Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 30. maj 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 6. maj 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 356 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 356:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan den faktiske situation er med hensyn til pasning af babyer for mødre, der skal tilbage til arbejdsmarkedet efter endt barselorlov. Der er forlydender fremme om, at mange nybagte mødre må vente med at genoptage deres arbejde, fordi de ikke kan få deres babyer passet. Altså forlydender om, at pasningsgarantien måske ikke fungerer efter hensigten, og der derfor ikke er så mange hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, som der kunne være, hvis der var tilstrækkelig dækning med hensyn til børnepasning.”

 

 

Svar:

 

Pasningsgarantien betyder, at forældre i dag har ret til en plads i et dagtilbud til deres barn fra barnet er 26 uger og indtil skolestart. Pasningsgarantien er dermed med til at sikre tryghed for familierne, når de skal tilbage på arbejdsmarkedet efter endt barselorlov.

 

Alle forældre har mulighed for at ønske, at deres barn optages i et bestemt dagtilbud. Pasningsgarantien indebærer dog ikke en ret for forældre til en plads i et bestemt dagtilbud. Derfor kan der være forældre, der får en plads senere end 26 uger, hvis de ønsker en plads i et bestemt dagtilbud.

 

For at sikre, at kommunerne overholder pasningsgarantien, er der i dagtilbudsloven fastsat økonomiske sanktioner i forhold til kommuner, der bryder pasningsgarantien. Et brud på pasningsgarantien betyder dermed, at den andel, som kommunen finansierer, skal hæves fra 75 % til mindst 78 % for alle børn, der har en plads i et dagtilbud.

Derudover skal kommunen for de konkrete forældre, der ikke kan få en plads i et dagtilbud, enten dække den fulde udgift til et tilbud i en anden kommune, dække udgiften til en plads i en privatinstitution eller give forældrene et tilskud til pasning af egne børn.

 

I tilfælde hvor der er tvivl om en kommune overholder dagtilbudslovens regler er der mulighed for at rette henvendelse til det kommunale tilsyn, der, som led i deres tilsyn med kommunerne, kan behandle sager om lovligheden af kommunernes administration af pasningsgarantien.

 

Endelig kan jeg oplyse, at regeringen ønsker at sætte fokus på, hvordan pasningsgarantien fungerer i kommunerne. Derfor vil regeringen søge tilslutning til, at der iværksættes en undersøgelse af, hvordan pasningsgarantien udmøntes i praksis i kommunerne.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen