Fremsat den 2. april 2008 af
Rasmus Prehn (S), Kirsten Brosbøl (S),
Benny Engelbrecht (S) og Julie Rademacher (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om iværksætterforløb ved
universiteterne
Folketinget pålægger regeringen at gøre det
muligt for universiteterne at udbyde et 11. og 12.
iværksættersemester senest fra 2009/10, hvor de
naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske
kandidater får stipendier svarende til 1 ekstra års SU
og universiteterne forpligtes til at give faglig sparring med
undervisere i både kommercialisering og udvikling af selve
ideen. Dertil skal iværksætterne have adgang til
lokaler, laboratorier og særlige faglige spiremiljøer
i tilknytning til universitetet. For at projektet skal have
størst mulighed for at udvikle sig, skal det være
knyttet op på et relevant forskningsmiljø.
Bemærkninger til forslaget
Mange universitetsstuderende laver afgangsprojekter, som
potentielt kan føre til opstart af en virksomhed eller
udvikling af indtægtsgivende ophavsrettigheder, evt. et
patent. Ofte bliver disse muligheder først synlige ved
projektets slutfase. I disse tilfælde er det i dag
svært for de studerende umiddelbart at forfølge
drømmen om at starte en virksomhed eller udvikle det
potentielle produkt til markedsklargøring.
Der er tale om videniværksættere, som i
modsætning til flertallet af iværksættere har en
forholdsvis lang udviklingstid på deres ide, inden der kommer
penge i kassen. Der er dermed ikke noget indkomstgrundlag i den
første tid. Samtidig er disse iværksættere dog i
en situation, hvor de endnu er på et beskedent SU-budget, der
betyder, at de for ret beskedne midler vil kunne forfølge
det, der potentielt kan blive deres levebane. At give denne type
iværksættere muligheden for at prøve
drømmen af uden at skulle finde eksterne finansielle
partnere på et meget tidligt tidspunkt i
produktudviklingsfasen vil ikke blot øge det umiddelbare
iværksætteri og antallet af deraf affødte nye
virksomheder, men det vil samtidig give det positive afkast, at
disse iværksættere får en erfaring, så de
senere i livet kan igangsætte andre større projekter
enten for sig selv eller som entreprenører i større
virksomheder.
I dag går de færdiguddannede
iværksættere ofte »frivilligt« ledige i en
periode, mens de arbejder med en eventuel forretningside. Dette er
problematisk i forhold til dagpengereglerne og samtidig
stærkt utilfredsstillende for iværksætterne.
Samtidig betyder det, at mange ideer ikke bliver forfulgt, hvilket
igen betyder færre nye produkter og virksomheder. Det kan
samfundet Danmark ikke være tjent med.
Det er kun ganske få iværksættere, der i dag
har en lang videregående uddannelse. I gruppen af
iværksættere fra 16 til 39 år drejer det sig om 5
pct., og i gruppen over 40 år drejer det sig om 10 pct., jf.
Erhvervs- og Boligstyrelsens rapport: »De nye virksomheder:
4. statistiske portræt af iværksættere«
(side 67, tabel 4.9). (Iværksætterne - en profil af
personerne bag de nye virksomheder i 2000, tabel 4.9
http://www.ebst.dk/publikationer/rapporter/denye/kap04.htm#4_1
). Det er således meget få færdiguddannede
kandidater, der i dag går fra uddannelse og direkte over i
iværksætteri. Det er et problem, da det er vigtigt, at
vi får flere videntunge virksomheder i Danmark, da det er
viden, vi skal overleve på i fremtiden.
Samtidig skal den entreprenante kultur generelt støttes
- også af hensyn til de små og mellemstore
virksomheder, der ofte efterlyser akademikere med konkret
erfaring.
Danmark skal være et iværksættersamfund, og
forslagsstillerne foreslår derfor, at det skal gøres
muligt for studerende at indgå i et
iværksætterforløb sammen med universitetet. Det
skal være muligt for universiteterne at udbyde et 11. og 12.
iværksættersemester, hvor de studerende får
stipendier svarende til 1 ekstra års SU og universiteterne
forpligtes til at give faglig sparring med undervisere både i
forhold til kommercialisering og udvikling af selve ideen. Denne
sparring kan med fordel ske i samarbejde med eksterne
samarbejdspartnere fra erhvervslivet, især på de
områder, hvor universiteterne ikke internt har den
nødvendige kapacitet. Dertil er det selvfølgelig
vigtigt, at iværksætterne har adgang til lokaler og
laboratorier. For at projektet skal have størst mulighed for
at udvikle sig, skal det være knyttet op på et relevant
forskningsmiljø.
Forslaget skal være et tilbud til både
naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske
kandidater.
Da der er tale om et selvstændigt
iværksætterforløb efter endt kandidatgrad, mener
forslagsstillerne ikke, at forslaget strider mod den generelle
EU-norm, at en universitetsuddannelse indeholder et 3-årigt
bachelorforløb og et 2-årigt
kandidatforløb.
De studerende, der skal optages på forløbet, skal
have lavet et relevant afgangsprojekt/speciale, som derefter skal
godkendes i en optagelsesproces, hvor man ser på projektets
muligheder for kommercialisering. Projektet skal tage udgangspunkt
i specialet og ikke komme fra universitetet, da der derved kunne
komme spekulation i at optjene ekstra studenterårsværk,
STÅ. Udvælgelsen af de projekter, der fremmes gennem
ordningen, skal foretages af et udpeget nævn med
repræsentanter for såvel universitet som
erhvervslivet.
Forslagsstillerne foreslår, at der efter den 11.
semester sker en delevaluering, hvor iværksætteren
fremlægger sine delresultater og fremtidsplaner. Denne
evaluering skal afgøre, om der fortsat er kommercielt
vækstpotentiale i projektet.
Socialdemokraterne anbefaler, at man nøje følger
den ordning for støtte af unge iværksættere, som
den private fond BHJ Fonden har initieret. Disse midler
målrettes studerende ved Syddansk Universitets campus i
Sønderborg, der ønsker at igangsætte
selvstændig virksomhed efter afsluttet studium. Den
første pulje blev uddelt i februar 2008, og det anbefales
derfor, at erfaringerne fra dette initiativ følges
nøje med henblik på at lære af den alternative
form for støtte af iværksætteri ved
universiteterne. Desuden ønsker forslagsstillerne, at der
indsamles yderligere internationale erfaringer med sådanne
ordninger.
Finansiering
Forslagsstillerne mener som udgangspunkt, at der skal
indføres en prøveordning, hvor der oprettes 200
pladser fordelt på landets universiteter. Derefter vil
antallet af pladser kunne justeres efter efterspørgslen.
Universiteterne skal selvfølgelig udnytte de muligheder, der
ligger i innovationsmiljøerne, og samarbejde med de
regionale erhvervsfremmesystemer, herunder væksthusene, der i
dag har vanskeligt ved at imødekomme behovene fra
videniværksættere. Der skal det første år
afsættes 25 mio. kr. til forslaget. De skal dels dække
udgiften til stipendier svarende til SU for 200 studerende og dels
dække universiteternes udgifter i forbindelse med kurser og
faciliteter, hvor udgiften er sat efter den gennemsnitlige
STÅ-bevilling.
Udgifterne til forslaget:
200 studerende på SU | 11,6 mio. kr. |
200 gange gennemsnitlig STÅ (66.800
kr.) | 13,4 mio. kr. |
Opstart, oplysning m.v. | 1 mio. kr. |
I alt | 25 mio. kr. |
Denne udgift er meget begrænset i forhold til
potentialet ved forslaget. Dertil kommer, at dagpenge er
højere end SU, og der vil derfor også være en
besparelse i den forbindelse.
Forslaget kan eksempelvis finansieres via
globaliseringspuljens midler til innovation og
iværksætteri, hvor der fra 2010 er 130 mio. kr., der
endnu ikke er fordelt.
Evaluering
Forslagsstillerne foreslår, at ordningen evalueres efter
2 år, hvor antallet af pladser og effekten af ordningen
vurderes.
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Prehn
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
iværksætterforløb ved universiteterne.
(Beslutningsforslag nr. B 84).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.