B 74 Forslag til folketingsbeslutning om konsekvens med virkning.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 25-03-2008

Fremsat: 25-03-2008

Beslutningsforslag som fremsat

20072_b74_som_fremsat (html)

Fremsat den 25. marts 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om konsekvens med virkning

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2008 at iværksætte et 4-årigt forsøg, hvor unge, der har begået kriminalitet, kan overføres til et ungdomsprojekt i stedet for at skulle igennem retssystemet.


Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en genfremsættelse af B 131, 2003-04, dog med ændringer i bemærkningerne. Der henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A 6271 og 6273 og FF 7155.


Formålet med forslaget er overordnet to ting: for det første at højne retssikkerhedsfølelsen i befolkningen og for det andet at iværksætte tiltag med positiv effekt over for kriminelle unge, så deres muligheder for at etablere et stabilt arbejds- eller studieliv sikres, og man dermed forebygger, at den unge gentager kriminelle handlinger.


Unge under 18 år, der begår kriminalitet, skal opleve en hurtig konsekvens af deres handlinger - en hurtig konsekvens, der også bliver synlig for ofrene og det øvrige samfund. Det vil styrke retsfølelsen i befolkningen og forøge mulighederne for en positiv virkning af de sanktioner, de unge idømmes.


Konsekvensen er indskrivning i et ungdomsprojekt, med start senest 5 dage efter at handlingen er begået og gerningsmanden til den begåede handling er identificeret.


Virkningen er at give de unge muligheder, der på sigt kan medvirke til, at de får en stabil plads på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet og kommer væk fra kriminelle aktiviteter.


Retssystemet er indrettet på at sikre retssikkerhed, så uskyldige ikke bliver dømt og de skyldige får en straf. Men i mange tilfælde er der ingen tvivl om skyldsspørgsmålet, fordi den unge er taget på fersk gerning og/eller tilstår. Det er disse unge, der er målet for dette forslag.


Det er alment kendt, at behandlingen i retssystemet ofte tager lang tid. Det har blandt andet den virkning, at mange ofre ikke får viden om, hvad der sker i sagen, og at flere af de unge ikke mærker en øjeblikkelig konsekvens af deres handlinger. Når så straffen afsiges, er det for svært at forbinde den til gerningen.


Ligeledes kan den unge i mellemtiden have svært ved at få arbejde eller holde fast i en uddannelse, hvilket kan have den virkning, at den unge begår mere kriminalitet.


Beskrivelse af det 4-årige ungdomsprojekt

Når politiet har pågrebet en ung under 18 år, der har begået kriminalitet af en karakter som ovenfor beskrevet, kan politiet foreslå den unge at blive overført til ungdomsprojektet. Vurderingen af, om den unges handlinger har en sådan karakter, at den unge kan komme i betragtning til projektet, skal foretages i et samarbejde mellem politiet og mindst en af følgende parter: de sociale myndigheder, den unges advokat eller den unges forældre/værge.


Denne kriminalitet er at henregne til den kategori, der som hovedregel udløser tiltalefrafald, betingede domme eller ubetinget fængselsstraf i op til 3 måneder. Det kan f.eks. være hærværk, indbrud eller biltyveri. Det vil sige, at unge, som begår grov kriminalitet, især grov vold (straffelovens §§ 245 og 246), ikke kan komme i betragtning til et ungdomsprojekt.


Hvis den unge tilstår forbrydelsen og accepterer at blive overført til projektet, sender politiet straks sagen over til projektmedarbejderne, der som det første - i samarbejde med den unge - kontakter forældrene/værgen, hvis de ikke allerede er inddraget.


Den unge skal oplyses om retten til at tale med en advokat, inden den unge træffer beslutning om at tilstå og blive overført til projektet i stedet for at få prøvet sin sag i retssystemet.


Inden 5 dage skal den unges forældre/værge høres, og i tilfælde af samtykke skal den unge møde op til en samtale, hvor man drøfter den begåede forbrydelse og den unges situation generelt og finder frem til, hvad den unges projektdeltagelse skal indeholde.


Såfremt forbrydelsen er gået ud over mennesker, f.eks. hærværk, indbrud eller tyveri, skriver den unge en undskyldning til offeret og mødes eventuelt med vedkommende. Sådanne konfrontationer har en påvist gavnlig effekt både for offeret, der får bearbejdet sit chok, og for den unge, der får indsigt i, hvad vedkommendes handlinger har forårsaget. Dette er bl.a. påvist i Norge, der har formaliserede konfliktråd.


Den unges opgaver i projektet kan bestå i at udføre et stykke arbejde, i kurser i at styre sit temperament, i at tjene penge til at betale erstatning til offeret eller - hvis det er nødvendigt - særlige kurser målrettet mod at gøre den unge bedre i stand til at blive en del af samfundet. Det kan også være en støtte til at gennemføre almindelige uddannelsesforløb.


Såfremt den unge overholder aftalerne om at indgå i projektet, vil der ikke komme til at stå noget på den unges straffeattest. Hvis den unge dropper ud af projektet eller begår ny kriminalitet, kan politiet føre sagen gennem retssystemet som normalt.


Megen forskning, f.eks. Lilli Zeuners »Normer i skred«, Socialforskningsinstituttet, og Britta Kyvsgaards »Og fængslet ta'r de sidste«, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, har vist,


- at fængselsophold ofte fører til, at de unge kommer i kontakt med andre kriminelle og dermed kommer dybere ind i kriminalitet i stedet for at komme ud af kriminaliteten,

- at det vigtigste i det præventive arbejde er en hurtig reaktion,

- at unge, der får uddannelse og arbejde, ikke begår ny kriminalitet så ofte som unge ledige, og

- at de unges møde med retssystemet har en så stigmatiserende effekt, at mange unge helt opgiver at vende tilbage til en normal tilværelse.



De økonomiske konsekvenser vil på sigt blive, at man sparer penge. Det er ganske dyrt at have unge mennesker frihedsberøvet. Eksempelvis koster en plads på den sikrede institution Bakkegården over 100.000 kr. pr. måned.


Et ungdomsprojekt har udgifter til løn til projektkoordinatorer, konfliktrådsmæglere og personlige rådgivere (mentorer) for de unge, men ingen udgifter til døgnophold.


Ungdomsprojektet skal visitere de unge videre til eksisterende projekter og i enkelte tilfælde skabe nye projekter. Det vil betyde, at driftsudgifterne til de eksisterende tilbud kun forhøjes ganske lidt.


Forslagsstillerne har den holdning, at et ungdomsprojekt med hurtig konsekvens, konfliktråd og målrettet arbejde vil kunne styrke den unges tro på, at der findes andre fremtidsmuligheder end kriminalitet.


Forslagsstillerne foreslår, at forsøget gennemføres et par steder i landet. Det kunne f.eks. være på Nørrebro og i Esbjerg, hvis der er lokal opbakning hos både politiet og de sociale myndigheder til at indgå i et sådant forsøg.


Københavns Kommune har allerede en del projekter på Nørrebro, som vil kunne indgå i et forsøgsprojekt. Nørrebros befolkning har ved flere lejligheder tydelig vist, at man ønsker at tage afstand fra kriminalitet og vold. Et forsøgsprojekt i denne bydel vil derfor kunne få lokal forankring og opbakning.


I Esbjerg Arrest er der med succes gennemført forsøg med motivationskurser for de indsatte. Og fagbevægelsen i Esbjerg har prioriteret at gøre en indsats imod kriminalitet.


Skriftlig fremsættelse

Line Barfod (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:


Forslag til folketingsbeslutning om konsekvens med virkning.

(Beslutningsforslag nr. B 74).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.