Ministeren bedes redegøre for, hvordan den faktiske situation er med hensyn til pasning af babyer for mødre, der skal tilbage til arbejdsmarkedet efter endt barselsorlov. Der er forlydender fremme om, at mange nybagte mødre må vente med at genoptage deres arbejde, fordi de ikke kan få deres babyer passet. Altså forlydender om, at pasningsgarantien måske ikke fungerer efter hensigten, og der derfor ikke er så mange hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, som der kunne være, hvis der var tilstrækkelig dækning med hensyn til børnepasning.
Dato: 06-05-2008
Status: Endeligt besvaret