B 144 Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til Statsregnskabet for finansåret 2006.

Af: Finansudvalget (FIU)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Vedtaget

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 04-06-2008

Fremsat: 04-06-2008

Beslutningsforslag som fremsat

20072_b144_som_fremsat (html)

B 144 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til Statsregnskabet for finansåret 2006.

Betænkning afgivet af Finansudvalget den 4. juni 2008

Betænkning og indstilling

vedrørende

den af statsrevisorerne afgivne betænkning over statsregnskabet for finansåret 2006

1.Udvalgsarbejdet

Statsrevisorerne afgav den 9. april 2008 den endelige betænkning over statsregnskabet for finansåret 2006 og foretog i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, indstilling til Folketingets beslutning med hensyn til statsregnskabet for finansåret 2006. Statsrevisorerne indstillede i lighed med tidligere år, at statsregnskabet godkendes.


Møder

Finansudvalget påbegyndte behandlingen af endelig betænkning den 8. maj 2008 og har behandlet betænkningen samt de af statsrevisorerne afgivne beretninger i 4 møder.


Spørgsmål

Udvalget har løbende behandlet statsrevisorernes beretninger og de rigsrevisorrapporter, der ligger til grund for disse, efterhånden som de har foreligget. Udvalget har bl.a. stillet spørgsmål til finansministeren om beretning 7/06 om effekten af regelforenklingsindsatsen og har i forbindelse med gennemgangen af de årlige bevillingsforslag stillet spørgsmål til eller anmodet om samråd med ministre, hvor der har været anledning hertil.


2.Politiske bemærkninger

Vedrørende statsrevisorernes beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog bemærkes, at Finansudvalget har fulgt denne sag i mange år. Finansudvalget har løbende siden udvalget ved akt 113 den 6. december 2000 tiltrådte, at DSB indgik kontrakt om levering af IC4-tog, stillet spørgsmål vedrørende sagen og herunder om forsinkelsen af leveringen af togene, der efter DSB's første kontrakt skulle være leveret fra 15. april 2003 og sat i drift fra januar 2004. Transport- og energiministeren har herudover været i samråd i Finansudvalget om sagen den 11. maj 2006, og udvalget har anmodet om et samråd om sagen med transportministeren, der forventes afholdt den 18. juni 2008.


Vedrørende forsinkelserne af leveringen har udvalget noteret sig, at statsrevisorerne finder, at leveringsforsinkelserne især skyldes projektstyringsproblemer hos leverandøren. Finansudvalget har endvidere bemærket, at statsrevisorerne


- fandt det utilfredsstillende, at DSB's vurderinger af AnsaldoBredas leveringsplaner har vist sig at være for optimistiske,

- kritiserede Transport- og Energiministeriets håndtering af de økonomiske konsekvenser af leveringsforsinkelserne,

- konstaterede, at transport- og energiministeren i perioden 2000-2006 på tilfredsstillende vis havde orienteret Folketinget om anskaffelsen af IC4-tog, men at ministerens orienteringer i 3 tilfælde kunne have været bedre.



Finansudvalget kan tiltræde de af statsrevisorerne fremsatte bemærkninger.


Finansudvalget konstaterer herudover, at såfremt AnsaldoBreda ikke overholder leverancefristen for et kontraktuelt og typegodkendt togsæt senest maj 2009, ophæves kontrakten omgående både for så vidt angår IC4- og IC2-togsættene.


Finansudvalget forudsætter, at statsrevisorernes bemærkninger og den i beretningerne samt i endelig betænkning i øvrigt rejste kritik allerede har givet de berørte ministerier og styrelser anledning til dybtgående overvejelser om en forbedring på de punkter, som omfattes af kritikken.


Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at indkøbet af IC4- og IC2- tog er en skandale. Der er tale om gentagne forsinkelser i leverancen fra den oprindelige leveringstid på 3½ år til en leveringstid, der nu er på ikke under 8 år. Til skade for en effektiv afvikling af togdriften i Danmark. Og til gene for mange tusinder passagerer. Der er tale om et samlet køb for i alt 5,7 mia. kr., hvor leverancen bare er trukket i langdrag. Staten er til grin for sine egne penge.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder anledning til at understrege, at det er transportministeren, der som ejer af DSB har det endelige ansvar. Ministeren skal orienteres om sager af væsentlig betydning, ministeren kan begære enhver oplysning om virksomheden og som ejer (eneaktionær) har ministeren det endelige ansvar for selskabets aktiviteter. I forbindelse med indkøbet af IC2 og IC4 har ministeren været aktivt involveret bl.a. ved afholdelse af tre møder med den italienske trafikminister.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder, at grundlaget for valget af AnsaldoBreda var alt, alt for spinkelt. Forud for indgåelse af kontrakten med AnsaldoBreda den 11. december 2000 havde DSB kun 2 kontakter til andre købere: De Norske Statsbaner (NSB) og Metro Danmark, jf. svar af 18. januar 2007 til Finansudvalget på spørgsmål 34.


I 1997 afgav De Norske Statsbaner (NSB) ordre på køb af 36 elektriske togsæt (lokaltog) for 1,9 mia. nkr. hos AnsaldoBreda. Disse tog har lavere standard end IC4-togene. Kontrakten blev underskrevet den 26. september 1997, og leverancen skulle finde sted i perioden juni 2000 - september 2001, men fandt rent faktisk først sted i perioden juni 2002 - marts 2006. Leverancen af første tog var altså forsinket 2 år.


DSB havde i maj 2000 møde med NSB. På det tidspunkt var der 1 måned til, at leverancerne til NSB skulle påbegyndes. Det forekommer helt usandsynligt, at NSB ikke på det tidspunkt vidste, at leverancen var forsinket, og at DSB ikke blev orienteret om denne forsinkelse. DSB tog heller ikke i perioden maj 2000 til indgåelse af kontrakten i december 2000 kontakt til NSB for at indhente oplysning om leveranceforløbet.


DSB havde også i maj 2000 møde med Metro Danmark for at undersøge erfaringerne med Breda (senere fusioneret med Ansaldo).


Baggrunden var, at i oktober 1996 havde Ørestadsselskabet og Frederiksbergbaneselskabet indgået kontrakter med The Copenhagen Metro Construction Group (Comet) om anlæg af tunnelrør, tunnelstationer, højbane med stationer m.m. og med Ansaldo Transporti S.p.A. (Ansaldo) om levering af transportsystem og 5- års- drift af metroen.


Allerede i juni 1997 var Ansaldo forsinket i forhold til kontrakten og lå frem til sommeren 1999 (altså over en periode på 2 år) på mellem 60 og 80 procents afvigelse mellem planlagt og aktuel fremdrift.


Den daværende trafikminister orienterede i april 1999 Folketingets Finansudvalg og Trafikudvalg om, at trafikministeren mildest talt var overrasket over, at Ansaldo var bagud på vitale dele, især med hensyn til softwaren og dokumentationen, som skulle danne grundlag for sikkerhedsgodkendelsen, jf. Statsrevisorernes beretning 2/00 om Ørestads- og Metroprojektet, især siderne 80-82.


Advarselslamperne havde for længst været tændt, men alligevel vurderede DSB, på baggrund af de hos Metro Danmark indhentede erfaringer, kun, at der kunne være behov for tiltag over for AnsaldoBreda i relation til planlægning og overholdelse af tidsfrister!


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder orienteringen af Folketinget stærkt mangelfuld.


Rigsrevisor og Statsrevisorerne finder imidlertid »at transport- og energiministeren i perioden 2000-2006 på tilfredsstillende vis har orienteret Folketinget om anskaffelsen af IC4-tog, men at ministerens orientering i 3 tilfælde kunne have været bedre og mere præcis.«


I forbindelse med behandlingen af aktstykke 9 i oktober 2005 svarede transport- og energiministeren på spørgsmål 1, hvorefter der ønskedes »en redegørelse for status og fremtidsperspektiver - herunder tidsplan - for gennemførelsen af IC4- projektet«, at »DSB oplyser. at det fortsat er DSB's mål, at de første IC4- tog indsættes i kommerciel drift i januar 2006 (ved køreplansskiftet). DSB oplyser dog også, at DSB anser det for usikkert, om den italienske leverandør AnsaldoBreda vil være i stand til at levere de første IC4- tog til tiden til indsættelse på dette tidspunkt«. Og på spørgsmål 2: »I forlængelse af spørgsmål 1 ønskes oplyst, hvornår IC4- togene forventes leveret«, henviser ministeren i sit svar til besvarelsen af spørgsmål 1!


Disse to besvarelser efterlader et klart indtryk af, at leverancerne er »lige om hjørnet«, hvilket jo langt fra var tilfældet. Der er snarere tale om vildledning end oplysning.


Til belysning af ministeriets orientering af Folketinget henviser Rigsrevisionen til, at partiernes ordførere havde været indbudt til orientering om IC4-projektet hos DSB den 19. oktober 2004, den 9. marts 2005 og den 22. november 2005. I alle tre tilfælde havde ordførerne ifølge ministeriet mulighed for at stille uddybende spørgsmål til ministeren samt DSB's ledelse.


Et møde, hvori kun ordførerne har mulighed for at deltage, kan efter Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis opfattelse ikke betegnes som en fyldestgørende orientering af Folketinget, og slet ikke, når ikke alle ordførere eller andre fra partierne har været repræsenteret ved alle tre møder. Det har f.eks. ikke været muligt at få oplyst, hvem der deltog i møderne, da ministeriet ikke har »mulighed for med sikkerhed at genskabe deltagerkredsen i disse møder«, jf. besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 49 af 14. februar 2007.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder det stærkt kritisabelt, at DSB ikke ved indgåelse af aftale med AnsaldoBreda i november 2002 om leveringen af 23 IC2-diesel- togsæt (konvertering af 8 IC4 togsæt til 14 IC2- togsæt samt 9 IC2- togsæt yderligere) stillede krav om skærpede bodsbestemmelser.


DSB havde nemlig opdaget, at det ikke gik som det skulle, og fra midten af 2001 og i stigende grad i løbet af 2002 påtalte DSB gentagne gange problemerne med projektets fremdrift over for AnsaldoBreda. I september 2002 besøgte den samlede bestyrelse og direktion i DSB AnsaldoBreda i Italien og fremhævede vigtigheden af overholdelse af tidsterminerne.


Endvidere skulle de første leverancer til NSB for længst have fundet sted (juni 2000) men var først påbegyndt i juni 2002. Disse norske erfaringer burde være ministeren - og i hvert fald DSB - bekendt, og understregede yderligere behovet for skærpede bodsbestemmelser.


DSB's inspektionsleder var udstationeret i Pistoia fra maj 2002 til juli 2004, og DSB havde ved egne produktionskvalitetsinspektører en kontinuerlig repræsentation på de samme produktionsfaciliteter og har i alle faser af projektet haft medarbejdere i Italien i kortere eller længere perioder, jf. svar på FIU § alm. del - § 28 spm. 41 og 48, Folketingsåret 2006-07.


Det må forventes, at disse medarbejdere rapporterede til DSB's ledelse om forsinkelserne - også forud for indgåelsen af kontrakten om køb af IC2- togene.


Alligevel indgik DSB i november 2002 aftale med AnsaldoBreda om køb af 23 dieseltogsæt, (IC2) uden at købet blev benyttet til yderligere opstramning af kravene til AnsaldoBreda.


Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti finder, at regeringen har udvist manglende handleevne og initiativkraft til at sikre danske interesser ved indkøb af nyt rullende materiel til DSB.


Ved misligholdelse af kontrakter, som den her omhandlede, må køber naturligvis på et tidspunkt overveje, om man skal fortsætte kontraktforholdet uanfægtet, kræve yderligere leveringsgarantier (f.eks. skærpet bod) eller stoppe købet. Det foreligger ikke belyst, hvilke overvejelser DSB eller ministeriet har gjort sig herom, f.eks. da DSB's konsulent Det Norske Veritas (DNV) i starten af 2004 vurderede, at togleverandøren ikke ville kunne overholde sin reviderede tidsplan, og at DSB's projektmedarbejdere ikke var i stand til at gribe ind over for AnsaldoBreda, hvis egne projektmedarbejderes evner heller ikke slog til.


Først da de politiske partier i Folketinget i maj 2008 rejste krav om stærkere reaktion over for AnsaldoBreda, f.eks. ved at ophæve købekontrakten, blev der strammet op på kravene.


3.Indstillinger

Udvalget indstiller herefter i overensstemmelse med statsrevisorerne følgende:


Forslag til folketingsbeslutning


i henhold til grundlovens § 47 med hensyn til


statsregnskabet for finansåret 2006


Statsregnskabet for finansåret 2006 godkendes.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Inger Støjberg V Flemming Damgaard Larsen V nfmd. Peter Christensen V Kim Andersen V Jacob Jensen V Kristian Thulesen Dahl DF fmd. Tina Petersen DF Lars Barfoed KF Henriette Kjær KF Morten Bødskov S Klaus Hækkerup S Jens Peter Vernersen S Nick Hækkerup S Ole Sohn SF Jesper Petersen SF Morten Helveg Petersen RV Frank Aaen EL

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Ny Alliance (NY)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
9
4
 
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
     


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 144

Bilagsnr.


Titel


FIU § alm. del - § 7 bilag 25
1. udkast til betænkning og indstilling over statsregnskabet for 2006
FIU § alm. del - § 7 bilag 27
2. udkast til betænkning og indstilling over statsregnskabet for 2006
FIU § alm. del - § 7 bilag 28
3. udkast til betænkning og indstilling over statsregnskabet for 2006
FIU § alm. del - § 7 bilag 29
4. udkast til betænkning og indstilling over statsregnskabet for 2006