Fremsat den 3. juni 2008 af
Thomas Adelskov (S),
Lennart Damsbo-Andersen (S),
Egil Andersen (SF), Margrethe Vestager (RV),
Morten Østergaard (RV) og
Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ophævelse af
varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag, som ophæver varighedsbegrænsningen for
udbetaling af sygedagpenge, således at lovforslaget kan
træde i kraft den 1. januar 2009.
Bemærkninger til forslaget
I det sidste par år er det danske sygefravær
steget voldsomt. Af Beskæftigelsesministeriets rapport
»Analyse af sygefraværet« (2008) fremgår,
at det samlede sygefravær er på 5 pct. af den samlede
mulige arbejdstid, svarende til ca. 150.000 fuldtidsstillinger om
året.
Siden 2004 er det gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere
vokset med godt 18 pct. Samlet set er der nu mere end 92.000
danskere, der er på sygedagpenge. Dermed har vi langt flere
sygemeldte danskere, end vi har ledige danskere.
Sygefraværet fordeler sig således (AErådet
2008):
Ud over den generelle stigning i omfanget af
sygefraværet er vi i disse år vidner til, at det
længerevarende sygefravær er kraftigt stigende. Som det
ses af tabellen ovenfor, steg antallet af langtidssyge med over 35
pct. i 2007. Det betyder, at der i gennemsnit var knap 15.000
personer, der havde været på sygedagpenge i mere end 1
år.
Ifølge AErådet (2008) tyder den markante stigning
i antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger på, at
et stadig større antal personer er sat i en venteposition i
systemet. Det kan f.eks. være personer, der venter på
at få afklaret deres fremtidige situation med hensyn til
førtidspension, fleksjob m.v.
Sygefraværet er selvsagt ikke omkostningsfrit.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets rapport
skønnes sygefraværet at koste samfundet mindst 37 mia.
kr. om året. Dertil skal selvfølgelig, vigtigst af
alt, lægges de meget store personlige konsekvenser, som et
langvarigt sygefravær har for den enkelte sygdomsramte, hvor
mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet falder
drastisk med længden af sygefraværet.
På trods af at brede flertal i Folketinget har forbedret
reglerne for forlængelse af sygedagpengene i flere
sammenhænge, er der et stigende antal personer, der bringes i
en meget vanskelig økonomisk og social situation som en
direkte følge af, at udbetaling af sygedagpenge er underlagt
en varighedsbegrænsning. De nuværende regler for
forlængelse er som følger:
Forlængelse af sygedagpengeperioden kan efter § 27
i sygedagpengeloven ske i følgende tilfælde:
- Når det er overvejende
sandsynligt, at revalidering af den sygemeldte kan føre til,
at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære
arbejdsmarked.
- I op til 26 uger, når det er
nødvendigt med en arbejdsprøvning eller anden
afklarende foranstaltning for at klarlægge den sygemeldtes
arbejdsevne.
- Når sygedagpengemodtageren er
under eller venter på lægebehandling, men forventes at
blive arbejdsdygtig inden for 2 gange 52 uger. Det er en
betingelse, at den pågældende efter en lægelig
vurdering skønnes at ville kunne genoptage
erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52
uger.
- Når sygedagpengemodtageren
lider af en uhelbredelig (livstruende) lidelse.
- Når der er rejst sag om ret
til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om
sikring mod følger af arbejdsskade.
- Når der er påbegyndt en
sag om førtidspension efter lov om social pension.
Flere af
forlængelsesmulighederne kan bruges i forlængelse af
hinanden.
De nuværende regler er dermed - som det ses - ganske
bureaukratiske og omfattende.
Antallet af personer, som falder for
varighedsbegrænsningen, udgør ifølge
Beskæftigelsesministeriets rapport (2008):
Som udgangspunkt har en borger, som ryger ud over
varighedsbegrænsningen, ret til kontanthjælp. Dog
medfører reglerne for gensidig forsørgelse mellem
ægtefæller, at en meget stor gruppe borgere ikke er
berettigede til kontanthjælp på grund af
ægtefællens indkomst. Det skal i den forbindelse
fremhæves, at den enkelte ikke modtager kontanthjælp,
hvis ægtefællen tjener mere end ca. 200.000 kr. pr.
år, hvis parret ikke har børn, og ca. 260.000 kr. pr.
år, hvis parret har børn. Der er med andre ord tale om
bortfald af kontanthjælp ved selv meget lave
indtægter.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets rapport (2008)
er der 38 pct., der overgår til såkaldt
selvforsørgelse efter overskridelse af
varighedsbegrænsningen for sygedagpenge.
Selvforsørgelse dækker over, at den enkelte er kommet
i beskæftigelse, eller at vedkommende på grund af
formue og/eller ægtefælles indkomst ikke er berettiget
til kontanthjælp. Af de 38 pct. anslås det i rapporten,
at 60 pct. af personerne ikke modtager en ydelse og heller ikke er
i beskæftigelse. Omregnet til antal personer er der
således tale om 1.239 personer, som i 2007 mistede
sygedagpengene, som ikke fik alternativ ydelse, og som ikke var
kommet i beskæftigelse.
Den nuværende sygedagpengeperiode er i alt for mange
tilfælde for kort. Det skyldes især,
at nye behandlingsmetoder øger mulighederne for, at
sygdomsramte kan blive raske, og dermed, at de ikke er nødt
til at forlade arbejdsmarkedet permanent som en følge af
deres sygdom,
at nye behandlingsmetoder øger overlevelseschancerne
for en række sygdomme og efter alvorlige ulykker - til
gengæld strækker behandlingen sig ofte over en
længere årrække og dermed over
varighedsbegrænsningen,
at de nuværende regler ikke i tilstrækkeligt
omfang tager højde for, at der undervejs i
sygdomsforløbet kan tilstøde nye lidelser eller
komplikationer, som forlænger behandlingen.
Både handicaporganisationer, faglige organisationer,
pressen og et stort antal borgere har gentagne gange fremlagt
fyldig dokumentation for de alvorlige konsekvenser, som
ophør af sygedagpengeudbetalingen medfører.
For de fleste sygemeldte fører ophør af
sygedagpenge til enorm usikkerhed over for, hvad fremtiden vil
føre med sig. Den usikkerhed kan i sig selv være en
meget væsentlig barriere for tilbagevenden til arbejde, fordi
den enkelte bruger alle ressourcer på at spekulere over de
økonomiske og helbredsmæssige problemer, som de
står i.
Dermed har den enkelte sjældent overskud til selv at
arbejde for at komme tilbage i job, og for nogle har den mistede
ret til sygedagpenge en direkte negativ betydning for den enkeltes
fysiske og ikke mindst psykiske velbefindende. I en række
tilfælde fører de mistede sygedagpenge til så
alvorlige sociale følger som gældsættelse,
tvangsauktion/tvangsudsættelse og skilsmisse.
Der er behov for både bedre opfølgning og
ophævelse af varighedsbegrænsningen
Socialdemokraterne har tidligere foreslået, at
kommunerne skal sikres et lovgivningsmæssigt og
økonomisk ordentligt grundlag for, at der kan
gennemføres langt mere intensive og målrettede
opfølgningsforløb for sygemeldte.
Helt centralt er det, at kommunerne får økonomisk
mulighed for at etablere såkaldte rehabiliteringsteam, der
kan stå i spidsen for en tæt kontakt til den enkelte
sygemeldte og inddrage arbejdsgiver, tillidsrepræsentant,
egen læge, arbejdsmedicinsk ekspertise, psykolog,
fysioterapeut, eller hvem der nu bedst kan forbedre vedkommendes
muligheder for at returnere til arbejdsmarkedet.
Hvis en sådan national
»rehabiliteringsindsats« gennemføres i alle
danske kommuner, er der ingen tvivl om, at antallet af
sygedagpengemodtagere vil falde inden for få år. Det
vil selvsagt også reducere antallet af langtidssygemeldte,
men det er ikke realistisk at forestille sig, at en sådan
indsats vil sikre, at ingen sygemeldte ryger ud over den
nuværende varighedsbegrænsning.
Der er derfor under alle omstændigheder et presserende
behov for at ophæve varighedsbegrænsningen for
sygedagpenge.
I forbindelse med drøftelserne om
varighedsbegrænsningen i april 2006 oplyste
Arbejdsdirektoratet bl.a. følgende til Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg:
»De økonomiske konsekvenser beregnes ud fra en
antagelse om, at den gennemsnitlige varighed vil stige med 6
måneder for sager, som i dag stoppes på grund af
varighedsbegrænsningen. Den »rene« merudgift vil
være ca. 430 mio. kr. pr. år. Derfra skal
fratrækkes en merudgift på ca. 100 mio. kr. på
grund af besparelser på andre sociale ydelser. Yderligere
skal fratrækkes mindreudgifter som konsekvens af en mere
målrettet og bedre opfølgningsindsats.«
Samlet set forventes en ophævelse af
varighedsbegrænsningen at øge de offentlige
merudgifter med ca. 300 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Thomas Adelskov
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af
sygedagpenge.
(Beslutningsforslag nr. B 142).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.