Fremsat den 21. februar 2008 af
Julie Skovsby (S), Karen Hækkerup (S) og
Flemming Møller Mortensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om muskelhundetegn m.v.
Folketinget pålægger regeringen at tage initiativ
til at indføre regler med følgende indhold:
- Det skal
fremgå af en hunds registreringsattest, når der er tale
om en hund af muskelhundetypen.
- Ved
registreringen af en muskelhund skal der ud over
registreringsattesten udstedes et særskilt muskelhundetegn,
som indeholder oplysning om hundens id-mærke, ejerens navn og
adresse samt forsikring af hunden. Ved et senere påbud om, at
hunden skal være forsynet med mundkurv, skal oplysning om
påbuddet påføres muskelhundetegnet.
- I forbindelse med
udstedelse af et muskelhundetegn skal ejeren skrive under på
at have modtaget og læst de særlige regler, der
gælder for muskelhunde, samt nogle særlige
retningslinjer for hold af muskelhunde, herunder bl.a. anvisninger
på forsvarlige snore, på forsvarlig indhegning af
udendørsarealer, på beskæftigelse af hunden,
så den ikke udvikler sit »kampgen«, og på,
at hunden ikke må føres af en person, som ikke fysisk
har kræfter til at holde den.
- Muskelhundetegnet
skal altid bæres af hundeføreren ved færdsel med
hunden på områder, der er åbne for almindelig
færdsel.
- Mærkning af
en muskelhund skal ske ved injektion af en elektronisk chip.
- Muskelhunde altid
skal føres i snor på områder, der er åbne
for almindelig færdsel.
- Hvis en
muskelhundeejer eller en muskelhundefører ikke kan fremvise
et gyldigt muskelhundetegn, skal politiet lade hunden fjerne med
øjeblikkelig virkning, indtil et gyldigt muskelhundetegn er
fremvist eller udstedt.
- Retten til at
erhverve en muskelhund skal fratages personer, der tidligere af
politiet er blevet pålagt at aflive en muskelhund eller en
anden hund, hvis dette er sket som følge af hundens
farlighed.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at skabe et trygt
gadebillede ved at stramme reglerne for hold af muskelhunde,
også kaldet kamphunde.
De to hunderacer pittbull og den japanske tosa er i dag
forbudt i Danmark, men også mange andre hunde har de to
racers karakteristiske træk og den patologiske aggression i
sig, som kendetegner de såkaldte kamphunde.
Antallet af kamphunde er steget eksplosivt, særlig i de
større byer. Det er således Dansk Kennel Klubs
vurdering, at antallet af de såkaldte kamphunde er steget fra
omkring 1.000 hunde i 2002 til 20.000 hunde i 2007. Denne udvikling
ser forslagsstillerne med stor bekymring på og ønsker
derfor en målrettet indsats for at bremse udviklingen af et
gadebillede, hvor man ikke kan føle sig tryg.
Ifølge Dansk Kennel Klub er der en hund i hvert fjerde
danske hjem, og mange hundeejere tør ikke gå tur med
deres hund eller lade deres børn lufte den, heller ikke i
dagtimerne, af frygt for at få hunden bidt ihjel. Der har
været tilfælde i udlandet, hvor kamphunde har skambidt
børn.
I dag skal ejeren af en hund født efter den 1. januar
1993 sørge for, at hunden er mærket og anmeldt til
registrering i Dansk Hunderegister, senest når hunden er 4
måneder gammel. Forslagsstillerne ønsker, at det
fremover skal fremgå af denne registrering, når der er
tale om en muskelhund. Vurderingen af, om der er tale om en
muskelhund, foretages af den dyrlæge eller id-mærker,
der mærker hunden.
Forslagsstillerne ønsker endvidere, at der ved
registrering af en muskelhund ud over registreringsattesten
udstedes et særskilt muskelhundetegn, som indeholder
oplysning om hundens id-mærke, ejerens navn og adresse samt
forsikring af hunden. Ved et senere påbud om, at hunden skal
være forsynet med mundkurv, skal oplysning om påbuddet
påføres muskelhundetegnet. Muskelhundetegnet skal
altid bæres af hundeføreren ved færdsel med
hunden på områder, der er åbne for almindelig
færdsel, og muskelhunde skal altid føres i snor
på sådanne områder.
Forslagsstillerne ønsker, at ejeren i forbindelse med
udstedelse af et muskelhundetegn skal skrive under på at have
modtaget og læst de særlige regler, der gælder
for muskelhunde, samt nogle særlige retningslinjer for hold
af muskelhunde, herunder bl.a. anvisninger på forsvarlige
snore, på forsvarlig indhegning af udendørsarealer,
på beskæftigelse af hunden, så den ikke udvikler
sit »kampgen«, og på, at hunden ikke må
føres af en person, som ikke fysisk har kræfter til at
holde den.
Hvis en muskelhundeejer eller en muskelhundefører ikke
kan fremvise et gyldigt muskelhundetegn, skal politiet lade hunden
fjerne med øjeblikkelig virkning, indtil et gyldigt
muskelhundetegn er fremvist eller udstedt. Dette vil bl.a. give
politiet mulighed for i forbindelse med undersøgelse af
andre forhold i ejerens hjem at fjerne muskelhunde, hvor ejeren
ikke har et muskelhundetegn, og som derfor er ulovlige at have i
hjemmet.
Det foreslås, at mærkning af en muskelhund skal
ske ved injektion af en elektronisk chip, og at ejeren af en
muskelhund selv dækker udgifterne til udstedelse af et
muskelhundetegn.
Retten til at erhverve en muskelhund skal fratages personer,
der tidligere af politiet er blevet pålagt at aflive en
muskelhund eller en anden hund, hvis dette er sket som følge
af hundens farlighed.
Det er forslagsstillernes holdning, at der ikke har
været tilstrækkeligt fokus på erfaringerne med
anvendelsen af hundeloven, herunder navnlig de ændringer af
loven, som Folketinget vedtog i 2003. Det foreslås derfor, at
muskelhundetegnsordningen evalueres i 2011.
Skriftlig fremsættelse
Julie Skovsby
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
muskelhundetegn m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 62).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.