L 10 (som fremsat): Forslag til
pensionsafkastbeskatningslov.
Forslag
til
Pensionsafkastbeskatningslov
Kapitel 1
Skattepligten
§ 1.
Pensionsberettigede, som er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1, selskabsskattelovens § 1, eller
fondsbeskatningslovens § 1, og som ikke anses for
hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller
på Færøerne efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal betale skat efter denne lov af
følgende pensionsordninger:
1)
Pensionsordninger omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven.
Dette gælder dog ikke
a) ordninger i
Arbejdsmarkedets Tillægspension omfattet af § 2 i
pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende
Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister,
b) ordninger i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
c) ordninger, som
udbetales af det offentlige som følge af tidligere
ansættelse i kommunernes tjeneste omfattet af § 2 i
pensionsbeskatningsloven,
d) livrenter uden
ret til bonus, der er tegnet før den 1. maj 1982,
e) ordninger
godkendt efter § 15 D i pensionsbeskatningsloven, og
f) ordninger i
pensionskasser omfattet af stk. 2, nr. 9.
2) Pensionskonti
omfattet af § 42 i pensionsbeskatningsloven.
3)
Selvpensioneringskonti omfattet af § 51 i
pensionsbeskatningsloven og lignende skattebegunstigede
selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni
1998.
4) Konti i Den
særlige Pensionsopsparing, jf. lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2. Pligt til
at betale skat efter denne lov påhviler endvidere:
1) Pensionskasser,
der har hjemsted her i landet, og som har Finanstilsynets
tilladelse eller koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed
eller pensionskassevirksomhed her i landet, og pensionskasser, der
har tilladelse i et land, som har gennemført Rådets
direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og
tilsynet hermed, og som udøver pensionskassevirksomhed her i
landet gennem et fast driftssted, jf. § 21 b i lov om
tilsyn med firmapensionskasser.
2) Pensionsfonde,
der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 9.
3) Den Sociale
Pensionsfond.
4) Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP).
5)
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD).
6) Hjælpe- og
understøttelsesfonde, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 52 og andre hjælpe- og
understøttelsesfonde med pensionslignende formål.
7)
Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af
§ 307 i lov om finansiel virksomhed.
8)
Administrationsboer ved administrator omfattet af
§§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8
i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende
tilsynslovgivning i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, der administrerer
en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret
pensionskasse omfattet af nr. 1 eller en lukket bestand af
livsforsikringer fra et likvideret arbejdsmarkedsrelateret
livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 307 i lov om
finansiel virksomhed.
9) Pensionskasser,
der er etableret før den 28. november 2007, hvor det
fremgår af vedtægterne, at der ikke kan optages nye
medlemmer, og hvor de aftalte indskud ikke forhøjes efter
den 28. november 2007. Det er en betingelse, at pensionskassen har
valgt beskatning efter dette stykke i forbindelse med overgang til
beskatning efter denne lov. Valget er bindende.
10)
Livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, herunder livsforsikringsselskaber, der
udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast
driftssted.
11)
Forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller
udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har
en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret
livsforsikringsselskab.
12)
Administrationsboer ved administrator omfattet af
§§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed eller
tilsvarende tilsynsordning i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, der
administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et
likvideret livsforsikringsselskab omfattet af nr. 10-11.
Kapitel 2
Skattepligtigt afkast
§ 2.
Der skal betales en skat til staten på 15 pct. af det
skattepligtige afkast.
§ 3.
Til beskatningsgrundlaget medregnes alle former for formueafkast
af
a) | ordninger i penge- og kreditinstitutter,
der er nævnt i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, |
b) | de selvpensioneringskonti, der er oprettet
før den 2. juni 1998, der er nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 51, samt lignende
skattebegunstigede selvpensioneringskonti oprettet før den
2. juni 1998 og |
c) | de konti, der er nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 42. |
Stk. 2. Tab
på en fordring medregnes ikke ved opgørelsen, hvis
renteindtægter af fordringen eller gevinster på
fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
ikke skal medregnes ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget.
Stk. 3. Ved
opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti, der
tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som
er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende
penge- eller kreditinstituttet, skal hele det årlige
nettoafkast medregnes. Hvis der ved en sådan kontos
ophævelse er gevinst eller tab i forhold til
indeståendet, skal denne forskel medregnes til
beskatningsgrundlaget.
§ 4.
Det skattepligtige afkast af ordninger i livsforsikringsselskaber,
pensionskasser og pensionsfonde omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 1, opgøres som forskellen mellem
værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang
korrigeret efter stk. 3 og værdien af forsikringens
depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter
stk. 4. Der bortses fra overførsler til depotet, der er
blevet medregnet til beskatningsgrundlaget efter stk. 5.
Stk. 2.
Forsikringens depot opgøres som indbetalte
forsikringspræmier med fradrag af omkostnings- og
risikopræmie og gebyrer og med tillæg af rente i
henhold til forsikringsaftalen, omkostnings-, risiko- og
rentebonus, hensættelsesforøgelse og
-nedsættelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens
indtræden, jf. dog stk. 6, samt med fradrag af
forsikringsudbetalinger.
Stk. 3.
Forsikringens depot ved indkomstårets udgang opgøres
således:
1) Depotet
tillægges udbetalinger i årets løb.
2) Depotet
tillægges skattebeløb indeholdt efter § 21,
stk. 2.
3) Depotet
tillægges betaling af risikopræmie for
forsikringsdækningen, herunder eventuel negativ
risikobonus.
4) Depotet
tillægges betaling af omkostningspræmie, herunder
eventuel negativ omkostningsbonus, og gebyrer ved den
løbende administration af forsikringen eller genkøb
af denne.
5) Depotet kan
nedsættes med positiv bonus tilskrevet depotet, der kan
henføres til andre kilder end merafkast af
livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til
det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus).
6) Depotet
tillægges bonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot,
men som på anden måde er knyttet til forsikringen eller
pensionskasseordningen. Bonus tillægges, medmindre den kan
henføres til andre kilder end merafkast af
livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til
det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus).
7) Depotet
korrigeres for ændring i særlige
bonushensættelser knyttet til forsikringen eller
pensionskasseordningen. Der kan bortses fra ændringer, der
kan henføres til omkostnings- og risikobonus. Vælger
pensionsinstituttet at se bort fra ændringer, der kan
henføres til omkostnings- og risikobonus, er valget
bindende. Valget træffes i forbindelse med overgang til
beskatning efter denne lov.
8) Depotet
tillægges udbetalinger i årets løb med
tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 21,
stk. 2, der i henhold til pensionsordningen udbetales fra
midler fra livsforsikringsselskabets mv. investeringsafkast direkte
til den berettigede.
9) Depotet
tillægges et beløb svarende til nedsættelsen af
depotværdien som følge af forsikringens bortfald uden
udbetaling.
10) Depotet
fradrages hensættelsesforøgelse og tillægges
hensættelsesnedsættelse som følge af
indtræden af forsikringsbegivenheden, jf. dog
stk. 6.
11) Depotet
fradrages betaling for garantier for forsikringer uden ret til
rentebonus.
Stk. 4.
Forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse
tillægges indbetalinger i årets løb.
Stk. 5. Hvis den
skattepligtige i forbindelse med tilbagekøb af forsikringen
har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver svarende
til, at de var blevet frigivet under forsikringens løbetid,
medregnes til forsikringens depot ved indkomstårets udgang
årligt et beløb svarende til, at beløbet var
frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen.
Stk. 6.
Forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende
invalidepension eller præmiefritagelse, kan behandles, som om
forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af
beskatningsgrundlaget og dokumentationskrav.
§ 5.
For ordninger i Den Særlige Pensionsopsparing, Den
Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister og
kapitalpensionsfonde opgøres beskatningsgrundlaget som
forskellen mellem værdien af indeståendet ved
indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i
årets løb og værdien af indeståendet ved
indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i
årets løb.
§ 6.
De institutter, der er nævnt i § 1, stk. 2,
nr. 3-6 og 9, skal medregne alle former for formueafkast til
beskatningsgrundlaget. For ATP medregnes dog alene den del af
formueafkastet, der kan henføres til pensionsordninger
omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven, bortset fra
Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for
Førtidspensionister.
Stk. 2.
Kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 7.
De pensionskasser mv., der er nævnt i § 1,
stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8, skal medregne alle former for
formueafkast til beskatningsgrundlaget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget kan fradrages
følgende:
1) Beløb,
der hensættes individuelt som rente mv. til dækning af
forpligtelser over for pensionsberettigede omfattet af
§ 1, stk. 1, og som beskattes efter
§ 4,
2) beløb,
der hensættes individuelt som rente mv. til
pensionsberettigede, hvis pensionsordninger er omfattet af
pensionsbeskatningsloven §§ 53A og 53B,
3) beløb til
forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og
som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den
forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden
forsikringens aftalte udløbstidspunkt, hvis det aftalte
udløbstidspunkt ikke ligger senere end første
policedag efter den forsikredes fyldte 80. år,
4) beløb til
forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses
tjenestemandsforpligtelser,
5) beløb til
børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51,
6) beløb til
livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982,
og
7) direkte
udbetalinger af indkomstårets formueafkast til de
pensionsberettigede anført i nr. 1-6.
Stk. 3.
Kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 8.
Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber mv. som
nævnt i § 1, stk. 2, nr. 10-12, skal beskattes
af ufordelte midler efter stk. 2-6.
Stk. 2. Ved
ufordelte midler forstås hensættelser til kollektivt
bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering, jf.
lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle
rapporter for forsikringsselskaber og tværgående
pensionskasser.
Stk. 3. Ved
ufordelte midler forstås for livsforsikringsselskaber og
forsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet,
Grønland eller på Færøerne, og som
udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, jf. § 1, stk. 2, nr. 10-12, alle former
for hensættelser mv. til fordel for de pensionsberettigede,
som ikke indgår i de pensionsberettigedes beskatningsgrundlag
efter § 4. Livsforsikringsselskaber og
forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 2,
nr. 10-12, der er hjemmehørende i udlandet, Grønland
eller på Færøerne, skal foretage en
regnskabsmæssig udskillelse af de forsikringsmæssige
hensættelser for de forsikringer, der er tegnet her i
landet.
Stk. 4.
Beskatningsgrundlaget opgøres som de ufordelte midler
opgjort ved indkomstårets udgang fratrukket de ufordelte
midler opgjort ved indkomstårets begyndelse. I det omfang de
ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang er
ændret som følge af beskatning efter stk. 1,
bortses fra ændringen ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget.
Stk. 5. Der kan i
beskatningsgrundlaget opgjort efter stk. 4 ses bort fra
ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de
ufordelte midler i løbet af indkomståret, i det omfang
denne er indtruffet efter overgangen til beskatning efter denne
lov. Vælger den skattepligtige at se bort fra ændringen
i det opsamlede risiko- og omkostningsresultat i de ufordelte
midler i løbet af indkomståret, er dette valg bindende
for den skattepligtige. Valget træffes i forbindelse med
overgang til beskatning efter denne lov.
Stk. 6. Der ses i
beskatningsgrundlaget opgjort efter stk. 4 bort fra ufordelte
midler knyttet til
1)
pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven
§§ 53A og 53B,
2) forsikringer,
der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan
komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom,
invaliditet eller død inden forsikringens aftalte
udløbstidspunkt, såfremt det aftalte
udløbstidspunkt ikke ligger senere end første
policedag efter den forsikredes fyldte 80. år,
3) forsikrings- og
pensionsaftaler med kommuner for disses
tjenestemandsforpligtelser,
4)
børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51, og
5) livrenter uden
ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.
§ 9.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
§§ 3, 6 og 7 kan de renteudgifter, der er
påløbet i indkomståret, fradrages ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af
skattebeløb efter denne lov henføres dog til
betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 og
renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan
fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, kan ikke
fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Stk. 2. Ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter
§§ 3, 6 og 7 kan de omkostninger, der i
indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige
formue, fradrages. Omkostningerne opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst.
Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne
om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke
anvendelse.
§ 10.
For de opsparingsformer, der er nævnt i § 3, og for
ordninger i kapitalpensionsfonde, fritages en så stor del af
beskatningsgrundlaget efter §§ 3 og 5 som
værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982
udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af
indkomståret. Værdien af indeståendet ved
udgangen af 1982 opgøres som værdien af obligationer
opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de
obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsselskaber og
pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, var i besiddelse af ved udgangen af 1982,
værdien af pantebreve til kurs 85 samt
børskursværdien af indeksobligationer, konvertible
obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.
Værdien af indeståendet ved udgangen af
indkomståret opgøres som handelsværdien af
obligationer og pantebreve samt børskursværdien af
indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og
investeringsbeviser.
Stk. 2. For de
ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og
pensionsfonde, der er nævnt i § 4, stk. 1,
fritages for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved
udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af
indkomståret, en så stor del af beskatningsgrundlaget
efter § 4, stk. 1-6, som kan henføres til
livsforsikringshensættelsen eller pensionshensættelsen
med tillæg af en forholdsmæssig andel af kollektivt
bonuspotentiale vedrørende den pågældende
pensionsordning, dog for hver forsikring eller pensionsaftale
højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med
tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til
præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte
beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt,
bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret
til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Der kan bortses fra en
forholdsmæssig andel af kollektivt bonuspotentiale ved
opgørelsen af indkomstårets livsforsikrings- eller
pensionshensættelse, hvis der samtidigt bortses fra en
forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i
bonusfonden ved udgangen af 1982. Beskatningsgrundlaget
nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem
den hensættelse, der er nævnt i 1. pkt. og den
tilsvarende hensættelse ved udgangen af indkomståret.
De hensættelser, der er nævnt i 1. pkt., opgøres
ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen
fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig
underskudsdækning. For medlemmer af pensionskasser, hvor
pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor
pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den
del af hensættelsen, der er fritaget efter 1. pkt., på
grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over
for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet
mellem det antal år, den pågældende har
været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det
antal år, den pågældende har været medlem
af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal
påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at
fordele hensættelserne på grundlag af
nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med
fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag,
dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære
bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke skattepligtig af den
del af afkastet omfattet af § 6, som kan henføres
til pensionshensættelser med tillæg af en
forholdsmæssig andel af bonuspotentiale for pensionsaftaler,
der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved
udgangen af indkomståret, dog for hver pensionsaftale
højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med
tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til
præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte
beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt.
Beskatningsgrundlaget efter § 6 nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem de hensættelser,
der er nævnt i 1. pkt., og passiverne ifølge
årsregnskabet. De nævnte hensættelser og passiver
opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene og
opgøres samlet for hver årgang af medlemmer. Der
foretages alene opdeling efter køn samt egen pension og
ægtefællepension.
Stk. 4. For
Lønmodtagernes Dyrtidsfond fritages den del af
beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem
værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et
indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte
værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af
den pågældendes indestående på dette
tidspunkt. Ved opgørelsen af værdien af formuen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 medregnes
obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til
anskaffelsessummen, mens andre aktiver medregnes til
handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af
værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved
udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til
handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Fast
ejendom medregnes til den kontante handelsværdi.
Stk. 5. Hvis
værdien af indeståendet på en konto som
nævnt i stk. 1 og 2 ved udgangen af et indkomstår
er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen, og
denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983,
nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen
af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem
udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende
anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de
ordninger, der er nævnt i stk. 4.
Stk. 6. Ved
overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af
en forsikrings- eller pensionsordning eller fra en konto i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes værdien af
opsparingen henholdsvis livsforsikringshensættelsen mv. ved
udgangen af 1982, jf. stk. 1-2, og 4, som udgangspunkt for
beregning af fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der
danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig
overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 5,
1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af
forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem
forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler
anvendelse.
Kapitel 3
Opgørelse af
beskatningsgrundlaget mv.
§ 11.
Beskatningsgrundlaget omfatter afkast i indkomståret.
Indkomståret er kalenderåret. Er der flere
pensionsberettigede til en pensionsordning, fordeles det opgjorte
afkast efter forholdet mellem de pågældendes dele af
indeståendet på ordningen ved indkomstårets
udgang.
Stk. 2. I
indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller
ophører, er indkomståret den del af
kalenderåret, hvori skattepligten har bestået.
§ 12.
Beskatningsgrundlagene efter §§ 3, 6 og 7
opgøres efter principperne i §§ 13-16.
§ 13.
Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en
forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor
medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets
overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver,
opgøres en skattepligtig del af andelens afkast. Lov om
beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger finder tilsvarende anvendelse.
§ 14.
Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2, nr.
1-9, kan opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en
juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst
og tab på andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog
stk. 3 og 4, når den juridiske person efter danske
skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt.
Det er en betingelse, at den skattepligtige ikke på noget
tidspunkt i indkomståret er koncernforbundet med den
juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed.
1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen
sker via en kontoførende investeringsforening, jf.
§ 2 i lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger.
Stk. 2. Gevinst og
tab på en andel i en juridisk person som nævnt i
stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af
andelen ved indkomstårets udløb og værdien ved
indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af
andelen i løbet af indkomståret opgøres gevinst
og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved
indkomstårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er
andelen afstået i indkomståret, opgøres gevinst
og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og
andelens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er andelen
erhvervet og afstået i samme indkomstår, opgøres
gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum
og anskaffelsessum.
Stk. 3. Den
skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland i skat efter denne lov
efter § 20, hvis skatten er tillagt beskatningsgrundlaget
efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige
opgør en skat til fradrag efter § 20 for samtlige
indkomster fra samme land.
Stk. 4.
Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en
forholdsmæssig del af den værdistigning på
andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges
udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den
juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1
tillægges en forholdsmæssig del af det fald i
værdien på andelen i den juridiske person, som
modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie,
fordi de kan henføres til transaktioner mellem den
skattepligtige og den juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter
stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den
juridiske persons tab på fordringer på selskaber, der
er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2.
Stk. 5.
Vælger den skattepligtige at opgøre det skattepligtige
afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, er dette
valg bindende for den skattepligtige, så længe
opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er
betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke længere opfyldt, kan
den skattepligtige ikke på et senere tidspunkt vælge
opgørelse efter stk. 1.
§ 15.
Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes efter
§ 3 de renteindtægter, der er forfaldet i
indkomståret, jf. dog § 23. Ved opgørelsen
af beskatningsgrundlaget efter §§ 6 og 7 medregnes
de renteindtægter, der er påløbet i
indkomståret. Renter af skattebeløb efter denne lov
henføres til betalingsåret.
Stk. 2. Overskud
eller underskud ved drift af fast ejendom eller anden
erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om
skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige
afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke
anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af anden
erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed
opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om
skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Gevinst
eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer,
finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter,
andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom
opgøres som forskellen mellem værdien af det
pågældende aktiv ved indkomstårets udløb
og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret,
opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem
værdien ved indkomstårets udløb og
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog
stk. 6. Er aktivet realiseret i indkomståret,
opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem
afståelsessummen omregnet til kontantværdi og
værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet
anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres
gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen
omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi, jf. dog stk. 6.
Aktieavancebeskatningslovens § 27 finder tilsvarende
anvendelse ved opgørelsen efter 1., 2. og 4. pkt.
Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger mv. i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses
som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver
skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet til
handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten
indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt,
bliver skattefrit, opgøres gevinst og tab, som om aktivet
blev solgt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor
skattepligten ophører. Ved aktiver i fremmed valuta
opgøres værdien i danske kroner.
Stk. 4. Stk. 3
finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på
gæld.
Stk. 5. Ved et
selskabs annullering af egne aktier udgår de annullerede
aktiers kursværdi ved indkomstårets begyndelse af
kursværdien af selskabets beholdning af de
pågældende aktier ved indkomstårets begyndelse.
Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets
løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets
beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstårets
løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de
aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses
for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved
indkomstårets begyndelse og aktier erhvervet i
indkomståret.
Stk. 6. Ved
opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom, hvortil
der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri
eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket
tilskuddet.
Stk. 7. Ved
opgørelse af gevinst og tab på aktier eller anparter,
der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller
en multilateral handelsfacilitet, hvori en skattepligtig omfattet
af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de
opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens
§§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens
§§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, skal
der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved
indkomstårets begyndelse og indkomstårets udløb
anvendes det største beløb af enten
anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie
eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab pr. 15.
november i indkomståret, når aktierne eller anparterne
ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt
forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved
opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller
anpart efter 1. pkt., hvis de forskellige rettigheder har betydning
for disses værdi. Den skattepligtige skal årligt og
senest den 1. december i det enkelte indkomstår give
pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1. og
2. pkt. til brug for beskatningen efter denne lov. Giver den
skattepligtige ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne
efter 1. og 2. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet
anskaffelsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter
stk. 3. Reglerne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig
omfattet af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en
af de opsparingsordninger, der er nævnt i
pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 eller
pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf.
§ 11 A.
§ 16.
Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, skal
opgøre det skattepligtige afkast af en af de
opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens
§§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens
§§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, og som
er anbragt i et kommanditselskab, som summen af udlodningerne fra
andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i
stk. 2, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. Ved
opgørelse af gevinst og tab på en andel af
kommanditselskabet skal der til brug for lagerbeskatningen efter
§ 14, stk. 3, ved indkomstårets begyndelse og
indkomstårets udløb anvendes det største
beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens
værdi pr. 30. oktober i indkomståret. Værdien af
andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for
kommanditselskabet eller som summen af værdien af aktiverne i
kommanditselskabet, idet værdien af aktier eller anparter,
der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller
en multilateral handelsfacilitet dog skal opgøres til det
pågældende selskabs indre værdi. Har
kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1.
november - 30. oktober, kan værdien af andelen opgøres
på grundlag af det senest foreliggende regnskab pr. 30.
oktober. Er andelen anskaffet i løbet af
regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen
mellem værdien af andelen den 30. oktober henholdsvis
regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er
andelen afstået i løbet af regnskabsåret,
opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens
afståelsessum og andelens værdi den 1. november eller
ved regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og
afstået i samme år, opgøres gevinst og tab som
forskellen mellem andelens afståelsessum og
anskaffelsessum.
Stk. 3. Den
skattepligtige skal årligt og senest den 1. december give
pengeinstituttet oplysning om udlodning samt gevinst og tab til
brug for beskatningen efter denne lov.
Stk. 4. Den
skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland i skat efter
§ 20, hvis skatten til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland er tillagt
beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at
den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter
§ 20 for samtlige indkomster fra samme land.
Stk. 5.
Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en
forholdsmæssig del af den værdistigning på
andelen i kommanditselskabet, som modsvarer den skattepligtiges
udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og
kommanditselskabet. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1
tillægges en forholdsmæssig del af det fald i
værdien af andelen i kommanditselskabet, som modsvarer den
skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan
henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og
kommanditselskabet.
Stk. 6. Stk. 4
og 5 finder tilsvarende anvendelse for opsparingsordninger, der er
nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller
13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og
15 B, jf. § 11 A, og som er anbragt i andele i
kommanditaktieselskaber.
§ 17.
Hvis den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver
negativ, beregnes en negativ skat med den sats, der er angivet i
§ 2. Den negative skat kan fradrages i skat efter denne
lov for efterfølgende indkomstår, jf. dog stk. 2.
Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.
Stk. 2. For
skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7, 8 og
10, kan negativ skat efter stk. 1, der ikke er fradraget i de
førstkommende 5 indkomstår efter indkomståret,
hvor den negative skat er beregnet, udbetales, jf. dog stk. 3
og 4.
Stk. 3. For
skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8,
kan det beløb, der ønskes udbetalt efter stk. 2,
sammenlagt med de tidligere udbetalte beløb efter
stk. 2, højst udgøre summen af
1) skatten efter
denne lovs § 7, der samlet er betalt i de
forudgående indkomstår, og
2) 15 pct. af en
positiv forskel mellem
a) egenkapitalen
med tillæg af summen af det samlede kollektive
bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering
opgjort den 31. december 2009, nedsat med den andel, der den 31.
december 2009 kan henføres til ordninger omfattet af
§ 15 og § 16 i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat
med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres til
opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af
visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven),
og
b) egenkapitalen
med tillæg af summen af det samlede kollektive
bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering
opgjort ved udgangen af indkomståret, nedsat med den andel,
der ved udgangen af indkomståret kan henføres til
ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om
beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der ved
udgangen af indkomståret kan henføres til opsparing
før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).
Stk. 4. For
skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 10, kan det
beløb, der ønskes udbetalt efter stk. 2,
sammenlagt med de tidligere udbetalte beløb efter
stk. 2, højst udgøre summen af
1) skatten efter
denne lovs § 8, der samlet er betalt i de
forudgående indkomstår, og
2) 15 pct. af en
positiv forskel mellem
a) summen af det
samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive
særlige bonushensættelser og akkumuleret
værdiregulering opgjort den 31. december 2009, nedsat med den
andel, der den 31. december 2009 kan henføres til ordninger
omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af
visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og
nedsat med den andel, der den 31. december 2009 kan henføres
til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om
beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), og
b) summen af det
samlede kollektive bonuspotentiale, ufordelte kollektive
særlige bonushensættelser og akkumuleret
værdiregulering opgjort ved udgangen af indkomståret,
nedsat med den andel, der ved udgangen af indkomståret kan
henføres til ordninger omfattet af § 15 og
§ 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), og nedsat med den andel, der ved
udgangen af indkomståret kan henføres til opsparing
før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).
Stk. 5. Ved
opgørelsen af hvilke beløb, der samlet er betalt i
tidligere indkomstår, jf. stk. 3 og 4, medregnes negativ
skat, der tidligere er udbetalt efter stk. 2-4. Negativ skat
svarende til det udbetalte beløb efter stk. 2-4, kan
ikke fremføres efter reglerne i stk. 1.
§ 18.
Reglerne i stk. 2-4 finder anvendelse, når
1) en skattepligtig
institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en
anden skattepligtig institution,
2) to eller flere
skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig
institution (fusion),
3) en skattepligtig
institution spaltes i to eller flere selvstændige
skattepligtige institutioner (fission),
4) en skattepligtig
institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden
skattepligtig institution efter § 204 i lov om finansiel
virksomhed eller
5) et
administrationsbo som omhandlet i § 1, stk. 2, nr. 8
eller 12, viderefører administrationen af et
livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses
bestand af pensionstilsagn.
Stk. 2. Den
modtagende institution indtræder (succederer) i den
overdragende institutions skattemæssige stilling, hvis den
første endelige skatteopgørelse for det første
indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet
under denne forudsætning.
Stk. 3. Datoen for
den åbningsstatus, der udarbejdes for den modtagende
institution i forbindelse med overdragelsen, anses i
skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en
betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at
overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for
den modtagende institutions regnskabsår.
Stk. 4. Sammen med
den første endelige skatteopgørelse for det
første indkomstår, der berøres af successionen,
indsendes til told- og skatteforvaltningen genpart af de
dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.
Stk. 5. Er den
overdragende og den fortsættende institution skattepligtige
efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, og
gennemføres en overdragelse som nævnt i stk. 1,
nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen
tillige ske efter stk. 2-4. Det er en betingelse for at
anvende stk. 2-4 på en overdragelse som nævnt i
stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner, der er skattepligtige
efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at
overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens regler.
§ 19.
Selskabsskattelovens § 4, stk. 5, finder tilsvarende
anvendelse ved en skattepligtig institutions skattepligtige
overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori
institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller anparter. Er
institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som
selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges
skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov
og til selskabsskatteloven.
Stk. 2.
Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse
ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige
efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter
såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen
tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i
relation til denne lov og til selskabsskatteloven.
§ 20.
Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller
Færøerne kan fradrages i skat efter denne lov efter
ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark
beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33,
stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag,
der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel
negativ skat, jf. § 17, og eventuel skat efter
stk. 3.
Stk. 2. For
skattepligtige kan føres en konto for skatter efter denne
lov af gevinst eller tab på et aktiv, hvis gevinst eller tab
på det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed
stat, Grønland eller på Færøerne, og
gevinst eller tab medregnes efter lagerprincippet ved
opgørelsen af afkastet. På kontoen indgår den
forholdsmæssige del af den skattepligtiges skat af de
udenlandske aktiver, der svarer til skatten af gevinst på
aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1.
Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, af de løbende værdistigninger, der
kan gives fradrag for efter stk. 1, den forholdsmæssige
del af den skattepligtiges skat, der svarer til gevinst på
aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden
for saldoen, fradrages i den skattepligtiges øvrige skat
efter denne lov. Saldoen nedsættes med det fradragne
beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i
den skattepligtiges øvrige skat efter denne lov, udbetales
beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet, beregnes
en negativ skat, der fragår i saldoen.
Stk. 3. Hvis
skatten efter denne lov er mindre end fradraget for udenlandsk
skat, jf. stk. 1, kan de skattepligtige fremføre skat
betalt til fremmed stat, Grønland eller
Færøerne, som ikke kan fradrages i årets skat,
sammen med eventuel negativ skat efter denne lov. Det
fremførelsesberettigede beløb opgøres efter
stk. 1, og er det mindste beløb af enten skatten betalt
til fremmed stat, Grønland eller Færøerne eller
den danske skat af det positive udenlandske lempelsesberettigede
beskatningsgrundlag. Fremførelsen af lempelse kan alene
foretages, hvis det dokumenteres, at der ikke i udlandet er givet
lempelse for skat pålagt i udlandet af samme indkomst
på selskabsniveau eller til den pågældende
pensionsberettigede.
Stk. 4. For
livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, kan fradrag efter stk. 1 foretages i
skatten efter § 8, hvis fradraget ikke er foretaget i
skatten efter selskabsskatteloven.
Kapitel 4
Opkrævning mv.
§ 21.
De skattepligtige efter § 1, stk. 2, og
forsikringsselskaber mv., jf. dog § 22, der udbyder
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, indgiver
senest den 31. marts efter indkomstårets udløb en
samlet opgørelse til told- og skatteforvaltningen over
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af
skatten for indkomståret. Af den beregnede endelige skat for
indkomståret beregnes renter fra den 20. februar i året
efter indkomståret til betaling sker. Skatten med
tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med
indsendelse af opgørelsen. Renten svarer til den rente, der
er nævnt i § 27, stk. 5, for året efter
indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes renten efter
2. pkt. dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.
Stk. 2. Det
påhviler det forsikringsselskab mv., med hvilket
pensionsordningen omfattet af § 1, stk. 1, er
indgået, at opgøre beskatningsgrundlaget efter
§ 4, stk. 1-6, og indeholde skatten heraf inden
tilførsel af midler til depot eller særlige
bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg.
Skatten opgøres for hver ordning. Forsikringsselskabet mv.
skal årligt underrette den skattepligtige om det beregnede
skattebeløb for det foregående indkomstår efter
regler, der fastsættes af skatteministeren.
§ 22.
Pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde
indgiver senest den 15. januar efter indkomstårets
udløb en opgørelse til told- og skatteforvaltningen
over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af
skatten for hver af de skattepligtige pensionsordninger, der er
nævnt i § 1, stk. 1. Opgørelsen for
pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens
§§ 12 eller 13, konti efter
pensionsbeskatningslovens § 42, og rateopsparingskonti
efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15
B, jf. § 11 A og SP-konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, kan dog ske samlet. Skatten indbetales
samtidig med indsendelsen af opgørelsen.
Stk. 2.
Pengeinstituttet mv. hæver skatten på den konto, som
skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige
indbetalingsdag. Pengeinstituttet mv. skal hæve
beløbet, selv om der ikke måtte være
dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et
værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb,
hvormed kontoen er overtrukket, med den udlånsrente, som er
aftalt med penge- eller kreditinstituttet, fra 15 dage efter det
tidspunkt, penge- eller kreditinstituttet har gjort kontohaveren
skriftligt opmærksom på overtrækket, jf. 6. pkt.
Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
pensionsberettigedes skattepligtige indkomst. Pengeinstituttet mv.
skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den
skattepligtige om skattebeløbet efter regler, der
fastsættes af skatteministeren. Er kontoen overtrukket, skal
den pensionsberettigede samtidig have underretning fra
pengeinstituttet mv. om, med hvilket beløb kontoen er
overtrukket.
§ 23.
Ved ophævelse af en af de pensionsordninger, der er
nævnt i § 1, stk. 1, i løbet af
indkomståret skal forsikringsselskabet mv. foretage en
endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den
skattepligtige del heraf, jf. dog stk. 4. Forsikringsselskabet
mv. skal tilbageholde skatten og angive og indbetale den til told-
og skatteforvaltningen inden for 3 hverdage efter, at
forsikringsselskabet mv. har udbetalt den skattepligtige ydelse.
Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling,
skal det pågældende forsikringsselskab mv. tilbageholde
skatten og angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen
inden for 1 måned efter, at forsikringsselskabet mv. har
fået kendskab til ophævelsen. Samtidig med
indbetalingen af skatten giver forsikringsselskabet mv. den
skattepligtige underretning om indbetalingen efter regler, der
fastsættes af skatteministeren. Ved den endelige
opgørelse af beskatningsgrundlaget for en
pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået
på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et
beløb svarende til handelsværdien på
ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud
over forfaldne renter medregnes de renter, der på
ophævelsestidspunktet er påløbne, men ikke
forfaldne.
Stk. 2.
Pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde angiver
og indbetaler senest den 15. januar efter indkomstårets
udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med
tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til told- og
skatteforvaltningen. For øvrige forsikringsselskaber mv.,
der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1,
stk. 1, skal indbetalingen senest finde sted den 31. marts
efter indkomstårets udløb. Samtidig indsendes
opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige
del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 1,
nævnte skattepligtige pensionsordninger. Opgørelsen
for pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens
§§ 12 eller 13, og konti efter
pensionsbeskatningslovens § 42, rateopsparingskonti efter
pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf.
§ 11 A og SP-konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, kan dog ske samlet. Overskydende
skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter
stk. 3 udbetales til forsikringsselskabet mv.
Stk. 3. Hvis
indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den
frist, der er nævnt i stk. 1, skal forsikringsselskaber
mv. svare renter fra fristens udløb til betaling sker.
Renten svarer til renten efter opkrævningslovens
§ 7, stk. 1, jf. stk. 2. Betales skatten senere
end de frister, der er nævnt i stk. 2, beregnes renten
dog kun til denne dag. Betales skatten senere end de frister, der
er nævnt i stk. 2, anvendes § 28.
Stk. 4. Stk. 1
finder ikke anvendelse ved ophævelse af en af de
opsparingsordninger, der er nævnt i § 1,
stk. 1, i forbindelse med en overførsel efter
pensionsbeskatningslovens § 41, når
overførslen sker inden for samme forsikringsselskab mv.
eller mellem to forsikringsselskaber mv. I stedet indgiver
forsikringsselskabet mv. eller det forsikringsselskab mv., hvortil
ordningen er flyttet, opgørelse for perioden fra den 1.
januar i indkomståret til og med den 31. december i
indkomståret. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse ved
overførsel mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut,
bortset fra ved overførsler af SP-konti mellem ATP og
pengeinstitutter, og finder ikke anvendelse ved overførsel
mellem to pensionsinstitutter, hvis det pensionsinstitut, hvorfra
overførslen sker, har valgt at foretage endelig
opgørelse efter stk. 1.
§ 24.
Når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i
§ 1, stk. 2, ophører, skal der senest 3
måneder efter ophøret indgives endelig
opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del
heraf samt af skatten for det løbende indkomstår og
for det foregående indkomstår til told- og
skatteforvaltningen, hvis der ikke er indgivet endelig
opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb med
tillæg af eventuelle renter efter stk. 2, indbetales
samtidig med indsendelse af opgørelserne. Ved den endelige
opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir
for afstået på tidspunktet for skattepligtens
ophør for et beløb svarende til handelsværdien
på ophørstidspunktet.
Stk. 2. Af den
beregnede endelige skat for det foregående indkomstår
beregnes der renter fra den 20. februar i det løbende
indkomstår til betaling sker. Renten svarer til den rente,
der er nævnt i § 27, stk. 5, for det
løbende indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes
renten efter 1. pkt. dog kun til den sidste rettidige
indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det
løbende indkomstår, beregnes der ikke renter. Hvis
indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den
frist, der er nævnt i stk. 1, beregnes renter efter
§ 28 til betaling sker.
§ 25.
Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af
de pensionsordninger, der er nævnt i § 1,
stk. 1, ophører, eller hvori skattepligten for en af de
skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2,
ophører, en negativ skat, jf. § 17, der ikke kan
udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende
indkomstår, og som ikke kan udbetales efter § 17,
stk. 2-5, kan et beløb, der svarer til den negative
skat, udbetales til ordningen eller institutionen, jf. dog
stk. 2. Der kan dog højst udbetales et beløb
svarende til den skat efter denne lov og den afgift efter
realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5 indkomstår
umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke
der foreligger uudnyttet negativ skat.
Stk. 2. Stk. 1
finder ikke anvendelse ved ophør af en af de
opsparingsordninger, der er nævnt i § 1,
stk. 1, i forbindelse med en overførsel efter
pensionsbeskatningslovens § 41, når
overførslen sker inden for samme forsikringsselskab mv.
eller mellem to forsikringsselskaber mv. I stedet kan den negative
skat udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende år
i den nyoprettede ordning eller den bestående ordning,
hvortil den oprindelige ordning er overført.
Stk. 3. Stk. 2
finder ikke anvendelse ved overførsel mellem et
pensionsinstitut og et pengeinstitut. Stk. 2 finder heller
ikke anvendelse ved overførsel mellem to
pensionsinstitutter, hvis det pensionsinstitut, hvorfra
overførslen sker, foretager endelig opgørelse efter
§ 23, stk. 1.
§ 26.
Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og
indbetaling af skat falder på en dansk helligdag eller en
lørdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Stk. 2. For
udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i
Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt
skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, og
som ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat,
Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, forlænges fristen til den
følgende hverdag, hvis den seneste frist for indsendelse af
opgørelse og indbetaling af skat falder på en
helligdag eller en lørdag i det land, hvor selskabet mv. har
hjemsted.
§ 27.
Told- og skatteforvaltningen kontrollerer opgørelserne og
skatteberegningerne efter §§ 21-25. Anser told- og
skatteforvaltningen den endelige opgørelse eller beregning
efter §§ 21-25 for urigtig, kan forvaltningen
ændre opgørelsen og beregningen.
Stk. 2. Told- og
skatteforvaltningen underretter den, der har indsendt
opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om
begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til
Landsskatteretten. Er der tale om ændring af skatten for
pensionsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1,
videresender forsikringsselskabet mv. meddelelsen til den
skattepligtige inden 4 uger efter, at forsikringsselskabet mv. har
modtaget underretning om ændringen af skatten.
Stk. 3. Anser en
skattepligtig pensionsberettiget den af forsikringsselskabet mv.
foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning
af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe
spørgsmålet for Landsskatteretten senest 3
måneder efter modtagelsen af underretning efter
§§ 21, 22 og 23, stk. 1. Den
pensionsberettigede skal vedlægge en erklæring fra
forsikringsselskabet mv. om beregningen af skatten og anføre
på hvilke punkter den pensionsberettigede mener, at skatten
er opgjort forkert og forsikringsselskabets mv. kommentarer
hertil.
Stk. 4.
Medfører en ændring, at et endeligt skattebeløb
nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat inden 6
uger fra afgørelsen. Yderligere skattebeløb skal
indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra told- og
skatteforvaltningen om den ændrede skat.
Stk. 5.
Ændres et skattebeløb, forrentes
forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter
indkomståret, til betaling sker. Renten for et
indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som
et simpelt gennemsnit af de af OMX, den Nordiske Børs,
København, dagligt opgjorte effektive renter i de
første 7 måneder af året forud for
indkomståret af obligationer med en restløbetid
på over 5 år. Betales den yderligere skat efter den
frist, der er nævnt i stk. 4, beregnes denne rente dog
kun til sidste rettidige indbetalingsdag.
§ 28.
Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter
ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste
rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den
rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven.
Stk. 2. Renter
efter stk. 1 kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget.
Stk. 3. Ved
tilbagebetaling efter fristen i § 27, stk. 4, af for
meget indbetalt skat med tillæg af renter efter
§ 27, stk. 5, betales en rente, der svarer til den
rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf.
stk. 2, i opkrævningsloven.
Stk. 4.
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på
opkrævningen af betalinger og udbetalinger omfattet af denne
lov.
§ 29.
Hvis opgørelserne efter §§ 21-24 ikke
indgives rettidigt, opgør told- og skatteforvaltningen
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf
skønsmæssigt.
Stk. 2. Er skatten
opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter
efter § 28 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter
§§ 21-24 og 26, til betaling sker.
Stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge de skattepligtige efter
§ 1, stk. 2, forsikringsselskaber mv., der udbyder
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1,
investeringsforeninger samt skattepligtige omfattet af
§ 1, stk. 1, inden en nærmere angiven frist at
give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen
med opgørelsen af skatten efter §§ 21-24.
Stk. 4. Indsendes
opgørelserne efter §§ 21-24 eller
oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan
skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal
indsende opgørelsen eller oplysningerne, daglige eller
ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller
oplysningerne fremkommer.
§ 30.
Hvis en skattepligtig ikke rettidigt giver pengeinstituttet
oplysning om værdierne efter § 15, stk. 7, og
§ 16, stk. 3, skal pengeinstituttet i forbindelse
med indgivelsen af opgørelsen efter § 22 orientere
told- og skatteforvaltningen om, at oplysning om de nævnte
værdier ikke er modtaget. Told- og skatteforvaltningen sender
herefter en meddelelse til den skattepligtige om, at denne ikke
rettidigt har indsendt oplysning om værdierne efter
§ 15, stk. 7, og § 16, stk. 3, til
pengeinstituttet, og orienterer pengeinstituttet herom. Den
skattepligtige skal senest 1 måned efter meddelelsens
datering give pengeinstituttet oplysning om værdierne efter
§ 15, stk. 7, og § 16, stk. 3.
§ 31.
Skatteministeren kan fastsætte regler om lovens
administration, herunder om
1) det
regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af
opgørelsen efter §§ 21-24,
2) hvilke
oplysninger der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug
for opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den
skattepligtige del heraf, samt den form, i hvilken disse
oplysninger skal gives,
3) omregning af
anskaffelsessummer og afhændelsessummer til
kontantværdi, jf. § 15, stk. 3,
4) tilpasningen af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf,
5) tilpasning af
fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning
af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et
forsikringsselskab mv.,
6) tilpasning af
hvem det påhviler at indbetale skatten,
7) videregivelse af
oplysninger mellem forsikringsselskaber mv. til brug ved
skatteberegningen i forbindelse med overførsler som
nævnt i § 10, stk. 6, og
8) modregning af
negativ skat efter § 25 ved indbetaling af skat efter
§ 23 eller afgift efter § 38 i
pensionsbeskatningsloven, herunder om forsikringsselskabers mv.
hæftelse for beløb modregnet i strid med
§ 25 samt forrentning af disse.
Stk. 2. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at der ikke skal
indbetales skat for pensionsberettigede, der ikke er fuldt
skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens
§ 1.
§ 32.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug
for skattekontrollen,
2) undlader at
indgive opgørelse efter §§ 21-24 eller
3) undlader at
indbetale skatten rettidigt.
Stk. 2. Den, der
begår en af de nævnte overtrædelser med
fortsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 33.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre
højere straf end bøde, kan told- og
skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis
denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter
begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn
til den tilkendegivelse, der er nævnt i stk. 1, finder
retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og
om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Betales
bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen
inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 34.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne
lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre
frihedsstraf.
Kapitel 5
Skattepligtige institutioner under
administration
§ 35.
Træffer Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed
i et land inden for Den Europæiske Union eller et andet land,
som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, beslutning om, at en pensionskasses
bestand af pensionstilsagn eller et livsforsikringsaktieselskabs
forsikringsbestand tages under administration, indtræder
administrationsboet ved administrator i pensionskassens eller
livsforsikringsaktieselskabets forpligtelse til at indgive
opgørelser over beskatningsgrundlaget mv., jf.
bestemmelserne i kapitel 4. Administrationsboet hæfter for
pensionskassens eller livsforsikringsaktieselskabets skat efter
denne lov, herunder resterende skat og renter, der forfalder til
betaling den dag, hvor der træffes beslutning om
administrationens iværksættelse, eller senere, samt den
skat, der påhviler bestanden af pensionstilsagn eller
forsikringsbestanden. Overskydende skat og renter, herunder
beløb svarende til uudnyttet negativ skat, jf.
§ 25, der forfalder til udbetaling den dag, hvor der
træffes beslutning om administrationens
iværksættelse, eller senere, tilfalder
administrationsboet.
Kapitel 6
Ikrafttræden,
overgangsbestemmelser mv.
§ 36.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2010, jf.
dog stk. 3-4.
Stk. 2. For de
opsparingsformer, der er nævnt i § 1, stk. 1,
som efter § 10, stk. 1, 3. pkt., i lov om beskatning
af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven),
afslutter indkomståret 2009 den 30. november 2009,
løber indkomståret 2010 fra 1. december 2009 til 31.
december 2010.
Stk. 3. Loven har
virkning for pensionsberettigede med pensionsordninger i
udenlandske forsikringsselskaber mv. fra og med indkomståret
2008. For pensionsberettigede med opsparingsformer, der er
nævnt i § 1, stk. 1, som efter § 10,
stk. 1, 3. pkt., i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), afslutter
deres indkomstår 2007 den 30. november 2007, løber
indkomståret 2008 fra 1. december 2007 til 31. december
2008.
Stk. 4. Lov om
beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1075 af 5. november 2006, ophæves med virkning fra og med
indkomståret 2010. § 2, stk. 1, nr. 3, og
stk. 3, nr. 1-3 og nr. 7-10, samt § 4 i den
nævnte lov ophæves dog med virkning fra og med
indkomståret 2008.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 28, stk. 4.
Stk. 6. Regler
fastsat i medfør af lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov. Overtrædelser straffes
efter de hidtil gældende regler.
§ 37.
For pensionsberettigede, der i indkomstårene 2008 og 2009
overfører en opsparingsordning i et pensionsinstitut
omfattet af § 1, stk. 1, i lov om beskatning af
visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven),
efter pensionsbeskatningslovens § 41, til et udenlandsk
pensionsinstitut, indgiver pensionsinstituttet, hvortil ordningen
er flyttet, opgørelse over beskatningsgrundlaget mv., jf.
§ 21, for perioden fra overførselstidspunktet i
indkomståret til og med den 31. december i
indkomståret.
§ 38.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1, i lov om
beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), med undtagelse af
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond og
hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 52, andre hjælpe- og
understøttelsesfonde med pensionslignende formål, og
pensionskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, der
ved udgangen af indkomståret 2009 har uudnyttet negativ
pensionsafkastskat, kan uanset § 25 i lov om beskatning
af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven),
få den uudnyttede fremførelsesberettigede negative
skat udbetalt. For Arbejdsmarkedets Tillægspension
gælder dette dog kun uudnyttet negativ pensionsafkastskat,
der kan henføres til Den Særlige Pensionsopsparing.
Skatten udbetales efter indgivelse af den endelige opgørelse
efter §§ 22 og 24 i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), for
indkomståret 2009.
Stk. 2.
Skattepligtige, der beskattes efter §§ 7 og 8, kan
ikke udnytte negativ skat, der henstår ved udgangen af
indkomståret 2009, til fradrag i skat for
efterfølgende indkomstår.
§ 39.
For skattepligtige efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om
beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), som ved udgangen af
indkomståret 2007 ejer indeksobligationer omfattet af
§ 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), finder
§ 2, stk. 1, nr. 3, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), anvendelse
for indkomståret 2008. Kursen den 31. december 2007
træder i stedet for parikurs for de obligationer, som den
skattepligtige ejer ved udgangen af indkomståret 2007. For
pensionsordninger i pengeinstitutter træder kursen den 30.
november 2007 i stedet for parikurs for de obligationer, som den
skattepligtige ejer ved udgangen af indkomståret 2007.
Stk. 2. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for puljeordninger i
pengeinstitutter.
§ 40.
Skattepligtige efter § 1, stk. 2, i lov om
beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), der den 31. december 2006 ejer
indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), kan få udbetalt et
beløb opgjort som den nominelle værdi af den
skattepligtiges beholdning af hver obligationsserie opgjort ved
kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et
kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12.
Reglen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den
skattepligtige har investeret i indeksobligationerne gennem en
investeringsforening. Det er en betingelse for udbetaling, at
pengeinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation
for kompensationsbeløbets størrelse til told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler
beløbet til pengeinstituttet, der straks skal
overføre det udbetalte beløb direkte til den
skattepligtiges konto. Hvis den pensionsberettigede på
udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i
pengeinstituttet, indsættes beløbet til den
pensionsberettigede på en tilsvarende nyoprettet
pensionskonto i pengeinstituttet. For skattepligtige, der har
påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb,
bortset fra delophævelse omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler
pengeinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den
skattepligtige. Udbetalingen beskattes på samme måde
som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.
Stk. 2.
Skattepligtige efter § 1, stk. 2, i lov om
beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), der den 31. december 2006 har en
puljeordning, hvortil der er knyttet indeksobligationer omfattet af
§ 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), herunder
via investering i en investeringsforening, kan få udbetalt en
andel af et beløb opgjort som den nominelle værdi af
den til puljen tilknyttede beholdning af hver obligationsserie
opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et
kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det
er en betingelse for udbetaling, at pengeinstituttet senest den 31.
marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets
størrelse til told- og skatteforvaltningen. For
skattepligtige med puljeordninger skal pengeinstituttet straks
overføre beløbet direkte til den skattepligtiges
konto. Den skattepligtiges andel af kompensationsbeløbet
beregner pengeinstituttet som den andel, der svarer til forholdet
mellem værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til
den skattepligtiges ordning, nedsat med den pensionsberettigedes
andel af beskæringen i stk. 12 og værdien af alle
indeksobligationerne i puljeordningen. Hvis den pensionsberettigede
på udbetalingstidspunktet ikke længere har
pensionsordningen i pengeinstituttet, indsætter
pengeinstituttet beløbet til den pensionsberettigede
på en tilsvarende nyoprettet pensionskonto i
pengeinstituttet. For skattepligtige, der har påbegyndt eller
afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra
delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 30, stk. 1, udbetaler pengeinstituttet
kompensationsbeløbet direkte til den skattepligtige.
Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger
fra den oprindelige pensionsordning.
Stk. 3.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en
pensionsordning med ret til rentebonus i pensionsinstitutter efter
§ 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den
31. december 2006 ejer, herunder via en investeringsforening,
indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for
forpligtelserne overfor de pensionsberettigede, kan få
udbetalt en andel af et beløb, opgjort som den nominelle
værdi af pensionsinstituttets beholdning af hver
obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar
2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf.
dog stk. 12. Det er en betingelse for udbetaling, at
pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender
dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til
told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal
overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede
enten efter det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf.
§ 6, stk. 2, i bekendtgørelse om
kontributionsprincippet, eller efter det aftalte fordelingsprincip,
hvis kontributionsprincippet ikke anvendes, korrigeret for den
enkelte pensionsberettigedes andel af beskæringen i
stk. 12. Overførslen af den enkelte
pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt
pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg, enten
ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes
pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af
beløbet på en tilsvarende ordning i et andet
pensionsinstitut, eller ved udbetaling af beløbet efter
fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 7.-8. pkt. Hvis den
pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af
underretning fra pensionsinstituttet om beløbets
størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt.
meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den
pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet
på pensionsordningen i pensionsinstituttet.
Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen
om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede
udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks
overfører beløbet til den pensionsberettigede i
overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har
påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb,
bortset fra delophævelse omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler
pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den
pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme
måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.
4.-8. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede,
der på udbetalingstidspunktet ikke længere har
pensionsordningen i pensionsinstituttet.
Stk. 4.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en
pensionsordning uden ret til rentebonus, jf. dog stk. 5-9, i
pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om
beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2006 ejer,
herunder via en investeringsforening, indeksobligationer omfattet
af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger
til dækning for forpligtelserne over for de
pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et
beløb, opgjort som den nominelle værdi af
pensionsinstituttets beholdning af hver obligationsserie, opgjort
ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et
kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det
er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den
31. marts 2008 indsender dokumentation for
kompensationsbeløbets størrelse til told- og
skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre
beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte
pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes
som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de
indeksobligationer, der ligger til dækning for den
pensionsberettigedes ordning uden ret til rentebonus nedsat med den
pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12, og
værdien af de indeksobligationer, der ligger til
dækning for alle ordninger uden ret til rentebonus i
pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte
pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt
pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg, enten
ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes
pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af
beløbet på en tilsvarende ordning i et andet
pensionsinstitut, eller ved udbetaling af beløbet efter
fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 8.-9. pkt. Hvis den
pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af
underretning fra pensionsinstituttet om beløbets
størrelse og valgmulighederne som nævnt i 5. pkt.
meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den
pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet
på pensionsordningen i pensionsinstituttet.
Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen
om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede
udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks
overfører beløbet til den pensionsberettigede i
overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har
påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb,
bortset fra delophævelse omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler
pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den
pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme
måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.
5.-9. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede,
der på udbetalingstidspunktet ikke længere har
pensionsordningen i pensionsinstituttet.
Stk. 5.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en ordning i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan få udbetalt en andel
af et beløb for de indeksobligationer omfattet af
§ 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer den 31. december 2006,
herunder via en investeringsforening. Beløbet opgøres
som den nominelle værdi af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
beholdning af hver obligationsserie opgjort ved
kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et
kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det
er en betingelse for udbetaling, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for
kompensationsbeløbets størrelse til told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler
beløbet til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der straks
skal overføre det udbetalte beløb direkte til den
pensionsberettigedes konto. Den enkelte pensionsberettigedes andel
af kompensationsbeløbet beregner Lønmodtagernes
Dyrtidsfond som den andel, der svarer til forholdet mellem
værdien af de indeksobligationer, der ligger til
dækning for den pensionsberettigedes ordning nedsat med den
pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12, og
værdien af de indeksobligationer, der ligger til
dækning for alle ordninger i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Hvis den pensionsberettigede på
udbetalingstidspunktet har flyttet ordningen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et andet penge- eller
pensionsinstitut, udbetales beløbet til den
pensionsberettigede med fradrag af en afgift på 40 pct. For
pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet, har
fået opsparingen udbetalt, udbetaler Lønmodtagernes
Dyrtidsfond beløbet direkte til den pensionsberettigede.
Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger
fra den oprindelige pensionsordning.
Stk. 6.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en Unit-linked
ordning i et pensionsinstitut efter § 1, stk. 1, i
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), kan få udbetalt en andel af
et beløb for de indeksobligationer omfattet af
§ 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som er
knyttet til de pensionsberettigedes depoter den 31. december 2006,
herunder via en investeringsforening. Beløbet opgøres
som den nominelle værdi af den til den samlede Unit-linked
ordning tilknyttede beholdning af hver obligationsserie opgjort ved
kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et
kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det
er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den
31. marts 2008 indsender dokumentation for
kompensationsbeløbets størrelse til told- og
skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre
beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte
pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner
pensionsinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem
værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til den
pensionsberettigedes ordning nedsat med den pensionsberettigedes
andel af beskæringen i stk. 12, og værdien af de
indeksobligationer, der er knyttet til den samlede Unit-linked
ordning i pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte
pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt
pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg, enten
ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes
pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af
beløbet på en tilsvarende ordning i et andet
pensionsinstitut, eller ved udbetaling af beløbet efter
fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 9.-10. pkt. Hvis den
pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af
underretning fra pensionsinstituttet om beløbets
størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt.
meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den
pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet
på pensionsordningen i pensionsinstituttet.
Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen
om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede
udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks
overfører beløbet til den pensionsberettigede i
overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har
påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb,
bortset fra delophævelse omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler
pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den
pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme
måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.
6.-10. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede,
der på udbetalingstidspunktet ikke længere har
pensionsordningen i pensionsinstituttet.
Stk. 7.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en SP-konto, kan
få udbetalt en andel af et beløb for de
indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for
de pensionsberettigedes konti den 31. december 2006. Beløbet
opgøres som den nominelle værdi af beholdningen af
hver obligationsserie, der ligger til dækning for
SP-kontiene, opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008
ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11. Det er en
betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31.
marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets
størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet
udbetales til pensionsinstituttet, der straks skal overføre
beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Den
enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet
beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem
værdien af de indeksobligationer, der ligger til
dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien
af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle
SP-kontiene i forsikringsselskabet mv. Hvis den pensionsberettigede
på udbetalingstidspunktet ikke længere har en SP-konto
i pensionsinstituttet, indsættes beløbet til den
pensionsberettigede på en nyoprettet pensionskonto i
pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har
påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb,
bortset fra delophævelse omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler
pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den
pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme
måde, som udbetalinger fra den oprindelige
pensionsordning.
Stk. 8. Medlemmer
og pensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31.
december 2006 kan få udbetalt et beløb for de
indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), som Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer den 31. december 2006, herunder via en
investeringsforening, og som ligger til dækning for
pensionsordninger omfattet af § 2 i
pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende
Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister.
Beløbet opgøres som den nominelle værdi af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions beholdning af hver
obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar
2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11.
Kompensationsbeløbet nedsættes svarende til forholdet
mellem 1982 hensættelserne og de samlede hensættelser,
jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler
m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven). Det er en betingelse for
udbetaling, at Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31.
marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets
størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der straks skal overføre
beløbet direkte til medlemmer og pensionister proportionalt
med de optjente individuelle rettigheder.
Stk. 9.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2006, har en Supplerende
Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, kan få
udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer
omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning
af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven),
som ligger til dækning for de pensionsberettigedes konti den
31. december 2006. Beløbet opgøres som den nominelle
værdi af beholdningen af hver obligationsserie, der ligger
til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension,
opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et
kompensationstal, jf. stk. 10 og 11. Det er en betingelse for
udbetaling, at ATP eller det pensionsinstitut, hvori den
pensionsberettigede har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for
Førtidspensionister, senest den 31. marts 2008 indsender
dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til
told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen
udbetaler beløbet til ATP eller pensionsinstituttet, der
straks skal overføre beløbet direkte til de
pensionsberettigedes depoter. Den enkelte pensionsberettigedes
andel af kompensationsbeløbet beregner ATP eller
pensionsinstituttet, som den andel, der svarer til forholdet mellem
værdien af de indeksobligationer, der ligger til
dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien
af de indeksobligationer, der ligger til dækning for Den
Supplerende Arbejdsmarkedspension i ATP eller pensionsinstituttet.
For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et
udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler
ATP eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte
til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme
måde, som udbetalinger fra den oprindelige
pensionsordning.
Stk. 10.
Kompensationstallet beregnes for hver obligationsserie, hvori den
cirkulerende mængde opgjort pr. første børsdag
i 2008 er positiv. For pensionsordninger i pengeinstitutter
beregnes kompensationstallet for hver obligationsserie, hvori den
cirkulerende mængde opgjort pr. første børsdag
efter den 30. november 2007 er positiv. Ved beregningen af
kompensationstallet tages der udgangspunkt i ydelsesrækken
som bestemt pr. 1. januar 2008 for hver serie med korrektion for
indfrielser til samme dato. For pensionsordninger i
pengeinstitutter tages der udgangspunkt i ydelsesrækken som
bestemt pr. 1. december 2007.Ydelsesrækken konverteres til en
forventet nominel ydelsesrække ved anvendelse af
følgende forudsætninger:
1) For terminer,
hvortil der er publiceret en kreditorindeksfaktor anvendes denne.
For øvrige terminer fastlægges kreditorindeksfaktoren
under den forudsætning, at nettoprisindekset hvert år
stiger eller falder svarende til den gennemsnitlige årlige
stigning eller fald i perioden 2. november 2004 til 1. november
2007.
2) For
obligationsserier med reallønsklausul forudsættes
denne ikke aktiveret.
Stk. 11. For hver
obligationsserie omfattet af stk. 10 beregnes
obligationsseriens effektive nominelle rente på grundlag af
den forventede nominelle ydelsesrække, og obligationens
gennemsnitskurs for alle handler den sidste børsdag i 2007.
For pensionsordninger i pengeinstitutter anvendes sidste
børsdag før 1. december 2007. Ved beregningen
anvendes den af OMX, den Nordiske Børs, København,
på samme dag anvendte beregningsprincip for effektive renter
for ikke-indekserede obligationer. Opgørelsen af det
fremtidige skattepligtige afkast for en nominel
obligationsbeholdning på 100 kr. inklusiv indeksering pr. 1.
januar 2008, eller for pensionsordninger i pengeinstitutter pr. 1.
december 2007, opgøres efter principperne i 5.-9 pkt. Renter
og indekstillæg opgøres som beholdningens andel af den
nominelle ydelsesrække beregnet efter stk. 10. Den
årlige kursstigning beregnes som den kursstigning på
beholdningen, der fremkommer som forskellen mellem
tilbagediskontering af det fremtidige ydelsesforløb opgjort
henholdsvis primo og ultimo året ved anvendelse af den
effektive nominelle rente som beregnet i 1. pkt. For hvert år
summeres rente, indekstillæg og kursgevinst, som fremkommer
ved anvendelse af 5.-6. pkt. Beløbene opgøres som en
sum ved tilbagediskontering til 1. januar 2008, og for ordninger i
pengeinstitutter til 1. december 2007, ved anvendelse af den
effektive nominelle rente som beregnet i 1. eller 2. pkt.
Kompensationstallet for obligationsserien fremkommer herefter som
15 pct. af denne sum i kr. divideret med 100 og opgjort med 4
decimaler. Hvis det beregnede kompensationstal er negativt, anses
det i stedet for at være 0,0. Hvis den cirkulerende
mængde for obligationsserien opgjort pr. 1. børsdag i
2008, eller for pensionsordninger i pengeinstitutter pr. 1.
børsdag efter 30. november 2007, ikke er positiv, anses
kompensationstallet ligeledes for at være 0,0.
Stk. 12.
Kompensationsbeløbet efter stk. 1-6 kan højst
udgøre den forholdsmæssige del af
indeksobligationernes værdi, der relaterer sig til den ikke
friholdte del af pensionsafkastskattepligtige ordninger. For
livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen ikke har separate
investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den
andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige
hensættelser, der kan henføres til de ikke friholdte
pensionsafkastskattepligtige ordninger, og den samlede balancesum i
livsforsikringsselskabet. For livsforsikringsselskaber, hvor
egenkapitalen har separate investeringsaktiver, beregnes den
forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet
mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan
henføres til de ikke friholdte pensionsafkastskattepligtige
ordninger, og de samlede forsikringsmæssige
hensættelser. For pensionskasser beregnes den
forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet
mellem pensionshensættelserne, der kan henføres til
den ikke friholdte del af de pensionsafkastskattepligtige
ordninger, og de samlede pensionshensættelser. For
Lønmodtagernes Dyrtidsfond beregnes den
forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet
mellem den ikke friholdte del af formuen, og den samlede formue.
For den samlede Unit-linked ordning beregnes den
forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet
mellem den ikke friholdte del af Unit-linked ordningen, og den
samlede Unit-linked ordning. For pensionsordninger i særskilt
depot i pengeinstitutter beregnes den forholdsmæssige del som
den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del
af den pensionsafkastskattepligtiges opsparing, og den
pensionsberettigedes samlede pensionsopsparing. For puljeordninger
i pengeinstitutter beregnes den forholdsmæssige del som den
andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af de
pensionsafkastskattepligtige opsparingers del af
pensionsopsparingen i puljeordningen, og den samlede
pensionsopsparing i puljen.
Stk. 13. De
udbetalte beløb efter stk. 1-9 medregnes ikke til
beskatningsgrundlagene efter §§ 3-7 og § 2
i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven).
Stk. 14.
Forsikringsselskabet mv. skal senest 8 uger efter, at told- og
skatteforvaltningen har udbetalt beløbet til
forsikringsselskabet mv. underrette den pensionsberettigede om
beløbet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den
pensionsberettigede er omfattet af stk. 3, 4 og 6. Anser en
pensionsberettiget den beregning eller fordeling af
kompensationsbeløbet, som forsikringsselskabet mv. har
foretaget, for urigtig, kan den pensionsberettigede indbringe
spørgsmålet for Landsskatteretten senest 3
måneder efter, den pensionsberettigede har modtaget
underretning om beløbet. Den pensionsberettigede skal
vedlægge en erklæring fra forsikringsselskabet mv. om
beregningen og fordelingen af kompensationsbeløbet og
anføre på hvilke punkter, den pensionsberettigede
mener, at kompensationsbeløbet er opgjort forkert og
forsikringsselskabets mv. kommentarer hertil.
Stk. 15. Ved
indbetaling af kompensationsbeløbet på en tilsvarende
ordning i et andet pensionsinstitut som nævnt i stk. 3,
4 og 6 skal der ikke ske endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter
reglerne i § 23, eller § 23 i lov om beskatning
af i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven).
Stk. 16.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger
der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug for
udbetaling af kompensationen.
Stk. 17. Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge de penge- og
pensionsinstitutter, der har ansøgt om kompensation på
vegne af deres kunder efter stk. 1-9, inden en nærmere
angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug
for ved kontrollen med opgørelsen af
kompensationsbeløbene. Indsendes oplysningerne ikke
rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel
pålægge den, der skal indsende oplysningerne, daglige
eller ugentlige bøder indtil oplysningerne fremkommer.
§ 41.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en
pensionsordning med ret til rentebonus i pensionsinstitutter efter
§ 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den
31. december 2007 ejer fast ejendom omfattet af § 2,
stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger
til dækning for forpligtelserne over for de
pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et
beløb, der opgøres som 15 pct. af
markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005,
jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at
pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender
dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til
told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal
overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede
efter enten det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf.
§ 6, stk. 2, i bekendtgørelse om
kontributionsprincippet, eller det aftalte fordelingsprincip, hvis
kontributionsprincippet ikke anvendes, korrigeret for den enkelte
pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7.
Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af
beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i
overensstemmelse med vedkommendes valg, enten ved indbetaling af
beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i
pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en
tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut, eller ved
udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60
pct., jf. dog 7.-8. pkt. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1
måned efter modtagelsen af underretning fra
pensionsinstituttet om beløbets størrelse og
valgmulighederne som nævnt i 4. pkt., meddeler
pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at
have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen
i pensionsinstituttet. Pensionsinstituttet anmoder herefter told-
og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle
pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter
straks overfører beløbet til den pensionsberettigede
i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der
har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb,
bortset fra delophævelse omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler
pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den
pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme
måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.
4.- 8. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede,
der på udbetalingstidspunktet ikke længere har
pensionsordningen i pensionsinstituttet.
Stk. 2.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en
pensionsordning uden ret til rentebonus, jf. dog stk. 3-6, i
pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om
beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2007 ejer
fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for
forpligtelserne over for de pensionsberettigede, kan få
udbetalt en andel af et beløb, der opgøres som 15
pct. af den faste ejendom pr. 31. december 2005, jf. dog
stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at
pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender
dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til
told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal
overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede.
Den enkelte pensionsberettigedes andel af
kompensationsbeløbet beregner pensionsinstituttet som den
andel, der svarer til forholdet mellem værdien af den faste
ejendom, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes
ordning uden ret til rentebonus, nedsat med den
pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7, og
værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning
for alle ordninger uden ret til rentebonus i pensionsinstituttet.
Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af
beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i
overensstemmelse med vedkommendes valg, enten ved indbetaling af
beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i
pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en
tilsvarende ordning i et andet penge- eller pensionsinstitut, eller
udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60
pct., jf. dog 8.-9. pkt. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1
måned efter modtagelsen af underretning fra
pensionsinstituttet om beløbets størrelse og
valgmulighederne som nævnt i 5. pkt. meddeler
pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at
have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen
i pensionsinstituttet. Pensionsinstituttet anmoder herefter told-
og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle
pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter
straks overfører beløbet til den pensionsberettigede
i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der
har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb,
bortset fra delophævelse omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler
pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den
pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme
måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.
4.-9. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede,
der på udbetalingstidspunktet ikke længere har
pensionsordningen i pensionsinstituttet
Stk. 3.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en ordning i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan få udbetalt en andel
af et beløb for fast ejendom omfattet af § 2,
stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer den 31. december 2007.
Beløbet opgøres som 15 pct. af markedsværdien
af den faste ejendom pr. 31. december 2005, jf. dog stk. 7.
Det er en betingelse for udbetaling, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for
kompensationsbeløbets størrelse til told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler
beløbet til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der straks
skal overføre det udbetalte beløb direkte til den
pensionsberettigedes konto. Den enkelte pensionsberettigedes andel
af kompensationsbeløbet beregner Lønmodtagernes
Dyrtidsfond som den andel, der svarer til forholdet mellem
værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning
for den pensionsberettigedes ordning nedsat med den
pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7, og
værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning
for alle ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvis den
pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet har flyttet
ordningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et andet penge-
eller pensionsinstitut, udbetales kompensationsbeløbet med
fradrag af en afgift på 40 pct. til den pensionsberettigede.
For pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet, har
fået opsparingen udbetalt, udbetaler Lønmodtagernes
Dyrtidsfond kompensationsbeløbet direkte til den
pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme
måde som udbetalinger fra den oprindelige
pensionsordning.
Stk. 4.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en Unit-linked
ordning i et pensionsinstitut efter § 1, stk. 1, i
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), kan få udbetalt en andel af
et beløb for fast ejendom omfattet af § 2,
stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som er
knyttet til de pensionsberettigedes depoter den 31. december 2007.
Beløbet opgøres som markedsværdien pr. 31.
december 2005 af den til den samlede Unit-linked ordning
tilknyttede faste ejendom, jf. dog stk. 7. Det er en
betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31.
marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets
størrelse til told- og skatteforvaltningen.
Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til
de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af
kompensationsbeløbet beregner pensionsinstituttet som den
andel, der svarer til forholdet mellem værdien af den faste
ejendom, der er knyttet til den pensionsberettigedes ordning nedsat
med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i
stk. 7, og værdien af den faste ejendom, der er knyttet
til den samlede Unit-linked ordning i pensionsinstituttet.
Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af
beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i
overensstemmelse med vedkommendes valg, enten ved indbetaling af
beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i
pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en
tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut, eller ved
udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60
pct., jf. dog 9.-10. pkt. Hvis den pensionsberettigede ikke senest
1 måned efter modtagelsen af underretning fra
pensionsinstituttet om beløbets størrelse og
valgmulighederne som nævnt i 4. pkt. meddeler
pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at
have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen
i pensionsinstituttet. Pensionsinstituttet anmoder herefter told-
og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle
pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter
straks overfører beløbet til den pensionsberettigede
i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der
har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb,
bortset fra delophævelse omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler
pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den
pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme
måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.
6.-10. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede,
der på udbetalingstidspunktet ikke længere har
pensionsordningen i pensionsinstituttet.
Stk. 5. Medlemmer
og pensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31.
december 2007 kan få udbetalt et beløb for fast
ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om
beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), som Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer den 31. december 2007, og som ligger til
dækning for pensionsordninger omfattet af § 2 i
pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende
Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister.
Beløbet opgøres som 15 pct. af markedsværdien
af den faste ejendom pr. 31. december 2005.
Kompensationsbeløbet nedsættes svarende til forholdet
mellem 1982 hensættelserne og de samlede hensættelser,
jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler
m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven). Det er en betingelse for
udbetaling, at Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31.
marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets
størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der straks skal overføre
beløbet direkte til medlemmer og pensionister proportionalt
med de optjente individuelle rettigheder.
Stk. 6.
Pensionsberettigede, der den 31. december 2007, har en Supplerende
Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, kan få
udbetalt en andel af et beløb for fast ejendom omfattet af
§ 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger
til dækning for de pensionsberettigedes konti den 31.
december 2007. Beløbet opgøres som 15 pct. af
markedsværdien af fast ejendom pr. 31. december 2005, der
ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension.
Det er en betingelse for udbetaling, at ATP eller det
pensionsinstitut, hvori den pensionsberettigede har en Supplerende
Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, senest den
31. marts 2008 indsender dokumentation for
kompensationsbeløbets størrelse til told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler
beløbet til ATP eller pensionsinstituttet, der straks skal
overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes
depoter. Den enkelte pensionsberettigedes andel af
kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til
forholdet mellem værdien af fast ejendom, der ligger til
dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien
af den faste ejendom, der ligger til dækning for Den
Supplerende Arbejdsmarkedspension i ATP eller pensionsinstituttet.
For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et
udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler
ATP eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte
til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme
måde som udbetalinger fra den oprindelige
pensionsordning.
Stk. 7.
Beløbet efter stk. 1-6 kan højst udgøre
den forholdsmæssige del af den faste ejendoms værdi,
der vedrører den ikke-friholdte del af
pensionsafkastskattepligtige ordninger. For
livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen ikke har separate
investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den
andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige
hensættelser, der kan henføres til de ikke-friholdte
pensionsafkastskattepligtige ordninger, og den samlede balancesum i
livsforsikringsselskabet. For livsforsikringsselskaber, hvor
egenkapitalen har separate investeringsaktiver, beregnes den
forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet
mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan
henføres til de ikke-friholdte pensionsafkastskattepligtige
ordninger, og de samlede forsikringsmæssige
hensættelser. For pensionskasser beregnes den
forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet
mellem pensionshensættelserne, der kan henføres til
den ikke-friholdte del af de pensionsafkastskattepligtige
ordninger, og de samlede pensionshensættelser. For
Lønmodtagernes Dyrtidsfond beregnes den
forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet
mellem den ikke-friholdte del af formuen, og den samlede formue.
For den samlede Unit-linked ordning beregnes den
forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet
mellem den ikke friholdte del af Unit-linked ordningen, og den
samlede Unit-linked ordning.
Stk. 8 . De
udbetalte beløb efter stk. 1-6 medregnes ikke til
beskatningsgrundlagene efter §§ 3-7 og § 2
i lov om beskatning af i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).
Stk. 9.
Forsikringsselskabet mv. skal senest 8 uger efter, at told- og
skatteforvaltningen har udbetalt beløbet til
forsikringsselskabet mv. underrette den pensionsberettigede om
kompensationsbeløbet. 1. pkt. gælder ikke for
pensionsinstitutter for så vidt angår
pensionsberettigede omfattet af stk. 1 og 2. Anser en
pensionsberettiget den beregning eller fordeling af
kompensationsbeløbet, som forsikringsselskabet mv. har
foretaget, for urigtig, kan den pensionsberettigede indbringe
spørgsmålet for Landsskatteretten senest 3
måneder efter, den pensionsberettigede har modtaget
underretning om beløbet. Den pensionsberettigede skal
vedlægge en erklæring fra forsikringsselskabet mv. om
beregningen og fordelingen af kompensationsbeløbet og
anføre på hvilke punkter, den pensionsberettigede
mener, at kompensationsbeløbet er opgjort forkert og
forsikringsselskabets mv. kommentarer hertil.
Stk. 10. Ved
indbetaling af kompensationsbeløbet på en tilsvarende
ordning i et andet pensionsinstitut som nævnt i stk. 1
og 2 skal der ikke ske endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter
reglerne i § 22.
Stk. 11.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger
der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug for
udbetaling af kompensationen.
Stk. 12. Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge de penge- og
pensionsinstitutter, der har ansøgt om kompensation på
vegne af deres kunder efter stk. 1-6, inden en nærmere
angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug
for ved kontrollen med opgørelsen af
kompensationsbeløbene. Indsendes oplysningerne ikke
rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel
pålægge den, der skal indsende oplysningerne, daglige
eller ugentlige bøder indtil oplysningerne fremkommer.
§ 42.
Kompensationsbeløb udbetalt efter § 40 og
§ 41 til livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige
efter selskabsskatteloven, medregnes ikke til selskabets
selskabsskattepligtige indkomst. Eventuelle ændringer i de
forsikringsmæssige hensættelser som følge af
kompensationsbeløbet kan ikke fradrages. Udbetalinger af
kompensationsbeløbet enten direkte til den
pensionsberettigede eller til et andet pensionsinstitut, kan ikke
fradrages i et selskabs selskabsskattepligtige indkomst.
§ 43.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget udmønter den aftale, som regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
har indgået om den fremtidige pensionsbeskatning som
følge af EF-Domstolens underkendelse af de danske
pensionsbeskatningsregler i dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04,
Kommissionen mod Danmark.
Lovforslaget er en genfremsættelse med enkelte
justeringer af lovforslag L 25 om forslag til
pensionsafkastbeskatningslov, Folketinget 2007-08, 1. samling.
Lovforslaget blev fremsat den 11. oktober 2007, men nåede
ikke at blive behandlet i Folketinget, inden der blev udskrevet
valg.
Lovforslaget fremsættes i sammenhæng med forslag
til lov om ændring af lov om beskatningen af
pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for
indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9). Heri
foreslås den eksisterende skattebegunstigelse af
indbetalinger til pensionsordninger oprettet i danske penge- og
pensionsinstitutter udvidet til også at omfatte indbetalinger
til pensionsordninger oprettet i penge- og pensionsinstitutter
inden for EU/EØS. En sådan udvidelse
nødvendiggør betydelige omlægninger af
pensionsafkastbeskatningen, da afkast af pensionsordninger oprettet
i udenlandske penge- og pensionsinstitutter skal være
skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven på linie
med afkast af pensionsordninger oprettet i danske penge- og
pensionsinstitutter. Det er som følge heraf valgt at
nyaffatte loven.
Efter de gældende regler påhviler skattepligten
efter pensionsafkastbeskatningsloven pensionsinstituttet for
så vidt angår danske ordninger i
livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., mens skattepligten
vedrørende danske pengeinstitutordninger påhviler den
enkelte kunde.
Det er ikke muligt at bibeholde skattepligten på
institutniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber og
pensionskasser mv., da dansk beskatningsret ikke kan
udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter. Skattepligten
efter loven foreslås derfor placeret hos de enkelte
pensionsopsparere. Dermed vil der gælde det samme
beskatningsprincip for pensionsordninger i
livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv. og
pengeinstitutter.
Omlægning af skattepligten til individniveau for
ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv.
indebærer behov for grundlæggende ændringer af
opgørelsen af beskatningsgrundlaget som følge af det
forsikringsmæssige element i disse ordninger, ligesom det
nuværende beskatningsgrundlag forudsætter, at det er
ejeren af pensionsformuen, der beskattes, dvs. pensionsinstituttet.
Efter en omlægning af skattepligten vil dette ikke
længere være tilfældet.
Omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut-
til individniveau vurderes som udgangspunkt at være uden
betydning for fortolkningen af indholdet af de rentegarantier,
pensionsinstitutterne har afgivet. Fortolkningen må dog altid
afhænge af det konkrete indhold af den enkelte aftale.
2. Gældende regler
Efter de gældende regler påhviler skattepligten
efter pensionsafkastbeskatningsloven pensionsinstituttet, for
så vidt angår danske ordninger i
livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., mens skattepligten
vedrørende danske pengeinstitutordninger påhviler den
enkelte indehaver af kontoen. Beskatningen sker efter et
lagerprincip.
Indehavere af danske pengeinstitutordninger beskattes som
udgangspunkt af det afkast, der hidrører fra aktiver, som
pensionsopspareren direkte har ejendomsretten til, og som er
udskilt fra pensionsopsparerens øvrige beholdning af
værdipapirer, eller som hidrører fra aktiver, som
tilhører pengeinstituttet, men som er udskilt fra
pengeinstituttets egen beholdning af værdipapirer
(puljeordning). Livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv.
beskattes som udgangspunkt af det afkast, der hidrører fra
aktiver, som instituttet har ejendomsretten til.
Undtaget fra skattepligten er dog visse former for afkast. Det
drejer sig afkastet af visse indeksobligationer samt af visse faste
ejendomme. Herudover er der efter de gældende regler mulighed
for bl.a. at friholde afkast, der kan henføres til opsparing
foretaget før realrenteafgiftens indførelse i 1983,
og afkast, der kan henføres til et livsforsikringsselskabs
egenkapital, og som tillige beskattes efter selskabsskatteloven,
fra beskatning.
3. Lovforslaget
Det foreslås, at skattepligten efter loven
omlægges til individniveau, således at skattepligten
fremover som hovedregel påhviler de enkelte indehavere af
pensionsordningerne, som efter pensionsbeskatningsloven er
skattebegunstiget ved, at der er fradragsret eller bortseelsesret
for indbetalinger til ordningerne ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Det gælder uanset, om
pensionsordningen er oprettet i et penge- eller pensionsinstitut
med hjemsted her i landet eller i et penge- eller pensionsinstitut
med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS, jf. det
samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov
om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love
(Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)
(L 9).
For pensionsordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension
bevares skattepligten dog hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Dette skyldes, at der for bidrag indbetalt
på denne ordning frem til 1. januar 2002 finder omfordeling
sted mellem de enkelte pensionsopsparere. Der er ikke her entydig
sammenhæng mellem værdien af de enkelte personers
indbetalinger og den pension, de enkelte personer opnår ret
til. Ved en omlægning til beskatning på individniveau
vil dette kunne give uhensigtsmæssige resultater.
Tilsvarende foreslås det, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond fortsat skal beskattes på institutniveau.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er en særlig dansk enhed,
der er under afvikling, og som der ikke længere kan foretages
indbetalinger til. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt
at bibeholde beskatning af Lønmodtagernes Dyrtidsfond
på institutniveau.
Herudover foreslås det, at Den Sociale Pensionsfond
fortsat beskattes efter de hidtidige regler. Den Sociale
Pensionsfond anvendes til sikring af visse pensionsforbedringer,
men da ingen personer har et retskrav på udbetalinger fra
fonden, er det ikke muligt at omlægge skattepligten til
individniveau.
Tilsvarende foreslås det, at hjælpe- og
understøttelsesfonde fortsat beskattes efter de hidtidige
regler, da det ikke er muligt at omlægge skattepligten til
individniveau for disse.
Herudover foreslås det, at pensionskasser, der var
etableret den 28. november 2007, og hvor det fremgår af
vedtægterne, at der ikke optages nye medlemmer, i forbindelse
med overgang til beskatning efter denne lov, kan vælge
fortsat at blive beskattet efter de hidtidige regler. Der er tale
om de såkaldte afviklingskasser. Henset til, at kasserne er
under afvikling, og at de ofte ikke uden meget store
omlægninger vil være i stand til at opgøre
pensionsafkastskat på individniveau, er det vurderet mest
hensigtsmæssigt at lade dem få mulighed for at
vælge at fortsætte efter de gældende regler, til
de er afviklet. Valget er bindende. Det bemærkes, at
afviklingskasser, der ikke vælger institutbeskatning, skal
opgøre pensionsafkastskatten efter lovens almindelige regler
herom, herunder om opgørelse af pensionsafkastskatten
på individniveau efter § 4.
Efter lovforslaget vil selskabsskattepligtige
livsforsikringsselskaber ikke længere være
skattepligtige efter loven. Disse selskaber vil stadig være
skattepligtige efter selskabsskatteloven. I forhold til
pensionsafkastbeskatningsloven vil det være de enkelte
indehavere af ordningerne i sådanne institutter, som vil
være skattepligtige efter loven. Det foreslås dog at
indføre en særlig beskatning efter
pensionsafkastbeskatningsloven af tilvæksten i de ufordelte
bonusreserver i selskabet. Beskatningen er midlertidig i den
forstand, at overførsel af ufordelte bonusreserver til
individuel rente mv. medfører et fradrag, mens det
overførte beløb beskattes endeligt hos
pensionsopsparerne. Sigtet med beskatningen er at neutralisere
rentefordelen på individniveau ved skatteudskydelsen for
ordninger med ret til rentebonus, således at den effektive
skat for disse ordninger efter skatteomlægningen fortsat er
15 pct.
Da pensionskasser og pensionsfonde samt
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber ikke
beskattes efter anden lovgivning af det afkast, der kan
henføres til egenkapitalen, foreslås det, at disse
institutter fortsat beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven
af dette afkast. Herved mindskes den potentielle forvridning af
valg af struktur i pensionsbranchen, der kan opstå, hvis
afkastet, der vedrører egenkapitalen i pensionskasser mv.,
beskattes lempeligere end i livsforsikringsselskaber.
Egenkapitalbeskatningen omfatter også tilvæksten i de
ufordelte bonusreserver, idet beskatningen heraf dog er midlertidig
i den forstand, at overførsel af ufordelte bonusreserver til
individuel rente mv. medfører et fradrag, mens det
overførte beløb beskattes endeligt hos
pensionsopsparerne, jf. ovenfor.
En omlægning af skatten til individniveau for
pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv.
indebærer behov for grundlæggende ændringer af
opgørelsen af beskatningsgrundlaget, idet det
nuværende beskatningsgrundlag forudsætter, at det er
ejeren af pensionsformuen, der beskattes af afkastet, dvs.
pensionsinstituttet. Det foreslås, at beskatningsgrundlaget
som udgangspunkt opgøres som det afkast, den enkelte
pensionsopsparer får tilskrevet pensionsordningen. Herved
sikres det, at der er umiddelbar sammenhæng mellem det
afkast, der tilskrives den enkelte ordning, og den skat, der
påhviler ordningen. Denne metode til opgørelse af
beskatningsgrundlaget anvendes allerede i dag for
pengeinstitutordninger, der beskattes på individniveau, og
vil kunne anvendes på alle typer af pensionsordninger, hvor
man opererer med et afkast af pensionsformuen.
Pengeinstitutordninger og ordninger i pensionsinstitutter vil
således fremover blive behandlet ens både med hensyn
til skattepligten og med hensyn til opgørelsen af
beskatningsgrundlaget.
Det foreslås, at den individuelle beskatning af afkast
finder sted, når det overføres til de enkelte
pensionsopspareres ordninger. Ved at afkastet først
beskattes på dette tidspunkt, udskydes beskatningstidspunktet
for det afkast, der kan henføres til de ufordelte
bonusreserver i forsikringsordningerne i forhold til de
gældende regler. De ufordelte bonusreserver er ufordelte
midler, der kan anvendes til bl.a. bonus og til at dække
eventuelle tab. Den enkelte pensionsopsparer har som udgangspunkt
ikke retskrav på disse midler, der tilkommer
pensionsbestanden som sådan, hvorfor det efter en
omlægning til beskatning på individniveau ikke er
hensigtsmæssigt at beskatte dette afkast hos de enkelte
pensionsopsparere, før det tilskrives individuelt.
Det foreslås, at indkomståret omlægges til
kalenderåret for pengeinstitutordninger, hvorved alle
pensionsordninger vil få kalenderåret som
indkomstår.
Efter de gældende regler løber indkomståret
for pengeinstitutordninger fra den 1. december til den 30.
november, og pengeinstitutterne betaler den endelige
pensionsafkastskat (pensionsafkastskat) den 15. december
umiddelbart efter indkomstårets udløb. Som
følge af, at indkomståret for pengeinstitutordningerne
ændres til kalenderåret, er det nødvendigt at
rykke fristen for betaling af pensionsafkastskat med 1 måned
til den 15. januar efter indkomstårets udløb.
Efter de gældende regler betaler
livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde mv.
foreløbig pensionsafkastskat den 15. december i
indkomståret. Endelig afregning af pensionsafkastskat sker
den 15. juli i året efter indkomståret. Det
foreslås, at de foreløbige
pensionsafkastskattebetalinger den 15. december i
indkomståret fra livsforsikringsselskaber, pensionskasser,
pensionsfonde mv. erstattes af en endelig skattebetaling den 31.
marts i året efter indkomstårets udløb.
For at indførelsen af fradrags- og bortseelsesret for
indbetalinger på pensionsordninger i institutter med hjemsted
inden for EU/EØS, skal blive et reelt tilbud til de
udenlandske pensionsudbydere og de enkelte pensionsopsparere, er
det vigtigt, at opgørelsen af beskatningsgrundlaget
gøres forholdsvis enkel. De gældende regler om, at
afkast fra visse aktivtyper er undtaget fra beskatning,
foreslås derfor ophævet. Det gælder afkast af
visse indeksobligationer samt af visse faste ejendomme. For at
kompensere pensionsopsparerne herfor foreslås, at der
udbetales et engangsbeløb til pensionsopsparerne.
For at sikre, at afkast, der hidrører fra opsparing
foretaget før realrenteafgiftens indførelse, fortsat
friholdes for pensionsafkastbeskatning foreslås denne
undtagelse opretholdt.
Herudover foreslås det, at det kun er
pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige her til landet
efter kildeskattelovens § 1 og som ikke anses for
hjemmehørende i udlandet efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Begrænset skattepligtige
efter kildeskattelovens § 2 vil dermed ikke længere
være skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Forslaget om ophævelse af den begrænsede
skattepligt af pensionsafkast fra danske pensionsordninger skyldes
for det første, at Danmark med omlægningen af
pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau, vil
miste beskatningsretten til pensionsafkastet i pensionsinstitutter
ifølge de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster,
uanset om den begrænsede skattepligt af pensionsafkastet
videreføres i de interne regler. Hvis eksempelvis en
udenlandsk bosat person har en pensionsopsparing i en dansk
tværgående pensionskasse, så vil det afkast, som
pensionskassen tilskriver personens depot blive anset for at
være »anden indkomst« efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, da personen ikke ejer de
bagvedliggende aktiver, som genererer afkastet. »Anden
indkomst« beskattes som hovedregel udelukkende i
bopælslandet. Det vil sige, at Danmark som følge af
dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke ville have beskatningsretten
til pensionsafkastet, selvom der efter interne danske regler
måtte være begrænset skattepligt af
pensionsafkastet. Pensionsafkastet vil i stedet blive beskattet i
personens bopælsland, i det omfang afkastet måtte
være skattepligtigt i bopælslandet.
For det andet skyldes forslaget om ophævelse af den
begrænsede skattepligt af pensionsafkast fra danske
pensionsordninger, at effekten af at beholde den begrænsede
skattepligt af pengeinstitutordningerne vil være meget lille.
En udenlandsk bosat person vil således kunne undgå
begrænset skattepligt af pensionsafkastet blot ved at flytte
sin danske pengeinstitutordning med sig til udlandet, hvilket vil
kunne ske uden ophørsbeskatning, jf. det samtidigt hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning af
pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for
indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9). Hvis en
udenlandsk bosat person beholder sin danske pengeinstitutordning,
vil den pågældende imidlertid på trods af
forslaget om at ophæve den begrænsede skattepligt af
pensionsafkastet efter pensionsafkastbeskatningsloven, fortsat
være begrænset skattepligtig af eventuelle udbytter fra
danske aktier efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 6, medmindre pengeinstitutordningen er en puljeordning.
Det skal endvidere bemærkes, at forslaget om at
ophæve den begrænsede skattepligt af pensionsafkast fra
danske pensionsordninger vil medføre en forenkling for
pensionsopsparere, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, da
de undgår at skulle tilbagesøge den for meget
indeholdte pensionsafkastskat i forhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
pensionsopsparerens bopælsland. For SKAT vil forslaget
tillige medføre en forenkling, da der herefter ikke
længere vil skulle anvendes ressourcer til ansøgninger
om tilbagebetaling af for meget indeholdt pensionsafkastskat.
4. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Den danske pensionsformue udgør ca. 2.300 mia. kr.
Heraf udgør den latente indkomstskat 1.100-1.300 mia. kr.
Endvidere får det offentlige et årligt provenu fra
pensionsafkastskatten i størrelsesordenen 18 mia. kr.
(normalafkastår). Omlægningen af pensionsbeskatningen,
som foreslås i dette lovforslag og i det samtidig hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen
af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for
indbetalinger til udenlandske pensionsordninger), ændrer ikke
grundlæggende på beskatningsgrundlaget af
pensionsafkastskatten eller på beskatningen ved ind- og
udbetaling. Lovforslagene skal sikre, at Danmark kan bevare sit
enestående pensionssystem intakt.
Delelementer af forslagene har dog provenumæssige
konsekvenser - overvejende som følge af ændringer af
betalingsfrister.
De økonomiske konsekvenser af lovforslagene kan
overordnet inddeles i følgende hovedpunkter:
1)
Indførelse af fradrag for pensionsopsparing foretaget i
udlandet og omlægning af pensionsafkastskatten til
individniveau, hvilket isoleret set indebærer udskydelse af
beskatningen af afkastet indtil det tidspunkt, hvor der sker
tilskrivning til den enkelte ordning.
2) Beskatning af
opbygning af ufordelte reserver i indenlandske pensionsinstitutter,
hvilket indebærer, at den umiddelbare udskydelse og dermed
konkurrencefordel, som disse produkter får af
omlægningen af beskatningen, neutraliseres.
3) Ophævelse
af de nuværende skattefritagelser vedrørende afkast af
ejendomme og indeksobligationer med kompensation.
4) Omlægning
af afregningen og betalingsfrister mv.
Der åbnes for fradrag for udenlandske ordninger fra 2008
efter den foreslåede aftalemodel, mens omlægningen af
pensionsafkastskatten fra institut- til individniveau får
virkning for danske ordninger fra 2010.
Omlægningen af beskatningen, som bl.a. isoleret set
indebærer en udskydelse af beskatningen på
individniveau af de ufordelte bonusreserver, skønnes at
medføre et provenutab på pensionsafkastskatten i
størrelsesordenen 1,3 mia. kr. Dette provenutab modsvares af
den foreslåede løbende institutbeskatning af de
ufordelte reserver.
Det isolerede varige provenutab ved udskydelsen af
pensionsbeskatningen vil i sidste ende slå igennem i
øgede pensionsudbetalinger og grundlaget for personlige
indkomstskatter og modregning i offentlige ydelser mv. Herved
nedbringes provenutabet til meget groft skønnet i omegnen af
½ mia. kr. Hertil kommer dog, at den forøgede
pensionsformue kan fortrænge anden opsparing, hvilket
isoleret set kan øge provenutabet til i
størrelsesordenen 1 mia. kr. Finansiering af
omlægningen via beskatning af ufordelte reserver i
institutter vil på samme vis medføre et modsatrettet
gennemslag i grundlaget for indkomstskat mv.
Den samlede omlægning af pensionsbeskatningen
skønnes - jf. tabel 1 - at blive neutral i forhold til de
offentlige finanser både før og efter
tilbageløbseffekter af de umiddelbare provenuvirkninger,
når der tages højde for den ændring eller
opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og
henholdsvis Frankrig og Spanien, som regeringen foreslås
bemyndiget til at foretage i det samtidig hermed fremsatte forslag
til lov om bemyndigelse til opsigelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis
Frankrig og Spanien (L 13).
Det skønnes, at lovforslagene medfører et
umiddelbart provenutab i 2008, der udgør ca. 9,5 mia. kr.,
som hovedsageligt vedrører engangskompensationerne for
indeksobligationer og ejendomme. I 2010 udgør provenutabet
ca. 18 mia. kr. på finansårsform, jf. tabel 1. På
nationalregnskabsform bliver der et merprovenu på ca. 1,6
mia. kr. i 2010. Det afspejler, at omlægningen af
betalingsfrister kun har betydning på nationalregnskabsform i
kraft af et rentetab (idet der alene er tale om en
betalingsforskydning).
Provenuændringerne vedrører alene staten, og
lovforslaget har således ingen økonomiske konsekvenser
for regioner og kommuner.
Tabel 1.
Finansårsvirkning og varig provenuvirkning af lovforslagene,
mia. kr. |
| 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | Varig virkning |
Omlægning af betalingsfrister | - | - | - | -18,0 | 1,0 | -0,07 |
Indeksobligationer og ejendomme1) | 0,0 | -9,5 | 0,7 | 0 | 0,6 | -0,03 |
Udskydelse af beskatning på
individniveau | - | - | - | - | - | -1,30 |
Beskatning løbende af opbygning af
ufordelte reserver i indenlandske pensionsinstitutter | - | - | - | - | - | 1,30 |
Udbetaling af ikke modregnet negativ
pensionsafkastskat | - | - | - | 0,0 | - | 0,0 |
Ændring eller opsigelse af DBO'er
med Frankrig og Spanien2) | - | - | - | - | - | 0,1 |
Samlet virkning
på finansårsform | 0,0 | -9,5 | 0,7 | -18,0 | 1,6 | 0 |
Samlet virkning på
nationalregnskabsform | 0,0 | -9,5 | 0,7 | 1,6 | 0,6 | 0 |
1) Fremrykning af fradrag for beskattede
gevinster på visse indeksobligationer i årene 2001-2007
indebærer et provenutab på ca. 1,2 mia. kr. i 2008
på nationalregnskabsform. 2) Den nærmere udformning er ikke
besluttet, men ændringen skønnes mindst at bevirke et
varigt merprovenu på 0,1 mia. kr. |
Det understreges, at der knytter sig betydelig usikkerhed til
provenuvurderingen. De udarbejdede skøn er baseret på
seneste tilgængelige forudsætninger ultimo august
2007.
Af tabel 2 fremgår de skønnede provenuvirkninger
af lovforslagenes enkelte elementer, og efterfølgende
uddybes baggrunden for provenuvurderingen.
Tabel 2.
Økonomiske konsekvenser af lovforslagenes enkelte
elementer |
(2007-PL-niveau) | Varig årlig provenuvirkning | Indkomstårsvirkning | Finansårsvirkning | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 |
|
| Mia. kr. |
Omlægning af
pensionsafkastskat til individniveau og ophævelse af visse
skattefritagelser |
Skatteudskydelse på individniveau
vedrørende ufordelte bonusreserver | - 1,3 | - | - | - | - | - | - | - | - | - |
Løbende institutbeskatning af
ufordelte reserver | 1,3 | - | - | - | - | - | - | - | - | - |
Afskaffelse af de nuværende
fritagelser vedrørende ejendomme | 0,08 | - | 0,2 | 0,2 | 0,2 | - | 0,2 | 0,2 | 0,0 | 0,2 |
Kompensation for fremtidig beskatning af
afkast af ejendomme | -0,08 | | -4,0 | - | - | - | -4,01) | - | - | - |
Afskaffelse af de nuværende
fritagelser vedrørende indeksobligationer med
kompensation | 0,0 | - | - 4,5 | 0,5 | 0,4 | - | - 4,51) | 0,5 | 0,0 | 0,4 |
Omlægning af
afregningen og betalingsfrister 2) |
Afskaffelse af den foreløbige
pensionsafkastskat og udskydelse af afregning fra
livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv. | - 0,2 | - | - | - | - | - | - | - | -15,6 | - |
Forrentning af den beregnede
pensionsafkastskat fra den 20. februar til den 31. marts | 0,08 | - | - | - | - | - | - | - | - | - |
Udskydelse af afregningsfrist
vedrørende pengeinstitutordninger med 1 måned | - 0,01 | - | - | - | - | - | - | - | - 2,4 | - |
Permanent fremrykning af beskatningen af
afkastet i december for pengeinstitutordninger | 0,01 | - | - | - | 0,2 | - | - | - | - | 0,2 |
Fremrykket pensionsafkastskat af
pengeinstitutters puljeordninger | 0,05 | - | - | - | 0,8 | - | - | - | - | 0,8 |
Ultimoafstemning ved
ophør af skattepligt på institutniveau |
Udbetaling af ikke-modregnet negativ
pensionsafkastskat | 0,0 | - | - | 0,0 | - | - | - | - | 0,0 | - |
Fremrykning af fradrag for beskattede
gevinster på visse indeksobligationer i årene
2001-2007 | - 0,03 | - | - 1,2 | - | | - | - 1,2 | - | - | - |
Samlede
provenuændring | - 0,1 | 0,0 | -9,5 | 0,7 | 1,6 | 0,0 | -9,5 | 0,7 | -18,0 | 1,6 |
1) Engangskompensationsbeløb. 2) Provenuskønnene er baseret
på et »normalafkastår« med et provenu af
pensionsafkastskat på 18 mia. kr. |
4.1. Omlægning af
pensionsafkastskat til individniveau
Den foreslåede omlægning af skattepligten af
pensionsafkast fra institutniveau til individniveau medfører
en udskydelse af beskatningstidspunktet på individniveau for
de ufordelte bonusreserver fra afkastet opstår, til det
fordeles. For både livsforsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser antages det
»normale« eller strukturelle niveau for deres ufordelte
bonusreserver at ligge på gennemsnitligt 8 pct. af deres
samlede formuer.
På denne baggrund skønnes den umiddelbare
skatteudskydelse på individniveau at bevirke et varigt
årligt provenutab i størrelsesordenen 1,3 mia.
kr.
4.2. Løbende
institutbeskatning af ufordelte reserver
Det foreslås, at indføre en ekstra beskatning
vedrørende institutters ufordelte midler. Sigtet med
beskatningen er at neutralisere rentefordelen på
individniveau ved skatteudskydelsen for produkter med ret til
rentebonus, således at den effektive skat for disse produkter
efter skatteomlægningen fortsat er 15 pct. Der opnås
således samlet ikke en udskydelse. Det skønnes, at
institutbeskatningen isoleret set medfører et varigt
årligt merprovenu på ca. 1,3 mia. kr.
Udviklingen på området vil blive fulgt
løbende med henblik på en eventuel opfølgning,
såfremt det viser sig, at skattegrundlaget
svækkes.
4.3. Ophævelse af
skattefritagelse for ejendomme og indeksobligationer med
kompensation
Da pensionsafkastskatten som følge af EF-Domstolens dom
af 30. januar 2007, omlægges til individniveau, hvor skatten
beregnes af det beløb, der tilskrives opsparerens depot, og
ikke som hidtil af et afkast knyttet til et bestemt aktiv, vil de
nuværende skattefritagelser for afkast af ejendomme ikke
kunne opretholdes.
Skattefritagelsen foreslås derfor afskaffet. Bortfaldet
af den gældende skattefrihed for afkastet af visse ejendomme
skønnes at medføre et varigt årligt merprovenu
på ca. 0,08 mia. kr. Det foreslås samtidigt at yde
pensionsopsparerne en umiddelbar kompensation herfor. Dette sker
ved at udbetale et beløb på 15 pct. af
handelsværdien af de ejendomme, hvis afkast tilfalder
pensionsafkastpligtige. Beløbet tilsigtes at skulle modsvare
nutidsværdien af en fremtidig skattepligt på disse
ejendomme. Pensionssektoren skønnes at have skattefri
ejendomme for ca. 30 mia. kr. ultimo 2005.
Kompensationsbeløbet for ejendommene vurderes samlet til ca.
4 mia. kr. i omlægningsåret svarende til et varigt
årligt provenutab på ca. 0,08 mia. kr.
Omlægningen af beskatningen til individniveau medfører
ligeledes, at den hidtidige skattefrihed for afkast af
indeksobligationer ikke kan opretholdes. Bortfaldet af den
gældende skattefrihed for afkastet af indeksobligationer
skønnes at medføre et varigt årligt merprovenu
på ca. 0,1 mia. kr.
Det foreslås, at pensionsopsparerne skal kompenseres for
tabet af den fremtidige skattefrihed for indeksobligationer.
Beholdningerne af skattefritagne indeksobligationer
skønnes at udgøre ca. 100 mia. kr. Kompensationen
foreslås ydet som et engangsbeløb svarende til
nutidsværdien af en beregnet fremtidig beskatning opgjort
efter lagerprincippet på 15 pct. af den del af afkastet af
hidtil skattefri indeksobligationer, som tilfalder
pensionsafkastskattepligtige pensionsopsparere. Derved fremkommer
et samlet skønnet kompensationsbeløb i
størrelsesordenen 5 mia. kr. i omlægningsåret.
Det varige provenutab ved kompensationen (rentetab) vil
udgøre ca. 0,1 mia. kr. årligt.
4.4. Omlægning af afregning og
betalingsfrister mv.
Det foreslås, at de foreløbige
pensionsafkastskattebetalinger fra livsforsikringsselskaber,
pensionskasser, pensionsfonde mv. den 15. december i
indkomståret erstattes af en endelig skattebetaling fra alle
individuelle depoter den 31. marts i året efter
indkomstårets udløb. Det indebærer, at der
opstår et engangsprovenutab i omlægningsåret og
et varigt provenutab vedrørende den permanente udskydelse
på ca. 3 måneder, når der er taget højde
for den nuværende forrentning fra den 15. til den 31.
december. Det foreslås at lægge en rente på den
beregnede pensionsafkastskat fra den 20. februar til den 31. marts,
for at omlægningen under ét er provenuneutral,
også henset til, at regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti som led i aftalen om den
fremtidige pensionsbeskatning som følge af EF-domstolens
underkendelse af de danske pensionsbeskatningsregler i dom af 30.
januar 2007, har besluttet, at der skal ydes kompensation for
ophævelse af skattefritagelsen for ejendomme. Engangseffekten
vedrørende udskydelsen af pensionsafkastskatten for disse
ordninger omfatter ca. 6/7 af den samlede pensionsafkastskat eller
ca. 15,6 mia. kr. (normalafkastår).
Efter de gældende regler løber indkomståret
for pengeinstitutordninger fra den 1. december til den 30.
november, og pengeinstitutterne betaler den endelige
pensionsafkastskat den 15. december umiddelbart efter
indkomstårets udløb. Som følge af, at
indkomståret for pengeinstitutordningerne ændres til
kalenderåret, er det nødvendigt at rykke fristen for
betaling af pensionsafkastskat med 1 måned til den 15. januar
umiddelbart efter indkomstårets udløb. Flytningen af
indkomståret en måned frem til kalenderåret og
den heraf følgende udskydelse af afregningsfristen til 15.
januar medfører:
- Et provenutab i
form af en engangseffekt (finansårsvirkning) i
omlægningsåret. Engangseffekten vedrørende disse
ordninger omfatter ca. 1/7 af den samlede pensionsafkastskat eller
ca. 2,4 mia. kr. (normalafkastår).
- En permanent
udskydelse af pensionsafkastskat af årets første 11
måneders afkast med 1 måned, som medfører et
varigt provenutab, der skønnes til ca. 0,01 mia. kr.
årligt.
- En permanent
fremrykning med 1 år af pensionsafkastskatten af afkastet for
december måned af alle pengeinstitutordninger, hvilket
bevirker et varigt merprovenu der skønnes til ca. 0,01 mia.
kr. årligt.
- Afregning af
pensionsafkastskat for 13 måneder i overgangsåret 2010,
hvilket bidrager til en ekstraordinær skattebetaling på
ca. 0,2 mia. kr. med finansårsvirkning i 2011, når
skatterne falder 15. januar.
- Fremrykning af
beskatningen af afkastet af pengeinstitutternes puljeordninger med
1 år. Pengeinstitutternes puljeordninger kan vælge at
have kalenderåret som opgørelsesperiode i stedet for
perioden 1. december til og med 30. november. Hvis
kalenderåret er valgt, tilskrives der normalt renter på
de skattepligtiges kontantkonti den 31. december for det forgangne
år. Omlægningen af indkomståret til
kalenderåret betyder således, at rentetilskrivningen
den 31. december 2010 vil indgå i skattegrundlaget for
indkomståret 2010. Herved fremkommer et engangsmerprovenu
vedrørende omlægningsåret i
størrelsesordenen 0,8 mia. kr. med finansårsvirkning i
2010, når skatterne falder 15. januar. Dette medfører
et varigt merprovenu på ca. 0,05 mia. kr. årligt.
4.5. Ultimoafstemning ved
ophør af skattepligt på institutniveau
Som konsekvens af, at skattepligten ophører på
institutniveau , foreslås det, at Den Særlige
Pensionsopsparings fremførte, endnu ikke modregnede,
negative skat udbetales i forbindelse med omlægningen, idet
Den Særlige Pensionsopsparing fremover ikke vil kunne
modregne disse beløb. Der skønnes, at der kun er
ubetydelige mængder uudnyttet negativ skat i
overgangsåret.
I forbindelse med indførelsen af den fælles
pensionsafkastskattesats på 15 pct. fra indkomståret
2001 blev der indført skattepligt af kurstab og -gevinster
på de hidtil skattefri indeksobligationer fra og med
september 2000. Dermed opnåede de skattepligtige reelt et
fradrag for det kurstab på indeksobligationerne, som opstod
ved nedsættelse af den daværende skattesats for renter
og kursgevinster på 26 pct. til 15 pct. Efterhånden som
disse indeksobligationer blev indfriet, ville dette kurstab blive
modsvaret af tilsvarende gevinster. Da renteniveauet er en del
lavere nu end i 2000, har der i gennemsnit være betydelige,
nu skattepligtige kursgevinster på disse obligationer. Den
skat, som er betalt heraf, vil under gældende regler og
konstant renteniveau tilgå de skattepligtige i takt med, at
obligationerne udløber, og kursen igen nærmer sig
pari. For at fastholde sigtet med disse regler i forbindelse med
ophør af skattefritagelsen for indeksobligationer,
foreslås fradraget for de fremtidige kurstab fremrykket til
overgangsåret til de nye regler, hvor det vil medføre
et engangsprovenutab på ca. 1,2 mia. kr. Engangstabet har en
nutidsværdi på ca. 0,6 mia. kr. i overgangen til de nye
regler, svarende til et varigt årligt provenutab på ca.
0,03 mia. kr.
5. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget og det samtidig hermed fremsatte forslag til lov
om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og
forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til
udenlandske pensionsordninger) skønnes (L 9) at
medføre engangsomkostninger til SKAT til systemtilretninger
og information på ca. 50 mio. kr. Herudover skønnes
det, at der vil medgå ca. 15 årsværk de
første 1-3 år efter lovens ikrafttræden til
implementering. Skønnene er behæftet med
usikkerhed.
De løbende driftsudgifter er foreløbigt
skønnet til ca. 550.000 kr. årligt, men yderligere
udgifter kan forventes. Endeligt skønnes det, at der vil
medgå ca. 45 årsværk årligt til den
løbende drift til administration, vejledning og
kontrol.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
kommuner og regioner.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
De gældende regler medfører, at danske
pensionsopsparere i praksis ikke opretter pensionsordninger i
udlandet. Dermed udsættes danske, kommercielle
pensionsudbydere reelt kun for en meget begrænset konkurrence
fra udlandet. Den foreslåede fradragsret for bidrag til
pensionsordninger i udlandet vil derfor forøge
konkurrencepresset på danske pensionsudbydere.
Dette vil kunne formindske danske kommercielle,
pensionsudbyderes indtjening i det omfang, de ikke viser sig at
være konkurrencedygtige over for udenlandske udbydere. Det
vurderes dog, at den forøgede konkurrence ikke umiddelbart
vil udgøre noget væsentligt problem for de danske
kommercielle, pensionsudbydere.
De danske kommercielle pensionsudbydere vil kunne reagere
på de ændrede vilkår ved selv at udbyde
pensionsordninger fra udlandet til danske pensionsopsparere, hvis
de ikke finder, at rammevilkårene for pensionsudbydere er
optimale i Danmark. Det vurderes, at omfanget af sådanne
reaktioner vil være begrænset, fordi Danmarks
rammevilkår på dette punkt næppe adskiller sig
væsentligt fra de øvrige EU-landes.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har inden fremsættelsen
være forelagt et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. De administrative
konsekvenser for erhvervslivet ved lovforslaget er opgjort ved
hjælp af AMVAB-metoden. Målingen viste, at lovforslaget
ville medføre væsentlige administrative byrder for
især pensionsinstitutterne. På baggrund af
målingen er der foretaget en række ændringer i
lovforslaget, der skønnes at have nedbragt de
administrative byrder for branchen betydeligt.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget medfører ingen nævneværdige
administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget er fremsat som konsekvens af EF-Domstolens dom af
30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Domstolen
underkendte således de danske regler, hvorefter alene
pensionsordninger oprettet i danske livsforsikringsselskaber,
pensionskasser og pengeinstitutter skattebegunstiges ved, at
indbetalinger på sådanne ordninger kan fradrages, eller
der kan bortses fra disse, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Ved at forbeholde fradragsretten for
indbetalinger til penge- og pensionsinstitutter med hjemsted i
Danmark, mens der ikke indrømmes noget fradrag for
indbetalinger til penge- og pensionsinstitutter med hjemsted i
andre medlemsstater, har Danmark ifølge Domstolen tilsidesat
sine forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om
fri bevægelighed for tjenesteydelser mv.
Som følge af dommen foreslås det at udvide
skattebegunstigelsen efter pensionsbeskatningsloven til også
at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i
lande inden for EU/EØS. Der henvises til det samtidigt
hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre love
(Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)
(L 9). Der indføres herefter fradragsret for udenlandske
pensionsordninger efter en aftalemodel. Aftalemodellen
medfører, at de udenlandske pensionsudbydere skal
indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at
foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på
tilsvarende vis som danske institutter. De administrative opgaver
for de udenlandske pensionsudbydere vil herefter ikke adskille sig
fra de administrative pligter, som danske penge- og
pensionsinstitutter er underlagt i medfør af dansk
lovgivning. Der vil således være tale om ligebehandling
af danske og udenlandske penge- og pensionsinstitutter.
Aftalemodellen er inspireret af Kommissionens meddelelse fra
2001 om afskaffelse af skattemæssige hindringer for
grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret
pension. Heri anføres det bl.a., at det står
»medlemsstaterne frit for at indføre ordninger til
beskyttelse af anvendelsen af deres skattelove i sammenhæng
med grænseoverskridende ydelse af pensioner, navnlig ved at
kræve oplysninger fra pensionskasserne«. Videre
anføres der i meddelelsen bl.a. følgende:
»Hertil kommer, at selvom alle en medlemsstats
dobbeltbeskatningsaftaler muliggjorde, at kildestaten beskattede,
ville afvisningen af fradragsret for bidrag betalt til
pensionskasser med hjemsted i udlandet være ude af
proportioner, fordi der findes mindre restriktive midler til at
sikre opkrævning af skat ved kilden hos en pensionskasse med
hjemsted i en anden medlemsstat. Eksempelvis har mindst én
medlemsstat indført en praksis med direkte at indgå
aftaler med udenlandske pensionskasser for at sikre overholdelse af
sine skatteregler.«
Udenlandske pensionsordninger, som medbringes her til landet
af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, indtager
en særlig rolle i forbindelse med den nye
godkendelsesordning. En vandrende arbejdstager har ikke haft
mulighed for eller grund til ved oprettelsen af pensionsordningen
at overveje, om ordningen opfylder betingelserne i den danske
pensionsbeskatningslov, og dermed om ordningen berettiger til
fradrags- eller bortseelsesret i den danske skattepligtige
indkomst. Det foreslås derfor, at sådanne ordninger for
en vis periode kan godkendes efter lempelige regler og dermed
berettige til fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
I dette lovforslag foreslås en omlægning af
pensionsafkastskatten. Efter gældende regler betaler
pensionsinstitutterne en løbende skat af pensionsafkastet
på 15 pct. (med undtagelse af pengeinstitutordninger, der
beskattes på individniveau). Det er ikke muligt at bibeholde
skattepligten på institutniveau for ordninger i
livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., da dansk
beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske
pensionsinstitutter. Skattepligten efter loven foreslås
derfor som hovedregel placeret hos de enkelte pensionsopsparere.
Dermed vil der gælde det samme beskatningsprincip for
pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv. og
pengeinstitutter.
Som led i den forpligtende aftale med de danske myndigheder
som nævnt ovenfor skal de udenlandske pensionsudbydere
beregne, indeholde og indbetale pensionsafkastskatten på
tilsvarende vis som danske penge- og pensionsinstitutter. Heller
ikke på pensionsafkastbeskatningsområdet vil de
administrative opgaver for de udenlandske pensionsudbydere
således adskille sig fra de administrative pligter, som
danske penge- og pensionsinstitutter er underlagt. Hertil kommer,
at der foretages en række forenklinger af
pensionsafkastbeskatningsloven, således at indførelsen
af fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger på
pensionsordninger i institutter med hjemsted inden for
EU/EØS vil være et reelt tilbud til de udenlandske
pensionsudbydere og de enkelte pensionsopsparere.
For at sikre de vandrende arbejdstagere lempelige
vilkår, jf. ovenfor, foreslås det, at de
pågældende undtages fra pensionsafkastbeskatning i den
kortere periode, de bor og arbejder her i landet.
Det vurderes samlet set, at aftalemodellen er et proportionalt
middel til at sikre sammenhæng i skattesystemet og
skattekontrol.
11. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish
Venture Capital and Private Equity Association, Dansk
Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Told & Skatteforbund, Den
Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af
Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, FTF, HTS -
Handel, Transport og Service, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, OMX,
den Nordiske Børs, København, Landsorganisationen i
Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Skatterevisorforeningen, SKAT, SKATs retssikkerhedschef og
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Indkomne høringssvar og kommentarer hertil er medtaget
i lovforslaget som bilag 1.
12. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Den samlede omlægning af
pensionsbeskatningen skønnes at være provenuneutral
for de offentlige finanser. Det skønnes, at lovforslagene
medfører et umiddelbart provenutab i 2008, der udgør
ca. 9,5 mia. kr., som hovedsageligt vedrører
engangskompensationen for indeksobligationer og ejendomme. I 2010
udgør provenutabet ca. 18 mia. kr. på
finansårsform. På nationalregnskabsform bliver der et
merprovenu på ca. 1,6 mia. kr. i 2010. Det afspejler, at
omlægningen af betalingsfrister kun har betydning på
nationalregnskabsform i kraft af et rentetab (idet der alene er
tale om en betalingsforskydning). Provenuændringerne vedrører
alene staten. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslagene skønnes at
medføre engangsomkostninger til SKAT til systemtilretninger
og information på ca. 50 mio. kr. Herudover skønnes
det, at der vil medgå ca. 15 årsværk til
implementering. De løbende driftsudgifter er
foreløbigt skønnet til ca. 550.000 kr. årligt,
men yderligere udgifter kan forventes. Endeligt skønnes det,
at der vil medgå ca. 45 årsværk årligt til
den løbende drift til administration, vejledning og
kontrol. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Den foreslåede fradragsret for
bidrag til pensionsordninger i udlandet vil forøge
konkurrencepresset på danske pensionsudbydere. De
økonomiske konsekvenser heraf skønnes dog at blive
begrænsede. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget har inden fremsættelsen
være forelagt et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. De administrative
konsekvenser for erhvervslivet ved lovforslaget er opgjort ved
hjælp af AMVAB-metoden. Målingen viste, at lovforslaget
ville medføre væsentlige administrative byrder for
især pensionsinstitutterne. På baggrund af
målingen er der foretaget en række ændringer i
lovforslaget, der skønnes at have nedbragt de
administrative byrder for branchen betydeligt. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget fremsættes i
sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om
beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre love
(Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)
(L 9) som en konsekvens af EF-domstolens dom den 30. januar 2007 i
sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Nyaffattelsen af
pensionsafkastbeskatningsloven vurderes at være i
overensstemmelse med EU-retten. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1 -
skattepligten
Til § 1
Til stk. 1
Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslov er det
de enkelte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde,
Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hjælpe- og
understøttelsesfonde, kapitalpensionsfonde, tontineordninger
og administrationsboer ved administrator, der administrerer en
lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret
livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn
fra en likvideret pensionskasse, der er skattepligtige af
pensionsafkastet på institutniveau. For så vidt
angår pengeinstitutordninger er det dog de enkelte indehavere
af sådanne ordninger, som er skattepligtige af
pensionsafkastet.
Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er alle
lovbaserede pensionsordninger. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
forvalter to dyrtidsportioner, der blev suspenderet i
overenskomstperioden 1977-79. Den Sociale Pensionsfond blev
oprettet med virkning fra 1971 med det formål at
opkræve et særligt folkepensionsbidrag. Fra 1982 er der
ikke længere indbetalt bidrag til Den Sociale Pensionsfond.
Arbejdsmarkedets Tillægspension er et supplement til
folkepensionen, som blev indført fra den 1. januar
1964.
De øvrige institutter udbyder ikke-lovbaserede
pensionsordninger. Til disse hører bl.a. de
overenskomstmæssige pensionsaftaler og andre helt eller
delvis arbejdsgiverbetalte pensionsordninger.
Lovforslaget har til formål at overføre
skattepligten til den enkelte pensionsberettigede af sådanne
pensionsordninger. Overførslen af skattepligten til
individniveau er en følge af det samtidig hermed fremsatte
forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af
pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for
indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9), hvor der
indføres fradragsret for indbetalinger til visse udenlandske
pensionsordninger. For at kunne opkræve pensionsafkastskat af
sådanne ordninger er det nødvendigt at omlægge
skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven til
individniveau, da det ikke er muligt at udstrække dansk
beskatningsret til udenlandske penge- og pensionsinstitutter.
Dermed bliver det hovedreglen, at skattepligten påhviler de
pensionsberettigede af de enkelte pensionsordninger.
Efter den foreslåede bestemmelse er det de
pensionsberettigede til pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1, der bliver skattepligtige
efter loven. Herfra undtages dog ordninger i Arbejdsmarkedets
Tillægspension bortset fra Den Supplerende
Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP),
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ordninger, som udbetales af det
offentlige som følge af tidligere ansættelse i
kommunernes tjeneste omfattet af § 2 i
pensionsbeskatningsloven, livrenter uden ret til bonus, der er
tegnet før den 1. maj 1982, ordninger godkendt efter den
foreslåede § 15 D i pensionsbeskatningsloven i det
samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov
om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love
(Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)
(L 9), samt ordninger i pensionskasser under afvikling, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 9.
En særlig kategori pensionsberettigede er arbejdsgivere,
der har tegnet en forsikringsaftale til sikring af et
uafdækket pensionstilsagn, som arbejdsgiveren har givet en
medarbejder (direktør). I medfør af lov om tilsyn med
firmapensionskasser skal ethvert løfte om pension i
forbindelse med et ansættelsesforhold afdækkes enten i
et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Dette gælder
dog bl.a. ikke for løfter om pension afgivet over for
direktører eller for løfter afgivet af kommunale
foreninger, for hvis forpligtelser kommuner hæfter fuldt ud.
Efter gældende ret er afkastet på en forsikringsaftale
som arbejdsgiveren måtte have tegnet til sikring af det
uafdækkede pensionstilsagn skattepligtigt på
institutniveau. Med lovforslaget overføres denne skattepligt
til arbejdsgiveren.
Efter de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 1, er
skattepligtige omfattet af lovens § 1, stk. 1, ikke
skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan
henføres til hensættelser vedrørende livrenter
uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.
Livrenter uden ret til bonus blev alene tegnet af
livsforsikringsselskaber. For disse forsikringer blev retten til
bonus erstattet af en høj grundlagsrente, der var baseret
på markedsrenten. Forsikringsselskaberne forpligtede sig til
at betale en årlig forsikringsydelse af en bestemt
størrelse. Forsikringen kunne være straksbegyndende,
eller udbetalingen kunne være opsat i maksimalt 10
år.
Det foreslås, at livrenter uden ret til bonus fortsat
undtages for skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
I den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, findes
en tilsvarende regel for så vidt angår formueafkast,
der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med
kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Denne
foreslås opretholdt ved, at pensionsberettigede til
ordninger, som udbetales af det offentlige som følge af
tidligere ansættelse i kommunernes tjeneste omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 2, undtages fra skattepligten
efter loven.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 1,
stk. 2, nr. 4, foreslås det, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension fortsat skal beskattes på
institutniveau. Herudover foreslås det i lovens
§ 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension beskattes
af alle former for formueafkast, der kan henføres til
pensionsordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 2, bortset fra Den
Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister
(SAP). Da de enkelte pensionsberettigede til sådanne
pensionsordninger således ikke skal omfattes af skattepligten
efter loven, er sådanne ordninger endvidere undtaget i den
foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1,
nr. 1.
Det foreslås ligeledes, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond fortsat skal beskattes på institutniveau, jf.
forslagets § 1, stk. 2, nr. 5. Ordninger i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal derfor ikke også
beskattes på individniveau efter den foreslåede
§ 1, stk. 1, nr. 1.
Herudover foreslås, at vandrende arbejdstagere, der har
fået deres pensionsordning godkendt efter den
foreslåede § 15 D i pensionsbeskatningsloven i det
samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov
om pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for
indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9), undtages
fra pensionsafkastbeskatning. Disse personer, der kun bor og
arbejder i Danmark i en kortere periode, bør have mulighed
for at fortsætte indbetalinger på deres udenlandske
pensionsordninger med fradragsret, også i tilfælde hvor
penge- eller pensionsinstituttet ikke vil påtage sig at
beregne, indeholde og indbetale pensionsafkastskatten til de danske
skattemyndigheder. Opkrævningen af pensionsafkastskatten
hviler på automatisk indberetning og indbetaling. Det
foreslås derfor, at de vandrende arbejdstagere ikke skal
være omfattet af skattepligten i den kortere periode, de bor
og arbejder her i landet.
Det foreslås, at pensionskasser, der er under afvikling,
jf. forslagets § 1, stk. 2, nr. 9, kan vælge
fortsat at blive beskattet på institutniveau. Ordninger i
sådanne kasser, der har valgt institutbeskatning, skal derfor
ikke også beskattes på individniveau efter den
foreslåede § 1, stk. 1.
Det foreslås, at skattepligten efter loven, udover de
pensionsberettigede til pensionsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1, tillige skal påhvile de
pensionsberettigede af konti omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 42 samt selvpensioneringskonti omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende
skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet
før den 2. juni 1998. Disse pensionsberettigede beskattes
allerede efter de gældende regler på individniveau,
hvorfor der for disse personer er tale om en videreførelse
af de gældende regler.
Pensionskonti omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 42 er dels pensionsordninger, der er oprettet på
en særlig konto i forbindelse med fratrædelse af
stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes
tjeneste, dels ordninger, der er oprettet på en særlig
konto af udtrædelsesgodtgørelse fra en
statsunderstøttet pensionsordning eller fra en
pensionskasse, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens
§§ 2, 6 eller 7.
Selvpensioneringskonti omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 51 og lignende skattebegunstigede
selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni
1982, er individuelle opsparingsordninger og skal være
oprettet i et pengeinstitut. Selvpensioneringsmidlerne skal
anbringes på en traditionel kontant indlånskonto eller
indlånskonto med tilknyttet værdipapirdepot
(puljeordning).
Herudover foreslås det, at skattepligten efter loven
tillige skal påhvile de pensionsberettigede af SP-konti, jf.
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indehavere af
SP-konti i pengeinstitutter beskattes allerede efter de
gældende regler på individniveau, hvorfor der for disse
personer er tale om en videreførelse af de gældende
regler. Med lovforslaget beskattes øvrige indehavere af
SP-konti ligeledes på individniveau.
Herudover foreslås det, at det kun er
pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige her til landet
efter kildeskattelovens § 1, og som ikke anses for
hjemmehørende i udlandet efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Begrænset skattepligtige
efter kildeskattelovens § 2 vil dermed ikke længere
være skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Hvis indehaveren af en pensionsordning dør, vil der i
pensionsordningen være en bestemmelse om, hvem der er
pensionsberettiget til udbetalinger fra ordningen. Hvis den eller
de berettigede er fuldt skattepligtige her til landet efter
kildeskattelovens § 1, og ikke hjemmehørende i
udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
foreslås det, at den eller de berettigede samtidig bliver
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Herudover vil de, der efter den første
pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger fra
ordningen, og som er fuldt skattepligtige her til landet efter
kildeskattelovens § 1 og ikke hjemmehørende i
udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
også være skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Herved vil der være tale om en videreførelse af
den praksis, der gælder i dag, hvor sådanne
tilfælde vil være omfattet af den gældende
bestemmelse i § 1, stk. 1 og 2, i
pensionsafkastbeskatningsloven. Dog vil der være den forskel,
at begrænset skattepligtige, der er berettiget til
udbetalinger fra den pågældende pensionsordning, ikke
længere vil være skattepligtige efter loven.
Til stk. 2
Efter de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, er
indehavere af følgende konti her i landet skattepligtige
efter loven: pensionsopsparingskonti efter
pensionsbeskatningslovens §§ 12 og 13,
rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11
A, § 15 A og § 15 B, jf. § 11 A,
selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens
§ 51 og lignende skattebegunstigede
selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni
1998, indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15,
konti efter pensionsbeskatningslovens § 42 og SP-konti i
pengeinstitutter, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Alle ordningerne er karakteriseret ved at være
pengeinstitutordninger. Skattepligten påhviler både
fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige. Efter den
foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1,
vil skattepligten efter loven fortsat påhvile fuldt
skattepligtige indehavere af disse ordninger. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til stk. 1
ovenfor.
Herudover er livsforsikringsselskaber, pensionskasser,
pensionsfonde, Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
hjælpe- og understøttelsesfonde, kapitalpensionsfonde,
tontineordninger og administrationsboer ved administrator, der
administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et
likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af
pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse, skattepligtige
efter den gældende bestemmelse i lovens § 1,
stk. 1.
Som en konsekvens af det samtidig hermed fremsatte forslag til
lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger
mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til
udenlandske pensionsordninger) (L 9) foreslås det, at
skattepligten for disse forsikringsselskaber mv. som hovedregel
overføres fra det pågældende selskab mv. til den
enkelte pensionsberettigede.
De foreslåede bestemmelser vil medføre, at nogle
af de selskaber mv., der på nuværende tidspunkt
beskattes på institutniveau efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,
foreslås overført til skattepligt efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, mens
andre selskaber mv. ikke længere vil være omfattet af
skattepligten i pensionsafkastbeskatningsloven.
Livsforsikringsselskaber med undtagelse af
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber vil f.eks.
ikke længere være skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Disse livsforsikringsselskaber vil
stadig være skattepligtige efter selskabsskatteloven.
Fremover vil det være de enkelte pensionsberettigede til de
ordninger, som disse selskaber udbyder, der vil være
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. den
foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1.
Det foreslås dog at indføre en særlig beskatning
efter pensionsafkastbeskatningsloven af tilvæksten i de
ufordelte bonusreserver i selskabet. Beskatningen er midlertidig i
den forstand, at overførsel af ufordelte bonusreserver til
individuel rente mv. medfører et fradrag, mens det
overførte beløb beskattes endeligt hos
pensionsopsparerne.
Pensionskasser og pensionsfonde, der er undtaget fra
skattepligten efter selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 9, vil fortsat skulle beskattes efter
pensionsafkastbeskatningsloven af det pensionsafkast, der tilfalder
egenkapitalen, da disse ikke beskattes efter anden lovgivning. Af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9,
fremgår det, at pensionskasser skal være undergivet
tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller efter
lov om finansiel virksomhed for at være undtaget fra
skattepligten. Andre pensionskasser og pensionsfonde er undtaget
fra skattepligten efter selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 9, hvis SKAT i hvert enkelt tilfælde
træffer bestemmelse herom.
Pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med
firmapensionskasser, har til formål at sikre pension i form
af alders-, invalide-, ægtefælle- og
børnepension ved ansættelse i en privat
virksomhed.
Pensionskasser, der omfattes af lov om finansiel virksomhed
har større virkefelt. Disse pensionskasser (de
såkaldte tværgående pensionskasser) har til
formål at sikre tilsvarende pension efter ensartede regler
for medlemmer, der enten er uddannet indenfor bestemte
uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en
bestemt art. Under tværgående pensionskasser
hører endvidere pensionskasser, hvis medlemmer er
selvstændigt erhvervsdrivende inden for samme branche.
Der er ingen forskel i den skattemæssige behandling af
firmapensionskasser og tværgående pensionskasser. Begge
former for pensionskasser er omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 2, nr. 4, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 3.
Pensionsfonde, der er omfattet af selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 9, og godkendt af SKAT, er
karakteriseret ved, at fonden udelukkende omfatter offentligt
ansatte arbejdstagere. For disse fonde gælder samme
vilkår med hensyn til fondens formål og midlernes
anbringelse, som der gælder for de af lov om finansiel
virksomhed eller lov om tilsyn med firmapensionskasser omfattede
pensionskasser, selv om disse pensionsfonde ikke er omfattet af
disse love.
Baggrunden for, at det findes hensigtsmæssigt fortsat at
beskatte det afkast, der kan henføres til egenkapitalen i
pensionskasser og de nævnte pensionsfonde er, at den
potentielle forvridning af valg af struktur i pensionsbranchen, der
kan opstå, hvis afkastet, der vedrører egenkapitalen i
pensionskasser mv., beskattes meget lempeligere end i
livsforsikringsselskaber, herved mindskes. Endvidere har det ikke
været hensigten i forbindelse med omlægningen af
pensionsafkastskatten til individniveau at lempe beskatningen af
pensionskasserne mv. Den store forskel i den skattemæssige
behandling af pensionsinstitutterne, som den manglende beskatning
af afkastet, der vedrører egenkapitalen, ville
medføre, kan således ikke anses for rimelig, og en
sådan forskel kan være svær at begrunde.
Pensionskasserne og pensionsfondene skal derfor fortsat
beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven af det afkast, der
kan henføres til egenkapitalen. Der henvises nærmere
til den foreslåede bestemmelse i lovens § 7.
Egenkapitalbeskatningen omfatter også tilvæksten i de
ufordelte bonusreserver, idet beskatningen heraf dog er midlertidig
i den forstand, at overførsel af ufordelte bonusreserver til
individuel rente mv. medfører et fradrag, mens det
overførte beløb beskattes endeligt hos
pensionsopsparerne.
Pensionskasser, der har tilladelse i et land, som har
gennemført Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003,
og som udøver pensionskassevirksomhed her i landet gennem et
fast driftssted, jf. § 21 b i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, skal beskattes af den del af pensionsafkastet,
der tilfalder egenkapitalen i det faste driftssted. Egenkapitalen,
der tilfalder det faste driftssted, kan fastsættes ud fra den
solvensmargin for de pensionsordninger, der henhører under
filialen. En pensionskasse skal for at kunne drive virksomhed her i
landet være i besiddelse af en basiskapital, der mindst
svarer til pensionskassens solvensmargin.
Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber
omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed
foreslås tillige fortsat at skulle være skattepligtige
efter pensionsafkastbeskatningsloven. Arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsaktieselskaber er livsforsikringsaktieselskaber, der
opfylder de i § 307 i lov om finansiel virksomhed
opstillede betingelser. Et arbejdsmarkedsrelateret
livsforsikringsaktieselskab kan alene have kollektive ordninger
på samme måde som en tværgående
pensionskasse, og det arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsaktieselskab kan derfor kun tegne forsikringer
svarende til det for tværgående pensionskasser
gældende.
Hvis arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber
ikke omfattes af skattepligten efter
pensionsafkastbeskatningsloven, vil der ikke ske beskatning af de
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, da de er
undtaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 18. Da arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsaktieselskaber, som tidligere nævnt, alene kan
have kollektive ordninger på samme måde som en
tværgående pensionskasse, vil det være naturligt,
at arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber
følger samme regler i pensionsafkastbeskatningsloven som
pensionskasser.
Den Sociale Pensionsfond vil efter forslaget tillige fortsat
skulle beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. Den Sociale
Pensionsfond anvendes til sikring af visse pensionsforbedringer. Da
Den Sociale Pensionsfond varetager egentlige pensionsformål,
er det mest hensigtsmæssigt, at fonden beskattes efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Ingen personer har et retskrav
på udbetalinger fra fonden, hvorfor det ikke muligt at
omlægge skattepligten til individniveau.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil tillige efter
forslaget fortsat skulle beskattes på institutniveau. ATP er
et supplement til folkepensionen og en del af pensionssystemets
første søjle. ATP er en obligatorisk pensionsordning
uden udtrædelsesmulighed og opbygget som en kollektiv
forsikringsordning, dvs. at grundlaget for ATP er en kollektiv
risikodeling. Bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension
afhang frem til 1. januar 2002 af beskæftigelsesomfang og
bidragskategori. Ordningen er til en vis grad omfordelende, da ATP
pensionen beregnes dels med udgangspunkt i de bidrag, der er
indbetalt for den enkelte i løbet af årene og dels med
udgangspunkt i, hvornår bidragene er indbetalt til ATP og
størrelsen af bonus. Der er dermed ikke en entydig
sammenhæng mellem indestående og pensionstilsagnet. Det
vil derfor være vanskeligt at opdele ATP ordningen på
individniveau. ATP ordningen er ændret fra 1. januar 2002,
så der fremover vil være sammenhæng mellem
værdien af de enkeltes indbetalinger og den pension, der
opnås ret til. Da den nye og gamle ordning i ATP har et
formuefællesskab af hensyn til at sikre de mest
hensigtsmæssige investeringsmuligheder, foreslås det,
at hele Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsat beskattes
efter pensionsafkastbeskatningsloven uden en opdeling af midlerne
på gammel og ny ordning. På baggrund af
betænkning nr. 1490 af 11. juni 2007 forventes der fremsat
lovforslag i efteråret 2007, der gennemfører en
omlægning af principperne for pensionsoptjening i ATP. Bidrag
indbetalt fra 1. januar 2008 vil efter det af udvalget udarbejdede
lovforslag også omfattes af reglerne om beskatning på
institutniveau.
Tilsvarende foreslås det, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond fortsat skal beskattes på institutniveau.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev oprettet ved lov nr. 7 af 9.
januar 1980. Som følge af dyrtidsindbetalingsloven, jf. lov
nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til
Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidspensioner,
blev der i overenskomstperioden 1977-79 suspenderet to
dyrtidsportioner. Lønmodtagernes Dyrtidspension blev
oprettet for at forvalte og udbetale disse midler. Med renter
udgjorde beløbet ved udgangen af 1980 ca. 5.000 kr. for en
fuldtidsbeskæftiget i hele perioden. Den enkelte
lønmodtagers indestående i Dyrtidsfonden udbetales
på én gang, når den pågældende
bliver pensionist eller i øvrigt udtræder af
arbejdsmarkedet. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er under
afvikling, og der kan ikke længere foretages indbetalinger.
Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at bibeholde
beskatning af Lønmodtagernes Dyrtidsfond på
institutniveau.
Tilsvarende foreslås ligeledes, at hjælpe- og
understøttelsesfonde, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og
understøttelsesfonde med pensionslignende formål
fortsat beskattes efter de hidtidige regler. Det er ikke muligt at
omlægge skattepligten til individniveau for hjælpe- og
understøttelsesfonde, da det for det første ikke kan
identificeres, hvilke personer der har krav på ydelser fra
fonden, i mere end et år ad gangen, og der for det andet ikke
er noget egnet forhold at fordele afkastet efter. Det
karakteristiske ved en hjælpe- og understøttelsesfond
er, at fonden alene må have til formål at yde
støtte til personer, der tidligere har været ansat i
arbejdsgiverens virksomhed eller til sådanne arbejdstageres
ægtefæller, fraskilte ægtefæller,
samlevere, børn eller børnebørn. Der er tale
om støtte af pensionslignende art, som modtageren ikke har
retskrav på for mere end ét år ad gangen.
Kapitalpensionsfonde er selvejende institutioner, der forvalter
opsparing i pensionsøjemed efter en aftale mellem en
arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Alle indbetalinger i en
kapitalpensionsfond skal foretages af arbejdsgiveren.
Kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 12,
vedrører henholdsvis rateopsparing i pensionsøjemed
og opsparing i pensionsøjemed. Opsparingen efter disse
bestemmelser skal som hovedregel ske i et dansk pengeinstitut.
Kapitalpensionsfonden skal som hovedregel anbringe midlerne
på samme måde, som det gælder for individuel
kapitalpensionsopsparing i pengeinstitutter. I fonden foretages der
en fælles forvaltning af alle medlemmernes (arbejdstagernes)
midler. Kapitalpensionsfonden skal føre en konto for hvert
medlem over medlemmets andel af fondens midler. Alle indbetalinger
skal tilskrives denne konto, og ved årets udgang skal kontoen
tilskrives en forholdsmæssig andel af fondens overskud.
Ordningen er en ren opsparingsordning, hvor der ikke er
forsikringsmæssige hensættelser.
Pensionsordninger oprettet i kapitalpensionsfonde minder
hermed i høj grad om pengeinstitutordninger. Der er
således ikke problemer forbundet med at overføre
skattepligten til individniveau, idet det enkelte medlem allerede i
dag har en særskilt konto, hvorpå der tilskrives et
årligt afkast, som afkastbeskatningen herefter kan tage
udgangspunkt i.
En tontineordning er en pensionsordning i et pengeinstitut her
i landet, som går ud på at sikre deltagerne
alderdomsforsørgelse. En tontineordning karakteriseres ved,
at for hver deltager i den pågældende tontine under det
pågældende pengeinstitut er der oprettet en
særskilt konto, hvorfra der efter nærmere regler finder
ratevise udbetalinger sted. Når en af deltagerne dør,
tilfalder indeståendet på den pågældende
konto de øvrige deltagere. Da der ikke længere findes
sådanne ordninger, er skattepligten for sådanne
ordninger ikke opretholdt. Administrationsboer ved administrator
omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel
virksomhed, kapitel 8 i lov tilsyn med firmapensionskasser eller
tilsvarende lovgivning i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, der
administrerer en lukket bestand af pensionstilsagn fra en
likvideret pensionskasse, foreslås fortsat at skulle
være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Tilsvarende foreslås for administrationsboer til likviderede
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber.
Når en pensionskasse mv. sættes under
administration, indtræder administrationsboet ved
administrator i pensionskassens mv. forpligtelser. Administrator
optræder på vegne af alle medlemmerne, og det enkelte
medlem kan ikke gøre krav gældende mod en
pensionskasse, der er i konkurs eller under administration. Det er
hermed administrator, der afgør, hvad der skal ske med
administrationsboets midler, og herunder den enkelte
pensionsopspareres indestående. Pensionskassens mv.
pensionsafkast vil dog fortsat skulle fordeles mellem egenkapitalen
og pensionskapitalen i henhold til kontributionsprincippet, eller
det fordelingsprincip, der gælder, hvis
kontributionsprincippet ikke følges. Det er derfor vurderet,
at det vil være mest hensigtsmæssigt, at
administrationsboer ved administrator i pensionskasser og
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber beskattes
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2,
af pensionsafkastet, der fordeles til egenkapitalen. Den del af
pensionsafkastet, der tilfalder pensionskapitalen og hermed de
enkelte ordninger, vil skulle beskattes efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, som
følge af overførslen af skattepligten fra
institutniveau til individniveau.
Pensionskasser, etableret før den 28. november 2007,
hvor det fremgår af vedtægterne, at der ikke optages
nye medlemmer, og hvor de aftalte indskud ikke forhøjes
efter den 28. november 2007, kan i forbindelse med overgang til
beskatning efter denne lov, vælge fortsat at blive beskattet
på institutniveau. Der er tale om de såkaldte
afviklingskasser. Henset til, at kasserne er under afvikling, og at
de ofte ikke uden meget store omlægninger vil være i
stand til at opgøre pensionsafkastskat på
individniveau, er det vurderet mest hensigtsmæssigt at lade
dem få mulighed for at vælge at fortsætte efter
de gældende regler til udløb. Det er en betingelse, at
pensionskassen er under afvikling, dvs. ikke optager nye medlemmer
og ikke modtager supplerende indskud. Valget er bindende.
Endeligt er en særlig kategori skattepligtige efter
loven livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven. Disse livsforsikringsselskaber beskattes
på institutniveau af tilvæksten i de ufordelte
bonusreserver efter et lagerprincip. Beskatningen er midlertidig i
den forstand, at overførsel af ufordelte bonusreserver til
individuel rente mv. medfører et fradrag, mens det
overførte beløb beskattes endeligt hos
pensionsopsparerne. Sigtet med beskatningen er at neutralisere
rentefordelen på individniveau ved skatteudskydelsen for
produkter med ret til rentebonus, således at den effektive
skat for disse produkter efter skatteomlægningen fortsat er
15 pct. Tilsvarende foreslås for administrationsboer til
likviderede livsforsikringsselskaber.
Til kapitel 2 - Skattepligtigt
afkast
Til § 2
Der er tale om en videreførelse af den gældende
bestemmelse i lovens § 2, stk. 1, hvoraf det
fremgår, at skattepligtigt afkast beskattes med 15 pct. til
staten.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse svarer for pensionsordninger
i penge- og kreditinstitutter i store træk til den
gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 1 og 2. Efter den gældende
§ 2, stk. 2, skal hele det årlige afkast af
værdipapirer, som er udskilt fra øvrige
værdipapirer tilhørende pengeinstituttet, medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige rente i
pengeinstitutternes puljeordninger. Betingelsen om, at
værdipapirerne er udskilt fra pengeinstituttets øvrige
værdipapirer betyder bl.a., at indkomst fra de udskilte
værdipapirer ikke indgår i opgørelsen af
pengeinstituttets egen skattepligtige indkomst, herunder at
pengeinstituttet ikke selv kan foretage lempelse for udenlandsk
skat vedrørende de udskilte værdipapirer.
Ændringen i forhold til den gældende
§ 2, stk. 2, er, at det foreslås, at der ved
opgørelsen af den skattepligtige rente i en puljeordning
skal medregnes hele det årlige nettoafkast af
værdipapirer, som er udskilt fra øvrige
værdipapirer tilhørende pengeinstituttet. Den
skattepligtige rente opgøres således på baggrund
af det årlige afkast af værdipapirer, som er udskilt
fra øvrige værdipapirer tilhørende
pengeinstituttet, efter fradrag af pengeinstituttets udgift til
udenlandsk skat vedrørende disse værdipapirer.
Ændringen er en konsekvens af, at den særlige
lempelsesbestemmelse for puljedeltagere i pengeinstitutter i den
gældende § 19, stk. 5, ikke
videreføres, jf. bemærkningerne til forslagets
§ 20. Der kan således ikke foretages lempelse for
de indirekte skatter, som pengeinstituttet bliver pålagt
vedrørende sine værdipapirer, men udgiften til disse
skatter fragår i den rente, der tilskrives.
Pensionsafkastskattepligtige pensionsopsparere med
puljeordninger oprettet i et udenlandsk pengeinstitut vil kunne
få lempelse efter reglerne i § 20 for en eventuel
kildeskat pålagt i pengeinstituttets hjemland af den rente,
der tilskrives den skattepligtiges konto, da der i dette
tilfælde er tale om lempelse for juridisk dobbeltbeskatning.
Det bemærkes, at den kildeskat, der lempes for efter reglerne
i § 20, ikke samtidigt kan fradrages i opgørelsen
af den skattepligtige rente efter stk. 3.
Eksemplifikationen af skattepligtigt afkast, der fremgår
af den gældende lovs § 2, stk. 1, er dog
udeladt. I stedet bestemmes, at alt formueafkast er skattepligtigt.
Efter lovforslaget ophæves skattefritagelsen for afkast af
visse aktiver, jf. nedenfor, og de gældende bestemmelser i
lovens § 2, stk. 3 og 4, videreføres derfor
ikke, jf. nedenfor. Beskatningsgrundlaget efter
pensionsafkastbeskatningsloven justeres efter de gældende
regler på forskellig vis, betinget af politiske hensyn og
lovens sammenhæng med det øvrige
beskatningssystem.
Således friholder den gældende
pensionsafkastbeskatningslov visse former for afkast fra
skattepligten og skærper beskatningen for visse andre former
for afkast. Friholdelserne er karakteriseret ved, at de retter sig
imod bestemte former for afkast, der dermed ikke kommer til
beskatning. Skærpelserne er omvendt karakteriserede ved at
være bestemte beløb, for hvilke der ikke gives
fradrag.
I det følgende gennemgås eksemplifikationen af
det skattepligtige afkast, herunder de enkelte friholdelser og
skærpelser, som det fremgår af de gældende
bestemmelser i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 - 14, samt
stk. 3 og 4.
Vedrørende beskatningen af ordninger i
livsforsikringsselskaber og pensionskasser henvises til
bemærkningerne til § 4.
§ 2, stk. 1, nr. 1: renteindtægter af obligationer, konvertible
obligationer, pantebreve og andre fordringer
Omfattet af skattepligten er efter gældende regler
renteindtægter af obligationer mv. Renteindtægter af
obligationer mv. vil fortsat være skattepligtige.
§ 2, stk. 1, nr. 2, 10-11, og stk. 3, nr.
5 og 6: Kursgevinster og tab på
fordringer og gæld
De ovenfor anførte bestemmelser overfører
kursgevinstlovens regler om beskatning af selskaber og
pengenæringsdrivende personer til også at finde
anvendelse i forbindelse med opgørelsen af pensionsafkast
(med undtagelse af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 24
om gevinst på tvangsakkord, frivillig akkord og
gældssanering).
Fordringer
Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2,
er de pensionsafkastskattepligtige generelt skattepligtige af
kursgevinster, ligesom tab kan fradrages. Bestemmelsen svarer til
kursgevinstlovens § 3 (selskaber) og § 13
(pengenæringsdrivende personer).
Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,
kan tab på fordringer i koncernforbundne selskaber dog ikke
fradrages, idet det ikke-fradragsberettigede tab opgøres
på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for
fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne. Vedrørende koncerndefinitionen henviser
bestemmelsen til kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Bestemmelsen svarer til kursgevinstlovens § 4.
Kursgevinstlovens § 4 er bl.a. begrundet i hensynet
til at hindre fradrag for tab på anlægsinvesteringer.
Uden bestemmelsen kunne et koncernselskab således opnå
fradrag ved tab på udlån til et andet koncernselskabs
anlægsinvestering, hvis investeringen gik galt og opnå
en skattefri aktiegevinst, hvis investeringen blev en succes.
Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6,
kan tab på et værdipapir ikke fradrages, hvis afkastet
af værdipapiret eller gevinster på værdipapiret
som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal
medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Bestemmelsen er modelleret over kursgevinstlovens
§§ 5 (selskaber) og 18 (personer), men går dog
videre end disse bestemmelser ved også at omfatte
værdipapirer og ikke kun fordringer omfattet af
kursgevinstloven. Udvidelsen er begrundet i
pensionsafkastbeskatningslovens særlige bestemmelser om
subjektiv skattepligt for indehavere af pengeinstitutordninger, der
er videre end kildeskattelovens bestemmelser om subjektiv
skattepligt.
Baggrunden for kursgevinstlovens regler var udbud af
skattearbitrage-arrangementer, hvor en dansk investor kunne udnytte
hyperinflation i Brasilien til at opnå fradrag for tab
på hovedstolen i brasilianske obligationer, men omvendt ikke
blev beskattet af renteindtægten på grund af den
dansk-brasilianske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Efter lovforslaget videreføres bestemmelserne i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,
(fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne
selskaber) ikke for ordninger i penge- og kreditinstitutter.
Bestemmelsen har ingen betydning i disse tilfælde.
Den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6,
foreslås for pengeinstitutordninger videreført med den
ændring, at den fremover alene skal gælde for tab
på fordringer. Ændringen er begrundet i det forhold, at
skattepligten fremover alene påhviler personer, der er fuldt
skattepligtige til Danmark, og at den asymmetri, der førhen
kunne opstå vedrørende aktier, ikke længere er
til stede.
Gæld
Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 11,
skal gevinst og tab på gæld medregnes til
beskatningsgrundlaget, idet kursgevinstlovens § 7,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens
§ 8 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen svarer
således til kursgevinstlovens § 6 sammenholdt med
§§ 7 og 8 (selskaber) samt § 19
(pengenæringsdrivende personer).
Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt.,
kan der ikke ske fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol
eller restgæld på lån.
Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 2, kan der
som hovedregel ikke ske fradrag for tab på gæld, hvis
indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt.
Bestemmelserne er i begge tilfælde begrundet i hensynet
til symmetri i beskatningen, idet en kreditor, der er en fysisk
person, normalt ikke er skattepligtig af den modsvarende
gevinst.
Kursgevinstlovens § 8 begrænser skattepligten
ved gevinst på gæld i koncernforhold. Efter
bestemmelsen skal debitor ikke medregne gevinst på gæld
til koncernforbundne selskaber, hvis kreditor efter lovens
§ 4, stk. 1, eller pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan fradrage det
tilsvarende tab på fordringen.
Henvisningen i den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 11,
til kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt. (fradrag
for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld
på lån), § 7, stk. 2, (fradrag for tab
på gæld, hvor indfrielse skal ske til en forud fastsat
overkurs) og § 8 videreføres heller ikke.
Bestemmelserne om fradrag for gæld er uden betydning for
ordninger i penge- og kreditinstitutter.
Efter lovforslaget ophæves skattepligten for
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.fl., jf. dog
lovforslagets § 7 om »egenkapitalbeskatning«
og § 8. Beskatningen af Arbejdsmarkedets
Tillægspension, LD, Den Sociale Pensionsfond, og
hjælpe- og understøttelsesfonde fortsætter efter
lovforslaget uforandret, jf. lovforslagets § 6. De
nævnte pensionsinstitutter er efter lovforslaget
skattepligtige af alle gevinster efter kursgevinstloven og kan
fratrække alle tab. Beskatningen svarer derfor til
kursgevinstlovens §§ 3 og 6, og undtagelserne til
kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 overføres
efter lovforslaget til at gælde for de nævnte
pensionsinstitutter.
§ 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 1:
Indeksobligationer
Afkastet fra indeksobligationer kan deles op i tre dele:
Renteindtægter, indekstillæg og kursgevinster.
Efter de gældende regler er renteindtægt og
indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af
danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og
KommuneKredit hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor
udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, skattefri.
Indtil vedtagelsen af lov nr. 1294 af 20. december 2000 var gevinst
og tab på sådanne indeksobligationer tillige skattefri.
Skattefriheden for renteindtægt og indekstillæg
bortfalder ikke ved handel.
Renteindtægt og indekstillæg vedrørende
indeksobligationer udstedt i 1999 eller senere (eller som er
udstedt af andre end de nævnte institutter) er skattepligtig.
Sådanne obligationer er imidlertid stort set ikke udstedt.
Det har sammenhæng med ændringer i reglerne om
finansiering af det almennyttige byggeri.
Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 blev der tillige
indført en fælles skattesats på 15 pct. for alt
skattepligtigt formueafkast i stedet for de indtil da
gældende skattesatser på 26 pct. for afkast af
obligationer og 5 pct. for aktieafkast.
Indeksobligationer prisfastsættes til at give samme
efter-skat-afkast som nominalobligationer. Nedsættelsen af
pensionsafkastskatten på almindelige obligationer som
følge af lovændringen medførte derfor, at
kursdannelsen på indeksobligationer blev påvirket
negativt, selvom skattefritagelsen for renteindtægt og
indekstillæg på de pågældende obligationer
ikke blev ophævet.
I forbindelse med indførelsen af én fælles
skattesats fik reglerne den udformning, som de har i dag.
Overordnet set blev skattefriheden for renteindtægt og
indekstillæg fastholdt, og der blev givet fradrag for
kurstabet, som opstod som følge af overgangen til den
fælles skattesats. Fradraget blev udformet således, at
netop dette kurstab genbeskattes i forbindelse med indfrielse
mv.
Denne overgangsregel har været svær at
håndtere for de skattepligtige livsforsikringsselskaber mv.
Efter nærværende lovforslag afskaffes skattefriheden
for såvel indeksobligationers rente og indekstillæg som
det særlige fradrag (eller tillæg), der udligner den
skattepligt på kursavancer og kurstab, der allerede er
indført.
Afskaffelsen er begrundet i de ikke ubetydelige administrative
vanskeligheder en fastholdelse af reglen må antages at ville
betyde for de udenlandske forsikringsselskaber mv. i forbindelse
med opgørelsen af pensionsafkastskatten.
For ikke at forvride konkurrencen mellem forsikringsselskaber
og pengeinstitutter foreslås skattefriheden for
indeksobligationer i individuel pensionsopsparing i
pengeinstitutter tillige ophævet. Herfor taler også
hensynet til et velfungerende indeksobligationsmarked.
Ophævelsen af særreglen om skattefrihed betyder,
at de skattepligtige fremover kommer til at svare mere i
pensionsafkastskat som følge af afskaffelsen af
skattefriheden.
§ 2, stk. 1, nr. 4: Gevinst eller tab på finansielle kontrakter
omfattet af kursgevinstloven
Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og
kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de
nævnte kontrakter. Tilsvarende gælder for de i
lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte
pensionsinstitutter.
§ 2, stk. 1, nr. 5: Udbytte af aktier, anparter og
andelsbeviser
Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og
kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de
nævnte udbytter. Tilsvarende gælder for de i
lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte
pensionsinstitutter.
§ 2, stk. 1, nr. 6 og 7: Gevinst og tab på aktier, anparter,
andelsbeviser og konvertible obligationer samt tegningsrettigheder
og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de
nævnte værdipapirer
Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og
kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de
nævnte avancer. Tilsvarende gælder for de i
lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte
pensionsinstitutter.
§ 2, stk. 1, nr. 8, og stk. 3, nr. 2, og
§ 4: Udbytte samt gevinst eller tab
på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud
Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8,
medregnes til beskatningsgrundlaget udbytte samt gevinst eller tab
på investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der
udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, samt
udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne
eller Grønland direkte til medlemmer af sådanne
foreninger uden om disse. Efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2, stk. 3, nr. 2, og § 4 er en del af
udbyttet fra investeringsforeningen og gevinst eller tab ved salg
af investeringsforeningsbeviset dog skattefri, hvis
investeringsforeningen ifølge sine vedtægter
højst må foretage anbringelser i kontanter samt
anbringelse på sikret basis i finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstloven og i kontanter i tilknytning hertil inden for
en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige
aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af
aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer, for hvilke det
gælder, at renteindtægt og indekstillæg er
skattefri, jf. beskrivelsen ovenfor under lovens § 2,
stk. 1, nr. 3, aktier i det administrationsselskab, der
forestår investeringsforeningens administration, og
foreningens administrationsbygning.
Efter lovforslaget vil hele udbyttet fra
investeringsforeningen fremover være skattepligtigt, ligesom
gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser vil
være skattepligtigt. Dette har sammenhæng med
lovforslagets forslag om ophævelse af særreglen
vedrørende indeksobligationer, jf. beskrivelsen ovenfor
under lovens § 2, stk. 1, nr. 3.
§ 2, stk. 1, nr. 9: Gevinst eller tab ved udlodning af
likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud
Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og
kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af gevinst og
tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber mv.
Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6
og 7 nævnte pensionsinstitutter.
§ 2, stk. 1, nr. 10, og stk. 3, nr. 4:
Gevinst eller tab på værdipapirer
i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab
vedrørende skattepligtigt og skattefrit afkast
Efter lovforslaget ophæves skattefritagelsen
vedrørende indeksobligationer og fast ejendom.
Det er for beskatningen uden betydning, hvorvidt
værdipapirerne er i fremmed valuta eller ej.
Valutakursgevinster vil også fremover være
skattepligtige.
§ 2, stk. 1, nr. 12, samt stk. 3, nr.
7-10: Overskud eller underskud ved drift af
fast ejendom samt gevinst eller tab på fast
ejendom
Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 12,
medregnes til beskatningsgrundlaget overskud eller underskud ved
drift af fast ejendom samt gevinst eller tab herpå. Efter
stk. 3, nr. 7-10, er formueafkastet af følgende
ejendomme dog skattefri:
- Fast ejendom
købt af forsikringsselskabet selv før den 12. marts
1986.
- Fast ejendom,
hvis opførelse er påbegyndt i 1993 og 1994 og
afsluttet inden 31. december 1997.
- Formueafkast er
skattefrit, hvis det stammer fra byfornyelse efter lov om
byfornyelse § 9, der er igangsat i 1993 og 1994.
- Fast ejendom, der
er anskaffet før 2. juni 1998 og som var omfattet af den
realrenteafgiftsfri byggekvote i realrenteafgiftslovens
§ 3 b i 1998. For at være afgiftsfri, skulle den
faste ejendom være opført med forsikringsselskabet
selv som bygherre. Det drejer sig om:
i. | Nyopført erhvervsbyggeri. |
ii. | Ombygning af ejendomme, der omfattes af
§ 9 i byfornyelsesloven. |
iii. | Privat byfornyelse efter kapitel 5 i lov
om byfornyelse. |
Fritagelserne for beskatning af afkast bortfalder efter
gældende regler ved afståelse af den faste ejendom og
kan således ikke overtages af et andet forsikringsselskab som
køber af den faste ejendom.
Fast ejendom kan ikke anbringes i særskilt depot og
bestemmelsen har derfor ingen betydning ved opgørelsen af
afkast i ordninger i penge- og kreditinstitutter. Skattefritagelsen
bortfalder også for de i lovforslagets §§ 6 og
7 nævnte pensionsinstitutter.
§ 2, stk. 1, nr. 13: Overskud eller underskud af eventuel anden
erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed
samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf
Bestemmelsen har ingen betydning for pensionsopsparing i
penge- og kreditinstitutter. De i §§ 6 og 7
nævnte pensionsinstitutter vil derimod fortsat være
skattepligtige af nævnte over- og underskud mv.
§ 2, stk. 1, nr. 14: Skatterefusion, som et livsforsikringsselskab
modtager for overførsel af underskud i forbindelse med
sambeskatning
Bestemmelsen har ingen betydning for de pensionsberettigede
til pengeinstitutordninger og videreføres derfor ikke.
Vedrørende livsforsikrings- og pensionskasseordninger
henvises til bemærkningerne til § 4.
Til § 4
Efter lovforslaget vil skattebegunstigede pensionsordninger
fremover kunne oprettes i såvel danske som udenlandske
livsforsikringsselskaber og pensionskasser.
Livsforsikringsselskabers aktiviteter er inden for EU
reguleret af direktiv nr. 2002/83/EF af 5. november 2002 om
livsforsikring. Direktivet har afløst ældre
direktiver. Direktivet vedrører adgangen til direkte
livsforsikring udøvet gennem selskaber etableret i en
medlemsstat. Direktivet er gennemført af
EØS-landene.
Ved direktivet gennemføres princippet om
hjemlandstilsyn og udstedelse af én tilladelse, der
dækker hele fællesskabet.
Direktivet fastsætter bestemmelser om beregningen af de
forsikringsmæssige hensættelser samt bestemmelser om
spredning, lokalisering og kongruens vedrørende de aktiver,
der modsvarer de forsikringsmæssige hensættelser.
Rådet har herudover udstedt direktiv nr.
91/674/EØF af 19. december 1991 om livsforsikringsselskabers
årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Direktivet
indebærer en minimumsharmonisering af regnskabsreglerne for
livsforsikringsselskaber inden for EU. I praksis er der forskelle
på tværs af EU. I Danmark opgøres aktiver og
passiver til markedsværdi, mens de i en række andre
lande opgøres til f.eks. anskaffelsesværdi.
Alt i alt er området for livsforsikringsvirksomhed dog
ganske gennemreguleret inden for EU.
Den 11. oktober 2000 offentliggjorde Kommissionen et forslag
til et direktiv, der skal regulere arbejdsmarkedsrelaterede
pensionskassers aktiviteter inden for EU (pensionskassedirektivet).
Forslaget er vedtaget som direktiv nr. 2003/41/EF af 3. juni 2003
og er implementeret i dansk ret ved lov nr. 1381 af 20. december
2004.
Pensionskassedirektivet vedrører den
tilsynsmæssige anerkendelse af arbejdsmarkedsrelaterede
pensionsordninger i pensionskasser mellem medlemslandene i EU. Den
skattemæssige behandling af ordningerne lades uberørt
af direktivet.
Anerkendelsen af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser
på tværs af grænserne i EU består i, at det
enkelte medlemsland i EU skal tillade, at dets virksomheder kan
anvende pensionskasser fra andre medlemslande til at administrere
deres pensionsordninger, og at pensionskasser i det enkelte
medlemsland kan administrere pensionsordninger, der dækker
arbejdstagere fra andre medlemslande. Der er overordnet to
betingelser, som skal være opfyldt for, at pensionskasserne
kan drive grænseoverskridende virksomhed:
1) Pensionskassen
skal overholde de tilsynsmæssige minimumsregler i
pensionskassedirektivet.
2)
Pensionsordningen skal være i overensstemmelse med
værtslandets social- og arbejdsretlige lovgivning.
De tilsynsmæssige regler i direktivet vedrører
kapitalisering, egenkapital, investering, godkendelse mv., mens de
social- og arbejdsretlige regler vedrører eventuelle krav
til ydelsessammensætningen i ordningerne, medlemmernes
medbestemmelsesret, information til medlemmerne og muligheden for
overførsel af pensionsrettigheder mellem forskellige
ordninger.
Opfyldes ovennævnte krav ikke, har pensionskassen ikke
ret til at tilbyde pensionsordningen på tværs af
grænserne. Det fremgår af pensionsbeskatningslovens
§ 15 C, som affattet ved § 1, nr. 15, i det
samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om beskatningen af
pensionsordninger mv. og forskellige andre skattelove (Fradragsret
for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9), at det
er en forudsætning for godkendelse efter aftalemodellen, at
ordningen er tarifmæssigt opbygget. Udenlandske
ikke-tarifmæssige ordninger vil derfor ikke være
omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf.
nærværende lovforslags § 1, stk. 1, nr.
1.
Traditionelle
livsforsikringsordninger og pensionskasseordninger
Størstedelen af pensionsordninger i danske
livsforsikringsselskaber og pensionskasser er baseret på et
forsikringsteknisk system med garanterede pensionsydelser.
Garantisystemet er ikke et specielt dansk fænomen. Det kendes
i forskellige varianter over alt i verden som et karakteristisk
grundtræk ved livs- og pensionsforsikring.
Sammenhængen mellem pensionstilsagnet og
pensionsbidraget er herved baseret på nogle
forudsætninger om rente, dødelighed,
invaliditetshyppighed og omkostninger; sammenhængen
fremgår af livsforsikringsselskabets og pensionskassens
tekniske grundlag. Populært sagt kan selskabet mv. beregne,
hvad der kan udbetales i alderspension, når man
forudsætter en fremtidig rente (grundlagsrenten), og
når man tager højde for, at der løbende skal
trækkes fra til omkostninger til forsikringens
administration, til pension til dem, der bliver invalide, og
endelig når man regulerer for, at nogle dør før
normal pensionsalder.
Al forsikring går ud på at dele risici mellem
forsikringsbestandens deltagere. Det gælder også for
livs- og pensionsforsikring. Blandt deltagerne i et
risikofællesskab foregår der derfor en omfordeling.
Omfordelingen er åbenbar i forbindelse med invaliditet og
dødsfald. De, der forbliver raske, betaler via deres
præmier erstatning til dem, der mister arbejdsevnen. Ved
dødsfald betaler fællesskabet erstatning til de
efterladte for tab af forsørgelse. Også ved
aldersdækning foregår der en omfordeling.
Alderspensionen dækkes af bestandens opsparing, men de, der
dør tidligere end gennemsnittet, betaler ved at give afkald
på videre betaling til fordel for dem, der lever
længere.
Forsikringstageren betaler for selskabets overtagelse af
risikoen for indtræden af risikobegivenheden ved et fradrag i
præmien, en såkaldt risikopræmie. Omvendt er der
også en sandsynlighed for, at risikoen aldrig aktualiseres, i
hvilket tilfælde forsikringstagerens opsparing fordeles til
de andre forsikringstagere.
For at have sikkerhed for, at selskabet mv. til sin tid har
tilstrækkelige midler til at opfylde de afgivne
pensionstilsagn, er forudsætningerne omkring rente, risiko og
omkostninger fastsat på forsigtigt grundlag.
De - forsigtige - forudsætninger omkring rente, risiko
og omkostninger m.fl., der er lagt til grund for beregningen af
præmien eller pensionsydelsen, indebærer, at selskabet
mv. opnår en gevinst på de indgåede
pensionsaftaler. Denne gevinst giver anledning til, at selskabet
mv. kan yde bonus.
Der kan knyttes et bidrag til bonus til hvert
bonuselement:
- Rentebonus
skyldes, at selskabet opnår en større forrentning end
forudsat ved præmieberegningen.
- Risikobonus
skyldes forskellen mellem den dødelighed og den invaliditet,
der er forudsat i det tekniske grundlag, og de faktiske
forhold.
- Omkostningsbonus
hidrører fra et lavere omkostningsniveau end forudsat i det
tekniske grundlag.
Bonus opstår således ud fra overskuddet på
rente- risiko- og omkostningselementerne.
Selskabet mv. skal løbende tage stilling til, hvor stor
en andel af det realiserede resultat, der skal tilfalde
pensionskunderne i form af bonus. Hvis der ikke er aftalt andet,
vil der for bonusberettigede forsikringer gælde, at
egenkapitalens andel af det realiserede resultat følger af
kontributionsbekendtgørelsen.
Alle kommercielle selskaber i Danmark fastsætter
traditionelt depotrenten i december måned forud for det
følgende kalenderår, og depotrenten må derfor
basere sig på en prognose over investeringsafkastet for det
følgende år samt resten af indeværende år.
Depotrenten er den rente, en livsforsikrings kontoreserve forrentes
med, dvs. rente i henhold til aftalen + rentebonus.
Rentetilskrivningen baserer sig i de traditionelle ordninger
på gennemsnitsrenteprincippet. Princippet indebærer, at
alle medlemmer af ordningen i det enkelte år får
tilskrevet rente efter samme rentesats, uanset hvilken
grundlagsrente der blev anvendt ved indgåelse af
pensionsaftalen.
I danske selskaber mv. anvendes bonus sædvanligvis til
proportional opskrivning af forsikringerne (køb af
tillægsforsikring). Bonus kan dog også opsamles
på en særlig konto »tilhørende« den
enkelte forsikringstager, som kommer til udbetaling med renter,
når forsikringen udgår af bestanden, enten ved
forsikringsbegivenhedens indtræden eller ved forsikringens
udløb (bonusopsamling), til at nedsætte de fremtidige
pensionsbidragsindbetalinger eller udbetales kontant.
Unit-linked ordninger
Ønsker man som pensionsopsparer at have direkte
indflydelse på investeringen af ens pensionsmidler, findes
der et alternativ i form af pensionsprodukter omfattet af
forsikringsklasse III - såkaldte unit-linked ordninger.
I unit-linked ordninger følger pensionsopsparerens
afkast de faktisk foretagne investeringer (markedsafkastet). Der
kan dog tegnes forskellige former for garanti i tilknytning til
unit-linked ordninger - eksempelvis en 0-pct. garanti - dog typisk
alene mod eksplicit betaling og indskrænkning af
porteføljevalget. I rene unit-linked ordninger, dvs.
ordninger uden tilknyttet garanti, vil pensionsopspareren få
tilskrevet det faktiske afkast, såvel positivt som negativt,
hvert år. I de senere år er dog opstået
ordninger, hvorefter afkastet udjævnes over tid.
Unit-linked pensionsordninger giver kunden mulighed for at
sammensætte en portefølje af forskellige
værdipapirer.
I unit-linked ordningerne betaler kunden et gebyr ved indskud
og et gebyr, hvis kunden vil trække indskuddet ud igen.
Hertil kommer et løbende årligt gebyr, samt kurtage
ved omlægning af kundens portefølje. Er der tilknyttet
ordningen en garanti, vil der ofte skulle betales særskilt
herfor.
Til stk. 1-4
§ 4 definerer beskatningsgrundlaget for
pensionsafkastskattepligtige pensionsordninger i
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde.
Formålet med bestemmelsen er, at hele forrentningen af den
skattepligtiges depot undergives beskatning. I normalsituationen
vil forrentningen stamme fra den del af livsforsikringsselskabets
formueafkast, der tilkommer forsikringsbestanden.
Efter stk. 1 opgøres det skattepligtige afkast af
ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og
pensionsfonde omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, som
forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets udgang (ultimodepotet) korrigeret efter
stk. 3 og værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets begyndelse (primodepotet) korrigeret efter
stk. 4.
Forsikringens depot svarer som udgangspunkt til den
retrospektive hensættelse, og opgøres som indbetalte
forsikringspræmier med fradrag af omkostnings- og
risikopræmie, herunder negativ bonus vedrørende disse
elementer, og gebyrer og med tillæg af rente i henhold til
aftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus samt forhøjet
med en eventuel hensættelsesforøgelse og nedsat med en
eventuel hensættelsesnedsættelse i tilfælde af
forsikringsbegivenhedens indtræden og nedsat med eventuelle
forsikringsudbetalinger, jf. stk. 2. Forsikringens depot er
dermed ikke fuldstændig identisk med den retrospektive
hensættelse for hver livsforsikrings- og
investeringskontrakt, som defineres i bekendtgørelse om
finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser. Bonus stammer som
nævnt fra overskuddet på rente- risiko- og
omkostningselementerne. Ved omkostnings- og risikopræmie
forstås de aftalte risiko- og omkostningspræmier, der
skal være fastsat betryggende i overensstemmelse med Lov om
Finansiel virksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Depotet er grundlag for udbetaling fra forsikringen og danner
udgangspunkt for beregning af genkøbsværdien (hvis der
er adgang hertil). Depotet er i den forstand udtryk for
forsikringstagerens/pensionskassemedlemmets retskrav mod selskabet,
idet retskravet dog i sidste ende følger af det
aftalegrundlag, der gælder for pensionsordningen
vedrørende udbetaling af bestemte ydelser ved en begivenheds
indtræden, f.eks, opnået pensionsalder, pådragen
invaliditetsgrad, genkøb m.v.
Forsikringer, der indeholder ydelser med ret til
løbende invalidepension og/eller præmiefritagelse, kan
behandles, som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet. For
disse forsikringer kan der således ses bort fra
hensættelsesforøgelse ved depotopgørelsen efter
stk. 2, jf. nærmere bemærkningerne til
stk. 6.
Efter stk. 3 og 4 skal forsikringens primo- og
ultimodepot korrigeres. Forsikringens primodepot skal
tillægges indbetalinger i årets løb.
Korrektionen af forsikringens ultimodepot sker ifølge
stk. 3 ved, at ultimodepotet:
1) tillægges
udbetalinger i årets løb,
2) tillægges
skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2,
3) tillægges
betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen,
herunder eventuel negativ risikobonus,
4) tillægges
betaling af omkostningspræmie, herunder eventuel negativ
omkostningsbonus og gebyrer ved den løbende administration
af forsikringen eller genkøb af denne,
5) kan
nedsættes med bonus, der kan henføres til andre kilder
end merafkast af livsforsikringsselskabets mv.
investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag
forudsatte (rentebonus),
6) tillægges
bonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men på
anden måde er knyttet til forsikringen eller
pensionskasseordningen. Bonus tillægges, medmindre den kan
henføres til andre kilder end merafkast af
livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til
det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus).
7) Tillægges
tilvækst og nedsættes med fald i særlige
bonushensættelser knyttet til forsikringen eller
pensionskasseordningen.
8) Tillægges
udbetalinger i årets løb med tillæg af
skattebeløb indeholdt efter § 21, stk. 2, der
i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra
livsforsikringsselskabets mv. investeringsafkast direkte til den
berettigede,
9) tillægges
et beløb svarende til nedsættelsen af
depotværdien som følge af forsikringens bortfald uden
udbetaling,
10) nedsættes
med hensættelsesforøgelse og tillægges
hensættelsesnedsættelse som følge af
indtræden af forsikringsbegivenheden og
11) nedsættes
med betaling for garantier for forsikringer uden ret til
rentebonus.
Stk. 3, nr. 1, medfører, at beskatningsgrundlaget
ikke nedbringes ved udbetaling af beløb fra depotet til den
skattepligtige. Det beløb, der skal tillægges, er
bruttoudbetalingen, dvs. beløbet før indeholdt
indkomstskat eller afgift efter pensionsbeskatningsloven. Ved en
bruttoudbetaling på 1.000, hvor der er indeholdt 400 i afgift
efter pensionsbeskatningsloven, og udbetalt netto 600 til
pensionsopspareren, skal der således tillægges 1.000.
Bestemmelsen omfatter ikke udbetaling ved genkøb, der er
omfattet af stk. 3, nr. 9.
Stk. 3, nr. 2, medfører, at depotets
nettotilvækst omregnes til en bruttotilvækst. Efter
lovforslagets § 21 foretages opkrævningen af
pensionsafkastskat i forsikrings- og pensionskasseordninger
umiddelbart forud for tilskrivning af afkast til depot eller
særlige bonushensættelser. Tilskrivningen til depotet
mv. vil derfor være en nettotilskrivning. For at få det
rette beskatningsgrundlag må depotets mv. nettotilvækst
omregnes til en bruttotilvækst. Dette gøres ved at
tillægge depotets værdi ved indkomstårets udgang
skattebeløb indeholdt efter den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 21, stk. 2. Der vil således
være blevet indeholdt skat inden tilskrivning til kundernes
depoter, dvs. kunden får en efter skat tilskrivning.
Efter stk. 3, nr. 3 og 4, skal et fald i
depotværdien som følge af betaling af omkostnings- og
risikopræmie udlignes, så afholdelsen af disse
omkostninger ikke nedbringer beskatningsgrundlaget. Stk. 3,
nr. 4, omfatter også såkaldt negativ bonus, der f.eks.
kan opstå på fripolicer uden omkostningsbidrag. Negativ
bonus nedbringer således ikke beskatningsgrundlaget. Den
negative omkostnings- og risikobonus, der har nedbragt
depotværdien, og som derfor skal tillægges efter nr. 3
og 4, er differencen mellem den aftalte præmie (1. orden) og
det beløb, der trækkes på depotet (2.
orden).
Efter stk. 3, nr. 5, kan ultimodepotet nedsættes
med positiv bonus, der kan henføres til andre kilder end
merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i
forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus).
Dvs. at ultimodepotet kan nedsættes, hvis det kan
dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og
omkostningselementerne. En sådan dokumentation kan f.eks. ske
efter samme opdeling/beregning som i den ansvarshavende aktuars
beretning. Det vil sige, at for hver gruppe af forsikringer kan
opsparernes ultimodepoter højst i alt nedsættes med et
beløb, der kan henføres til årets overskud
på risikoelementerne (risikobonus), svarende til 1. ordens
risikopræmier fratrukket de faktiske risikoudgifter. For hver
gruppe af forsikringer kan opsparernes ultimodepoter endvidere
højst i alt nedsættes med et beløb, der kan
henføres til årets overskud på
omkostningselementerne (omkostningsbonus), svarende til 1. ordens
omkostningspræmier fratrukket de faktiske omkostninger. Hvis
det herudover kan dokumenteres, at tilskrevet bonus kan
henføres til tidligere års ikke tilskrevne risiko- og
omkostningsoverskud, kan ultimodepotet nedsættes
hermed.
Efter stk. 3, nr. 6, skal bonus, der ikke tilskrives den
pensionsberettigedes depot, men er tilknyttet depotet
således, at den indgår i forsikringens
genkøbsværdi, indgå i opgørelsen af
beskatningsgrundlaget, og skal tillægges
ultimodepotværdien, medmindre det kan dokumenteres, at bonus
skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne. Dette
gælder uanset, hvordan bonus anvendes. Bonus, der
indgår i den skattepligtiges genkøbsværdi,
beskattes således, uanset hvordan bonus anvendes (køb
af tillægsforsikring, kontant bonus, bonusopsamling
mv.).
Efter stk. 3, nr. 7, skal der korrigeres for
ændringen i særlige bonushensættelser, der er
knyttet til forsikringen dvs., at tilvækst skal
tillægges ultimodepotværdien og fald skal
fratrækkes ultimodepotværdien. Herved indgår
ændringen i de tilknyttede særlige
bonushensættelser i beskatningsgrundlaget. Instituttet kan i
forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov vælge
at bortse fra ændringer, der kan henføres til
omkostnings- og risikobonus. Valget forudsætter, at
instituttet kan dokumentere sammensætningen af de
særlige bonushensættelser fordelt på rente-,
risiko- og omkostningsbonus. I institutter, der har valgt at bortse
fra ændringer, der kan henføres til risiko- og
omkostningsbonus, vil kunderne således i
tilvækstsituationen kun blive beskattet af den del af
tilvæksten, der skyldes rentebonus. Ved fald i særlige
bonushensættelser vil kunderne kun få fradrag for den
del af faldet, der kan henføres til rentebonus, dvs. at der
kun gives fradrag i de situationer, hvor instituttet har brugt
særlige bonushensættelser, der er opbygget af
rentebonus, til at dække tab, mens kunderne ikke vil kunne
få fradrag for et beløb svarende til den del, der kan
henføres til årets og tidligere års
overførte omkostnings- og risikobonus. Vælger
pensionsinstituttet at se bort fra ændringer, der kan
henføres til omkostnings- og risikobonus, er valget
bindende.
Danske livsforsikringsselskaber og tværgående
pensionskasser har fra den 1. januar 2002 kunnet vælge at
opbygge særlige bonushensættelser af det realiserede
resultat. Forud herfor kunne bonusmidlerne alene tilskrives depotet
eller tilføres kollektivt bonuspotentiale. De særlige
bonushensættelser kan medregnes til basiskapitalen og
gør det lettere for
livsforsikringsselskaberne/pensionskasserne at opfylde
solvenskravene. Særlige bonushensættelser er
behæftet med en større risiko end de øvrige
forsikringsmæssige hensættelser, idet de står som
sikkerhed på linie med egenkapitalen og kan medgå til
at dække alle former for tab på hele
virksomheden.
Særlige bonushensættelser vil være opbygget
af det realiserede resultat, jf. §§ 134 og 138 i lov
om finansiel virksomhed. Et selskab, som vælger at opbygge
særlige bonushensættelser, skal enten knytte midlerne
til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en
måde, så den enkelte forsikrings andel med
tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes.
Vilkårene for særlige bonushensættelser
fastsætter herudover, at den til den enkelte forsikring
tilknyttede andel af de særlige bonushensættelser
senest samtidig med udbetaling af ydelser skal overføres til
forsikringen. Individuelle særlige bonushensættelser og
fordelte kollektive særlige bonushensættelser
indgår i genkøbsværdien, jf.
§§ 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed, og
medregnes derfor til beskatningsgrundlaget.
Særlige bonushensættelser kan også opbygges
ved gaver fra egenkapitalen. For disse ufordelte kollektive
særlige bonushensættelser er det muligt for selskabet
selv at fastsætte nærmere regler for fordelingen af
disse midler til forsikringstagerne, herunder at de tildeles til
forsikringstagerne fremadrettet og ikke straks. De øvrige
betingelser i §§ 134 og 138 skal være opfyldt.
De ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, der
er opbygget ved gaver fra egenkapitalen, kan dermed være
ufordelte, i den forstand at fordelingsmekanismen af de kollektive
midler til forsikringstageren først vil foregå
løbende fremadrettet over en nærmere fastsat
årrække. Ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser indgår ikke i beskatningsgrundlaget
efter § 4. Det er først efterhånden
som de ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser bliver fordelt til forsikringstagerne via
en overførsel til de individuelle særlige
bonushensættelser, at de skal medgå ved beregningen af
genkøbsværdien og dermed indgår i
beskatningsgrundlaget. Beregningsmekanismen, der fordeler de
ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til
forsikringstagerne enten straks eller løbende fremadrettet
over en nærmere fastsat årrække skal anmeldes til
Finanstilsynet som en del af det tekniske grundlag, jf.
§ 20 i lov om finansiel virksomhed. Efter lovforslaget
skal den skattepligtige således til beskatningsgrundlaget
medregne tilvækst på den til sin forsikring knyttede
andel af særlige bonushensættelser, ligesom en
reduktion heraf nedsætter beskatningsgrundlaget
tilsvarende.
Stk. 3, nr. 8, vedrører bl.a. de såkaldte
»pensionisttillæg«. Pensionisttillæg
udbetales typisk med det samme direkte fra årets
investeringsoverskud. Midlerne tilskrives derfor ikke
nødvendigvis depotet. Efter nr. 8 indgår disse
pensionisttillæg i beskatningsgrundlaget.
Genkøbes forsikringen eller falder den bort uden
udbetaling, falder depotværdien til nul. Efter stk. 3,
nr. 9, skal denne nedsættelse af depotet neutraliseres ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget, så der fortsat
sker en beskatning af evt. afkast på depotet i den del af
indkomståret, hvor forsikringen består.
Efter stk. 3, nr. 10, skal der korrigeres for en stigning
i depotværdien svarende til risikosummen som følge af
forsikringsbegivenhedens indtræden (reservespring). Herved
forhindres det bl.a., at der for livrenter sker beskatning af
dødelighedsarven, der stammer fra allerede beskattede
midler. En aktualisering af en rente- eller ydelsesgaranti anses
ikke for indtræden af forsikringsbegivenheden. Efter
bestemmelsen skal der endvidere korrigeres for et fald i
depotværdien som følge af nedsættelse af
hensættelserne f.eks. ved bortfald af alderspension ved
dødsfald.
Der skal dog ikke korrigeres for en stigning i
depotværdien, hvis en forsikring, der indeholder ydelser med
ret til løbende invalidepension og/eller
præmiefritagelse, vælges omfattet af stk. 6, jf.
bemærkningerne hertil.
Til en række pensionsopsparingsordninger, herunder
først og fremmest af Unit-linked typen, kan der mod betaling
af en præmie opnås en garanti vedrørende
afkastet på ordningen. Sådanne garantier har oftest den
virkning, at de reducerer den risiko for tab, der er forbundet med
at investere i de aktiver, hvis afkast tilskrives ordningen.
Hvis opspareren i stedet for at betale for en garanti
reducerer sin tabsrisikoen ved at investere i mindre risikofyldte
aktiver, vil det forventede afkast typisk også blive lavere,
og dermed også det forventede skattegrundlag.
Der bør ikke skattemæssigt være forskel
på disse to måder at reducere tabsrisikoen på.
Det foreslås derfor, at betalte præmier for
sådanne garantier fradrages ultimodepotet, jf. § 4,
stk. 3, nr. 11, og dermed nedsætter
beskatningsgrundlaget.
§ 4 medfører, at de pensionsberettigede i
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde efter
korrektioner beskattes af tilvækst på depotet, der kan
henføres til tilskrivning af rente i henhold til aftalen og
rente-, risiko- og omkostningsbonus. I de tilfælde, hvor det
kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og
omkostningselementerne, bliver de pensionsberettigede dog kun
beskattet af den aftalte rente og rentebonus.
I traditionelle livsforsikrings-/pensionskasseprodukter
udredes rente i henhold til aftalen forlods af
livsforsikringsselskabets formueafkast. Rentebonus tilføres
forsikringsbestanden/pensionskassemedlemmerne i år med et
højt investeringsafkast - enten direkte til
livsforsikringshensættelserne/pensionshensættelserne
eller til selskabets ufordelte hensættelser. I den forstand
er den rente i henhold til aftalen og rentebonus udtryk for
forsikringstagerens/pensionskassemedlemmets andel af
livsforsikringsselskabets/pensionskassens samlede formueafkast og
dermed formueafkastet af den pågældendes
pensionsopsparing.
Unit-linked ordninger er sædvanligvis tegnet uden
garanti af nogen art og forrentningen afhænger af afkastet af
de bagvedliggende puljeaktiver. Normalt tilskrives hele årets
afkast - positivt eller negativt - til depotet. Andet kan dog
aftales; eksempelvis en tidsmæssig udjævning af
afkastet. En til ordningen knyttet garanti vil typisk have karakter
af en udbetalingsgaranti, hvilket vil sige, at garantierne afregnes
på pensionstidspunktet. Er der til en unit-linked ordning
tilknyttet en garanti, beskattes tilvæksten på depotet,
der kan henføres til garantiens aktualisering. Garantiens
aktualisering anses som tilskrivning af rente i henhold til
aftalen, der forhøjer ultimodepotet.
Opgørelsen af beskatningsgrundlaget i § 4 kan
illustreres med følgende (forenklede) eksempel:
Ultimodepot
(retrospektiv hensættelse), jf. stk. 2 | | |
| | |
Depot
primo | | 10.000 |
Præmieindbetaling | 1.000 | |
Omkostninger | -250 | |
Risikopræmie | -80 | |
Rente i henhold til aftalen efter
skat | 300 | |
Bonus (rente-, risiko- og
omkostningsbonus) efter skat | 130 | |
Pensionsudbetaling | -100 | |
Reservespring | 800 | |
Depot
ultimo | | 11.800 |
| | |
Korrektion af
ultimodepot, jf. stk. 3 | | |
| | |
Depot
ultimo | | 11.800 |
Pensionsudbetaling | | 100 |
Korrektion for risiko- og
omkostningsbonus | | -30 |
pensionsafkastskat (indeholdt før
tilskrivning til depot, jf. § 21, stk. 2) | | 71 |
Omkostninger | | 250 |
Risikopræmie | | 80 |
Reservespring | | -800 |
Ultimodepot korrigeret,
jf. stk. 3 | | 11.471 |
| | |
Beskatningsgrundlag,
jf. stk. 1 | | 471 |
| | |
Ultimodepot korrigeret, jf.
stk. 3 | | 11.471 |
Depot primo plus præmieindbetaling
(10.000 + 1.000) | | -11.000 |
| | |
Beskatningsgrundlag | | 471 |
| | |
Pensionsafkastskat (15
pct.) indeholdt før tilskrivning til depot, jf.
§ 21, stk. 2 | | 71 |
De gældende bestemmelser i
pensionsafkastbeskatningsloven indebærer, at en del af
investeringsafkastet ikke undergives beskatning, ligesom der er
visse tab, for hvilke der ikke indrømmes fradragsret. Det
har været overvejet, hvorvidt nævnte fritagelser og
skærpelser skulle søges videreført efter
omlægningen af pensionsafkastskatten til individniveau.
Efter de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1,
skal der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget ikke
medregnes renteindtægt og indekstillæg
vedrørende indeksobligationer udstedt af danske
realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og KommuneKredit
hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er
afsluttet senest den 31. december 1998. Tilsvarende er efter
bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 2, jf. § 4, en del af udbyttet fra
investeringsforeninger, hvis aktiver i det væsentlige
består af ovenfor nævnte indeksobligationer, skattefri.
Gevinst og tab på nævnte investeringsforeningsbeviser
er tilsvarende skattefri.
Efter lovforslaget videreføres fritagelsen for det
nævnte indeksobligationsafkast ikke. Der henvises til
bemærkningerne til § 3.
Efter de gældende bestemmelser i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,
og § 2, stk. 1, nr. 11, jf. kursgevinstlovens
§ 4, kan tab på fordringer i koncernforbundne
selskaber ikke fradrages, idet det ikke fradragsberettigede tab
opgøres på grundlag af valutakurserne på
tidspunktet for fordringens erhvervelse. Omvendt er debitor i et
koncernlånsforhold ikke skattepligtig af gevinst på
gælden, hvis kreditor ikke kan fradrage det modsvarende tab,
jf. kursgevinstlovens § 8.
Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,
kan tab på et værdipapir ikke fradrages, hvis afkastet
af værdipapiret som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 11,
jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, kan der som hovedregel ikke ske fradrag for tab ved
indeksregulering af hovedstol eller restgæld på
lån eller fradrag for tab på gæld, hvor
indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt.
Efter lovforslaget ophører skattepligten for
livsforsikringsselskaber og pensionskasser efter
pensionsafkastbeskatningsloven, jf. dog §§ 7 -8 og
bemærkningerne hertil.
De anførte begrænsninger i adgangen til at
fradrage tab på fordringer og gæld samt medregne
gevinst på gæld ophæves i forbindelse med
overgang til beskatning på individniveau af pensionsordninger
i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, idet de særlige
formål, som kursgevinstlovens regler skal varetage, ikke
længere er til stede.
Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr.
7-10, friholdes afkast af visse faste ejendomme fra
beskatningsgrundlaget. Den gældende skattefritagelse for det
nævnte afkast videreføres ikke, jf. nærmere
bemærkningerne til § 3.
Til stk. 5
Beskatningen efter lovforslagets § 4, stk. 1,
hviler på en forudsætning om, at pensionsdepotet
løbende tilskrives en andel af den del af
livsforsikringsselskabets eller pensionskassens investeringsafkast,
der er hensat til de pensionsberettigede. Danske
livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
er i henhold til kontributionsprincippet forpligtet til en
sådan løbende afkasttilskrivning, jf. bestemmelserne i
Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1066 af 27. oktober 2006
om kontributionsprincippet, hvis det ikke er aftalt, at der sker en
anden tilskrivning. Hvorvidt en tilsvarende retstilstand er
gældende i udlandet er derimod tvivlsom.
Det foreslås i § 4, stk. 5, at der til
beskatningsgrundlaget skal medregnes et beløb svarende til,
at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid
til forsikringen, hvis den skattepligtige i forbindelse med
genkøb af forsikringen har krav på en andel af de
ufordelte bonusreserver svarende til, at de var blevet frigivet
under forsikringens løbetid. De ufordelte bonusreserver er
ufordelte midler, der kan anvendes til bl.a. bonus, til at
dække evt. tab og ikke er udloddet til forsikringstagerne. De
ufordelte bonusreserver er alle ufordelte midler, herunder
kollektivt bonuspotentiale og ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser.
Bestemmelsen skal bl.a. tage højde for, at den
udenlandske erhvervsretlige regulering af livsforsikrings- og
pensionsbranchen adskiller sig fra den danske, og at midlerne ikke
tilgår pensionsdepotet. Bestemmelserne i § 4,
stk. 1-4, opfanger således ikke den situation, at
pensionsmidler henstår som ufordelte bonusreserver, men hvor
den pensionsberettigede ifølge aftalen er sikret en på
forhånd fastsat andel af de ufordelte bonusreserver, der
afspejler sig i genkøbsværdien, uanset at de ikke
tilskrives løbende under forsikringens løbetid.
Bestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 7, kan
opfattes som en særregel, der opfanger særlige danske
forhold, i forhold til den mere generelle regel i lovforslagets
§ 4, stk. 5. En forudsætning for, at
beskatning kan indtræde er, at hensættelsen modsvarer
en egentlig forpligtelse over for de pensionsberettigede, dvs. at
de pensionsberettigede har et retskrav på hensættelsen
for det tilfælde, at forsikringen genkøbes.
Til stk. 6
Det foreslås i stk. 6, at forsikringer, der
indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension
og/eller præmiefritagelse, kan behandles, som om
forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet. I de tilfælde,
hvor en pensionskunde med en forsikring med ret til
præmiefritagelse og invalidepension i tilfælde af, at
erhvervsevnen nedsættes, mister erhvervsevnen, har kunden en
ret til at få løbende udbetaling og en ret til at
opretholde øvrige dækninger uden at skulle betale
præmien. Pensionsinstituttet hensætter et beløb
til dækning af denne rettighed. Dette beløb vil
ændre sig i takt med ændringer i vurderingen af
helbredstilstanden, hvilket kan være uhensigtsmæssigt
at lade indgå i kundens pensionsoversigt. Bestemmelsen
medfører, at der i disse situationer kan bortses fra
hensættelsesforøgelsen som følge af
forsikringsbegivenhedens indtræden. Som følge heraf
skal der heller ikke korrigeres efter stk. 3, nr. 10. Det
bemærkes, at hvis forsikringen indeholder andre
dækninger, herunder pensionsopsparing, vil denne typisk
fortsætte uændret eventuelt med præmiefritagelse.
Værditilvæksten på pensionsopsparingen vil derfor
fortsat blive beskattet.
Til stk. 7.
Det foreslås i stk. 7, at skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler om opgørelsen af
beskatningsgrundlaget og dokumentationskrav. Hensigten med
bestemmelsen er, at dokumentationskravene og de nærmere
retningslinjer for opgørelsen kan fastlægges i
bekendtgørelsesform.
Til § 5
Kapitalpensionsfonde er selvejende institutioner, der
forvalter opsparing i pensionsøjemed efter aftale mellem en
arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Alle indbetalinger i fonden
foretages af arbejdsgiveren. I fonden foretages der en fælles
forvaltning af alle medlemmernes (arbejdstagernes) midler.
Kapitalpensionsfonden skal føre en konto for hvert medlem
over medlemmets andel af fondens midler. Alle indbetalinger skal
tilskrives denne konto, og ved årets udgang skal kontoen
tilskrives en forholdsmæssig andel af fondens overskud.
Ordningen er hermed en ren opsparingsordning uden
forsikringsmæssigt element.
I 1998 blev Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP)
indført. Herefter skulle lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende indbetale 1 pct. af deres
indkomst til pensionsopsparing. Det indbetalte beløb blev
godskrevet den enkelte på en konto hos ATP og ville blive
udbetalt - inklusive renter - når den pågældende
fyldte 65 år.
Som led i pinsepakken blev Den Midlertidige Pensionsopsparing
på 1 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget gjort permanent,
dog med visse ændringer. Denne pensionsordning kom til at
hedde Den Særlige Pensionsordning (SP). Den
væsentligste ændring var, at der blev indført et
omfordelingselement i ordningen. Omfordelingen skete i forhold til,
hvor meget der er betalt i ATP-bidrag i det pågældende
år. ATP-bidraget afhænger af beskæftigelsens
omfang. Alle medlemmer kan således maksimalt få
godskrevet, hvad der svarer til det, der betaltes i ATP for en
fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, uanset hvor meget de
måtte have indbetalt i SP i indkomstperioden. Hermed
foretages der en væsentlig omfordeling fra højt- til
lavtlønnede.
Ved lov nr. 357 af 6. juni 2002 er SP-ordningen imidlertid
ændret således, at fremtidige indbetalinger ikke
omfordeles, men at den enkelte konto for fremtiden godskrives det
beløb, der rent faktisk indbetales. Samtidig bliver
DMP-ordningen sammenlagt med SP pr. 1. januar 2003, således
at indestående i DMP overføres til kontohavernes konto
i SP.
Ved lov nr. 421 af 24. juni 2003 blev det vedtaget, at
kontohaverne i SP-ordningen skal have ret til at flytte deres
indestående inklusiv renter til en anden pensionsordning.
SP-ordningen blev således individualiseret.
Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for
Førtidspensionister (SAP) er en ren opsparingsordning uden
forsikringselement. SAP-midler i ATP administreres sammen med
midlerne i SP. Førtidspensionister, der ønsker at
indbetale bidrag til SAP kan vælge at indbetale til et andet
pensionsinstitut end ATP. SAP-konti i ATP kan ikke flyttes til
andre institutter, ligesom SAP-konti hos andre pensionsinstitutter
ikke kan flyttes til ATP. SAP-midler forvaltet af ATP
overføres til ATP-ordningen ved kontohaverens 65. år
og konverteres til en livsvarig ATP-pension, der beskattes efter
lovforslagets § 6. Efter lovforslaget beskattes den
pensionsberettigede af tilvæksten på kontoen i form af
fondens mv. fordelte overskud. SAP er i indbetalingsperioden ikke
omfattet af § 4, men af § 5.
Til § 6
Efter lovforslaget beskattes Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den
Sociale Pensionsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde
og afviklingskasser omfattet § 1, stk. 1, nr. 9, af
alt formueafkast. Dette gælder for ATP´s vedkommende
dog ikke den del af afkastet, der vedrører Den Særlige
Pensionsopsparing og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for
Førtidspensionister (SAP). Ordninger i Den Særlige
Pensionsopsparing og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for
Førtidspensionister (SAP) beskattes efter bestemmelsen i
lovforslagets § 5. Da SAP-midler forvaltet af ATP
overføres til ATP-ordningen ved kontohaverens 65. år
og konverteres til en livsvarig pension, beskattes SAP dog i
udbetalingsperioden efter bestemmelsen i lovforslagets
§ 6.
Der kan dog ikke foretages fradrag for tab ved
indeksregulering af hovedstol eller restgæld på
lån, hvis der er tale om gæld i danske kroner og
gælden opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens
§ 38, jf. § 14. Tab på gæld kan
endvidere som hovedregel ikke fradrages, hvis indfrielse skal ske
til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på
det oprindelige udstedelsestidspunkt, igen under den
forudsætning at der er tale om gæld i danske kroner,
der opfylder mindsterentekravet. Der kan endvidere ikke foretages
fradrag for tab på en fordring, hvis renteindtægter af
fordringen eller gevinster på fordringen som følge af
en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til
beskatningsgrundlaget. For fordringer som Arbejdsmarkedets
Tillægspension måtte have på sine
datterselskaber, eller som disse måtte have på ATP,
finder kursgevinstlovens §§ 4 og 8 anvendelse, jf.
henvisningen til kursgevinstlovens bestemmelser.
Om baggrunden for fradragsbegrænsningsreglerne henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 3.
ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale
Pensionsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde og
afviklingskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, har
som efter gældende regler fradragsret for omkostninger til
formueforvaltning. Vedrørende baggrunden for at fastholde
beskatningen på institutniveau henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1.
Til § 7
Efter lovforslaget foreslås indført en beskatning
af afkastet af pensionskassers mv. egenkapital og af afkast der
tilfalder medlemmerne af pensionskassen under et som ufordelte
midler. Forslaget omfatter:
1) her i landet
hjemmehørende tværgående pensionskasser og
firmapensionskasser,
2) pensionskasser,
der har tilladelse i et land, som har gennemført
Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003, og som
udøver pensionskassevirksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, jf. § 21 b i lov om tilsyn med
firmapensionskasser,
3)
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af
§ 307 i lov om finansiel virksomhed,
4) pensionsfonde,
der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 9, samt
5)
administrationsboer ved administrator omfattet af
§§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8
i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende
tilsynslovgivning i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, der administrerer
en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret
pensionskasse eller en lukket bestand af livsforsikringer fra et
likvideret arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab
omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed.
Beskatningen af Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
hjælpe- og understøttelsesfonde og pensionskasser
under afvikling jf. forslagets § 1, stk. 2, nr. 9,
foreslås stort set videreført efter gældende
regler. Der henvises til lovforslagets § 6 og
bemærkningerne hertil.
Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslov er de
ovenfor anførte pensionskasser mv. (herefter under ét
pensionskasser) skattepligtige af alt formueafkast. Der skelnes
ikke imellem, om afkastet tilfalder medlemmerne af pensionskassen,
eller om det tilfalder egenkapitalen.
Efter lovforslaget er pensionskasserne mv. fortsat generelt
skattepligtige af alle formuegevinster og aktieudbytter, jf.
lovforslagets § 7, stk. 1. Samtidig foreslås
det, at den del af af pensionskassens investeringsafkast, der
tilfalder pensionskassens medlemmer individuelt, fremover beskattes
hos medlemmerne, jf. forslagets § 1, stk. 1, og
§ 4.
For at undgå dobbeltbeskatning af den del af afkastet,
der tilfalder medlemmerne individuelt, foreslås det i
stk. 2 at give pensionskasserne mv. fradrag for individuelle
hensættelser til pensionsopsparerne. Der gives således
efter bestemmelsen fradrag for alle beløb, der
hensættes individuelt som rente mv.
Fradrag gives også for beløb, der hensættes
individuelt til ikke-pensionsafkastskattepligtige ordninger, dvs.
beløb, der hensættes individuelt som rente mv. til
pensionsberettigede, hvis pensionsordninger er omfattet af
pensionsbeskatningsloven §§ 53A og B, samt til
forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og
som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den
forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden
forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det
aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første
policedag efter den forsikredes fyldte 80. år, samt til
forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses
tjenestemandsforpligtelser, samt til
børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51, samt til livrenter uden
ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. I modsat fald
ville rentetilskrivning mv. til disse ordninger - i strid med
hensigten - indirekte blive pensionsafkastbeskattet gennem
§ 7.
Der gives fradrag efter stk. 2, nr. 1, for alle
beløb, der hensættes individuelt som rente mv., uanset
om de er udredt af årets formueafkast eller af tidligere
år afkast opsamlet i f.eks. det kollektive
bonuspotentiale.
Den del af indkomstårets formueafkast, der
hensættes kollektivt til pensionsopsparerne beskattes samme
indkomstår efter § 7. Når den i et senere
indkomstår udtages herfra og overføres individuelt til
pensionsopsparerne som rente mv., opnås fradrag efter
§ 7, stk. 2, nr. 1-6, for det overførte
beløb. Samme indkomstår finder individuel beskatning
efter § 4 sted. Samlet søges på denne
måde sikret, at der ikke finder dobbeltbeskatning sted.
Direkte udbetalinger fra pensionskassernes investeringsafkast
til de pensionsberettigede sidestilles med beløb, der
hensættes til dækning af individualiserede
forpligtelser over for de pensionsberettigede, hvilket modsvares af
beskatning af den pensionsberettigede efter § 4.
Lovforslagets § 7 har det sigte, at den samlede
pensionsafkastskat, som svares af en pensionskasse og af dens
medlemmer under et vil være nogenlunde uændret i
forhold til den skat, som pensionskassen svarer under
gældende regler, uafhængigt af hvor stor eller lille en
del af investeringsafkastet, der vælges hensat kollektivt til
medlemmerne, og dermed efter de foreslåede regler
først vil blive beskattet hos medlemmerne, når det
tildeles individuelt.
For selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber anses
efter gældende regler afkast af egenkapitalen for at blive
beskattet ved at indgå i den selskabsskattepligtige indkomst.
Positiv selskabsskattepligtig indkomst fradrages i
pensionsafkastbeskatningsgrundlaget for at undgå, at dette
afkast både selskabs- og pensionsafkastbeskattes. Disse
selskabers pensionsafkastskat er således en skat, der hviler
på de forsikrede.
For disse selskaber søges pensionsafkastskatten
fastholdt på nogenlunde uændret niveau ved at
foreslå en særlig pensionsafkastbeskatning af de
midler, der hensættes ufordelt til de forsikrede, jf.
lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.
Som konsekvens af denne beskatning vil pensionskassernes mv.
såvel som de selskabsskattepligtige livsforsikringsselskabers
balancer (sidstnævntes egenkapital dog undtaget) under de
foreslåede regler fortsat være opbygget af
formueafkast, der er blevet pensionsafkastbeskattet. Ved
overførsel af ufordelte, pensionsafkastbeskattede midler til
de individuelle pensionsopsparere afløftes den tidligere
gennemførte beskatning efter § 7, § 8,
samt efter gældende pensionsafkastbeskatningsregler, mens
individuel beskatning efter § 4 træder i
stedet.
Af denne grund er der ved overgangen til de foreslåede
regler ikke behov for at udbetale beløb fra det offentlige
til de ufordelte midler som kompensation for fremtidig individuel
pensionsafkastbeskatning ved overførsel individuelt til
pensionsopsparerne / de forsikrede.
Som nævnt oven for er pensionsinstitutter efter
gældende regler skattepligtige af hele formueafkastet, dvs.,
at hele investeringsresultatet efter de gældende regler
indgår i beskatningsgrundlaget, såvel den del, der
fordeles til pensionskassens medlemmer, som den del, der
medgår til egenkapitalopbygning. Yderligere indgår
øvrige ordinære og ekstraordinære
indtægter og udgifter, eksempelvis indkomster fra
agenturvirksomhed eller anden accessorisk virksomhed. Efter
lovforslaget er pensionsinstituttet fortsat skattepligtig af hele
formueafkastet, dvs. at det skattepligtige afkast for
pensionsinstituttet efter gældende regler og efter forslaget
er det samme, bortset fra den foreslåede ophævelse af
skattefritagelsen for indeksobligationer og visse ejendomme. Der
henvises i den forbindelse til bemærkningerne til
§ 3. Den foreslåede § 7, stk. 2,
sikrer gennem fradrag for investeringsafkast, der tildeles
individuelt og dermed underkastes beskatning efter lovforslagets
§ 4, at pensionskassens investeringsafkast ikke bliver
beskattet to gange.
Det foreslås, at der ligesom efter gældende ret
ikke kan foretages fradrag for tab ved indeksregulering af
hovedstol eller restgæld på lån, hvis der er tale
om gæld i danske kroner og gælden opfylder
mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf.
§ 14. Tab på gæld kan endvidere som
hovedregel ikke fradrages, hvis indfrielse skal ske til en forud
fastsat overkurs i forhold til værdien på det
oprindelige udstedelsestidspunkt, igen under den forudsætning
at der er tale om gæld i danske kroner, der opfylder
mindsterentekravet. Der kan endvidere ikke foretages fradrag for
tab på en fordring, hvis renteindtægter af fordringen
eller gevinster på fordringen som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til
beskatningsgrundlaget. For fordringer mellem koncernforbundne
parter finder kursgevinstlovens §§ 4 og 8
anvendelse, jf. henvisningen til kursgevinstlovens bestemmelser. Om
baggrunden for begrænsningerne i fradragsretten henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 3.
Pensionskasserne mv. har som efter gældende regler
fradragsret for renteudgifter, der er påløbet i
indkomståret samt for omkostninger til formueforvaltning, jf.
§ 9.
Til § 8
Efter lovforslaget foreslås der indført en
beskatning af de midler, som selskabskattepligtige
livsforsikringsselskabers har hensat ufordelt til de
forsikrede.
Som omtalt i bemærkningerne til § 7, anses
selskabsskattepligtige livsforsikringsselskabers afkast af
egenkapitalen efter gældende regler for at blive beskattet
ved at indgå i den selskabsskattepligtige indkomst, mens
selskabernes pensionsafkastskat er en skat der hviler på de
forsikrede.
For disse selskaber foreslås pensionsafkastskatten
fastholdt på nogenlunde uændret niveau ved at
indføre en særlig pensionsafkastbeskatning af
selskabernes ufordelte midler.
De ufordelte midler består, jf. stk. 2, af
hensættelserne til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte
kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret
værdiregulering. Stk. 3 vedrører udenlandske
livsforsikringsselskaber mv., der udøver virksomhed her i
landet gennem et fast driftssted. Den del af årets
formueafkast, der ikke indgår i afkastet til egenkapitalen,
hensættes individuelt til de forsikrede eller opsamles i de
ufordelte midler, først og fremmest i det kollektive
bonuspotentiale.
Et positivt formueafkast i indkomståret, som ikke
umiddelbart fordeles til egenkapitalen eller individuelt til de
forsikrede, vil derfor alt andet lige resultere i en
forøgelse af de ufordelte midler. Et negativt formueafkast i
indkomståret vil omvendt typisk medføre, at der skal
overføres beløb fra de ufordelte midler til de
forsikrede for at disse opnår en forrentning i henhold til
aftalerne, og dermed alt andet lige medføre et fald i de
ufordelte midler.
Som skattegrundlag foreslås på denne baggrund
indkomstårets ændring i de samlede ufordelte midler,
jf. stk. 4. Skattegrundlaget er således fastlagt som
indkomstårets ændring i visse regnskabsmæssige
værdier. Den regnskabsmæssige værdi af de
ufordelte midler ultimo indkomståret vil derfor være
ændret med den del af skatten efter § 8, som de
forsikrede skal bære i fællesskab. Til brug for
indkomstopgørelsen efter stk. 4 er det derfor
nødvendigt at korrigere herfor, så der fremkommer en
regnskabsmæssig ultimoværdi før skat.
Idet der henvises til § 7 med bemærkninger i
det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af
lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre
love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske
pensionsordninger) (L 9), foreslås det, at
livsforsikringsselskaber omfattet af § 8 kan fradrage
skat efter denne bestemmelse ved opgørelsen af den
selskabsskattepligtige indkomst. Disse selskaber har efter
gældende regler fradrag for pensionsafkastskat, og dette
fradrag videreføres, dog med den begrænsning, at der
kun kan opnås fradrag for skat efter § 8 i det
omfang, at denne skat har reduceret indkomstårets
hensættelser eller ydelser til de forsikrede.
Det bemærkes, at de ufordelte midler set under et kan
ændre sig af andre årsager end akkumulering eller
dekumulering af formueafkast.
Væsentligst er virkningen af opsamling af og i sidste
ende fordelingen til de forsikrede af omkostnings- og
risikoresultat som bonus. Derfor foreslås i stk. 5, at
livsforsikringsselskabet kan vælge at se bort fra
indkomstårets ændringer som følge heraf. Der kan
kun bortses fra udsving i opsamlet risiko- og omkostningsresultater
i løbet af indkomståret indtruffet efter overgangen
til beskatning efter bestemmelsen. Valget herom træffes en
gang for alle ved overgang til beskatning efter § 8. Med
den foreslåede stk. 6 videreføres den
gældende fritagelse for ordninger, der ikke er omfattet af
§ 4, jf. de gældende bestemmelser i
§§ 15 og 16. Dette gøres ved, at der i
forbindelse med opgørelsen af de ufordelte midler, der
indgår i skatteberegningen efter stk. 4, bortses fra
ufordelte midler knyttet til ordninger, der ikke er omfattet af
§ 4
Den foreslåede beskatning efter § 8 er bygget
op om indkomstårets ændring i de kollektivt afsatte
forpligtelser til de forsikrede, som regnskabsmæssigt er
passivposter. Der opnås som nævnt herigennem, at
formueafkast, som tildeles de forsikrede kollektivt, beskattes i
samme indkomstår, som det opstår. Der er altså
reelt tale om beskatning af formueafkast. Derfor tillades der
mulighed for lempelse for udenlandsk skat i skat efter
§ 8, jf. bemærkningerne til den foreslåede
§ 20.
Den del af årets formueafkast, som tildeles de
forsikrede individuelt, beskattes efter lovforslagets
§ 4. Sammen med den umiddelbare beskatning af
formueafkast, som opnås efter § 8, fastholdes
samlet set en beskatning af de forsikredes del af afkastet omtrent
på nuværende niveau, hvilket er sigtet med den
foreslåede § 8.
Til § 9
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 5 samt § 5 a,
stk. 1.
Til § 10
Bestemmelsen i lovforslagets § 10 er en
videreførelse af den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 7 om det såkaldte
overgangsfradrag. Bestemmelsen har dog måttet tilpasses de
ændrede skattepligtsbestemmelser, der fremgår af
lovforslagets § 1, hvorefter skattepligten
vedrørende livsforsikrings- og pensionskasseordninger
overføres fra livsforsikringsselskabet og pensionskassen til
den enkelte forsikringstager eller pensionskassemedlem.
Hensigten med overgangsfradraget er at friholde den del af
afkastet, der relaterer sig til den del af forsikringstagernes
opsparing, der er foretaget før den 1. januar 1983, for
beskatning. Dette gøres ved i en overgangsperiode kun at
beregne skat af en del af det samlede skattepligtige afkast.
Overgangsfradraget er efter de gældende regler fastlagt som
en forholdsmæssig nedsættelse af
beskatningsgrundlaget.
Til stk. 1
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende
bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7,
stk. 7, om nedsættelse af det skattepligtige
beskatningsgrundlag for pensionsordninger i pengeinstitutter.
Efter lovforslaget skal overgangsfradraget for ordninger i
kapitalpensionsfonde fremover beregnes på tilsvarende
måde som for pengeinstitutordninger. Ændringen er en
konsekvens af skattepligtsbestemmelserne i lovforslagets
§ 1, hvorefter skattepligten påhviler den enkelte
berettigede til indeståendet i kapitalpensionsfonde.
Overgangsfradraget vedrørende kapitalpensionsfonde er
reguleret i den nugældende pensionsafkastbeskatningslovs
§ 7, stk. 6, og beregnes efter gældende regler
som forholdet mellem formuen ved udgangen af 1982 og formuen ved
udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter den 31.
december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen
formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af
1982 med værdien af den pågældendes
indestående på dette tidspunkt. Ordninger i
kapitalpensionsfonde har store ligheder med almindelige
pengeinstitutordninger, og det foreslås derfor at
overgangsfradraget beregnes på tilsvarende vis. Der henvises
vedrørende kapitalpensionsfonde til bemærkningerne til
lovforslagets § 5.
Til stk. 2
Bestemmelsen angiver retningslinier for beregning af
overgangsfradrag vedrørende ordninger i
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde.
Bestemmelsen erstatter dermed for ordninger i de nævnte
pensionsinstitutter de gældende bestemmelser i
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2 og
4.
Ifølge bestemmelserne i den gældende
pensionsafkastbeskatningslovs § 7, stk. 1,
vedrørende det generelle overgangsfradrag, der anvendes af
livsforsikringsselskaber og de fleste pensionskasser, skal
beskatningsgrundlaget nedsættes forholdsmæssigt efter
forholdet mellem på den ene side pensionshensættelserne
med tillæg af en forholdsmæssig andel af kollektivt
bonuspotentiale for forsikringer og pensionsaftaler, der var i
kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af
indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale
højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med
tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til
præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte
beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, og
på den anden side passiverne ifølge
årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat og
fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat.
Ved opgørelsen af de nævnte hensættelser og
passiver skal efter den gældende
pensionsafkastbeskatningslovs § 7, stk. 2, bortses
fra en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig
underskudsdækning. Bestemmelsen er møntet på de
statsgaranterede pensionskasser og andre pensionskasser, der har
statsgaranti, eller som er tilsikret statslig
underskudsdækning.
Endvidere skal bortses fra hensættelser
vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der
modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet
i genforsikring.
Forsikringstagernes opsparing ultimo 1982 er efter
gældende regler defineret via hensættelserne til fordel
for disse.
Efter lovforslaget anvendes hensættelserne ultimo
indkomståret på den enkelte ordning som nævner
ved beregning af nedslaget i stedet for passiverne som efter de
gældende regler. Som tæller anvendes på den
enkelte ordning den laveste af enten hensættelserne ultimo
indkomståret eller præmiereserven opgjort ved udgangen
af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er
overført til præmiereserven, og en
forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i
bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra
hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus
tegnet før den 1. maj 1982. Ændringen er en
følge af lovforslagets § 4, hvorefter det
skattepligtige afkast er defineret ved den del af
livsforsikringsselskabets m.fl. formueafkast, der kommer
pensionsopsparerne til gode. Efter den gældende
pensionsafkastbeskatningslov omfatter det
pensionsafkastskattepligtige afkast hele livsforsikringsselskabets
formueafkast, dvs. også den del, der kommer egenkapitalen til
gode.
Det er blevet påpeget, at den omstændighed, at
ufordelte bonusreserver skal indgå i
friholdelsesbrøken, vil gøre beregningen af
pensionsafkastskatten vanskelig og kompliceret. For at
imødegå dette foreslås det, at
pensionsinstituttet kan vælge at bortse fra de ufordelte
beløb både ved opgørelsen af nævneren og
tælleren ved beregningen af nedslaget. Et fravalg af de
ufordelte beløb er betinget af, at valget foretages samlet
både for beløbet i nævneren og
tælleren.
For ordninger i pensionskasser, der ved udgangen af 1982 ikke
var tarifmæssigt opbyggede, er hensættelsen ultimo 1982
ikke nødvendigvis en rimelig fordelingsnøgle; for
nogle medlemmer kan hensættelsen endda være negativ.
Det foreslås derfor at videreføre bestemmelsen i den
nugældende pensionsafkastbeskatningslovs § 7,
stk. 3.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 5, jf.
stk. 1, og vedrører beregningen af overgangsfradraget
for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til stk. 4
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 6, og
vedrører beregningen af overgangsfradraget for
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Til stk. 5
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 8, og
vedrører beregning af overgangsfradraget ved delvis
udbetaling fra en ordning.
Ved beregning af beskatningsgrundlaget efter at delvis
udbetaling har fundet sted fra en pengeinstitutordning,
opstår det spørgsmål, om det udbetalte
beløb hidrører fra opsparing før 1983, eller
om beløbet er taget fra kapitaltilvæksten fra og med
1983. Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 8,
betragtes indeståendet udbetalt efter et LIFO-princip (Last
In First Out), dvs. at udbetalingen primært anses taget fra
kapitaltilvæksten fra og med 1983. Alene i det omfang
udbetalingen overstiger tilvæksten fra og med 1983,
nedsættes den beregnede værdi af kontoen ultimo 1982.
Bestemmelsen finder også anvendelse ved delvis udbetaling fra
ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
kapitalpensionsfonde. Bestemmelsen indebærer, at
overgangsbrøken vedrørende disse ordninger aldrig kan
overstige én. Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 9, 3.
pkt., finder bestemmelsen også anvendelse ved
overførsel af ordninger efter pensionsbeskatningslovens
§ 41.
Efter lovforslaget udvides bestemmelsen til fremover
også at omfatte ordninger i livsforsikringsselskaber og
pensionskasser. Samtidig ændres formuleringen uden at der dog
herved er tilsigtet en ændring af bestemmelsens realindhold i
forhold til gældende regler. Bestemmelsen vedrører
efter lovforslaget såvel delvis udbetaling fra de omfattede
ordninger og delvis overførsel efter
pensionsbeskatningslovens § 41.
Til stk. 6
Bestemmelsen er en omskrivning af den gældende
bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7,
stk. 9, der vedrører overførsel af
pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens
§ 41.
Efter pensionsbeskatningslovens § 41 kan opsparede
pensionsmidler overføres fra én ordning til en anden,
uden at dette efter pensionsbeskatningsloven betragtes som en
udbetaling fra ordningen, der skal belægges med 60 pct.
afgift.
Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 9, bevares
retten til overgangsfradrag ved overførsel efter
pensionsbeskatningslovens § 41. Ved overførslen
danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan
friholdes, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Det friholdte
beløb kan dog aldrig overstige det faktisk overførte
beløb. Sidstnævnte kan tænkes at forekomme som
følge af gebyrer, det afgivende pensionsinstitut beregner
sig som følge af overførslen.
Til kapitel 3 - Opgørelse af
beskatningsgrundlaget mv.
Til § 11
Til stk. 1
Det foreslås i bestemmelsen, at indkomståret
fremover for alle pensionsordninger er kalenderåret, og at
beskatningsgrundlaget omfatter afkast i indkomståret. Hermed
vil indkomståret for pengeinstitutordningerne blive
fremrykket 1 måned (fra 1. december - 30. november til 1.
januar - 31. december). Ændringen betyder, at alle
pensionsordninger fremover har samme indkomstår.
Til stk. 2
Efter gældende regler opgøres indkomståret
i forhold til den periode inden for det pågældende
indkomstår, hvor skattepligten har bestået. Dette
foreslås præciseret i stk. 2. I tilfælde,
hvor skattepligt indtræder f.eks. den 31. marts 2008,
opgøres beskatningsgrundlaget i indkomståret i 2008
på grundlag af det skattepligtige formueafkast, der kan
henføres til perioden 31. marts 2008- 31. december 2008. Ved
ophør af skattepligten i løbet af kalenderåret
omfatter beskatningsgrundlaget i det sidste indkomstår det
formueafkast, der kan henføres til perioden fra 1. januar
til tidspunktet for skattepligtens ophør.
Til § 12
Det foreslås, at beskatningsgrundlagene efter de
foreslåede bestemmelser i lovens §§ 3, 6 og 7
opgøres efter principperne i de foreslåede
bestemmelser i lovens §§ 13-16.
Til § 13
Bestemmelsen svarer til den gældende regel i
pensionsafkastbeskatningslovens § 12. Efter bestemmelsen
skal der til beskatningsgrundlaget medregnes en skattepligtig del
af andelens afkast, dvs. såvel renteindtægter, som
gevinst eller tab fra den del af andelen, der vedrører
skattepligtigt formueafkast. Opgørelsen af den
skattepligtige del af andelens afkast skal ske efter reglerne om
opgørelse af beskatningsgrundlaget i § 15.
Til § 14
Bestemmelsen svarer til den gældende regel i
pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a. Den
gældende bestemmelse indeholder regler om, at
pensionsinstitutterne har mulighed for at vælge at
opgøre det skattepligtige afkast af deres investeringer
gennem skattetransparente juridiske personer på en mere enkel
måde (nettoopgørelsesprincippet).
Til § 15
Til stk. 1
Efter bestemmelsen skal personer med
pensionsafkastskattepligtige ordninger i pengeinstitutter medregne
de i indkomståret forfaldne renter. Til
beskatningsgrundlagene, der opgøres efter
§§ 6 og 7, medregnes de periodiserede
renteindtægter. Ved ophævelsen af ordninger i
pengeinstitutter skal der udover de forfaldne renter medregnes de
til ophævelsestidspunktet påløbne,
ikke-forfaldne renter. Renter af skattebeløb efter denne lov
henføres til betalingsåret.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2. Efter
bestemmelsen skal overskud og underskud ved drift af fast ejendom
og anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- og
pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse
af anden erhvervsvirksomhed opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler. Reglerne om
skattemæssige afskrivninger på bygninger og
installationer finder ikke anvendelse.
Til stk. 3 og 4
Bestemmelsen svarer til de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3 og
4.
Bestemmelsen indeholder regler om, at ved opgørelsen af
beskatningsgrundlagene efter lovforslagets §§ 3, 6
og 7 skal gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre
fordringer, indeksobligationer, finansielle kontrakter,
investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible
obligationer, gæld samt fast ejendom medregnes efter
lagerprincippet. Danske forsikringsselskaber, pensionskasser og
pengeinstitutter skal allerede ifølge de
regnskabsmæssige regler opgøre afkastet efter
lagerprincippet.
Desuden videreføres bestemmelsen om, at værdien
af aktiver i fremmed valuta opgøres i danske kroner.
Udbytte fra investeringsforeninger forhøjes undertiden
efter de indkomstskattemæssige regler med et ikke udloddet
beløb. Det sker også ved opgørelsen af det
pensionsafkastskattepligtige grundlag. Det er det, der begrunder
henvisningen i stk. 3 til aktieavancebeskatningslovens
§ 27, der hindrer, at det ikke udloddede beløb
beskattes to gange.
Til stk. 5
Bestemmelsen svarer til de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 5.
Bestemmelsen indeholder regler om, at et selskab omfattet af
lovforslagets § 1, stk. 2, der annullerer egne
aktier, vil skulle udskille anskaffelsessummen for de annullerede
egne aktier ved opgørelsen af fortjeneste og tab for det
indkomstår, hvori aktierne annulleres. Udskillelsen sker
efter forholdet mellem de egne aktier, der annulleres, og de egne
aktier, der beholdes.
Til stk. 6
Bestemmelsen svarer til de gældende regler i
pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 6.
Bestemmelsen indeholder regler om, at der ved opgørelse
af gevinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet
tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov
om støttede private ungdomsboliger, anvendes
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket
tilskuddet.
Til stk. 7
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
regel i § 13, stk. 7, i
pensionsafkastbeskatningsloven.
Bestemmelsen er en værdiansættelsesregel for
pensionsopsparere, der placerer midler i særskilte depoter i
pengeinstitutter i unoterede aktier og anparter. Ændringen i
forhold til den gældende bestemmelse består i, at
datoerne er rykket 1 måned som følge af lovforslagets
§ 11, der ændrer indkomståret til
kalenderåret.
Til § 16
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a.
Bestemmelsen er en opgørelsesregel for
pensionsopsparere, der placerer midler i særskilte depoter i
pengeinstitutter i andele af kommanditselskaber. Ændringen i
forhold til den gældende bestemmelse består i, at
datoerne er rykket 1 måned som følge af lovforslagets
§ 10, der ændrer indkomståret til
kalenderåret.
Til § 17
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, hvorefter
der kan beregnes en negativ skat, hvis beskatningsgrundlaget bliver
negativt. Den negative skat kan fradrages i pensionsafkastskat
efter denne lov for efterfølgende indkomstår. I
forbindelse med omlægningen af pensionsafkastskat til
individniveau vil bestemmelsen som udgangspunkt alene have
betydning for forsikringsordninger uden rente- eller ydelsesgaranti
samt pengeinstitutordninger. Årsagen til dette er, at der i
disse to typer ordninger kan blive tilskrevet et negativt afkast,
der bevirker, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.
Det bemærkes, at der ikke kan ske modregning af negativ
skat mellem to skattesubjekter. Negativ skat vedrørende
beskatningsgrundlaget opgjort efter § 7 kan således
udelukkende fradrages i skat opgjort efter § 7 for
efterfølgende indkomstår. Negativ skat
vedrørende beskatningsgrundlaget opgjort efter § 8
kan ligeledes udelukkende fradrages i skat opgjort efter
§ 8 for efterfølgende indkomstår. Negativ
skat vedrørende beskatningsgrundlaget opgjort efter
§ 4 kan ligeledes udelukkende fradrages i skat opgjort
efter § 4 for efterfølgende indkomstår
vedrørende den samme pensionsberettigede.
Til stk. 2
Det forslås i stk. 2, at for skattepligtige efter
§ 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7, 8, og 10, kan negativ skat
efter stk. 1, der ikke er fradraget i de førstkommende
5 indkomstår efter indkomståret, hvor den negative skat
er beregnet, udbetales. Bestemmelsen skal blandt andet tage
højde for, at visse pensionskasser mv. kan være under
afvikling. Hvis en pensionskasse mv. er under afvikling, vil der
være et faldende investeringsafkast af egenkapitalen og de
ufordelte hensættelser. Det kan derfor være vanskeligt
for en sådan pensionskasse mv. at udnytte en eventuel negativ
skat. Negativ skat, der udbetales efter bestemmelsen, kan ikke
fremføres efter reglerne i § 17,
stk. 1.
Opgørelsen af negativ skat til udbetaling kan
illustreres med følgende (forenklede) eksempel:
Indkomstår | Skat opgjort efter § 7 |
2010 | -15 mio. kr. |
2011 | - 5 mio. kr. |
2012 | 5 mio. kr. |
2013 | 4 mio. kr. |
2014 | -3 mio. kr. |
2015 | 2 mio. kr. |
I saldoen for negativ skat til fremførsel til
indkomståret 2016 er der en resterende negativ skat
vedrørende indkomståret 2010 på 4 mio. kr. (15
mio. kr. minus 11 mio. kr.). Det skyldes, at der ud af en negativ
skat på 15 mio. kr. vedrørende indkomståret 2010
kun har været muligt for pensionsinstituttet at udnytte de 11
mio. kr. i de førstkommende 5 indkomstår. Efter
bestemmelsen kan pensionsinstituttet i 2016 få udbetalt
negativ skat med 4 mio. kr. vedrørende indkomståret
2010, under forudsætning af, at betingelsen i stk. 3 er
opfyldt. Den negative skat på 4 mio. kr., der udbetales i
2016, vedrørende indkomståret 2010 kan efter
udbetalingen ikke fremføres til modregning i skat for
efterfølgende indkomstår.
Til stk. 3
Det foreslås, at der ikke kan udbetales beløb
efter stk. 2 i det omfang, en bestemt grænse er
nået. Denne er fastlagt som summen af betalt skat, jf. nr. 1,
med tillæg af 15 pct. af en evt. nedgang i summen af
egenkapital og midler hensat kollektivt til pensionsopsparerne
sammenlignet med størrelsen af disse midler ved overgangen
til de foreslåede regler 1. januar 2010, jf. nr. 2.
Bestemmelsen tager sigte på, at pensionskasser mv. der er i
drift ved overgangen til de foreslåede regler, sikres
udbetaling af negativ skat i forbindelse med en aktuel eller
fremtidig afviklingssituation, hvor egenkapital og ufordelte midler
samlet set nedbringes for i sidste ende at tilgå
pensionsopsparerne, og beskatning vil finde sted efter forslagets
§ 4.
Når der henvises til lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), henvises
der til den gældende lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006. Det
foreslås, at titlen på den foreslåede lov bliver
Pensionsafkastbeskatningsloven.
Til stk. 4
Den foreslåede bestemmelse har tilsvarende sigte som
stk. 3, idet den dog alene vedrører
selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber og dermed alene
muligheden for udbetaling af negativ skat i forbindelse med
beskatning efter § 8. Bestemmelsen sigter mod, at
ufordelte midler i sådanne selskaber ved overgangen til de
foreslåede regler sikres udbetaling af negativ skat,
når midlerne samlet set nedbringes for i sidste ende at
tilgå de forsikrede individuelt.
Til § 18
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 17 om skattefri
fusion, spaltning og overdragelse af livsforsikringsbestande mellem
institutioner, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Efter forslaget succederer den modtagende institution i den
overdragende institutions skattemæssige stilling, hvis de
betingelser, der er angivet i stk. 2-4, opfyldes. Bestemmelsen
finder anvendelse ved fusion mv. mellem skattepligtige efter
§ 1, stk. 2, det vil sige mellem pensionskasser,
livsforsikringsaktieselskaber mv.
Til § 19
Bestemmelsen svarer til den gældende regel i
pensionsafkastbeskatningslovens § 17 a om parallelitet i
behandlingen af skattepligtig tilførsel af aktiver og fusion
efter pensionsafkastbeskatningslovens regler og
selskabsskattelovens regler.
I § 19, stk. 1 foreslås det, at
selskabsskattelovens § 4, stk. 5, skal finde
tilsvarende anvendelse, når en institution, der er
skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 2, foretager en skattepligtig overdragelse af en
virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori institutionen ejer
samtlige aktier eller anparter. Det vil sige, at overdragelsen i
denne situation i relation til pensionsafkastbeskatningslovens
regler kan tillægges tilbagevirkende kraft til
skæringsdatoen for datterselskabets
åbningsbalance.
I § 19, stk. 2 foreslås det, at reglerne
i selskabsskattelovens § 8 A skal finde tilsvarende
anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,
stk. 2. Det vil sige, at de deltagende institutioner kan
beslutte, at fusionen i relation til reglerne i
pensionsafkastbeskatningsloven skal tillægges
skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den
forsættende institutions åbningsbalance.
Til § 20
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
§ 19, stk. 1, og medfører, at skattepligtige
efter den foreslåede § 1, stk. 1 eller 2, kan
få lempelse for skat pålagt pensionsafkastet i
udlandet, efter reglerne i ligningslovens § 33,
stk. 1 og 2. Ifølge ligningslovens § 33,
stk. 1, kan skat betalt til fremmed stat, til Grønland
eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra
kilder dér, det være sig ved direkte påligning
eller ved indeholdelse, fradrages i de indkomstskatter til stat og
kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark.
Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den
samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat,
i Grønland eller på Færøerne beskattede
del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder
på førstnævnte del af indkomsten. Den lempelse,
der gives efter ligningslovens § 33, stk. 1, er
således en creditlempelse, hvor fradraget er maksimeret til
den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder
på den udenlandske indkomst. Den lempelse, der gives efter
ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, er baseret
på det såkaldte nettoindkomstprincip, jf.
ligningslovens § 33F. Bestemmelsens henvisning til
ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, er således
ensbetydende med, at lempelsen efter § 20 også er
baseret på det såkaldte nettoindkomstprincip, jf.
ligningslovens § 33F. Det medfører, at der ved
opgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst
skal fratrækkes de udgifter, der vedrører denne
indkomst.
Efter skattelovgivningens almindelige regler indgår
fremført underskud fra forudgående indkomstår
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige,
at »hele den i Danmark beskattede indkomst« er
årets indkomst efter fremført underskud. Efter
reglerne i den gældende pensionsafkastbeskatningslovs
§ 18 sker der ikke fremførsel af negativt
beskatningsgrundlag, men derimod fremførsel af negativ skat.
Dette er der taget højde for i bestemmelsen ved, at
»hele den i Danmark beskattede indkomst« opgøres
som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter
pensionsafkastbeskatningsloven efter fradrag af eventuel negativ
skat. Efter stk. 4 kan der endvidere fremføres skat,
som hidrører fra lempelsesberettigede beløb, der ikke
er blevet udnyttet på grund af et negativt
beskatningsgrundlag i tidligere indkomstår, til senere
modregning i positiv skat efter denne lov.
Det foreslås derfor i relation til denne bestemmelse, at
»hele den i Danmark beskattede indkomst« opgøres
som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov
efter fradrag af eventuel negativ skat fremført efter
reglerne i § 17 og eventuel skat, som hidrører fra
lempelsesberettigede beløb, der ikke er blevet udnyttet i
tidligere indkomstår efter bestemmelsen i stk. 3.
Efter ligningslovens § 33, stk. 2, skal der,
hvis der med den fremmede stat, Grønland eller
Færøerne er indgået en overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning, ikke gives fradrag for et
større skattebeløb end det, som denne stat,
Grønland eller Færøerne efter overenskomsten
har et ubetinget krav på at oppebære.
Den foreslåede bestemmelse lemper for juridisk
dobbeltbeskatning, dvs. hvor samme indkomst beskattes to gange hos
den samme skattepligtige, modsat økonomisk
dobbeltbeskatning, hvor samme indkomst beskattes to gange hos to
forskellige skattepligtige.
For skattepligtige pensionsinstitutter medfører den
foreslåede bestemmelse, at det er pensionsinstituttet, der
får hele lempelsen for den udenlandske kildeskat på
pensionsinstituttets aktiver i pensionsafkastskatten af
egenkapitalafkastet. Den foreslåede bestemmelse
medfører, at de skattepligtige efter § 1,
stk. 2, nr. 3-6 og 9 (ATP, LD m.v.), kan få lempelse for
udenlandsk skat i den pensionsafkastskat, der beregnes på
baggrund af beskatningsgrundlaget efter § 6. Den
foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at de
skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8,
kan få lempelse for udenlandsk skat i den pensionsafkastskat,
der beregnes på baggrund af beskatningsgrundlaget efter
§ 7. Selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber, der
også er skattepligtige efter § 1, stk. 2, nr.
10, kan få lempelsen for udenlandsk skat i den
pensionsafkastskat, der beregnes på baggrund af
beskatningsgrundlaget efter § 8, jf. dog
bemærkningerne til stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at
skattepligtige efter § 1, stk. 1, ikke har adgang
til lempelse for udenlandsk skat, jf. dog nedenstående om
skattepligtige med særskilt depot i et pengeinstitut og
puljeordninger i udenlandske pengeinstitutter. Den enkelte
pensionsberettigede i eksempelvis en pensionskasse er ikke juridisk
ejer af de formueaktiver, der dobbeltbeskattes, hvorfor den enkelte
pensionsberettigede ikke kan få lempelse for disse
udenlandske kildeskatter i pensionsafkastskatten efter forslagets
§ 4. Det er livsforsikringsselskaberne og
pensionskasserne mv., der er de juridiske ejere af de
formueaktiver, der dobbeltbeskattes, hvorfor det er
livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne, der kan foretage
lempelsen for udenlandsk skat i deres pensionsafkastskat efter
forslagets §§ 6, 7 og 8, jf. ovenstående. Det
forhold, at de skattepligtige efter § 1, stk. 1 ikke
har adgang til lempelse for udenlandsk skat medfører, at den
udenlandske skat ikke skal fordeles mellem pensionsinstituttet og
den pensionsberettigede. Pensionsinstituttet kan således
henføre den fulde udenlandske skat til sit eget
beskatningsgrundlag.
For skattepligtige efter § 1, stk. 1, med
særskilt depot i et pengeinstitut her i landet eller i en
fremmed stat medfører bestemmelsen, at de kan få
lempelse for skat pålagt udenlandske aktiver, som er knyttet
til depotet, uanset om skatten er pålagt i et tredjeland
eller i det land, hvor depotet er oprettet.
Efter den foreslåede bestemmelse kan opsparere i danske
og udenlandske puljeordninger i pengeinstitutter ikke få
lempelse i den danske pensionsafkastskat for udenlandske
kildeskatter af aktiver i puljen, der ejes af pengeinstituttet. Den
særlige lempelsesbestemmelse for puljedeltagere i
pengeinstitutter i den gældende § 19, stk. 5,
videreføres således ikke, da der er tale om lempelse
for økonomisk dobbeltbeskatning.
Pensionsafkastskattepligtige pensionsopsparere med
puljeordninger oprettet i et udenlandsk pengeinstitut vil
imidlertid kunne få lempelse for en eventuel kildeskat
pålagt i pengeinstituttets hjemland af den rente, der
tilskrives den skattepligtiges konto, da der i dette tilfælde
er tale om lempelse for juridisk dobbeltbeskatning.
I tilfælde hvor pensionsinstituttet mv. er
hjemmehørende i et andet EU/EØS-land, vil
pensionsafkast overført fra pensionsinstituttet til den
pensionsberettigedes depot, blive betragtet som »anden
indkomst« ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
Danmark vil herefter have beskatningsretten, idet de
dobbeltbeskatningsoverenskomster Danmark har indgået med de
øvrige EU/EØS-lande hjemler bopælsbeskatning af
»anden indkomst«. I de tilfælde, hvor et andet
EU/EØS-land måtte beskatte tilskrivning af
pensionsafkast til en pensionsafkastskattepligtig person vil det
således typisk ikke være aktuelt at lempe for
dobbeltbeskatning af pensionsafkastet, idet den fremmede stat,
Grønland eller Færøerne ikke har krav på
at oppebære skat af indkomsten, hvor der er hjemlet
bopælsbeskatning.
Til stk. 2
Reglen svarer i store træk til den gældende
bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 19,
stk. 3.
Danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde mv.,
samt livsforsikringsselskaber hjemmehørende i EU anvender
ved opgørelsen af deres formueafkast lagerprincippet. I
dette bagvedliggende afkast, der danner grundlag for tilskrivning
af afkast til indehaverne af pensionsordningerne, kan indgå
afkast på udenlandske aktiver, hvor det
pågældende udland vil have beskatningsretten til
værdistigninger på aktivet. Dette vil være
tilfældet med fast ejendom beliggende i udlandet samt
gevinster og tab på aktier i ejendomsaktieselskaber, hvor
fremmede stater i de enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster vil
have ret til at beskatte gevinst og tab på aktier i
ejendomsaktieselskaber, der er hjemmehørende i den
pågældende udenlandske stat, selv om aktionæren
er hjemmehørende i Danmark. Den beskatning udlandet har ret
til, vil typisk ske efter realisationsprincippet. Dette kan
indebære, at beskatningen af værdistigningen på
den faste ejendom eller på aktierne i ejendomsaktieselskabet
i Danmark sker tidligere end i udlandet. Det kan være, at der
i årene fra og med anskaffelsesåret til og med
året før afståelsesåret, måske ikke
betales nogen skat i udlandet af den urealiserede gevinst på
den faste ejendom eller aktierne i ejendomsaktieselskabet. Til
gengæld er der i afståelsesåret måske ikke
nogen pensionsafkastskat, hvori den udenlandske skat af den nu
realiserede gevinst kan modregnes.
Det foreslås at afhjælpe dette problem ved at
tillade pensionskasser og -fonde mv. at føre en konto over
deres skatter af gevinst eller tab på et aktiv. Der kan alene
blive tale om at føre en konto for skatter i de
tilfælde, hvor gevinst eller tab på aktivet kan
beskattes i udlandet (efter danske interne regler og en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst), og hvor gevinst eller tab ved
beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven medregnes efter
lagerprincippet. Der kan således alene blive tale om at
føre en konto for skatter vedrørende fast ejendom og
vedrørende aktier i ejendomsselskaber hjemmehørende i
udlandet.
På kontoen indgår den forholdsmæssige del af
skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven, der kan
henføres til gevinst på aktivet, og som der ikke er
givet dobbeltbeskatningslempelse for.
Hvis den udenlandske skat af gevinst på aktivet, der kan
henføres til den skattepligtige, overstiger den
forholdsmæssige del af skatten efter
pensionsafkastbeskatningsloven, der påhviler den
skattepligtige, kan det overskydende beløb, der kan rummes
inden for saldoen, fradrages i den skattepligtiges øvrige
skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven, og saldoen
nedsættes med det fradragne beløb. Hvis et
fradragsberettiget beløb ikke kan rummes inden for den
skattepligtiges øvrige skatter efter
pensionsafkastbeskatningsloven, udbetales beløbet kontant.
Hvis der er tab på aktivet opgjort efter lagerprincippet,
beregnes der en negativ skat, der fradrages i saldoen.
Til stk. 3
Efter bestemmelsen kan den lempelse, der beregnes efter
stk. 1, fremføres til modregning i senere års
positive pensionsafkastskat på samme måde som negativ
skat efter § 17, kan fremføres. Bestemmelsen
svarer i store træk til den gældende § 19,
stk. 4. Reglen sikrer, at de skattepligtige kan få
lempelse for skat betalt i udlandet i år, selvom
beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven er for
lille til, at der kan foretages fuld eller delvis lempelse
heri.
Til stk. 4
Selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber kan få
lempelse for udenlandsk skat i skatten efter selskabsskatteloven
efter de almindelige regler om credit i ligningslovens
§ 33. Efter bestemmelsen kan selskabsskattepligtige
livsforsikringsselskaber, der også er skattepligtige efter
forslagets § 1, stk. 2, nr. 10, få lempelse
for udenlandsk skat i den pensionsafkastskat, der er beregnet
på baggrund af beskatningsgrundlaget efter § 8. Det
er en betingelse for fradraget i pensionsafkastskatten, at den
udenlandske skat ikke samtidigt fradrages i skatten efter
selskabsskatteloven. Den samme udenlandske skat kan således
ikke samtidigt fradrages i pensionsafkastskatten og skatten efter
selskabsskatteloven. Efter bestemmelsen kan selskaberne frit
vælge, om de vil fradrage den udenlandske skat i
pensionsafkastskatten eller skatten efter selskabsskatteloven. Den
gældende fordelingsregel i § 19, stk. 2,
foreslås således ikke videreført.
Til kapitel 4 - Opkrævning
mv.
Til § 21
Til stk. 1
Efter de gældende regler skal livsforsikringsselskaber,
pensionskasser, pensionsfonde og andre, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, senest
den 15. december i indkomståret indgive en opgørelse
over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del
heraf samt af skatten.
Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december til
den 31. december i indkomståret. Renten beregnes som et
simpelt gennemsnit af de af OMX, den Nordiske Børs,
København (tidligere Københavns Fondsbørs)
dagligt opgjorte effektive renter i de første 7
måneder af året forud for indkomståret af
obligationer med en restløbetid på over 5 år.
Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto
samtidig med indsendelsen af opgørelsen.
De pågældende livsforsikringsselskaber,
pensionskasser og pensionsfonde og andre, der er skattepligtige
efter den gældende pensionsafkastbeskatningslovs
§ 1, stk. 1, indgiver herefter senest den 15. juli i
året efter indkomståret en endelig opgørelse
over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf og skatten
for indkomståret.
Det foreslås i lovforslagets § 1, at
skattepligten efter loven som udgangspunkt ikke længere skal
påhvile livsforsikringsselskabet mv., men den enkelte
pensionsberettigede til pensionsordningen. Der kan henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1. Dette svarer
til, hvad der efter de gældende regler gælder for
pensionsordninger i pengeinstitutter. For disse ordninger
indeholder og indbetaler pengeinstituttet skatten, der
påhviler de enkelte indehavere af de pågældende
opsparingskonti.
Det foreslås, at tilsvarende skal gælde for
forsikringsordninger. Livsforsikringsselskabet mv. vil
således fremover skulle indeholde og indbetale den skat, der
påhviler de enkelte pensionsberettigede til de
pågældende pensionsordninger, til
skattemyndighederne.
Herudover foreslås det, at livsforsikringsselskabet mv.
ikke længere skal indsende en opgørelse over det
forventede beskatningsgrundlag. I stedet skal
livsforsikringsselskabet mv. indsende en endelig opgørelse
den 31. marts i året efter indkomstårets udløb
over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf og skatten
for indkomståret for de enkelte pensionsordninger. Hermed
forenkles opkrævningen af pensionsafkastskatten. Det
foreslås at lægge en rente på den beregnede
pensionsafkastskat fra den 20. februar til betaling sker, dvs.
senest den 31. marts, for i nogen grad at reducere det varige
provenutab ved betalingsudskydelsen i forhold til gældende
regler.
Fristen foreslås fastsat til den 31. marts, hvilket
giver livsforsikringsselskaberne mv. rimelig tid til at indsende
den endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget mv.
Pensionskasser, pensionsfonde mv. er fortsat skattepligtige
efter loven af det formueafkast, der kan henføres til
selskabernes egenkapital, jf. forslagets § 1,
stk. 2. Som en følge heraf vil den samlede endelige
opgørelse over beskatningsgrundlaget mv. for disse selskaber
mv., dels vedrøre selskabets egenkapitalbeskatning, dels de
enkelte pensionsopspareres beskatning af formueafkastet, der kan
henføres til disse ordninger.
Arbejdsmarkedets Tillægspension er tillige fortsat
skattepligtig efter loven, men alene af det formueafkast, der kan
henføres til ATP ordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 2. For Arbejdsmarkedets
Tillægspension vil den samlede endelige opgørelse over
beskatningsgrundlaget mv. således dels vedrøre
beskatningen, der kan henføres hertil, dels den beskatning,
der kan henføres til ordningerne i Den Særlige
Pensionsopsparing og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension (SAP) i
ATP.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Den Sociale Pensionsfond
vil omvendt fortsat være skattepligtig efter loven af det
fulde formueafkast. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Den
Sociale Pensionsfond vil den endelige opgørelse af
beskatningsgrundlaget mv. således som efter de gældende
regler udelukkende vedrøre fondens egne skatteforhold.
Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del
heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten
skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber
mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og
pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den
udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige
dagskurs ved udgangen af indkomståret, dvs. den 31. december,
jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til Lov om ændring
af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige
andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske
pensionsordninger) (L 9).
Det bemærkes, at betegnelsen »forsikringsselskaber
mv.« omfatter alle penge- og pensionsinstitutter, der udbyder
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1.
Til stk. 2
Efter de gældende regler retter beskatningen sig for
livsforsikringsselskaber imod den del af livsforsikringsselskabets
investeringsafkast, der tilflyder forsikringsbestanden. For
pensionskasser retter beskatningen sig imod pensionskassens
investeringsafkast, uanset om hele det pågældende
afkast - i første omgang - tilføres
pensionsbestanden.
For forsikringer omfattet af
kontributionsbekendtgørelsen opkræves skatten efter de
gældende regler ikke direkte hos den enkelte
forsikringstager, men fradrages i den del af det realiserede
resultat, der fordeles til forsikringstagerne, jf. herved
§ 6 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1066 af
27. oktober 2006 om kontributionsprincippet. Forsikringstagerne
afholder dermed indirekte pensionsafkastskatten. Er der i den del
af det realiserede resultat, der tilfalder forsikringsbestanden,
ikke tilstrækkelige midler til at dække
pensionsafkastskatten, hæfter selskabet for denne.
Efter lovforslaget flyttes skattepligten som nævnt fra
livsforsikringsselskaber og øvrige pensionsinstitutter til
den enkelte forsikringstager. Beskatningen retter sig
grundlæggende - fortsat - imod den del af
livsforsikringsselskabets investeringsafkast, der tilflyder
forsikringstagerne.
I og med, at beskatningssubjektet som udgangspunkt ikke
længere er livsforsikringsselskabet og øvrige
pensionsinstitutter, men den enkelte forsikringstager, må
selve opgørelsen og beregningen af skatten
nødvendigvis omlægges. Omlægningen ændrer
dog ikke grundlæggende på skattebelastningen af
pensionsopsparingen. I modsætning til den gældende
pensionsafkastbeskatningslov udskydes beskatningen for den enkelte
forsikringstager dog til tilskrivningstidspunktet. Det har efter
gældende regler været op til Finanstilsynet at regulere
fordelingen af skattebelastningen, hvilket bl.a. har medført
regler om kontribution (samt bestemmelser om, at
livsforsikringsselskabet afløfter pensionsafkastskatten i
den del af det realiserede resultat, der tilgår
forsikringsbestanden) og om beregning af bonusrente for ordninger
med friholdt opsparing og for ordninger uden.
Efter lovforslaget påhviler det det direkte tegnende
livsforsikringsselskab mv. før tilførsel af midler
til depot, særlige bonushensættelser eller udbetaling
af pensionisttillæg at indeholde pensionsafkastskat
heraf.
Forsikringsselskabet mv. skal årligt underrette den
skattepligtige om de beregnede skattebeløb for det
foregående indkomstår efter regler, der
fastsættes af skatteministeren.
Til § 22
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
bestemmelse i lovens § 21, stk. 1.
Efter de gældende regler skal pengeinstitutter senest
den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb
indgive en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og
den skattepligtige del heraf samt over skatten for hver af de i
§ 1, stk. 1, nævnte skattepligtige
opsparingsformer til SKAT.
I lovforslaget foreslås det, at fristen rykkes til den
15. januar umiddelbart efter indkomstårets udløb.
Forslaget er en følge af, at det i § 11
foreslås, at indkomståret ændres fra den 1.
december til den 30. november, til kalenderåret. Når
indkomståret rykkes med 1 måned, har det samtidig
været nødvendigt at rykke indsendelsesfristen med 1
måned.
Ved lovforslagets § 1 er det desuden
foreslået, at skattepligten for pensionsordninger i de
enkelte kapitalpensionsfonde overføres fra
kapitalpensionsfonden til de enkelte pensionsberettigede til
ordningerne. Ordningerne i kapitalpensionsfonde er karakteriseret
ved at være enten rateopsparing i pensionsøjemed eller
opsparing i pensionsøjemed. Kapitalpensionsfondene skal som
hovedregel anbringe midlerne på samme måde, som det der
gælder for individuel pensionsopsparing i pengeinstitutter.
Pensionsordninger i kapitalpensionsfonde er endvidere
karakteriseret ved at være rene opsparingsordninger, hvor der
ikke er forsikringsmæssige hensættelser. Da
pensionsordninger i kapitalpensionsfonde hermed i høj grad
minder om pengeinstitutordninger, foreslås det derfor, at
kapitalpensionsfonde skal have samme frister som
pengeinstitutterne.
Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del
heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten
skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber
mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og
pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den
udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige
dagskurs ved udgangen af indkomståret, dvs. den 31. december,
jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til Lov om ændring
af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige
andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske
pensionsordninger) (L 9).
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
bestemmelse i lovens § 21, stk. 2.
Efter den gældende bestemmelse skal pengeinstitutter
hæve skatten på den konto, som skatten vedrører,
en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag.
Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der ikke
er dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et
værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb,
hvormed kontoen er overtrukket, med den indlånsrente, der
gælder for kontoen. Det foreslås, at overtrækket
i stedet skal forrentes med den udlånsrente, som er aftalt
mellem den enkelte kontohaver og penge- eller kreditinstituttet,
hvis kontohaveren ikke har dækket overtrækket 15 dage
efter, at penge- eller kreditinstituttet skriftligt har meddelt
kontohaveren, at kontoen er overtrukket. Det er fundet rimeligt, at
overtrækket forrentes med den aftalte udlånsrente,
således at der ikke opnås en fordel ved at investere
hele pensionsordningen i værdipapirer, så der ikke
henstår midler på kontantkontoen til at betale
pensionsafkastskatten med.
Tidsfristen på 15 dage svarer til den frist, der
gælder efter skatteforvaltningslovens § 19,
hvorefter en skattepligtig har mindst 15 dage til at reagere
på en skrivelse om ændret skatteansættelse mv. Da
overtrækket opstår som følge af trækket af
pensionsafkastskat, vurderes det at være rimeligt, at
skatteyderen også får 15 dage til at dække
overtrækket.
Derudover foreslås det, at kapitalpensionsfonde fremover
omfattes af bestemmelsen.
Til § 23
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
bestemmelse i lovens § 23, stk. 1.
Efter den gældende bestemmelse skal pengeinstituttet ved
ophævelse af en af de i lovens § 1, stk. 2,
nævnte opsparingsordninger i løbet af
indkomståret foretage en endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf.
Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til
SKAT inden 3 hverdage (bankdage) efter, at det har udbetalt den
skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører,
at der sker udbetaling, skal pengeinstituttet tilbageholde skatten
og indbetale den til SKAT inden en måned efter, at
pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen. En
overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41
vil efter den gældende bestemmelse anses for en
ophævelse, hvis overførslen indebærer, at der
sker skift i, om skattepligten påhviler instituttet eller
pensionsopspareren. Et sådant skift vil f.eks. ske ved
overførsel fra et pengeinstitut til et pensionsinstitut,
herunder til ATP. Ændringen i forhold til den gældende
bestemmelse i lovens § 23, stk. 1, er, at det ikke
længere kun er pengeinstitutter, der er omfattet af
bestemmelsen. Efter lovforslaget vil alle pensionsordninger
omfattet af § 1, stk. 1, være omfattet af
bestemmelsen, hvilket medfører, at også
forsikringsselskaber mv. vil være omfattet af bestemmelsen.
En overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41
vil være omfattet af bestemmelsens stk. 1, 1. og 2. pkt.
Ændringen er en følge af, at skattepligten efter loven
flyttes fra institutniveau til individniveau. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1.
Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del
heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten
skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber
mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og
pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den
udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige
dagskurs på ophævelsestidspunktet, jf. det samtidigt
hermed fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om
beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love
(Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)
(L 9).
Til stk. 2
Bestemmelsen er en udvidelse af den gældende bestemmelse
i lovens § 23, stk. 2.
Efter den gældende bestemmelse skal pengeinstituttet
senest den 15. december efter indkomstårets udløb
indbetale den resterende skyldige skat efter stk. 1 med
tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til SKAT.
Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og
den skattepligtige del heraf samt skatten for hver af de i
§ 1, stk. 2, nævnte skattepligtige
opsparingsformer. Overskydende skattebeløb med tillæg
af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til
pengeinstituttet.
Det foreslås, at pengeinstitutter, kreditinstitutter og
kapitalpensionsfonde senest den 15. januar indbetaler skyldig skat.
Kapitalpensionsfonde er i lovforslagets § 22,
stk. 1, foreslået overført til samme
opkrævningsmetode som pengeinstitutterne med samme
tidsfrister.
Øvrige forsikringsselskaber mv., der udbyder
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1,
foreslås at skulle benytte samme opkrævningsmetode som
pengeinstitutterne og kapitalpensionsfonde. Tidsfristen for disse
indeholdelsespligtige vil dog i stedet for den 15. januar
være den 31. marts efter indkomstårets udløb
svarende til fristen for endelig opgørelse efter
lovforslagets § 21.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
bestemmelse i lovens § 23, stk. 3, med de
ændringer af morarentebestemmelsen, der følger af
§ 5, nr. 3, i lov nr. 513 af 7. juni 2006
(Opkrævning via ‰n skattekonto).
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal
forsikringsselskaber mv. følge samme regler, som de
gældende regler for pengeinstitutter.
Bestemmelsen i stk. 3 er derfor foreslået udvidet
til også at omfatte sådanne selskaber mv.
Til stk. 4
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
bestemmelse i lovens § 23, stk. 5, der er en
undtagelse til hovedreglen om, at pengeinstitutter skal foretage
endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget ved
ophævelse af en pengeinstitutordning i løbet af
indkomståret.
Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse i
lovens § 23, stk. 5, er, at det ikke længere
kun er pensionsordninger i pengeinstitutter, der er omfattet af
bestemmelsen.
Efter lovforslaget vil alle pensionsordninger omfattet af
§ 1, stk. 1, være omfattet af bestemmelsen.
Dette medfører, at ikke blot pensionsordninger i
pengeinstitutter, men alle ordninger omfattet af § 1,
stk. 1, vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen
finder dog ikke anvendelse ved overførsel af en
pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41
mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut, bortset fra
overførsler af SP-konti mellem ATP og pengeinstitutter, og
finder ikke anvendelse ved overførsel mellem to
pensionsinstitutter, hvis det pensionsinstitut, hvorfra
overførslen sker, fortager endelig opgørelse efter
stk. 1. Det vil sige, at et pensionsinstitut kan vælge
at foretage endelig opgørelse ved overførsel til et
andet pensionsinstitut.
Ændringen er en følge af, at skattepligten efter
loven flyttes fra institutniveau til individniveau. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1.
For indkomstårene 2008 og 2009 er der dog indsat en
overgangsregel for overførsel af en pensionsordning i et
dansk pensionsinstitut med institutbeskatning til et udenlandsk
pensionsinstitut med individbeskatning, jf. § 37.
Til § 24
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
bestemmelse i lovens § 24, stk. 1.
Det foreslås at fjerne bestemmelsen om, at overskydende
skattebeløb tilbagebetales med tillæg af eventuelle
renter. Efter den foreslåede bestemmelse i § 21,
stk. 1, skal skattepligtige efter § 1, stk. 2,
kun indsende en endelig opgørelse og ikke som efter de
gældende regler en opgørelse over det forventede
beskatningsgrundlag og skatten deraf samt en endelig afregning. Der
kan derfor ikke forekomme et overskydende skattebeløb i form
af, at der er blevet betalt for meget foreløbig skat.
Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del
heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten
skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber
mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og
pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den
udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige
dagskurs på tidspunktet for skattepligtens ophør, jf.
det samtidigt hermed fremsatte forslag til Lov om ændring af
lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre
love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske
pensionsordninger) (L 9).
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
bestemmelse i lovens § 24, stk. 2.
Det foreslås at fjerne bestemmelsen om, at der af
forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede
acontoskat for det foregående indkomstår beregnes
renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår til
betaling sker.
Forslaget er en følge af den foreslåede
bestemmelse i § 21, stk. 1, hvorefter skattepligtige
efter § 1, stk. 2, fremover kun skal indsende en
endelig opgørelse den 31. marts efter indkomstårets
udløb. Der vil derfor ikke være nogen acontoskat, og
der skal derfor heller ikke beregnes nogen renter fra den 1.
januar. Det foreslås at lægge en rente på den
beregnede pensionsafkastskat fra den 20. februar til betaling sker,
dvs. senest den 31. marts, for i nogen grad at reducere det varige
provenutab ved betalingsudskydelsen i forhold til gældende
regler.
Hvis skatten bliver indbetalt for sent, skal der betales
renter efter lovforslagets § 28. Renterne er ikke
fradragsberettigede.
Til § 25
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
bestemmelse i lovens § 25.
Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse i
lovens § 25, stk. 2, er, at det ikke længere
kun er pengeinstitutter, der er omfattet af bestemmelsen. Efter
lovforslaget vil alle pensionsordninger omfattet af § 1,
stk. 1, være omfattet af bestemmelsen, hvilket
medfører at også pensionsinstitutter, der udbyder
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, vil
være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen finder dog ikke
anvendelse ved overførsel af en pensionsordning efter
pensionsbeskatningslovens § 41 mellem et pensionsinstitut
og et pengeinstitut, og finder ikke anvendelse ved
overførsel mellem to pensionsinstitutter, hvis det
pensionsinstitut, hvorfra overførslen sker, foretager
endelig opgørelse efter lovforslagets § 23,
stk. 1.
Ændringen er en følge af, at skattepligten efter
loven flyttes fra institutniveau til individniveau. Der henvises
nærmere til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1.
Til § 26
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer for forsikringsselskaber mv., der har
hjemsted her i landet eller fast driftssted i Danmark til den
gældende bestemmelse i lovens § 26.
Bestemmelsen er desuden udvidet til også at omfatte
udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i
Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt
skattepligtige til Danmark, og ikke er hjemmehørende i
udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Udvidelsen er en følge af, at der i det samtidig hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen
af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for
indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L 9),
foreslås fradragsret for indbetalinger til udenlandske
pensionsordninger. I det nævnte lovforslag foreslås
det, at udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i
Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt
skattepligtige til Danmark, og ikke er hjemmehørende i
udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
skal påtage sig de samme forpligtelser mv., der
pålægges selskaber mv., der har hjemsted her i landet
eller fast driftssted i Danmark.
De udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i
Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt
skattepligtige til Danmark, bør derfor have samme frister
for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat som
forsikringsselskaber mv., der har hjemsted her i landet eller fast
driftssted i Danmark med den undtagelse, der følger af det
foreslåede stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås, at for udenlandske forsikringsselskaber
mv. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger
til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, og ikke er
hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, forlænges fristen til den
efterfølgende hverdag, hvis den seneste frist for
indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder
på en helligdag eller en lørdag i det land, hvor
selskabet mv. har hjemsted.
Bestemmelsen er en konsekvens af, at der i det samtidig hermed
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen
af pensionsordninger mv. (Fradragsret for indbetalinger til
udenlandske pensionsordninger) (L 9) gives mulighed for, at
udenlandske forsikringsselskaber mv. kan udbyde pensionsordninger,
der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Da disse udenlandske selskaber mv. skal leve op til frister
efter danske regler og respektere danske helligdage mv., hvor
finansvirksomheder normalt har lukket, bør udenlandske
finansvirksomheders normale lukkedage også respekteres.
Til § 27
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
bestemmelse i lovens § 27. Reglerne for pengeinstitutter
er udvidet til også at gælde for pensionsinstitutter,
der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1,
stk. 1. Klagefristen i den foreslåede stk. 3 er dog
udvidet i forhold til den gældende bestemmelse som
følge af, at pensionsinstitutter, der udbyder
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, efter den
foreslåede § 21, stk. 2, 3. pkt., årligt
skal underrette den skattepligtige om det beregnede
skattebeløb for det foregående indkomstår. Den
foreslåede klagefrist regnes derfor 3 måneder fra
modtagelsen af underretning om skattebeløbet.
Rentebestemmelsen i den foreslåede stk. 5 svarer
til den gældende rentebestemmelse i § 27,
stk. 5.
Herudover foreslås bestemmelsen udvidet, så
tilbagebetaling af for meget indbetalt skat skal tilbagebetales
inden 6 uger fra afgørelsen om nedsættelse af
skattebeløbet. Fristen på 6 uger svarer til den frist,
der gælder for indbetaling af yderligere skattebeløb
til SKAT.
Til § 28
Lovforslagets bestemmelse svarer i store træk til den
gældende bestemmelse i lovens § 28. Indbetaling af
skatten skal ske samtidig med indsendelse af opgørelse. Ved
overskridelse af betalingsfristerne fremgår det af
lovforslagets § 28, at der skal betales renter.
Forskellen på renten efter lovforslagets § 23,
stk. 3, 1. og 2. pkt. og morarenten efter lovforslagets
§ 28 er, at der ikke er fradragsret for morarenterne ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget, jf. lovforslagets
§ 9.
Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af
§ 27, stk. 4, foreslås indført en
morarentebestemmelse for de tilfælde, hvor SKAT overskrider
betalingsfristen i § 27, stk. 4, på 6 uger fra
afgørelsen. Det foreslås, at der ved tilbagebetaling
efter fristen betales en rente efter § 7, stk. 1,
jf. stk. 2, i opkrævningsloven.
Herudover er i stk. 4 indsat en henvisning om, at
reglerne om ‰n skattekonto i opkrævningslovens kapitel
5 finder anvendelse på opkrævning af skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Den foreslåede stk. 4
svarer til § 5, nr. 4, i lov nr. 513 af 7. juni 2006
(Opkrævning via én skattekonto). Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lov nr.
513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto).
Det foreslås i lovforslagets § 35, stk. 5, at
stk. 4 træder i kraft samtidig hermed.
Til § 29
Til stk. 1 og 3
Bestemmelsen svarer i store træk til de gældende
bestemmelser i lovens § 29, stk. 1 og 3.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at
skattepligten efter lovforslagets § 1 foreslås
overført fra institutniveau til individniveau. Det
bemærkes, at SKAT efter stk. 3 får mulighed for
også at pålægge de skattepligtige
pensionsopsparere at give oplysninger til brug for kontrollen.
Hensigten er, at SKAT har en alternativ mulighed for at indhente
oplysningerne, der kun bør bruges, i tilfælde hvor
SKAT først har forsøgt at få oplysningerne fra
penge- eller pensionsinstituttet. Bestemmelsen er en konsekvens af,
at det i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. og
forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til
udenlandske pensionsordninger) (L 9) bliver muligt at oprette
fradragsberettigede ordninger i udenlandske penge- og
pensionsinstitutter.
Til stk. 2 og 4
Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i
lovens § 29, stk. 2 og 4.
Til § 30
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
lovens § 29 A.
Bestemmelsen regulerer de tilfælde, hvor kontohaveren
ikke giver oplysninger om værdierne til brug for
opgørelse af pensionsafkastskat, jf. forslagets
§ 15, stk. 7.
Til § 31
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende
bestemmelse i lovens § 30.
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i lovens
§ 30, stk. 1, nr. 1, udgår, da der efter
forslaget ikke længere vil være skattefrie
formueaktiver, hvorfor det ikke længer er nødvendigt
at opdele renten i en skattepligtig og skattefri del. Herudover
foreslås bestemmelsen i nr. 7 udvidet, således at
bestemmelsen ikke kun vedrører flytning af en ordning til
eller fra et pengeinstitut, men alle flytninger af
pensionsordninger omfattet af lovforslagets § 1,
stk. 1.
Herudover foreslås, at den gældende bestemmelse i
lovens § 30, stk. 1, nr. 9, udgår, da
udenlandske livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber med
fast driftssted her i landet ikke længere er skattepligtige
efter pensionsafkastbeskatningsloven af driftsstedets
formueaktiver.
Det bemærkes, at SKAT vil anvende og anerkende
dokumenter udfærdiget på dansk og engelsk. Herudover
bemærkes, at Danmark har tiltrådt den nordiske
sprogkonvention, og SKAT er forpligtet i overensstemmelse
hermed.
Til stk. 2
Det foreslås, at SKAT kan fastsætte regler om, at
der ikke skal indbetales skat for pensionsopsparere, der er ikke er
fuldt skattepligtige til Danmark. Hensigten med bestemmelsen er, at
sådanne pensionsopsparere, der ikke er
pensionsafkastskattepligtige, under visse betingelser kan få
SKATs godkendelse af, at penge- eller pensionsinstituttet undlader
at trække pensionsafkastskatten. Herved kan disse
pensionsopsparere undgå at skulle tilbagesøge
pensionsafkastskatten hvert år.
Til § 32
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
lovens § 32.
Hvis der forsætligt eller groft uagtsomt afgives
urigtige, vildledende eller forties oplysninger til brug for
skattekontrollen, kan vedkommende straffes med bøde. Det
samme gør sig gældende, hvis der undlades at indgive
opgørelse efter lovforslagets §§ 21-24, eller
hvis skatten ikke er betalt rettidigt.
Til § 33
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
lovens § 33.
Til § 34
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
lovens § 34.
Til kapitel 5 - Skattepligtige institutioner under
administration
Til § 35
Til stk. 1
Efter den gældende bestemmelse i lovens § 34 a
indtræder administrationsboet ved administrator i
livsforsikringsselskabets eller pensionskassens forpligtelse til at
indgive opgørelser over beskatningsgrundlaget mv., hvis
Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et land
inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som har
gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv
beslutter, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller
en pensionskasses bestand af pensionstilsagn tages under
administration.
Den foreslåede ændring af skattepligten har
medført, at der i nærværende bestemmelse
foreslås, at administrationsboet tillige hæfter for den
skat, der påhviler bestanden af pensionstilsagn eller
forsikringsbestanden. Administrationsboet hæfter for skatten,
da de efter lovforslagets kapitel 4 er forpligtede til at indgive
opgørelser over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige
del heraf samt af skatten for indkomståret.
Til kapitel 6 - Ikrafttræden,
overgangsbestemmelser mv.
Til § 36
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med indkomståret 2010. Baggrunden for, at
loven som udgangspunkt først skal have virkning fra og med
indkomståret 2010 er, at de danske pensionsinstitutter
således får mulighed for at foretage de omfattende
systemomlægninger på
pensionsafkastbeskatningsområdet, som lovforslaget
nødvendiggør. Herom henvises i øvrigt til pkt.
7 i de almindelige bemærkninger. Skattefriheden for
indeksobligationer og visse faste ejendomme ophæves dog fra
og med indkomståret 2008, jf. stk. 4. Som følge
heraf kan der efter §§ 40-42 udbetales kompensation
fra og med indkomståret 2008.
Det foreslås, at pengeinstitutordninger fremover skal
anvende kalenderåret som indkomstår.
Pensionsberettigede til pensionsordninger i pengeinstitutter har
efter gældende regler indkomstår fra 1. december i
året forud for det år indkomståret træder i
stedet for, til 30. november i året, der træder i
stedet for indkomståret. Forskydningen af indkomståret
bevirker, at det første indkomstår, hvori lovforslaget
har virkning, skal forlænges med en måned. For
pensionsberettigede med danske pengeinstitutordninger
foreslås det derfor i stk. 2, at indkomståret 2010
løber fra 1. december 2009 til 31. december 2010.
Fra indkomståret 2008 er der under visse betingelser
mulighed for at indbetale pensionsbidrag med fradrags- eller
bortseelsesret på pensionsordninger i udenlandske penge- og
pensionsinstitutter, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til
lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv.
og forskellige andre loven (Fradragsret for indbetalinger til
udenlandske pensionsordninger) (L 9). I stk. 3 foreslås
det derfor, at pensionsafkastbeskatningsloven får virkning
fra og med indkomståret 2008 for pensionsberettigede med
pensionsordninger i udenlandske forsikringsselskaber mv. I
stk. 3, 2. pkt., foreslås det herudover, at
indkomståret 2008 for pensionsberettigede med udenlandske
pengeinstitutordninger omfattet af § 1, stk. 1,
løber fra 1. december 2007 til 31. december 2008.
Den gældende pensionsafkastbeskatningslov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006,
ophæves med virkning fra indkomståret 2010, jf.
stk. 4. Skattefriheden for indeksobligationer og visse faste
ejendomme ophæves dog fra og med indkomståret
2008.
Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets
§ 28, stk. 4, træder i kraft samtidig med, at
skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af lov nr. 513 af 7. juni 2006
(Opkrævning via én skattekonto). Lovforslagets
§ 28, stk. 4 henviser til, at reglerne om ‰n
skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse
på opkrævning af skat efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Det foreslås i stk. 6, at regler fastsat i
medfør af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af nye regler fastsat i
medfør af forslaget. Det drejer sig om bekendtgørelse
nr. 1027 af 24. oktober 2005 om visse regler i
pensionsafkastbeskatningsloven og bekendtgørelse nr. 926 af
4. september 2006 om investeringsforeningers oplysningspligt og om
administration af 25 pct.-reglen for investeringsforeninger, der
investerer i visse indeksobligationer, og aktiebaserede
investeringsforeninger. Overtrædelse straffes efter de hidtil
gældende regler.
Til § 37
Den foreslåede § 37 er en overgangsregel i
indkomstårene 2008 og 2009 for de tilfælde, hvor en
pensionsordning i et dansk pensionsinstitut, der er undergivet
institutbeskatning, overføres til et udenlandsk penge- eller
pensionsinstitut, hvor der sker beskatning på individniveau.
Reglen medfører, at der alene sker beskatning på
individniveau fra tidspunktet for overførslen, hvorved det
forhindres, at der sker dobbeltbeskatning i indkomstårene
2008 og 2009 som følge af overgangen fra institut- til
individbeskatning.
Til § 38
Det foreslås i bestemmelsen, at skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse
pensionskapitaler mv. (pensionsafkastbeskatningsloven), med
undtagelse af LD, Den sociale pensionsfond og hjælpe- og
understøttelsesfonde, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og
understøttelsesfonde med pensionslignende formål, samt
pensionskasser omfattet af den foreslåede § 1,
stk. 2, nr. 9, som ved udgangen af indkomståret 2009 har
negativ pensionsafkastskat til fremførsel, kan få
dette beløb udbetalt. For Arbejdsmarkedets
Tillægspension gælder dette dog kun uudnyttet negativ
pensionsafkastskat, der kan henføres til Den Særlige
Pensionsopsparing.
Forslaget er en konsekvens af, at skattepligten efter loven
foreslås omlagt fra institutniveau til individniveau.
Udbetaling af uudnyttet negativ skat ved overgangen til de nye
regler gennemføres for de institutter, for hvem der sker
ændringer i beskatningen efter forslaget. For skattepligtige,
der beskattes efter den foreslåede bestemmelse i
§ 7 eller § 8, medfører bestemmelsen
således, at der ikke henstår uudnyttet negativ skat
efter udgangen af indkomståret 2009.
Beløbet udbetales efter slutafregningen efter den
gældende bestemmelse i § 22 og § 24 i
pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1075 af 5. november 2006.
Pengeinstitutordninger, som efter de gældende regler
allerede beskattes på individniveau, kan som hidtil
fremføre negativ skat.
Pensionsinstitutter, der ved udgangen af indkomståret
2009 har uudnyttet negativ pensionsafkastskat efter den
gældende bestemmelse i § 18 i lov om beskatning af
visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og
som efter bestemmelserne i dette lovforslag som hidtil skal
beskattes på institutniveau, kan fortsat fremføre
uudnyttet negativ pensionsafkastskat til senere indkomstår,
således at den foreslåede bestemmelse i § 17,
stk. 1, 2. og 3. pkt., finder anvendelse på uudnyttet
negativ pensionsafkastskat, der henstår ved udgangen af
indkomståret 2009.
Til § 39
Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1,
nr. 3, i pensionsafkastbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, blev indsat
med det formål at give de pensionsafkastskattepligtige
fradrag i indkomståret 2001 for det kurstab på de
pensionsafkastskattefritagne indeksobligationer, som opstod i
forbindelse med indførelsen af den fælles skattesats
for alt skattepligtigt pensionsafkast fra og med indkomståret
2001, jf. lov nr. 1294 af 20. december 2000 (L 71).
Dette formål blev tilgodeset ved indførelse af
skattepligt af kursgevinster og tabsfradrag på disse
obligationer. Ved indtræden i skattepligt anvendtes kursen
pr. 1. september 2000, dvs. før fremsættelsen af
ovennævnte lovforslag, hvor kursfaldet formodedes at
være indtrådt.
Beskatningen følger det almindelige lagerprincip, idet
dog gevinster og tab opgøres ved kreditorindeksfaktoren pr.
1. september 2000. Dermed sikres det, at der ved en
efterfølgende stigning i kursen op til niveauet den 1.
september 2000 netop ville blive beskattet et samlet beløb
svarende til det, der blev givet fradrag for i indkomståret
2001 eller senere.
Det var ikke hensigten, at der samlet set skulle ske
yderligere beskatning, når obligationen til sin tid blev
indfriet til kurs 100 (pari).
Derfor gives i forbindelse med indfrielse fradrag for
forskellen mellem pari og kursen den 1. september 2000, når
sidstnævnte er under 100. Hvis kursen 1. september 2000 er
større end pari, er der samlet set opnået et fradrag
på denne forskel, der derfor beskattes i forbindelse med
indfrielse.
For at fastholde sigtet med disse regler i forbindelse med
ophør af skattefritagelsen ultimo indkomståret 2007
foreslås det, at obligationer, der ejes af den
pensionsafkastskattepligtige ultimo indkomståret 2007
behandles på samme måde som obligationer, der er
udgået i løbet af indkomståret som følge
af indfrielse, idet kursen ultimo indkomståret anvendes i
stedet for indfrielseskursen (pari). Dermed opnås det, at der
ved ophør af skattefritagelsen ultimo 2007 samlet set er
blevet beskattet et beløb svarende til det, der er
opnået fradrag for i 2001 eller senere.
For obligationer, hvor kursen ved udgangen af
indkomståret 2007 overstiger kursen den 1. september 2000 vil
de foreslåede regler resultere i, at der opnås et
fradrag svarende til denne forskel i 2008, mens en
videreførelse af gældende regler ville have resulteret
i et fradrag i 2008 eller senere. Det modsatte er tilfældet,
hvis kursen ved udgangen af indkomståret 2007 er mindre end
kursen den 1. september 2000.
Til § 40
Indeksobligationer i serier, hvor udstedelsen er afsluttet
senest den 31. december 1998 er efter gældende regler ikke
omfattet af pensionsafkastskattepligten, når der bortses fra
den særlige beskatning af kursgevinster, jf. de
gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 1,
nr. 3, og § 2, stk. 3, nr. 1. Den særlige
beskatning indebærer alene et midlertidigt kurstabsfradrag,
som senest udlignes, når obligationerne indfries, og efter
lovforslaget senest ved udgangen af indkomståret 2007. Disse
obligationer er således effektivt fritaget for
pensionsafkastskat.
I forbindelse med omlægningen af beskatning til
individniveau indføres reelt pensionsafkastbeskatning
også på disse obligationer, således at deres
pensionsafkastskattemæssige særstilling
forsvinder.
For obligationer, der indgår i den skattepligtiges
beholdning ultimo indkomståret 2007 og senere, vil afkastet
derfor fremover blive beskattet i takt med, at det tilskrives den
enkelte pensionsberettigedes depot.
For pengeinstitutordninger sker denne tilskrivning som
udgangspunkt samtidig med, at afkastet opstår, mens
tilskrivningen i livsforsikringsselskaber og pensionskasser for
nogle typer af forsikringsordninger finder sted med en vis
forsinkelse som følge af, at en del af afkastet midlertidigt
opsamles i de kollektive hensættelser med henblik på
udjævning mv. af tilskrivningen.
Det foreslås at kompensere de
pensionsafkastskattepligtige for tabet af fremtidig skattefrihed af
afkastet af disse obligationer på baggrund af beholdningen
den 31. december 2006 og kursen den sidste børsdag i 2007.
Af praktiske og administrative årsager er årsskiftet
2006/2007 valgt, da beholdningen på dette tidspunkt er kendt
og opgjort. Valg af en anden dato ville medføre øgede
administrative omkostninger for såvel branchen som for
SKAT.
Kompensationsbeløbet er en engangsudbetaling fra staten
til opsparerne, hvor pensionsinstituttet blot fungerer som
formidler af beløbet til opsparerne. Pensionsinstituttet
skal overføre det fulde kompensationsbeløb til de
pensionsberettigede, idet instituttet dog må fradrage sine
normale omkostningsbestemte udgifter i forbindelse med
overførslen af beløbet til opsparerne.
Efter stk. 1 og 2 kan pensionsopsparere, der den 31.
december 2006 ejer indeksobligationer i særskilt depot, eller
har puljeordninger, der har investeret i hidtil skattefritagne
indeksobligationer, herunder gennem en investeringsforening,
få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen
af skattefritagelsen for indeksobligationer. Bestemmelserne
omfatter også kunder med SP-konti i pengeinstitutter. Det er
en betingelse for udbetaling af kompensationsbeløbet, at det
pengeinstitut, hvori det særskilte depot eller puljeordningen
er oprettet, senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation til
SKAT for kompensationsbeløbet. Fristen svarer til den frist,
der gælder for pensionsinstitutter. SKAT udbetaler
beløbet til pengeinstituttet, der straks skal
overføre det udbetalte beløb direkte til den
skattepligtiges konto. For puljeordninger skal pengeinstituttet
overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes
depoter svarende til de pensionsberettigedes andel af værdien
af de indeksobligationer, der er knyttet til puljen. Den 30.
november 2007 er den sidste dag i indkomståret for
pengeinstitutordninger med de gældende skattefritagelser for
indeksobligationer. Hvis den pensionsberettigede på
udbetalingstidspunktet ikke længere har en konto i
pengeinstituttet, indsættes beløbet til den
pensionsberettigede på en nyoprettet tilsvarende
pensionskonto i pengeinstituttet, dvs. hvis den oprindelige
pensionskonto var en rateopsparing overføres beløbene
til en nyoprettet rateopsparing i pengeinstituttet. For
skattepligtige, der har nået pensionsalderen eller en
eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf.
pensionsbeskatningslovens regler herom, og som har påbegyndt
eller afsluttet et udbetalingsforløb, udbetaler
pengeinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den
skattepligtige. En person har afsluttet et
udbetalingsforløb, når personen har fået
udbetalt sidste rate i en ratepension eller har fået udbetalt
en kapitalpension. Udbetalingen til skattepligtige, der har
nået pensionsalderen mv., beskattes på samme
måde, som udbetalinger fra den oprindelige
pensionsordning.
Efter stk. 3 og 4 kan pensionsberettigede, der den 31.
december 2006 har pensionsordninger i pensionsinstitutter, der ejer
indeksobligationer den 31. december 2006, herunder gennem en
investeringsforening, få udbetalt et
kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen
for de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til
dækning for forpligtelserne overfor de forsikrede. Det er en
betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31.
marts 2008 indsender dokumentation til SKAT for
kompensationsbeløbets størrelse. Fristen svarer til
den nye frist for endelig opgørelse for pensionsinstitutter
i lovforslagets § 21. SKAT udbetaler beløbet til
pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet
direkte til de pensionsberettigede. Den 31. december 2007 er den
sidste dag i indkomståret for ordninger i pensionsinstitutter
med de gældende skattefritagelser for
indeksobligationer.
For pensionsberettigede med pensionsordninger med ret til
rentebonus skal pensionsinstituttet fordele
kompensationsbeløbet til de pensionsberettigede enten efter
det fordelingsmæssige kontributionsprincip i
kontributionsbekendtgørelsen pr. den 31. december 2006 eller
efter det aftalte fordelingsprincip, hvis kontributionsprincippet
ikke anvendes.
For pensionsberettigede uden ret til rentebonus skal
pensionsinstituttet fordele kompensationsbeløbet til de
pensionsberettigede svarende til den pensionsberettigedes andel af
værdien af de indeksobligationer, der ligger til
dækning for ordninger uden ret til rentebonus i
pensionsinstituttet, korrigeret med den enkeltes andel af
beskæringen af det samlede kompensationsbeløb, jf.
stk. 12.
Både for pensionsberettigede med ordninger med ret til
rentebonus og for pensionsberettigede med ordninger uden ret til
rentebonus sker overførslen af den pensionsberettigedes
andel af kompensationsbeløbet fra pensionsinstituttet til
den pensionsberettigede efter den pensionsberettigedes eget valg.
Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af
beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede enten ved
indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes
eksisterende pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling
af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet
pensionsinstitut, eller ved udbetaling af beløbet med
fradrag af en afgift på 60 pct. Afgiften skal indbetales
efter de regler, der gælder for indbetaling af afgift i
pensionsbeskatningslovens § 38.
Ordningen er tilrettelagt på den måde, at
pensionsinstituttet retter henvendelse til den pensionsberettigede
med oplysning om kompensationsbeløbets størrelse og
med de tre muligheder for overførsel af
kompensationsbeløbet, som den pensionsberettigede skal
vælge mellem. Der er ikke fastsat nogen tidsfrist inden for
hvilken pensionsinstituttet senest skal rette henvendelse til den
pensionsberettigede om overførslen af
kompensationsbeløbet. Der er dermed ikke noget til hinder
for, at pensionsinstituttet retter henvendelse til den
pensionsberettigede i forbindelse med, at pensionsinstituttet
første gang efter meddelelsen til told- og
skatteforvaltningen om kompensationsbeløbets
størrelse, i øvrigt retter henvendelse til den
pensionsberettigede, eksempelvis i forbindelse med udsendelse af en
pensionsoversigt.
Hvis den pensionsberettigede ønsker at overføre
kompensationsbeløbet til en tilsvarende ordning i et andet
pensionsinstitut, må den pensionsberettigede undersøge
og søge rådgivning om de fordele og ulemper, herunder
omkostninger, der vil være forbundet med en sådan
overførsel, i forhold til overførsel på en
eksisterende ordning eller udbetaling af beløbet.
Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter
modtagelsen af underretning om beløbets størrelse og
om de 3 muligheder for overførslen af beløbet
meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den
pensionsberettigede for at have valgt, at
kompensationsbeløbet indsættes på den
eksisterende pensionsordning i pensionsinstituttet.
Pensionsinstituttet anmoder herefter SKAT om, at det samlede
beløb for alle pensionsberettigede udbetales til
pensionsinstituttet, der herefter straks overfører
beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med
den pensionsberettigedes valg.
For pensionsberettigede, der har nået pensionsalderen
eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af
Skatterådet, jf. pensionsbeskatningslovens regler herom, og
som har påbegyndt eller afsluttet et
udbetalingsforløb, udbetaler pensionsinstituttet
kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. En
person har afsluttet et udbetalingsforløb, når
personen har fået udbetalt sidste rate i en ratepension eller
har fået udbetalt en kapitalpension. Udbetalingen til de
pensionsberettigede, der har nået pensionsalderen mv.,
beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den
oprindelige pensionsordning.
Det fastsættes i stk. 3 og 4, at i det
tilfælde, hvor den pensionsberettigede på
udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i
pensionsinstituttet, finder 4.-8. pkt. henholdsvis 5.-9. pkt.
tilsvarende anvendelse. Det betyder, at det oprindelige
pensionsinstitut - udover at oplyse om kompensationsbeløbets
størrelse - anmoder den pensionsberettigede om at
vælge mellem de tre muligheder for overførsel af
kompensationsbeløbet. Overførsel af
kompensationsbeløbet til en pensionsordningen i
pensionsinstituttet skal i denne særlige situation
forstås på den måde, at overførslen skal
ske til en nyoprettet ordning i pensionsinstituttet.
Efter stk. 5 kan pensionsberettigede, som den 31.
december 2006, har ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen
af skattefritagelsen for de hidtil skattefritagne
indeksobligationer, som er ejet af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond den 31. december 2006, herunder gennem en
investeringsforening. Det er en betingelse for udbetaling, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest den 31. marts 2008
indsender dokumentation for kompensationsbeløbets
størrelse til SKAT. Beløbet udbetales til
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der straks skal overføre
det udbetalte beløb direkte til den pensionsberettigedes
konto. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal fordele
kompensationsbeløbet til den pensionsberettigede svarende
til den pensionsberettigedes andel af værdien af de
indeksobligationer, der ligger til dækning for alle
pensionsordningerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, korrigeret
med den enkeltes andel af beskæringen af det samlede
kompensationsbeløb, jf. stk. 12.
Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet
har flyttet ordningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et
andet penge- eller pensionsinstitut, udbetales
kompensationsbeløbet med fradrag af en afgift på 40
pct. Afgiften skal indeholdes efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 38. For pensionsberettigede,
der på udbetalingstidspunktet, har fået opsparingen
udbetalt, udbetaler Lønmodtagernes Dyrtidsfond
kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede.
Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger
fra den oprindelige pensionsordning.
Efter stk. 6 kan pensionsberettigede, der den 31.
december 2006 har en Unit-linked ordning i pensionsinstitutter, der
ejer hidtil skattefritagne indeksobligationer den 31. december
2006, herunder gennem en investeringsforening, få udbetalt et
kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen
af de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til
dækning for de samlede Unit-linked ordninger i
pensionsinstituttet. Det er en betingelse for udbetaling, at
pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender
dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til
SKAT. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet
direkte til de pensionsberettigede. Pensionsinstituttet skal
fordele kompensationsbeløbet til den enkelte
pensionsberettigede svarende til den pensionsberettigedes andel af
værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til alle
Unit-linked ordninger i pensionsinstituttet, korrigeret med den
enkeltes andel af beskæringen af det samlede
kompensationsbeløb, jf. stk. 12. Overførslen af
den pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet sker
den pensionsberettigedes eget valg, jf. bemærkningerne til
stk. 3 og 4. For pensionsberettigede, der har nået
pensionsalderen eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af
Skatterådet, jf. pensionsbeskatningslovens regler herom, og
som har påbegyndt eller afsluttet et
udbetalingsforløb, udbetaler pensionsinstituttet
kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. En
person har afsluttet et udbetalingsforløb, når
personen har fået udbetalt sidste rate i en ratepension eller
har fået udbetalt en kapitalpension. Udbetalingen til de
pensionsberettigede, der har nået pensionsalderen mv.,
beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den
oprindelige pensionsordning.
Efter stk. 7 kan pensionsberettigede, der den 31.
december 2006 ejer en SP-konto, hvortil der er knyttet hidtil
skattefritagne indeksobligationer den 31. december 2006, få
udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af
skattefritagelsen af de hidtil skattefritagne indeksobligationer,
der ligger til dækning for de samlede SP-konti i
pensionsinstituttet. Det er en betingelse for udbetaling, at
pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender
dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til
SKAT. Beløbet udbetales til pensionsinstituttet, der straks
skal overføre beløbet direkte til de
pensionsberettigedes depoter. Pensionsinstituttet skal fordele
kompensationsbeløbet til den enkelte pensionsberettigede
svarende til den enkelte pensionsberettigedes andel af
kompensationsbeløbet beregnet som den andel, der svarer til
forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger
til dækning for den pensionsberettigedes ordning og
værdien af de indeksobligationer, der ligger til
dækning for alle SP-kontiene i pensionsinstituttet. Hvis den
pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke
længere har en SP-konto i pensionsinstituttet,
indsættes beløbet til den pensionsberettigede på
en nyoprettet pensionskonto i pensionsinstituttet. For
pensionsberettigede, der har nået pensionsalderen eller en
eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf.
pensionsbeskatningslovens regler herom, og som har påbegyndt
eller afsluttet et udbetalingsforløb, udbetaler
pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den
pensionsberettigede. En person har afsluttet et
udbetalingsforløb, når personen har fået
udbetalt sidste rate i en ratepension eller har fået udbetalt
en kapitalpension. Udbetalingen til de pensionsberettigede, der har
nået pensionsalderen mv., beskattes på samme
måde, som udbetalinger fra den oprindelige
pensionsordning.
Efter stk. 8 kan medlemmer og pensionister i
Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2006
få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen
af skattefritagelsen for de hidtil skattefritagne
indeksobligationer, som er ejet af Arbejdsmarkedets
Tillægspension den 31. december 2006, herunder via en
investeringsforening, og som ligger til dækning for
pensionsordninger omfattet af § 2 i
pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende
Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Det er en
betingelse for udbetaling, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for
kompensationsbeløbets størrelse til told- og
skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der straks skal overføre
beløbet direkte til medlemmer og pensionister proportionalt
med de optjente individuelle rettigheder.
Efter stk. 9 kan pensionsberettigede, der den 31.
december 2006 har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for
Førtidspensionister, hvortil der er knyttet hidtil
skattefritagne indeksobligationer den 31. december 2006, få
udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af
skattefritagelsen af de hidtil skattefritagne indeksobligationer,
der ligger til dækning for Den Supplerende
Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister i ATP eller et
pensionsinstitut. Det er en betingelse for udbetaling, at ATP
henholdsvis pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender
dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til
SKAT. Beløbet udbetales til ATP eller pensionsinstituttet,
der straks skal overføre beløbet direkte til de
pensionsberettigedes depoter. ATP eller pensionsinstituttet skal
fordele kompensationsbeløbet til den enkelte
pensionsberettigede svarende til den enkelte pensionsberettigedes
andel af kompensationsbeløbet beregnet som den andel, der
svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer,
der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning
og værdien af de indeksobligationer, der ligger til
dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension i ATP eller
pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har nået
pensionsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere
pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf.
pensionsbeskatningsloven udbetaler ATP eller pensionsinstituttet
kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede.
Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i
øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse
omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1.
Udbetalingen til de pensionsberettigede, der har nået
efterlønsalderen mv., beskattes på samme måde
som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.
Stk. 10 og 11 fastsætter kompensationstallet.
Kompensationen er beregnet under den forudsætning, at de
skattepligtige vil beholde alle obligationer til udløb.
Kompensationen modsvarer således indførelse af 15 pct.
skat på alle afkastelementer - rente, indeksering, samt
kursgevinster og -tab opgjort efter lagerprincippet - i perioden
frem til, at obligationerne er indfriet og obligationsserierne er
udløbet. Omregningen af skat på fremtidige
afkastelementer til et engangsbeløb sker ved anvendelse af
en effektiv obligationsrente før skat. Fra 1. januar 2008,
og for pensionsordninger i pengeinstitutter fra 1. december 2007,
vil indeksobligationer ikke længere være underkastet
nogen pensionsafkastskattemæssig særstilling, hvorfor
kurserne vil indstille sig på et lavere niveau.
Kursværdien af indeksobligationerne forventes alt andet
lige allerede at have tilpasset sig på sit nye lavere niveau,
der modsvarer, at disse obligationer ikke længere har nogen
pensionsafkastskattemæssig særstilling, og holde sit
nuværende niveau fremover. Handler fremover vil således
også foregå omtrent til de nuværende kurser, idet
den fremtidige skattepligt vil være indarbejdet i
kursen.
Det forventes ikke, at f.eks. pensionskasser og
livsforsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Den Særlige Pensionsopsparing og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond m.fl. vil fravælge indeksobligationer, da disse
har karakteristika, der passer godt til selskabernes mv.
langsigtede pensionsforpligtelser. Det forventes dog, at
indeksobligationerne bliver lidt mere likvide.
Efter stk. 1-9 beregnes kompensationsbeløbene
særskilt for hver enkelt obligationsserie.
For en given serie er udgangspunktet den ydelsesrække,
som pr. 1. januar 2008, for pensionsordninger i pengeinstitutter 1.
december 2007, forventes for serien. Ydelsesrækken publiceres
op til hver termin af realkreditinstitutterne mv., som udbyder den
pågældende serie, og indeholder information om
forventede fremtidige udtrækninger, rentebetalinger og afdrag
til hver af de resterende terminer.
Under den forudsætning, at den enkelte skattepligtiges
obligationsbeholdning i serien udtrækkes til terminerne
svarende til gennemsnittet for udtrækningerne i serien, vil
det fremtidige skattepligtige afkast for vedkommendes
obligationsbeholdning kunne beregnes i de tilfælde, hvor der
er tale om nominal - dvs. ikke indekserede - obligationer.
For indeksobligationer er der den komplicerende
omstændighed, at ydelsesrækken er opgjort i reale
termer, dvs. inkl. indeksering frem til ydelsesrækkens start
og under antagelse om 0-inflation herefter, dvs. for terminer, hvor
den såkaldte kreditorindeksfaktor endnu ikke kan
opgøres på baggrund af den konstaterede udvikling i
nettoprisindekset.
Ydelsesrækken vil dog kunne bestemmes entydigt for hver
serie under antagelse af en på forhånd valgt stigning i
nettoprisindekset. Denne stigning bestemmer udviklingen i
kreditorindeksfaktoren, hvorved ydelsesrækken kan
fastlægges entydigt for en række obligationsserier. Det
foreslås her, at kreditorindeksfaktoren for perioder, der
ikke er kendt pr. 1. januar 2008, og for pensionsordninger i
pengeinstitutter pr. 1. december 2007, fastlægges under
antagelse af en stigning i nettoprisindekset svarende til
gennemsnittet af den seneste treårsperiode frem til 1.
november 2007.
For serier, hvor der er reallønsklausul - hovedsagelig
de serier, der er anvendt til finansiering af det almennyttige
byggeri - er det yderligere nødvendigt at gøre en
antagelse om, hvorvidt denne aktiveres. Det foreslås i denne
forbindelse, at beregningen gennemføres under den
forudsætning, at klausulen ikke aktiveres.
Med disse forudsætninger kan den forventede fremtidige
ydelsesrække bestemmes entydigt for hver obligationsserie
opgjort i nominelle termer. Ydelsesrækken vil desuden kunne
dekomponeres i indeksering, afdrag og direkte rente, hvorved det
forventede skattepligtige afkast i form af renter og indeksering er
bestemt.
Til opgørelse af et samlet skattepligtigt afkast
mangler dog en opgørelse af kursgevinster eller tab
opstået i hvert af årene efter 1. januar 2008, og for
pensionsordninger i pengeinstitutter efter 1. december 2007. Disse
opgøres med udgangspunkt i den kursstigning eller -tab, som
obligationsserien ville få i hvert af årene indtil
udløb, når det forudsættes, at obligationskursen
bevæger sig mod pari i takt med forkortelsen af
restløbetiden for fastholdt effektiv rente. Ved beregning af
denne kursstigning benyttes den effektive rente, som bestemmes af
det forudsatte nominelt opgjorte ydelsesforløb sammenholdt
med obligationsseriens kurs ultimo indkomståret 2007.
For hvert af årene frem til udløb er der på
denne måde bestemt det skattepligtige afkast bestående
af kursgevinster og -tab, direkte rente og indeksering. Disse
beløb omregnes til et engangsbeløb pr. 1. januar
2008, og for pensionsordninger i pengeinstitutter pr. 1. december
2007, ved tilbagediskontering med samme effektive rente, som blev
anvendt ved fastlæggelsen af obligationsseriens kursstigning
fordelt over restløbetiden, jf. ovenfor.
SKAT beregner kompensationstallene for de enkelte serier og
offentliggør disse.
Efter stk. 12 er kompensationsbeløbet
begrænset til den del af indeksobligationernes værdi,
der kan siges at relatere sig til den pensionsafkastskattepligtige
del af ordningerne i livsforsikringsselskaber mv.
Opsparing før 1983 og nogle ordninger i
livsforsikringsselskaber mv. er ikke pensionsafkastskattepligtige,
jf. de gældende bestemmelser i
pensionsafkastbeskatningslovens § 7, § 15 og
§ 16. For livsforsikringsselskaber mv. er
kompensationsbeløbet derfor begrænset til den del af
beløbet efter 1. pkt., der relaterer sig til
pensionsafkastskattepligtige ordninger. Denne andel beregnes ved at
gange beløbet efter 1. pkt. med forholdet mellem de
forsikringsmæssige hensættelser, der kan
henføres til pensionsafkastskattepligtige ordninger, og den
samlede balancesum i livsforsikringsselskabet. For pensionskasser
sættes pensionshensættelserne, der kan henføres
til pensionsafkastskattepligtige ordninger, i forhold til de
samlede pensionshensættelser.
Årsagen til, at beløbene for
livsforsikringsselskabernes vedkommende sættes i forhold til
den samlede balancesum i livsforsikringsselskabet, er, at en del af
afkastet fra indeksobligationerne må antages at blive
tilskrevet egenkapitalen. Den del af afkastet, der tilskrives
egenkapitalen, skal der ikke kompenseres for, da dette afkast
allerede efter gældende regler beskattes som
selskabsskattepligtig indkomst. Hermed vil fjernelsen af
skattefritagelsen for indeksobligationerne ikke ændre
beskatningen for den del af afkastet af indeksobligationerne, der
tilskrives egenkapitalen.
Begrænsningerne i kompensationsbeløbets
størrelse er et udtryk for, at kompensationsbeløbet
gives for at kompensere pensionsopsparerne for det kapitaltab, der
skyldes den fremtidige skattepligt på afkastet fra
indeksobligationerne. Eftersom indeksobligationerne ligger til
grund for livsforsikringsselskabets mv. samlede forpligtelser for
de forsikrede, vil en del af afkastet af indeksobligationerne
fremover komme til at påhvile både ordninger, der ikke
er pensionsafkastskattepligtige efter § 15 og
§ 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5.
november 2006, og den del af de pensionsafkastskattepligtige
ordninger, der friholdes for pensionsafkastskat ved
overgangsfradraget efter den gældende bestemmelse i lovens
§ 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november
2006. De dele af det samlede afkast, der stammer fra
indeksobligationer, som påhviler ovennævnte ordninger
og de friholdte dele af pensionsafkastskattepligtige ordninger, vil
fortsat ikke blive pensionsafkastbeskattet og det er derfor ikke
nødvendigt at kompensere for den del af den fremtidige
beskatning, der påhviler disse ordninger og dele af
pensionsafkastskattepligtige ordninger.
Beskæringen illustreres i nedenstående eksempel. I
eksemplet har et pensionsinstitut både fritagelser for
1982-opsparing og andre pensionsafkastskattefritagne
ordninger.
Et institut har følgende passiver:
Egenkapital | 10 |
Hensættelser til forsikringer | 90 |
Herunder: | |
Opsparing før 1983 | 5 |
Livrenter uden bonus | 2 |
Kommunale tjenestemænd | 2 |
Omfattet af § 53 A og B | 1 |
| |
Balance i alt | 100 |
Blandt instituttets aktiver findes 20 indeksobligationer, som
alle ligger til dækning for forsikringsmæssige
hensættelser (og dermed ikke til egenkapitalen). På
baggrund af beholdningen af indeksobligationer beregnes et
bruttokompensationsbeløb på 1 som kompensation for den
fremtidige beskatning af indeksobligationerne.
Bruttokompensation | 1,00 |
| |
Andel pensionsafkastskattepligtige
hensættelser ift. samlede hensættelser | 0,89 |
| |
Nettokompensation | 0,89 |
Efter korrektion for den pensionsafkastskattefritagne
opsparing og de pensionsafkastskattefritagne ordninger udbetales
der et beløb på [(90-5-2-2-1)/90*1 =] 0,89 til
instituttet. Instituttet fordeler herefter beløbet ud
på de enkelte berørte opsparere - alt efter
opsparernes andel af indeksobligationerne, der ligger til
dækning for deres hensættelser.
Efter stk. 13 indgår kompensationsbeløbet
ikke i beskatningsgrundlaget efter §§ 3-7 og
§ 2 i den gældende pensionsafkastbeskatningslov.
Pensionsopsparerne og pensionsinstitutterne, herunder
Arbejdsmarkedets Tillægspension, er således ikke
pensionsafkastskattepligtige af kompensationsbeløbet.
Det er en konsekvens af, at kompensationsbeløbene
tilfalder den enkelte pensionsopsparer, at livsforsikringsselskaber
ikke skal indtægtsføre beløbene og heller ikke
kan beregne og fradrage hensættelser i den skattepligtige
indkomst på grundlag af disse.
Stk. 14 indeholder frist for forsikringsselskabets mv.
til senest 8 uger efter, at told- og skatteforvaltningen har
udbetalt kompensationsbeløbet til forsikringsselskabet mv.
at underrette den pensionsberettigede om
kompensationsbeløbet. Denne frist gælder dog ikke for
pensionsinstitutter for så vidt angår
pensionsberettigede omfattet af stk. 3, 4 og 6, der efter
reglerne i stk. 3, 4 og 6 vil blive kontaktet af
pensionsinstituttet med henblik på at træffe et valg
om, hvordan kompensationsbeløbet skal
overføres.
Bestemmelsen indeholder herudover en mulighed for
pensionskunden til at klage over beregningen og/eller fordelingen
af kompensationsbeløbet. Klagen skal indbringes for
Landsskatteretten senest 3 måneder efter, at den
pensionsberettigede har underrettet den pågældende om
kompensationsbeløbet, dvs. enten efter stk. 3, 4 og 6
eller stk. 14.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler
om, hvilke oplysninger der skal meddeles told- og
skatteforvaltningen til brug for udbetaling af kompensationen.
Herudover kan SKAT, efter stk. 17, pålægge de penge- og
pensionsinstitutter, der har ansøgt om kompensation på
vegne af deres kunder, inden en nærmere angiven frist at give
de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen med
opgørelsen af kompensationsbeløbene. Indsendes
oplysningerne ikke rettidigt, kan der pålægges den, der
skal indsende oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder
indtil oplysningerne fremkommer. Bestemmelsen svarer til den
foreslåede § 29, stk. 3 og 4. § 29, stk.
3 og 4 vedrører imidlertid kun opgørelserne efter
§§ 21-24. Det er derfor nødvendigt med en
tilsvarende bestemmelse til brug for kontrollen med
opgørelserne af kompensationsbeløbene. Bestemmelsen
vedrører kontrollen med kompensationsbeløbene og er
derfor ligesom resten af kompensationsbestemmelsen en
overgangsbestemmelse.
Til § 41
Det foreslås at kompensere de
pensionsafkastskattepligtige for tabet af fremtidig skattefrihed af
afkastet af visse ejendomme på baggrund af ejendomme ejet den
31. december 2007.
Kompensationsbeløbet, der opgøres som 15 pct. af
markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005,
vil være skematisk, idet den faktiske skat afhænger af
en række faktorer såsom ejendommens levetid mv., der
ikke kan opgøres på indeværende tidspunkt. Det
er valgt at basere kompensationen for bortfaldet af skattefrihed
for afkast af ejendomme på beholdningen ultimo 2007, mens
markedsværdien ultimo 2005 anvendes. Værdien ultimo
2005 er valgt af administrative og praktiske årsager, idet
værdien på dette tidspunkt er kendt og opgjort i de
pensionsafkastskattepligtiges regnskaber og samtidigt ikke vil
være påvirket af pensionsbranchens forventninger til
virkningen af den fremtidige beskatning efter
pensionsafkastbeskatningsloven og muligheden for kompensation
herfor.
Bestemmelsen kompenserer opsparerne på tilsvarende
måde som § 40, der vedrører
indeksobligationer. Der henvises i det hele til
bemærkningerne hertil.
Da midlerne i opsparingsordninger i pengeinstitutter ikke kan
placeres i fast ejendom, indeholder bestemmelsen ikke regler om
kompensation for skattepligtige med pengeinstitutordninger - modsat
bestemmelsen i § 40 om kompensation til skattepligtige,
der ejer indeksobligationer i særskilt depoter eller har
puljeordninger, der har investeret i indeksobligationer.
Bestemmelsen i § 41 indeholder således ikke regler,
der svarer til dem, der findes i § 40, stk. 1 og
2.
Til § 42
I § 40 og § 41 foreslås
det at kompensere de pensionsberettigede for tabet af fremtidig
skattefrihed af afkastet på visse indeksobligationer og visse
faste ejendomme. SKAT udbetaler beløbet samlet til
pensionsinstituttet, som herefter fordeler kompensationen til de
pensionsberettigede. I henhold til § 40,
stk. 13 og § 41, stk. 8, medregnes
udbetalte kompensationsbeløb ikke til beskatningsgrundlaget
efter §§ 3-7 og § 2 i den
gældende pensionsafkastbeskatningslov. Pensionsopsparerne og
pensionsinstitutterne er således ikke
pensionsafkastskattepligtige af kompensationsbeløbet.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 skal
kompensationsbeløbet for selskabsskattepligtige
livsforsikringsselskaber ligeledes ikke medregnes ved
opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst.
Eventuelle ændringer i de forsikringsmæssige
hensættelser som følge af kompensationsbeløbet
og udbetalinger af beløbet til de pensionsberettigede kan
ikke fradrages i et selskabs selskabsskattepligtige indkomst,
uanset selskabsskattelovens § 13, stk. 2.
Kompensationsbeløbet er således den
selskabsskattepligtige indkomst uvedkommende, og
kompensationsbeløbet udløser således hverken
større eller mindre selskabsbeskatning.
Til § 43
Bestemmelsen svarer til den gældende
§ 40.
Bilag 1
Høringssvar og kommentarer hertil
Organisationer | Bemærkninger | Kommentarer |
Advokatrådet | Advokatrådet har ingen
bemærkninger. | |
| | |
Akademikernes Centralorganisation | Akademikernes Centralorganisation
anerkender behovet for at omlægge beskatningen som
følge af EF-Domstolens dom af 30. januar 2007. | |
| | |
| To
skattesatser AC foreslår, at tillægsskatten
på 1,5 procentpoint for forsikringer med ret til rentebonus
ikke indføres. Den eventuelle eksisterende rentefordel, som
kan opnås via ufordelte midler, er en fordel, der har
eksisteret i lang tid, men er ikke en fordel, som den enkelte
ansatte/kunde kan vælge til. | To
skattesatser Se kommentaren til F&P. |
| | |
| AC foreslår herudover, at der
indledes et samarbejde med de lande, der har indført
tilsvarende regler. Herved vil det løbende være muligt
at tilpasse regelsættet i lyset af udviklingen i adgangen til
de i lovforslaget forudsatte nødvendige oplysninger. | EF-dommen af 30. januar 2007, som er
baggrunden for forslaget til pensionsafkastbeskatningslov og
forslaget til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og
andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske
pensionsordninger), udfordrer ikke kun Danmark, men også en
række andre EU-lande. Den grænseoverskridende natur af
dommens implikationer for disse andre EU-lande gør det
naturligt for Danmark at følge med i disse landes
håndtering af udfordringen. |
| | |
| AC anfører, at det bør
overvejes, om de store udgifter til nye administrative systemer
skal afholdes af opsparerne via selskaberne, eller om selskaberne
kan modtage en kompensation herfor. | Der påtænkes ikke nogen
kompensationer for afholdelse af udgifter til systemstilretninger i
indfasningsårene. Skatteministeriet er dog meget
opmærksom på i videst muligt omfang at finde de mindst
administrativt belastende løsninger, jf. kommentaren til
F&P om kompensationsordningen for indeksobligationer. |
| | |
| AC anfører, at det ikke
fremgår tydeligt af lovpakken, hvorledes eventuelle
tilgodehavender i udenlandske selskaber, der ikke overholder
forpligtelserne, tænkes inddrevet, herunder om SKAT vil
søge tilgodehavendet inddrevet direkte hos
pensionsopspareren. | Aftalemodellen i forslaget til lov om
ændring af pensionsbeskatningsloven og andre love
(Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)
indebærer, at den danske stat har et krav på
pensionsopspareren, som den udenlandske pensionsudbyder
hæfter solidarisk for, og som vil kunne søges
inddrevet hos udbyderen. Inddrivelse af indkomstskattefordringer i
andre EU-lande er understøttet af fælles regler, som i
givet fald vil blive anvendt. Alternativt kan den danske
stat søge kravet inddrevet hos kunden. |
| | |
| AC finder, at ophævelsen af
skattefritagelsen for fast ejendom indebærer en uensartet
behandling af selskaber, der ejer sådanne ejendomme, hvorfor
det foreslås, at der også fremover sker en ensartet
beskatning i hele branchen. | Se kommentaren til F&P. |
| | |
| AC finder, at
ikrafttrædelsestidspunktet indkomståret 2008 forekommer
at være for tæt på tidspunktet for en eventuel
vedtagelse af lovforslagene. | Det bemærkes, at lovens bestemmelser
om omlægning af skattepligten fra institut- til individniveau
foreslås at få virkning for indkomståret 2010 for
danske pensionsinstitutter. Se herudover kommentaren til
F&P. |
| | |
AErådet | AErådet kan tilslutte sig
lovforslagenes hovedsigte, der går ud på, at der ved
indbetalingen med fradragsret til pensionsordninger i lande
indenfor EU/EØS skal ske en beskatning ved udbetalingen,
ligesom det sikres, at der løbende beregnes og indeholdes
pensionsafkastskat. | |
| | |
| AErådet er enig i, at dansk
beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske
pensionsinstitutter, og at skattepligten derfor for udenlandske
pensionsordninger placeres hos de enkelte pensionsopsparere.
AErådet finder det mest hensigtsmæssigt, at man for
danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv. kan bevare
skattepligten på institutionsniveau. Herved vil man
undgå en række skattemæssige problemer
vedrørende ufordelte bonusreserver etc. Fradragsret ved
indbetaling, beskatning ved udbetaling samt
pensionsafkastbeskatning vil også under en sådan
ordning være ens både for pensionsopsparing i danske og
udenlandske selskaber. | Muligheden for permanent at bevare de
gældende pensionsafkastbeskatningsregler for
pensionsinstitutter, der er etableret i Danmark, mens der
indføres nye regler om pensionsafkastbeskatning på
individniveau i relation til ordninger oprettet i
pensionsinstitutter, der ikke er etableret i Danmark, vurderes
efter EF-domstolens faste praksis ikke at kunne
gennemføres. |
| | |
| Såfremt dette ikke skønnes
muligt af EU-retlige hensyn, mener AErådet, at en
omlægning af skattepligten til individniveau bør ske
på en sådan måde, at man ikke
pålægger de enkelte pensionsopsparere øgede
administrative byrder. | Forslaget vurderes ikke at medføre
øgede administrative byrder for pensionsopsparerne. |
| | |
| AErådet lægger herudover
vægt på, at skattereglerne udformes således, at
de ikke i praksis kommer til at virke diskriminerende for nyere
selskaber, der er inde i en vækstproces, set i forhold til
gamle og konsoliderede selskaber. | Forslaget vurderes ikke at være
diskriminerende over for visse selskaber. |
| | |
| AErådet er enig i, at
pensionsopsparerne kompenseres for den beskatning, der som noget
nyt pålægges indeksobligationer, men finder, at den
foreslåede model er særdeles kompliceret og
pålægger selskaberne store administrative byrder. Der
bør derfor arbejdes hen imod, at der laves en model, som er
langt mere enkel. | Se kommentaren til F&P. |
| | |
| På baggrund af de omfattende
administrative ændringer, der under alle omstændigheder
skal gennemføres, såfremt man vælger at
ændre skattepligten fra institutionsniveau til individniveau,
mener AErådet, at lovens ikrafttrædelse bør
udskydes til 1. januar 2010. | Se kommentaren til F&P. |
| | |
Arbejdsmarkedets
Tillægspension | Overordnet er ATP tilfreds med, at
ATP-ordningen med lovforslaget også fremadrettet er underlagt
beskatning på institutniveau. | |
| | |
| ATP finder det vigtigt, at det af loven
klart kommer til at fremgå, at skattesatsen for ATP-ordningen
i alle tilfælde alene er 15 pct. af det skattepligtige
afkast. | Efter forslaget beskattes alle ordninger
med 15 pct. af det skattepligtige afkast. |
| | |
| På baggrund af betænkning nr.
1490 af 11. juni 2007, hvor et udvalg under
Beskæftigelsesministeriet udvalg afgav betænkning om
omlægning af principperne for pensionsoptjening,
foreslår ATP, at bemærkningerne på side 41 i
udkast til lovforslag uddybes, således at det bliver
tydeligt, at bidrag betalt efter 1. januar 2008, omfattes af
reglerne om beskatning på institutniveau. | Det er i bemærkningerne til
lovforslaget tydeliggjort, at bidrag, der indbetales efter den 1.
januar 2008, omfattes af reglerne om beskatning på
institutniveau. |
| | |
| ATP anmoder om, at den foreslåede
bestemmelse i § 4 præciseres, således at det
tydeliggøres, at Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister (SAP) ikke er omfattet af den
foreslåede § 4, men af den foreslåede
bestemmelse i § 5 under indbetalingsperioden og
§ 6 under udbetalingsperioden. | Det er i bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningsloven
§ 4 fremhævet, at SAP ikke er omfattet af
bestemmelsen, men derimod af den foreslåede bestemmelse i
§ 5 i indbetalingsperioden og den foreslåede
§ 6 i udbetalingsperioden. |
| | |
| ATP bemærker, at der ikke synes at
være taget stilling til, hvilken indgangsværdi der skal
ligge til grund ved beregning af fremtidige avancer og tab ved salg
af ejendomme samt værdireguleringer. ATP foreslår, at
det i loven tydeliggøres, på hvilken dato
indgangsværdien skal fastsættes. | Efter den gældende bestemmelse i
pensionsafkastbeskatningsloven § 13, stk. 3, 7.
pkt., skal aktiver, der tidligere har været skattefritaget,
men som bliver skattepligtige, betragtes som anskaffet for
handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori
skattepligten indtræder. Skattepligten for ejendomme
indtræder efter forslaget pr. 1. januar 2008. Endvidere
gælder bestemmelsen i den gældende
pensionsafkastbeskatningslov fortsat i indkomstårene 2008 og
2009. Det er herefter ikke nødvendigt at indsætte
særlige bestemmelser om indgangsværdier, der skal ligge
til grund for beregningen af fremtidige avancer og tab, idet
handelsværdien pr. 1. januar 2008 skal ligge til grund
herfor. |
| | |
| ATP har set på de økonomiske
konsekvenser af bortfaldet af fritagelsen for beskatningen af
ejendomme. De foretagne beregninger har vist en merskat på et
tocifret millionbeløb. ATP anmoder derfor om, at det
overvejes at kompensere for tabet på tilsvarende vis som for
indeksobligationer. | Der henvises til bemærkningerne til
høringssvaret til F&P. |
| | |
| Vedrørende lovforslagets
§ 5 vil SP og SAP tillade sig at fortolke bestemmelsen i
overensstemmelse med den hidtidige praksis i SP og SAP, hvorefter
alene afkastet i indkomståret opgøres på
individniveau. SP og SAP vil ikke ændre
opgørelsesmetoden, idet brug af værdierne ultimo/primo
må antages at give samme resultat. | Efter § 5 opgøres
beskatningsgrundlaget for ordninger i SP og SAP som forskellen
mellem på den ene side værdien af indeståendet
ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i
årets løb og på den anden side værdien af
indeståendet ved indkomstårets begyndelse med
tillæg af indbetalinger i årets løb.
Opgørelse af beskatningsgrundlaget på en anden
måde end anført vil ikke være i overensstemmelse
med ordlyden af bestemmelsen. |
| | |
| Den ændrede tidsfrist for
opgørelse og indbetaling af skatten i den foreslåede
bestemmelse i § 20, stk. 1, er problematisk, idet
værdien af unoterede aktier først fastsættes
efter det enkelte selskabs regnskabsaflæggelse. På den
baggrund har ATP anmodet om, at den nuværende frist pr. 15.
juli for indgivelse af det endelige beskatningsgrundlag
fastholdes. | Forslaget udgør en forenkling og
lempelse. Efter gældende regler skal pensionsinstitutterne,
herunder ATP, opgøre og betale foreløbig PAL-skat den
15. december i indkomståret med endelig afregning af
pensionsafkastskat den 15. juli i året efter. Der beregnes
renter af forskellen mellem den foreløbige skat og den
endelige skat. Med forslaget sker der en forenkling, idet
pensionsafkastskatten fremover skal opgøres og betales i
én omgang. Endvidere sker der en lempelse, idet selskaberne
ikke længere skal betale foreløbig pensionsafkastskat
allerede den 15. december i indkomståret. Det er rigtigt, at
værdien af unoterede aktier først kan fastsættes
ved regnskabsaflæggelsen for det pågældende
selskab. Forslaget om indgivelse af opgørelse og indbetaling
af pensionsafkastskat pr. 31. marts 2007 kan dermed føre
til, at der for nogle selskaber, der ikke er noterede, kan blive
behov for at fremrykke regnskabsaflæggelsen i forhold til i
dag. Skatteministeriet kan ikke imødekomme forslaget om
udskydelse af opgørelsen af beskatningsgrundlaget, idet
udskydelsen vil indebære et provenutab. |
| | |
| Vedrørende den foreslåede
bestemmelse i § 20, stk. 2, bemærker ATP, at
der i forhold til de gældende regler indføres en
skærpet frist for SP til at underrette kontohaverne om betalt
pensionsafkastskat. Af omkostningseffektiviseringshensyn udsender
ATP og SP årligt et fælles såkaldt
»Saminfo-brev« til samtlige medlemmer og kontohavere i
ATP og SP - fællesbrevet indeholder årsrelevante
oplysninger om såvel ATP som SP. Saminfo-brevet udsendes til
op mod 3,2 millioner modtagere, og af kapacitetshensyn hos
såvel ATP som Postdanmark spredes udsendelsen over flere
måneder. Hertil kommer, at udsendelsen af Saminfo
først kan påbegyndes i slutningen af april, da de
nødvendige indberetningsoplysninger vedrørende
ATP-bidrag for det foregående år først modtages
fra SKAT i februar/marts. Af flere grunde vil det således
ikke være muligt for at SP at overholde en skærpet
tidsfrist for udsendelse af oplysninger på 8 uger regnet fra
den 31. marts. På den baggrund har ATP foreslået, at
der skabes hjemmel til, at oplysningerne kan gives via ATP's
hjemmeside, hvor SP's kontohavere har adgang til at se egne
oplysninger om betalt pensionsafkastskat. Hvis adgang til internet
ikke haves, kan oplysningerne fås efter begæring. | Bestemmelsen i § 21, stk. 2
[tidligere § 20, stk. 2], er ændret i forhold
til høringsudgaven, så der ikke skal ske underretning
8 uger efter skattens betaling. Det foreslås, at
forsikringsselskabet mv. årligt skal underrette den
skattepligtige om de beregnede skattebeløb for det
foregående indkomstår efter regler, der
fastsættes af skatteministeren. ATP vil derfor kunne
underrette pensionsopsparerne om de beregnede skattebeløb i
det fælles »Saminfobrev«. |
| | |
| Vedrørende den foreslåede
bestemmelse i § 22 bemærker ATP, at forslaget er en
skærpelse af administrativ praksis og vil kræve
systemændringer for SP. Den foreslåede bestemmelse i
§ 22, stk. 4, findes uhensigtsmæssig, idet
praksis i dag ikke fungerer på denne måde. ATP er af
den opfattelse, at de ændrede regler vil kræve
ændring af de aftaler, der er mellem forsikringsselskaberne
om overførsel. Reglen i stk. 4 gælder ikke for
overførsel til pengeinstitutter. Da SP har fastlagt en
ensartet administrativ praksis ved overførsel til både
pengeinstitutter og forsikringsselskaber, finder ATP det
uhensigtsmæssigt, at der skal administreres efter to
forskellige regelsæt. ATP anmoder om, at der sker en
samordning på dette punkt. ATP ser gerne, at undtagelsen i
den foreslåede § 22, stk. 4, bortfalder.
Endelig lægger ATP til grund, at den foreslåede
bestemmelse i § 22, stk. 1, 3. pkt., har virkning i
enhver overførselssituation til et andet institut for
så vidt angår overførsel af
SP-indeståender. | Skatteministeriet har noteret sig, at
forslaget vil kræve systemændring for SP. Lovforslagets § 23, stk. 4
[tidligere § 22, stk. 4], er ændret i forhold
til høringsudgaven, så bestemmelsen giver mulighed for
at behandle overførsler efter pensionsbeskatningslovens
§ 41 af SP-konti i ATP til pengeinstitutter på
samme måde som overførsler af SP-konti i ATP til andre
pensionsinstitutter. Det vil sige, at det pengeinstitut, hvortil
SP-kontoen er flyttet, indgiver opgørelse for perioden fra
den 1. januar i indkomståret til og med den 31. december i
indkomståret. Den foreslåede bestemmelse i
§ 23, stk. 1, 3. pkt. [tidligere § 22,
stk. 1, 3. pkt.], vedrører de situationer, som er
omtalt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1.
Overførsler af SP-indeståender vil normalt være
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1,
nr. 7, og dermed af lovforslagets § 23, stk. 1, 1.
og 2. pkt. [tidligere § 22, stk. 1, 1. og 2. pkt.]
Overførsel af SP-indeståender efter § 23,
stk. 1, 3. pkt., vil således kun forekomme, hvis
kontohaveren har foretaget en disposition, der medfører at
SP-ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1
i pensionsbeskatningsloven. |
| | |
| Det anføres vedrørende den
foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 1, at
ATP-ordningen er skattepligtig i henhold til lovudkastets
§ 6. Hverken lovteksten i § 39 eller
lovbemærkningerne til de enkelte bestemmelser anfører
en begrundelse for, at ATP med forslaget afskæres fra at
modtage/modregne uudnyttet, negativ pensionafkastskat, der
måtte henstå ved udgangen af indkomståret 2008.
På den baggrund har ATP anmodet om, at lovudkastet
ændres på dette punkt, sådan at ATP-ordningen som
det mindste har adgang til at modregne eventuel uudnyttet, negativ
pensionsafkastskat ved udgangen af indkomståret 2008 i de
efterfølgende års betaling af pensionsafkastskat. ATP
har også anmodet om, at det af lovforslagets
bemærkninger klart fremgår, at også SP er
omfattet de lempelige regler for behandling af negativ
pensionsafkastskat. | Det er i lovforslagets bemærkninger
tydeliggjort, at ATP har adgang til at modregne eventuel uudnyttet,
negativ pensionafkastskat, bortset fra negativ skat
vedrørende SP, som vil blive udbetalt, jf. § 38,
stk. 1 [tidligere § 39, stk. 1], ved udgangen af
indkomståret 2009 i de efterfølgende års
betaling af pensionsafkastskat. |
| | |
| Det bemærkes vedrørende den
foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 7, at SP
ikke agter at anvende en eventuel kompensation til lempelse for
administrationsomkostningerne; men alene i form af reducerede
handelsomkostninger. Administrationsomkostninger trækkes
direkte fra depotet, mens handelsomkostningerne indgår som en
del af investeringsafkastet. | Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 40, stk. 7 [tidligere § 41,
stk. 7], skal kompensationsbeløb for ophævelsen
af de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til
dækning for de samlede SP-konti, udbetales til
pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet
direkte til de pensionsberettigedes depoter. Skatteministeriet kan ikke se, at
ATP´s bemærkninger om administrationsomkostninger og
handelsomkostninger er relevante i forbindelse med den
foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7. |
| | |
| Den foreslåede bestemmelse i
§ 41, stk. 14, medfører, at
forsikringsselskabet senest 8 uger efter, at told- og
skatteforvaltningen har udbetalt kompensationsbeløb, skal
underrette den skattepligtige om beløbet. Medlemmerne i ATP
har ikke hver især en konto, og derfor kan
kompensationsbeløbet ikke udbetales ad denne vej. ATP
påtænker derfor at gennemføre udbetalingen via
en særlig bonus til medlemmerne, som tilskrives samtidig med
tilskrivning af den reelle bonus. Medlemmerne vil blive orienteret
via ATP's hjemmeside - på vanlig vis for så vidt
angår den reelle bonus. Tilsvarende vil tilskrivning af
kompensation til kontohavere i SP blive oplyst via
hjemmesiden. | Afhængig af, hvornår SKAT
udbetaler kompensationsbeløbet til ATP, skal ATP straks
udbetale beløbet til opsparerne, jf. den foreslåede
§ 40 [tidligere § 41]. Der skal efter
§ 40, stk. 14, tilgå opsparerne
tilstrækkelig konkret information til, at vedkommende kan
overholde klagefristen på 3 måneder fra modtagelsen af
underretning om kompensationsbeløbet. |
| | |
Danica Pension, SEB Pension, Alm. Brand,
Topdanmark og Nordea Liv & Pension | Selskaberne gør opmærksom
på, at de finder, at det udsendte udkast til lovforslag er
klart konkurrenceforvridende i forhold til de skitserede regler for
beskatning af ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser. Selskaber/Pensionskasser, der anvender det
nævnte kapitalelement, hvor beskatning af afkast først
finder sted ved tilskrivning til kundens konto, vil kunne
opnå en uforholdsmæssig gunstig skattemæssig
status i forhold til øvrige selskaber, herunder private
kommercielle pensionsselskaber, hvor afkast af egenkapital
løbende beskattes med 25 pct. | Forslaget er tilrettet således, at
opbygningen af ufordelte reserver beskattes både for
pensionskasser mv. og kommercielle pensionsselskaber i henholdsvis
§ 7 og § 8. Efter Skatteministeriets vurdering
sker der således en ligestilling af ikke-kommercielle
pensionskasser mv. og kommercielle pensionsselskaber. |
| | |
| Videre bør myndighederne være
opmærksomme på, at vedtages skatteforslaget som
skitseret, vil pensionskasser/arbejdsmarkedspensionsselskaber og
lignende selskaber have et kraftigt incitament til at
overføre (hele) egenkapitalen - eller som minimum fremtidige
overskud - til ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser, hvorved staten vil gå glip af et
betydeligt skatteprovenu mange år frem. | |
| | |
| Af lovudkastets overgangsregler
§ 38 fremgår det, at der beregnes et PAL-aktiv af
ufordelte kollektive særlige bonushensættelser. Ved
beregningen af dette PAL-aktiv bør det sikres, at
henlæggelsen til særlige bonushensættelser reelt
er blevet PAL-beskattet, hvilket afhænger af selskabets
konkrete PAL- og selskabsskatteforhold. Det bør derfor
sikres, at der alene opnås et PAL-aktiv i det omfang, der
faktisk er betalt PAL-skat eller mistet lempelse for skattepligtig
indkomst og dermed indirekte betalt PAL-skat af de ufordelte
kollektive særlige bonushensættelser. | Lovforslaget indeholder ikke længere
regler om PAL-aktiver. Reglerne herom er ikke nødvendige som
følge af den foreslåede beskatning af ufordelte
midler. |
| | |
Danmarks Rederiforening | Danmarks Rederiforening har ingen
bemærkninger til lovforslaget. | |
| | |
Dansk Erhverv | Dansk Erhverv har ingen
bemærkninger. | |
| | |
Dansk Industri | DI støtter som udgangspunkt et
forslag, hvor der indføres mulighed for, at danske
pensionsopsparere kan få fradrag for pensionsindbetalinger
til en udenlandsk ordning, samt at vandrende arbejdstagere kan
fortsætte indbetalingerne til en allerede etableret
pensionsordning i udlandet. DI bemærker, at det i alle
tilfælde må sikres, at skattereglerne ikke virker
forvridende på konkurrencen mellem danske og udenlandske
virksomheder, hvorfor skattereglerne skal sikre en egentlig
skatteneutralitet. Endvidere må skattereglerne ikke
medføre, at incitamentet til at spare op til pension
påvirkes i negativ retning. Herudover finder DI, at det i
lyset af skattestoppet må sikres, at beskatningen af
pensionsopsparinger fastholdes på det nuværende niveau,
så ændringerne ikke medfører højere
beskatning for enten institutter eller individer, dvs.
pensionsopsparerne. | Omlægningen af pensionsbeskatningen
i lovforslaget om pensionsafkastbeskatning og i forslag til lov om
ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og
forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til
udenlandske pensionsordninger) ændrer ikke
grundlæggende på beskatningsgrundlaget af
pensionsafkastskatten, beskatningen ved ind- og udbetaling, eller
institutternes egen beskatning. Lovforslagene sikrer til
gengæld, at Danmark kan bevare sit enestående
pensionssystem intakt samt den fulde beskatningsret hertil, bl.a.
også mht. vandrende arbejdstagere mv. I forhold til
skattestoppet bemærkes det i øvrigt, at det
følger af skattestoppets overordnede principper, at hvis
Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift
som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler,
kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre
skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en
sådan omlægning er provenuneutral. |
| | |
| Ikrafttrædelse DI bemærker, at omlægningen af
PAL-beskatningen synes at medføre så store
administrative byrder, at hovedvirkningstidspunktet for
eksisterende PAL-skattepligtige selskaber og deres
pensionsopsparere bør udskydes. | Ikrafttrædelse Se kommentaren til F&P. |
| | |
| Ad.
§ 2 Bestemmelsen synes at tilgodese de
markedsbestemte produkter og udgør dermed en
understøttelse af markedsbestemte produkter frem for
produkter med tilknyttede ufordelte bonusreserver, herunder
gennemsnitsrenteprodukter med kollektivt bonuspotentiale, der
udbydes af eksempelvis arbejdsmarkedsrelaterede pensionsselskaber.
DI kan ikke støtte en sådan bestemmelse og henstiller
derfor, at arbejdsmarkedsrelaterede pensioner med kollektivt
bonuspotentiale sidestilles med privattegnede pensioner og dermed
undergives den samme beskatning på 15 pct. | Ad.
§ 2 Lovforslaget er ændret,
således at alle forsikringsprodukter beskattes med 15 pct.
Forslaget indeholder således ikke længere en
bestemmelse om tillæg på 1,5 pct. |
| | |
| DI lægger til grund, at eksempelvis
tilsagnsordninger i firmapensionskasser ikke er omfattet af
tillægsskattesatsen og derfor alene skal beskattes med 15
pct. Hvis dette ikke er tilfældet, er der så meget
desto mere tale om, at privattegnede pensioner tilgodeses på
bekostning af arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og DI henstiller
også i dette tilfælde, at tilsagnsordninger i
firmapensionskasser sidestilles med privattegnede pensioner og
dermed undergives den samme beskatning på 15 pct. | |
| | |
| Medmindre tillægsskatten helt
frafaldes, ønsker DI en uddybende forklaring på,
hvorfor tillægsskatten for forsikringer med ret til
rentebonus, herunder gennemsnitsrenteprodukter, er fastsat til
netop 1,5 pct. over den normale sats. Hvis bestemmelsen fastholdes,
bør konsekvenserne heraf begrænses til kun at have
virkning for pensionsaftaler, der indgås fra og med lovens
hovedvirkningstidspunkt for danske pensionsaftaler mv., dvs. den 1.
januar 2009, medmindre dette tidspunkt udskydes. Alternativt kunne
virkningstidspunktet af den differentierede beskatning være
fra lovforslagets fremsættelse, så allerede
indgåede aftaler ikke påvirkes. | |
| | |
| Ad. § 7 -
egenkapitalbeskatning af pensionskasser mv. DI ønsker bekræftet, at
overførsler til syge- og ulykkesforsikringer kan fradrages
ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, idet disse er at
betragte som hensættelser til dækning af forpligtelser
over for de pensionsberettigede. | Ad. § 7 -
egenkapitalbeskatning af pensionskasser mv. Der henvises til bemærkningerne til
F&P. |
| | |
| Ad.
§§ 37 og 38 - overgangsregel om PAL-aktiv til
forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte reserver DI støtter disse overgangsregler,
men ønsker bekræftet, at
»livsforsikringsselskaber« i lovforslagets
§ 37, stk. 1, også omfatter skattepligtige
omfattet af § 1, stk. 2, nr. 7 i lovforslaget, dvs.
arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber. Disse bør
også være omfattet. | Ad.
§§ 37 og 38 - overgangsregel om PAL-aktiv til
forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte reserver Lovforslaget indeholder ikke længere
regler om PAL-aktiver. Reglerne er ikke nødvendige som
følge af den foreslåede beskatning af ufordelte
midler. |
| | |
| Endvidere bedes redegjort for indholdet af
betegnelserne »kollektive særlige
bonushensættelser« og »individuelle
bonushensættelser«, da disse ikke genfindes i
FIL-terminologien. | I henhold til §§ 134 og 138
i lov om finansiel virksomhed gælder der blandt andet for
særlige bonushensættelser (type A og B), at de er
knyttet til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en
sådan måde, at den enkelte forsikrings andel med
tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes. Den
individuelle og den forholdsmæssige kollektive andel kan
medtages ved opsigelse af forsikringen og skal medgå fuldt ud
ved beregning af tilbagekøbsværdier og ved
overførsler fra et selskab til et andet ved jobskifte. |
| | |
| Ad.§ 40
[tidligere § 41] - kompensation for ophævelse af
skattefritagelse for indeksobligationer | Ad. § 40
[tidligere § 41] - kompensation for ophævelse af
skattefritagelse for indeksobligationer |
| | |
| DI støtter, at der indføres
en ordning til kompensation vedrørende beskatningen af
indeksobligationer. DI finder, det også bør overvejes
ligeledes at indføre en ordning til kompensation for
ændringerne vedrørende de afgiftsfri ejendomme. | Se kommentaren til F&P. |
| | |
| DI kan imidlertid ikke umiddelbart
støtte den foreslåede ordning, da administrationen af
ordningen indebærer væsentlige administrative byrder
for virksomhederne. For visse pensionsudbydere vil ordningen
således medføre, at der skal oprettes særlige
pensionskonti efter såvel stk. 3 som 4. Udover dette
skal indeståendet på hver enkelt særlig
pensionskonto deles op i tre underkonti, der svarer til de
forskellige skattekoder, således at indeståendet kan
opdeles på beløb, der beskattes personlig indkomst,
beløb, der pålægges 40 pct. afgift, og
beløb, der er skattefri. Samlet set kan der således
skulle ske en opdeling på først to konti, hvorefter
hver af disse konti skal opdeles i tre konti. | Se bemærkningerne til F&P. |
| | |
| DI opfordrer til, at det overvejes at
udarbejde et forslag til en ny ordning, der bygger på andre
og mere enkle principper. Endelig finder DI den foreslåede
bagatelgrænse på 1.000 kr. for lav. I stedet bør
bagatelgrænsen fra PBL på 9.200 kr. (2007-niveau)
anvendes også i denne sammenhæng. | |
| | |
Deloitte (på vegne af Henton Back
Office A/S) | Det er Henton Back Office A/S' opfattelse,
at den nuværende praksis for fradragsret efter den
gældende § 5 a er for snæver, og selskabet
ønsker derfor fradragsretten udvidet til også at
omfatte omkostninger, der er afholdt af pensionsopsparerens depot
til rådgivningsfirmaer inden for den finansielle sektor, der
ikke er fondsmæglerselskaber. | Den nuværende praksis ses som en
garanti for kontohavernes/forsikringstagernes sikkerhed for, at der
er tale om et rådgivningsfirma, der i vid udstrækning
skal leve op til samme krav fra Finanstilsynet, der stilles til
pengeinstitutter. Skatteministeriet anser det derfor ikke for at
være nødvendigt at ændre den nuværende
praksis. |
| | |
Finansforbundet | Set i lyset af EF-Domstolens dom i januar
2007 var det nødvendigt at ændre den danske
pensionsbeskatningslov, og dermed finder Finansforbundet hensigten
med lovændringen positiv. | |
| | |
| Såfremt virksomhederne ikke
kompenseres for de store systemmæssige ændringer og
administrative byrder, vil disse have negativ effekt for den
enkelte virksomheds konkurrenceevne og betyde mindre pensionsafkast
til den enkelte opsparer. Det er stik mod hensigten af
lovforslaget. Derfor bør selskaberne kompenseres for de
systemmæssige ændringer, som forslagene
medfører. | Se kommentaren til Akademikernes
Centralorganisation. |
| | |
| Det er uklart for Finansforbundet, hvilke
sanktionsmuligheder den danske stat/skattemyndighederne vil
få over for et udenlandsk selskab, der ikke overholder sine
forpligtelser vedrørende indeholdelse af afgifter efter PBL
og PAL. Overholder det udenlandske selskab ikke sine forpligtelser,
kan kravet jo blive forsøgt inddrevet hos
pensionsopspareren, hvilket Finansforbundet ikke kan tilslutte
sig. | Se kommentaren til Akademikernes
Centralorganisation. I øvrigt bemærkes, at
afkastskattepligten påhviler pensionsopspareren, hvorfor det
ikke forekommer unaturligt, at evt. skattekrav søges
opkrævet hos denne. |
| | |
| Finansforbundet anfører, at det
ingen mening giver, at kollektive pensionsordninger - som ikke kan
flyttes individuelt - berøres af omlægningen af
beskatningen fra institut- til individniveau. Det bør derfor
overvejes at undtage netop disse kollektive ordninger fra
loven. | Se kommentaren til AErådet. I
øvrigt bemærkes, at nok kan kollektive
pensionsordninger ikke flyttes individuelt, men den enkelte
pensionsopsparer kan godt foretage ekstra indskud på
ordningen. |
| | |
| To
skattesatser Finansforbundet anfører, at det
ikke fremgår klart af lovforslaget, hvordan Skatteministeriet
har beregnet de to satser og den nødvendige forskel mellem
satserne, således at man sikrer en neutraliseret rentefordel
ved skatteudskydelsen. Finansforbundet finder det vigtigt, at
udregningen begrundes, og at satserne, senest ét år
efter lovens ikrafttræden, dels regnes efter dels
genovervejes i samarbejde med branchen. Denne opgave kunne man
overveje at lægge i Penge- og Pensionspanelet, der vil blive
nedsat af økonomi- og erhvervsministeren. | To
skattesatser Der henvises til bemærkninger til
F&P. |
| | |
| Ophævelse af
skattefrihed for indeksobligationer Finansforbundet vurderer, at
ophævelsen af skattefriheden for visse indeksobligationer og
ejendomme vil få negative konsekvenser for pensionsudbyderne,
og dermed også for den enkelte pensionsopsparer. Det
begrundes med, at der reelt er tale om, at der indføres en
afgift på investeringstyper med meget lang
investeringshorisont, som før var skattefrit.
Finansforbundet anfører, at lovændringen vil have en
dobbelt negativ effekt. Dels vil ændringen ramme en
række pensionsselskaber, og hermed deres kunder, med store
beløb investeret i indeksobligationer, dels har en
række andre selskaber ikke indeksobligationer, og rammes
dermed ikke af lovforslaget. Forslaget vil således ramme
konkrete virksomheder dobbelt, ramme branchen skævt og dermed
virke konkurrenceforvridende. Den enkelte pensionsopsparer rammes
negativt på en helt vilkårlig måde,
afhængigt af selskabets beholdning af indeksobligationer.
Såfremt forslaget videreføres, bør det ikke
gælde allerede foretagne investeringer i disse
investeringstyper. | Ophævelse af
skattefrihed for indeksobligationer Da pensionsafkastskatten omlægges
til individniveau, hvor skatten beregnes af det beløb, der
tilskrives opsparerens depot, og ikke som hidtil af et afkast
knyttet til et bestemt aktiv, vil de nuværende
skattefritagelser for afkast af indeksobligationer og ejendomme
ikke kunne opretholdes i den nuværende form.
Skattefritagelserne foreslås derfor ophævet.
Lovforslaget er ændret og indeholder en kompensationsordning
for ophævelsen af skattefritagelsen for indeksobligationer og
fast ejendom. |
| | |
Finansrådet | Finansrådet ser generelt positivt
på lovforslagene, der åbner for konkurrence på
det danske pensionsmarked. | |
| | |
| Ad.§ 20
[tidligere § 19] -lempelse Finansrådet bemærker, at
forslagets § 19 indebærer en skærpelse for
opsparing i puljeordninger, idet den hidtidige lempelsesmulighed i
den gældende § 19, stk. 5 ophæves.
Pengeinstituttet, som ejer de bagvedliggende værdipapirer,
kan heller ikke opnå lempelse på grund af reglen i
selskabsskattelovens § 13 B. Denne skærpelse
forekommer ikke nødvendig henset til formålet med
lovforslagene. Finansrådet finder, at § 19,
stk. 5, bør videreføres. Alternativt kan
afkastet fra udenlandske værdipapirer medregnes i
PAL-grundlaget efter fradrag af udenlandsk rente- eller
udbytteskat, hvorved noget af dobbeltbeskatningen forhindres. | Ad. § 20
[tidligere § 19 -lempelse] Den særlige lempelsesbestemmelse for
puljedeltagere i pengeinstitutter i den gældende
§ 19, stk. 5, videreføres efter forslaget
ikke, hvilket som anført af Finansrådet,
indebærer en skærpelse for pengeinstitutternes
puljeordninger. Efter lovforslaget lempes alene for juridisk
dobbeltbeskatning, dvs. hvor samme indkomst beskattes to gange hos
den samme skattepligtige, modsat økonomisk
dobbeltbeskatning, hvor samme indkomst beskattes to gange hos to
forskellige skattepligtige. Det gælder alle
pensionsopsparere, såvel i pengeinstitutter som
pensionskasser mv. Der sker således ligebehandling efter
lovforslaget, idet Skatteministeriet er enig i, at
beskatningsgrundlaget for puljedeltagere skal være den
tilskrevne rente efter fradrag af udenlandsk rente - og
udbytteskat. Lovforslaget er justeret i overensstemmelse
hermed. |
| | |
| Ad.
§§ 21 og 23 [tidligere 20 og 22]- ændret
afregningstidspunkt Finansrådet har forståelse
for, at det vil gøre det nemmere og mere overskueligt for
udenlandske selskaber, hvis beregningen af PAL-skatten sker for
perioden 1/1-31/12. Finansrådet skal dog påpege, at det
skaber ulige vilkår på pensionsmarkedet i og med, at
pengeinstitutter skal afregne PAL-skat d. 15. januar, mens
forsikringsselskaber får lov til at »låne«
PAL-skatten yderligere 2,5 måned. Der bør være
lige vilkår for alle aktører på
pensionsmarkedet, hvorfor Finansrådet foreslår, at alle
pensionsinstitutter har afregningsdato d. 31. marts. | Ad.
§§ 21 og 23 [tidligere 20 og 22]- ændret
afregningstidspunkt For livsforsikringsselskaber,
pensionskasser mv. indebærer omlægningen af
pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau meget
store administrative ændringer. I modsætning til
pengeinstitutter har livsforsikringsselskaber mv. ikke mulighed for
at opgøre beskatningsgrundlaget og afregne
pensionsafkastskatten før den 31. marts efter
indkomstårets udløb. Det er derfor fundet mest
hensigtsmæssigt at give disse selskaber frist til den 31.
marts, hvilket i forhold til gældende regler indebærer
en forkortelse af perioden til at foretage skatteopgørelsen
på 3,5 måneder for disse selskaber. Disse forhold
gør sig ikke gældende for pengeinstitutter, der efter
såvel gældende regler som efter forslaget har 15 dage
til at foretage skatteopgørelsen og afregne skatten. Det
bemærkes, at det foreslås at lægge en rente
på den beregnede skat fra den 20. februar til den 31.
marts. |
| | |
| Ad. § 22,
stk. 2 [tidligere 21, stk. 2]
-overtræksrente Finansrådet frygter, at der vil
opstå endnu flere tilfælde, hvor pensionskunder
spekulerer i ikke at have tilstrækkelige kontanter på
kontoen til at betale PAL-skatten. Det er nærliggende at tro,
at der vil opstå endnu flere tilfælde som
nedenstående: Inden 8/1, hvor pengeinstitutterne
hæver PAL-skatten, vælger pensionskunden at sætte
alle sine pensionsmidler i værdipapirer, således at der
den 8/1 ingen midler er til at betale PAL-skatten, og
pengeinstituttet må lægge pengene ud for kunden, ved at
lade kontoen gå i minus. Kunden har nu et overtræk
på sin pensionskonto. For at have dette overtræk
betaler kunden en overtræksrente. Normalt vil en sådan
overtræksrente være aftalt mellem kunden og
pengeinstituttet men ikke i dette tilfælde. Efter den
gældende § 21, stk. 2, skal kundens
overtræk forrentes med kontoens gældende
indlånssats. Normalt når man låner penge i
pengeinstitutter, sker det til pengeinstituttets udlånsrente
eller til en rente aftalt mellem parterne efter det alm.
aftaleprincip, og ikke efter en rente fastsat ved lov.
Finansrådet finder det urimeligt, at pengeinstitutternes
udlånsrente for kunder, hvis pensionskonto går i minus,
er en lav overtræksrente fastsat ved lov. Finansrådet
har svært ved at forstå Skatteministeriets ønske
om at ophæve det almindelige aftaleretslige princip om, at
renten for lån optaget i pengeinstitutter aftales mellem
kunden og pengeinstituttet. Finansrådet mener, at lån
til kunder bør ske på markedsvilkår og
foreslår en løsning, hvor kunden, efter at være
blevet orienteret om overtrækket på sin pensionskonto,
har en uge til at få det bragt ud af verden, før der
skal betales renter af overtrækket. Finansrådet mener,
at dette vil sikre en rimeligt beskyttelse af
pensionskunderne. | Ad. § 22,
stk. 2 [tidligere 21, stk. 2]
-overtræksrente Overtræksrentens bestemmelser har
været gældende siden realrenteafgiftslovens vedtagelse.
Det vurderes dog at være rimeligt, at overtrækket
forrentes med en højere rentesats end indlånsrenten.
Det er derfor fastsat i lovforslaget, at overtrækket
forrentes med den udlånsrente, der er aftalt mellem den
enkelte kontohaver og pengeinstituttet, hvis kontohaveren ikke har
dækket overtrækket 15 dage efter, at pengeinstituttet
skriftligt har meddelt kontohaveren, at kontoen er overtrukket.
Fristen på 15 dage svarer til den frist, der gælder
efter skatteforvaltningslovens § 19, hvorefter en
skattepligtig har mindst 15 dage til at reagere på en
skrivelse om ændret skatteansættelse mv. |
| | |
| Overflytning af
pensionsordninger mellem forsikringsselskaber og
pengeinstitutter Finansrådet ser gerne, at man kan
overflytte pensionsordninger mellem forsikringsselskaber og
pengeinstitutter uden pligt til at lave en PAL-skatteberegning,
når nu ordninger i både forsikringsselskaber og
pengeinstitutter beregnes på individniveau. | Overflytning af
pensionsordninger mellem forsikringsselskaber og
pengeinstitutter Det er nødvendigt, at der foretages
en endelig PAL-opgørelse ved flytning af ordninger mellem et
forsikringsselskab og et pengeinstitut, da
opgørelsesmetoderne er forskellige. |
| | |
| § 31,
stk. 2 [tidligere 30, stk. 2]
-tilbagesøgning Finansrådet har forståelse
for, at lovforslaget kan give administrative besparelser for SKAT,
hvis der ikke skal ske tilbagesøgning af for meget betalt
PAL-skat ved fraflytning fra Danmark, men hvis det medfører,
at den administrative byrde bliver lagt over på
pengeinstitutterne, som så skal kontrollere kundernes
skattepligt, finder Finansrådet forslaget
uhensigtsmæssigt. Administrative byrder forbundet med
skatteopkrævning bør som udgangspunkt ligge hos
skattemyndighederne og skattesubjektet og ikke hos andre private
aktører. Pengeinstitutterne kan ikke kontrollere eller
være ansvarlige for, hvornår pensionskunderne opfylder
kriterierne for fuld skattepligt. Regeringen har en målsætning
om ikke at pålægge erhvervslivet yderligere byrder, og
Finansrådet håber, at dette vil blive inddraget i
overvejelserne ved udarbejdelsen af reglerne om ophør af
skattepligten. | § 31,
stk. 2 [tidligere 30, stk. 2]
-tilbagesøgning Penge- og pensionsinstitutterne skal ikke
kontrollere kundernes skattepligt. I lovforslagets § 31,
stk. 2 [tidligere § 30, stk. 2], er der hjemmel
til, at SKAT kan fastsætte regler om, at der ikke skal
indbetales pensionsafkastskat for pensionsberettigede, der ikke er
fuldt skattepligtige til Danmark. Hensigten med bestemmelsen er, at
sådanne pensionsopsparere, der ikke er
pensionsafkastskattepligtige, under visse betingelser kan få
SKATs godkendelse af, at pensionsinstituttet undlader at
trække pensionsafkastskatten. Det fremgår således
af lovforslaget, at pensionsinstituttet skal beregne, indeholde og
indbetale pensionsafkastskatten for alle dets pensionsopsparere,
men at pensionsinstituttet mod forevisning af en
»trækfritagelse« skal undlade at indeholde og
indbetale pensionsafkastskatten for den pågældende
pensionsopsparer. |
| | |
| Finansrådet ser helst, at man
fortsætter med den nuværende ordning, hvor alle
ordninger beskattes med 15 pct. og kunderne selv skal
tilbagesøge beløbene. Incitamentet for kunderne til
at oplyse SKAT om, at de er fraflyttet og skal have tilbagebetalt
skat, må alt andet lige være større end
incitamentet til at fortælle pengeinstitutterne, at de nu er
blevet skattepligtige til Danmark igen og derfor skal genoptage
PAL-skattebetalingen. | |
| | |
| Hvis ordningen med ophør af
skattepligt og betaling af PAL-skat bliver gennemført,
forudsætter Finansrådet, at det må påhvile
SKAT at give pensionsinstitutterne besked om, hvorvidt der skal
betales PAL-skat eller ej på den enkelte kundes
pensionsordninger. | |
| | |
| § 41
Indeksobligationer Finansrådet er tilfreds med, at der
er fundet en kompensationsordning for indeksobligationer men
forudser, at det vil være forbundet med væsentlige
administrative byrder for pengeinstitutterne at administrere
kompensationsordningen. Når pengeinstitutterne har fået
et større overblik over de administrative udfordringer,
vender Finansrådet tilbage med en udmelding til
Skatteministeriet. Finansrådet håber på
velvillighed fra Skattemyndighederne i administrationen af
ordningen. | § 41
Indeksobligationer Se kommentaren til F&Ps
bemærkninger. |
| | |
| Redaktionelle
ændringer Finansrådet foreslår, at man i
§ 15, stk. 7, § 16, stk. 6, § 22,
stk. 1 og § 23, stk. 2, bytter § 15 C ud med
§ 15 B. Herved bliver sportspensioner omfattet.
§ 15 C ordninger vil være omfattet allerede, fordi
de også kan klassificeres som en ratepension, sportspension
mv. | Redaktionelle
ændringer Skatteministeriet er enig. De nævnte
bestemmelser i lovforslaget samt § 16, stk. 1, hvor
det samme gør sig gældende, er blevet rettet. |
| | |
| Finansrådet anfører, at ordet
pensionsinstitut normalt bruges normalt om alle aktører, der
udbyder pensionsordninger. Finansrådet forslår, at man
bibeholder denne definition af ordet og derfor erstatter ordet
pensionsinstitut med forsikringsselskab i § 22,
stk. 4. | Lovforslaget anvender betegnelsen
»forsikringsselskaber mv.« om alle pensionsudbydere,
der udbyder ordninger omfattet af § 1, stk. 1 (dvs.
inkl. pengeinstitutter). Tilsvarende er pengeinstitutter også
omfattet af betegnelsen »forsikringsselskab mv.« i
pensionsbeskatningslovens § 38. Lovforslaget anvender
»pensionsinstitutter« om alle forsikringsselskaber mv.
undtagen pengeinstitutter, hvilket svarer til terminologien i L 18
(2005/06) (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer
gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og
kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.). |
Foreningen Danske Revisorer | Foreningen Danske Revisorer har ikke
bemærkninger. | |
| | |
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer | FSR beder Skatteministeriet erindre, at
lovene for fremtiden også skal kunne benyttes af udenlandske
selskaber, der tilbyder pensionsordningerne til personer, der er
underlagt dansk skattepligt. Det er derfor vigtigt, at det i videst
muligt omfang sikres, at samtlige regler anføres i lovens
tekst og ikke kun i lovbemærkningerne, således at de
udenlandske udbydere har bedre mulighed for at forstå lovene,
til trods at det retssystem de er underlagt i det
pågældende land, ikke i samme grad som i Danmark
benytter sig af lovgivning gennem lovbemærkningerne. | Skatteministeriet har bestræbt sig
på i videst muligt omfang at anføre samtlige regler i
lovteksten. |
| | |
| Det er FSR's opfattelse, at lovforslaget i
flere tilfælde mangler omtale af, hvilke regler, der
erstatter (evt. ophæver) de eksisterende regler i
pensionsafkastbeskatningsloven. Det er således vanskeligt at
vurdere effekten af lovforslaget. Følgende eksempel kan
nævnes: 1. PAL § 2, stk. 3, nr. 7 -
10 (friholdelse af afkast af visse faste ejendomme) 2. PAL § 7
(friholdelsesbrøk) 3. PAL § 15 (afkast, der
hidrører fra ordninger omfattet af PBL §§ 53
A og 53 B samt visse syge- ulykkesforsikringer og
livsforsikringer) 4. PAL § 16 (livrenter uden ret
til bonus) | Skatteministeriet er enig i, at det er
ønskeligt, at lovforslaget indeholder omtale af, hvilke
regler, der erstatter eller ophæver de eksisterende regler i
pensionsafkastbeskatningsloven, hvilket også i vidt omgang er
tilfældet. For så vidt angår
ophævelsen af skattefritagelsen af afkast på visse
faste ejendomme er det i lovforslagets §§ 6 og 7
anført, at alle former for formueafkast medregnes til
beskatningsgrundlaget. Både i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget og i de specifikke
bemærkninger, er det anført, at den nugældende
skattefritagelse af afkast for visse ejendomme ikke kan opretholdes
og derfor ophæves. |
| | For så vidt angår
friholdelsesbrøken i den nugældende PAL § 7
videreføres bestemmelsen i lovforslagets § 10 med
de ændringer, der er nødvendige som følge af
overgangen til beskatning på individniveau. Der er i de
specifikke bemærkninger til lovforslagets § 10
redegjort for, at lovforslagets § 10 er en
videreførelse af de gældende regler. |
| | |
| | Ordninger omfattet af PBL
§§ 53A og 53B er fritaget for PAL-beskatning efter
gældende regler, jf. PAL § 15. Efter lovforslagets
§ 1 vil disse ordninger ikke blive omfatte af
PAL-skattepligten på individniveau. Forslagets § 7
er nyaffattet. Der gives fradrag for beløb, der
hensættes individuelt til ordninger omfattet af PBL
§§ 53 A og 53 B. |
| | Livrenter uden ret til bonus fritages for
PAL-beskatning efter gældende regler, jf. PAL § 16.
Efter lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, fritages
disse ordninger for PAL-beskatning på individniveau.
Forslagets § 7 er nyaffattet. Der gives fradrag for
beløb, der hensættes individuelt til livrenter uden
ret til bonus tegnet før 1. maj 1982. |
| | |
| Ophævelse af
skattefritagelse for fast ejendom FSR finder det problematisk, at
fritagelserne for afkast af visse faste ejendomme fjernes uden
hverken forklaring eller kompensation, særligt når
henses til, at der gives kompensation vedrørende delvis
skattefrie indeksobligationer. En opgørelse over placeringen
af de omhandlede ejendomme viser, at det i væsentligt omfang
er de offentligt ansatte - sygeplejersker, sygehjælpere,
portører, magistre m.fl., der rammes af en ophævelse
af den hidtidige skattefritagelse. | Ophævelse af
skattefritagelse for fast ejendom Se kommentaren til F&P. |
| | |
| § 7 -
egenkapitalbeskatning af pensionskasser FSR bemærker, at pensionskasser, der
efter forslaget skal medregne alle former for formueafkast og som
får fradrag for beløb, der hensættes til
dækning af forpligtelser over for de pensionsberettigede
omfattet af PBL § 1, stk. 1, jf. forslagets
§ 7, tilsyneladende ikke længere kan friholde
afkast fra § 53 A og § 53 B-ordninger mv., jf.
§§ 15 og 16 i den gældende PAL. Med
lovforslagets nuværende udformning vil pensionskasserne
derfor blive udsat for en skærpet beskatning i forhold til de
gældende regler. Der mangler efter FSR's opfattelse en passus
i § 7, stk. 2, om at pensionskasser har fradrag for
den del af afkastet, der kan henføres til ordninger,
omfattet af §§ 53 A og 53 B. Således som
bestemmelsen er formuleret, vil pensionskasserne blive
hårdere beskattet, end det er tilfældet efter de
gældende regler. Tilsvarende gælder for afkast af
gruppelivsordninger mv., jf. PAL § 15. FSR skal
henstille, at lovforslaget ændres, således at en
skærpet beskatning undgås. | § 7 -
egenkapitalbeskatning af pensionskasser Se ovenfor. |
| | |
| FSR skal anmode Skatteministeriet om, at
præcisere, at egenkapitalens dækning af investeringstab
på medlemmernes investeringsaktiver, som ikke kan
dækkes af en eventuel kollektiv bonus eller bonuspotentiale
på fripoliceydelser, sidestilles med direkte udbetalinger fra
egenkapitalen. | |
| | |
| Pensionskasser m.fl. har efter det
foreliggende udkast fortsat ikke fradrag for visse koncerninterne
kurstab. På medlems-niveau (depotopgørelsen) skal alle
renter dog medregnes, hvilket indebærer en asymmetrisk
beskatning. Denne asymmetri i skattereglerne kan efter FSRs
opfattelse udlignes ved, at der ved opgørelsen af det
skattepligtige formuekast for egenkapitalen alene sker
begrænsning med en forholdsmæssig andel, svarende til
egenkapitalens resultat af de pågældende
transaktioner. | Skatteministeriet finder ikke anledning
til, at der udarbejdes en regel, der giver delvis fradragsret for
koncerninterne kurstab i egenkapitalbeskatningen. |
| | |
| Dokumentationskrav
for ophør og indtræden af skattepligt FSR bemærker, at skattepligten kun
påhviler personer, der er fuldt skattepligtige her til
landet. Dette indebærer så vidt ses, at der ikke
længere skal ske PAL-beskatning af afkast på ordninger,
tilhørende personer, der vælger at ophæve
skattepligten her til landet. I denne forbindelse skal FSR bede
oplyst, hvilke dokumentationskrav der skal foreligge opfyldt, for
at skattepligten kan anses for ophørt, respektive
indtrådt, med deraf følgende konsekvenser for
PAL-skattepligten. | Dokumentationskrav
for ophør og indtræden af skattepligt Der henvises til kommentaren til
bemærkningerne til Finansrådet. |
| | |
| Beskatning af
ordninger i tilsagnskasser Alle pensionskasser er efter lovforslagets
§ 4 omfattet af pligten til at opgøre
depotregnskab for de pensionsberettigede. Specielt for
så vidt angår de såkaldte tilsagnskasser, dvs.
pensionskasser hvor medlemmerne har ret til en bestemt ydelse ved
pensionering, f.eks. 60 pct. af lønnen ved pensionering, kan
der efter FSRs opfattelse være tvivl om, hvorvidt
depotordningen kan fungere under de beskrevne regler. I
tilsagnskasserne er medlemmernes pensionstilsagn ikke
afhængig af årets afkast mv., men derimod af de
forpligtelser (tilsagn), som kassen har påtaget sig. | Beskatning af
ordninger i tilsagnskasser Skatteministeriet har noteret sig, at det
for nogle skattepligtige ordninger er vanskeligt at udarbejde et
depotregnskab for den enkelte ordning. Skatteministeriet er enig i,
at sådanne tilfælde ikke fritages for beskatning.
Lovforslaget er nu ændret, så pensionskasser under
afvikling kan fortsætte under gældende regler, hvilket
antages at løse størstedelen af de administrative
problemer, der vil forekomme i praksis. |
| Er der f.eks. i årets løb
sket betydelige lønstigninger hos medlemmerne, og kan de
heraf flydende merforpligtelser ikke rummes inden for kassens
resultat (årets afkast, indbetalinger mv.), udlignes de
yderligere forpligtelser ved, at arbejdsgiveren indbetaler
yderligere midler til dækning af forpligtelserne.
Tilsagnskasser har således ikke for at kunne administrere
pensionsordningerne behov for en individualisering af
pensionsforpligtelserne. Lovforslagets krav om depotregnskab
vil derfor påføre de mange - ofte meget små -
firmapensionskasser et betydeligt administrativt
merarbejde. FSR skal henstille til Skatteministeriet at
overveje, hvorvidt der eventuelt skal indføres
særregler for de omhandlede tilsagnskasser, eller om
depotordningen kan modificeres, så den vil kunne fungere
tilfredsstillende også for sådanne
ordninger. | |
| | |
| Begrebet
formueafkast Efter FSRs opfattelse bør begrebet
»formueafkast« defineres nærmere, gerne ved en
oplistning, for så vidt angår de forskellige ordninger,
dvs. henholdsvis 1) individuelle ordninger (bankordninger), 2) ATP,
LD mv. og 3) afkast af egenkapitalen. | Begrebet
formueafkast I den nugældende lovgivning er alt
formueafkast, som ikke er direkte undtaget, skattepligtigt efter
loven. Der er er i den nugældende lov nævnt en
række eksempler på formueafkast, der er skattepligtigt.
Der er også i den nugældende lov nævnt de former
for formueafkast, der er undtaget for skattepligt. Idet der
konstant udvikles nye investeringsaktiver, der ikke helt er
identiske med kendte investeringsaktiver, kan der ikke laves en
udtømmende oplistning af skattepligtige indtægter.
Efter lovforslaget er alle former for formueafkast skattepligtigt
uden undtagelse. Skatteministeriet har af ovenstående grunde
ikke fundet det hensigtsmæssigt at lave en oplistning af
eksempler på skattepligtigt afkast. Der er dog i
lovforslagets kapitel 3 om opgørelsen af
beskatningsgrundlaget mv. anvist opgørelsesmetoden for en
række skattepligtige formueafkast. |
| | |
| Specielt hvad angår depotordninger
kan man - i overensstemmelse med lovens navn - med fordel anvende
ordet »Pensionsafkast« i stedet for de i loven anvendte
begreber »det skattepligtige afkast« og
»beskatningsgrundlaget«, hvilket er reminiscenser fra
den nugældende pensionsafkastbeskatningslov. Ved
overførsel af skattepligten til depotopgørelsen er
der - for så vidt angår ordninger i pensionskasser og
livsforsikringsselskaber - tale om et afkast af et aftalebaseret
krav mod selskabet på en pensionsydelse - et pensionsafkast.
Afkastet kan ikke nødvendigvis umiddelbart relateres til
afkastet på de underliggende aktiver (pensionskassens
aktiver). | Skatteministeriet finder ikke anledning
til at ændre de anvendte begreber i lovforslaget. |
| | |
| Det bemærkes yderligere, at de
udenlandske pensionsinstitutter, der fremadrettet skal administrere
pensionsordninger inden for rammerne efter
pensionsafkastbeskatningsloven, typisk mangler den fornødne
baggrund for at fortolke begrebet »formueafkast« mv.
Det skal desuden tages i betragtning, at der i udlandet forekommer
typer af investerings-aktiver, som klart afviger fra, hvad der
kendes i Danmark. Dette gælder f.eks. for aktiver, der bedst
kan karakteriseres som en »hybrid« mellem to eller
flere typer af investeringsaktiver, som allerede kendes her i
landet. | Se ovenfor. |
| | |
| Indeksobligationer FSR kan tilslutte sig, at der ydes de
pensionsberettigede kompensation for de forventede tab,
således som det er tilfældet for indeksobligationer.
Det bør dog overvejes, om ikke indførelsen af
kompensationsordningen i lovforslagets § 41
overflødiggør bestemmelsen i forslagets
§ 40. | Indeksobligationer Hvis indeksobligationer, som er ejet af
pensionsafkastskattepligtige ultimo indkomståret 2007, ikke
skattemæssigt blev behandlet som foreslået i
§ 39 [tidligere § 40] - hvor der gives fradrag
for eller beskattes af hhv. kursgevinster eller kurstab fra d. 1.
september 2000 frem til ultimo 2007 - ville det være
nødvendigt efter ophøret af den generelle
skattefrihed 1. januar 2008 at skulle fortsætte den hidtidige
korrektion af pari og kursen 1. september 2000, efterhånden
som obligationerne indfries. Ellers ville nogle
pensionsafkastskattepligtige være blevet beskattet for meget
og nogle for lidt i forhold til formålet med bestemmelsen fra
2000. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at
fortsætte med sådanne særregler. Den tekniske
skattepligt foreslås således elimineret helt i
§ 39 både for at øge gennemsigtigheden
på markedet og for at forenkle beregningen og
opgørelsen af skatter fremover. |
| | |
| Fast
ejendom For så vidt angår
ophævelsen af skattefrihed for afkast af visse hidtil
fritagne ejendomme foreslås der ingen kompensation. FSR finder det uheldigt, at
Skatteministeriet ikke nærmere begrunder ophævelsen af
fritagelsen eller den forskelsbehandling, der foreslås for
indeksobligationer og fast ejendom. Det afsnit, der er medtaget i
lovforslagets afsnit om de økonomiske konsekvenser, synes
efter FSRs opfattelse helt utilstrækkeligt. FSR
anfører, at dette i relation til skattestoppet
fremstår som en uomtalt skærpelse af beskatningen af de
relevante pensionsordninger, og bemærker, at fritagelsen
hidtil er blevet respekteret på linie med respekten for
fritagelsen af midler opsparet før 1982, der
videreføres i nærværende lovforslag. FSR
anfører, at de fritagne ejendomme er erhvervet under denne
forudsætning og som tidligere set i forbindelse med diverse
omlægninger af pensionsafkastbeskatningen har Folketinget
konsekvent lagt dette til grund i lovgivningen. | Fast
ejendom Se kommentaren til F&P. Med hensyn til det anførte om
skattestoppet følger det af skattestoppets overordnede
principper, at hvis Danmark bliver nødt til at sænke
en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller
internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem
forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det
forudsættes, at en sådan omlægning er
provenuneutral. Det er således foreneligt med
skattestoppet at tilvejebringe finansiering af
omlægningen af pensionbeskatningen ved at
ophæve skattefritagelserne for afkast af
ejendomme. |
| | |
| Efter FSRs opfattelse er der ingen reel
begrundelse for at undlade at give ejendomsinvestorerne
kompensation - hverken administrative eller andre begrundelser,
f.eks. burde der kunne findes en passende formel for at yde en
sådan kompensation. FSR skal derfor henstille, at
pensionskunderne ydes en kompensation, svarende til kompensationen
for ophævelse af skattefritagelse af afkast af
indeksobligationer. Det kan i denne forbindelse overvejes, hvorvidt
indbetaling af kompensation på den pensionsberettigedes depot
er at foretrække frem for administration af særskilte
konti. | Se kommentaren til F&P. |
| | |
| Depotopgørelse, dokumentation
mv. Som FSR forstår reglerne, er det en
forudsætning for beskatning af de pensionsberettigedes
ordninger, at disse kan siges at have et depot. FSR finder, at
afgrænsningen af de omfattede ordninger ikke fremgår
med tilstrækkelig tydelighed, og anbefaler, at det
præciseres/eksemplificeres, hvilke ordninger der må
anses for at have et depot, alternativt anses for omfattet af
PAL-skattepligten. | Depotopgørelse, dokumentation
mv. Se kommentaren til F&P. |
| | |
| Efter § 4, stk. 3, nr. 4
tillægges depotet (ultimo) betaling af omkostninger eller
gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller
genkøb af denne. FSR beder ministeriet om at oplyse, hvordan
bestemmelsen fortolkes i relation til gebyrer ved køb/salg
af investeringsbeviser i Unit Link-ordninger. | Gebyrer ved køb/salg af
investeringsbeviser i Unit link-ordninger skal tillægges
depotet, jf. § 4, stk. 3, nr. 4. |
| | |
| Ifølge § 4, stk. 3,
nr. 5 kan ultimodepotet nedsættes med en bonus, der kan
henføres til andre kilder end merafkast af
livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til,
hvad der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus). Af
bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at
ultimodepotet kan nedsættes, hvis det kan dokumenteres, at
bonus skyldes overskud på rente- og risikoelementerne.
Desuden anføres, at dokumentation kan ske efter samme
opdeling/beregning som ved den ansvarshavende aktuars beregning.
FSR finder, at ordet »kan« kan fortolkes som udtryk
for, at forsikringsselskaberne også kan undlade at korrigere
anden bonus end rentebonus, og beder skatteministeren tage stilling
til denne fortolkning. | Se kommentaren til F&P. |
| | |
| Det er desuden FSRs opfattelse, at
problematikken omkring den fornødne dokumentation bør
uddybes, idet den eksisterende formulering åbner op for
skattesager omkring forståelsen af dokumentationskravet, og
selskaberne har klart behov for en tydeliggørelse af de
kriterier, der skal være opfyldt, for at selskaberne har
opfyldt dokumentationskravet. Kravet om klarhed kan efter FSRs
opfattelse opnås gennem en uddybning af bemærkningerne
til lovforslaget. Der bør efter FSRs opfattelse optages
bemærkninger om, at kravet om dokumentation som udgangspunkt
altid er opfyldt, når opdeling/beregning er sket efter samme
opdeling som den aktuarmæssige - altså en slags
bevisbyrderegel. Under alle omstændigheder forudsætter
FSR, at der meget hurtigt efter lovens vedtagelse udsendes en
bekendtgørelse om, hvorledes dokumentationen kan
opfyldes. | Dokumentationskravene er tydeliggjort i
bemærkningerne. Se herudover kommentaren til F&P. |
| | |
| Definition af
forsikringer med ret til rentebonus Den nuværende skattesats på 15
pct. bevares som udgangspunkt. Dog indføres der en
ekstraskat på 1,5 procentpoint for så vidt angår
forsikringer med ret til rentebonus. Baggrunden for den
særlige skattesats er i lovforslaget illustreret med
eksempler. FSR går i denne forbindelse ud fra, at kriteriet
«... forsikringer med ret til rentebonus ...« er
tilstrækkeligt klart defineret - eksempelvis også for
så vidt angår tilsagnskasserne. Hvis dette ikke er
tilfældet, bør der ske en nærmere
præcisering heraf. | Definition af
forsikringer med ret til rentebonus Lovforslaget er ændret. Alle
ordninger beskattes med 15 pct. |
| | |
| Negativ
skat Af lovudkastet fremgår det, at det
ikke er muligt at foretage modregning af negativ skat mellem
egenkapital og de pensionsberettigede, ej heller mellem de
pensionsberettigede indbyrdes. | Negativ
skat Se kommentaren til F&P. |
| | |
| FSR foreslår, at reglerne - på
linie med de gældende regler - udformes på en
sådan måde, at modregning af negativ PAL-skat kan ske
på tværs af de forskellige beskatningsgrundlag - mellem
egenkapital og de pensionsberettigede samt mellem de
pensionsberettigede. Det kan i modsat fald frygtes, at PAL-aktiver
i form af negativ PAL-skat fortabes. For den anførte
modregningsadgang mellem egenkapitalen og de pensionsberettigede
taler også den kendsgerning, at hele afkastet ultimativt
tilhører de pensionsberettigede. | |
| | |
| Der kan efter FSRs opfattelse stilles
spørgsmål ved, om der bør gælde en
maksimeringsregel for udbetaling af negativ skat, og - i
bekræftende fald om en sådan regel bør
være tidsbegrænset. Efter FSRs opfattelse fremgår
det ikke tilstrækkelig tydeligt, hvordan maksimeringen skal
administreres i forhold til de forskellige grundlag. FSR skal
derfor henstille, at det - som minimum - præciseres, at
maksimering i tilfælde af ophør, beregnes på
grundlag af den samlede PAL-skat for alle skattepligtige. | |
| | |
| § 20
[tidligere § 19] - lempelse FSR anfører, at credit for
udenlandsk skat fastholdes efter lovforslaget for PAL-pligtige
efter PAL § 1, stk. 1, såvel som efter
stk. 2, idet lempelsen efter lovforslagets bemærkninger
tilsyneladende kun skal gives i afkast fra egenkapitalen. Lempelse
i selskabsskatten for de selskabsskattepligtige
livsforsikringsselskaber fremgår ikke af lovtekst eller
bemærkninger, men må være en konsekvens af de
almindelige regler for credit. | § 20
[tidligere § 19] - lempelse Det kan bekræftes, at muligheden for
lempelse i selskabsskatten for de selskabsskattepligtige
livsforsikringsselskaber er en konsekvens af de almindelige regler
for credit. |
| | |
| Efter FSRs opfattelse fremgår det
ikke af lovforslagets tekst, at lempelsen kun skal gives i afkast
af egenkapitalen, og der synes i et vist omfang at være tale
om lovgivning via lovmotiverne. FSR skal henstille, at det i loven
og lovteksten præciseres, hvem der er berettiget til
lempelse. | Efter Skatteministeriets opfattelse er der
ikke tale om lovgivning via lovmotiverne. Det følger af de
almindelige lempelsesregler, at det er den juridiske ejer af de
formueaktiver (for pensionsinstitutter typisk aktier og ejendomme),
der dobbeltbeskattes, der har adgang til at foretage lempelse. Den
enkelte pensionsberettigede er ikke juridisk ejer af de
formueaktiver, der dobbeltbeskattes, hvorfor den enkelte
pensionsberettigede ikke kan foretage lempelse for disse
kildeskatter i skatten efter lovforslagets § 4. Det er
livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne mv., der er de
juridiske ejere af disse formueaktiver, hvorfor disse kan foretage
lempelse. Selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber er ikke
PAL-pligtige efter lovforslaget, hvorfor disse selskaber kan
foretage lempelsen i selskabsskatten. Pensionskasser mv., der ikke
er selskabsskattepligtige, er PAL-pligtige af afkastet fra
egenkapitalen efter lovforslaget, hvorfor de kan foretage lempelse
heri. Forholdene omkring lempelse for udenlandsk skat er
tydeliggjort i bemærkningerne. |
| | |
| FSR skal desuden henstille, at der
udarbejdes en række eksempler, der illustrerer effekten af
lempelse efter de foreslåede regler. | Lempelsen i PAL er baseret på den
velkendte creditlempelse fra ligningslovens § 33, hvorfor
Skatteministeriet ikke har fundet anledning til at udarbejde
eksempler. |
| | |
| FSR foreslår i denne forbindelse, at
det bliver valgfrit for pensionskasser og livsforsikringsselskaber
at fordele lempelsen for udenlandske kildeskatter - på linje
med gældende regler - forholdsmæssigt mellem de
forskellige beskatningsgrundlag - egenkapital (inkl.
selskabsskattepligtig indkomst for livsforsikringsselskaber) og de
enkelte pensionsordninger. Reglerne om lempelse for udenlandsk skat
skal sikre, at de pensionsberettigede i alle tilfælde
opnår lempelse i deres skat. FSR anfører, at en
lempelse, der kun sker via afkast af egenkapitalen kan
medføre situationer, hvor den pensionsberettigede reelt
dobbeltbeskattes af det udenlandske afkast, idet der ikke
opnås lempelse for de udenlandske skatter. Der kan
således være situationer, hvor der ikke kan opnås
lempelse på grund af manglende skattegrundlag for
egenkapitalen, herunder selskabsskattepligtig indkomst. En
dobbeltbeskatning indebærer en skærpelse af
beskatningen i forhold til de gældende regler. | Se bemærkningerne til F&P. |
| | |
| Endelig
afregningsfrist den 31. marts Efter FSRs opfattelse er fristen den 31.
marts for de nævnte betalinger meget kort. Regnskaberne for
pensionsselskaberne skal godkendes på selskabernes
generalforsamling, og i praksis skal dette ske inden udgangen af
april måned. Efter FSRs opfattelse er det ikke
hensigtsmæssigt, at betalingsfristen ligger forud for det
tidspunkt, hvor generalforsamlingen skal være afholdt, og FSR
foreslår, at fristen udskydes - i det mindste til den 30.
april. | Endelig
afregningsfrist den 31. marts 3 måneder anses at være
tilstrækkeligt til at opgøre skattegrundlaget mv.
Desuden gælder, at der ikke længere skal indsendes
foreløbige opgørelser ultimo indkomståret, men
kun en endelig opgørelse. |
| | |
| § 37 -
Overgangsordning til forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte
bonusreserver Det bør efter FSRs opfattelse i
forbindelse med indførelsen af et PAL-aktiv, der skal sikre
mod dobbeltbeskatning ved tilskrivning til depotet overvejes,
hvorvidt den akkumulerede værdiregulering skal forøges
med elementer, der er modregnet i ydelsesreserven - eksempelvis
fremtidigt administrationsoverskud. | § 37 -
Overgangsordning til forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte
bonusreserver Se bemærkningerne til F&P. |
| | |
| FSR anmoder om, at det præciseres,
at også arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber
får adgang til at beregne PAL-aktiv af kollektivt
bonuspotentiale pr. 31.12.2008, jf. PAL § 37. | Se bemærkningerne til F&P. |
| | |
| Ikrafttrædelse,
vejledning, nedsættelse af udvalg De nye regler har virkning fra og med
indkomståret 2009, dog 2008 for så vidt angår
udenlandske ordninger. Henset til, at institutterne m.fl.
fremadrettet skal indrette edb-systemer m.v. efter de nye,
komplicerede regler, bør ikrafttrædelsen efter FSRs
opfattelse udskydes til 2010. | Ikrafttrædelse,
vejledning, nedsættelse af udvalg Se bemærkningen til F&P. |
| | |
| De foreslåede regler indebærer
efter FSRs opfattelse omfattende ændringer af en lang
række administrative processer, edb-systemer mv. For
pensionsinstitutterne og revisorerne medfører
ændringerne et betydeligt merarbejde, som i øvrigt
vanskeliggøres af, at der fremadrettet vil opstå en
række fortolkningsspørgsmål, indtil der har
dannet sig en administrativ praksis inden for de forskellige dele
af loven. På den anførte baggrund skal FSR henstille,
at der umiddelbart efter lovens vedtagelse udsendes en detaljeret
PAL-vejledning, som pensionsinstitutterne kan anvende som
»manual« ved tilrettelæggelsen af edb-systemer
mv. FSR skal herved foreslå, at der allerede nu
nedsættes et udvalg med repræsentanter fra branchen,
revisorer m.fl., der i samarbejde med repræsentanter fra SKAT
deltager i udarbejdelsen af den nævnte PAL-vejledning.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at udarbejdelse
af revisorerklæringer i deres nuværende udformning vil
indebære en betydelig arbejdsbyrde såvel for
pensionskasserne og livsforsikringsselskaber, som for disses
revisorer. FSR foreslår derfor, at Skatteministeriet i hvert
fald i en overgangsperiode reducerer kravet til indholdet. | SKAT udarbejder allerede i dag en juridisk
vejledning vedrørende beskatning af
pensionsafkastskat. Der er endnu ikke truffet endelig
beslutning om, der efter lovforslagets vedtagelse skal udarbejdes
en ny juridisk vejledning eller om informationsindsatsen vil blive
foretaget på anden måde. Såfremt det besluttes at
udarbejde en ny juridisk vejledning vil det være naturligt,
at der nedsættes et redaktionsudvalg med repræsentanter
fra pensionsbranchen, revisorer m.fl., der i samarbejde med
repræsentanter fra SKAT deltager i udarbejdelsen af den
nævnte juridiske vejledning. Det må forventes at
pensionsbranchens tilretning af edb-systemer mv. påbegyndes
umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse. Idet en eventuel udarbejdelse af en ny
juridisk vejledning også først kan påbegyndes
efter lovforslagets vedtagelse og da det må forventes at
blive et relativt omfattende arbejde, synes det ikke at være
muligt, at en eventuel juridisk vejledning kan fungere som
»manual« ved tilrettelæggelsen af
pensionsinstitutternes edb-systemer. Efter gældende regler
skal revisor foretage en stikprøvevis kontrol af, at
beskatningsgrundlaget opgøres efter gældende regler.
Skatteministeriet kan umiddelbart ikke se, at lovforslaget
ændrer ved de krav, der stilles til
revisorerklæringen. |
| | |
| Livsforsikringsselskaber Efter FSRs opfattelse mangler der i
lovforslagets generelle bemærkninger en sammenfatning af,
hvilke virkninger lovforslaget vil få for
livsforsikringsselskaberne, som fremadrettet ikke omfattes af
PAL-skattepligten. Det bør vel f.eks. nævnes, at
livsforsikringsselskaberne ikke længere har fradrag for
pensionsafkastskatten ved opgørelsen af den
selskabsskattepligtige indkomst, når det forudsættes,
at PAL-udgiften også regnskabsmæssigt fratrækkes
i depotet. | Livsforsikringsselskaber Den selskabsskattemæssige behandling
af livsforsikringsselskaber er omtalt i det samtidigt udsendte
udkast til forslag til ændring af pensionsbeskatningsloven og
forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til
udenlandske pensionsordninger). I dette forslags § 8, nr.
4, fremgår det, at livsforsikringsselskaberne har fradragsret
for skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 i det
omfang indkomstårets skat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 8 har reduceret
indkomstårets hensættelser eller ydelser til de
forsikrede, jf. selskabsskattelovens § 13,
stk. 2. |
| | |
| Også spørgsmålet om
livsforsikringsselskabernes fremtidige behandling af lempelse for
ikke-refunderbare udbytteskatter bør efter FSRs opfattelse
kommenteres. | Se kommentaren til F&P. |
| | |
| Endvidere bør den
selskabsskattemæssige behandling af hensættelser til
kollektivt bonuspotentiale tydeliggøres med et
eksempel. | Se kommentaren til F&P. |
| | |
Forsikring & Pension | F&P kan fuldt støtte, at den
lovtilpasning, der er affødt af EF-dommen af 30. januar
2007, så vidt mulig baseres på den kendte
beskatningsmodel. Dels af hensyn til pensionssystemet og
pensionssystemets fortsatte bidrag til den danske
velfærdsmodel, dels af hensyn til de administrative byrder,
som en lovændring giver anledning til, og som i sidste ende
vil belaste pensionsopsparerne. F&P kan endvidere
støtte, at der sigtes efter at videreføre samme
beskatningsniveau og dermed provenu fra pensionsopsparingen som i
dag. Det er væsentligt, at der opnås en balanceret
løsning, der bevarer incitamentet til fortsat udbygning af
pensionsopsparingen og samtidig tager hensyn til helheden i
skattesystemet og det offentliges finansieringsbehov. Imidlertid er
det F&P's opfattelse, at lovudkastet på en række
områder kunne leve væsentligt bedre op til de
mål, som den politiske aftale udstikker. | |
| F&P's væsentligste konklusioner
er følgende: | |
| | |
| Ikrafttrædelsestidspunkt 1. Der bør gives bedre tid - i det
mindste frem til 2010 - til at gennemføre de meget store
administrative byrder, som lovforslaget påfører
livsforsikringsselskaber og pensionskasser. | Ikrafttrædelsestidspunkt 1. Behovet for at rette ind efter
EF-Domstolens dom så hurtigt som muligt og minimere risikoen
for spekulation har givet anledning til den valgte todelte
ikrafttræden for danske og udenlandske ordninger. Frem for
generelt at lade de nye regler gælde fra 2008, er det i
høringsudgaven foreslået, at der gennemføres en
midlertidig ordning, hvor der lukkes op for de udenlandske
ordninger fra 2008 efter en aftalemodel, mens de danske
pensionsinstitutter får tid frem til 2009 til at komme
på plads med de store systemomlægninger, der skal ske
på PAL-skatteområdet. |
| | |
| F&P anerkender, at åbningen over
for udenlandske selskaber indebærer, at PAL-skatten fremover
som udgangspunkt skal have renteafkastet for den enkelte
pensionsopsparingskontrakt som beskatningsgrundlag.
Individualiseringen af PAL-afgiften giver anledning til meget store
administrative udfordringer for livsforsikringsselskaberne og
pensionskasserne. Der er en voldsom forskel på at
opgøre afgiftsgrundlaget for et enkelt selskab og på
at opgøre afgiftsgrundlaget for flere hundrede tusinde
forsikringskontrakter. Beregningen af afgiftsgrundlaget for den
enkelte kontrakt tager f.eks. udgangspunkt i en
depotopgørelse, som i dag ikke kan opgøres for en hel
del kontrakter. Det kræver tid at indarbejde så store
administrative byrder, hvis ikke det skal føre til en
urimelig økonomisk belastning af pensionsopsparerne. Ikke
alene giver individualiseringen anledning til meget store
administrative og tekniske problemstillinger. Den giver også
anledning til nye opgørelsesproblemer, fordi
afgiftsgrundlaget flyttes fra aktivernes afkast (på
selskabsniveau) til afkastet af forsikringskontrakterne (på
individniveau). | Et dobbelt beskatningssystem med
valgfrihed mellem institut- og individbeskatning vil indebære
betydelige skattekniske og administrative udfordringer og vurderes
ikke at være levedygtigt. Der bør i stedet arbejdes
mod hurtigst muligt at opnå en permanent løsning for
pensionsopsparing i såvel danske som udenlandske
pensionsinstitutter. Det er dog henset til de meget store
administrative byrder, som lovforslaget påfører
pensionsinstitutterne, valgt at udskyde ikrafttrædelsen for
de danske pensionsinstitutter til indkomståret 2010. Den
grundlæggende ændring i forhold til EF-Domstolens dom,
nemlig muligheden for at indskyde med fradragsret på
udenlandske ordninger får virkning fra indkomståret
2008. |
| | |
| For at lette overgangsproblemerne finder
F&P, at det eksisterende beskatningssystem bør finde
anvendelse i en længere overgangsperiode. Intentionen er jo,
at beskatningsniveauet skal være det samme, så der
burde ikke være store betænkeligheder ved at anvende de
eksisterende regler i det mindste frem til 2010. Det vil give bedre
mulighed for at gennemføre de omfattende ændringer
på en måde, som ikke i samme grad bebyrder selskaberne
og dermed deres kunder. F&P mener i denne sammenhæng, at
det skal være muligt for alle selskaber - såvel danske
som udenlandske - at få adgang til i en toårig
overgangsperiode at benytte sig af en overgangsordning, hvorefter
der vil være valgfrihed mellem at afregne PAL på
selskabsniveau eller på individuelt niveau i perioden
2008-2010. | |
| | |
| Kompensation for fast
ejendom 2. Der bør efter F&Ps
opfattelse indrømmes kompensation for fast ejendom, så
det ikke bliver pensionsordningerne, der kommer til at finansiere
tidligere ønsker om at fremme det private boligbyggeri, og
kompensationsmetoden - også vedrørende
indeksobligationer - bør forenkles. | Kompensation for fast
ejendom 2. Lovforslaget er ændret,
således at der gives pensionsopsparerne kompensation for
fremtidig tab af skattefrihed for visse faste ejendomme.
Kompensationen gives på baggrund af de skattefrie ejendomme,
som pensionsinstitutterne har den 31. december 2007, med
udgangspunkt i ejendommenes værdi den 31. december
2005. |
| | |
| F&P anfører, at de hidtil
afgiftsfrie ejendomme er meget skævt fordelt i
pensionsordningerne. Nogle selskaber har i tillid til
gældende regler og i overensstemmelse med skiftende
regeringers pres på pensionsselskaberne for at sætte
gang i byggeriet, investeret relativt tungt i byggeri af
såvel erhvervsejendomme som privat udlejningsbyggeri.
Afgiftsfritagelsen er ikke kommet pensionsopsparerne til gode, men
har derimod ført til nybyggeri, der ellers ikke ville
være blevet igangsat. Enkelte selskaber har op mod 10 pct. af
formuen placeret i afgiftsfri fast ejendom. Ophævelsen af
afgiftsfritagelsen medfører et værditab på de
pågældende ejendomme, som går ud over
pensionsopsparerne i de pågældende selskaber. Der
findes ingen rimelig begrundelse for ikke at give samme
kompensation herfor, som tilfalder indehavere af
indeksobligationer. At begrunde forskellen med, at afregnings- og
betalingsfristen udskydes og giver en skattebesvarelse, er helt ude
af proportioner. Et formuetab på 15 pct. af op til 10 pct. af
formuen opvejes ikke af nogle få måneders udskydelse af
afgiftsbetalingen. F&P foreslår derfor, at der ydes samme
kompensation for fast ejendom som for indeksobligationer. | |
| | |
| To
skattesatser 3. Indførelsen af forskellige
skattesatser for forskellige produkter giver anledning til store
forståelsesmæssige problemer. Det er F&P's holdning, at
skattereglerne skal være neutrale i forhold til kundernes
valg mellem forskellige produkter. Dette krav lever lovforslaget
ikke op til. Det vil være umuligt at forklare
almindelige pensionskunder, at en tillægsskat på 1,5
pct. ikke udtrykker en ekstra beskatning, men alene skal
ophæve en rentefordel. Særligt problematisk bliver
forklaringsproblemet, fordi forsikringer med rentebonus næppe
vil få et højere afkast end andre forsikringer. Man
kan således godt forestille sig, at kunder med
markedsrenteprodukter opnår en bedre forrentning af deres
pensionsordning, men kunder med ret til rentebonus skal alligevel
betale en højere afgift af deres afkast. Det harmonerer ikke
med almindelig forståelse af retfærdig beskatning.
Endvidere er produkter med ret til rentebonus ikke ens. For nogle
er behovet for ufordelte reserver meget beskedent (fx for produkter
med lav grundlagsrente), for andre produkter er det større.
Alligevel rammes alle med samme ekstraskat af hele afkastet. Det
giver forkerte incitamenter. | To
skattesatser 3. Lovforslaget er ændret,
således at alle pensionsprodukter beskattes med 15 pct. Efter
forslaget beskattes opbygningen af danske forsikringstageres
ufordelte hensættelser i forslagets § 7 og
§ 8. Det er således ikke længere
nødvendigt at beskatte produkter med ret til rentebonus med
en tillægssats på 1,5 pct. |
| | |
| Efter gældende regler har der ikke
været nogen skattefordel forbundet med at opbygge ufordelte
reserver. Nogle pensionskasser har i højere grad anvendt
egenkapitalen som den nødvendige reserve. De opnår
således ikke nogen skatteudskydelse af lovændringen.
Alligevel rammes deres pensionskunder af den ekstra skat, og
pensionskasserne skal umiddelbart forhøje deres
livsforsikringshensættelser med værdien af den
fremtidige ekstraskat. Den eneste måde, disse pensionskasser
kan undgå en ekstra skattebyrde for deres medlemmer på,
er ved at opbygge ufordelte reserver og dermed udskyde
beskatningen. | |
| | |
| For at undgå, at der opstår
mulighed for at udskyde afkastbeskatningen, så der bliver
behov for en tillægsskat, foreslår F&P, at
henlæggelser til ufordelte reserver fortsat beskattes
på selskabsniveau i optjeningsåret. F&P
foreslår nærmere, at henlæggelser til ufordelte
reserver beskattes løbende på selskabsniveau med
PAL-skattesatsen på 15 pct. i såvel
selskabsskattepligtige som PAL-skattepligtige forsikringsselskaber
og pensionskasser. Hermed vil behovet for ekstrabeskatning ikke
opstå, fordi der ikke kan ske nogen udskydning af
beskatningen. Selv hvis denne regulering ikke kan
gennemføres over for udenlandske selskaber, er den at
foretrække, frem for at der indføres to skattesatser.
F&P anser en sådan diskrimination for et mindre problem,
end hvis der gøres forskel på forskellige
produkter. | |
| | |
| Forligspartierne tilkendegiver, at ville
følge anvendelsen af ufordelte reserver nøje og
reagere, hvis der konstateres væsentlige ændringer, der
kan tilskrives de nye skatteregler. På samme måde kan
man ledsage F&P's forslag med en tilkendegivelse om at ville
følge udenlandske selskabers markedsføring af
produkter, hvor der sker en udskudt beskatning, og reagere, hvis
dette måtte vise sig at blive et problem. Efter F&P's
forslag skal der ikke ske nogen beskatning ved efterfølgende
overførsel til depoterne. Administrativt vil modellen kunne
udformes ved at definere et PAL-aktiv (efter samme retningslinjer
som skitseret i lovforslagets § 37), der reguleres
positivt og negativt ved henlæggelser til hhv. anvendelse af
kollektive reserver. Hvis anvendelse af to satser alligevel
måtte blive fastholdt, finder F&P, at det ikke er
sandsynliggjort, at afgiftssatsen for gennemsnitsrenteprodukter
skal fastsættes til netop 16,5 pct. Såfremt det herved
er hensigten, at tillægssatsen på 1,5 pct. kan
justeres, er der behov for, at det i bemærkningerne
præciseres, under hvilke forudsætninger satsen kan
forventes reguleret. Selskaberne skal have mulighed for at
informere kunderne om, hvilke forhold der eventuelt vil kunne
ændre satsen. Der bør også være reguleret
i loven, med hvilket varsel en justering kan ske. Herudover
bør det fremgå, at både op- og nedjustering af
satsen vil kunne blive aktuelt. | |
| | |
| 4. Omlægningen til individuel
rentebeskatning rummer store udfordringer i relation til
afgrænsning af beskatningsgrundlaget. | 4. Der henvises til bemærkningerne
neden for. |
| | |
| F&P har en række forslag til
præciseringer. F&P anfører, at
dokumentationskravet til selskaberne ikke er klart beskrevet.
Eksempelvis indgår bonus, der hidrører fra
omkostningsoverskud eller risikooverskud - helt korrekt - ikke i
afgiftsgrundlaget. Men lovforslaget giver ikke klare anvisninger
på, hvordan selskabet dokumenterer, at bonus hidrører
fra fx et omkostningsoverskud og ikke fra investeringsafkastet.
Afgrænsningen af beskatningsgrundlaget og kravet til
selskabernes dokumentation er afgørende for, hvor omfattende
de administrative byrder ved implementeringen af lovforslaget
bliver. | |
| | |
| F&P opfordrer til, at der udarbejdes
klare og administrerbare retningslinjer for, hvorledes selskaberne
dokumenterer en korrekt beregning af afgiftsgrundlaget. F&P
understreger betydningen af, at såvel beskatningsgrundlaget
som kravet til selskabernes dokumentation overvejes og beskrives
nøje. Det er en forudsætning for, at loven vil kunne
administreres og virke i praksis med rimelig retssikkerhed for
såvel de skattepligtige kunder som for de selskaber, der
pålægges at beregne og tilbageholde skatten. | |
| | |
| 5. Regeringen vurderer, at lovforslaget er
uden betydning for indholdet af afgivne pensionsgarantier. F&P er enig i, at fortolkningen altid
må foretages konkret på baggrund af indholdet af den
enkelte aftale, men anfører at det forekommer overraskende,
hvis det skulle være helt uden konsekvenser, at skattepligten
med lovforslaget flyttes fra pensionsselskabet til
pensionskunderne. | 5. Der ses ikke umiddelbart at være
en sådan sammenhæng mellem den foreslåede
omlægning af pensionsafkastskattepligten og
pensionsselskabernes mulighed for at opfylde de afgivne
pensionsløfter, at der er grundlag for tilkendegivelser af
den karakter, F&P efterspørger. |
| | |
| F&P anfører, at med
udgangspunkt i regeringens vurdering af, at skatteomlægningen
ikke påvirker aftalefortolkningen, kan det ikke udelukkes, at
de stramninger, der følger af lovforslaget - f.eks. i
forhold til værditabene på indeksobligationer og fast
ejendom, som selskaberne påføres i konsekvens af
lovforslaget - kan føre til, at nogle selskaber får
problemer med at opfylde indgåede pensionsgarantier. F&P
henviser til, at der i forbindelse med indførelse af PAL i
1998 blev der rejst spørgsmål om denne afgifts mulige
konsekvenser for opfyldelsen af allerede afgivne garantier, og at
dette gav anledning til en bemærkning i lovforslaget om, at
regeringen nøje vil »følge
udviklingen, og skulle der mod forventning vise sig at være
pensionsopsparere, der som følge af lovforslaget ikke kan
få opfyldt et retskrav på en ydelse, der er baseret
på en garanteret grundlagsrente, er regeringen indstillet
på at tilpasse de foreslåede
regler.« | |
| Som opfølgning på PAL-loven
afgav Kammeradvokaten et responsum af 12. april 1999, hvori han
bl.a. konkluderede, at skattelovsindgreb vil kunne konstituere
force majeure. | |
| | |
| F&P anfører, at såfremt
regeringens vurdering er korrekt, at lovforslaget er uden betydning
for vurderingen af indholdet af afgivne garantier, kan det ikke
udelukkes, at lovforslaget i visse fremtidige situationer kan
udgøre en force majeure situation. F&P går derfor
ud fra, at statens løfte om i givet fald at tilpasse
reglerne fortsat står ved magt, og F&P skal anmode om, at
en tilsvarende passus skrives ind i lovbemærkningerne. | |
| | |
| F&P har gennem de seneste
måneder forsøgt at få afklaret de
nøjagtige konsekvenser for hensættelseskravene hos
Finanstilsynet, hidtil uden endeligt svar. Nedenstående
ræsonnement er derfor baseret på hidtidig praksis og
krav om betryggelse. Hvis regeringens vurdering, at lovforslaget
ikke har betydning for vurderingen af indholdet af afgivne
garantier, er korrekt, har det også konsekvenser for
lovforslagets umiddelbare indvirkning på selskabernes solvens
og risiko. Forsikringsselskabernes
livsforsikringshensættelser opgøres som den
tilbagediskonterede værdi af de fremtidige garanterede
ydelser. | Finanstilsynet har oplyst følgende
om den regnskabsmæssige behandling af PAL-skat i
pensionsvirksomhederne i henhold til principperne i IFRS, hvis
pensionsopspareren fremover formelt er skattesubjekt. Er der tale om en før-skat garanti,
skal PAL-skat omkostningsføres fuldt ud i takt med
indregning af skattegrundlaget, og i resultatopgørelsen
posteres PAL-skat som en del af ydelserne til
pensionsopsparerne. I balancen indbefatter
hensættelserne ikke hensættelser til fremtidig
skat. |
| Ydelserne opgøres efter
gældende regler og praksis uden fradrag for, at der skal
betales PAL af renteafkastet, og ved tilbagediskonteringen anvendes
en diskonteringsrente, hvor PAL-satsen fradrages i den forventede
markedsrente. Med andre ord skal hensættelserne være
så store, at der ved det gældende renteniveau er
råd til både at betale kunderne de garanterede ydelser
og samtidig betale PAL-skat af det løbende
investeringsafkast. Når PAL-satsen hæves, f.eks. ved at
indføre en ekstra afgift på 1,5 pct. eller ved at
ophæve afgiftsfriheden af fast ejendom - og det fortsat
forudsættes, at selskabet skal kunne honorere både
fremtidig skat og garanterede ydelser - bliver konsekvensen
umiddelbart, at diskonteringsrentesatsen efter skat bliver lavere.
Hensættelserne skal derfor være større for, at
selskabet kan honorere de samme garanterede ydelser som
hidtil. | Er der tale om en efter-skat garanti skal
PAL-skat omkostningsføres delvis i takt med påtagelse
af garantier (præmiebetaling), delvis (bonusdelen) i takt med
indregning af skattegrundlaget. I resultatopgørelsen
posteres PAL-skat som en del af ydelserne til
pensionsopsparerne. I balancen indbefatter
hensættelserne hensættelser til fremtidig skat. I forlængelse af Finanstilsynets
udtalelse kan der henvises til, at det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at omlægningen af
pensionsafkastskatten fra institut- til individniveau som
udgangspunkt vurderes at være uden betydning for
fortolkningen af indholdet af de rentegarantier,
pensionsinstitutterne har afgivet. Fortolkningen må dog altid
afhænge af det konkrete indhold af den enkelte aftale. |
| For de selskaber, der ikke får en
tilsvarende fordel ved f.eks. udskudt skat af kollektive reserver,
indebærer lovforslaget altså en umiddelbar stigning i
hensættelseskravene. Heller ikke på dette punkt kan
gennemsnitlige beregninger bortforklare, at mange selskaber vil
opleve krav om stigende hensættelser. Også risikoen i
relation til afgivne garantier vil mange steder stige som
konsekvens af lovforslaget. Det vil resultere i en lidt mere
forsigtig investeringspolitik og dermed i lavere, forventede
pensioner. | I forhold til de rentegarantier,
selskaberne måtte afgive i fremtiden, vil det efter en
ændring af skattesubjektet være nærliggende for
selskaberne udtrykkeligt at angive i garantien, om den garanterede
rente er før eller efter skat. Opstår der tvivl herom,
vil aftalens indhold skulle fastlægges ud fra almindelige
fortolkningsprincipper, herunder koncipistreglen, der
indebærer, at uklarhed om, hvordan en aftale skal fortolkes,
som udgangspunkt må komme koncipisten - dvs. typisk
selskaberne - til skade. |
| Årsagen hertil er, at et tab
på investeringsaktiverne fremover skal bæres af
selskaberne. Efter de gældende regler har et kurstab
umiddelbart resulteret i lavere PAL-afgift, men fremover vil
PAL-afgiften først blive påvirket, når
kurstabene overvæltes på kunderne som lavere rente.
Umiddelbart bliver det derfor selskaberne, der skal kunne
modstå et kurstab på investeringsaktiverne. I den
sammenhæng opvejes den øgede risiko ikke af, at
kursgevinster tilsvarende umiddelbart styrker selskaberne mere end
efter gældende regler. Risikoen forøges med
lovforslaget. | |
| | |
| Afsluttende
bemærkninger Forligspartierne tilkendegiver at ville
følge anvendelsen af ufordelte reserver nøje og
reagere, hvis der konstateres væsentlige ændringer, der
kan tilskrives de nye skatteregler. Som lovforslaget foreligger
rammer det selskaberne og deres kunder vilkårligt og
forskelligt. Samtidig giver det forskellige muligheder for
selskaberne for gennem deres henlæggelsespolitik og
anvendelse af forskellige kapitalinstrumenter at modvirke effekten
af lovforslagets skærpende elementer. Det gælder
såvel i relation til anvendelsen af kollektivt
bonuspotentiale som anvendelsen af ufordelte særlige
bonushensættelser. Lovforslaget vil som det er udformet
presse en række pensionsselskaber til at ændre
adfærd blot for at undgå en øget beskatning af
deres pensionskunder. | Afsluttende
bemærkninger Efter forslaget beskattes alle
pensionsordninger nu som nævnt med den samme skattesats, 15
pct. |
| De foreliggende lovudkast er meget
omfattende og af største betydning for det danske
pensionssystem. Endvidere vedrører lovgivningen emner af
stor kompleksitet. F&P forudser, at der både frem til
lovforslagets fremsættelse og under folketingsbehandlingen
vil blive behov for intense tekniske drøftelser mellem
erhvervet og regeringen med henblik på at finde holdbare
løsninger. F&P stiller sig til rådighed for dette
samarbejde og ser frem til fortsatte og positive
drøftelser. | |
| | |
| Uddybning F&Ps har uddybet sine
bemærkninger i et medfølgende notat, der
gennemgås neden for. | |
| | |
| § 4 -
afgrænsning af indkomstbegrebet ved individuel
PAL-beskatning F&P anfører, at i den
sædvanlige situation udgør beskatningsgrundlaget
præcis rentetilskrivningen på 2.-ordens grundlaget.
F&P foreslår derfor, at der tages udgangspunkt i 2.
ordensgrundlag ved opgørelse af beskatningsgrundlaget. | § 4 -
afgrænsning af indkomstbegrebet ved individuel
PAL-beskatning Der har været overvejet en model,
hvor opgørelsen sker på det, der kaldes 2.
ordensgrundlaget, dvs. hvor omkostnings- og risikopræmier er
tættere på de faktiske beløb end efter 1. ordens
grundlaget, der efter Finanstilsynets regler skal være
fastsat betryggende. I stedet for, at man ved opgørelsen af
afkastet bortser fra de ændringer i værdien af
forsikringens depot, der er en følge af den efter aftalen
fastsatte betaling af risiko- og omkostningspræmie og
beskatter risiko- og omkostningsbonus, medregnes efter modellen
alene nettobeløbet til beskatningsgrundlaget. Problemet ved
denne model er, at det er muligt at reducere det skattepligtige
afkast ved at give mere i omkostningsbonus og mindre i rentebonus.
I det foreliggende lovforslag indgår omkostnings- og
risikopræmier på 1. ordens grundlaget, og bonus
medregnes til det skattepligtige afkast, medmindre den kan
henføres til andre kilder end merafkast af
livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til
det, der er forudsat i det tekniske grundlag, (rentebonus). Dvs.
bonus beskattes, medmindre det kan dokumenteres, at bonus ikke
stammer fra investeringsafkastet. En sådan dokumentation vil
f.eks. kunne foretages ved hjælp af oplysningerne i aktuarens
beretning. |
| | Der har ikke i det hidtidige forløb
fra pensionsbranchens eller fra anden side kunnet peges på en
løsningsmodel, der kan leve op til den fornødne
sikkerhed for, at beskatningsgrundlaget opgøres
korrekt. |
| | |
| Dokumentationskravet
i relation til risiko- og omkostningsbonus I medfør af § 4,
stk. 3, nr. 4, kan beskatningsgrundlaget
»nedsættes med bonus, der kan henføres til andre
kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv.
investeringsaktivitet i forhold til det tekniske grundlag
forudsatte (rentebonus)«. Med korrektionen friholdes
omkostnings- og risikobonus for beskatning. Uden denne korrektion
ville der ske en væsentlig skærpelse af
beskatningsgrundlaget i forhold til den gældende
PAL-beskatning, hvor det alene er formueafkastet, der
beskattes. | Dokumentationskravet
i relation til risiko- og omkostningsbonus Der er i lovforslagets § 4,
stk. 7, indsat en bemyndigelse til skatteministeren til at
fastsætte de nærmere regler om opgørelsen af
beskatningsgrundlaget i § 4, herunder om
dokumentationskravet. F&P vil blive inddraget i udarbejdelsen
af en eventuel bekendtgørelse. |
| I henhold til bemærkningerne
kræves der dokumentation for, at bonus skyldes overskud
på risiko- og omkostningselementerne. Formålet med
dokumentationskravet må være at imødegå en
systematisk omfordeling mellem bonuselementer med henblik på
at reducere beskatningsgrundlaget. Der er i udkastet ikke
bemærkninger om, hvorvidt denne risiko er til stede i praksis
i et omfang, som fordrer et dokumentationskrav. Det anføres,
at dokumentationen f.eks. kan ske efter samme opdeling/beregning
som i den ansvarshavende aktuars beretning. | |
| | |
| Der er behov for at få
præciseret, hvorvidt dokumentationskravet kan løftes
på selskabsniveau, om selskabet har mulighed for at hente
bindende forhåndsbesked og i hvilket omfang tidligere
års ikke-tilskrevne risiko- og omkostningsoverskud kan
modregnes. | Skatteministeriet er indforstået
med, at dokumentationskravet ikke kan løftes for den enkelte
forsikringstager, men derimod for de relevante delbestande,
herunder på selskabsniveau, såfremt selskabet
udelukkende har en samlet forsikringsbestand. Skatteministeriet kan
bekræfte, at selskaberne har mulighed for at hente bindende
forhåndsbesked i henhold til de gældende regler i
skatteforvaltningsloven. Skatteministeriet kan bekræfte, at
såfremt det kan dokumenteres, at tilskrevet risikobonus og
omkostningsbonus kan henføres til tidligere års
ikke-tilskrevne risiko- og omkostningsoverskud, er der mulighed for
modregning heraf, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, nr.
5. |
| | |
| Selskaberne skal have en passende
reaktionstid, således at det i god tid inden et
kalenderår påbegyndes, vides om korrektionen under
stk. 3, nr. 5, kan tages helt eller delvist i
anvendelse. | Der henvises til ovenstående om
bindende svar. |
| | |
| Såfremt dokumentationskravet
løftes, skal det være muligt at implementere
afgiftsberegningen ved at opgøre beskatningsgrundlaget som
den i perioden tilskrevne rente (depotrenten i 2.-ordens
depotregnskabet). Af hensyn til retssikkerheden bør der
derfor udformes nogle retningslinjer for, hvilken dokumentation der
lever op til dokumentationskravet. Retningslinjerne bør
så vidt muligt være objektive og uden
skønsmæssige vurderinger, og de bør udformes,
så den tilsigtede beskatning ikke kan omgås gennem
selskabernes dispositioner. | Der henvises til ovenstående om, at
der i lovforslagets § 4, stk. 7, er indsat en
bemyndigelsesbestemmelse. |
| | |
| Det fremgår ikke af udkastet, hvem
der evt. kan underkende et selskabs dokumentation, ligesom
konsekvenserne i givet fald ikke er beskrevet. | Det fremgår af § 27, at
told- og skatteforvaltningen kontrollerer opgørelserne og
skatteberegningerne, og at forvaltningen kan ændre disse,
hvis skatteberegningen anses for urigtig. |
| | |
| Hvis dokumentationskravet ikke kan
løftes, bør der alene være en konsekvens for
det beløb, der ikke kan dokumenteres, og ikke den fulde
omkostnings- eller risikobonus. | Skatteministeriet er enig i, at
såfremt dokumentationskravet ikke kan løftes, vil det
alene have konsekvens for det beløb, der ikke kan
dokumenteres, og ikke for den fulde omkostnings- eller
risikobonus. |
| | |
| Det bør herunder være muligt
for selskabet selv at udrede den manglende skattebetaling, uden at
det har konsekvens for den enkelte kunde. | Skatteministeriet finder det ikke
hensigtsmæssigt, at det indeholdelsespligtige selskab kan
påtage sig at betale skatten for den skattepligtige
pensionsopsparer. |
| | |
| Særlige
bonushensættelser I medfør af lovudkastet
§ 4, stk. 3, nr. 7, skal depotet »korrigeres
for ændring i særlige bonushensættelser knyttet
til forsikringen eller pensionsordningen«. Det bør
præciseres, hvordan særlige bonushensættelser
skal indgå i beskatningsgrundlaget. Af bemærkningerne
fremgår, at ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser ikke indgår i beskatningsgrundlaget,
før de fordeles til de individuelle særlige
bonushensættelser. Korrektionen er i bemærkningerne
beskrevet som følger: »Særlige
bonushensættelser tillægges, medmindre de kan
henføres til andre kilder end merafkast af
livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til
det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus)«. Da
begrebet rentebonus ikke er veldefineret i forbindelse med
særlige bonushensættelser, skal denne bemærkning
ændres. Det bør fremgå af bemærkningerne,
at formålet med § 4, er, at hele forrentningen -
dvs. investeringsafkastet - af den skattepligtiges depot samt
forrentningen - dvs. investeringsafkastet - af særlige
bonushensættelser knyttet til forsikringen undergives
beskatning. Reglen skal tage sigte på, at depotet ultimo skal
tillægges ændringer i særlige
bonushensættelser knyttet til forsikringen, medmindre disse
ændringer kan henføres til andet end
investeringsafkast og risikoforrentning. | Særlige
bonushensættelser Efter forslaget beskattes tilvækst i
særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen
eller pensionskasseordningen, uanset hvad de er opbygget af.
Tilsvarende reduceres beskatningsgrundlaget med fald i
særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen
eller pensionskasseordningen, uanset hvad de særlige
bonushensættelser er opbygget af. Forslaget er nu justeret,
så pensionsinstituttet i forbindelse med overgang til
beskatning efter denne lov kan vælge at bortse fra
ændringer, der kan henføres til omkostnings- og
risikobonus. Valget er bindende. |
| | |
| Særligt om
invalidepension og præmiefritagelse F&P foreslår, at forsikringer,
der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension
og/eller præmiefritagelse kan behandles afgiftsmæssigt,
som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet. | Særligt om
invalidepension og præmiefritagelse Lovforslaget er tilrettet i forhold til
høringsudgaven i overensstemmelse med F&P´s
forslag. |
| | |
| Anvendte begreber -
herunder »depot« Det anerkendes i lovudkastet, at der er
forsikringer, hvor der ikke er et depot. Det bør
præciseres, hvilke forsikringer der er undtaget. | Anvendte begreber -
herunder »depot« I henhold til lovforslaget er alle
pensionsberettigede med ordninger omfattet af § 1,
stk. 1, skattepligtige. |
| | |
| For nogle forsikringer, der bør
omfattes af afgiftsgrundlaget, kan det være vanskeligt at
udarbejde et egentlig depotregnskab. Det kan f.eks. være
gamle forsikringer på tidligere anvendte tegningsgrundlag.
For sådanne forsikringer må selskaberne foretage - evt.
tilnærmede - opgørelser og beregninger i
overensstemmelse med intentionerne i udkastet. | Se bemærkningerne til FSR. |
| | |
| § 4,
stk. 1 Af bestemmelsen fremgår det, at
beregningen af det skattepligtige afkast skal ske ud fra bl.a.
forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved
indkomstårets udgang og indkomstårets begyndelse. Dette
rejser en særskilt problemstilling i forhold til
forudlønnede, hvor indbetalingerne indtil medio januar
tilskrives depotet som indgået det forudgående
indkomstår. Endvidere rejser der sig et
spørgsmål i relation til, hvorledes
pensionsinstitutterne skal forholde sig i tilfælde af, at et
depot reguleres med tilbagevirkende kraft? Skal der indleveres
efterangivelse mv. efter 31. marts, jf. angivelsesfristen i
lovudkastet § 20, stk. 1, eller kan reguleringen
beskattes i ændringsåret? | § 4,
stk. 1 Indbetalinger skal efter den
foreslåede § 4 medregnes i det indkomstår,
hvor de faktisk indbetales. Der opstår derfor ikke i denne
forbindelse et spørgsmål om efterregulering. Hvis der skulle opstå en situation,
hvor et pensionsinstitut regulerer et depot med tilbagevirkende
kraft, vil ændringen skulle beskattes i det indkomstår,
den vedrører. |
| | |
| § 4,
stk. 2 Det følger af lovens opbygning, at
betalingen for garantier kan fratrækkes i
beskatningsgrundlaget, da det må formodes, at disse
betalinger ikke opfattes som risikopræmier. | § 4,
stk. 2 Det fremgår nu af lovens
§ 4, stk. 3, nr. 11, at betaling for garantier for
forsikringer uden ret til rentebonus fradrages ultimodepotet og
dermed nedsætter beskatningsgrundlaget. |
| | |
| § 4,
stk. 3, nr. 5 Det fremgår, at depotet kan
nedsættes med bonus. Dette må umiddelbart læses
som om, at det for den enkelte forsikring kan vælges, om der
nedsættes med bonus eller ej. Det vil være en fordel
for de kunder, der har fået tilskrevet positiv omkostnings-
og risikobonus. | § 4,
stk. 3, nr. 5 Det er i lovforslaget præciseret, at
negativ omkostningsbonus og negativ risikobonus skal
tillægges depotet ved indkomstårets udgang, jf.
§ 4, stk. 3, nr. 3 og 4. Bestemmelsen i
§ 4, stk. 3, nr. 5 vil herefter kun omhandle positiv
bonus, hvorfor bestemmelsen kan opretholdes med et
»kan«. Skatteministeriet har noteret sig det af F&P
fremlagte eksempel. Skatteministeriet er ikke enig i eksemplets
resultat og konklusion, da eksemplet forudsætter, at gebyrer
er fradragsberettigede i beskatningsgrundlaget. I henhold til
§ 4, stk. 3, nr. 4, skal gebyrer tillægges
depotet ved indkomstårets udgang, hvorefter de ikke er
fradragsberettigede. |
| | |
| § 4,
stk. 3, nr. 7 Det bør præciseres, hvordan
særlige bonushensættelser skal indgå i
beskatningsgrundlaget. | § 4,
stk. 3, nr. 7 Det er tydeliggjort i
bemærkningerne, at forsikringens ultimodepot efter
§ 4, stk. 3, nr. 7 skal tillægges
tilvækst og nedsættes fald i særlige
bonushensættelser knyttet til forsikringen eller
pensionskasseordningen. |
| | |
| § 4,
stk. 3, nr. 8 Der efterlyses en præcisering af,
hvordan pensionisttillæg mv. skal behandles, så der
ikke sker dobbeltbeskatning. | § 4,
stk. 3, nr. 8 Efter forslaget indgår udbetaling af
pensionisttillæg direkte til den pensionsberettigede i
beskatningsgrundlaget. Efter Skatteministeriet vurdering
indebærer dette ikke dobbeltbeskatning. |
| | |
| § 4,
stk. 3, nr. 10 F&P foreslår, at der i
§ 4, stk. 3, nr. 10 efter
»hensættelsesforøgelse« tilføjes
»og tillægges
hensættelsesnedsættelse«. Ændringen er
begrundet i, at forsikringsbegivenheden både kan give
anledning til forøgelse af hensættelserne (f.eks. ved
død på en dødsfaldsdækning eller
invaliditet på en invaliditets dækning) eller
nedsættelse af hensættelserne (f.eks. ved bortfald af
alderspension ved dødsfald). | § 4,
stk. 3, nr. 10 Skatteministeriet er enig. Ændringen
er foretaget. |
| | |
| F&P ser en nærliggende risiko
for, at »depotet« forveksles med de
regnskabsmæssige hensættelser, hvorfor det bør
præciseres, at det ikke er det samme. | Skatteministeriet kan bekræfte, at
betegnelsen »depotet« som nævnt i § 4
ikke nødvendigvis er den regnskabsmæssige
hensættelse. Depotet svarer til - men er ikke
fuldstændig identisk med - den retrospektive
hensættelse for hver livsforsikrings- og
investeringskontrakt, som defineres i bekendtgørelse om
finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser. |
| | |
| Egenkapitalbeskatning
af egenkapitalen i pensionskasser mv. I de nye regler lægges der i
§ 7, stk. 2, op til, at beløb, der
hensættes til dækning af forpligtelser over for de
pensionsberettigede, kan fratrækkes i egenkapitalens
beskatningsgrundlag. Tilsvarende kan direkte udbetalinger fra
investeringsafkastet, eller fra egenkapitalen, til de
pensionsberettigede fratrækkes. Omfattet af bestemmelsen
må også være egenkapitalens dækning af
investeringstab på medlemmernes investeringsaktiver, som ikke
kan dækkes af en eventuel kollektiv bonus eller
bonuspotentiale på fripoliceydelser. | Egenkapitalbeskatning
af egenkapitalen i pensionskasser mv. Den foreslåede § 7 om
egenkapitalbeskatning er nyaffattet i forhold til
høringsudgaven. Efter den foreslåede § 7
gives fradrag for alle beløb, der hensættes
individuelt som rente mv., uanset om de er udredt af årets
formueafkast eller tidligere års formueafkast opsamlet i
f.eks. det kollektive bonuspotentiale. |
| | |
| § 10
[tidligere § 9] - friholdelsesbrøk Bestemmelsen vedrører beregning af
overgangsfradrag. Den omstændighed, at
bonusudjævningshensættelserne ved udgangen af
indkomståret skal indgå i beregningen af
friholdelsesbrøken, vil gøre beregningen af
PAL-skatten unødigt vanskelig og kompliceret. Normalt kendes
udjævningshensættelserne ultimo det enkelte år
først, når regnskabet for det pågældende
år er afsluttet. F&P anfører, at PAL-beregningerne
derfor først vil kunne gennemføres flere
måneder efter udløbet af indkomståret, når
regnskabet er afsluttet. | § 10
[tidligere § 9] - friholdelsesbrøk Bestemmelsen er blevet ændret,
så der gives mulighed for, at beregningen af den individuelle
friholdelsesbrøk kan foretages således, at den baseres
på depotet ultimo 1982 uden tillæg af en
forholdsmæssig andel af ufordelte beløb mv. og depotet
ultimo indkomståret (uden tillæg af
bonusudjævningshensættelser). Ændringen formodes
at opfylde F&Ps ønsker om forenkling og overensstemmelse
i skattereglerne uden samtidigt at bevirke nævneværdige
provenumæssige konsekvenser. |
| | |
| F&P anfører, at det ikke mindst
giver problemer i forbindelse med PAL-beregning for
pensionsordninger, der ophæves i løbet af
indkomståret, og hvor der skal ske indbetaling af PAL-skatten
inden for 3 hverdage efter udbetaling af depotet, jf. lovudkastets
§ 22, stk. 1. Dertil kommer, at det vil være
vanskeligt for pensionsinstitutterne at forklare de
pensionsberettigede, hvorledes det friholdte beløb er
opgjort, når der indgår regnskabsmæssige poster
for hele selskabet i beregningen. Det foreslås derfor, at
beregningen af friholdelsesbrøken ændres
således, at den alene baseres på depotet ultimo
indkomståret (uden tillæg af
bonusudjævningshensættelser) og depotet ultimo 1982 med
tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte
beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt. En
sådan forenkling vil endvidere være i god harmoni med
principperne i de nye PAL-regler med en individualisering af
afgiften og en heraf følgende friholdelse af opsparing i
kollektivt bonuspotentiale for PAL-skat. | |
| | |
| F&P bemærker, at den
foreslåede ændring ikke er afgiftsneutral. Det
provenutab, der vil fremkomme ved ændringen, må
imidlertid anses for minimalt. | |
| | |
| § 14
[tidligere § 13] - investeringer i fonde Pensionsinstitutter indrømmes med
bestemmelsen fortsat mulighed for at vælge at opgøre
det skattepligtige afkast af deres investeringer gennem
skattetransparente juridiske personer efter et
nettoopgørelsesprincip. Kravet om, at fonden ikke må
være koncernforbundet bør dog efter F&Ps
opfattelse ophæves. | § 14
[tidligere § 13] - investeringer i fonde Der ses ikke grund til at ophæve
koncernbetingelsen. |
| | |
| § 17 og
§ 25 [tidligere § 16 og
§ 24] Det må af det om
beskatningsgrundlagene anførte samt den direkte
anførte lovhjemmel for modregning mellem forskellige
skattegrundlag for det samme skattesubjekt modsætningsvis
vurderes, at egenkapitalens PAL-aktiv efter det foreliggende
høringsudkast formentlig ikke kan anvendes ved modregning i
medlemmernes skattegrundlag, idet der ikke er sammenfald i
beskatningsgrundlagene. Den PAL-pligtige tilvækst hos
medlemmerne er skattepligtige hos disse, og instituttet står
alene som afregnende enhed for disse. F&P anfører, at
regelsættet imidlertid ikke fremstår helt klart
på dette punkt. Der bør derfor ske en
præcisering i loven på dette område. | § 17 og
§ 25 [tidligere § 16 og
§ 24] Det kan bekræftes, at der ikke efter
lovforslaget kan ske modregning mellem to skattesubjekters
skat. |
| | |
| Konsekvensen af en manglende
modregningsadgang mellem skattesubjekter kan alt afhængig af
PAL-grundlaget efterfølgende blive, at den negative PAL-skat
bliver vanskelig for egenkapitalen at udnytte. Fra tidspunktet for
overførslen til tidspunktet for udnyttelsen af den negative
PAL-skat, vil der reelt være tale om en midlertidig
dobbeltbeskatning. | |
| | |
| Hvis en pensionskasse mv. har et vigende
antal medlemmer med heraf følgende fald i egenkapitalen som
følge af faldende solvenskrav og hermed frigjorte midler,
som overføres løbende til medlemmerne, vil der blive
et faldende investeringsafkast af egenkapitalen. F&P
anfører, at det faldende investeringsafkast kan give
problemer med udnyttelsen af et PAL-aktiv opstået ved
overførsel til medlemmerne (og beskattet her). Ultimativt
kan pensionskassen ved et eventuelt ophør risikere at
stå med et uudnyttet PAL-aktiv, et PAL-aktiv som tillige kan
blive vanskeligt at få udbetalt på baggrund af det
foreliggende afkast til maksimeringsregel i lovudkastets
§ 24, jf. nedenfor, alt afhængig af bestemmelsens
fortolkning i relation til de forskellige PAL-grundlag. Bliver
dette resultatet af den nye lovgivning, kan slutresultatet blive en
reel dobbeltbeskatning. Samme situation kan opstå som
følge af en overførsel af midler fra egenkapitalen
til medlemmerne i tilfælde af en generel nedsættelse af
solvenskravet. | Der foreslås regler om mulighed for
udbetaling af negativ skat, der ikke har kunnet modregnes/udnyttes
i fem år. Hvorved problemet reduceres væsentligt. |
| | |
| Det følger af maksimeringsreglen i
lovudkastets § 24, at der ved ophør højst
kan udbetales et beløb svarende til PAL-skat, der er betalt
for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første
af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.
Maksimeringsreglen bør i denne situation kunne betragtes
under ét for begge grundlag. Det vil sikre større
mulighed for at kunne få udbetalt PAL-aktivet kontant og
herefter overført til medlemmerne, som er de ultimative
ejere af egenkapitalen i pensionskassen. Lovudkastet bør
præciseres på denne baggrund. | Maksimeringsreglen i
ophørssituationen skal ikke betragtes under ét for
begge beskatningsgrundlag. Maksimeringen beregnes for hvert
beskatningsgrundlag for sig. |
| | |
| En løsning kan i følge
F& P være at forebygge dobbeltbeskatning gennem
opgørelsen af pensionskundernes afgiftsgrundlag,
således at overførsler fra egenkapitalen helt generelt
undtages fra beskatning. | Forslaget vil gøre
opgørelsen af pensionsopsparernes beskatningsgrundlag efter
§ 4 mere kompliceret, hvorfor den foreslåede
løsning ikke er hensigtsmæssig. |
| | |
| § 17
[tidligere § 16] - negativ individuel PAL Bestemmelsen hjemler mulighed for at
fremføre negativ PAL-skat til efterfølgende
indkomstår. I stk. 2 gives der mulighed for modregning
af negativ PAL-skat inden for ordninger, der både
består af markedsrenteprodukt og et gennemsnitsrenteprodukt.
I markedet findes der mange varianter, hvor en pensionsordning kan
være opdelt på flere tekniske grundlag, fordelt
på flere juridiske selskabsenheder etc. Det bør
overvejes, hvorledes bestemmelsen udformes, så der
opnås den klareste og administrativt mindst bebyrdende
løsning. | § 17
[tidligere § 16] - negativ individuel PAL Bestemmelsen i stk. 2 er nu
ændret. Der er ikke længere behov for modregning af
negativ PAL-skat mellem forskellige pensionsordninger, da der ikke
længere foreslås en differentieret skattesats for
pensionsordninger med og uden ret til rentebonus. |
| | |
| Solvensregler -
betingelser for at medregne PAL-skatteaktiv Det følger af lov om finansiel
virksomhed § 130, stk. 1, at værdien af
skatteaktiver medregnes til kernekapitalen med den værdi, som
aktivet vil have i en administrationssituation. Det følger
af § 34 i det foreliggende udkast til nye regler, at
uudnyttet skat, jf. § 24, forfalder til betaling den dag,
hvor der træffes beslutning om at tage et skattepligtigt
institut under administration. Reglerne læst i
sammenhæng indebærer, at værdien af, at
egenkapitalen med tilhørende PAL-aktiv, som henstår
uudnyttet på administrationstidspunkt, som udgangspunkt kan
medregnes ved opgørelsen af instituttets basiskapital, idet
PAL-aktivet kan udbetales kontant. F&P anfører, at der
efter de foreliggende lovudkast må kunne udbetales negativ
PAL-skat såvel for pensionsinstituttet som for medlemmerne.
Dette bør præciseres i loven. Maksimeringsreglen for
udbetaling i lovudkastets § 24, stk. 1, 2. pkt.,
gælder også i administrationssituationen, jf.
§ 34. Det fremgår ikke tydeligt af reglen eller
bemærkningerne, hvordan maksimeringsreglen skal forstås
i relation til de ved lovudkastet indførte to
beskatningsgrundlag - er der tale om en maksimering under
ét, eller skal den gælde for instituttet og
medlemmerne hver for sig? Hvis maksimeringsreglen skal beregnes for
hvert skattegrundlag for sig, vil et lavt skattegrundlag for
egenkapitalen give problemer, og der kan opstå problemer i
relation til hvor stort et beløb, der kan medregnes ved
solvensberegningen. | Solvensregler -
betingelser for at medregne PAL-skatteaktiv Lovforslaget indeholder ikke regler om
PAL-aktiver, idet §§ 37-38 i høringsudgaven
er udgået, som følge af den foreslåede
beskatning af ufordelte reserver. |
| | |
| Herudover anfører F&P, at
§ 7, stk. 2, bør tilpasses
bemærkningerne, således at det fremgår, at det
ikke er de samlede hensættelser, men kun den del af
investeringsafkastet, der henlægges til dækning af
forpligtelserne over for de pensionsberettigede, der er fradragsret
for. | § 7 er nyaffattet. Efter den
foreslåede § 7 er der fradrag for beløb, der
hensættes individuelt til ikke-pensionsafkastskattepligtige
ordninger, herunder syge- og ulykkesforsikringer. |
| | |
| F&P anfører, at det ikke
fremstår klart, om overførsler til syge-
ulykkesforsikringer er at betragte som hensættelser til
dækning af forpligtelser overfor de pensionsberettigede med
den konsekvens, at sådanne overførsler kan fradrages
ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Der er behov for,
at dette præciseres i bemærkningerne til
§ 7. | |
| | |
| § 20
[tidligere § 19] - Lempelse F&P anfører, at der med
lovforslagets § 19 sker en betydelig skærpelse i
forhold til de gældende regler, idet lempelsen fremadrettet
udelukkende gives i egenkapitalskat for pensionskasser mv. eller i
den selskabsskattepligtige indkomst for selskabsskattepligtige
livsforsikringsselskaber. F&P anfører, at der herved
effektivt set kun vil kunne opnås lempelse svarende til godt
2/3 af de betalte udenlandske udbytteskatter, på trods af, at
den samlede betalte skat (summen af kundernes skat plus
egenkapitalens skat) er betydeligt større end de udenlandske
udbytteskatter, der kræves lempelse for. F&P
foreslår, at der skabes et system, hvor det er den samlede
skat, dvs. summen af kundernes skat plus egenkapitalens skat, der
kan lempes i, uanset om egenkapitalen er underlagt PAL-beskatning
eller selskabsbeskatning. Lempelsen fordeles mellem kunderne og
egenkapitalen og kundernes andel tilskrives direkte. | § 20
[tidligere § 19] - Lempelse Den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 20 lemper for traditionel juridisk
dobbeltbeskatning, dvs. hvor samme indkomst beskattes to gange hos
den samme skattepligtige, svarende til de almindelige
lempelsesregler i ligningslovens § 33. F&P
ønsker, at den udenlandske skat skal kunne lempes i
kundernes skat, selv om pensionskunderne ikke er de juridiske ejere
af de formueaktiver (f.eks. aktier og ejendomme), der bliver
dobbeltbeskattet. Skatteministeriet finder ikke anledning til, at
der indføres specielle lempelsesregler for pensionsbranchen,
der er anderledes end de almindelige lempelsesregler i
ligningslovens § 33 og
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Der er herved bl.a. henset til,
at lempelsesreglerne skal være anvendelige for alle
EU-pensionsudbydere. |
| | |
| § 21,
stk. 1[tidligere § 20, stk. 1] - frist for
opkrævning og angivelse I medfør af bestemmelsen, skal
forsikringsselskaber mv. indbetale PAL-skatten og angive en samlet
opgørelse over beskatningsgrundlag mv. senest 31. marts
efter indkomstårets udløb. Fristen vil vanskeligt
kunne overholdes i tilfælde, hvor der skal foretages
korrektion af depoter mv. med tilbagevirkende kraft, medmindre der
indrømmes adgang til, at efterregulering kan beskattes i
ændringsåret, jf. også bemærkningerne under
§ 4, stk. 1. | § 21,
stk. 1[tidligere § 20, stk. 1] - frist for
opkrævning og angivelse Hvis der skulle opstå en situation,
hvor et pensionsinstitut regulerer et depot med tilbagevirkende
kraft, vil ændringen skulle beskattes i det indkomstår,
den vedrører. |
| | |
| § 21,
stk. 2 [tidligere § 20, stk. 2] - indeholdelse
af PAL-skat F&P foreslår, at der i relation
til markedsrenteprodukter gives mulighed for en mere fleksibel
indeholdelsesordning end den foreslåede i § 20,
stk. 2, således at forsikringsselskabet kan indeholde
skatten efter tilskrivningen af investeringsafkastet til depotet.
Indeholdelsen skal f.eks. ske senest 10 dage efter udløbet
af indkomståret. | § 21,
stk. 2 [tidligere § 20, stk. 2] - indeholdelse
af PAL-skat Lovforslaget tilsigter ingen forskel i
indeholdelsen af skat for markedsrenteprodukter i forhold til
gennemsnitsrenteprodukter. Også for markedsrenteprodukter
skal skatten indeholdes og afregnes til SKAT én gang
årligt. |
| | |
| § 21,
stk. 2 [tidligere § 20, stk. 2] - underretning
af de forsikrede Pensionsinstituttet skal efter
lovforslaget underrette pensionsopsparerne om det over for SKAT
afregnede skattebeløb senest 8 uger efter skattens betaling.
F&P finder ikke, at institutterne bør underlægges
en selvstændig informationspligt i denne henseende.
Oplysningen bør derimod gøres tilgængelig via
den digitale skattemappe hos SKAT sammen med øvrige
personlige skatteoplysninger, f.eks. indbetalinger til
pensionsordninger. Alternativt er det afgørende, at
underretningen ikke skal ske løsrevet fra den lovpligtige
information, der i øvrigt skal tilgå kunderne
årligt. | § 21,
stk. 2 [tidligere § 20, stk. 2] - underretning
af de forsikrede Skatteministeriet er enig med F&P i,
at særskilt underretning om skattebeløbet kan
være uhensigtsmæssigt. Bestemmelsen i § 21,
stk. 2 [tidligere § 20, stk. 2], er derfor
ændret i forhold til høringsudgaven, så der ikke
skal ske underretning 8 uger efter skattens betaling. Det
foreslås, at forsikringsselskabet mv. årligt skal
underrette den skattepligtige om de beregnede skattebeløb
for det foregående indkomstår efter regler, der
fastsættes af skatteministeren. Herved må det antages, at
pensionsinstitutterne i vid udstrækning vil kunne foretage
underretning om skattebeløbet sammen med
pensionsinstitutternes øvrige pligter i henhold til
Finanstilsynets regler om at give information til
pensionsopsparerne. Det vil i forbindelse med den nærmere
fastlæggelse af reglerne om underretning blive overvejet, i
hvilket omfang der kan stilles digitale løsninger til
rådighed for kommunikationen med pensionsopsparerne. |
| | |
| § 23
[tidligere § 22] - opgørelse af
beskatningsgrundlaget ved
§ 41-overførsler I stk. 1 er det forudsat, at
pensionsinstituttet samtidig med indbetalingen af skatten giver den
pensionsberettigede underretning om indbetalingen. Som nævnt
i relation til bemærkningerne til § 20,
stk. 2, skal det også i denne forbindelse
anføres, at det alene bør være et krav, at
oplysningen gøres tilgængelig via den digitale
skattemappe hos SKAT. I modsætning til pengeinstitutter er
forsikringsselskaber i medfør af stk. 4 ikke underlagt
pligt til at foretage en endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget, såfremt en ordning flyttes inden for
samme forsikringsselskab eller mellem to forsikringsselskaber.
Opgørelsen for året skal foretages af det modtagende
forsikringsselskab. Der er ikke i lovforslaget angivet en
begrundelse for, hvorfor der er fundet behov for at indføre
en særlig procedure for forsikringsselskaber.
Forsikringsselskaber bør derfor - ligesom pengeinstitutter -
have adgang til at foretage endelig afregning ved afgang, jf.
lovforslagets § 22, stk. 1. | § 23
[tidligere § 22 - opgørelse af
beskatningsgrundlaget ved
§ 41-overførsler Bestemmelsen i § 23, stk. 4
[tidligere § 22, stk. 4], er ændret i forhold
til høringsudgaven, så forsikringsselskaber kan
foretage endelig afregning ved flytning af ordninger mellem
forsikringsselskaber. |
| | |
| § 25
[tidligere § 24] - maksimeringsreglen F &P rejser spørgsmålet,
om maksimeringsreglen gælder i forhold til hvert grundlag
(selskabs- og kundeniveau) for sig i den løbende drift
såvel i tilfælde af ophør henholdsvis
administration. | § 25
[tidligere § 24] - maksimeringsreglen Maksimeringen beregnes for hvert grundlag
for sig. |
| | |
| § 28,
stk. 4 [tidligere § 27, stk. 4] - anvendelse af
skattekontoen i opkrævningsloven Det følger af bestemmelsen, at
PAL-skat fremover skal indgå på »‰n
skattekonto« hjemlet i opkrævningslovens kapitel 5.
Ifølge § 1 i PAL-lovforslaget påhviler
skattepligten den pensionsberettigede. Det er dog
forsikringsselskabet, der indeholder afgiften og afregner overfor
skattemyndighederne. Såfremt der sker modregning i indbetalt
PAL-skat, opstår et spørgsmål om, hvordan
forsikringstageren er stillet, herunder om forsikringstageren
bliver godskrevet afgiften, selvom denne går til betaling af
f.eks. et selskabsskatte- eller momsudestående. F&P skal
anmode om at få bekræftet, at dette er
tilfældet. | § 28,
stk. 4 [tidligere § 27, stk. 4] - anvendelse af
skattekontoen i opkrævningsloven Forsikringstageren vil blive godskrevet
skatten. |
| | |
| Nogle selskaber indgår i en
overliggende koncern eller administrerer en række
selskaber/enheder. Såfremt der kun bliver »‰n
skattekonto« for koncernens selskaber - det administrerende
selskabs skattekonto - kan der opstå problemer, såfremt
et selskabs tilgodehavende modregnes i et andet selskabs
gæld. Som tidligere anført i F&P's
høringssvar af 27. februar 2006 afgivet i forbindelse med
lovforslaget om indførelse af »‰n
skattekonto«, er kontoen velegnet til mindre virksomheder med
få transaktioner med SKAT. For finansielle virksomheder med
mange og mangeartede transaktioner med SKAT vil brugen af
»‰n skattekonto« ud over problemstillingen med
modregning blive en administrativ belastning. | Der vil blive oprettet en skattekonto for
hver enkelt registreret virksomhed, uanset eventuel sambeskatning
eller andre former for fællesregistrering. Det vurderes, at
virksomhederne får et bedre overblik over deres
mellemværende med SKAT, da der fremover alene skal afregnes
via en konto. |
| | |
| § 35
[tidligere § 34] - Skattepligtige institutioner under
administration Bestemmelsen er i det væsentlige en
videreførelse af den nugældende § 34 a i
PAL-loven. Blot er henvisningen til livsforsikringsselskaber
udgået, hvilket er en konsekvens af, at PAL-pligten
individualiseres. Uagtet overførslen af PAL-pligt til
kunderne er det i medfør af §§ 37-38
»livsforsikringsselskaber samt .«, der kan
»opgøre« de to PAL-aktiver. Herved får
livsforsikringsselskaber mv. et PAL-aktiv på kundernes vegne.
Det er ikke et »normalt« skatteaktiv i
selskabsmæssig henseende i overensstemmelse med
§ 76 i regnskabsbekendtgørelsen. | § 35
[tidligere § 34] - Skattepligtige institutioner under
administration Der foreslås ikke PAL-aktiver i det
endelige forslag som følge af, at det foreslås at
erstatte den i høringsudgaven foreslåede
differentierede sats med beskatning af ufordelte reserver på
institutniveau. |
| | |
| F&P anfører, at det skal
sikres, at PAL-aktiverne kan indgå blandt
pensionsinstitutternes aktiver, der kan medregnes til
basiskapitalen. Kan PAL-aktiverne indgå blandt
pensionsinstitutternes andre skatteaktiver, skal § 34,
sidste punktum, endvidere udvides med en særskilt henvisning
til PAL-aktiverne i §§ 37-38, så det sikres,
at PAL-aktiverne tillægges som likvidationsskatteaktiver. Der
henvises også til bemærkningerne til
§§ 37 og 38. | |
| | |
| Regnskabsmæssig
behandling af kompensationsbeløbet vedrørende
kollektivt bonuspotentiale F&P anfører, at det
forudsættes at PAL-aktivet regnskabsmæssigt optages som
aktiv i pensionsselskabets balance og indgår under posten
»andre aktiver, i alt«. Modposten til PAL-aktivet er en
tilsvarende forøgelse af det kollektive bonuspotentiale.
PAL-aktivet kan indregnes i årsrapporterne fra 2008. | Regnskabsmæssig
behandling af kompensationsbeløbet vedrørende
kollektivt bonuspotentiale Der foreslås ikke PAL-aktiver i det
endelige forslag som følge af, at det foreslås at
erstatte den differentierede sats med beskatning af ufordelte
reserver. |
| | |
| F&P anfører, at kernekapitalen
og dermed basiskapitalen skal reduceres med skatteaktiver, jf. FIL
§ 131, stk. 1, nr. 3. Herved vil selskaberne
få forringet deres solvensdækning med et beløb
svarende til PAL-aktivet. I værste fald kan dette betyde, at
enkelte selskaber ikke har dækning for solvenskravet. Det
foreslås derfor, at der indføjes en bestemmelse i de
nye PAL-regler som medfører, at det pågældende
skatteaktiv bevarer sin værdi i en administrationssituation,
jf. FIL §§ 253-258. Herefter vil skatteaktivet kunne
medregnes til selskabernes basiskapital, jf. FIL § 130,
stk. 1, nr. 4. | |
| | |
| F&P anfører, at i en
administrationssituation udbetaler SKAT restbeløbet af
PAL-aktivet til administrationsboet som nævnt i lovudkastet
§ 34, jf. også bemærkningerne til denne
bestemmelse. | |
| | |
| Selskabsskattemæssig behandling af
kompensationsbeløb vedrørende kollektivt
bonuspotentiale Det fremgår ikke af lovudkastet,
hvorledes henlæggelsen til kollektivt bonuspotentiale skal
behandles selskabsskattemæssigt. Efter selskabsskattelovens
§ 13, stk. 2, har pensionsselskaber fradragsret for
beløb, der hensættes til dækning af
forpligtelser overfor de forsikrede. Af bemærkningerne til
§ 41 (side 90) fremgår det, at
kompensationsbeløbet vedrørende indeksobligationer
ikke skal indtægtsføres og heller ikke give fradrag
for henlæggelser. F&P går ud fra, at
kompensationsbeløbet ikke udløser ekstra
selskabsbeskatning. Den selskabsskattemæssige behandling af
kompensationsbeløbet i § 37 bør
tydeliggøres i bemærkningerne. | Selskabsskattemæssig behandling af
kompensationsbeløb vedrørende kollektivt
bonuspotentiale Skatteministeriet kan bekræfte, at
kompensationsbeløbene i §§ 40 [tidligere
§ 41]og 41 ikke udløser ekstra selskabsbeskatning,
ligesom kompensationen heller ikke udløser mindre
selskabsbeskatning, hvilket er præciseret i
§ 42. |
| | |
| § 40
[tidligere § 41] - kompensation for
indeksobligationer F&P kan støtte, at der ydes
kompensation for det tab, som ophævelsen af afgiftsfriheden
for indeksobligationer medfører. F&P kan endvidere
acceptere lovforslagets metode til beregning af
kompensationsbeløbet. F&P kan også støtte,
at kompensationen skal komme pensionsopsparerne til gode,
også i de situationer, hvor det er pensionsselskabet, der som
ejer af aktiverne i første række må bære
formuetabet. | § 40
[tidligere § 41] - kompensation for
indeksobligationer |
| | |
| Men den konkrete metode, som forslaget
indebærer, er efter F&P's opfattelse al for tung og
omstændelig. Kravet om, at kompensationsbeløbet skal
indsættes på »En særlig
pensionskonto« er unødig kompliceret og byrdefuldt at
administrere. Det er vigtigt, at pengene kan tilføres den
eksisterende pensionsordning, som det også er foreslået
i forhold til ATP. Det er yderst uhensigtsmæssigt, at nye
lovgivningskrav fører til en belastning af den enkelte
kundes pensionsoverblik. Med kravet om, at der for hver oprindelig
ordning skal ske en opsplitning af indeståendet efter de
forskellige skattekoder, vil mange pensionsopsparere få 3
eller flere særlige pensionskonti oven i de allerede
eksisterende offentlige og private ordninger. Endvidere er det et
problem ved den foreslåede metode, at
kompensationsbeløbet ikke indgår som en del af den
pensionsforpligtelse, som pensionsselskabet har over for kunden.
Det er pensionsselskabet, der ejer de aktiver, der
påføres en værdiforringelse med
lovændringen. Det er altså pensionsselskabet, der
påføres et tab som følge af lovændringen.
Ganske vist må det forventes, at tabet overvæltes
på kunderne i den løbende forrentning, men kun i det
omfang, det kan lade sig gøre under hensyn til de afgivne
pensionsgarantier. | Bestemmelsen, herunder kravet om, at
kompensationsbeløbet for forsikringer med og uden ret til
rentebonus skal indsættes på »en særlig
pensionskonto«, i høringsudkastet har fået sin
udformning på grund af de statsstøtteretlige aspekter.
Efter fornyede overvejelser dels vedrørende de
statsstøtteretlige aspekter, dels de omfattende
administrative byrder, som ville blive konsekvensen for
pensionsinstitutterne, er forslaget til kompensationsmodellen
forenklet. Forslaget til kompensationsmodellen
går ud på, at pensionsinstituttet spørger
pensionsopsparerne, om de vil - have beløbet ind på deres
eksisterende ordning, - have beløbet overført til
en tilsvarende pensionsordning i et andet institut, eller - have beløbet udbetalt. Pensionsopspareren får 1 måned
til at træffe sit valg og meddele det til
pensionsinstituttet. Hvis pensionsopspareren ønsker
beløbet overført til en pensionsordning i et andet
institut, overføres beløbet dertil. Hvis
pensionsopspareren vælger at få beløbet
udbetalt, beskattes udbetalingen som førtidig
ophævelse med en afgift på 60 pct. Pensionsinstituttet
indeholder og afregner afgiften til staten. Hvis pensionsopspareren
derimod ikke reagerer inden en frist på 1 måned, vil
beløbet blive indsat på den eksisterende
pensionsordning. |
| I en situation, hvor markedet ikke giver
mulighed for bonus oven i de garanterede ydelser, vil kunderne ikke
lide noget tab i forbindelse med aktivernes beskatning. Tabet vil
alene skulle bæres af forsikringsselskabet, mens kunderne
opnår kompensationen. En rimelig kompensationsmetode vil
derfor indebære, at kompensationen altid kommer kunderne til
gode, men på en sådan måde, at kompensationen
indgår i den forrentning, der er nødvendig i henhold
til afgivne pensionsgarantier. Kompensationen kan fx betales
direkte på depoterne med revisionskontrol af, at selskaberne
videreformidler det fulde kompensationsbeløb. | |
| | |
| Redaktionelle
ændringer F&P har en række forslag til
redaktionelle ændringer. | Redaktionelle
ændringer De foreslåede redaktionelle
ændringer er foretaget. |
| | |
| F&P foreslår, at der i
§ 4, stk. 2, efter
»forsikringsudbetalinger« tilføjes »og
indeholdt skat efter § 20, stk. 2«. Dette er
begrundet i, at depotet også reduceres som følge af
indeholdt skat, jf. også § 4, stk. 3, nr.
2«. | I beregningen af beskatningsgrundlaget
efter § 4 er det forudsat, at den aftalte rente og bonus
er opgjort efter skat, da depotet tilføres en
nettotilvækst, jf. også forarbejdernes regneeksempel.
Den indeholdte skat er således allerede fratrukket i den
aftalte rente og bonus, som nævnt i § 4,
stk. 2. Skatteministeriet finder det derfor ikke
nødvendigt at indsætte den af F&P foreslåede
tilføjelse. |
| | |
FTF | EF-dommen fra 30. januar 2007
nødvendiggjorde en omlægning af den danske
pensionsbeskatningslov. Derfor finder FTF det positivt, at
lovgivningen ændres, og at udenlandske pensionsordninger
ligestilles med danske pensionsordninger. | |
| | |
| FTF mener dog, at der er en række
væsentlige problemer forbundet med de foreliggende forslag
til ændringer af lovene. For det første er det helt
afgørende, at den enkelte pensionsopsparer beskyttes,
så grundlaget og forudsætningerne for den igangsatte
pensionsopsparing ikke forringes som følge af en øget
beskatning på pensionsordningerne i Danmark. Med det
foreliggende forslag kan man imidlertid konstatere, at der på
en række punkter vil være en betydelig øget
beskatning for pensionsopsparerne. Merbeskatningen skyldes
primært forslagene om ophævelse af skattefritagelse af
ejendomme, og at PAL-skattesatsen hæves fra 15 pct. til 16,5
pct. | Se kommentaren til F&P. |
| | |
| Desuden er der meget store IT-tilpasninger
for pensionsselskaberne forbundet med forslagene. Det er
vurderingen, at disse IT-mæssige systemomlægninger vil
betyde millionudgifter for de enkelte selskaber, hvilket i sidste
ende risikerer at blive overvæltet til de enkelte opsparere.
Desuden risikerer omlægningerne at blive så
ressourcekrævende for selskaberne, at det kan betyde, at
andre nyudviklinger må udskydes. Det er en ærgerlig
udvikling, som FTF kun kan beklage. FTF er meget tvivlende overfor
branchens muligheder for på forsvarlig vis at tilpasse sig
ændringerne med så relativ kort ikrafttræden, som
forslagene lægger op til. | Se kommentaren til F&P. |
| | |
| Kompensation For FTF er det vigtigt, at den enkelte
opsparer ikke bliver taberen, og at de omkostninger, der
måtte være forbundet med omlægningerne, ikke
overvæltes til den enkelte opsparer. Derfor bør
selskaberne kompenseres for de store systemmæssige
ændringer, som forslagene medfører. | Kompensation Se kommentaren til AC og F&P. |
| | |
| Sanktionsmuligheder De udenlandske selskaber, der godkendes i
henhold til den danske lovgivning, forpligter sig til at indeholde
afgifter efter PBL og PAL. Det er imidlertid uklart, hvilke
sanktionsmuligheder den danske stat/skattemyndighederne har overfor
et udenlandsk selskab, der ikke overholder sine forpligtelser
(udover at tilbagekalde selskabets godkendelse). | Sanktionsmuligheder Der henvises til kommentaren til AC. |
| | |
| Undtagelse for
kollektive ordninger Omlægningen af PAL medfører
en omlægning fra institut- til individniveau. Det bør
overvejes, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at
undtage de kollektive ordninger fra denne omlægning. De
kollektive obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger bygger
på den danske aftalemodel og på overenskomstparternes
gensidige ansvar og anerkendelse. Yderligere administrative byrder,
der pålægges lovgivningsmæssigt, risikerer at
udhule de kollektive ordninger, hvilket set fra bl.a. en
samfundsøkonomisk vinkel synes særdeles
uhensigtsmæssig | Undtagelse for
kollektive ordninger Der henvises til kommentaren til
AErådet. |
| | |
| To
skattesatser FTF anfører, at det er uklart,
hvordan Skatteministeriet har udregnet de to satser - der er
på hhv. 15 pct. for ordninger med rentebonus og 16,5 pct. for
andre pensionsordninger. Set i lyset af regeringens skattestop,
finder FTF det underligt, at man med forslaget lægger op til
at hæve beskatningen for visse typer af ordninger. Forslaget
kan betyde, at nogle selskaber fremover vælger at
tilbageholde bonus for at reducere merbeskatningen. Uanset om der
tilbageholdes bonus for at undgå merbeskatning, eller om man
bliver beskattet med den høje skattesats, er det den enkelte
pensionsopsparer, der bliver taberen. Det er for FTF en helt
uacceptabel konsekvens i en tid, hvor der fra alle sider opfordres
til at øge pensionsindbetalingerne. | To
skattesatser Se bemærkningerne til F&P og
FSR. |
| | |
| Ophævelse af
skattefritagelse for indeksobligationer og ejendomme FTF vurderer, at ophævelse af
skattefriheden for visse indeksobligationer og ejendomme risikerer
at få negative konsekvenser for pensionsselskaberne og for
den enkelte pensionsopsparer. Så vidt FTF er orienteret, var
der i det oprindelige udkast til lovforslag lagt op til, at der
skulle kompenseres herfor, men dette er nu fjernet. Der er reelt
tale om, at der indføres en afgift på et område,
der før var skattefrit, uden at der kompenseres herfor. Det
er ikke oplyst, hvorfor man ikke længere ønsker at
kompensere. Der er ikke efter FTF's vurdering nogen tekniske eller
juridiske hindringer for at opretholde kompensationen på
ejendomme, idet kompensation kunne gives på samme måde
som for indeksobligationer. Den manglende kompensation risikerer at
ramme mange FTF-pensionskasser, da disse har relativt mange
berørte ejendomme. FTF finder det beklageligt, at der ikke
kompenseres for ophævelsen af skattefritagelsen for
ejendomme. | Ophævelse af
skattefritagelse for indeksobligationer og ejendomme Se bemærkningerne til F&P og
FSR. |
| | |
Investeringsforeningsrådet | Investeringsforeningsrådet har med
glæde noteret sig, at der foreslås en
kompensationsordning for pensionsinvestorer med indeksobligationer,
herunder investorer, der har indeksobligationer via
investeringsforeningsbeviser. | |
| | |
| Skæringsdato
for kompensation for indeksobligationer Kompensationsordningen rammer ikke helt
plet i forhold til hvilke investorer, der oplever et tab som
følge af reformen. Det fremgår af lovforslaget, at
kompensationen tilfalder skattepligtige, der har haft
indeksobligationer per 31. december 2006. Umiddelbart synes datoen
ikke at være den mest rigtige. Datovalget medfører, at
der kan tilfalde kompensation til skattepligtige, der har solgt
deres indeksobligationer eller investeringsforeningsbeviser, inden
de har lidt et tab på disse som følge af de
ændrede skatteregler. Ligeledes kan der være
købere af indeksobligationer efter skæringsdatoen, der
lider det fulde tab uden at få del i kompensationen. | Skæringsdato
for kompensation for indeksobligationer Det er valgt at basere kompensationen for
bortfaldet af skattefrihed for afkast af indeksobligationer
på beholdningen og kursen ultimo 2006 og ikke på en
bestemt børsdag, eksempelvis dagen før udsendelsen af
fondsbørsmeddelelsen. Modellen vil kompensere korrekt i det
omfang, at der efter 1. januar 2007 kun er sket handler til en
kurs, der er tilpasset fremtidig PAL-beskatning af
obligationerne. |
| | |
| Samme skævhed vil også ramme
de investorer, der har investeringsforeningsbeviser i en forening,
som har købt eller solgt indeksobligationer efter
skæringsdagen. For disse gælder oven i købet, at
det ikke er investorernes egne handlinger, men derimod foreningens
porteføljeomlægning, der medfører en
diskvalifikation fra kompensationen. | Denne forudsætning må formodes
i det store og hele at være opfyldt, da der kun er handlet
meget beskedent i 2007, og især handler effektueret efter
EU-dommen den 30. januar 2007 i høj grad må antages at
være sket til en lavere kurs, dvs. inklusive forventninger
til virkningen af fremtidig PAL-beskatning. |
| | |
| En dato i tidsmæssig forbindelse med
pressemeddelelsen om det forestående indgreb ville derfor
være mere passende til brug for
kompensationstildelingen. | |
| | |
| Adgang til
ny-emission Investeringsrådet vurderer, at
bortfaldet af skattefrihed for indeksobligationer medfører,
at investeringsforeninger igen kan åbne for emission i
indeksobligationsafdelinger. | Adgang til
ny-emission Skatteministeriet har noteret sig
Investeringsforeningsrådets konstatering. |
| | |
| § 20
[tidligere § 19] - lempelse Investeringsforeningsrådet
anfører, at den påtænkte overflytning af
beskatningen fra pensionsselskabet til kunderne i selskabet
medfører et uheldigt bortfald af den i dag gældende
modregningsadgang i pensionsselskabets skattebetaling efter
pensionsafkastbeskatningsloven for ikke-refunderbare udenlandske
udbytteskatter. Det samme gør sig gældende for
modregningsadgangen for en tilsvarende investering via en
kontoførende investeringsforening. Dette skyldes, at den
udenlandske udbytteskat påhviler aktivernes ejere - dvs.
pensionsselskabet, mens pensionsbeskatningen efter de nye regler
overføres til pensionskunden. Bortfaldet af
modregningsadgangen vil belaste pensionskundernes afkast. | § 20
[tidligere § 19] - lempelse Se bemærkningerne til F&P. |
| | |
KL | Lovforslagene giver ikke generelt KL
anledning til bemærkninger. | |
| | |
| KL henleder dog opmærksomheden
på en problemstilling knyttet til en genforsikringsaftale,
som KL har indgået med Kommunernes Pensionsforsikring (KP)
for KLs pensionsforpligtelser overfor medarbejdere ansat som
tjenestemænd i KL. Genforsikringsaftalen har ingen betydning
for tjenestemandens pensionsret. Pensionen fastsættes
på grundlag af tjenestemandens pensionsanciennitet og
grundløn på tidspunktet, hvor pensionsbegivenheden
indtræder. Afkast af de midler, der indestår i KP som
følge af genforsikringsaftalen, er uden betydning for den
individuelle tjenestemand. | Det kan bekræftes, at hverken KLs
tjenestemænd eller pensionsinstituttet efter forslaget vil
være pensionsafkastskattepligtige af genforsikringsaftalen.
Tilsvarende gælder andre situationer, hvor en arbejdsgiver
tegner en forsikringsaftale til sikring af et uafdækket
pensionstilsagn, som arbejdsgiveren har givet en medarbejder.
Afkastet vil således i de pågældende situationer
umiddelbart være skattefrit. Det er ikke tilsigtet. Efter
gældende ret er afkastet af den nævnte
genforsikringsaftale skattepligtigt på institutniveau efter
pensionsafkastbeskatningsloven. |
| | |
| Det er KLs opfattelse, at KLs
tjenestemænd efter forslaget ikke vil være
pensionsafkastskattepligtige af genforsikringsaftalen. Hvis der
skal ske beskatning, må denne foretages på
institutniveau. Imidlertid ses KLs genforsikringsaftaler med KP
ikke at være omfattet af lovforslagets § 1,
stk. 2, om institutbeskatning. | Lovforslaget er derfor justeret,
således at arbejdsgiveren gøres afkastskattepligtig af
afkastet på genforsikringsaftalen, svarende til den generelle
individualisering af afkastskattepligten efter
pensionsafkastbeskatningsloven. |
| | |
Konkurrencestyrelsen | Konkurrencestyrelsen har på det
foreliggende grundlag ingen bemærkninger, udover at styrelsen
hilser det velkommen, at de nye regler medfører, at de
danske pensionsudbydere mv. vil blive udsat for øget
konkurrencepres fra udenlandske pensionsudbydere som følge
af den foreslåede skattefradragsret for bidrag til
pensionsordninger i udlandet. | |
| | |
LO | LO anfører, at det helt overordnet
er vigtigt, at lovændringerne ikke medfører
øgede administrative byrder for pensionsselskaber og
pensionsopsparere. Samtidig er det af afgørende betydning,
at tilskyndelsen til at spare op til pension bevares. Tilskyndelsen
til at spare op til egen pensionering indebærer også,
at enkelte selskaber ikke skal forfordeles i forhold til andre.
Lovændringerne må således ikke føre til,
at konkurrenceforholdene ændres til fordel for enkelte
selskaber, herunder også at danske selskaber sikres
skatteneutralitet i forhold til udenlandske selskaber. | Se kommentaren til AC og
AErådet. |
| | |
| To
skattesatser I lovforslaget lægges der op til, at
pensionsordninger med mulighed for at få bonus bliver
beskattet med 16,5 pct., mens ordninger uden bonustilskrivninger
fortsat beskattes med 15 pct. Skatteministeriet argumenterer for,
at skatteudskydelsen ved opbygning af reserver giver disse
ordninger en fordel, og at de derfor skal beskattes hårdere.
Der er efter LO's mening ikke i bemærkningerne til
lovforslaget argumenteret overbevisende for, at det lige
præcis skal være 16,5 pct. Tværtimod kan der med
udgangspunkt i mere virkelighedsnære eksempler argumenteres
for, at de to skattesatser skal ligge meget tæt på
hinanden. I praksis vil det være meget vanskeligt for
pensionsselskaber med bonusordninger at informere medlemmerne om,
hvorfor de bliver beskattet med en højere procentsats end
andre ordninger, der ikke har bonustilskrivninger. Det giver
pensionsordninger uden bonustilskrivninger en konkurrencefordel.
Dette forhold samt hensyn til gennemsigtigheden i systemet tilsiger
en ens beskatning af forskellige typer af pensionsordninger. | To
skattesatser Se kommentaren til F&P. |
| | |
| Kompensation for
ophævelse af skattefrihed for indeksobligationer Efter LO's opfattelse er det en klar
forbedring i forhold til tidligere udspil, at pensionsopsparerne
kompenseres for den beskatning, der som noget nyt
pålægges indeksobligationer. Men den model, der er
fremlagt, vil blive meget vanskelig at administrere. Den enkelte
konto skal således splittes op i op til 3 underkonti,
hvorefter skatten skal beregnes. Det vil være vanskeligt at
administrere for de enkelte selskaber. Der bør derfor
tilstræbes at finde en anden og mere simpel løsning,
selv om det kan være vanskeligt på grund af
statsstøttereglerne. | Kompensation for
ophævelse af skattefrihed for indeksobligationer Se kommentaren til F&P. |
| | |
| Beskatningsgrundlaget I lovforslaget fremgår det ikke
fuldstændigt klart, at skattegrundlaget af individuelle
særlige bonushensættelser skal være det
tilskrevne investeringsafkast. Opbygning af de særlige
bonushensættelser eksempelvis fra egenkapitalen bør
ikke påvirke skattegrundlaget, fordi det ville give anledning
til en dobbeltbeskatning. Midlerne i selskabernes egenkapital er
således opbygget gennem en lang årrække af det
løbende afkast, der allerede er beskattet. | Beskatningsgrundlaget Se kommentaren til F&P. For så vidt angår ufordelte
kollektive særlige bonushensættelser bemærkes, at
disse ikke indgår i beskatningsgrundlaget efter
§ 4. Det er først efterhånden, som de
ufordelte kollektive bonushensættelser bliver fordelt til
forsikringstagerne via en overførsel til de individuelle
særlige bonushensættelser, at de skal indgå i
beskatningsgrundlaget. |
| | |
| § 20
[tidligere § 19] - lempelse LO anbefaler, at lovforslaget
ændres, således at det er den samlede betalte
pensionsafkastskat, der lægges til grund for beregningen af
lempelsen. I modsat fald vil der i forhold til reglerne i dag blive
tale om en merbeskatning af pensionsopsparing, som placeres i
udenlandske aktiver. | § 20
[tidligere § 19] - lempelse Se bemærkningerne til F&P. |
| | |
| §§ 37
-38 - Overgangsordning I §§ 37-38 angives hvilke
institutter, der kan opgøre et PAL-aktiv. Denne gruppe er
begrænset til livsforsikringsselskaber samt skattepligtige
omfattet af § 1 stk. 2, nr. 1, 2 og 6. Denne gruppe
skal udvides med skattepligtige omfattet af § 1
stk. 2, nr. 7, der består af arbejdsmarkedsrelaterede
livsforsikringsselskaber. Det vil ellers lede til en
dobbeltbeskatning af bonuspotentiale i disse selskaber. | §§ 37-
38 Overgangsordning Se bemærkningerne til FSR. |
| | |
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
(LD) | Efter LD's opfattelse bør begrebet
»formueafkast« defineres nærmere, gerne ved en
oplistning i stil med den gældende lovs § 2. | Se bemærkningerne til FSR. |
| | |
| Forslagets § 9 [nu
§ 10] om friholdelse bør efter LD's opfattelse
tilpasses ordlyden af den gældende bestemmelse. | Bestemmelsen er tilpasset. |
| | |
| § 40
[tidligere § 41] - kompensation for ophævelse af
skattefritagelse for indeksobligationer LD kan fuldt ud tilslutte sig, at der ydes
de pensionsberettigede kompensation for de forventede tab. LD vil
blive påført en administrativ og økonomisk
belastning ved at skulle kompensere de pensionsberettigede, der har
flyttet deres ordning eller fået udbetalt deres ordning efter
den beskrevne fremgangsmåde. Det vil kræve udvikling af
ny systemfunktionalitet mv., og omkostninger hertil samt
administration og drift vil skulle bæres af de
nuværende pensionsberettigede, hvilket efter LD's opfattelse
er urimeligt set i lyset af, at fonden er under afvikling. LD
foreslår derfor, at der indføres en
minimumsgrænse på 1.000 kr. for, hvornår
kompensationsbeløb udbetales til de pensionsberettigede. I
relation til udbetaling af kompensationsbeløbene til
overførte eller udbetalte ordninger vil LD gerne have
fastslået, hvorvidt der gælder en
indeholdelsesforpligtelse. | § 40
[tidligere § 41] - kompensation for ophævelse af
skattefritagelse for indeksobligationer Se bemærkningerne til kommentaren
fra F&P. Forslaget til kompensation for personer
med en ordning i LD er ændret. Det foreslås i
lovforslaget, at kompensation til personer, der har flyttet
ordningen til et andet penge- eller pensionsinstitut, sker ved, at
LD indeholder en afgift på 40 pct. af det udbetalte
beløb. Afgiften skal indbetales efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 38. Skatteministeriet kan ikke gå ind
for en minimumsgrænse på 1.000 kr. for, hvornår
kompensationsbeløb udbetales til de
pensionsberettigede. Såfremt der udbetales et
kompensationsbeløb til LD, og personen har flyttet sin
ordning til et andet penge- eller pensionsinstitut eller har
fået sin ordning udbetalt, skal kompensationsbeløbet
overføres til personen. Udbetaling af et
kompensationsbeløb for det forventede tab har karakter af et
tilbud. |
| | |
| | Normale omkostningsbestemte udgifter i
forbindelse med udbetaling af beløb til personer, der har
flyttet deres ordning til et andet penge- eller pensionsinstitut,
eller som har fået ordningen udbetalt, kan fragå i
kompensationsbeløbet. |
| | |
| Ophævelse af
skattefrihed for fast ejendom LD anfører, at det synes at
være i strid med et lighedsprincip, at der ikke
foreslås kompensation for ophævelsen af skattefrihed
for afkast af visse hidtil skattefritagne ejendomme. | Ophævelse af
skattefrihed for fast ejendom Se kommentaren til F&P. |
| | |
| Maksimeringsregel for
udbetaling af uudnyttet negativ skat Set i lyset af at LD er under afvikling
kan udnyttelsen af eventuel negativ skat blive vanskeligere og
vanskeligere. Det bør derfor efter LDs opfattelse overvejes,
hvorvidt der under en symmetrisk beskatning af gevinst og tab
bør gælde en maksimeringsregel. Særligt for LD
kan der på grund af flytteretten ske pludselige skift, der
gør det vanskeligt at udnytte en eventuel negativ
skat. | Maksimeringsregel for
udbetaling af uudnyttet negativ skat Se bemærkningerne til F&P. |
| | |
Pricewaterhouse-Coopers | Ad§ 20
[tidligere § 19] - lempelse PricewaterhouseCoopers (PWC)
anfører, at lovudkastets bemærkninger kan give
anledning til tvivl om, hvorvidt pensionskassen kan henføre
den fulde udenlandske skat til sit eget PAL-skattegrundlag og
dermed opnå fuld creditlempelse, eller om der skal ske en
forholdsmæssig fordeling mellem medlemmerne (som ikke kan
få lempelse) og pensionskassen. | Skatteministeriet kan bekræfte, at
der ikke skal ske en forholdsmæssig fordeling af den
udenlandske skat mellem medlemmerne (som ikke kan få
lempelse) og pensionskassen. Den fulde udenlandske skat kan
således henføres udelukkende til pensionskassen, som
kan foretage lempelsen efter den foreslåede § 20,
hvilket er tydeliggjort i bemærkningerne. |
| | |
| PWC anfører, at sidstnævnte
fortolkning ville repræsentere en betydelig forringelse af
skattevilkårene for pensionskassernes investering i fast
ejendom, idet en væsentlig del af den udenlandske skat
så ikke ville give ret til creditlempelse. PWC opfordrer
Skatteministeriet til at tydeliggøre, at det er den fulde
udenlandske skat, som kan henføres til creditlempelse til
pensionskassen selv. | |
| | |
SKATs retssikkerhedschef | SKATs Retssikkerhedschef bemærker,
at der bl.a. i lovforslagets § 30 [nu § 31] er
givet bemyndigelser til at fastlægge nærmere regler om
lovens administration. | Skatteministeriet vil ved udnyttelsen af
bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler om lovens
administration inddrage retssikkerhedsmæssige hensyn på
samme måde som ved udformningen af lovregler. |
| Såfremt disse bemyndigelser vil
blive udmøntet på en sådan måde, at der
vil blive tale om en retssikkerhedsmæssig vurdering af disse
i forbindelse med udstedelsen, herunder især vurderet,
hvorledes kommunikationen i disse er, er Retssikkerhedschefen enig
i Skatteministeriets retssikkerhedsmæssige vurdering om, at
det vil styrke retssikkerheden, hvis pensionsafkastbeskatningen
bliver tydeligere for den enkelte. | |
| | |
Ældre Sagen | Efter Ældre Sagens opfattelse sker
der med individualiseringen af afkastbeskatningen en
væsentlig forringelse af rammebetingelserne for den del af
pensionsordningerne, der har til formål at sikre livsvarig
pension. De foreslåede ændringer vil samlet set
få livsvarige pensioner til at fremstå mindre
attraktive i sammenligning med kapital- og ratepension. Dels fordi
skattesatsen for disse ordninger hæves fra 15 pct. til 16,5
pct., dels fordi de foreslåedes skatteregler gør
ordningerne endnu vanskeligere at forstå. | Se bemærkningerne til Dansk
Industri. |
| | |
| Ad § 2 -
PAL-skattesats Ældre Sagen savner dokumentation
for, hvordan den nye højere skattesats på 16,5 pct. er
fastsat, og finder, at det ikke på tilfredsstillende vis er
godtgjort, at ældre pensionsopsparere, herunder pensionister,
ikke bliver hårdere ramt af den foreslåede
forhøjelse af skattesatsen for pensioner med garanti end
yngre medlemmer. | Ad § 2 -
PAL-skattesats Lovforslaget er ændret,
således at alle pensionsprodukter beskattes med 15 pct. |
| | |
| Ældre Sagen anfører
endvidere, at der kan være stor forskel i
hensættelserne mellem de enkelte pensionsinstitutter, hvilket
betyder, at skatteforhøjelsen rammer forskelligt fra selskab
til selskab. Samtidig kan der opstå et pres fra den yngre
gruppe af forsikrede, for at selskaberne øger
hensættelserne, for at udnytte fordelen ved skattefrihed for
afkast af hensættelser, hvorimod ældre medlemmer, der
ikke nødvendigvis vil få glæde af større
hensættelser, vil foretrække, at der tilskrives bonus,
frem for at der henlægges til reserver. Efter Ældre
Sagens opfattelse er det uheldigt, at der herved skabes en
skattemæssigt begrundet modsætning mellem forskellige
generationer af medlemmer. | |
| Ældre Sagen anfører, at
forsikrede med rentegaranti udover den højere sats på
16,5 pct. må leve med usikkerhed om skattesatsen hæves
yderligere i fremtiden. | |
| | |
| Rentegarantier Ældre Sagen finder, at
pensionsopsparere bør have en håndfast garanti for, at
pensionsselskaberne ikke med henvisning til den ændrede
beskatning kan nedsætte pensionen eller begrænse
tilskrivningen af bonus. Det bør fremgå af
lovforslagets bemærkninger, enten at der kan være tale
om en skærpet beskatning, der kan medføre reduktion af
pensionerne, eller også må det præciseres, at
ændringen af pensionsafkastskatten ikke kan anvendes som
begrundelse for reduktion af ydelsesgarantier eller
bonustilskrivning. | Rentegarantier Som det fremgår lovforslagets
bemærkninger vurderes omlægningen af
pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau som
udgangspunkt at være uden betydning for fortolkningen af
indholdet af de rentegarantier, pensionsinstitutterne har afgivet.
Fortolkningen må dog altid afhænge af det konkrete
indhold af den enkelte aftale. |
| | |
| Indeksobligationer og
fast ejendom Ældre Sagen er tilfreds med, at
indehavere af indeksobligationer får kompensation for
ophævelsen af den hidtidige skattefrihed. Det bør
præciseres, at pensionsinstitutterne ikke kan modregne
gebyrer og lignende i kompensationsbeløbet. Ældre Sagen anfører, at en
del fast ejendom er opført med direkte løfte om
skattefrihed på tidspunkter, hvor staten ønskede at
stimulere byggeriet. Efter Ældre Sagens opfattelse styrker
det ikke tilliden til statens løfter, at en sådan
skattefrihed blot kan ophæves. | Indeksobligationer og
fast ejendom Der henvises til bemærkninger til
F&P. Herudover bemærkes, at
pensionsinstituttet skal overføre det fulde
kompensationsbeløb til de pensionsberettigede, idet
instituttet dog må fradrage sine normale omkostningsbestemte
udgifter i forbindelse med overførslen af beløbet til
opsparerne, hvilket er præciseret i bemærkningerne til
§§ 40 og 41. |
| | |
| Korrektion for
dobbeltbeskatning af ufordelte reserver Efter Ældre Sagens opfattelse er
forslaget ikke tilstrækkeligt til at kompensere for, at
reserverne ved fordeling til de forsikrede nu beskattes med 16,5
pct. mod tidligere 0. Endvidere fordeles kompensationen på en
måde, der ikke tilgodeser de, der har betalt skatten af de
opsparede beløb. Kompensationen fordeles til alle forsikrede
- også fremtidige forsikrede, mens især ældre
forsikrede ikke kan være sikre på at få
glæde af kompensationen. Den model, der indgik i
Skatteministeriets tidligere offentliggjorte udspil,
tilgodeså i højere grad de, der var medlemmer, da
henlæggelsen til reserver foregik, fordi den blev beregnet
som en forholdsmæssig andel, som blev fordelt til den
enkelte. | Korrektion for
dobbeltbeskatning af ufordelte reserver Der henvises til bemærkningerne
ovenfor om satsen og til bemærkninger til F&P. Der kan
tilføjes, at modellen i det oprindelige forslag blev
fravalgt, fordi den medførte unødigt store
administrative byrder for pensionsinstitutterne. |
| | |
| Individuel
skatteberegning og klageadgang Efter Ældre Sagens opfattelse
bør det præciseres i loven, at pensionsopsparerne har
ret til at få den individuelle skatteberegning af deres
pensionsinstitut. Samtidig bør det fremgå af loven,
hvilke oplysninger den skattepligtige har krav på for at
kunne forstå sin PAL-skat. Ældre sagen foreslår,
at PAL-opgørelsen kan indgå som en del af den enkelte
skatteyders »skattemappe«. | Individuel
skatteberegning og klageadgang Skattepligtige pensionskunder har efter
lovforslaget ret til efter anmodning til instituttet at få
udleveret en specificeret PAL-opgørelse. Efter
Skatteministeriets opfattelse er der ikke behov for yderligere
præciseringer herom. I henhold til lovforslagets
§ 27, stk. 3, kan den skattepligtige
pensionsberettigede påklage opgørelsen af
beskatningsgrundlaget til Landsskatteretten. Den
pensionsberettigede skal i denne situation vedlægge en
opgørelse fra det indeholdelsespligtige pensionsinstitut
over skattens beregning. Hvis den pensionsberettigede er i tvivl
om, hvordan PAL-skatten er beregnet, og vedkommende
påtænker at påklage denne til Landsskatteretten,
har den pensionsberettigede således i medfør af
§ 27, stk. 3, krav på at få udleveret en
detaljeret skatteopgørelse fra sit pensionsinstitut. |
| | |
| Samtidig bør der gives en passende
frist til at klage over skatteberegningen. Ifølge
lovforslaget har skatteborgeren kun 3 måneder fra
betalingstidspunktet til at klage over skatteberegningen. Da
forsikringsselskabet først skal underrette den
skattepligtige om skattebetalingen 8 uger efter indbetalingen
efterlader det i realiteten kun den skattepligtige 1 måned
til at forstå den særdeles komplicerede beregning,
hvilket efter Ældre Sagens opfattelse fra et
retssikkerhedsmæssigt synspunkt er helt uacceptabelt. | Klagefristen er nu ændret til 3
måneder fra den pensionsberettigede modtager underretning om
skatten fra pensionsinstituttet. |
| | |
| Ældre Sagen finder, at det helt
generelt er et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem, at
reglerne i loven er så komplicerede, at skatteyderne vil have
utrolig svært ved at gennemskue, om deres skat er beregnet
korrekt. Ikke mindst fordi bemærkningerne til lovforslaget
lægger op til, at skattegrundlaget i høj grad vil
blive opgjort ud fra forsikringsmæssige opgørelser,
der ikke er foretaget med henblik på skatteberegningen, fx
»den ansvarshavende aktuars beretning«. | Efter Skatteministeriets vurdering er det
vanskeligt at beskatte pensionsprodukter, som for mange kan virke
komplicerede, på en enkel måde. Skatteministeriet er
klar over problemstillingen og bestræber sig på at
gøre reglerne så enkle som muligt. |
| | |
| Efter Ældre Sagens opfattelse vil
individualiseringen af beskatningen yderligere forrykke balancen i
retning af opsparingsprodukter. Efter Ældre Sagens opfattelse
kan den skadelige virkning af omlægningen af beskatningen
begrænses ved at tillade pensionskasser og
arbejdsmarkedspensionsselskaber at vælge at fortsætte
med at betale pensionsafkastskat på institut-niveau. | Se bemærkningerne til
AErådet. |
| | |
| Ældre Sagen opfordrer til, at der
nedsættes et tværgående udvalg bestående af
embedsmænd, repræsentanter for pensionsbranchen,
interesseorganisationer og uafhængige eksperter, der kan
komme med forslag til en samlet pensionsmæssig
løsning, der ikke alene inddrager skatteforhold, men
også de andre udfordringer, det danske pensionssystem
står overfor i de kommende år. | Der påtænkes ikke i
forbindelse med dette lovforslag, der skal sikre, at de danske
skatteregler på pensionsområdet er i overensstemmelse
med EU-retten, nedsat et udvalg, der skal se på
ikke-skattemæssige udfordringer for det danske pensionssystem
i fremtiden. |