B 14 Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om EU-reformtraktaten.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 30-11-2007

Fremsat: 30-11-2007

Beslutningsforslag som fremsat

20072_b14_som_fremsat (html)

B 14 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om EU-reformtraktaten.

Forslag til folketingsbeslutning

om folkeafstemning om EU-reformtraktaten

Folketinget pålægger regeringen at gennemføre en folkeafstemning om EU-reformtraktaten, inden denne kommer til endelig behandling i Folketinget.


Bemærkninger til forslaget

 

Enhedslisten mener, at det ikke er juridiske spidsfindigheder, der skal afgøre, om EU-reformtraktaten sendes til folkeafstemning. Tilslutning eller ikketilslutning til traktaten har så afgørende betydning for Danmarks og Europas fremtid, at beslutningen skal træffes af den danske befolkning ved en folkeafstemning. Hermed kan vi også inspirere andre lande til at gennemføre en tilsvarende demokratisk proces.


Ved at stemme for dette forslag tilkendegiver Folketingets partier også, at de ikke vil stemme for EU-reformtraktaten i det danske Folketing, uden at denne har været sendt til folkeafstemning først, uanset hvad de i øvrigt mener om denne traktat.


Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:


Forslag til folketingsbeslutning om folkeafstemning om EU-reformtraktaten.

(Beslutningsforslag nr. B 14).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.