- Traditionelle egne indtægter (told og landbrugsafgifter), som udgjorde ca. 11 pct. af EU's indtægter i 2005.

- Indbetalinger fra medlemslandene som en andel af det fælles beregningsgrundlag for moms. Denne indtægt udgjorde ca. 14 pct. af EU's indtægter i 2005.

- Indbetalinger fra medlemslandene svarende til deres andel af EU's samlede bruttonationalindkomst (BNI). Denne indtægtskilde beregnes således, at der er balance mellem EU's udgifter og indtægter. Denne indtægt udgjorde ca. 75 pct. af EU's indtægter i 2005.

- Distinktionen mellem landbrugsafgifter og toldafgifter ophæves. Den materielle forskel er forsvundet efter implementering af lovgivning som opfølgning på GATT (WTO)-forhandlingerne under Uruguay-runden.

- Ved skiftet fra regnskabsmæssig opgørelse af BNI fra det såkaldte ENS79 til ENS95 fremlagde Kommissionen i 2001 de deraf følgende nye helt overordnede udgiftslofter på hhv. 1,31 pct. af BNI for forpligtelsesbevillinger og 1,24 pct. af BNI for betalingsbevillinger. Disse indskrives nu direkte i beslutningen om egne indtægter. Lofterne erstatter de eksisterende lofter som opgjort under ENS79 udgjorde 1,335 pct. af BNI for forpligtelser og 1,27 pct. af BNI for betalinger.

- Efter kritik fra Revisionsretten er der indføjet en henvisning til, at Rådet skal vedtage de nødvendige regler til gennemførelse af afgørelsen om egne indtægter og sikre inspektioner af midlernes opkrævning, jf. traktatens art. 279.

- Endelig følges rådsafgørelsen af et forslag til opdatering af det dokument som rent beregningsteknisk opstiller metoden for beregning af UK's rabat. Beregningsmetoden justeres i overensstemmelse med ovenstående ændringer.

1) »Den Tjekkiske Republik, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Polen, Slovenien og Slovakiet beklager, at de nye justeringer for specifikke medlemsstater »udelukkende for perioden 2007-2013« gennemføres på en sådan måde, at finansieringen af dem ikke deles af alle medlemsstater. Denne gennemførelsesmåde bør ikke berøre kommende ordninger.Fremtidige ændringer af ordningen med egne indtægter bør bevæge sig i retning af en regelbaseret ordning for finansiering af de udgifter, der er aftalt i fællesskab, og som er enkel, gennemsigtig og uden justeringer for bestemte medlemsstater.«

2) »Den belgiske og den luxembourgske delegation minder om, at de er imod de retningslinjer, Kommissionen har valgt til bogføring og fordeling af de administrative udgifter. Disse udgifter, der er af en særlig karakter, afholdes ikke i den pågældende medlemsstats økonomiske interesse. Som i 2000 erklærer den belgiske og den luxembourgske delegation sig imidlertid rede til ikke at modsætte sig, at de udelukkende anvendes til formål i forbindelse med beregningen af UK-korrektionen.«

1) Det Europæiske Råd konkluderede på sit møde i Bruxelles den 15. og 16. december 2005 bl.a., at ordningerne vedrørende egne indtægter bør følge det overordnede mål om ligebehandling. De bør derfor i tråd med de relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd i Fontainebleau i 1984 sikre, at ingen medlemsstat kommer til at bære en for stor budgetbyrde i forhold til sin relative velstand. Det er derfor hensigtsmæssigt at indføre bestemmelser, der omfatter specifikke medlemsstater.

2) Fællesskabernes ordning for egne indtægter skal sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til en velordnet udvikling af Fællesskabernes politikker, idet der tages hensyn til nødvendigheden af streng budgetdisciplin.

3) Med henblik på denne afgørelse bør bruttonationalindkomst (BNI) defineres som årlig BNI i markedspriser som beregnet af Kommissionen ved anvendelse af det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Fællesskabet (i det følgende benævnt »ENS 95«) i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2223/96. 5)

4) Med hensyn til overgangen fra ENS 79 til ENS 95 i forbindelse med budgettet og de egne indtægter og for at bevare de finansielle midler uændret, der stilles til rådighed for Fællesskaberne, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 2, i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter 6)foretaget en ny beregning af loftet for egne indtægter og af loftet for bevillinger til forpligtelser, udtrykt med to decimaler, på grundlag af formlen i nævnte artikel. Kommissionen gav Rådet og Europa-Parlamentet meddelelse om de nye lofter den 28. december 2001. Loftet for egne indtægter var sat til 1,24% af medlemsstaternes samlede BNI i markedspriser, og for bevillinger til forpligtelser var der sat et loft på 1,31% af medlemsstaternes samlede BNI. Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 15. og 16. december 2005, at disse lofter skal fastholdes på deres nuværende niveau.

5) For at bevare de finansielle midler uændret, der stilles til rådighed for Fællesskaberne, er det hensigtsmæssigt at tilpasse disse lofter udtrykt i procent af BNI i tilfælde af ændringer af ENS 95, som medfører væsentlige ændringer af niveauet for BNI.

6) Som følge af gennemførelsen i EU-lovgivningen af de aftaler, der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, er der ikke længere nogen væsentlig forskel mellem landbrugsafgifter og told. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at fjerne denne sondring for så vidt angår Den Europæiske Unions almindelige budget.

7) Men henblik på gennemsigtighed og forenkling konkluderede Det Europæiske Råd på mødet den 15. og 16. december 2005, at den ensartede bidragssats for momsindtægterne fastsættes til 0,30%.

8) Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 15. og 16. december 2005, at Østrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige skal drage fordel af reducerede momsbidragssatser i perioden 2007-2013, og at Nederlandene og Sverige skal drage fordel af bruttoreduktioner i deres årlige BNI-bidrag i samme periode.

9) Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 15. og 16. december 2005, at korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige skal bevares sammen med de reducerede bidrag til finansieringen af korrektionen til fordel for Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandene. Efter en indfasningsperiode mellem 2009-2011 skal Det Forenede Kongerige imidlertid deltage fuldt ud i finansieringen af udvidelsesomkostningerne med undtagelse af direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter samt den del af udgifterne til landdistriktudvikling, der hidrører fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen. Beregningen af korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige skal derfor justeres ved gradvis at se bort fra udgifterne i de medlemsstater, der er tiltrådt EU efter den 30. april 2004, med undtagelse af ovennævnte landbrugsudgifter og udgifter til landdistriktudvikling. Det supplerende bidrag fra Det Forenede Kongerige som følge af reduktionen af de fordelte udgifter må ikke overstige 10,5 mia. EUR i 2004-priser i perioden 2007-2013. Ved en fremtidig udvidelse før 2013, undtagen for Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, justeres beløbet tilsvarende.

10) Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 15. og 16. december 2005, at artikel 4, andet afsnit, litra f), i afgørelse 2000/597/EF, Euratom om udelukkelsen af de årlige førtiltrædelsesudgifter i de tiltrædende lande fra beregningen af korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige ikke længere skal gælde fra slutningen af 2013.

11) Det Europæiske Råd opfordrede på mødet den 15. og 16. december 2005 Kommissionen til at foretage en fuldstændig og vidtspændende revision, der omfatter alle aspekter af EU's udgifter, herunder den fælles landbrugspolitik, og af midlerne, herunder budgetkompensationen til Det Forenede Kongerige, og aflægge rapport i 2008/2009.

12) Der bør fastsættes bestemmelser til sikring af overgangen fra den ordning, som blev indført ved afgørelse 2000/597/EF, Euratom, til den ordning, som indføres ved denne afgørelse.

13) Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 15. og 16. december 2005, at denne afgørelse skal have virkning fra den 1. januar 2007 -

a) afgifter, præmier, tillægs- eller udligningsbeløb, supplerende beløb og lignende, told i henhold til den fælles toldtarif samt andre afgifter, som af Fællesskabernes institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater, told på varer i henhold til den udløbne traktat om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab samt afgifter og lignende, der er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker

b) anvendelse af en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på de harmoniserede momsberegningsgrundlag, der fastlægges i henhold til fællesskabsregler, jf. dog stk. 4, andet afsnit. Det beregningsgrundlag, som skal tages i betragtning i denne sammenhæng, overstiger ikke 50% af hver enkelt medlemsstats BNI som defineret i stk. 7

c) anvendelse af en ensartet sats - som fastsættes som led i budgetproceduren under hensyntagen til summen af alle øvrige indtægter - på summen af alle medlemsstaternes BNI, jf. dog stk. 5, andet afsnit.

a) at beregne forskellen i det foregående regnskabsår mellem:

b) at multiplicere den således beregnede forskel med de samlede fordelte udgifter

c) at multiplicere resultatet under litra b) med 0,66

d) at formindske resultatet under litra c) med virkningerne for Det Forenede Kongerige af overgangen til den reducerede moms og betalingerne i artikel 2, stk. 1, litra c), dvs. forskellen mellem

e) at formindske resultatet under litra d) med Det Forenede Kongeriges nettogevinster som følge af forhøjelsen af den procentandel af indtægterne i artikel 2, stk. 1, litra a), som medlemsstaterne tilbageholder for at dække opkrævningsomkostninger og hermed forbundne omkostninger.

f) på tidspunktet for hver udvidelse af EU at foretage en tilpasning af resultatet under litra e) for at reducere kompensationen, hvorved det sikres, at udgifter, der er uformindskede før udvidelsen, forbliver uformindskede efter udvidelsen. Denne tilpasning foretages ved at reducere de samlede fordelte udgifter med et beløb svarende til de årlige førtiltrædelsesudgifter i de tiltrædende lande. Alle således beregnede beløb fremføres til de efterfølgende år og tilpasses hvert år ved at anvende den senest foreliggende BNP-deflator for EU udtrykt i euro som beregnet af Kommissionen. Denne litra ophører med at gælde fra og med den korrektion, der for første gang skal opføres på budgettet i 2014.

g) at tilpasse beregningen ved at nedsætte de samlede fordelte udgifter med de samlede fordelte udgifter i de medlemsstater, der er tiltrådt EU efter 30. april 2004, med undtagelse af direkte betalinger til landbruget og markedsrelaterede udgifter samt den del af udgifterne til landdistriktudvikling, der hidrører fra EUGFL, Garantisektionen.

a) Medlemsstaternes andel i denne finansiering beregnes først på grundlag af deres respektive andel i de i artikel 2, stk. 1, litra c), omhandlede indbetalinger, idet der ses bort fra Det Forenede Kongerige, og ikke tages hensyn til de bruttoreduktioner af Nederlandenes og Sveriges BNI-baserede bidrag, der er nævnt i artikel 2, stk. 5;

b) den tilpasses dernæst, således at Østrigs, Tysklands, Nederlandenes og Sveriges finansieringsandel nedsættes til en fjerdedel af deres normale andel, som fremkommer ved denne beregning.