Fremsat den 8. april 2008 af
Morten Messerschmidt (DF), Søren Espersen (DF),
Martin Henriksen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en uvildig kommission til
undersøgelse af sagen om »Scandinavian Star«
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte
en uvildig kommission til undersøgelse af forløbet i
sagen om »Scandinavian Star«. Undersøgelsen
tilrettelægges i henhold til bemærkningerne til dette
forslag og skal ske efter reglerne i lov nr. 357 af 2. juni 1999 om
undersøgelseskommissioner med senere ændringer.
Bemærkninger til forslaget
Passagerfærgen »Scandinavian Star«, der
sejlede mellem Danmark og Norge, havarerede den 7. april 1990 2,7
sømil inden for svensk farvand. 158 mennesker omkom,
heriblandt 25 børn under 15 år. Skibet blev bugseret
til svensk havn, hvorpå efterforskningen den 10. april 1990
deltes mellem Danmark, Norge og Sverige, således at norsk
politi skulle efterforske selve branden, svensk politi skulle
identificere de omkomne og give teknisk bistand, mens dansk politi
skulle efterforske skibets ejer-, operatør- og
forsikringsforhold og om muligt rejse straffesag imod de
ansvarlige.
Politiet lagde hurtigt fire forhold til grund for
efterforskningen:
- at havariet var
sket i internationalt farvand,
- at jurisdiktion
og værneting var dansk,
- at skibet var
ejet af den danske statsborger Henrik Johansen, der selv
påtog sig ejerskabet og ansvaret som operatør og siden
blev dømt for overtrædelse af § 23 i lov om
skibes sikkerhed m.v., idet skibet ikke var i
sikkerhedsmæssigt forsvarlig stand, da det blev indsat i fast
rutefart den 1. april 1990,
- at branden var
påsat af en passager, der selv omkom.
Den 20. april 1990 nedsattes Det Fællesnordiske
Granskningsudvalg, jf. regeringsaftalen mellem Norge, Sverige og
Danmark. Udvalget havde til formål at indsamle oplysninger og
foretage tekniske undersøgelser m.v., idet der dog ikke
skulle foretages undersøgelser af ansvarsforhold i
forbindelse med skibets ejere og driftsforhold, jf. Norges
Offentlige Utredninger (NOU-1991), »Scandinavian
Star«-ulykken, den 7. april 1990 (side 13 og 14). Dette
ansvar lå hos Politimesteren på Frederiksberg, idet
Henrik Johansen drev sine selskaber i denne retskreds.
Der har siden været meget debat om sagen, som har
været forsøgt genåbnet siden 1994. På det
seneste er der kommet flere nye oplysninger til, som
forslagsstillerne finder afgørende:
1. I marts 2003 modtog den danske ambassadør i Canada
nye oplysninger fra Bahamas regering, som leverede komplette
selskabshistoriske oplysninger om alle ejerforhold knyttet til
skibet »Scandinavian Star« før, under og efter
branden den 7. april 1990. Det fremgår bl.a., at
»Scandinavian Star« aldrig blev solgt til det af Henrik
Johansen relaterede selskab KS - Scandinavian Star, og at SeaEscape
før, under og efter branden forblev skibets ejer frem til
1994.
2. Den 25. maj 2005 afsagde byretten i Oslo og senere
landsretten den 31. oktober 2006 en dom, hvori det fastslås,
at Henrik Johansen ikke var ejer eller operatør af skibet
på brandtidspunktet. Det pointeres i den sammenhæng, at
de pårørendes erstatningskrav derfor må rettes
mod den rigtige ejer, som er det amerikanske firma SeaEscape, men
at dette krav er forældet, idet der henvises til, at
sagsøgerne længe havde vidst, at det amerikanske
selskab var den rette ejer.
Problemet for de pårørende er imidlertid, at den
danske anklagemyndighed hele tiden har fastholdt, at Henrik
Johansen og dennes danske selskaber var ejer/reder og således
operatøransvarlig, hvorfor man ikke ville genåbne
sagen. Derfor har de pårørende ikke haft mulighed for
at anlægge erstatningssag mod det amerikanske selskab
SeaEscape og dettes norske forsikringsselskab. Dommen rejser
alvorlig kritik af dansk politi og anklagemyndighed, idet det
udtales, at danske myndigheder og domstole ukritisk og fejlagtigt
har lagt til grund, at Henrik Johansen var skibets ejer og
operatør. Dommen fastslår, at skibets ejer var
SeaEscape Cruises, og at skibet ikke skiftede ejer til Henrik
Johansens selskab. At Henrik Johansen kunne dømmes som
reder/operatør, var betinget af, at han var skibets ejer
på brandtidspunktet. Det var som bekendt ikke tilfældet
den 7. april 1990, hvor skibet brandhavarerede. Dermed forblev
SeaEscape skibets ejer, reder og operatør på
ulykkestidspunktet. Denne situation har bragt de efterladte og de
pårørende i et urimeligt juridisk tomrum, som
forslagsstillerne med vedtagelsen af nærværende forslag
ønsker at rette op på.
3. Ifølge NOU-rapporten fra 1991 har også ejerne
af SeaEscape og selskabets forsikringsselskab frem til marts 2003
givet de skadelidte og myndighederne opfattelsen af, at skibets
ejer- og operatørforhold var knyttet til Henrik Johansen og
dennes danske selskaber. Men efter 2003, hvor de nye oplysninger
fremkom fra den danske ambassadør i Canada, ændrede
ejer og forsikringsselskab standpunkt og anførte, at
SeaEscape var den reelle ejer og operatør af Scandinavian
Star den 7. april 1990, og at de skadelidte og myndighederne havde
vidst dette gennem mange år. At de skadelidte således
tillægges viden om dette forhold for tiden, inden de danske
myndigheder tiltræder samme viden, skaber et alvorligt
retssikkerhedsmæssigt problem, idet den påståede
viden på grund af forældelsesreglerne fratager de
skadelidte muligheden for at anlægge en sag ved den rette
myndighed.
Uanset hvornår de berørte siden 1990 havde
forsøgt at anlægge sag mod ejerens forsikringsselskab,
ville de være blevet mødt med det klare budskab, at
SeaEscape ikke var ejeren og den efter de danske myndigheders og
domstoles afgørelser ansvarlige, med henvisning til, at de
danske myndigheder har fastholdt, at skibet var ejet og drevet af
Henrik Johansen og dennes selskaber i Danmark.
Det er på denne baggrund forslagsstillernes opfattelse,
at de retmæssige ejerforhold må afklares, idet der her
henvises til blandt andet Justitsministeriets svar af 29. maj 2007
til Folketingets Retsudvalg (svar på spørgsmål
162, alm. del, 2006-07), hvori det bemærkes, at man ikke har
efterforsket ejer- og forsikringsforholdet knyttet til skibet, og
at dette også var uden betydning for sagen, idet Henrik
Johansen blev dømt som reder, ikke som ejer.
Både Politiet på Frederiksberg, Statsadvokaten og
Rigsadvokaten samt Justitsministeriet har i en lang række
afgørelser siden 1994 afvist anmodninger om genoptagelse af
sagen om skibets ejer-, reder-, operatør- og
forsikringsforhold med henvisning til, at sagen var efterforsket og
belyst til bunds. For forslagsstillerne forekommer det, som om
Rigsadvokaten og Justitsministeriet i deres vurderinger og
afgørelser ikke har lagt vægt på
efterprøvelser af de nye oplysninger, der er fremkommet
siden højesteretsdommen i 1993. Bl.a. har Rigsadvokaten set
på sagen i flere omgange, men afviser hver gang en
genåbning af sagen, der kunne føre til kritik af
efterforskningen.
Justitsministeriet har blot gengivet og henholdt sig til
Rigsadvokatens afgørelser. Man har ikke i ministeriet fundet
anledning til en selvstændig vurdering af, at sagens
realiteter indeholdt modstridende dokumentation. Eksempelvis
henviser Rigsadvokaten til, at registreringen i Bahamas
skibsregister grundet almindelig forsinkelse sker med 5
måneders forsinkelse. En række oplysninger i sagen
indikerer imidlertid, at der ikke kan konstateres en sådan
ventetid, og at den under ingen omstændigheder er 5
måneder. Oplysningerne fra Henrik Johansen og SeaEscape
må således på dette område betragtes som
bevidst forkerte, hvilket også gælder indstillingen til
Sø- og Handelsretten den 9. april 1990 under såvel
søforklaringen som straffesagen.
Der synes endvidere ikke at være fremlagt nogen form for
retspåtegnet dokument, der kan placere Henrik Johansen som
lejer eller operatør af skibet i et aftaleforhold til
skibets ejer, SeaEscape. Dette gælder bl.a.
forsikringsudbetalingerne fra skibets kaskoforsikringsselskab,
Fjerde Søforsikringsselskab A/S (i dag Codan A/S), ligesom
der heller ikke er fremlagt retspåtegnede banknotaer for
betalinger af depositum eller skibsleje, skibsskøder,
charteraftaler og/eller lejeaftaler udstedt før den 7. april
1990 eller registreringsattester påført
registreringsdato med oplysning om ejerne samt bestyrelse og
direktion for de involverede selskaber KS - Scandinavian Star, VR
Dano ApS, Project Shipping Ltd., Sea Lion Ltd., Dano Ferry A/S
Norge gældende pr. 7. april 1990. Arbejdskontrakter for
samtlige besætningsmedlemmer og det landbaserede mandskab
synes heller aldrig fremlagt i sagen.
Forslagsstillerne stiller sig endvidere undrende over for en
undersøgelse fra 2004 af Henrik Johansens skattefradrag i
forbindelse med køb af Scandinavian Star den 1. april 1990
for en anslået pris af 60 mio. kr., idet Henrik Johansen
ifølge de to norske domme slet ikke var ejer af skibet.
Både Rigsadvokaten og Justitsministeriet er et utal af gange
blevet bedt om at fremlægge dokumenter til
sandsynliggørelse af deres påstande, men har, så
vidt forslagsstillerne har erfaret, ikke efterkommet dette. Det
samme gælder regeringsaftalerne af 10. april 1990 om opdeling
af den politimæssige efterforskning mellem Danmark, Sverige,
Norge og regeringsaftalen af 20. april 1990 samt kongelig
resolution om nedsættelse af et fællesnordisk
granskningsudvalg (NOU) og forarbejder til samme.
Kommissionen, der ved vedtagelse af nærværende
beslutningsforslag skal nedsættes, bør derfor inddrage
ejere og medejere af SeaEscape og beslægtede selskaber og
skibet Scandinavian Star pr. 7. april 1990.
4. Flere uafhængige brandeksperter - blandt andre
Pantektor i Sverige og Skansken i Norge - har igen set på de
tekniske undersøgelser, vidneudsagnene og det øvrige
bevismateriale. De fastslår, at forklaringen om den omkomne
passager ikke stemmer, idet der blev påsat i alt seks brande
på skibet og den passager, der angiveligt påsatte
branden, selv omkom, før de seneste brande blev påsat.
De nye vurderinger peger på, at brandene blev påsat og
forstærket af nogen, der havde et særdeles grundigt
kendskab til skibet, herunder kendskab til installationer og til,
hvilke døre der skulle åbnes for at få maksimal
styrke til ilden. Dette er efter forslagsstillernes opfattelse en
så afgørende ny oplysning for sagen, at der er brug
for en uvildig undersøgelse af, hvad der reelt skete.
Tidligere efterforskningsleder Øyvind Thorkildsen, som var
ansvarlig for brandefterforskningen af »Scandinavian
Star«, udtalte i 2001, at han aldrig havde hørt tale
om, at SeaEscape var skibets ejer på brandtidspunktet, og
hvis man havde modtaget sådanne oplysninger fra dansk politi
i 1990, ville Oslo Politikammer have indledt en undersøgelse
ud fra dette, idet visse forhold knyttet til branden kunne pege
på skibskyndige med tilknytning til skibet. Mangelfulde
oplysninger fra dansk politi blokerede således for denne
viden, hvorfor en undersøgelse ikke blev
iværksat.
Grundet disse forhold måtte norsk politi forholde sig
til det mest tænkelige, nemlig at der bag branden stod en
dansk statsborger, som tidligere var dømt for
ildspåsættelse. Denne person omkom sovende i sin kahyt
på skibet. Da man ikke kunne finde andre mistænkte,
blev sagen henlagt på grund af bevisets stilling i marts 1991
- dog således, at norsk politi i pressen udtalte: »Vi
har fundet den skyldige, men da han er omkommet i branden, er der
ikke grundlag for at foretage sig videre i sagen, som hermed er
henlagt.« Manden og hans kone, hans tre børn og hans
forældre er siden blevet hånet både i medierne og
personligt, uden at de fik stillet en eneste forsvarer til
rådighed. Derfor må dette forsvar nu rejses -
såvel af hensyn til de pårørende som af hensyn
til retssikkerheden og menneskeretten.
Selv om skaden er uoprettelig, er det vigtigt at afklare
ansvarsforholdet over for de berørte både retligt og
økonomisk. Det er naturligvis af stor betydning for de
berørte at kende sandheden om brandens årsag, og hvem
der stod bag.
De berørte vil vide, hvor det gik galt med den delte
efterforskning mellem de tre landes myndigheder, hvilket både
har et bagudrettet sigte med hensyn til ansvarsfordeling og et
sigte fremadrettet med hensyn til at få en bedre koordinering
af efterforskningen, hvis der igen opstår en lignende stor
ulykke. Det er afgørende, at man får størst
mulig klarhed over, hvad der skete, og hvad vi kan gøre i og
imellem landene for at undgå en gentagelse og i hvert fald
begrænse skaderne, hvis katastrofen sker igen. Derfor skal
undersøgelseskommissionen i henhold til § 4, stk. 3, i
lov om undersøgelseskommissioner have til opgave at komme
med forslag til sådanne ændringer af love,
administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som kan
forbedre myndighedernes muligheder for at begrænse mulige
fremtidige større søulykker.
Søfartsmyndighedernes ansvar bør
undersøges som konsekvens af, at myndighederne, inden
»Scandinavian Star« gik i rutefart den 1. april 1990,
undlod at foretage kontrol og hovedeftersyn af »Scandinavian
Star«, selv om reglerne i lovbekendtgørelse nr. 463 af
29. juli 1988, jf. § 3, pålægger
Søfartsstyrelsen dette ansvar, ligesom overtrædelse af
IMO-regulativet pålægger havnestatskontrollen ansvaret
herfor.
Kommissionen skal undersøge og redegøre for
begivenhederne omkring »Scandinavian Star«s forlis og
forløbet efter Scandinavian Star-katastrofen, jf. § 4,
stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner.
Undersøgelsen skal herunder omfatte:
1. En
undersøgelse af og redegørelse for danske
myndigheders deltagelse i den opdelte efterforskning, jf.
regeringsaftalen af 10. april 1990 mellem Norge, Danmark og
Sverige samt i videst muligt omfang samspillet med
myndighederne i Sverige og Norge, herunder koordinering mellem de
tre lande af de i det enkelte land indsamlede oplysninger.
2. Betydningen af
konklusioner og anbefalinger i NOU-1991 i forhold til de
oplysninger, som udvalget modtog fra søforklaringen og den
politimæssige efterforskning af skibets ejer-, reder- og
operatørforhold, samt en vurdering af, om NOU-udvalget havde
mandat til at foretage efterforskning eller efterprøvelse af
sådanne forhold, jf. regeringsaftalen af 20. april 1990 ved
kongelig resolution om nedsættelse af et fællesnordisk
granskningsudvalg.
3. En
undersøgelse af og redegørelse for de oplysninger,
som lå til grund for sagen i 1990, om skibets ejer-, reder-,
operatør- og forsikringsforhold pr. 7. april 1990,
sammenholdt med de oplysninger, der siden højesteretsdommen
i 1993 er tilgået danske myndigheder, og betydningen af de
nævnte to domme fra norske domstole i 2005 og 2006.
4. Oplysninger og
dokumenter, som lå til grund for efterforskningen i forhold
til de oplysninger, som siden er fremkommet i sagen, herunder
navnlig retspåtegnede dokumenter, bankkvitteringer,
lejeaftaler, finansieringsdokumenter, skibsskøder m.v.,
herunder kvaliteten og indholdet af oplysninger i dokumenterne.
5. En
undersøgelse af og redegørelse for selskabsformen i
de selskaber, som er fremstået som ejere og operatører
før, under og efter branden den 7. april 1990, herunder
oplysninger om moder-, søster- og datterselskaber,
direktioner, bestyrelser og aktionærer.
6. En undersøgelse af og redegørelse for, om
jurisdiktion og værneting samt lovvalg blev korrekt fastlagt
af myndighederne i henhold til gældende lovgivning og
internationale konventioner m.v. Der skal herunder tages hensyn
til, at havariet skete 2,7 sømil inden for svensk farvand og
ikke - som ellers anført - i internationalt farvand. Dette
skal sammenholdes med, at skibets ejer og operatør var
SeaEscape i USA, jf. to norske domme fra 2005 og 2006.
7. En
redegørelse for betydningen af afsagte
domme vedrørende »Scandinavian Star«.
Herunder kan danske forvaltningsmyndigheders deltagelse i og
forberedelse af disse retssager og senere anvendelse af dommene
undersøges og beskrives nærmere.
8.
Redegørelse for betydningen af, at norsk politi, for
så vidt angår brandstiftelsen, gennem hele
forløbet baserede sin efterforskning på, at skibet var
ejet og drevet af Henrik Johansen og ikke af SeaEscape.
9. En
undersøgelse af og redegørelse for indicier og
beviser med henblik på at finde frem til den eller de
gerningsmænd, som stod bag brandstiftelsen.
10. En
undersøgelse af og redegørelse for skibets
forsikringsforhold sammenholdt med købs- og salgspriser af
7. april 1990, herunder om kaskoerstatningen blev anvendt til
genopbygningen af skibet efter branden, og om Stena Lines
datterselskab havde modtaget betaling for skibet inden den 7. april
1990, eller om Stena Lines var medejer af skibet den 7. april
1990.
11. En
undersøgelse af og redegørelse for
søfartsmyndighedernes syn og kontrol af »Scandinavian
Star«, inden dette den 1. april 1990 gik i fast rutefart
mellem Danmark og Norge.
12. En
undersøgelse af og redegørelse for myndighedernes
medvirkensansvar i relation til betydningen af den kvalitet, som
efterforskningen har udvist, jf. senest de to norske domme i 2005
og 2006.
13. En
undersøgelse af og redegørelse for, om offentlige
myndigheder er blevet bevidst vildledt af sagens parter, eventuelt
også efter den danske højesteretsdom i 1993.
14. En
undersøgelse af og redegørelse for de juridiske
forpligtelser, herunder SOLAS-konventionen (International
Convention for the Safety of Life at Sea), SUA-konventionen
(Convention for the Suppression of Unlawful Acts Against the Safety
of Maritime Navigation), Advisory Board on the Law of the Sea,
Memorandum of Understanding (ABLOS MOU) og Death on the High Seas
Act (DOHSA), der er relevante for sagen.
Fremkommer der i forbindelse med undersøgelsen andre
forhold, som er af en sådan karakter, at de må anses
for at høre med i en redegørelse om sagen, kan
undersøgelseskommissionen også undersøge og
redegøre for sådanne forhold.
På baggrund af den beskrevne undersøgelse og
redegørelse skal undersøgelseskommissionen efter
§ 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner
foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger
grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til
ansvar. For så vidt angår ministre, vil
undersøgelseskommissionens opgave alene være at
undersøge og redegøre for de faktiske
omstændigheder, der har relevans for Folketingets egen
stillingtagen til spørgsmålet om ministres politiske
og/eller retlige ansvar, jf. lovens § 4, stk. 4.
I overensstemmelse med lov om undersøgelseskommissioner
§ 1, stk. 4, sker den fornødne nærmere udformning
af bestemmelserne om kommissionens opgaver og sammensætning i
samråd med Folketingets Udvalg for Forretningsordenen eller
et underudvalg nedsat af udvalget.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af en uvildig kommission til undersøgelse
af sagen om »Scandinavian Star«.
(Beslutningsforslag nr. B 00).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.