Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om oprettelse af et særligt dyreværnspoliti.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er behov for et særligt dyreværnspoliti. Dyreværnssager kræver en speciel ekspertise og viden og adskiller sig fra mere almindeligt politiarbejde på en lang række områder. Derfor er det sund fornuft at samle viden og kompetencer på området i en afdeling.

Langt fra alle sager om dyremishandling kommer til myndighedernes kendskab. Derfor er det heller ikke muligt at sige noget om, hvor omfattende problemet er. Det kan dog konstateres, at der har været en markant stigning i antallet af anmeldelser vedrørende dyreværnsloven i de senere år. Ifølge Rigspolitiets anmeldelsesstatistik fra 3. kvartal 2007 ser antallet af anmeldelser vedrørende dyreværnsloven i perioden 2002 til 2007 således ud: 2002: 625 anmeldelser. 2003: 720 anmeldelser. 2004: 959 anmeldelser. 2005: 1.014 anmeldelser. 2006: 1.186 anmeldelser. I de første ni måneder af 2007 har der været 735 anmeldelser. Vi kan håbe på, at stigningen i anmeldelserne de seneste år er et udtryk for, at folk er blevet bedre til at anmelde overtrædelser af dyreværnsloven, og at stigningen således er udtryk for et faldende mørketal. Det stigende antal anmeldelser kan også være et udtryk for en stigende interesse for dyrevelfærd. En lang række foreninger og hjemmesider vedrørende dyrevelfærd oplever en stadig stigende interesse. For at nævne nogle få: Dyrenes Beskyttelse, Undulatsiderne.dk og dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret. Den sidstnævnte har påbegyndt en underskriftsindsamling til fordel for et dyreværnspoliti. Primo 2008 har foreningen indsamlet ca. 56.000 underskrifter.

På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside er omtalt en lang række sager om misrøgt og mishandling af dyr. Nedenfor er nævnt nogle af de seneste sager, som er kommet til foreningens kendskab. På www.dyrenes-beskyttelse.dk findes flere eksempler.

»28. januar 2008. Importerede hvalpe døde i stort tal. Tre kvinder fra Højer ved Tønder importerede 64 hvalpe fra Polen for at sælge dem videre. Efter den ene af kvindernes eget udsagn døde et sted mellem tyve og tredive af hvalpene på grund af diarre, afkræftelse og afmagring. Kvinderne blev ved retten i Tønder idømt en bøde på tilsammen 17.000 kr. for ikke at have papirerne i orden og for i et tilfælde at have importeret og solgt en hvalp under otte uger.«

»25. januar 2008. Vanrøgt af herefordkvæg og fåreflok. Udegående dyrehold nær Roskilde gik i mudret indhegning uden mulighed for læ og tørt leje. Herefordkvæget, 6 stk., var afmagrede, og det eneste foder, de havde adgang til, var vådt halm. Fåreflokken, ca. 50 stk., gik i en lade med meterhøje lag af gammel gødning. Fårene gik på udstrøet halm, der ligeledes havde funktion som foder. Der var adgang til en plørefold, men for at komme derud skulle fårene igennem 30 cm mudder. Store samlinger af mudder på fårenes buge hæmmede deres bevægelsesfrihed. Uden for laden lå 4 døde får, mere eller mindre ædt af ræve. I laden lå et dødt opsvulmet får.«

»11. januar 2008. Vanrøgtede køer på vinterfold. 3 køer og 2 kalve af racen Skotsk Højlandskvæg på lille fold uden synderlige læmuligheder og med dybt mudder i det meste af folden. Der var ingen mulighed for at ligge tørt, og der sås kun enkelte græstotter i det dybe mudder. Da Dyrenes Beskyttelses kredsformand kom til folden, var den ene ko allerede død, og de resterende dyr var magre. Eneste synlige mulighed for foder til dyrene var en balle muggent wraphø, der var smidt ind i folden. Dyreejeren, der bor 10 km væk, er anmeldt til politiet.«

»4. januar 2008. Travheste går ude om vinteren uden læskur. Eneboer har 5 travheste gående ude på en bar mark i vintervejret. Stalden er ubrugelig og bliver ikke anvendt, og der findes intet naturlæ. Hestene har heller ikke fri adgang til vand.«

I forbindelse med politireformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, og »Flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden 2007-2010« er der i nogen grad taget højde for den stigende fokus, der i de senere år har været på dyrevelfærd, og behovet for at gøre mere for at beskytte dyr mod mishandling. Det fremgår således af aftalen, at »dyreværnslovgivningen skal håndhæves ensartet og effektivt over hele landet. Enheder med specialuddannet personale skal være til rådighed i alle politikredse, og håndhævelsen af reglerne skal skærpes, herunder ved indførelse af klippekortordning for dyretransporter«.

Forslagsstillerne hilser ethvert tiltag, der øger beskyttelsen af dyr, velkommen. Det er dog forslagsstillernes opfattelse, at der sker for mange overtrædelser af dyreværnsloven, og i en række tilfælde magter det eksisterende politi ikke at efterforske og opklare forbrydelserne. De eksisterende tiltag med nogle småkurser til relativt få betjente i hele landet gør ikke en tilstrækkelig forskel. For at styrke indsatsen i dyreværnssager burde der integreres et fag om dyreværnsloven, dyreadfærd og dyrs rettigheder og deres naturlige behov i selve politiuddannelsen. Den særlige dyreværnsenhed, dyreværnspolitiet, burde så bestå af betjente med yderligere uddannelse og viden, som bygges oven på den grundlæggende viden relateret til dyreværn, som den pågældende betjent har fra politiuddannelsen.

Langtfra alle af de mere end tusinde anmeldelser vedrørende dyreværnsloven fører til sanktioner. En del sager henlægges af forskellige årsager hos politiet, en del sager afsluttes med, at sigtede erklærer sig skyldig og accepterer en bøde, og en del sager ender i egentlig domfældelse. Det har ikke været muligt for forslagsstillerne at finde en opgørelse over, hvorledes disse er fordelt. Medierne har dog omtalt en række dyreværnssager, hvor der angiveligt har været en langsommelig eller slet ingen politiefterforskning. Der kan f.eks. henvises til artiklen: »Vrede kennelfolk: Politiet svigter hundene« i Ekstra Bladet den 16. juni 2007, hvoraf det fremgår, at Dansk Kennel Klub har rejst kritik af politiets prioritering af sager om dyremishandling, særlig i forhold til anmeldelser om hundeopdræt, der ikke foregår efter reglerne.

Årsagen til den manglende efterforskning kan være, at det lokale politi ikke tager anmeldelsen alvorligt. En anden årsag kan være, at de lokale politifolk ikke har de rette kvalifikationer til at efterforske dyreværnssager, måske fordi kendskabet til dyreværnsloven er begrænset. En tredje årsag kan være, at politiet ud fra ressourcemæssige hensyn fravælger dyreværnssager.

Men det skal være slut med sager om hængte hunde, udsultede får, udmarvede heste og andre grusomme dyremishandlinger. Dyreværnssager kræver en speciel ekspertise, viden og indgående kendskab til dyreværnsloven. Forslagsstillerne ønsker derfor, at politiet samler ressourcerne på dyreværnsområdet i et særligt dyreværnspoliti. Det er fornuftigt at samle kræfterne, så dyreværnssagerne kan blive efterforsket og opklaret på en kompetent måde. Tanken er, at dyreværnspolitiet skal tage sig af alle overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Et dyreværnspoliti med en række ildsjæle, der med hjertet brænder for dyrenes vilkår, blandt betjentene vil gøre en stor forskel.

I en række andre lande, herunder USA, England, Australien og Tyskland, er der oprettet dyreværnspoliti eller korps for at fordele og håndtere den tunge og konstante byrde, der er inden for dyreværnssager.

Forslagsstillerne opfordrer Folketingets øvrige partier til at støtte op om forslaget.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.