Fremsat den 25. marts 2008 af
Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om konsekvens med virkning
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
2008 at iværksætte et 4-årigt forsøg, hvor
unge, der har begået kriminalitet, kan overføres til
et ungdomsprojekt i stedet for at skulle igennem
retssystemet.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en genfremsættelse af B 131, 2003-04, dog
med ændringer i bemærkningerne. Der henvises til
Folketingstidende 2003-04, tillæg A 6271 og 6273 og FF
7155.
Formålet med forslaget er overordnet to ting: for det
første at højne retssikkerhedsfølelsen i
befolkningen og for det andet at iværksætte tiltag med
positiv effekt over for kriminelle unge, så deres muligheder
for at etablere et stabilt arbejds- eller studieliv sikres, og man
dermed forebygger, at den unge gentager kriminelle
handlinger.
Unge under 18 år, der begår kriminalitet, skal
opleve en hurtig konsekvens af deres handlinger - en hurtig
konsekvens, der også bliver synlig for ofrene og det
øvrige samfund. Det vil styrke retsfølelsen i
befolkningen og forøge mulighederne for en positiv virkning
af de sanktioner, de unge idømmes.
Konsekvensen er indskrivning i et ungdomsprojekt, med start
senest 5 dage efter at handlingen er begået og gerningsmanden
til den begåede handling er identificeret.
Virkningen er at give de unge muligheder, der på sigt
kan medvirke til, at de får en stabil plads på
arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet og kommer væk fra
kriminelle aktiviteter.
Retssystemet er indrettet på at sikre retssikkerhed,
så uskyldige ikke bliver dømt og de skyldige får
en straf. Men i mange tilfælde er der ingen tvivl om
skyldsspørgsmålet, fordi den unge er taget på
fersk gerning og/eller tilstår. Det er disse unge, der er
målet for dette forslag.
Det er alment kendt, at behandlingen i retssystemet ofte tager
lang tid. Det har blandt andet den virkning, at mange ofre ikke
får viden om, hvad der sker i sagen, og at flere af de unge
ikke mærker en øjeblikkelig konsekvens af deres
handlinger. Når så straffen afsiges, er det for
svært at forbinde den til gerningen.
Ligeledes kan den unge i mellemtiden have svært ved at
få arbejde eller holde fast i en uddannelse, hvilket kan have
den virkning, at den unge begår mere kriminalitet.
Beskrivelse af det 4-årige
ungdomsprojekt
Når politiet har pågrebet en ung under 18
år, der har begået kriminalitet af en karakter som
ovenfor beskrevet, kan politiet foreslå den unge at blive
overført til ungdomsprojektet. Vurderingen af, om den unges
handlinger har en sådan karakter, at den unge kan komme i
betragtning til projektet, skal foretages i et samarbejde mellem
politiet og mindst en af følgende parter: de sociale
myndigheder, den unges advokat eller den unges
forældre/værge.
Denne kriminalitet er at henregne til den kategori, der som
hovedregel udløser tiltalefrafald, betingede domme eller
ubetinget fængselsstraf i op til 3 måneder. Det kan
f.eks. være hærværk, indbrud eller biltyveri. Det
vil sige, at unge, som begår grov kriminalitet, især
grov vold (straffelovens §§ 245 og 246), ikke kan komme i
betragtning til et ungdomsprojekt.
Hvis den unge tilstår forbrydelsen og accepterer at
blive overført til projektet, sender politiet straks sagen
over til projektmedarbejderne, der som det første - i
samarbejde med den unge - kontakter forældrene/værgen,
hvis de ikke allerede er inddraget.
Den unge skal oplyses om retten til at tale med en advokat,
inden den unge træffer beslutning om at tilstå og blive
overført til projektet i stedet for at få
prøvet sin sag i retssystemet.
Inden 5 dage skal den unges forældre/værge
høres, og i tilfælde af samtykke skal den unge
møde op til en samtale, hvor man drøfter den
begåede forbrydelse og den unges situation generelt og finder
frem til, hvad den unges projektdeltagelse skal indeholde.
Såfremt forbrydelsen er gået ud over mennesker,
f.eks. hærværk, indbrud eller tyveri, skriver den unge
en undskyldning til offeret og mødes eventuelt med
vedkommende. Sådanne konfrontationer har en påvist
gavnlig effekt både for offeret, der får bearbejdet sit
chok, og for den unge, der får indsigt i, hvad vedkommendes
handlinger har forårsaget. Dette er bl.a. påvist i
Norge, der har formaliserede konfliktråd.
Den unges opgaver i projektet kan bestå i at
udføre et stykke arbejde, i kurser i at styre sit
temperament, i at tjene penge til at betale erstatning til offeret
eller - hvis det er nødvendigt - særlige kurser
målrettet mod at gøre den unge bedre i stand til at
blive en del af samfundet. Det kan også være en
støtte til at gennemføre almindelige
uddannelsesforløb.
Såfremt den unge overholder aftalerne om at indgå
i projektet, vil der ikke komme til at stå noget på den
unges straffeattest. Hvis den unge dropper ud af projektet eller
begår ny kriminalitet, kan politiet føre sagen gennem
retssystemet som normalt.
Megen forskning, f.eks. Lilli Zeuners »Normer i
skred«, Socialforskningsinstituttet, og Britta Kyvsgaards
»Og fængslet ta'r de sidste«, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag, har vist,
- at
fængselsophold ofte fører til, at de unge kommer i
kontakt med andre kriminelle og dermed kommer dybere ind i
kriminalitet i stedet for at komme ud af kriminaliteten,
- at det vigtigste
i det præventive arbejde er en hurtig reaktion,
- at unge, der
får uddannelse og arbejde, ikke begår ny kriminalitet
så ofte som unge ledige, og
- at de unges
møde med retssystemet har en så stigmatiserende
effekt, at mange unge helt opgiver at vende tilbage til en normal
tilværelse.
De økonomiske konsekvenser vil på sigt blive, at
man sparer penge. Det er ganske dyrt at have unge mennesker
frihedsberøvet. Eksempelvis koster en plads på den
sikrede institution Bakkegården over 100.000 kr. pr.
måned.
Et ungdomsprojekt har udgifter til løn til
projektkoordinatorer, konfliktrådsmæglere og personlige
rådgivere (mentorer) for de unge, men ingen udgifter til
døgnophold.
Ungdomsprojektet skal visitere de unge videre til eksisterende
projekter og i enkelte tilfælde skabe nye projekter. Det vil
betyde, at driftsudgifterne til de eksisterende tilbud kun
forhøjes ganske lidt.
Forslagsstillerne har den holdning, at et ungdomsprojekt med
hurtig konsekvens, konfliktråd og målrettet arbejde vil
kunne styrke den unges tro på, at der findes andre
fremtidsmuligheder end kriminalitet.
Forslagsstillerne foreslår, at forsøget
gennemføres et par steder i landet. Det kunne f.eks.
være på Nørrebro og i Esbjerg, hvis der er lokal
opbakning hos både politiet og de sociale myndigheder til at
indgå i et sådant forsøg.
Københavns Kommune har allerede en del projekter
på Nørrebro, som vil kunne indgå i et
forsøgsprojekt. Nørrebros befolkning har ved flere
lejligheder tydelig vist, at man ønsker at tage afstand fra
kriminalitet og vold. Et forsøgsprojekt i denne bydel vil
derfor kunne få lokal forankring og opbakning.
I Esbjerg Arrest er der med succes gennemført
forsøg med motivationskurser for de indsatte. Og
fagbevægelsen i Esbjerg har prioriteret at gøre en
indsats imod kriminalitet.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
konsekvens med virkning.
(Beslutningsforslag nr. B 74).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.