B 22 Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage.

Af: Frank Aaen (EL), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg

Samling: 2007-08 (2. samling)

Status: Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 07-12-2007

Beslutningsforslag som fremsat

20072_b22_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

B 22 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage.

Forslag til folketingsbeslutning

om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage

Folketinget opfordrer finansministeren til at trække aktstykke nr. 53 af 27. november 2007 tilbage med henblik på at revurdere det fremlagte forslag til salg af aktier.

I aktstykket anmoder ministeren bl.a. om tilslutning til:

- at Finansministeriet bemyndiges til i forbindelse med en børsintroduktion at sælge aktier med en nominel værdi på op til 643.080.000 kr. af statens aktiebeholdning i DONG Energy A/S, hvorved statens ejerandel i selskabet maksimalt vil blive nedbragt med 21,9 pct. til 51,1 pct. af aktiekapitalen,

- at staten i forbindelse med børsintroduktionen forpligter sig til at følge en given procedure, såfremt staten i tilknytning til en eventuel senere afhændelse af aktiemajoriteten skal tilbagekøbe den af DONG Energy A/S ejede naturgasinfrastruktur,

- at Finansministeriet kan forpligte sig til at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy A/S' bestyrelse for eventuelle tab m.v. som følge af krav rejst af tredjepart i forbindelse med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed, medmindre de pågældende har handlet groft uagtsomt eller forsætligt,

- Finansministeriet bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med N. M. Rothschild & Sons Ltd. (Finansministeriets finansielle rådgiver), for så vidt angår udgifter, der påføres selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav rejst af tredjepart, medmindre selskabet eller dets medarbejdere har handlet uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt, samt

- at Finansministeriet bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med de banker, der tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt angår tab som følge af krav rejst mod bankerne eller deres medarbejdere, og som kan henføres til, at staten ikke er retmæssig ejer til de aktier, der udbydes til salg.

Bemærkninger til forslaget

Der er mindst følgende gode grunde til at revurdere det fremlagte aktstykke:

1) Det helt usædvanlige forslag om, at ledelsen, banker og rådgivere i forbindelse med salget fritages for ansvar.

2) Begrundelsen for ansvarsfritagelse er ifølge aktstykket, at det ikke kan »forventes, at bestyrelsen og koncernledelsen kan have opnået et kendskab til alle dele af virksomheden på det detaljeringsniveau, der er indeholdt i prospektet«. Det lyder ikke som et betryggende grundlag for et salg.

3) Der er en række verserende sager mod DONG Energy A/S fra kunder og andre aktionærer i DONG Energy A/S.

4) Fra en klimapolitisk synsvinkel er det forkert at privatisere landets største energiproducent. Det fremgår klart af finansministerens svar på spørgsmål 14 i aktstykke 187 om salg af aktier i DONG Energy A/S, som er optrykt som bilag til beslutningsforslaget, at staten ved et salg af aktier mister muligheden for via DONG at føre en aktiv politik ud fra miljømæssige, klimapolitiske eller andre samfundsmæssige hensyn såsom forsyningssikkerhed.

5) Sagen om DONG's byggeri af et kulkraftværk i Tyskland viser tydeligt de negative klimapolitiske konsekvenser ved at drive DONG efter økonomiske og ikke klimamæssige hensyn.

Bilag 1

Finansudvalgets aktstykke nr. 53 af 27. november 2007, folketingsåret 2007-08, 2. samling

Finansministeriet. København, den 27. november 2007.

a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til:

- at afholde de til børsintroduktionen og aktiesalget knyttede rådgiveromkostninger,

- at Finansministeriet bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med N.M. Rothschild & Sons Ltd. (Finansministeriets finansielle rådgiver), for så vidt angår udgifter, der påføres selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav rejst af tredjepart, medmindre selskabet eller dets medarbejdere har handlet uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt, samt

Indtægten med fradrag af påløbne omkostninger overføres til finanslovens generelle reserver.

b. Baggrund

Nærværende aktstykke har til formål at skabe grundlag for et delvist salg af statens aktier i forbindelse med en børsintroduktion af DONG Energy A/S. Der er i forhold til Finansministeriets aktstykke nr. 187 af 3. august 2007, der bortfaldt ved udgangen af folketingssamlingen 2006-07, foretaget visse justeringer i forslaget om skadesløsholdelse af medlemmerne af DONG Energy A/S' bestyrelse og koncernledelse og det aktiebaserede incitamentsprogram, jf. nedenfor.

Med salget af aktier i DONG Energy A/S udmøntes den politiske aftale af 7. oktober 2004 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om vilkår for salg af aktier i DONG A/S (nu DONG Energy A/S). Den politiske aftale indebærer, at parterne er enige om, at aftalerne om, at naturgasinfrastrukturen - naturgasnettet og naturgaslagre - skal forblive i offentligt eje, er opfyldt, så længe staten bevarer aktiemajoriteten i DONG Energy A/S, og at staten, i tilfælde af at aktiemajoriteten afhændes, først skal tilbagekøbe naturgasnettet og naturgaslagrene fra selskabet. Endvidere fremgår, at en afgivelse af statens aktiemajoritet inden 1. januar 2015 vil kræve enighed mellem parterne.

Den politiske aftale lå tillige til grund for Folketingets vedtagelse af lov nr. 1427 af 22. december 2004 om ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, der var en af forudsætningerne for, at aktiesalget kan gennemføres.

I efteråret 2004 blev der desuden ført forhandlinger om en fusion mellem Elsam A/S og DONG A/S, hvilket resulterede i rammeaftalen af 10. december 2004 om en sammenlægning af Elsam og DONG, der blev indgået mellem bestyrelserne for Elsam og DONG samt finansministeren. Denne aftale opnåede ikke den fornødne tilslutning blandt Elsams aktionærer, men gennem en række aftaler om aktieoverdragelser m.v. blev der i 1. halvår 2005 skabt grundlag for en fusion i den danske energisektor. Fusionen blev godkendt af Europa-Kommissionen den 16. marts 2006

Som led i fusionen afgav staten gennem en kapitalforhøjelse eneejerskabet af DONG A/S og indgik en aktionæroverenskomst og en lockupaftale med de nye aktionærer i selskabet, jf. Akt 121 30/3 2006 (fusionsaktstykket). Efter fusionen ejer staten ca. 73 pct. af selskabets aktiekapital, mens de resterende ca. 27 pct. af aktiekapitalen er ejet af otte tidligere aktionærer i Elsam A/S og Energi E2 A/S.

I medfør af aktionæroverenskomsten er staten forpligtet til at udøve alle rimelige bestræbelser på, afhængigt af markedsforholdene, at gennemføre en børsintroduktion af selskabet i løbet af 2007. Samtidig er staten forpligtet til at sælge op til 30 pct. af sine aktier ved børsintroduktionen, svarende til en aktiepost på ca. 21,9 pct. Tilsvarende er de øvrige aktionærer tilsammen forpligtet til at stille yderligere ca. 5,9 pct. af aktiekapitalen til rådighed for salg i forbindelse med børsintroduktionen. I alt er således ca. 27,8 pct. af aktiekapitalen til rådighed for salg i forbindelse med børsintroduktionen.

I forlængelse af denne forpligtelse har de øvrige aktionærer i medfør af aktionæroverenskomsten en ret til at sælge deres aktier til staten for et beløb på op til godt 10 mia. kr., plus renter, såfremt det fusionerede selskab ikke er blevet børsnoteret pr. 31. december 2008. Denne ret udløses også, hvis partierne bag aftalen af 7. oktober 2004 træffer beslutninger med den virkning, at børsintroduktionen endegyldigt ikke vil blive gennemført senest den 31. december 2008.

Børsintroduktion og aktieudbud

På baggrund af ovenstående anmodes om tilslutning til, at staten i forbindelse med en børsnotering af DONG Energy A/S kan afhænde aktier med en nominel værdi på op til 643.080.000 kr. Såfremt alle aktier afhændes, vil statens ejerandel blive reduceret fra de nuværende ca. 73,0 pct. til ca. 51,1 pct., således at staten stadig vil eje aktiemajoriteten.

Som nævnt ovenfor var det hensigten at gennemføre børsintroduktionen og aktiesalget i løbet af 2. halvår 2007. Bl.a. på grund af valget til Folketinget er dette imidlertid ikke længere muligt, hvorfor det nu er hensigten at gennemføre børsnoteringen og aktiesalget i 1. halvår 2008, medmindre der sker uventede ændringer i markedsforholdene eller lignende. Den nærmere proces og vilkår for børsintroduktionen og aktiesalget, herunder det præcise tidspunkt, udbudsstørrelse og udbudskurs, vil blive besluttet efter drøftelser mellem Finansministeriet, dets rådgivere og DONG Energy A/S.

Ved børsintroduktionen vil private investorer i Danmark samt institutionelle investorer i ind- og udland få mulighed for at erhverve aktier i DONG Energy A/S svarende til, hvad der har været tilfældet ved tidligere børsnoteringer af statslige selskaber.

Med henblik på at øge fleksibiliteten i aktieudbuddet forventes der anvendt en såkaldt overtildelingsoption (også kaldet »green shoe«). Det betyder grundlæggende, at de banker, der skal forestå aktiesalget, i en kortere periode efter børsintroduktionen har ret til at levere en del af de udbudte aktier tilbage til en eller flere af de sælgende aktionærer. Dermed får bankerne mulighed for i et vist omfang at tilpasse udbuddet af aktier til efterspørgslen med henblik på at stabilisere aktiekursen.

Det skal bemærkes, at såvel det forhold, at det antal aktier, der initialt udbydes til salg, vil blive tilpasset den forventede efterspørgsel, som anvendelsen af en overtildelingsoption kan betyde, at staten sælger færre aktier, end der anmodes om bemyndigelse til at sælge. Dermed kan statens ejerandel efter børsnoteringen blive højere end de anførte 51,1 pct., men ikke lavere.

I tilfælde af at der sælges færre aktier end de maksimale 27,8 pct. af aktiekapitalen, følger det af aktionæroverenskomsten, at de solgte aktier vil blive fordelt mellem aktionærerne forholdsmæssigt efter, hvor mange aktier de har stillet til rådighed.

Efter børsintroduktionen vil alle aktier kunne omsættes frit på fondsbørsen. Staten og de øvrige aktionærer har dog med den i fusionsaktstykket omtalte lockupaftale forpligtet sig til som udgangspunkt ikke at sælge deres resterende aktier i en periode på 360 dage efter børsintroduktionen.

Provenuet fra aktiesalget tilfalder de enkelte aktionærer med fradrag af de forholdsmæssige udgifter til honorering af de banker, der varetager børsintroduktionen, jf. nedenfor.

Håndtering af naturgasinfrastruktur

Det fremgår af den politiske aftale af 7. oktober 2004, at parterne er enige om, at aftalerne om, at naturgasinfrastrukturen - naturgasnettet og naturgaslagre - skal forblive i offentligt eje (Reformopfølgningsaftalen af 22. marts 2000 og Aftalen om Naturgasforsyning og Energibesparelser af 29. maj 2001), er opfyldt, så længe staten bevarer aktiemajoriteten i DONG Energy A/S. I tilfælde af at aktiemajoriteten afhændes, skal staten først tilbagekøbe naturgasnettet og naturgaslagrene fra selskabet.

For at skabe klarhed om håndteringen af naturgasinfrastrukturen for både staten og de nuværende og fremtidige aktionærer i selskabet er det vurderet hensigtsmæssigt både at afgrænse, hvilke aktiver der er omfattet af den politiske aftale, og at etablere en procedure for, hvordan statens tilbagekøb i givet fald skal foregå.

For så vidt angår afgrænsningen, vil følgende aktiver være omfattet: (i) De af DONG Energy A/S ejede naturgasdistributionsnet i det sydlige Jylland og på Vest- og Sydsjælland, (ii) søledningen fra Tyra-platformen til Nybro, (iii) søledningen fra Syd Arne-platformen til Nybro, (iv) søledningen mellem Tyra- og Harald-platformene, (v) gasterminalen i Nybro samt (vi) naturgaslageret i Stenlille (det bemærkes, at det andet danske naturgaslager, Ll. Torup, pr. 1. maj 2007 er overdraget fra DONG Energy A/S til Energinet.dk).

Naturgasinfrastrukturaktiverne omfattet af statens tilbagekøbsret omfatter alene de ovenfor anførte naturgasinfrastrukturaktiver. Såfremt DONG Energy A/S på et senere tidspunkt anlægger nye naturgasinfrastrukturaktiver, vil disse ikke blive omfattet af statens tilbagekøbsret. Derved sidestilles DONG Energy A/S for nye aktiver med andre aktører på naturgasmarkedet, der har mulighed for at anlægge og drive naturgasinfrastruktur.

Ovenstående afgrænsning af naturgasinfrastrukturen vil blive indarbejdet i vedtægterne for DONG Energy A/S inden børsnoteringen, hvoraf det også vil komme til at fremgå, at DONG Energy A/S ikke kan overdrage naturgasinfrastrukturen til andre end staten.

For så vidt angår proceduren for statens tilbagekøb af naturgasinfrastrukturen, gælder i dag i medfør af naturgasforsyningslovens § 34, at et selskab, der ejer et naturgasdistributionsnet, ved ejerskifte har pligt til at afstå det til staten, der samtidig har en pligt til at købe det.

Efter drøftelser med Transport- og Energiministeriet finder ministerierne det mest hensigtsmæssigt, hvis der i naturgasforsyningsloven indføjes bestemmelser svarende til den nuværende § 34 for de øvrige naturgasinfrastrukturaktiver, der vil være omfattet af et eventuelt statsligt tilbagekøb fra DONG Energy A/S. Det er hensigten, at Transport- og Energiministeriet vil fremsætte lovforslag herom.

Idet naturgasforsyningslovens bestemmelser kun træder i kraft, når der er sket et ejerskifte, kan der opstå usikkerhed om pris og vilkår ved overvejelser om det ejerskifte, der udløser pligten til at afstå naturgasinfrastrukturen, ligesom der kan gå forholdsvis lang tid fra, at ejerskiftet er indtruffet, til staten rent faktisk overtager de omfattede naturgasaktiver.

I forhold til statens tilbagekøb af naturgasinfrastruktur fra DONG Energy A/S vil det derfor være hensigtsmæssigt, hvis der forinden en eventuel afhændelse af statens aktiemajoritet er opnået enighed mellem staten og selskabet om pris og vilkår for overdragelsen af naturgasinfrastrukturen. Dette vurderes at være en fordel for staten, idet der så vil foreligge et grundlag for at vurdere, om det vil være fordelagtigt at afhænde aktiemajoriteten. Samtidig vil overdragelsen af naturgasinfrastrukturen også blive mere gennemsigtig for de eksisterende og kommende aktionærer i DONG Energy A/S.

På den baggrund har Finansministeriet efter drøftelser med ministeriets rådgivere og DONG Energy A/S vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis staten forpligter sig til at følge en nærmere angiven procedure, hvis staten på et tidspunkt måtte ønske at afhænde sin aktiemajoritet.

Proceduren vil bestå i, at staten først vil indlede forhandlinger med DONG Energy A/S om pris og vilkår for overdragelsen af naturgasinfrastrukturen. Såfremt disse forhandlinger ikke fører til enighed, vil der blive nedsat et ekspertpanel, hvortil staten og DONG Energy A/S hver udpeger en juridisk ekspert og en finansiel ekspert, der i fællesskab udpeger yderligere en juridisk ekspert og en finansiel ekspert, idet denne opgave overgår til præsidenten for Sø- og Handelsretten, hvis der ikke kan opnås enighed. Ekspertpanelet har efter nedsættelsen seks måneder til at afgive en udtalelse vedrørende pris og øvrige vilkår. Ekspertpanelets udtalelse vil hverken være bindende for staten eller DONG Energy A/S, men har til hensigt at skabe et grundlag for en eventuel aftale mellem staten og DONG Energy A/S.

Såfremt staten og DONG Energy A/S opnår enighed om pris og vilkår for overdragelsen af naturgasinfrastrukturen, vil aftalen træde i kraft og naturgasinfrastrukturen overdrages i umiddelbar forbindelse med statens afhændelse af aktiemajoriteten i DONG Energy A/S. Såfremt parterne ikke opnår enighed, har staten valget mellem at afstå fra at afhænde aktiemajoriteten eller at afstå aktiemajoriteten, hvorefter bestemmelserne i naturgasforsyningsloven i givet fald træder i kraft.

Det følger af den politiske aftale af 7. oktober 2004, at staten, i tilfælde af at aktiemajoriteten afhændes, først skal tilbagekøbe naturgasinfrastrukturen. Derfor vil det altid kræve enighed mellem parterne bag aftalen, hvis staten skal kunne udnytte muligheden for først at afhænde aktiemajoriteten og efterfølgende gennemføre det statslige tilbagekøb af naturgasinfrastrukturen gennem bestemmelserne i naturgasforsyningsloven.

Finansministeriet vil gennem en erklæring i det prospekt, der udarbejdes som grundlag for børsnoteringen, binde staten til at følge den her beskrevne procedure, ligesom hensigten om at ændre naturgasforsyningsloven vil fremgå af prospektet.

Afslutningsvis skal der gøres opmærksom på, at der for nogle af de ovennævnte naturgasinfrastrukturaktiver gælder, at en overdragelse til staten forudsætter ændringer i DONG Energy A/S' eksisterende aftaler med tredjepart. Dette kan vanskeliggøre overdragelsen af naturgasaktiverne til staten og dermed eventuelt muligheden for i givet at afhænde den statslige aktiemajoritet. Det er imidlertid vurderingen, at denne problemstilling mest hensigtsmæssigt må søges håndteret på det tidspunkt, hvor der eventuelt måtte opstå et ønske om at afhænde den statslige aktiemajoritet.

Skadesløsholdelse af DONG Energy A/S' bestyrelse

DONG Energy A/S skal i forbindelse med den planlagte børsnotering udarbejde et prospekt, som danner grundlaget for aktiesalget ved børsnoteringen. Prospektet udarbejdes af selskabet med bistand fra bl.a. selskabets juridiske rådgivere.

DONG Energy A/S' bestyrelse og koncernledelse skal i prospektet oplyse, at prospektet, der bl.a. består af en meget detaljeret beskrivelse af selskabets virksomhed, dem bekendt er retvisende. Hvis beskrivelsen i prospektet viser sig ikke at være retvisende, kan bestyrelses- og koncernledelsesmedlemmerne under visse nærmere omstændigheder ifalde erstatningsansvar over for investorer eller andre, som måtte lide et tab som følge heraf.

Henset til at DONG Energy A/S for kun lidt over et år siden blev etableret som følge af en fusion af seks forskellige virksomheder, kan det ikke forventes, at bestyrelsen og koncernledelsen kan have opnået et kendskab til alle dele af virksomheden på det detaljeringsniveau, der er indeholdt i prospektet, herunder bl.a. regnskabsoplysninger for de selskaber, der indgik i fusionen, og som DONG Energy A/S' nuværende bestyrelse og koncernledelse ikke deltog i udarbejdelsen af.

Dertil kommer, at børsnoteringen af DONG Energy A/S og det tilknyttede aktiesalg vil være en også efter international målestok stor transaktion, hvor der forventes solgt aktier til en bred kreds af investorer i flere lande. I nogle af disse lande anvender retssystemet ansvarsnormer og erstatningsudmåling, der afviger væsentligt fra, hvad der antages at ville gælde ved en dansk domstol under dansk ret.

Både forhistorien og det forhold, at aktierne i DONG Energy A/S sælges i forbindelse med en børsnotering, betyder, at de risici, som medlemmerne af selskabets bestyrelse og koncernledelse personligt står over for, er anderledes og potentielt væsentligt større end ved andre statslige aktiesalg i de senere år. Når staten sælger aktier ved et privatsalg, som det fx skete ved salget af aktier i Post Danmark A/S i 2005, sker det på grundlag af en aftale direkte mellem staten og køberen, og køberen har samtidig selv haft adgang til alle relevante oplysninger om selskabet gennem en såkaldt due dilligence. Det betyder bl.a., at risikoen for, at der efterfølgende dukker uventede forhold op, må anses for mindre, og at køberen i så fald i højere grad vil rette eventuelle erstatningskrav direkte mod staten som sælger frem for at sagsøge medlemmer af bestyrelsen og koncernledelsen.

Dertil kommer, at børsnoteringen og det tilknyttede aktiesalg sker på grundlag af en aftale mellem aktionærerne og med staten i en ledende rolle. For især bestyrelsen, men også koncernledelsen gælder dermed, at de er blevet pålagt en opgave og at påtage sig et ansvar, der ligger ud over det normale, uden at der sket en særskilt aflønning herfor, jf. i øvrigt nedenfor angående den registrerede direktion.

Mens både bestyrelsen og koncernledelsen er ansvarlige for indholdet i børsprospektet, finder Finansministeriet på ovenstående baggrund det ikke rimeligt, at bestyrelses- og koncernledelsesmedlemmerne ubegrænset og personligt skal løbe den økonomiske risiko ved eventuelle erstatningssager, medmindre det ved dom afsagt af dansk domstol eller ved forlig fastslås, at de pågældende medlemmer af bestyrelsen og/eller koncernledelsen har handlet groft uagtsomt eller med forsæt..

Der anmodes derfor om Finansudvalgets tilslutning til, at Finansministeriet kan forpligte sig til at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy A/S' bestyrelse for (i) ethvert erstatningskrav rettet mod dem personligt i forbindelse med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed samt for (ii) udgifter til sagsomkostninger i forbindelse med retssager herom. Det er hensigten, at skadesløsholdelsen i relation til en ansvarspådragende begivenhed skal ophøre, hvis det ved dom afsagt af dansk domstol eller ved forlig fastslås, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer har handlet groft uagtsomt eller med forsæt. I så fald kan staten hos medlemmerne af DONG Energy A/S' bestyrelse tilbagesøge udbetalte beløb.

Det bemærkes, at staten på lignende vis skadesløsholdt bestyrelsen for Tele Danmark A/S i forhold til simpel uagtsomhed ved statens salg af aktier i 1997.

Oprindeligt blev det foreslået, at den nævnte skadesløsholdelse af medlemmerne af DONG Energy A/S' bestyrelse også skulle dække medlemmerne af selskabets koncernledelse. Der lægges imidlertid nu op til en model, hvor selskabet frem for staten påtager sig ansvaret for at skadesløsholde medlemmerne af koncernledelsen. Selskabets skadesløsholdelse vil omfatte de samme situationer som dem, hvor staten skadesløsholder bestyrelsen.

Med henblik på at bekræfte statens støtte til, at selskabet, DONG Energy A/S, skadesløsholder medlemmerne af koncernledelsen i det beskrevne omfang, vil aktionærerne, herunder staten, blive orienteret om vilkårene for selskabets skadesløsholdelse af koncernledelsen på den ekstraordinære generalforsamling, der skal afholdes inden børsnoteringen, og anmodet om at meddele bestyrelsen og direktionen decharge. En sådan decharge vil betyde, at staten og selskabet på det foreliggende grundlag afskriver sig retten til efterfølgende at indlede søgsmål mod bestyrelsen og direktionen i forhold til beslutningen om at lade selskabet skadesløsholde koncernledelsen som beskrevet ovenfor.

Desuden er det hensigten, at staten over for selskabet, bestyrelsen og koncernledelsen giver tilsagn om i forhold til børsnoteringen ikke at ville gøre regreskrav gældende, medmindre de pågældende har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Hvis staten måtte blive påført udgifter til førelse af eventuelle sager rejst af tredjepart eller forpligtes til at udbetale erstatning i forbindelse med børsnoteringen og aktiesalget, betyder det, at staten ikke efterfølgende vil kunne søge sine udgifter dækket gennem søgsmål mod medlemmerne af bestyrelsen og koncernledelsen eller selskabet, medmindre de pågældende eller selskabet har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Dette tilsagn om ikke i de nævnte tilfælde at ville gøre regreskrav gældende må i forhold til bestyrelsesmedlemmerne anses for at følge naturligt af statens skadesløsholdelse af bestyrelsesmedlemmerne i forhold til krav fra tredjepart, som beskrevet ovenfor. Idet det oprindeligt var foreslået, at staten skulle give koncernledelsesmedlemmerne samme skadesløsholdelse, var denne begrænsning i forhold til statens muligheder for at gøre regreskrav gældende derfor ikke omtalt i det tidligere aktstykke. Da der imidlertid nu lægges op til, at det er selskabet, der skal skadesløsholde koncernledelsen i det overfor beskrevne omfang, er det valgt at gøre eksplicit opmærksom på dette forhold.

Det skal i forhold til skadesløsholdelsen af såvel medlemmerne af DONG Energy A/S' bestyrelse som koncernledelse bemærkes, at selskabet har tilkendegivet, at det vil tegne en særlig ansvarsforsikring i tilknytning til børsnoteringen. Statens skadesløsholdelse af bestyrelsesmedlemmerne vil således alene træde i kraft, hvis forsikringen ikke dækker. Ved eventuelle uoverensstemmelser med forsikringsselskabet om dækningsomfanget, skadesløsholder staten bestyrelsesmedlemmerne og indtræder herefter i et eventuelt krav mod forsikringsselskabet. Endelig vil det være et vilkår, at staten får indsigt i og indflydelse på førelse af sager, som er anlagt mod bestyrelsens medlemmer, og som vil kunne give anledning til skadesløsholdelse fra statens side.

Det bemærkes, at det alene er staten - og ikke de øvrige sælgende aktionærer - der forpligter sig at skadesløsholde bestyrelsesmedlemmerne. Det skal ses i lyset af, at det alene er staten, der i medfør af aktionæroverenskomsten blandt de nuværende aktionærer har direkte indflydelse på de beslutninger, der træffes angående børsnoteringen. Samtidig vil statens andel af de aktier, der sælges ved børsnoteringen, udgøre ca. 78,7 pct.

Det bemærkes tillige, at staten i lighed med de øvrige sælgende aktionærer i medfør af dansk rets almindelige regler om sælgeransvar under visse omstændigheder vil kunne drages til ansvar i forhold til eventuelle krav rejst af tredjepart.

Rådgiveromkostninger og -garantier

Af hensyn til at sikre det bedste beslutningsgrundlag for aktieudbuddet og børsintroduktionen indgik Finansministeriet i 2004 aftaler med investeringsbanken N.M. Rothschild & Sons Ltd. om finansiel rådgivning og Advokatfirmaet Jonas Bruun om juridisk rådgivning. Disse rådgivere har tillige bistået Finansministeriet i forbindelse med fusionen.

Honorarerne til N.M. Rothschild & Sons Ltd. og Advokatfirmaet Jonas Bruun er siden 2005 blev optaget på § 07.15.02, jf. Akt 201 17/8 2005, og det samme vil være tilfældet for 2007 og 2008. Ud over de løbende honorarer vil N.M. Rothschild & Sons Ltd. være berettiget til et diskretionært honorar, når aktiesalget og børsnoteringen er gennemført.

N.M. Rothschild & Sons Ltd. skal i forhold til deres ansvar leve fuldt op til sædvanlige professionelle standarder og bærer ansvaret for tab, som skyldes, at de ikke har udført deres opgaver i overensstemmelse disse standarder. Men det indgår i Finansministeriets aftale med N.M. Rothschild & Sons Ltd., at ministeriet inden gennemførelsen af aktiesalget skal søge om Finansudvalgets tilslutning til, at Finansministeriet kan skadesløsholde N.M. Rothschild & Sons Ltd. og dets medarbejdere for erstatningsansvar for alle krav rejst mod N.M. Rothschild & Sons Ltd. og dets medarbejdere af tredjepart i forbindelse med børsnoteringen samt deres eventuelle udgifter i forbindelse med eventuelle erstatningssager eller trusler om sådanne, medmindre N.M. Rothschild & Sons Ltd. og/eller dets medarbejdere har udvist uagtsomhed, grov uagtsomhed eller fortsæt. Såfremt et eventuelt krav ikke er omfattet N.M. Rothschild & Sons Ltd.'s forsikringer, vil Finansministeriet ligeledes have ret til at føre sagen ved de relevante domstole.

Denne skadesløsholdelse anses af Finansministeriets juridiske rådgiver for at være sædvanlig, og staten har tidligere indgået aftaler med finansielle rådgivere, der indeholder tilsvarende bestemmelser om skadesløsholdelse.

Der anmodes med dette aktstykke om Finansudvalgets tilslutning til denne skadesløsholdelse af N.M. Rothschild & Sons Ltd., idet det svarer til, at staten stiller en garanti, hvorfor den forudsætter forelæggelse for Finansudvalget. Det bemærkes, at Finansudvalgets tilslutning vil være en forudsætning for, at N.M. Rothschild & Sons Ltd. kan yde rådgivning til Finansministeriet i forbindelse med selve børsnoteringen og aktiesalget.

Til at gennemføre selve børsnoteringen og aktiesalget har Finansministeriet etableret et konsortium af banker. Konsortiet ledes af Citigroup Global Markets Limited, Danske Markets (afdeling af Danske Bank A/S) og Morgan Stanley & Co. International. Desuden vil Nordea, ABN Amro, Carnegie og SEB Enskilda deltage i aktiesalget.

Finansministeriet har indgået en aftale med de tre førstnævnte banker, der fastlægger de overordnede vilkår for konsortiebankernes varetagelse af børsintroduktion og aktieudbud. Umiddelbart før aktiesalget igangsættes, vil der blive indgået en ny aftale mellem staten og alle syv konsortiebanker, der endeligt vil fastlægge vilkårene, herunder fordelingen af det samlede honorar mellem bankerne.

Honoraret til det samlede konsortium, der alene kommer til udbetaling ved gennemførelse af børsintroduktionen, består af dels en fast andel af provenuet fra aktieudbuddet, dels et diskretionært beløb, der fastsættes af Finansministeriet på grundlag af en vurdering af de enkelte konsortiebankers bidrag til processen. Den samlede honorarudgift til konsortiebankerne fordeles forholdsmæssigt blandt de sælgende aktionærer efter antal solgte aktier.

Såfremt det besluttes ikke at gennemføre børsintroduktionen, vil staten ikke have udgifter til honorering af salgskonsortiet. Staten er dog i tilfælde af en aflysning af børsintroduktionen forpligtet til op til et fastsat maksimum at dække bankernes påløbne udgifter til juridisk rådgivning.

Over for bankerne vil staten ikke give tilsagn om skadesløsholdelse i forhold til sager, der måtte opstå som følge af bankernes arbejde og rådgivning. Aftalen mellem de tre banker og Finansministeriet forpligter dog Finansministeriet til at tilvejebringe grundlaget for en garanti fra de sælgende aktionærer over for de syv konsortiebanker. Garantien indebærer, at Finansministeriet og de øvrige aktionærer skal holde konsortiebankerne skadesløse over for eventuelle tab, som bankerne måtte lide som følge af, at aktionærerne ikke er de retmæssige ejere af de udbudte aktier. Det er aftalt, at garantien maksimalt kan udgøres af det beløb, som den enkelte aktionær modtager i provenu fra aktiesalget. Denne skadesløsholdelse vurderes at ligge inden for rammerne af dansk rets almindelige regler for vanhjemmel og anses af Finansministeriets juridiske rådgiver for at være sædvanlig.

Finansministeriet anmoder med nærværende aktstykke om Finansudvalgets tilslutning til, at staten afgiver en sådan garanti. Finansministeriet vil endvidere arbejde for at indhente tilsvarende garantier fra de øvrige sælgende aktionærer.

Finansministeriets ansvar for opfyldelse af sine øvrige forpligtelser efter aftalen med de syv konsortiebanker er underlagt dansk rets almindelige regler.

Medarbejderaktier og ledelsesincitamentsprogram

Bestyrelsen for DONG Energy A/S har foreslået, at der i forbindelse med børsnoteringen etableres såvel et medarbejderaktieprogram som et aktiebaseret ledelsesincitamentsprogram. Med henblik på at etablere de to programmer vil selskabet derfor købe en mindre del af de aktier, der udbydes til salg ved børsnoteringen, til udbudskursen.

For så vidt angår medarbejderaktieprogrammet, forventes det at ville omfatte alle fastansatte medarbejdere. Disse vil tilbydes en ret til at købe et antal aktier til en favørkurs, der forventes at blive 40-50 pct. af udbudskursen (dvs. kursrabatten vil være 50-60 pct.). Antallet af aktier, som den enkelte medarbejder kan købe, vil afhænge af den pågældendes løn, men det forventes, at den samlede kursværdi for den enkelte medarbejdere vil kunne udgøre op til 20.000-25.000 kr. Vilkårene for medarbejderaktieprogrammet svarer overordnet til dem, der har været anvendt ved tidligere børsnoteringer af statslige selskaber som fx Københavns Lufthavne A/S.

For så vidt angår det aktiebaserede ledelsesincitamentsprogram, vil det blive etableret i forbindelse med børsnoteringen og herefter udvidet årligt i tilknytning til offentliggørelsen af selskabets årsrapport. Programmet vil omfatte direktører og andre ledende medarbejdere i DONG Energy-koncernen.

Under programmet vil direktører og andre ledende medarbejdere i hver runde få mulighed for at erhverve aktier med en rabat på 40 pct. i forhold til den aktuelle markedskurs (ved børsnoteringen udbudskursen), idet den samlede værdi af rabatten på årsbasis højest kan udgøre 10 pct. af den pågældendes årsbruttoløn. Bindingsperioden vil være 3 år, og eventuelle kursgevinster vil skattepligtige efter danske skatteregler.

Det er hensigten, at det antal aktier, som det i hver runde bliver muligt at erhverve, skal afhænge af selskabets økonomiske resultater både absolut og målt på andre kriterier, som vil blive drøftet nærmere med DONG Energy A/S' bestyrelse. Kun hvis DONG Energy A/S klarer sig godt, vil det dermed udløse det maksimale antal aktier og dermed den maksimale værdi af rabatten, der som nævnt svarer til 10 pct. af årslønnen.

De overordnede retningslinjer for ledelsesincitamentsprogrammet vil i henhold til de med vedtagelsen af lov nr. 576 af 6. juni 2007 (om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love) nu gældende regler for børsnoterede selskaber skulle godkendes på en ekstraordinær generalforsamling inden børsnoteringen.

Grundlæggende er formålet med ledelsesincitamentsprogrammet at skabe en samordning af aktionærernes og ledelsens interesser. Langt den overvejende del af de større børsnoterede selskaber i såvel Danmark som udlandet anvender en eller anden form for aktiebaseret aflønning af ledelsen. Derfor er det også Finansministeriets finansielle rådgiveres vurdering, at de kommende investorer vil have en forventning om, at også ledelsen i DONG Energy A/S får en tilskyndelse til selv at investere i selskabet, og at det vil kunne have en negativ effekt på børsnoteringen, hvis der ikke etableres en eller anden form for aktiebaseret aflønning af ledelsen.

Det er tillige Finansministeriets vurdering, at det foreslåede aktiebaserede incitamentsprogram for ledelsen i DONG Energy A/S er rimeligt fx i sammenligning med de programmer, der etableret for flere af de større danske børsnoterede selskaber. Bl.a. er det værd at hæfte sig ved, at en fuld udnyttelse af det foreslåede program forudsætter, at direktører og andre ledende medarbejdere i DONG Energy A/S selv skal investere egne midler. Derved løber de i højere grad end ved de ofte anvendte optionsprogrammer en vis risiko for at lide tab.

Af Finansministeriets aktstykke nr. 187 af 3. august 2007 fremgik, at den hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede direktion (den adm. direktør og finansdirektøren) i lyset af deres samlede løn- og ansættelsesvilkår først ville få mulighed for at deltage i programmet efter en periode. Idet den registrerede direktion ikke længere har mulighed for at opnå en særlig bonus ved en velgennemført børsnotering, er det hensigten, at den registrerede direktion på samme vilkår som de øvrige direktører og ledende medarbejdere kan deltage i det aktiebaserede ledelsesincitamentsprogram.

Indtægterne fra aktiesalget med fradrag af påløbne omkostninger vil blive optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 2007.

c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på, at forberedelserne af børsnoteringen, herunder udarbejdelsen af prospektet, kan færdiggøres snarest muligt med henblik på gennemførelse af børsintroduktionen og aktiesalg i løbet af andet halvår 2007.

e. Under henvisning til ovenstående anmoder Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til:

- at Finansministeriet kan forpligte sig til at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy A/S' bestyrelse for eventuelle tab mv. som følge af krav rejst af tredjepart i forbindelse med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed, medmindre de pågældende har handlet groft uagtsomt eller forsætligt,

- at afholde de til børsintroduktionen og aktiesalget knyttede rådgiveromkostninger,

- at Finansministeriet bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med de banker, der tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt angår tab som følge af krav rejst mod bankerne eller deres medarbejdere, som kan henføres til, at staten ikke er retmæssig ejer til de aktier, der udbydes til salg.

Indtægterne fra aktiesalget med fradrag af påløbne omkostninger vil blive optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 2007.

Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2007 optages følgende tekstanmærkning under § 7 Finansministeriet:

Materielle bestemmelser

»Nr. 111 ad. 07.15.02.

Finansministeriet bemyndiges til i tilknytning til statens salg af aktier ved børsnoteringen af DONG Energy A/S at påtage sig en forpligtelse eller indgå aftaler om skadesløsholdelse med:

1) DONG Energy A/S' bestyrelsesmedlemmer for eventuelle tab mv. som følge af krav rejst af tredjepart i forbindelse med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed, medmindre de pågældende har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

2) N.M. Rothschild & Sons Ltd. (Finansministeriet finansielle rådgiver), for så vidt angår udgifter, der påføres selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav rejst af tredjepart, medmindre selskabet eller dets medarbejdere har handlet uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt.

3) De banker, der tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt angår tab som følge af krav rejst mod bankerne eller deres medarbejdere, som kan henføres til, at staten ikke er retmæssig ejer til de aktier, der udbydes til salg.«

f -

Lars Løkke Rasmussen

/Peter Brixen

Bilag 2

Spørgsmål 14:

Vil ministeren lave en opstilling, der viser forskellen på mulighederne for, at staten kan varetage direkte ledelsesfunktioner i en virksomhed, ud fra, hvordan de er organiseret, herunder 1) en offentlig virksomhed, der er en del af den offentlige forvaltning, 2) en selvstændig offentlig virksomhed, 3) et statsligt ejet aktieselskab med 100 pct.-ejerandel, 4) et selskab med aktiemajoriteten, 5) et selskab, hvor staten ejer mindre end 50 pct., og 6) et fuldstændigt privatiseret selskab. I opstillingen bedes bl.a. indgå mulighederne for, at DONG kan ledes ud fra miljømæssige, klimapolitiske og andre samfundsmæssige hensyn som energisikkerhed, stabile energipriser m.m., selv om det umiddelbart kan se ud, som om det er en dyrere løsning for selskabet. Endelig ønskes oplyst om mulighederne for at ændre selskabsformen, hvis det offentlige på et senere tidspunkt ønsker at opnå større samfundsmæssig kontrol med selskabet.

Svar:

Indledningsvis skal det bemærkes, at der ved besvarelsen af spørgsmålet er taget udgangspunkt i en situation, hvor der uanset organisationsform drives egentlig forretningsmæssig virksomhed i konkurrence med private selskaber. Således ville en række af de vurderinger, der indgår i det følgende, være anderledes, hvis der fx var tale om et eneejet statsligt selskab med et egentligt monopol. Idet både elmarkedet og naturgasmarkedet er fuldt konkurrenceudsat, er overvejelser om monopolvirksomhed imidlertid ikke relevante i forhold til DONG Energy A/S.

Med dette som udgangspunkt er der for de seks organisationsformer opstillet en oversigt, der viser, (i) hvilket lovgrundlag der gælder, (ii) på hvilket ledelsesniveau staten umiddelbart kan gøre sin indflydelse gældende, og (iii) om staten umiddelbart kan ændre organisationsformen til en, der ligger tættere på den offentlige forvaltning, jf. tabel 1.

Tabel 1
Statens indflydelse i forhold til forskellige organisationsformer

		Lovgrundlag	Ledelses- indflydelse1)	Andre hensyn2)	Statslig overtagelse3)
	Statsvirksomhed	Finansloven	Direktør	Ja	-
	Selvstændig offentlig virksomhed	Særlov	Bestyrelse (direktion)	Afhængig af lov	Ja
	Eneejet statsligt selskab	Aktieselskabsloven	Bestyrelse	Muligt under betingelser	Ja
	Statsligt aktieselskab (>50 pct.)	Aktieselskabsloven	Bestyrelse	Nej	Forudsætter køb
	Aktieselskab med statslig deltagelse (£50 pct.)	Aktieselskabsloven	Delvist bestyrelsen	Nej	Forudsætter Køb
	Fuldt ud privat selskab	Aktieselskabsloven	Ingen	Nej	Forudsætter Køb

1. Angiver det ledelsesniveau, som staten har direkte indflydelse på, jf. i øvrigt teksten.

2. Angiver, i hvilket omfang staten som ejer kan pålægge virksomheden at forfølge andre målsætninger end forretningsmæssige, jf. i øvrigt teksten.

3. Angiver statens mulighed for at vælge en organisationsform tættere på staten, jf. i øvrigt teksten.

1. Kommentarer til de enkelte organisationsformer

1.1. Statsvirksomhed

I en række tilfælde driver institutioner i den statslige forvaltning virksomhed, der har et forretningsmæssigt præg. Deres virksomhed er omfattet af de regler, der gælder for andre dele af den statslige forvaltning, herunder finansloven. For at give disse institutioner mulighed for en mere fleksibel tilpasning af aktiviteten til markedsmæssige vilkår er der dog etableret en særlig bevillingstype, statsvirksomhed, der betyder, at de er undtaget for nogle af de bevillingsregler, der ellers gælder for statslige institutioner. Generelt er der mulighed for en tæt styring af statsvirksomhederne.

1.2. Selvstændige offentlige virksomheder

Selvstændige offentlige virksomheder er reguleret ved særlove, der fastsætter de vilkår, herunder muligheden for direkte styring, der skal gælde for den enkelte selvstændige offentlige virksomhed. For Post Danmark A/S, der tidligere var en selvstændig offentlig virksomhed, gjaldt, at ansvarsfordelingen helt svarede til aktieselskabslovens almindelige ordning, og styringsmæssigt kunne Post Danmark lige så godt have været et eneejet statsligt aktieselskab.

I forhold til Energinet.dk er transport- og energiministeren i henhold til lovgrundlaget tillagt visse kompetencer til at gribe ind direkte over for selskabet, som ikke umiddelbart ville være mulige under aktieselskabsloven. Det gælder dog også for Energinet.dk, at det er bestyrelsen, der vælges af transport- og energiministeren, og direktionen, der har ansvaret for den daglige drift.

Som følge af eneejerskabet til de offentlige selvstændige virksomheder vil staten eventuelt på grundlag af en ændring af den relevante lovgivning kunne indføre en tættere styring, hvis det måtte ønskes.

1.3. Eneejet statsligt aktieselskab

I de statslige aktieselskaber følger styringsmodellen aktieselskabslovens almindelige ordning. Det betyder i korthed, at staten vælger bestyrelsen og afgiver stemmer i forhold til de forslag, der behandles på generalforsamlingen. Kompetencen til at disponere i forhold til den forretningsmæssige virksomhed er dog som udgangspunkt overladt til selskabets ledelse, bestyrelse og direktion, i henhold til den ansvarsfordeling mellem de to ledelsesniveauer, der følger af aktieselskabsloven.

Ledelsens mulighed for at disponere kan dog være begrænset af det formål, der er angivet i selskabets vedtægter. Normalt vil det vedtægtsmæssige formål indeholde en angivelse af, hvilken type af virksomhed selskabet kan drive, og typisk også, at virksomheden skal drives på forretningsmæssige vilkår. Der vurderes dog ikke generelt at være noget til hinder for, at formålsbestemmelsen kan medføre pligt for selskabet til ud fra overordnede samfundsmæssige hensyn m.v. at varetage underskudsgivende funktioner.

Det gælder tillige, at generalforsamlingen kan gribe ind i ethvert konkret sagsforhold i selskabet og give bestyrelsen konkrete anvisninger og direktiver derom. Dog gælder den modifikation, at sådanne indgreb ikke må have en sådan intensitet og hyppighed, at generalforsamlingen herved kan siges at have overtaget ledelsen af selskabet, der efter aktieselskabsloven tilkommer bestyrelse og direktion.

Selv om staten i forhold til eneejede statslige aktieselskaber kan pålægge selskabets ledelse at forfølge andre hensyn end rent forretningsmæssige, vurderes det generelt ikke hensigtsmæssigt. Således vil det betyde, at selskabets ledelse i forhold til konkrete dispositioner skal foretage en afvejning mellem de forretningsmæssige konsekvenser og konsekvenserne i forhold til de andre samfundsmæssige hensyn, de er blevet pålagt at varetage. Sådanne afvejninger er det politiske system bedre til at gennemføre end fx bestyrelser for statslige selskaber, der overvejende består af eksternt rekrutterede medlemmer.

Derfor anbefales det i publikationen Staten som aktionær (Finansministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, januar 2004), at aktieselskabsformen kun anvendes, hvis de (sektor)politiske hensyn, der knytter sig til den pågældende virksomhed, er indkapslet i sektorlovgivningen, servicekontrakter m.v. Derved sikres en klar måladskillelse eller ansvarsfordeling, hvor statens ejerskab og ledelsens virke kan udøves med henblik på at sikre en effektiv drift, mens Folketinget gennem fx regelfastsættelse i sektorlovgivningen kan sikre opfyldelsen af de relevante (sektor)politiske hensyn.

Ud over at sikre en klar relation mellem den statslige ejer og selskabets bestyrelse betyder denne ansvarsfordeling også, at det statsligt ejede selskab hverken stilles bedre eller dårligere end de private konkurrenter, da de regler, der fastsættes i sektorlovgivningen, vil gælde for alle selskaber, der udøver en given type virksomhed.

Idet staten i denne organisationsform ejer hele selskabet, vil det på grundlag af lov eller lignende være muligt at føre den virksomhed, der udøves af selskabet, over i den offentlige forvaltning.

1.4. Statsligt aktieselskab (ejerandel mindre end 100 pct., men større end 50 pct.)

Når der er andre aktionærer i et selskab end staten, ændres spillereglerne grundlæggende. Det følger således bl.a. af aktieselskabslovens § 80, at generalforsamlingen ikke må træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers eller selskabets bekostning.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre mindretalsaktionærer mod, at en majoritetsaktionær gennem en generalforsamlingsbeslutning pålægger selskabets bestyrelse at gennemføre en disposition, der vil reducere værdien af deres aktieposter. Det er værd at bemærke, at denne mindretalsbeskyttelse indtræffer, så snart der er mindretalsaktionærer, og den er dermed uafhængig af mindretalsaktionærernes ejerandel.

I forhold til DONG Energy A/S skal det bemærkes, at selskabet allerede befinder sig i den organisationskategori, da ca. 27 pct. af aktierne i selskabet siden april 2006 har været ejet af andre end staten og fortsat efter børsnoteringen vil befinde sig i den organisationskategori, idet staten vil bevare aktiemajoriteten.

Det betyder, at DONG Energy A/S ikke i dag kan ledes ud fra miljømæssige, klimapolitiske og andre samfundsmæssige hensyn som energisikkerhed, stabile energipriser m.m., medmindre mindretalsaktionærerne og selskabet finder, at det er i overensstemmelse med deres interesser. Børsnoteringen vil derfor isoleret set ikke ændre ved statens muligheder for via generalforsamlingsbeslutninger at give DONG Energy A/S pålæg om konkrete dispositioner, en given adfærd osv.

Den væsentligste effekt af børsnoteringen i forhold til statens styringsmæssige muligheder vil være, at staten ikke længere alene kan vedtage vedtægtsændringer på generalforsamlingen. I henhold til aktieselskabsloven kræver vedtægtsændringer i de fleste tilfælde, at der er 2/3 flertal. Idet vedtægterne fastlægger størrelsen af et selskabs aktiekapital, betyder det bl.a., at staten ikke ensidigt kan gennemtrumfe en kapitaludvidelse, hvilket fx kunne være relevant i tilfælde af en fusion eller en kapitalnedsættelse. Tilsvarende vil staten heller ikke ensidigt kunne gennemføre en ændring af DONG Energy A/S' vedtægtsmæssige formål. Derimod bemærkes, at der i forhold til vedtægtsændringer, der i medfør af aktieselskabsloven kræver tilslutning fra 9/10 eller den samlede aktiekapital, ikke sker ændringer, da 27 pct. af aktierne allerede i dag er ejet af andre end staten.

I kraft af sin aktiemajoritet vil statens stemmer fortsat være afgørende i forhold til spørgsmål, der afgøres med almindeligt flertal på generalforsamlingen, herunder valg af formand og næstformand for samt øvrige medlemmer til bestyrelsen. Dog kan gælde, at staten i kraft af en aktionæroverenskomst har overladt visse kompetencer til mindretalsaktionærerne. Fx har de nuværende mindretalsaktionærer i DONG Energy A/S ret til at udpege to medlemmer af bestyrelsen.

Finansministeriet er imidlertid af den opfattelse, at ovennævnte begrænsninger i forhold til statens indflydelse fuldt ud vil opvejes af de fordele, der forventes opnået gennem børsnoteringen. Her skal der især peges på det forhold, at DONG Energy A/S efter børsnoteringen forventes at ville blive fulgt tæt af mange investorer og bankanalytikere i ind- og udland. Det er vurderingen, at dialogen med disse vil have en positiv effekt på DONG Energy A/S' forretningsmæssige udvikling. Betydningen af dette vurderes at være stigende, efterhånden som DONG Energy A/S er blevet en mere kompleks virksomhed, hvor en større og større del af selskabets aktiviteter foregår i andre lande end Danmark.

For så vidt angår spørgsmålet om mulighederne for at bringe selskabets aktiviteter tættere på staten, vil det forudsætte, at staten køber de aktier, som ejes af andre.

1.5. Aktieselskab med statslig deltagelse (ejerandel £ 50 pct.)

Hvis statens ejerandel er under 50 pct., vil statens stemmer ikke nødvendigvis være udslagsgivende for beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, herunder valg til bestyrelsen. Dog gælder for visse af de ikke-børsnoterede selskaber, hvor staten har en ejerandel på 50 pct. eller derunder, at der er indgået en aktionæroverenskomst med de øvrige aktionærer, hvorved staten sikres en vis indflydelse på de forhold, der er reguleret i aktionæroverenskomsten.

For så vidt angår spørgsmålet om mulighederne for at bringe selskabets aktiviteter tættere på staten, vil det forudsætte, at staten køber de aktier, som ejes af andre.

1.6. Privat aktieselskab eller lignende (ingen statslig ejerandel)

I forhold til et selskab uden statslig ejerandel har staten alene indflydelse gennem den lovgivning, der måtte være relevant for den pågældende virksomhed. Og her gælder det, at staten må købe det pågældende selskab, såfremt dets aktiviteter ønskes drevet i offentligt regi.

2. Andre forhold angående statslig forretningsmæssig drift

Som nævnt indledningsvis er det af væsentlig betydning, om den virksomhed, der udøves af en statslig enhed, er konkurrenceudsat eller ej.

Hvis der er tale om konkurrenceudsatte aktiviteter, hvilket der overvejende er tale om for DONG Energy A/S, må det være et mål for den offentlige regulering, at alle selskaber, der udøver den pågældende aktivitet, stilles lige. Denne ligestilling er en forudsætning for, at der skabes et effektivt marked, hvor det afgørende for et selskabs succes er evnen til inden for de fælles rammevilkår at imødekomme kundernes behov bedst muligt.

Målet om ligestilling gælder også i forhold til de situationer, hvor staten eller kommunerne driver forretningsmæssig virksomhed. Og det gælder, uanset hvordan det er valgt at organisere den statslige forretningsmæssige virksomhed, dvs. uanset om der er tale om en statsvirksomhed, en selvstændig offentlig virksomhed eller et statsligt aktieselskab.

Der er to sider af målet om ligestilling med henblik på at sikre effektiv konkurrence. På den ene side bør en statsligt ejet virksomhed ikke tildeles særlige fordele, da de private konkurrenter så reelt ikke vil have mulighed for at konkurrere på markedet, ligesom der vil kunne opstå et problem i forhold til statsstøttereglerne.

På den anden side vil det også give anledning til vanskeligheder, hvis et statsligt ejet selskab pålægges en bestemt adfærd, der afviger fra det, der følger af normale forretningsmæssige overvejelser. Der kan således for det første i nogle tilfælde opstå problemer i forhold til konkurrencelovgivningen, hvis et statsligt selskab med dominerende stilling på markedet pålægges at sælge sine ydelser til særligt lave priser eller på særligt favorable vilkår i øvrigt.

For det andet vil det på sigt kunne gøre det vanskeligt for et statsligt ejet selskab at udvikle sig og klare sig i konkurrencen, hvis dets indtjeningsmuligheder begrænses, fordi selskabet i modsætning til dets private konkurrenter pålægges at forfølge andre samfundsmæssige målsætninger end de forretningsmæssige. I værste fald kan det føre til en situation, hvor selskabets finansielle situation bliver så svækket, at en konkurs bliver en nærliggende mulighed. I så fald må staten overveje, om det vil være hensigtsmæssigt og muligt - særligt i forhold til statsstøttereglerne - at indskyde ny kapital i selskabet.

Disse overvejelser understreger som allerede nævnt, at det generelt ikke kan anses for hensigtsmæssigt at forfølge (sektor)politiske målsætninger ved at pålægge selskaber, som staten helt eller delvist ejer, særlige forpligtelser, hvis det samtidig er et mål, at der på det relevante marked skal være effektiv konkurrence. I det tilfælde må de (sektor)politiske målsætninger sikres gennem fx sektorlovgivningen, hvorved alle relevante selskaber stilles lige og bidrager til opfyldelsen af målsætningen. Det muliggør også, at der såvel i udøvelsen af statens ejerskab som i bestyrelsens arbejde kan fokuseres på forretningsmæssige overvejelser inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen, herunder eventuelt sektorlovgivningen.

Skriftlig fremsættelse

Frank Aaen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage.

(Beslutningsforslag nr. B 22).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 22 Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage.

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 07-12-2007