B 17 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om sikring af videregående uddannelser uden
brugerbetaling.
Forslag til folketingsbeslutning
om sikring af videregående uddannelser uden
brugerbetaling
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag om, at der ikke kan indføres brugerbetaling
på de ordinære videregående uddannelser. Der skal
ikke kunne indføres brugerbetaling for at blive optaget
på en ordinær videregående uddannelse, og der
skal ikke kunne opkræves afgifter eller gebyrer for at
deltage i undervisning og eksamination på de ordinære
videregående uddannelser.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af
beslutningsforslag B 7 fra folketingsåret 2007-08, 1.
samling, (se Folketingstidende 2007-08, 1. samling, tillæg A,
side 659 og 661). Beslutningsforslaget nåede ikke at komme
til 1. behandling.
Det er kendetegnende for de danske
uddannelsesmålsætninger, at uddannelse skal være
tilgængelig for alle uanset indkomst. Derfor har
videregående uddannelse indtil nu været gratis, og
befolkningen opfordres til at uddanne sig. Forslagsstillerne
ønsker at sikre ved lovgivning, at gratis ordinær
uddannelse bevares.
I fremtiden har vi behov for et markant højere
uddannelsesniveau. Derfor skal det sikres, at alle får
mulighed for at tage en videregående uddannelse, og det er
forslagets hensigt at sikre dette.
International begrundelse
Forslaget aktualiseres ved, at der i mange lande er
indført brugerbetaling på de ordinære
videregående uddannelser. I eksempelvis Storbritannien blev
der i 1998 indført en studieudgift på ca. 12.000 kr.
om året for alle universitetsstuderende. I 2006 steg dette
beløb til ca. 33.000 kr. pr. bachelorstuderende, og der er
fri prisfastsættelse på kandidatuddannelserne.
I Canada har stigningen i undervisningsgebyrerne i 1990'erne
øget uligheden i optaget til canadiske universiteter, og i
USA er chancerne for at komme på universitetet for
børn af lavindkomstfamilier forværret drastisk i takt
med reduktioner i støttemuligheder og stigende gebyrer.
Konsekvensen af den øgede brugerbetaling på
uddannelsesområdet i Storbritannien har været, at
færre søger videregående uddannelser, samt at
der er sket en skæv fordeling af, hvem der søger ind
på uddannelserne. Økonomisk dårligt stillede
studerende frygter at sætte sig i gæld og afholder sig
derfor i højere grad fra at søge ind på de
videregående uddannelser, selv om der for økonomisk
dårligt stillede studerende er mulighed for at optage
studielån og modtage stipendier.
Der er ikke en eneste undersøgelse, der peger på,
at introduktion af betalingsuddannelser eller stigning i
uddannelsesgebyrer har forbedret den sociale rekruttering.
National begrundelse
I Danmark er der brugerbetaling for undervisningsmaterialer og
kopier samt på brobygningsforløb og efter- og
videreuddannelser. Herudover er der fra 2006 indført
brugerbetaling for studerende fra lande uden for EU og EØS
(Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som
består af EU-landene plus Norge, Island og Lichtenstein).
Beslutningsforslaget ændrer ikke på disse forhold, men
den begyndende brugerbetaling også på dansk grund
illustrerer behovet for en sikring af ordinære
videregående uddannelser uden brugerbetaling.
Der har det sidste år været meget debat om
indførelse af brugerbetaling på
uddannelsesområdet, særlig efter undervisningsminister
Bertel Haarders meldinger om dette i OECD-sammenhæng i 2006.
En rapport lavet af DMA/Research i januar 2006 på vegne af
Danske Studerendes Fællesråd og Dansk Magisterforening
konkluderer, at brugerbetaling vil blive fremtiden i Danmark og vil
blive indført glidende på uddannelsesområdet,
hvis det ikke bliver forhindret aktivt.
En undersøgelse af mere end 2.000 studerendes
holdninger til brugerbetaling, som Danske Studerendes
Fællesråd foretog i foråret 2007, viser at over
95 pct. af de studerende mener, at brugerbetaling er uacceptabelt,
når det handler om forelæsninger, hold- og
øvelsestimer, vejledning på opgaver og projekter,
eksamination, studievejledning og biblioteksudlån (se:
www.dsfnet.dk).
Der er stor opbakning fra både enkeltstuderende,
studenterorganisationer, faglige organisationer og
universitetsorganisationer til, at ordinær uddannelse bevares
uden brugerbetaling. Også uddannelsesordførere fra
samtlige partier repræsenteret i Folketinget har udtrykt
ønske om at bevare de ordinære videregående
uddannelser uden brugerbetaling, og forslagsstillerne forventer
derfor, at forslaget kan vedtages i denne samling.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
sikring af videregående uddannelser uden brugerbetaling.
(Beslutningsforslag nr. B 17).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.