Fremsat den 11. april 2008 af
Sophie Hæstorp Andersen (S),
Christine Antorini (S),
Kirsten Brosbøl (S),
Benny Engelbrecht (S), Ole Hækkerup (S),
Rasmus Prehn (S) og Julie Rademacher (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en akademisk videregående teologisk
uddannelse i islam
Folketinget pålægger regeringen i løbet af
2008 at komme med forslag til oprettelse af en særlig
videregående teologisk uddannelse i islam, der på samme
vilkår som teologiuddannelsen i kristendom kan optage
studerende, der senere enten vil bruge den teoretiske uddannelse
til varetagelse af særlige religiøse embeder, til
videreuddannelse eller til andet formål.
Uddannelsen skal gøre det muligt for interesserede at
få en uddannelse i islam, der både lever op til de
unges forventninger om at tilegne sig og fortolke den teologiske
viden om islam og giver dem bedre mulighed for at leve et
religiøst orienteret liv uden at komme i modstrid med et
sekulariseret samfunds øvrige forhold. Målet er, at
uddannelsen skal være så teologisk velfunderet, at
imamer og andre islamiske religiøse ledere kan rekrutteres
herfra.
Findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at oprette
en uddannelse i Danmark, pålægges regeringen i stedet
at optage et samarbejde med andre nordiske/europæiske lande
om at oprette en fælles uddannelse.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en stort set uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 90 fra
folketingsåret 2005-06 (se Folketingstidende 2005-06,
forhandlingerne side 6537 og tillæg A side 5862 og 5864). B
90 var en stort set uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 41 fra folketingsåret 2004-05, 2.
samling (se Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne
side 2499 og tillæg A side 5851 og 5853).
Forslaget genfremsættes, idet forslagsstillerne er
overbeviste om, at det kan bidrage positivt til at forebygge eller
mindske den negative udvikling, der de seneste år ellers har
kendetegnet mødet på tværs af religiøse
og kulturelle værdiforskelle mellem befolkningsgrupper
såvel indenlandsk som i relation til den øvrige
verden.
Forslaget skal ses i forlængelse af Socialdemokratiets
integrationsudspil »Ret og pligt til aktivt
medborgerskab« (2003), hvor et af omdrejningspunkterne er den
kultur- og værdimæssige opsplitning af det danske
samfund. Heri slår Socialdemokratiet fast, at
Socialdemokratiet ønsker en vellykket integration for alle,
der har lovligt ærinde og ophold i Danmark, ved at give dem
et tilbud om at blive aktive medborgere i det danske samfund
på det eksisterende demokratiske grundlag. Socialdemokratiet
ønsker ikke at assimilere herboende muslimer med anden
kulturel baggrund end dansk kultur, men demokrati, frihed og lighed
er grundlæggende værdier i det danske samfund, som skal
respekteres. Derfor er det vigtigt, at de islamiske forkyndere
formår at tolke islam ind i en vestlig kontekst, hvor netop
disse værdier er gældende. En videregående dansk
(nordisk/europæisk) teologisk uddannelse som akademisk
grundlag for islamiske forkyndere vil gøre det muligt for de
religiøse forkyndere at formidle islam som en sekulariseret
religion og styrke integrationen. Forkynderne kan dermed bedre
hjælpe unge muslimske indvandrere til en tilværelse,
hvor religion og samfundsliv harmonerer.
Samtidig ønsker Socialdemokratiet, at religiøse
forkyndere i højere grad rekrutteres i Danmark og fungerer
som formidlere af deres religion i en dansk kontekst og medvirker
til integrationen. Det kræver, at uddannelsen finder sted i
Danmark (Norden/Europa) og tager udgangspunkt i en dansk
(nordisk/europæisk) akademisk tradition.
Socialdemokraterne har således i flere år
været optaget af at imødegå en opsplitning af
det danske samfund. Problemet er fortsat aktualiseret af de kriser,
som er opstået, efter at Morgenavisen Jyllands-Posten bragte
karikaturtegninger af profeten Muhammed, dødstrusler over
for en af tegnerne, der medførte en genoptrykning af
tegningerne, og nu senest den hollandske islamkritiske film
»Fitna«.
Vi har fået bekræftet, at mindre grupper af
etniske minoriteter bibeholder eller oven i købet styrker et
værdisæt, som ikke er i overensstemmelse med vestlige,
demokratiske værdier. Disse grupper har søgt
fællesskab i deres religion - et fællesskab, hvor
enkelte islamiske forkyndere har bidraget til den kulturelle
opsplitning af Danmark. Socialdemokratiet ønsker ikke, at
grupper, som ikke respekterer demokratiske værdier, skal have
frit spil. For at støtte de kræfter, der vil
integration, er Socialdemokratiet overbevist om, at der skal gives
nye uddannelsesmæssige muligheder for at tilegne sig en
teologisk viden om islam.
Ifølge de islamiske religiøse forkyndere, der
virker i dag, er der store forskelle både på deres
uddannelse og på deres rolle som forkyndere. Nogle har en ret
begrænset uddannelse og funktion, hvor deres primære
rolle som forkyndere er at lede fredagsbønnen. Disse
indgår sjældent i en dybere rådgivning af de
enkelte familier, men de medvirker naturligvis under hele
handlingen om fredagen. Andre har uddannelser fra andre lande og
har et dybere indblik i selve forkyndelsen af islam og dens
betydning for de enkelte personer. Kun få har en
universitetsuddannelse i islam.
En kendt dansk imam støttede i august 2005
ifølge Ritzau en universitetsuddannelse med følgende
citat: »Den bør i så fald bestå af en
teologisk del med fokus på islam. Derudover bør den
give et indgående kendskab til de øvrige religioner og
sociale og kulturelle kompetencer.
--Vi bliver nødt til at tænke konstruktivt og
fremad og se, hvilke tiltag vi kan gøre for at komme over
nogle af de hurdler, vi står over for. Det er helt klart, at
en formel og statsanerkendt uddannelse kan have en væsentlig
betydning.«
Det er Socialdemokratiets holdning, at en teologisk
uddannelse, der tager afsæt i dansk (nordisk/europæisk)
akademisk tradition, vil gøre det lettere for islamiske
trossamfund at rekruttere velkvalificerede imamer, som har kendskab
til det danske samfund.
Samtidig har de omtalte kriser fået mange moderate,
demokratiske muslimer til at organisere sig og deltage i den
offentlige debat. Socialdemokraterne ønsker at give de
demokratiske muslimer fuld opbakning. En uafhængig teologisk
uddannelse i islam efter dansk (nordisk/europæisk)
forskningstradition kan således være »en ny
chance til alle« demokratiske muslimer, som vil
beskæftige sig med deres religion på et højt
fagligt niveau, uanset om de ønsker en fremtid som forskere
eller som forkyndere eller i helt andre erhverv.
En teologisk uddannelse i islam henvender sig således
både til imamer, som har en rådgivende og forkyndende
rolle og en større menighed, og til muslimer og
ikkemuslimer, som ønsker at forske i islam på vestlige
præmisser.
Forslaget skal også ses i relation til
»Regeringens vision og strategier for bedre
integration«, juni 2003, hvoraf følgende
fremgår:
»Initiativ 56: Regeringen vil opfordre trossamfundene i
Danmark til at drøfte med de relevante universiteter, om det
danske samfund i højere grad selv bør søge at
imødekomme efterspørgslen efter kvalificerede
præster i de større trossamfund her i landet.
Formålet kunne blandt andet være at undgå, at
menigheder vejledes af ukvalificerede præster eller
præster med ringe kendskab til det danske
samfund.«
Forslagsstillerne vil i den sammenhæng gerne henvise til
spørgsmål nr. S 1256 fra folketingsåret 2004-05,
1. samling, hvor Karen J. Klint (S) spørger: »Vil
ministeren oplyse, hvorledes man i andre europæiske lande
tilrettelægger teologiske uddannelser for forkyndere af
statsanerkendte og statsgodkendte religioner med undtagelse af den
i landene dominerende religion?« Hertil svarer ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration: »Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling har oplyst, at der ved
Københavns Universitet vil blive gennemført en
undersøgelse af, hvordan der i EU-landene undervises i
islamisk teologi, og hvilke erfaringer der er hermed.
Undersøgelsen vil efter oplysninger fra Københavns
Universitet finde sted i januar og februar 2005 i forbindelse med
universitetets tværfaglige satsningsområde
»Religion i det 21. århundrede« og forventes
offentliggjort snarest derefter.« Den omtalte rapport,
»Imamuddannelse i Europa - udfordringer og
perspektiver«, udkom i april 2005, og rapport nummer to,
»Islam at the European Universities« udkom 2006 - begge
rapporter er udarbejdet af Birgitte Schepelern Johansen. Desuden
afholdt Københavns Universitet i november 2005 et seminar
med udgangspunkt i udredningsarbejdet. Socialdemokraterne mener
således, at regeringen har et godt og veloplyst grundlag for
at etablere en teologisk uddannelse i islam.
På baggrund af initiativ 56, positive tilkendegivelser i
medierne fra daværende kirkeminister og forhenværende
integrationsminister Bertel Haarder, den aktuelle krise efter
offentliggørelsen af karikaturer af profeten Muhammed og det
redegørelsesarbejde, Københavns Universitet har
foretaget, forventer Socialdemokraterne, at regeringen vil
støtte og medvirke til at anvise finansiering af
forslaget.
Skriftlig fremsættelse
Sophie Hæstorp
Andersen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
akademisk videregående teologisk uddannelse i islam.
(Beslutningsforslag nr. B 111).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.