B 3 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om minimumsrettigheder for elever i folkeskolen.
Forslag til folketingsbeslutning
om minimumsrettigheder for elever i
folkeskolen
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
et lovforslag, der sikrer eleverne i den danske folkeskole en
række basale minimumsrettigheder. Rettighederne skal sikre
eleverne et minimum af fysiske, pædagogiske og
økonomiske rammer for skolegangen.
For at sikre en fælles folkeskole skal eleverne som
minimum have følgende rettigheder, uanset hvor i landet de
går i skole:
1. Eleverne har ret
til, at der maksimalt er 22 elever i klassen.
2. Eleverne har ret
til, at der til de yngste klassetrin (fra børnehaveklasse
til og med 3. klassetrin) afsættes ressourcer svarende til
minimum 10 timer ugentligt pr. klassetrin til
tolærerordninger, deletimer og holddannelse, og at der
på de øvrige klassetrin skal være ressourcer,
der svarer til mindst en times tolærerordning, deletimer
eller holddannelse om dagen i klassen.
3. Eleverne har ret
til at modtage undervisning i et antal timer svarende til det
vejledende minimumstimetal, så det kan garanteres, at alle
elever modtager den fornødne undervisning.
4. En elev har ret
til to årlige skole-hjem-samtaler, to årlige
forældremøder og et årligt
skole-hjem-arrangement med lærerdeltagelse (skovtur, teater,
fest el.lign.).
5. Eleverne har ret
til, at der som et gennemsnitligt minimumskrav afsættes 80
ugentlige lektioner til specialundervisningsopgaver til børn
med læsevanskeligheder og adfærdsproblemer. Det skal
være en pligt for skolen, at disse timer bliver anvendt til
formålet (80 timer om ugen er et minimumskrav for en
gennemsnitsskole med to spor og 20 elever pr. klasse).
6. Eleverne har
krav på at blive undervist af veluddannede og opkvalificerede
lærere. Derfor skal der afsættes minimum 50 timer pr.
lærer om året til efter- og videreuddannelse.
7. Eleverne har ret
til et hjemklasselokale på mindst 60 m2, og der skal være plads til
læse- og studiehjørner.
8. Eleverne har ret
til it-arbejdspladser i de enkelte klasserum. Der skal være
værkstedsområder i forbindelse med hjemlokaleafsnit, og
der skal være en kantine til eleverne.
9. Eleverne har ret
til, at deres undervisning mødes med tidssvarende
materialer. Eleverne har ret til, at der afsættes mindst
2.500 kr. pr. elev pr. år til undervisningsmidler, at skolen
har et særskilt it-budget, at der er et budget til
lejrskoler, og at der i øvrigt er et budget til kontakten
med det omgivende samfund.
10. Eleverne har
ret til, at der på den enkelte skole oprettes et
pædagogisk servicecenter. I dette pædagogiske
servicecenter skal eleverne kunne møde de traditionelle
undervisningsmidler, audiovisuelle materialer, undervisningsmidler
i elektronisk form og interaktive medier. Servicecenteret skal
være åbent i hele undervisningstiden med kvalificeret
bemanding. Der skal være et minimumsbudget på 300 kr.
pr. elev pr. år, og 10-15 it-arbejdspladser, hvor der er
mulighed for video- og lydredigering.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 2 fra folketingsåret 2007-08, 1.
samling (se Folketingstidende 2007-08, 1. samling, tillæg A
side 1061 og 1063). Beslutningsforslaget nåede ikke at komme
til 1. behandling.
Færre elever i klasserne
Klassekvotienten i folkeskolen har ikke været
højere de seneste 25 år. 25 pct. af alle børn
går i dag i en klasse med mellem 23 og 28 elever - med
forstyrrelser, umuliggørelse af undervisningsdifferentiering
og lavt fagligt udbytte af undervisningen som følge, jf.
»Klassekvotienten er steget de sidste 25 år«,
Danmarks Lærerforening 2004 på baggrund af tal fra
Undervisningsministeriet.
Forslagsstillerne finder det vigtigt, at folkeskolen
fremstår som attraktiv, når forældre skal
vælge skole til deres børn. Derfor skal
klassekvotienterne i folkeskolen sættes ned, så der
gennemsnitligt kommer færre elever i klasserne. Behovet
tydeliggøres af forskellene på klassekvotienterne i
folkeskoler og frie grundskoler, hvor der er gennemsnitligt er
færre elever i klasserne i de frie grundskoler, hvilket kan
være en kraftigt medvirkende faktor til, at flere og flere
fravælger folkeskolen og i stedet vælger en
privatskole.
Kvalitet kræver ressourcer
Regeringen har den 24. januar 2006 indgået en aftale med
Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om ændring af
folkeskoleloven. Aftalen indebærer bl.a. en ændret
formålsparagraf for folkeskolen og sikring af kvalitet gennem
test og elevplaner. Men kvaliteten sikres netop ikke gennem den
indgåede aftale. Kvaliteten i folkeskolen sikres ved, at der
skaffes gode vilkår for folkeskolen; der skal afsættes
flere ressourcer, hvis folkeskolen skal blive bedre.
I 2003 kom der nye faglige trinmål, nye faglige krav
generelt og individuelle undervisningsplaner for det enkelte barn.
I 2006 kom der flere bureaukratiske krav til folkeskolerne om bl.a.
test og elevplaner. Disse tiltag betyder øgede krav til
folkeskolen og dens parter: elever, lærere og forældre,
og kravene kan komme til at gå ud over kerneaktiviteten, som
er undervisningen af børnene.
Det ville i den sammenhæng være i tråd med
statsministerens konsekvensfilosofi, hvis rammerne og ressourcerne
til folkeskolen var af en sådan karakter, at det var muligt
for skolerne at forsøge at leve op til de øgede krav,
der stilles til dem.
Behovet for minimumsrettigheder for folkeskoleeleverne skal
ses i sammenhæng med de generelle nedskæringer på
folkeskoleområdet. Der spares på folkeskolen i mange
kommuner. Kommunerne er underlagt skattestop og vækstrammer,
så elevtallets stigning ikke modsvares af en tilsvarende
stigning i ressourcerne.
Af Kommunernes Landsforenings budgetredegørelse for
2006 fremgår det, at udgiften pr. elev er faldet med godt 800
kr. fra regnskabet for 2002 til det oprindelige budget for 2006.
Siden det oprindelige budget for 2006 blev budgetterne
genåbnet med krav fra Finansministeriet om en yderligere
besparelse på 1,4 mia. kr. En del af denne ekstrabesparelse
har ramt skoleområdet, så hvis der var tal for denne
ekstrabesparelse, ville faldet givetvis kunne opgøres som
noget større end de nævnte 800 kr. pr. elev.
En undersøgelse fra 2007 viser, at 57 pct. af
kommunerne lægger op til nedlæggelse af
lærerstillinger fra indeværende til næste
skoleår, jf. »Undersøgelse af den aktuelle
budgetsituation for skolebudgetterne for 2007« fra Danmarks
Lærerforening.
Ifølge KL's budgetredegørelse for 2006 giver 39
pct. af kommunerne i dag eleverne et timetal, der ligger under det
vejledende.
Behov for efteruddannelse
Flere undersøgelser foretaget af Danmarks
Lærerforening viser, at der er et stort behov for midler til
efteruddannelse af lærere. Nedenfor er problemets omfang
eksemplificeret med forholdene i to kommuner
(»Efteruddannelsesbehov for folkeskolelærere i to
udvalgte kommuner«, Danmarks Lærerforening,
2005):
Procentsatser for manglende linjefag og efteruddannelse
Rundspørge til skolerne i
Brøndby og Trehøje | Brøndby | Trehøje |
Andel dansklærere uden linjefag i
dansk | 29 pct. | 50 pct. |
- og uden efteruddannelse i dansk | 9 pct. | 15 pct. |
Andel natur/teknik-lærere uden
linjefag i n/t | 81 pct. | 79 pct. |
- og uden efteruddannelse/andet relevant
liniefag | 23 pct. | 33 pct. |
Andel fysik/kemi-lærere uden
linjefag i f/k | 41 pct. | 42 pct. |
- og uden efteruddannelse i
fysik/kemi | 12 pct. | 8 pct. |
Rundspørgen er gennemført i
dagene 25.-27. januar 2005 |
En tidligere undersøgelse (gennemført af
Danmarks Lærerforening i maj 2004) viser også, at en
stor del af de lærere, der ikke har linjefag i det, de
underviser i, heller ikke har modtaget efteruddannelse af betydning
i fagene. 44 pct. af de lærere, der underviser i
læsning uden at have linjefag i dansk, har modtaget slet
ingen eller mindre end 16 timers efteruddannelse på
området. For natur/teknik gælder det for 80 pct. af
lærerne uden linjefag. For fysik gælder det for 44 pct.
af lærerne uden linjefag.
En undersøgelse i 2004 foretaget af Danmarks
Lærerforening viste, at under halvdelen af lærerne i
fagene dansk og natur/teknik har fagene som linjefag fra seminariet
- og efteruddannelse prioriteres åbenlyst ikke højt.
97 pct. af de medvirkende lærere mener, at (mere)
efteruddannelse i læseundervisning ville forbedre deres
forudsætninger (»Vilkårene for
undervisningen ikke optimale«, Danmarks Lærerforening,
2004). Undersøgelserne viser konkret, at der er et stort
behov for efteruddannelse af lærerkorpset. Dette er vigtigt
for at højne niveauet i folkeskolen. Problemet i dag er, at
der ikke er midler til denne efteruddannelse, hvilket dette
beslutningsforslag skal råde bod på.
På trods af, at kravene til undervisningen og
målene med undervisningen er præcis de samme, er
rammerne for undervisningen meget forskellige fra kommune til
kommune.
Økonomiske minimumsrettigheder
og faglige frihedsrettigheder
Decentraliseringen af folkeskolen betyder i dag, at
folketingsflertallet på den ene side pålægger
bestemte krav og målsætninger og på den anden
side ikke medvirker til at sikre, at disse kan gennemføres -
nærmest tværtimod. Dermed øges forskellene
mellem folkeskolerne i landet. Folkeskolen er en fælles
folkeskole, og eleverne skal ikke stilles så vidt
forskelligt, som det sker i øjeblikket. Forslagsstillerne
anser folkeskolen for en fælles folkeskole, hvor der skal
være fælles minimumsrammer for eleverne.
Forslagsstillerne går ind for, at man decentraliserer ved at
give lærerne metodefriheden tilbage i klasseværelserne
og fjerner bureaukratiske foranstaltninger som elevplaner
m.m.
Skriftlig fremsættelse
Johanne
Schmidt-Nielsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
minimumsrettigheder for elever i folkeskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 3).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.