, at revisor skal sikre, at ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet, men ikke at
ledelsesberetningen som sådan skal være underlagt
revision.
Der er naturligvis væsentligt at få fastlagt
kravene til revisors udtalelse om ledelsesberetningen og omfanget
af dennes arbejde i forbindelse med udtalelsen, herunder
udtalelsens eventuelle konsekvenser for udformningen af revisors
erklæring om års- og koncernregnskabet. Dette vil
derfor blive taget op i forbindelse med udarbejdelse af en nye
erklæringsbekendtgørelse med tilhørende
vejledning, der udstedes i medfør af revisorloven.
Endeligt vil der i relation til børsnoterede
finansielle virksomheder, som ikke udarbejder koncernregnskab,
på administrativt niveau ske en tilpasning af de danske
regnskabsregler til de internationale regnskabsstandarder (IFRS).
Ved reglernes udformning vil omfanget af de administrative byrder
indgå som relevant moment, men der vil tillige blive taget
hensyn til, at investorerne får et så godt
beslutningsgrundlag for deres investeringsbeslutninger som
muligt.
2.11. Øvrige
ændringer
Udover de herover nævnte ændringer foreslås
det at give Finanstilsynet hjemmel til at pålægge
værdipapirhandlere, der er forpligtede til at indberette
transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et
reguleret marked, en afgift.
Endvidere indeholder lovforslaget en række mindre
præciseringer, konsekvensrettelser og ændringer af
redaktionel karakter.
3. Ligestillingsmæssige
konsekvenser
Forslaget om ændring af lov om ligebehandling af
mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede
sikringsordninger vurderes at have positive
ligestillingsmæssige konsekvenser ved at bidrage til
større klarhed på området gennem uddybende
definitioner og et udvidet anvendelsesområde, ophævelse
af maksimumgrænsen for godtgørelse samt
indførelse af princippet om mainstreaming.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om, at formidling af kontakt mellem investorer og en
værdipapirhandler, ikke længere kræver tilladelse
som værdipapirhandler, ventes at give en meget beskeden
ressourcebesparelse i Finanstilsynet.
Forslaget vedrørende pligtmæssigt
overtagelsestilbud ved opnåelse af kontrol ved aktieemission
over et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til
handel på et reguleret marked eller en alternativ
markedsplads, forventes at medføre flere ansøgninger
om godkendelse af tilbudsdokumenter samt behandling af
dispensationsansøgninger m.v. Da antallet af overtagelser af
selskaber, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel
på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, er
få, vurderes de økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige at være
begrænsede.
De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at
have væsentlige økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om, at der ikke kræves
værdipapirhandlertilladelse, hvis der alene formidles kontakt
mellem investorer og andre værdipapirhandlere, som
foreslås gennemført som en del af regeringens
målsætning om at reducere erhvervslivets administrative
byrder med op til 25 pct. i 2010 forventes at give besparelser for
erhvervslivet. Besparelserne er kvantificeret af Center for
Kvalitet i ErhvervsReguleringen til i alt at udgøre en
årlig lettelse på ca. 300.000 kr. pr. virksomhed. Det
er ikke muligt at opgøre lettelsen på samfundsniveau,
idet antallet af pengeinstitutter, som efter forslaget bliver
undtaget fra kravet om værdipapirhandlertilladelse, ikke
kendes.
Forslaget ventes at medføre en administrativ lettelse
for pengeinstitutter, der kun skaber kontakt mellem investorer og
værdipapirhandlere, men ikke optræder som
værdipapirhandlere. Det vil være de mindste
pengeinstitutter, som vil kunne få gavn af denne
ændring.
Forslaget om, at undtage ledelsesberetningen fra
revisionspligten som ligeledes foreslås gennemført som
en del af regeringens målsætning om at reducere
erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010
forventes at give besparelser for erhvervslivet. Besparelserne er
kvantificeret af Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen til i
alt at udgøre en årlig lettelse på mellem 300 og
600 timer på samfundsniveau.
Lovforslaget vedrørende pligtmæssigt
overtagelsestilbud ved opnåelse af kontrol ved aktieemission
over et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til
handel på et reguleret marked eller en alternativ
markedsplads, kan medføre økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der i flere
tilfælde skal gives indløsningstilbud til de
resterende aktionærer samt udarbejdes de nødvendige
dokumenter som følge heraf. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet anses dog for at
være begrænsede.
Forslaget om, at give Finanstilsynet hjemmel til at
pålægge værdipapirhandlere, der er forpligtede
til at indberette transaktioner med værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked, en afgift, forventes at
medføre økonomiske konsekvenser for de omfattede
virksomheder. Omfanget heraf vil for den enkelte
værdipapirhandler afhænge af antallet af transaktioner,
og det kan således ikke opgøres på
nuværende tidspunkt.
Forslaget om at tillade elektroniske generalforsamlinger i
investeringsforeninger m.v. forventes at medføre en lettelse
af de administrative byrder for de foreninger, der vælger at
afholde elektronisk generalforsamling. Størrelsen af den
forventede lettelse afhænger af, hvor mange foreninger, der
vil benytte muligheden for at afholde elektroniske
generalforsamlinger, og lettelsen kan derfor ikke kvantificeres
på nuværende tidspunkt.
Den del af lovforslaget, som indsætter et stk. 3 i
§ 113 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v., medfører
en lettelse af de omstillingsbyrder, som statusændring til en
professionel forening medfører for
fåmandsforeninger.
De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at
have væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget
bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Lovforslaget indeholder ikke barrierer for digital
forvaltning.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgere.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget om fit & proper moderniserer de
indgrebsbeføjelser, som Finanstilsynet efter en række
direktiver, blandt andet kreditinstitutdirektivet (2000/12/EF),
MiFID-direktivet (2004/39/EF) og UCITS-direktivet (2001/107/EF),
skal have i forhold til ledelsesmedlemmer i finansielle
virksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed.
Forslaget om at undtage ledelsesberetningen fra
revisionspligten er i overensstemmelse med 4. selskabsdirektiv,
Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978
på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g),
om årsregnskaberne for visse selskabsformer.
Lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, gennemfører
artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring. Lovforslaget
går ikke videre end direktivet.
De gældende danske regler om overtagelsestilbud er en
delvis gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud.
Direktivet er et rammedirektiv og regulerer ikke, hvilke forhold
der udløser kontrol og hermed tilbudspligt. Disse forhold
fastsættes af medlemsstaterne. Den foreslåede
ændring om, at erhvervelse af kontrol i et selskab i
forbindelse med emissioner udløser tilbudspligt, er derfor i
overensstemmelse med EU-retten, men ikke krævet af
denne.
Den foreslåede ændring af hvidvaskloven giver
hjemmel til at gennemføre artikel 2 i direktiv 2006/70/EF om
fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF EF for
så vidt angår definitionen af en »politisk udsat
person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med
hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde,
hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et
meget begrænset omfang.
Lovforslaget gennemfører ændrede regler for
erhvervstilknyttede sikringsordninger i det omarbejdede
ligestillingsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i
forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Direktivet skal
være gennemført i dansk ret senest den 15. august
2008.
9. Høring
Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i
høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), Beskæftigelsesministeriet,
Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Autoriseret Markedsplads A/S, Danske Andelsselskaber, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI),
Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans
& Leasing, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen,
Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen
af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,
Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forsvarsministeriet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for
indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden i Grønland, HTS - Arbejdsgiverforeningen,
Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,
Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen,
Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Københavns
Fondsbørs A/S, Landbrugsraadet, Landsforeningen af
beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale
Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, Ministeriets for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Pengeinstitutternes Betalingssystemer
A/S, PostDanmark, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, REVIFORA,
Revisionschefkredsen, Revisorkommissionen, Revisortilsynet,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske
Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skatteministeriet, Statens
Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet,
Søfartsstyrelsen, Transport- og Energiministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet,
Velfærdsministeriet, Værdipapircentralen A/S,
Økonomistyrelsen.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen. | Forslaget om overtagelsestilbud vurderes
at medføre begrænsede økonomiske konsekvenser
for det offentlige. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget om, at formidling af kontakt
mellem investorer og en værdipapirhandler ikke længere
kræver tilladelse som værdipapirhandler, ventes at give
en meget beskeden ressourcemæssig besparelse for det
offentlige. | Forslaget om overtagelsestilbud vurderes
at medføre begrænsede administrative konsekvenser for
det offentlige. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Positive konsekvenser i form af en lettere
og smidigere procedure til ændring af
fåmandsforeningens status. | Forslaget om hjemmel til en afgift
forventes at medføre økonomiske konsekvenser for de
omfattede virksomheder. Omfanget heraf vil for den enkelte
værdipapirhandler afhænge af antallet af transaktioner,
og det kan således ikke opgøres på
nuværende tidspunkt. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om, at formidling af kontakt
mellem investorer og en værdipapirhandler ikke længere
kræver tilladelse som værdipapirhandler forventes at
give en lettelse på ca. 300.000 kr. årligt pr. omfattet
værdipapirhandler. Forslaget om at undtage
ledelsesberetningen fra revisionspligten forventes at give
besparelser for erhvervslivet. Besparelserne er kvantificeret af
Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen til i alt at
udgøre en årlig lettelse på mellem 300 og 600
timer årligt. Positive konsekvenser, for
fåmandsforeninger ved ønske om
statusændring. Forslaget om at tillade elektroniske
generalforsamlinger i investeringsforeninger m.v. forventes at
medføre en lettelse af de administrative byrder for de
foreninger der vedtager denne mulighed. | Begrænsede økonomiske
konsekvenser som følge af forslaget om
overtagelsestilbud. Mindre omstillingsbyrder for
livsforsikringsselskaber, som vælger den foreslåede
metode for optjening af pension. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen. | Ingen. |
Forholdet til EU-retten | Forslaget om fit & proper moderniserer
de indgrebsbeføjelser, som Finanstilsynet efter en
række direktiver, blandt andet kreditinstitutdirektivet
(2000/12/EF), MiFID-direktivet (2004/39/EF) og UCITS-direktivet
(2001/107/EF), skal have i forhold til ledelsesmedlemmer i
finansielle virksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed. Forslaget om at undtage
ledelsesberetningen fra revisionspligten er i overensstemmelse med
4. selskabsdirektiv, Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF
af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54,
stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse
selskabsformer. De gældende danske regler om
overtagelsestilbud er en delvis gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21.
april 2004 om overtagelsestilbud. Direktivet er et rammedirektiv og
regulerer ikke, hvilke forhold der udløser kontrol og hermed
tilbudspligt. Disse forhold fastsættes af medlemsstaterne.
Den foreslåede ændring om, at erhvervelse af kontrol i
et selskab i forbindelse med emissioner udløser
tilbudspligt, er derfor i overensstemmelse med EU-retten. Den foreslåede ændring af
hvidvaskloven giver hjemmel til at gennemføre artikel 2 i
direktiv 2006/70/EF om fastsættelse af
gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF. Lovforslaget gennemfører
ændrede regler for erhvervstilknyttede sikringsordninger i
det omarbejdede ligestillingsdirektiv, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om
gennemførelse af princippet om lige muligheder for og
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås en nyaffattelse af fodnoten til lovens
titel. Nyaffattelsen er nødvendig for at korrigere en fejl i
den gældende formulering.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 30.
Til nr. 3
Der er tale om en rettelse, da nr. 2 og 8 ved en fejl ikke
blev medtaget ved § 3, nr. 15, i lov nr. 108 af 7.
februar 2007. Der er således ikke tiltænkt en
ændring af gældende ret.
Til nr. 4
Realkreditinstitutter kan i dag opnå tilladelse til at
udøve aktiviteter som værdipapirhandler for så
vidt angår realkreditobligationer. Den foreslåede
ændring er en konsekvens af lov nr. 577 af 6. juni 2007,
hvorefter realkreditinstitutter kan opnå Finanstilsynets
tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer
og særligt dækkede realkreditobligationer. Det
foreslås på den baggrund at klargøre, at det
også skal være muligt for institutterne at udøve
aktiviteter som værdipapirhandler for så vidt
angår disse værdipapirer. At realkreditinstitutterne
efter forslaget kan opnå tilladelse til at udøve
aktiviteter som værdipapirhandler for så vidt
angår særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer betyder ikke, at
institutterne automatisk kan udstede disse typer
værdipapirer. Institutterne skal indhente særskilt
tilladelse hertil efter lovens § 16 b, stk. 2.
Til nr. 5
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 21
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5.
november 2002 om livsforsikring. Det foreslås, at
livsforsikringsselskaber under visse betingelser kan anvende en ny
metode for optjening af pension.
Metoden består i at opdele den indbetalte præmie i
en del, for hvilken der garanteres pension, og en del, som enten
tilgår det kollektive bonuspotentiale eller det individuelle
bonuspotentiale på fripoliceydelser direkte. Da sådanne
forsikringer fortsat skal tegnes med forsigtigt fastsatte
forudsætninger, til bl.a. gennemsnitlige levetider og
investeringsafkast, vil et pensionsselskab typisk opbygge buffere
med det kollektive eller individuelle bonuspotentiale til at have
midler til at stå imod med, hvis forudsætningerne
alligevel ikke viser sig at være forsigtige, fx fordi de
gennemsnitlige levetider ændres eller at investeringsafkastet
bliver mindre end forventet. Hvis et pensionsselskabs
forudsætninger derimod holder vil den del, som tilgår
enten det kollektive bonuspotentiale direkte eller det individuelle
bonuspotentiale på fripoliceydelser direkte, skulle bruges
til bonus af den pågældende forsikringsaftale. Det er
herefter muligt at garantere pension for en del af den indbetalte
præmie på et grundlag, hvor beregningselementerne
(rentesatser, omkostningssatser og statistiske beregningselementer)
er fastsat med udgangspunkt i realistiske og aktuelle
forhold.
Kravet til denne metode er det samme, som det krav, der
generelt gælder, nemlig at det anmeldte grundlag skal
være betryggende. Metoden vurderes på nuværende
tidspunkt at være betryggende, hvis den indbetalte
præmie opdeles i 80 %, for hvilken der garanteres pension til
markedsrenten, og i 20 %, der tilgår enten kollektivt
bonuspotentiale eller det individuelle bonuspotentiale på
fripoliceydelser. Ændrede forhold i markedet eller
særlige forhold for virksomhederne omfattet af lov om
finansiel virksomhed kan dog føre til en anden vurdering af,
hvilken fordeling der i denne sammenhæng kan anses for
betryggende.
Ved vurdering af, om det anmeldte grundlag er betryggende,
skal der tages hensyn til den samlede metode for optjening af
pension, herunder opdelingen af den indbetalte præmie i en
del, for hvilken der garanteres pension, og en del, som
tilgår enten det kollektive bonuspotentiale direkte eller det
individuelle bonuspotentiale på fripoliceydelser. For den del
af præmien, for hvilken der garanteres pension, skal
beregningselementerne fastsættes således, at der samlet
set ikke er underskud på tidspunktet for optjening af
pensionen. Ydelserne tilknyttet den del af præmien, for
hvilken der garanteres pension, skal afdækkes i de
finansielle markeder fra tidspunktet for optjening af pension og
skal forblive afdækket indtil udbetaling.
Om forholdet mellem midler i det kollektive bonuspotentiale og
midler, der fordeles til de enkelte forsikringer, er det et krav,
at fordelingen af midler til de enkelte forsikringer fra kollektivt
bonuspotentiale skal frigives under hensyn til, at det sker
på rimelig vis under forsikringens løbetid, samt at
bonuspotentialerne har en passende størrelse i forhold til
selskabets forpligtelser og økonomiske situation i
øvrigt. Fordelingen af midler under forsikringsaftalens
løbetid har ikke betydning for beregningen af
tilbagekøbsværdien eller forsikringstagerens mulighed
for at hæve aftalen. Beregningen af
tilbagekøbsværdien fastsættes i forslagets
§ 1, nr. 6.
Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil der
ske en tilpasning af grundlagsrente-bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen ændres, så det bliver muligt at
garantere en højere rente end den maksimale grundlagsrente
for den type forsikringer, som anvender den nye metode.
For øvrige metoder for optjening af pension
gælder de nuværende regler uændret.
Grundlagsrenten, de statistiske beregningselementer og
omkostningselementerne skal vælges forsigtigt. Ved
bedømmelse af, om et beregningsgrundlag er betryggende, er
det ikke tilstrækkeligt, at forholdet mellem de enkelte
beregningselementer er realistiske, eller at beregningsgrundlag ud
fra en helhedsvurdering er betryggende. Grundlagsrenten og risiko-
og omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed,
sådan at de isoleret set kan forventes at generere overskud i
forhold til den lovede pension.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at
tilbagekøbsværdien for den enkelte forsikring, hvor
præmien opdeles, til enhver tid skal indeholde forsikringens
andel af kollektivt bonuspotentiale. Dette betyder, at uanset om
den del af den indbetalte præmie, for hvilken der ikke
optjenes en garanteret pension, tilgår det kollektive
bonuspotentiale eller det individuelle bonuspotentiale på
fripoliceydelser, vil den medgå i
tilbagekøbsværdien.
Bestemmelsen ændrer ikke forsikringstagerens mulighed
for at hæve aftalen. Ligeledes vil der ikke ske ændring
af det nuværende krav i lovens § 20, stk. 1,
nr. 7, om, at forsikringsvirksomheders anmeldelse til
Finanstilsynet af det tekniske grundlag m.v. skal indeholde regler
om overførelse af obligatoriske pensionsordninger i visse
situationer. De omhandlede situationer er overgang til anden
ansættelse, virksomhedsoverdragelse eller
virksomhedsomdannelse.
Til nr. 7
Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet
»pålægges« erstattes med »er
pålagt«. Formålet med præciseringen er at
gøre det helt klart, at straffesagen skal være
afsluttet.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring er en præcisering,
som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning
eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller
gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under
konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver
omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i
betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger,
vedkommende befinder sig.
Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med
§ 64, stk. 2, nr. 4, hvorefter en person, som har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af en finansiel
virksomheds bestyrelse eller direktion. En person, der som
følge af insolvens, jf. § 64, stk. 2, nr. 2,
har måttet fratræde den finansielle virksomhed,
må derfor påregne, at vedkommende i en periode efter
betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet,
ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil
vil der være tale om en konkret vurdering.
Til nr. 9
Den foreslåede tilføjelse skal sikre, at
generalagenter for danske forsikringsselskabers udenlandske
filialer også bliver omfattet af fit & proper-reglerne.
Således skal generalagenter leve op til de samme egnetheds-
og hæderlighedskrav, som følger af reglerne i
§ 64, stk. 1-4. Bestemmelsen er en præcisering
af allerede gældende ret.
Tilsvarende finder reglerne anvendelse overfor generalagenter
i udenlandske forsikringsselskabers filialer i Danmark.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der
i § 21 indsættes et nyt stykke efter stk. 4,
jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 11
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvensrettelse som
følge af en ændring af nummereringen i bilag 4 til lov
om finansiel virksomhed.
Ændringen af bilag 4 blev foretaget med lov nr. 108 af
7. februar 2007 om ændring af lov om værdipapirhandel
m.v. samt forskellige andre love.
Ved en fejl blev konsekvensrettelsen ikke foretaget med lov
nr. 108, men foretages nu.
Til nr. 12
Der er tale om en præcisering af bestemmelsen. Forslaget
tydeliggør, at det er summen af kapitalandele og
efterstillede kapitalandele, der overstiger 10 pct. af
virksomhedens egen basiskapital, før fradragene, der
nævnes i § 131, stk. 2, nr. 2-5, samt
før fradragene efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1 og 2.
Som bestemmelsen hidtil har været formuleret var der risiko
for, at bestemmelsen kunne misforstås, således en
stringent fortolkning af den hidtidige formulering i
sammenhæng med § 128, stk. 1, ledte til, at
beregningen kørte i ring, hvilket med den foreslåede
formulering søges undgået.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den
i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. gældende
lånegrænse på 80 pct. ændres til 60 pct.,
jf. forslag til ændring af § 152 d i lovforslagets
§ 1, nr. 15.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.
Til nr. 14 og 15
De foreslåede ændringer er en konsekvens af det
omarbejdede kreditinstitutdirektiv (2006/48/EF). Direktivet
fastlægger, at hvis et lån sker på grundlag af
udstedelse af særligt dækkede obligationer, er der kun
mulighed for at fastsætte en lånegrænse på
80 pct., når der er tale om lån sikret ved tinglyst
pant i fast ejendom, der kategoriseres som en bolig. Ifølge
direktivet kan øvrige ejendomskategorier kun belånes
med 60 pct. af ejendomsværdien, når der er tale om
lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag
af udstedelse af særligt dækkede obligationer. Det
indebærer, at fast ejendom til brug for sociale, kulturelle
og undervisningsmæssige formål, jf. § 5,
stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. kun må belånes med 60 pct.
af deres værdi, når belåningen sker på
grundlag af særligt dækkede obligationer eller, jf.
§ 33 c i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., særligt dækkede
realkreditobligationer.
Det foreslås endvidere, at den allerede gældende
mulighed for at belåne visse erhvervsejendomme med 70 pct.
udvides til også at omfatte de i § 5, stk. 1,
nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
nævnte ejendomme. Muligheden for at gå op til 70 pct.
er en særregel i det omarbejdede kreditinstitutdirektiv.
Efter direktivet gælder særreglen alene i
nybelåningssituationen. For lån ydet på grundlag
af særligt dækkede obligationer eller, jf.
§ 33 c i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., særligt dækkede
realkreditobligationer kan kravet, om at lånegrænserne
løbende skal være overholdt, betyde, at der
eksempelvis ved prisfald på ejendomme, som er belånt
maksimalt, skal stilles ekstra sikkerhed selv ved mindre
prisfald.
Til nr. 16
Det foreslås, at muligheden for at belåne visse
erhvervsejendomme med 70 pct. udvides til også at omfatte
kollektive energiforsyningsanlæg, som omfattet af
§ 5, stk. 3, nr. 4, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.
Til nr. 17
Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum
skal være indeholdt i en årsrapport.
Den foreslåede ændring har ikke til formål
at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens
elementer, men har alene til formål at indføre
begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af
årsrapporten, der efter ændringen i § 193,
jf. lovforslagets § 1, nr. 27, skal være omfattet
af revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt
oversigt over bevægelserne i egenkapitalen.
Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af
noterne.
Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som
minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning
samt en revisionspåtegning.
Til nr. 18
Der er tale om en sproglig præcisering.
Præciseringen har til formål at gøre det klart,
at der både kan være tale om optagelse til handel
på et reguleret marked her i landet eller i et andet
EU-land.
Til nr. 19
Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at
revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 27.
Til nr. 20
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede
ændring i § 1, nr. 23, hvorefter kravet om et
retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet
og et eventuelt koncernregnskab.
Den foreslåede ændring indebærer, at
når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende
billede, er det årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab
med de elementer, der er indeholdt heri, erklæringen
vedrører.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 23.
Til nr. 21
Det foreslås, at ledelsesberetningen skal indeholde en
retvisende redegørelse til forskel fra den gældende
lovs retvisende gennemgang. Ændringen har alene til
formål at bringe terminologien i overensstemmelse med den,
der anvendes i årsregnskabsloven og i
selskabsdirektiverne.
Til nr. 22
Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal
indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra
gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 23.
Til nr. 23
Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal
være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab. Det er disse dele af årsrapporten, der i
lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås underkastet
revision. Disse dele skal samlet set give et retvisende billede.
Det foreslås således, at kravet om et retvisende
billede ikke længere skal omfatte ledelsesberetningen, der
til gengæld skal leve op til kravet om en retvisende
redegørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.
Ledelsesberetningen må således ikke indeholde
oplysninger, der er i strid med årsregnskabet eller
koncernregnskabet. Herudover skal oplysningerne i
ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle
kvalitetskrav, jf. forslagets § 1, nr. 26, herunder bl.a.
kravene om pålidelighed og neutralitet. Ledelsesberetningen
må således ikke give et forkert billede af
virksomheden, f.eks. en ensidig positiv fremstilling.
Til nr. 24
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringen i § 186, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 23.
Til nr. 25
Der er tale om en præcisering af, at det krav, der
henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende
billede.
Til nr. 26
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringerne i § 185, stk. 2, og
§ 186, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
22 og 23.
Til nr. 27
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen.
Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse
ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om,
hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet og et
eventuelt koncernregnskab. Dette er i overensstemmelse med kravet
til revision i forhold til ledelsesberetningen i medfør af
4. selskabsdirektiv (78/660/EØF).
Til nr. 28
Formålet med det nye stk. 2 er at fastsætte
en frist for, hvornår økonomi- og erhvervsministerens
afgørelse i en sag om tilladelse til, at en finansiel
virksomhed sammenlægges med en anden finansiel virksomhed
eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed,
senest skal foreligge. På denne baggrund foreslås en
skærpelse af kravet til økonomi- og erhvervsministeren
om at træffe en afgørelse senest 2 måneder efter
modtagelsen af en fuldstændig ansøgning.
Der har ikke tidligere været en frist i § 204
for, hvornår økonomi- og erhvervsministeren senest
skal have truffet en afgørelse. Med forslaget kan
såvel ansøgeren som økonomi- og
erhvervsministeren dermed bedre tilrettelægge det videre
forløb i forbindelse med en sammenlægning.
Bestemmelsen indebærer, at økonomi- og
erhvervsministeren skal træffe en afgørelse inden for
2 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig
ansøgning. I kravet om, at der skal foreligge en
fuldstændig ansøgning ligger, at alle
nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af om
tilladelse kan gives, skal være til stede.
Hvis økonomi- og erhvervsministeren vurderer, at der
kræves yderligere oplysninger for at kunne træffe en
afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag,
meddeles dette ansøgeren med anmodning om, at de yderligere
oplysninger skal fremsendes. Fristen på de 2 måneder
løber herefter først fra tidspunktet for modtagelsen
af de yderligere oplysninger. Bestemmelsen indeholder samtidig en
absolut frist på 6 måneder, inden for hvilken
økonomi- og erhvervsministeren skal have truffet en
afgørelse. Har økonomi- og erhvervsministeren ikke
på dette tidspunkt modtaget alle oplysninger, der er
nødvendige, skal der alligevel træffes
afgørelse. Ved afgørelsen må der da tages
hensyn til, at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor ministeren
i disse tilfælde typisk vil meddele et afslag.
Den særlige frist ved sammenlægninger, der
indebærer overdragelse af forsikringsbestande, skyldes, at
tilladelsen skal afvente udløbet af 3 måneders-fristen
for indsigelser fra forsikringstagerne, jf. stk. 3 og 4, der
bliver stk. 5 og 6. Forsikringstagernes frist løber fra
tidspunktet for offentliggørelse af en redegørelse
for den påtænkte overdragelse. I de tilfælde,
hvor tilladelse til sammenlægningen nægtes allerede
inden offentliggørelse af redegørelse, finder
hovedreglen om svar senest efter 2 måneder anvendelse.
Fristen på 2 måneder er valgt for at opnå
konformitet med § 19 i SE-loven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006 om det
europæiske selskab. Efter denne bestemmelse kan
økonomi- og erhvervsministeren gøre indsigelse mod
stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, når der er tale om
virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. En sådan
indsigelse skal økonomi- og erhvervsministeren foretage
inden for 2 måneder efter offentliggørelse af en
fusionsplan.
Det foreslåede stk. 3 er nyt, men der er ikke
tilsigtet en materiel ændring af gældende ret.
Forslaget har til formål at præcisere, at også
væsentlige samfundshensyn, herunder eksempelvis hensynet til
forbrugerbeskyttelse, kreditorbeskyttelse og opretholdelse af
tilliden til finanssektoren, kan lægges til grund ved
økonomi- og erhvervsministerens afgørelse efter
§ 204, stk. 1.
Såfremt tilladelsen indebærer, at et dansk selskab
omdannes til en udenlandsk filial, kan det indgå i
økonomi- og erhvervsministerens overvejelser, hvilke
muligheder Finanstilsynet har for at indgå i et samarbejde
med tilsynsmyndighederne i det land, hvor det udenlandske selskabs
hjemsted er beliggende.
Til nr. 29
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
§ 1, nr. 28.
Til nr. 30
Der foreslås, en nyaffattelse af stk. 5 og 6.
Nyaffattelsen er nødvendig for at korrigere en fejl i den
gældende bestemmelse, hvor der ved en fejl er indsat to
stk. 5.
Til nr. 31
Det foreslås, at reglerne om Penge- og Pensionspanelet,
som blev indført ved lov nr. 576 af 6. juni 2007,
indsættes i et selvstændigt afsnit i lov om finansiel
virksomhed, da reglerne ikke hører naturligt hjemme i lovens
afsnit IX - Udstedere af elektroniske penge.
Til nr. 32
Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og
standarder forpligtet til løbende at påse, at
medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse
lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet
er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre,
at disse krav overholdes.
Efter de gældende regler kan Finanstilsynet kræve,
at den finansielle virksomhed afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene
til egnethed og hæderlighed i § 64. Efterkommer den
finansielle virksomhed ikke Finanstilsynets påbud om at
afsætte direktøren, er Finanstilsynets eneste
reaktionsmulighed at inddrage den pågældende
finansielle virksomheds tilladelse til at drive virksomhed i
medfør af § 224, stk. 1, nr. 2.
Opfylder et bestyrelsesmedlem ikke
kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, og
nedlægger vedkommende ikke af egen drift sit hverv, er
Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at inddrage den
pågældende finansielle virksomheds tilladelse til at
drive virksomhed, jf. § 224, stk. 1. nr. 2.
Med den nye affattelse af § 351 vil Finanstilsynet
fortsat kunne påbyde en virksomhed at afsætte en direktør, som ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette
fremgår af bestemmelsen i stk. 1. Efterkommer
virksomheden ikke påbuddet, præciseres det i 374,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, at
Finanstilsynets generelle hjemmel til at pålægge
tvangsbøder til en virksomhed, der undlader at efterkomme
sine forpligtelser i henhold til loven, også finder
anvendelse i de situationer, hvor virksomheden ikke efterkommer et
påbud om at afsætte en direktør. Hermed
opnår Finanstilsynet et bedre tvangsmiddel til at sikre et
mere hurtigt og effektivt indgreb end blot muligheden for at
inddrage virksomhedens tilladelse.
Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gribe ind
direkte over for bestyrelsesmedlemmer i
finansielle virksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at
nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende
over for virksomheden og dens fortsatte drift end at inddrage
virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et
påbud udstedt af Finanstilsynet, kan vedkommende straffes med
bøde, jf. § 373, stk. 3, 3. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 37.
Det er forventningen, at den finansielle virksomhed selv
griber ind over for den direktør eller det
bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være
egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet.
Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de
ganske særlige tilfælde, hvor den finansielle
virksomhed mod forventning ikke selv har afsat
pågældende direktør eller
bestyrelsesmedlem.
Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at
afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i
forvaltningsloven foretages en partshøring af den
finansielle virksomhed og af den, som påbuddet retter sig
mod. I denne fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift
at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet
træffer afgørelse i sagen om påbuddet,
forelægges spørgsmålet for Det Finansielle
Virksomhedsråd, som i medfør af § 345,
stk. 2, nr. 1, træffer afgørelser i tilsynssager
af principiel karakter.
Det foreslåede stk. 1
vedrører den situation, hvor en direktør ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 64, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven
eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er
risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit
hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Endvidere angår stk. 1 de øvrige
situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 2-4. Det
drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under
insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor
vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den
pågældende har eller deltager i driften af, har
påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for
tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist
en adfærd, hvorefter det må antages, at den
pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin
stilling på forsvarlig vis.
Stk. 2 giver Finanstilsynet
mulighed for at meddele et påbud direkte til et
bestyrelsesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet i
stk. 1.
Det foreslås i stk. 3,
at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed,
midlertidigt at fjerne en direktør eller påbyde et
bestyrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge sit hverv,
allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil
straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for
udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst
tiltale mod den pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et
strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til
den finansielle virksomhed, kunderne og de almene
samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og
hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at
gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere
tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende
påfører virksomheden skade. Finanstilsynets reaktion
vil derfor ofte være påkrævet, så snart der
er en bestyrket mistanke om, at det pågældende
ledelsesmedlem har begået et strafbart forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 3, skal Finanstilsynet
afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne
vedkommende over for hensynet til den pågældendes
retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør eller
bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed i sager, hvor
ledelsesmedlemmet midlertidigt er fjernet fra virksomhedens
ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med
afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens
§ 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i
forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom
kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er
underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres
det, at der foretages et samlet opgør med
retsfølgerne af en lovovertrædelse.
Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at
tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed og
hæderlighed i § 64, men der ved en fejl ikke sker
pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl
kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse
af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil
spørgsmålet efterfølgende kunne prøves
ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et
påbud til virksomheden, jf. stk. 1, eller et påbud
direkte til personen, jf. stk. 2, og den som påbuddet
retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes for
domstolene, jf. stk. 5. Der vil ved en prøvelse af
Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede
udmålte straf, således som det ville være sket,
hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket
samtidig med afgørelse af straffesagen.
Det foreslåede stk. 4
bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i
medfør af stk. 2, på baggrund af § 64,
stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, hvor længe påbuddet
finder anvendelse. Man vil således ikke kunne forvente, at
man straks efter afslutningen af en konkurs eller en
gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene
til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret
vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde.
Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil
videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om
rettighedsfortabelse, jf. fx næringslovens § 7
b.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis
påklages til Erhvervsankenævnet af den finansielle
virksomhed eller af det bestyrelsesmedlem, som påbuddet
retter sig imod, jf. § 372. Denne klageadgang
opretholdes.
Det foreslås i stk. 5,
at påbud om, at en virksomhed skal afsætte en
direktør eller påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal
nedlægge sit hverv, af retssikkerhedsmæssige grunde
også skal kunne prøves ved domstolene. Det
foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være
ansvarligt for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal
ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af
stk. 5, at virksomheden og den person, som et påbud
efter stk. 1-3 retter sig imod, kan forlange, at
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at
påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget
anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles
ingen formkrav til anmodningen.
Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse
af sagen for domstolene, som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at
sikre en løbende og effektiv håndhævelse af
kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det,
at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den
pågældende under sagens behandling kan opretholde sit
hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for
retten.
Endvidere foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet får
hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at
tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant
i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.
I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at
nedlægge sit hverv, ansøger om at få
påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår
denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme
mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 4. Det
indebærer, at ansøgeren kan forlange, at
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter,
at vedkommende har indgivet begæring herom til
Finanstilsynet.
Det er ikke muligt at begære et afslag på at
omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for
domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag
på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud
indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5
år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst
2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag
på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger
har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt
for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et
afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have
mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.
I medfør af det foreslåede § 374,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 38,
præciseres det, at Finanstilsynet kan pålægge en
finansiel virksomhed, som ikke efterkommer et påbud om at
afsætte en direktør i henhold til stk. 1 og 3, 1.
pkt., tvangsbøder indtil dette sker.
I medfør af det foreslåede § 373,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, straffes et
bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud udstedt af
Finanstilsynet i henhold til stk. 2 og 3, 2. pkt., med
bøde.
Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder
foreslås det i stk. 7, at
Finanstilsynet fortsat får mulighed for at inddrage en
finansiel virksomheds tilladelse, hvis den ikke efterkommer et
påbud om at afsætte en direktør. Endvidere vil
Finanstilsynet fortsat have mulighed for at inddrage virksomhedens
tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et af
Finanstilsynet udstedt påbud. Baggrunden for at bevare denne
indgrebsmulighed er, at tilsynsmyndigheden ifølge bl.a.
kreditinstitutdirektivet skal have kompetence til at inddrage en
virksomheds tilladelse, hvis ét eller flere
ledelsesmedlemmer ikke opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed.
Til nr. 33
Der er tale om en korrektion.
Til nr. 34 og 35
Der foreslås en nyaffattelse af nr. 12 og 14.
Nyaffattelsen er nødvendig for at korrigere en fejl i
nummereringen i den gældende formulering.
Til nr. 36
Det foreslås at give Finanstilsynet hjemmel til at
pålægge værdipapirhandlere en afgift i relation
til indberetning af transaktioner med værdipapirer. Den
foreslåede regel vedrører de værdipapirhandlere,
som er forpligtet til at indberette transaktioner med
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, til Finanstilsynet efter § 33, stk. 2, i lov
om værdipapirhandel m.v.
Det foreslås, at værdipapirhandlerne betaler et
fast afgiftsbeløb pr. indberetning. Størrelsen
på afgiftsbeløbet reguleres efter udviklingen i
Finanstilsynets bevilling, jf. § 361, stk. 2. Finanstilsynet
opkræver afgiften i overensstemmelse med § 369,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed primo december det
pågældende år.
Til nr. 37
Der foretages forskellige ændringer i stk. 1 og 2,
hvorfor en nyaffattelse har været nødvendig.
Der foretages forskellige korrektioner. Herudover foretages en
konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af
§ 97 i lov om finansiel virksomhed. Ophævelsen af
§ 97 blev foretaget med lov nr. 108 af 7. februar 2007 om
ændring af lov om værdipapirhandel m.v. samt
forskellige andre love.
Den foreslåede ændring i stk. 3 er en konsekvens af den
foreslåede ændring af § 351, jf.
lovforslagets § 1, nr. 32, hvorefter Finanstilsynet under
visse betingelser kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en
finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Baggrunden for
den foreslåede ændring er, at det er det
pågældende bestyrelsesmedlem, der skal kunne straffes
personligt for overtrædelser af lovgivningen.
Til nr. 38
Finanstilsynet har efter de gældende § 374,
stk. 1 og 2, en generel hjemmel til at pålægge
bl.a. ledelsen i en finansiel virksomhed og virksomheden som
sådan tvangsbøder, såfremt man undlader i rette
tid at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler
ledelsen eller virksomheden.
§ 374 foreslås præciseret, således
at det af et nyt stk. 3 klart
fremgår, at Finanstilsynets generelle adgang til at
pålægge tvangsbøder også omfatter den
situation, hvor en finansiel virksomhed undlader at efterkomme et
påbud meddelt i henhold til § 351, stk. 1 og
3, 1. pkt., om at afsætte en direktør, som ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 64.
Til nr. 39 og 40
Der er tale om sproglige præciseringer.
Til nr. 41
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
at § 97 blev ophævet ved lov nr. 108 af 7. februar
2007. Det foreslås at nyaffatte § 402, der
indeholder en henvisning til § 97. Det foreslås, at
§ 402 i stedet henviser til regler udstedt i
medfør af lovens § 72, stk. 5. Finanstilsynet
har i medfør af § 72, stk. 5, udstedt
bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af virksomhed som
værdipapirhandler. Disse regler er stort set identiske med
den tidligere § 97.
Baggrunden for konsekvensændringen er, at det ikke kan
udelukkes, at overgangsbestemmelsen fortsat har en praktisk
betydning. Det vurderes dog at være af mindre omfang, idet
det tidligere krav i § 97, om at et
fondsmæglerselskab og et investeringsforvaltningsselskab uden
ophold skal indsætte forskud og deposita modtaget fra kunder
på en særlig kundekonto i et kreditinstitut, og at
kundekontoen skal holdes adskilt fra selskabets egne midler, har
været gældende siden d. 1. juni 2000, der var
ikrafttrædelsesdato for lov nr. 392 af 30. maj 2000. Dette
krav var, som det fremgik af den tidligere overgangsbestemmelse,
også gældende før lovens ikrafttræden,
hvilket indebar, at institutterne også uden kravet i
§ 97, og før den 1. juni 2000 var forpligtede til
at indsætte kundernes midler på en særlig
kundekonto. Samtidig finder konkurslovens regler om
omstødelse fortsat anvendelse på kunders midler, der
efter stk. 1, er overført til en særlig
kundekonto.
Til nr. 42
Den foreslåede ændring medfører, at der
ikke længere kræves særskilt tilladelse for at
formidle kontakt mellem en investor og et pengeinstitut eller en
fondsmægler. De pengeinstitutter, der kun formidler kontakt
mellem kunder og andre værdipapirhandlere, skal således
ikke længere have tilladelse som værdipapirhandler, og
dermed ikke opfylde reglerne for værdipapirhandlere. Dette
vil indebære en administrativ lettelse for de
pågældende pengeinstitutter.
Der sker i den forbindelse ingen ændringer i
forbrugerbeskyttelsen. Det institut, som kunden henvises til, skal
iagttage alle regler om forbrugerbeskyttelse over for den
pågældende kunde. Kunden skal således behandles
efter de samme regler som kunder, der henvender sig direkte.
Til § 2
Til nr. 1
Der foreslås en sproglig præcisering i
§ 9, stk. 2, nr. 1, hvor ordet
»pålægges« erstattes med »er
pålagt«. Med den foreslåede ændring
tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til
§ 64, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,
jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en præcisering,
som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning
eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller
gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under
konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver
omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i
betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger,
vedkommende befinder sig.
Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med
§ 9, stk. 1, nr. 3, hvorefter en person, som har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en virksomhed omfattet af § 7. En
person, der som følge af insolvens, jf. § 9,
stk. 1, nr. 2, har måttet fratræde en virksomhed
omfattet af § 7, må derfor påregne, at
vedkommende i en periode efter betalingsstandsningen eller
insolvensforløbet er afsluttet, ikke vil kunne godkendes som
egnet og hæderlig. Som hidtil vil der være tale om en
konkret vurdering.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
8.
Til nr. 3
Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og
standarder forpligtet til løbende at påse, at
direktionen og bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, lever op til krav om egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at have passende midler
til at sikre, at disse krav overholdes.
Efter de gældende regler kan Finanstilsynet kræve,
at selskabet omfattet af § 7, stk. 1, afsætter
en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed i § 9. Efterkommer bestyrelsen ikke
Finanstilsynets påbud om at afsætte direktøren,
er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at inddrage det
pågældende selskabs tilladelse i medfør af
§ 92, stk. 1, nr. 4.
Opfylder et bestyrelsesmedlem ikke kravene til egnethed og
hæderlighed i § 9, og nedlægger vedkommende
ikke af egen drift sit hverv, er Finanstilsynets eneste
reaktionsmulighed ligeledes at inddrage selskabets tilladelse jf.
§ 92, stk. 1, nr. 4.
Med den nye § 12 e vil Finanstilsynet fortsat kunne
påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at
afsætte en direktør, som ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed. Efterkommer virksomheden
ikke påbuddet, vil Finanstilsynet kunne benytte sin generelle
hjemmel i § 95, stk. 2, til at pålægge
selskabet som sådant tvangsbøder. Tvangsbøder
anses for at være et bedre tvangsmiddel til at sikre et
hurtigt og effektivt indgreb end muligheden for at inddrage
selskabets tilladelse. Sidstnævnte mulighed bevares dog, men
vil kun finde anvendelse i helt ekstreme situationer, hvor alle
andre indgrebsmuligheder er udtømte.
Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gribe ind
direkte over for bestyrelsesmedlemmer i selskaber omfattet af
§ 7, stk. 1, som ikke opfylder kravene til egnethed
og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at
nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende
over for virksomheden og dens fortsatte drift end at inddrage
virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et
påbud udstedt af Finanstilsynet, straffes vedkommende med
bøde, jf. § 93, stk. 2, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 2, nr. 22.
Det er forventningen, at et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, selv griber ind over for den direktør eller det
bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være
egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet.
Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de
ganske særlige tilfælde, hvor selskabet mod forventning
ikke selv har afsat den pågældende direktør,
eller det pågældende bestyrelsesmedlem ikke selv har
nedlagt sit hverv.
Inden Finanstilsynet påbyder et selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, at afsætte en direktør
eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i
henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af selskabet, og af det bestyrelsesmedlem, som
påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen
således have mulighed for af egen drift at afsætte en
direktør. Forinden Finanstilsynet træffer
afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges
spørgsmålet for Fondsrådet, som i medfør
af § 84, stk. 2, nr. 1, træffer
afgørelse i tilsynssager af principiel karakter.
Det foreslåede stk. 1,
vedrører den situation, hvor en direktør ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 9, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven,
lov om værdipapirhandel m.v. eller anden finansiel
lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at
vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin
stilling på forsvarlig vis.
Endvidere angår stk. 1 de øvrige
situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 9, stk. 2 og 3.
Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under
insolvensbehandling eller gældssanering, hvor vedkommendes
økonomiske situation eller andre selskaber, som den
pågældende har eller deltager i driften af, har
påført et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, tab eller risiko for tab. Det samme gælder
situationer, hvor vedkommende har udvist en adfærd, hvorefter
det må antages, at den pågældende ikke kan
varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig
vis.
Stk. 2 giver Finanstilsynet
mulighed for at meddele et påbud direkte til et
bestyrelsesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet i
stk. 1.
Det foreslås i stk. 3,
at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde et selskab
omfattet af § 7, stk. 1, midlertidigt at fjerne en
direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem
midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det
tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er
afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et
påbud efter stk. 3, at der er rejst tiltale mod den
pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et
strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til
den finansielle virksomhed, kunderne og de almene
samfundsinteresser, som ligger bag kravene om egnethed og
hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at
gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere
tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende
påfører et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte
være påkrævet, så snart der er en bestyrket
mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har
begået et strafbart forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 3, skal Finanstilsynet
afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne
vedkommende over for hensynet til den pågældendes
retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør eller
bestyrelsesmedlem i et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, i sager, hvor denne midlertidigt er fjernet fra
selskabets ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse
med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens
§ 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i
forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom
kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er
underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres
det, at der foretages et samlet opgør med
retsfølgerne af en lovovertrædelse.
Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at
tiltalte ikke opfylder betingelserne til egnethed og
hæderlighed i § 9, men der ved en fejl ikke sker
pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl
kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse
af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil
spørgsmålet efterfølgende kunne prøves
ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et
påbud til selskabet, jf. stk. 1, eller et påbud
direkte til personen, jf. stk. 2, og den som påbuddet
retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes for
domstolene, jf. stk. 5. Der vil ved en prøvelse af
Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede
udmålte straf, således som det ville være sket,
hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket
samtidig med afgørelse af straffesagen.
Det foreslåede stk. 4
bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i
medfør af stk. 2, som følge af en vurdering
efter § 9, stk. 2, nr. 2 eller 3, hvor længe
påbuddet finder anvendelse. Man vil således ikke kunne
forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs eller en
gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene
til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret
vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde.
Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil
videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om
rettighedsfortabelse, jf. fx næringslovens § 7
b.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis
påklages til Erhvervsankenævnet af det selskab, som
omfattes af § 7, stk. 1, eller det
bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf.
§ 88 i lov om værdipapirhandel m.v. Denne
klageadgang opretholdes.
Det foreslås i stk. 5,
at påbud om, at et selskab skal afsætte en
direktør eller påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal
nedlægge sit hverv af retssikkerhedsmæssige grunde
også skal kunne prøves ved domstolene. Det
foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være
ansvarligt for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal
ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af
stk. 5, at selskabet og den person, som et påbud efter
stk. 1-3 retter sig mod, kan forlange, at Finanstilsynet
indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er
udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal
sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til
anmodningen.
Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse
af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at
sikre en løbende og effektiv håndhævelse af
kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det,
at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den
pågældende under sagens behandling kan opretholde sit
hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for
retten.
Endvidere foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet får
hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at
tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant
i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.
I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at
nedlægge sit hverv eller fratræde sin stilling,
ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor
Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres
der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som
efter stk. 4. Det indebærer, at ansøgeren vil
kunne forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene
inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring
herom til Finanstilsynet.
Det er ikke muligt at begære et afslag på at
omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for
domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag
på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud
indbragt for domstolene, før der er forløbet mindst 5
år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst
2 år efter, at en domstol senest har stadfæstet et
afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede
begrænsninger har kun betydning for muligheden for at
kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En
person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning,
vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved
domstolene.
I medfør af det foreslåede § 93,
stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 22,
straffes et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud
udstedt af Finanstilsynet i henhold til stk. 2 og stk. 3,
2. pkt., med bøde.
Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder
foreslås det i stk. 7, at
Finanstilsynet fortsat får mulighed for at inddrage
tilladelsen til et selskab omfattet af § 7, stk. 1,
hvis det ikke efterkommer et påbud om at afsætte en
direktør. Endvidere vil Finanstilsynet fortsat have mulighed
for at inddrage virksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem
ikke efterkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud. Derved
sikres Finanstilsynet en sanktionsmulighed, som vil kunne benyttes
i de helt ekstreme situationer, hvor en virksomhed eller en person
ignorer såvel påbud som bøder. Hertil kommer, at
det følger af MiFID-direktivet, at medlemsstaternes
kompetente myndigheder skal have kompetence til at inddrage en
virksomheds tilladelse, hvis et eller flere ledelsesmedlemmer ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 351 i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Til nr. 4
Bestemmelsen foreslås ophævet som en konsekvens
af, at den med visse ændringer er flyttet til stk. 6 i
den foreslåede § 12 e, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 3.
Til nr. 5
Det foreslås, at § 16, stk. 3,
ændres, så operatører af et reguleret marked
ikke er forpligtet til at anvende en betegnelse, der viser, at der
er tale om et reguleret marked, hvis det i stedet klart
fremgår, hvilke regler der er knyttet til værdipapirer,
som er optaget til handel på det pågældende
marked.
Dette betyder, at der bliver en valgmulighed for
operatører af regulerede markeder i relation til betegnelsen
for det regulerede marked. Operatøren kan vælge en af
følgende modeller:
1) Anvende en
betegnelse for det regulerede marked, der viser, at der er tale om
et reguleret marked.
2) Klart og
tydeligt angive på det regulerede marked, hvilke
forpligtelser aktørerne på markedet skal iagttage,
når de agerer på det pågældende marked.
Efter de gældende regler har operatører af
regulerede markeder pligt til at anvende en betegnelse for det
regulerede marked, der viser, at der er tale om et reguleret
marked. Operatører af et reguleret marked kan blandt andet
vælge at anvende betegnelsen »reguleret marked«.
Operatøren kan endvidere anvende betegnelserne
»fondsbørs« og »autoriseret
markedsplads« for det pågældende regulerede
marked, idet disse er velkendte og indarbejdede betegnelser for
regulerede markeder.
Hensynet bag navnepligten for regulerede markeder er at sikre,
at investorerne får oplysninger om, hvilke retsvirkninger,
der knytter sig til omsætningen af værdipapirer
på det pågældende marked.
Det er vurderingen, at hensynet til aktørerne på
de regulerede markeder fyldestgørende kan varetages ved, at
operatører af regulerede markeder på de
pågældende regulerede markeder klart og tydeligt
angiver, hvilke forpligtelser aktørerne er underlagt,
når de handler på det pågældende marked.
Operatøren bliver således forpligtet til at informere
om, hvilke regler, herunder offentligretlige, der er knyttet til
værdipapirer, der er optaget til handel på det
pågældende marked.
Til nr. 6
Der er tale om en sproglig præcisering. Der er ikke
tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.
I transparensdirektivets art. 8, står der offentligretlige. Ændringen sker for at
sikre, at direktivet er gennemført korrekt.
Til nr. 7
Bestemmelsen nyaffattes, fordi der foretages tre
konsekvensændringer som følge af lov nr. 108 af 7.
februar 2007, hvorefter betegnelserne
»fondsbørs« og »autoriseret
markedsplads« blev erstattet af fællesbetegnelsen
»reguleret marked«.
Til nr. 8
Der foreslås en nyaffattelse af § 29,
stk. 1. Nyaffattelsen er nødvendig for at korrigere en
fejl i den gældende formulering. Der er ikke tilsigtet nogle
indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring indebærer en
ændring i afgrænsningen af, hvornår erhvervelse
af kontrol i et selskab, der har en eller flere aktieklasser
optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ
markedsplads, udløser pligt til at give alle selskabets
aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier
på identiske betingelser.
Forudsætningen for, at der indtræder pligt til at
fremsætte et tilbud til de resterende aktionærer om at
afhænde deres aktier på identiske betingelser, jf.
§ 31, stk. 1, er, at der sker en overdragelse af
aktier, hvorved der etableres kontrol over et selskab, der har en
eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret
marked eller en alternativ markedsplads. De væsentligste
hensyn bag reglerne om overtagelsestilbud er, at der normalt ved et
kontrolskifte skabes så markant ændrede vilkår og
udsigter for det pågældende selskab, at de resterende
aktionærer skal have mulighed for at komme ud af deres
investering.
Dette investorbeskyttelseshensyn gælder ikke blot ved en
egentlig overdragelse af en kontrollerende aktiepost, men
også i tilfælde, hvor der etableres en ny
majoritetsaktionær som følge af en emission. På
denne baggrund foreslås indført en pligt for
erhververen til at fremsætte et overtagelsestilbud,
såfremt opnåelse af kontrol i et selskab er sket i
forbindelse med en emission. Den foreslåede ændring er
ikke begrænset til at omfatte emissioner ved kontant indskud,
men omfatter også emissioner ved apportindskud (indskud af
aktiver). Den foreslåede ændring omfatter emissioner
generelt og omfatter også garanterede emissioner. Garanterer
et selskab således for en emission, hvor emissionen
medfører, at selskabet opnår en bestemmende
indflydelse, bliver selskabet forpligtet til at fremsætte et
overtagelsestilbud.
I tilfælde, hvor en storaktionær som følge
af en emission kommer til at kunne udøve en bestemmende
indflydelse, er der en formodning for, at aktionæren
også vil udøve den bestemmende indflydelse. Det
bemærkes således, at også emissionsbanker som
udgangspunkt er omfattet af den foreslåede ændring,
hvis emissionsbanker som led i en emission erhverver aktier, der
giver dem en bestemmende indflydelse i det udstedende selskab. Der
vil dog være visse situationer, hvor emissionsbanker i en
meget kort periode vil have en kontrollerende aktiepost, men hvor
det ikke er meningen at udnytte denne.
Finanstilsynet har i medfør af § 32,
stk. 4, mulighed for at fastsætte nærmere
bestemmelser om tilbudspligt efter § 31, stk. 1.
Denne bemyndigelsesbestemmelse vil Finanstilsynet benytte til at
undtage disse særlige emissionstilfælde fra
tilbudspligten. Fastsættelse af nærmere regler herom
vil ske på baggrund af drøftelser med branchen.
Finanstilsynet har i øvrigt konkret mulighed for at
dispensere fra tilbudspligten, såfremt særlige
omstændigheder gør sig gældende, jf.
§ 31, stk. 4. Praksis med hensyn til anmodning om
dispensation fra tilbudspligten efter § 31, stk. 1,
er relativ sparsom. Et eksempel på et forhold, der efter
gældende praksis og efter en konkret vurdering vil kunne
medføre dispensation fra tilbudspligten, er
rekonstruktionstilfælde, hvor udstederens eksistens er
direkte truet. Her må en rekonstruktion forventes at
være i minoritetsaktionærernes interesse, og dette vil
således kunne indgå i en afvejning af, om der er behov
for et overtagelsestilbud. I tilfælde, hvor det ikke har
været tilsigtet at opnå bestemmende indflydelse vil en
dispensation eksempelvis kunne gøres betinget af, at
erhververen inden for en vis tidsfrist afhænder en del af
aktiebeholdningen, så den bestemmende indflydelse ikke
længere besiddes. Derudover kan der stilles som betingelse,
at der i perioden, hvor den bestemmende indflydelse besiddes,
sikres, at erhververen ikke anvender sin bestemmende indflydelse i
det udstedende selskab.
Praksis vedrørende fastlæggelse af, hvilke
omstændigheder, der kan begrunde dispensation fra
tilbudspligten, afgøres af Fondsrådet.
Den foreslåede ændring skaber en mere ensartet
regulering på området, idet erhvervelse af kontrol i et
selskab i almindelighed udløser pligt til at fremsætte
overtagelsestilbud. Den foreslåede ændring gør
det desuden vanskeligere at omgå reglerne for tilbudspligt,
idet pligten består, medmindre erhververen kan påvise,
at særlige omstændigheder gør sig gældende
i den pågældende situation, således at der er
grundlag for en dispensation.
Til nr. 10-12
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lov nr. 108 af 7. februar 2007, hvorefter betegnelserne
»fondsbørs« og »autoriseret
markedsplads« blev erstattet af fællesbetegnelsen
»reguleret marked«.
Til nr. 13
Det foreslås, at § 16, stk. 3,
ændres, så selskaber, der driver en alternativ
markedsplads ikke er forpligtet til at anvende en betegnelse, der
viser, at der er tale om en alternativ markedsplads, hvis det i
stedet klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til
værdipapirer, som er optaget til handel på den
pågældende alternative markedsplads.
Dette betyder, at der bliver en valgmulighed for selskaber,
der driver en alternativ markedsplads i relation til betegnelsen
for den alternative markedsplads. Selskabet kan vælge en af
følgende modeller:
1) Anvende en
betegnelse for den alternative markedsplads, der viser, at der er
tale om en alternativ markedsplads.
2) Klart og
tydeligt angive på den alternative markedsplads, hvilke
regler, herunder offentligretlige, der knytter sig til
værdipapirer, der er optaget til handel på den
pågældende alternative markedsplads.
Efter de gældende regler har selskaber, der driver en
alternativ markedsplads, pligt til at anvende betegnelsen
»alternativ markedsplads«.
Hensynet bag navnepligten for alternative markedspladser er at
sikre, at investorerne får oplysninger om, hvilke
retsvirkninger der knytter sig til omsætningen af
værdipapirer på det pågældende
marked.
Det er vurderingen, at hensynet til aktørerne på
de alternative markedspladser fyldestgørende kan varetages
ved, at selskaber, der driver en alternativ markedsplads, på
den alternative markedsplads klart og tydeligt angiver, hvilke
forpligtelser aktørerne er underlagt, når de handler
på det pågældende marked. Selskaber, der driver
en alternativ markedsplads, bliver således forpligtet til at
informere aktørerne på den pågældende
alternative markedsplads om, hvilke regler, herunder
offentligretlige, der knytter sig til værdipapirer, der er
optaget til handel på det pågældende
marked.
Til nr. 14
Den foreslåede ændring er af teknisk karakter,
idet direktiv 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet, ISD)
er ophævet og erstattet af direktiv 2004/39/EØF
(direktiv om markeder for finansielle instrumenter, MiFID). Det
foreslås, at henvisningen til direktivet korrigeres.
Til nr. 15
Der er tale om sproglige præciseringer. Der er ikke
tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af
bestemmelserne.
Til nr. 16
Den foreslåede ændring er af teknisk karakter,
idet direktiv 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet, ISD)
er ophævet og erstattet af direktiv 2004/39/EØF
(direktiv om markeder for finansielle instrumenter, MiFID). Det
foreslås, at henvisningen til direktivet korrigeres.
Til nr. 17-19
De foreslåede ændringer er af redaktionel
karakter. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændringer af bestemmelserne.
Til nr. 20
Der foreslås en nyaffattelse af § 83.
Nyaffattelsen er nødvendig for at korrigere en fejl i den
gældende formulering. Der er ved en fejl indsat to
stk. 7 i bestemmelsen. Der er ikke tilsigtet nogle
indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.
Til nr. 21
Det gældende § 93, stk. 1, 3. pkt., er
indeholdt i § 93, stk. 2, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 22. Som en konsekvens heraf foreslås
bestemmelsen ophævet.
Til nr. 22
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
§ 12 e, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter
Finanstilsynet under visse betingelser kan påbyde et medlem
af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1,
at nedlægge sit hverv. Baggrunden for den foreslåede
ændring er, at det er det pågældende
bestyrelsesmedlem, der skal kunne straffes personligt for
overtrædelser af lovgivningen.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af det
omarbejdede kreditinstitutdirektiv (2006/48/EF). Direktivet
fastlægger, at hvis et lån sker på grundlag af
udstedelse af særligt dækkede obligationer, er der kun
mulighed for at fastsætte en lånegrænse på
80 pct., når der er tale om lån sikret ved tinglyst
pant i fast ejendom, der kategoriseres som en bolig. Ifølge
direktivet kan øvrige ejendomskategorier kun belånes
med 60 pct. af ejendomsværdien, når der er tale om
lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag
af udstedelse af særligt dækkede obligationer. Det
indebærer, at fast ejendom til brug for sociale, kulturelle
og undervisningsmæssige formål, jf. § 5,
stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. kun må belånes med 60 pct.
af deres værdi, når belåningen sker på
grundlag af særligt dækkede obligationer eller, jf.
§ 33 c i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., særligt dækkede
realkreditobligationer.
Det foreslås endvidere, at den allerede gældende
mulighed for at belåne visse erhvervsejendomme med 70 pct.
udvides til også at omfatte de i § 5, stk. 1,
nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
nævnte ejendomme. Muligheden for at gå op til 70 pct.
er en særregel i det omarbejdede kreditinstitutdirektiv.
Efter direktivet gælder særreglen alene i
nybelåningssituationen. For lån ydet på grundlag
af særligt dækkede obligationer eller jf.
§ 33 c i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. særligt dækkede
realkreditobligationer kan kravet, om at lånegrænserne
løbende skal være overholdt, betyde, at der
eksempelvis ved prisfald på ejendomme, som er belånt
maksimalt, skal stilles ekstra meget sikkerhed selv ved mindre
prisfald.
Til nr. 3
Det foreslås, at muligheden for at belåne visse
erhvervsejendomme med 70 pct. udvides til også at omfatte
kollektive energiforsyningsanlæg, som omfattet af
§ 5, stk. 3, nr. 4, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 1 og 2.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den
i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. gældende
lånegrænse på 80 pct. ændres til 60
pct.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 1 og 2.
Til § 4
Til nr. 1
Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet
»idømt« erstattes med
»pålagt«. Med den foreslåede ændring
tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til
§ 64, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,
jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en præcisering,
som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning
eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller
gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under
konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver
omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i
betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger,
vedkommende befinder sig.
Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med
§ 23 a, stk. 3, nr. 3, hvorefter en person, som har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en firmapensionskasse. En person, der som
følge af insolvens, jf. § 23 a, stk. 3, nr.
2, har måttet fratræde en firmapensionskasse, må
derfor påregne, at vedkommende i en periode efter
betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet,
ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil
vil der være tale om en konkret vurdering.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
8.
Til nr. 3
Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum
skal være indeholdt i en årsrapport.
Den foreslåede ændring har ikke til formål
at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens
elementer, men har alene til formål at indføre
begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af
årsrapporten, der efter ændringen i § 44 c,
jf. lovforslagets § 4, nr. 12, skal være omfattet
af revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt
oversigt over bevægelserne i egenkapitalen.
Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af
noterne.
Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som
minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning
samt en revisionspåtegning.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 183, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
17.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at
revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 12.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede
ændring i § 4, nr. 8, hvorefter kravet om et
retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet
og et eventuelt koncernregnskab.
Den foreslåede ændring indebærer, at
når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende
billede, er det årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab
med de elementer, der er indeholdt heri, erklæringen
vedrører.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 4, nr. 8.
Til nr. 6
Det foreslås, at ledelsesberetningen skal indeholde en
retvisende redegørelse til forskel fra den gældende
lovs retvisende gennemgang. Ændringen har alene til
formål at bringe terminologien i overensstemmelse med den,
der anvendes i årsregnskabsloven og i
selskabsdirektiverne.
Til nr. 7
Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal
indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra
gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 4, nr. 8.
Til nr. 8
Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal
være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab. Det er disse dele af årsrapporten, der i
lovforslagets § 4, nr. 12, foreslås underkastet
revision. Disse dele skal samlet set give et retvisende billede.
Det foreslås således, at kravet om et retvisende
billede ikke længere skal omfatte ledelsesberetningen, der
til gengæld skal leve op til kravet om en retvisende
redegørelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.
Ledelsesberetningen må således ikke indeholde
oplysninger, der er i strid med årsregnskabet eller
koncernregnskabet. Herudover skal oplysningerne i
ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle
kvalitetskrav, jf. forslagets § 4, nr. 11, herunder bl.a.
kravene om pålidelighed og neutralitet. Ledelsesberetningen
må således ikke give et forkert billede af
virksomheden, f.eks. en ensidig positiv fremstilling.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringen i § 40, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 8.
Til nr. 10
Der er tale om en præcisering af, at det krav, der
henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende
billede.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringerne i § 39, stk. 2, og § 40,
stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 7 og 8.
Til nr. 12
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen.
Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse
ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om,
hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet og et
eventuelt koncernregnskab. Dette er i overensstemmelse med kravet
til revision i forhold til ledelsesberetningen i medfør af
4. selskabsdirektiv (78/660/EØF).
Til nr. 13
Bestemmelsen angiver grænserne for investering i
virksomheder, hvis investeringer ifølge deres
vedtægter m.v. begrænser sig til kategorierne af
aktiver nævnt i § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. I den
gældende § 46 f, stk. 4, er det fastsat, at
stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 2 og 5 ikke finder anvendelse
på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og
foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis
aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at
foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d,
stk. 1, nr. 1-3. Der er ikke i den gældende formulering
en henvisning til § 46 f, stk. 1, nr. 3.
§ 46 f, stk. 1, nr. 3, angiver
investeringsgrænsen for investering i aktiver omfattet af
§ 46 d, stk. 1, nr. 7: Andele i
investeringsinstitutter, specialforeninger, fåmandsforeninger
og andre kollektive investeringsordninger. Aktiver omfattet af
§ 46 d, stk. 1, nr. 7, må højst
udgøre 10 pct.
Det foreslås, at investeringsgrænsen i
§ 46 f, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse
på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og
foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis
aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at
foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d,
stk. 1, nr. 1-3. I stedet medgår aktiverne efter de
investeringsgrænser, der gælder for aktiver omfattet af
§ 46 d, stk. 1, nr. 1-3.
Med forslaget bringes § 46 f, stk. 4, i
overensstemmelse med de tilsvarende regler for
livsforsikringsselskaber og tværgående
pensionskasser.
Til nr. 14
Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og
standarder forpligtet til løbende at påse, at
medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse
lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet
er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre,
at disse krav overholdes.
Efter de gældende regler kan Finanstilsynet kræve,
at firmapensionskassen afsætter en direktør, der ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 23
a. Efterkommer firmapensionskassen ikke Finanstilsynets påbud
om at afsætte direktøren, er Finanstilsynets eneste
reaktionsmulighed at inddrage den pågældende
pensionskasses tilladelse til at drive virksomhed i medfør
af § 62, nr. 8.
Opfylder et bestyrelsesmedlem ikke kravene til egnethed og
hæderlighed i § 23 a, og nedlægger
vedkommende ikke af egen drift sit hverv, er Finanstilsynets eneste
reaktionsmulighed at inddrage den pågældende
pensionskasses tilladelse til at drive virksomhed, jf.
§ 62, nr. 7.
Med den nye affattelse af § 65 b vil Finanstilsynet
fortsat kunne påbyde en firmapensionskasse at afsætte
en direktør, som ikke længere opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsens
stk. 1. Efterkommer firmapensionskassen ikke påbuddet
præciseres det i § 72, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 16, at Finanstilsynet kan pålægge
firmapensionskassen som sådan tvangsbøder. Hermed
får Finanstilsynet et bedre tvangsmiddel til at sikre et
hurtigt og effektivt indgreb end blot muligheden for at inddrage
virksomhedens tilladelse.
Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gribe ind
direkte over for bestyrelsesmedlemmer i firmapensionskasser, som
ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at
påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil
være mindre indgribende over for firmapensionskassen og dens
fortsatte drift end at inddrage firmapensionskassens tilladelse.
Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af
Finanstilsynet, straffes vedkommende med bøde, jf.
§ 71, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets
§ 4, nr. 15.
Det er forventningen, at en pensionskasse selv griber ind over
for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ikke
længere viser sig at være opfylde kravene til egnethed
og hæderlighed. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal
derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde,
hvor pensionskassen mod forventning ikke selv har afsat den
pågældende direktør, eller det
pågældende bestyrelsesmedlem ikke selv har nedlagt sit
hverv.
Inden Finanstilsynet påbyder en firmapensionskasse at
afsætte en direktør eller påbyder et
bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold
til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af
firmapensionskassen, og af det bestyrelsesmedlem, som
påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen have
mulighed for af egen drift at afsætte en direktør.
Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen,
forelægges spørgsmålet for Det Finansielle
Virksomhedsråd, der træffer afgørelse i
tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345,
stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 65, stk. 2.
Det foreslåede stk. 1
vedrører den situation, hvor en direktør ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 23 a, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven
eller anden finansiel lovgivning, og der som følge heraf er
risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit
hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Stk. 1 angår endvidere de øvrige
situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 23 a, stk. 3, nr.
2 og 3. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages
under insolvensbehandling eller gældssanering, hvor
vedkommendes økonomiske situation eller andre selskaber, som
den pågældende har eller deltager i driften af, har
påført pensionskassen tab eller risiko for tab. Det
samme gælder situationer, hvor personen har udvist en
adfærd, hvorefter det må antages, at den
pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin
stilling på forsvarlig vis.
Stk. 2 giver Finanstilsynet
mulighed for at meddele et påbud direkte til et
bestyrelsesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet i
stk. 1.
Det foreslås i stk. 3,
at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde en
firmapensionskasse midlertidigt at fjerne en direktør eller
påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge
sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og
indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for
udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst
tiltale mod den pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et
strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til
en pensionskasse, kunderne og de almene samfundsinteresser, som
ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at
Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et
ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge
risikoen for, at vedkommende påfører pensionskassen
skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være
påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke
om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået
et strafbart forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 3, skal Finanstilsynet
afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne
vedkommende over for hensynet til den pågældendes
retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør eller
bestyrelsesmedlem i en pensionskasse, hvor denne midlertidigt er
fjernet fra firmapensionskassens ledelse, forudsættes at
finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf.
straffelovens § 79. Det følger af denne
bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en
strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at
udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller
godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet
opgør med retsfølgerne af en
lovovertrædelse.
Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at
tiltalte ikke opfylder betingelserne til egnethed og
hæderlighed i § 23 a, men der ved en fejl ikke sker
pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl
kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse
af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil
spørgsmålet efterfølgende kunne prøves
ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et
påbud til firmapensionskassen, jf. stk. 1, eller et
påbud direkte til personen, jf. stk. 2, og den som
påbuddet retter sig imod forlanger, at påbuddet
indbringes for domstolene, jf. stk. 5. Der vil ved en
prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn
til den allerede udmålte straf, således som det ville
være sket, hvis strafudmålingen og
rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af
straffesagen.
Det foreslåede stk. 4
bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i
medfør af stk. 2, på baggrund af § 23
a, stk. 2, nr. 2 eller 3, hvor længe påbuddet
finder anvendelse. Man vil således ikke kunne forvente, at
man straks efter afslutningen af en konkurs eller en
gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene
til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret
vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde.
Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil
videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om
rettighedsfortabelse, jf. fx næringslovens § 7
b.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis
påklages til Erhvervsankenævnet af pensionskassen eller
det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf.
§ 70, stk. 1. Denne klageadgang opretholdes.
Det foreslås imidlertid i stk. 5, at påbud om, at en
firmapensionskasse skal afsætte en direktør, eller
påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit
hverv af retssikkerhedsmæssige grunde også kan
prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at
Finanstilsynet skal være ansvarlig for at indbringe sagen for
domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4
uger. Det fremgår derfor af stk. 5, at
firmapensionskassen og den person, som et påbud efter
stk. 1-3 retter sig mod, kan forlange, at tilsynet indbringer
sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt.
Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen
anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til
anmodningen, som derfor kan indgives til Finanstilsynet såvel
skriftligt som mundtligt.
Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse
af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det ville stride mod hensynet til
at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af
kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det,
at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den
pågældende under sagens behandling kan opretholde sit
hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for
retten.
Endvidere foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet får
hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at
tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant
i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.
I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at
nedlægge sit hverv eller fratræde sin stilling,
ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor
Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres
der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som
efter stk. 4. Det indebærer, at ansøgeren vil
kunne forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene
inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring
herom til Finanstilsynet.
Det er ikke muligt at begære et afslag på at
omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for
domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag
på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud
indbragt for domstolene, før der er forløbet mindst 5
år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst
2 år efter, at en domstol senest har stadfæstet et
afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede
begrænsninger har kun betydning for muligheden for at
kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En
person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning,
vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved
domstolene.
I medfør af § 72, jf. lovforslagets
§ 4, nr. 16, vil Finanstilsynet kunne pålægge
en firmapensionskasse, som ikke efterkommer et påbud om at
afsætte en direktør i henhold til § 65 b,
stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., tvangsbøder indtil
dette sker.
I medfør af § 71, stk. 3, 2. pkt., jf.
lovforslagets § 4, nr. 15, straffes et bestyrelsesmedlem,
som ikke efterkommer et påbud udstedt af Finanstilsynet i
henhold til stk. 2 og 3, med bøde.
I medfør af nyaffattelsen af § 62 i lov nr.
398 af 30. april 2007 om lov om ændring af lov om tilsyn med
firmapensionskasser m.v., er der hjemmel til at inddrage en
firmapensionskasses tilladelse til at drive virksomhed, når
en firmapensionskasse ikke har afsat direktøren inden for
den i medfør af § 65 b fastsatte frist, jf.
§ 62, stk. 1, nr. 8, eller et bestyrelsesmedlem ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed,
jf. § 62, stk. 1, nr. 7. Det er således ikke
behov for en hjemmel i § 65 b, til at inddrage en
firmapensionskasses tilladelse, således som det er
tilfældet i de tilsvarende bestemmelser i den øvrige
finansielle lovgivning.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 351 i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Til nr. 15
Den foreslåede ændring er en konsekvens som
følge af det foreslåede § 65 b, jf.
lovforslagets § 4, nr. 14, og skal sikre, at personer,
som ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet, kan
straffes med bøde. Baggrunden for den foreslåede
ændring er, at det er det pågældende
bestyrelsesmedlem, der skal kunne straffes personligt for
overtrædelser af lovgivningen.
Til nr. 16
Finanstilsynet har efter den gældende § 72 en
generel hjemmel til at pålægge ledelsen i en
firmapensionskasse tvangsbøder, såfremt man undlader i
rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler
dem eller pensionskassen.
Bestemmelsen foreslås præciseret, således at
det klart fremgår, at Finanstilsynet også har mulighed
for at pålægge pensionskassen som sådan
tvangsbøder, såfremt den undlader at efterkomme et
påbud meddelt i henhold til § 65 b, stk. 1 og
stk. 3, 1. pkt., om at afsætte en direktør, som
ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed i § 23 a.
Til § 5
Til nr. 1
Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet
»pålægges« erstattes med »er
pålagt«. Med den foreslåede ændring
tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til
§ 64, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,
jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en præcisering,
som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning
eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller
gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under
konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver
omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i
betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger,
vedkommende befinder sig.
Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med
§ 8, stk. 2, nr. 3, hvorefter en person, som har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en forsikringsmæglervirksomhed, ligesom
vedkommende ikke kan være ansvarlig for
forsikringsformidlingen. For så vidt angår en ansat
forsikringsmægler kan denne fortsat bevare sin stilling som
ansat i forsikringsmæglervirksomheden. Således skal en
anmeldelse om fx personlig konkurs ikke fratage den ansatte
muligheden for fortsat lønindtægt, fordi den
pågældende ikke udsætter
forsikringsmæglervirksomheden for økonomisk tab eller
risiko. En person, der som følge af insolvens, jf.
§ 8, stk. 2, nr. 2, har måttet fratræde
en forsikringsmæglervirksomhed, må derfor
påregne, at vedkommende i en periode efter
betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet,
ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil
vil der være tale om en konkret vurdering.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
8.
Til nr. 3
Det foreslås, at der sker en sproglig præcisering
af bestemmelsen, hvorefter Finanstilsynet inddrager
forsikringsmæglervirksomhedens tilladelse, når et
medlem af forsikringsmæglervirksomhedens ledelse ikke
længere kan bestride sit hverv, jf. § 8,
stk. 2.
Til nr. 4
Det foreslås præciseret, at
forsikringsmæglervirksomhedens tilladelse inddrages,
når forsikringsmæglervirksomheden ikke længere
har ansat personer, der i medfør af § 4,
stk. 2, har Finanstilsynets tilladelse til at udøve den
form for forsikringsmægling, som virksomhedens tilladelse
omfatter. Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4,
at virksomhedens tilladelse er betinget af, at der i forbindelse
med stiftelsen vil blive ansat personer, der allerede har eller vil
kunne få Finanstilsynets tilladelse til at udøve
forsikringsmægling som ansat i en
forsikringsmæglervirksomhed.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er alene af sproglig
karakter.
Til nr. 6
Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og
standarder forpligtet til løbende at påse, at
medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse
lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet
er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre
overholdelse af disse krav.
Efter de nugældende regler kan Finanstilsynet inddrage
en forsikringsmæglervirksomheds tilladelse, hvis
forsikringsmæglervirksomheden ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 8.
Med den foreslåede § 22 a vil Finanstilsynet
som noget nyt kunne påbyde en
forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en
direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsens
stk. 1. Efterkommer virksomheden ikke påbuddet, kan den
straffes med bøde jf. § 54, stk. 1, nr. 1,
jf. lovforslagets § 5, nr. 7. Desuden kan Finanstilsynet
som hidtil inddrage virksomhedens tilladelse, efter § 22
a, stk. 1, nr. 4.
Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gribe ind
direkte over for bestyrelsesmedlemmer i
forsikringsmæglervirksomheder, som ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at
nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende
over for virksomheden og dens fortsatte drift end at inddrage
virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et
påbud udstedt af Finanstilsynet, straffes vedkommende med
bøde, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, jf.
lovforslagets § 5, nr. 7.
Det er forventningen, at forsikringsmæglervirksomheden
selv griber ind over for den direktør, det bestyrelsesmedlem
eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, der ikke
længere viser sig at være egnet og hæderlig til
at bestride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets
indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske
særlige tilfælde, hvor
forsikringsmæglervirksomheden mod forventning ikke selv har
afsat den pågældende direktør eller den for
forsikringsformidlingen ansvarlige person, eller det
pågældende bestyrelsesmedlem ikke selv har nedlagt sit
hverv.
Inden Finanstilsynet påbyder en
forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en
direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person eller pålægger et bestyrelsesmedlem at
nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i
forvaltningsloven foretages en partshøring af
forsikringsmæglervirksomheden og af den, som påbuddet
retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen have mulighed for af
egen drift at afsætte en direktør eller den for
forsikringsformidlingen ansvarlige person. Forinden Finanstilsynet
træffer afgørelse i sagen om påbuddet,
forelægges spørgsmålet for Det Finansielle
Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i
tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345,
stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 44, stk. 2.
Det foreslåede stk. 1
vedrører den situation, hvor en direktør eller den
for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 8,
stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt
strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om
forsikringsformidling eller anden finansiel lovgivning, og der som
følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere
kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig
vis.
Stk. 1 angår endvidere de øvrige
situationer, hvor en direktør eller den for
forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 8, stk. 2, nr. 2
og 3. Det drejer sig bl.a. om de tilfælde, hvor vedkommende
har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om
tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller hvor
vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den
pågældende har eller deltager i driften af, har
påført forsikringsmæglervirksomheden tab eller
risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen
har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den
pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin
stilling på forsvarlig vis.
Stk. 2 giver Finanstilsynet
mulighed for at meddele et påbud direkte til et
bestyrelsesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet i
stk. 1.
Det foreslås i stk. 3,
at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde en
forsikringsmæglervirksomhed midlertidigt at fjerne en
direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person eller påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at
nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale
er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en
forudsætning for udstedelse af et påbud efter
stk. 3, at der er rejst tiltale mod den
pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et
strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til
forsikringsmæglervirksomheden, kunderne og de almene
samfundsinteresser, som ligger bag kravene om egnethed og
hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at
gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere
tidspunkt for at afværge risikoen for at vedkommende
påfører virksomheden skade.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 3, skal Finanstilsynet
afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne
vedkommende over for hensynet til den pågældendes
retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem
eller ansvarlig for forsikringsformidlingen i en
forsikringsmæglervirksomhed i sager, hvor denne midlertidigt
er blevet fjernet fra forsikringsmæglervirksomhedens ledelse,
forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen
af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det
følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med
domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en
person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om
autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages
et samlet opgør med retsfølgerne af en
lovovertrædelse.
Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at
tiltalte ikke opfylder betingelserne til egnethed og
hæderlighed i § 8, men der ved en fejl ikke sker
pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl
kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse
af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil
spørgsmålet efterfølgende kunne prøves
ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et
påbud til forsikringsmæglervirksomheden, jf.
stk. 1, eller et påbud til personen, jf. stk. 2, og
den som påbuddet retter sig imod forlanger, at det indbringes
for domstolene, jf. stk. 5. Der vil ved en prøvelse af
Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede
udmålte straf, således som det ville være sket,
hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket
samtidig med afgørelse af straffesagen.
Det foreslåede stk. 4
bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i
medfør af stk. 2, på baggrund af § 64,
stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, hvor længe påbuddet
finder anvendelse. Man vil således ikke kunne forvente, at
man straks efter afslutningen af en konkurs eller en
gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene
til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret
vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde.
Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil
videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om
rettighedsfortabelse, jf. fx næringslovens § 7
b.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis
påklages til Erhvervsankenævnet af
forsikringsmæglervirksomheden eller det bestyrelsesmedlem
eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, som
påbuddet retter sig imod, jf. § 53. Denne
klageadgang opretholdes.
Det foreslås imidlertid i stk. 5, at påbud om, at en
forsikringsmæglervirksomhed skal afsætte en
direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person eller et påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal
nedlægge sit hverv, af retssikkerhedsmæssige grunde
også kan prøves ved domstolene. Det foreslås
samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarlig for at
indbringe sagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en
frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 5, at
forsikringsmæglervirksomheden og den person, som et
påbud efter stk. 1-3 retter sig mod, kan forlange, at
Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at
påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget
anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles
ingen formkrav til anmodningen.
Det foreslås endvidere, at en anmodning om indbringelse
af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at
sikre en løbende og effektiv håndhævelse af
kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det,
at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den
pågældende under sagens behandling kan opretholde sit
hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for
retten.
Endvidere foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet får
hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at
tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant
i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.
I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at
nedlægge sit hverv eller fratræde sin stilling,
ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor
Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres
der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som
efter stk. 5. Det indebærer, at ansøgeren kan
forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4
uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til
Finanstilsynet.
Det er ikke muligt at begære et afslag på at
omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for
domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag
på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud
indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5
år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst
2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag
på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger
har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt
for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et
afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have
mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.
En tilladelse til at udøve forsikringsmægling er
en personlig tilladelse, som gives når lovens betingelser er
opfyldt. Mange forsikringsmæglervirksomheder drives som
enkelmandsvirksomheder, hvor tilladelsen gives til en og samme
person. I andre tilfælde er pågældende
forsikringsmægler ansat i en
forsikringsmæglervirksomhed. Derfor foreslås det i
stk. 7, at påbud udstedt i medfør af
§ 22 a, stk. 1-3, tilsvarende skal finde anvendelse
på en forsikringsmægler, der er meddelt tilladelse af
Finanstilsynet til at udøve forsikringsmægling i en
enkeltmandsvirksomhed og på den, der af Finanstilsynet har
tilladelse til at udøve forsikringsmægling som ansat
forsikringsmægler. Derimod anses det ikke for
påkrævet at påbyde en ansat
forsikringsmægler at fratræde sin stilling, når
pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller
indgivet begæring om tvangsakkord, gældssanering eller
konkurs, jf. § den foreslåede § 22 a,
stk. 1. Dette skyldes, at det ikke er forbundet med nogen
økonomisk risiko for forsikringsmæglervirksomheden
fortsat at have den pågældende ansat i virksomheden.
Derimod kan en fortsat ansættelse være medvirkende til
at pågældende kan opretholde en passende
livsførelse.
Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder
foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at
inddrage tilladelsen til en forsikringsmæglervirksomhed, hvis
virksomheden ikke efterkommer et påbud om at afsætte en
direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person. Endvidere får Finanstilsynet mulighed for at inddrage
virksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke
efterkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.
Med den foreslåede ændring tilsigtes i vid
udstrækning en anvendelse af bestemmelsen svarende til
§ 351 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 32.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
§ 22 a, jf. lovforslagets § 5, nr. 6, hvorefter
Finanstilsynet under visse betingelser kan påbyde en
forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en
direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge
sit hverv.
Forsikringsmæglervirksomheder adskiller sig fra
øvrige virksomheder på det finansielle område
ved at de ofte drives som enkeltmandsvirksomheder, hvor
direktøren og den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person ofte én og samme person, ligesom der ikke
nødvendigvis er en bestyrelse.
For at undgå, at enkeltpersoner pålægges
tvangsbøder og for ikke at forskelsbehandle
forsikringsmæglervirksomheder alene på grund af valg af
selskabskonstruktion, foreslås det, at en
forsikringsmæglervirksomhed, der ikke efterkommer et
påbud om at afsætte en direktør eller den for
forsikringsformidlingen ansvarlige person, kan pålægges
bøde. Forslaget indeholder således ikke hjemmel til at
pålægge forsikringsmæglervirksomheden
tvangsbøder.
Til § 6
Til nr. 1
Forslaget indeholder en mulighed for, at
investeringsforeninger og specialforeninger kan vælge at
afholde elektroniske generalforsamlinger. Herved opnås, at
flere medlemmer får mulighed for at deltage ved
generalforsamlinger. § 21 a henviser til
aktieselskabslovens § 65 a, som indeholder reglerne for
elektroniske generalforsamlinger i aktieselskaber. De
fornødne tilpasninger i forhold til aktieselskabsloven
består bl.a. i, at bestemmelserne i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. om vedtægtsændringer finder
anvendelse. De adskiller sig fra aktieselskabsloven ved at i
foreninger, skal vedtægtsændringer vedtages med mindst
2/3 af de afgivne stemmer, jf. § 23, stk. 1. Det er
derudover et krav, at halvdelen af foreningens formue er
repræsenteret på generalforsamlingen. Hvis ikke dette
er tilfældet, men 2/3 stemmer for forslaget, kan dette
vedtages på en ekstraordinær generalforsamling uden
hensyn til den repræsenterede formue. Aktieselskabslovens
bestemmelse om vedtagelse af vedtægtsændringer
kræver såvel 2/3 af de afgivne stemmer som af den
repræsenterede stemmeberettigede kapital. Desuden har
begrebet ihændehaveraktier ingen betydning for foreninger og
deres medlemmer.
Forslaget indebærer, at bestyrelsen - medmindre
vedtægterne bestemmer andet - kan beslutte, at der som
supplement til en traditionel fysisk generalforsamling gives adgang
til, at medlemmer kan deltage elektronisk i generalforsamlingen
uden at være fysisk til stede (delvis elektronisk
generalforsamling).
Generalforsamlingen kan beslutte, at der i stedet for den
traditionelle fysiske generalforsamling alene afholdes elektronisk
generalforsamling (fuldstændig elektronisk
generalforsamling). Det skal fremgå af generalforsamlingens
beslutning, på hvilken måde elektroniske medier finder
anvendelse ved afholdelse af fuldstændig elektronisk
generalforsamling. Formuleringen tager højde for, at
forslaget skal kunne rumme fremtidige teknologiske
udviklinger.
Der stilles ikke krav om, at foreninger, som indfører
fuldstændig elektronisk generalforsamling, skal stille
nødvendigt udstyr til rådighed for de medlemmer, som
ikke selv har adgang hertil. De foreslåede bestemmelser er
dog ikke til hinder for, at generalforsamlingen kan beslutte, at
foreningen skal stille et sådant udstyr til rådighed
for medlemmerne.
Bestyrelsen fastsætter de nærmere krav til de
anvendte elektroniske systemer. Indkaldelsen til generalforsamling
skal indeholde oplysning herom. Endvidere skal det fremgå af
indkaldelsen, hvordan medlemmerne tilmelder sig til elektronisk
deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden
i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen,
hvis dette ikke fremgår af indkaldelsen.
Det en forudsætning for afholdelse af delvis såvel
som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at foreningens
bestyrelse drager omsorg for, at betingelserne for at afvikle
generalforsamlingen på betryggende vis er på plads. Med
bestemmelsen er det hensigten at præcisere, at der
gælder de samme retsgarantier ved en elektronisk
generalforsamling som ved en traditionel fysisk generalforsamling.
Det anvendte system skal således være indrettet
på en sådan måde, at medlemmerne uhindret kan
udøve deres forvaltningsmæssige beføjelser
på en elektronisk generalforsamling. Det vil sige at kunne
deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det
anvendte system skal tillige på pålidelig vis kunne
fastslå, hvilke medlemmer som deltager i generalforsamlingen,
hvilken kapital og stemmeret, de repræsenterer, samt
resultatet af afstemningerne.
Ved afholdelse af elektronisk generalforsamling - såvel
delvis som fuldstændig - er det således bestyrelsens
ansvar at drage omsorg for, at generalforsamlingen afvikles
på betryggende vis som anført ovenfor. Det overlades
til foreningerne selv ud fra en nærmere vurdering af den
enkelte forenings behov at fastlægge, hvilke tekniske krav
der må stilles til det anvendte system for at opnå
fornøden sikkerhed.
Ved en elektronisk generalforsamling skal dirigenten blandt
andet forsikre sig om, at det anvendte system lever op til kravene
i aktieselskabslovens § 65 a, stk. 4. Med forslaget
er der ikke tilsigtet en udvidelse af dirigentens opgaver, men den
praktiske udførelse af dirigentens hverv vil ændres
som følge af brugen af elektroniske medier. Dirigenten vil i
høj grad skulle basere sin ledelse af generalforsamlingen
på de tekniske systemer, som registrerer og styrer
forbindelsen til de investorer og øvrige personer, der
deltager elektronisk i generalforsamlingen.
Det er dirigentens opgave at tage stilling til eventuelle
tvivlsspørgsmål i forbindelse med generalforsamlingens
afholdelse. Ligesom ved en fysisk generalforsamling er det
også ved såvel en delvis som en fuldstændig
elektronisk generalforsamling dirigentens opgave at sikre, at der
sker en rimelig afvikling af generalforsamlingen. På samme
måde som ved en traditionel fysisk generalforsamling kan
dirigenten - af hensyn til generalforsamlingens afvikling inden for
rimelig tid - afslutte indtegningen af nye talere, hvor dirigenten
skønner, at det igangværende emne er ved at være
uddebatteret. Imidlertid kan deltagelse i generalforsamlingen via
elektroniske medier formentlig i nogle tilfælde føre
til øget spørgelyst blandt de pågældende
medlemmer. Hertil kommer, at det kan være forbundet med
praktiske vanskeligheder for dirigenten at vurdere, hvornår
et emne er ved at være uddebatteret, når
spørgsmål og debatindlæg indsendes elektronisk,
for eksempel via elektronisk post. Dette kan få den
konsekvens, at det kan blive vanskeligt at gennemføre
generalforsamlingen inden for sædvanlige tidsmæssige
rammer.
Der åbnes mulighed for, at generalforsamlingen kan
beslutte, at medlemmer, der deltager elektronisk i en
generalforsamling, under visse omstændigheder skal stille
deres eventuelle spørgsmål til dagsordenen eller til
dokumenter m.v., som skal behandles på den elektroniske
generalforsamling, forud for generalforsamlingen inden
udløbet af en frist, som fastsættes i
vedtægterne. Beslutningen kan træffes med
sædvanlig majoritet til vedtægtsændring. De
spørgsmål, der tænkes på med den
foreslåede bestemmelse, er spørgsmål, som kan
stilles på forhånd på baggrund af indkaldelsen og
det materiale, der er gjort tilgængeligt for medlemmerne
forud for generalforsamlingen. Fremkommer der nye oplysninger ved
besvarelsen af spørgsmål, som giver anledning til nye
spørgsmål inden eller på generalforsamlingen,
kan sådanne spørgsmål ikke afskæres med
henvisning til, at spørgsmålene skulle have
været stillet inden udløbet af den i vedtægterne
fastsatte frist. I øvrigt ændrer en sådan
vedtægtsbestemmelse ikke på medlemmernes ret til at
stille andre spørgsmål på selve
generalforsamlingen.
Til nr. 2
Den foreslåede nye affattelse af § 23,
stk. 2, er stort set identisk med aktieselskabslovens regler
om majoritetskrav for vedtagelse af beslutning om indførelse
af fuldstændig generalforsamling. Forskellen mellem denne
bestemmelse og bestemmelsen i aktieselskabslovens § 78,
stk. 2, er, at den foreslåede bestemmelse er formuleret,
så den klart beskriver, at den kun har betydning for
spørgsmålet om fuldstændig elektronisk
generalforsamling, mens aktieselskabslovens § 78,
stk. 2, også behandler andre elektroniske dokumenter og
elektronisk information.
Der foreslås i stk. 2, et særligt
minoritetsbeskyttelseskrav, som anvendes i de tilfælde, hvor
der træffes beslutning om indførelse af
fuldstændig elektronisk generalforsamling.
Til vedtagelse af beslutning om indførelse af
fuldstændig elektronisk generalforsamling eller elektronisk
kommunikation kræves det efter § 23, stk. 1,
at beslutningen skal være tiltrådt af mindst to
tredjedele af de afgivne stemmer. Det er derudover et krav, at
mindst halvdelen af kapitalen er repræsenteret på
generalforsamlingen. Er dette krav ikke opfyldt, men forslaget
vedtages med tilstrækkelig majoritet af de
tilstedeværende, kan forslaget vedtages på en
ekstraordinær generalforsamling, uanset den dér
fremmødte kapital. Som en beskyttelse af de medlemmer, der
ikke ønsker indførelse af elektronisk
generalforsamling eller elektronisk kommunikation imellem
foreningen og medlemmerne, foreslås det i den nye bestemmelse
i § 23, stk. 2, at beslutningen kun er gyldig,
såfremt medlemmer, som repræsenterer 25 pct. af
foreningens samlede stemmeberettigede kapital, ikke stemmer imod
beslutningen. Det kræves således, at de aktivt markerer
deres modstand ved at stemme imod forslaget. Det er ikke
tilstrækkeligt, at de undlader at deltage i
generalforsamlingen eller undlader at stemme.
Hensynet bag det foreslåede minoritetsbeskyttelseskrav
er, at anvendelse af elektronisk generalforsamling eller
elektronisk kommunikation kan medføre store fordele for
nogle investorer samtidig med, at anvendelsen af elektroniske
medier kan betyde, at andre medlemmer får sværere ved
at komme til orde. Ved at kombinere kravet om to tredjedeles
flertal med bestemmelsen om et blokerende mindretal opnås der
en ekstra beskyttelse af de medlemmer, som måtte være
imod forslaget.
Til nr. 3
Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet
»pålægges« erstattes med »er
pålagt«. Med den foreslåede ændring
tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til
§ 64, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,
jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er en præcisering,
som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning
eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller
gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under
konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver
omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i
betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger,
vedkommende befinder sig.
Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med
§ 31, stk. 2, nr. 4, hvorefter en person, som har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen
eller direktionen i en forening. En person, der som følge af
insolvens, jf. § 31, stk. 2, nr. 2, har måttet
fratræde en forening, må derfor påregne, at
vedkommende i en periode efter betalingsstandsningen eller
insolvensforløbet er afsluttet, ikke vil kunne godkendes som
egnet og hæderlig. Som hidtil vil der være tale om en
konkret vurdering.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
8.
Til nr. 5
Der er tale om en sproglig korrektion.
Til nr. 6
Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum
skal være indeholdt i en årsrapport.
Den foreslåede ændring har ikke til formål
at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens
elementer, men har alene til formål at indføre
begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af
årsrapporten, der efter ændringen i § 65, jf.
lovforslagets § 6, nr. 14, skal være omfattet af
revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt
oversigt over bevægelserne i egenkapitalen.
Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af
noterne.
Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som
minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning
samt en revisionspåtegning.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 183, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der
er dog ikke et krav om, at årsrapporter for foreninger skal
indeholde en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen,
fordi foreningerne ikke har nogen egenkapital.
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at
revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets
§ 6, nr. 14.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 184, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
19.
Til nr. 8
Der foretages flere ændringer i § 57,
stk. 1, hvorfor det har været nødvendigt med en
nyaffattelse.
Ændringen af årsrapport til årsregnskab er
en konsekvens af den foreslåede ændring i
§ 6, nr. 10, hvorefter kravet om et retvisende billede
skal være opfyldt for årsregnskabet.
Den foreslåede ændring indebærer, at
når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende
billede, er det årsregnskabet med de elementer, der er
indeholdt heri, erklæringen vedrører.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 6, nr. 10.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i
bestemmelsen, således at det bliver et krav, at ledelsen i
ledelsespåtegningen skal erklære sig særskilt om
indholdet af ledelsesberetningen. Bestemmelsen bliver derved helt
parallel til den tilsvarende bestemmelse i § 185,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Foreninger udarbejder
ikke koncernregnskaber. Derfor indeholder den foreslåede
bestemmelse ikke en reference hertil, men derimod til foreningernes
afdelinger, som foreningerne skal udarbejde særskilte
årsregnskaber for.
Jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 20 og 23.
Til nr. 9
Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal
indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra
gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 6, nr. 10.
Til nr. 10
Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal
være opfyldt for årsregnskabet. Det er disse dele af
årsrapporten, der i lovforslagets § 6, nr. 14,
foreslås underkastet revision. Disse dele skal samlet set
give et retvisende billede. Det foreslås således, at
kravet om et retvisende billede ikke længere skal omfatte
ledelsesberetningen, der til gengæld skal leve op til kravet
om en retvisende redegørelse, jf. lovforslagets
§ 6, nr. 8.
Ledelsesberetningen må således ikke indeholde
oplysninger, der er i strid med årsregnskabet. Herudover skal
oplysningerne i ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens
generelle kvalitetskrav, jf. forslagets § 6, nr. 13,
herunder bl.a. kravene om pålidelighed og neutralitet.
Ledelsesberetningen må således ikke give et forkert
billede af virksomheden, f.eks. en ensidig positiv
fremstilling.
Til nr. 11
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringen i § 58, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 6, nr. 10.
Til nr. 12
Der er tale om en præcisering af, at det krav, der
henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende
billede.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringerne i § 57, stk. 2, og § 58,
stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 9 og 10.
Til nr. 14
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen.
Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse
ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om,
hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet. Dette
er i overensstemmelse med kravet til revision i forhold til
ledelsesberetningen i medfør af 4. selskabsdirektiv
(78/660/EØF).
Til nr. 15
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i
§ 113, stk. 3, så fåmandsforeninger ved
at ændre vedtægterne, kan omdannes til professionelle
foreninger. Nøjes foreningen med at ændre navn og
formål, ændrer foreningen ikke skattemæssig
status. Ændringer af så begrænset omfang
får ingen skattemæssige konsekvenser for foreningen
eller dens medlemmer. Ved videregående ændringer kan
situationen blive en anden. Hvis foreningen f. eks. foretager
ændringer, der betyder, at den fra f.eks. at skulle behandles
skattemæssigt som en kontoførende forening i stedet
skattemæssigt skal behandles som en udloddende forening, skal
der foretages afsluttende opgør i anledning af
ændringerne, jf. § 19 i lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende foreninger. For vidtgående
ændringer i vedtægterne kan altså alt efter de
nærmere omstændigheder betyde, at der ikke sker
skattemæssig indtræden.
§ 7 i lov nr. 397 af 30. april 2007 om ændring
af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v. og forskellige andre love
(Professionelle foreninger) fastsætter en
fremgangsmåde, som fåmandsforeninger hidtil har skullet
anvende, når de omdannes til professionelle foreninger. I
omdannelsen indgår, at den professionelle forening skal
stiftes som en ny selvstændig fortsættende forening,
inden fåmandsforeningen nedlægges. Denne beslutning
skulle træffes senest den 30. juni 2008. Den
fortsættende forening opnår universalsuccession, det
vil sige, at den kan omdanne sig uden kreditorernes samtykke.
Det har vist sig, at fremgangsmåden i § 7 har
utilsigtede skattemæssige konsekvenser for foreningerne. De
foreslåede ændringer betyder, at de
fåmandsforeninger, der ønsker at ændre deres
status fra fåmandsforening til professionel forening kan
nøjes med at ændre deres navn og
formålsbestemmelse i deres vedtægter og eventuelle
justeringer som følge heraf.
Skatteministeriet har oplyst følgende om den
skattemæssige behandling:
Princippet om universalsuccession i § 7 i lov nr.
397 af 30. april 2007 omfatter ikke de skatteretlige regler. Efter
§ 7, stk. 1, er den fortsættende forening en
ny selvstændig juridisk person, der skal være stiftet
inden den hidtidige fåmandsforening ophører.
Skatteretligt får dette som konsekvens, at den hidtidige
fåmandsforening anses for at ophøre i forbindelse med,
at den overdrager samtlige sine midler til den professionelle
forening. Endvidere anses et vederlag svarende til værdien af
det overdragne for udloddet til medlemmerne fra den
ophørende forening og derefter indskudt i den
fortsættende forening.
Hvis medlemmerne af fåmandsforeningen er
indkomstskattepligtige kan det få utilsigtede skatteretlige
konsekvenser at anvende § 7. Det afsluttende opgør
udløser skat som ved afståelse. Til gengæld
begynder opgørelserne forfra i den fortsættende
forening uden nogen tilknytning til opgørelserne i den
ophørende forening. Den fortsættende forenings aktiver
anses for anskaffede ved omdannelsen.
Dette får selvstændig betydning for
opgørelserne af medlemmernes urealiserede avancer i en
fortsættende forening, der efter skattelovgivningen er
kontoførende.
Endvidere får det selvstændig betydning for
opgørelsen af udlodningspligtige beløb i en
fortsættende forening, der efter skattelovgivningen er
udloddende.
Det får også selvstændig betydning for
investeringsbeviserne i en udloddende forening. I en
fortsættende udloddende forening skal investeringsbeviserne
nemlig anses for anskaffet ved omdannelsen. Opgørelse af
avance ved evt. salg af beviserne i foreningen skal tage sit
udgangspunkt i anskaffelsessummen for beviserne i den nye
fortsættende forening. Man tager derimod ikke udgangspunkt i
sælgers anskaffelsessum for beviserne i den gamle, nu
ophørte, forening.
Skatteretligt sammenfatter man ofte de beskrevne situationer
som tilfælde, hvor der ikke sker indtræden.
Den manglende indtræden betyder, at det kan være
uhensigtsmæssigt at anvende den gældende § 7,
stk. 1, ved omdannelse fra fåmandsforening til
professionel forening. Det foreslås derfor, at ændring
til professionel forening fremover skal ske på en anden
måde, således at der ikke opstår en ny juridisk
person.
De tilfælde, der er omfattet af § 7,
stk. 1, må ikke forveksles med overflytning af
afdelinger i investeringsforeninger og specialforeninger, der
omtales i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger § 78, stk. 5.
I sidstnævnte situation sker der det, at en afdeling uden at
ændre skattemæssig status og uden at ændre
medlemskreds flytter fra en forening til en anden forening, i
hvilken den fortsætter som selvstændig afdeling.
Afdelingen er den skattemæssige enhed, og som følge
heraf udløser flytningen ikke skattemæssige
konsekvenser.
Professionelle foreninger er investeringsforeninger i
skattekontrollovens forstand.
Til nr. 16
Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og
standarder forpligtet til løbende at påse, at
medlemmer af en investeringsforening eller specialforenings
direktion og bestyrelse lever op til krav om egnethed og
hæderlighed. Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at
have passende midler til at sikre, at disse krav overholdes.
Efter de gældende regler kan Finanstilsynet kræve,
at foreningen afsætter en direktør, der ikke opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 31.
Efterkommer foreningen ikke Finanstilsynets påbud om at
afsætte direktøren, er Finanstilsynets eneste
reaktionsmulighed at inddrage den pågældende forenings
tilladelse til at drive virksomhed i medfør af
§ 121, stk. 2.
Opfylder et bestyrelsesmedlem ikke kravene til egnethed og
hæderlighed i § 31, og nedlægger vedkommende
ikke af egen drift sit hverv, er Finanstilsynets eneste
reaktionsmulighed at inddrage den pågældende forenings
tilladelse til at drive virksomhed, jf. § 81,
stk. 2, nr. 2.
Med den nye affattelse af § 121 vil Finanstilsynet
fortsat kunne påbyde en forening at afsætte en
direktør, som ikke længere opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsens
stk. 1. Efterkommer investeringsforeningen ikke
påbuddet, præciseres det i § 133,
stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 18, at
Finanstilsynets generelle hjemmel til at pålægge
tvangsbøder også finder anvendelse i situationer, hvor
en forening ikke efterkommer et påbud om at afsætte en
direktør. Hermed får Finanstilsynet et bedre
tvangsmiddel til at sikre et hurtigt og effektivt indgreb end blot
muligheden for at inddrage foreningens tilladelse.
Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gribe ind
direkte over for bestyrelsesmedlemmer i foreninger, som ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at
påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil
være mindre indgribende over for foreningen og dens fortsatte
drift end at inddrage foreningens tilladelse. Efterlever
bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet,
straffes vedkommende med bøde, jf. § 132,
stk. 2, jf. lovforslagets § 6, nr. 17.
Det er forventningen, at foreningen selv griber ind over for
den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ikke
længere viser sig at være egnet og hæderlig til
at bestride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets
indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske
særlige tilfælde, hvor foreningen mod forventning ikke
selv har afsat den pågældende direktør, eller
det pågældende bestyrelsesmedlem ikke har nedlagt sit
hverv.
Inden Finanstilsynet påbyder en forening at
afsætte en direktør eller påbyder et
bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold
til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af
foreningen og af det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter
sig mod. I den fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift
at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet
træffer afgørelse i sagen om påbuddet,
forelægges spørgsmålet for Det Finansielle
Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i
tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345,
stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 117.
Det foreslåede stk. 1,
vedrører den situation, hvor en direktør ikke
længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 31, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven
eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er
risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit
hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.
Stk. 1 angår endvidere de øvrige
situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 31, stk. 2, nr.
2-4. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages
under insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor
vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den
pågældende har eller deltager i driften af, har
påført foreningen tab eller risiko for tab. Det samme
gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd,
hvorefter det må antages, at den pågældende ikke
kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig
vis.
Stk. 2 giver Finanstilsynet
mulighed for at meddele et påbud direkte til et
bestyrelsesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet i
stk. 1.
Det foreslås i stk. 3,
at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde en
forening midlertidigt at fjerne en direktør eller
påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge
sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og
indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for
udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst
tiltale mod den pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et
strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til
foreningen, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger
bag reglerne om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet
får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmedlem
på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for,
at vedkommende påfører foreningen skade.
Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være
påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke
om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået
et strafbart forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 3, skal Finanstilsynet
afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne
vedkommende over for hensynet til den pågældendes
retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør eller
bestyrelsesmedlem i en forening, hvor denne midlertidigt er fjernet
fra foreningens ledelse, forudsættes at finde sted i
forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf.
straffelovens § 79. Det følger af denne
bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en
strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at
udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller
godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet
opgør med retsfølgerne af en
lovovertrædelse.
Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at
tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed og
hæderlighed i § 31, men der ved en fejl ikke sker
pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl
kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse
af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil
spørgsmålet efterfølgende kunne prøves
ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et
påbud til foreningen, jf. stk. 1, eller et påbud
direkte til personen, jf. stk. 2, og den som påbuddet
retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes for
domstolene, jf. stk. 5. Der vil ved en prøvelse af
Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede
udmålte straf, således som det ville være sket,
hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket
samtidig med afgørelse af straffesagen.
Det foreslåede stk. 4
bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i
medfør af stk. 2, som følge af en vurdering
efter § 31, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, hvor
længe påbuddet finder anvendelse. Man vil således
ikke kunne forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs
eller en gældssanering på ny kan anses for at opfylde
kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en
konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal
gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år
eller indtil videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige
regler om rettighedsfortabelse, jf. fx næringslovens
§ 7 b.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis
påklages til Erhvervsankenævnet af foreningen eller det
bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf.
§ 131. Denne klageadgang opretholdes.
Det foreslås i stk. 5,
at påbud om, at en forening skal afsætte en
direktør eller et påbud om, at et bestyrelsesmedlem
skal nedlægge sit hverv af retssikkerhedsmæssige grunde
også kan prøves ved domstolene. Det foreslås
samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarlig for at
indbringe sagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en
frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 5, at
foreningen og det bestyrelsesmedlem, som et påbud retter sig
mod, kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for
domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet
senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når
Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges
inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.
Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse
af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at
sikre en løbende og effektiv håndhævelse af
kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det,
at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den
pågældende under sagens behandling kan opretholde sit
hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for
retten.
Endvidere foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet får
hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at
tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant
i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.
I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at
nedlægge sit hverv eller fratræde sin stilling,
ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor
Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres
der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som
efter stk. 5. Det indebærer, at ansøgeren kan
forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4
uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til
Finanstilsynet.
Det er ikke muligt at begære et afslag på at
omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for
domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag
på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud
indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5
år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst
2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag
på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger
har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt
for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et
afslag på sin ansøgning, vil til enhver tid have
mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.
I medfør af det foreslåede § 133,
stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 18, vil
Finanstilsynet kunne pålægge en forening, som ikke
efterkommer et påbud om at afsætte en direktør i
henhold til stk. 1 og 3, 1. pkt., tvangsbøder indtil
dette sker.
I medfør af det foreslåede § 132,
stk. 2, jf. lovforslagets § 6, nr. 17, straffes et
bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud udstedt af
Finanstilsynet i henhold til stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.,
med bøde.
Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder
foreslås det i stk. 7, at
Finanstilsynet fortsat får mulighed at inddrage tilladelsen
til en forening, hvis den ikke efterkommer et påbud om at
afsætte en direktør. Endvidere vil Finanstilsynet
fortsat have mulighed for at inddrage virksomhedens tilladelse,
hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et af Finanstilsynet
udstedt påbud.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 351 i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Til nr. 17
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
§ 121, jf. lovforslagets § 6, nr. 16, hvorefter
Finanstilsynet under visse betingelser kan påbyde et medlem
af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det er det
pågældende bestyrelsesmedlem, der skal straffes
personligt for overtrædelser af lovgivningen.
Der henvises i den forbindelse til, at adgangen til at
pålægge foreningen strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel er ophævet.
Til nr. 18
Finanstilsynet har efter det gældende § 133,
stk. 1, en generel hjemmel til at pålægge bl.a.
ledelsen i en forening tvangsbøder, såfremt ledelsen
undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven
påhviler den.
§ 133, stk. 1, foreslås ændret,
således at Finanstilsynet også får adgang til at
pålægge foreningen som sådan tvangsbøder,
hvis den undlader at efterkomme et påbud i henhold til
§ 121, stk. 1 og 3, 1. pkt., jf. lovforslagets
§ 6, nr. 16, om at afsætte en direktør, som
ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed i § 31.
Til nr. 19 og 20
Der er tale om sproglige præciseringer.
Til § 7
Til nr. 1
Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet
»pålægges« erstattes med »er
pålagt«. Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes
en anvendelse svarende til § 64, stk. 2, nr. 1, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
7.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en præcisering,
som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning
eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller
gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under
konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver
omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i
betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger,
vedkommende befinder sig.
Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med
§ 23 a, stk. 2, nr. 4, hvorefter en person, som har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen
eller direktionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. En
person, der som følge af insolvens, har måttet
fratræde sit hverv eller sin stilling hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter § 23 a, stk. 2, nr. 2,
må derfor påregne, at vedkommende i en periode efter
betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet,
ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil
vil der være tale om en konkret vurdering.
Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes en anvendelse
svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 3
Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum
skal være indeholdt i en årsrapport.
Den foreslåede ændring har ikke til formål
at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens
elementer, men har alene til formål at indføre
begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af
årsrapporten, der efter ændringen i § 25 k,
jf. lovforslagets § 7, nr. 11, skal være omfattet
af revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt
oversigt over bevægelserne i egenkapitalen.
Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af
noterne.
Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som
minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning
samt en revisionspåtegning.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 183, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der
er dog ikke et krav om, at årsrapporter for Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal indeholde en oversigt over
bevægelserne i egenkapitalen, fordi Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke har nogen egenkapital.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at
revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets
§ 7, nr. 11.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 184, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
19.
Til nr. 5
Der foretages flere ændringer i § 25 c,
stk. 1, hvorfor det har været nødvendigt med en
nyaffattelse.
Ændringen af årsrapport til årsregnskab er
en konsekvens af den foreslåede ændring i
§ 7, nr. 7, hvorefter kravet om et retvisende billede
skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.
Den foreslåede ændring indebærer, at
når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende
billede, er det årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab, med de elementer, der er indeholdt heri,
erklæringen vedrører.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 7, nr. 7.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i
bestemmelsen, således at det bliver et krav, at ledelsen i
ledelsespåtegningen skal erklære sig særskilt om
indholdet af ledelsesberetningen. Bestemmelsen bliver derved helt
parallel til den tilsvarende bestemmelse i § 185,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 20 og 21.
Til nr. 6
Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal
indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra
gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 7, nr. 7.
Til nr. 7
Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal
være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab. Det er disse dele af årsrapporten, der i
lovforslagets § 7, nr. 11, foreslås underkastet
revision. Disse dele skal samlet set give et retvisende billede.
Det foreslås således, at kravet om et retvisende
billede ikke længere skal omfatte ledelsesberetningen, der
til gengæld skal leve op til kravet om en retvisende
redegørelse, jf. lovforslagets § 7, nr. 6.
Ledelsesberetningen må således ikke indeholde
oplysninger, der er i strid med årsregnskabet eller
koncernregnskabet. Herudover skal oplysningerne i
ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle
kvalitetskrav, jf. forslagets § 7, nr. 10, herunder bl.a.
kravene om pålidelighed og neutralitet. Ledelsesberetningen
må således ikke give et forkert billede af
virksomheden, f.eks. en ensidig positiv fremstilling.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringen i § 25 d, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 7, nr. 7.
Til nr. 9
Der er tale om en præcisering af, at det krav, der
henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende
billede.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringerne i § 25 c, stk. 2, og
§ 25 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 7, nr.
6 og 7.
Til nr. 11
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen.
Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse
ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om,
hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet og et
eventuelt koncernregnskab. Dette er i overensstemmelse med kravet
til revision i forhold til ledelsesberetningen i medfør af
4. selskabsdirektiv (78/660/EØF).
Til nr. 12
Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og
standarder forpligtet til løbende at påse, at
medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse
lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet
er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre,
at disse krav overholdes.
Efter de nugældende regler kan Finanstilsynet
kræve, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 23 a.
Med den nye affattelse af § 27 vil Finanstilsynet
fortsat kunne påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at
afsætte en direktør, som ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af
bestemmelsens stk. 4. Efterkommer Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke påbuddet kan Arbejdsmarkedets
Tillægspension straffes med bøde, jf. § 32
a, stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr.
13.
Samtidig indføres der, som noget nyt, også
mulighed for, at der kan gribes ind over for et bestyrelsesmedlem,
som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finder
Finanstilsynet ikke, at et bestyrelsesmedlem lever op til kravene i
§ 23 a, stk. 2, jf. det foreslåede
§ 27, stk. 8, underretter Finanstilsynet
beskæftigelsesministeren herom. Det er herefter
beskæftigelsesministeren, som beslutter, hvad der videre skal
ske i sagen.
Det er forventningen, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
selv griber ind over for den direktør, der ikke
længere viser sig at være egnet og hæderlig til
at bestride sin stilling. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal
derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde,
hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension mod forventning ikke
selv har afsat direktøren.
Inden Finanstilsynet påbyder Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afsætte en direktør, skal der
i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af direktøren og af Arbejdsmarkedets
Tillægspension. I den fase vil bestyrelsen have mulighed for
af egen drift at afsætte direktøren. Forinden
Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen,
forelægges spørgsmålet for Det Finansielle
Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i
tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345,
stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs
§ 27, stk. 2.
Det foreslåede stk. 4,
vedrører den situation, hvor en direktør ikke
længere opfylder kravene til hæderlighed i
§ 23 a, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven,
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle
lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at
vedkommende ikke længere kan varetage sin stilling på
forsvarlig vis.
Stk. 4 angår endvidere de øvrige
situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 23 a, stk. 2, nr.
2-4. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages
under insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor
vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den
pågældende har eller deltager i driften af, har
påført Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller
risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor
direktøren har udvist en adfærd, hvorefter det
må antages, at den pågældende ikke kan varetage
sin stilling på forsvarlig vis.
Det foreslås i stk. 5,
at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde
Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt at fjerne en
direktør, allerede fra det tidspunkt hvor tiltale er rejst,
og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning
for udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst
tiltale mod den pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et
strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, kunderne og de almene
samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og
hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at
gribe ind over for en direktør på et tidligere
tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende
påfører Arbejdsmarkedets Tillægspension skade.
Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være
påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke
om, at direktøren har begået et strafbart
forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 5, skal Finanstilsynet
afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne
vedkommende over for hensynet til den pågældendes
retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør i Arbejdsmarkedets
Tillægspension i sager, hvor denne midlertidigt er blevet
fjernet fra ledelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension,
forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen
af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det
følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med
domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en
person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om
autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages
et samlet opgør med retsfølgerne af en
lovovertrædelse.
Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at
tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed og
hæderlighed i § 23 a, men der ved en fejl ikke sker
pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl
kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse
af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil
spørgsmålet efterfølgende kunne prøves
ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et
påbud til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
stk. 4, og den som påbuddet retter sig imod forlanger,
at påbuddet indbringes for domstolene, jf. stk. 6. Der
vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne
tages hensyn til den allerede udmålte straf, således
som det ville være sket, hvis strafudmålingen og
rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af
straffesagen.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis
påklages til Erhvervsankenævnet af Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller den direktør, som påbuddet
retter sig imod, jf. § 27 e. Denne klageadgang
opretholdes.
Det foreslås i stk. 6,
at påbud om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal
afsætte direktøren, af retssikkerhedsmæssige
grunde også kan prøves ved domstolene. Det
foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være
ansvarligt for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal
ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af
stk. 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og den
direktør, som et påbud efter stk. 4 og 5 retter
sig mod, kan forlange, at tilsynet indbringer sagen for domstolene.
En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger
efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har
modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der
stilles ingen formkrav til anmodningen.
Det foreslås endvidere, at en anmodning om indbringelse
af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at
sikre en løbende og effektiv håndhævelse af
kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det,
at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den
pågældende kan forblive i sin stilling, mens sagen
verserer for retten.
Endvidere foreslås det i stk. 7, at Finanstilsynet får
hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at
tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant
i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.
I tilfælde, hvor en direktør, som er blevet
påbudt at fratræde sin stilling, ansøger om at
få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet
afslår denne ansøgning, indføres der som
udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse, som efter
stk. 6. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange,
at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til
Finanstilsynet.
Det er ikke muligt at begære et afslag på at
omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for
domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag
på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud
indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5
år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst
2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag
på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger
har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt
for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et
afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have
mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.
I medfør af den foreslåede ændring af
§ 32 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 7, nr.
13, straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension med bøde,
hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et
påbud udstedt af Finanstilsynet.
Da bestyrelsesmedlemmerne i Arbejdsmarkedets
Tillægspension udpeges af beskæftigelsesministeren
efter indstilling, indføres der ikke samme
sanktionsmuligheder over for bestyrelsesmedlemmer i
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ikke længere
opfylder betingelserne i § 23 a, stk. 2, som for
bestyrelsesmedlemmer i øvrige finansielle virksomheder.
Finanstilsynet tillægges således ikke kompetence til at
rette et påbud direkte til Arbejdsmarkedets
Tillægspensions bestyrelsesmedlemmer.
Det foreslås i stedet i stk. 8, at Finanstilsynet underretter
beskæftigelsesministeren, såfremt et bestyrelsesmedlem
ikke længere lever op til kravene om hæderlighed. Det
er herefter beskæftigelsesministerens afgørelse, om
pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit
hverv.
Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes en anvendelse
svarende til § 351 i lov om finansiel virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 32.
Endvidere foreslås det i stk. 9, at Finanstilsynet skal
underrette beskæftigelsesministeren samtidig med, at
Finanstilsynet udsteder et påbud eller indbringer et
påbud for domstolene. Denne pligtmæssige orientering af
beskæftigelsesministeren skal ses i sammenhæng med, at
det er beskæftigelsesministeren som har kompetencen til at
udpege bestyrelsen.
Til nr. 13
De foreslåede ændringer er en konsekvens af
§ 27, jf. lovforslagets § 7, nr. 12, hvorefter
Finanstilsynet under visse betingelser kan påbyde
Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte en
direktør. Bestemmelsen skal sikre, at Arbejdsmarkedets
Tillægspensions kan straffes med bøde, hvis denne ikke
efterkommer et påbud fra Finanstilsynet.
I modsætning til - hvad der foreslås at
gælde i de øvrige finansielle love - indeholder
forslaget ikke en hjemmel for Finanstilsynet til at anvende
tvangsbøder, såfremt Arbejdsmarkedets
Tillægspension undlader at afsætte en direktør,
som ikke længere er egnet og hæderlig. Dette skal ses i
sammenhæng med, at Finanstilsynet jf. § 27,
stk. 9, jf. lovforslagets § 7, nr. 12, har pligt til
at underrette beskæftigelsesministeren, når
Finanstilsynet udsteder et påbud til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Til § 8
Til nr. 1
Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet
»pålægges« erstattes med »er
pålagt«. Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes
en anvendelse svarende til § 64, stk. 2, nr. 1, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
7.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en præcisering,
som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning
eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller
gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under
konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver
omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i
betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger,
vedkommende befinder sig.
Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med
§ 4 a, stk. 2, nr. 4, hvorefter en person, som har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen
eller direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. En person,
der som følge af insolvens, jf. § 4 a,
stk. 2, nr. 2, har måttet fratræde sit hverv eller
sin stilling, må derfor påregne, at vedkommende i en
periode efter betalingsstandsningen eller insolvensforløbet
er afsluttet, ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig.
Som hidtil vil der være tale om en konkret vurdering.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
8.
Til nr. 3
Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum
skal være indeholdt i en årsrapport.
Den foreslåede ændring har ikke til formål
at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens
elementer, men har alene til formål at indføre
begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af
årsrapporten, der efter ændringen i § 8 j,
jf. lovforslagets § 8, nr. 11, skal være omfattet
af revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt
oversigt over bevægelserne i egenkapitalen.
Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af
noterne.
Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som
minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning
samt en revisionspåtegning.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 183, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der
er dog ikke et krav om, at årsrapporter for
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indeholde en oversigt over
bevægelserne i egenkapitalen, fordi Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ikke har nogen egenkapital.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at
revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets
§ 8, nr. 11.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 184, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
19.
Til nr. 5
Der foretages flere ændringer i § 8 b,
stk. 1, hvorfor det har været nødvendigt med en
nyaffattelse.
Ændringen af årsrapport til årsregnskab i
nr. 2 er en konsekvens af den foreslåede ændring i
§ 8, nr. 7, hvorefter kravet om et retvisende billede
skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.
Den foreslåede ændring indebærer, at
når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende
billede, er det årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab, med de elementer, der er indeholdt heri,
erklæringen vedrører.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 8, nr. 7.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i
bestemmelsen, således at det bliver et krav, at ledelsen i
ledelsespåtegningen skal erklære sig særskilt om
indholdet af ledelsesberetningen, da erklæringen i nr. 2 ikke
længere omfatter ledelsesberetningen. Bestemmelsen bliver
derved helt parallel til den tilsvarende bestemmelse i
§ 185, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 20 og 21.
Til nr. 6
Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal
indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra
gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 8, nr. 7.
Til nr. 7
Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal
være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab. Det er disse dele af årsrapporten, der i
lovforslagets § 8, nr. 11, foreslås underkastet
revision. Disse dele skal samlet set give et retvisende billede.
Det foreslås således, at kravet om et retvisende
billede ikke længere skal omfatte ledelsesberetningen, der
til gengæld skal leve op til kravet om en retvisende
redegørelse, jf. lovforslagets § 8, nr. 5.
Ledelsesberetningen må således ikke indeholde
oplysninger, der er i strid med årsregnskabet eller
koncernregnskabet. Herudover skal oplysningerne i
ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle
kvalitetskrav, jf. forslagets § 8, nr. 10, herunder bl.a.
kravene om pålidelighed og neutralitet. Ledelsesberetningen
må således ikke give et forkert billede af
virksomheden, f.eks. en ensidig positiv fremstilling.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringen i § 8 c, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 8, nr. 7.
Til nr. 9
Der er tale om en præcisering af, at det krav, der
henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende
billede.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringerne i § 8 b, stk. 2, og § 8
c, stk. 1, jf. lovforslagets § 8, nr. 6 og 7.
Til nr. 11
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen.
Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse
ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om,
hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet og et
eventuelt koncernregnskab. Dette er i overensstemmelse med kravet
til revision i forhold til ledelsesberetningen i medfør af
4. selskabsdirektiv (78/660/EØF).
Til nr. 12
Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og
standarder forpligtet til løbende at påse, at
medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse
lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet
er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre,
at disse krav overholdes.
Efter de nugældende regler kan Finanstilsynet
kræve, at bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 4 a.
Med den nye affattelse af § 10 vil Finanstilsynet
fortsat kunne påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at
afsætte en direktør, som ikke længere opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af
bestemmelsens stk. 4. Efterkommer Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ikke påbuddet, kan Lønmodtagernes
Dyrtidsfond straffes med bøde, jf. § 14 a,
stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 8, nr.
14.
Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder
kravene til egnethed og hæderlighed i § 4 a,
underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren
henholdsvis finansministeren afhængig af, hvem det
pågældende bestyrelsesmedlem er udpeget af.
Beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren
træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det
pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit
hverv. Dette fremgår af bemærkningerne til
§ 4 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og er
allerede gældende praksis. Det foreslås med
stk. 8, at denne praksis lovfæstes.
Det er forventningen, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond
selv griber ind over for den direktør, der ikke
længere viser sig at være egnet og hæderlig til
at bestride sin stilling. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal
derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde,
hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond mod forventning ikke selv
har afsat direktøren.
Inden Finanstilsynet påbyder Lønmodtagernes
Dyrtidsfond at afsætte en direktør, skal der i henhold
til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af
direktøren og af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. I den
fase vil Lønmodtagernes Dyrtidsfond have mulighed for af
egen drift at afsætte direktøren. Forinden
Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om
påbuddet, forelægges spørgsmålet for Det
Finansielle Virksomhedsråd, som træffer
afgørelser i tilsynssager af principiel karakter, jf.
§ 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed,
jf. denne lovs § 10, stk. 2.
Det foreslåede stk. 4
vedrører den situation, hvor en direktør ikke
længere opfylder kravene til hæderlighed i
§ 4 a, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle
lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at
vedkommende ikke længere kan varetage sin stilling på
forsvarlig vis.
Stk. 4 angår endvidere de øvrige
situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 4 a, stk. 2-4. Det
drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under
insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor
vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den
pågældende har eller deltager i driften af, har
påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller
risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor
direktøren har udvist en adfærd, hvorefter det
må antages, at den pågældende ikke kan varetage
sin stilling på forsvarlig vis.
Det foreslås i stk. 5,
at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde
Lønmodtagernes Dyrtidsfond midlertidigt at fjerne en
direktør allerede fra det tidspunkt hvor tiltale er rejst,
og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning
for udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst
tiltale mod den pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et
strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kunderne og de almene
samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og
hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at
gribe ind over for en direktør på et tidligere
tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende
påfører Lønmodtagernes Dyrtidsfond skade.
Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være
påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke
om, at direktøren har begået et strafbart
forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 5, skal Finanstilsynet
afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne
vedkommende over for hensynet til den pågældendes
retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvor denne midlertidigt er
fjernet fra ledelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen
af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det
følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med
domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en
person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om
autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages
et samlet opgør med retsfølgerne af en
lovovertrædelse.
Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at
tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed og
hæderlighed i § 4 a, men der ved en fejl ikke sker
pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl
kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse
af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil
spørgsmålet efterfølgende kunne prøves
ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et
påbud til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4,
og denne forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene,
jf. stk. 6. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets
påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte
straf, således som det ville være sket, hvis
strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig
med afgørelse af straffesagen.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis
påklages til Erhvervsankenævnet af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller direktøren, som
påbuddet retter sig imod, jf. § 10 e. Denne
klageadgang opretholdes.
Det foreslås i stk. 6,
at påbud om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
afsætte direktøren, af retssikkerhedsmæssige
grunde også kan prøves ved domstolene. Det
foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være
ansvarligt for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal
ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af
stk. 6, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den
direktør, som et påbud efter stk. 4 og 5 retter
sig mod, kan forlange, at tilsynet indbringer sagen for domstolene.
En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger
efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har
modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der
stilles ingen formkrav til anmodningen.
Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse
af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at
sikre en løbende og effektiv håndhævelse af
kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det,
at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den
pågældende kan forblive i sin stilling, mens sagen
verserer for retten.
Endvidere foreslås det i stk. 7, at Finanstilsynet får
hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at
tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant
i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.
I tilfælde hvor en direktør, som er blevet
påbudt at fratræde sin stilling, ansøger om at
få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet
afslår denne ansøgning, indføres der som
udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter
stk. 6. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange,
at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til
Finanstilsynet.
Det er ikke muligt at begære et afslag på at
omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for
domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag
på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud
indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5
år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst
2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag
på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger
har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt
for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et
afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have
mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.
I medfør af den foreslåede ændring af
§ 14 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 8, nr.
14, straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond med bøde,
hvis denne ikke efterkommer et påbud udstedt af
Finanstilsynet.
Da bestyrelsesmedlemmerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
ikke er repræsentanter for en ejerkreds, men enten er
lønmodtagerrepræsentanter i Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller er udpeget af finansministeren,
indføres der ikke samme sanktionsmuligheder over for
bestyrelsesmedlemmer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som ikke
længere opfylder betingelserne i § 4 a,
stk. 2, som for bestyrelsesmedlemmer i finansielle
virksomheder. Finanstilsynet tillægges således ikke
kompetence til at rette et påbud direkte til
bestyrelsesmedlemmer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke
længere lever op til kravene om hæderlighed,
underretter Finanstilsynet, jf. stk. 8, beskæftigelsesministeren
eller finansministeren herom, afhængig af hvilken minister,
der oprindeligt har udpeget medlemmet. Det er herefter op til den
pågældende minister at afgøre, om
bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.
Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes en anvendelse,
som i vid udstrækning svarer til § 351 i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
32.
Det foreslås i stk. 9,
at Finanstilsynet skal underrette beskæftigelsesministeren
samtidig med, at Finanstilsynet udsteder et påbud eller
indbringer et påbud for domstolene. Denne pligtmæssige
orientering af beskæftigelsesministeren skal ses i
sammenhæng med, at det er denne minister, som har kompetence
til at udpege bestyrelsen.
Til nr. 13 og 14
Den foreslåede ændring er en konsekvens af de
foreslåede § 10, stk. 4-6, jf. lovforslagets
§ 8, nr. 12, hvorefter Finanstilsynet under visse
betingelser kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at
afsætte en direktør. Bestemmelsen skal sikre, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond straffes med bøde, hvis
denne ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet.
I modsætning til hvad der foreslås at gælde
i de øvrige finansielle love, indeholder forslaget ikke en
hjemmel for Finanstilsynet til at anvende tvangsbøder,
såfremt Lønmodtagernes Dyrtidsfond undlader at
afsætte en direktør, som ikke længere er egnet
og hæderlig. Dette skal ses i sammenhæng med, at
Finanstilsynet jf. § 10, stk. 9, jf. lovforslagets
§ 8, nr. 12, har pligt til at underrette
beskæftigelsesministeren, når Finanstilsynet udsteder
et påbud til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Til § 9
Til nr. 1
Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet
»pålægges« erstattes med »er
pålagt«. Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes
en anvendelse svarende til § 64, stk. 2, nr. 1, i
lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
7.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en præcisering,
som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning
eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller
gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under
konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver
omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i
betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger,
vedkommende befinder sig.
Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med
§ 62, stk. 2, nr. 4, hvorefter en person, som har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling
på forsvarlig vis, ikke kan være direktør eller
bestyrelsesmedlem i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. En
person, der som følge af insolvens, jf. § 62,
stk. 2, nr. 2, har måttet fratræde sin stilling,
må derfor påregne, at vedkommende i en periode efter
betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet,
ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil
vil der være tale om en konkret vurdering.
Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes en anvendelse
svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 3
Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum
skal være indeholdt i en årsrapport.
Den foreslåede ændring har ikke til formål
at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens
elementer, men har alene til formål at indføre
begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af
årsrapporten, der efter ændringen i § 65 i,
jf. lovforslagets § 9, nr. 11, skal være omfattet
af revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt
oversigt over bevægelserne i egenkapitalen.
Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af
noterne.
Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som
minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning
samt en revisionspåtegning.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 183, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der
er dog ikke et krav om, at årsrapporter for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring skal indeholde en oversigt over
bevægelserne i egenkapitalen, fordi Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring ikke har nogen egenkapital.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at
revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets
§ 9, nr. 11.
Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse
af bestemmelsen svarende til § 184, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
19.
Til nr. 5
Der foretages flere ændringer i § 65 a,
stk. 1, hvorfor det har været nødvendigt med en
nyaffattelse.
Ændringen i nr. 2 af årsrapport til
årsregnskab er en konsekvens af den foreslåede
ændring i § 9, nr. 7, hvorefter kravet om et
retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet
og et eventuelt koncernregnskab.
Den foreslåede ændring indebærer, at
når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende
billede, er det årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab, med de elementer, der er indeholdt heri,
erklæringen vedrører.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 9, nr. 7.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i
bestemmelsen, således at det bliver et krav, at ledelsen i
ledelsespåtegningen skal erklære sig særskilt om
indholdet af ledelsesberetningen. Bestemmelsen bliver derved helt
parallel til den tilsvarende bestemmelse i § 185,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets
§ 1, nr. 20 og 21.
Til nr. 6
Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal
indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra
gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne
til lovforslagets § 9, nr. 7.
Til nr. 7
Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal
være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab. Det er disse dele af årsrapporten, der i
lovforslagets § 9, nr. 11, foreslås underkastet
revision. Disse dele skal samlet set give et retvisende billede.
Det foreslås således, at kravet om et retvisende
billede ikke længere skal omfatte ledelsesberetningen, der
til gengæld skal leve op til kravet om en retvisende
redegørelse, jf. lovforslagets § 9, nr. 5.
Ledelsesberetningen må således ikke indeholde
oplysninger, der er i strid med årsregnskabet eller
koncernregnskabet. Herudover skal oplysningerne i
ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle
kvalitetskrav, jf. forslagets § 9, nr. 10, herunder bl.a.
kravene om pålidelighed og neutralitet. Ledelsesberetningen
må således ikke give et forkert billede af
virksomheden, f.eks. en ensidig positiv fremstilling.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringen i § 65 b, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 9, nr. 7.
Til nr. 9
Der er tale om en præcisering af, at det krav, der
henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende
billede.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ændringerne i § 65 a, stk. 2, og
§ 65 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 9, nr.
6 og 7.
Til nr. 11
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen.
Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse
ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om,
hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet og et
eventuelt koncernregnskab. Dette er i overensstemmelse med kravet
til revision i forhold til ledelsesberetningen i medfør af
4. selskabsdirektiv (78/660/EØF).
Til nr. 12
Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og
standarder forpligtet til løbende at påse, at
medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse
lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet
er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre,
at disse krav overholdes.
Efter de nugældende regler kan Finanstilsynet
kræve, at bestyrelsen i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring afsætter en direktør, der ikke
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 62.
Med den nye affattelse af § 71 vil Finanstilsynet
fortsat kunne påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
at afsætte en direktør, som ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette
fremgår af bestemmelsens stk. 4. Efterkommer
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke påbuddet, kan
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring straffes med bøde,
jf. § 71, stk. 10.
Samtidig indføres der, som noget nyt, også
mulighed for, at der gribes ind over for et bestyrelsesmedlem, som
ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finder
Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed, underretter Finanstilsynet den
organisation, der har udpeget bestyrelsesmedlemmet, herom.
Organisationen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt
det pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride
sit hverv, jf. § 71, stk. 8.
Det er forventningen, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring selv griber ind over for den
direktør, der ikke længere viser sig at være
egnet og hæderlig til at bestride sin stilling.
Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de
ganske særlige tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring mod forventning ikke selv har afsat
direktøren.
Inden Finanstilsynet påbyder Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring at afsætte en direktør, skal
der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en
partshøring af direktøren og af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. I den fase vil Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring således have mulighed for af egen
drift at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet
træffer afgørelse i sagen, forelægges
spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd,
som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel
karakter, jf. lov om finansiel virksomhed § 345,
stk. 2, nr. 1, jf. denne lovs § 71,
stk. 2.
Det foreslåede stk. 4
vedrører den situation, hvor en direktør ikke
længere opfylder kravene til hæderlighed i
§ 62, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven
eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er
risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sin
stilling på forsvarlig vis.
Stk. 4 angår endvidere de øvrige
situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til
egnethed og hæderlighed i § 62, stk. 2, nr.
2-4. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages
under insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor
vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den
pågældende har eller deltager i driften af, har
påført Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tab
eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor
direktøren har udvist en adfærd, hvorefter det
må antages, at den pågældende ikke kan varetage
sin stilling på forsvarlig vis.
Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet får
mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring midlertidigt at fjerne en direktør,
allerede fra det tidspunkt hvor tiltale er rejst, og indtil
straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for
udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst
tiltale mod den pågældende.
Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et
strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kunderne og de almene
samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og
hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at
gribe ind over for en direktør på et tidligere
tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende
påfører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skade.
Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være
påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke
om, at direktøren har begået et strafbart
forhold.
Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt
påbud i medfør af stk. 5, skal Finanstilsynet
afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne
vedkommende over for hensynet til den pågældendes
retssikkerhed.
Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder
betingelserne for at være direktør i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring i sager, hvor denne midlertidigt er blevet
fjernet fra ledelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen
af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det
følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med
domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en
person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om
autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages
et samlet opgør med retsfølgerne af en
lovovertrædelse.
Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at
tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed og
hæderlighed i § 62, men der ved en fejl ikke sker
pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl
kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.
Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse
af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil
spørgsmålet efterfølgende kunne prøves
ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et
påbud til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf.
stk. 4, og den som påbuddet retter sig imod forlanger,
at påbuddet indbringes for domstolene, jf. stk. 6. Der
vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne
tages hensyn til den allerede udmålte straf, således
som det ville være sket, hvis strafudmålingen og
rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af
straffesagen.
Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis
påklages til Erhvervsankenævnet af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring eller den direktør, som
påbuddet retter sig imod, jf. § 76. Denne
klageadgang opretholdes.
Det foreslås i stk. 6, at påbud om, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal afsætte
direktøren, af retssikkerhedsmæssige grunde også
kan prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at
Finanstilsynet skal være ansvarligt for at indbringe sagen
for domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4
uger. Det fremgår derfor af stk. 6, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og den direktør, som et påbud
efter stk. 4 og 5 retter sig mod, kan forlange, at tilsynet
indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er
udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal
sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til
anmodningen.
Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse
af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges
opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at
sikre en løbende og effektiv håndhævelse af
kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det,
at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den
pågældende kan forblive i sin stilling, mens sagen
verserer for retten.
Endvidere foreslås det i stk. 7, at Finanstilsynet
får hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at
tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant
i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.
I tilfælde hvor en direktør, som er blevet
påbudt at fratræde sin stilling, ansøger om at
få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet
afslår denne ansøgning, indføres der som
udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter
stk. 6. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange,
at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger
efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til
Finanstilsynet.
Det er ikke muligt at begære et afslag på at
omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for
domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag
på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud
indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5
år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst
2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag
på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger
har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt
for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et
afslag på sin ansøgning, vil til enhver tid have
mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.
Da bestyrelsesmedlemmerne i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring ikke er repræsentanter for en
ejerkreds, men er udpeget af en række af arbejdsmarkedets
organisationer, indføres der ikke samme sanktionsmuligheder
over for bestyrelsesmedlemmer i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, som ikke længere opfylder
betingelserne i § 62, stk. 2, som for
bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Finanstilsynet
tillægges således ikke kompetence til at rette et
påbud direkte til bestyrelsesmedlemmer i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke
længere lever op til kravene om hæderlighed,
underretter Finanstilsynet, jf. stk. 8, den organisation, som
har udpeget medlemmet. Det er herefter op til den
pågældende organisation at afgøre, om
bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.
Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes i vid
udstrækning en anvendelse svarende til § 351 i lov
om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr.
32.
Det foreslås i stk. 9,
at Finanstilsynet skal underrette de organisationer, der har
udpeget bestyrelsen, samtidig med at Finanstilsynet udsteder
påbud eller indbringer et påbud for domstolene. Denne
pligtmæssige orientering skal ses i sammenhæng med, at
det er disse organisationer, der har kompetence til at udpege
bestyrelsen. Finanstilsynet skal samtidig orientere
beskæftigelsesministeren om underretningen.
Bestemmelsen i stk. 10 skal
sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan straffes med
bøde, hvis denne ikke efterkommer et påbud fra
Finanstilsynet.
I modsætning til hvad der foreslås at gælde
i de øvrige finansielle love indeholder forslaget ikke en
hjemmel for Finanstilsynet til at anvende tvangsbøder,
såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring undlader at
afsætte en direktør, som ikke længere er egnet
og hæderlig. Dette skal ses i sammenhæng med, at
Finanstilsynet jf. § 71, stk. 9, har pligt til at
underrette de organisationer, som har kompetence til at udpege
bestyrelsen, når Finanstilsynet udsteder et påbud til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Til § 10
Til nr. 1
Det foreslås, at der i lovens EU-note tilføjes en
henvisning til gennemførelsesdirektivet, da lovforslaget
indfører hjemmel til at gennemføre artikel 2 i dette
direktiv.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring medfører, at visse
nærmere bestemte filialer af udenlandske virksomheder
også bliver omfattet af hvidvaskloven. Det drejer sig om
filialer af udenlandske virksomheder, der erhvervsmæssigt
udøver virksomhed med valutaveksling eller overførsel
af penge og andre værdier samt øvrige virksomheder,
der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de i
hvidvaskloven, bilag 1 nævnte aktiviteter. Dette er for
eksempel leasingselskaber, udlånsvirksomheder og
kreditkortselskaber. Ændringen er en gennemførelse af
artikel 3, nr. 2, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse
af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering
af terrorisme.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov
om innovationsforeninger blev ophævet med lov nr. 1428 af 21.
december 2005 om ændring af lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og
pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om
innovationsforeninger. Det foreslås på denne baggrund,
at innovationsforeninger udgår af lovens
anvendelsesområde.
Ændringen er endvidere en konsekvens af vedtagelsen af
lov nr. 397 af 30. april 2007 om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger. Lov
nr. 397 introducerer begrebet professionelle
foreninger, der er defineret som virksomheder, der alene
retter henvendelse til professionelle investorer. Deres virksomhed
er begrænset til at modtage midler fra professionelle
investorer, som under iagttagelse af et princip om risikospredning
anbringes i likvide midler, og indløse et medlems andel af
formuen med midler, der hidrører fra denne. Det
foreslås, at professionelle foreninger omfattes af
hvidvasklovens anvendelsesområde.
Til nr. 4 og 5
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
Kommissionens gennemførelsesdirektiv (2006/70/EF). Den
foreslåede ændring indebærer i forhold til den
gældende formulering en kortere og mere generel definition af
en politisk udsat person. Forslaget gennemfører artikel 3,
stk. 8, i 3. hvidvaskdirektiv. Samtidig foreslås det
præciseret, at personer, der er kendt som politisk udsatte
personers »nære medarbejdere«, ændres til
»nære samarbejdspartnere«. Begrundelsen herfor
er, at gennemførelsesdirektivets artikel 2, stk. 3,
uddyber, hvad der skal forstås ved personer, der er kendt som
værende »close associates«. I
gennemførelsesdirektivets fortolkning omtales blandt andet
personer, som er kendt for at have tætte
forretningsforbindelser med den pågældende politisk
udsatte person samt personer, som eksempelvis ejer en virksomhed i
fællesskab med den politisk udsatte person. Begrebet
»nære samarbejdspartnere« er derfor et mere
retvisende udtryk.
Endvidere foreslås en hjemmel for Finanstilsynet til i
bekendtgørelsesform at fastsætte en mere specifik
definition af begrebet politisk udsatte personer, som svarer til
definitionen i gennemførelsesdirektivet.
Til nr. 6
Baggrunden for den foreslåede ændring er IMF's
evalueringsrapport. Det fremgår af rapporten, at der skal
være en forpligtelse til at verificere identiteten af den
reelle ejer af virksomheden. Efter den gældende bestemmelse
er det tilstrækkeligt at træffe rimelige
foranstaltninger for at identificere de reelle ejere af
virksomheden. Kun hvis der er mistanke om, at der ikke er givet
korrekte oplysninger om identiteten af de reelle ejere, skal der
træffes yderligere foranstaltninger for at kontrollere de
pågældende reelle ejeres identitet. Dette vil med
forslaget ikke længere være tilstrækkeligt.
Fremover vil der være krav om, at de reelle ejeres identitet
skal kontrolleres. Dette medfører, at de reelle ejere
både skal identificeres, og der skal foretages kontrol af
identiteten på samme måde som ved kunder, der er
fysiske personer, jf. § 12, stk. 1 og 2.
Til nr. 7
Baggrunden for den foreslåede ændring er IMF's
evalueringsrapport. Det fremgår af rapporten, at der skal
være et klart krav om, at de af loven omfattede virksomheder
og personer skal fastslå, om den kunde, de har kontakt med,
handler på vegne af en anden person eller virksomhed. Det vil
være tilstrækkeligt eksempelvis at spørge
kunden, om denne handler på egne vegne eller på vegne
af en anden person. Dette kan ske både mundtligt over for
kunden eller ved at spørge kunden skriftligt, f.eks. i
relation til netbankkunder. Hvis transaktionen f.eks.
udføres i henhold til fuldmagt, skal den reelle kundes
identitet m.v. også kræves oplyst. Kravet gælder
ved etablering af kundeforhold og ved lejlighedskunder.
Til nr. 8
Det foreslås, at titel på forordning 1781/2006
angives korrekt i bestemmelsen.
Til nr. 9
Kravet om, at der skal træffes rimelige foranstaltninger
for at sikre sig, at det pågældende land har
gennemført 3. hvidvaskdirektiv, er en følge af IMF's
evalueringsrapport. Kommissionen forventes i begyndelsen af 2008 at
offentliggøre en oversigt over de enkelte landes status
på gennemførelsen af 3. hvidvaskdirektiv.
Til nr. 10
Bestemmelsen har sammenhæng med § 17, der
vedrører hvordan tredjemand opfylder kravene til
legitimationsproceduren i § 12, hvis en virksomhed eller
person omfattet af loven vælger at benytte sig af
oplysninger, der stilles til rådighed af tredjemand.
§ 18 fastlægger de krav, der gælder for en
virksomhed, der afgiver oplysninger indhentet af tredjemand efter
§ 17. Den foreslåede ændring fastslår,
at den virksomhed, der modtager oplysningerne, har ansvar for, at
identifikations- og kontroloplysningerne kan indhentes hurtigt til
brug for en eventuel efterforskning.
Baggrunden for ændringen er, at såfremt den
virksomhed, der afgiver oplysningerne, er beliggende uden for
Danmark, er det ikke muligt at håndhæve kravet om, at
oplysningerne straks skal stilles til rådighed.
Til nr. 11 og 12
Ændringerne er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 13 og 14
Baggrunden for de foreslåede ændringer er blandt
andet IMF's evalueringsrapport.
Det foreslåede stk. 3, nr. 5, har sin baggrund i,
at det af IMF's evalueringsrapport fremgår, at de
gældende danske regler ikke indeholder en forpligtelse til at
kunne dokumentere, hvilke pligter et dansk pengeinstitut,
realkreditinstitut eller en udsteder af elektroniske penge
(herefter instituttet) tager ansvar for ved etablering af
korrespondentforbindelser. Det er ikke tilstrækkeligt, at det
danske institut dokumenterer deres ansvar, når Finanstilsynet
kommer på inspektion. Det danske institut skal have sikret
sig en klar aftale med sin korrespondentbank om, hvem der har
ansvar for hvad. Der er ikke noget krav om skriftlighed. Det vil
være tilstrækkeligt, at der er en fælles
forståelse af, hvordan ansvarsfordelingen er. Dette er i
overensstemmelse med vejledning (Methodology) til FATF's anbefaling
nr. 7. Det er dog almindeligt, at der sendes skema ved oprettelse
af en ny korrespondentbankforbindelse, hvor korrespondentbanken
bl.a. skal svare bekræftende på, at de verificerer
kundernes identitet. Den foreslåede ændring
gennemfører ligeledes artikel 13, stk. 3, litra d, i 3.
hvidvaskdirektiv.
Den gældende bestemmelse i stk. 5 kræver, at
de af loven omfattede virksomheder og personer indhenter den
øverste daglige ledelses godkendelse ved etablering af
forretningsforbindelser med politisk udsatte personer bosiddende i
et andet land. Med den foreslåede ændring udvides dette
til også at omfatte godkendelse af at fortsætte
eksisterende kundeforhold med politisk udsatte personer bosiddende
i et andet land. Kravet gælder kundeforhold, der er etableret
før den 1. januar 2007, hvor § 19 trådte i
kraft.
Til nr. 15
Det foreslås, at kun advokaters almindelige fælles
klientkonti er omfattet af undtagelsen fra lovens
legitimationskrav, jf. § 21, stk. 2. Derimod er
separate klientkonti ikke omfattet. Baggrunden herfor er, at 3.
hvidvaskdirektiv udelukkende anvender ordet »fælles
konti« i direktivets artikel 11, stk. 2, litra b.
Til nr. 16
Den gældende § 25, stk. 2,
gennemfører den fortolkende note fra FATF's anbefaling nr.
15, hvorefter virksomheder og personer skal udpege en person
på ledelsesniveau, der skal sikre, at lovens bestemmelser
overholdes. Med »ledelsesniveau« forstås i mindre
virksomheder direktionen. I større virksomheder vil det
f.eks. være en underdirektør eller en chef for en
juridisk afdeling.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er IMF's
evalueringsrapport af Danmark. Det fremgår af rapporten, at
der skal være sikkerhed for, at den for virksomheden udpegede
ledelsesperson har adgang til kundeoplysninger og anden relevant
information.
Til nr. 17
Der er tale om en teknisk ændring, der korrigerer en
trykfejl i den gældende bestemmelse.
Til nr. 18
Det foreslås, at titel på forordning 1781/2006
angives korrekt i de bestemmelser, hvor forordningen er
nævnt.
Til nr. 19 og 20
Baggrunden for de foreslåede ændringer er IMF's
evalueringsrapport.
Finanstilsynet registrerer blandt andet kreditkortselskaber,
leasing- og factoringselskaber og forbrugerkreditselskaber. I de
gældende regler er der ingen krav om hæderlighed for
medlemmer af virksomhedens ledelse eller for virksomhedens
ejere.
De gældende regler indeholder hæderlighedskrav for
finansielle virksomheder, vekselkontorer og
pengeoverførselsvirksomheder. Det foreslås som noget
nyt, at der indføres tilsvarende hæderlighedskrav for
medlemmer af ledelsen i kreditkortselskaber, leasing- og
factoringselskaber og forbrugerkreditselskaber. Medlemmer af
ledelsen omfatter bestyrelsesmedlemmer, suppleanter herfor, reelle
ejere samt direktører.
Af IMF's evalueringsrapport og FATF's anbefaling nr. 23,
fremgår det, at bestyrelsesmedlemmer og direktører i
finansielle virksomheder bør underkastes en vurdering af
deres hæderlighed til at varetage deres erhverv. Dette er
særligt med henblik på at sikre, at de i § 1,
stk. 1, nr. 12, nævnte personer og virksomheder
eksempelvis ikke er dømt for en økonomisk forbrydelse
tidligere. Formålet er at bidrage til at minimere risikoen
for hvidvask af penge i virksomheden og kanalisering af penge til
terrorformål via virksomheden.
I det foreslåede stk. 3 stilles krav om, at
Finanstilsynet skal vurdere, om personer, der skal registreres
efter stk. 2, og medlemmer af ledelsen og reelle ejere i
virksomheder, der skal registreres efter stk. 1, opfylder
kravet om »ikke at være dømt for et strafbart
forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen eller hvervet«. Det følger af den
gældende § 34, stk. 3, at de virksomheder og
personer, der er omfattet af bestemmelsen, skal give Finanstilsynet
de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan
vurdere, om loven overholdes. Dette gælder også ved
vurdering af personers hæderlighed.
Vurderingen af hæderlighed for kreditkortselskaber,
leasing- og factoringselskaber og forbrugerkreditselskaber vil ikke
blive foretaget for de selskaber, der før ikrafttræden
af dette lovforslag allerede er registreret i Finanstilsynet. Det
forventes imidlertid, at de registrerede selskaber til enhver tid
lever op til reglerne på området. Finanstilsynet vil
efter en konkret vurdering kunne efterprøve, om medlemmer af
ledelsen i eller ejere af de allerede registrerede selskaber
overholder kravene til hæderlighed.
Henvisningen i bestemmelsen til § 78, stk. 2, i
straffeloven indebærer, at Finanstilsynet skal foretage samme
vurdering, som domstolene foretager i forbindelse med en
rettighedsfrakendelsessag. Herudover betyder henvisningen, at hvis
Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravene i
bestemmelsen, tillægges vedkommende de rettigheder, der
følger af straffelovens § 78, stk. 3. Dette
indebærer blandt andet, at anklagemyndigheden på
begæring enten af den, der har fået afslag, eller
på begæring af Finanstilsynet, skal indbringe
spørgsmålet om rettighedsfrakendelse for retten.
Det foreslåede stk. 4 giver Finanstilsynet mulighed
for at afregistrere en person eller virksomhed, hvis en person, et
medlem af ledelsen eller de reelle ejere, der er registreret efter
§ 34, stk. 2, hos Finanstilsynet, dømmes for
et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf.
det foreslåede stk. 3. En hjemmel til at foretage
afregistrering vil kunne sikre, at personer eller virksomheder,
hvis ledelse eller reelle ejere ikke opfylder kravene til
hæderlighed, kan tages ud af registret.
Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor en
virksomhed er registreret efter stk. 2, og hvor der
efterfølgende sker udskiftning af personer i den
registrerede virksomheds ledelse eller blandt de reelle ejere.
Herudover finder bestemmelsen anvendelse, når en person eller
virksomhed er blevet registreret efter stk. 2, og det
efterfølgende viser sig at bero på en fejl, fordi den
i stk. 2 nævnte person eller medlemmer af ledelsen eller
de reelle ejere af virksomheden nævnt i stk. 2, ikke
opfylder kravene i stk. 3. Denne bestemmelse vil også
finde anvendelse for de selskaber, der før denne
lovændring var registreret i Finanstilsynet.
Hvis der rejses straffesag mod personer registreret i
medfør af stk. 2, eller medlemmer af ledelsen eller
reelle ejere af virksomheder registreret i medfør af
stk. 2, for overtrædelse af straffeloven eller anden
lovgivning, herunder den finansielle lovgivning, mens en virksomhed
eller person er registreret i Finanstilsynet, kan der under
straffesagen nedlægges påstand om, at der skal ske
frakendelse af den pågældendes persons rettighed til at
udøve aktiviteten, jf. straffelovens § 79,
stk. 2, jf. § 78.
Personer og virksomheder, der er nævnt i stk. 2,
betragtes som selskaber og personer, der udøver hverv, som
kræver særlig tilladelse i relation til straffelovens
§ 78, stk. 2.
De generelle straffeprocessuelle principper og almindelige
retssikkerhedsmæssige hensyn taler for, at der så vidt
muligt under straffesagen gøres endeligt op med, om en
person eller virksomhed, der er registreret i medfør af
stk. 2, fortsat kan være registreret. Den endelige
afgørelse heraf skal således foretages under
straffesagen.
Det betyder, at Finanstilsynet ikke kan afregistrere en person
eller virksomhed som følge af et strafbart forhold, hvis
domstolene under straffesagen ikke har truffet afgørelse om,
at den pågældende ikke fortsat kan være
registreret. Heraf følger, at hvis der ikke nedlægges
påstand om frakendelse/afregistrering under straffesagen, kan
Finanstilsynet ikke efterfølgende komme til det resultat, at
registreringen skal fjernes.
Til nr. 21
Det foreslås at indsætte ordene »Kapitel
9«. Ændringen er nødvendig for at korrigere en
fejl i den gældende formulering.
Til nr. 22
Der er tale om en teknisk ændring, der korrigerer en
trykfejl i den gældende bestemmelse.
Til nr. 23, 24 og 25
Det foreslås at ændre stk. 1, således
at overtrædelse af det nye § 25, stk. 3, jf.
lovforslagets § 10, nr. 16, strafbelægges.
§ 25, stk. 3, kræver, at den udpegede
ledelsesperson har adgang til alle relevante oplysninger. Det
foreslås endvidere, at henvisningen til § 34,
stk. 3, konsekvensændres til en henvisning til
stk. 5, jf. lovforslagets § 10, nr. 20.
De foreslåede ændringer af stk. 4 og 5 er
udelukkende konsekvensændringer som følge af de
foreslåede ændringer af § 34, jf.
lovforslagets § 10, nr. 20.
Til nr. 26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes
om betaler ved pengeoverførsler pålægger
medlemsstaterne at sikre effektive og passende sanktioner for
overtrædelse af forordningen, jf. artikel 15.
Det foreslås derfor at ændre § 37,
stk. 6, således at også artikel 13, stk. 5, i
forordningen strafbelægges, ligesom artikel 11
vedrørende modtagers betalingsformidlers 5-årige
opbevaringspligt er strafbelagt. Artikel 13, stk. 5,
indeholder en pligt for mellembetalingsformidleren til at opbevare
alle de modtagne oplysninger i fem år.
Endvidere foreslås det at strafbelægge artikel 13,
stk. 3, i forordningen, da denne bestemmelse indeholder en pligt
for medlemsbetalingsformidleren til kun at anvende et
betalingssystem med tekniske begrænsninger, hvis det er
muligt at underrette modtagers betalingsformidler herom.
Det foreslås endelig, at titlen på forordning
1781/2006 angives korrekt.
Til § 11
Til nr. 1
Det foreslås at ændre lovens EU-note,
således at det fremgår, at loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører såvel Rådets
direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986, EF-Tidende 1986 L 225 s. 40
(gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd
og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger), som ændret ved Rådets direktiv nr.
96/97 af 20. december 1996, EF-Tidende 1997 L 46 s. 20
(ændring af direktiv 86/378/EØF om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd
og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006, EU-Tidende 2006 L 204 s. 23
(gennemførelse af princippet om lige muligheder for og
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)).
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en præcisering af
gennemførelsen af artikel 6 i direktivet. Der er ikke
tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af
bestemmelsen.
Det foreslås, at det personelle anvendelsesområde
i lovens § 1, stk. 1, uddybes, således at det
entydigt fremgår, at den erhvervsaktive del af befolkningen
ud over lønmodtagere også omfatter selvstændige
erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde
på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller
ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger
arbejde, pensionerede og invalide arbejdstagere samt disse
arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende.
Til nr. 3
Det foreslås, at det af § 1, stk. 5,
entydigt fremgår, at barsel er ligestillet graviditet,
fødsel og adoption, sådan at loven ikke hindrer
bestemmelser om beskyttelse af kvinder i denne forbindelse. Den
foreslåede ændring er en præcisering af
gennemførelsen af artikel 28, stk. 1, i
direktivet.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 11, nr. 9.
Til nr. 5
Forslaget gennemfører dele af artikel 2 i
direktivet.
Det foreslås i § 3 a, stk. 1, at
fastlægge, hvilke typer af forhold som er omfattet af
begrebet forskelsbehandling i lovens øvrige bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets
artikel 2, stk. 2, litra a-c. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med de følgende definitioner og supplerer
forståelsen af direkte og indirekte forskelsbehandling.
Det foreslås i nr. 2
tydeliggjort, at forskelsbehandling ikke kun omfatter den konkrete
udførelse af en forskelsbehandling direkte over for en
person, men også instruktion om forskelsbehandling. For at
der kan foreligge instruktion kræves, at den person, der
afgiver instruktionen, har instruktionsbeføjelse eller
tilsynsret over for modtageren. En opfordring til at
forskelsbehandle på grund af køn i situationer, hvor
der ikke foreligger en instruktionsbeføjelse, vil derimod
ikke være omfattet af denne bestemmelse. Et eksempel
herpå vil være, hvor en lønmodtager opfordrer en
kollega til at forskelsbehandle.
Nr. 3 bygger på direktivets
artikel 2, stk. 2, litra c, som blandt andet indeholder en
reference til Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober
1992 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for
arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som
ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), hvilket i Danmark
indebærer en sikring i forbindelse med graviditet og de 14
ugers barsel, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om ret
til barsel og dagpenge ved barsel m.v. (barselsloven).
Det foreslåede stk. 2
gennemfører artikel 2, stk. 1, litra a, ved at
indsætte en definition af direkte forskelsbehandling. Efter
§ 7, stk. 1, i den gældende lov må der
ikke finde direkte forskelsbehandling sted. Loven har dog hidtil
ikke indeholdt en definition af direkte forskelsbehandling. Med den
foreslåede definition skal den nærmere vurdering af, om
der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af
køn, ske derved, at den person, der føler sig
krænket, skal sammenlignes med, hvordan en person af andet
køn bliver eller ville blive behandlet i en tilsvarende
situation. Herved anerkendes, at en person, der føler sig
forskelsbehandlet, kan sammenlignes med en hypotetisk
sammenligningsperson.
Det foreslås endvidere at indsætte en definition
af indirekte forskelsbehandling i det foreslåede stk. 3.
Forslaget gennemfører direktivets artikel 2, stk. 1,
litra b. Der er tale om en tilpasning af den bestemmelse, som i dag
findes i § 7, stk. 2. Forslaget indebærer i
det væsentligste, at der i vurderingen skal lægges
mindre vægt på antallet af berørte personer, der
stilles ringere i kraft af en kønsskæv effekt af en
bestemmelse, betingelse eller praksis. Se i øvrigt
bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 7, som
indeholder forslag om at ophæve lovens § 7,
stk. 2.
I stk. 4 foreslås
indføjet en definition af chikane. Forslaget
gennemfører direktivets artikel 2, stk. 1, litra c.
Bestemmelsen er blandt de tværgående bestemmelser i
direktivet og ny på området for de erhvervstilknyttede
sikringsordninger. Chikane har derfor ikke tidligere været
omhandlet i loven, men skal ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, nr. 6,
som ændrer området for forbuddet mod forskelsbehandling
i lovens § 7. Der er ikke tale om et oplagt relevant
begreb, men det kan dog ikke udelukkes, at der i relation til en
erhvervstilknyttet sikringsordning kan forekomme
forskelsbehandling, der alene består i chikane. Det kunne
eksempelvis være ved udformningen af spørgeskemaer og
andet materiale, ved besvarelsen af henvendelser eller i andre
administrative funktioner. Derimod vil chikane mellem ansatte i en
erhvervstilknyttet sikringsordning være omfattet af lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse og barselsorlov mv.
Chikanøs adfærd kan foreligge, når en
person f.eks. generes eller ignoreres på grund af sit
køn. Chikanøs adfærd omfatter såvel den
tilsigtede chikane (dvs. den chikane som finder sted med det
formål at krænke en persons værdighed) som den
utilsigtede chikane (dvs. den uagtsomme chikane, som ikke har til
formål at krænke en persons værdighed, men
imidlertid har denne virkning). Chikane kræver ikke, at
chikanøren foretager sig noget aktivt over for den
chikanerede person, men kan bestå i undladelser. Bestemmelsen
definerer ingen nedre grænse for, hvornår en
adfærd objektivt set bliver chikane, og begrænser ikke,
om adfærden skal være verbal, ikke-verbal eller fysisk.
Opfattelsen af, hvad der er uønsket adfærd
afgøres konkret og afhænger således af den
enkelte persons egne grænser, som igen vil være
forskellig fra person til person.
I sager, hvor en uønsket adfærd af mindre
graverende karakter har foregået over en periode, kan det
være muligt at lægge vægt på, om den
krænkede har givet udtryk for modvilje og dermed bragt
chikanøren i ond tro med hensyn til forsættelsen af
sin adfærd. Endvidere vil det være muligt at lade
intensitet og omfang af kontakt mellem den krænkede person og
den erhvervstilknyttede sikringsordning indgå som
vægtige momenter i vurderingen af, om en konkret adfærd
har været tilstrækkeligt
værdighedskrænkende til at udgøre chikane.
Selvom definitionen er den samme på tværs af
direktivets anvendelsesområder, kan mindre graverende
bagtalelse og manglende inddragelse i relevante sammenhænge,
som på en arbejdsplads vil udgøre chikane, ikke
uforbeholdent antages at være forskelsbehandling i form af
chikane efter den foreslåede definition i denne lov.
I stk. 5 foreslås indføjet en definition af
sexchikane. Forslaget gennemfører direktivets artikel 2,
stk. 1, litra d. Bestemmelsen er blandt de
tværgående bestemmelser i direktivet og ny på
området for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.
Bemærkningerne om chikane, jf. ovenfor, finder i vidt omfang
tilsvarende anvendelse med den væsentlige forskel, at
sexchikane forudsætter en aktiv adfærd fra
chikanøren.
Til nr. 6
Der foreslås en ændring af indledningen i
§ 7, stk. 1, for at gennemføre forbuddet mod
forskelsbehandling i direktivets artikel 5.
I den gældende bestemmelse er forbuddet mod
forskelsbehandling afgrænset til at gælde de fire
punkter, der fremgår af bestemmelsen. Direktivet tale derimod
om et absolut forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med de
erhvervstilknyttede sikringsordninger. Direktivet fremhæver
herefter en række områder som særlige eksempler
på forbuddets udstrækning. Der foreslås en
tilsvarende opbygning af § 7, således at de fire
punkter, der står i den gældende formulering, nu alene
fremhæves som særlige eksempler. Der er samtidig tale
om en udvidelse af forbuddet mod forskelsbehandling til at
gælde ordningerne i deres helhed.
Som et eksempel på forskelsbehandling omfattet af
forslaget, men som ikke er omfattet af den gældende
formulering, kan nævnes chikane og sexchikane, der alene
krænker den pågældende persons værdighed,
men som ikke har en effekt på personens adgang til ordningen
eller pligter og rettigheder i ordningen, jf. bemærkningerne
til definitionerne i § 3 a, stk. 1, 4 og 5 i
lovforslagets § 11, nr. 5.
Forslaget indebærer desuden anvendelsen af en sprogbrug,
som er tættere på direktivets formuleringer, og som
anvender begrebet forskelsbehandling, som foreslås defineret
i lovens § 3 a, jf. lovforslagets § 11, nr. 5.
Der er ikke med den ændrede sprogbrug tilsigtet en
ændring af gældende ret.
Til nr. 7
Det foreslås at ophæve § 7, stk. 2,
som definerer indirekte forskelsbehandling. Baggrunden herfor er,
at en definition af indirekte forskelsbehandling foreslås
indsat som § 3 a, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 11, nr. 5.
Til nr. 8
Forslaget gennemfører artikel 23, stk. 1, litra b,
i direktivet.
Der foreslås en nyaffattelse af § 9. I forhold
til den gældende bestemmelse præciserer forslaget
forbuddet mod bestemmelser i strid med loven. Forslaget
indebærer således, at det entydigt fremgår, at
bestemmelser i kollektive kontrakter eller overenskomster og
bestemmelser for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden
for lovens anvendelsesområde, er omfattet.
Det foreslås desuden, at henvisningerne i den
gældende bestemmelse til overtrædelse af
§§ 4 og 6 udgår. §§ 4 og 6
regulerer lovens anvendelsesområde, hvorimod de øvrige
bestemmelser nævnt i henvisningen til, hvilke bestemmelser
der kan være overtrådt, regulerer kravene om
ligebehandling. Med forslaget tilsigtes således ikke en
ændring af anvendelsesområdet for § 9, som
fortsat vil være det samme som for loven i
øvrigt.
Til nr. 9
Forslaget gennemfører artikel 18 i direktivet.
Den gældende bestemmelse omhandler lønmodtageres
mulighed for at få godtgørelse, hvis
lønmodtageren er blevet afskediget, fordi denne har fremsat
krav om ligebehandling efter lovens §§ 7-10. En
sådan godtgørelse vil skulle tilkendes af domstolene
eller Ligestillingsnævnet i medfør af lov om
ligestilling af mænd og kvinder.
Det foreslås i stk. 1, at fastsætte en
generel godtgørelsesbestemmelse, således at
godtgørelse også kan komme på tale ved andre
rettighedskrænkelser i relation til §§ 7-10
end afskedigelse. Det foreslås endvidere at udvide det
personelle anvendelsesområde, så bestemmelsen ikke kun
omfatter lønmodtagere, men også selvstændige
erhvervsdrivende og andre i den erhvervsaktive del af befolkningen,
jf. bestemmelsen i lovforslagets § 11, nr. 2.
Det gældende § 11, stk. 2,
fastsætter, at godtgørelse ikke kan overstige 39 ugers
løn. Den foreslåede generelle bestemmelse
begrænser ikke størrelsen af godtgørelsen eller
hvilke kriterier, der kan indgå i udmålingen. Forslaget
om at ophæve maksimumgrænsen for godtgørelse
skyldes alene, at EF-domstolen har slået fast, at for at
princippet om ligebehandling kan være effektivt, skal den
godtgørelse, der i tilfælde af dets overtrædelse
tildeles den person, der har været udsat for
forskelsbehandling, være tilstrækkelig i forhold til
det tab den pågældende har lidt (se fx
Draehmpaehl-dommen (sag C-180/95 af 22. april 1997)).
Endelig vil der uden for bestemmelsens område fortsat
kunne tilkendes godtgørelse efter erstatningsansvarslovens
§ 26, såfremt betingelserne i denne bestemmelse er
opfyldt.
Det foreslåede stk. 2 indeholder den hidtidige
bestemmelse om godtgørelse til lønmodtagere. Det
foreslås at udvide bestemmelsen, således at der tillige
skal tilkendes godtgørelse til den person, der har
været udsat for repressalier. Det præciseres samtidig,
at arbejdstagerrepræsentanter også er omfattet.
Endelig foreslås med stk. 3 en videreførelse
af de hidtidige kriterier for udmålingen af
godtgørelse til lønmodtagere, som afskediges eller
udsættes for andre repressalier. Godtgørelsen skal
fortsat fastsættes af domstolene under hensyn til den enkelte
sags omstændigheder og under iagttagelse af det EU-retlige
effektivitetsprincip, hvorefter procesreglerne for sagsanlæg
til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, der følger af
fællesskabsrettens direkte virkning, ikke må være
udformet således, at de i praksis umuliggør eller
overdrevent vanskeliggør udøvelsen af rettigheder,
som hjemles i Fællesskabets retsorden.
Den gældende maksimumsgrænse for
godtgørelse ophæves dog i overensstemmelse med
direktivet.
Det foreslåede stk. 4 om godtgørelse
på området for kollektive overenskomster svarer til det
gældende § 11, stk. 3. Der foreslås
således ikke ændringer i bestemmelsen som følge
af direktivet.
Til nr. 10 og 11
Den foreslåede ændring er en
konsekvensændring som følge af, at reglerne i lov om
forsikringsvirksomhed er erstattet af regler i lov om finansiel
virksomhed.
Til nr. 12
Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 29
i direktivet.
Forslaget fastsætter en handlepligt for offentlige
myndigheder til aktivt at tage hensyn til målsætningen
om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og
gennemførelsen af love og administrative bestemmelser,
politikker og aktiviteter på de områder, som loven
omhandler. Ansvaret for at fremme ligestilling skal være
placeret hos de enkelte myndigheder.
Med forslaget lovfæstes princippet om mainstreaming
på området for de erhvervstilknyttede
sikringsordninger. Mainstreamstrategien betyder, at
kønsperspektivet skal indarbejdes i al planlægning og
forvaltning på myndighedsområdet.
Til § 12
Til nr. 1
Med denne ændring rettes en fejl i § 14,
stk. 2 i lov nr. 576 af 6. juni 2007 om ændring af lov
om finansiel virksomhed og forskellige andre love således, at
også ændringerne i lov om en garantifond for indskydere
og investorer kan sættes helt eller delvist i kraft for
såvel Færøerne som Grønland.
Ikraftsættelsen skal ske ved en kongelig anordning med de
afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Til § 13
Det foreslås, at tidspunktet for lovens
ikrafttrædelse fastsættes til den 1. juli 2008.
Det foreslås, at ændringerne i lov om
ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sikringsordninger træder i kraft den 15.
august 2008. Baggrunden herfor er, at det omarbejdede
ligebehandlingsdirektiv senest denne dato skal være
gennemført i dansk ret, jf. direktivets artikel 33.
Det foreslås, at ændringerne vedrørende
revisors pligter i forhold til ledelsesberetningen skal have
virkning for regnskabsår der begynder 1. januar 2009 eller
senere.
Det foreslås, at ændringen af § 12,
stk. 3, 2. pkt., i lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme først skal
træde i kraft 1. januar 2009.
Der foreslås i stk. 5 en overgangsbestemmelse for
ændringen i § 10, nr. 6, således at det nye
§ 12, stk. 3, 2. pkt., ikke finder anvendelse
på hidtidige kundeforhold.
Det tilsigtes således med overgangsbestemmelsen, at
skærpelsen af kravet i § 12, stk. 3, 2. pkt.,
som medfører, at virksomheden skal kontrollere identiteten
på fysiske og juridiske personer, ikke skal gælde for
kundeforhold etableret før 1. januar 2009. § 12,
stk. 8, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terror vil dermed ikke medføre,
at skærpelsen af § 12, stk. 3, 2. pkt., finder
anvendelse på kundeforhold, der er etableret inden
ændringen træder i kraft.
Til § 14
Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale
afgrænsning.
Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt
ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
I stk. 2 angives, hvilke paragraffer, der ved kongelig
anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for
både Færøerne og Grønland med de
afvigelser, som de særlige forhold i disse landsdele
tilsiger. Det betyder, at ændringerne af lov om finansiel
virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og lov nr.
576 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed
og forskellige andre love helt eller delvist kan sættes i
kraft for såvel Færøerne som
Grønland.
I stk. 3 angives, hvilke paragraffer, der ud over de i
stk. 2 nævnte helt eller delvist kan sættes i
kraft for Grønland. Det betyder, at ændringerne af lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om
tilsyn med firmapensionskasser og lov om arbejdsskadesikring helt
eller delvist kan sættes i kraft for Grønland.
Det er hensigten snarest efter lovens vedtagelse at
forespørge de relevante grønlandske og
færøske myndigheder, hvorvidt de ønsker, at de
pågældende ændringer sættes i kraft.
Bilag 1
Lovforslag sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 |
| | I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1413 af 10. december 2007, foretages
følgende ændringer: |
Fodnote til lovens titel | | 1.Fodnoten til
lovens titel affattes således: |
Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets første direktiv
73/239/EØF af 24. juli 1973, EF-Tidende nr. L 228, s. 3 (1.
skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 76/580/EØF
af 29. juni 1976, EF-Tidende nr. L 189, s. 13 (ændring af 1.
skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets fjerde direktiv
78/660/EØF af 25. juli 1978, EF-Tidende nr. L 222, s. 11
(fjerde selskabsdirektiv), dele af Rådets syvende direktiv
83/349/EØF af 13. juni 1983 (syvende selskabsdirektiv), dele
af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april
1984, EF-Tidende nr. L 126, s. 20 (ottende selskabsdirektiv),
Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984,
EF-Tidende nr. L 339, s. 21 (ændring af 1.
skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985, EF-Tidende nr. L 375, s. 3
(UCITS-direktivet), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8.
december 1986, EF-Tidende nr. L 372, s. 1
(bankregnskabsdirektivet), Rådets andet direktiv
88/357/EØF af 22. juni 1988, EF-Tidende nr. L 172, s. 1 (2.
skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 89/117/EØF
af 13. februar 1989, EF-Tidende nr. L 44, s. 40
(offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for
filialer fra ikkemedlemslande), dele af Rådets direktiv
90/618/EØF af 8. november 1990, EF-Tidende nr. L 330, s. 44
(ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets
direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991, EF-Tidende nr. L
374, s. 7 (forsikringsregnskabsdirektivet), Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992, EF-Tidende nr. L 228, s. 1 (3.
skadeforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995, EF-Tidende nr. L 168, s. 7
(BCCI-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/31/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 13
(ændring af kapitalkravsdirektivet), | | »Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets første direktiv
73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv),
(EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3), Rådets direktiv
76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1.
skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1976 nr. L 189, s. 13) dele
af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978
(4. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11), dele af
Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983
(7. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s.1), dele af
Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984
(8. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20),
Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984
(ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1985
nr. L 339, s. 21), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF
af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), (EF-Tidende 1986 nr. L
375, s. 3), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december
1986 (bankregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1987 nr. L 372, s. 1),
Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2.
skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1988 nr. L 172, s. 1),
Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989
(offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for
filialer fra ikke-medlemslande), (EF-Tidende 1989 nr. L 44, s. 40),
dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990
(ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende
1990 nr. L 330, s. 44), Rådets direktiv 91/674/EØF af
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), (EF-Tidende
1991 nr. L 374, s. 7), Rådets direktiv 92/49/EØF af
18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1992 nr. L
228, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995, (BCCI-direktivet), |
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 29,
Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende nr. L
209, s. 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
af 27. oktober 1998, EF-Tidende nr. L 330, s. 1
(forsikringsgruppedirektivet), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000, EF-Tidende nr. L
181, s. 65 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18.
september 2000, EF-Tidende nr. L 275, s. 39 (e-penge),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7.
november 2000, EF-Tidende nr. L 290, s. 27 (udveksling af
oplysninger), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/17/EF af 19. marts 2001, EF-Tidende nr. L 110, s. 28
(likvidationsdirektivet for forsikring), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001, EF-Tidende nr. L
125, s. 15 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21.
januar 2002, EF-Tidende nr. L 41, s. 20 (tjenesteyderdirektivet),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts
2002, EF-Tidende nr. L 77, s. 17 (solvens 1-direktivet) og
direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er
sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/83/EF af 5. november 2002, EF-Tidende nr. L 345, s. 1
(livsforsikringsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002, (EF-Tidende 2003 nr. L
35, s. 1) (konglomeratdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002, EF-Tidende
2003 nr. L 9, s. 3 (direktiv om forsikringsformidling) , dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj
2005, (EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 14) (5.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16.
november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af
Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt
direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF, (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1)
(genforsikringsdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
(omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1)
(kreditinstitutdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv | | (EF-Tidende 1995 nr. L 168, s. 7),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni
1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), (EF-Tidende 1998
nr. L 204, s. 13), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/33/EF af 22. juni 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 29),
Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, (EF-tidende 1998
nr. L 209, s. 46), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet),
(EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 2000
nr. L 181, s. 65), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/46/EF af 18. september 2000 (e-penge), (EF-Tidende 2000 nr. L
275, s. 39), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger),
(EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001
(likvidationsdirektivet for forsikring), (EF-Tidende 2001 nr. L
110, s. 28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for
kreditinstitutter), (EF-Tidende 2001 nr. L 125, s. 15),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21.
januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 41, s.
20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5.
marts 2002 (solvens 1-direktivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 77, s.
17) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er
sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet),
(EF-Tidende 2002 nr. L 345, s. 1), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9.
december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), (EF-Tidende 2003
nr. L 9, s. 3), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle
instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af
Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet),
(EU-Tidende 2004 nr. L 145, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 |
2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til
investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag
(omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201)
(kapitalkravsdirektivet) , dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af
Rådets direktiv 93/22/EØF, (EU-Tidende 2004 nr. L 145,
s. 1) (MiFID-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring
af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter,
for så vidt angår visse frister, (EU-Tidende 2006 nr. L
114, s. 60) (udsættelsesdirektivet). | | (5.
motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EU-Tidende 2005
nr. L 149, s. 14), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om
genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets
direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv
98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), (EU-Tidende 2005
nr. L 323, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv
2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så
vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet),
(EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at
optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning)
(kreditin-stitutdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1), og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af
14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og
kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning)
(kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s.
201).« |
§ 1,
stk. 15 | | 2. I
§ 1, stk. 15, 1. pkt., og § 226,
stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 224,
stk. 5,« til: »§ 224,
stk. 6,«. |
Stk. 15.
For operatører af regulerede markeder hjemmehørende
her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale
med på det finansielle område, der har tilladelse efter
denne lov til at drive multilaterale handelsfaciliteter, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 20, finder § 9,
stk. 9, § 14, stk. 1, nr. 1, 3-6 og 8, og
stk. 2-5, § 39, stk. 6, kapitel 7,
§§ 70-72, kapitel 9, § 125, stk. 1 og
4-6, §§ 127-129, § 131, stk. 1, 3, 4
og 6, § 132, § 135, stk. 1 og 2,
§ 136, § 139, § 142, stk. 1,
§ 143, § 204, stk. 1, § 223,
§ 224, stk. 5, § 226, stk. 5,
§§ 344-352, § 355, § 361,
stk. 1, nr. 19, §§ 368-371, § 372,
stk. 1, § 373 og bilag 4, afsnit A, nr. 8,
anvendelse, med de afvigelser som forholdet
nødvendiggør. For operatører af regulerede
markeder hjemmehørende i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, der
driver multilaterale handelsfaciliteter fra dette land, finder
§ 31, stk. 11, og § 32 anvendelse. For
operatører af regulerede markeder hjemmehørende i et
land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet
ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, der driver multilaterale handelsfaciliteter fra dette
land, finder § 32 anvendelse. | | |
§ 226,
stk. 5 | | |
Stk. 5.
Når Finanstilsynet inddrager en operatør af et
reguleret markeds tilladelse til at drive multilaterale
handelsfaciliteter i henhold til § 224, stk. 5, skal
de multilaterale handelsfaciliteter afvikles på en måde
og inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler for afviklingen. | | |
| | |
§ 7,
stk. 2 | | 3. I
§ 7, stk. 2, ændres »nr. 1 og 4«
til: »nr. 1, 2, 4 og 8«. |
Stk. 2.
Pengeinstitutter kan få tilladelse efter § 9,
stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og
4, nævnte aktiviteter. | | |
| | |
§ 8,
stk. 2 | | 4.§ 8,
stk. 2, affattes således: |
Stk. 2.
Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter § 9,
stk. 1, til at udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og
2, nævnte aktiviteter, for så vidt angår
realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter. | | »Stk. 2. Realkreditinstitutter kan
få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at
udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 1, for så vidt angår realkreditobligationer,
særligt dækkede obligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer og heraf afledte
instrumenter.« |
| | |
§ 21,
stk. 4 | | 5. I
§ 21, stk. 4, indsættes efter 1. pkt..: |
Stk. 4.
De beregningselementer (rentesatser, omkostningssatser og
statistiske beregningselementer), der lægges til grund ved
beregning af forsikringspræmier,
tilbagekøbsværdier og fripolicer, skal vælges
med forsigtighed. De beregningselementer, der lægges til
grund ved beregning af livsforsikringshensættelser, skal
fastsættes således, at de er i overensstemmelse med de
regler, der er udstedt i medfør af § 196. | | »Hvis grundlaget for beregning af
forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og
fripoliceydelser indeholder muligheden for at opdele den indbetalte
forsikringspræmie i en del, for hvilken der optjenes en
garanteret pension og en del, som tilgår enten det kollektive
bonuspotentiale eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, er
det dog tilstrækkeligt, at grundlaget som helhed er baseret
på betryggende forudsætninger.« |
| | |
§ 21,
stk. 4 --- | | 6. I
§ 21 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 5. Er en forsikring omfattet
af stk. 4, 2. pkt., skal andelen af kollektivt bonuspotentiale
og bonuspotentiale på fripoliceydelser medgå fuldt ud
ved beregning af tilbagekøbsværdien og ved
overførsel fra et selskab til et andet, jf. § 20,
stk. 1, nr. 7.« |
| | Stk. 5 og 6 bliver herefter
stk. 6 og 7. |
| | |
§ 64,
stk. 2, nr. 1 | | |
1) den pågældende
pålægges strafansvar for overtrædelse af
straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne
overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller
stillingen ikke varetages på betryggende vis, | | 7.§ 64, stk. 2, nr. 1,
ændres »pålægges« til »er
pålagt«. |
| | |
§ 64,
stk. 2, nr. 2 | | 8.§ 64, stk. 2, nr. 2, affattes
således: |
2) den pågældende har anmeldt
betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring
om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om
tvangsakkord, | | »2) den pågældende har
anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om
tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord,« |
| | |
§ 64, stk. 4 | | 9. I
§ 64, indsættes som stk. 5: |
Stk. 4.
Stk. 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og stk. 3
gælder tilsvarende for medlemmer af bestyrelsen og
direktionen i en finansiel holdingvirksomhed. | | |
| | »Stk. 5. Bestemmelserne i
stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for generalagenter, jf.
§ 35.« |
| | |
§ 108 Stk. 4.
Den ansvarshavende aktuar skal påse, at selskabet overholder
sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne forbindelse
gennemgå det aktuarmæssige indhold i selskabets
aktiviteter og materiale og påse, at det tekniske grundlag
m.v., jf. § 20, til enhver tid er i overensstemmelse med
de i § 21, stk. 1-5, nævnte krav. | | 10. I
§ 108, stk. 4, 2. pkt., ændres
»§ 21, stk. 1-5,« til:
»§ 21, stk. 1-6,«. |
| | |
§ 125 Stk. 6.
Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til de
aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4,
samt investeringsforvaltningsselskaber kan opgøre de
risikovægtede poster eksklusive risikovægtede poster
for operationel risiko, jf. § 142, stk. 1. | | 11. I
§ 125, stk. 6, ændres »nr. 2 og
4,« til: »nr. 3 og 6,«. |
| | |
§ 139,
stk. 1, nr. 3 | | 12.
§ 139, stk. 1, nr. 3, affattes således: |
3) Det beløb, der svarer til summen
af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og
finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2 eller
stk. 2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen
før fradrag efter nr. 1 og 2 og stk. 2, jf. dog
stk. 7 og 8. | | »3) Det beløb, der svarer til
summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre
kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2
eller stk. 2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen,
jf. § 128, stk. 1, uden de i nr. 1 og 2 samt
§ 131, stk. 2, nr. 2-5, nævnte fradrag, jf.
dog stk. 7 og 8.« |
| | |
§ 152 a,
stk. 2 Stk. 2.
Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i stk. 1,
ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte
særligt dækkede obligationer eller ikke overholder
lånegrænsen herfor, skal pengeinstituttet straks stille
supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet og give
Finanstilsynet meddelelse herom. Pligten til at stille supplerende
sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark
ikke pålægges de låntagere, hvis faldende
ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende
sikkerhedsstillelse. | | 13. I
§ 152 a, stk. 2, 1. pkt., ændres
»lånegrænsen herfor,« til: »de
lånegrænser der var gældende, på det
tidspunkt hvor lånet er ydet,«. |
| | |
§ 152
d. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og
ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede
obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og
lånegrænser, som er fastsat i §§ 3-5 i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. dog
stk. 2 og 3. | | 14. I
§ 152 d, stk. 1, ændres »stk. 2 og
3« til: »stk. 2-4«. |
| | |
| | 15. I
§ 152 d indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: |
§ 152
d. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og
ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede
obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og
lånegrænser, som er fastsat i §§ 3-5 i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. dog
stk. 2 og 3. | | |
| | »Stk. 2. Lånegrænsen
for de ejendomme, der er nævnt i § 5, stk. 1,
nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast
ejendom på grundlag af udstedelse af særligt
dækkede obligationer. Lånegrænsen er for disse
ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi.
Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70
pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10
pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af
ejendommens værdi.« |
| | Stk. 2-5 bliver herefter
stk. 3-6. |
| | |
§ 152 d,
stk. 3 Stk. 3.
For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet
på grundlag af udstedelse af særligt dækkede
obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5,
stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. gælder, at
lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70
pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10
pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af
ejendommens værdi. For lån til ejendomme omfattet af
§ 5, stk. 2, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. kan lånegrænsen på 70
pct. kun udnyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på
mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct.
af ejendommens værdi. | | 16. I
§ 152 d, stk. 3, 1. pkt., ændres
»§ 5, stk. 3, nr. 2 og 3,« til:
»§ 5, stk. 3, nr. 2-4,«. |
| | |
| | 17.§ 183, stk. 1, affattes
således: |
§ 183.
Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal
udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse,
noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, samt en
ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret,
indgår revisionspåtegningen i denne. | | »Finansielle virksomheder og
finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport,
der består af en ledelsesberetning, en
ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af
en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder
redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt oversigt over
bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab
er revideret, indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.« |
| | |
§ 183,
stk. 4 | | 18.§ 183, stk. 4, affattes
således: |
Stk. 4.
Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis
værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, kan uanset stk. 2 vælge at udarbejde
årsrapport efter de i stk. 3 nævnte standarder.
Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis
værdipapirer er optaget til handel på et reguleret
marked, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de i
stk. 3 nævnte standarder på de dele af deres
årsrapport, der ikke omfattes af den nævnte forordnings
artikel 4. | | »Stk. 4. Finansielle virksomheder
og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer ikke er
optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller
i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at
anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, på
deres årsrapport. Finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet eller i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at
anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3,
nævnte standarder på de dele af deres årsrapport,
der ikke omfattes af den nævnte forordnings artikel
4.« |
| | |
§ 184,
stk. 2, 2. pkt. | | 19.§ 184, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således: |
Stk. 2.
Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten
udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle
yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale.
Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten
kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt
bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til
Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister. | | »Endvidere har hvert enkelt medlem
ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab
kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i
tide.« |
| | |
§ 185,
stk. 1, nr. 2 2) årsrapporten giver et retvisende
billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet
koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle
stilling samt resultatet og | | 20. I
§ 185, stk. 1, nr. 2, ændres
»årsrapporten« til: »årsregnskabet og
et eventuelt koncernregnskab«. |
| | |
§ 185,
stk. 1, nr. 3 3) ledelsesberetningen indeholder en
retvisende gennemgang af udviklingen i virksomhedens og, hvis der
er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og
økonomiske forhold samt en beskrivelse af de
væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden
henholdsvis koncernen kan påvirkes af. | | 21. I
§ 185, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang
af« til: »redegørelse for«. |
| | |
§ 185,
stk. 2 Stk. 2.
Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i
årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen
i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen
giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt
anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. | | 22. I
§ 185, stk. 2, og § 190, stk. 1, 1.
pkt., ændres »et retvisende billede« til:
»en retvisende redegørelse«. |
| | |
§ 190.
Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og
medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold
(grønne regnskaber), om virksomhedens sociale ansvar
(sociale regnskaber) og om virksomhedens etiske
målsætninger og opfølgning herpå (etiske
regnskaber) skal give et retvisende billede inden for rammerne af
almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne
beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 187,
stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets
natur, de grundlæggende forudsætninger i
§ 188, stk. 1 og 2. | | |
| | |
| | 23.§ 186, stk. 1, affattes
således: |
§ 186.
Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens
og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og
passiver, finansielle stilling samt resultatet. | | ȁrsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende
redegørelse for de forhold, som beretningen
omhandler.« |
| | |
§ 186,
stk. 2 Stk. 2.
Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne
udstedt i medfør af § 196 ikke er
tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i
årsrapporten. | | 24. I
§ 186, stk. 2, ændres
»årsrapporten« til: »årsregnskabet,
henholdsvis koncernregnskabet«. |
| | |
§ 186,
stk. 3 Stk. 3.
Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler
udstedt i medfør af § 196 i særlige
tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de
fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan
fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid
begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om,
hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den
beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på
virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver,
finansielle stilling samt resultatet. | | 25. I
§ 186, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»stk. 1,«: »1. pkt.,«. |
| | |
| | 26.§ 187, stk. 1, affattes
således: |
§ 187.
For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et
retvisende billede efter § 186, skal reglerne i
stk. 2 og 3 opfyldes. | | »For at årsregnskabet og
koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at
ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse,
jf. § 186, skal kravene i stk. 2 og 3
opfyldes.« |
| | |
| | 27.§ 193, 2. pkt., ophæves, og
i stedet indsættes: |
§ 193.
Årsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne
revisorer, jf. § 199. Revisionen omfatter ikke de
supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf.
§ 190. | | »Revisionen omfatter ikke
ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår
i årsrapporten, jf. § 190. Revisor skal dog afgive
en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.« |
| | |
| | 28. I
§ 204 indsættes efter stk. 1 som nye
stykker: |
§ 204.
En finansiel virksomhed må ikke uden økonomi- og
erhvervsministerens tilladelse sammenlægges med en anden
finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden
finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder, når den
fortsættende virksomhed er en udenlandsk virksomhed. | | |
| | Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren
senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis
ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse
meddeles, senest 2 måneder efter, at ansøgeren har
fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at
træffe afgørelsen. Der skal under alle
omstændigheder træffes en afgørelse senest 6
måneder efter ansøgningens modtagelse. Fristerne
forlænges med 3 måneder, når afgørelsen
skal afvente meddelelse om indsigelser, jf. stk. 5 og 6. |
| | Stk. 3.
Tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis
sammenlægningen strider mod væsentlige
samfundshensyn.« |
| | Stk. 2-7 bliver herefter
stk. 4-9. |
| | |
Stk. 4.
Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist
træffer økonomi- og erhvervsministeren under
hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt
forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det
fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som
grundlag for at hæve forsikringsaftalen. | | 29. I
§ 204, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1.
pkt., ændres: »stk. 3« til:
»stk. 5«. |
| | |
§ 224 | | 30.§ 224, stk. 5 og 6, affattes
således: |
Stk. 5.
Har et forsikringsselskab ikke inden for de af Finanstilsynet
fastsatte frister gennemført de foranstaltninger, som er
angivet i de i § 248, stk. 1 og 2, nævnte
genoprettelsesplaner, kan tilladelsen som forsikringsselskab
inddrages. | | »Stk. 5. Har et forsikringsselskab
ikke, inden for de frister Finanstilsynet har fastsat,
gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de
genoprettelsesplaner, der nævnes i § 248,
stk. 1 og 2, kan tilladelsen som forsikringsselskab
inddrages. |
Stk. 5.
Har en operatør af et reguleret marked tilladelse til at
drive multilaterale handelsfaciliteter i medfør af
§ 9, stk. 9, kan tilladelsen hertil inddrages, hvis
betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, eller kapitalkravene
i § 9, stk. 9, og § 125, stk. 1 og
4-6, ikke er opfyldt. | | Stk. 6.
Har en operatør af et reguleret marked tilladelse til at
drive multilaterale handelsfaciliteter i medfør af
§ 9, stk. 9, kan tilladelsen hertil inddrages, hvis
betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, eller kapitalkravene
i § 9, stk. 9, og § 125, stk. 1 og
4-6, ikke er opfyldt.« |
| | |
| | 31. Efter
§ 333 indsættes før kapitel 19 a: |
§ 333
--- | | |
| | »Afsnit IX a Penge- og Pensionspanelet« |
| | |
| | 32.§ 351 affattes
således: |
§ 351.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for
en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør i
en finansiel virksomhed, der er omfattet af § 64,
stk. 2. | | Ȥ 351. Finanstilsynet kan
påbyde en finansiel virksomhed, at afsætte en
direktør i den finansielle virksomhed, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64,
stk. 2, ikke kan bestride stillingen. |
Stk. 2.
Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden
for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens
tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. | | Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en
finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64,
stk. 2, ikke kan bestride hvervet. |
| | Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, at
afsætte en direktør, når der er rejst tiltale
mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen
er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2,
nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i
1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel
virksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. |
| | Stk. 4.
Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på
baggrund af § 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal
fremgå af påbuddet. |
| | Stk. 5.
Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af den
finansielle virksomhed og af den person, som påbuddet
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at
påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen
har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten
kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-dende
direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem
under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin
stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for
domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former. |
| | Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og
stk. 3, 2. pkt. Afslår Finanstilsynet en
ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år
fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2
år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom. |
| | Stk. 7.
Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden
for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens
tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet
kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke
efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2
og 3.« |
| | |
§ 360,
stk. 2 Stk. 2.
Finanstilsynets bevilling som opgjort efter stk. 1
dækkes endvidere af afgifter fra de almennyttige
organisationer, som i medfør af § 16, stk. 4,
i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme har anmodet om registrering hos
Finanstilsynet, jf. § 361, stk. 1, nr. 21. | | 33. I
§ 360, stk. 2, ændres »nr. 21«
til: »nr. 22«. |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 12 | | 34.
§ 361, stk. 1, nr. 12, affattes således: |
12) Finansielle virksomheder, som har
udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et
reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede
værdipapirer er på 1 mia. kr. og derover ultimo
året, betaler 40.000 kr. årligt. Tilsvarende
finansielle virksomheder med en markedsværdi af de handlede
værdipapirer på 250 mio. kr. og derover, men under 1
mia. kr. ultimo året, betaler 20.000 kr. årligt, og
finansielle virksomheder med en markedsværdi af de handlede
værdipapirer på under 250 mio. kr. ultimo året
betaler 10.000 kr. årligt. Afdelinger af
investeringsforeninger og specialforeninger, som har udstedt
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, betaler 5.000 kr. årligt. | | »12) Finansielle virksomheder og
finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi
af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. eller
derover ved udgangen af året, betaler 40.000 kr.
årligt. Hvis markedsværdien af de handlede
værdipapirer er på 250 mio. kr. og derover, men under 1
mia. kr. ultimo året, betales 20.000 kr. årligt, og
hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er
på under 250 mio. kr. ultimo året betales 10.000 kr.
årligt. Afdelinger af investeringsforeninger og
specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr.
årligt.« |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 14 | | 35.§ 361, stk. 1, nr. 14,
affattes således: |
14) Fysiske eller juridiske personer, som
anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til
kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr.
i afgift pr. anmodning. | | »14) Fysiske eller juridiske
personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt
i henhold til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v.,
betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning.« |
| | |
| | 36. I
§ 361, stk. 1, indsættes som nr. 23: |
§ 361,
stk. 1, nr. 22 --- | | |
| | »23) Værdipapirhandlere, som
er forpligtet til at indberette transaktioner med
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
til Finanstilsynet efter § 33, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v., betaler årligt: |
| | a) 2.000 kr. for op til 10.000
transaktioner, |
| | b) 10.000 kr. for mellem 10.000 og 100.000
transaktioner, |
| | c) 65.000 kr. for mellem 100.000 og 1 mio.
transaktioner, og |
| | d) 275.000 kr. for over 1 mio.
transaktioner.« |
| | |
| | 37.
§ 373, stk. 1-3, affattes således: |
§ 373.
Overtrædelse af bestemmelserne i § 7,
stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9,
stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4,
§ 11, stk. 1-4, § 16 a, stk. 2,
§ 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2.
pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28,
§ 31, stk. 7-9, § 33, stk. 1,
§§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3, 4 og 6,
§§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2,
§§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8,
§ 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3,
jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67,
§ 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78,
§ 92, stk. 1, § 97, stk. 1 og 2,
§ 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2
og 3, §§ 103-106 og 117, § 118,
stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8,
§ 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 126,
stk. 1, 2 og 8, § 134, nr. 7, § 138, nr.
8, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt.,
§ 146, stk. 1, § 147, stk. 1,
§ 149, stk. 1-3, §§ 150-152,
§ 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175,
§ 182, stk. 1 og 2, § 194,
§ 195, stk. 1-3, §§ 200-203,
§ 204, stk. 1, § 217, § 218,
stk. 1, 1. og 2. pkt., § 226, stk. 1, 2 og 5,
§ 227, § 308, stk. 1, 2 og 7,
§§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og
stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1,
§ 321, § 322, stk. 2,
§§ 329 og 331, § 334, stk. 1 og 2,
§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3,
§ 343 j, §§ 377, 379 og 381 og
§ 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. | | »Overtrædelse af
§ 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6,
§ 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4,
§ 11, stk. 1-4, § 16 a, stk. 2,
§ 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2.
pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28,
§ 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1,
§§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3, 4 og 6,
§§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2,
§§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8,
§ 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3,
jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67,
§ 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78,
§ 92, § 101, stk. 1, 2 og 4,
§ 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og
117, § 118, stk. 3, § 119,
§ 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
§ 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125,
stk. 1-3, 5 og 7, § 126, stk. 1, 2 og 8,
§ 129, stk. 4, § 134, nr. 7,
§ 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og
stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1,
§ 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3,
§§ 150-152, § 153, stk. 1,
§§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og
2, § 194, § 195, stk. 1-3,
§§ 200-203, § 204, stk. 1,
§ 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
§ 226, stk. 1, 2 og 5, § 227,
§ 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310,
§ 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt.,
§ 320, stk. 1, § 321, § 322,
stk. 2, §§ 329 og 331, § 334,
§ 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3,
§ 343 j, §§ 377, 379 og 381 og
§ 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. |
Stk. 2.
Overtrædelse af bestemmelserne i § 16 c,
§ 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3,
§ 50, stk. 1, § 54, stk. 2,
§ 56, stk. 1 og 2, § 57 a, stk. 1,
§ 70, § 71, stk. 1, § 72,
stk. 1 og 2 og stk. 3, 3. pkt., § 73,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77,
§ 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121,
stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a,
stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2,
§ 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1.
og 3. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 158, 159 og 167,
§ 183, stk. 1, 1. pkt., § 183,
stk. 5, § 184, stk. 1, § 185,
stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og
187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3, 2. pkt., §§ 189-191, § 192,
1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, og
§ 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
straffes med bøde. På samme måde straffes
overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a,
stk. 2, 1. pkt. | | Stk. 2.
Overtrædelse af § 16 c, § 16 d,
stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 50,
stk. 1, § 54, stk. 2, § 57,
stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 70,
§ 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2 og
stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, § 77, § 80, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108,
stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122
og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c,
stk. 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g,
stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4,
§§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1.
pkt., § 183, stk. 5, § 184, stk. 1,
§ 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt.,
§§ 186 og 187, § 188, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
§§ 189-191, § 192, 1. pkt.,
§ 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, og
§ 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
straffes med bøde. På samme måde straffes
overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a,
stk. 2, 1. pkt.« |
Stk. 3.
Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er
givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt.,
§ 350, stk. 1, eller § 351, stk. 1,
samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52,
stk. 1. | | »Stk. 3. Med bøde straffes
en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der
ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af
§ 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350,
stk. 1, samt overtrædelser af aktieselskabslovens
§ 52, stk. 1. Med bøde straffes endvidere
den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i
medfør af § 351, stk. 2 og stk. 3, 2.
pkt.« |
| | |
§ 374,
stk. 2 | | 38. I
§ 374 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: |
Stk. 2.
Undlader en virksomhed som nævnt i § 347,
stk. 3 og 4, at opfylde de pligter, som efter loven
påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel
pålægge virksomheden som sådan eller de for
virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige
bøder. | | |
| | »Stk. 3. Undlader en finansiel
virksomhed at efterkomme et påbud meddelt i medfør af
§ 351, stk. 1 og 3, 1. pkt., kan virksomheden som
sådan pålægges daglige eller ugentlige
bøder.« |
| | Stk. 3-7 bliver herefter
stk. 4-8. |
| | |
§ 374 Stk. 5.
Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine
forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-193
eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan
Fondsrådet give den pågældende virksomhed
pålæg om ændring af forholdet, herunder
pålæg om offentliggørelse af ændrede eller
supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt,
kan Fondsrådet selv offentliggøre de
pågældende oplysninger, offentliggøre
pålægget eller suspendere eller slette de
berørte værdipapirer fra handel på et reguleret
marked. | | 39. To steder i
§ 374, stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1.
pkt., og ét sted i § 374, stk. 6, som bliver
stk. 7, ændres »pålæg« til:
»påbud«. |
Stk. 6.
Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, der
ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning. | | |
| | |
§ 374 Stk. 5.
Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine
forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-193
eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan
Fondsrådet give den pågældende virksomhed
pålæg om ændring af forholdet, herunder
pålæg om offentliggørelse af ændrede eller
supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt,
kan Fondsrådet selv offentliggøre de
pågældende oplysninger, offentliggøre
pålægget eller suspendere eller slette de
berørte værdipapirer fra handel på et reguleret
marked. | | 40. I
§ 374, stk. 5, 2. pkt., ændres
»pålægget« til:
»påbuddet«. |
| | |
| | 41.
§ 402 affattes således: |
§ 402.
§ 97 finder tilsvarende anvendelse på forskud og
deposita, der er modtaget fra kunder før lovens
ikrafttræden. | | »§ 402. Regler fastsat i
medfør af lovens § 72, stk. 5, om
fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers placering af
kunders midler på en særlig kundekonto finder
tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er modtaget
før 1. juni 2000. |
Stk. 2.
Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende
anvendelse på forskud og deposita, der i medfør af
stk. 1 overføres til en særlig konto i et
pengeinstitut. | | Stk. 2.
Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende
anvendelse på kunders midler, der i medfør af
stk. 1 overføres til en særlig
kundekonto.« |
| | |
Bilag 4, afsnit A, nr.
1 | | 42. Bilag 4,
AFSNIT A, nr. 1, affattes således: |
1) a) Modtagelse og formidling for
investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af
de i bilag 5 nævnte instrumenter. | | »1) Modtagelse og formidling for
investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af
de i bilag 5 nævnte instrumenter.« |
b) Formidling af kontakter mellem en
finansiel virksomhed med tilladelse som værdipapirhandler og
en fysisk eller juridisk person, der ønsker at købe
eller sælge, herunder at få udført
skønsmæssig porteføljepleje med et eller flere
af de i bilag 5 nævnte instrumenter. | | |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1077 af 4. september 2007, som
ændret ved §§ 1 og 2 i lov nr. 108 af 7.
februar 2007, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 9,
stk. 2, nr. 1 1) pålægges strafansvar eller
er dømt for overtrædelse af straffeloven eller lov om
værdipapirhandel m.v. og denne overtrædelse
indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke
varetages på betryggende vis, | | 1. I
§ 9, stk. 2, nr. 1, ændres
»pålægges« til: »er
pålagt«. |
| | |
§ 9,
stk. 2, nr. 2 | | 2.§ 9,
stk. 2, nr. 2, affattes således: |
2) har anmeldt betalingsstandsning, er
under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering
eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord eller | | »2) har anmeldt betalingsstandsning,
indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller
gældssanering, er i betalingsstandsning, under
konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,
eller«. |
| | |
| | 3. Efter
§ 12 d indsættes: |
§ 12 d.
--- | | |
| | Ȥ 12
e. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, at afsætte en direktør i
selskabet omfattet af § 7, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9,
stk. 2, ikke kan bestride stillingen. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge
sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne
efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. |
| | Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, at afsætte en direktør,
når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, lov om værdipapirhandel
m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at
vedkommende ikke opfylder kravene i § 9, stk. 2, nr.
1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i
1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab
omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit
hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet. |
| | Stk. 4.
Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på
baggrund af § 9, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal
fremgå af påbuddet. |
| | Stk. 5.
Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af selskabet
omfattet af § 7, stk. 1, og af den person, som
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger
efter, at påbuddet er meddelt den pågældende.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet,
men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem
under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin
stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for
domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former. |
| | Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og
stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en
ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er
tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra
datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år
efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom. |
| | Stk. 7.
Har selskabet omfattet af § 7, stk. 1, ikke afsat
direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1,
nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens
tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4, hvis et
bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i
medfør af stk. 2 og 3.« |
| | |
§ 12
f. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, inden for en af tilsynet fastsat frist
at afsætte en direktør i selskabet, hvis
direktøren ikke opfylder kravene i § 9,
stk. 2. | | 4.§ 12
f ophæves. |
Stk. 2.
Har selskabet ikke afsat direktøren inden for den fastsatte
frist, kan Finanstilsynet inddrage selskabets tilladelse, jf.
§ 92, stk. 1. | | |
| | |
§ 16,
stk. 3 | | 5. I
§ 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: |
Stk. 3.
Operatører af regulerede markeder, der har Finanstilsynets
tilladelse til at drive regulerede markeder, skal benytte en
betegnelse for det regulerede marked, som viser, at der er tale om
et reguleret marked. | | »Operatører af regulerede
markeder er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det
på det regulerede marked klart fremgår, hvilke regler
der er knyttet til de værdipapirer, som er optaget til handel
på det pågældende regulerede marked.« |
| | |
§ 27,
stk. 11, nr. 2 2) Internationale offentlige organer, som
et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, er medlemmer af. | | 6. I
§ 27, stk. 11, nr. 2, ændres
»offentlige« til: »offentligretlige«. |
| | |
| | 7.§ 28
a, stk. 1, 1. pkt., affattes således: |
§ 28
a. Ledende medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier,
der er optaget til notering eller handel på en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende
reguleret marked for værdipapirer, eller for hvilke der er
indgivet anmodning om optagelse til notering eller handel på
sådanne markeder, skal give det udstedende selskab meddelelse
om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som
vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer,
som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelse skal gives til
det udstedende selskab senest den førstkommende
børsdag efter transaktionen. Såfremt den ledende
medarbejder ikke den førstkommende børsdag efter
transaktionen har modtaget de i stk. 7 nævnte
oplysninger, skal meddelelsen gives hurtigst muligt, dog senest 2
børsdage efter transaktionen. | | »Ledende medarbejdere i selskaber,
der udsteder aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel
på et sådant marked, skal give det udstedende selskab
meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen
regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre
værdipapirer, som er knyttet til sådanne
aktier.« |
| | |
| | 8.§ 29, stk. 1, affattes
således: |
§ 29.
Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor disse aktier er
optaget til er optaget til handel på et reguleret marked her
i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale
med på det finansielle område, eller et tilsvarende
reguleret marked eller er optaget til handel på en alternativ
markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde
hurtigst muligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af
aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den
pågældende indsende oplysningerne om besiddelserne til
Finanstilsynet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet
hurtigst muligt offentliggøre indholdet af
meddelelsen. | | »Enhver, der besidder aktier i
selskaber, hvor disse aktier er optaget til handel på et
reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
eller er optaget til handel på en alternativ markedsplads,
skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst muligt
give meddelelse til selskabet om besiddelser af aktier i dette.
Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den
pågældende indsende oplysningerne om besiddelserne til
Finanstilsynet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet
hurtigst muligt offentliggøre indholdet af
meddelelsen.« |
| | |
§ 31.
Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der
har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et
reguleret marked eller en alternativ markedsplads, skal erhververen
give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde
deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen
medfører, at erhververen ... | | 9. I
§ 31, stk. 1, indsættes efter
»alternativ markedsplads,«: »til en erhverver
eller til personer, der handler i forståelse med
denne,«. |
| | |
§ 32,
stk. 2 Stk. 2.
Når der, uden at der foreligger tilbudspligt efter
§ 31, i øvrigt offentligt med henblik på at
erhverve en kontrollerende aktiepost fremsættes tilbud om at
overtage aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser
optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en
autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en
alternativ markedsplads, skal der ligeledes udarbejdes et
tilbudsdokument i overensstemmelse med stk. 1. | | 10. I
§ 32, stk. 2, ændres »notering eller
handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads
eller et tilsvarende reguleret marked« til: »handel
på et reguleret marked«. |
| | |
§ 37.
En udsteder af værdipapirer, der er optaget til notering
eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret
markedsplads, og dennes moderselskab skal udarbejde interne regler
for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre
medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at
handle med de af udstederen udstedte værdipapirer, jf.
første led, og dertil knyttede finansielle
instrumenter. | | 11. I
§ 37, stk. 1, ændres »notering eller
handel på en fondsbørs eller en autoriseret
markedsplads« til: »handel på et reguleret
marked«. |
| | |
§ 37,
stk. 5 Stk. 5.
Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2 samt fortegnelser
udarbejdet efter stk. 4 skal på forlangende udleveres
til den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads og
Finanstilsynet. | | 12. I
§ 37, stk. 5, ændres »den enkelte
fondsbørs eller autoriserede markedsplads« til:
»det regulerede marked«. |
| | |
| | 13. I
§ 42 d, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: |
§ 42 d,
stk. 2 Stk. 2.
Selskaber, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive en
alternativ markedsplads, skal benytte en betegnelse for den
alternative markedsplads, der viser, at der er tale om en
alternativ markedsplads. | | |
| | »Selskaber, der driver alternative
markedspladser, er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis
det på den alternative markedsplads klart fremgår,
hvilke regler der er knyttet til værdipapirer, der er optaget
til handel på den pågældende alternative
markedsplads.« |
| | |
§ 57 a.
stk. 1, 2. pkt. . Deltagere i betalingssystemet skal
være kreditinstitutter som defineret i artikel 1,
første led, i direktiv 77/780/EØF,
investeringsselskaber som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv
93/22/EØF, offentlige myndigheder eller andre, der efter
Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for
betalingsafviklingen. | | 14. I
§ 57 a, stk. 1, 2. pkt., ændres
»direktiv 93/22/EØF« til: »direktiv
2004/39/EØF«. |
| | |
§ 57 a,
stk. 3 Stk. 3.
Finanstilsynet kan give et registreret betalingssystem
pålæg om at ændre de efter stk. 2 udstedte
regler og tilslutningsaftaler. | | 15. I
§ 57 a, stk. 3, § 84 b, stk. 3,
§ 84 c, stk. 6, og § 91, stk. 4, 1.
og 2. pkt., ændres »pålæg« til:
»påbud«. |
| | |
§ 84 b,
stk. 3 Stk. 3.
Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i et selskab
omfattet af § 7 eller i andre virksomheder omfattet af
loven, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i
medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte
mod pågældende. | | |
| | |
§ 84 c,
stk. 6 Stk. 6.
Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2, 3 og 5 er
begrænset til forhold, hvor tilsynets eller rådets
afgørelser træffes efter den 17. december 1998. | | |
| | |
§ 91,
stk. 4, 1. og 2. pkt. Stk. 4.
Datatilsynet fører tilsyn med, at der ikke sker
overtrædelse af lov om behandling af personoplysninger, af
bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, eller af
§ 60, stk. 2-4. Tilsynet påser herunder af
egen drift eller efter klage fra en registreret, at en
værdipapircentral anvendes i overensstemmelse med de
nævnte love og bestemmelser. | | |
| | |
§ 58 b,
stk. 1, nr. 3, litra b b) et investeringsselskab som defineret i
artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF, | | 16. I
§ 58 b, stk. 1, nr. 3, litra b, ændres
»direktiv 93/22/EØS« til: »direktiv
2004/39/EØS«. |
| | |
§ 62,
stk. 1, nr. 6 6) clearingcentraler og | | 17. I
§ 62, stk. 1, nr. 6, ændres »og«
til: »,«. |
| | |
§ 62,
stk. 1, nr. 7 7) obligationsudstedende institutter, for
så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det
pågældende institut. | | 18. I
§ 62, stk. 1, nr. 7, ændres
»institut.« til: »institut, og«. |
| | |
§ 62,
stk. 1, nr. 8 8) Investeringsselskaber og
kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område. | | 19. I
§ 62, stk. 1, nr. 8, ændres
»Investeringsselskaber« til:
»investeringsselskaber«. |
| | |
| | 20.§ 83 affattes således: |
§ 83.
Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler,
der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b,
stk. 1 og 2. | | Ȥ 83. Finanstilsynet
påser overholdelsen af denne lov og regler, der er udstedt i
medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og
2. |
Stk. 2.
Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed
§§ 183-193, lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
§§ 55-65 og lov om erhvervsdrivende virksomheders
aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven) er overholdt. Fondsrådet skal
tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af lov om
finansiel virksomhed § 196, lov om investeringsforeninger
og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v. § 68 og årsregnskabsloven er overholdt,
ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den
forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i
henhold til lov om finansiel virksomhed § 197, lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. § 69, og de beføjelser,
der er tillagt rådet i henhold til årsregnskabslovens
§ 159 a. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder
på dettes vegne i den forbindelse. | | Stk. 2.
Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om
finansiel virksomhed, i §§ 55-56 i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt.
Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i
medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed,
§ 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og
årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet
kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den
forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i
henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed,
§ 69 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og de
beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til
§ 159 a i årsregnskabsloven. Finanstilsynet og
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for
Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den
forbindelse. |
Stk. 3.
Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af
reglerne for finansiel information i års- og
delårsrapporter fra udstedere fra lande uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, som
disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de
pågældende udstedere er omfattet af, jf.
§ 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen
kan Fondsrådet | | Stk. 3.
Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af
reglerne for finansiel information i års- og
delårsrapporter fra udstedere fra lande uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, som
disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de
pågældende udstedere er omfattet af, jf.
§ 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen
kan Fondsrådet |
1) yde vejledning, | | 1) yde vejledning, |
2) påtale overtrædelser, | | 2) påtale overtrædelser, |
3) påbyde, at fejl skal rettes, og
at overtrædelser skal bringes til ophør, og | | 3) påbyde, at fejl skal rettes, og
at overtrædelser skal bringes til ophør, og |
4) give påbud om ændring af et
forhold, herunder påbud om offentliggørelse af
ændrede eller supplerende oplysninger. | | 4) give påbud om ændring af et
forhold, herunder påbud om offentliggørelse af
ændrede eller supplerende oplysninger. |
Stk. 4.
Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan
Fondsrådet selv offentliggøre de
pågældende oplysninger, offentliggøre
påbuddet eller suspendere eller slette de berørte
værdipapirer fra handel på et reguleret marked. | | Stk. 4.
Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet
selv offentliggøre de pågældende oplysninger,
offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette
de berørte værdipapirer fra handel på et
reguleret marked. |
Stk. 5.
Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for
finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter
i henhold til stk. 2-4 har Fondsrådet de
beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87,
stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og
4. | | Stk. 5.
Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for
finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter
i henhold til stk. 2-4 har Fondsrådet de
beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87,
stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og
4. |
Stk. 6.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed
bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde
anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol
efter stk. 2. | | Stk. 6.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed
bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde
anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol
efter stk. 2-4. |
Stk. 7.
§ 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets
tilsyn efter denne lov. | | Stk. 7.
§ 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets
tilsyn efter denne lov. |
Stk. 8.
Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede
markeder til opfyldelse af artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet). | | Stk. 8.
Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede
markeder til opfyldelse af artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet). |
Stk. 9.
Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen
årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport
over status for udstedelse af regler om god
værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes
anvendelse, jf. § 3, stk. 2. | | Stk. 9.
Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen
årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport
over status for udstedelse af regler om god
værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes
anvendelse, jf. § 3, stk. 2. |
Stk. 10.
Regler udstedt i medfør af § 18, stk. 2, nr.
4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1,
§ 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2
og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54,
stk. 4, og § 71, stk. 1, samt ændringer
heri skal anmeldes til Finanstilsynet. | | Stk. 10.
Regler udstedt i medfør af § 18, stk. 2, nr.
4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1,
§ 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2
og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54,
stk. 4, og § 71, stk. 1, samt ændringer
heri skal anmeldes til Finanstilsynet.« |
| | |
§ 93.
Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 10,
stk. 1 og 5-7, § 11, § 12 a,
§ 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6
og 10, § 12 c, § 12 d, § 14,
stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4,
§ 19, stk. 1, § 20, stk. 6,
§ 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1,
§ 27, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og
stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 27
b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28,
§ 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5,
1. pkt., og stk. 7, § 28 b, stk. 1,
§ 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1,
§ 32, stk. 1-3, § 33, stk. 1 og 3,
§ 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7,
1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 3,
§ 42, stk. 4 og 5, § 42 b, stk. 3,
§ 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1,
§ 46, stk. 1, § 48, stk. 2,
§ 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt.,
§ 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2,
2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde.
På samme måde straffes grov eller gentagen
overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2,
§ 23, stk. 6, § 41, stk. 1-3,
§ 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og
§ 60, stk. 1, 1. pkt. Med bøde straffes en
finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke
efterkommer et påbud, der er givet i medfør af
§ 3, stk. 1, 2. pkt. | | 21.§ 93, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. |
| | |
| | 22. I
§ 93 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: |
§ 93.
Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 10,
stk. 1 og 5-7, § 11, § 12 a,
§ 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6
og 10, § 12 c, § 12 d, § 14,
stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4,
§ 19, stk. 1, § 20, stk. 6,
§ 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1,
§ 27, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og
stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 27
b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28,
§ 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5,
1. pkt., og stk. 7, § 28 b, stk. 1,
§ 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1,
§ 32, stk. 1-3, § 33, stk. 1 og 3,
§ 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7,
1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 3,
§ 42, stk. 4 og 5, § 42 b, stk. 3,
§ 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1,
§ 46, stk. 1, § 48, stk. 2,
§ 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt.,
§ 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2,
2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde.
På samme måde straffes grov eller gentagen
overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2,
§ 23, stk. 6, § 41, stk. 1-3,
§ 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og
§ 60, stk. 1, 1. pkt. Med bøde straffes en
finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke
efterkommer et påbud, der er givet i medfør af
§ 3, stk. 1, 2. pkt. | | |
| | »Stk. 2. Med bøde straffes
en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der
ikke efterkommer et påbud efter § 3, stk. 1 og
2. Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en virksomhed
omfattet af § 7, stk. 1, der ikke efterkommer et
påbud, som er givet efter § 12, stk. 2 og
stk. 3, 2. pkt.« |
| | Stk. 2-5 bliver herefter
stk. 3-6. |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1412
af 10. december 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 33
c. For lån finansieret med særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og
lånegrænser, der er fastsat i
§§ 3-5. | | 1. I
§ 33 c, stk. 1, indsættes efter
»§§ 3-5«: », jf. dog
stk. 2-4«. |
| | |
| | 2. I
§ 33 c indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: |
§ 33
c. For lån finansieret med særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og
lånegrænser, der er fastsat i
§§ 3-5. | | |
| | »Stk. 2. Lånegrænsen
for de i § 5, stk. 1, nr. 7, nævnte ejendomme
gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast
ejendom på grundlag af udstedelse af særligt
dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer. Lånegrænsen er for disse
ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi.
Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70
pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10
pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af
ejendommens værdi.« |
| | Stk. 2-9 bliver herefter
stk. 3-10. |
| | |
§ 33 c,
stk. 3 Stk. 3.
For lån finansieret med særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5,
stk. 3, nr. 2 og 3, gælder, at lånegrænsen
på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles
supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af
lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. For
lån finansieret med særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2,
kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der
stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del
af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens
værdi. | | 3. I
§ 33 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1.
pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2 og
3,« til: »§ 5, stk. 3, nr.
2-4,«. |
| | |
§ 33
d. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i
§ 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3,
ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte
særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer eller ikke overholder
lånegrænserne herfor, skal realkreditinstituttet straks
stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet samt give
Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal stilles
i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c,
stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed.
§ 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
finder tilsvarende anvendelse. Pligten til at stille supplerende
sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark
ikke pålægges de låntagere, hvis faldende
ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende
sikkerhedsstillelse. | | 4. I
§ 33 d, stk. 1, 1. pkt., ændres
»lånegrænserne herfor,« til: »de,
på det tidspunkt hvor lånet er ydet, gældende
lånegrænser,«. |
| | |
| | § 4 |
| | I lov om tilsyn med firmapensionskasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 23 a,
stk. 3, nr. 1 1) den pågældende er
idømt strafansvar for overtrædelse af straffeloven
eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse
indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke
varetages på betryggende vis, | | 1.§ 23
a, stk. 3, nr. 1, ændres
»pålægges« til »er
pålagt«. |
| | |
§ 23 a,
stk. 3, nr. 2 | | 2.§ 23
a, stk. 3, nr. 2, affattes således: |
2) den pågældende har anmeldt
betalingsstandsning, er under konkurs eller har indgivet
begæring om gældssanering, eller der er indledt
forhandlinger om tvangsakkord, eller | | »2) den pågældende har
anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om
tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord, eller«. |
| | |
| | 3.§ 37, stk. 1, affattes
således: |
§ 37.
Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det
mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en
resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis samt oversigt over bevægelserne i
egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en
årsrapport er revideret, indgår
revisionspåtegningen i denne. | | »Firmapensionskasser skal udarbejde
en årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et
årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis, samt oversigt over bevægelserne i
egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret,
indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.« |
| | |
§ 38,
stk. 2 | | 4.§ 38, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således: |
Stk. 2.
Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten
udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle
yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale.
Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at
årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. | | »Endvidere har hvert enkelt medlem
ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab
kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i
tide.« |
| | |
§ 39,
stk. 1, nr. 2 2) årsrapporten giver et retvisende
billede af pensionskassens og, hvis der er udarbejdet
koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle
stilling samt resultatet og | | 5. I
§ 39, stk. 1, nr. 2, ændres
»årsrapporten« til: »årsregnskabet og
et eventuelt koncernregnskab«. |
| | |
§ 39,
stk. 1, nr. 3 3) ledelsesberetningen indeholder en
retvisende gennemgang af udviklingen i pensionskassens og, hvis der
er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og
økonomiske forhold samt en beskrivelse af de
væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som pensionskassen
henholdvis koncernen kan påvirkes af. | | 6. I
§ 39, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang
af« til: »redegørelse for«. |
| | |
§ 39,
stk. 2 Stk. 2.
Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i
årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen
i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen
giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt
anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. | | 7. I
§ 39, stk. 2, og § 44, stk. 1, 1.
pkt., ændres »et retvisende billede« til:
»en retvisende redegørelse«. |
| | |
§ 44.
Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og
medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold
(grønne regnskaber), om pensionskassens sociale ansvar
(sociale regnskaber) og om pensionskassens etiske
målsætninger og opfølgning herpå (etiske
regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af
almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne
beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 41,
stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets
natur, de grundlæggende forudsætninger i
§ 42, stk. 1 og 2. | | |
| | |
| | 8.§ 40, stk. 1, affattes
således: |
§ 40.
Årsrapporten skal give et retvisende billede af
pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab,
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet. | | ȁrsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende
redegørelse for de forhold, som beretningen
omhandler.« |
| | |
§ 40,
stk. 2 Stk. 2.
Hvis anvendelse af bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i
medfør af § 44 f ikke er tilstrækkeligt til
at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal
der gives yderligere oplysninger i årsrapporten. | | 9. I
§ 40, stk. 2, ændres
»årsrapporten« til: »årsregnskabet,
henholdsvis koncernregnskabet«. |
| | |
§ 40,
stk. 3 Stk. 3.
Hvis anvendelse af bestemmelser i dette kapitel eller regler
udstedt i medfør af § 44 f i særlige
tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de
fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan
fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid
begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om,
hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den
beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på
pensionskassens henholdsvis koncernens aktiver og passiver,
finansielle stilling samt resultatet. | | 10. I
§ 40, stk. 3, indsættes efter
»stk. 1,«: »1. pkt.,«. |
| | |
| | 11.§ 41, stk. 1, affattes
således: |
§ 41.
For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et
retvisende billede efter § 40, skal reglerne i
stk. 3 og 3 opfyldes. | | »For at årsregnskabet og
koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at
ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse,
jf. § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3
opfyldes.« |
| | |
| | 12.§ 44 c, 2. pkt., ophæves, og
i stedet indsættes: |
§ 44
c. Årsrapporten skal revideres af pensionskassens
eksterne revisorer, jf. § 52. Revisionen omfatter ikke de
supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf.
§ 44. | | »Revisionen omfatter ikke
ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår
i årsrapporten, jf. § 44. Revisor skal dog afgive
en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.« |
| | |
§ 46 f,
stk. 4 | | 13.§ 46 f, stk. 4, affattes
således: |
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse
på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og
foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis
aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at
foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d,
stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation
til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2
samt § 46 e, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver
omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. | | »Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og
stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i
virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af
§ 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter
vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer
i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3.
Sådanne investeringer kan i relation til grænserne
fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 46
e, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver omfattet af
§ 46 d, stk. 1, nr. 1-3.« |
| | |
| | 14.§ 65 b affattes
således: |
§ 65
b. Finanstilsynet kan påbyde en pensionskasse inden
for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en
direktør i en pensionskasse, der er omfattet af
§ 23 a, stk. 3. | | »§ 65
b. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at
afsætte en direktør i firmapensionskassen inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a,
stk. 3, ikke kan bestride stillingen. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en
firmapensionskasse at nedlægge sit hverv inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a,
stk. 3, ikke kan bestride hvervet. |
| | Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at
afsætte en direktør, når der er rejst tiltale
mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven,
lov om tilsyn med firmapensionskasser eller anden finansiel
lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en
domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 23 a, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt.,
påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at
nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist
for efterlevelse af påbuddet. |
| | Stk. 4.
Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på
baggrund af § 23 a, stk. 3, nr. 2 eller 3, skal
fremgå af påbuddet. |
| | Stk. 5.
Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af
firmapensionskassen og af den person, som påbuddet
vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at
påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende direktør eller det
pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet
indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges
i den borgerlige retsplejes former. |
| | Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og
stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en
ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren for-lange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år
fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2
år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom.« |
| | |
§ 71,
stk. 3 | | 15.§ 71, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 6 a
eller § 61, straffes med bøde. | | »Stk. 3. Med bøde straffes
en firmapensionskasse, der ikke efterkommer et påbud efter
§ 6 a, stk. 1, 2. pkt., eller § 61. Med
bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke
efterkommer et påbud efter § 65 b, stk. 2 og
stk. 3, 2. pkt.« |
| | |
§ 72.
Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktion, likvidator,
revisor eller ansvarshavende aktuar i rette tid at efterkomme de
pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til
loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel påbyde de
pågældende daglige eller ugentlige bøder. | | 16. I
§ 72 indsættes efter »direktion,«:
»en pensionskasse som sådan,«. |
| | |
| | § 5 |
| | I lov om forsikringsformidling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 8,
stk. 2, nr. 1 1) den pågældende
pålægges strafansvar for overtrædelse af
straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne
overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller
stillingen ikke varetages på betryggende vis, | | 1.§ 8,
stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges«
til »er pålagt«. |
| | |
§ 8,
stk. 2, nr. 2 | | 2.§ 8,
stk. 2, nr. 2, affattes således: |
2) den pågældende har anmeldt
betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring
om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om
tvangsakkord eller | | »2) den pågældende har
anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om
tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord, eller« |
| | |
§ 22,
stk. 1, nr. 4 | | 3.§ 22, stk. 1, nr. 4, affattes
således: |
4) forsikringsmæglervirksomheden
ikke længere opfylder betingelserne i § 8, | | »4) et medlem af
forsikringsmæglervirksomhedens bestyrelse, direktion eller
den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke
længere kan bestride sit hverv eller sin stilling, jf.
§ 8, stk. 2,«. |
| | |
§ 22,
stk. 1, nr. 4 | | 4. I
§ 22, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt
nummer: |
4) forsikringsmæglervirksomheden
ikke længere opfylder betingelserne i § 8, | | |
| | »5) virksomheden ikke længere
har ansat mindst en person med Finanstilsynets tilladelse til at
udøve forsikringsmægling i overensstemmelse med
virksomhedens tilladelse,« |
| | Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og
7. |
| | |
§ 22,
stk. 2, nr. 3 3) forsikringsmægleren ikke
længere opfylder betingelserne i § 8,
stk. 2. | | 5. I
§ 22, stk. 2, nr. 3, ændres »opfylder
betingelserne i« til: »kan bestride sin stilling,
jf.«. |
| | |
§ 22
--- | | 6. Efter
§ 22 indsættes: |
| | Ȥ 22
a. Finanstilsynet kan påbyde en
forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en
direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne
efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride
stillingen. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en
forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter
§ 8, stk. 2, ikke kan bestride hvervet. |
| | Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde en
forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en
direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person, når der er rejst tiltale mod den
pågældende i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, lov om forsikringsformidling eller anden finansiel
lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en
domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 8, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt.,
påbyde et medlem af bestyrelsen i en
forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet. |
| | Stk. 4.
Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på
baggrund af § 8, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal
fremgå af påbuddet. |
| | Stk. 5.
Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af
forsikringsmæglervirksomheden og af den person, som
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger
efter, at påbuddet er meddelt den pågældende.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet,
men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende
direktør, det pågældende bestyrelsesmedlem eller
den for forsikringsformidlingen ansvarlige person under sagens
behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling.
Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen
anlægges i den borgerlige retsplejes former. |
| | Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 2
og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en
ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange
afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år
fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2
år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom. |
| | Stk. 7.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på en
forsikringsmægler, der er meddelt tilladelse af
Finanstilsynet til at udøve forsikringsmægling i en
enkeltmandsvirksomhed eller som ansat i en
forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 6 og
§ 7. |
| | Stk. 8.
Har forsikringsmæglervirksomheden ikke afsat
direktøren eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige
person, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan
Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 22, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1,
nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud
meddelt i medfør af stk. 2 og 3.« |
| | |
§ 54,
stk. 1, nr. 1 og 2 | | 7. I
§ 54, stk. 1, indsættes som nr. 1: |
1) en forsikringsmæglervirksomhed,
der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør
af § 44, stk. 3, | | »1) den, som ikke efterkommer et
påbud efter § 22 a, stk. 1 og 2,« |
2) et forsikringsselskab eller en filial,
der ikke efterkommer et påbud, der er givet efter
§ 44, stk. 4. | | |
| | Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og
3. |
| | |
| | § 6 |
| | I lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Efter
§ 21 indsættes: |
§ 21
--- | | |
| | Ȥ 21
a. Aktieselskabslovens § 65 a om afholdelse af
elektronisk generalforsamling finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse på investeringsforeninger
og specialforeninger.« |
| | |
| | 2. I
§ 23 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: |
§ 23.
Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne
kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret
på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med
mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen
ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer
to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget, kan forslaget
vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der
indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den
ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med
to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en
del af formuen der er repræsenteret. | | |
| | Stk. 2.
Vedtagelse af beslutning om, at generalforsamlingen alene afholdes
elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, er kun gyldig
såfremt medlemmer, som repræsenterer 25 pct. af
foreningens samlede stemmeberettigede kapital, ikke stem-mer imod
beslutningen.« |
| | Stk. 2 bliver herefter
stk. 3. |
| | |
§ 31,
stk. 2, nr. 1 1) den pågældende
pålægges strafansvar for overtrædelse af
straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne
overtrædelse skønnes at indebære risiko for, at
hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende
vis, | | 3. I
§ 31, stk. 2, nr. 1, ændres
»pålægges« til: »er
pålagt«. |
| | |
§ 31,
stk. 2, nr. 2 | | 4.
§ 31, stk. 2, nr. 2, affattes således: |
2) den pågældende har anmeldt
betalingsstandsning, er under konkurs eller har indgivet
begæring om gældssanering, eller der er indledt
forhandlinger om tvangsakkord, | | »2) den pågældende har
anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om
tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord,«. |
| | |
§ 34,
stk. 6 Stk. 6.
Et kontoførende institut har på anmodning fra
bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den
finansielle virksomheds eksterne revision adgang til oplysninger om
konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for
personer omfattet af stk. 1. | | 5. I
§ 34, stk. 6, ændres »den finansielle
virksomhed« til: »foreningen« og »den
finansielle virksomheds« ændres til:
»foreningens«. |
| | |
| | 6.§ 55, stk. 1, affattes
således: |
§ 55.
Foreninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste
består af en ledelsespåtegning, en balance, en
resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en
årsrapport er revideret, indgår
revisionspåtegningen i denne. | | »Foreninger skal udarbejde en
årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et
årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er
revideret, indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.« |
| | |
§ 56,
stk. 2 | | 7.§ 56, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således: |
Stk. 2.
Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten
udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle
yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale.
Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten
kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt
bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til
Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister. | | »Endvidere har hvert enkelt medlem
ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i tide, og for, at
årsrapporten kan godkendes i tide.« |
| | |
| | 8.§ 57, stk. 1, affattes
således: |
§ 57.
Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne
af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere
underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en
ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt | | »Alle medlemmer af bestyrelsen og
direktionen skal underskrive årsrapporten, når den er
udarbejdet og datere underskriften. De skal give deres underskrift
i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt
medlems navn og funktion i forhold til foreningen er tydeligt
angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt |
1) årsrapporten er aflagt i
overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i
vedtægter eller aftale, og | | 1) årsrapporten er aflagt i
overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i
vedtægter eller aftale, |
2) årsrapporten giver et retvisende
billede af foreningens henholdsvis afdelingernes aktiver og
passiver, finansielle stilling samt resultatet. | | 2) årsregnskabet giver et retvisende
billede af foreningens og afdelingernes aktiver og passiver,
finansielle stilling samt resultatet og |
| | 3) ledelsesberetningen indeholder en
retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og
afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en
beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer,
som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes
af. |
| | |
§ 57,
stk. 2 Stk. 2.
Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i
årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen
i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen
giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt
anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. | | 9. I
§ 57, stk. 2, og § 62, stk. 1, 1.
pkt., ændres »et retvisende billede« til:
»en retvisende redegørelse«. |
| | |
§ 62.
Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og
medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold
(grønne regnskaber), om foreningens sociale ansvar (sociale
regnskaber) og om foreningens etiske målsætninger og
opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et
retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte
retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde
kvalitetskravene i § 59, stk. 3, og med de
lempelser, der følger af forholdets natur, de
grundlæggende forudsætninger i § 60,
stk. 1 og 2. | | |
| | |
| | 10.§ 58, stk. 1, affattes
således: |
§ 58.
Årsrapporten skal give et retvisende billede af foreningens
og de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling
samt resultatet. | | ȁrsregnskabet skal give et
retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers aktiver
og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse
for de forhold, som beretningen omhandler.« |
| | |
§ 58,
stk. 2 Stk. 2.
Hvis anvendelsen af reglerne i denne lov eller reglerne udstedt i
medfør af § 68 ikke er tilstrækkelig til at
give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der
gives yderligere oplysninger i årsrapporten. | | 11. I
§ 58, stk. 2, ændres
»årsrapporten« til:
»årsregnskabet«. |
| | |
§ 58,
stk. 3 Stk. 3.
Hvis anvendelse af reglerne i dette kapitel eller regler udstedt i
medfør af § 68 i særlige tilfælde vil
stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at
dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år
oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og
fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning,
herunder så vidt muligt den beløbsmæssige
indvirkning, fravigelsen har på foreningens henholdsvis de
enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet. | | 12. I
§ 58, stk. 3, indsættes efter
»stk. 1,«: »1. pkt.,«. |
| | |
| | 13.§ 59, stk. 1, affattes
således: |
§ 59.
For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et
retvisende billede efter § 58, skal reglerne i
stk. 2 og 3 opfyldes. | | »For at årsregnskabet kan give
et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde
en retvisende redegørelse, jf. § 58, skal reglerne
i stk. 2 og 3 opfyldes.« |
| | |
| | 14.§ 65, 2. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes: |
§ 65.
Årsrapporten skal revideres af foreningens eksterne
revisorer, jf. § 71. Revisionen omfatter ikke de
supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf.
§ 62. | | »Revisionen omfatter ikke
ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår
i årsrapporten, jf. § 62. Revisor skal dog afgive
en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet.« |
| | |
§ 113,
stk. 1 og 2 | | 15. I
§ 113 indsættes som stk. 3: |
§ 113.
§ 3, stk. 1, §§ 6, 30-32 og 39-42,
kapitel 8-10, §§ 74-76, 80-82 og 86 samt kapitel
13-15 og 18-20 finder tilsvarende anvendelse for godkendte
fåmandsforeninger, jf. § 111. | | |
Stk. 2.
Reglerne i denne lov om fåmandsforeninger finder kun
anvendelse på fåmandsforeninger, som er godkendt af
Finanstilsynet inden den 1. juli 2007. | | |
| | »Stk. 3. En fåmandsforening,
der ønsker at ændre status til en professionel
forening, skal på en generalforsamling træffe
beslutning om at ændre fåmandsforeningens
vedtægter, således at vedtægterne opfylder
kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade
sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i
kapitel 15 a.« |
| | |
§ 121 | | 16.§ 121 affattes
således: |
§ 121.
Finanstilsynet kan påbyde en forening inden for en af
tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, hvis
der foreligger forhold, der er omfattet af § 31,
stk. 2. | | Ȥ 121. Finanstilsynet kan
påbyde en forening at afsætte en direktør i
foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne
efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride
stillingen. |
Stk. 2.
Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte
frist, kan Finanstilsynet inddrage foreningens tilladelse, jf.
§ 81, stk. 2, nr. 1. | | Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en
forening at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke
kan bestride hvervet. |
| | Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en
direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil
indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 31, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter
en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan,
under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af
bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet. |
| | Stk. 4.
Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på
baggrund af § 31, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal
fremgå af påbuddet. |
| | Stk. 5.
Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af foreningen
og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den
pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende direktør eller det
pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling
kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet
indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges
i den borgerlige retsplejes former. |
| | Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og
stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om
tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet
inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år
fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2
år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom. |
| | Stk. 7.
Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte
frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf.
§ 81, stk. 2, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2,
nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud
meddelt i medfør af stk. 2 og 3.« |
| | |
§ 132,
stk. 2 | | 17.§ 132, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2.
På samme måde som nævnt i stk. 1 straffes
den, der ikke har efterkommet et af Finanstilsynet udstedt
påbud. | | »Stk. 2. Med bøde straffes
bestyrelsens medlemmer i en forening, der ikke efterkommer et
påbud, der er givet i medfør af § 120,
stk. 2, 1. pkt. Med bøde straffes endvidere et
bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud, der er
givet i medfør af § 121, stk. 2 og
stk. 3, 2. pkt.« |
| | |
§ 133.
Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor,
investeringsforvaltningsselskab, depotselskab eller likvidator i
rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler
udstedt i henhold til loven påhviler dem over for
Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan
Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
pålægge de pågældende daglige eller
ugentlige bøder. | | 18. I
§ 133, stk. 1, indsættes efter
»revisor,«: »forening,«. |
| | |
§ 133,
stk. 2 Stk. 2.
Såfremt en forening, som har udstedt værdipapirer, der
handles på et reguleret marked, ikke opfylder sine
forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 55-65 eller
bestemmelser fastsat i medfør af § 68, kan
Fondsrådet give den pågældende forening
pålæg om ændring af forholdet, herunder
pålæg om offentliggørelse af ændrede eller
supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt,
kan Fondsrådet selv offentliggøre de
pågældende oplysninger, offentliggøre
pålægget eller suspendere eller slette de
berørte værdipapirer fra notering på en
fondsbørs eller fra optagelse til handel på en
autoriseret markedsplads. | | 19. To steder i
§ 133, stk. 2, 1. pkt., og ét sted i
§ 133, stk. 3, ændres
»pålæg« til:
»påbud«. |
Stk. 3. Den
forening, der ikke efterlever et pålæg fra
Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for
så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden
lovgivning. | | |
| | |
§ 133,
stk. 2 Stk. 2.
Såfremt en forening, som har udstedt værdipapirer, der
handles på et reguleret marked, ikke opfylder sine
forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 55-65 eller
bestemmelser fastsat i medfør af § 68, kan
Fondsrådet give den pågældende forening
pålæg om ændring af forholdet, herunder
pålæg om offentliggørelse af ændrede eller
supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt,
kan Fondsrådet selv offentliggøre de
pågældende oplysninger, offentliggøre
pålægget eller suspendere eller slette de
berørte værdipapirer fra notering på en
fondsbørs eller fra optagelse til handel på en
autoriseret markedsplads. | | 20. I
§ 133, stk. 2, 2. pkt., ændres
»pålægget« til:
»påbuddet«. |
| | |
| | § 7 |
| | I lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21.
juli 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 108
af 7. februar 2007, § 6 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, og
senest ved lov nr. 109 af 26. februar 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 23 a,
stk. 2, nr. 1 1) den pågældende
pålægges strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
den finansielle lovgivning og denne overtrædelse
indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke
varetages på betryggende vis, | | 1. I
§ 23 a, stk. 2, nr. 1, ændres
»pålægges« til: »er
pålagt«. |
| | |
§ 23 a,
stk. 2, nr. 2 | | 2.§ 23
a, stk. 2, nr. 2, affattes således: |
2) den pågældende har anmeldt
betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring
om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om
tvangsakkord, | | »2) den pågældende har
anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om
tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord,«. |
| | |
| | 3.§ 25
a, stk. 1, affattes således: |
§ 25.
Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt
muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og
kvinder. | | »For hvert regnskabsår
udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en
årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et
årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er
revideret, indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.« |
| | |
| | 4.§ 25
b, 2. pkt., affattes således: |
§ 25
b. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at
årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen
og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter
eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at
årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har
hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten
indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet
inden for de i lovgivningen fastsatte frister. | | »Endvidere har hvert enkelt medlem
ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab
kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i
tide.« |
| | |
| | 5.§ 25
c, stk. 1, affattes således: |
§ 25
c. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle
medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og
datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning
til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at | | »Når årsrapporten er
udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen
underskrive den og datere underskriften. De skal give deres
underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver
enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets
Tillægspension er tydeligt angivet, og hvori de
erklærer, hvorvidt |
1) årsrapporten er aflagt i
overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i
vedtægter eller aftale og | | 1) årsrapporten er aflagt i
overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i
vedtægter eller aftale, |
2) årsrapporten giver et retvisende
billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet
koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle
stilling samt resultatet. | | 2) årsregnskabet giver et retvisende
billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet og |
| | 3) ledelsesberetningen indeholder en
retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension henholdsvis koncernens aktiviteter og
økonomiske forhold samt en beskrivelse af de
væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernen kan
påvirkes af.« |
| | |
§ 25 c,
stk. 2 Stk. 2.
Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i
årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og
direktøren i ledelsespåtegningen erklære,
hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne
af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne
beretninger. | | 6. I
§ 25 c, stk. 2, og § 25 h, stk. 1,
ændres »et retvisende billede« til: »en
retvisende redegørelse«. |
| | |
§ 25
h. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og
medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold
(grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets
Tillægspensions sociale ansvar (sociale regnskaber) og om
Arbejdsmarkedets Tillægspensions etiske
målsætninger og opfølgning herpå (etiske
regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af
almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne
beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 25 e,
stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets
natur, de grundlæggende forudsætninger i § 25
f, stk. 1 og 2. | | |
| | |
| | 7.§ 25
d, stk. 1, affattes således: |
§ 25
d. Årsrapporten skal give et retvisende billede af
Arbejdsmarkedets Tillægspension og, hvis der er udarbejdet
koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle
stilling samt resultatet. | | ȁrsregnskabet skal give et
retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension
henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling
samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende
redegørelse for de forhold, som beretningen
omhandler.« |
| | |
§ 25 d,
stk. 2 Stk. 2.
Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne
udstedt i medfør af § 25 m ikke er
tilstrækkelig til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i
årsrapporten. | | 8. I
§ 25 d, stk. 2, ændres
»årsrapporten« til: »årsregnskabet,
henholdsvis koncernregnskabet«. |
| | |
§ 25 d,
stk. 3 Stk. 3.
Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler
udstedt i medfør af § 25 m i særlige
tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de
fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan
fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid
begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om,
hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den
beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på
Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens
aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. | | 9. I
§ 25 d, stk. 3, indsættes efter »stk.
1,«: »1. pkt.,«. |
| | |
| | 10.§ 25 e, stk. 1, affattes
således: |
§ 25
e. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan
give et retvisende billede efter § 25 d, skal reglerne i
stk. 2 og 3 opfyldes. | | »For at årsregnskabet og
koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at
ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse,
jf. § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3
opfyldes.« |
| | |
| | 11.§ 25 k, 2. pkt., ophæves og
i stedet indsættes: |
§ 25
k. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions eksterne revisorer, jf. § 25 p.
Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som
indgår i årsrapporten, jf. § 25 h. | | »Revisionen omfatter ikke
ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår
i årsrapporten, jf. § 25 h. Revisor skal dog afgive
en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.« |
| | |
§ 27,
stk. 4 og 5 | | 12.§ 27, stk. 4 og 5,
ophæves, og i stedet indsættes: |
Stk. 4.
Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets
Tillægspension inden for en af tilsynet fastsat frist at
afsætte en direktør, der er omfattet af § 23
a, stk. 2. | | »Stk. 4. Finanstilsynet kan
påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte
direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
hvis denne efter § 23 a, stk. 2, ikke kan bestride
stillingen. |
Stk. 5.
Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af
stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til
be-skæftigelsesministeren. | | Stk. 5.
Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afsætte direktøren, når
der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller den finansielle lovgivning, indtil
straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil
indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i
§ 23 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. |
| | Stk. 6.
Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af
Arbejdsmarkedets Tillægspension og af direktøren
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er
meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for
påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at
direktøren under sagens behandling kan opretholde sin
stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for
domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former. |
| | Stk. 7.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse,
kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger
efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning
om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes,
såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er
forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af
påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets
afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. |
| | Stk. 8.
Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til
kravene i § 23 a, stk. 2, un-derretter
Finanstilsynet beskæftigelsesministeren herom.
Beskæftigelsesministeren træffer herefter
afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan
bestride sit hverv. |
| | Stk. 9.
Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller
indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 7 underrettes
beskæftigelsesministeren herom.«. |
| | |
§ 32
a. Overtrædelse af § 23, stk. 3, jf.
stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r
straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i
§ 23 b, stk. 1, nr. 1-4, §§ 24 b og
24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,
stk. 3, 7 og 8, § 25 a, stk. 1, 1. pkt.,
§ 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt.,
§§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25
g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o,
§ 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 a,
stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde
straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et
påbud, der er givet i medfør af § 27,
stk. 3 og 4. | | 13. I
§ 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 27, stk. 3 og 4« til:
»§ 27, stk. 3, 4 og 5«. |
| | |
| | § 8 |
| | I lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober
2007, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 4 a,
stk. 2, nr. 1 1) den pågældende
pålægges strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den
finansielle lovgivning og denne overtrædelse in-debærer
risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på
betryggende vis, | | 1. I
§ 4 a, stk. 2, nr. 1, ændres
»pålægges« til: »er
pålagt«. |
| | |
§ 4 a,
stk. 2, nr. 2 | | 2.§ 4
a, stk. 2, nr. 2, affattes således: |
2) den pågældende har anmeldt
betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring
om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om
tvangsakkord, | | »2) den pågældende har
anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om
tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord,«. |
| | |
| | 3.§ 8,
stk. 1, affattes således: |
§ 8.
For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger
bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det
mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en
resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en
årsrapport er revideret, indgår
revisionspåtegningen i denne. | | »For hvert regnskabsår
udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en
årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et
årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er
revideret, indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.« |
| | |
| | 4.§ 8
a, 2. pkt., affattes således: |
§ 8 a.
Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten
udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle
yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale.
Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten
kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt
bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til
Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i
lovgivningen fastsatte frister | | »Endvidere har hvert enkelt medlem
ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab
kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i
tide.« |
| | |
| | 5.§ 8
b, stk. 1, affattes således: |
§ 8 b.
Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne
af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere
underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en
ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at | | »Når årsrapporten er
udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen
underskrive den og datere underskriften. De skal give deres
underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver
enkelt medlems navn og funktion i forhold til Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er tydeligt angivet, og hvori de erklærer,
hvorvidt |
1) årsrapporten er aflagt i
overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i
vedtægter eller aftale og | | 1) årsrapporten er aflagt i
overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i
vedtægter eller aftale, |
2) årsrapporten giver et retvisende
billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet
koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver og finansielle
stilling samt resultatet. | | 2) årsregnskabet giver et retvisende
billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens
aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og |
| | 3) ledelsesberetningen indeholder en
retvisende redegørelse for udviklingen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens
aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de
væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernen kan
påvirkes af.« |
| | |
§ 8 b,
stk. 2 Stk. 2.
Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i
årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og
direktøren i ledelsespåtegningen erklære,
hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne
af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne
beretninger. | | 6. I
§ 8 b, stk. 2, og § 8 g, stk. 1, 1.
pkt., ændres »et retvisende billede« til:
»en retvisende redegørelse«. |
| | |
§ 8 g.
Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og
medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold
(grønne regnskaber), om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds etiske målsætninger og opfølgning
herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede
inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for
sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i
§ 8 d, stk. 3, og med de lempelser, der
følger af forholdets natur, de grundlæggende
forudsætninger i § 8 e, stk. 1 og 2. | | |
| | |
| | 7.§ 8
c, stk. 1, affattes således: |
§ 8 c.
Årsrapporten skal give et retvisende billede af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og, hvis der er udarbejdet
koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle
stilling samt resultatet. | | ȁrsregnskabet skal give et
retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende
redegørelse for de forhold, som beretningen
omhandler.« |
| | |
§ 8 c,
stk. 2 Stk. 2.
Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne
udstedt i medfør af § 8 l ikke er
tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i
årsrapporten. | | 8. I
§ 8 c, stk. 2, ændres
»årsrapporten« til: »årsregnskabet,
henholdsvis koncernregnskabet«. |
| | |
§ 8 c, stk. 3 Stk. 3.
Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler
udstedt i medfør af § 8 l i særlige
tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de
fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan
fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid
begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om,
hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den
beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver
og passiver, finansielle stilling samt resultatet. | | 9. I
§ 8 c, stk. 3, indsættes efter
»stk. 1,«: »1. pkt.,«. |
| | |
| | 10.§ 8
d, stk. 1, affattes således: |
§ 8 d.
For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et
retvisende billede efter § 8 c, skal reglerne i
stk. 2 og 3 opfyldes. | | »For at årsregnskabet og
koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at
ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse,
jf. § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3
opfyldes.« |
| | |
| | 11.§ 8
j, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: |
§ 8 j.
Årsrapporten skal revideres af Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds eksterne revisorer, jf. § 9. Revisionen
omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i
årsrapporten, jf. § 8 g. | | »Revisionen omfatter ikke
ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår
i årsrapporten, jf. § 8 g. Revisor skal dog afgive
en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.« |
| | |
§ 10,
stk. 4-5 | | 12.§ 10, stk. 4 og 5,
ophæves, og i stedet indsættes: |
Stk. 4.
Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond
inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en
direktør, der er omfattet af § 4 a,
stk. 2. | | »Stk. 4. Finanstilsynet kan
påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte
direktøren, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
hvis denne efter § 4 a, stk. 2, ikke kan bestride
stillingen. |
Stk. 5.
Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af
stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til
beskæftigelsesministeren. | | Stk. 5.
Finanstilsynet kan endvidere påbyde Lønmodtagernes
Dyrtidsfond at afsætte direktøren, når der er
rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den
finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en
domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder
kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet
fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. |
| | Stk. 6.
Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af direktøren forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet,
men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under
sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet
indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges
i den borgerlige retsplejes former. |
| | Stk. 7.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse,
kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger
efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning
om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes,
såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er
forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af
påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets
afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom. |
| | Stk. 8.
Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til
kravene i § 4 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet
beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren
afhængig af, hvem det pågældende
bestyrelsesmedlem er udpeget af. Beskæftigelsesministeren
henholdsvis finansministeren træffer herefter
afgørelse om, hvorvidt det pågældende
bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. |
| | Stk. 9.
Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller
indbringelse af sagen for domsto-lene efter stk. 6 underrettes
beskæftigelsesministeren.« |
| | |
§ 14
a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, jf.
stk. 2, nr. 1 og 2, og §§ 8 k og 9 b straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 c,
stk. 1, nr. 1-4, §§ 5 a og 5 b, § 5
c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8,
§ 8, stk. 1, 1. pkt., § 8 b, stk. 1
og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 8 c og 8 d,
§ 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j,
1. pkt., § 8 n, og § 9, stk. 2 og 5,
straffes med bøde. Med bøde straffes
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i
medfør af § 10, stk. 3 og 4. | | 13. I
§ 14 a, stk. 1, 3. pkt., udgår »og
4«. |
| | |
| | 14. I
§ 14 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: |
§ 14
a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, jf.
stk. 2, nr. 1 og 2, og §§ 8 k og 9 b straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 c,
stk. 1, nr. 1-4, §§ 5 a og 5 b, § 5
c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8,
§ 8, stk. 1, 1. pkt., § 8 b, stk. 1
og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 8 c og 8 d,
§ 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j,
1. pkt., § 8 n, og § 9, stk. 2 og 5,
straffes med bøde. Med bøde straffes
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i
medfør af § 10, stk. 3 og 4. | | »Med bøde straffes endvidere
den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i
medfør af § 10, stk. 4 og 5.« |
| | |
| | § 9 |
| | I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som senest
ændret ved § 7 i lov nr. 577 af 6. juni 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 62, stk. 2, nr.
1 og 2 1) den pågældende
pålægges strafansvar for overtrædelse af
straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle
lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for,
at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende
vis. | | 1. I
§ 62, stk. 2, nr. 1, ændres
»pålægges« til: »er
pålagt«. |
| | |
| | 2.§ 62, stk. 2, nr. 2, affattes
således: |
2) den pågældende har anmeldt
betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring
om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om
tvangsakkord, | | »2) den pågældende har
anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om
tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i
betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering
eller tvangsakkord,« |
| | |
| | 3.§ 64, stk. 1, affattes
således: |
§ 64.
For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger
bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det
mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en
resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en
årsrapport er revideret, indgår
revisionspåtegningen i denne. | | »For hvert regnskabsår
udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en
årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et
årsregnskab bestående af en balance, en
resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for
anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er
revideret, indgår revisionspåtegningen i
årsrapporten.« |
| | |
| | 4.§ 65, 2. pkt., affattes
således: |
§ 65.
Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten
udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle
yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale.
Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten
kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt
bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til
Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i
lovgivningen fastsatte frister. | | »Endvidere har hvert enkelt medlem
ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab
kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i
tide.« |
| | |
| | 5.
§ 65 a, stk. 1, affattes således: |
§ 65
a. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle
medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og
datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning
til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at | | »Når årsrapporten er
udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen
underskrive den og datere underskriften. De skal give deres
underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver
enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring er tydeligt angivet, og hvori de
erklærer, hvorvidt |
1) årsrapporten er aflagt i
overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i
vedtægter eller aftale og | | 1) årsrapporten er aflagt i
overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i
vedtægter eller aftale, |
2) årsrapporten giver et retvisende
billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet
koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver og finansielle
stilling samt resultatet. | | 2) årsregnskabet giver et retvisende
billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet, |
| | 3) ledelsesberetningen indeholder en
retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiviteter og
økonomiske forhold samt en beskrivelse af de
væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernen kan
påvirkes af.« |
| | |
§ 65 a,
stk. 2 Stk. 2.
Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i
årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og
direktøren i ledelsespåtegningen erklære,
hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne
af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne
beretninger. | | 6. I
§ 65 a, stk. 2, og § 65 f, stk. 1, 1.
pkt., ændres »et retvisende billede« til:
»en retvisende redegørelse«. |
| | |
§ 65
f. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og
medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold
(grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings sociale ansvar (sociale regnskaber) og om
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings etiske
målsætninger og opfølgning herpå (etiske
regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af
almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne
beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 65 c,
stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets
natur, de grundlæggende forudsætninger i § 65
d, stk. 1 og 2. | | |
| | |
| | 7.§ 65
b, stk. 1, affattes således: |
§ 65
b. Årsrapporten skal give et retvisende billede af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og, hvis der er udarbejdet
koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle
stilling samt resultatet. | | ȁrsregnskabet skal give et
retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling
samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende
redegørelse for de forhold, som beretningen
omhandler.« |
| | |
§ 65 b,
stk. 2 Stk. 2.
Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne
udstedt i medfør af § 65 k ikke er
tilstrækkelig til at give et retvisende billede som
nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i
årsrapporten. | | 8. I
§ 65 b, stk. 2, ændres
»årsrapporten« til: »årsregnskabet,
henholdsvis koncernregnskabet«. |
| | |
§ 65 b,
stk. 3 Stk. 3.
Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler
udstedt i medfør af § 65 k i særlige
tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de
fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan
fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid
begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om,
hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den
beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings henholdsvis koncernens
aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. | | 9. I
§ 65 b, stk. 3, indsættes efter
»stk. 1,«: »1. pkt.,«. |
| | |
| | 10.§ 65 c, stk. 1, affattes
således: |
§ 65
c. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan
give et retvisende billede efter § 65 b, skal reglerne i
stk. 2 og 3 opfyldes. | | »For at årsregnskabet og
koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at
ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse,
jf. § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3
opfyldes.« |
| | |
| | 11.§ 65 i, 2. pkt., ophæves og
i stedet indsættes: |
§ 65
i. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings eksterne revisorer, jf. § 66.
Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som
indgår i årsrapporten, jf. § 65 f. | | »Revisionen omfatter ikke
ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår
i årsrapporten, jf. § 65 f. Revisor skal dog afgive
en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i
overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.« |
| | |
§ 71, stk. 4 og
5 | | 12.
§ 71, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet
indsættes: |
Stk. 4.
Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring inden for en af tilsynet fastsat frist at
afsætte en direktør, der er omfattet af § 62,
stk. 2. | | »Stk. 4. Finanstilsynet kan
påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at
afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, hvis denne efter § 62, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen. |
Stk. 5.
Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og
4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til
beskæftigelsesministeren. | | Stk. 5.
Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren,
når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring
eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort,
hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke
opfylder kravene i § 62, stk. 2, nr. 1.
Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet. |
| | Stk. 6.
Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af direktøren
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt
direktøren. Anmodningen har ikke opsættende virkning
for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at
direktøren under sagens behandling kan opretholde sin
stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for
domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former. |
| | Stk. 7.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 4
og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om
tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet
inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den
pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er
tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år
fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2
år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse
er stadfæstet ved dom. |
| | Stk. 8.
Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til
kravene i § 62, stk. 2, underretter Finanstilsynet
den organisation, der har udpeget medlemmet, herom. Organisationen
træffer herefter afgørelse om, hvorvidt
pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit
hverv. Samtidig hermed orienterer Finanstilsynet
beskæftigelsesministeren om underretningen. |
| | Stk. 9.
Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller
indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes
de organisationer, der her udpeget bestyrelsesmedlemmerne. Samtidig
orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om
underretningen.« |
| | Stk. 10.
Med bøde straffes den, som ikke efterkommer et påbud,
der er givet i medfør af § 71, stk. 4 og
5.« |
| | |
| | § 10 |
| | I lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 442 af 11. maj 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
Fodnote Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (2005/60/EF) af 26. oktober 2005 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EU-tidende
2005, L 309, s. 15). I loven er medtaget visse bestemmelser fra
Rådets forordning nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om
fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige
for at beskytte euroen mod falskmøntneri, (EF-tidende 2001
nr. L 181, s. 6) og Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28.
juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr.
1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er
nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri,
til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har
indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr.
L 181, s. 11). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark. | | 1. I fodnoten
til lovens titel indsættes efter »(EU-tidende 2005, L
309, s. 15)«: » og Kommissionens direktiv 2006/70/EF af
1. august 2006 om fastsættelse af
gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60 for så vidt angår
definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske
kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation
og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet
udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset
omfang, (EU-tidende 2006, L 214, s. 29)« |
| | |
§ 1,
stk. 1, nr. 9 9) Udenlandske virksomheders filialer her
i landet, der udøver virksomhed efter nr. 1-8. | | 2. I
§ 1, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »nr.
1-8«: », 11 og 12«. |
| | |
§ 1,
stk. 1, nr. 10 10) Investeringsforeninger og
specialforeninger, kollektive investeringsordninger,
fåmandsforeninger, innovationsforeninger og
hedgeforeninger. | | 3. I
§ 1, stk. 1, nr. 10, ændres
»innovationsforeninger« til: »professionelle
foreninger«. |
| | |
§ 3,
stk. 1, nr. 6 | | 4.§ 3,
stk. 1, nr. 6, affattes således: |
6) Politisk udsatte personer: Personer,
som har eller har haft en højerestående offentlig
funktion, personer, der er knyttet til sådanne personer ved
registreret partnerskab eller ægteskab, eller sådanne
personers børn eller forældre og personer, der er
kendt som disses nære medarbejdere. | | »6) Politisk udsatte personer:
Personer, som har eller har haft et højerestående
offentligt hverv, sådanne personers umiddelbare
familiemedlemmer, eller personer, der er kendt som deres nære
samarbejdspartnere.« |
| | |
| | 5. I
§ 3 indsættes som stk. 2: |
§ 3. I
denne lov forstås ved: | | |
1) Selskaber: Juridiske personer. | | |
2) Virksomheder: Selskaber og andre
tilsvarende retlige arrangementer. | | |
3) Reguleret marked: Et marked som
defineret i artikel 4 (14) i direktiv 2004/39/EF om markeder for
finansielle instrumenter. Befinder markedet sig i Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
skal markedet være optaget på listen nævnt i
artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle
instrumenter. Befinder markedet sig i et land uden for Den
Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område,
skal markedet være medlem af World Federation of Exchanges
(WFE). | | |
4) Reelle ejere: Fysiske personer, der i
sidste instans ejer eller kontrollerer kunden eller den fysiske
person, på hvis vegne en handling eller transaktion
gennemføres, herunder: | | |
a) Personer, der i sidste instans ejer
eller kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte ejerskab
eller kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene eller
stemmerettighederne i selskabet, bortset fra selskaber, hvis
ejerandele handles på et reguleret marked. | | |
b) Personer, som på anden måde
udøver kontrol over et selskabs ledelse. | | |
c) Personer, som ifølge en fonds
vedtægter eller på anden måde skal modtage 25
pct. eller mere af en fond eller andet lignende retligt
arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder, hvis disse
personer er kendt. | | |
d) Den personkreds, i hvis hovedinteresse
en fond eller et andet lignende retligt arrangement er blevet
oprettet eller fungerer. | | |
e) Personer, der udøver kontrol
over mindst 25 pct. af en fonds eller et andet lignende retligt
arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder. | | |
5) Udbydere af tjenesteydelser til
virksomheder: Enhver, som ikke er omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 13-15, når de erhvervsmæssigt
udøver følgende virksomhed: | | |
a) Opretter selskaber. | | |
b) Fungerer som eller sørger for,
at en anden person fungerer som ledelsesmedlem i en virksomhed
eller som deltager i et interessentskab eller en tilsvarende post i
andre selskaber. | | |
c) Stiller hjem stedsadresse eller anden
adresse, der på lignende vis er beregnet som kontaktadresse
og dertil knyttede tjenester, til rådighed for en
virksomhed. | | |
d) Fungerer som eller sørger for,
at en anden fungerer som forvalter eller administrator af en fond
eller et tilsvarende retligt arrangement. | | |
e) Fungerer som eller sørger for,
at en anden fungerer som aktionær for tredjemand, medmindre
denne er en virksomhed, hvis ejerandele m.v. handles på et
reguleret marked. | | |
6) Politisk udsatte personer: Personer,
som har eller har haft en højerestående offentlig
funktion, personer, der er knyttet til sådanne personer ved
registreret partnerskab eller ægteskab, eller sådanne
personers børn eller forældre og personer, der er
kendt som disses nære medarbejdere. | | |
| | »Stk. 2. Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om, hvad der skal
forstås ved politisk udsatte personer i stk. 1, nr.
6.« |
| | |
§ 12,
stk. 3 Stk. 3.
Hvis kunden er en virksomhed, skal legitimationen omfatte navn,
adresse, cvr-nr. eller anden lignende dokumentation, hvis
virksomheden ikke har et cvr-nr. Der skal træffes rimelige
foranstaltninger for at klarlægge virksomhedens ejer- og
kontrolstruktur, og virksomhedens reelle ejere skal identificeres,
jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2. | | 6.
§ 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal
klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres,
jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2.« |
| | |
| | 7.§ 15
affattes således: |
§ 15.
Har en virksomhed eller person omfattet af denne lov viden eller
formodning om, at en anden end den, de har kontakt med, er den
reelle kunde, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige
kræves oplyst i overensstemmelse med § 12. | | »§ 15. En virksomhed eller
person omfattet af denne lov skal fastslå, om den, de har
kontakt med, handler på egne vegne eller handler på
vegne af en anden person eller virksomhed. Hvis vedkommende handler
på en anden person eller virksomheds vegne, skal den reelle
kundes identitet m.v. tillige kræves oplyst i
overensstemmelse med § 12.« |
| | |
§ 16.
Reglerne for, hvilke oplysninger der skal ledsage en
pengeoverførsel, reguleres i Rådets forordning om
oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler, jf. dog
stk. 2 og 3. | | 8. I
§ 16, stk. 1, ændres »Rådets
forordning om oplysninger om indbetaler ved
pengeoverførsler,« til: »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler,«. |
| | |
§ 17.
De af loven omfattede virksomheder og personer kan undlade at
indhente oplysningerne om en kundes identitet m.v. efter
§ 12, stk. 1-4, når disse oplysninger stilles
til rådighed af en forsikringsmægler, jf.
§ 2, nr. 1, i lov om forsikringsformidling, en finansiel
virksomhed, jf. § 5, nr. 1, i lov om finansiel
virksomhed, eller af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov
om finansiel virksomhed nævnte virksomhed i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område.
Uanset 1. pkt. er den modtagende virksomhed eller person ansvarlig
for at opfylde kravene i § 12, stk. 1-4. | | 9. I
§ 17, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»ansvarlig for at opfylde kravene i § 12,
stk. 1-4«: », og træffe rimelige
foranstaltninger for at sikre sig, at de i 1. pkt. nævnte
lande har gennemført kravene i 3.
hvidvaskdirektiv« |
| | |
§ 18.
Den virksomhed, der afgiver oplysninger om en kundes identitet m.v.
i medfør af § 17, skal straks stille disse
oplysninger til rådighed for den modtagende virksomhed eller
person omfattet af loven. Endvidere skal virksomheden på
anmodning fra den modtagende virksomhed eller person straks sende
relevante identifikations- og kontroloplysninger samt anden
relevant dokumentation om kundens eller den reelle ejers
identitet. | | 10. I
§ 18 indsættes som 3. pkt.: »Den modtagende
virksomhed eller person er ansvarlig for, at de relevante
identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant
dokumentation på anmodning kan indhentes
hurtigt.« |
| | |
§ 19,
stk. 3, nr. 3 3) indhente godkendelse hos den
øverste daglige ledelse og | | 11. I
§ 19, stk. 3, nr. 3, ændres »og«
til: »,«. |
| | |
§ 19,
stk. 3, nr. 4 4) sikre sig, at korrespondentbanken har
kontrolleret kundernes identitet og løbende vurderer
relevante oplysninger om de kunder, der har direkte adgang til
korrespondentbankens konto hos en person eller virksomhed omfattet
af denne lov, samt sikre sig, at korrespondentbanken kan levere
relevante kundeoplysninger på forespørgsel fra den,
som fører kontoen. | | 12. I
§ 19, stk. 3, nr. 4, ændres ».«
til: », og«. |
| | |
| | 13. I
§ 19, stk. 3, indsættes som nr. 5: |
§ 19,
stk. 3 | | |
Stk. 3.
Ved grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser med
institutter fra lande uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, skal de af loven omfattede
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og udstedere af
elektroniske penge, inden der etableres nye
korrespondentbankforbindelser, | | |
1) indhente tilstrækkelige
oplysninger om modparten til fuldt ud at forstå, hvori dens
virksomhed består, og på grundlag af offentligt
tilgængelige oplysninger bedømme det
pågældende instituts renommé og tilsynets
kvalitet, | | |
2) vurdere modpartens kontrol med, at der
ikke foregår hvidvask eller finansiering af terrorisme, | | |
3) indhente godkendelse hos den
øverste daglige ledelse og | | |
4) sikre sig, at korrespondentbanken har
kontrolleret kundernes identitet og løbende vurderer
relevante oplysninger om de kunder, der har direkte adgang til
korrespondentbankens konto hos en person eller virksomhed omfattet
af denne lov, samt sikre sig, at korrespondentbanken kan levere
relevante kundeoplysninger på forespørgsel fra den,
som fører kontoen. | | |
| | »5) dokumentere fastlæggelsen
af ansvarsfordelingen mellem instituttet og
korrespondentbanken.« |
| | |
| | 14. I
§ 19 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke: |
§ 19,
stk. 4 | | |
Stk. 4.
De af loven omfattede virksomheder og personer skal | | |
1) være i besiddelse af
tilstrækkelige procedurer til at afgøre, om kunden er
en politisk udsat person bosiddende i et andet land, | | |
2) indhente den øverste daglige
ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser med
sådanne kunder, | | |
3) træffe rimelige foranstaltninger
for at indhente oplysninger om formue- og indtægtskilderne,
der er omfattet af forretningsforbindelsen eller transaktionen,
og 4) løbende være
opmærksomme på forretningsforbindelsen. | | |
| | »Stk. 5. For kundeforhold med en
politisk udsat person, skal den øverste daglige ledelse
godkende fortsættelse af kundeforhold, som er etableret
før den 1. januar 2007.« |
| | Stk. 5 og 6 bliver herefter
stk. 6 og 7. |
| | |
§ 21,
stk. 2 Stk. 2.
Legitimationskravene i § 12 gælder ikke, når
den reelle ejer har midler på en notars eller advokats
klientkonto, såfremt notaren eller advokaten selv er
undergivet regler svarende til denne lov. Det er en betingelse, at
oplysninger om den reelle ejers identitet m.v. gøres
tilgængelige for det kontoførende institut, når
instituttet spørger herom. | | 15. I
§ 21, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»har midler på en notars eller advokats«:
»fælles«. |
| | |
| | 16. I
§ 25 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: |
§ 25,
stk. 2 | | |
Stk. 2.
Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 1-10, skal udpege en person på ledelsesniveau, der skal
sikre, at virksomheden overholder pligterne efter denne lov. | | |
| | »Stk. 3. De af § 1
omfattede virksomheder og personer skal sørge for, at den i
stk. 2 udpegede ledelsesperson har adgang til kundeoplysninger
og andre relevante oplysninger for at sikre, at virksomheder og
personer overholder pligterne efter denne lov.« |
| | Stk. 3-5 bliver herefter
stk. 4-6. |
| | |
§ 27,
stk. 3 Stk. 3.
Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke advokater, revisorer,
eksterne bogboldere og skatterådgivere i at fraråde
deres klient at udøve ulovlig virksomhed. | | 17. I
§ 27, stk. 3, ændres »bogboldere«
til: »bogholdere«. |
| | |
§ 32.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at virksomheder og
personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 og 15-18,
overholder denne lov og de regler, der er udstedt i medfør
heraf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser endvidere, at
virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 11, overholder forordning om oplysninger om indbetaler ved
pengeoverførsler. | | 18. I
§ 32, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1 og 3,
som bliver stk. 5, samt § 36 ændres
»forordning om oplysninger om indbetaler ved
pengeoverførsler« til: »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler«. |
| | |
§ 32,
stk. 3 | | |
Stk. 3.
De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal give
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de oplysninger, der er
nødvendige til brug for tilsynet med overholdelsen af denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf samt overholdelse af
forordning om oplysninger om indbetaler ved
pengeoverførsler. | | |
| | |
§ 34.
Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af
denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, overholder
denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Finanstilsynet påser endvidere, at virksomheder og personer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, overholder
forordning om oplysninger om indbetaler ved
pengeoverførsler, såfremt disse virksomheder og
personer udfører pengeoverførsler. | | |
| | |
§ 34,
stk. 3 | | |
Stk. 3.
De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige til brug
for tilsynet med overholdelsen af denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf samt overholdelse af forordning om oplysninger
om indbetaler ved pengeoverførsler. | | |
| | |
§ 36.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i
medfør af loven samt i henhold til forordning om oplysninger
om indbetaler ved pengeoverførsler kan af den, som
afgørelsen retter sig mod, indbringes for
Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende. | | |
| | |
| | |
§ 34,
stk. 2 Stk. 2.
Personer og virksomheder omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 12, skal registreres hos Finanstilsynet. | | 19. I
§ 34, stk. 2, indsættes efter »hos
Finanstilsynet«: »for at kunne udøve denne
virksomhed.« |
| | |
| | 20. I
§ 34 indsættes efter stk. 2 som nye
stykker: |
§ 34,
stk. 2 | | |
Stk. 2.
Personer og virksomheder omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 12, skal registreres hos Finanstilsynet. | | |
| | »Stk. 3. Finanstilsynet skal
nægte at registrere de i stk. 2 nævnte personer og
virksomheder, hvis de nævnte personer eller medlemmer af
ledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et
strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. |
| | Stk. 4.
Finanstilsynet skal afregistrere de i stk. 2 nævnte
personer og virksomheder, hvis en registreret person eller et
medlem af ledelsen eller reelle ejere af en registreret virksomhed
er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller
hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.« |
| | Stk. 3-5 bliver herefter
stk. 5-7. |
| | |
| | 21. Efter
§ 34 indsættes før overskriften
»Tilbagemelding«: |
§ 34
--- | | |
| | »Kapitel 9« |
| | |
§ 35.
Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan,
såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod,
give den underrettende meddelelse om status i sagen, herunder om
der er rejst sigtelse, ligesom der kan gives underretning om
sletning i hvidvaskregisteret hos Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet og om endelig afgørelse, ved
domfældelse eventuelt i form af en dom eller
domsekstrakt. | | 22. I
§ 35, stk. 1, ændres »Statsadvokaten for
særlig økonomisk kriminalitet« til:
»Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
Kriminalitet«. |
| | |
| | 23.§ 37, stk. 1, affattes
således: |
§ 37.
Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af
§ 2, § 6, stk. 2, 2. pkt., § 7,
stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.,
§ 11, § 12, stk. 1-6, § 13,
stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.,
§§ 14 og 15, § 16, stk. 1,
§ 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5,
§ 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3,
1. pkt., § 24, § 25, stk. 1-4,
§ 27, stk. 1, § 30, 2. pkt.,
§ 31, stk. 1, § 32, stk. 3, og
§ 34, stk. 2 og 5, straffes med bøde.
Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af
§ 35, stk. 2, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens regler. | | »Forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af § 2, § 6, stk. 2, 2.
pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og
stk. 4, 1. pkt., § 11, § 12,
stk. 1-6, § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt.,
stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., §§ 14 og 15,
§ 16, stk. 1, § 19, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5, § 23, stk. 1,
1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 24,
§ 25, stk. 1-4, § 27, stk. 1,
§ 30, 2. pkt., § 31, stk. 1,
§ 32, stk. 3, og § 34, stk. 2 og 5,
straffes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom
overtrædelse af § 35, stk. 2, straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens regler.« |
| | |
§ 37,
stk. 4 Stk. 4.
Undlader en person eller virksomhed at opfylde de pligter, som
efter loven påhviler dem i medfør af § 32,
stk. 3, og § 34, stk. 3, kan henholdsvis
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet som tvangsmiddel
pålægge personen, virksomheden eller de for
virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige
bøder. | | 24. I
§ 37, stk. 4, ændres »§ 34,
stk. 3« til: »§ 34,
stk. 5«. |
| | |
§ 37,
stk. 5 Stk. 5.
Med bøde straffes en person eller virksomhed, der ikke
efterkommer et påbud, der er givet i medfør af
§ 34, stk. 5. | | 25. I
§ 37, stk. 5, ændres »§ 34,
stk. 5« til: »§ 34,
stk. 7«. |
| | |
§ 37,
stk. 6 Stk. 6.
Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af artikel 5
og artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, artiklerne 8, 9,
11 og 12, og artikel 13, stk. 4, i Rådets forordning om
oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler straffes med
bøde. Ved særlig grove eller omfattende
forsætlige overtrædelser kan straffen stige til
fængsel i indtil 6 måneder. | | 26. I
§ 37, stk. 6, ændres »artikel 13,
stk. 4,« til: »artikel 13, stk. 3-5,«
og »Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved
pengeoverførsler« ændres til:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler«. |
| | |
| | § 11 |
| | I lov om ligebehandling af mænd og
kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, med de
ændringer, der følger af § 43 i lov nr. 523
af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: |
| | |
Fodnote | | 1.Fodnoten til
lovens titel affattes således: |
Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december
1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på
grundlag af køn, (EF-Tidende 1998 nr. L 14, s. 6) og
Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd
og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger (EF-Tidende 1986 nr. L 225, s. 40) som
ændret ved Rådets direktiv 96/97/EF af 20. december
1996 (EF-Tidende 1997 nr. L 46, s. 20). | | »Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli
1986, EF-Tidende 1986 L 225, s. 40 (gennemførelse af
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), som ændret
ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996,
EF-Tidende 1997 L 46, s. 20 (ændring af direktiv
86/378/EØF om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder inden for de
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5.
juli 2006, EU-Tidende 2006 L 204, s. 23 (gennemførelse af
princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd
og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(omarbejdning)).« |
| | |
§ 1.
Loven skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder i de
erhvervstilknyttede sikringsordninger. | | 2. I
§ 1, stk. 1, indsættes efter »mænd
og kvinder i«: »den erhvervsaktive del af befolkningen,
herunder selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdstagere, der
midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet
og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og
personer, der søger arbejde, på pensionerede og
invalide arbejdstagere samt disse arbejdstageres ydelsesberettigede
pårørende, i forbindelse med«. |
| | |
§ 1,
stk. 4 Stk. 4.
Loven er ikke til hinder for bestemmelser om beskyttelse af kvinder
i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. | | 3. I
§ 1, stk. 4, indsættes efter
»graviditet,«: »barsel,«. |
| | |
§ 2.
§§ 7, 8, 10, 11, 12 og 14 finder ikke anvendelse, i
det omfang en tilsvarende pligt til ligebehandling følger af
en kollektiv overenskomst, jf. dog § 11,
stk. 3. | | 4. I
§ 2 ændres »§ 11,
stk. 3.« til: »§ 11,
stk. 4.« |
| | |
| | 5. Efter
§ 3 indsættes i kapitel 1: |
§ 3.
--- | | |
| | Ȥ 3
a. Forskelsbehandling omfatter: |
| | 1) Chikane og sexchikane samt
dårligere behandling baseret på en persons afvisning
eller accept af en sådan adfærd. |
| | 2) Instruktion om forskelsbehandling af en
person på grund af køn. |
| | 3) Enhver form for dårligere
behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under
fravær i 14 ugers barselsorlov efter fødslen. |
| | Stk. 2.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person
på grund af køn behandles ringere, end en anden person
bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende
situation. |
| | Stk. 3.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en
bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er
neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end
personer af det andet køn, medmindre den
pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er
objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at
opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. |
| | Stk. 4.
Der foreligger chikane, når der udvises uønsket
adfærd i relation til en persons køn med det
formål eller den virkning at krænke denne persons
værdighed og skabe et truende, fjendtligt,
nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. |
| | Stk. 5.
Der foreligger sexchikane, når der udvises uønsket
verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle
undertoner med det formål eller den virkning at krænke
en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende,
fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt
klima.« |
| | |
§ 7. I
de erhvervstilknyttede sikringsordninger må der ikke
gøres direkte eller indirekte forskel mellem mænd og
kvinder vedrørende | | 6. I
§ 7, stk. 1, ændres »gøres
direkte eller indirekte forskel mellem mænd og kvinder
vedrørende« til: »ske forskelsbehandling
på grund af køn, hverken direkte eller indirekte,
især for så vidt angår« |
| | |
§ 7,
stk. 2 Stk. 2.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en
bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er
neutral, stiller et væsentligt større antal personer
af det ene køn ringere, medmindre denne bestemmelse, dette
kriterium eller denne praksis er hensigtsmæssig og
nødvendig og kan begrundes i objektive
ikke-kønsrelaterede faktorer. | | 7.§ 7,
stk. 2, ophæves. |
| | |
| | 8.§ 9,
stk. 1, affattes således: |
§ 9.
Bestemmelser i aftaler og i virksomheders og ordningers
vedtægter og reglementer m.v., som er i strid med
§§ 3, 4, 6-8 eller 10-12, er ugyldige. Dette
gælder også vedtagelser, samordnet adfærd og
praksis i strid med §§ 3, 4, 6-8 eller 10-12. | | »Bestemmelser i individuelle eller
kollektive kontrakter eller overenskomster, virksomhedens interne
reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og
fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, eller
andre ordninger m.v., som er i strid med §§ 3, 7, 8
og 10-12, er ugyldige. Dette gælder også vedtagelser,
samordnet adfærd og praksis i strid med §§ 3,
7, 8 og 10-12.«. |
| | |
| | 9.§ 11
affattes således: |
§ 11.
Afskediges en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav
efter §§ 7, 8, 9 eller 10, skal arbejdsgiveren
betale godtgørelse. | | »§ 11. Personer, hvis
rettigheder er krænkede ved overtrædelse af
§§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en
godtgørelse. |
Stk. 2.
Godtgørelse efter stk. 1, der ikke kan overstige 39
ugers løn, fastsættes under hensyn til
lønmodtagerens ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt. | | Stk. 2.
En lønmodtager, herunder
lønmodtagerrepræsentant, der afskediges eller
udsættes for anden ufordelagtig behandling eller
følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter
§§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en
godtgørelse fra arbejdsgiveren. |
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til
ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor
der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang
til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt
begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold.
Kravet behandles ad fagretlig vej. | | Stk. 3.
Godtgørelse efter stk. 2 fastsættes under hensyn
til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt. |
| | Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til
ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor
der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang
til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimelig
begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold.
Kravet behandles ad fagretlig vej.« |
| | |
§ 15.
Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelse af denne lov.
Reglerne om Finanstilsynet og ansatte i Finanstilsynet i
§§ 237-241 i lov om forsikringsvirksomhed finder
tilsvarende anvendelse. | | 10. I
§ 15, stk. 1, ændres
»§§ 237-241 i lov om
forsikringsvirksomhed« til: »§§ 344-356
i lov om finansiel virksomhed« |
| | |
§ 18,
stk. 3 Stk. 3.
De oplysninger, jf. stk. 1 og 2, som ministeren for
ligestilling modtager efter loven, er omfattet af tavshedspligten i
§ 240 c i lov om forsikringsvirksomhed. | | 11. I
§ 18, stk. 3, ændres »§ 240 c
i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 354 i
lov om finansiel virksomhed« |
| | |
| | 12. Efter
§ 18 indsættes i kapitel 4: |
§ 18.
--- | | |
| | Ȥ 18
a. Offentlige myndigheder skal inden for deres område
arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al
planlægning og forvaltning på de områder, som
denne lov omhandler.« |
| | |
| | § 12 |
| | I lov nr. 576 af 6. juni 2007 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 14,
stk. 2 | | 1. I
§ 14, stk. 2, ændres
»§§ 1-4« til:
»§§ 1-5«. |
Stk. 2.
§§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger. | | |
Bilag 2
Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1.
august 2006 om fastsættelse af
gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår
definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske
kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation
og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet
udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset
omfang
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR
-
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme
1), særlig artikel 40, stk. 1,
litra a), b) og d), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ifølge direktiv 2005/60/EF skal de institutter og
personer, der er omfattet af direktivet, på grundlag af en
risikovurdering skærpe kundelegitimationsforanstaltningerne,
når der er tale om transaktioner eller
forretningsforbindelser med politisk udsatte personer med
bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. I
forbindelse med risikovurderingen er det hensigtsmæssigt, at
disse institutter og personer særlig koncentrerer deres
ressourcer om produkter og transaktioner, som kendetegnes ved en
stor risiko for hvidvaskning af penge. Ved politisk udsatte
personer forstås fysiske personer, der har et
højerestående offentligt hverv, samt sådanne
personers umiddelbare familiemedlemmer eller personer, der er kendt
som deres nære medarbejdere. For at sikre en ensartet
anvendelse af begrebet politisk udsat person i forbindelse med
fastlæggelsen af de omfattede persongrupper er det vigtigt at
tage hensyn til de sociale, politiske og økonomiske
forskelle mellem de pågældende lande.
(2) Det kan ske, at det ikke lykkes for de institutter og
personer, der er omfattet af direktiv 2005/60/EF, at identificere
en kunde, som falder ind under en af kategorierne for politisk
udsatte personer, selv om de har truffet rimelige og passende
foranstaltninger i den henseende. I sådanne tilfælde
bør medlemsstaterne under udøvelsen af deres
beføjelser i henhold til direktivet tage behørigt
hensyn til behovet for at undgå, at disse personer automatisk
drages til ansvar for sådanne mislykkede bestræbelser.
Medlemsstaterne bør også overveje, om de kan
gøre det lettere at opfylde kravene i direktivet ved med
henblik herpå at give institutterne og personerne den
nødvendige vejledning.
(3) Offentlige hverv, der udøves på et lavere
plan end det nationale plan, bør i almindelighed ikke anses
for højerestående. Er disse hverv politisk udsatte i
en grad, der er sammenlignelig med lignende stillinger på
nationalt plan, bør de institutter og personer, der er
omfattet af dette direktiv, imidlertid på grundlag af en
risikovurdering overveje, om de personer, der udøver disse
offentlige hverv, bør anses for politisk udsatte
personer.
(4) Når det i direktiv 2005/60/EF foreskrives, at de
institutter og personer, der er omfattet af direktivet, skal
identificere nære medarbejdere til fysiske personer, der har
et højerestående hverv, gælder dette krav for
så vidt som forbindelsen med medarbejderen er offentligt
kendt, eller for så vidt som instituttet eller personen har
grund til at antage, at der er en sådan forbindelse. Det
forudsætter således ikke, at de institutter og
personer, der omfattes af direktivet, har foretaget en aktiv
efterforskning.
(5) Personer, der falder ind under begrebet politisk udsatte
personer, bør, efter at de er ophørt med at
udøve et højerestående offentligt erhverv, ikke
anses for at tilhøre denne kategori, når der er
forløbet en minimumsperiode.
(6) Da den almindelige fremgangsmåde i henhold til
direktiv 2005/60/EF er at foretage en risikobaseret tilpasning af
de generelle kundelegitimationsprocedurer til situationer med en
begrænset risiko, og da de lempede kundelegitimationskrav
forudsætter passende kontrolmetoder andre steder i systemet
for at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme, bør anvendelsen af lempede
kundelegitimationsprocedurer indskrænkes til et
begrænset antal tilfælde. Der er ikke i disse
tilfælde tale om at fravige kravene for de institutter og
personer, der er omfattet af direktivet, og de forventes bl.a.
løbende at overvåge forretningsforbindelserne for at
kunne opdage komplicerede og usædvanligt store transaktioner,
der ikke tjener noget åbenbart økonomisk eller klart
lovligt formål.
(7) Indenlandske offentlige myndigheder anses generelt for at
være kunder med begrænset risiko inden for deres egen
medlemsstat og kan i overensstemmelse med direktiv 2005/60/EF
omfattes af lempede kundelegitimationskrav. Ingen af
Fællesskabets institutioner, organer, kontorer eller
agenturer, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), er
imidlertid direkte omfattet af de i direktivet lempede
kundelegitimationskrav i kategorien »indenlandske offentlige
myndigheder« eller, for ECB's vedkommende, i kategorierne
»kreditinstitut« eller
»finansieringsinstitut«. Da disse enheder imidlertid
ikke synes at frembyde en høj risiko for hvidvaskning af
penge eller finansiering af terrorisme, bør de anerkendes
som kunder med en begrænset risiko og være omfattet af
de lempede kundelegitimationskrav, forudsat at passende kriterier
opfyldes.
(8) Det bør endvidere være muligt at anvende
lempede kundelegitimationskrav for retlige enheder, der
udøver finansielle aktiviteter, og som ikke falder ind under
definitionen af finansieringsinstitut i direktiv 2005/60/EF, men
som er underlagt national lovgivning efter nævnte direktiv og
opfylder kravene om tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn
til deres identitet og passende kontrolmekanismer, herunder navnlig
et skærpet tilsyn. Dette kunne være tilfældet for
virksomheder, der leverer almindelige forsikringstjenester.
(9) Det bør være muligt at anvende lempede
kundelegitimationskrav i forbindelse med produkter og transaktioner
i et begrænset antal tilfælde, f.eks. hvor fordelene
ved det pågældende finansielle produkt generelt ikke
kan realiseres til gunst for tredjemand, og hvor disse fordele kun
kan realiseres på lang sigt, såsom investeringer i form
af forsikringsaftaler eller opsparingsprodukter, eller hvor det
finansielle produkt tjener til at finansiere fysiske aktiver i form
af leasingaftaler, ifølge hvilke ejendomsretten til det
underliggende aktiv forbliver hos leasingselskabet, eller i form af
mindre forbrugslån, forudsat at transaktionerne foretages via
bankkonti og ligger under en passende tærskel.
Statskontrollerede produkter, der generelt er rettet mod
særlige kundekategorier, såsom
børneopsparingsordninger, bør omfattes af lempede
kundelegitimationskrav, selv om alle kriterier ikke er opfyldt.
Statskontrol bør forstås som en aktivitet, der
går videre end et almindeligt finansmarkedstilsyn, og
bør ikke anses for at omfatte produkter, såsom
gældsbeviser, der direkte er udstedt af staten.
(10) Inden medlemsstaterne tillader anvendelse af lempede
kundelegitimationsprocedurer, bør de vurdere, om de
pågældende kunder eller produkter og transaktioner i
forbindelse dermed udgør en begrænset risiko for
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, bl.a. ved
at være specielt opmærksomme på de af kundernes
aktiviteter eller de typer produkter eller transaktioner, som
på grund af deres karakter kan anses for at være
særlig egnede til at blive brugt eller misbrugt til
hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Navnlig i
forbindelse med lavrisikoprodukter bør ethvert forsøg
fra kundernes side på at optræde anonymt eller skjule
deres identitet betragtes som en risikofaktor og som potentielt
mistænkeligt.
(11) Under visse omstændigheder kan fysiske personer
eller retlige enheder udøve finansielle aktiviteter
lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang som
supplement til andre ikke finansielle aktiviteter, eksempelvis
hoteller, der foretager omveksling af valuta for deres kunder. I
henhold til direktiv 2005/60/EF kan medlemsstaterne beslutte, at
finansielle aktiviteter af den type ikke omfattes af direktivets
anvendelsesområde. Vurderingen af, om aktiviteten sker
lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, bør
foretages på grundlag af kvantitative tærskler i
relation til den pågældende virksomheds transaktioner
og omsætning. Disse tærskler bør
fastsættes på nationalt plan afhængig af, hvilken
type finansiel aktivitet der er tale om, således at der tages
hensyn til forskelle mellem landene.
(12) En person, der lejlighedsvis eller i meget
begrænset omfang udøver en finansiel aktivitet,
bør desuden ikke udbyde en fuld vifte af finansielle
tjenester til offentligheden, men kun sådanne tjenester, som
er nødvendige for at forbedre resultatet af personens
hovedvirksomhed. Når personens hovedvirksomhed
vedrører en aktivitet, der er omfattet af direktiv
2005/60/EF, bør undtagelsen for lejlighedsvise eller
begrænsede finansielle aktiviteter ikke indrømmes
undtagen i forbindelse med varehandel.
(13) Nogle finansielle aktiviteter, såsom
pengeoverførselstjenester og betalingsformidling, kan bruges
eller misbruges til hvidvaskning af penge eller finansiering af
terrorisme. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse
eller lignende finansielle aktiviteter ikke undtages fra direktiv
2005/60/EF.
(14) Der bør træffes bestemmelse om, at
beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF
tilbagekaldes hurtigst muligt, hvis det viser sig
nødvendigt.
(15) Medlemsstaterne bør sikre, at
undtagelsesbeslutningerne ikke misbruges til hvidvaskning af penge
eller til finansiering af terrorisme. De bør navnlig
undgå at vedtage beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i
direktiv 2005/60/EF i tilfælde, hvor det er særlig
vanskeligt for de nationale myndigheder at gennemføre deres
overvågnings- eller håndhævelsesforanstaltninger
som følge af konkurrerende kompetence mellem flere
medlemsstater, f.eks. i forbindelse med at finansielle tjenester
stilles til rådighed om bord på skibe, der leverer
transporttjenester mellem havne i forskellige medlemsstater.
(16) Anvendelsen af dette direktiv berører ikke
anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27.
december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse
personer og enheder med henblik på at bekæmpe
terrorisme
2)og Rådets forordning
(EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse
specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og
enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden,
Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod
udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan,
om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af
midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i
Afghanistan.
3)(17) Foranstaltningerne i
dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget til
Forebyggelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme
-
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand
I dette direktiv fastsættes
gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2005/60/EF
vedrørende:
1) de tekniske
aspekter af definitionen af politisk udsatte personer i artikel 3,
nr. 8, i nævnte direktiv
2) tekniske
kriterier til vurdering af, om der i de tilfælde, der er
omhandlet i artikel 11, stk. 2 og 5, i nævnte direktiv,
er en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller
finansiering af terrorisme
3) tekniske
kriterier til vurdering af, om det i henhold til artikel 2,
stk. 2, i direktiv 2005/60/EF er berettiget ikke at anvende
nævnte direktiv på bestemte juridiske eller fysiske
personer, der udøver finansielle aktiviteter lejlighedsvis
eller på et meget begrænset grundlag.
Artikel 2
Politisk udsatte personer
1. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, nr. 8, i
direktiv 2005/60/EF forstås ved »fysiske personer, der
har eller har haft et højerestående offentligt
hverv« følgende:
a) statschefer,
regeringschefer, ministre og viceministre eller assisterende
ministre
b)
parlamentsmedlemmer
c)
højesteretsdommere, medlemmer af forfatningsdomstole og af
andre højtstående retsinstanser, hvis beslutninger kun
er genstand for yderligere prøvelse under
ekstraordinære omstændigheder
d) medlemmer af
revisionsretter og af bestyrelser for centralbanker
e)
ambassadører, chargés d'affaires og
højtstående officerer i de væbnede styrker
f) medlemmer af
statsejede virksomheders administrative, ledende eller
kontrollerende organer.
Ingen af kategorierne i stk. 1, litra a) til f), omfatter
embedsmænd på mellemniveau eller lavere niveau.
Kategorierne i stk. 1, litra a) til e), omfatter efter
omstændighederne stillinger på fællesskabs- og
internationalt niveau.
2. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, stk. 8,
i direktiv 2005/60/EF omfatter »umiddelbare
familiemedlemmer« følgende:
a)
ægtefælle
b) partner, som
efter de nationale regler kan sidestilles med
ægtefælle
c) børn og
deres ægtefæller eller partnere
d)
forældre.
3. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, stk. 8,
i direktiv 2005/60/EF omfatter »personer, der er kendt som
nære medarbejdere« følgende:
a) enhver fysisk
person, som vides at have fælles ejendomsret til retlige
enheder og retlige arrangementer eller på anden måde
har nære forretningsforbindelser med en person, der er
omhandlet i stk. 1
b) enhver fysisk
person, der har fuldstændig ejendomsret til en retlig enhed
eller et retligt arrangement, som vides at være oprettet til
de facto fordel for den i stk. 1 omhandlede person.
4. Uden at det berører gennemførelsen af
skærpede kundelegitimationsforanstaltninger på grundlag
af en risikovurdering, er de institutter og personer, der er
nævnt i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2005/60/EF, ikke
forpligtet til, når en person i en periode på mindst et
år ikke har haft et højerestående offentligt
hverv som omhandlet i stk. 1 i denne artikel, at betragte
denne person som politisk udsat.
Artikel 3
Lempede kundelegitimationskrav
1. Med henblik på artikel 11, stk. 2, i direktiv
2005/60/EF, kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 4 i denne
artikel, betragte kunder, der er offentlige myndigheder eller
offentlige organer, og som opfylder følgende kriterier, som
kunder, hvor der kun er begrænset risiko for hvidvaskning af
penge eller finansiering af terrorisme:
a) Kunden
udøver offentlige funktioner i overensstemmelse med
traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab eller den afledte
fællesskabsret.
b) Kundens
identitet er offentligt tilgængelig, gennemsigtig og
sikker.
c) Kundens
aktiviteter og regnskabspraksis er gennemsigtige.
d) Enten er kunden
ansvarlig over for en fællesskabsinstitution eller en
medlemsstats myndigheder, eller der er passende kontrolprocedurer,
som sikrer kontrol med kundens aktiviteter.
2. Med henblik på artikel 11, stk. 2, i direktiv
2005/60/EF, kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 4 i denne
artikel, betragte kunder, der er retlige enheder, som ikke er
offentlige myndigheder eller offentlige organer, men som opfylder
følgende kriterier, som kunder, hvor der kun er
begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering
af terrorisme:
a) Kunden er en
enhed, der udøver finansielle aktiviteter uden for
anvendelsesområdet for artikel 2 i direktiv 2005/60/EF, men
som national lovgivning har udvidet direktivets forpligtelser til
at omfatte i henhold til artikel 4 i nævnte direktiv.
b) Kundens
identitet er offentligt tilgængelig, gennemsigtig og
sikker.
c) Kunden skal have
en tilladelse efter de nationale regler for at kunne udøve
finansielle aktiviteter, og tilladelsen kan afslås, hvis de
kompetente myndigheder ikke finder det godtgjort, at de personer,
som i praksis leder eller skal lede en sådan virksomheds
drift, eller dens reelle ejere besidder den nødvendige
egnethed.
d) Kunden er
undergivet de kompetente myndigheders tilsyn som omhandlet i
artikel 37, stk. 3, i direktiv 2005/60/EF, for så vidt
angår overholdelse af national lovgivning, der
gennemfører nævnte direktiv og, i givet fald, af
yderligere forpligtelser efter national lovgivning.
e) Kundens
manglende overholdelse af forpligtelserne under litra a)
udløser effektive, forholdsmæssige og
afskrækkende sanktioner, herunder muligheden af passende
administrative foranstaltninger eller anvendelse af administrative
sanktioner.
Enheden i første afsnit, litra a), omfatter kun
datterselskaber, for så vidt som forpligtelserne i direktiv
2005/60/EF er blevet udvidet til også at omfatte dem.
Med henblik på litra c) i første afsnit, er
kundens aktivitet undergivet de kompetente myndigheders tilsyn.
Tilsyn skal i denne sammenhæng forstås som den type
tilsynsaktivitet, der kendetegnes ved de videste
tilsynsbeføjelser, herunder mulighed for at foretage
inspektioner på stedet. Sådanne inspektioner skal
omfatte en gennemgang af politikker, procedurer, bøger og
registreringer og skal udvides til at omfatte
stikprøveundersøgelser.
3. Med henblik på artikel 11, stk. 5, i direktiv
2005/60/EF, kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 4 i denne
artikel, tillade de institutter og personer, der er omfattet af
direktivet, at anse produkter, der opfylder alle de følgende
betingelser, eller transaktioner i tilknytning til sådanne
for at udgøre en begrænset risiko for hvidvaskning af
penge eller finansiering af terrorisme:
a) De
pågældende produkter er baseret på en skriftlig
kontrakt.
b) Transaktionerne
i tilknytning hertil gennemføres via kundens konto i et
kreditinstitut, der falder ind under direktiv 2005/60/EF, eller et
kreditinstitut i et tredjeland, der stiller krav svarende til
kravene i nævnte direktiv.
c) Produkterne eller transaktionerne i tilknytning hertil er
ikke anonyme, og de er af en sådan karakter, at artikel 7,
litra c), i direktiv 2005/60/EF kan anvendes i god tid.
d) Der er en forud
fastsat maksimumsgrænse for produktet.
e) Tredjemand kan
ikke drage fordel af produktet eller transaktionen undtagen i
tilfælde af død, invaliditet, overlevelse indtil en
forudbestemt høj alder eller lignende begivenheder.
f) I tilfælde
af produkter eller transaktioner i tilknytning hertil, hvor der
investeres midler i finansielle aktiver eller fordringer, herunder
forsikringer eller andre typer betingede krav,
i) kan fordelene
ved produktet eller transaktionen i tilknytning hertil kun
realiseres på lang sigt
ii) kan produktet
eller transaktionen ikke anvendes som sikkerhed
iii) kan der ikke
under kontraktforholdet foretages fremskyndede betalinger eller
benyttes tilbagekøbsklausuler, og kontraktforholdet kan ikke
opsiges inden udløbet.
Med henblik på litra d) i første afsnit anvendes
de tærskler, der er fastsat i artikel 11, stk. 5, litra
a), i direktiv 2005/60/EF, i forbindelse med forsikringsaftaler
eller opsparingsprodukter af lignende karakter. Uden at det
berører tredje afsnit, er maksimumstærsklen 15000 EUR
i de andre tilfælde. Medlemsstaterne kan fravige denne
tærskel i forbindelse med produkter, der vedrører
finansiering af fysiske aktiver, når den retlige og reelle
ejendomsret til aktiverne ikke overføres til kunden
før kontraktforholdets udløb, forudsat at den
tærskel, der fastsættes af medlemsstaten for
transaktioner vedrørende denne type produkter, hvad enten
transaktionen gennemføres på én gang eller som
flere operationer, der ser ud til at være indbyrdes
forbundet, ikke overstiger 15000 EUR pr. år.
Medlemsstaterne kan fravige kriterierne i litra e) og f) i
første afsnit, når der er tale om produkter, hvis
kendetegn er fastlagt af de relevante nationale kompetente
myndigheder ud fra almene hensyn, som indrømmes
særlige fordele af staten i form af direkte tilskud eller
skattebegunstigelser, og hvis brug kontrolleres af disse
myndigheder, forudsat at fordelene ved produktet kun kan realiseres
på lang sigt, og at den tærskel, der fastsættes
med henblik på litra d) i første afsnit, er
tilstrækkelig lav. Hvor det findes passende, kan denne
tærskel sættes som et årligt
maksimumsbeløb.
4. Ved vurderingen af, om de kunder eller produkter og
transaktioner, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3,
repræsenterer en begrænset risiko for hvidvaskning af
penge eller finansiering af terrorisme, skal medlemsstaterne
særligt tage hensyn til de af kundernes aktiviteter eller de
typer produkter eller transaktioner, som på grund af deres
karakter kan anses for at være særlig egnede til at
blive brugt eller misbrugt til hvidvaskning af penge eller
finansiering af terrorisme.
Medlemsstaterne anser ikke de kunder eller produkter og
transaktioner, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, for at
udgøre en begrænset risiko for hvidvaskning af penge
eller finansiering af terrorisme, hvis de foreliggende oplysninger
giver anledning til at antage, at risikoen for hvidvaskning af
penge eller finansiering af terrorisme muligvis ikke er
begrænset.
Artikel 4
Finansiel aktivitet, der
udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset
omfang
1. Med henblik på artikel 2, stk. 2, i direktiv
2005/60/EF, kan medlemsstaterne beslutte, jf. dog stk. 2 i
denne artikel, at juridiske eller fysiske personer, der
udøver en finansiel aktivitet og opfylder følgende
kriterier, ikke falder ind under artikel 3, stk. 1 eller 2, i
nævnte direktiv:
a) Den finansielle
aktivitet er begrænset i absolutte termer.
b) Den finansielle
aktivitet er begrænset på transaktionsbasis.
c) Den finansielle
aktivitet er ikke hovedaktiviteten.
d) Den finansielle
aktivitet er en supplerende aktivitet og har direkte
sammenhæng med hovedaktiviteten.
e) Med undtagelse af den aktivitet, der er nævnt i
artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e), i direktiv 2005/60/EF, er
hovedaktiviteten ikke en aktivitet, der er nævnt i artikel 2,
stk. 1, i nævnte direktiv.
f) Den finansielle
aktivitet udbydes kun til hovedaktivitetens kunder og ikke til
offentligheden generelt.
Med henblik på litra a) i første afsnit må
den samlede omsætning for den finansielle aktivitet ikke
overstige en tærskel, der skal være
tilstrækkeligt lav. Tærsklen fastsættes på
nationalt plan og afhænger af, hvilken type finansiel
aktivitet der er tale om.
Med henblik på litra b) i første afsnit anvender
medlemsstaterne en maksimumstærskel pr. kunde og transaktion,
hvad enten transaktionen gennemføres på én gang
eller som flere operationer, der synes at være forbundne.
Tærsklen fastsættes på nationalt plan og
afhænger af, hvilken type finansiel aktivitet der er tale om.
Den skal være tilstrækkeligt lav til at sikre, at de
pågældende transaktionstyper er en uanvendelig og
ineffektiv metode til hvidvaskning af penge eller finansiering af
terrorisme, og den må ikke overstige 1000 EUR.
Med henblik på litra c) i første afsnit
kræver medlemsstaterne, at omsætningen for den
finansielle aktivitet ikke overstiger 5 % af den
pågældende juridiske eller fysiske persons samlede
omsætning.
2. Ved vurderingen af risikoen for hvidvaskning af penge eller
finansiering af terrorisme med henblik på artikel 2,
stk. 2, i direktiv 2005/60/EF er medlemsstaterne specielt
opmærksomme på enhver finansiel aktivitet, som på
grund af dens karakter kan anses for at være særlig
egnet til at blive brugt eller misbrugt til hvidvaskning af penge
eller finansiering af terrorisme.
Medlemsstaterne anser ikke de finansielle aktiviteter, der er
omhandlet i stk. 1, for at udgøre en begrænset
risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme,
hvis der foreligger oplysninger, der giver anledning til at antage,
at risikoen for hvidvaskning af penge eller finansiering af
terrorisme muligvis ikke er begrænset.
3. Alle beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i direktiv
2005/60/EF skal begrundes. Medlemsstaterne sørger for, at
der er mulighed for at tilbagetrække beslutningen, hvis
omstændighederne ændres.
4. Medlemsstaterne indfører risikobaserede
overvågningsforanstaltninger eller træffer andre
passende foranstaltninger for at sikre, at den undtagelse, som
indrømmes ved beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i
direktiv 2005/60/EF, ikke misbruges af personer, der kan
tænkes at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme.
Artikel 5
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest den 15. december 2007. De tilsender straks
Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som
viser sammenhængen mellem de pågældende
bestemmelser og dette direktiv.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning
til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages
af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de
vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det
område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 6
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 7
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. august 2006.
På Kommissionens vegne
Charlie McCreevy
Medlem af Kommissionen
Bilag 3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i
forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 141,
stk. 3,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg,
1)efter proceduren i traktatens artikel
251,
2)og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976
om gennemførelse af princippet om ligebehandling af
mænd og kvinder for så vidt angår adgang til
beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt
arbejdsvilkår
3)og
Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd
og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger
4)er
blevet ændret væsentligt.
5)Rådets direktiv 75/117/EØF
af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet
om lige løn til mænd og kvinder
6)og Rådets direktiv 97/80/EF af
15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med
forskelsbehandling på grundlag af køn
7)indeholder ligeledes bestemmelser, der
har til formål at gennemføre princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder. Da der nu foretages
yderligere ændringer af direktiverne er det ønskeligt
af hensyn til klarheden at foretage en omarbejdning af
bestemmelserne ved i én tekst at samle de vigtigste
bestemmelser på området, samtidig med at der tages
hensyn til nye elementer, der er en følge af De
Europæiske Fællesskabers Domstols (i det
følgende benævnt »Domstolen«)
retspraksis.
(2) Ligestilling mellem mænd og kvinder er et
grundlæggende princip i fællesskabsretten i henhold til
traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2, og Domstolens
retspraksis. Disse traktatbestemmelser gør ligestilling
mellem mænd og kvinder til en opgave for Fællesskabet
og noget, det tilstræber, og pålægger
Fællesskabet en positiv forpligtelse til i alle sine
aktiviteter at fremme denne ligestilling.
(3) Ifølge Domstolen kan anvendelsesområdet for
princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke
indskrænkes til at omfatte forbud mod den forskelsbehandling,
som følger af, at den pågældende tilhører
det ene eller det andet køn. Som følge af hensigten
med princippet og arten af de rettigheder, det søger at
sikre, finder det også anvendelse på den
forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendes
kønsskifte.
(4) Traktatens artikel 141, stk. 3, udgør nu et
særligt retsgrundlag for at vedtage
fællesskabsforanstaltninger, der skal sikre anvendelsen af
princippet om lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige
løn for samme arbejde eller arbejde af samme
værdi.
(5) Artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder forbyder ligeledes
forskelsbehandling på grundlag af køn og
stadfæster retten til ligebehandling af mænd og kvinder
på alle områder, herunder i forbindelse med
beskæftigelse, arbejde og løn.
(6) Chikane og sexchikane er i strid med princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder og anses for
forskelsbehandling på grundlag af køn i dette
direktivs forstand. Disse former for forskelsbehandling forekommer
ikke kun på arbejdspladsen, men også i forbindelse med
adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse.
De bør derfor forbydes og være genstand for effektive,
proportionelle og afskrækkende sanktioner.
(7) I den forbindelse bør arbejdsgiverne og de
ansvarlige for erhvervsuddannelserne tilskyndes til at træffe
foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for
forskelsbehandling på grund af køn og navnlig til at
træffe foranstaltninger til forebyggelse af chikane og
sexchikane på arbejdspladsen og ved adgang til
beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse i
overensstemmelse med national ret og praksis.
(8) Princippet om lige løn for samme arbejde eller
arbejde af samme værdi, der er forankret i traktatens artikel
141 og konsekvent fastholdt i Domstolens retspraksis, udgør
et væsentligt aspekt af princippet om ligebehandling af
mænd og kvinder og en afgørende og umistelig del af
gældende fællesskabsret, herunder Domstolens
retspraksis, vedrørende forskelsbehandling på grund af
køn. Der bør derfor fastsættes nærmere
bestemmelser om gennemførelsen heraf.
(9) Til vurdering af, om arbejdstagere varetager samme arbejde
eller arbejde af samme værdi, bør det i
overensstemmelse med Domstolens faste retspraksis fastslås,
hvorvidt disse arbejdstagere kan anses for at være i
sammenlignelige situationer under hensyntagen til en række
faktorer, bl.a. arbejdets art, faglig uddannelse og
arbejdsvilkår.
(10) Domstolen har fastslået, at
ligelønsprincippet under visse forhold ikke kun er
begrænset til de situationer, hvor mænd og kvinder
udfører deres arbejde for samme arbejdsgiver.
(11) Medlemsstaterne bør fortsat i samarbejde med
arbejdsmarkedets parter behandle problemet med de fortsatte
kønsspecifikke lønforskelle og den tydelige opdeling
mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet f.eks. via
fleksible arbejdstidsordninger, som gør det muligt for
mænd og kvinder at forene familiære og
arbejdsmæssige forpligtelser bedre. Dette kan også
omfatte rimelige ordninger om forældreorlov, som hver
forældre kan udnytte, samt tilgængelige og
økonomisk overkommelige børnepasningsfaciliteter og
pleje af personer, over for hvem der er
forsørgerpligt.
(12) Der bør vedtages særlige foranstaltninger
for at sikre, at princippet om ligebehandling gennemføres i
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, og for at definere
dets anvendelsesområde mere klart.
(13) Domstolen fastslog i sin dom af 17. maj 1990 i sag
C-262/88,
8)at alle ydelser, der
udbetales i henhold til erhvervstilknyttede pensionsordninger,
udgør en del af lønnen som omhandlet i traktatens
artikel 141.
(14) Skønt begrebet løn som defineret i
traktatens artikel 141 ikke omfatter sociale sikringsydelser, er en
pensionsordning for tjenestemænd ifølge fast
retspraksis omfattet af princippet om ligeløn, hvis
ydelserne i henhold til ordningen udbetales i kraft af
ansættelsesforholdet hos den offentlige arbejdsgiver, uanset
om en sådan ordning indgår i en almindelig lovpligtig
ordning. Ifølge Domstolens domme i sag C-7/93,
9)og C-351/00,
10)er den betingelse opfyldt,
såfremt pensionen berører en særlig gruppe af
arbejdstagere, den direkte afhænger af den tilbagelagte
tjenestetid, og den beregnes på grundlag af tjenestemandens
senest oppebårne løn. Af klarhedshensyn bør der
derfor fastsættes særlige bestemmelser med henblik
herpå.
(15) Domstolen har bekræftet, at mens mandlige og
kvindelige lønmodtageres bidrag til en ydelsesdefineret
pensionsordning er omfattet af traktatens artikel 141, skal det
forhold, at der på grund af anvendelse af forskellige
aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder ikke
indbetales samme arbejdsgiverbidrag inden for rammerne af funderede
og ydelsesdefinerede pensionsordninger, ikke bedømmes efter
denne artikel.
(16) I tilfælde af ordninger, der er funderede og
ydelsesdefinerede, kan visse elementer, såsom konvertering af
en del af den periodiske pension til sumydelser, overførsel
af pensionsrettigheder, en efterladtepension, der udbetales til en
ydelsesberettiget som modydelse for, at forsikringstageren giver
afkald på en del af en pension, eller en nedsat pension,
når arbejdstageren vælger at gå på
førtidspension, for eksempel være uens, såfremt
de uens beløb skyldes anvendelsen af aktuarmæssige
faktorer, der er forskellige for de to køn, ved
iværksættelsen af finansieringen af ordningen.
(17) Ifølge fast retspraksis skal ydelser, der
udbetales i medfør af en erhvervstilknyttet social
sikringsordning, ikke anses for løn, i det omfang de kan
henføres til beskæftigelsesperioder, der ligger forud
for den 17. maj 1990, undtagen for arbejdstagere eller deres
ydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato har
anlagt søgsmål eller indbragt en dertil svarende klage
i overensstemmelse med den relevante nationale ret. Det er derfor
nødvendigt at begrænse anvendelsen af princippet om
ligebehandling i overensstemmelse hermed.
(18) Af Domstolens faste retspraksis følger, at
Barberprotokollen
11)ingen betydning har for retten til at
være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning, og at
den tidsmæssige begrænsning af dommen i sag C-262/88
ikke gælder for retten til at være omfattet af en
erhvervstilknyttet pensionsordning. Domstolen har ligeledes
fastslået, at nationale regler om
søgsmålsfrister i nationale retsforhold kan
gøres gældende over for arbejdstagere, der
påberåber sig deres ret til at være omfattet af
en erhvervstilknyttet pensionsordning, på betingelse af at
reglerne ikke er mindre gunstige for søgsmål af denne
art end for tilsvarende søgsmål i henhold til national
ret, og at de ikke i praksis gør det umuligt at udøve
rettigheder tillagt i henhold til fællesskabsretten.
Domstolen har desuden fastslået, at den omstændighed,
at en arbejdstager kan kræve at blive omfattet af en
erhvervstilknyttet pensionsordning med tilbagevirkende kraft, ikke
indebærer, at arbejdstageren kan undgå at betale bidrag
til ordningen for det tidsrum, der er tale om.
(19) At sikre lige adgang til beskæftigelse og
erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for anvendelsen
af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i
forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Undtagelser fra
princippet bør derfor udelukkende omfatte
erhvervsaktiviteter, som på grund af deres særlige
karakter eller den sammenhæng, de foregår i,
kræver beskæftigelse af en person af et bestemt
køn, forudsat at formålet hermed er legitimt og i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
(20) Dette direktiv anfægter ikke foreningsfriheden,
herunder retten til at oprette faglige sammenslutninger sammen med
andre og til at melde sig ind i faglige sammenslutninger for at
forsvare egne rettigheder. Foranstaltninger i overensstemmelse med
traktatens artikel 141, stk. 4, kan omfatte medlemskab af
eller fortsat aktivitet i organisationer eller fagforeninger, hvis
hovedformål er at fremme princippet om ligebehandling af
mænd og kvinder i praksis.
(21) Forbuddet mod forskelsbehandling bør ikke
være til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af
foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller
opveje ulemper for en persongruppe af det ene køn.
Sådanne foranstaltninger tillader sammenslutninger af
personer af det ene køn, hvis hovedformål er at fremme
disse personers særlige behov og at fremme ligestillingen
mellem mænd og kvinder.
(22) I henhold til traktatens artikel 141, stk. 4, og for
at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis
på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til
hinder for, at medlemsstater opretholder eller vedtager
foranstaltninger, der tager sigte på at indføre
specifikke fordele, der har til formål at gøre det
lettere for det underrepræsenterede køn at
udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje
ulemper i den erhvervsmæssige karriere. I betragtning af den
nuværende situation og under hensyntagen til erklæring
nr. 28 i Amsterdam-traktaten bør medlemsstaterne i
første række bestræbe sig på at forbedre
kvindernes stilling på arbejdsmarkedet.
(23) Ifølge Domstolens faste retspraksis udgør
negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet
og barsel direkte forskelsbehandling på grund af køn.
Sådan forskelsbehandling bør derfor eksplicit
være omfattet af dette direktiv.
(24) Domstolen har konsekvent anerkendt, at det er legitimt,
for så vidt angår princippet om ligebehandling, at
beskytte kvinder på grund af deres biologiske tilstand under
graviditet og barsel såvel som via
beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med barsel som et middel
til at opnå reel ligestilling. Nærværende
direktiv bør derfor ikke anfægte Rådets direktiv
92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse
af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden
under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har
født, eller som ammer.
12)Dette direktiv bør heller ikke
anfægte Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den
rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er
indgået af UNICE, CEEP og EFS.
13)(25) Af klarhedshensyn bør der
endvidere eksplicit fastsættes bestemmelser om beskyttelsen
af kvinders beskæftigelsesmæssige rettigheder under
barselorlov, navnlig deres ret til at vende tilbage til det samme
eller et tilsvarende arbejde, til ikke at få dårligere
arbejds- og ansættelsesvilkår, fordi de har taget en
sådan orlov, og til at nyde godt af enhver forbedring i
arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget
til under deres fravær.
(26) I resolution vedtaget af Rådet og arbejds- og
socialministrene, forsamlet i Rådet, af 29. juni 2000 om
afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd i arbejds- og
familieliv,
14)opfordres
medlemsstaterne til at vurdere muligheden for, at de enkelte
retssystemer giver mandlige arbejdstagere ret til personligt at
tage fædreorlov, der ikke kan overføres til moderen,
idet deres rettigheder, der har tilknytning til arbejdskontrakten,
bevares.
(27) Der gælder samme betingelser for medlemsstaternes
ydelse til kvinder og mænd af en personlig og
ikke-overførbar ret til orlov efter et barns fødsel
eller adoption. Det er op til medlemsstaterne selv at
afgøre, om de vil give en sådan ret til orlov efter et
barns fødsel eller adoption, og at fastlægge andre
forhold ud over afskedigelse og tilbagevenden til arbejde, der
ligger uden for direktivets anvendelsesområde.
(28) Effektiv gennemførelse af princippet af
ligebehandling forudsætter, at medlemsstaterne
indfører passende procedurer.
(29) Det er afgørende for en reel gennemførelse
af princippet om ligebehandling, at der sørges for relevante
retslige eller administrative procedurer til
håndhævelse af forpligtelserne i medfør af dette
direktiv.
(30) For at sikre, at princippet om ligebehandling kan
håndhæves i praksis, er det vigtigt, at der vedtages
bestemmelser om bevisbyrden. Som fastslået af Domstolen
bør der derfor fastsættes bestemmelser, der sikrer, at
bevisbyrden pålægges indklagede, når der
foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling, undtagen i
forbindelse med sager, hvor det påhviler en domstol eller en
anden kompetent national instans at undersøge de faktiske
omstændigheder. Det skal imidlertid gøres klart, at
det fortsat tilkommer den relevante nationale instans at vurdere de
faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode,
at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling, i
overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
Endvidere overlades det til medlemsstaterne på alle stadier
af sagsbehandlingen at indføre bevisregler, som er
gunstigere for klager.
(31) For at forbedre den retsbeskyttelse, dette direktiv
giver, bør også foreninger, organisationer og andre
juridiske personer have beføjelse til, efter nærmere
bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af
eller til støtte for en klager at indtræde som part i
en sag uden at tilsidesætte nationale procesregler
vedrørende repræsentation og forsvar.
(32) Da retten til effektiv retsbeskyttelse er
grundlæggende, bør det sikres, at arbejdstagerne
fortsat er omfattet af denne beskyttelse selv efter ophør af
det forhold, der har givet anledning til den påståede
tilsidesættelse af princippet om ligebehandling. En
arbejdstager, der forsvarer eller afgiver vidneudsagn for en
person, som nyder beskyttelse i henhold til dette direktiv,
bør nyde samme beskyttelse.
(33) Domstolen har klart fastslået, at for at princippet
om ligebehandling kan være effektivt, skal den erstatning,
der tildeles i tilfælde af overtrædelse, være
tilstrækkelig i forhold til det tab, den
pågældende har lidt. Derfor bør
forudgående fastsættelse af et maksimum for en
sådan erstatning udelukkes, medmindre arbejdsgiveren kan
bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har
lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs
betydning, er, at den pågældendes ansøgning ikke
er blevet behandlet.
(34) For at styrke gennemførelsen af princippet om
ligebehandling i praksis bør medlemsstaterne fremme dialogen
mellem arbejdsmarkedets parter og, i overensstemmelse med national
praksis, med de ikke-statslige organisationer.
(35) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive
sanktioner, der står i rimeligt forhold til
overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, og som
iværksættes i tilfælde af handlinger, der strider
mod forpligtelserne i henhold til dette direktiv.
(36) Målene for dette direktiv kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor
bedre gennemføres på fællesskabsplan;
Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens
artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad
der er nødvendigt for at nå disse mål.
(37) Med henblik på at skabe bedre forståelse for
forskellene i behandlingen af mænd og kvinder med hensyn til
ansættelse og beskæftigelse, bør der fortsat
udvikles sammenlignelige statistikker opdelt på køn,
som skal analyseres og stilles til rådighed på egnede
niveauer.
(38) Ligebehandling af mænd og kvinder i
ansættelses- og beskæftigelsesspørgsmål
kan ikke begrænses til lovgivningsmæssige
foranstaltninger. Den Europæiske Union og medlemsstaterne
bør derfor fortsat fremme en øget
bevidstgørelse om løndiskriminering samt fremme
nytænkning og i den forbindelse inddrage alle berørte
kræfter, såvel offentlige som private, i størst
mulig udstrækning. I den forbindelse kan dialogen mellem
arbejdsmarkedets parter yde et vigtigt bidrag.
(39) Forpligtelsen til at gennemføre
nærværende direktiv i national ret bør kun
omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget
indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere
direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser,
hvori der stort set ikke er foretaget ændringer,
følger af de tidligere direktiver.
(40) Nærværende direktiv bør ikke
berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i
bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national
ret og anvendelse af direktivet.
(41) I overensstemmelse med punkt 34 i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning
15)tilskyndes medlemsstaterne til,
både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og
offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt
muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og
gennemførelsesforanstaltningerne -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT
I
Almindelige
bestemmelser
Artikel 1
Formål
Dette direktiv har til formål at sikre
gennemførelsen af princippet om lige muligheder for og lige
behandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv.
I det øjemed indeholder det bestemmelser til
gennemførelse af princippet om ligebehandling for så
vidt angår:
a) adgang til
beskæftigelse, herunder forfremmelse, og til
erhvervsuddannelse
b)
arbejdsvilkår, herunder løn
c)
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger.
Det indeholder endvidere bestemmelser, der skal sikre, at
gennemførelsen bliver mere effektiv, ved at der
fastsættes relevante procedurer.
Artikel 2
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »direkte
forskelsbehandling«: at en person behandles ringere på
grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville
blive behandlet i en tilsvarende situation
b) »indirekte
forskelsbehandling«: at en tilsyneladende neutral
bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene
køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det
andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse,
betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt
mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige
og nødvendige
c)
»chikane«: at der udvises uønsket adfærd i
relation til en persons køn med det formål eller den
virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et
truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller
ubehageligt klima
d)
»sexchikane«: at der udvises enhver form for
uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med
seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at
krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et
truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller
ubehageligt klima
e)
»løn«: den almindelige grund- eller
minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som
følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte
fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier
f)
»erhvervstilknyttede sikringsordninger«: ordninger, der
ikke er omfattet af Rådets direktiv 79/7/EØF af 19.
december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social
sikring, 16)og som har til
formål at sikre arbejdere, uanset om de er
lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende,
inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, inden for
en erhvervsgren eller inden for en faglig eller tværfaglig
branche, ydelser, som skal supplere ydelserne fra de lovbestemte
sociale sikringsordninger eller træde i stedet for disse,
uanset om medlemskab af disse ordninger er obligatorisk.
2. I dette direktiv omfatter forskelsbehandling:
a) chikane og
sexchikane samt dårligere behandling baseret på en
persons afvisning eller accept af en sådan adfærd
b) instruktion om
forskelsbehandling af en person på grund af køn
c) enhver form for
dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med
graviditet eller barselorlov som defineret i direktiv
92/85/EØF.
Artikel 3
Positive foranstaltninger
Medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage foranstaltninger
i overensstemmelse med traktatens artikel 141, stk. 4, for i
praksis at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder
på arbejdsmarkedet.
AFSNIT
II
SÆRLIGE
BESTEMMELSER
KAPITEL 1
Lige løn
Artikel 4
Forbud mod forskelsbehandling
For samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme
værdi, afskaffes enhver direkte eller indirekte
forskelsbehandling med hensyn til køn for så vidt
angår alle lønelementer og
lønvilkår.
Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes
for lønfastsættelsen, bygges dette system på
samme kriterier for mandlige og kvindelige arbejdstagere og
indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med
hensyn til køn.
KAPITEL 2
Ligebehandling i forbindelse med de
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger
Artikel 5
Forbud mod forskelsbehandling
Uden at artikel 4 tilsidesættes, må der ikke finde
nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på
grundlag af køn i forbindelse med de erhvervstilknyttede
sociale sikringsordninger, især for så vidt
angår:
a)
anvendelsesområdet for sådanne ordninger samt
betingelserne for adgang til disse
b) bidragspligten
og beregningen af bidrag
c) beregningen af
ydelserne, herunder ægtefælle- eller
forsørgertillæg, og betingelserne for varigheden og
bevarelsen af retten til ydelserne.
Artikel 6
Personelt anvendelsesområde
Dette kapitel finder anvendelse på den erhvervsaktive
del af befolkningen, herunder selvstændige erhvervsdrivende,
arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af
sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig
arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde,
på pensionerede og invalide arbejdstagere samt på disse
arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende, i
overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
Artikel 7
Materielt anvendelsesområde
1. Dette kapitel finder anvendelse:
a) på
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der sikrer
beskyttelse mod følgende risici:
i) sygdom
ii) invaliditet
iii) alderdom,
også i tilfælde af førtidspensionering
iv) arbejdsulykker
og erhvervssygdomme
v)
arbejdsløshed
b) på
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, som vedrører
andre sociale natural- eller kontantydelser, herunder ydelser til
efterladte og familieydelser, såfremt disse ydelser er
ydelser, som disse modtager fra arbejdsgiveren som følge af
arbejdsforholdet.
2. Dette kapitel finder endvidere anvendelse på
pensionsordninger for en særlig gruppe af arbejdstagere,
f.eks. tjenestemænd, hvis ydelserne i henhold til ordningen
udbetales i kraft af ansættelsesforholdet hos den offentlige
arbejdsgiver. Dette er ikke til hinder for, at en sådan
ordning indgår i en almindelig lovpligtig ordning.
Artikel 8
Udelukkelser fra det materielle
anvendelsesområde
1. Dette kapitel gælder ikke for:
a) individuelle
aftaler for selvstændige erhvervsdrivende
b)
enkeltpersonordninger for selvstændige erhvervsdrivende
c) arbejdstageres
forsikringsaftaler, hvori arbejdsgiveren ikke er part
d) frivillige
bestemmelser i erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, som
tilbydes deltagerne individuelt for at sikre dem:
i) supplerende
ydelser
ii) eller valg af
den dato, fra hvilken de normale ydelser til selvstændige
erhvervsdrivende skal løbe, eller valg mellem flere
ydelser
e)
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, for så vidt
ydelserne finansieres af frivillige lønmodtagerbidrag.
2. Dette kapitel er ikke til hinder for, at en arbejdsgiver
giver personer, der har nået den alder, hvor de er berettiget
til en pension i medfør af en erhvervstilknyttet social
sikringsordning, men som endnu ikke et berettiget til den
lovbestemte alderspension, en supplerende pension med henblik
på at udligne eller tilnærme de samlede ydelser til de
ydelser, som modtages af personer af det andet køn, der
befinder sig i samme situation, og som allerede har nået den
alder, hvor de er berettiget til den lovbestemte pension, indtil
modtagerne af denne supplerende pension har nået den
lovbestemte pensionsalder.
Artikel 9
Eksempler på
forskelsbehandling
1. Bestemmelser, det er i modstrid med princippet om
ligebehandling, er bestemmelser, som direkte eller indirekte er
baseret på kønnet for så vidt angår
fastsættelse af:
a) hvilke personer
der har ret til at deltage i en erhvervstilknyttet social
sikringsordning
b) om deltagelse i
en erhvervstilknyttet social sikringsordning er tvungen eller
frivillig
c) forskellige
regler vedrørende alder ved indtrædelse i ordningen
eller vedrørende krav om minimal beskæftigelsesperiode
eller om en minimumsperiode for tilslutning til ordningen, for
så vidt angår erhvervelse af ydelser
d) forskellige
regler for tilbagebetaling af bidrag, med undtagelse af hvad der er
fastsat i litra h) og j), når arbejdstageren forlader
ordningen uden at have opfyldt betingelserne for at få
udbetalt langtidsydelser med opsættende virkning
e) forskellige
betingelser for tilkendelse af ydelser eller for begrænsning
af disse ydelser til det ene af kønnene
f) forskellige
aldersgrænser for pensionsret
g) regler, der
suspenderer rettigheder eller adgangen til erhvervelse af
rettigheder under lovbestemt eller overenskomstmæssig
barselorlov eller orlov af familiemæssige årsager, som
betales af arbejdsgiveren
h) forskellige
ydelsesniveauer, undtagen i det omfang det er nødvendigt som
følge af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige
for de to køn i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger;
for så vidt angår ordninger, der er funderede og
ydelsesdefinerede, kan visse elementer være uens,
såfremt de uens beløb skyldes anvendelsen af
aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to
køn, ved iværksættelsen af finansieringen af
ordningen
i) forskellige
bidragsniveauer for lønmodtagerne
j) forskellige
bidragsniveauer for arbejdsgiverne, bortset fra:
i) i forbindelse
med bidragsdefinerede ordninger, hvis formålet er at
gøre størrelsen af pensionsydelserne til begge
køn ens eller tilnærme dem til hinanden
ii) i forbindelse
med ordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, når
arbejdsgiverens bidrag tager sigte på at sikre finansieringen
af udgifterne til disse ydelsesdefinerede ordninger
k) forskellige
normer eller normer, der kun gælder for det ene køn,
med undtagelse af hvad der er fastsat i litra h) og j), for
erhvervelse eller bevarelse af retten til at få udbetalt
ydelser med opsættende virkning, når den
pågældende forlader ordningen.
2. Når det overlades til ordningens administrative
organer at træffe afgørelse om tilkendelse af ydelser
i henhold til dette kapitel, skal de pågældende organer
overholde ligebehandlingsprincippet.
Artikel 10
Gennemførelse for så
vidt angår selvstændige erhvervsdrivende
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at bestemmelser i
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger for
selvstændige erhvervsdrivende, der er i modstrid med
ligebehandlingsprincippet, tages op til revision med virkning fra
senest den 1. januar 1993 eller for medlemsstater, hvis
tiltrædelse fandt sted efter den dato, på den dato,
hvor direktiv 86/378/EØF trådte i kraft på deres
område.
2. Dette kapitel er ikke til hinder for, at rettigheder og
pligter, som vedrører en periode for medlemskab af en
erhvervstilknyttet social sikringsordning for selvstændige
erhvervsdrivende, der ligger forud for revisionen af den
pågældende ordning, fortsat er undergivet de
bestemmelser i ordningen, som var gældende i den
pågældende periode.
Artikel 11
Mulighed for udsættelse for
så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende
Hvad angår selvstændige erhvervsdrivendes
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger kan medlemsstaterne
udsætte den obligatoriske gennemførelse af
ligebehandlingsprincippet for så vidt angår:
a)
fastsættelse af pensionsalderen for ydelse af alders- og
arbejdsophørspensioner samt de følger, en sådan
udsættelse måtte have for andre ydelser:
i) enten indtil den
dato, på hvilken ligebehandlingen er gennemført i de
lovbestemte ordninger
ii) eller, senest
indtil ligebehandlingen indføres ved et direktiv
b)
efterladtepension, indtil ligebehandlingsprincippet ved
fællesskabsretten er indført i de lovbestemte sociale
sikringsordninger om dette forhold
c) anvendelse af
artikel 9, stk. 1, litra i), for så vidt angår
anvendelse af aktuarmæssige faktorer, indtil den 1. januar
1999 eller for medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted
efter den dato, på den dato, hvor direktiv 86/378/EØF
trådte i kraft på deres område.
Artikel 12
Tilbagevirkende kraft
1. Enhver gennemførelsesforanstaltning til dette
kapitel, for så vidt angår arbejdstagere, skal
dække alle ydelser i medfør af erhvervstilknyttede
sociale sikringsordninger, der kan henregnes til
beskæftigelsesperioder efter den 17. maj 1990 og har
tilbagevirkende kraft til denne dato, medmindre arbejdstagerne
eller deres ydelsesberettigede pårørende inden denne
dato har anlagt søgsmål eller indgivet en dertil
svarende administrativ klage i overensstemmelse med national
lovgivning. I så fald har
gennemførelsesforanstaltningerne tilbagevirkende kraft til
den 8. april 1976 og dækker alle ydelser, der kan henregnes
til beskæftigelsesperioder efter denne dato. For de
medlemsstater, der har tiltrådt Fællesskabet efter den
8. april 1976, men før den 17. maj 1990, erstattes denne
dato af den dato, på hvilken traktatens artikel 141 blev
gældende på deres område.
2. Andet punktum i stk. 1 er ikke til hinder for, at de
nationale regler om søgsmålsfrister i nationale
retsforhold kan gøres gældende over for arbejdstagere
eller deres ydelsesberettigede pårørende, som havde
anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende
administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning
inden den 17. maj 1990, forudsat at disse regler ikke er mindre
gunstige for søgsmål af denne art end for tilsvarende
nationale søgsmål, og at de ikke i praksis gør
det umuligt at udøve rettigheder tillagt i henhold til
fællesskabsretten.
3. For de medlemsstater, der har tiltrådt
Fællesskabet efter den 17. maj 1990, og som den 1. januar
1994 var kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, ændres datoen den
17. maj 1990 i stk. 1, første punktum, til den 1.
januar 1994.
4. For de øvrige medlemsstater, hvis tiltrædelse
fandt sted efter den 17. maj 1990, ændres datoen den 17. maj
1990 i stk. 1 og 2 til den dato, på hvilken traktatens
artikel 141 blev gældende på deres område.
Artikel 13
Fleksibel pensionsalder
At mænd og kvinder gør krav på en fleksibel
pensionsalder på samme vilkår, anses ikke for at
være uforeneligt med dette kapitel.
KAPITEL 3
Ligebehandling for så vidt
angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse,
forfremmelse samt arbejdsvilkår
Artikel 14
Forbud mod forskelsbehandling
1. Der må i den offentlige eller den private sektor,
herunder offentlige organer, ikke finde direkte eller indirekte
forskelsbehandling sted på grund af køn, for så
vidt angår:
a) vilkårene
for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse
af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig
beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og
ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i
erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse
b) adgang til alle
typer af og niveauer for erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse,
erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling, herunder
praktisk arbejdserfaring
c)
ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse,
samt løn, som omhandlet i traktatens artikel 141
d) medlemskab af og
deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller
en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv,
herunder de fordele, sådanne organisationer giver
medlemmerne.
2. Med hensyn til adgangen til beskæftigelse, herunder
den dertil førende uddannelse, kan medlemsstaterne
fastsætte, at ulige behandling, der er baseret på et
kønsspecifikt træk, ikke udgør
forskelsbehandling, når et sådant kønsspecifikt
træk på grund af de pågældende
erhvervsaktiviteters art eller den sammenhæng, hvori de
udøves, udgør et regulært og afgørende
erhvervsmæssigt krav, forudsat at målet hermed er
legitimt, og at kravet står i rimeligt forhold hertil.
Artikel 15
Tilbagevenden fra barselorlov
En kvinde på barselorlov har efter udløbet af
barselorloven ret til at vende tilbage til det samme eller et
tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er
mindre gunstige for hende, og til at nyde godt af enhver forbedring
i arbejdsvilkårene, som hun ville have været berettiget
til under sit fravær.
Artikel 16
Fædreorlov og
adoptionsorlov
Dette direktiv gælder med forbehold af medlemsstaternes
ret til at anerkende en særskilt ret til fædreorlov
og/eller adoptionsorlov. De medlemsstater, som anerkender en
sådan ret, træffer de nødvendige
foranstaltninger for at beskytte mandlige og kvindelige
arbejdstagere mod afskedigelse på grund af udøvelsen
af denne ret, og for at sikre, at de ved afslutningen af en
sådan orlov har ret til at vende tilbage til det samme eller
et tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er
mindre gunstige for dem, og til at drage fordel af de forbedringer
i arbejdsforholdene, som de ville have været berettiget til
under deres fravær.
SNIT
III
HORISONTALE
BESTEMMELSER
KAPITEL 1
Retsmidler og
håndhævelse
Afdeling 1
Retsmidler
Artikel 17
Klageadgang
1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig
krænket, fordi princippet om ligebehandling
tilsidesættes i forhold til den pågældende, efter
eventuelt at have indbragt sagen for andre kompetente instanser kan
indgive klage til retslige instanser, herunder, hvor de finder det
hensigtsmæssigt, til forligsinstanser, med henblik på
håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette
direktiv, selv efter at det forhold, hvori forskelsbehandlingen
angiveligt har fundet sted, er ophørt.
2. Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer og
andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres nationale
ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs
bestemmelser overholdes, er berettigede til - enten på vegne
af eller til støtte for klageren, med dennes godkendelse -
at indtræde som part i klagen til retslige og/eller
administrative instanser med henblik på
håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette
direktiv.
3. Stk. 1 og 2 berører ikke nationale regler om
tidsfrister for anlæggelse af sager vedrørende
princippet om ligebehandling.
Artikel 18
Erstatning eller
godtgørelse
Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de
nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv
erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens
afgørelse for tab og skader, der er påført en
person som følge af forskelsbehandling på grundlag af
køn, således at det har en præventiv virkning og
står i et rimeligt forhold til det tab, den
pågældende har lidt. En sådan erstatning eller
godtgørelse kan ikke begrænses til et på
forhånd fastsat maksimum, medmindre arbejdsgiveren kan
bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har
lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs
betydning er, at den pågældendes ansøgning ikke
er blevet behandlet.
Afdeling 2
Bevisbyrde
Artikel 19
Bevisbyrde
1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres
nationale retssystemer de nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at når personer, der betragter sig som krænket,
fordi ligebehandlingsprincippet ikke er anvendt over for dem, over
for en domstol eller en anden kompetent myndighed påviser
faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode,
at der har været tale om direkte eller indirekte
forskelsbehandling, påhviler det indklagede at bevise, at
ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne
indfører regler for bevisførelse, der er gunstigere
for klager.
3. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i sager,
hvor det påhviler en domstol eller den kompetente instans at
undersøge sagens faktiske omstændigheder.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder endvidere anvendelse
på:
a) situationer, som
er omhandlet i traktatens artikel 141 og, for så vidt der er
tale om forskelsbehandling på grundlag af køn, i
direktiv 92/85/EØF og 96/34/EF
b) enhver
civilretlig eller administrativ procedure inden for den offentlige
eller private sektor, som indebærer klageadgang efter den
nationale lovgivning til gennemførelse af de i litra a)
omtalte foranstaltninger, med undtagelse af udenretlige ordninger,
som er frivillige, eller som er fastsat i den nationale
lovgivning.
5. Denne artikel finder ikke anvendelse på straffesager,
medmindre medlemsstaterne bestemmer andet.
KAPITEL 2
Fremme af ligebehandling - dialog
Artikel 20
Ligebehandlingsorganer
1. Medlemsstaterne udpeger et eller flere organer til fremme,
evaluering og overvågning af, samt til støtte for
ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling
på grund af køn. Sådanne organer kan indgå
som en del af institutioner, der på nationalt plan har til
opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte
enkeltpersoners rettigheder.
2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer også har
kompetence til:
a) at bistå
ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over
forskelsbehandling, uden at det berører de rettigheder,
ofrene, foreningerne, organisationerne og andre juridiske personer,
jf. artikel 17, stk. 2, har
b) at foretage
uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling
c) at
offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om
spørgsmål vedrørende forskelsbehandling
d) på
passende niveau at udveksle tilgængelige oplysninger med
tilsvarende europæiske organer såsom et fremtidigt
europæisk institut for ligestilling mellem mænd og
kvinder.
Artikel 21
Social dialog
1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med
nationale traditioner og national praksis passende foranstaltninger
for at tilskynde til dialog mellem arbejdsmarkedets parter med
henblik på at fremme ligebehandling, herunder for eksempel
gennem tilsyn med praksis på arbejdspladserne og praksis i
forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse
og forfremmelse, samt gennem tilsyn med kollektive overenskomster,
regler for god opførsel, forskning eller udveksling af
erfaringer og god praksis.
2. Når det er i overensstemmelse med nationale
traditioner og national praksis, tilskynder medlemsstaterne
arbejdsmarkedets parter til, uden at det anfægter disses
autonomi, at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder,
fremme fleksible arbejdsordninger med henblik på at
opnå en bedre balance mellem arbejde og privatliv og til
på passende niveau at indgå aftaler indeholdende regler
om forbud mod forskelsbehandling på de i artikel 1
anførte områder, som falder ind under kollektive
overenskomstforhandlinger. Sådanne aftaler skal overholde
bestemmelserne i dette direktiv og de relevante nationale
gennemførelsesforanstaltninger.
3. Medlemsstaterne tilskynder i overensstemmelse med national
lovgivning, kollektive aftaler eller praksis arbejdsgiverne til
på organiseret og systematisk vis at fremme ligestilling
mellem kvinder og mænd i forbindelse med adgang til
beskæftigelse samt i forbindelse med erhvervsuddannelse og
forfremmelse.
4. Med henblik herpå skal arbejdsgiverne tilskyndes til
med jævne mellemrum at udarbejde hensigtsmæssig
information til arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter
om ligebehandling af kvinder og mænd i virksomheden.
Denne information kan omfatte en oversigt over andelen af
mænd og kvinder på de forskellige organisationstrin,
deres løn og lønforskellene samt eventuelle
foranstaltninger for at forbedre situationen i samarbejde med
arbejdstagerrepræsentanterne.
Artikel 22
Dialog med ikke-statslige
organisationer
Medlemsstaterne skal tilskynde til en dialog med relevante
ikke-statslige organisationer, som i overensstemmelse med deres
nationale lovgivning og praksis har en legitim interesse i at
bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund
af køn med henblik på at fremme princippet om
ligebehandling.
KAPITEL 3
Generelle horisontale
bestemmelser
Artikel 23
Overholdelse
Medlemsstaterne træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre:
a) at alle love og
administrative bestemmelser, der strider mod princippet om
ligebehandling, ophæves
b) at bestemmelser,
der strider mod princippet om ligebehandling, i individuelle eller
kollektive kontrakter eller overenskomster, virksomheders interne
reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og
fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, eller
andre ordninger erklæres eller kan erklæres ugyldige
eller ændres
c) at
erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der indeholder
sådanne bestemmelser, ikke kan godkendes eller udvides ved
administrative foranstaltninger.
Artikel 24
Viktimisering
Medlemsstaterne indfører i deres retsorden de
nødvendige foranstaltninger for at beskytte arbejdstagere,
herunder arbejdstagerrepræsentanter i henhold til national
lovgivning og/eller praksis, mod afskedigelse eller anden ugunstig
behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage
inden for virksomheden eller enhver form for
retsforfølgning, med det formål at sikre, at
princippet om ligebehandling iagttages.
Artikel 25
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal
anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der
er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne
bliver anvendt. Sanktionerne, der kan omfatte udbetaling af
erstatning til ofret, skal være effektive, stå i
rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser
senest den 5. oktober 2005, og meddeler hurtigst muligt eventuelle
efterfølgende ændringer.
Artikel 26
Forebyggelse af
forskelsbehandling
Medlemsstaterne tilskynder i overensstemmelse med national
lovgivning, kollektive aftaler eller praksis arbejdsgiverne og de
ansvarlige for adgang til erhvervsuddannelse til at træffe
effektive foranstaltninger til forebyggelse af enhver form for
forskelsbehandling på grund af køn, navnlig chikane og
sexchikane på arbejdspladsen, i forbindelse med adgang til
beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse.
Artikel 27
Minimumskrav
1. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde bestemmelser,
som er gunstigere for beskyttelsen af princippet om ligebehandling
end bestemmelserne i dette direktiv.
2. Gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv er
under ingen omstændigheder tilstrækkelig grund til at
berettige en nedsættelse af niveauet for
arbejdstagerbeskyttelsen på det område, der er
dækket af direktivet, uden at dette dog indskrænker
medlemsstaternes ret til under hensyn til situationens udvikling at
indføre love og administrative bestemmelser, som er
forskellige fra dem, der gælder på tidspunktet for
direktivets meddelelse, forudsat at direktivets bestemmelser
overholdes.
Artikel 28
Forhold til
fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser
1. Dette direktiv gælder med forbehold af bestemmelser
vedrørende beskyttelse af kvinder, særlig i
forbindelse med graviditet og barsel.
2. Dette direktiv gælder med forbehold af bestemmelserne
i direktiv 96/34/EF og direktiv 92/85/EØF.
Artikel 29
Integration af
kønsaspektet
Medlemsstaterne tager aktivt hensyn til
målsætningen om ligestilling mellem mænd og
kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og
administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de
områder, der er omhandlet i dette direktiv.
Artikel 30
Formidling af oplysninger
Medlemsstaterne sørger for, at de foranstaltninger, der
træffes i medfør af dette direktiv, samt de allerede
gældende bestemmelser på området bringes til alle
berørte personers kendskab på enhver egnet måde,
og hvor det er relevant på arbejdsstedet.
AFSNIT
IV
AFSLUTTENDE
BESTEMMELSER
Artikel 31
Beretninger
1. Senest den 15. februar 2011 meddeler medlemsstaterne
Kommissionen alle de oplysninger, den har brug for til udarbejdelse
af en beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om
gennemførelsen af dette direktiv.
2. Uden at det berører stk. 1, meddeler
medlemsstaterne hvert fjerde år Kommissionen teksten
vedrørende alle foranstaltninger, som de vedtager i
medfør af traktatens artikel 141, stk. 4, samt
rapporter om disse foranstaltninger og deres gennemførelse.
På grundlag af disse oplysninger vedtager og
offentliggør Kommissionen hvert fjerde år en
beretning, der indeholder en sammenlignende vurdering af alle disse
foranstaltninger under hensyntagen til erklæring 28 til
Amsterdam-traktaten.
3. Medlemsstaterne vurderer de
beskæftigelsesaktiviteter, der henvises til i artikel 14,
stk. 2, for under hensyntagen til den sociale udvikling at
træffe afgørelse om, hvorvidt det er begrundet at
opretholde de pågældende udelukkelser. De giver
regelmæssigt, dog mindst hvert ottende år, Kommissionen
oplysninger om resultaterne af denne vurdering.
Artikel 32
Revision
Senest den 15. februar 2013 foretager Kommissionen en
vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, og foreslår de
ændringer, den finder nødvendige.
Artikel 33
Gennemførelse
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest den 15. august 2008 eller sikrer, at
arbejdsmarkedets parter denne dato har indført de
nødvendige bestemmelser ved aftale. Medlemsstaterne kan om
nødvendigt for at tage hensyn til særlige
vanskeligheder råde over et år yderligere for at
efterkomme dette direktiv. Medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger til at være i stand til at
garantere de resultater, der kræves i henhold til dette
direktiv. De tilsender straks Kommissionen teksten
vedrørende disse foranstaltninger.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning
til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages
af en sådan henvisning. De skal også indeholde
oplysning om, at henvisninger i gældende love og
administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves
ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger
til nærværende direktiv. Medlemsstaterne
fastlægger reglerne for denne henvisning og affattelsen af
den nævnte oplysning.
Forpligtelsen til at gennemføre nærværende
direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser,
hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i
forhold til tidligere direktiver. Forpligtelsen til at
gennemføre de bestemmelser, hvori der stort set ikke er
foretaget ændringer, følger af de tidligere
direktiver.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale
bestemmelser, som de udsteder på det område, der er
omfattet af dette direktiv.
Artikel 34
Ophævelse
1. Med virkning fra den 15. august 2009 ophæves direktiv
75/117/EØF, 76/207/EØF, 86/378/EØF og 97/80/EF
uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med
hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for
gennemførelse i national ret og anvendelse af
direktiverne.
2. Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som
henvisninger til nærværende direktiv og skal
læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag
II.
Artikel 35
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 36
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 5. juli 2006.
På Europa-Parlamentets vegne
J. Borrell Fontelles
Formand
På Rådets vegne
P. Lehtomäki
Formand
Bilag I
DEL A
| |
Ophævede
direktiver med successive ændringer |
| |
Rådets direktiv
75/117/EØF | EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19 |
Rådets direktiv
76/207/EØF | EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40 |
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/73/EF | EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15 |
Rådets direktiv
86/378/EØF | EFT L 225 af 12.8.1986, s 40 |
Rådets direktiv 96/97/EF | EFT L 46 af 17.2.1997, s. 20 |
Rådets direktiv 97/80/EF | EFT L 14 af 20.1.1998, s. 6 |
Rådets direktiv 98/52/EF | EFT L 205 af 22.7.1998, s. 66 |
| | |
DEL B |
Liste over frister for
gennemførelse i national lovgivning og
anvendelsesdatoer (som omhandlet i artikel 34,
stk. 1) |
| | |
Direktiv | Frist for gennemførelse | Anvendelsesdato |
Direktiv 75/117/EØF | 19.2.1976 | |
Direktiv 76/207/EØF | 14.8.1978 | |
Direktiv 86/378/EØF | 1.1.1993 | |
Direktiv 96/97/EF | 1.7.1997 | 17.5.1990, for så vidt angår
arbejdstagere, undtagen arbejdstagere eller deres
ydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato
havde anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende
administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning.
Senest 1.1.1993, for så vidt angår artikel 8 i direktiv
86/378/EØF. Senest 1.1.1999, for så vidt angår
artikel 6, stk. 1, litra i), første led, i direktiv
86/378/EØF. |
Direktiv 97/80/EF | 1.1.2001 | 22.7.2001, for så vidt angår
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. |
Direktiv 98/52/EF | 22.7.2001 | |
Direktiv 2002/73/EF | 5.10.2005 | |
|
Bilag II
Sammenligningstabel
Direktiv 75/117/EØF | Direktiv 76/207/EØF | Direktiv 86/3787EØF | Direktiv 97/80/EØF | Dette direktiv |
- | Artikel 1, stk. 1 | Artikel 1 | Artikel 1 | Artikel 1 |
- | Artikel 1, stk. 2 | - | - | - |
- | Artikel 2, stk. 2, første
led | - | - | Artikel 2, stk. 1 litra a) |
- | Artikel 2, stk. 2, andet led | - | Artikel 2, stk. 2 | Artikel 2, stk. 1, litra b |
- | Artikel 2, stk. 2, tredje og fjerde
led | - | - | Artikel 2, stk. 1, litra c) og
d) |
- | - | - | - | Artikel 2, stk. 1, litra e) |
- | - | Artikel 2, stk. 1 | - | Artikel 2, stk. 1, litra f) |
- | Artikel 2, stk. 3 og 4 og artikel 2,
stk. 7, tredje afsnit | - | - | Artikel 2, stk. 2 |
- | Artikel 2, stk. 8 | | - | Artikel 3 |
Artikel 1 | - | - | - | Artikel 4 |
- | - | Artikel 5, stk. 1 | - | Artikel 5 |
- | - | Artikel 3 | - | Artikel 6 |
- | - | Artikel 4 | - | Artikel 7, stk. 1 |
- | - | - | - | Artikel 7, stk. 2 |
- | - | Artikel 2, stk. 2 | - | Artikel 8, stk. 1 |
- | - | Artikel 2, stk. 3 | - | Artikel 8, stk. 2 |
- | - | Artikel 6 | - | Artikel 9 |
- | - | Artikel 8 | - | Artikel 10 |
- | - | Artikel 9 | - | Artikel 11 |
- | - | (Artikel 2 i direktiv 96/97/EF) | - | Artikel 12 |
- | - | Artikel 9a | - | Artikel 13 |
- | Artikel 2, stk. 1 og artikel 3,
stk. 1 | - | Artikel 2, stk. 1 | Artikel 14, stk. 1 |
- | Artikel 2, stk. 6 | - | - | Artikel 14, stk. 2 |
- | Artikel 2, stk. 7, andet afsnit | | | Artikel 15 |
- | Artikel 2, stk. 7, fjerde afsnit,
andet og tredje punktum | | | Artikel 16 |
Artikel 2 | Artikel 6, stk. 1 | Artikel 10 | - | Artikel 17, stk. 1 |
- | Artikel 6, stk. 3 | - | - | Artikel 17, stk. 2 |
| Artikel 6, stk. 4 | - | - | Artikel 17, stk. 3 |
- | Artikel 6, stk. 2 | - | - | Artikel 18 |
- | - | - | Artikel 3 og 4 | Artikel 19 |
- | Artikel 8a | - | - | Artikel 20 |
- | Artikel 8b | - | - | Artikel 21 |
- | Artikel 8c | - | - | Artikel 22 |
Artikel 3 og 6 | Artikel 3, stk. 2, litra a) | - | - | Artikel 23, litra a) |
Artikel 4 | Artikel 3, stk. 2, litra b) | Artikel 7, litra a) | - | Artikel 23, litra b) |
- | - | Artikel 7, litra b) | - | Artikel 23, litra c) |
Artikel 5 | Artikel 7 | Artikel 11 | - | Artikel 24 |
Artikel 6 | - | - | - | - |
- | Artikel 8d | - | - | Artikel 25 |
- | Artikel 2, stk. 5 | - | - | Artikel 26 |
- | Artikel 8e, stk. 1 | - | Artikel 4, stk. 2 | Artikel 27, stk. 1 |
- | Artikel 8e, stk. 2 | - | Artikel 6 | Artikel 27, stk. 2 |
- | Artikel 2, stk. 7, første
afsnit | Artikel 5, stk. 2 | - | Artikel 28, stk. 1 |
- | Artikel 2, stk. 7, fjerde afsnit,
første punktum | - | - | Artikel 28, stk. 2 |
- | Artikel 1, stk. 1a | - | - | Artikel 29 |
Artikel 7 | Artikel 8 | - | Artikel 5 | Artikel 30 |
Artikel 9 | Artikel 10 | Artikel 12, stk. 2 | Artikel 7, fjerde afsnit | Artikel 31, stk. 1 og 2 |
- | Artikel 9, stk. 2 | - | - | Artikel 31, stk. 3 |
- | - | - | - | Artikel 32 |
Artikel 8 | Artikel 9, stk. 1, første
afsnit, og artikel 9, stk. 2 og 3 | Artikel 12, stk. 1 | Artikel 7, første, andet og tredje
afsnit | Artikel 33 |
- | Artikel 9, stk. 1, andet afsnit | - | - | - |
- | - | - | - | Artikel 34 |
- | - | - | - | Artikel 35 |
- | - | - | - | Artikel 36 |
- | - | Bilag | - | - |
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, om
gennemførelse af lige muligheder for og ligebehandling af
mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og
erhverv (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 L 204 s. 23), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26.
oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme (EU-Tidende 2005 L 309 s. 15) og dele af Kommissionens
direktiv 2005/60 for så vidt angår definitionen af
»politisk udsat person« og de tekniske kriterier for
lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for
undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet
udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset
omfang.
1) EUT L 309 af 25.11.2005,
s. 15.
2) EFT L 344 af 28.12.2001,
s. 70. Senest ændret ved afgørelse 2006/379/EF (EUT L
144 af 31.5.2006, s. 21).
3) EFT L 139 af 29.5.2002, s.
9. Senest ændret ved Kommissions forordning (EF) nr. 674/2006
(EUT L 116 af 29.4.2006, s. 58).
1) EUT C 157 af 28.6.2005, s.
83.
2) Europa-Parlamentets
udtalelse af 6.7.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT),
Rådets fælles holdning af 10.3.2006 (EUT C 126 E af
30.5.2006, s. 33) og Europa-Parlamentets holdning af 1.6.2006
(endnu ikke offentliggjort i EUT).
3) EFT L 39 af 14.2.1976, s.
40. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/73/EF (EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15).
4) EFT L 225 af 12.8.1986, s.
40. Ændret ved direktiv 96/97/EF (EFT L 46 af 17.2.1997, s.
20).
5) Se bilag I, del A.
6) EFT L 45 af 19.2.1975,
s. 19.
7) EFT L 14 af 20.1.1998,
s. 6. Ændret ved direktiv 98/52/EF (EFT L 205 af 22.7.1998,
s. 66).
8) C-262/88: Barber v.
Guardian Royal Exchange Assurance Group (Sml. 1990 I, s. 1889).
9) C-7/93: Bestuur van het
Algemeen Burgerlijk Pensioenfonds v. G.A. Beune (Sml. 1994 I, s.
4471).
10) C-351/00: Pirkko Niemi
(Sml. 2002 I, s. 7007).
11) Protokol 17
vedrørende artikel 141 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab (1992).
12) EFT L 348 af
28.11.1992, s. 1.
13) EFT L 145 af 19.6.1996,
s. 4. Ændret ved direktiv 97/75/EF (EFT L 10 af 16.1.1998, s.
24).
14) EFT C 218 af 31.7.2000,
s. 5.
15) EUT C 321 af
31.12.2003, s. 1.
16) EFT L 6 af 10.1.1979,
s. 24.