Regeringen pålægges inden udgangen af indeværende folketingsår at fremlægge en plan for, hvordan den danske befolknings it-kundskaber kan hæves mærkbart.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 160, forslag til folketingsbeslutning om at højne borgernes it-kundskaber, folketingsåret 2006-07 (se Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 7862 og 7864). Forslaget blev fremsat den 27. april 2007, men blev ikke førstebehandlet inden sommerferien.

En rapport, som Teknologisk Institut har udarbejdet for IT- og Telestyrelsen, der er offentliggjort medio marts 2007, advarer om, at 40 pct. af danskerne er digitale analfabeter. Det vil sige, at en meget stor del af befolkningen er afskåret fra de mange it-muligheder, vi i dag har og i fremtiden vil få. Forslagsstillerne finder dette foruroligende - både henset til, at en stor del af befolkningen er koblet af det positive udviklingspotentiale, og henset til, at et sådant efterslæb vil sænke Danmarks muligheder for fuldt ud at anvende det potentiale, som fremtidens it giver. Således forudser rapporten, at 71 pct. af danskerne ikke vil kunne leve op til de krav, der stilles i 2012, fordi de unge med it-kendskab bliver ældre. Der må med andre ord gribes ind politisk for at sikre, at den danske befolknings kendskab til og anvendelse af it-muligheder fortsat forøges.

I det industrielle samfund var fokus på bygninger og maskiner, som dannede udgangspunkt for at skabe den eksport og stigning i beskæftigelsen, som altid vil være sigtet for dansk erhvervspolitik. Mens målsætningen om at skabe vækst og beskæftigelse består uændret, fordrer den globaliserede verden og den ændrede arbejdskultur også ændringer i erhvervspolitikken for at sikre både eksporten og en høj beskæftigelse. Forslagsstillerne ønsker et samfund, som er baseret på servicevirksomhed og højteknologisk virksomhed, og som kan skabe værdier og give mening for danske arbejdstagere. Dette vil skabe tryghed i en globaliseret verden, men det forudsætter, at danskerne har de nødvendige færdigheder til at tage kampen op med globaliseringen.

I dag er hovedparten af danskerne ansat i servicesektoren, ligesom denne sektor bærer en stor del af landets vækst og har den højeste værditilvækst i forhold til antallet af medarbejdere. Servicesektoren er en af Danmarks mange styrker, og det er derfor afgørende, at der skabes rammer for, hvordan denne sektor kan udvikle sig positivt og dermed skabe grobund for øget vækst og finansieringen af vort velfærdssamfund. Derfor må samfundet indrettes således, at service i stadig stigende omfang kan blive en eksportvare. Men uden en høj it-bruger-grad i befolkningen vil målet ikke kunne nås. Mere end nogen sinde før er den enkelte nu i centrum. Det er nu muligt på kort tid og for næsten ingen penge at komme i kontakt med hele verden. De sidste 10 års udvikling af internettet har vist, hvordan udviklingen er gået fra at være domineret af gamle virksomheder til at blive holdt kørende af unge, driftige, innovative og arbejdsomme kræfter, der for langt færre ressourcer end tidligere kan skabe store resultater. Produkter som pc'er, ip-telefoni, trådløse hot spots og bredbånd, der på kort tid har revolutioneret menneskets måde at kommunikere på, er alle gode eksempler på, hvordan it spiller en afgørende rolle i dansk innovation og erhvervsliv. Prisfaldet på teknologierne har været dramatisk, og it er derfor blevet hver mands eje.

Desværre er der fortsat - sådan som rapporten peger på - store forskelle på, hvem der kan bruge de nye muligheder. For forslagsstillerne er det et demokratisk problem, at en stor del af danskerne i dag ikke har de færdigheder, der skal til for at bruge it såvel på et professionelt plan som i hverdagen. Danmark risikerer at blive delt i to, hvis der ikke tages affære: et hold med it-stærke og et hold med it-svage. Det er selvsagt uacceptabelt.

Forslagsstillerne ønsker derfor, at videnskabsministeren inden udgangen af indeværende Folketingsår fremlægger en detaljeret plan for, hvordan danskernes it-færdigheder forbedres. Den udvikling, som rapporten peger på, er selvsagt uacceptabel og udgør efter forslagsstillernes opfattelse en decideret trussel imod Danmark som et højprofileret it-samfund. Ministeren må derfor fremlægge en plan for, hvordan it i højere grad kan integreres i undervisningspolitikken på alle niveauer, hvordan oplysnings- og brugerniveauet generelt i befolkningen kan højnes, samt hvordan adgangen til data og dermed lysten til at bruge it kan forbedres.

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.