Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 137:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et klagenævn for ophavsrettigheder på internettet.

Af Hanne Agersnap (SF) og Ole Hækkerup (S) m.fl.

(Fremsættelse 08.05.2008).

Forhandling

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Forhandlingen er åbnet. Kulturministeren.

Kulturministeren (Brian Mikkelsen):

Jeg vil starte med at takke forslagsstillerne for forslaget. Piratkopiering er jo et stort problem for vores samfund. Vi kender ikke det præcise tal på problemets omfang, men vi har en række indikationer, der viser, at piratkopiering både af fysiske produkter og på nettet er stærkt stigende.

Piratkopiering har negative konsekvenser for samfundsøkonomien og for innovation og beskæftigelse. I en række tilfælde indebærer piratkopiering også sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige farer for forbrugerne.

De virksomheder og ophavsmænd, der bliver ramt af piratkopiering, bliver først og fremmest ramt på pengepungen og skal bruge unødige ressourcer på at håndhæve deres rettigheder.

Piratkopiering på nettet gør, at bl.a. vores komponister, udøvende kunstnere og andre ophavsrettighedsshavere ikke får den betaling for deres rettighed, for deres produkt, som de har krav på, og som gør, at de har mulighed for at leve af deres kreativitet.

Jeg er derfor også enig i, at det er vigtigt, at rammerne for at undgå piratkopiering både på internettet og i den fysiske handel skal være de rigtige. Der skal bl.a. være gode muligheder for at håndhæve sine rettigheder. Derfor har regeringen netop også sat fokus på at dæmme op for piratkopiering. Regeringen nedsatte i januar 2007 en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle udrede problemstillingerne om piratkopiering nærmere, også af piratkopiering på internettet.

Arbejdsgruppen er gået i dybden med at analysere problemet og har bl.a. set på, hvor stort problemet er, hvordan reglerne er, hvordan myndighederne samarbejder osv. Arbejdsgruppen har også set på, hvad man gør i andre lande, og har undervejs indhentet input fra alle væsentlige aktører, bl.a. virksomheder, rettighedshavere og forbrugere.

På baggrund af arbejdsgruppens konklusioner offentliggjorde regeringen i marts 2008 en bred vifte af initiativer for at styrke indsatsen mod piratkopiering bredt og dermed også piratkopiering på internettet.

For at mindske problemet er det vigtigt at have en bredspektret indsats, og regeringens initiativer spænder derfor også bredt. Regeringen har også lagt op til strammere sanktioner og bedre efterforskningsmidler på flere punkter, et styrket samarbejde mellem de danske myndigheder, en styrket international indsats og at ruste virksomhederne bedre og få mere bevidste forbrugere.

På en række områder er Danmark allerede i front, når det gælder om bekæmpelse af piratkopiering. Reguleringen på ophavsretsområdet er et eksempel; f.eks. har vi allerede i dag en strafferamme på op til 6 år for særlig grove tilfælde af ophavsretskrænkelser. Når det gælder ophavsretskrænkende materiale på nettet, er det i praksis ofte vanskeligt at retsforfølge krænkeren. Ofte befinder den krænkende internetside sig f.eks. i udlandet, og i de situationer har rettighedshaveren jo reelt kun den mulighed at få stoppet adgangen til internetsiderne.

Sådan som reglerne er i dag, kan rettighedshaverne med fogedrettens hjælp pålægge bestemte internetudbydere at blokere for adgangen til hjemmesider med ophavsretskrænkende materiale. Det er typisk film og musik.

Det er imidlertid en tidkrævende proces, og derfor synes jeg også, det er relevant, at man overvejer andre metoder.

Den problemstilling er kortlagt i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe. Det er en kompleks problemstilling. Et af regeringens initiativer er netop at forfølge spørgsmålet om piratkopiering på nettet yderligere. Det er vigtigt, at vi finder en løsning, der er hensigtsmæssig for rettighedshaverne, forbrugerne og de virksomheder, der overholder reglerne.

Derfor gennemfører Kulturministeriet som opfølgning på rapporten en møderække for bl.a. at få identificeret og analyseret de tekniske løsninger til at lukke ulovlige hjemmesider og fildelingssystemer yderligere. Vi vil samtidig følge udviklingen i andre lande. Det er vigtigt at få afdækket alle de praktiske, økonomiske og retssikkerhedsmæssige konsekvenser af forskellige modeller, hvor internetudbyderne pålægges særlige forpligtelser til at blokere for hjemmesider. I møderækken deltager bl.a. repræsentanter for Forbrugerrådet, telekommunikationsindustrien og rettighedshaverne. Første møde blev afholdt den 27. maj 2008, og jeg ser frem til at få forelagt konklusionerne fra møderækken i løbet af efteråret.

Jeg vil igen takke forslagsstillerne for det interessante forslag om oprettelse af et særligt klagenævn for ophavsretskrænkelser på nettet. Jeg mener, at forslaget er et værdifuldt input i debatten, som vil indgå i drøftelserne i møderækken. Jeg mener samtidig, at det er for tidligt på nuværende tidspunkt at træffe beslutning om nedsættelse af et nyt nævn, der skal vurdere krænkelserne på nettet, og derfor vil regeringen afvise beslutningsforslaget.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Vi har et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Per Clausen.

Per Clausen (EL):

Jeg er sådan set enig med kulturministeren i, at forslaget skal afvises. Men jeg må sige, at der er noget af det, som kulturministeren siger, som jeg er lidt overrasket over. Jeg kan forstå på ministeren, at den opfattelse, som jeg har, nemlig at videndeling er vejen til udvikling, er helt forkert, og at det handler om patenter og monopoler, men det er jo ikke det, der er problemet. Problemet er, at der er nogle kunstnere, der lider skade på grund af tabte indtægter. Det er jo det, man skal fokusere på.

Når man så har erkendt, at det er det, der er problemet, mener kulturministeren så, at vejen frem er at gøre det nemmere at gribe ind over for ytringsfriheden, for det er jo det, man gør, når man griber ind over for muligheden for at komme i kontakt med bestemte internethjemmesider? Og mener kulturministeren, at det skal være internetudbyderne, der skal have ansvar for, at siderne er lovlige?

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ministeren.

Kulturministeren (Brian Mikkelsen):

Det er et spørgsmål, som vi ikke har taget stilling til endnu. Det er derfor, at vi har indledt en møderække med aktørerne i branchen, så vi får kortlagt problemet. Det er også et problem, som vi diskuterer meget på europæisk plan. Lige nu er situationen den, at ophavsretshaverne næsten hver eneste dag får krænket deres rettigheder. Det er klart, at der må være fokus på, at en ophavsrethaver har krav på sine egne rettigheder. Det er udgangspunktet for regeringen.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak. Så er det hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Per Clausen (EL):

Kulturministeren har fuldstændig ret i, at en effektiv varetagelse af ophavretshavernes interesser med den teknologi, der har udviklet sig, formentlig stiller krav om ganske markante opgør med grundlæggende rettigheder i forhold til ytringsfriheden og i forhold til at kunne kommunikere på internettet.

Så er spørgsmålet, om kulturministeren mener, at den måde, som vi skal løse den udfordring på, er ved at betræde den vej, eller om vi måske snarere skal erkende, at den nye teknologi stiller krav om helt nye metoder til at sikre, at de kunstnere, forfattere osv., som leverer stoffet til internettet - det stof, som jo gør, at det er interessant at surfe rundt - faktisk får en kompensation for den indsats, de yder.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ministeren.

Kulturministeren (Brian Mikkelsen):

Jeg synes sådan set, at det er relevante problemstillinger, hr. Per Clausen fremlægger her i dag, og jeg er enig i en del af dem. Det er også derfor, at vi er i gang med en møderække om den her problematik, som handler om, hvordan man får tilgodeset ophavsretshaverne, hvordan man får håndteret diskussionen om ytringsfriheden, hvordan man får håndteret diskussionen om den frie og uregulerede adgang til nettet.

Sagen er jo også den, som jeg nævnte i mit første svar til hr. Per Clausen, at det lige nu bliver diskuteret i en del europæiske lande. Ophavsretshaverne har også fremlagt nogle løsningsforslag og brugbare modeller. Det vil vi kigge på. Vi vil også i løbet af efteråret afholde en række møder, og så vil regeringen modtage en skriftlig redegørelse fra Kulturministeriet om forløbet, når vi har afholdt den møderække.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det fru Hanne Agersnap for en kort bemærkning.

Hanne Agersnap (SF):

Jeg forstår, at den tværministerielle møderække, der lige er blevet igangsat på baggrund af den tværministerielle arbejdsgruppe, havde sit første møde i går.

Det, jeg tænker på, er, om kulturministeren har til hensigt at inddrage Folketinget og de øvrige politiske partier i det her arbejde, og hvornår i processen kulturministeren vil finde det relevant at inddrage os andre.

Som it-ordførere - det her emne berører jo ret mange fagområder - er vi jo ret godt vant. Der plejer vi jo at få mulighed for at foreslå, hvem der skal sidde i arbejdsgrupper. Der kunne jo være andre, der var relevante at have med i sådan en arbejdsgruppe for det videre arbejde.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ministeren.

Kulturministeren (Brian Mikkelsen):

Selvfølgelig vil vi indbyde til politiske samtaler. Jeg mener ikke, at der er partipolitik i det her. Det er et spørgsmål om fremtidssikring af det udbud, der er på nettet, en sikring af ophavsretten på nettet, men også en sikring af, at brugerne har adgang til nettets ydelser.

Lige nu er der ikke et formelt udvalg nedsat, men der har siddet en tværministeriel arbejdsgruppe, som er kommet med en bred palet af forskellige ideer. Nu er vi i gang med en møderække med aktørerne på området, og som jeg nævnte før, er rettighedshaverne jo kommet med nogle forslag.

Der er også andre aktører på det her område. Dem mødes vi med, og i løbet af efteråret får vi kortlagt området og mødes med alle aktørerne. Så vil vi sende en redegørelse om det forløb til Folketinget, og ud fra det kan vi tage nogle politiske samtaler om, hvorvidt der er brug for lovregulering eller initiativer af politisk art.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det fru Hanne Agersnap for endnu en kort bemærkning.

Hanne Agersnap (SF):

Jeg havde ikke trykket for endnu en kort bemærkning, men jeg vil så bare sige, at jeg forstår, at de, der er indkaldt i møderækken, er dem, der er nævnt i den her rapport. Men der kunne jo være andre, det kunne være relevant at inddrage, og på den måde kunne man måske få et bredere billede af de mulige forslag, der kunne være.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ministeren.

Kulturministeren (Brian Mikkelsen):

Der er ingen restriktioner på, hvem vi vil mødes med. Hvis der er gode forslag til, hvem vi skal snakke med og mødes med, så mødes vi selvfølgelig gerne med dem. Meningen er kun at få kortlagt hele området og blive klogere, og det sender vi så en redegørelse om til i første omgang Folketingets Kulturudvalg, og den har hele Folketinget selvfølgelig adgang til. Og så tager vi nogle samtaler derfra.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Jeg vil sige til fru Hanne Agersnap, at jeg bare er vant til, at alle medlemmer udnytter de muligheder, de har.

Så er det hr. Ole Hækkerup for en kort bemærkning.

Ole Hækkerup (S):

Jeg vil sådan set gerne kvittere for det, ministeren sagde. Jeg opfatter det i virkeligheden i sin kerne som positivt over for forslagets intentioner i hvert fald.

Jeg bemærkede mig også ministerens ord om, at det var noget, det kunne være lidt vanskeligt at drive meget partipolitik på. Derfor vil jeg gerne høre, om jeg kan tolke det, ministeren sagde, derhen, at det, som umiddelbart ligger i møderækken, nemlig at Kulturministeriet inden for rammerne af det tværministerielle netværk til bekæmpelse af piratkopiering indkalder til en møderække med det formål at identificere og analysere de tekniske løsninger til at lukke hjemmesider og fildelingssystemer osv., og om man kan tolke det, ministeren nu siger, derhen, at den møderække også kigger meget bredere end bare på tekniske løsninger, at den også kigger på, hvad man selv kan gøre. Det her kunne være et eksempel, men man kunne godt finde på andre eksempler på initiativer, vi selv kunne tage.

Men kan jeg tolke ministeren derhen, at det i virkeligheden er med et bredere sigte end det, der oprindelig blev lagt op til i den tværministerielle rapport?

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ministeren.

Kulturministeren (Brian Mikkelsen):

Det, man kan tolke, er, at vi mødes med aktørerne, og at vi mødes med den intention at kigge på de tekniske muligheder. Det er sådan set det, der er en møderække om.

Så har rettighedshaverne jo nogle konkrete forslag, det har andre aktører jo også, og dem vil der blive lyttet til.

Men udgangspunktet er at kigge på de rent tekniske muligheder i de operationer, der kan finde sted på nettet. Det sender vi så en redegørelse om til Folketingets Kulturudvalg, og ud fra den er vi villige til at diskutere hvad som helst. Det er vores udgangspunkt.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Hr. Ole Hækkerup for endnu en kort bemærkning.

Ole Hækkerup (S):

Noget af det, der jo i virkeligheden er interessant i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe, er netop, at man kigger ud over landets grænser og ser, hvad der er af erfaringer andre steder. Og man peger netop på, at noget af det, som man gør mange andre steder, handler om lige præcis de ikkeretslige initiativer, som er nødvendige, hvis der for alvor skal være skred i den her proces. Og der har vi jo lige præcis i Danmark en meget fin tradition for det her med at lave nogle klagenævn, som hjælper os til at rykke fremad, og som ikke bare hjælper os til at have en effektiv administration, men sådan set også hjælper os til at sikre, at folk får deres rettigheder hørt på en effektiv måde.

Derfor vil jeg bare varmt anbefale ministeren, at overvejelser også af den her karakter kommer til at indgå i møderækken, og hvis ikke de i forvejen er repræsenteret blandt deltagerne i møderækken, at man så sørger for, at der bliver repræsentanter i møderækken, der også kunne komme med sådanne forslag. Vil ministeren tage initiativ til det?

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ministeren.

Kulturministeren (Brian Mikkelsen):

Jamen udgangspunktet er jo, at vi kigger på - hvad skal man sige? - teknikken i det her, fordi vi gerne vil piratkopiering mest muligt til livs. Det tror jeg nu ikke at man helt kan komme, ligesom vi heller ikke helt kan forhindre tyveri. Men vi kan altså bestræbe os på at få så tydelige regler som muligt og på at give rettighedshaverne og myndighederne så effektive retsmidler som muligt til bekæmpelse af piratkopiering, og det er jo det, møderækken bl.a. handler om.

Hvis der kommer gode forslag til, hvem man ellers kan mødes med, vil vi selvfølgelig lytte til det og se på det, og så vil vi arbejde videre med nogle af de forslag, hvis det er relevant for det arbejde, vi laver.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det fru Lone Dybkjær for en kort bemærkning.

Lone Dybkjær (RV):

Det er selvfølgelig noget problematisk, når man bestemt kun er reserveerstatningsordfører på et område. Men det er lidt i ly, og jeg er udstyret med en eller anden tale.

I lyset af den debat, der har været, og når ministeren nu gennemfører den her lange møderække, vil jeg godt spørge om, hvor åbent arbejdet er. Ville det ikke være en god idé - udvalgene kan selvfølgelig altid indkalde til et samråd - at ministeren sådan prøvede at tage en dialog med de interesserede af Folketingets kultur- eller it-ordførere, eller hvad det nu er, eller en blanding af begge, sådan at man allerede nu på en eller en måde fik politikerne inddraget i processen, eftersom det kun kan være tidskrævende for de politikere, der ikke sidder som minister, og som alligevel skal gøre det. Der er jo ligesom ikke partipolitiske interesser.

Når jeg siger det, er det, fordi der måske ikke er partipolitiske interesser, men jeg kan ikke forestille mig, at der ikke er andre interesser på spil.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ministeren.

Kulturministeren (Brian Mikkelsen):

Det er rigtigt, hvad fru Lone Dybkjær siger. Der er kolossale interesser på spil, både kolossale kommercielle interesser og kolossale essentielle og fundamentale ophavsretlige konsekvenser.

Årsagen til, at vi har planlagt det her forløb, er, at vi vil have et beslutningsgrundlag for nogle egentlige drøftelser og ikke sådan mudre den udboring og den kortlægning af de problematikker, der er, til med politik. Men jeg er villig til at diskutere hvad som helst for ligesom at blive klogere på det her område, og jeg mener som sagt ikke, at der er partipolitik i det. Altså, det er ikke med partipolitiske briller, jeg er gået ind i det her. Det er kun med det sigte, at vi får det belyst og kortlagt, og så kan vi træffe nogle beslutninger bagefter.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det fru Lone Dybkjær for endnu en kort bemærkning.

Lone Dybkjær (RV):

Det er jo al ære værd, at man får et bedre beslutningsgrundlag, men somme tider kan man jo også have gavn af at inddrage nogle helt andre i forarbejdet til sådan en løbende møderække, der skal afklare et beslutningsgrundlag. Og der er det bare, at jeg spørger, om det ikke ville være klogt at gøre det, også fordi de der ophavsretsspørgsmål selv i gamle dage var uhyre besværlige, og de er da ikke blevet mindre besværlige i nutiden, om jeg så må sige, altså med de nye mediemuligheder. Det er det, jeg mener med det. Så jeg vil egentlig opfordre til, at ministeren overvejer det.

Det står lidt for egen regning, men jeg kunne forestille mig, at hr. Morten Helveg Petersen, som er ordfører på det her, vil mene det samme.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ministeren.

Kulturministeren (Brian Mikkelsen):

Det vil jeg selvfølgelig også overveje på baggrund af en, synes jeg, positiv og konstruktiv tilgang til det fra spørgerens side. Så må vi se, hvordan vi kan få en dialog om det, når vi nu starter igen efter sommerferien. Om vi så skal gøre det på den ene eller den anden måde, må vi lige finde ud af, men altså, mest mulig dialog og mest mulig åbenhed omkring det vil jeg da gerne tilstræbe.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til kulturministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første er Venstres ordfører, hr. Michael Aastrup Jensen.

(Ordfører)

Michael Aastrup Jensen (V):

Forslaget om oprettelsen af et klagenævn for ophavsrettigheder på internettet er for Venstre et interessant indspark i debatten om piratkopiering og om, hvem der egentlig har ret til elektronisk data generelt. Således finder vi, at forslaget er et interessant forslag, hvoraf dele på længere sigt kan vise sig gangbare som løsninger.

Vi finder imidlertid, at ministerens indstilling om at afvise forslaget må følges. Vi tilslutter os, at den arbejdsgruppe, som allerede er nedsat, og som også er i fuld gang med at afholde en række møder med de implicerede parter, skal have tid til at fremkomme med sine konklusioner, inden vi fra politisk hold griber til handling. Forslaget må derefter indgå som et interessant input i arbejdet.

Fra Venstres side er vi generelt af den holdning, at retssikkerheden skal vægtes højt, og dette gælder naturligvis også på it-området. Hvis en borger eller virksomhed kommer i klemme i ophavretslovgivningen, er det naturligvis vigtigt, at der i en eventuel sag kommer en retfærdig kendelse. Men som ministeren har været inde på, er der allerede nedsat en arbejdsgruppe, og vi vil afvente arbejdsgruppens resultater. På nuværende tidspunkt, så længe arbejdet stadig pågår, finder Venstre det uhensigtsmæssigt at træffe beslutning, og vi kan derfor ikke tilslutte os forslaget.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Per Clausen (EL):

Jeg vil bare spørge hr. Michael Aastrup Jensen, om han ikke er enig i, at hensynet til, at borgerne kan færdes frit på nettet uden overvågning og indgreb fra myndighedernes side, må vægtes mindst lige så højt som kommercielle interesser i den her sag.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Michael Aastrup Jensen (V):

Altså, som ordføreren fra Enhedslisten sikkert er bekendt med, er noget af det, som jeg i hvert fald går meget op i som liberal, at folk skal have mulighed for at få adgang til internettet så nemt som overhovedet muligt. Derfor mener vi også, at det er vigtigt, at vi selvfølgelig kigger på de forslag, der kommer fra arbejdsgruppen, før vi på den ene side siger, at det kan vi gå ind for, eller på den anden side, at det kan vi ikke gå ind for. For selvfølgelig skal folks privatliv på internettet også respekteres markant højt.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Ja tak. Så er det hr. Ole Hækkerup for en kort bemærkning.

Ole Hækkerup (S):

Jeg vil stille hr. Michael Aastrup Jensen et spørgsmål, for det er jo lige før, at meget af det her ligger hos it-ordførere. Nu er det jo en anden minister i dag, men jeg kunne godt tænke mig, at vi lavede noget af det samme, som man ellers gør med it-ordfører-kredsen, altså hvor man inddrager folk undervejs i processen - også inden man, om jeg så må sige, har den endelige rapport fra det ministerielle udvalg - netop fordi noget af det, som ligger mig på sinde, er at sikre, at man ikke bare kigger på de der retlige aspekter i det, men også spørger: Hvad kunne vi selv tage af initiativer?

Det er der sådan set ingen grund til at gøre den kæmpestore oppositionssag ud af, som ministeren selv understregede, al den stund at vi jo på mange måder er enige om sigtet med det, der skal foregå her. Netop derfor er det jo vigtigt at lave en proces nu, der så betyder, at man får omfattet alle, så jeg ikke skal tage de der hensyn på en eller anden måde under dække af noget opposition, fordi jeg skal vente på, at der kommer en ministeriel arbejdsgruppe, som sådan set lige så godt kunne have haft de vinkler med ind i sit arbejde.

Det er sådan set det, jeg er på udkig efter. Jeg havde jo anledning til at spørge ministeren - lidt i samme retning - og nu vil jeg så prøve at høre Venstres ordfører, om han ikke grundlæggende er enig med mig i de her betragtninger om, hvordan man mest hensigtsmæssigt tilrettelægger det.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Ja tak. Så er det ordføreren.

Michael Aastrup Jensen (V):

Jeg har kunnet forstå på forslagsstillerne, dvs. SF og Socialdemokratiet, at man ønsker hurtighed på området. Derfor synes jeg jo, at der er god grund til at takke ministeren for, at arbejdsgruppen allerede er godt i gang med arbejdet. Derfor synes jeg også, det ville være rimelig specielt, hvis vi skulle bede arbejdsgruppen om at stoppe, for så skulle vi til at diskutere hele sammensætningen af arbejdsgruppen bagefter.

Det synes jeg ikke hænger sammen med, at SF og Socialdemokratiet ønsker hurtighed på området. Det må jeg indrømme at jeg ikke kan få til at hænge sammen, men det er nok, fordi jeg ikke er socialdemokrat eller SF'er.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det hr. Ole Hækkerup for endnu en kort bemærkning.

Ole Hækkerup (S):

Nu skal vi jo ikke begynde at få snakket os fra hinanden. Man kunne jo sagtens forestille sig, at vi lod den der møderække fortsætte, og at man prøvede at se på, hvad det er for nogle overvejelser, der indgår i den møderække, og sørgede for at inddrage it-ordførerne i også at kigge på forslag af den og den karakter, som ligger uden for det. Det var nok så meget det, jeg sigtede til. Jeg forestillede mig på ingen måde, at man skulle afbryde dem.

Det andet, jeg sigtede til, var det med, hvad der indtil videre har ligget som fundament for den møderække. Ja, det er den her rapport, som i virkeligheden oprindelig kom fra økonomi- og erhvervsministeren, og som siger: Vi skal kigge på de her aspekter og på, hvad der er for retlige og juridiske vinkler osv.

Jeg kan så benytte lejligheden til at sige: Stop endelig ikke processen, men få nogle af de andre ting med ind, der også handler om, hvordan vi selv kan være proaktive. Det er på samme måde, som det ligger i rapporten, at man fra mange andre landes side prøver at tage ikkeretlige initiativer for at forsøge at komme det her uvæsen til livs. Igen skal jeg understrege, at vi sådan set grundlæggende er enige om, hvad der er brug for at gøre.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Michael Aastrup Jensen (V):

Jeg er da ikke i tvivl om, at hvis arbejdsgruppen finder frem til, at der skal udmøntes noget konkret ny lovgivning, så kommer det på vores bord som it-ordførere, for så er det noget lovgivning, der skal igennem Folketinget. Jeg har fuld tiltro til, at det arbejde vil pågå.

Jeg synes nu også, det er vigtigt fra min side at sende et klart signal om, at der allerede er lovgivning på området. Vi har jo allerede en retstilstand på området, som tillader rettighedsindehaverne at kræve fogedforbud, som hurtigt kan sættes i kraft over for internetudbydere, så adgangen til steder, der krænker ophavsretten, kan blokeres.

Det er jo ikke sådan, at det så at sige er wildwest, hvor der ingen lovgivning er i forvejen. Der er en lovgivning. Spørgsmålet er bare, om den er god nok eller ej, og det har vi så arbejdsgruppen til at vurdere.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til Venstres ordfører. Den næste er hr. Ole Hækkerup som ordfører for Socialdemokraterne.

(Ordfører)

Ole Hækkerup (S):

For ligesom at følge op på, hvor vi var nået til i debatten, så kan jeg sige, at det jo er fint at have en arbejdsgruppe, der kigger på, hvordan lovgivningen er, og om der er behov for at ændre lovgivningen.

Man kunne jo også forestille sig, at vi med et lidt bredere sigte sagde: Her har vi problemet. Der kan være et lovgivningsmæssigt aspekt af det her problem, som vi selvfølgelig skal se på, men det kunne godt være, at noget af det, vi mest effektivt kunne gøre for at håndtere det her problem, ikke lå i at ændre lovgivningen, ikke lå i at ændre regler, men lå i at tage nogle initiativer, der skulle forsøge dække området. Det kunne så være klagenævnet, som det her handler om, men det kunne ganske givet også være nogle andre ting.

Det, jeg sådan set håber på at få ud af debatten i dag, er, at man siger, at vi har brug for også at se på andet end bare lovene og reglerne. Det er faktisk et lige så vigtigt element i det her forslag. Og det er selvfølgelig, fordi det, udover at vi har den samme grundlæggende intention om at gøre noget ved piratkopieringen, jo også handler om, at vi finder den nuværende tilstand utilfredsstillende, altså at der er så meget, der kommer til at hænge på teleselskabet selv, at det i så høj grad påhviler den enkelte, der har de ophavsrettigheder, der bliver krænket, selv at gøre noget ved det.

Vi bliver nødt til at sørge for at få en mere effektiv administration for bedre at sikre retssikkerheden for dem, der har ophavsrettighederne, end vi gør i dag. Vi må sørge for, at det her kommer til at foregå mere effektivt, så det ikke kun er ét teleselskab, man får fat i. Det, der i virkeligheden er intentionen med det her forslag, er jo at sørge for, at vores bekæmpelse af det, vi sådan set alle er enige om er forkert, bliver meget mere effektiv. Det kan vi gøre ved at tage initiativer, der også ligger uden for det, der bare handler om love og regler.

Det, jeg håber at få ud af debatten i dag - men indtil videre prøver jeg at lytte mig frem til, hvor jeg kan finde det henne - er, at vi kan sige: Ja, der er også andre initiativer, vi selv kan tage. Klagenævnet kunne være et af dem, og man kunne sikkert finde på andre ting. Det er det, jeg gerne vil sparke ind i arbejdet, i stedet for at jeg skal stå her, når lovene og reglerne kommer, og sige: Prøv at høre engang, man kunne da også overveje andre ting, vi kunne da også have drøftet noget, der ikke handlede om love og regler, men om, hvilke initiativer vi selv kunne tage. Hertil kunne regeringspartiernes ordførere så sige: Arh, ved du hvad, kunne du ikke have sagt det, dengang vi diskuterede det i foråret? Så jeg siger det allerede nu, så de ved, at der er brug for mere end bare at kigge på love og regler - det, som ligger i den tværministerielle arbejdsgruppes regi.

Det er selvfølgelig, fordi vi jo alle sammen er enige om, at det her problem skal håndteres så godt som muligt, at der ikke skal være en sten, der ikke er vendt, at der ikke skal være en mulighed, vi ikke har afprøvet for at forsøge at bekæmpe det her så effektivt som overhovedet muligt. Det er det, vi gerne skulle få ud af debatten i dag, og hvis det så ender med - hvad jeg da ikke håber - at regeringspartierne og regeringen siger, at de kun vil kigge på de retlige aspekter af det her problem, så håber jeg selvfølgelig, at jeg kan tage fat i Dansk Folkeparti og spørge, om de så er med på, at vi også skal kigge på andet end bare dét.

Men nu begynder jeg med at tage den åbent og se, om jeg kan få dem med på at sige, at der ikke skal være en mulighed, vi ikke har afprøvet.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Ja tak. Vi har en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Per Clausen (EL):

Når jeg hører hr. Ole Hækkerup tale om, at alle midler og muligheder skal bruges for at komme det til livs, vi ikke bryder os om - det er så piratkopiering, går jeg ud fra - føler jeg mig næsten hensat til en debat om terror eller børneporno eller andre sager, hvor retssikkerheden også skrider, fordi vi alle er enige om, at dette skal bekæmpes.

Men er hr. Ole Hækkerup ikke enig med mig i, at det også må være sådan, at vi kommer ud af den her diskussion på en måde, hvor den frie adgang til internettet stadig eksisterer, og at vi ikke har gennemført en række indgreb, der faktisk betyder, at internettet bliver lagt i lænker? Det synes jeg også må være en vigtig ting, hvis man som jeg opfatter internettet som en fantastisk ny mulighed for, at mennesker kan kommunikere uden at være kontrolleret af myndigheder eller andre.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Ole Hækkerup (S):

Det tror jeg at jeg på utrolig mange strækninger er enig med hr. Per Clausen i. I den rapport, der er blevet lavet af den tværministerielle arbejdsgruppe, går man ind og kigger på nogle forskellige initiativer, eksempelvis den franske model, som muliggør, at man kan gå ind og kontrollere den enkelte, der har internet, og hindre vedkommende osv., og det finder vi alt, alt for drastisk.

Det er derfor, vi har prøvet at kigge efter, hvad vi kan finde i den måde, vi plejer at håndtere problemerne på i Danmark, og det er jo ofte klagenævn, som vi har på en lang række områder, som f.eks. Teleklagenævnet, hvor man netop forsøger at se på, hvordan man kan imødekomme alle interesser, så det både bliver effektivt og samtidig sørger for, at folk kan blive ved med at have deres ophavsrettigheder, men også at vi som enkeltborgere får vores rettigheder bedst muligt sikret.

Der kan jeg sige til hr. Per Clausen, at et element i det her jo er, at en person, der har en internetside og er under mistanke for have noget ulovligt materiale liggende på den side, jo ikke nødvendigvis er sikker på at blive hørt, sådan som problemet bliver håndteret i dag. Noget af sigtet med at forsøge at lave et klagenævn er jo også at komme hele vejen rundt i behandlingen.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning.

Per Clausen (EL):

Jeg er sådan set helt enig med hr. Ole Hækkerup i, at den nuværende tilstand ikke er god nok. Det tror jeg i øvrigt at alle som interesserer sig for det her er enige i. Hvad enten det nu er Piratgruppen, kunstnere eller pladeselskaber, så er de enige i én ting, og det er, at det her ikke er godt nok.

Men jeg vil spørge hr. Ole Hækkerup, om han ikke mener, at det grundlæggende bør være sådan, at hvis man lukker adgangen til et medie, så bør det vel være baseret på en domstolsafgørelse. Det bør vel være den måde, det skal være på. Og hvis man skulle fravige det, så skal der vel være meget, meget vigtige grunde til det, og der er jeg ikke helt sikker på, at kommercielle interesser er nok.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Ole Hækkerup (S):

Nu vil jeg jo også nødig tale forbi hr. Per Clausen. Jeg tror sådan set, at jeg et langt stykke hen ad vejen er enig i, at der skal tages hensyn til retssikkerheden. Imidlertid har jeg det også sådan, at vi altså skal sørge for, at vi får en effektiv forvaltning af det her. Det er jo derfor, vi gerne ville tildele et sådant klagenævn noget kompetence, og det handler selvfølgelig om, at man i de her situationer meget let ender med at stå og veje nogle forskellige rettigheder over for hinanden - ophavsrettigheder over for andres rettigheder.

Imidlertid tror vi, at summen af det, der bliver hørt, summen af rettigheder, der bliver respekteret, trods alt bliver større, hvis man laver et klagenævn, hvor folk så kan anmelde de her krænkelser, og i hvert fald bliver den større, end den er på nuværende tidspunkt. Og der tror jeg, at vi skal passe lidt på, at vi ikke havner i den der med, at det gode er det bedstes værste fjende.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det fru Hanne Agersnap for en kort bemærkning.

Hanne Agersnap (SF):

I forlængelse af debatten vil jeg spørge hr. Ole Hækkerup, om han ikke er enig i, at man ville styrke retstilstanden, hvis den påståede rettighedskrænker har mulighed for at blive hørt. Som det er i dag i de fogedretsforbud, der er nedlagt, er det teleselskabet, der sidder som anklaget på bænken og sådan set skal forsvare sagen for den påståede rettighedskrænker, som overhovedet ikke er til stede i retten. Så ville et klagenævn, hvor den påståede rettighedskrænker også skal tale sin sag, og hvor tvisten foregår mellem rettighedshaveren og den påståede rettighedskrænker, ikke være en større sikring af den påståede rettighedskrænkers ytringsfrihed?

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Ole Hækkerup (S):

Det er jo helt åbenlyst i dag, at langt det letteste for et teleselskab, hvis der er nogen, der henvender sig - det kan være musikere - og siger, at deres ophavsrettigheder bliver krænket her og her, er at reagere på den henvendelse og ikke sætte sig ned og vurdere indholdet. På den måde opnår vi også en retstilstand, hvor de, der er anklaget for at bryde ophavsrettighederne, overhovedet ikke bliver hørt i processen og overhovedet ikke har en chance for at for at forsvare sig undervejs.

Noget af det er jo det, der er med til at gøre den nuværende situation helt uacceptabel. Så ikke overraskende er jeg selvfølgelig enig med fru Hanne Agersnap i den betragtning. Og jeg tror lige præcis, at hvis vi skal håndtere de der problemer, skal vi også kigge efter løsninger og ikke bare kigge efter regler, og det er noget af det, jeg håber på kommer ud af debatten i dag.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Mike Legarth (KF):

Nu stiller jeg det her spørgsmål sådan en anelse finurligt, men vil ordføreren ikke give mig ret i, at når sådan en retssag, som der her bliver refereret til af fru Hanne Agersnap, foregår, hvor det er teleselskabet, der repræsenterer den internetside, der har forbrudt sig mod lovgivningen, og det bliver belyst som et problem, og at man derfor vil bruge det nuværende koncept, som er i forslag, så har man jo altså indledningsvist forsøgt at kontakte den her internetside og sagt, at det er ulovligt, og det skal man lukke. Men de har jo netop ikke svaret på henvendelsen, så de har fået rig lejlighed til at forsøge at forsvare sig, men har ikke ønsket at medvirke i processen.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Så er det ordføreren.

Ole Hækkerup (S):

Det må man da håbe, men der er jo ikke nogen automatik i, at man skal gøre det. Hvis man som musiker føler sine ophavsrettigheder krænket, behøver man jo sådan set ikke nødvendigvis at henvende sig til den, man mener har krænket dem, og sige: Vil du ikke nok være sød at holde op med det? Hvis man føler dem krænket, kan man bare henvende sig til teleselskabet og sige, at man føler, at ens rettigheder er krænket; se, her er masser af bevis.

Selvfølgelig forstår jeg da godt teleindustrien, som jeg da i øvrigt ikke ellers med det her forslag har noget ønske om at hjælpe. Men jeg kan da godt forstå, at de siger: Hov, nu er vi ved at ende som en politimyndighed, der skal sidde og vurdere tingene. Så bliver det selvfølgelig fristende for dem at sige, at de formoder, at klageren har ret, og derfor siger de: O.k. - og efterkommer klagen. Og det giver jo også en lidt uholdbar retstilstand.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til ordføreren for Socialdemokraterne. Vi går videre til hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

(Ordfører)

Mikkel Dencker (DF):

Jeg vil gerne på vegne af Dansk Folkeparti kvittere for, at Socialdemokratiet og SF har fremsat beslutningsforslaget her, som anviser en mulig løsning på et meget relevant problem. I Dansk Folkeparti tager vi det nemlig meget alvorligt, at der foregår krænkelser af ophavsrettighederne på internettet, i og med at der findes hjemmesider, hvor man frit kan downloade, som det hedder på godt dansk, musik og film f.eks. uden at skulle betale til den, som er den korrekte indehaver af ophavsretten. I den forbindelse er det ganske reelt, at S og SF kommer med det her indspark i debatten med en mulig løsning på, hvad man kunne gøre for at rette op på det her problem.

Vi har også noteret os, at kulturministeren for ikke så længe siden var på talerstolen og sagde, at man allerede i ministeriet arbejder på det og er i gang med at analysere, hvilke andre muligheder der kunne være for en løsning på problemstillingen her.

Derfor skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti gerne vil afvente og se, hvad det analysearbejde fører med sig, som vi har forstået at der kommer en konklusion på senere på efteråret. Først til den tid kan vi tage stilling til, hvad løsningen skal være på problemstillingen her, og da kunne det da sagtens være, at den model, som er foreslået i beslutningsforslaget i dag, kunne være den model, vi endte med at det skulle være.

Så min konklusion skal være, at vi ikke kan støtte forslaget i dag, men at vi heller ikke bare vil afvise det. Det kan godt være, at vi kan støtte en model, der ser sådan her ud, på et senere tidspunkt.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Vi går videre til hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti.

(Ordfører)

Mike Legarth (KF):

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget. Vi er meget enige i intentionen, og tak for det, for den er meget relevant. Hos os konservative er åbenhed og gennemsigtighed, fri konkurrence meget, meget vigtig. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi får taget hånd om piratkopiering i enhver afskygning. Det har økonomi- og erhvervsministeren allerede været i gang med og har gjort på en række områder. Det her står tilbage at blive løst. Kulturministeren har givet en grundig redegørelse for, hvad der er i gang. Vi støtter fuldt op om den redegørelse og den proces, der er i gang.

Det, man sådan helt overordnet kan sige, er, at det, vi i det her forberedende arbejde skal have fundet ud af, er, hvad de tekniske og juridiske løsningsmuligheder er. Når de er beskrevet af den tværministerielle arbejdsgruppe af embedsmændene og teleudbyderne og alle involverede parter - og jeg mener, det er den rigtige sammensætning - så er det vel først på tide, at vi som politikere træder ind og får præsenteret de modeller og de konsekvenser, der er. Vi kan så til den tid forholde os til, hvordan vi synes, at problemet skal løses. Løses skal det, men jeg synes faktisk ikke, at det på nuværende tidspunkt er relevant, at vi blander os i - oprydningsarbejdet, havde jeg nær sagt, det kan man ikke kalde det - opklaringsarbejdet med præcis at få beskrevet, hvilke juridiske muligheder der rent faktisk er, og hvilke juridiske konsekvenser, det vil give, og så de tekniske, som jeg gjorde opmærksom på.

Så vil jeg lige kommentere i forbindelse med det spørgsmål, jeg stillede til hr. Ole Hækkerup, at problemstillingen i dag jo er, at hvis man er udsat for, at ens ophavsret bliver krænket, så henvender man sig - formoder jeg, naturligvis - først til internetsiden og gør opmærksom på, at der her er et problem, og at man gerne vil have løst det. Men de medvirker jo ikke, de lukker ikke sitet, de lukker ikke linket, og så er det, man må gå til teleudbyderen, naturligvis, fordi det er den eneste løsning, der er, og det er så via det retslige system, at man så kan få lukket for tilgangen.

Det er løsningsmodellen i dag, men det er også rigtigt, at det jo giver andre problemer med de ting, som hr. Per Clausen har nævnt. Dem er vi også nødt til at tage i betragtning, nemlig at vi også gerne vil have et så frit og så åbent og så tilgængeligt og fremkommeligt et net, så der er virkelig komplicerede problemstillinger at tage højde for. Jeg er helt sikker på, at de meget forstandige it-ordførere nok skal komme på banen og bidrage med løsninger, og det ser jeg frem til. Det var sådan set kommentarerne fra De Konservative.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til den konservative ordfører. Vi går videre til fru Lone Dybkjær som ordfører for Det Radikale Venstre.

(Ordfører)

Lone Dybkjær (RV):

Ja tak, jeg er i hvert fald reserveordfører, da mit partis ordfører ikke kan være til stede, og jeg føler mig selvfølgelig også noget bundet af det papir, jeg har fået udleveret. Jeg er glad for den åbenhed, som kulturministeren viste i sit tidligere indlæg, og jeg synes, det er rart, at kulturministeren måske er mere åben end partiernes ordførere, men sådan er det måske ofte i de her situationer. Derfor håber jeg meget, at kulturministeren følger op og prøver at få en dialog allerede på et tidligt tidspunkt, selv om det er klart, at selve beslutningsgrundlaget formentlig skal tages af de eksperter, ministeren nu har i sin møderække.

Det Radikale Venstre er glad for, at SF har fået sat den her sag på dagsordenen, også fordi det har givet os lejlighed til at få den her debat, inden ministeren er fuldstændig færdig med sit arbejde, og det er i sig selv en god ting.

Det Radikale Venstre er usikker på, om det er et klagenævn, der skal nedsættes, eller det er andre modeller. Det vil vi så kigge på i løbet af det arbejde, der er med det her. Vi er selvfølgelig enige med SF i, at der må være retssikkerhed også på internettet og også i forhold til eventuelle krænkelser af ophavsretten. Men som sagt vil vi indgå i det videre arbejde. Vi synes, at dette klagenævn er noget af det, der kan inddrages, og vi er derfor glade for, at ministeren også virkede rimelig positiv over for i hvert fald at vurdere tanken.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Tak til De Radikales ordfører. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Der er jo mange forskellige vinkler, man kan anlægge på den her diskussion. I Enhedslisten har vi flere gange forsøgt at rejse diskussionen af de - synes vi - ret kraftige overgreb, der sker på friheden på internettet og på ytringsfriheden. Vi synes faktisk, det er meget problematisk, at man inden for nogle områder opererer med en retstilstand, der handler om, at myndighederne henvender sig til internetudbydere og siger, at det, der foregår på de og de hjemmesider, nok er ulovligt, så man må hellere lukke for adgangen. Den diskussion startede jo med børnepornoen, hvor de fleste endte med at sige, at på grund af den teknologiske udvikling og på grund af de meget skadelige virkninger, som børnepornoen havde for dem, det gik ud over, var man nødt til at acceptere, at der blev lavet nogle frivillige aftaler, som gjorde, at internetudbyderne så accepterede de henvendelser, de fik fra myndighedernes side.

Derudover vil jeg sige, at et system, som er baseret på, at man som internetudbyder frivilligt i gåseøjne retter sig efter henvendelser fra myndighederne, næppe er noget holdbart system. Der findes også eksempler på det inden for terrorlovgivningen. Der er det næsten ligesom med børneporno, at enhver snak om retssikkerhed bliver skudt ned, men realiteten er jo, at når det handler om ytringer, og man bruger terrorparagraffer, så kan man godt komme ud i noget slemt snavs, for hvem er det nu lige, der afgør, om noget er terror eller ej. Faktisk lykkedes det for myndighederne i Danmark at få lukket adgangen til en hjemmeside i forhold til flere internetoperatører, hvor den efterfølgende retssag viste - i hvert fald indtil videre - at der ikke var tale om terrorvirksomhed eller propaganda for terror. Den sag er appelleret, og det kan være, at man når frem til en anden kendelse ved landsretten, end man gjorde ved byretten. Men realiteten er altså, at disse hjemmesider blev lukket.

Derfor synes vi i grunden i Enhedslisten, at det allerstørste og det allervigtigste problem, vi står over for i dag, er at sikre den fri adgang til internettet og sikre ytringsfriheden på internettet. Det synes vi er en meget, meget vigtig ting. Det gør vi også nok, fordi vores udgangspunkt i forhold til hele diskussionen om fremtidens informationssamfund osv. er, at vi tror rigtig meget på, at vidensdeling er den måde, man skaber udvikling på. At det altså ikke er monopoler, patenter osv., som er det, der sikrer udvikling i fremtiden, men det er en fri udveksling af informationer og viden. Det er vores grundlæggende synspunkt, og derfor må jeg indrømme, at det ikke bekymrer os så meget, at der er nogle multinationale pladeselskaber, som er vældig bekymrede for, at den teknologi, de har levet højt på i mange år, nu er forældet, og de derfor har svært ved at tjene penge. Vi synes sådan set ikke, det i ret stor udstrækning er et anliggende for myndighederne.

Det er klart, at vi står tilbage med en afgørende udfordring, og det er spørgsmålet om forfattere og kunstnerne, både skønlitterære forfattere, men selvfølgelig også forfattere, der skriver om alt muligt andet, som jo er dem, der leverer indholdet til internettet. Hvis disse mennesker, som leverer indholdet til internettet, ikke på den ene eller den anden måde får noget for deres indsats, er det jo et socialt problem, kan man sige, fordi de ikke har noget at leve af, men det vil givetvis også i det lange løb blive et kvalitetsproblem.

Derfor vil jeg sige, at vi faktisk står over for en sag, synes jeg, som både retssikkerhedsmæssigt og politisk er ganske kompliceret. Vi har i hvert fald ikke opfattelsen, som man næsten kunne høre på nogle at de har, at det her er der ikke meget politik i, i hvert fald ikke partipolitik. Jeg tror sådan set, der er masser af politik i det. Det kan godt være, at nogle af brudfladerne kommer til at gå nogle andre steder, end de sådan plejer at gøre i den sædvanlige, almindelige politik, for der er i hvert fald for et parti som Enhedslisten to interesser, som vi faktisk gerne samtidig vil varetage. Det ene er den interesse, der handler om den fri adgang, den fri vidensdeling, det bliver det, der kan blive til den fri fildeling. Men vi vil på den andet side også godt varetage interessen for de mennesker, som leverer det, der er indholdet på internettet.

Der synes jeg sådan set, at det er meget fornuftigt, at vi ikke i dag eller her i løbet af denne samling skal trykke på nogle knapper i forhold til det her forslag, som jo tager nogle relevante problemstillinger op, men som efter vores opfattelse ikke peger på de rigtige løsninger, fordi man ikke får taget hul på de rigtig store problemer.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Ja tak. Vi har en kort bemærkning fra hr. Ole Hækkerup.

Ole Hækkerup (S):

Jeg skal lade være at bevæge mig ud i hele den store debat om, hvor snitfladerne ligger i disse terrortider osv., men blot sige, at noget af det, man bl.a. sikrer med det her forslag, jo er, at hvis man er musiker eller noget af det andet, som hr. Per Clausen nævnte, og synes, man har fået sine rettigheder krænket, kan man i dag helt undlade at henvende sig til krænkeren eller den, man mener der har krænket ens rettigheder, og alene henvende sig til internetudbydere, der derefter kan sige: Gud, ja, vi vil ikke have en sag på halsen, den ender bare hos fogeden, vi lukker her. Så er vi faktisk i den nuværende tilstand, nemlig at de, der bliver beskyldt for at krænke, kan være helt retsløse. Og så kan vi da i hvert fald komme et stykke af vejen for at sikre deres rettigheder, og det er nok så meget det, der er intentionen i det her forslag, samtidig med at vi faktisk kan effektivisere kunstneres, musikeres og forfatteres - whatever - rettigheder.

Så er det rigtigt, at vi når til de store, principielle diskussioner, men vi kan jo begynde med at plukke den frugt, der hænger lavt, og kan dermed sørge for, både at folks rettigheder bliver stillet stærkere, og at de, der har ophavsrettigheder, som de mener der er blevet krænket, også får en lettere administration. Vi kan ligesom begynde med at tage de point ind, inden vi går i gang med de store terrordiskussioner. Og det var der, jeg jo gerne ville have Enhedslisten med - i hvert fald på det første skridt. Så kan det være, at vi skiller på noget andet - fair nok, det gør vi såmænd nok endda - men jeg ville gerne have, at vi tog de første skridt sammen, for dem kunne man trods alt nok tage på tværs af partipolitikken.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Ja tak. Så er det ordføreren.

Per Clausen (EL):

I den udstrækning at det, vi snakker om, er at gennemføre en større sikring af den fri bevægelighed, kan man sige, på internettet og af ytringsfriheden, så er Enhedslisten selvfølgelig med. Jeg har godt lagt mærke til, at der har været sådan en debat blandt nogle it-folk, hvor man kunne få det indtryk, at det forslag, vi behandler i dag, er en vældig opstramning og forværring af tilstandene i forhold til det, der eksisterer nu. Jeg er sådan set enig med hr. Ole Hækkerup i, at det er det ikke.

Det, som jeg er meget tvivlende over for, er, om det er en rigtig vej at betræde at operere med et nævn på det her område, der kan træffe de her afgørelser. Det er jeg ikke sikker på. Derfor kan det godt være, at man skal leve med en utilfredsstillende situation lidt længere for at finde en løsning, som er lidt mere langtidsholdbar. Det tror jeg nok er rigtigt. Men jeg forstår sådan set godt, at forslaget er kommet, for alle, som har interesser på det her område, har jo i årevis appelleret til, at vi kom med en hurtig løsning; pointen er bare, at de er ret uenige om, hvad løsningen skal være.

Den fg. formand (Jens Vibjerg):

Der er ikke flere korte bemærkninger, så jeg siger tak til Enhedslistens ordfører. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, fru Hanne Agersnap.

(Ordfører for forslagstillerne)

Hanne Agersnap (SF):

Jeg er faktisk rigtig glad for debatten i dag. Det, vi gerne ville med forslaget, var at sikre os, at vi fik en åben debat, og at vi fik mulighed for at diskutere det her, før alle mulige løsninger ligger hos tværministerielle arbejdsgrupper og andre eksperter, uden at vi har haft mulighed for at finde ud af, hvad det er, der bekymrer os og andre ved retstilstanden, som den er i dag.

Jeg skal sige, at jeg, efter at vi fremsatte forslaget, har fået rigtig mange mails, så det, at vi kom på dagsordenen her i Folketinget, har også den fordel, at der er folk udenfor, der begynder at interessere sig for emnet og forklarer os, hvad de mener om det. Og jeg synes, at vi allerede på den måde har lykkedes en lille smule.

Det, vi foreslår, er jo ikke nogle nye begrænsninger for, at internettet skal udvikle sig og få den kraft i samfundet, det gerne skulle have, og det skulle heller ikke være en ændring i forhold til forbrugerne.

Udgangspunktet er at beskytte rettighedshavere, og udgangspunktet er også at undgå, at ISP'erne, altså teleselskaberne, fungerer som selvbestaltet politi; de vælger nogle gange at blokere for adgang til site- eller fildeling, uden at det har været prøvet ved nogle juridiske eksperter eller andre, uden at de har haft mulighed for at tale deres sag.

Vi ved imidlertid, at der også er nogle problemer - det viser også den tværministerielle arbejdsgruppes rapport - og det er i forhold til EU's Infosoc-direktiv, og der er også nogle verserende landsretssager, der er ankede afgørelser fra fogedretterne. Så vi kan sige, at domspraksis endnu ikke er etableret på det her område. Og derfor er hastværket med sådan et nævn måske unødigt. Jeg mener, at et nævn godt kan være en løsning, men jeg tror, det er vigtigt, at vi har en doms/retspraksis på området, som et nævn kan forholde sig til.

Men det er vigtigt for os, at de påståede rettighedskrænkere trækkes ind i sagen, så de kan tale deres sag og sikre ytringsfriheden. Det er vigtigt for os, at sagerne er forsøgt kørt først mod rettighedskrænkerne, før de køres mod teleselskaberne.

Jeg regner derfor med, at vi med det her forslag ender med en beretning, som kan tegne nogle politiske retninger om, hvordan vi mener løsningerne skal foregå, men vi vil lade eksperterne få lov til at stille nogle modeller op for os, vi så kan vurdere.

Den fg. formand ():

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.