Socialudvalget (SOU) Alm. del

Samling: 2007-08 (2. samling)

Samrådsspørgsmål P

Det fremgår af bemærkningerne til § 13 i forslag til lov om røgfri miljøer, at begrundelsen for indførelsen af denne undtagelse for væresteder, varmestuer og lign. er, ”at et forbud mod rygning formentlig ville bevirke, at det ikke ville være muligt at gennemføre en social indsats for en målgruppe, hvoraf andelen af rygere formentlig er tæt på 100 %”. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for, hvordan bestemmelsen harmonerer med, at Arbejdstilsynet fredag den 7. marts 2008 indførte et såkaldt strakspåbud om nul røg i Folkekøkkenet i Kolding, der betyder, at størstedelen af stedets brugere nu bliver væk. Er ministeren indstillet på – om nødvendigt – at ændre lovgivningen, således at væresteder m.v. ikke i fremtiden vil opleve sådanne straksforbud, der fra den ene dag til den anden sender brugerne på gaden?
Dato: 18-03-2008
Status: Besvaret
Afholdelse af samrådet: Socialudvalget 09-04-2008 kl. 14:00

Filer

Dokumentdato: 18-03-2008
Modtaget: 18-03-2008
Omdelt: 18-03-2008

Samrådsspm. om at Arbejdstilsynet fredag den 7. marts 2008 indførte et såkaldt strakspåbud om nul røg i Folkekøkkenet i Kolding, der betyder, at størstedelen af stedets brugere nu bliver væk. Er ministeren indstillet på – om nødvendigt – at ændre lovgivningen, således at væresteder m.v. ikke i fremtiden vil opleve sådanne straksforbud, der fra den ene dag til den anden sender brugerne på gaden, til sundhedsministeren