Fremsat den 17. januar 2008 af
Jesper Petersen (SF), Hanne Agersnap (SF),
Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF),
Kamal Qureshi (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om sunde fødevarepriser
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. maj
2008 at fremsætte lovforslag, der ved brug af differentieret
moms, afgifter og tilskud sikrer, at sunde fødevarer bliver
billigere og usunde fødevarer bliver dyrere.
Bemærkninger til forslaget
Fedme spreder sig som en epidemi. Det vil koste med hensyn til
leveår og livskvalitet, og det vil belaste de offentlige
finanser. Kampagner løser langt fra problemet. Der er brug
for nye tiltag. Ligesom man for mange år siden indså
det kloge i at lægge afgifter på cigaretter og
spiritus, er det på tide, at man også kigger på
de afgifter, der bliver lagt på fødevarer. I dag er
det faktisk således, at fed, sukkerholdig og usund mad i
mange tilfælde er billigere end den sunde mad.
Det skal der laves om på. SF vil have sunde
fødevarepriser. Derfor ønsker forslagsstillerne en
omlægning af moms, afgifter og tilskud, der kunne udformes
efter følgende retningslinjer:
- Momsen på
frugt og grønt nedsættes til 5 pct.
- Økologiske
fødevarer får et tilskud på 1 kr. pr. kilo.
- Animalsk fedt
får en afgift på 40 kr. pr. kilo. Det er nok til, at
det fede hakkede kød bliver dyrest - og at flere
vælger minimælk frem for let- eller
sødmælk.
- Sukkerafgiften
omlægges, så den udmåles efter sukkerindhold.
Udgangspunktet kan være 45 kr. pr. kilo sukker mod i dag
14,20 kr. pr. kilo af sukkerholdige varer. Den udvides til
også at omfatte f.eks. morgenmadsprodukter med et
sukkerindhold på mere end 5 pct. Rent sukker (der er fritaget
i dag) pålægges en afgift på f.eks. 10 kr. pr.
kilo.
- Sodavandsafgiften
forhøjes, mest for store pakninger, så man tilskyndes
til at købe f.eks. 25 cl frem for 50 cl og 50 cl frem for de
store flasker.
- Overskydende
provenu skal gå til at hæve børnefamilieydelsen
og personfradraget.
Forslagsstillerne er kommet frem til, at en omlægning
efter disse retningslinjer vil have væsentlige
sundhedsmæssige fordele.
Det er dog meget tænkeligt, at man kan finde en anden
model, der er at foretrække, fordi den giver mere sundhed for
pengene og er administrativt nemmere eller har andre fordele.
Derfor lægger dette beslutningsforslag ikke op til, at
regeringen skal fremsætte et bestemt forslag, men giver
mulighed for, at regeringen selv kan finde frem til, hvordan man
bedst sikrer sunde fødevarepriser.
Der er ikke nogen vej udenom
Traditionelle forebyggelsestiltag såsom oplysning og
undervisning ser ikke ud til at have den ønskede effekt
på forebyggelse af fedme og overvægt. Derfor må
der på dette område sættes ind med andre former
for forebyggende tiltag. Fra social marketingteori ved man, at
forskellige virkemidler påvirker grupper i befolkningen
på forskellig vis. Således vil afgifter og subsidier
have stor indflydelse på de lavere socialgrupper
(»Økonomiske virkemidler i ernæringspolitikken -
et brugbart værktøj i indsatsen mod fedme og
dårlig ernæring?«, Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, maj 2007, herefter »ATV-rapporten).
Gratis, sund og så vidt mulig økologisk mad i
alle daginstitutioner og skoler vil også hjælpe, bl.a.
ved at trække i retning af bedre madvaner hos de kommende
generationer, men selv hvis SF fik gennemført sit forslag
herom, ville det ikke være nok.
Sunde fødevarepriser har stor
virkning
Selv ret beskedne ændringer i danskernes madvaner vil
give en markant effekt. Akademiet for de Tekniske Videnskaber
mener, at det vil være muligt at reducere forekomsten af
overvægt og fedme med 40-50 pct. og nedsætte
gennemsnitsvægten blandt normal- og overvægtige
danskerne med mindst 3 kg (jf. »ATV-rapporten«), og
lægger op til, at denne effekt kan opnås gennem
ændringer i priserne på fødevarer, der er mindre
omfattende end det, der lægges op til med dette
beslutningsforslag.
Det drejer sig langt fra kun om, hvorvidt man har råd
til at leve sundt. De fleste danskere har uden tvivl råd til
at leve sundere, end de gør. Men man må konstatere, at
det gør de altså ikke. Det er jo langt fra hver gang,
man vælger den sunde vare - selv om man har råd.
Sunde fødevarepriser er et stærkt virkemiddel,
for det påvirker vores beslutning, hver gang vi fylder
indkøbskurven. Når det sunde bliver dyrere og det
usunde billigere, er der - hver gang - større sandsynlighed
for, at vi vælger det usunde.
Fedmeepidemien er over os - en indsats er
påkrævet
Som i mange andre dele af verden er også Danmark ramt af
en stigning i antallet af personer, der lider af fedme og
overvægt. 2,2 millioner danskere er overvægtige, mens
350.000 danskere kan karakteriseres som fede (defineret som med et
bodymassindex på over 30).
Problemet er stigende: Antallet af fede og overvægtige i
Danmark er steget med 75 pct. i løbet af de sidste 13
år og særlig blandt børn og unge.
Forekomsten af fedme er størst i de laveste
socialklasser, idet forekomsten er tre-fire gange større hos
folk med kort uddannelse end hos dem med længere
uddannelser.
Samme tendens afspejler sig i kostvanerne, således at
personer med længere uddannelser har sundere kostvaner end
personer med kortere uddannelser både i forhold til kostens
fedtindhold og indhold af frugt og grønt (jf.
»ATV-rapporten«).
Fedmeudviklingen er stærkt skadelig, både fordi
ernæringsrelaterede sygdomme beslaglægger store
økonomiske ressourcer i sundhedsvæsenet, og fordi
overvægt og fedme får store sociale og
sundhedsmæssige omkostninger for den enkelte.
Ifølge WHO er dårlige kost- og motionsvaner
mindst lige så store risikofaktorer for dårligt helbred
og tidlig død som tobaksrygning. Overvægt og fedme er
en risikofaktor for en lang række folkesygdomme såsom
hjerte-kar-sygdomme, flere kræfttyper, type 2-diabetes og en
række fysiske problemer som slidgigt og infertilitet. Igen er
problemet størst i de laveste socialgrupper (samme
kilde).
Provenuvirkninger
Med de forudsætninger, der
fremgår af nedenstående, vil provenuvirkningen af
forslaget blive som følger:
| | Mio. kr. |
Lavere moms på frugt og
grønt | - 2.500 |
Tilskud til økologiske
fødevarer | - 400 |
Fedtafgift | 4.100 |
Sukkerafgift | 600 |
Sodavandsafgift | 300 |
I alt | 2.100 |
Der forventes altså et overskydende provenu på ca.
2,1 mia. kr. Forslagsstillerne har forsøgt at udvikle en
provenuneutral model, men der er vanskeligheder med at opnå
den ønskede effekt i en sådan model - bl.a. fordi
momsen på frugt og grønt ikke kan sættes
længere ned end til 5 pct.
I stedet for foreslås det at bruge provenuet til at
hæve børnefamilieydelsen og personfradraget, jf.
nedenfor.
Forslaget vil herudover give provenu i form af betydelige
besparelser på sundhedsvæsenet. Det vil dog
først ske efter et antal år.
Forslagsstillerne mener, at det ikke er ansvarligt på
forhånd at uddele disse besparelser som ekstra
skattelettelser, og slet ikke, fordi der fremover vil være
behov for at give den offentlige service, ikke mindst på
sundhedsområdet, et løft langt ud over det, som
regeringen har lagt op til i sin 2015-plan. Det kræver
finansiering, og forslagsstillerne mener, at besparelserne som
følge af sunde fødevarepriser skal være en del
af denne finansiering.
Ad lavere moms på frugt og
grønt
Sundhedseksperter kan være uenige om mange ting, men der
synes at være enighed om, at vi spiser alt for lidt frugt og
grønt, som har mange positive ernæringsmæssige
egenskaber.
Det foreslås derfor at nedsætte momsen på
frisk frugt og grønt til 5 pct. Den lave moms skal
også gælde frosne produkter af frugt og grønt,
hvis der højst er tilsat en bagatel af andre
fødevarer, f.eks. krydderier.
En moms på 5 pct. svarer til en prisnedsættelse
på 16 pct. Et æble til 2 kr. vil falde til ca. 1,68 kr.
Det vil forøge salget af frugt og grønt med i
størrelsesordenen 16 pct. (baseret på en antagelse om
en prisfølsomhed - kaldet priselasticitet - på 1,
hvilket stemmer godt overens med f.eks. ATV-rapporten). Med den
forøgelse vil der være et provenutab på ca. 2,5
mia. kr.
Der kan argumenteres for, at en endnu større
prisnedsættelse ville være ønskelig. Men EU's
momsregler tillader ikke en lavere momssats end 5 pct., og i alle
tilfælde kan momsen ikke blive lavere end 0 pct.
Ad økologiske
fødevarer
Økologi er godt for naturen, og meget peger i retning
af, at økologi har sundhedsmæssige fordele, jf.
»Fakta om økologi« på Informationscenter
for Miljø & Sundheds hjemmeside
(http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=3597).
Danmark er det land i verden, hvor forbrugerne køber
mest økologi. Men andelen udgjorde i 2006 kun knap 4 pct.,
og selv om den formentlig er blevet en del større i 2007, er
potentialet langt større.
En af forhindringerne er merprisen, som for mange
økologiske produkter forøges af, at
økologi-varianten betragtes som en nichevare, hvor avancen
sættes særlig højt. For mange varer er det
fortsat en lidt fastlåst situation, hvor høje priser
fører til lav omsætning, som betyder høje
stykavancer og dermed fortsat høje priser. Det betyder
også, at mange butikker ikke fører økologiske
varer - eller kun ganske få.
Forslagsstillerne ønsker at bryde denne dårlige
spiral gennem et tilskud til økologiske varer, som udbetales
i producent- og importleddet. Tilskuddet kunne som udgangspunkt
fastsættes til 1 kr. pr. kilo. Tilskuddet udbetales i sidste
producentled (f.eks. gartneri, mejeri, slagteri) eller ved import.
For mange slags frugt og grønt og mælkevarer kan det
bane vej for udligning af hele eller det meste af prisforskellen og
derfor for en langt højere markedsandel. Med en fordobling
af salget vil udgiften være på ca. 400 mio. kr.
Ad fedtafgift
Vores kost er alt for fedtholdig. Det skyldes bl.a., at der er
et overskud af fedt i landbrugsproduktionen set i forhold til vores
ernæringsmæssige behov (det er ganske vist blevet bedre
med slankere grise, men problemet findes stadig). Faktisk er det
sådan, at EU igennem mange år har ydet et særlig
højt tilskud til skolemælk med højt fedtindhold
- sødmælk - for på den måde at komme af
med overskydende fedt. Det overskydende fedt fra landbruget er med
til at gøre fedt til en billig råvare. EU har dog
langt om længe vedtaget at ændre dette usunde
princip.
Der er grund til at gøre det modsatte af, hvad EU
gjorde: Lægge en afgift på fedt. Her foreslås
afgiften begrænset til animalsk fedt. Det skyldes, at
vegetabilsk fedt ernæringsmæssigt er betydelig mindre
skadeligt og også har visse positive egenskaber. Endvidere
foreslås fisk undtaget
Afgiften foreslås sat til 40 kr. pr. kilo rent fedt. Det
vil f.eks. betyde, at en pakke med ½ kg hakket kød
vil stige 2,50 kr. i pris (2 kr. i fedtafgift + moms), hvis den
indeholder 10 pct. fedt, og 5 kr. (4 kr. i fedtafgift + moms), hvis
der er 20 pct. fedt. Det vil både trække i retning af
lavere forbrug af kød og give det magrere kød en
afgørende forskel - det vil typisk være det magre
kød, der bliver billigst, mens det i dag typisk er
omvendt.
Meget pålæg, pølser m.v. har et fedtindhold
på 25 pct. Det betyder, at 100 g fedt pålæg vil
blive 1,25 kr. dyrere, mens en pakke pølser på 1 kg
vil stige 12,50 kr. i pris. Der vil være et stærkt
incitament til at begrænse fedtindholdet i produkterne.
For 1 l mælk vil gælde:
- Minimælk
(0,5 pct. fedt): + 25 øre
- Letmælk
(1,5 pct. fedt): + 50 øre
-
Sødmælk (3,5 pct. fedt): + 175 øre
Det skal dog nævnes, at f.eks. minimælk typisk er
billigere end sødmælk, men prisforskellen vil med
forslaget stige med 1,50 kr., hvilket vil øge tilskyndelsen
til at købe mager mælk.
Tilsvarende for andre mælkeprodukter som yoghurt og
ymer.
Netop fordi der i mange tilfælde findes tilsvarende
magrere produkter, vil effekten af en fedtafgift være stor
(udtrykt i økonomiske termer er fede og magre produkter
inden for samme kategori »nære
substitutter«).
Det antages, at forslaget fører til en reduktion af det
animalske fedtforbrug med 25 pct., hvilket giver et provenu
på ca. 4,1 mia. kr. Det skal dog siges, at der er store
forskelle i, hvordan forskellige statistiske kilder opgør
vores fedtforbrug. Beregningen lægger sig imellem
yderpunkterne.
Ad sukkerafgift
Afgiften på chokolade- og sukkervarer (herefter kaldet
sukkerafgiften) er et gammelt eksempel på en afgift, der har
en ernæringsmæssig effekt. Der er imidlertid klart brug
for en revision af afgiften, hvis udformning ikke har været
ændret meget på 40 år (ud over at satsen er
blevet sat op ved forskellige lejligheder).
Afgiften betales i dag med 14,20 kr. pr. kilo af de varer, der
er pålagt afgift. Der betales altså ikke efter
sukkerindhold, hvilket betyder, at afgiften ikke giver noget
incitament til at begrænse brugen af sukker i den enkelte
vare. Hertil kommer, at afgiften er afgrænset til bestemte
varer, jf. § 1 i Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998 med
ændringer. Det springer f.eks. i øjnene, at de mange
meget sukkerholdige morgenmadsprodukter både i form af
sød yoghurt o. lign. og Guldkorn og andre cerealier med
meget sukker ikke er omfattet af afgiften, selv om de
tilfører børn og andre slikmunde tonsvis af sukker
hver eneste morgen.
Heller ikke syltetøj og marmelade er omfattet -
medmindre det er »formet i plader, stænger, figurer
o.lign.«. Endelig er rent sukker ikke omfattet af
afgiften.
Det virker ganske vilkårligt set med nutidens
øjne. Der er brug for en omlægning af afgiften. Det
kunne ske efter følgende retningslinjer:
- Flere varegrupper
inddrages, herunder ikke mindst ovenfor omtalte
morgenmadsprodukter.
- Afgiften
differentieres efter indholdet af sukker. Det kan enten ske som en
afgift pr. kilo indeholdt sukker eller som en
»trappeafgift«, alt efter hvilket interval
sukkerindholdet ligger i. Udgangspunktet kunne være 45 kr.
pr. kilo rent sukker Det kan overvejes at lave en
bagatelgrænse f.eks. svarende til 5 pct. sukker, hvor der
ikke opkræves afgift ved et lavere sukkerindhold.
- Der
opkræves en noget lavere afgift på rent sukker, f.eks.
10 kr. pr. kilo.
- Endelig
foreslås den såkaldte råstofafgift på visse
nødder og mandler samt den tilsvarende dækningsafgift
på importerede varer med indhold af nødder og mandler
afskaffet. Der er ingen sundhedsmæssig begrundelse for disse
afgifter.
I dag indbringer sukkerafgift m.v. ca. 1,4 mia. kr. Eftersom
der er tale om en ganske sammensat ændring af afgiften, er
det svært at skønne over provenuet og
adfærdsvirkningen. Det er dog ikke urealistisk at antage, at
sukkerforbruget kan formindskes med ca. 10 pct., og at
ændringer vil indebære, at provenuet af afgiften stiger
fra i dag 1,4 mia. kr. til ca. 2 mia. kr., altså en stigning
på ca. 600 mio. kr.
Ad sodavandsafgift
Sodavandsforbruget er et stigende sundhedsmæssigt
problem, ikke mindst blandt mange unge, for hvem det er mere
naturligt at drikke sodavand end vand. En stigende del af
sodavandsforbruget er ganske vist lightprodukter, som ikke feder
på samme måde som sukkerholdige produkter, men som kan
have en række andre skadevirkninger både i forbindelse
med det anvendte sødestof og i forbindelse med
farvestoffer.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti i to omgange nedsat
afgiften på sodavand fra 1,65 kr./liter til 0,91 kr./liter,
hvilket betyder, at en 2-liters sodavand er blevet op mod 2 kr.
billigere. Det er direkte sundhedsskadeligt.
Det er et særligt problem, at sodavand i store flasker
er så billige, at mange er fristet til at købe 1,5
eller 2 l ad gangen. For når flasken først er
købt og åbnet, har mange svært ved at lade den
stå, og dermed drikkes en helt urimelig stor
mængde.
Det foreslås derfor at forhøje afgiften,
således at forhøjelsen udformes som en ekstra afgift
på 1 kr. pr. liter udover 25 cl. i den enkelte flaske eller
dåse.
Det betyder, at mens en lille sodavand på 25 cl. ikke
ændrer pris, vil en 1,5-liters flaske stige med 1,60 kr. og
en 2-liters flaske med 2,20 kr.
Provenuet skønnes til ca. 400 mio. kr. inkl. moms.
Såfremt sodavandsforbruget falder med 10 pct., vil
nettoprovenuet være godt 300 mio. kr.
Ad børnefamilieydelse og
personfradrag
Sunde fødevarepriser vil især være til
fordel for dem, der i dag spiser usundt. Det vil gøre det
økonomisk attraktivt at forbedre sine madvaner.
Der er et klart socialt mønster i madvanerne. Der er
flest med usunde madvaner blandt de dårligst stillede. Det
skyldes en kombination af flere faktorer. En af dem er, at usund
mad alt for ofte er billigere end sund mad, og det har
størst betydning, når indkomsten er lille. En anden
er, at de dårligst stillede er de mindst modtagelige for
kostråd og -kampagner, bl.a. fordi de typisk også kun
har en kort uddannelse. Det er derimod sandsynligt, at de vil
være ganske modtagelige for kostråd, der efter
forslaget så at sige indbygges i priserne, netop fordi lav
pris er vigtig for denne gruppe.
Selv om forslaget er til fordel for gruppen med små
indkomster i form af mere sundhed og velvære samt
længere levetid, betyder det også en højere
udgift til mad - den traditionelle indkøbsvogn med usund mad
bliver dyrere, og selv om den sunde indkøbsvogn bliver
billigere, end den er i dag, vil den forsat betyde en
merudgift.
Det følger af, at der er et betydeligt merprovenu i
forslaget. Forslagsstillerne mener ikke, at afgifts- og
momssatserne skal være væsentlig anderledes end det i
forslaget skitserede. Derimod skal det overskydende provenu bruges
på en måde, der sikrer social kompensation.
Det foreslås konkret, at cirka en femtedel bruges
på at hæve børnefamilieydelsen, mens resten
bruges på at hæve personfradraget. Dermed vil der
være mulighed for at hæve børnefamilieydelsen
med ca. 320 kr. om året og personfradraget med ca. 980 kr. om
året svarende til en skattelettelse på knap 400 kr. om
året.
Skriftlig fremsættelse
Jesper Petersen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om sunde
fødevarepriser.
(Beslutningsforslag nr. B 31).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.