Agter ministeren omgående at undersøge danske erhvervsuddannelsesinstitutioners brug af agenter, som lokker bl. a. nepalesiske studerende til Danmark, herunder ønskes ministerens vurdering af
1) om ministeren mener, der er tale om en bevidst omgåelse af tilknytningskravet via tilmelding til pro forma-studier,
2) om ministeren deler studiechef Jakob Langes frygt for en ghettoisering af uddannelsessektoren, og
3) om der efter ministerens vurdering er tale om en praksis, der minder om menneskehandel.
Der henvises til artikler i Kristeligt Dagblad 13/8-08 om især Selandias og VIA University College’s brug af agenter, som lokker bl. a. nepalesiske studerende til erhvervsuddannelser i Danmark i meget stort antal – uddannelser, som de pågældende efter de hidtidige erfaringer ikke har nogen chance for at gennemføre.
Dato: 13-08-2008
Status: Besvaret
Afholdelse af samrådet: Uddannelsesudvalget 18-08-2008 kl. 00:00