2. behandlet/henvist til udvalg 17-04-2008
Betænkning afgivet 23-04-2008
Tillægsbetænkning afgivet 23-04-2008
3. behandlet, vedtaget 29-04-2008
Ministerområde:
Skatteministeriet
Loven indeholder diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen. Der indføres bl.a. regler om, at velgørende foreninger, som er godkendt i andre EU/EØS-lande, kan modtage gaver og løbende ydelser efter de samme regler, som gælder for danske velgørende foreninger. Endvidere nedsættes beskatningen af udbyttebetalinger m.v. til modtagere i udlandet, således at beskatningen ikke er højere, end hvis betalingen var til en modtager i Danmark. Som det sidste punkt ændres indkomstreguleringen for pensionisters nedslag i ejendomsværdiskatten, således at også udbytter af udenlandske aktier kan fragå i indkomstgrundlaget.
Endelig indeholder loven en række elementer, som har til formål at opnå en mere hensigtsmæssig indretning af skattereglerne. Det drejer sig bl.a. om indførelse af en regel om, at en udenlandsk lønmodtager, som er socialt sikret i et andet EU/EØS-land, kan få fradrag for udenlandske arbejdsgiverafgifter ved dansk beskatning. Reglen vil f.eks. få betydning for en lønmodtager med bopæl i Sverige og hovedbeskæftigelse i Danmark samt bibeskæftigelse i Sverige. Endvidere indføres lagerbeskatning af køberetter til fast ejendom, ligesom loven indeholder en række mindre justeringer i beskatningen af investeringsforeninger.
Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, SF, KF RV og NY) mod 2 (EL).