Fremsat den 8. april 2008 af
Rasmus Prehn (S), Lennart Damsbo-Andersen (S),
Lene Hansen (S), Magnus Heunicke (S),
Lise von Seelen (S) og Julie Skovsby (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af frihedsrettigheder til
kommunerne
Folketinget pålægger regeringen senest den 1.
januar 2009 at indføre en række frihedsrettigheder til
kommunerne, der skal give kommunerne større råderum
til dynamisk udvikling og opgaveløsning, mindske den
statslige centralisme og kontrol af kommunerne og sikre, at det
kommunale selvstyre ikke udvandes.
Folketinget pålægges i første omgang at
give kommunerne nedenstående frihedsrettigheder:
- Kommunernes
administrative byrder skal reduceres med mindst 10 pct. inden for 5
år.
- Kommunerne skal
have frihed til på en række områder selv at kunne
vælge at tilbyde borgerne tilkøbsydelser i tilknytning
til den kommunale velfærdsservice.
- Kommunerne skal
have lov til i langt højere grad end i dag at eksperimentere
med nye kommunale styreformer.
- Kommunerne skal
fritages for det hæmmende tvangsudbud på 25 pct., som
de i dag er underlagt. I stedet skal kommunerne have frihed til
selv at afgøre, om det private eller det offentlige skal
varetage opgaveløsningen.
- Kommunerne
skal gives frihed til at bestemme, om de vil indføre
akkrediteringsmodeller.
- Kommunerne og de
enkelte institutioner bør gives frihed til at vurdere, om de
vil indføre brugertilfredshedsundersøgelser.
- Kommunerne skal
have frihed til at udføre beregninger ved kontrolbud ud fra
et realistisk niveau, der svarer til deres faktiske omkostninger
ved at udføre en given opgave. Kommunerne skal derfor
fritages fra regeringens rigide procesregulering, der
fastsætter, at kommunerne skal beregne deres kontrolbud
på baggrund af langsigtede, gennemsnitlige indtægter og
omkostninger.
- Kommunerne skal
have frihed til at byde ind på opgaver i andre kommuner.
- Kommunerne skal
sikres frihed fra de begrænsende regler, der i dag - i visse
tilfælde - forhindrer fornuftige offentlige-private
samarbejder. Kommunerne skal således have mere frihed i
forhold til de regler, der betyder, at kommuner skal trække
sig fra et offentligt-privat selskab, hvis salget til andre -
herunder private - overstiger 25 pct. af omsætningen i
selskabet.
- Kommunerne skal
have frihed til selv at vælge, hvorvidt det skal være
et krav for jobsøgende at foretage ugentlige CV-klik
på
www.jobnet.dk
.
- Kommunerne skal
have frihed til at give de regionale beskæftigelsesråd
yderligere indflydelse, så de f.eks. kan fungere som
bestyrelser for jobcentrene.
- Kommunerne skal
have frihed til at sammenlægge jobcentre og kommunale
beskæftigelsesråd på tværs af
kommunegrænserne med henblik på at sikre en mere
sammenhængende indsats.
- Kommunerne skal
have frihed til selv at vurdere, hvilket
revalideringsforløb der er det bedste - herunder at
give mulighed for at tilbyde revalideringsforløb, der
forøger den enkeltes kompetence- og
kvalifikationsniveau.
- Kommunerne
får frihed til at aktivere tidligere, således at der
gives refusion for aktivering, der er igangsat fra
ledighedsperiodens 6. måned.
- Kommunerne skal
have frihed til selv at fastsætte prisen på deres
kommunale byggegrunde, hvis de i forbindelse med
byplanlægning ønsker at reservere en byggegrund til
særlig billige almene boliger.
- Kommunerne skal
have frihed til at leje byggegrunde over en
åremålsperiode, så f.eks. almene boliger,
andelsboliger, private rækkehuse eller parcelhuse kan
opføres, uden at det medfører finansiering af
voldsomt dyre byggegrunde.
- Kommunerne skal
have frihed til at øge anvisningsretten med 10 pct., som
reserveres til boligsøgende, der arbejder eller
påtænker at arbejde i kommunen.
- Kommunerne skal
have frihed til at igangsætte forløb, der f.eks. kan
afhjælpe misbrugsproblemer, boligproblemer, familiære
problemer, psykiske problemer, gældsproblemer, sprogproblemer
og andet, som reducerer den lediges muligheder for at komme i
beskæftigelse.
- Kommunerne skal
have frihed til at etablere fixerum for narkomaner.
- Kommunerne skal
have mulighed for at indføre frit lejde for prostituerede,
således at prostituerede kan give sig tilkende og søge
hjælp uden at risikere at skulle betale f.eks.
kontanthjælp tilbage.
- Kommunerne skal
have mulighed for at oprette nye job på dagsbasis, hvor
udsatte grupper kan søge job en dag ad gangen og dermed
blive sluset langsomt ind på arbejdsmarkedet.
- Kommunerne skal
have frihed til uden dispensation at etablere heldagsskoler.
- Kommunerne skal
have mulighed for uden dispensation fra undervisningsministeren at
etablere kommunale kulturcentre på folkeskolerne, hvor
folkebibliotek og skolebiblioteker samles i en fælles
dynamisk og stærk enhed.
- Kommunerne skal
have mulighed for uden dispensation at etablere internationale
klasser i de ældste klassetrin, hvor op til 40 pct. af
undervisningen foregår på engelsk.
- Kommunerne skal
have mere frihed til at samarbejde med idrætsforeninger i
idrætsundervisningen i folkeskolen.
- Kommunerne skal
have frihed til at samarbejde langt mere med det lokale
foreningsliv om organiserede fritidstilbud i samarbejde med
skolefritidsordninger/fritidsordninger. Samarbejdet kan handle om
f.eks. idræt, musik, drama og natur.
- Kommunerne skal
have frihed til at etablere såkaldte kontrolfri zoner, hvor
hensynet til papir og bureaukrati må vige for hensynet til
nærvær og omsorg.
- Kommunerne skal
have frihed til at eksperimentere med at revidere reglerne om
minutudmåling i hjemmeplejen.
- Kommunerne skal
have frihed til - uden først at skulle søge om
dispensation - at tilbyde f.eks. gratis tandpleje hos
skoletandlægerne for de fattigste ældre medborgere.
Bemærkninger til forslaget
Regeringen har i 7 år øget den statslige
centralisme og kontrol af kommunerne. Forslagsstillerne
ønsker med dette beslutningsforslag at værne om den
danske lokaldemokratiske tradition og sikre fleksibiliteten i det
kommunale selvstyre bedst muligt.
Socialdemokratiet har tidligere lanceret 29
velfærdsrettigheder som løsningen på en
række alvorlige velfærdsproblemer. Frihedsrettighederne
i dette beslutningsforslag er næste logiske skridt. Mens
velfærdsrettighederne sikrer alle borgere et anstændigt
basisniveau i velfærden, sikrer frihedsrettighederne mindre
centralisme og statsstyring, og at kommunerne får mere frihed
i deres opgaveløsning.
Velfærdsrettighederne er med andre ord
forudsætningen for, at der kan gives mere af den frihed til
kommunerne, som er så tiltrængt. Regeringen har
gennemført en omfattende kommunalreform med det formål
at skabe større og mere bæredygtige enheder, der skal
kunne løse flere opgaver selvstændigt. Virkeligheden
er dog, at det er gået i den stik modsatte retning.
Kommunernes selvstyre er blevet indskrænket, kommunerne og de
offentligt ansatte bliver vist mindre tillid, og reglerne er i
stort omfang skyllet ned over kommunerne siden VK-regeringen
støttet af Dansk Folkeparti fik regeringsmagten i
2001.
Det var under stor fanfare, at daværende indenrigs- og
sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i 2001 udsendte et
såkaldt frihedsbrev til samtlige af landets kommuner.
Intentionen var at styrke det lokale selvstyre og det lokale
engagement og sætte kommunerne fri til at finde på nye
og kreative måder at løse opgaverne på.
Individet skulle sættes før systemet, bureaukratiet
skulle formindskes og kommunerne skulle have frie rammer til at
sætte borgeren i centrum.
Det er nu 7 år siden, at regeringen forsøgte at
charmere vælgerne og kommunerne med de bevingede ord om
frihed og afbureaukratisering. I dag kan enhver dog se, at
udviklingen er gået i den stik modsatte retning. Viljen til
reelt at sætte kommunerne fri og give dem friere hænder
til at finde nye måder at løse opgaverne på er
forsvundet som dug for solen. Regeringens ord runger hult.
Faktum er, at kommunerne aldrig har været holdt i en
kortere snor end under den nuværende regering. Der er blevet
lagt et tungt lag af bureaukratiske regler og såkaldt
procesregulering ned over kommunerne. Det har medført
minuttyranni, ufrihed og unødigt komplicerede reguleringer
af kommuner og medarbejdere, der skal levere velfærden til
borgerne. Det er ikke tilfældigt, at f.eks.
socialrådgiverne bruger omtrent 82 pct. af deres tid på
bureaukrati frem for at tale med borgerne.
Situationen kalder på forandring. Kommunerne skal gives
friheden og tilliden tilbage, så den dynamik og det lokale
engagement, der er selve grundideen med det kommunale selvstyre,
igen får en reel betydning. Derfor foreslår
Socialdemokratiet, at kommunerne tildeles en række
frihedsrettigheder.
Ved at give landets kommuner udstrakt frihed på en
række områder, er det visionen at sikre større
udvikling og dynamik, der kan forbedre og nytænke det danske
velfærdssamfund. Ud fra devisen om, at flere hjerner
tænker bedre end en, ønsker Socialdemokratiet, at
landets kommuner gives muligheder for at søge nye veje og
for at tænke skævt og anderledes. På den
måde får det danske samfund et stort levende
velfærdsværksted, hvor en mangfoldighed af nye ideer
opstår og udvikles, nogle gode, andre måske mindre
gode, men en række nyttige erfaringer høstes, og den
samlede viden kan bringe den danske velfærd mod nye
højder.
Frihedsrettighederne skal tildeles kommunerne i en
forsøgsperiode og skal følges op af
Velfærdsministeriet.
Kommuner, der vælger at gøre brug af
frihedsrettighederne, skal meddele Velfærdsministeriet,
hvilke frihedsrettigheder de ønsker at gøre brug af,
så ministeriet kan følge konsekvenserne af
forsøgene. Velfærdsministeriet skal sikre, at positive
erfaringer kan udbredes til andre kommuner. Inden
forsøgsperioden ophører, skal
Velfærdsministeriet endvidere foretage en evaluering af
frihedsrettighederne med henblik på at vurdere, om de skal
gøres permanente.
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Prehn
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indførelse af frihedsrettigheder til kommunerne.
(Beslutningsforslag nr. B 93).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.