Fremsat den 11. april 2008 af
Morten Østergaard (RV),
Simon Emil Ammitzbøll (RV),
Marianne Jelved (RV),
Margrethe Vestager (RV), Anne-Marie Meldgaard (S),
Astrid Krag (SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
og Jørgen Poulsen (NY)
Forslag til folketingsbeslutning
om et uafhængigt klagenævn for
familiesammenføring m.v.
Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at
fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage
fornødne administrative ændringer, der
medfører
- at der
indføres et uafhængigt klagenævn for
familiesammenføringer,
- øget
gennemsigtighed i praksis vedrørende
familiesammenføringer, ved at langt flere afgørelser
offentliggøres,
- at
familiesammenføringssager opdeles i nyetablering og
genforening til brug for statistiske oversigter over lovgivningens
effekter, og
- at der udarbejdes
en præcis vejledning om ret til familiesammenføring
for danske statsborgere, der vender hjem efter at have anvendt
reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Bemærkninger til forslaget
Udlændingelovgivningen er blevet ændret
næsten hvert år siden 1983, og med få års
mellemrum gennemføres der markante ændringer. Samtidig
er de forskellige bestemmelser vokset i både antal og
detaljeringsgrad. Mange borgere har svært ved at overskue
reglerne og forstår ikke myndighedernes begrundelse,
når der gives afslag på f.eks. ansøgning om
familiesammenføring. Der har været flere
tilfælde af sager, hvor både Udlændingeservice og
kompetente advokater er i tvivl om gældende praksis.
Det Radikale Venstre foreslår derfor fire konkrete
initiativer, som tilsammen skal forbedre retssikkerheden og
gennemsigtigheden på området.
Et uafhængigt klagenævn
for familiesammenføring
I dag er den eneste mulighed for at anke et afslag fra
Udlændingeservice at klage til ministeriet, som blot er endnu
en administrativ myndighed. Derved mangler området den
retssikkerhed, som kendetegner en domstol eller en domstolslignende
myndighed. Derfor ønsker forslagsstillerne, at der oprettes
et uafhængigt klagenævn for
familiesammenføringssager.
Forslagsstillerne mener, at klager over afgørelser
truffet af Udlændingeservice vedrørende
familiesammenføring af ægtefælle og
mindreårige børn, bør behandles af en
uafhængig instans for at sikre den enkelte borger
størst mulig grad af retssikkerhed.
I dag er det kun klager over afgørelser på
flygtningeområdet, som bliver behandlet af et
uafhængigt klagenævn, nemlig Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet har siden 1983 behandlet og afgjort sager,
hvor udlændinge har klaget over afgørelser truffet af
Udlændingeservice i forbindelse med asyl- og
flygtningelovgivningen. Nævnet udgiver hvert år en
redegørelse for sin virksomhed med en detaljeret
fremstilling af afgørelserne i de forskellige typer af
sager.
Det foreslåede klagenævn skal - ligesom
Flygtningenævnet - udgive en årlig redegørelse
om sin virksomhed, herunder grundlaget for nævnets
afgørelser.
Forslagsstillerne vil gerne positivt overveje en model med et
samlet nævn, der behandler alle klager over afgørelser
truffet af Udlændingeservice, således som det er kendt
fra tilsvarende instanser i Sverige og Norge.
En etablering af et uafhængigt klagenævn for
familiesammenføring kan i al væsentligt omfang
finansieres, ved at der overføres ressourcer fra
Integrationsministeriets departement, som i dag håndterer
behandlingen af klager, samt ved et sekretariatsfællesskab
med Flygtningenævnet.
Offentliggørelse af
afgørelser
Forslagsstillerne ønsker større offentlighed om
praksis på familiesammenføringsområdet.
Flygtningenævnet er forbilledligt med hensyn til
åbenhed omkring afgørelser. I 2007 afgjorde
Flygtningenævnet i alt 325 sager (heri er ikke medregnet
afgørelser, som udelukkende angår
genoptagelsesanmodninger). Af disse 325 sager er 165 sager i 2007
offentliggjort i anonymiseret - og beundringsværdig let
tilgængelig - form på nævnets hjemmeside. Af de
325 sager har Flygtningenævnet i 68 sager givet en
opholdstilladelse og dermed omgjort beslutningen fra
Udlændingeservice. Hele 50 af disse 68 sager er
offentliggjort i anonymiseret form på nævnets
hjemmeside. Flygtningenævnet oplyser, at man søger at
skabe så stor åbenhed som muligt og i praksis derfor
på det nærmeste offentliggør alle sager, hvor en
afgørelse fra Udlændingeservice omgøres,
medmindre væsentlige forhold taler imod det.
Integrationsministeriet, som i dag behandler klager over
afslag på familiesammenføring, offentliggør i
langt ringere grad end Flygtningenævnet afgørelser
på en let overskuelig måde. Integrationsministeriet har
i 2007 truffet mindst 594 afgørelser (mindst, fordi
ministeriet udelukkende offentliggør, i hvor mange sager
ministeriet stadfæster afgørelser fra
Udlændingeservice, mens omgørelser hjemvises til
Udlændingeservice). På hjemmesiden
www.nyidanmark.dk
findes på hele familiesammenføringsområdet
primo april 2008 kun 32 eksempler på afgørelser. Disse
afgørelser stammer både fra Udlændingeservice og
fra Integrationsministeriet og er for samtlige år og ikke kun
2007. Det er således tydeligt, at både
Udlændingeservice og Integrationsministeriet har en meget
ringere grad af åbenhed end Flygtningenævnet.
En systematisk offentliggørelse af afgørelser
sikrer, at alle kan gøre sig bekendt med ændringer af
praksis, som følger af, at Udlændingeservice er blevet
underkendt, og at disse afgørelser kan påberåbes
af andre med lignende sager.
Det kan endvidere også være relevant at
offentliggøre en langt større andel af de sager, hvor
der sker en stadfæstelse af Udlændingeservices
afgørelse. Også på dette punkt tjener
Flygtningenævnets hjemmeside som et eksempel til
efterlevelse.
Gennemføres forslaget, vil det skabe åbenhed om
udviklingen af praksis og styrke retssikkerheden, og det vil give
Folketinget og omverdenen i øvrigt bedre mulighed for at
følge med i og få indsigt i administrationen af
lovgivningen.
Opdeling af
familiesammenføringsstatistik
Argumenter om at standse tvangsægteskaber og arrangerede
ægteskaber er blevet fremført som begrundelse for
stramninger af den danske familiesammenføringslovgivning.
Det er dog velkendt, at mange, som helt frivilligt har
indgået ægteskab baseret på kærlighed,
rammes af de særlige danske regler på
området.
Efter inspiration fra Nederlandene ønsker
forslagsstillerne, at det fremover registreres, om
ansøgninger om ægtefællesammenføring
søges af et par, som allerede har boet sammen i enten
Danmark eller i udlandet, eller om
ægtefællesammenføringen søges af et par
med henblik på nyetablering af et familieliv.
Ved at opdele registreringen af ansøgninger om
ægtefællesammenføringer på disse to
kategorier bliver det muligt at adskille reglernes konsekvenser for
henholdsvis dem, som aldrig tidligere har boet sammen, men
ønsker at etablere sig i Danmark, og dem, som ønsker
at genforene deres familie i Danmark.
Vi skylder de berørte borgere, for hvem
familiesammenføringsregler har afgørende betydning
for deres livsførelse, løbende at undersøge,
om den danske lovgivning virker efter hensigten, og samtidig skabe
grundlag for at vurdere, om det er muligt at indføre en
lovgivning, som har færre utilsigtede konsekvenser i en tid,
hvor det må forventes, at stadig flere danskere rejser ud i
verden og senere ønsker at vende hjem med en
ægtefælle.
Præcis vejledning om
EU-regler
EU har udviklet en tolkning af arbejdskraftens frie
bevægelighed, som har stor betydning for danske statsborgeres
ret til familiesammenføring i andre EU-lande og til
efterfølgende at vende hjem med deres udenlandske
ægtefælle. Det betyder, at adgangen til Danmark ikke
udelukkende er reguleret gennem de danske
udlændingeregler.
Der hersker betydelig usikkerhed om den danske tolkning af
EU-reglerne. F.eks. har regeringen tre gange de seneste år
ændret sin egen fortolkning af reglerne. Flere gange er
ændringerne sket uden passende offentliggørelse,
hvilket har ført til kritik fra Ombudsmanden.
Senest har integrationsministeren i januar 2008 meddelt endnu
en ændring som følge af EF-Domstolens afgørelse
i den såkaldte Eindsag.
Der hersker dog fortsat urimelig usikkerhed for borgerne om,
hvornår og under hvilke vilkår de er berettiget til at
vende hjem til Danmark med deres ægtefælle efter ophold
i et andet EU-land.
Det er fundamentalt for borgernes retssikkerhed og mulighed
for at indrette sig efter lovgivningen, at der er klarhed over
reglerne. I sager om familiesammenføring, som har en
særlig indgribende karakter, er der et skærpet behov
for klare retningslinjer.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at
Integrationsministeriet udarbejder en præcis vejledning for,
hvilke betingelser danske statsborgere skal opfylde for at
være berettiget til at vende hjem til Danmark med deres
ægtefælle efter ophold i et andet EU-land.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Østergaard (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et
uafhængigt klagenævn for familiesammenføring
m.v..
(Beslutningsforslag nr. B 114).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.