Fremsat den 11. marts 2008 af
Niels Sindal (S), Jens Christian Lund (S) og Morten Helveg Petersen (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om sikring af udbetaling af erstatning til
kritisk syge
Folketinget pålægger regeringen at forbedre
proceduren omkring forsikringsselskabernes udbetaling af erstatning
til kritisk syge, herunder specifikt at ophæve den
gældende forældelsesfrist for disse sager.
Beslutningsforslaget er en tostrenget løsning på
det presserende problem, at mange danskere ikke får udbetalt
den forsikring, de er berettigede til i forbindelse med kritisk
sygdom. De to områder, hvor der skal gribes ind, er:
- Tilsynet med, at
forsikringsselskaberne overholder de gældende regler, skal
skærpes. Branchen kan selv tage initiativ til at forbedre
procedurerne til udbetaling af erstatninger, men staten skal
kontrollere, at hensigterne omsættes til handling i de
konkrete sager.
- Den
gældende forældelsesfrist skal ophæves. Efter de
nuværende regler udløber fristen for anmodning om
erstatning 2 år efter udgangen af det kalenderår, hvor
diagnosen blev stillet.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 168 fra folketingsåret 2006-07,
jf. Folketingstidende, tillæg A side 7907.
Den 26. april 2007 satte DR's magasin Penge fokus på de
mange danskere, som har ret til at få udbetalt et skattefrit
beløb, hvis de bliver ramt af kritisk sygdom, men som ikke
får pengene. Ifølge DR's oplysninger har op mod 1,5
millioner danskere ret til det skattefrie engangsbeløb fra
deres forsikrings- eller pensionsselskab, hvis de bliver ramt af
sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme eller andre
livstruende sygdomme.
Desværre viser tal fra Kræftens Bekæmpelse,
at ca. 9 pct. af de kvinder og 8 pct. af de mænd, der har ret
til en sådan erstatning, ikke får den udbetalt.
Erstatningsmæssigt unddrages borgerne beløb mellem
50.000 kr. og helt op til 500.000 kr. Der er derfor tale om meget
betydelige beløb, som bliver i forsikringsselskaberne kasse
frem for at tilfalde de kritisk syge.
Hovedproblemet er, at mange forsikringstagere ikke er klar
over, at de har ret til erstatning ved kritisk sygdom. Ofte er
forsikringen nemlig tegnet gennem en såkaldt
gruppelivsforsikring, hvis forsikringsbetingelser og
erstatningsmuligheder kan være vanskeligere at overskue og
sætte sig ind i for den enkelte, der samtidig skal
håndtere sin sygdomssituation. Der mangler ganske enkelt en
langt mere klar og offensiv informationsindsats om
forsikringsvilkårene fra forsikringsselskaberne til borgerne.
Pensionsselskabet PensionDanmark kan i den forbindelse berette om
stigninger i anmeldelser af kritisk sygdom, hver gang det sender en
årsopgørelse ud til dets 500.000 medlemmer - en
tydelig indikation af, at oplysning gavner.
Forslagsstillerne ønsker derfor at pålægge
regeringen at føre skærpet tilsyn med, om
forsikringsselskaberne lever op til deres ansvar og udbetaler de
erstatninger, folk har krav på. Det kan eventuelt
gøres ved, at der laves en fast model for, hvordan
informationsudvekslingen skal ske i disse sager, således at
det sikres, at den enkelte bliver gjort bekendt med de rettigheder,
han eller hun måtte have.
Det skal selvfølgelig gøres på en
sådan måde, at personfølsomme oplysninger ikke
udleveres fra det offentlige til forsikringsselskaberne uden den
enkeltes samtykke. En model for, hvordan dette kan sikres, kan
findes i Region Midtjylland, hvor det offentlige agerer mellemmand
mellem forsikringsselskabet, patienten og den praktiserende
læge for at fastslå, om den pågældende
patient har ret til en erstatning, og sørge for, at den
bliver udbetalt.
Forældelsesfristen
I et indslag i DR Nyhederne den 27. april 2007 fulgte DR op
på historien fra magasinet Penge, hvor man kunne berette om
den ovennævnte tidsfrist og om de mange mennesker, der bliver
fanget i en helt urimelig situation, hvor tidsfristen er
overskredet, når sygdommen sætter ind og de ikke
længere kan opretholde et almindeligt job. Problemet ved
forældelsesfristen er ikke bare, at den sygdomsramte ikke
kender sine forsikringsrettigheder, men også, at kritisk
sygdom er en svært definerbar størrelse. I mange
tilfælde kan sygdomme diagnosticeres, længe inden den
pågældende føler sig egentlig syg. Det
medfører, at sygdomsramte kan fortsætte deres
almindelige arbejde og dagligdag, i nogle tilfælde i
adskillige år. I en sådan situation er det
åbenbart, at den sygdomsramte ikke ligefrem tænker
på erstatning for kritisk sygdom. Hvis og når sygdommen
så forværres i alvorlig grad, kan
forældelsesfristen allerede være overskredet og
erstatningen efter de gældende regler mistet.
Forslagsstillerne ønsker derfor en ophævelse af
den gældende forældelsesfrist. Samtidig
pålægges regeringen at undersøge, hvorvidt dette
kan gøres med tilbagevirkende kraft for at hjælpe de
mange mennesker, som helt urimeligt har mistet den erstatning, som
de havde krav på.
Skriftlig fremsættelse
Niels Sindal
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
sikring af udbetaling af erstatning til kritisk syge.
(Beslutningsforslag nr. B 69).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.