Ministeren bedes oversende en oversigt over de bestemmelser og områder inden for Skatteministeriets lovgivning, hvor der er iværksat lovovervågning, jf. tilsvarende spørgsmål fra sidste folketingsår (SAU alm. del – spm. 9, 2006-07). I oversigten må det samtidig gerne fremgå, hvornår ministeren forventer at informere Folketinget om resultatet af lovovervågningerne. Ministeren bedes endvidere oversende en oversigt over redegørelser, notater m.v., som skatteministeren i andre sammenhænge har givet tilsagn om at oversende til Skatteudvalget, jf. tilsvarende spørgsmål fra sidste folketingsår (SAU alm. del – spm. 83, 2006-07).
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2007-08, 1. samling, jf. SAU alm. del – spørgsmål 11.
Dato: 30-11-2007
Status: Endeligt besvaret